Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

VIND EN LÆKKER RATTANKURV FRA A2LIVING

$
0
0
JULELODTRÆKNING

Mon ikke du kender A2living, der producerer lanterner, udemøbler og fuglehuse? Vidste du, at de også har lækre robuste kurve til brug i haven? 
I dag sætter vi en af de fine rattankurve på højkant til en heldig læser. 


REDAKTIONEN





I dag åbner vi for lodtrækningen om en rattankurv fra A2Living. 

Lodtrækningen er for alle HAVEFOLKETs læsere. For at deltage skal du blot herunder kort skrive, hvorfor du gerne vil vinde netop denne havegave. Husk endelig at skrive dit navn, og skriv også gerne et link til din profil på facebook eller instagram, så vi kan sende dig en lille besked, hvis du vinder. Har du ingen af disse, er du altid velkommen til at skrive din mailadresse... eller holde øje med siden her (læs mere herom nederst).

Din mulighed for deltagelse i lodtrækningen slutter i morgen kl. 12.00, så skriv dig endelig på med det samme. Vinderen trækkes allerede dagen efter og annonceres på denne side.

Du kan i øvrigt både deltage her på siden og på Instagram @havefolket. Ved at deltage begge steder har du to lodder i lodtrækningen.

Dagens lækre gave
er en A2living Rattan Square fletkurv, størrelse mini. Kurven måler 27x27 og er 38 cm høj. Den kan bruges til planter, opbevaring, til pynt osv. Der medfølger en løs transparent, kraftig plastpose til at plante i.

Vil du vide mere om A2living, så klik ind på www.a2living.dk, eller følg med på Instagram @A2living, og bliv inspireret.

Info til alle deltagere - ret vigtigt: Hold øje med os.
For at du, der bliver udtrukket som vinder, kan modtage din gave, skal du senest i morgen skrive dit fulde navn samt adresse til os på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig, vil vi dagen efter trække en ny vinder, og din gave er desværre tabt. Dette gør vi for at sikre, at alle gaverne finder en ejermand og kommer frem inden jul. Så hold øje med os.

Held & lykke!

Kh.
Henrik, Ulrika, Jeannett & Lone



NB. Vinderen vil modtage gaven på en adresse i Danmark, Norge eller Sverige. Har du ikke selv adresse i et af de tre lande, kender du måske en, der vil blive glad for en havegave. 

HAVENS VINTERSØVN

$
0
0
VINTERHAVEN

Camilla og Staffan bor på Gotland i Sverige. Om vinteren tager de stilheden til sig i deres have, tager havearbejdet med ro og nyder bare de indtryk, som vinterhaven byder på. Velkommen til den årlige vinterdvale.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: CAMILLA KNEKTA, @C.KNEKTA






Man kunne rive blade sammen, klippe gamle blomsterstængler og frøkapsler ned. Rense og rydde. Det ville have set rent og ryddeligt ud. Men man kan også bare lade det være, som det er. Lade årstidens forgængelighed og stilhed få lov at fylde og minde én om, at man går ind til den årlige vinterhvile.


Man kan dukke sig og forsøge at haste gennem vinteren eller lade som om, den ikke fandtes. Men det lykkes ikke. For den er her alligevel. Vi snyder i stedet os selv for det levende liv, når vi går glip af oplevelsen af frostbidte øjeblikke og dufte af fugt, kulde og rådnende blade. Som om vi kunne hindre os selv i at være en del af naturen, haven og selve livets processer. Inviter årstidernes skiften indenfor til at være spejlet for det levende.



Vores vinterhave er enkel med en tydelig struktur og en kerne af stedsegrønt, selv om det stadig er en ung have.Vedbend, avnbøg, taks, stedsegrønt, græs, formklippede silhouetter. En del af havemøblerne står ude hele året, og sådan er det også med visse krukker. Hjortetaktræer får begrænset deres vilde vækst i egefade, og grønne fyr står i betonkrukker og får nogle gange får en lyskæde. Inviter alle årstider ind i din have!



Fra drivhusets vinduer lyser en stjerne for oliven, silkerosentræ og laurbær. De står der beskyttet for vinterens isnende vinde og hviler sig i det svage lys. Smukke sten fra fremmede lande ligger i et stort keramikfad og bringer minder. Efterårets glemte kastanjer ligger stadig i en gammel skål. Sommerkrukkerne er gemt væk og næste glemte i et hjørne. Uden for døren til drivhuset hænger en orientalsk lygte og minder om sensommerens fester. Lad det utvungne få plads.



Ved plusgrader holdes fuglebadene rene til glade vinterbadende fugle, og fuglehuse byder på natlogi. Fuglehuse, nøddeposer og æbler hænges op i træer. I den lune kompost arbejder milliarder af små liv med vores køkkenaffald. Indbyd havens venner til en herlig vinterfest!




Du kan se meget mere fra Camilla og Staffans have på instagramprofilen @c.knekta

VIND MESSINGRINGE FRA STRUPS

$
0
0
JULELODTRÆKNING

I dag sætter vi en ny gave på højkant, som garanteret er kendt af mange fra Instagram. Camilla fra virksomheden Strups har designet de fineste messingbelagte ringe, der indbyder til kreativitet.
Deltag i lodtrækningen lige her.
TEKST & FOTO: REDAKTIONEN I SAMARBEJDE MED CAMILLA FRA @STRUPS




I dag åbner vi for lodtrækningen om to fine dekorationsringe i messing fra Strups.

Lodtrækningen er for alle HAVEFOLKETs læsere. For at deltage skal du blot herunder skrive en kort kommentar om, hvorfor du gerne vil vinde netop denne havegave. Husk endelig at skrive dit navn, og skriv også gerne et link til din profil på facebook eller instagram, så vi kan sende dig en lille besked, hvis du vinder. Har du ingen af disse, er du altid velkommen til at skrive din mailadresse... eller holde øje med siden her (læs mere herom nederst).

Din mulighed for deltagelse i lodtrækningen slutter i morgen kl. 12.00, så skriv dig endelig på med det samme. Vinderen trækkes allerede dagen efter og annonceres på denne side.

Du kan i øvrigt både deltage her på siden og på Instagram @havefolket. Ved at deltage begge steder har du to lodder i lodtrækningen.

