Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

UGE 43 / DUFTEN AF KVÆDER

$
0
0
HAVEDAGBOG

Der er to dufte, som siger efterår for mig: 1) Duften af våd jord fra de pløjede marker og min egen efterårsgravning i bedene. 2) Duften af kvæder! Bare et par enkelte i en skål i stuen får straks den fineste, sarte æbleduft til at brede sig i rummet. Jeg tror, jeg har nævnt det flere gange, men det er altså en stor ting for mig. Det er, som om det er den sidste duft af sommer, inden duften af gran, appelsiner og eksotiske krydderier tager over.

Her i det lune efterår har jeg gået og funderet lidt. Det har mindet mig utroligt meget om forår. Lyset er næsten det samme, træerne er lidt bare, i bedene er jorden synlig, og luften er en blanding af varme solstråler og kolde vinde. Men der er en forskel, og det er duften. Det dufter i foråret af de nyudsprungne blomster og træ og murværk, der langsomt varmes op af solen. Men det er som om, de dufte forsvinder her i efteråret, og alt der er tilbage, overdøves af duften af jord og nedbrydning. Og måske lidt røg i næsen fra bål og brændeovne.


Derfor sætter jeg ekstra pris på duften af kvæderne, som er så fin og sart, men som alligevel kan fylde så meget. Så nogle af dem får som sagt lov til at ligge i stuen og bare dufte. Resten skal jeg formentlig omsætte til marmelade og kvædebrød. Det er nærmest blevet en tradition, selv om det egentlig er ganske lidt, vi spiser af den slags søde sager. Kvædebrødet er så kompakt og intenst, at jeg kun bruger ganske lidt, når der bliver serveret ostebord eller smørrebrød med for eksempel gedeost. Det smager helt forrygende, men jeg har faktisk stadig en rest tilbage fra den lille portion, jeg lavede sidste år. Heldigvis kan det holde længe, når blot det står på køl, og det bliver faktisk bare mere og mere konfektagtigt.


Kvæderne er jo en af den slags frugter, som SKAL tilberedes på en eller anden måde. De er stenhårde i rå tilstand, og det er også det, der gør dem lidt besværlige at have med at gøre.


Men skulle du have lyst til at kaste dig ud i det, så har vi da selvfølgelig hjælp til dig her på HAVEFOLKET. Vi lavede kvædebrød og marmelade i vores julekalender sidste år - god fornøjelse:

OPSKRIFTER
JULEKALENDER

Vi er efterhånden vant til, at julen er fuld af alskens juleslik. Sådan har det ikke altid været, og i dag skal du få opskriften på en klassiker blandt de søde sager, nemlig kvædebrød. Ikke så meget til brug i slikskålen som i gamle dage, men mere som en fantastisk god følgesvend til et godt stykke ost.


Rigtig dejlig dag til dig,






TILBAGE I EN OASE PÅ MANHATTEN

$
0
0
BYRUM

I dag skal vi en stund tilbage i en have, som vi har besøgt før. Det er et lille aflangt byrum i New Yorks Midtown, som var forholdsvis nyanlagt, da vi så det i 2015.

TEKST & FOTO: LONE


Det er altid spændende at komme tilbage til en have og se, hvordan den har udviklet sig. Om den ældes og bliver smukkere, eller om designet har fejlet, og haven stille går til. Når man besøger byrum, er der også altid lige en faktor mere: passer byens brugere godt på haverummet? Da vi besøgte haven sidst, var det på en brandvarm julidag med høj sol over storbyen. Nu er det september, og der er lige faldet en byge på en ellers varm dag med 25 grader.

Det første, der slår mig, er træmøblernes farve. De er blevet meget mørkere, end da vi var her sidst. Men ellers ligner alt sig selv.


Bedene er nu vokset godt til, men belægninger, møbler og diverse belysninger mv. står helt som sidst.



Dette er en have, der bliver passet på og kigget efter.

Jeg tænker, at det må være noget af et aktiv for travle mennesker i denne bydel.


At man lige kan gå ud og snakke lidt i telefon i en grøn oase.

Og mens vi er her, går folk ind og ud af de omgivende bygninger.


Nogen går rundt i haven og taler i telefon.


Andre sætter sig ved et bord med en bærbar og får sig en pause fra et garanteret fortravlet kontor.

Vil du gense haven fra 2015? Klik lige her.

PLANT HUNTERS

$
0
0
HAVEHISTORIE

Året 1768 blev på flere måder et skelsættende år for Europas videre udvikling - og ikke mindst for europæernes kendskab til planter uden for deres egen verdensdel. 

TEKST: OLE FOURNAIS
FOTO: HAVEFOLKET




I august det år sejlede den engelske kaptajn James Cook ud på det, som skulle blive den første af hans i alt tre så berømte ekspeditioner til fjerne egne af jorden, hvor ingen europæer havde været før ham.

Cooks første ekspedition 1768-71 var oprindeligt et ønske fra det engelske admiralitet, som ønskede en videnskabelig observation, når planeten Venus ville passere solen i april året efter. Hvad der fik meget stor betydning for den botaniske verden og dermed senere for gartnere og alle haveejere var, at Det Kongelige Videnskabernes Selskab økonomisk støttede projektet, så der blev råd til at medbringe et par dygtige botanikere.

Callistemon - flaskerenser
Ekspeditionen rundede Sydamerikas Kap Horn, kom ud i Stillehavet og nåede Tahiti, hvor himmelobservationerne foregik. Herefter sejlede Cook som den første europæer rundt om New Zealand og fastslog dermed, at der var tale om øer og ikke et kontinent. Endelig kortlagde han som den første hele Australiens østkyst. Den lange hjemrejse gik vestover via flere øer i Stillehavet, dele af Indonesien og videre i Atlanterhavet via Sankt Helena med hjemkomst til England i august 1771.

Anden ekspedition foregik 1772-75 og denne gang jorden rundt fra vest mod øst og i farvande endnu længere mod syd. Undervejs besøgte de talrige øgrupper bl.a. Ny Caledonien, Påskeøen, Norfolkøerne, South Georgia og rejste hjem via Sydafrika.

Allerede året efter tog Cook af sted igen denne gang syd om Afrika og Australien for at sejle op i det nordlige Stillehav. Som de første europæere besøgte de Hawaii-øerne og derefter Nordamerikas vestkyst ved Oregon og Vancouver. Målet var bl.a. at undersøge og kortlægge kysterne på begge sider af farvandet mellem Amerika og Sibirien - senere navngivet efter danskeren Vitus Bering. Denne gang nåede Cook ikke selv med hjem, da han på hjemrejsen døde i en batalje med en en gruppe beboere på Hawaii.

De to botanikere ombord var englænderen Joseph Banks og svenskeren Daniel Solander. Begge havde forinden givet prøver på deres evner til at indsamle planter og til at skrive videnskabelige artikler. Undervejs indsamlede og undersøgte de i fællesskab over 3.000 planter, lavede herbarier og skrev mange hundrede sider med notater og iagttagelser om dyr, fugle, fisk og planter.

Banks og Solander opdagede, analyserede, beskrev og systematiserede blandt mange, mange andre følgende :
  • Dendrobium - orkide
  • Banksia - banksia
  • Phormium tenax - newzealandsk hør
  • Eukaluptus - febertræ
  • Grevillea - grevillea
  • Callistemon - flaskerenser
  • Dillenia - elefantæble
  • Mimosa - mimose
  • Hibiscus - hawaiblomst
  • Araucaria - abetræ.
Deres indsats på det botaniske felt var unik. Især samlingerne i The Royal Botanic Gardens i Kew blev tilført deres materialer i form af herbarier o.l. Ligeledes blev deres indsamlede frø senere til blomster og træer, som stadig beundres af gartnere og planteelskere i talrige botaniske haver i Europa.
Når man som haveejer og planteelsker oplever mange eksotiske navneskilte på planter verden over, støder man jævnligt på oplysninger om de to botanikere.

