Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

HAVETENDENSER FOR 2019

$
0
0
HAVETENDENSER

HAVEFOLKET har været på udkig efter nye trends og branchenyt hos GASA Young Plants og Floradanias Handelsplads i Odense. Nogle tendenser fra 2018 fortsætter i 2019, men der er nogle rigtig spændende nyheder. Her har du nogle af vores favoritter.


TEKST & FOTO: ULRIKA




Retrotrenden inden for beplantning med interessant løv og blomster i varme toner i orange og abrikos fortsætter i 2019. Paletblad og begonier bruges ikke kun i krukker indendørs. Det er blevet populært at bruge stauder som beplantning i krukker som et alternativ til sommerblomster, og efterspørgslen efter nye hortensiaer synes aldrig at ende. Ja, det er nogle af de tendenser HAVEFOLKET fik øje på i Odense sammen med nogle nyheder og en sensation.

Paletblad findes i en palet af varianter, ensfarvede eller med iøjnefaldende bladtegninger. Paletblad bruges til spændende sammenplantninger i krukker eller plantet alene.

Coleus blumei

Nepeta Neptune er en ny sort af katteurt med store blomster og meget kompakt vækst. Med en højde på 20-30 cm kan denne sort anvendes i både krukker og staudebede. Den er fuldt vinterhårdfør, foretrækker at stå enten i fuld sol eller delvis i skygge og bliver ved med at give blomster fra juni til september.

Nepeta Neptune, Hydrangea macrophylla 'Feather Blue' og Salvia 'Deep Purple' 

Petchoa 'BeautyCal Cinnamon' har de de bedste egenskaber fra petunia og calibrachoa. Den har en unik farve og blomstrer gennem hele sæsonen.


Echinacea 'Mooodz Cosy', Petchoa 'Beautycal Cinnamon' og Euphorbia characias 'Ascott Moonbeam'

Begonia er en udplantningsplante, som kan bruges både i krukker, ampler og i et åbent bed. Der findes mørkbladede sorter med enkelte blomster og lysbladede sorter med dobbelte/fyldte blomster. Den blomstrer hele sæsonen, og der er hele tiden en god fordeling mellem blade og blomster, så planten bevarer en flot form. Trives i fuld sol og plantes i veldrænet jord. Vandes regelmæssigt og gerne med gødning.

Begonia x hybrida l’conia

Heucherella er en lav staude med smukt fligede blade i rødlige farver. Blomstrer midt på sommeren i hvide nuancer. Vokser i sol til skygge i almindelig havejord.

Heucherella 'Red Rover'

Skæbnetræ er en op til to meter høj busk. Den har flot broget løv i hvidt og grønt, og i sensommeren har den stærkt duftende pink blomster i skærme, som tiltrækker sommerfugle. Den placeres bedst på en lun vokseplads i fuld sol. Jorden skal være humusrig, fugtighedsbevarende, men godt drænet. Bør vinterdækkes.


Clerodendrum bungei

Glasbær har ubetydelige blomster men meget dekorative frugter sent om efteråret. De grønne bær bliver efterhånden stærk lilla. Glasbær trives bedst i sol.


Callicarpa bodinieri 'Profusion'

Høstanemonen 'Tiki Sensation' er helt speciel i både knopsætning og blomstring. Den er meget fyldt og blomstrer i flere niveauer. Farven skifter fra rosa til hvid og er helt klart en sensation!


Anemone Japonica-hybrid 'Tiki Sensation'

Amerikansk syren er en fingrenet busk med rosa blomster i syrenformede stande i juli-september. Den bliver knap en meter høj og trives på en solrig plads i almindelig havejord. Plantes på en lidt beskyttet vokseplads, da planten kan blive beskadiget af frost og vind.


Ceanothus pal. 'Marie Rose'

Sommerfuglebusk med intens pink blomsterstand, næsten hindbærfarvet. Bliver ca. en meter høj og bred. Den har en lang blomstringstid fra sensommer til efterår og tiltrækker masser af sommerfugle. Placeres i fuld sol i almindelig havejord. Bør klippes tilbage i foråret.

Buddleia 'Prince Charming'




SEPTEMBER ER MIN YNDLINGSMÅNED

$
0
0
HAVEDAGBOG
GÆSTESKRIBENT

September er en kraftfuld, sanselig og frugtbar måned, hvor lyset er fantastisk, duftene er kraftige og høsten af havens overflod giver de lækreste smagsoplevelser. Fugtigheden i luften og morgendug på græsset giver en helt særlig følelse, når man går ud i haven en september morgen med bare tæer. 


TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN, TROENSEHAVEN


Der er også noget poetisk og sanseligt i havens forfald. Planterne har ydet deres bedste, og med den sommer vi har haft, så har de været på overarbejde. Mange af planterne - især de sarteste af dem - har været dybt afhængige af min hjælp med vanding, og her i september har de kvitteret med fornyet frodighed og lidt ekstra blomstring. Det gør mig glad.



Georginerne har lidt under varmen og tørken, og har næsten ikke vokset. De har været dybt afhængig af vanding for at overleve. Men nu kvitterer de med en overdådig blomstring. Det er som om at de har så meget de skal nå at indhente.


I år har jeg plantet Kæmpe Verbena mellem georginerne for at tilføre bedet lethed.

I september er der også en masse gøremål i haven, der retter sig mod næste års havesæson, hvilket skaber forventningens glæde. Der skal flyttes om på planter, plantes nyt, og nye bede skal designes og anlægges. Resultatet af det ses først rigtigt til næste år.


I september har jeg udskiftet alle planterne i de kvadratiske bede i sydhaven, for de fleste af dem døde under tørken. Nu kalder jeg bedene for "klimabede". Jeg har plantet paradisæbletræer til at danne skygge, og som underbeplantning har jeg plantet hedebjergmynte, pragtkærte, hvid blodrød storkenæb og staudehør. For de har været nogle af de stauder, der har klaret tørken så fint.


I drivhuset bugner det med druer, tomater, chili og peber. Jeg tager frø af de modne tomater og fermenterer frøene, så de renses for sygdomskim. Så er de klar til at blive sået til næste år.
Chili tørres eller laves til den lækreste chutney. I år har jeg kun dyrket stærke sorter, og det har været en udfordring, at tilpasse styrken, når de bruges i madlavningen. Det har brændt godt på tungen og øjnene og næsen har løbet i vand.


Det er sidste udkald til beskæring af frugttræerne i espalier. Lige nu bugner de af frugt, og når jeg passerer for at gå ned til hønsene, så snupper jeg lige et æble eller en pære i forbifarten.


Blommer, figner, hindbær og brombær høstes og laves til marmelader og puttes i kager og tærter. Resten lægges i fryseren til vinteren. Jeg når ikke at få høstet alt, og nogle gange kan jeg godt blive flov af al den overflod som går til spilde.

I år har der været et sand overflod af frugt. Det har regnet med æbler ned i hønsegården og ned i hovedet på hønsene. Af og til har jeg kunnet høre et gok fra en høne, når den er blevet ramt af et nedfaldsæble.





Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.

HØNS I HAVEN OG OPSKRIFT PÅ BRØDÆGGEKAGE

$
0
0
HAVEDAGBOG

For et par måneder siden flyttede der syv høns ind på gården. Vi havde længe ønsket os høns, men der var en del projekter, der stod foran i køen, så tiden gik. Nu har vi en lille flok på fire bielefeldere og to faverolles, en hane og en høne. De har lige brugt lidt tid på at lære hinanden og de nye omgivelser at kende, men som dagene gik, føler de sig nu mere og mere trygge i de nye omgivelser, og hakkeordnen er også ved at være på plads. Det var unge høns, vi fik, så de var ikke klar til at lægge æg, men pludselig en dag lå der et til os, og et mere, og et mere, og nu henter vi æg hver dag. Hvilken lykke.


Høns i haven er virkelig en gave. De er super hyggelige, som de går der og pludrer. Desuden giver det jo meget mening, at overskuddet fra køkkenhaven bliver forvandlet til æg og gødning. Lige nu er kål og æbler den store favorit. Til gengæld får vi æg med blommer så gule som smørblomster.


Hønsene er temmeligt tamme. Nogle af dem vil gerne løftes, andre vil kun, hvis de skal, men det er to rolige racer, og de kommer gerne og snakker, når vi fodrer dem. Hanen er ikke helt kønsmoden, så indtil videre må vi nøjes med, at nabohanen galer. Vores ved heller ikke endnu, at det er ham, der bestemmer over damerne, men der kommer nok en dag, hvor det går op for ham.