Dagens lækre gave
... er et sæt af to elegante ringe af messingbelagt stål fra Strups. Den store ring er 33 cm i diameter,  og den lille er 16cm. Begge har en lille fin læderstrop med et messingøje.

Vil du vide mere om Strups, så følg endelig med på Instagram @strups, og bliv inspireret.

Info til alle deltagere - ret vigtigt: Hold øje med os.
For at du, der bliver udtrukket som vinder, kan modtage din gave, skal du senest i morgen skrive dit fulde navn samt adresse til os på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig, vil vi dagen efter trække en ny vinder, og din gave er desværre tabt. Dette gør vi for at sikre, at alle gaverne finder en ejermand og kommer frem inden jul. Så hold øje med os.

Held & lykke.

Kh.
Henrik, Ulrika, Jeannett & Lone


NB. Vinderen vil modtage gaven på en adresse i Danmark, Norge eller Sverige. Har du ikke selv adresse i et af de tre lande, kender du måske en, der vil blive glad for en havegave. 

JULESLIK TIL FUGLENE

$
0
0
JULEHAVEN

I Anna-Karins have er fugle varmt velkomne året rundt. Til jul byder hun dem på juleslik, for at de skal klare den kolde svenske vinter. Følg med, og få hendes bedste opskrifter på fuglefoder.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: ANNA-KARIN TILLSTRÖM, @ANNAKARIN_LANDETKROKUS



Eftersom vi bor på landet, har vi masser af dyr og fugle i vores have. Det var selvfølgelig bedst, hvis dyrene - rådyr, grævling og ræv - holdt sig i skoven i stedet. Men fuglene - de er meget velkomne.


Vi begynder allerede at fodre fuglene om efteråret og fortsætter helt frem til efter den sidste frost. Selvfølgelig går der en hel del foder, men jeg sætter virkelig pris på deres tilstedeværelse. Både om vinteren, hvor de tilfører liv og bevægelse i den ellers så stille have, men også om sommeren, hvor de hjælper til med at holde bladlus og andre insekter under kontrol. Desuden er det bare herligt at komme ud og ordne i haven, også om vinteren.


En af disse vintersysler er at lave vores eget fuglefoder. Enten køber jeg færdige foderblandinger, eller også tager jeg simpelthen, hvad vi har af nødder, frø og gryn. Så støber jeg frøblandingen sammen med smeltet kokosfedt i almindelige peberkageforme. Hvis det er rigtig koldt udenfor, er det godt at blande smør eller rapsolie i, så fugleslikket ikke bliver for hårdt.


Lige inden fedtet størkner, kan du stikke en tråd eller snor ned i det, så fuglefoderet kan hænges op ude i haven. Lad formene køle af natten over, så bliver de lettere at håndtere, når de skal hænges op.


Som form kan du stort set bruge hvad som helst: kage- eller muffinforme, gamle kaffekopper, en tom mælkekarton - eller hvorfor ikke bruge en tom kokosnøddeskal. Det er bare fantasien, som sætter grænsen. Sammen med lyskæderne, som sidder i frugtlunden, bliver de rigtig dekorative og skaber hyggelig julestemning.


Vigtigst af alt er det at hjælpe fuglene med at få noget mad med meget energi, så de overlever den kolde vinter. At hjælpe andre er jo en af de ting, julen handler om. Og hvad er bedre end juleslik?



Du kan se meget mere fra Anna-Karins have på instagramprofilen @annakarin_landetkrokus.  

VIND ET FODERHUS FRA HOKUS KROKUS

$
0
0
JULELODTRÆKNING

Kender du denne elegante foderautomat fra Walther & Co? Den er til montering direkte på vinduet, så du kan observere fuglene på helt tæt hold. 
I dag sætter vi en foderautomat på højkant til en heldig læser i samarbejde med Hokus Krokus.
TEKST & FOTO: REDAKTIONEN & HOKUS KROKUS




I dag åbner vi for lodtrækningen om en foderautomat fra Hokus Krokus.

Lodtrækningen er for alle HAVEFOLKETs læsere. For at deltage skal du blot herunder skrive en kort kommentar om, hvorfor du gerne vil vinde netop denne havegave. Husk endelig at skrive dit navn, og skriv også gerne et link til din profil på facebook eller instagram, så vi kan sende dig en lille besked, hvis du vinder. Har du ingen af disse, er du altid velkommen til at skrive din mailadresse... eller holde øje med siden her (læs mere herom nederst).

Din mulighed for deltagelse i lodtrækningen slutter i morgen kl. 12.00, så skriv dig endelig på med det samme. Vinderen trækkes allerede dagen efter og annonceres på denne side.

Du kan i øvrigt både deltage her på siden og på Instagram @havefolket. Ved at deltage begge steder har du to lodder i lodtrækningen.

Dagens lækre gave
... er en dansk designet foderautomat i akryl til montering på et vindue, så fuglene kan iagttages på helt tæt hold. Den kan også monteres på væg, hvis det ønskes i stedet. Automaten er ca 24 cm høj og 25 cm bred.

Vil du vide mere om Hokus Krokus, så følg endelig med på Instagramprofilen @hokuskrokus og bliv inspireret. Eller du kan klikke ind på hokuskrokus.dk og se deres store udvalg til haven.

Info til alle deltagere - ret vigtigt: Hold øje med os.
For at du, der bliver udtrukket som vinder, kan modtage din gave, skal du senest i morgen skrive dit fulde navn samt adresse til os på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig, vil vi dagen efter trække en ny vinder, og din gave er desværre tabt. Dette gør vi i forsøg på, at alle gaver finder sig en ejermand og kommer frem inden jul. Så hold øje med os.

Held & lykke!

Kh.

Henrik, Ulrika, Jeannett & Lone


NB. Vinderen vil modtage gaven på en adresse i Danmark, Norge eller Sverige. Har du ikke selv adresse i et af de tre lande, kender du måske en, der vil blive glad for en havegave. 