Hibiscus, hawaiblomst
Senere blev de begge hædret for deres indsats og opnåede vigtige poster med stor indflydelse: Banks som formand for Videnskabernes Selskab og meget andet. Solander som en meget karismatisk leder af den naturhistoriske afdeling af British Museum - en usædvanlig høj post at få for en udlænding.

Naturligvis blev planter navngivet efter Banks og Solaner.

Banksia er en stor slægt med 170 arter og er hjemmehørende i det sydøstlige Australien, hvor den er blevet landets nationalblomst. Desuden er navnet Banks brugt i adskillige andre planters artsnavne som f.eks. den smukke og charmerende Rosa banksiae med talrige små hvide eller gule blomster.

Solandra er en planteslægt med 10 arter hjemmehørende i Mexico og i resten af Mellemamerika. De store ofte 15 cm lange tragtformede blomster i meget klare solgule farver er yderst iøjnefaldende på klippevægge og hegn. Med tiden er slægten også blevet meget udbredt omkring Middelhavet og øer som Madeira, Azorerne og de britiske kanaløer Jersey og Guernsey, hvor den ofte omtales som Mexicos sol eller som guldkop.

Hverken Rosa banksiae eller Solandra er hårdføre nok til Danmarks klima, men undertiden kan man på hollandske blomsterauktioner støde på Solandra som potteplante. Tilsvarende møder man jævnligt i danske havecentre som stor krukkeplante Araucaria heterophylla. Den kaldes også for norfolkgran, da Cooks besætning første gang oplevede den på de øer, som fik navnet Norfolkøerne, fordi flere besætningsmedlemmer kom fra området Norfolk i England

I årtierne efter Cooks ekspeditioner fortsatte andre såkaldte plant hunters arbejdet med at indsamle planter fra fjerne egne. Med tydelig inspiration fra Banks og Solander gennemførte man helt frem til tiden efter 2. verdenskrig store ekspeditioner. De var oftest organiserede af britiske storkøbmænd og videnskabsfolk, da det i Storbritannien tit var lettere at få økonomisk opbakning. Som Europas førende kolonimagt forstod britiske videnskabelige selskaber og mange velhavere, at ekspeditioner også kunne give økonomisk, politisk, handelsmæssig og militær indflydelse.

Blandt de talrige plant hunters bør nævnes følgende banebrydende personer :
  • Alexander von Humbolt  1769 - 1859
  • Allan Cunningham  1791 - 1839 
  • Philipp Franz von Siebold  1796 - 1866
  • David Douglas  1799 - 1834
  • Robert Fortune  1813 - 1880
  • Charles Sargent  1841 - 1927
  • George Forrest  1873 - 1932
  • Ernest Henry Wilson  1876 - 1930
Alle har givet navn til slægter (Cunninghamia), arter (siebolodii, fortunei, forrestii, wilsonae) eller lokale navne som douglastræ, sargents æble o.l. Så når man som haveejer næste gang går forbi sin berberis, sin hortensia, sin rododendron eller lignende, kan man jo sende en venlig tanke til en af disse plant hunters, som skaffede os adgang til de eksotiske blomster og træer.

Callistemon - flaskerenser
Til listen skal føjes de nulevende Roy Lancaster og Kenneth Cox, som begge har gjort store opdagelser af nye planter især i Østasien og Sydafrika. Fra Danmark bør fremhæves den navnkundige Aksel Olsen, som vi alle kan takke for Geografisk Have i Kolding, som jo netop i år fejrer 100 års jubilæum.

Gennem hele 2018 markeres Cooks første afrejse med talrige arrangementer flere steder i Storbritannien. Mange slotte og herresæder vil gøre besøgende opmærksom på planter, som er kommet til Europa som følge af Cooks rejser - og ikke mindst takket være dygtige botanikere som Banks, Solander og deres efterfølgere.


Du kan læse flere artikler fra Ole Fournais ved at klikke på dette linkDu kan også læse Oles beskrivelse af barokhaverne i magasinet 2015/01.

FRITILLARIA UVA-VULPIS I KRUKKER HOS ULRIKA

$
0
0
HAVEDAGBOG

Der er virkelig ikke meget aktivitet i haven her i slutningen af oktober. Jeg fokuserer på at fjerne ukrudt i mine staudebede og lægge de sidste forårsløg. Jeg har ikke meget energi, og jeg ser faktisk frem til en pause fra havearbejde. 

Har du det ligesådan?

I år har jeg lagt mange forskellige nye forårsløg i krukker. Jeg synes, det er en god måde at teste og evaluere, før jeg beslutter at bruge et større antal i mine bede, for når jeg lægger løg, lægger jeg mange af den samme slags.




En af årets nyheder er en mørk vibeæg med gule detaljer - Fritillaria uva-vulpis. (Foto fra Eurobulb.nl)

Jeg har valgt at lægge 60 vibeæg-løg meget tæt på hinanden i en lav og bred krukke. I krukken bruger jeg almindelig jord, vander en smule og placerer derefter krukken udendørs - men under tag for at beskytte mod vinterens fugt.

Til foråret får jeg min belønning og håber, at mine nye vibeæg vil leve op til mine forventninger.


Rigtig dejlig dag til dig,





EN HAVE, DER INDBYDER TIL SHOPPING

$
0
0
BYRUM

I efterårsferien var jeg med familien på Manhatten, New York. Byen byder på mange grønne oplevelser, men i dag vil jeg lige vise dig en, som man kun kan beundre på afstand.

TEKST & FOTO: LONE 



Hjortetakstræer står i 1. sals højde plantet i baldakinen over blandt andet butikkerne Sorel og Columbia. Fra fortovet kan man også skimte græsser og forskellige vilde planter. Mon ikke her også er bregner - det ville være oplagt.


Egentlig ligner det allermest et stykke vildmark, der er hentet ind i storbyen og placeret over butikkerne. Og det har ganske sikkert også været ophavsmandens tanke. Godt udstyr til vildmarksliv er jo, hvad man kan købe netop her. Man ved instinktivt, hvad det er for nogle forretninger, man kan forvente.

Jeg må indrømme, at jeg ikke fik kigget meget på butikkerne, for det var baldakinen og det grønne lag, der trak hele opmærksomheden. Det var ret fint lavet.

Som en lille finesse er det sådan, at når man går under baldakinen, kan man kigge op igennem konstruktionen og se det grønne loft.


Herunder er et kig fra den anden side, hvor man rigtig kan se, hvordan vildmarken skiller sig ud fra byens hektiske aktiviteter. Et stykke ro og fred i 1. sals højde.


EN VELTKAMP-HAVE MED CATWALK, BASSIN OG GRØNNE GENTAGELSER

$
0
0
HAVEREPORTAGE
GÆSTESKRIBENT

Månedens have fra Veltkamp havedesign er en have, der ligger midt i Holland. Havens omgivelser er præget af skov, og et af de store ønsker fra ejerne var at få en have med 'struktureret natur'.

TEKST & FOTO: MARTIN, VELTKAMP, MARTIN VELTKAMP TUINEN


Udover det overordnede ønske om 'struktureret natur' skulle der også være masser af plads til at børnene kan lege i haven. Der skulle være forskellige terrasser til spisning, lounge og afslapning i solen. Desuden skulle der være depotplads til haveudstyr og et bassin.



I samarbejde med bygningsarkitekten, Marcel de Ruiter, blev huset placeret på grunden efter, så haven ville få den optimale placering. Mange bygningsarkitekter ønsker at lægge huset på den bedste placering på grunden, mens havearkitekter ønske huset placeret, så man herfra kan kigge ud på grunden bedste areal.


Samarbejdet med arkitekten betød, at de bedste solområder i haven blev reserveret til terrasser, hvilket i øvrigt var noget af et puslespil på en grund med mange skygger fra høje træer.


Havens hovedgreb er defineret af en 'catwalk', der skærer ned igennem haven. Denne er belagt med store betonfliser (100x100), og netop på denne terrasse kan alle funktionerne finde sted.