Hønsene er meget nemme at passe. De har en beholder med vand, en med skaller og en med hønsefoder. Ud over det får de overskud fra haven, og de elsker det. Endnu går de i hønsegården. Vi har nemlig en rigtig  hønsehund af en jagthund, og selv om den virker meget fredelig, når vi går ind til hønsene, så har jeg set, at den står den uden for hegnet og slikker sig om snuden. Vi håber selvfølgelig, at hønsene med tiden kan komme ud i haven på den ene eller den anden måde - enten sammen med eller på skift med hunden. Heldigvis har de en god stor hønsegård, og den må de altså nøjes med her i starten.




Vi spiser mange æg her hos os. En af Filippas favoritter, når hun kommer hjem fra skole, er scrambled eggs og rugbrød. Det giver god energi, inden hun skal videre til sport. Men hvis der sidst på ugen er for mange æg i køleren, så er en af vores weekendfavoritter brødæggekage, en lidt syndig udgave af en æggekage men meget lækker.

Opskrift på vores version af brødæggekage:

3-4 skiver daggammelt brød, gerne groft og med god skorpe, skæres i tern og lægges i blød i ca 2 dl mælk, hvorefter det steges på panden i smør.

4-5 æg
5 dl mælk
2 spsk mel
2 tsk sukker
1/2 tsk kardemomme
- blandes og hældes over brødet, som er stegt gyldent.
Æggekagen steges færdig ved svag varme og serveres med lidt sukker og evt æblekompot.
Velbekomme!




Rigtig dejlig dag til dig,







UNIVERSITETSPARKEN I AARHUS

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Vi besøger i dag Universitetsparken i Aarhus i anledning af, at den og resten af universitetet fylder 90 år. Parken, eller rettere planen for hele universitetsområdet blev tegnet af en af Danmarks største havearkitekter, C. Th. Sørensen. Meget er sket siden det første spadestik, og det er måske det, der er det mest fantastiske ved denne park: at den har kunnet udvikles og udbygges gennem 90 år og stadig have den oprindelige vision intakt.


TEKST & FOTO: HENRIK


Fog 90 år siden så området her ganske anderledes ud. Det smukke, og i grunden ret enkle anlæg, er frembragt over årtier og består af få elementer. Det trekantede areal er formet med bløde bakker med et dalstrøg i midten. Fra universitetets aula løber en lille bæk ned i bunden af dalen og ender i to kunstige søer. Bygningerne ligger alle på toppen af bakkerne placeret vinkleret på hinanden, så der dannes rum imellem bygningerne, og de fleste har udsigt over landskabet imellem dem. Oprindeligt var det meningen, at bygningerne skulle pudses hvide og have flade kobbertage. Men dengang i 30'erne var der ikke råd til den slags, så i stedet faldt valget på de gule, blødstrøgne sten og teglsten, som siden er blevet ikoniske for hele universitetet. Faktisk er det svært at skelne mellem de oprindelige bygninger og de senere tilføjelser, fordi man har fastholdt brugen af de samme materialer.


Man kunne måske forvente en samling af forskellige træsorter i sådan en park, Men det skulle være enkelt og stramt i den modernistiske ånd, så derfor faldt valget på egetræer. Og næsten kun egetræer. Det ville måske være mere dansk med bøgetræer, men efter sigende blev det egetræer af økonomiske årsager, da de kræver mindre pleje.


Træerne er sået på stedet - det siger historien i hvert fald - og det er jo ret usædvanligt i et parkanlæg at vælge sådan en langsommelig metode. Igen var det for at spare. De små plantede træer havde svært ved at overleve, men agern kostede jo ikke meget.


Egene er fordelt i mindre lunde og spredt ud over skråningerne som solitære træer. Det er tankevækkende, at det først er nu, så mange år senere, at det eftertragtede udtryk er opnået - med store skyggefulde træer.


Hele området er grønt og frodigt på trods af, at der ikke er blomster, men kun grønt. Det skyldes ikke mindst, at flere facader er bevokset med vin og klatrehortensia. Det er ret forunderligt, at de kan strække sig i fem-seks etagers højde. Herover ses en af længerne med kollegieværelser, hvor mange nye studerende netop er rykket ind i det nye studieår.


Altanerne er et gennemgående designelement, og de giver mulighed for, at området kan beskues fra højden.


Aulaen er udsmykket med et kæmpe solur. De klatrende vækster er et flot match til de gule sten, som nok havde været ret kedelige uden det grønne.


Landskabet var kuperet i forvejen, men blev manipuleret, så bakkerne faldt i dramatiske skråninger. I baggrunden ses Statsbibliotekets bogtårn - et magasin til bøger og derfor uden vinduer.


Nedenfor ses brønden, hvor en kilde løber ud. Man kunne tro, at det er den, der forsyner søerne med vand, men som resten af parken er også vandløbet kunstigt skabt.


Amfiteatret er en af de senere tilføjelser, men er tilpasset fint ind i landskabet. Det tilskrives også C. Th. Sørensen, selv om tegnestuen C. F. Møller på dette tidspunkt havde overtaget ansvaret for planlægningen af området - og har det den dag i dag.


Her er fredfyldt på sådan en sommerdag. Men parken bruges flittigt, og i begyndelsen af maj er den skueplads for den berømte og berygtede regatta med tømmerflåder på søen og op til 30.000 studerende og andet godtfolk henslængt med øl på græsset. Det skal en universitetspark nemlig også kunne rumme!


NYE HAVEPROJEKTER I JONSERED

$
0
0
HAVEDAGBOG
GÆSTESKRIBENT 

Det er september, og haven i Jonsered er ved at komme sig oven på sommerens tørke. Efteråret byder på projekter, der forhåbentlig kan føres ud i livet på fine solbeskinnede efterårsdage.
INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: SOFIA SUNDMARK



Det er helt klart ved at være efterår. Det har regnet en del, siden varmebølgen sluttede, hvilket har bekommet haven vel. For første gang i lang tid har vi skullet klippe græsplænen, og haven er blevet mere frodig igen.

Hösten är helt klart på ingång. Det har regnat en del sedan värmeböljan tog slut, vilket varit välbehövligt för trädgården. För första gången på länge har vi behövt klippa gräsmattan och trädgården har blivit frodigare igen.





Vi har et projekt, vi skal være færdige med inden vinteren. Den del af haven, hvor høns og kaniner har deres huse og gårde, skal laves om. Græsplænen, som ofte har været leret om vinteren og svær at komme til nogle steder med plæneklipperen, har jeg gravet væk. Tanken er at plante bunddække og lægge sten i stedet. Vi var så heldige at se en annonce, hvor en mand tilbød gamle granitsten fra sin have. Han ville have en mere moderne og jævn havegang og håbede, at nogen kunne bruge de gamle sten. Hvor kan man være heldig! Igennem nogle aftener sled og slæbte vi, og det lykkedes os at få nogle læs sten med hjem. De ligger nu spredt hen over grusgangen og venter på, at vi får tid til at gå i gang. Vi håber på nogle fine dage, inden efterårsvejret sætter ind.

Vi har ett projekt att bli klara med innan vintern. Den del av trädgården där höns och kaniner har sina hus och gårdar ska göras om. Jag har grävt bort gräsmattan som ofta varit lerig under vintern och på sina ställen svår att komma åt med gräsklipparen. Tanken är att plantera marktäckare och lägga sten istället. Vi hade tur och hittade en annons där en man skänkte bort gamla granitstenar från sin trädgård. Han ville ha en mer modern och slät trädgårdsgång och hoppades att någon skulle få användning av de gamla stenarna. Sådant här är ju lycka på riktigt! Under några kvällar kånkade vi och bar och lyckades få hem några lass med sten. De ligger nu utspridda över grusgången och väntar på att vi ska få tid att sätta igång. Vi hoppas på några fina höstdagar innan höstrusket kommer.