STJERNEDRYS HOS ESTHER

$
0
0
JULEDEKORATIONER

Esther frister året rundt på instagram med smukke buketter, kranse og dekorationer. Vi har inviteret Esther til at give sit bud på årets juledekorationer og her ser du de smukke resultater med funklende stjerner, der er lige til at gøre efter.
TEKST & FOTO: ESTHER, @ESTHERSHAVE





J
eg henter især inspiration i naturen. Men jeg lad mig også inspirere af, hvad der er på mode med hensyn til farver, materiale og omgivelserne. Jeg tænker også over, om det jeg laver skal bruges indendørs ellers udenfor, mht. holdbarhed på de forskellige dekorationer osv. Og ellers kaster jeg mig bare ud i det, og det hjælper med behagelig musik - så begynder jeg at være kreativ.

EN LILLE STJERNEDEKORATION
Jeg har brugte et lille stjerneformet fad. Først lagde jeg en lille klat "oasis fix" for at kunne holde lyst på plads (dekorationsler kan også bruges i stedet).

Bageefter har jeg beklædt fadet med mos omkring lyset og skar flere tynde stykker våde oasis og lagde ovenpå mosset rundt om lyset i fadet. På toppen af det grønne mos dekorerede jeg med kogler, husløg og de andre materiale, som kan sættes fast med små tandstikker eller/og ståltråd.

Jeg arbejder nogen gange ved at sætte nogle af materialerne i grupper. Men det er en smagssag. Til sidst kan man drysse lidt glimmer, hvis man synes, eller også kan man holde dekorationen helt naturlig.

Dekorationen er tænkt til indendørs brug, da nogle af materialerne ikke kan tåle vejrskift.

LIGGENDE UDENDØRSSTJERNER
Til begge dekorationer har jeg brugt en færdig dekorationsstjerne, men hvis man har mod på det, kan man fint selv lave sine egne stjerner.


Jeg starter med at lægge et stykke hønsenet på midten af stjernen sat fast med ståltråd. Bageefter tager jeg et stykke mos og laver om til en lille kugle, som jeg sætter fast på stjernen med ståltråd. Bagefter pynter jeg stjernen med diverse naturematerialer og med lidt juleting som julekugler og også en smule glimmer.

Jeg bruger mest natur i mine dekorationer, men jeg synes godt, at man kan putte lidt glimmer på for at pifte dekorationen lidt op. Man kan hele droppe brug af kunstige pynt og bruge udelukkende natur. Man må bare huske på, at hvis dekorationen skal stå udenfor, skal den laves af materialer, der både tåler fugt, frost, sne og vind.

Stjerneformen er genial til at skabejulestemning, og det har inspireret Esther og hendes søster til at lave en fristende brasiliansk stjernekage. Den får du opskriften på senere på måneden. Du kan godt glæde dig.


Du kan se meget mere fra Esthers have på instagramprofilen @esthershave.  

DORTHES VINTERREFUGIUM

$
0
0
VINTERHAVEN

Med raske skridt nærmer vi os haveårets afslutning, og bag os ligger et smukt forår, en fantastisk rekordskøn sommer og ikke mindst det smukkeste efterår i min erindring. 
TEKST & FOTO: DORTHE STOUGAARD, @GLIMPSES_AND_MOONLIGHT






Foran os venter nu de mørke, kolde måneder, og kunsten med have er i min optik at skabe et uderum, der pirrer lysten til at komme ud også i vintermånederne. 

Omdrejningspunktet hos mig i haven i december og resten af vinteren er uden tvivl bålpladsen, Grill Forno'en og ikke mindst mit overdækkede udekøkken. Når uderummet sidst i november pyntes op og gøres lidt vinterhyggeligt med stearinlys, lanterner, lyskæder, stedsegrønt og andre naturmaterialer, ja så er det her, jeg trækker ud efter en lang arbejdsdag eller i weekenden.



Det er her, jeg iført termotøj og uldsokker forsøger mig ud i kreative øvelser som kranse og dekorationer til julen. Det er her, jeg følger stjernebilledernes og planeternes gang på himlen og betages af månen. Det er her, jeg nyder en kop varm kakao lavet over bålet, mens jeg betragter havens småfugle, der lystigt fouragerer på havens foderbrætter eller akrobatisk dingler i mejsekuglerne, mens jeg selv hamstrer vinterens sparsomme D-vitaminer.


Det er her, jeg kan trække mine teenageunger ud i den friske luft en søndag eftermiddag, lokkende med pandekager eller nybagte, letrøgede æbleskiver. Familiehygge i haven, når den er bedst. Haven er mit refugium.

Når det er sagt, så er det jo Danmark, jeg bor i, og som alle ved, kan den våde vestenvind eller den stive kolde østenvind flere dage i træk tage pippet fra selv det mest inkarnerede havemenneske  -  også fra mig. De dage, hvor lysten til at komme ud i chillfaktor ”alt for høj” er på lavpunktet, nyder jeg haven inde fra min lune udestue. Her bygger jeg hule med tæpper og havebøger, mens planer for det kommende haveår tager form i mit hoved, alt imens jeg med korte mellemrum kaster et blik ud på mine mange lanterner og de meterlange lyskæder, der lyser haven op. En lise for øjet, og selv den mørkeste og mest triste have får pludselig stuktur og dybde, når træer og buske lyses op, og stearinlysene kaster dansende skygger på stilleben, placeret strategiske steder, så de kan nydes indefra.



Hver årstid har som bekendt sin charme, og har man, som de fleste havemennesker, jeg kender, evnen til at se skønheden i den mindste vintergæk, den første julerose, den smukkeste solnedgang og den første rimfrost, eller til at lade sig hypnotisere af flammerne eller glødernes intense orange og blå farver, så er der pludselig ikke så længe til, at foråret atter banker på.

Lige pludselig er det atter vintersolhverv, og lyset vender tilbage - hos mig den største højtid på året - så lad os ”drikke jul” og nyde, at vi bor i et land med fire årstider, der på hver sin måde kan skabe forventning og glæde til, hvad det nye haveår må bringe.

Må I alle få en rigtig hyggelig december.
Dorthe


Du kan se meget mere fra Dorthes have på instagramprofilen @GlimpsesAndMoonlight.  

JULESTEMNING I METTE KRULLS HAVEHUS

$
0
0
I HAVEHUSET

Mette Krull er en dygtig fotograf og er på Instagram kendt for blandt andet at have en imponerende krukkehaven. Når december nærmer sig, trækker hun indendørs og hygger i sit havehus med dekorationer og ild i brændeovnen.
TEKST & FOTO: METTE KRULL, @METTEKRULL





Jeg har en tradition for at julehygge ekstra meget i mit havehus. Mange af mine frostfølsomme planter står her til vinteropbevaring, så der er godt fyldt op, men det gør det ikke mindre hyggeligt.






