Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

ORANGERIET VED FREDENSBORG SLOT

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Vi har før besøgt haven ved Fredensborg Slot, og nu vender vi tilbage og stikker hovedet ind i det ualmindeligt flotte orangeri, som ikke bare er til pynt, men som også producerer en lang række blomstrende planter og grønt

TEKST & FOTO:  HENRIK


Det er en stor husholdning hos den kongelige familie, men det er ingenting i forhold til tidligere tider. Dengang har der har været et kæmpe maskineri, der skulle til for at få friske grøntsager på bordet - gerne af den mere eksotiske slags. Det samme har været tilfældet med at producere havens blomster og de blomster, der skulle smykke slottets borde. Nu om dage er det noget nedskaleret, men faktisk bliver der her i orangeriet produceret en stor del af de planter, der skal bruges i slottets drift - og på andre af kongefamiliens slotte.


Dette orangeri er fra 1995 og er altså en ret ny bygning. Det er selvfølgelig tilpasset til vores tid, men faktisk er sådan et orangeri ikke så meget anderledes end orangerier, som er flere hundrede år gamle. Det, der gør et orangeri til et orangeri (modsat et drivhus), er, at det er opvarmet/frostfrit om vinteren. Det er et sted til vinteropbevaring af citrustræer, myrter, laurbærtræer og andre planter, der ikke tåler det danske vintervejr. Slottet har en flot samling af den slags planter, og de flyttes altså ind i disse fine omgivelser om efteråret.


Orangeriet består af en muret del mod nord og en glasdel mod syd. Den murede del skal varmes op af den varme luft fra sydsiden og på den måde holde på varmen, når temperaturen falder om natten. De smukke okkerfarvede vægge giver det kolde nordlys en varmere tone.


Gulvet i det midterste høje rum med tårnet på har en belægning, der er lagt i samme mønster som tronsalen inde på selve slottet.


Fine kobberfontæner på væggene giver mulighed for at slukke tørsten, hvis varmen bliver for slem.


I siderummene er glasloftet forsynet med gardiner, så solen kan holdes ude, hvis den bliver for skarp. Store, moderne lysekroner sørger for lys i de mørke timer, og når lokalerne benyttes til forskellige selskaber.


Glashuset følger terrænet udenfor og terrasserer ned i flere niveauer. Der er siddepladser rundt omkring, så man kan sidde og nyde varmen, lyset og de smukke vækster.


Om sommeren er de midterste rum lidt tomme, for planterne, der bor her, er jo udenfor, og selve produktionen af planter foregår i de nederste niveauer, som man kan se ned i herfra.


Der er kælet for detaljerne. Se det meget smukke klinkegulv og de flotte støbejernsriste. Håndværket her er en klar reference til de klassiske orangerier.


Som man kan se, bliver der lavet en del planter til udplantning og til urtehaven, faktisk er man selvforsynede med det meste. Denne del er først og fremmest indrettet som et moderne gartneri og mere ordinært end resten af bygningen, den skal først og fremmest være funktionel og effektiv.


Men der er nu også noget fint over noget så praktisk som en vandingsbassin. Især når det er med sådan et gulv og en fin udsigt over den skovagtige del af parken og en af alleerne i baggrunden.


Traditionelt er der altid en form for rindende vand og bassiner i orangerier, og dette er ingen undtagelse. Løvehovedet er vist den eneste klassiske figur i hele bygningsanlægget, alt andet er moderne med enkle detaljer. Det er helt fint, at det ikke er pyntet med en masse genstande for at få det til at se ældre ud, end det er.


Orangeriet er en del af den reserverede have, som normalt ikke er åben for publikum. Om sommeren, i juli måned, er der dog adgang på guidede ture, og det skal man benytte sig af, hvis man er i nærheden af Fredensborg. Huset rummer også en fin lille butik med bøger og et beskedent salg af egen planteproduktion af blandt andet myrter.

Hvor er vi
Orangeriet ved Fredensborg Slot
3480 Fredensborg

Lyst til at se mere fra Den Reserverede Have? 

URTEHAVEN VED FREDENSBORG SLOT
Fredensborg slot er et af Danmarks smukkeste slotte. Bygningerne udgør et imponerende anlæg, som ikke ses tilsvarende andre steder i landet, og det store haveanlæg er en enevældig konge værdigt. Men så er der også urtehaven, som på trods af sin skønhed handler om noget så jordnært som at få mad på bordet.








SELSKABSPLANTER TIL FLAMMEBEDET

$
0
0
PLANTER

I dag skal vi igen kigge ind i Claus Dalbys farveunivers. Nu med fokus på selskabsplanter til flammebedet, der består af blandt andet orange og røde farver.

TEKST & FOTO: CLAUS DALBY







Som det fremgår af store del af bogen 'Selsskabsplanter', anvender jeg mange lidt afdæmpede, romantiske toner i haven. Og det var da også dem, jeg i starten af mit haveliv først og fremmest koncentrerede mig om. Efter nogle år begyndte jeg ligefrem at ‘tørste’ efter de varme toner, især orange, men også rødt. Heldigt var det, at jeg bag huset havde et uudnyttet jordstykke. På det sted besluttede jeg mig for at anlægge et bed, der helt naturligt fik navnet Flammebedet. Her kan man opleve orange stauder og sommerblomster tillige med røde og purpurfarvede. Sidstnævnte farver ses dog især hos løvet i mindre buske og træer, for eksempel japansk løn og blodhassel. Det er sjovt at opleve gæsters reaktion, når de kommer om bag huset og ser dette festfyrværkeri. Det er vigtigt for den samlede oplevelse af haven, at de først ser dette bed til sidst.

Det er rigtig interessant med en farve som orange. Tidligere dømte mange den ude af det gode selskab på bekostning af de mere bløde toner og betegnede den ligefrem som halv-
fjerdseragtig. Sådan er det heldigvis ikke mere. Orange er blevet hip!




HER FÅR DU NOGLE AF CLAUS DALBYS BEDSTE ANBEFALINGER 
TIL FLAMMEBEDET

1
BLODHASSEL
Det er svært at se sig mæt på et motiv som dette herover. Sådan et koloristisk farvespark får i den grad mit humør til at stige. Bemærk, hvorledes de lave træer med deres rødlige bladværk bidrager til oplevelsen. I forgrunden er det blodhassel, Corylus maxima ‘Purpurea’, og indimellem japansk løn, Acer palmatum ‘Shaina’. På billedet herover ses det, hvorledes blodhassel, Corylus maxima ‘Purpurea’, tager sig ud i modlys. Herunder ses løvet i medlys, og så fremstår det purpurfarvet. Begge toner gør sig godt.


2
VORTEMÆLK
Ildvortemælk, Euphorbia grif­ fithii ‘Fireglow’, er helt uundværlig i Flammebedet. Det mørke løv indpasser sig perfekt, og helt sublimt bliver det, når de orange blomster åbenbares. Når man ser dem, giver det danske navn i den grad mening. Der findes rigtig mange andre vortemælk, og fælles for dem er, at de alle har limefarvede blomster, der næsten lyser. Det varer et par år, før ildvortemælk rigtigt etablerer sig. Med tiden vil den danne en stor gruppe, men den breder sig aldrig uhæmmet.



3
LILJER
Der findes flere forskellige former for liljer, og jeg holder især af dem med turbanformede hængende blomster som for eksempel den lakrøde Lilium martagon ‘Claude Shride’ (foto herunder t.h.). Kært barn har mange navne; på dansk kaldes denne lilje både for martagonlilje, kranslilje og turbanlilje. Den trives virkelig i Flammebedet, hvor løgene gennem årene har delt sig og er blevet til flere.



Lilium martagon ‘Arabian Knight’ (foto herover t.v.) så jeg – ligesom ‘Claude Shride’ – på et hollandsk haveshow for mange år siden. Dengang havde jeg ikke set dem før, og jeg mener også, at de på det tidspunkt lige var blevet introduceret.

4
SOLBRUD 
Solbrud, Helenium, fås i et utal af sorter, hvoraf mange er orange eller rødbrune. En sort, som jeg vil slå et slag for, er ‘Rubinzwerg’ (foto herunder t.h.). Det er en forholdsvis lav sort, der ikke vælter. Det er desværre et problem med mange solbrudsorter. T.h. ses lilje ‘Tiny Moon’ og solbrud, Helenium ‘Moerheim Beauty’, i perfekt partnerskab. 



5
MONTBRETHIA
Da jeg første gang så montbretia, Crocosmia, i England for mange år siden, tænkte jeg, at den sikkert ikke ville være hårdfør under vore himmelstrøg. Det var før internettets tid, og før vi kendte til at google. Men ved at konsultere mine havebøger, da jeg kom hjem, fandt jeg ud af, at en lav orange art, Crocosmia crocosmiiflora, tidligere var helt almindelig i danske landbohaver.


Den sort, jeg faldt pladask for på min rejse, hed ‘Lucifer’. Den var lysende rød og omkring halvanden meter høj. Jeg sendte bud efter knolde i England, og heldigvis skulle det vise sig, at den trivedes fantastisk i min have. Og jeg har haft den lige siden.

6
ROSER
‘En rose er en rose er en rose’, skrev den amerikanske forfatter Gertrude Stein. Jeg må indrømme, at jeg aldrig helt har forstået betydningen, men kan blot sige, at en rose ikke bare er en rose. Der findes tusindvis af sorter, og det er utroligt, hvor mange forskellige udtryk en rose kan have. Når man ser en rose som ‘Lady of Shalott’ (foto herunder t.v.), er det svært ikke at blive begejstret. Jeg så den første gang for en lille halv snes år siden, helt præcist i 2009, i David Austins rosenhave. Det var det år, denne skønhed blev introduceret, og desværre var den udsolgt på planteskolen. Men om  efteråret bestilte jeg den hos Austin og fik tre styk sendt som barrodede med posten.

Crown Princess Margaret’ er en af de mest populære roser, David Austin har frembragt (foto herover t.h.). Den blev introduceret  i 1999, og med sine rosetformede abrikosfarvede blomster vakte den stor opmærksomhed. Det gør den også her i haven, og hvert år går jeg og glæder mig ekstra til, at den springer ud.