Uden for drivhuset har vi også ændret lidt. I en anden annonce gav en familie buksbomhække væk. De ville have en græsplæne uden hække, som stod i vejen for bolde m.m. Tænk, hvor forskellige havedrømme kan være, og man således kan glæde hinanden. Under et tordenvejr, i øsregn, gravede vi hækken op. Den viste sig at være større, end vi lige havde forestillet os, så vi måtte hurtigt lave plads til den i køkkenhaven. Vores drivbænke i køkkenhaven var blevet møre og skulle laves om. Dyrkning af køkkenhaven er ikke det, jeg er bedst til, og jeg indså, at drivbænkene mest af alt har stresset mig. Jeg dyrker en del grønsager i zinkbaljer og spande, dér kan jeg bedre følge med. I drivhuset er der også en del krukker til at dyrke grønsager i. Buksbomhækkene fik lov at erstatte drivbænkene, og dermed skal køkkenhaven måske have et nyt og mere passende navn :-)

Utanför växthuset har vi också gjort lite ändringar. I en annan annons skänkte en familj bort en gammal buxbomshäck. De ville ha gräsmatta utan häckar i vägen för bollar och annat. Tänk vad olika trädgårdsdrömmar kan vara och till vilken glädje för någon annan. Under ett åskväder, i ösregn, grävde vi upp häcken. Den visade sig vara större än vad vi föreställt oss, så vi fick snabbt göra plats för den i trädgården. Våra drivbänkar i köksträdgården hade blivit murkna och behövde göras om. Köksodling är inte min bästa gren och jag insåg att drivbänkarna mest har stressat mig. Jag odlar en del köksväxter i zinkbaljor och hinkar, vilket känns mer lagom att hinna med. I växthuset finns också en del krukor att odla grönsaker i. Buxbomshäckarna fick ersätta drivbänkarna och därmed behöver kanske "köksträdgården" ett nytt, mer passande namn:-)



Nu håber vi, at buksbomhækkene klarer flytningen, så jeg kan klippe dem næste sommer. Gratis er godt, og nye haveprojekter kan vel aldrig skade.

Hoppas nu att buxbomshäckarna kommer att klara flytten, så att jag kan få klippa dem nästa sommar. Gratis är gott och nya projekt i trädgården kan väl aldrig skada.







Du kan se meget mere fra Sofias have på hendes instagramprofil, der er fuld af stemningsmættede billeder: @sofiasundmark.  

UGE 39 / ÆBLER, ÆBLER, ÆBLER

$
0
0
HAVEDAGBOG

Frugten kommer bogstaveligt talt dumpende ned fra himlen i øjeblikket. Jeg har det dårligt med at lade noget gå til spilde, så det er altid lidt af en udfordring, når æblerne modnes, og haven bliver et overflødighedshorn af søde frugter. Vi spiser ikke meget marmelade, så der er stadig glas fra sidste år i skabet. Det samme gælder æblemos i fryseren. Vi spiser selvfølgelig også æblerne, som de er, eller lader dem indgå i diverse gryderetter. Et par tærter er det også blevet til. Alligevel er det, som om det ikke rigtigt batter noget.

Det er naturligvis et luksusproblem, og havde jeg en større have, var jeg nok også mere ligeglad. Men jeg kender jo nærmest hver enkelt frugt og har fulgt den fra rosa blomst, til den nu sidder rød og flot på træet. Jeg kan simpelthen ikke bære, hvis den bare skal rådne eller blive snegleføde, så i år er de i stor stil lavet til saft. Det holder godt, har været nemt at lave i svigermors tutti-frutti, og det er noget, vi rent faktisk får brugt. Det smager for eksempel skønt i en gin og tonic...


Da jeg købte de træer, der danner vores æbleespalier, var jeg ikke opmærksom på, hvornår sorterne ville modnes. Set i bakspejlet havde det været mere hensigtsmæssigt, at der ikke var så mange sommeræbler (primært rød ananas). Godt nok er det skønt med et æble, inden efteråret sætter ind, men de holder meget dårligt og skal helst spises inden for et par uger, efter de er blevet plukket. Selv hvis de ikke rådner, bliver de melede og triste, hvis de gemmes for længe.


Det store gamle træ er et ingridmarie, og de kan heldigvis gemmes, og de plejer at kunne holde, så de kan spises og bruges i julen. I år er de særligt flotte og store, så jeg har gået og beundret dem i månedsvis. Helt fine og perfekte.


Men så kom Knud! Ih altså! Stormvejr over landet med regn og rusk. Og ned er det regnet med æbler, knap nok modne endnu, men et enormt spildt potentiale. Lørdagen er gået med at samle de faldne æbler sammen. De fleste af dem har ramt belægningen og er slået til smadder. Selv de, der ramte ned i bedet under træet, er stødte - de store og tunge frugter falder åbenbart hårdt.


Så nu er disse æbler rykket frem i køen foran de plukkede sommeræbler. For når først de er blevet stødt og revnet, er holdbarheden begrænset. De bliver nok omsat til mere saft, og så må vi drikke ekstra gin og tonic for at komme igennem høstens velsignelser. Jeg håber til gengæld, at de sidste ingridmarie får lov at blive klar på træet, så de nænsomt kan hentes ned og forsigtigt lægges i bakker på loftet. Skatte til vintertiden.


Rigtig dejlig sensommerdag til dig,


GARTNERIET PEDERSEN

$
0
0
HAVEFOLK

Tag med på besøg hos et af Danmarks store staudegartnerier, for ja - de findes. Og de gør en sej indsats for fortsat at være spillere i branchen. Vi har været med i marken hos Gartneriet Pedersen, der ligger tæt på Solbjerg syd for Aarhus.

TEKST & FOTO: LONE



I juni måned var vi på besøg i Gartneriet Pedersen sammen med en del andre danske havefolk. Det var, trods den ellers fantastiske sommer, en lidt kold dag med blæst over landet. Alligevel var det en drøm at opleve så mange smukke planter på et sted.


Ikke mindst var det en oplevelse at høre Henning Pedersen fortælle om sit gartneri. Fortællingen var personlig og engageret. Det var ganske tydeligt at mærke, at det at have et gartneri er en livsstil. Et kald, man har med sig 24/7.




Henning er anden generation i gartneriet. Det var hans far, der på en bar mark startede med et enkelt gartneri i 1986.


Efter en periode med alle stauderne på bar mark, begyndte de at bygge, og i dag er der både 10.000 kvm under glas og 20.000 på friland. Herudover er der lejet ekstra 10-12.000 hos et andet gartneri. Der er nok at se til.


Gartneriet producerer primært stauder og prydgræsser, men også chili i sommermånederne, og til efteråret gøres klar til forårets løg og primulaer - også de botaniske.

Hvis du følger gartneriet på instagram @gartnerietpedersen, vil du vide, at Henning har alverdens løgplanter og er god til at finde på nye ting. I disse år er det fx spirede løg i lerkrukker og alverdens kålplanter til efterårskrukkerne, der fylder de store bede, og ikke kun grønkål - også rosenkål, rødkål mv. kan anvendes dekorativt.


Gartneriet sælger til både planteskoler og til de store kæder som fx Dansk Supermarked.


Når man samles så mange havefolk, kan spørgsmålet om gift ikke undgå at dukke op. Men nej - her på stedet bruges der ikke længere gift. Det er efterhånden en del år siden. Her bruges fx rovmider, tangekstrat og appelsinolie, hvor sidstnævnte fx virker hæmmende på meldug og gråskimmel.

Det meste anvendes forebyggende i stedet for helbredende, så man hele tiden er et skridt foran.

EN ELEGANT VELTKAMP-HAVE I AMSTERDAM

$
0
0
HAVEREPORTAGE
GÆSTESKRIBENT

Tag med i en privat have i udkanten af Amsterdam. En have med parasoltræer, forskudte niveauer og formklippede træer.

TEKST & FOTO: MARTIN, VELTKAMP, MARTIN VELTKAMP TUINEN


I dag skal du med ind i denne have, der ligger ved en villa i udkanten af Amsterdam.



Ejerne af haven ønskede sig først og fremmest masser af plads til oldtimere, som er deres hobby.





Desuden ønskede de sig områder til opbevaring af træ til ildstederne. Men helt overordnet var ønsket en have med symmetri og en have fyldt med atmosfære i en skovinspireret stemning. Struktur var også et af ønskerne. Og så skulle der være gode adgangsveje rundt i haven og rundt om huset.



Stilen skulle generelt være båret af minimalisme - ikke fornemt, men elegant - hvilket er det bærende for de valgte løsninger i haven.



Haven er opbygget ved brug af forskellige vandrette niveauer. Det øverste niveau ligger tæt på køkkenet.

Her er placeret en stor terrasse, som skal anvendes til spiseplads, og hvorfra aftensolen kan nydes. Terrassen er blandt andet forsynet med store kvadratiske træ-kummer med store oliventræer.




Mellem terrassen og den grønne del af haven er der indskudt et nyt og lidt lavere niveau, hvor man kan sidde i skyggen under parasolformede Platanus x acerifolia, eller hvor man kan sidde lidt i fred væk fra huset.