Her laver jeg altid kranse og hygger med lys og ild i den lille brændeovn.





Indendørs pynter jeg med de fine rubinrøde jordbærmajs samt med tørrede hørpalmefrø i fade.


Årets krans består af to slags eukalyptus, som også dufter virkelig fint.


Jeg har i år været så heldig at få lov at fotografere patinerede julekrukker for en af mine kunder, så de er selvfølgelig også en del af mine krukketableauer, både inde og ude.

Udendørs samler jeg de 'grønneste' krukker med Hedera helix, buksbom, jordbærplanter, HeucheraHelleborus, palmekål, glaskål og minigraner og pynter med lyskæder på mine plantestativer.

Du kan se flere fotos fra Mettes julehygge i havehuset på vores instagram: @havefolket. 


Du kan se meget mere fra Mettes have på instagramprofilen @MetteKrull.  

ESTHERS STJERNELAGKAGE

$
0
0
OPSKRIFTER

Esthers jul er fyldt med stjerner. Både i dekorationer - som vi har set tidligere på måneden - men også, når hun går i køkkenet og bager til familien. 

TEKST: ESTHER, @ESTHERSHAVE
FOTO: VIVIANE RODRIGUES RAMOS



I dag skal vi med Esther og hendes søster Viviane i køkkenet, og du får her opskriften på en lækker brasiliansk inspireret stjernekage.



Over spisebordet hænger grene pyntet med eukalyptusgrene, dekorationslys og små stjernekager.


Ingredienser:

200 gr. hvedemel
150 gr. sukker
3 æg
1 tsk. bagepulver
1 dl  sødmælk
1 dåse kondenserede mælk (kan købes i de fleste supermarkeder)
100 gr. sveskeblommer
100 gr. kokosmel
Piskefløde (til at dække kagen med )

Sådan gør du: 

Kagebunde:
  1. Tænd oven på 220 grader.
  2. Pisk en æggehvide stiv og sæt det til side.
  3. Rør æggeblommerne sammen med sukkeret. Hvedemel og bagepulver røres i dejen til en ensartet masse.
  4. Blend de tørre ingredienser sammen med æggeblommerne og sukkeret, og vend derefter forsigtigt den piskede æggehvide i.
  5. Dejen hældes i en firkantet bradepande og bages i en forvarmet ovn i ca. 35 minutter.
Karamelcreme/Dulce de Leche:

Kog dåsen med kondenseret mælk i en trykkoger eller i ovnen (kan gøres nogle dage i forvejen). Eller kog dåsen i en gryde, som beskrevet herunder:
  1. Læg dåsen kondenseret mælk i en gryde, og dæk den helt med vand.
  2. Bring vandet i kog, og lad det småkoge/simre under låg i ca. 3 timer. 
  3. Tjek, at dåsen er dækket med vand hele tiden. 
  4. Når tiden er gået, tages dåsen op, og den skal herefter køle af i ca. 1 time, inden den kan åbnes.
Sveskeblommecreme:
  1. Hak blommerne i små stykker, og kom dem i en lille gryde sammen med 30 g sukker og en smule vand.
  2. Lade det simre i ca. 1 time, indtil blommerne er blevet bløde. Tag gryden af kogepladen, kom indholdet i en lille blender, og bland det til en lækker og ensartet creme.
Og så skal kagen samles:

Tegn en stjerne i det ønskede format på et stykke bagepapir, og skær derefter den bagte kage ud i ca. tre stjerner. Smør skiftevis kondenseret mælk og sveskecreme på kagebundene.

Pisk fløden til flødeskum, og smør den på hele kagen. Drys derefter kokosmel på toppen af kagen, og pynt den evt. med hjemmelavede stjerneformede kiks.

Rigtig god fornøjelse!


Du kan se meget mere fra Esthers have på instagramprofilen @esthershave.  


VIND EN FAKKEL FRA LIVING BY HEART

$
0
0
JULELODTRÆKNING

Igen i år har vi glæden af at kunne udlodde en super lækker gave fra danske LivingByHeart. Skriv dig straks på, så du er med i lodtrækningen om et udelys med opsats og låg.

REDAKTIONEN







I dag åbner vi for lodtrækningen om udelys med tilhørende opsats fra Living By Heart.

Lodtrækningen er for alle HAVEFOLKETs læsere. For at deltage skal du blot herunder skrive en kort kommentar om, hvorfor du gerne vil vinde netop denne havegave. Husk endelig at skrive dit navn, og skriv også gerne et link til din profil på facebook eller instagram, så vi kan sende dig en lille besked, hvis du vinder. Har du ingen af disse, er du altid velkommen til at skrive din mailadresse... eller holde øje med siden her (læs mere herom nederst).

Din mulighed for deltagelse i lodtrækningen slutter i morgen kl. 12.00, så skriv dig endelig på med det samme. Vinderen trækkes allerede dagen efter og annonceres her på denne side.

Du kan i øvrigt både deltage her på siden og på Instagram @havefolket. Ved at deltage begge steder har du to lodder i lodtrækningen.

Dagens lækre gave
.... er et udelys i valgfri farve samt en fem cm sort fakkelholder og tilhørende låg - alt fra LivingByHeart.

Vil du vide mere om produkterne, kan du klikke ind på LivingByHeart.dk, og følg endelig også med på Instagram @livingbyheart, og bliv inspireret.

Info til alle deltagere - ret vigtigt: Hold øje med os.
For at du, der bliver udtrukket som vinder, kan modtage din gave, skal du senest i morgen skrive dit fulde navn samt adresse til os på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig, vil vi dagen efter trække en ny vinder, og din gave er desværre tabt. Dette gør vi for at sikre, at alle gaverne finder en ejermand og kommer frem inden jul. Så hold øje med os.

Held & lykke!

Kh.

Henrik, Ulrika, Jeannett & Lone



NB. Vinderen vil modtage gaven på en adresse i Danmark, Norge eller Sverige. Har du ikke selv adresse i et af de tre lande, kender du måske en, der vil blive glad for en havegave. 