David Austin har bragt rigtig mange smukke orange roser på markedet. Endnu en af dem er ‘Summer Song’, der med sin orangerøde farve er noget for sig (foto herunder t.h.). Den har en farvetone som få orange roser. Nærmest som en blodappelsin, tænker jeg ofte.




‘Westerland’ (herover t.v.) var en af de første roser, jeg plantede i Flammebedet, og den har jeg et helt særligt forhold til. Det skyldes, at jeg så den på min første havetur til England for godt og vel tyve år siden. Den står midt i bedet og bliver temmelig høj, men den er også fin som slyngrose.

7
DAGLILJER
Jeg elsker et udtryk som dette, hvor Flammebedet mest af alt ligner en gryde, der er ved at koge over. I forgrunden er det røllike, Achillea millefolium ‘Terracotta’, og bagved daglilje, Hemerocallis fulva. Det er en vildart, der er meget robust og blomsterrig. Når det gælder de orange, røde og mørkere dagliljer, behøver man ikke at fjerne de visne blomster. De tørrer simpelthen ind. Derimod er der mere arbejde med de hvide, cremefarvede og lysegule sorter. Hos dem bliver blomsterne slimede og virker skæmmende. Underligt …


Herunder ses daglilje, Hemerocallis fulva, i charmerende selskab med Tagetes linnaeus og lægekvæsurt, Sanguisorba offi­ cinalis ‘Tanna’.








Har du lyst til at læse mere om Claus Dalbys plantekombinationer, kan vi varmt anbefale bogen 'Selskabsplanter', der på bedste Claus Dalby-vis er et overflødighedshorn af smukke fotos og detaljeret viden.


Forlaget om bogen: 
Dette er Claus Dalbys fortælling om haven i Risskov ved Aarhus. Her har han gennem mange år skabt en levende og frodig have opdelt i farveafstemte rum, der bugner af blomstrende vækster. Bogen er med forfatterens egne ord et svendestykke. Måned for måned følges et haveår, og hvert haverum portrætteres med særlige kendetegn – sol, skygge, stemninger, farveholdninger og design. Alle havens overdådige bede fremstår som en symbiose af løgvækster, stauder, sommerblomster, buske og små træer. De skiftende plantekombinationer er nøje beskrevet med plantenavne og karakteristika. En guldgrube for havefolk, der ønsker ideer til frodighed i egen have året rundt

TITEL: Selskabsplanter, 
Plantekombinationer gennem et haveår
FORFATTER: Claus Dalby
FOTOS: Claus Dalby
UDGIVELSE: 2018
SIDER: 400
SPROG: Dansk
FORLAG: Forlaget Klematis

PRÆRIEHAVEN HOS KWEKERIJ JACOBS

$
0
0
ÅBNE HAVER

Hvis man kører rundt i Holland, er det værd at besøge nogle af de mange små specialplanteskoler. Her er der gode muligheder for finder planter, som ikke lige er at finde så mange andre steder.

TEKST & FOTO: JEANNETT



Jeg har besøgt Kwekerij Jacobs, som blandt andet har specialiseret sig i solbrud, Helenium, men der er bestemt også mange andre skønne planter at finde her.


Jeg købte fx udover lidt for mange solbrud også solsikker, Helianthus, og nogle forskellige prydgræsser.

Som flere af de andre små planteskoler så har Kwekerij Jacobs også en smuk inspirationshave i forbindelse med planteskolen både med forskellige moderplanter og andre specielle planter.

Haven er anlagt rundt om en lille naturlig sø, som ligger midt i haven og føles som et åndehuld mellem de høje græsser.


Henk siger selv, at haven nok ikke er en arkitektonisk perle, men det er til gengæld en skøn samling af utroligt smukke stauder og prydgræsser.

Vi besøgte haven i den første uge i september, en solskinsdag uden en sky på himlen, det perfekte tidspunkt at se haven på, bortset fra at solen gjorde det lidt besværligt at tage billeder.


Haven er helt speciel, for de høje græsser og stauder gør, at man går mellem planterne på en anden måde, end vi er vant til i traditionelle haver.


Her kommer man virkelig tæt på planterne. Det føles som at gå midt inde i bedene omgivet af store grupper af planter, hvoraf mange er højere end én selv.


Der er rigtig mange Helenium rundt om i haven. De fleste er i blomst og så utroligt fine mellem græsserne her sidst på sommeren.


Ud over solbrud er der også mange asters, pileurt (Persicaria), solskikker og stenurt (Sedum) i blomst, og så står de mange elefantgræsser (Miscanthus), jo også i blomst.


Der kan læses mere om planteskolen på kwekerijjacobs.nl.

HER ER VI 
5e Dalweg 4
9699 TS Vriescheloo
Holland

SOMMERTID & GRØNNE OPSKRIFTER

$
0
0
SOMMERFERIE

Det er sol og sommer. Havernes køkkenhaver bugner og man kan købe de lækreste grøntsager på markeder eller i den nærmeste gårdbutik - ja, eller i de fleste supermarkeder kan man på denne tid af året også glæde sig over lækkert grønt.



HAVEFOLKET




Og vi gider ikke stå i køkkenet og lave simremad, når det er sommer. Vi vil meget hellere grille på terrassen eller i hvert fald kunne indtage vores måltider her, så meget som den danske sommer tillader. Det må gerne være let og hurtigt at lave og også gerne let og hurtigt at rydde op efter. Hvis vi så også kan bruge de krydderurter, vi har i haven, og de grønsager, vi selv har dyrket og nærmest lige hevet op af jorden eller klippet ned i drivhuset, så er det næsten så perfekt, som det kan blive. Og som altid er det fint, hvis børnene kan være med.

Når vi har de friske råvarer til rådighed, så skal de da bruges, og der er nok ikke mange spiseborde, hvor der ikke kommer en skål salat på bordet her i sommertiden. Selv i hjem, hvor man ellers ikke spiser "kaninfoder", spises der salat med stort velbehag. Det er bare noget, der hører med, når det er sommer!

Vi giver dig her nogle links til den lette sommermad. Gode, fyldige salater, som er et måltid i sig selv, og som næsten kan varieres i det uendelige. Nem fingermad, som sparer på opvasken, men som ikke mindst er velegnet til at indtage udenfor, hvor det ikke gør så meget, hvis der ryger noget på gulvet. Og skulle der sidde en enkelt eller to, som bare ikke køber den der med, at der kun skal serveres salat til aftensmaden, så kommer der også lige en opskrift på (måske) verden bedste pizzabund, hvor det grønne har sneget sig ind som fyld. Velbekomme!

BLAND-SELV-TORTILLASKÅLE
En typisk fredag aften hjemme hos os: Begge børn hænger ind over bordet og dypper varme tortillachips (og fingre og ærmer) i forskellige skåle. For Luise og mig handler denne ret mest om at nyde den mexicanskinspirerede tortillaret, men for ungerne er det en herlig undskyldning for at få lov at spise med fingrene.
Få opskriften her >>


HOLMS MAD & HELLES TØSESALAT
I dag byder vi på endnu en opskrift fra 'Holms mad'. Du får her en lækker grøn salat med årstidens pærer, bønner og tomater. En nem og hurtig ret, der smager.
Få opskriften her >>



GKS GRØNTSAGSBOWLS
Her kommer opskrifterne på de grøntsagsbowls, vi har delt på de sociale medier i årenes løb. Der er selvfølgelig et utal af muligheder, når det gælder indholdet, men vi forsøger faktisk at vælge forskellige typer af ingredienser – en god proteinkilde eller korn, sunde fedtstoffer, ovnbagte grøntsager, rå grøntsager og frugter, bladgrønt, dyppesauce og sprød pynt – så måltiderne bliver både lækre og varierede.

gastro, salater
SOL, SOMMER OG MASSER AF SALAT
Det bugner med salater i køkkenhaverne lige nu. Vi viser her en idé til en simpel salat med lidt lækkert tilbehør i forening med lidt skønt service.
Få tip til lækkert salatgrej lige her >>
GORM OG HOLMS SPECIAL
I dag får du en opskrift fra Claus Holms køkken. Læs med, når Claus og Gorm laver pizzaer, så det smager, så fuglene synger.
Få opskriften >>





BOLDE MED SKÆR

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

Tænker du på havtorn som et stærkt designelement i haven? Vidste du, at du kan klippe havtorn til sølvfarvede bolde? Det kan du, og det er lettere, end du tror!

TEKST & FOTO: ULRIKA



Havtorn ’Hikul’ er en løvfældende dværgbusk, som vokser naturligt i kugleform. Den kommer oprindelig fra Danmark og er meget hårdfør og kan modstå både vind og salt. Den vokser i almindelig havejord, men klarer sig godt på næringsfattig og tør jordbund. Svære ler- og vintervåde jorder er uegnet. ’Hikul’ skal for at udvikle sig optimalt vokse i fuld sol. Den tåler ikke kontakt med andre planter. Sørg for, at ingen planter kommer til at stå direkte ved siden af din busk. Lad lidt luft være mellem dem. Buskens blade har ellers en tendens til at blive brune og falde af. Havtorn er særbo, og ’Hikul’ er en hanplante, som ikke får nogen bær. Den danner få rodskud. Bladene er lancetformede, og oversiden er grågrøn. Undersiden er bronze-sølvfarvet på grund af en stjernehårsbeklædning, som gør, at den klarer sig bedre end de fleste andre planter på tør jord.



Havtorn 'Hikul'
Hippophae rhamnoides      

‘Hikul’ tåler beskæring, og jeg bruger den som en formklippet busk i mine staudebede. Ved beskæring er det vigtigt at efterlade tilstrækkeligt med grønne grene. Jeg klipper mine flere gange i en sæson, op til fem gange.

Jeg bruger en almindelig køkkensaks, og hvert år laver jeg nogle nye planter ved at tage stiklinger.


Den er et godt alternativ til buksbom, da den normalt er en plante, som kan dyrkes uden problemer med sygdomme. Jeg bruger den som et iøjnefaldende element i min have, fordi jeg elsker bladets grågrønne farve og sølvfarvede skær. På billedet ses en ung plante fra min egen børnehave.