For enden af den store fliseterrasse fører der til venstre en sti mod havens skur. Stien er flankeret af smukke hvidstammede birketræer.


En pendent til stien mod skuret ligger på den modsatte side af terrassen. Hvor denne møder havens højre hjørne og slår et sving for at føre tilbage mod huset, er der opført en sortmalet trævæg, som danner baggrund for et par stole. 

Denne væg er - som den hvide væg ved terrassen - forsynet med spot, der oplyser de store buksbomplanter, hvilket gør, at haven også er interessant at kigge ud i, når mørket falder på.


Anvendte materialer: betonmur, træmur (sort), betonfliser 100x100 og skærver. 







Du kan se meget mere om tegnestuen 'Martin Veltkamp Tuinen på hjemmesiden www.martinveltkamp.nl. Du kan også finde tegnestuen på Instagram: @tuinarchitectVi har tidligere bragt en reportage fra en byhave, tegnet af tegnestuen. Den kan du finde lige her.

KLOSTERHAVEN I ODENSE

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Så er vi tilbage i Eventyrhaven og besøger den del, der hedder Klosterhaven ved Skt. Knuds Kloster. Et stille haverum midt i Odense by med en historisk stemning.

TEKST & FOTO: ULRIKA






Klosterhaven er tegnet i 1921 af havearkitekt I. P. Sørensen, omlagt i 1943-44 i forbindelse med etableringen af Eventyrhaven og igen genskabt i 2000 med en plantesamling af krydderurter og lægeplanter, der afspejler benediktinermunkenes tid i klostret.

Klosterhaven er lille men et meget smukt haverum med geometriske former. Trods sin størrelse er haven et besøg værd, om man er interesseret i planterne eller blot ønsker et sted til fordybelse..



Klosterhaven består af en mindre gårdhave med duftende roser og et større haverum med en samling af godt 125 læge- og krydderurter. I det større haverum er der et smukt lille springvand og buksbomkransede blomsterbede. Haven omkranses af en buegang af klippede lindetræer og fintklippede taks- og ligusterhække.

Fuglebrønd midt i det større haverum.

Kvæsurt - Sanguisorba officinalis

Buksbomkransede blomsterbede.


Gårdhaven med duftende roser, løgplanter og stauder.

Springvand i gårdhaven - Fratergården.



Gårdhaven gemmer sig bag murstensvægge.
Gennem en lille åbning har du udsigt over det store haverum.


HER ER VI
Klosterhaven
5000 Odense C

SÅDAN FÅR DU GLÆDE AF ALTANEN ÅRET RUNDT

$
0
0
ALTANEN

TagTomat har især fokus på at skabe grønne områder for folk, der bor i byen, og ikke nødvendigvis har deres egen have. En altan kan sagtens blive en skøn oase med både blomster og urter, og her kommer Mads Boserup fra TagTomats bedste tips til, hvordan man får glæde af altanen året rundt.

TEKST & FOTO: MADS BOSERUP LAURITSEN, TAGTOMAT.DK





Hvis du skal have glæde af din altan, er det en god idé at bruge flerårige planter og gerne en blanding af både stauder og buske. Suppler med forårsløg og gerne lidt enårige fx frø, du selv sår. På den måde undgår du køb-og-smid-væk rutinen, fordi dine flerårige planter ofte er smukke om vinteren og kommer igen år efter år. Med forskellige slags planter får du også en mere skulpturel og landskabeligt udseende altan, end hvis du blot køber 12 ens sommerblomster. Husk at kigge på planternes bladfarve og tekstur samt på grenskelettet, når du vælger planter. Det er lige så vigtig en del af plantens udtryk, som farven på blomsterne.


Årstidernes skiften
Når efteråret er varmt og tørt, som det har været i år, skal der stadig vandes. Det forlænger den periode, planterne har blomster og løv. Nyd, at planterne ændrer udseende, og glæd dig over falmede blomster og visnende blade. Mange klipper alle visne planter helt ned om efteråret, for at det skal se "ordentligt" ud. Lad gerne frøstande fra stauder og enårige planter stå. Måske kan fuglene spise frøene til vinter, og mange frøstande er utroligt smukke med lidt rimfrost på.


Hvis man på altanen har eksotiske planter, som slet ikke tåler frost, skal de tages ind om vinteren. De trives ikke optimalt indendøre, så stil dem et sted, hvor der er køligt og stadig lyst, uden direkte sol. Husk at vande dem. Planter, som er på deres nordgrænse i Danmark, har det ofte fint på en beskyttet altan. Det vigtigste er, at de ikke bliver for våde i løbet af vinteren. Hvis jorden i krukken eller plantekassen er vandmættet, og det fryser hårdt, bliver det til én stor isblok, og det ødelægger planternes rødder. Sørg for et rigtigt godt dræn til planterne i løbet af vinteren, så jorden forbliver tør. Der skal være hul i bunden af din beholder, og du er nødt til at fjerne en evt. underskål, hvor vandet kan samle sig. Hæv krukken eller plantekassen på nogle småsten eller trælister, så der er luft mellem underlag og krukke. Det skaber frit dræn.


En smuk vinteraltan
Flerårige stedsegrønne planter er skønne på vinteraltanen. Og det behøver ikke være en kæmpe thuja, som folk måske tænker. Bjergfyr, timian, tyttebær og jordbær er små flerårige, stedsegrønne planter, som trives godt på en altan. Kål er en klassiker. 









I de krukker og plantekasser, der er blevet lidt tomme og kedelige, kan man om efteråret sætte almindelig kål, fx grønkål, rød grønkål eller såmænd hovedkål. De lyser op gennem hele vinteren og er flotte med lyskæder og lidt sne på toppen. Til foråret blomstrer de, og så er deres livscyklus overstået, og de må vige pladsen for andre planter.

Indret med belysning, fx lyskæder og lanterner, der kan sprede hygge på altanen, når mørket falder på. Hæng fuglemad ud til fuglene, lav evt. fuglekogler selv som en fælles aktivitet med venner og familie. Lav et dekorativt insekthotel, og hæng det op på altanen.

Du kan finde en opskrift på hjemmelavede fuglekogler her




Du kan læse mere om Mads' projekter på sitet TagTomat eller følge med på instagramprofilen @Tagtomat. Og så kan du selvfølgelig også læse mere om TagTomats SvampeBox lige her.


PLADSMANGEL

$
0
0
HAVEREPORTAGE
GÆSTESKRIBENT

Vi kender det vist allesammen: At haven skrumper efterhånden, som der fyldes flere og flere planter i den, og de breder sig, vokser til og bliver delt. Helle har denne måned fokus på haveejerens evige problem: pladsmangel.


TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN, TROENSEHAVEN





Jeg er en håbløs plantesamler. Nogle samler på sko og tasker, der fylder skabe og skuffer op indenfor i huset. Hos mig hober krukker og potter med planter sig op i haven, hvor jeg næsten ikke har plads til dem, når de skal vinteropbevares. Så enten skal jeg sortere og smide ud, eller også skal jeg finde på nye systemer til opbevaring. Jeg vælger det sidste.


















Når jeg er på ture og rejser i ind- og udland, samler jeg frø og stiklinger. Mange af de frø, jeg samler i udlandet, er fra planter, som ikke kan overvintre udenfor på vores breddegrader. Det er f.eks., når jeg falder over nye sorter af skærmliljer, som jeg må prøve at frøformere. Jeg har efterhånden fået en ret fin samling, der har vokset sig store i krukker. På denne årstid skal de flyttes indenfor i et lyst og frostfrit rum. De seneste år har jeg opbevaret dem i vores udhus på borde og bænke.



















Jeg kan heller ikke lade være med at stiklingeformere engletrompeterne. Og ser jeg nye sorter med skønne farver og former, så må de også formeres. De bliver jo efterhånden kæmpe store. Hele vejen rundt om udhuset hober de sig op i sommerhalvåret, og i vinterhalvåret fylder de halvdelen af gulvet i udhuset.
