VINTER I VORES DRIVHUS

$
0
0
DRIVHUSET

Anna-Karins drivhus er et stort aktiv for hendes have året rundt. Om vinteren er det en oplyst og opvarmet samlingsplads for vinterens selskabelighed. Kom med ind i et haverum skabt til vinterhygge.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: ANNA-KARIN FLORÉN STRÖM, @CURRENTGARDEN




Vores drivhus er virkelig havens smykke gennem alle årstider. Drivhuset var en gave til mig, da jeg fyldte 40 år. Jeg havde længe ønsket mig et drivhus i vintagestil af fine gamle vinduer og døre. Det tog et godt stykke tid, før vi fik fat i et par døre, som passede til vinduerne. Vi ledte i over et år, og til sidst fik vi fat i et par fine gamle fløjdøre fra samme fyr, som vi købte vinduerne af året før. Wow, hvor heldigt!


Om sommeren trives pelargonier perfekt i drivhuset, men om vinteren opbevarer vi her mest krukkeplanter, som tåler lidt kulde. Men først og fremmest er det et sted, vi går hen, når vi vil slappe af og tage det stille og roligt. Det er en skøn følelse at være der. Det er næsten som at være væk hjemmefra. Atmosfæren er afslappet på en helt magisk måde.


Om vinteren dekorerer vi drivhuset med materiale fra naturen som mos, kogler, granris og lærkegrene. Alt smukt, som kan tåle kulde. Så længe vi kan, så har vi hyacinter og amaryllis der, men når det bliver koldt, må de flyttes ind. Vi bruger gamle zinkbøtter og kobberkar til at plante i, og de passer også meget godt til de gamle vinduer og dørene. For at forstærke den skønne stemning overøser vi drivhuset med lysestager og lygter sammen med en masse funklende lyskæder. Det giver et herligt lys, når det er allemørkest hos os. Det gælder om at skabe lys i mørket!


Favoritplanter er multiflorahyacinterne, som blomstrer så fantastisk smukt og gerne i en kobbergryde. Der sættes hyacinter i og byttes ud så længe, det kan lade sig gøre. De er på en måde overgangen mellem vinter og forår.


Et par gange hver vinter varmer vi drivhuset grundigt op og holder middag med slægt og venner. Vi forer stole og sofa med varme fåreskind, og så har vi en lille kamin, som varmer os. Disse lejligheder er efterhånden blevet nogle af årets mest påskønnede begivenheder.


Nu ser vi frem til en skøn vinter med mange hyggelige stunder, og snart, snart er det tid til en ny havesæson. Allerede om en måned er det tid til at så nye frø og vække pelargonierne til live.



Du kan se meget mere fra Anna-Karins have på instagramprofilen @currentgarden

EN TRYLLEBUNDET VINTERHAVE

$
0
0
VINTERHAVEN

I Stefan og Marias have finder du ingen farveglade juledekorationer, kranse eller krukker. En enkel lyssætning lyser op i vintermørket, og en frossen have sender sit eget budskab og ønske om vinterhvile. Kom med ind i en magisk og kølig vinterhave.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: STEFAN TROLLE, @TROLLESGARDEN




Midt på vinteren stopper efterårets langsomme indånding og hele naturen går i stå. Bladene er faldet for længst, frugterne modnet, og forårets knopper og skud venter beredte og beskyttede på lysere dage - på varme. Men nu, i nogen tid, er alt stille. Venter frosset, holder vejret.





Når kulden og mørket ligger tungt over haven, er det skønt at vugge med i årsrytmen og for en stund bare være stille. Det kan ikke svare sig at grave i den frosne jord. De projekter, som ikke blev klar eller overhovedet påbegyndt, må pænt vente til foråret. Man kan helt enkelt blive inde med god samvittighed. Nyde ilden i pejsen, de levende lys og et glas vin og lade julefreden sænke sig. Endelig er der tid til at blive inspireret af årets stak af havebøger, som garanteret bliver lidt højere efter hver jul. Læse de artikler, som man ikke nåede, og opdatere sig om de nyeste strømninger.


Men eftersom vi, ligesom alle havemennesker, går rundt hele foråret, sommeren og efteråret og tænker: "Næste forår, sommer, efterår, så..." Så grønnes, stråler og blomstrer næste års have allerede i kraft af fantasien og tager langsomt form på papiret. Midt i den frosne vinter. Forberedt på lysere dage, på varme, på forårets udånding.



Med ønsket om en rigtig god, fredelig og frodig jul.



Du kan se meget mere fra Stefan og Marias have på instagramprofilen @trollesgarden.  

VIND EN UDSMYKNINGSSTEN FRA HELLE NØRBY

$
0
0
JULELODTRÆKNING

Keramiker Helle Nørby laver de fineste finurlige og eventyrlige udsmykningssten til haven. De mest kendte er måske de runde og firkantede keramiske sten til nedlægning sammen med piksten eller chausséssten. Stenene sendes ud fra hendes værksted til alverdens kunder med forkærlighed til unikke detaljer.



TEKST: REDAKTIONEN
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF HELLE NØRBY





I dag åbner vi for lodtrækningen om en dekorationssten fra Helle Nørby.

Lodtrækningen er for alle HAVEFOLKETs læsere. For at deltage skal du blot herunder skrive en kort kommentar om, hvorfor du gerne vil vinde netop denne havegave. Husk endelig at skrive dit navn, og skriv også gerne et link til din profil på facebook eller instagram, så vi kan sende dig en lille besked, hvis du vinder. Har du ingen af disse, er du altid velkommen til at skrive din mailadresse... eller holde øje med siden her (læs mere herom nederst).

Din mulighed for deltagelse i lodtrækningen slutter i morgen kl. 12.00, så skriv dig endelig på med det samme. Vinderen trækkes allerede dagen efter og annonceres her på denne side.

Du kan i øvrigt både deltage her på siden og på Instagram @havefolket. Ved at deltage begge steder har du to lodder i lodtrækningen.

Dagens lækre gave
... en udsmykningsssten fra Helle Nørby. Den heldige vinder kan frit vælge en piksten str. 11x8,5 cm eller en chaussésten på 10x10 cm - begge keramisk glaseret.

Vil du vide mere om Helle Nørby, så følg med på Instagram @hellenoerby, og bliv inspireret.