FAKTA
NAVN: Hippophae rhamnoides 'Hikul'
DANSK NAVN: Havtorn
FARVESølvfarvet
LYSFORHOLD: Sol
STØRRELSE: 1-1,5 m
BLOMSTRING: Ingen
ANVENDELSE: Et alternativ til formklippet buksbom.

EN HELT SPECIEL PERMAHAVE PÅ SAMSØ - 1. DEL

$
0
0
HAVEREPORTAGE
GÆSTESKRIBENT

I min sommerferie har jeg været på spændende havebesøg. I denne artikel vil jeg skrive om et helt særligt besøg i en have, hvor jeg fik så meget med hjem, at jeg har fået lyst til at justere på en del af mine kommende haveprojekter i Troensehaven. Det drejer sig især om plantevalg og dyrkningsmetoder. 



TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN, TROENSEHAVEN






Jeg besøgte Kærbakkens Permahave på Samsø, som er designet og anlagt af Birgit Rothmann. Hun har skrevet bogen ”Den spiselige permahave – med naturen som læremester”. Det er en meget oplysende og velbeskrevet bog om permakultur, som kun kan anbefales.


En permahave dyrkes på principperne om permakultur – en permanent kultur, der handler om at designe haven og dyrke jorden bæredygtigt og helhedsorienteret, med fokus på omsorg for jorden (planter, dyr, insekter og mennesker) og ressourcerne (vand, jord og energi). Permakultur er globalt set opstået som en reaktion mod klimaforandringer, forurening, fordyrelse af energi og øget globalt pres på fødevareproduktionen.
Jeg fik under dette besøg virkelig øjnene op for, hvordan man bedre kan udnytte vandressourcerne, optimere komposterings- og gødningsproduktionen, - og at man næsten kan spise sig gennem haven, når man vælger de ”rigtige” planter, der både smager fantastisk og samtidig indeholder mange vigtige vitaminer og mineraler.

Ved hver plante har Birgit placeret et skilt der beskriver anvendelsen af planten. Alle planterne har en helt særlig funktion som enten spiselig-, kvælstoffikserende- eller nytteplante hvad angår bekæmpelse af skadedyr.



DEN SPISELIGE PERMAHAVE
Permakultur indeholder så mange emner, der er spændende at tage fat på, men i denne artikel har jeg valgt primært at skrive om de spiselige planter i haven.

Kærbakkens Permahave er på 2000 kvm. Birgit har valgt at plante cirka 400 forskellige spiselige planter, der kan vokse i vores tempererede klimabælte. Hun har valgt de planter hun bedst kan lide. ”Vi skal lære, at spise mange flere af de planter vi har”, tilføjer hun. Birgit har i bogstaveligste forstand spist sig gennem permahaven, og har også under etableringen af haven opdaget nye planter, der kan spises. Det er for eksempel kamæleonsbusken, der tilhører kiwi-slægten, men kræver en hunplante af sortsnavn ”Anna” for at give kiwifrugter.




Jeg vil præsentere jer for et lille udvalg af planter, som jeg ikke vidste kan spises, men som i fremtiden ender på mit middagsbord. Bon appetit.

TRÆERNE
Birgit finder inspiration når naturen springer i skov. Permahaven er lysningen i skoven, med både træer, buske og underskov. Hun finder træer som har frugter om vinteren, for der skal være noget i haven, der kan spises hele året rundt.



1. Duetræet får frugter som smager af citron.

2. Hvid morbær er ikke så almindelig i Danmark, men den står her i haven, for bladene spises som salat. De er delikate og meget næringsrige, for de har rødder der stikker meget dybt og henter næring helt dernede fra.

3. Ginkgo Biloba er her selvfølgelig. Birgit nævner, at det er et livskraftigt træ, og det var det første træ, der sprang ud efter Hiroshima bomben. Man skal huske at spise af træets blade, det er livsforlængende og så kan man holde sig stærk og sund.

1. Judastræet dyrkes mest fordi det er et kvælstoffikserende træ. Men Birgit spiser de lilla blomster i det tidlige forår, som springer ud før løvet.

2. Blærenød danner nødder som smager af pistacienødder og Abernes Skræk laver lækre frugter, men som er svære at få høstet, for de sidder højt oppe i de stikkende grene.

1. Jeg har fået et Skæbnetræ i gave. Her i sommerferien har jeg siddet i skyggen under kronen af et skæbnetræ i en have hos gode venner, som var så søde at forære mig en aflægger. Skæbnetræet har så smuk en vækstform og blomsterne dufter fantastisk, nærmest som duftjasmin. Jeg lærte i Permahaven, at både unge skud og blade kan koges og spises. De smager af en mellemting mellem bacon og peanutbutter.

2. Kyskhedstræ, som også kaldes ”Munkepeber” dufter aromatisk. Blade og frugt anvendes som krydderi og er en erstatning for peber. Krydderiet indgår som ingrediens i den legendariske marokkanske krydderiblanding ”Ras el hanout”.


BUSKENE


1. Sneklokketræ er en busk, den er køn og kan spises. Både blomster og frugter smager i retning af ærter eller agurk og anvendes i salater.

2. Fasanbusken får frugter som modnes i løbet af oktober og november. De bliver brunlige og bløde og smager i retning af nougat. Der bliver konkurrence om frugterne, for både fugle og insekter elsker dem.

3. Kender du Vinbrombær? I Permahaven slynger den sig op ad espalier og er både til pryd og nytte. Det er et orangefarvet brombær som smager syrligt-sødt og dejligt, og har de smukkeste blomsterklaser inden udspring. Jeg har fundet en plads til den i min bærhave.

Akebia (Chokoladevin) sætter lilla frugter efter blomstring som smager lidt af chokolade og vanille.


1. Jostabær ligner solbær til en forveksling, men er en krydsning mellem solbær og stikkelsbær. Det er et sødere alternativ til solbær og smager himmelsk. Bærret kan bruges både til marmelader og saft.

2. Loganbær er endnu ikke så anvendt busk i haverne generelt, - det er synd, for bærrene smager mega godt og er meget sunde.

3. Honningbær smager af marcipan og den er fantastisk som slik sammen med bærrene fra Bærmispel. Her i tørken har jeg høstet dem i Troensehaven, da de var skrumpet ind som rosiner. Dem bruger jeg nu som det skønneste drys på kager og i salater.

Dette var 1. del om Helles besøg i Kærbakkens Permahave - vi vender tilbage med mere om bla. stauder og urter.



Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.

AUGUST I HAVEN HOS JEANNETT

$
0
0
HAVEDAGBOG

Sikke en utrolig sommer vi har haft i år med langt flere sommerdage, end nogen havde turdet håbe på, og DMI har meldt om den ene varme- og tørkerekord efter den anden. Vi kan nok alle blive enige om, at tørken har været en udfordring - ikke bare for haveejere, men også for landmænd og dyreliv.

TEKST & FOTO: JEANNETT


Her hos os har vi vandet, og det har både planter og dyr været meget glade for. De fleste planter har det fint, nogle har endda aldrig stået så godt. Fx synes sommerblomsterne i skærehaven godt om den sol og varme, vi har haft i år. Hortensiaerne holder derimod ikke så meget af den skarpe sol, så de er lidt brændte på bladene.


Det er generelt et godt bær- og frugtår i år. Vi har ikke vandet i frugthaven, men træerne klarer sig ok. Nogle af dem smider lidt flere æbler end normalt, men de, der bliver tilbage, skal nok blive gode. Solen har i hvert fald gjort sit til, at frugten bliver sød i år.


Det var min plan i år at plante en del nye roser ind i staudebedene, men på grund af tørken har jeg ikke turdet. Nu ser det imidlertid ud til, at der er mere vand på vej, så det bliver nok et af efterårets haveprojekter. Jeg har ikke helt besluttet mig for, hvilke jeg vil have. Jeg leder efter hvide og sart lyserøde, så har du nogle favoritter, så sig endelig til.


Yndlingsstedet i haven lige nu er nok skærehaven, og det er også her, der for tiden er mest arbejde, så det passer jo meget godt. Det er vigtigt at få alle de visne blomsterhoveder væk, inden de går i frø, ellers stopper planten med at blomstre og visner ned. Skæreblomster til buketter holder sig bedst, hvis de bliver plukket tidligt om morgenen, så en af mine faste morgenrutiner i løbet af sommeren har været at plukke en spand blomster eller to hver morgen, inden familien vågner. Så stiller jeg blomsterne koldt og binder buketter midt på dagen, når det er for varmt til at gå i haven.


Det har fungeret godt at plante og så sommerblomsterne i blogge i stedet for rækker. De støtter bedre hinanden, og det ser også bedre ud.  I år har frøkenhat - Zenia - stået vældig godt. De elsker varmen og solen og har kvitteret med mange, mange blomster


Jeg afprøver nye blomster hvert år i skærehaven, men jeg har også mange favoritter, som jeg sår hvert år. I år har jeg sået Statice for første gang. Dem er jeg virkelig glad for og vil så igen til næste år.


Vi har en lille mini mark med solsikker bag ved gården. Det er egentlig bare almindelige fuglefrø, vi har sået, og fordi det er et stort stykke, luger vi ikke imellem dem, de klarer selv at lukke bunden. Smukt ser det ud i den korte tid, de blomstrer.


Har du lyst til at se af mere af haven, så har vi åben have de to næste weekender: den 18.-19. og 25.-26. august kl 10-17. Alle er velkomne.

EN VELTKAMP HAVE MED SYMMETRI OG ASIATISKE DETALJER

$
0
0
HAVEDESIGN
GÆSTESKRIBENT

I dag tager vi dig med ind i en af vores små haver. En have, der er skabt ud fra ejerens ønsker om symmetri, orden, komfort og beskedent behov for vedligholdelse.