Georgineknoldene skal snart op af jorden og puttes i kasser, som stilles frostfrit. Jeg udvider hvert år georginebedene, for jeg får så mange fine knolde i gaver fra venner, familie og besøgende i haven. Antallet af kasser med knolde udvides år for år. De stables under bordet i udhuset.


Pelargonierne er blevet så flotte i år, hvor de har vokset sig store og kraftige. Nu skal de ind og stå køligt og frostfrit. De kunne placeres på bordet i udhuset sammen med skærmliljerne.

Chokoladekosmos og vidunderblomst kan jeg ikke nænne at smide ud. De udvikler knolde, som kan lægges i krukker til næste år. Så de skal også ind i udhuset og dele pladsen med hvidløg, skalotteløg, rødløg og alm. løg, der også proppes ind under bordet.

Problemet er bare, at udhuset kun er på 17 kvm, og det er tænkt som værksted, vaskehus og frysehus. Sidste år var der en smal sti fra døren til fryseren og til vaskemaskinen. Den går ikke længere.


Men man kan jo også overvintre chiliplanter. Tidligere kasserede jeg dem og såede nye hvert år. Men i år er de blevet så flotte og kraftige, at jeg må prøve at overvintre dem frostfrit.














Men der er ikke mere plads i udhuset, og drivhuset er fyldt til randen med pottede stauder stablet op på stigereoler, æbler, oliventræer og andre vækster, der skal stå i ly og læ for vinterens kulde og fugt.

Hønen Putte muntrer sig oveni alle potterne og laver endnu mere rod i det.
























I år vil jeg flytte rundt på tingene.

Udenfor bygger jeg en anordning, hvor de pottede stauder i min planteskole placeres i lag under tagplader. Jeg bygger et stillads op af fundamentblokke, lægger brædder imellem som hylder, og øverst placerer jeg tagplader af grå plastic.

Jeg har en del småplanter, som skal prikles ud. De prikles i flamingokasser, hvorpå jeg placerer vinduesrammer, så planterne beskyttes mod for meget fugt.










I drivhuset bygger jeg et indertelt af bobleplast. Jeg har investeret i en gasovn med termostat, så drivhuset kan holdes på stabile plusgrader gennem vinteren. Så fyldes drivhuset op med skærmliljer, oliventræer, engletrompeter, pelargonier, duftgeranier, chokoladekosmos, sarte græsser og andre særlige følsomme krukkeplanter. Lad os så se, hvor længe det holder, inden der bliver pladsmangel igen.




Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.

NY BOG OM HAVEN I TROENSE

$
0
0
BØGER

Hvis du har læst med her på HAVEFOLKET gennem det sidste år, så kender du jo allerede haven i Troense. Helle Troelsen har hver måned lukket os ind i sin have og delt ud af skønne fotos og masser af haveviden om stort og småt. Nu kan du virkelig fordybe dig, for Helle har nemlig netop udgivet en bog: HAVEN I TROENSE.

TEKST: HENRIK
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET





Gennem et år er Helle blevet fulgt af forfatter Karen Syberg og fotograf Stuart McIntyre, som begge har har fanget essensen af Helles have fra hvert deres vinkel: ordet og billedet. Vi synes jo næsten, at vi kender hver en krog af haven, men alligevel er der nye vinkler og iagttagelser, specielt som haven forandrer sig igennem sæsonerne. Bogen er i et stort format, som vi kender det fra coffeetable bøgerne, og billederne er da også helt forrygende. Den slags gør sig bare bedst i et stort format og med dobbelte opslag. Men dette er ikke kun en bladrebog, den adskiller sig fra andre af slagsen ved faktisk at være fulgt af interessant tekst.


Bogen falder i forskellige dele med hver sin tone og struktur, uden der dog er et klart skel mellem kapitlerne. Den fulde titel til bogen er: "Haven i Troense i ledtog med naturen", og netop det med at arbejde med naturen og de naturlige processer er den røde tråd, som binder alle delene sammen.

Vi starter med at blive præsenteret for haven, huset og hvordan haven blev Tronsehaven. Den historie hænger selvfølgelig tæt sammen med Helles egen historie, som havemenneske i en moderne hverdag med forkærlighed for at se haven som kultiveret natur, men immervæk stadig natur.


Dernæst følger en havevandring, ikke ulig den du kender fra gæstebloggerne her på HAVEFOLKET. Vi følger haverum efter haverum gennem Stuart McIntyres linse, og det er skønne, skønne billeder. Beskrivelsen af rummene er ikke inddelt per rum, men i stedet hægtet op på enkeltelementer, som f.eks. komposten, ud fra den udfoldes fortællingen om haverummene.


Så følger en poetisk gennemgang af, hvordan vores sanser påvirkes af haven dagen igennem. Hvordan haven skal sammensættes og bruges, så alle sanser bliver stimuleret, og kroppen og sindet får interessante og tankevækkende impulser.

Hvordan gør man så? Ja, den næste del giver dig en del af svaret, for den er dedikeret til kunsten at samle frø og få dem til at spire og blive til levedygtige planter. Kan man det, har man jo en vældig rigdom og potentialet til at fylde en have med de skønneste planter.


Sidste del er en havekalender, der følger de forskellige gøremål i haven året igennem, sæson efter sæson, måned for måned. Selvfølgelig med udgangspunkt i det der nu vokser i Troensehaven, men der er en rytme og logik som de fleste haveejere vil kunne følge i deres egne haver.


Haven i Troense er en bog du vil kunne få glæde af i flere omgange. Først ved at nyde de smukke billeder, dernæst ved at reflektere over teksterne, og sidst, som opslagsværk, når man skal tjekke en fremgangsmåde eller en to-do-liste. Lidt på samme måde som de bedste kogebøger, så vil den blive besøgt igen og igen.

TITEL: HAVEN I TROENSE i ledtog med naturen
FORFATTER: Karen Syberg og Helle Troelsen
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Stuart McINtyre og Helle Troelsen
UDGIVELSE: 2018
SIDER: 366
SPROG: Dansk
FORLAG: Lindhardt og Ringhof

NOVEMBER OG NOGLE PLANTEFAVORITTER I JONSERED

$
0
0
HAVEREPORTAGE
GÆSTESKRIBENT

Så er efteråret for alvor kommet til Jonsered. Det er nu fokus rettes mod de planter, der giver noget til haven vinteren igennem, og Sofia deler her nogle af sine favoritter med os.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: SOFIA SUNDMARK




I dag købte vi en røn. En Sorbus 'Joseph Rock'. Nu ser den mest ud som en tynd pind med grene. Men hvor bliver den flot, når den vokser lidt til. Sorten har citrongule bær, som står i fin kontrast til bladene, der i efteråret skifter farve til forskellige nuancer af purpur, rødt og orange.

Idag köpte vi en rönn. En ambrarönn 'Joseph Rock'. Nu ser den mest ut som en smal pinne med grenar. Men oj vad fin den kommer att bli när den fått växa till sig lite. Sorten har citrongula bär som står i fin kontrast till bladen, som på hösten skiftar färg till olika nyanser i purpur, rött och orange.



Jeg troede helt alvorligt, at jeg var helt færdig med haven for i år, men mit hoved er altid fuld af havetanker, og november er jo faktisk en fin måned på sin måde. Nogle gange er det lettere at nyde haven, når man ikke har så mange forventninger.

Jag trodde på allvar att jag var klar med trädgården för i år, men mitt huvud är alltid fullt av trädgårdstankar och november är ju faktiskt en fin månad på sitt vis. Ibland är det lättare att njuta av  trädgården när man inte har så mycket förväntningar.





Vi har ikke meget græsplæne i haven mere, men det lille stykke vi har, vil vi forsøge at bevare. Der er så mange ting, der er så meget sjovere at lave i haven end at klippe græs, men samtidigt er der så meget godt ved at gå i græsset med bare fødder og kunne brede et tæppe ud. En anden grund til at lade plænen være er, at hønsene spiser en del græs. Det gør æggeblommen gul som solen.