Info til alle deltagere - ret vigtigt: Hold øje med os.
For at du, der bliver udtrukket som vinder, kan modtage din gave, skal du senest i morgen skrive dit fulde navn samt adresse til os på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig, vil vi dagen efter trække en ny vinder, og din gave er desværre tabt. Dette gør vi for at sikre, at alle gaverne finder sig en ejermand og kommer frem inden jul. Så hold øje med os.

Held & lykke!

Kh.
Henrik, Ulrika, Jeannett & Lone



NB. Vinderen vil modtage gaven på en adresse i Danmark, Norge eller Sverige. Har du ikke selv adresse i et af de tre lande, kender du måske en, der vil blive glad for en havegave. 

EN GRØN JUL HJEMME HOS CHARLOTTA

$
0
0
INDE & UDE

Charlotte fejrer julen i sit moderne drivhus, som dekoreres med naturlige farver og i al enkelthed. Med fokus på grønne toner flyder grænsen mellem ude og inde sammen, og juleoplevelsen bliver noget helt specielt. Kom med ind i Charlottes univers. 


INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: CHARLOTTA JÖRGENSEN, @INSPIRATIONORDINARYDAYS




Døre og vinduer er lukkede i bilen. Fra højtalerne lyder julemusik. Hele vejen til jobbet på mørke morgener synger jeg med på alle mine favoritter - højt og med en salig følelse i hele kroppen. Det er i begyndelsen af oktober.


Jeg elsker at se julefilm. De allermest julede film, fyldt med kulørte lyskæder, stopfyldte graner tunge af pynt, granguirlander langs trappegelændere, nissehuer, engle og farverige pakker. Og sne. Det er i begyndelsen af november.


Og når december så kommer, så laver jeg min helt egen jul, så langt fra kulørte kæder og nisser, som man kan komme.

Min jul er rolig, simpel og sanselig, jeg fylder den med alt det, jeg elsker. Familien er altid samlet, den vokser med små børn i huset, og det gør mig helt og aldeles lykkelig!

Jeg vågner juleaftensmorgen til skøn julemusik, en bakke på sengen fra min mand, en elsket tradition fra mit barndomshjem. Da jeg var lille, stod min far der med bakker til mig, min mor og mine tre søstre. En skinkemad, to peberkager, en clementin og kaffe. Mørket og stilheden, et tændt lys og julemusik i baggrunden - hvor jeg elsker denne tradition.

Der råder enkelthed i julen hos mig. Naturlige materialer, sarte farver, masser af lyskæder og tændte lys skaber præcis det, jeg ville have. Og juleaften fejres altid i drivhuset.

Buketter, kranse, pudemos og kviste er der altid. Jeg bruger kun pudemos, og sammen med hyacinter i knop er det måske den mest enkle, men også den fineste kombination, jeg kender. Jeg laver ofte lidt større og enklere arrangementer, har aldrig været tilhænger af det nuttede.

Bundter af kryptomeria eller penselfyr, lærkegrene og cedertræ er nogle af favoritterne. I år fandt jeg en opstammet hvidgran, næsten som en bonsai, jeg faldt pladask for den.


Farvemæssigt holder jeg mig til en kedelig og rolig farveskala - det har dog ændret sig gennem årene. Da børnene var små, pyntede vi til jul i forskellige farvetemaer hver jul, og da jeg havde haft en masse jule i forskellige farver, så sluttede det med en rigtig Disneyjul - alle farver, kulørte kæder og en masse blinkende lyskæder. Det var den sidste jul med farver - heldigvis...


Uden for drivhuset forstærker jeg gerne indtrykket med flere lyskæder, store bundter granris og lanterner. Fakler brænder, og bagerst i haven glimter hundredvis af små stjerner fra lyskæden i det store krægetræ.


Jeg elsker julen - og håber, I får en skøn én. God jul.


Du kan se meget mere fra Charlottas have på instagramprofilen @inspirationordinarydays.  

VIND EN KRUKKE I CORTENSTÅL FRA LANDHAVE

$
0
0
JULELODTRÆKNING

Land Circles er en ny kollektion af krukker i cortenstål fra Landhave. Krukkerne er kendetegnet ved en smuk rusten overflade, som dannes efter kort tid udendørs. 
Kunne du tænke dig at få fingrene i en cortenkrukke, så er det lige nu, du skal være vaks og deltage i lodtrækningen. Deltag både her og på vores instagram for dobbelt lod i trækningen.

TEKST & FOTO: REDAKTIONEN I SAMARBEJDE MED LANDHAVE






I dag åbner vi for lodtrækningen om en cortenkrukke fra Landhave.

Lodtrækningen er for alle HAVEFOLKETs læsere. For at deltage skal du blot herunder skrive en kort kommentar om, hvorfor du gerne vil vinde netop denne havegave. Husk endelig at skrive dit navn, og skriv også gerne et link til din profil på facebook eller instagram, så vi kan sende dig en lille besked, hvis du vinder. Har du ingen af disse, er du altid velkommen til at skrive din mailadresse... eller holde øje med siden her (læs mere herom nederst).

Din mulighed for deltagelse i lodtrækningen slutter i morgen kl. 12.00, så skriv dig endelig på med det samme. Vinderen trækkes allerede dagen efter og annonceres lige her på denne side.

Du kan i øvrigt både deltage her på siden og på Instagram @havefolket. Ved at deltage begge steder har du to lodder i lodtrækningen.

Dagens lækre gave
... en krukke i cortenstål fra Landhaves nye kollektion. Krukken er 26 cm i diameter og 23 cm høj.

Vil du vide mere om Landhave, så følg med på Instagram @landhaveog bliv inspireret.

Info til alle deltagere - ret vigtigt: Hold øje med os.
For at du, der bliver udtrukket som vinder, kan modtage din gave, skal du senest i morgen skrive dit fulde navn samt adresse til os på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig, vil vi dagen efter trække en ny vinder, og din gave er desværre tabt. Dette gør vi for at sikre, at alle gaverne finder sig en ejermand og kommer frem inden jul. Så hold øje med os.

Held & lykke!

Kh.
Henrik, Ulrika, Jeannett & Lone




NB. Vinderen vil modtage gaven på en adresse i Danmark, Norge eller Sverige. Har du ikke selv adresse i et af de tre lande, kender du måske en, der vil blive glad for en havegave. 