To stier på hver side af den store græsplæne fører til den skjulte swimmingpool og pool-huset, der ligger i den modsatte ende af haven.





I de brede stier er der plantet træer direkte i gruset.

Belægningerne i haven består af store betonfliser på 100 x100 cm samt skærver.

Haven er let at overskue. Den har masser af plads til arrangementer på terrassen eller på den store plæne. Og samtidig er der hyggelige kroge, hvor man kan sætte sig i fred og ro og bare slappe af.






Du kan se meget mere om tegnestuen 'Martin Veltkamp Tuinen på hjemmesiden www.martinveltkamp.nl. Du kan også finde tegnestuen på Instagram: @tuinarchitectVi har tidligere bragt en reportage fra en byhave, tegnet af tegnestuen. Den kan du finde lige her.


UGE 40 - JEG HØSTER GEORGINER

$
0
0

HAVEDAGBOG

Nedtælling til den første frost er begyndt, og jeg høster georginer hver dag. Snart er de bare et farverigt minde, perfekt til at live op i de mørke efterårs- og vinterdage, der afventer. Men hele sæsonen har ikke været uden problemer. Det har faktisk været et dårligt år, når det kommer til mine georginer, og det er først nu, at de virkelig er begyndt at blomstre. Det varme sommervejr har været en rigtig udfordring for dem og sammen med sultne ørentvister, har jeg måttet vente på disse fantastiske blomsterkreationer i forskellige farver og former.

Jeg har stadig mange ørentvister, men de er ikke så sultne som før, eller også har de bare en overflod af mad, så deres angreb ikke er så synlige. Men de er et problem, jeg skal finde en løsning til næste år. Har du gode råd, er du velkommen til at dele!

Det er kun mit andet år, jeg har georginer i min have, og jeg har meget at lære. Jeg er stadig i den fase, hvor jeg prøver, hvilke farver og former jeg kan lide mest, og der er vanvittigt mange sorter at vælge imellem. Men jeg har allerede en form, jeg favoriserer - kuglerunde og pomponer.


På billedet har jeg høstet lilla, hvide og bronzefarvede georginer med forskellige former, som jeg synes vil være en lækker kombination i et blomsterarrangement. Den hvide dahlia, der ser ud som om den har en dårlig hårdag, hedder Tsuki Yori no Shisha.


Mine bedste fire lige nu, er de små bolde Dark Spirit, Small World og Cornel Bronze, sammen med den store Hamari Gold.


Resultatet af dagens høst var en buket med syv forskellige georginer - Hamari Gold, Thomas Edison, Cafe au lait, Tsuki Yori no Shisha, Smallworld, Dark Spirit og Cornel Bronze.


Og nogle ´vandliljer´ til mit vandspejl!






Rigtig dejlig dag til dig,


BERNSTORFFSPARKENS FRUGTHAVE

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Vi har før været på besøg i Bernstorffparken. Det er et af Københavns mest foretrukne steder til hundeluftning, men det er også en meget smuk park, som blandt andet rummer det fine Bernstorff Slot. Og så er det også her du finder en fantastisk samling af espalierede frugttræer.


TEKST & FOTO: HENRIK


Der kan være flere grunde til, at man vælger at espaliere et frugttræ. Måske vil du gerne have frugttræer, men synes ikke rigtigt, at der er plads til et normalt voksende træ? Måske tiltaler den styrede stil dig, og det skal måske indgå i et stramt stylet haveanlæg? Måske kan du bare lide formen! Under alle omstændigheder er det værd at tage en tur i Bernstoffparken for at se de forskellige stilarter, og hvad de hver især har af fordele og ulemper. Nogle er gode til at danne levende vægge i haven, nogle er bedst op ad en mur i haven, og andre danner flotte, nærmest skulpturelle strukturer i havens rum. Nogle kræver wirer, som træet kan støtte sig til, og andre skal der bambusstokke til, for at holde træet på rette spor.


Denne del af parken var i sin tid slottets køkkenhave og frugtlund. Der er stadig bevaret et par drivhuse og det smukke paradehus. I det lille anlæg er der mure og vægge, som danner fine "varmeopsamlere", som især pærer og blommer nyder godt af.

Hver type af espalier er udførligt beskrevet, med en kort tekst med liste over de anvendte sortsnavne og et diagram over den aktuelle struktur.


Her ses den afstivning med stolper, der er konstrueret i hver ende af de fritstående espalier. Dette er af udspændte wirer, så det er nødvendigt med noget, der kan holde igen på det voldsomme træk, som wirerne skal kunne holde til.


Her sørger bambusstokke for at styre grenene i den rette diagonale vinkel. I baggrunden ses en form, hvor træet tvinges ud for neden og derefter ledes opad i en spids, så der dannes en kegleform.

Blommerne nyder godt af den varme, som muren suger til sig i løbet af dagen. De forskellige former danner smukke mønstre på væggen.

En kompakt form for espalier. Det er klart at, hvert træ vil give et mindre udbytte end hvis træet stod frit. Til gengæld vil man kunne have flere sorter, måske med forskellig modningstidspunkt, og dermed måske også bedre odds for rent faktisk at få høstet og brugt al frugten.


Dette æbletræs grene er først ledt vandret ud fra stammen, og herefter lodret op. Der bliver altså en masse mindre træer ud af det samme modertræ, og med plukkevenlig højde.


Nogle gange betyder det ikke så meget med strukturen. Bare det, at lade frugtræet fylde en hel væg kan være både smukt og nyttigt.


Det er ikke frugttræer det hele... Den flotte samling af krukker med buskbom passer godt til det meget styrede og stramme haverum.


Drivhuset med vin, nektarin, figner og abrikoser.


Paradehuset. Det kan lejes, hvis du har en begivenhed, som fortjener en særlig festlig ramme!


Vil du se mere til Bernstorffparken? Så læs med her:

EFTERÅR I GARTNERIET BERNSTORFF
Da jeg var på besøg i Den Gamle By i Aarhus, omtalte de gartneriet Bernstorff ved Bernstorff Slot i Charlottenlund på Sjælland. Da det ikke ligger ret langt fra min bopæl, satte jeg mig selv i stævne der en efterårsdag. Håber du er enig: Det her er en have, vi vender tilbage til. 
Læs mere her >>



TIL TE HOS DRONNINGEN I BERNSTORFFS ROSENHAVE
Jeg har lovet at vende tilbage til Bernstorffs gartneri og rosenhave. I dag skal vi til te hos dronningen. Dronnings Louises tehus ligger nemlig i Bernstorff Slotspark og er så sødt. Det er oplevelsen også, for det er lidt som at være med i et eventyr. Kom med.
Læs mere her >>

SMUKKE SENTBLOMSTRENDE STAUDER

$
0
0
PLANTER

Det er blevet køligere, dagene er blevet kortere, og det er i den grad begyndt at regne igen. Det kan ses og mærkes, at det er blevet efterår. For nogen er det en skøn tid, men for andre er det trist, at de skal sige farvel til sommeren. 


TEKST & FOTO: JEANNETT 




Med lidt planlægning behøver haven dog slet ikke at se kedelig ud endnu. Der er rigtig mange planter, der er skønne at se på langt ind i efteråret enten med blomster eller med smukke frøstande. Jeg vil gerne dele nogle af mine favoritter inden for sentblomstrende stauder med jer i dag. Måske kan jeg inspirere til lidt flere blomster ind i efteråret.

Den første, jeg vil nævne, og nok også den første, der bliver lang mærke til, når man kommer ind i haven, er hjortetrøst. Her hos mig bliver den høj, og den er utrolig smuk, når den blander sig med de store græsser, som fx Miscanthus. Den er lidt følsom over for vestenvinden, når den bliver så høj, så jeg mister nogle stykker hvert forår, men da den villigt selvsår sig, er det ikke noget problem. 

En anden af de rigtig skønne, som jeg glæder mig til hvert år, er Echinacea. Jeg har den i forskellige udgaver rundt omkring i haven, men 'Magnus' er den, der giver færrest problemer. Her er den i selskab med Perovskia 'Little Spire', som jeg heller ikke vil undvære på denne årstid. 

Hvis vi taler om sentblomstrende stauder, kan vi ikke komme uden om Helenium - solbrud. Her er det 'Rubinzwerg', men der er så mange dejlige, og nogle blomstrer senere end andre. 