Vi har inte mycket gräsmatta i trädgården längre, men den lilla vi har ska jag försöka låta vara kvar. Det finns så mycket roligare saker att göra i trädgården än att klippa gräs, men samtidigt är det något visst med att gå barfota i gräset eller lägga ut en filt. En annan anledning till att låta gräsmattan vara kvar är att hönsen betar en hel del gräs. Det gör äggulan gul som solen.





Stjerne-Magnolien er en favorit. Den er flot hele året. Når efterårssolen lyser på de sidste blade ser det ud som om et helt lille fyrværkeri. Om vinteren er de bare grene så flotte, dækket med små lodne knopper.

Stjärnmagnolian är en favorit. Den är fin året om. När höstsolen lyser på de sista bladen ser det ut som att busken bjuder på ett litet fyrverkeri. På vintern är de kala grenarna så fina, klädda med små ludna knoppar.





Vedbend er en anden favorit. Den er både god som bunddække, og når den klatrer op ad hønsehuset. I det lille bed ved hønsehuset har jeg for nyligt plantet vinterglans og mosbregne. Mosbregnen er fantastisk fin med matgrønne, letkrusede blade som et kniplingelignende mønster.

Murgrönan är en annan favorit. Den är fin både som marktäckare och när den klättrar på hönshuset. I den lilla rabatten vid hönshuset har jag nyss planterat skuggröna och spetsbräken. Spetsbräken är fantastiskt fin med mattgröna, lätt krusade blad som bildar ett mönster likt en spets.





Vi havde en del planer for haven i 2018 og har faktisk nået at gøre en hel del ændringer. Ind imellem mødes hønen Mildred og jeg over en kaffetår i drivhuset. Så sker det, at vi lægger nye haveplaner.

Vi hade en del planer för trädgården 2018 och har faktiskt hunnit göra en hel del ändringar. Ibland träffas hönan Mildred och jag över en höstfika i växthuset. Då kan det hända att vi smider nya trädgårdsplaner.








Du kan se meget mere fra Sofias have på hendes instagramprofil, der emmer af stemningsmættede billeder: @sofiasundmark.  


RØDE TONER I NOVEMBER

$
0
0
HAVEDAGBOG

Vi lærer fra barnsben, at man ikke skal stille store forventninger til november. Den har et ry, som ualmindelig grå og kedelig. Men er det nu helt rigtigt? Vi ser efter i haven, og opdager en skøn palet af røde toner.

TEKST & FOTO:  HENRIK


Lige som sommeren 2018 vil gå over i historien som en af de særligt gode, så tyder det lidt på, at dette års november også kan gå hen og blive ret god. I hvert fald af en november at være. Pæne høje temperaturer og en del solskinstimer, er det blevet til allerede. Selvfølgelig også regnvejrs dage, af den slags hvor alt bare bliver vådt og klamt. Men vi er trods alt også i en vintermåned. Men til gengæld, er vi indtil nu sluppet for nogle af de novemberstorme, som har ramt nationen andre år. Orkanstyrke, som lægger træer ned og får drivhuse til at kolapse. Så heldigvis har mange træer og buske stadig deres blade, og får lov at stå med de skønne efterårsfarver lidt endnu.


Men der er jo også andet end blade. Hvad med blomster? Sankthansurten Sedum hybrid 'Herbstferude' er en klar efterårsklassiker, som efterhånden fås i flere varianter. Den er vinterhårdfør, og er smuk når den her i november stadig står med friske blomster, som dog stille og roligt er ved at tørre ind. De kan stå rustrøde vinteren igennem og pynte i bedene. Eller de kan såmænd også trives i vinterens krukkearrangementer.


Sensommeren igennem har Persicaria amplexicaulis 'Speciosa' stået med sine røde spir. Pileurten er blevet en af mine favoritter, for jeg kan godt lide bladenes grønne frodighed. Men højdepunktet er når blomsterstandene får lov at skyde i vejret, og danner en skov af røde spidser. De visner væk nu, men der er stadig en del tilbage, der giver farve i bedet.


Græsser er selvfølgelig noget af det, der fanger øjet på denne tid. De er flotte det meste af året, men vi sætter måske særligt pris på dem, når der ikke er så meget andet i haven, der kan konkurrere. Her er det Imperata cylindrica 'Red baron', der lyser op med sine røde bladspidser.


Cotonaester horizontalis overrasker altid med sit skift til intenst ildrøde blade inden de falder af, og efterlader de højrøde bær. Da jeg var ny haveejer var jeg sikker på, at NU var den død, for med den farve, måtte den da være færdig. Men heldigvis er det ikke gået sådan.


Så er der jo også jordbærene. Ofte er de jo placeret i køkkenhaven, så man ser den måske ikke så meget. Sorten Fragraria 'Ostara' er remonterende, det vil sige at den sætter nye blomster og dermed danner bær, fra juli og helt til frosten sætter ind. Udbyttet er væsentligt mindre end hos mange andre sorter, men her skal den også kun være "hyggebær", som man lige kan nappe et enkelt af i forbifarten. Så er der jo også farven her i november, hvor bladene længe holder den rustrøde tone, og kan bruges til de første dekorationer og kranse.

Dejligt med farve i haven om vinteren - hvad har du i din have?

DEL DIN JULESTEMNING MED OS

$
0
0
LÆSERNE

Julen er ikke langt væk, og vi er på redaktionen i fuld gang med at samle en inspirerende december til dig. Imens vil vi dele ud af skønne julestemninger og massevis af inspiration på vores instagram profil @havefolket.

REDAKTIONEN




Vi viser julestemninger fra vores egne haver og fra gæsteskribenters haver, men også gerne fra din have eller fra dit hjem. Alt du skal gøre for at være med i vores juleinspirationsrunde er at slå et billede op på din instagram og sætte tag @havefolket på billedet.



Så kan alle se dit billede under vores profil, og vi vælger hele tiden fotos ud til deling i vores galleri, så der er noget nyt at se hver dag. Du er også meget velkommen til at slå et billede op på vores facebookside. Vi glæder os over alt det, der bliver delt med os.



I løbet af dagene her op til december vil vi poste et godt udvalg af billederne på instagram med link til dig, der har taget billedet, naturligvis.

Rigtig dejlig november til dig,






NY BOG FRA CAMILLA PLUM: HAVENS HØST

$
0
0
ØKOLOGI
GÆSTESKRIBENT

Hvad skal der ligge under juletræet fra dig til dine kære? Måske en bog, der taler til længslen, øjnene, hjertet og maven. Den bog findes, og den har oven i købet en søster. 


TEKST: MARIANNE SELVIG
FOTO: 
ANN-LI ENGSTRØM, VENLISGT UDLÅNT AF FORLAGET






Camilla Plum har skrevet så meget om så meget, at man tænker: "Jamen kan der da være mere nyt under solen?" Men det kan der, kan jeg godt forsikre dig om. For ikke alene fouragerer Camilla på ubefærdede landeveje, i skovene og langs stranden, foruden i sin egen store køkkenhave: Hun rejser også i land og rige rundt. Dér opsnapper hun krydderier, tilberedningsmåder, bearbejdningsformer, opbevaringsmetoder og måltider, som kæler for ethvert smagsløg, enhver nysgerrighed og fortagsomhed indenfor det kulinariske. Det ved alle, som er noget ved musikken. Også hele den nye generation, som beskæftiger sig med den forjættede verden, der findes mellem jord og bord: De holder et vågent øje med fru Plum.

I "Høst" (Forlaget Turbine), som er det seneste skud på stammen af den lange stribe af bøger, hun har udgivet, fører hun os langs hegnet, på et inferno af et marked i Makedonien, til en kø hos hendes yndlingsinvandrergrønthandler, ud i fadeburet og rundt i skovene med sankekurvene. Vi kommer også med ned at sidde ved bålet, og så går vi naturligvis i køkkenet. Tidligt og silde. For det er jo her, forvandlingen sker. På din nethinde kører samtidig en film med både syn, lugt og smag. Sådan føles det i hvert fald. Sundt, siger de kloge; selv at skabe filmen.