JULESTJERNER ER EN FAST DEL AF JULEN HOS LOTTE

$
0
0
PLANTER

Har du lagt mærke til, hvordan der over de senere år er kommet flere og flere forskellige farver i handlen af den traditionelle juleblomst: Julestjernen.
I dag besøger vi Lotte fra instagramprofilen @lotteslillehave, der er har tabt sit hjerte til den lille decemberbebuder.


TEKST & FOTO: LOTTE SØRENSEN, @LOTTESLILLEHAVE



Oprindeligt stammer julestjernen fra Mexico, hvor den vokser vildt og kan blive op til 5 m høj. Julestjernerne kom til Europa i 1805, og i dag findes de i over 150 forskellige farver og former. Der er ingen jul uden en julestjerne her hos mig. Jeg synes, at de tilføjer noget festligt til julen, dog har jeg dem aldrig i den traditionelle røde farve.

Her i december laver jeg en del kranse og juledekorationer, og julestjerner er i år en stor del af dette. Herover ses vores spisebord omdannet til arbejdsbord, mens jeg arbejder med dekorationer og nyder synet af de smukke stjerne.

Jeg bruger julestjernerne på mange forskellige måder. Herunder ses fx af mine dekorationer i oasis, hvor der er lavet plads til en pink julestjerne. 



Herunder yderligere tre forskellige dekorationer med julestjerner:


Først en dekoration med de fine julestjerner i miniformat, som er meget populære. Her har jeg brugt seks af de små og lidt eukalyptus og så lige et lys i midten. På det midterste foto ses en kurv med tofarvede julestjerner. Til højre herover en laksefarvet julestjerne, som er en af mine favoritter.

Hos en blomsterdekoratør så jeg, at de havde sat julestjerner i små rør - virkelig fint og en skøn ide. 


Og hvem kan stå for de sarte, uimodståelige, lyserøde julestjerner? Jeg kan ikke.


Du kan se meget mere fra Lottes have på instagramprofilen @LottesLilleHave.  

ET ORANGERI I JULEGAVE

$
0
0
DRIVHUSET

For to år siden fik Åsa Karlsson en tegning over et orangeri i julegave. Med genanvendte materialer og gamle vinduer har de skabt et glashus, som ser ud, som om det har stået der i hundredvis af år. Til vinterens festligheder fyldes orangeriet med levende lys for at byde alle gæster velkommen, og I er særligt inviteret. 


INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: ÅSA KARLSSON, @FRODIGTOCHJORDIGT






For to år siden begyndte vi at planlægge at bygge et orangeri. Havens bagside havde længe været ubrugt og kedelig, men nu kunne jeg forestille mig et smukt glashus dér. Min mand er arkitekt, og en jul fik jeg en fin tegning over et glashus i julegave. Som sagt, så gjort. Byggeansøgning blev sendt afsted, og nu begyndte en jagt på gamle vinduer og døre. Den gamle fløjdør fandt vi på en gammel ødegård, hvor ingen havde boet i 50 år; den skulle med hjem. I et års tid er aftenerne blevet brugt på at skrabe og male gamle vinduer, et lidt kedeligt arbejde, men resultatet er blevet godt. Mange af vinduernes ruder var desuden i stykker. Dem har vi renoveret med gammelt glas. Det har været en lang proces, og jeg har lært meget om renovering af vinduer. Teglene kommer fra Malmøs genbrug, de er fra 1870. Til at hjælpe med byggeriet af orangeriet har jeg haft både murere, blikkenslagere og en snedker. De har gjort et fantastisk stykke arbejde.



Alle materialer er genbrugte, og det lille hus ser ud, som om det har stået der i hundrede år. Lige nu er der kun levende lys, men til næste år skal der indlægges el.



I det kolde orangeri sidder vi pakket ind i uldtæpper og drikker varm gløgg til jul. Jul handler for mig om smage og dufte. Duften af gløgg, kanel og peberkage gør mig lykkelig.



Natur, grønt og hvidt er de smukkeste farver i juletiden hjemme hos mig. Harmoniske toner, som giver ro og fred. Enkle lerpotter med hyacinter og juleroser sammen med fyregrene og lærkegrene - der er ikke noget smukkere.



Jeg elsker også store fade med hvide lys, hvor man kan bytte indholdet ud efter årstiden. Hvis bare jeg får mine hvide lys og blomster/grønt til jul, så er jeg tilfreds! I år blev det skovmos og nogle hvide orkidéer.



I al sin enkelthed, en antik stol med lys og grønt!



Kirsebærtræet belyser vi om vinteren, og det lyser så smukt op. Når man har været på en aftentur, kommer ind på gårdspladsen, og sneen dæmper lyden, så er det som en eventyrverden. 



At byde på drikke og godter i orangeriet bliver altid påskønnet. Champagne til nytår og gløgg til julens fester. Bålfadet tændes, og masser af levende lys tændes både inde og ude. Her byder vi vore gæster velkommen, og med lidt sne bliver der rigtig julestemning.


Du kan se meget mere fra Åsas have på instagramprofilen @frodigtochjordigt.  

JUL I JONSERED HOS SOFIA SUNDMARK

$
0
0

VINTERHAVEN

Endnu engang skal vi til Sofias fantastiske have i Jonsered, hvor julestilheden er ved at indfinde sig, og vinteren har lagt en dæmper på projekterne.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: SOFIA SUNDMARK



I december hviler haven. Frosten kom og satte en stopper for, at skulle plantere flere tilbud fra planteskolen. Snart er mit år som gæsteskribent på HAVEFOLKET slut. Det har været virkelig sjovt at få lov at være en del af dette herlige, grønne fællesskab, og jeg vil fortsætte med at læse hver eneste artikel om havelivet fra alle de forskellige vinkler.








Nu tænder vi lys i drivhuset og rykker sammen over en varmende kop. For mig begynder juletiden hvert år med en følelse af stress over alt det, som jeg tror, jeg skal nå. Fantastiske julearrangementer og spændende bagværk. 



Så bliver jeg mindet om, at det er så lidt, som skal til for at skabe julestemning. En hyacint i et glas, lidt mos i en spand og nogle røde æbler på række. Det vigtigste er jo at standse op og være sammen.



Det er dejligt med drivhuset i juletiden. De sidste måneder har det stået lidt glemt, men nu samles vi der igen, og stemningen indfinder sig uden særlig megen anstrengelse.