TEKST & FOTO: MARTIN, VELTKAMP, MARTIN VELTKAMP TUINEN




Kom med indenfor i denne lille have. Haven designede vi for nogle år siden til en ejer, der havde disse ønsker på dagsordenen som udgangspunkt for designet:
  • Symmetri og orden
  • Komfort
  • Nem vedligholdelse
  • Masser af opbevaring
  • Udekøkken
  • Bassin
Dette er som udgangspunkt en del ønsker til en lille have som denne, så vi havde behov for at få haven til at syne større.

Derfor valgte vi at at bruge store betonfliser (50 x 100 cm) til en forholdsvis stor terrasse, der blev placeret i tæt forbindelse med huset. Modsat denne terrasse indtegnede vi et overdækket køkken i en minimalistisk form.



Bygningen fik fladt tag, og på begge sider af køkkenet er der indbyggede skure til opbevaring.





En indgang til haven er usynligt indbygget i et af disse skure (en af de sorte døre).

Mellem terrassen og udekøkkenet har vi tegnet et bassin. Det gamle æbletræ, som man kan se herover, og som hælder ind over bassinet, var her allerede, men stod for lavt i forhold til det nye haveniveau. Så her har vi lavet et plateau omkring træet og skjult det med et trædæk, hvor der er udlagt puder, så man også her kan slænge sig og nyde haven.


Dækket fungerer dermed - ud over at have en praktisk funktion - også som lounge.



En lille sti langs bassinet forbinder huset og udekøkkener. En solid trækonstruktion bærer en blåregn, Wisteria, som rent faktisk er den eneste farve i selve haven. For at skabe lidt privatliv mod nysgerrige blikke brugte vi steneg, Quercus ilex, som overstandere  og bøgehæk mellem bassin og sti.




Få asiatiske detaljer tilføjer hist og her lidt varme og farvepletter til det ellers stramme og styrede design.






Du kan se meget mere om tegnestuen 'Martin Veltkamp Tuinen på hjemmesiden www.martinveltkamp.nl. Du kan også finde tegnestuen på Instagram: @tuinarchitectVi har tidligere bragt en reportage fra en byhave, tegnet af tegnestuen. Den kan du finde lige her.


SENSOMMER I JONSERED

$
0
0
HAVEREPORTAGE
GÆSTESKRIBENT

Tag med på endnu et besøg i Sofias have i Jonsered. Haven fyldes nu af duften af æbler og floks, men Sofia er også begyndt at tænke på den kommende sæson. For sådan er det jo. Når sommeren går på hæld, begynder planlægningen af næste års have lige så stille.
INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: SOFIA SUNDMARK



Der er helt sikkert noget særligt ved sensommeren. Det dufter af æble og floks i haven, og der falder ro over det hele. Men jeg er allerede begyndt at lægge haveplaner for næste år. Det er snart tid til at lægge forårsløg i bedene langs havegangen. Jeg så et billede at en dobbelt narcis. En gammel sort, som jeg drømmer lidt om. Den hedder Albus Plenus Odoratus og skal have været dyrket siden 1601.
Visst är det något speciellt med sensommar. Det doftar äpple och flox i trädgården och lugnet lägger sig. Men jag har redan börjat att smida trädgårdsplaner för nästa år. Snart är det dags att gräva ner vårlökar i de nya rabatterna längs gången. Jag såg en bild på en dubbel narciss. En gammal sort som jag drömmer lite om. Hon heter Albus Plenus Odoratus och ska ha odlats sedan 1601.
























Mildred er vores ældste høne. Hun er chef for hønsegården.
Mildred är vår äldsta höna. Hon är chef över hönsgården.






Jeg kan godt lide hortensiaer. De overdrevet store og luftige blomsterbolde lyser augustnætterne op. I vores have har vi valgt sorter med hvide blomster. Den træagtige hortensia 'Annabell' og havehortensiaen 'Limelight'. Hortensiaerne blomstrer villigt hvert år. De vil have meget vand og næring, men på trods af, at sommeren har været ekstremt varm og tør, ser de ud til at være ved godt mod og blomstrer rigeligt.
Jag tycker om hortensior. De överdrivet stora och fluffiga blombollarna lyser upp augustikvällarna. I vår trädgård har vi valt sorter med vita blommor. Vidjehortensia 'Annabell' och vipphortensia 'Limelight'. Hortensiorna blommar snällt varje år. De vill ha mycket vatten och näring, men trots att sommaren varit extremt varmt och torr, ser de ut att vara vid gott mod och de blommar rikligt.





Denne sommer blev det tydeligt, hvor afhængig en have er af vand. De sidste uger har vi haft vandingsforbud, og jeg gemmer hver eneste rest vand for at redde livet for planter og dyr.
Vi vil gerne, at små superhelte som bier og humlebier skal trives i haven. Derfor sætter jeg omhyggeligt lave fade med vand ud, så de kan slukke tørsten.
Den här sommaren blev det tydligt hur beroende en trädgård är av vatten. De sista veckorna har vi haft bevattningsförbud och jag sparar varje överbliven skvätt vatten för att rädda livet på växter och djur. Vi vill att små superhjältar som bin och humlor ska trivas i trädgården. Därför är jag noga med att ställa ut låga fat med vatten så att de kan släcka törsten.





Vi prøver også at have planter, som er rige på pollen og nektar. Oregano, tagetes, kæmpeverbena og hjortetrøst bliver påskønnet af bier, humlebier og sommerfugle.
Vi försöker också tänka på att ha blommor i trädgården som är rika på pollen och nektar. Oregano, tagetes, jätteverbena och rosenflockel uppskattas av bin, humlor och fjärilar.





Selv asters, hedebjergmynte, kartebolle og lavendel påskønnes af bestøvere. Insekterne kan lide sol, lige som os, og man kan se, at de nyder at holde til i bedet på sydsiden. Jeg skulle nok flytte vores insekthotel hertil.
Även aster, stenkyndel,vädd och lavendel är omtyckta av pollinerare. Insekterna gillar sol, precis som vi, och det märks att de gillar att hålla till i rabatten på södersidan. Jag borde nog flytta våra insektshotell dit.



I udkanten af vores have sørger vi for at brændenælder, skvalderkål og mælkebøtter får lov at blomstre. Mælkebøtten skulle være særlig rig på pollen og nektar. Når der dukker noget ukrudt op i bedet, prøver jeg at lade det være og bilder mig ind, at det gør haven mere gæstfri for bier og humlebier. Jeg har endda bemærket, at menneskelige havegæster ser ud til at slappe mere af, når de ser ukrudt i andres bede :)
I utkanten av trädgården ser vi till att brännässlor, kirskål och maskrosor får gå i blom. Maskrosblomman är visst särskilt rik på pollen och nektar. När det dyker upp ett och annat ogräs i rabatten försöker jag låta dem vara och intalar mig att de gör trädgården mer gästvänlig för bin och humlor. Jag har även märkt att mänskliga trädgårdsgäster verkar slappna av när de ser ogräs i andras rabatter:)





Rosa helenea, som vi kæmpede med i foråret, har nu fået en lidt højere pergola. Den har allerede sat en masse nye skud nedefra, og jeg tror, det bliver ret godt.
Honungsrosen, som jag brottades med i våras, har nu fått en lite högre pergola. Hon har redan en massa nya grenar från marken och jag tror att det kommer att bli rätt bra.





Nu har vi valgt en af årets kyllinger, som får lov til at blive her. Silvia er en venlig lille høne, som gerne ligger lidt på skødet.
Nu har vi valt ut en av årets kycklingar, som ska få bo kvar. Silvia är en vänlig liten höna som gärna sitter i knät en stund.





Du kan se meget mere fra Sofias have på hendes instagramprofil, der emmer af stemningsmættede billeder: @sofiasundmark.  

ET HAVERUM DER BRUGES OG BRUGES

$
0
0
HAVEDAGBOG

Da vi i starten af året planlagde at bygge et nyt haverum ud for vores køkken, vidste vi jo ikke, at vi ville få så fantastisk en sommer. Men det var den helt rette timing at få et udekøkken i år. Vi har nu lavet mad ude de fleste dage, siden rummet blev færdigt. Og rigtig mange gange har vi siddet og spist - lige der. Under åben himmel.

TEKST & FOTO: LONE






Borde og bænke blev delvist et genbrugsprojekt. Gamle borde fra vores kontor blev malet med sort udendørslak, og træet er rester fra et gulvprojekt.


Selve udekøkkenet endte også med at blive et hjemmebygget projekt. Vi havde i forvejen en vogn af treller til pizzaovnen, og for at det hele kunne passe pænt sammen, byggede vi køkkenmoduler i samme dimension og indbyggede heri en gasgrill.


Haverummet er 'møbleret' med et enkelt valg af planter i bedene, og i krukkerne er der primært krydderurter, lidt spiseligt og enkelte prydplanter.





Store 'Limelight'-hortensiaer står lige nu flot med de store blomsterstande.

Bagerst i rummet byggede vi en pergola. Denne fungerer også som tørrestativ, idet vi har spændt sort reb på tværs af den, så der er masser af tørreplads med direkte udgang fra bryggerset. Igen en funktion, vi har haft rigtig meget glæde af takket være den tørre, varme sommer.


Ingen have uden græsser. Her et fad med masser af dunborsgræsser fra Gartneriet Pedersen. Det er en af mine klare favoritter.


Et andet fad er fyldt med rosmarin, som er den krydderurt, min mand oftest griber til, når han griller store bøffer. Så det skulle der selvfølgelig være rigeligt af.


Har du spørgsmål til haverummet, må du endelig bare spørge. Du kan også se flere billeder fra rummet på min instagramprofil @havedagbogen.

Rigtig dejlig uge til dig,


I uge 17 skrev jeg sidst om haverummet, der dengang var undervejs med nye belægninger og en pergola under opbygning. Vil du se, hvordan det så ud på det tidspunkt, kan du klikke dig videre her >>.

BLOMSTERFESTIVAL I ODENSE

$
0
0
UDFLUGTER 

HAVEFOLKET har besøgt Odense Blomsterfestival. Fra den 16. til 19. august fandt årets festival sted med temaet Cycling-Recycling. Hvis du ikke har haft mulighed for at besøge festivalen, kan du her se nogle af højdepunkterne. Kom med på en tur i den grønne cykelby.