Dette er en regulær sjældenhed inden for bøger om mad, og dem skrives der jo immervæk en hel del af for tiden. Og når de er rigtig gode som denne her, så virker det, som om det har taget et et par liv at tilegne sig den viden. Det har det måske også, magien og indsigten taget i betragtning.







GAVER OG OPGAVER
I "Høst" kommer du i nærkontakt med både græskar, hyben, havtorn, konservering i olie, fremstilling af pølser og andet, som ægte nørder går i gang med. Men for en havedame som mig må det desværre vente til det næste liv. Og lad det bare være sagt: Indholdsfortegnelsen er insisterende og lang, men ikke for lang. Der er kun få gengangere, og så pirrer den ens nysgerrighed, det er ikke ringe, når man står i julevrimlen i boghandleren og hurtigt skal orientere sig. At hun fastholder sin metodik med at skrive om hver grøntsag for sig, gør så, at man rent faktisk finder frem til det, man har brug for. Både når man overvejer at ville dyrke det i sin have, og når man vil til at tilberede det. Ikke tosset.



Hvis du tror, du har købt en simpel og hip kogebog, så må du tro om igen. For sådan er Camilla nemlig ikke og har aldrig rigtig været det. Den er dog hip på den nærværende og inststerende måde, og det er noget af det, der udgør tryllestøvet ved hendes bøger. Jeg ved det, for jeg ejer mange, mange hyldemeter have- og madbøger, og jeg må indrømme, at jeg har læst stort set alt, hvad der er udkommet fra hendes hånd. Så en almindelig sådan-gør-du-kogebog er det ikke. Snarere er det en poetisk indføring i alt vedrørende høstens gaver og opgaver - med opskrifter.

FLITTIGE HÆNDER
Ved siden af det store selvforsynende landbrug, virksomheden og sin Aladdins hule - Camilla Plums’ Blandede Landhandel i Jægersborggade i København - og ved siden af den ualmindeligt velforsynede internetbutik, hun bestyrer, så lever og ånder Camilla Plum med og af den mad, hun og hendes sår, dyrker, høster, sanker, plukker, nedslagter, forarbejder og indtager.



Og hun uddeler ødselt idéer til alt muligt. Tag nu fx tilbehør til vildt. Det er en udfordring, som jeg selv har bakset med i irritation over den sædvanlige, kedsommelige waldorfsalat. Så kan man ved s. 306 sidde og blive helt og aldeles stakåndet af alle de mageløst gode idéer, der lige kommer dryssende i en lang sætning. Og sådan er det gennem hele bogen, hun er bare så gavmild.



Du finder også i afsnittene om de forskellige råvarer en overflod af anekdoter, holdninger til æblerov, forbrugersamfundet og skærmtid, til efterårets langsomme komme og til tilberedning over bål. Til at forberede jul i tide og naturligvis til at høste. I tide.

BRUG SANSERNE
Hvis man ikke kender Camilla Plums bøger, skal man skal lige indstille sig på, at opskrifterne er skrevet på Camilla-måden. Det betyder: ingen punktopstilling og ingen fuldstændigt knivskarpe tids- og mængdeangivelser (samgsløg, ovne, bål, pander og gryder er jo forskellige). Til gengæld får du udførlige beskrivelser af, hvordan de enkelte ingredienser opfører sig undervejs fra start til slut, og når de er færdige. Også når tingene ikke helt lykkes i den gasovn, du ikke har. Men det kommer hun også med en løsning på. Tusind tak, siger vi. Det er jo faktisk dét, man har brug for.

Det hele er sanseligt og vidende, inspirerende og som altid flere steder kop-skvulpende morsomt. Men sådan er hun jo. Ikke kun den person, som medierne vil gøre hende til, men menneskelig, poetisk med kant og interesse.




INTERESSE
Og her må vi lige dvæle lidt: Interesse. Det er altså et godt ord. Her har jeg gået og troet, at det handlede om noget, man kunne gå til om onsdagen mellem 19.30 og 21.30. Men i madsammenhæng får dette ord en helt ny dimension. For det første betyder det jo noget, man befinder sig i, fra latin; inter esse. For det andet - og det er her, Camilla tager læserne nænsomt ved hånden og fører os ind i en verden af sanselighed - er det noget, man kan tilføre en ret. Noget, der udvikler sig. Noget, man kan fremme, forfine og hengive sig til. Det har alt sammen noget med rettens smagsudvikling at gøre. Noget at gøre med det, vi henter ind udefra og står og tilbereder, så englene synger. Det er den hemmelighed, hun indvier os i. Man føler sig udvalgt!




SOMMER
Ja, her må søsteren til "Høst" på bordet i et enkelt lille afsnit, skønt den også i sig selv kunne begejstre i en hel anmeldelse. For bogen "Sommer",  fra Gads Forlag handler jo også om alt det, vi kan hente ind fra haverne og hegnene. Her begiver hun sig ud i både fermentering, fremstilling af kombucha (fermenteret te), salater af spiselige blomster fra haverne, tilberedning af hjemmefangede fisk og ualmindelig meget andet. Og hun skriver det, så man kan forstå det og ikke løber sur i det. Det gør, at man får lyst til at afprøve det og især til at smage det. Både bregneskuddene, vejbredskernerne, hostabladene, lindeblomsterne, fignerne og alt det andet helt, helt vidunderlige grønne derude.

I bogen "Sommer" lader Camilla to af sine børn skrive om hver deres specialer, hvilket både er modigt og velvalgt. Det giver afveksling, og samtidig giver det næring til håbet om, at hele den store skatkiste af viden, nysgerrighed og virkelyst, som Camilla Plum sidder inde med, vil leve videre i mange, mange år endnu.

Bogens fotos taler for sig selv, men jeg må endnu en gang tage havehatten af for de sanselige og smukke fotos taget af Anne-Lie Engstrøm. Hun har med det ypperste øje indfanget og afspejlet, hvad Camillas visdom handler om.



Marianne har i mange år været en del af redaktionen på HAVEFOLKET. Efter nogle års pause er hun nu tilbage som gæsteskribent på magasinet, hvor hun vil skrive praktiske indlæg om arbejdet med haven, byde på reportager fra unikke haver samt øse ud af sin brede viden om økologisk og bæredygtig havedyrkning. Du kan se meget mere fra Mariannes haveliv på instagramprofilen @stjernevrimmel samt på havebloggen Den Helbredende Have.

GEORGINER I H.C. ANDERSEN HAVEN - EVENTYRHAVEN

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Husker du, at HAVEFOLKET besøgte Odense Blomsterfestival tidligere i august? Under vores besøg i Odense besøgte vi også nogle af byens permanente grønne rum. Følg med ind i H. C. Andersen Haven, som i folkemunde kaldes Eventyrhaven.

TEKST & FOTO: ULRIKA



Eventyrhaven ligger i ådalen ved Odense Domkirke, rådhuset og Flakhaven. Med Odense Å, broer, pergola og klosterhave er der meget at opleve på 2,8 ha. Min morgentur i Odense tillod kun et besøg blandt alle georginerne og i den del, der kaldes Klosterhaven. Jeg vil komme tilbage til Klosterhaven ved en anden lejlighed og tager dig i dag over broen til pergolaen.

Da jeg aldrig havde været i haven før, var det med spænding, jeg gik over broen. Midt i åen sejler Papirbåden som er en skulptur lavet af billedhuggeren Erik Heide. Skulpturen blev købt af Odense Bys Kunstfond i forbindelse med udstillingen Skulptur i Eventyrhaven i 1984. Papirbåden er trods sit navn af mat rustfrit stål.

Papirbåden i Odense Å


Umiddelbart efter broen kommer man ind i et haverum omgivet af pergolaer. Under mit besøg var denne del af haven fyldt med dahliaer, og her var jeg på udkig efter et sted at drikke min morgenkaffe.