Herover er en hel samling af de skønneste sentblomstrende stauder - lige til at plukke til en smuk buket: forskellige HeleniumPersicaria (pileurt), Helianthus (staudesolsikke), Solidago (gyldenris) og Sanguisorba (kvæsurt).

Helianthus 'Carina'

I alléen har jeg samlet en del gule blomster og selvfølgelig også nogle sentblomstrende. Der flere forskellige Rudbeckia (solhat) sammen med græsser og Hortensia 'Annebelle', som jo også er rigtig fine om efteråret. 

SedumEchinacea, og Persicaria i det lilla bed. Selv efter de har mistet farverne, og der kun er frøstande tilbage, er denne samling stadig skøn hele vinteren.

Persicaria igen. Den er ikke til at komme udenom her om efteråret. De sammen med mørkbladede planter i det lilla bed. Fx Rosa glausa (kobberrose), som står med små mørke hyben. 

Eryngium (mandstro) er også en plante, der ikke bare er smuk om efteråret, den holder sin form og struktur hele vinteren.


Til sidst vil jeg lige nævne Stachys byzantina (lammeøre), som jeg ikke har på grund af dens blomster, selv om de er fine i buketter. Det er mere på grund af bladene, som her danner en kant rundt om det hvide bed. De ser stort set sådan ud hele året, og det har en stor prydværdi her sidst på året, hvor der ellers ikke er så meget farve i netop dette bed. Billedet er taget slut august, hvor jeg stadig har blomstrende floks, fordi jeg i år klippede halvdelen ca. halvt ned i starten af juni for at udsætte blomstringen.

Planteliste:
Eupatorium 'Atropurpureum' eller 'Chocolate', som har helt mørke blade og ikke er så høj
Echinacea 'Magnus' eller 'White Swan'
Helenium 'Rubinzwerg', 'Potter's Wheel' eller 'Flammenrad'
Persicaria 'Orange Field', 'Fat Domino', 'Blackfield' eller 'Pink Elephant' - alle er gode
Helianthus 'Carine' er min yndling
Solidago 'Dennis Strange' eller den lille 'Loysder Crown'
Sanguisorba - her er der mange forskellige både høje og lave
Rudbeckia 'Goldsturm', 'Henry Eilers' eller 'Herbstsonne'
Sedum - mange forskellige
Eryngium planum - russisk mandstro er skøn, eller den hvide Eryngium 'Yuccifolium'
Stachys byzantina 'Big Ear'

HAVEFOLKET HAR RUNDET DE SEKS ÅR

$
0
0
OM MAGASINET 

I slutningen af september fyldte HAVEFOLKET seks år! Vores mission er den samme, som dengang vi startede det hele i 2012: At sprede haveglæde og inspirere til, at du får mere glæde af din have.

REDAKTIONEN 



Magasinet har været en del igennem i den tid, det har eksisteret, og vi har fundet ud af, at en redaktion i konstant bevægelse er det rigtige for vores havemagasin og er med til at skabe den inspirationsflade, som vi ønsker. Der har været mange havemennesker med til at forme magasinet i årenes løb, og hvis du ind imellem tager dig tid til at bladre lidt rundt, vil du se, at der er meget læsestof gemt rundt omkring i de mange artikler, der ligger på sitet. Uanset om du er romantiker, minimalist, urban gartner eller plantesamler, så har vi garanteret skrevet noget til dig. Du kan altid søge i søgefeltet øverst i højre side, eller brug stikordsregisteret i bunden af siden. Så skal du nok finde det, du søger.



DINE KOMMENTARER ER VORES LØN
Vores glæde ved at sidde og arbejde med udgivelse af den ene artikel efter den anden er at kunne se bag om sitet og erkende, at der er rigtig mange, der har lyst til at læse med. Det er vi dybt taknemmelige for. Når der en gang imellem er nogen, der tager sig tid til at lægge en kommentar til en artikel, er det til stor glæde for skribenten. Så - kære læser - tøv endelig ikke med at give dine besyv med. Det er ALTID dejligt at høre fra dig, som læser med.


ENDNU ET ÅR SIGER VI: HURRA FOR HAVERNE, HAVELIVET OG HAVEFOLKET
Tillykke med os. Og tillykke med dig, der læser med. Vi glæder os meget til at dele endnu flere af vores haveglæder med dig og håber, at endnu et år - ja, forhåbentligt flere - vil mangedoble haveglæden rundt om i vindueskarme, baggårde, altaner, haver, naturgrunde, parker, og hvad der ellers findes af grønne, skønne områder lige midt imellem kultur og natur.

Rigtig dejlig dag til dig!

Grønne hilsner, 
redaktionen


Pst. Har du set, at der er kommet nye HAVEFOLKET-bannere? Støt os ved at lægge et på din hjemmeside, blog, facebook eller instagram - det kan nemlig lige præcis deles i to kvadrater til brug på instagram.

UGE 41 - EFTERÅRSDAGE I HAVEN

$
0
0
HAVEDAGBOG

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at nogle af de havedage, som jeg holder allermest af, er lune solrige efterårsdage, hvor der bliver ryddet op, ordnet efterårskrukker og arbejdet effektivt. Jeg elsker, når kanterne på græsset er skåret, og græsplænen lige for en dag er blevet revet helt fri for blade og står flot grøn.

Indimellem er det lykken at have en hel weekend fri til bare at gå i haven. Når vejret er så mildt, som det har været de sidste par dage, er det fantastisk at kunne bruge time efter time derude.


Den sidste tid har budt på lidt travlhed her i huset med en del arbejde og en lille tidlig efterårsferie med hele familien, der skulle skubbes ind midt i det hele. Så da vi torsdag morgen hjemkommet fra USA fik øje på haven, var det, som om alt ukrudt var spiret, og at græsplænens kanter strittede i alle verdenshjørner.


Så vi har klippet og skåret, luget og samlet sammen. Selv trædestenene i græsplænen er blevet skåret fri, og man kan igen se, at det rent faktisk er kvadratiske fliser.

Sidst på dagen søndag begyndte haven igen at vise sig fra sin gode side. Det betød, at der også var tid til en lille krukkeoprydning. Dahlia skulle skæres ned og graves op, og når de forsvandt fra opstillingen ved hoveddøren, så resten lidt 'pistent' ud. En rokade var nødvendig. Store krukker har nu overtaget pladsen ved hoveddøren.



De krukker fra den store krukkesamling, der ser fine ud endnu, er kommet et andet sted hen, og nu fungerer det lidt igen.


En lille opgave til mandagen er så at få renset dahliaknoldene, så de kan lægges til tørre.


Det er en overkommelig opgave, som jeg kan tage efter fyraften. Håber på en smule efterårssol til arbejdet. Så bliver det en dejlig mandag.


Har du mon været i haven i weekenden? Og hvad har du kastet dig over?
Lad os endelig høre.


Og så i øvrigt: Rigtig dejlig uge til dig,


DRIV SELV BLOMSTERLØG PÅ GLAS

$
0
0
BLOMSTERLØG

Det er ikke spor for tidligt at gå i gang, hvis du selv vil drive løg i blomst til vinterhygge og jul. Læs her Løgdriverklubbens anbefalinger til gå i gang med at drive sine egne løg. 



TEKST: NINA EVALD FOR LØGDRIVERKLUBBEN DANMARK, WWW.LØGBLOMSTER.DK
FOTO: NINA EVALD, IBULB



Forskellige blomsterløg
Mange kender til at drive hyacinter frem under kræmmerhustoppe i de karakteristiske hyacintglas. Men der er også mange andre blomsterløg, som kan bringes i blomst på samme måde: amaryllis, tulipaner, narcisser og krokus egner sig også godt. Lige nu er det især hyacinterne og amaryllis, som er aktuelle.

Det er næsten ikke til at tro, at de nøgne amaryllis-løg, når de sættes på glas, bliver til høje flotte blomster i løbet af nogle uger.



Amaryllis fås i mange sorter – fra næsten sortrøde til bordeauxfarvede og fra rosa til hvide. Nogle er ensfarvede, andre har stribede kronblade.

Sådan gør du
Metoden går i al sin enkelhed ud på at fylde et egnet glas med vand og lægge et blomsterløg på toppen – lige præcis, så vandet ikke rører ved løgets bund, for ellers kan det rådne. Find kønne glas, der egner sig til at drive løg i. Dvs. glas, der har en mere eller mindre bred krave foroven, som løgene kan hvile på, så de ikke falder ned i vandet.

Derpå sættes en kræmmerhustop af papir ovenpå, og løget stilles køligt og mørkt i 6 - 8 uger. Toppen klippes i kraftigt papir eller tyndt karton, à la kræmmerhuse. Lim den sammen og sæt dem over løgene.