TEKST & FOTO: ULRIKA



Odense Blomsterfestival blev afholdt første gang i 1999, og siden da er byen hvert år i august blevet udsmykket med grønne planter og blomster.  Der er hvert år et nyt tema, som afspejles i udstillingerne. Temaet for 2018 er Cycling-Recycling.

Opbygningen af planteudstillingen og udsmykningen af byen tager ca. ti dage, og til blomsterfestivalen leverer danske gartnere mere end 100.000 planter. Ambitionen er at genbruge alle festivalblomster via et stort plantesalg, som runder festivalen af.


Pladsen foran rådhuset udgør det største udstillingsområde. Inspirationen fra cyklen og hjulet går igen igennem hele udstillingen, og der er anvendt mange rustne materialer.






Genbrug af rustne hestesko som et lækkert element.


Cykler i stærke farver er et andet tema på rådhuspladsen.



Genbrug af en gammel bil som plantekumme eller en afspejling af, hvordan bilen ser ud, når tossede havefolk kører hjem fra gartneriet?!


Havekunst ved Eventyrhaven.


Brandts Passage er dekoreret med hvide blomster.

Smukke grønne udsmykninger -


en blomsterko,


og cykler i lange baner.


Under blomsterfestivalen kan man opleve og deltage i forskellige aktiviteter, og der er buketter, blomster, planter og brugskunst, man kan at købe med hjem. Hele festivalen byder på både god stemning og hygge.


Vi slutter vores besøg på festivalen med et kig på en af de mange smukke og fantasifulde gadeudsmykninger. På gensyn Odense!

HER ER VI
Odense Blomsterfestival
August 2018

STREET ART PÅ SOFIERO

$
0
0
HAVEREPORTAGE

På Sofiero finder man i år en Street Art Garden sommerudstilling, som er et interessant møde mellem havedesign og gadekunst. Udstillingen er lavet i Sofieros smukke orangeri. 



TEKST & FOTO: LONE



Udstillingen er et møde mellem et maleri af den italienske street art-kunstner Millo (Francesco Camillo Giorgino) og Sofieros havedesigner Sara Bratt.



Den grønne del af udstillingen er skabt af bladvækster og blomster.




Maleriet på orangeriets bagvæg er holdt helt i sort og hvidt og afspejler mennesker i deres urbane miljø med tilføjelser af arkitektur.



Dette er kendetegnende for street art-kunstneren Millo, der har store værker flere steder i verden som fx Los Angeles, London, Amsterdam, Firenze, Rom, Berlin og Chicago.



Det er tanken, at den besøgende via værket skal opleve kontrasten og samspillet mellem det urbane og det naturlige.

Vidste du i øvrigt, at der netop i disse dage er havefestival på Sofiero? Den 24. til 26. august løber 'Den Stora Trädgårdsfesten' af stablen med udstilling af designhaver, havemarked, foredrag og meget, meget mere. Læs om hele arrangementet lige her.

HER ER VI
Sofiero Slotshave
Orangeriet
Sofierovägen 131
252 84 Helsingborg
Sverige

EN HELT SPECIEL PERMAHAVE PÅ SAMSØ - 2. DEL

$
0
0
HAVEREPORTAGE
GÆSTESKRIBENT

Vi skal endnu engang på en inspirerende tur til Kærbakkens Permahave på Samsø og lære mere om permakultur og de mange muligheder, det giver for nye og spændende afgrøder.


TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN, TROENSEHAVEN






I min sommerferie har jeg været på spændende havebesøg. Jeg besøgte Kærbakkens Permahave på Samsø som er designet og anlagt af Birgit Rothmann. Hun har skrevet bogen ”Den spiselige permahave – med naturen som læremester”. Det er en meget oplysende og velbeskrevet bog om permakultur, som kun kan anbefales.

STAUDERNE


1. Sankthansurt kan sørme også spises. De kødfulde blade smager skønt, lidt syrligt og lidt salt.

2. Dagliljernes kronblade kan spises. De smager fantastisk. Jeg har guffet flere blomster i mig i min egen have, og jeg har erfaret, at de alle sammen smager sødt og godt uanset farve på blomsten.

4. Jeg troede, at man kun kunne spise de friske blade på hosta. Men blomsterne smager forrygende og sødt. Jeg har længe klippet blomsterstanden af mine hostaplanter af æstetiske grunde og smidt dem på komposten. Fremover vil jeg bevare dem og bruge dem som mad i stedet.

Vidste du, at slangehoved, som både er en staude til haven, og som vokser vildt i naturen, kan spises. Blomsterne er delikate, og kan bruges som pynt på kager. Dem må jeg have flere af i Troensehaven.


URTERNE
Tæt på huset er der bygget en urtespiral af gummidæk, som er stablet, og hvori der er plantet urter. Det er bæredygtigt i forhold til vanding. Her vokser de traditionelle krydderurter: timian, rosmarin, salvie, peberrod, løvstikke og purløg, men også de specielle slags.




1. Her vokser olivenurt, som smager fantastisk af olivenolie.

Der er Sød Tea Wine, som også kaldes evighedsplante. Den bruges i te, hvis man enten ønsker at tabe sig eller tage på, for den har en virkning på regulering af vægt. Den sammenlignes også med ginseng og siges at kunne forlænge livet, hvis man spiser af den regelmæssigt.

Birgit har en viden om planter og en hukommelse som en elefant. Måske er det, fordi hun har spist Gotu-kola. Elefanter elsker at spise denne urt, og man tror derfor, at det er derfra, at elefanter har fået deres gode hukommelse.

2. Sichuanpeber er Birgits yndling, for den er fantastisk i madlavningen. Der kæles gevaldigt for den, så den fodres med tang, hestemøg og kaffegrums, så den vokser sig kæmpestor.


I permahaven må humle gerne vokse vildt og brede sig, for skuddene er skønne at spise friske i foråret, hvor de skyder livligt.




1. Cola malurt holder utøj væk med sin stærke duft, men den er god at putte i drikkevandet, da urten får vandet til at smage svagt af cola - et hit blandt børn. Cola malurten har grålige blade, og jeg lærte, at især planter med grå blade er virksomme til at holde skadedyr på afstand.

2. Nogle myntesorter har grålige blade – blandt andet æblemynten, ligesom rosmarin, salvie osv., og er derfor nyttige at plante mellem vækster, der let angribes af skadedyr.


1. Babington porreløg er flerårig, og man spiser både porrestænglen og yngleløgene. Man formerer dem ved at strø yngleløgene ud på jorden, hvor de så kommer op hist og pist. Ret dekorative er de også.

2. I Troensehaven dyrker jeg primært den purpurfarvede kvan, som en smuk plante i staudebedene. Jeg blev i permahaven mindet om, at den er spiselig. Blade, unge skud og stilkene smager aromatisk rå i salater eller dampede som grøntsager. Frøene kan bruges i bagværk, og rødderne kan koges og spises som rodfrugter. Jeg har det stadig til gode at spise mine, og hvis de smager, så sættes der en storproduktion i gang.

SPISELIGT UKRUDT, SOM DYRKES I PERMAHAVEN


1. Korsknap er en ukrudtsplante i Permahaven, men som også breder sig villigt i Troensehaven. Jeg lærte, at den er skøn at brygge te på, så nu ryger den i køkkenet i stedet for på komposten.

2. Stolt Henriks gåsefod er en anden ukrudtsplante, hvor både stilk og blade kan bruges som spinat. Hvis de steges sammen med løg, er det dejligt i en pastaret. Om foråret bruger Birgit de nye skud som asparges.

3. Kulsukker er en meget nyttig plante. Nogle kalder den for ukrudt, men jeg dyrker den i Troensehaven som prydplante. Jeg vidste ikke, at både de unge blade og blomster kan spises i salter, og at man kan brygge en kaffelignende drik på rødderne. Og så er det en fantastisk bi-plante.


BÅDE TIL NYTTE OG PYNT


1. Der er også tænkt på planter, der ikke nødvendigvis kan spises, men som gør nytte på anden vis. Det er for eksempel kvælstoffikserende planter såsom sølvblad og bælgplanter, eksempelvis ærtetræet, blåregn, el og tretorn. Robinia er også kvælstoffikserende, men blomsterne er også spiselige og anvendes som hyldeblomster.

2+3. En permahave må også gerne være smuk, og det er Birgits have. Her er plantet smukke træer, roser og blomster mellem alt det nyttige. Her er placeret små skulpturer til at danne stemning i haven, og de indiske løbeænder både hygger og hjælper Birgit med at holde sneglebestanden nede. Her er vand i haven, hyggelige hegn og espalier og romantiske borde og bænke.




NÆRING TIL PLANTERNE
Der dyrkes tæt og intensivt i permahaven, og det kræver meget næring til planterne. Ud over at have kvælstoffikserende buske og træer spredt rundt i haven dynger Birgit tang, hestemøg, hønselort og planteaffald i bedene og holder det ved lige hen over hele vækstsæsonen.



1. Hun har flere steder såkaldte ormegårde, som er rør, der fyldes med kompost.
Der er fyldt med orm i jorden omkring ormegårdene. De trækker komposten ud af røret og graver gange nedenunder og trækker næring rundt i et pænt stort areal omkring ormegården. Selv om vinteren er der liv i ormegårdene.

2. Det er trangt med pladsen i Permahaven, men her dyrkes også kartofler. Jeg lærte, at de kan stå det samme sted år efter år, hvis man planter kartoflerne i tang, som indeholder meget næring.

Under tangen er der lagt et lag pap, der holder kartoflerne adskilt fra nematoderne i jorden. Pap holder på fugten og nedbrydes langsomt. Året efter lægges et nyt lag pap med tang ovenpå, det er jo smart. Jeg skal næste år etablere et permanent pap-tang-kartoffelbed bagerst i Troensehaven – lige ved siden af jordbærrene. Så kan de to afgrøder bytte plads hvert tredje år

INSEKTERNE M.M.
Haven summer af liv, for her har insekterne slået sig ned. Der er nemlig masser af planter, der giver føde til insekterne. Der er tænkt på alt i denne have. Birgit nævner, at der i naturen på Samsø er fundet den truede guldbuksebi, som bor, hvor der naturligt vokser blåhat. Og selvfølgelig skal Birgit have sådan en plante i sin permahave,  ”for det kan jo være, at guldbuksebien så finder vej herind. Det er med at bevare de vilde bier, så honningbierne ikke får udkonkurreret dem," siger hun.
Hun har bemærket, at bierne er helt vilde med blomsterne på ægte kastanje. Dem har hun to forskellige sorter af, for det giver et større udbytte. Sorten 'Marigoule' er bedst til at sætte nødder, der når at modne.