Dahliaerne er smukt plantet efter farver, og du kan nemt blive forelsket i de forskellige sorter. Her er en dahlia fra den lilla sektion.


Desværre er de forskellige dahliaer ikke navngivet. Så hvis du genkender nogen af sorterne, er du velkommen til at dele.



Min favorit fandt jeg i den abrikosfarvede sektion. Jeg spekulerer på, hvad den hedder?

Endelig dykker jeg ind i det mørkerøde bed og finder en anden favorit med den mest lækre form og farve.


I baggrunden ser jeg tårnet på et eventyrslot. Dette sted skal jeg besøge igen med mine børn. På gensyn Odense!







HER ER VI
H.C. Andersen Haven
5000 Odense C

DECEMBER PÅ HAVEFOLKET

$
0
0
JULETID

Nordisk jul er noget helt særligt. Men hvad er det? 
Tag med HAVEFOLKET på inspirationstur i Norden denne december, hvor en bred skare af instagrammere inviterer indenfor i deres vinterhaver og byder på eventyrlige julestemninger - både inde og ude. 
REDAKTIONEN






Ihele december måned kan du glæde dig til at blive inspireret af masser af vinterhaver og eventyrlige julestemninger bragt til dig fra nordiske havefolk. Der er her i december ikke mange opgaver i din egen have - det er tid til at slappe lidt af, lade julefreden sænke sig og nyde månedens hyggestunder. Så hvorfor ikke sætte dig ned fem minutter hver dag i godt selskab med os og tage med rundt og se, hvordan andre bruger deres haver på denne tid af året?

Vi kan godt love, at der bliver pyntet og hygget, indrettet og kreeret i lange baner. Og vi kan også love dig, at du kommer vidt omkring, for vi har som sagt inviteret instagrammere fra hele Norden til at vise dig deres forskellige vinterhaver. Vi er ret så begejstrede, for de er alle rigtig dygtige, meget inspirerende, og repræsenterer haver fra forskellige klimazoner og forskellige typer af havestile. Hvis du er på Instagram, kan det være, at du kender dem allerede. Ellers er vi glade for at kunne præsentere dig for dem.







Der er masser at glæde sig til hver morgen i december.


Psssst... Vi kan også røbe, at december vil byde på overraskelser i form af flotte give-aways. Det er jo en måned med søde hemmeligheder, hvor vi alle vil sprede glæde hos hinanden. Så hold øje her på HAVEFOLKET.COM og HAVEFOLKET på Instagram.

HJERTELIG VELKOMMEN INDENFOR TIL DECEMBER I DE NORDISKE HAVER
- og rigtig god fornøjelse.

Redaktionen
Henrik, Ulrika, Jeannett & Lone

VINTERDEKORATIONER I LANDET KROKUS

$
0
0
VINTERHAVEN

Anna-Karin bruger vinterhaven til afslapning. Lysten styrer, og hun pynter op til jul i haven med naturmaterialer og ting, der vækker minder. Velkommen ind i Landet Krokus.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: ANNA-KARIN TILLSTRÖM, @ANNAKARIN_LANDETKROKUS






Når sæsonen går mod sin afslutning, bliver der mindre af det intensive arbejde i haven. Selvfølgelig er der stadig løg, der skal sættes, og ting, der skal ryddes væk, men det handler mest om afslapning og refleksion, når jeg er i haven. Og at få lov til at fordybe mig i ren nydelse - det vil sige dekoration, nusseri og leg.


Da vi bor i et gammelt hus, bruger jeg oftest naturmaterialer, når jeg vinterdekorerer. Mos, gran, kogler og lys. Særligt smukt bliver det, når frosten hjælper til og pudrer alting med et sukkeragtigt drys. Jeg bliver altid fascineret af, hvor smukt det bliver. Hvert år er det samme oplevelse.


Ofte bliver lysestager, glasflasker og andre ting - som måske hører mest til inden døre - flyttet ud i haven. Som mange andre kan jeg vældig godt lide at genbruge.


Gamle konservesdåser bliver til potter. Rester af stenfliser bliver en lille bænk. Og den gamle mælkekande, som jeg fandt i skoven, blev en perfekt krukke til en lille gran.


Næsten alle havens ting er nogle, jeg enten har fået eller minder fra en eller anden rejse. For eksempel kommer den lille glasklokke fra en planteskole i Chelsea, og den gamle glasflaske er en gave fra en kær ven.


Men selvfølgelig har jeg også ting, som jeg bare synes, er smukke. Som de små grantræer i messing fra den lokale planteskole. Jeg holder så meget af dem.


Jeg gør stort set aldrig efterårsrent. Planterne får om vinteren grafisk udtryk, som jeg ikke vil undvære. Og desuden giver de struktur til jorden i bedene. Jeg kan heller ikke andet end være fascineret af, hvor søde de afblomstrede og tørrede stauder bliver med en tophue af frost. Det er, som om de genopstår og får en ny glansperiode.
                                                                                    

Specielt hestemynten, Monarda, af forskellig slags gør sig særligt godt i vinterdragt. Endnu en grund til at have mange forskellige slags af netop hestemynte. En anden er selvfølgelig, at de er udmærkede insektplanter.


Dette efterår og vinter har det været usædvanligt vindstille i vores have. Vi, der bor langs Østersøkysten, plejer at blive hærget af novemberstorme og nordenvinde. Så i år nyder vi ekstra meget det vindstille vejr, og vi kan endda have levende lys uden at have dem i en lygte. Det føles næsten, som om julefreden allerede har indfundet sig - selv om der er nogle dage endnu.

Du kan se meget mere fra Anna-Karins have på instagramprofilen @annakarin_landetkrokus.  

VIND DE FINESTE KORT FRA BACKYARDSTORIES

$
0
0
JULELODTRÆKNING

I dag er det tid til at lukke op for godteposen, der indeholder en lille eksklusiv række af lækre ting til havefolk. 
Læs herunder om, hvordan du deltager.

REDAKTIONEN







I dag åbner vi for lodtrækningen om smukke vinterkort fra Pernille, der står bag Backyardstories.dk

Lodtrækningen er for alle HAVEFOLKETs læsere. For at deltage skal du blot herunder skrive en kort kommentar om, hvorfor du gerne vil vinde netop denne havegave. Husk endelig at skrive dit navn, og skriv også gerne et link til din profil på facebook eller instagram, så vi kan sende dig en lille besked, hvis du vinder. Har du ingen af disse, er du altid velkommen til at skrive din mailadresse... eller holde øje med siden her (læs mere herom nederst).

Din mulighed for deltagelse i lodtrækningen slutter i morgen kl. 22.00, så skriv dig endelig på med det samme. Vinderen trækkes allerede dagen efter og annonceres lige her på denne side.

Du kan i øvrigt både deltage her på siden og på Instagram @havefolket. Ved at deltage begge steder har du to lodder i lodtrækningen.

Dagens lækre gave
... er alle 8 smukke vinterkort fra Pernille, der står bag Backyardstories.dk.

Vil du vide mere om Backyardstories.dk, så følg endelig med på hjemmesiden www.backyardstories.dk eller instagramprofilen @backyardstories.dk og bliv inspireret.

Info til alle deltagere - ret vigtigt: Hold øje med os.
For at du, der bliver udtrukket som vinder, kan modtage din gave, skal du senest i morgen skrive dit fulde navn samt adresse til os på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig, vil vi dagen efter trække en ny vinder, og din gave er desværre tabt. Dette gør vi for at sikre, at alle gaverne finder sig en ejermand og kommer frem inden jul. Så hold øje med os.

Held & lykke!
Kh.Henrik, Ulrika, Jeannett & Lone



NB. Vinderen vil modtage gaven på en adresse i Danmark, Norge eller Sverige. Har du ikke selv adresse i et af de tre lande, kender du måske en, der vil blive glad for en havegave. 