Det sker, at jeg skæver til de tomme lerkrukker og drømmer lidt om forår. Men det er samtidig skønt og afslappende at få lov at betragte havelivet lidt på afstand. Med et let dække af frost tegner havens struktur sig særlig fint. Træerne, hækkene og gangene holder sammen på havens forskellige dele. Grenværk, frøstande og hortensiaens tørrede blomsterklaser gør haven vinterfin, og det er tid til at holde en pause. Nu kan julen komme.


Med ønske til jer alle om en fredfyldt jul og et kommende skønt haveår.

Dette var sidste indlæg fra Sofia og haven i Jonsered i denne omgang. Vi håber, at du - som vi - har nydt at følge med i haven henover året. 




Du kan se meget mere fra Sofias have på hendes instagramprofil, der emmer af stemningsmættede billeder: @sofiasundmark.  

JULEAFTEN ... LIGE OM LIDT

$
0
0
JUL

Så blev det pludselig juleaften! Det burde ikke komme som en overraskelse, for det gør det jo hvert år den 24. december. Men julemåneden går så stærkt med alle dens begivenheder og gøremål.


TEKST: REDAKTIONEN
FOTO: ÅRETS JULESKRIBENTER




Men det er nok også årets hyggeligste måned og også en måned med haveglæde og haveinspiration - i hvert fald her på HAVEFOLKET.

Glædelig jul til dig og dine her fra os fra HAVEFOLKET - det er dagens vigtigste budskab. Det har været en hektisk måned for de fleste af os, så mon ikke tiden er inde til at trække luft ned i maven og få glæde at alt det, man har arbejdet på i løbet af december. Dekorationerne og kransene med blade, grene og andet fra haven. Godterne til haven dyr. Lysene, der funkler udenfor. Stilleben, der giver stemning i en ellers stille og forladt have. Og måske også lidt godt til at løfte julehyggen indenfor i varmen.

Måske kom du ikke omkring det hele, måske passede det bare ikke lige ind i din jul, men vi håber, vi har kunnet inspirere dig med vinterhaver og vinterhavemennesker fra hele norden.

Vi synes, det har været en spændende rundtur med skøn haveglæde, som de mange gæsteskribenter gavmildt har delt og fortsat vil dele med os alle i denne måned - for det er ikke slut endnu. Inspirerende skribenter fortsætter i de kommende dage, mens julen endnu er over os.

Tusind tak til alle for deres bidrag, som vi er meget taknemmelige for. Tak!

RIGTIG GLÆDELIG JUL
- fra alle os til alle jer.

Redaktionen
Lone, Ulrika
Jeannett & Henrik

JULERIER I TROENSEHAVEN

$
0
0
JULEHAVEN

Vi har i hele 2018 haft den store fornøjelse at besøge Helle i Troensehaven måned efter måned. Nu er julen også kommet til Troense, og hele matriklen er indhyllet i julemagi. Kom med på årets sidste besøg.



TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN, TROENSEHAVEN




December måned er så hyggelig. Haveprojekterne er lige så stille lukket ned, og julefreden har sænket sig over Troensehaven.


Haven og huset pyntes op med lys og grønt, og der hygges med at binde kranse, lave dekorationer og kreere i køkkenet.

Jeg er så priviligeret, at min tegnestue er placeret med udgang til - og med udsigt over - haven. Når det er jul, forbinder jeg ude og inde ved at pynte op med de samme materialer. Der hænges lyskæder op og placeres levende lys både ude og inde. Hønsene står udenfor midt i alle herlighederne. De elsker at stå der og trykke sig mod ruden og kigge ind.

På træterrassen har jeg placeret et juletræ med lys og har fyldt op med kranse, potter og kurve med juleroser, mos, gran og grønkål. Jeg lader stolene stå på terrassen hele vinteren, for her nyder jeg at sætte mig til rette i lammeskind med en kop varm kaffe og et tæppe omkring mig, når vejret indbyder til det. 



Her har jeg så fint udsyn ned over haven og nyder at kigge på fuglene, der slår sig ned og forsyner sig med frø, nødder og æbler, som hænges dekorativt op i ahorntræet lige neden for terrassen. 
I haven er der plantet træer og buske med farvestrålende bark, bær og frugt. Det pynter fint op i haven - helt naturligt - og skaber julestemning.

I hven hentes der mistelten, som vokser på æble- og paradisæbletræerne, og som hænges op indenfor over køkkenvasken og yndlingsstolen foran fjernsynet. Så må der kysses.

Vi går igen indenfor i glasgangen, som forbinder de to bygninger. Her pyntes op med cedertræ, lys og dekorationer. I køkkenet bages julekager og laves konfekt. Her dufter af gran, gløgg, krydderier og julekager. Lige uden for glasgangen er der lys i både juletræer, lanterner og fakler. Så kan det ikke være mere julet. 


Ude på gårdspladsen er der også pyntet op. Når man ankommer til Troensehaven, er man ikke i tvivl om, at det er jul.



Den høje taks ovre ved værkstedet har fået lyskæde på, og omkring værkstedet er der arrangeret krukker og lygter, som er så fine at kigge hen på inde fra hovedhuset.

Bag træhuset ligger aftenterrassen og mormorhaven. Selvom det er vinter, så nyder jeg at gå derom og sætte mig i stolene og kigge på former og farver i mormorhaven, for her blomstrer roserne til langt hen på vinteren, og de stedsegrønne formklippede buksbomhække står så smukt og skarpt i vinterhaven. 

Jeg holder meget af enkle dekorationer med naturmaterialer. Mos har jeg rigeligt af i græsplænen, nu fyldes det i kurve og krukker.

Jeg har haft travlt med at binde kranse og hænge dem op udenfor. I år har jeg tilføjet lidt nye ting fra haven, som jeg har bundet ind i kransene. Det er bønnestængler, frøstande fra radiser og høj karse. Og så har jeg som sædvanlig brugt hortensia, eukalyptus, hasselrakler, mistelten, frøstande fra hyperikon og nigella - ligeledes høstet i haven.  

Så mangler vi blot lidt frost, som tilfører de smukkeste krystaller til haven. Så kommer jeg rigtig i julestemning.


Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og godt nytår - med håb om endnu et fantastisk haveår.

Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>