I løbet af et stykke tid dannes der rødder, og løget begynder at spire. Når spiren er så stor, at den fylder kræmmerhuset ud, tages glasset frem og stilles i stuen. Så varer det ikke længe, før blomsten viser sig.

Efter et par måneder står hyacinterne – og de andre blomsterløg – i fuldt flor og udsender skønne dufte. Alt efter hvilke glas de sættes i, og hvordan de styles, kan man skabe lige den stil og stemning, man ønsker.

Snyd med fremspirede løg
Hvis man ikke har tålmodighed til selv at drive løgene frem fra scratch, kan man "snyde" og købe allerede fremspirede løg hos blomsterhandlere og i plantecentre (eller grave dem op i haven). Løgene tages ud af potterne, skylles rene for jord og placeres i glas med rødderne i vand. Det er selvfølgelig en langt hurtigere metode, og der ser ud, som om du selv er løg-mester!


Løg i cylinderglas
Det ser også flot ud at have blomsterløg i cylinderglas. Det går nemmest med de forspirede løg i potter.

De renses, som beskrevet ovenfor, der fyldes et lag småsten i bunden af glasset, og derpå stilles tre – fire løg tæt sammen, så de ikke vælter. Skub forsigtigt de længste rødder ned mellem stenene.




FAKTA OM LØGDRIVERKLUBBEN DANMARK




  • Løgdriverklubben er foreningen for de danske tulipan- og løgblomstgartnerier.
  • At ”drive” løg er et fagudtryk, som står for at frembringe blomster fra selve blomsterløget. Dette kræver mange processer, hvor viden og teknik skal spille sammen. En løgdriver er altså en højt specialiseret gartner. 
  • Løgdriverklubbens mission er at frembringe danske tulipaner og andre løgblomster af høj kvalitet tilpasset tidens trends samt de danske forbrugeres ønsker og smag. 
  • Klubbens medlemmer frembringer årligt ca.54 millioner afskårne tulipaner, 10 millioner hyacinter i potter, ca. 35 millioner narcisser i potter og flere millioner andre typer løgblomster.

VÆKSTHUSENE I AARHUS

$
0
0
UDFLUGTER

Nu hvor det stille og roligt bliver køligere udenfor, kan det være dejligt at drømme sig til varmere himmelstrøg. Men du behøver ikke at tage så langt væk, for i Danmark har vi flere steder skønne væksthuse, hvor klimaet kan være helt tropisk året rundt. Vi besøger i dag væksthusene i Aarhus.

TEKST & FOTO:  HENRIK


Mange har sikkert besøgt Den Gamle By i Aarhus. På vej dertil er du måske gået gennem Botanisk Have, og måske har du undret dig over den mærklige boble, du kunne se stikke op over træerne. Det er den nye tilbygning til Væksthusene i Botanisk Have. Væksthusene blev oprindelig bygget i starten af 60'erne som en del af Aarhus Universitet, og det er de stadigvæk. Kommunen stillede grunden gratis til rådighed bl.a. mod, at publikum skulle have gratis adgang til væksthusene, og det gælder også stadigvæk. I 2014 åbnede den nye del, et tropehus, som skiller sig ud med den bobleplast-agtige konstruktion. Det er vældig højt, men det ligger også på toppen af en bakke og kan derfor ses fra det meste af byen.


Huset har åbent året rundt, og det er en lidt pudsig oplevelse at gå fra sne og sjap udenfor og så træde ind i det varme, og til dels lumre, væksthus. I vinterhalvåret bliver der suppleret med ekstra lys til planterne, og det rød/gule lys giver i sig selv en særlig stemning.


Den gamle og den nye del er forbundet med et vindfang, så man kan gå indendøre fra det gamle palmehus, gennem den lave afdeling og slutte af i tropehuset.





Det gamle palmehus er bygget i den viktorianske stil, som man finder rundt omkring i verden - selv om det egentlig ikke er så gammelt endda. Den lave del er dog udformet i en elegant slynget form, som adskiller det fra så mange andre væksthuse.


Tilsammen danner bygningerne et fint gårdrum, hvor man kan nyde mad og drikke fra den lille cafe.


Palmehuset er ikke i brug som væksthus mere, men er i stedet indrettet med lokaler til undervisning og formidling. Det er en væsentlig del af væksthusenes formål og præger også udstillingerne, som er tilrettelagt, så der er noget for hele familien.




Husene er inddelt i fire forskellige klimazoner med hver deres særlige temperatur og luftfugtighed. Hver zone er så yderligere inddelt i geografiske områder med planter, der er typiske for netop dette område. Så du kan næsten komme på en jordomrejse ved at tage turen gennem væksthusene.


Vandforstøvere søger for at holde luften tilpas fugtig.


I det nye tropehus er der skabt en ren junglestemning med snoede stier gennem beplantningen, højttalere med junglelyde og eksotiske sommerfugle, der flakser omkring dig.


Har man det ok med højder, kan man tage turen op i udkigstårnet, som lader en se ud på de forskellige lag, som en jungle består af. Der er jo naturligt nok stor forskel på, hvad der kan vokse nede ved jorden, og så det, der kan få nytte af lyset i toppen.


Der er også et bassin i huset med både fisk og planter som for eksempel de smukke lotus.


Formidling er vægtet højt, så når du går gennem husene, bliver du ikke kun præsenteret for en række fremmedartede planter, men du ser, hvor i verden mange af de fødevarer og produkter, du kender og bruger i dit hjem, kommer fra, og hvordan sammenhængen er med vores miljø og klima. Så ud over at få varmen kan du altså også blive klogere, og det er da bestemt også værd at tage med.

VÆKSTHUSENE I AARHUS
Peter Holms Vej
8000 Aarhus C





HAVEN KLARGØRES TIL VINTER - DET HANDLER OM JORD

$
0
0
HAVEDAGBOG
GÆSTESKRIBENT

Havesæsonen er ved at være slut for i år. Det kan man tydeligt se, for haven skifter farve og planterne gør sig klar til at gå i dvale. Under jorden er der stadig et lige så aktivt liv, og det fortsætter hele vinteren. Så her i oktober retter jeg fokus på livet under jorden, til gavn for planterne i haven. Jeg vender derfor tilbage til temaet om jord, som jeg skrev om i februar måned.

TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN, TROENSEHAVEN





Forberedelsen til næste års havesæson startede i forsommeren. Her hentede jeg et stort læs hestemøg som jeg lagde til kompostering. I bunden lagde jeg groft plantemateriale, - kviste, grene, stængler fra stauder og lavendler der blev klippet ned i foråret. Så kan der nemlig trænge ilt ind i bunden af bunken, og derved sætte fut i forbrændingen. I lag lagde jeg friske brændenælder og lidt hønsemøg. Efter kort tid steg temperaturen i møgbunken gevaldigt, - den røg helt op på 65 grader. På den måde blev sygdomskim og ukrudtsfrø nedbrudt.

Nu er temperaturen faldet, orme, skolopendre, bænkebidere og andre småkravl er flyttet ind og er i fuld gang med at omsætte komposten. Når bladene er faldet af træerne, vil jeg åbne for bunken igen, og smide lag af visne blade i, så der er mere mad for ormene at omsætte gennem vinteren, og mere kompost til at smide ud i køkkenhaven til foråret.
Det handler nemlig nu om at fodre småkravl i jorden, så de kan arbejde for dig gennem vinteren.


I køkkenhaven er jeg også i fuld gang med at forberede næste års sæson. I weekenden var jeg ved vandet og hente blæretang som jeg skal bruge til at vinterdække asparges, - og kålbedet. Først blev det lagt ud på gårdspladsen for at blive skyllet godt igennem for saltvand og sand. Bedene blev luget og der blev lagt et tykt lag tang på. Nu kan det ligge der og langsomt blive omsat. Tang indeholder mineraler, der er særlig gode til kål og asparges.


Hvert år i starten af oktober lægger jeg hvidløg mellem rækker af jordbær. Inden de lægges, fylder jeg godt med halvomsat kompost fra møgbunken på, så både jordbær og hvidløg får et skud gødning at vokse på inden vinter. Komposten er helt levende når den lægges ud, og der er ikke en orm tilbage, når hønsene først har fået færden af friske orm.


Efterhånden som grøntsagerne høstes og køkkenhaven tømmes, sørger jeg for at dække jorden med plantemateriale. Når jeg høster rodfrugter, river jeg toppen af og lader den ligge på jorden, for så at blive omsat af ormene i jorden gennem vinteren.