Ved insekthotellet bagerst i haven er plantet et hasselnøddehegn. Og naturligvis skal der tilføres lidt ekstra krydderi til dette sted. Birgit har derfor podet nøddebuskene med mycelium fra hvide og sorte trøfler, der kan høstes fra maj til august. Hun sørger for, at der er pænt og ryddeligt under træerne, for så kan hun se, når trøflerne er der.


De danner små forhøjninger i jorden, og nedenunder er trøflen. Det ville ellers være nemmere, hvis Birgits hund kunne spore dem, men en trøffelhund skal præges fra fødslen, hvor trøfler smøres på morens patter, så hvalpene vænner sig til smagen og duften.

BØRNENE I HAVEN - EN VIGTIG LÆRING OM NATUREN
Birgit øser af sin viden både gennem bøger, foredrag og rundvisning i permahaven. Men hun gør også meget for at præge den kommende generation til at tænke holistisk og bæredygtigt om vores natur. Midt i haven har hun etableret en alternativ legeplads, hvor børnene får lov at høste, eksperimentere og opdage nye sider fra naturens spisekammer. ”Børnene lærer om urterne, og hvad de kan bruges til. Her får de lov til at slå sig løs og undersøge." Hvilken legeplads…..


Det kan varmt anbefales at lægge turen forbi Kærbakkens Permahave, og tag endelig børnene med!


Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.

UGE 35 I HAVEN HOS HENRIK

$
0
0
HAVEDAGBOG

Forhaven har i mange år været mit smertensbarn. Den er nordvendt og i dag belagt med herregårdssten. For nogle år siden fik vi lagt en pigstensbelægning langs huset og plantet nogle dejlige lavendler. Det pyntede, men tilbage står stadig, hvordan vi får lavet en god overgang mellem arealet foran huset og fortovet. Nu har jeg fået taget lidt hul på bylden og som et sensommerprojekt fået etableret en skærm, der både afgrænser forhaven mod indkørslen, tager lidt af suset om hushjørnet og ikke mindst delvist camouflerer de på alle måder afskyelige affaldscontainere. De skal stå ved skel, ellers bliver de ikke tømt, og det med at køre dem frem og tilbage på tømningsdagen fungerer bare ikke i vores husholdning. Så nu har de fået en permanent plads, hvor de forhåbentlig også kan blive stående, når vestenvinden farer ned igennem gaden.

Et andet formål med skærmen har været at få postkassen væk fra facaden, og det har allerede pyntet gevaldigt på huset at slippe for den.

Rummet foran huset har været lidt udflydende, og det har nogle gange gjort, at turister kommer lidt for tæt på. Ja, faktisk stiller de sig nogle gange op ved vinduerne og kigger ind. Skærmen markerer en grænse ved fortovet, og det fungerer efter hensigten. Byens gæster holder nu en diskret afstand.


Skærmen er lavet af lægter og får lov at stå ubehandlet, i hvert fald til en start. Jeg kan godt lide, når træet får den vejrbidte gråbrune farve, og jeg synes, den passer godt til huset. Måske kommer der til at klatre en klematis op ad den.


Projektet var egentlig beregnet til blot at tage en dags tid eller to. Men som det ofte går med gør det selv-projekter, så endte det med at tage noget længere tid. Lægterne var så grove, at de lige måtte have en afpudsning, inden de blev monteret. Men den største tidsrøver lå under jorden. Terrænet er blevet hævet, da den nye vej blev etableret, så neden under den nuværende belægning ramte jeg den oprindelige brostensbelægning, granitkantsten og opfyld af murbrokker. Det er jo ikke optimalt, når man skal grave dybe huller til stolper, men det lykkedes da med møje og besvær at få fisket stenene op.


Med det på plads er tiden så kommet til resten af forhaven. Jeg har tøvet længe, for jeg synes ikke, at jeg har fundet den rette løsning endnu. Jeg vil ikke have stakit, for det ser underligt ud på sådan et dobbelthus, hvis kun den ene halvdel har det. En overgang var jeg inde på at anlægge højbede af herregårdssten på samme måde, som jeg har i "baghaven". Men jeg har været bange for, at de ville danne en trist mur ud mod fortovet. De ville nok også gøre det svært for vandet fra stråtaget at komme væk og ned i kloaken.


Men nu tror jeg, at løsningen er fundet! I denne sommer har jeg været på en dagstur til Husum i Tyskland, og der var jeg inde i gården på Husum Slot. Der ligger en hyggelig café, og deres område med udeservering er afgrænset på en måde, som jeg finder meget inspirerende.


Store terrakottakrukker giver en privat zone, afgrænset fra resten af slotsgården. I krukkerne er der plantet store formklippede buksbom, og det giver en dejlig frodighed, selv om der er belægning over det hele.


Jeg vil mægtig gerne have noget stedsegrønt, for det er lidt trist at se ud på alt den beton og asfalt om vinteren. Med sådanne krukker - eller måske kummer - vil synet kunne nydes inde fra huset akkurat som her på slottet. Også i de mørke vinterdage.


Vi må se, hvad det bliver til. Jeg har nok ikke råd til at købe buksbom i den størrelse, og jeg tør nok heller ikke investere i dem, så længe buksbomsygen florerer, men jeg er helt klart blevet inspireret. Jeg tror, noget i denne retning vil klæde huset rigtig godt.


Rigtig dejlig dag til dig,



NEDKLIPNING KAN GIVE GRØN HAVE IGEN

$
0
0
I HAVEN

Det gik stærkt denne sommer. Varmen og de mange solskinstimer fik alting til at blomstre - og blomstre af igen i en rasende fart, hvis ikke det ligefrem led under direkte tørkeskader. Men meget har også kunnet reddes og fornyes med en rask studsning selv her sidst på sæsonen.

TEKST & FOTO:  HENRIK


De seneste år har vi lært, at det kan give god mening at lade frøstande og visne græsser stå tilbage vinteren igennem. For år tilbage ville man være mere tilbøjelig til at holde orden i haven med en nedklipning af stauder og græsser efter blomstring i stedet for at nyde de smukke strukturer. Men der er nu også noget skønt ved at kunne holde haven grøn og med en frisk frodighed, som kan holde efteråret lidt på afstand. Specielt i et år som dette, hvor alt som sagt er gået så stærkt. Det gode ved at klippe ned, mens haven stadig er grøn, er, at de uskønne stubbe, der ikke kan undgåes for en tid, vil være lidt camouflerede af de andre planter.


Et godt sted at starte er ved krydderurterne. De bliver jo nippet jævnligt, men som sommeren skrider frem vokser de hurtigere, end man kan nå at spise dem. Nogle gange bliver de også lidt triste og slidte at se på, så gå bare til den med saksen, og lad dem skyde på ny.


Vortemælken kan med fordel klippes ned lige efter blomstringen i foråret. Men denne blev klippet i juli og kommer nu med fine, mindre blomster.


Lammeøre har også godt af en god klipning, især hvis du lader den gå i blomst. Efter blomstringen bliver de tit lidt triste at se på. Genvæksten her vil holde sig pæn langt ind i vinteren.


Er man heldig, vil man kunne får en ekstra blomstring også ved en sen beskæring. Der er ingen garantier, men hvis vejret holder sig lunt, og der gives nok vand og gødning, så kan det ske. Her er det tidselkugle, der forsøger sig med at sætte nye blomster.


Men ellers kan det grønne være tilfredsstillende nok. Jeg ville normalt ikke klippe mine frytler ned midt på sommeren, men i år blev de tørre blomsterstande og halvvisne blade bare for triste at se på. Så de blev klippet ned i juli og står nu grønne og friske igen. De vil også holde sig fine vinteren igennem.


Stjerneskærmen er virkelig en af de planter, som det nytter at klippe tilbage - ikke kun ved at fjerne frøstandene, men også ved at tynde ud i bladene. Man skal være lidt omhyggelig, så man ikke klipper ansatserne til ny blomster væk. Men belønningen kommer ganske hurtigt i form af grønne blade og nye blomster.


Indianermynten burde jo egentlig være på sit højeste nu, men i hvert fald hos mig toppede den for en måneds tid siden. Når de er i god vækst, skyder de meget villigt igen, så jeg håber, de i hvert fald vil give noget grønt - eller rettere limegrønt - spil i bedet her i sensommeren.


Violfrøstjernen 'Elin' bliver flere meter høj og kan stå med fine, visne skærme i efteråret. Men den har også en tendens til at få gule visne blade her sidst på sommeren, og i år var det bare ikke til at holde ud at se på. Det gav simpelthen for meget efterårsstemning, så de blev klippet med. De kommer hurtigt igen med frisk grønt, og som regel når de også at sætte mindre blomsterskærme.


Lægestokrosen er ret robust, og efter første blomstring sætter den nye skud ned langs stilkene, så man kan jo lade den selv stå for opfriskningen. Men den er så livskraftig, at den også skyder fra bunden, hvis du klipper den ned. Så kan man glædes over de fine, bløde blade.

Katteurten er fin at klippe tilbage, også sent på sæsonen. Har man tålmodighed, kan man følge hver stængel og klippe den af i passende højde og gå uden om de skud, der stadig blomstrer. Jeg plejer at gå lidt mere radikalt til værks og give den en studsning med hækkesaksen. I juli har den nemlig fået en tilpas busket struktur til at den danner fine tuer efter sådan en klipning.


Kæmpejernurten blomstrer og blomster. Den er utrolig. Men den begynder også at bøje sig, når hovederne bliver tunge af regn, og vinden får for godt fat i dem. Så skal man bare klippe løs. De skyder igen fra bladhjørnerne og bliver ved at sætte nye blomster ind i vintermånederne. Noget insekterne sætter pris på, efterhånden som alt andet visner væk.