DECEMBER I FRU PEDERSENS STORE LANDBOHAVE

$
0
0
JULEHAVEN

Det er for mange blevet en tradition også at pynte lidt op i haven i anledning af julen. Det kan gøres på rigtig mange måder. Den helt klassiske er et grantræ med en lyskæde og en krans på døren. Men der er mange andre muligheder. 

TEKST & FOTO: ANETTE PEDERSEN, @FRUPEDERSENSHAVE







Udendørs julepyntning er for mig også en vinterpyntning, da den meste pynt får lov at stå, til foråret banker på. Jeg bruger løs af naturlige materialer som gran, fyr, mos, kogler og grene. Især bruger jeg grønt fra egen have, som alligevel skal beskæres. Det giver god mening, at det lige glæder en ekstra gang, inden det puttes i flismaskinen og på den måde genbruges. Jeg tilsætter gerne elementer i beton og jern, som gør det rustikt og passer så godt udendørs. Det er tungt og flyver ikke væk i en vinterstorm. Jeg bor ude vestpå og er vant til vestenvinden, så jeg binder alt godt fast, vælger tunge krukker, der er brede i bunden, og holder mig ikke tilbage for også at give for eksempel lanterner en skrue.



Fuglefodring kan ud over det liv, fuglene giver, også være dekorativt. Her er ungernes aflagte trækvogn med en spand korn og æbler til fuglene. Der er først lagt grangrene i vognen. Et havreneg er en gammel klassikker, som kan hænges op i træer og på hegn. Dekorationsfuglebure kan med mos og foder være et smukt og vinterligt skue.



Krukker med hosta er et trist syn om vinteren, når bladene er klasket sammen. Herover har krukken, en gammel gruekedel, fået et lag grangrene lagt løst oven på jorden og en gammel træstub oven på. Grangrene er grove og rustikke, hvilket passer fint til træroden. Dekorationen indgår i et større stilleben med en samling af gamle zinkting, brænde og en gammel kælk.

Har man pladsen, kan en gammel vogn bruges som et flot indslag til jule/vinterpynt på gårdspladsen. Store grove grangrene lagt tilfældigt på vognen og så lidt blikfang, her tre trådgæs lavet af kunstneren Dorthe Arnsfeldt. Anden pynt kunne være store pilekugler eller rensdyr lavet af træstammer. En lyskæde giver kæmpestillebenet liv i de mørke timer.



Er man så heldig at have et havehus, er det oplagt at pynte det op med lys og grønt, især hvis det kan ses fra husets vinduer. Her er fyrretoppe i en gammel malkespand og brænde under bænken med et lammeskind på. Eventyrjuletræer er bundet af stedsegrønne grene, blandet afklip fra havens træer og buske. Eventyrjuletræerne laves sådan her: Tag en krukke med jord, hvori du stikker alle de grene, du kan - de korteste i kanten og de længste i midten af krukken. Tag en vindseltråd (tyndt ståltråd på rulle), start lige over krukkens kant, og fastgør tråden. Derefter vikler du med stram tråd, rundt og rundt, indtil du når toppen, så kommer formen helt af sig selv. Hvis du vil dække krukken, kan der derefter stikkes grangrene i passende længde op i træet skråt nedefra.


Har du stativer i haven til klematis eller andre planter, der behøver støtte, kan de nemt forvandles til juletræer, og planten indeni beskyttes lidt. Tag grangrene og hæng dem op på tværstiverne i stativet, hele vejen rundt og op i hele stativets højde. Det stritter ud til alle sider og er ikke særlig kønt, men det bliver det, når du binder en vindseltråd omkring. Stativet kan desuden pyntes med en lyskæde.

Brug drivhuset om vinteren. Rigtig mange drivhuse står ubrugte hen om vinteren. De er oplagte til havemøbler og hygge, og de lidt sartere planter klarer sig fint derinde. Levende lys hygger og luner, så eftermiddagsteen kan nydes der.



Et stort træ i haven kan danne baggrund for et stort stilleben (se foto herover t.h., red.). Op ad træet har jeg stillet et bord, som er pyntet med grønne planter i potter. Bagerst i opstillingen står et gammelt staldvindue. På hver side af bordet står et grantræ, som ikke vokser der naturligt. Det er udtyndingstræer, som har fået forlænget livet en smule. De er hver især bundet til en jernpæl, som er banket et godt stykke i jorden. Grantræerne står helt tæt op ad pælene og er gjort fast tre steder op ad stammen med kraftig ståltråd, som er bundet stramt til med en tang. Desuden står der en gammel havestol og en zinkbalje med brænde.

Borde i julehaven er geniale til at samle dekorationer og potter med grønt. Stil gerne tingene tæt, sørg for masser af grønt, det giver ro til din dekoration. Tænk i højt og lavt, gerne i flere lag. Hæng eller stil gerne noget i baggrunden, gamle vinduer og skilte er gode. Brug skøjter, kælke og ski i dine jule/vinterdekorationer, de understreger årstidens stemning. Brug masser af lys, både fra lyskæder og levende lys, bål og fakler. Vi trænger til alt det lys, vi kan få på denne årstid, og husk, det er ikke kun dig selv, der glædes over det.

Nogle har måske bemærket, at de ting, jeg foreslår, er store og rustikke. De gør sig godt, både tæt på og set på afstand, samt fylder godt om vinteren. Er dekorationerne for små, virker de ikke så godt på afstand. Ved indgangspartiet og terrassen kan det langt bedre gå med smådekorationer, især hvis de kommer op at stå på et bord eller en bænk.

Jeg håber, du har fået lyst til at pynte lidt op i din have til glæde for dig selv og de, der kommer forbi. Glædelig jul til alle fra Anette i Fru Pedersens have


Du kan se meget mere fra Anettes have på instagramprofilen @FruPedersensHave.  

OPSKRIFT PÅ JOHANNAS VINTERHAVE

$
0
0
VINTERHAVEN

Johanna Antonsson har erkendt, hvor heldige vi er på vores breddegrader - vores haver skifter karakter for hver sæson, så vi næsten har fire haver, en for hver årstid. Kom med i den have, der hører vinteren til.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: JOHANNA ANTONSSON, @THEMOOSEGARDEN




Hvor er jeg heldig at bo i den del af verden, hvor vi har årstider. For mig betyder det, at jeg har fire haver i én - forårshaven, sommerhaven, efterårshaven og vinterhaven. Jeg har også været så heldig at havne på en nordvendt skråning, hvor mange vintergrønne planter trives og vokser naturligt - stedsegrønne, mosser, blåbær og birk er et godt udgangspunkt.

Ligesom om sommeren vil jeg have masser af siddepladser i min vinterhave, men det vigtigste er nok bålfadet. Der hygger vi os på rensdyrskind i varmen fra ilden på klare og kolde vinterdage.

Mørke stedsegrønne er en selvfølge, både i jorden og i krukker, ligesom græsser med lette aks, som svajer i vinden.



Sammen med det mørke vil jeg også have den der friske vårgrønne tone. Bambus, hvidkantet japansk star og bregner passer lige til mig.



Sølvtoner er også smukt, og min favorit er Rhododendron yakushimanum.


Jeg har få blomster i min vinterhave, men gyldne græsser og den røde bark på hvidbroget kornel fungerer rigtig godt som farveklatter, ligesom lyngens blomster beholder farven længe.



I år prøver jeg også alunrod i krukker for at få noget mere farve.


På jorden vælger jeg bunddække som vinterglans, tretands-potentil og bispehue, men også lave buske som krybende dværgmispel med dens røde bær er meget nem.








Rødt hører jo vinteren og julen til, og jeg lader en del af æblehøsten sidde tilbage på træet. De røde æbler lyser op mod den hvide sne og lokker besøgende til, ikke bare fugle, men også rådyr og elge.

Der er så meget smukt til vinterhaven, så meget mere at udvikle. På min ønskeseddel lige nu står en kornel med orange grene, Cornus 'Midwinter Fire', og flere lyngplanter i spraglede farver. Hvad ønsker du til din vinterhave?



Du kan se meget mere fra Johannas have på instagramprofilen @themoosegarden.  
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>