Efter den første nattefrost, som nok kommer her i løbet af oktober, graver jeg georgineknolde op. Georginetoppe lægger jeg på køkkenhavens bede og i georginebedet. Det er med at holde jorden dækket for at undgå at den bliver udvasket, men også for at holde på orme og kriblekrablekravl, så de har noget at spise gennem vinteren.


Jeg har ommøbleret en del i staudebedene, for jeg vil afprøve nye sammensætninger af planter. Der er derfor blevet tyndet godt ud, særligt i de stauder der har tendens til at brede sig for meget. For at give de nyplantede stauder en god start, har jeg givet dem et lag halvomsat kompost, for de skulle gerne udvikle et robust rodnet til vinteren.
Efterhånden som bladene falder af træerne, river jeg dem sammen og smider dem ind i staudebedene.


I efterårsferien har jeg haft som tradition, at flytte planteskolen ind i drivhuset. De pottede planter har bedst af at stå beskyttet mod for meget fugt, der kan få dem til at rådne i potterne. I år prøver jeg at lade dem stå udenfor dækket til med fiberdug. Det er mere af ”nød” end fornuft. Jeg har efterhånden så mange store planter der skal stå i drivhuset, og de fylder det hele. Og så har jeg plan om at skifte den kedelige flisebelægning ud med tegl. Et dejligt vinterprojekt!


Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.

DEL DINE HØSTFARVER MED HAVEFOLKET

$
0
0
LÆSERNE

Kære læser. Det er efterårsferie for mange, og vejret er i disse dage jo helt fantastisk. Selvom de smukke høstfarver har ladet vente på sig, så er de nu dukket op mange steder. Sikkert også i din have. 

Er du med på en lille efterårsferieopgave?

REDAKTIONEN



Planter har mange forskellige egenskaber, og høstfarver er blot en af dem, og lige nu er det planter med høstfarver, der stjæler opmærksomheden i haver, byrum og i landskabet.

Har du en favorit i din have?

Snebolle, ukendt sort


Skriv om den herunder i kommentarerne, og fortæl os gerne plantens fulde navn, hvis du kender det. Du kan også slå et foto op på din instagramprofil, og husk nu at tagge os med @havefolket, så kigger vi med. Du kan også slå et billede op på vores facebookside.

Pære 'Clara Friis'


I løbet af ugen vil vi poste nogle af billederne på instagram - med link til dig, der har taget billedet, naturligvis.

Rigtig dejlig efterårsuge til dig,


DYRK DIN EGEN BUKET AF ÆRTEBLOMSTER

$
0
0
PLANTER
ÆRTEBLOMSTER

Det har været et vidunderligt år for mine ærteblomster, og jeg har stadig nogle blomster tilbage i skærehaven, selv i oktober. Hvert år prøver jeg nogle nye sorter af Lathyrus odoratus. Det er ikke bare duften, jeg søger, men også
de mest lækre farvekombinationer til sommerens mange buketter. Jeg plejer at dyrke de mørke sorter, men i år er der foruden hvide og blå varianter blevet plads til en ny stribet sort. 

TEKST & FOTO: ULRIKA

Heldigvis er ærteblomster blevet meget populære igen, og der er mange nye sorter at vælge imellem. Mine planer for næste års plantning er allerede ved at være lagt, men først vil jeg gerne vise nogle af årets favoritter.

Der er mange forskellige teorier om, hvordan man dyrker ærteblomster. Jeg sår ærteblomstfrø indendørs i april i almindelige plastikpotter. Jeg genbruger potterne, der følger med, når jeg køber nye stauder. Jeg bruger 2/3 velgødet jord og 1/3 dyrkningskompost. I hver potte dyrker jeg 4-5 frø. Jeg placerer hver potte i en almindelig plastikpose (2-5 l) for at skabe et minidrivhus. Når planterne er blevet ca. 10 cm, sætter jeg potterne udendørs. Kun ved temperaturer under -5 stiller jeg dem ind igen. Dette gør planterne stærke og kompakte.

Ærteblomster er slyngplanter, der vokser stærkt. Mange bliver over to m høje. For at støtte ærteblomsterne har jeg for en billig penge bygget flere simple klatretårn af jern.


MINE FAVORITTER 2018

'Senator' er en gammel og taknemlig sort, der bliver 200 cm høj. Den har en vidunderlig farve i brun og lilla med hvide striber. 'Senator' er min absolutte favorit og dyrkes hvert år i min skærehave.
Fremavlet af Henry Eckford (England) år 1891.

'Nimbus' er en unik og lækker blækblå og hvid ærteblomst med en stærk duft. Farven er en rigtig show stopper. Den har korte til mellenlange stilke og bliver 180 cm høj.
Fremavlet af Keith Hammett (New Zealand) og introduceret i 2005.

'Just Jenny' har store dobbelte blomster med en mørk lilla farve og god duft. Den har mellenlange stængler og er superlækker i buketter. Bliver 240 cm høj.
Fremavlet af Eagle (England) og introduceret i 2005.

'Wild Swan' er en ny sort med store hvide blomster og fantastiske lime-farvede knopper. Får mange blomster pr. stilk. Bliver 240 cm høj og er en rigtig god hvid sort.
Fremavlet af Keith Hammett (New Zealand) og introduceret omkring år 2010.

'Albutt Blue' er en moderne klassiker, der har store hvide blomster med blålilla rand. Flot i haven og ideel til skæring. Har en dejlig duft og bliver 240 cm høj.
Fremavlet af Harvey Albutt (England) og introduceret i 1999.

'North Shore' er en speciel, tofarvet sort i lys og mørk lilla. Den har lange stængler og er god til buketter. Bliver 240 cm høj.
Fremavlet af Keith Hammett (New Zealand) og introduceret omkring år 2000.

'Our Harry' er mellemblå med store blomster på lange stængler. Den bliver 240 cm høj og er ideel til skærehaven.
Fremavlet af F G Davies (England) og introduceret i 1987.

'Charlie's Angel' er en rigtig god sort med lysblå, store blomster med god duft. Den blomstrer rigeligt, har lange stængler og er perfekt i vase. Den vokser meget stærkt og bliver mindst 240 cm høj.
Fremdavlet af Hamner (England) og introduceret i 1980.




Sammen blev mine  ærteblomster en buket i mine yndlingsfarver. Måske kan den inspirere dig til at dyrke din egen version i den kommende sæson.

EN FÆLLESHAVE BRINGER MENNESKER SAMMEN OM DET AT DYRKE GRØNT

$
0
0
BYHAVER

I TagTomat er en af vores hjertesager at hjælpe med at skabe grønne fællesskaber i byen til glæde for byens beboere. Læs mere om, hvad der skal til for at få succes med fælleshaven.

TEKST & FOTO: MADS BOSERUP LAURITSEN, TAGTOMAT


I min optik kan man inddele fælleshaver i to-tre kategorier, som fungerer lidt forskelligt, men alle har fælles træk.

Den første kategori er dér, hvor du i din baggård eller på græsplænen foran din opgang i boligområdet dyrker grønt, for det meste spiseligt, sammen med dine naboer.

Den anden kategori er dér, hvor folk går sammen om at have individuelle bede i et større sammenhængende område, måske et nedlagt baneterræn eller en gammel losseplads - det, som man måske kan kalde for klassiske nyttehaver.

Den tredje kategori er hvor byens borgere går sammen om at låne et stykke af en park eller en bred rabat i byen for at lave fælles eller individuelle højbede i eksempelvis pallerammer eller lærketræ. Typisk er der en eller anden form for foreningsstruktur bag havefællesskabet. Det kan være en ‘klassisk’ forening, som lejer et areal af eksempelvis kommunen, eller enkelte beboere, som går sammen i et dyrkningslaug og så har en uformel brugsaftale med eksempelvis gårdlaug eller bestyrelsen i boligforeningen.



Når TagTomat er med til at etablere fælleshaver, afhænger engagementet meget af, hvor meget fællesskabet vil gøre selv og hvor meget hjælp, de har brug for. Der er en del, som “bare” køber råvarerne af os, altså højbede og jord, og så samler det hele selv på en arbejdsdag i efteråret eller det tidligere forår. Det gælder både større fælleshaver med 20-30 højbede eller de små fællesskaber på to eller fire højbede i en baggård eller foran en opgang. I de sidste par år har vi dog oplevet en stor interesse for, at vi er med til at hjælpe med selve opbygningen af fælleshaven, fordi beboerne er mere interesserede i selve dyrkningen af grøntsagerne. Her vil vi som udgangspunkt sørge for at få afklaret behov og ønsker hos den enkelte brugergruppe. I flere og flere boligforeninger er der ansatte, hvis formål er at skabe fællesskab, og der går vi ind og støtter kernepersonerne med at få skabt grønne rammer. Så de laver den lokale forankring, og TagTomat leverer knowhow og hardware til fælleshaverne.