Når man klipper planter ned, især her i juli/august, skal de have en hjælpende hånd i form af vand og gødning. Og så skal naturen selvfølgelig spille med med masser af dejligt lune sensommerdage! Men så skal din have nok blive grøn igen.


EFTERÅRET FLYTTER IND I KRUKKEHAVEN

$
0
0
HAVEDAGBOG

I min efterårshave er krysantemum forbudt. Den er nok den mest tilgængelige efterårsplante at sætte i krukker, og den findes i mange lækre farver. Men jeg synes også, at den er lidt kedelig, og der er så mange andre planter, der giver mening om efteråret. 

Den bedste erstatning till krysantemum, synes jeg, er store planter af vindheks. Desværre har jeg ikke fundet nogen sådanne endnu, så de første efterårsplanter, jeg har plantet i krukkehaven, er sølvfarvet eukalyptus og hvide høstanemoner. Ellers det er min filosofi at bruge sommerblomster, der er fine selv om efteråret og stauder med smukke blade eller efterårsblomster. Gode eksempler på stauder er alunrod og sankthansurt, som vokser rigtig godt i krukke hele året rundt.

Mine brosten er sprinklet med små brune blade fra vores kugleakacie, hvilket forstærker følelsen af efterår. Men i virkeligheden er de tørre blade et resultat af den tørre sommer. Uanset hvad kan jeg lide dem og lader dem være som dekoration. Mine hostas blade ser også trætte ud, men de er nu alligevel smukke hele efteråret.



Hvide høstanemoner 'Honorine Jobert'.

Herover ses hvide høstanemoner plantet sammen med eukalytus. I baggrunden ser du en stor pilekurv med hvid sankthansurt, som er flere år gammel.


Sommerplanter og blomster, der stadig går stærkt, er Euphorbia 'Diamond frost' og Senecio 'Angel wings'. Diamond frost er en yndefuld og luftig vækst med små hvide blomster, der svæver som en sky over løvet. Jeg overvintrer mine planter, så de bliver brugt år efter år.


Pennisetum 'Summer samba' er en rigtig lækker prydgræs med røde toner. Til venstre en abrikos salvie, sommerblomsten Salvia Jamensis 'Heatwave'.


Chokoladekosmos er en anden god ven til det røde græs, som også har en rigtig lækker underside.

Rigtig dejlig dag til dig,

pssst. Du kan se flere billeder fra min krukkehave på min instagramprofil @enskimrandetradgard.

KRYDDERURTEHAVE TIL FERIEGÆSTERNE

$
0
0
KRYDDERURTER

Jeg har i mange år tænkt, hvor skønt det kunne være med en krydderurtehave i forbindelse med det lejlighedskompleks eller sommerresort, hvor vi har boet i en sommerferie. I år fandt jeg endelig et sted, hvor det var en del af setup'et.

TEKST & FOTO: LONE


Det er jo ikke fordi, det kræver det helt store at anlægge en krydderurtehave som denne, når man tænker på alle de udgifter, der i øvrigt er med at drive et stort ferieresort. Og det er da udpræget luksus at kunne gå ned i den store fælles have og åbne døren til en krydderurtehave, hvor man kan finde alt det, man lige står og skal bruge til aftensmaden eller til morgenens omelet.

 Vi tager dig i dag med inden for lågen i en krydderurtehave i Sydspanien.

Krydderurtehaven er anlagt med store højbede, så det er nemt at plukke af urterne.


Gulvet er fyldt med barkflis, hvor der er udlagt trædefliser - også i træ.


Alt er smukt markeret med fine små sort/hvide skilte, så det er til at finde det, man skal bruge - også selvom man ikke lige er specialist udi krydderurter.





Jeg kunne ønske, at flere feriesteder indførte haver som disse. Så skulle vi ikke allesammen ud og købe krydderurter i potter med efterfølgende udsmidning af planterne, før man forlader feriestedet - hvis man da ikke lige får handlet på det lokale marked, hvor krydderurter købes i bundter.




Hvad tænker du? Synes du om ideen? Og har du mon oplevet et feriested, hvor man kunne se noget tilsvarende? Del gerne.

MEGET TØRKETÅLENDE STAUDER OG PRYDGRÆSSER

$
0
0
PLANTER

Alle snakker om det – klimaforandringer. Men hvad kan vi havefolk gøre, når klimaet bider fra sig? Skal vi til at tænke anderledes i vores plantevalg? Denne artikel fokuserer på stauder og græsser og på, hvilke planter, der kan klare ekstrem tørke.

TEKST & FOTO: MARIANNE FOLLING



Det har været en fantastisk sommer, masser af sol og varme og lange dage på terrassen eller stranden. Men glæden over vejret bliver noget mindre, når man ser, hvad det har betydet for planter, træer, hele naturen og ikke mindst de folk, der lever af naturen, såsom landmænd og skovbrugere. Den udbredte og meget lange tørke har været en brat opvågning for mange. Er det klimaforandringerne, der er nået til Danmark? Hidtil har tegn på klimaforandringer været noget, som foregik fjernt fra os, og det har primært været gennem nyhedsmedierne, at vi har hørt om ekstremt vejr rundt omkring i verden.


Jeg er stor tilhænger af  rette plante rette sted, fordi planter, der stortrives, ser meget bedre ud end planter, der skal holdes kunstigt i live. Arbejdsindsatsen er også meget mindre, når der ikke skal vandes i tide og utide. Det er også gået godt i mange år, men allerede i 2014 og 2015 oplevede vi her på egnen nogle meget tørre somre, og de stauder, jeg havde dengang, begyndte at have det svært.  Jeg skiftede en stor del af planterne ud med mere tørketålende planter i efteråret 2015. Så fik vi to meget våde år 2016 og 2017, og ikke mindst en meget våd vinter i 2017-18. Mange af de tørketålende planter enten druknede i løbet af vinteren eller fik store skader på deres rødder. To års regn fik vores meget finkornede sandjord til at pakke og gøre den iltfattig - det resulterede i, at rødderne rådnede. Denne historie blot for at forklare, at det ikke er nemt at finde planter, som kan klare de store udsving, der er i klimaet i disse år.


Jeg har ikke haft åben have i år, så da tørken begyndte at sætte ind, så jeg bare til, troede ikke, den ville vare så længe, og kunne se, hvordan planterne efterhånden standsede deres vækst og begyndte at hænge med bladene, når solen bagte midt på dagen. Selv præriegræssene hang med bladene, noget jeg aldrig har set før. Som månederne gik, og det blev stadig mere knastørt, visnede nogle af stauderne og en del græsser fik brune bladspidser. Haven var i det hele taget ikke et kønt syn. Bøgehække og træer fik også visne partier og smed bladene. Billederne herover er fra slutningen af juni efter to måneders tørke. Det ser ikke værst ud (det blev værre), men væksten er hæmmet, og frodigheden er kun en skygge af sig selv. 
Midt i have-elendigheden må man forsøge at finde noget positivt, og utroligt nok så var der faktisk stauder og græsser, som havde helt fint, selv om de stort set ikke havde fået en dråbe vand fra oven i tre og en halv måned. Så jeg benyttede lejligheden til at gå og kigge på, hvilke planter, der kunne klare denne ekstremt tørre sommer. Jeg har en meget stor samling stauder og græsser, så der er rig mulighed for den slags. Og jeg fik absolut ny information.


Jeg har altid betragtet lampepudsergræsserne som meget tørketålende, men nu blev det tydeligt, at der indenfor lampepudsergræsser er forskel på, hvor tørketålende de er. Vinderen som den mest tørketålende blev sorten ‘Karley Rose’, som ses på billedet. Interessant viden. Det samme gælder præriehirse – der er stor forskel på sorterne mht. tørketolerance.

De fleste af de stauder, som har klaret sig godt under de ekstremt tørre forhold, er kendetegnet ved at have dybe rødder, fortykkede rødder (rhizomer) eller blade, der er beskyttet af hår eller voks.


En plante, som er kendt for sine dybe rødder, der går 4-5 m dybt, er den to meter høje skålplante, Silphium, og den har da også hele sommeren været fuldstændig uberørt af tørken.



Kertepileurt har også klaret sig forbavsende godt, især i let skygge. I varm brændende sol kan bladene godt blive gule/brune under meget tørre forhold. Russisk salvie er også kommet upåvirket gennem tørken.


Sankthansurt, som man normalt betragter som tørketålende, har udvist stor forskel mellem sorterne. Mange af de mørkbladede sorter fx ‘Jose Aubergine’ og ‘Purple Emperor’ er blevet meget små i år. De sankthansurt, der har klaret sig bedst hos mig i år, er den gode gamle ’Herbstfreude‘, ‘Matrona’ og ‘Honey Gold’. På billedet ses ‘Matrona’ og grønstrålesvingel, som også har klaret sig fint gennem tørken.


Billedet herover viser bleg kongelys og kugletidsel ‘Star Frost’.  Billedet er taget sidste år (2017), men planterne var lige så fine i år, bortset fra at den virginske ærenpris (tv) kun eksisterede i en meget tør dværgform.
Jeg har lavet nogle lister med de meget tørketålende stauder og græsser, jeg har i min have. Det siger sig selv, at disse lister på ingen måde er fuldkomne – jeg har ikke alle planter. Der findes fx også masser af krydderurter og stenbedsplanter, som er kommet fint gennem tørken. Vær opmærksom på, at jeg har sandjord.