Fælleshaver kan først og fremmest få folk til at samtale om det at dyrke grøntsager. Det er altid skægt at se, hvad naboen dyrker i år og lure tricks af, så man kan få lige så stort udbytte på sine 12 m2 som de andre fik sidste år - fordi de eksempelvis huskede at sprede hestemøg ud i september/oktober måned. Vi oplever i TagTomat, at en solidt funderet fælleshave, hvor der er en god tradition for at dele alle sine dyrknings-hemmeligheder med sine naboer, overlever længere end de steder, hvor folk går og gemmer sig og ikke vil dele deres viden og eller glæde ved at dyrke grønt. Det at dyrke grønt formår at samle folk på kryds og tværs af alder og samfundslag, og det ser vi ofte ske i fælleshaverne. Det betyder ikke så meget, hvor du kommer fra, så længe du har lyst til at dyrke grønt og dele oplevelserne, gode som dårlige, med dine naboer.

Velegnede afgrøder
Vi plejer at anbefale, at man laver et sædskifte med 4-6 bede, så man undgår at sygdomme vandrer fra samme grøntsag år efter år, samt at jorden udpines. Det sikrer en god og bred variation af høsttidspunkter, og der findes op til flere “rigtige” måder at gøre det på. Den korte udgave er, at man skal have fire bede, som kartoflerne roterer imellem, og så kan man eksempelvis have rækker af løg og gulerødder blandet sammen, så duften fra løgene skræmmer gulerodsfluen væk. En god idé er desuden at bruge hestebønner og andre kvælstofbindende planter, så jorden kan få tilføjet et skud energi. Endelig skal man huske masser af god lokal hestemøg i efteråret, eventuelt kombineret med en vinterafgrøde som fx. vinterrug, der forhindrer udvaskning af næring i vintermånederne. Og har man fælles højbede i fælleshaven, anbefaler vi, at det er her, man har jordskokker, mynte, peberrod og andre grøntsager/urter, som har det med at sprede sig og udkonkurrere de andre planter.





I bund og grund passer alt, hvad der kan spises, i en fælleshave, men det kan være spændende at prøve sig frem med de lidt mere utraditionelle planter, hvor man sammen med naboerne kan teste forskellige ting og lære - frem for at gå og have den samme række og bedinddeling år efter år.

Tre gode tip til fælleshaven
Sørg for, at der er plads til folks individuelle behov. Eksempelvis kan det være en idé at lade folk have private bede, de selv bestemmer over, suppleret med fællesbede, hvor man kan høste sammen.



Der skal være plads til, at fællesskabet og fælleshaven kan vokse i takt med den popularitet, den får. Eksempelvis anbefaler vi, at man starter med 60-80% af drømmene og gemmer et budget til udbygning. Det sker ofte, at man får lyst til at ændre i udformningen af haven eller tilføje nye elementer efter en eller to sæsoner, og så er det ærgerligt, at det fælles budget er brugt det første år.

For TagTomat handler fælleshaven meget om at se mulighederne i at mødes - og skabe noget i fællesskab, som bygger sociale relationer op. Sørg for, at der er opholdsmuligheder, plads til fælles opbevaring af værktøj og måske et lille overdække, hvor man kan samles i tilfælde af regn. Få lavet en vandingskalender for sommeren eller en kageordning for den faste havedag i sæsonen. Og byg videre på fællesskabet uden for sæsonen ved fx. at mødes en gang om måneden og planlægge næste sæson, lave fondsansøgninger til udvidelse af haven og evt. holde åben have en gang om året, når andre havefællesskaber, som eksempelvis foreningen Praktisk Økologi, holder åben havelåge i efteråret.

Har du lyst til at læse mere om fælleshaver? I bogen “TagTomat - Vejen til grønne fællesskaber” gennemgår vi, udover konkrete værktøjer til at skabe grønne fællesskaber, også hvordan forskellige fælleshaver i det ganske land er skabt, hvad udfordringerne har været, og hvad drivkraften bag er. Du kan du læse mere om i bogen på dit lokale bibliotek eller finde bogen på vores webshop her.

Du kan læse mere konkret om nogle af de projekter, vi har lavet, via disse links:




Champost og TagTomat har i 2018 sammen produktudviklet en helt ny spagnumfri så- og priklejord. I den forbindelse kan du finde flere tips til forspiring ved at følge dette links til Tagtomat.dk eller se meget mere til TagTomat på instagramprofilen @Tagtomat.

OKTOBER OG BRITTSOMMAR I JONSERED

$
0
0
HAVEREPORTAGE
GÆSTESKRIBENT

Følg med til Sofias fortryllende have, hvor det lune efterår har indfundet sig og givet lidt ekstra tid til lidt haveprojekter.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: SOFIA SUNDMARK





Efteråret kan jo være rigtig dejligt. Efter mange kolde og regnfulde uger føltes det hele ret trist. Så blev det indian summer. I Sverige kalder vi det brittsommar. De der solrige og klare efterårsdage i oktober, hvor varmen pludselig kommer tilbage. 


Hösten kan ju vara väldigt härlig. Efter många kalla och regniga veckor kändes det rätt dystert. Då kom Brittsommaren. I Sverige kallar vi den så. De där soliga och klara höstdagarna i oktober när värmen plötsligt kommer tillbaka. Indiansommar är ett annat uttryck för samma sak, hämtat från engelskan. 



Brittsommar refererer oprindeligt til dagene omkring Brittmesse, den hellige Birgittas dag den 7. oktober, hvor der ifølge folketroen har været solrige og varme dage. Det siges at være et resultat af hellige Birgittas bønner.

Brittsommar syftar ursprungligen på dagarna kring Brittmässan, heliga Birgittas dag den 7 oktober, då det enligt folktron ofta varit soliga och varma dagar. Det sades att de varma höstdagarna var ett resultat av heliga Birgittas böner. 


Nu tænker I måske, at svenske havemennesker ser ud til at have vældig styr på gamle traditioner, men sandheden er, at jeg ikke anede, hvorfor det kaldes Brittsommar, indtil for nylig, hvor jeg blev nysgerrig og læste om det :)

Nu tänker ni kanske att svenska trädgårdsmänniskor verkar ha väldig koll på gamla traditioner, men sanningen är att jag inte hade en aning om varför det kallas brittsommar tills alldeles nyss, då jag blev nyfiken och läste på :)












Det blev nogle rigtigt skønne havedage i oktober. Vi har fået den nye brolægning færdig foran hønsehuset under æbletræet. Med et enkelt havemøbel, et lille vandfad og en lyskæde i træet kan det blive et lille torv for høns og mennesker.

Det blev några riktigt sköna trädgårdsdagar i oktober. Vi har fått klart den nya stenläggningen framför hönshuset, under äppleträdet. Med en enkel trädgårdsmöbel, ett litet vattenblänk och en ljusslinga i trädet kan det bli som ett litet torg för höns och människor.

















I drivhuset er fignerne modne, og klokkeranken er endelig begyndt at blomstre. Den, som venter på noget godt.... Men næste år må jeg nok så klokkeranken lidt tidligere.

I växthuset är fikonen mogna och klockrankan har börjat att blomma till slut.  Den som väntar på något gott. Men nästa år måste jag nog så klockrankan lite tidigare.




Den skønne høne Silvia

Tjusiga hönan Silvia 










Klatrevildvin og Rosa helenae i sin efterårsdragt. Klatrevildvinens bær og rosens hyben er noget, fuglene sætter pris på.

Klättervildvin och honungsros på höstvis. Klättervildvinets bär och rosens nypon uppskattas av fåglarna.


Jeg har fået alle forårsløg i jorden og har lavet efterårsindkøb på planteskolen. Hvad mere kan et havemenneske ønske sig...

Jag har fått ner alla vårlökar i jorden och har höstfyndat på plantskolan. Vad mer kan en trädgårdsmänniska önska..





Du kan se meget mere fra Sofias have på hendes instagramprofil, der emmer af stemningsmættede billeder: @sofiasundmark.  

Viewing all 1793 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>