Stauder, som er kommet fint igennem ekstrem tørke og har overlevet våde vintre (jorden skal selvfølgelig være så veldrænet som muligt).
  • Røllike Achillea, Filipendulina-hybrider ‘Parker’, ‘Coronation Gold’
  • Staudeallium, Allium hybrider 'Summer Beauty', 'Millenium'
  • Hampstokrose, Althaea cannabina  
  • Lægestokrose, Althaea officinalis  
  • Sølvbynke, Artemisia ludoviciana ‘Valerie Finnis’, ‘Silver Queen’
  • Farvebælg, Baptisia australis ‘Alba’ og arten
  • Sporebaldrian, Centranthus ruber ‘Albus’, ‘Cocineus’
  • Strandkål, Crambe maritima  
  • Klematis, Clematis heracieifolia 'Cote d’Azur'
  • Kugletidsel, Echinops bannaticus ‘Taplow Blue’, ‘Star Frost’
  • Cypresvortemælk, Euphorbia cyparissias  
  • Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum - alle sorter
  • Grafia, Grafia golaka - god skærmplante til tørre forhold
  • Hosta, tykbladede sorter, hvis de står i skygge. fx ‘Sum and Substance’, ‘Blue Angel’, ‘Haspen Blue’
  • Sankthansurt, Hylotelephium (Sedum) ‘Matrona’, ‘Herbstfreude’ og ‘Honey Gold’ 
  • Balkanmalva, Kitaibelia vitifolia  
  • Lavendel, Lavandula angustifolia ‘Hidcote Blue’, ‘Munstead’
  • Torskemund, Linaria purpurea - alle sorter
  • Katteurt, Nepeta faasenii ‘Walker Low’, ‘Junior Walker’
  • Storblomstret katteurt, Nepeta grandiflora ‘Summer Magic’
  • Russisk salvie, Perovskia atriplicifolia ‘Little Spire’
  • Kertepileurt, Persicaria amplexicaulis - klarer fint tør skygge, brune pletter på blade i brændende sol. De fleste sorter klarer sig godt.
  • Pileurt, Persicaria polymorpha  
  • Løvehale, Phlomis russeliana  
  • Knoldet løvehale, Phlomis tuberosa  
  • Skabiose, Scabiosa ochroleuca  
  • Kranssalvie, Salvia verticillata ‘Hannay’s Blue’, ‘Endless Love’, (‘Purple rain’ - vækst lidt hæmmet)
  • Sida, Sida hermaphodita  
  • Skålplante, Silphium perfoliatum  
  • Lammeøre, Stachys byzantina ‘Big Ear’
  • Kongelys, Verbascum - flere arter fx chaixii, nigrum, lychnitis og hybrider
  • Spydverbena, Verbena hastata 


Græsser, som er kommet fint igennem ekstrem tørke og har overlevet våde vintre (jorden skal selvfølgelig være så veldrænet som muligt):
  • Sølvaks, Achnatherum calamagrostis  
  • Kalkunfod, Andropogon gerardii  
  • Kæmpestar, Carex pendula (klarer sig fint et skyggefuldt sted)
  • Fladaks, Chasmanthium latifolium (klarer sig fint i let skygge)
  • Blå bjørnegræs, Festuca glauca 'Intense Blue'
  • Grønstrålesvingel, Festuca mairei  
  • Alpeenghavre, Helictotrichon sempervirens  
  • Klitkambunke, Koeleria glauca  
  • Marehalm, Leymus arenarius 'Blue Dune'
  • Præriehirse, Panicum virgatum 'Heavy Metal', 'Cardinal', 'Prairie Sky', 'Northwind'
  • Lampepudsergræs, Pennisetum orientale 'Karley Rose'
  • Liden præriegræs, Schizachyricum scoparium 'The Blues'
  • Gråblåaks, Sesleria nitida  
  • Indianergræs, Sorghastrum nutans 'Volcano'
  • Præriegræs, Sporobulus heterolepis  
  • Kæmpefjergræs, Stipa gigantea 

Jeg håber, at disse lister med stauder og græsser, der kan klare lidt af hvert, vil være til gavn, når der skal træffes beslutninger om, hvad der måske fremover skal plantes i haven. Jeg vil ikke vande mig igennem havesæsonen, så hellere forsøge at tilpasse sig til de nye forhold. Hvordan mon næste sommer bliver?

UGE 37 - TID TIL MØRKE TONER

$
0
0
HAVEDAGBOG

Når efteråret er over os, forestår der en del spændende opgaver for mange haveejere. En af de mere hyggelige er opfriskning af planterne i krukker, og ligesom Ulrika viste i sidste uge, er det også den disciplin, jeg har været i gang med her i haven. 

Men jeg har også taget hul på arbejde med staudebedene. For i vores nye baggård, hvor udekøkkenet kom i brug i foråret, var der endnu ikke plantet helt til i bedene, og først i denne uge fik jeg samlet de sidste planter.

Rummet omkring baghaven er designet med fokus på mørke stauder, prydgræsser og taks. Hen over sommeren er taksene vokset godt til, og det varer ikke mange år, før jeg kan klippe og få skabt de bokse, som jeg har tænkt, de skulle stå som.

I hvert felt er der både en taksgruppe og nogle forskellige stauder/græsser. Det er blåaks og geranium pheum, der har fået mest plads. Men også solbrud har givet liv her hele sommeren.

I denne weekend har jeg så fået suppleret med stauder med helt mørke blade, sedum og hjortetrøst, og ligeledes en ekstra græs med mørke spidser, staudehirse 'Squaw'.

I rummet er der også kommet lidt ekstra i krukkerne. Oregano med mørke blomster er sat i bunden af figentræet.


Mørkrøde kertepileurt i en sort krukke er det også blevet til.


På den anden side af huset har jeg hele sommeren haft en krukkegruppe stående med en høj mørk dahlia, 'Chat Noir'. Gruppen er nu blevet suppleret med flere mørke.


Både forskellige slags chili, rødkål og med en mørk skønhedsøje - Coreopsis.


Og så er lanternerne kommet frem igen. De mørke aftener er tilbage, og nu overtages sommerens lyse aftener af hygge med levende lys i de rum, der er tættest på husets vinduer.

Hvad har du mon været i gang med i haven på det sidste? Lad os gerne høre fra dig - enten her, på Facebook eller på Instagram. Det vil vi glæde os til.

Rigtig dejlig dag til dig,





TRÆERNE I MØGELTØNDER

$
0
0
BYRUM

Vi skal ikke mange år tilbage før det var ganske normalt med træer langs vejene i mange byer i Danmark. De fleste landsbyer havde ofte ganske store træer stående på grænsen mellem den private grund og en fælles vej. Men så kom bilerne, fortorvene og kloarkene og med dem forsvandt mange af træerne. Men de findes endnu, og nu besøger vi en særlig fin allé, nemlig lindealléen i Møgeltønder.

TEKST & FOTO:  HENRIK


Hvis ikke du selv har været i Møgeltønder og set den smukke allé med egne øjne, så kender du den måske fra et kongeligt bryllup i TV og de kulørte blade. Byen og gaden kom nemlig i rampelyset da Prins Joachim flyttede ind på slottet Schackenborg, som ligger for enden af Slotsgaden, som vejen hedder. Gaden er da også en af landet mest fotogene, og det skyldes ikke mindst rækkerne af kultiverede lindetræer. Husene langs vejen er næsten alle fra 1700-tallet og er ualmindeligt godt bevarede. De fleste er da også fredede, og hele gaden er i sig selv et bevaringsværdigt kulturmiljø. Det vil sige, at både bygninger, belægninger og træerne skal ses som et hele, som skal bevares som det ser ud i dag.


Når man ser ned ad sådan en gade, så kunne man godt tænkte sig at træer blev en naturlig del af vores gader og veje igen. Men det er hårde odds for et træ at skulle klare sig langs en moderne vej, selv hvis der er lavet plads til dem i vejprofilet. Tit ser den slags træer ret sølle ud, og det skyldes de betingelser de har at leve under. Bygningerne omkring kan være flere etager høje og lægge gaden i skygge meget af dagen, asfalt og betonfliser gør det nærmest umuligt for regnvandet at nå træets rødder, og når det gør, tager det masser af salt med sig fra vores vinterbekæmpelse. For slet ikke at tale om hvad udstødningsgasser, hærværk og påkørsler kan gøre ved et træ.

Brostensbelægningen er i sig selv fartdæmpende og er lagt så snedigt, at der er et "kørespor" i midten af vejen med større, glattere og mere tæt belægning, som er en smule mere behagelig at køre på end den mere ujævne i siderne af vejen.


En allé er rigtig god til at binde et gaderum sammen og gøre udtrykket roligt og harmonisk. Først når man går langs vejen opdager man hvor forskellige husene er, og at husrækken ind i mellem afbrydes med åbne kig ind til skønne haver.


Det giver unægteligt en masse kvaliteter til et gaderum med vejtræer. Specielt når husene ligger helt ud til fortovet som her. De danner en lille beskyttet zone foran husene, som gør, at man indtager fortovet med krukker, bænke og nips og arealet foran husene til en slags offentlig forhave. Der kan endda klemmes lidt udeservering ind til de sultne og tørstige turister.


Fortovet er belagt med pigsten og udformet så der er en vandrende, hvor regnvandet vil samle sig og løbe væk. På billeder herover ses den sønderjyske tradition med at taget på de stråtækte huse er afskåret vandret, så udhænget (og dermed dryppet fra taget) kommer så langt væk fra facaden som muligt. Vandet fra husene med tegltag ledes også direkte ud på fortovet. Så der er normalt rigeligt med vand til træerne her.


Normalt vil man ikke lægge belægning så tæt op ad et træs stamme, men dels har det en størrelse så rodnettet er godt udviklet, og dels er sådan en belægning ret åben, så vandet kan sive ned mellem stenene.


Man flager en del her i det sønderjyske område, og det er ikke usædvanligt, at se disse standere som er monteret direkte på facaden. En fin måde at få plads til en flagstang i et gaderum, og rigtigt hyggeligt med flagene langs husene, hvor alle kan have glæde af dem, i stedet for at placerer dem omme i en baghave.


Lindetræer skal beskæres jævnligt for at holde formen, og de skyder gerne fra både roden og stamme. Det kræver en fast årlig soignering, at fastholde udtrykket.


Den vestlige del af alléen er blevet tilplantet med unge træer, som stadig bliver støttet. Det varer ikke mange år inden de har indhentet deres artsfæller længere nede af gaden. Således bliver der løbende sikret, at lindealléen i Slotsgaden i Møgeltønder kan nydes mange år frem i tiden.




Viewing all 1793 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>