Når haven er sammensat af en række haverum med forskellig karakter, kan hele haven betragtes som et hus. Her er det hække og hegn, der er væggene, plæne og belægninger er gulvet, og træernes kroner i kompagniskab med himlen er loftet.
TEKST & FOTO: LOTTE BJARKE
Haven er en helhed, hvor det er alle elementerne, der tilsammen skaber haven. Derfor er en have uden træer en tam fornøjelse, lige meget hvor dejlige stauderne er. Loftet mangler simpelthen. På samme måde med væggene.En hæk er på ingen måde en forudsætning for at have en have. Selv har jeg ikke nogen, fordi min have er omkranset af natur i form af skov og vilde hegn. Men en form for skel, der markerer, at hertil min have går, er det, der skiller haven fra naturen eller lokalområdet.
![]()
Hækken giver plads til privatliv
I villakvarteret giver det ofte sig selv, at havens vægge udgøres af hække. Klippede hække har den fordel, at de ikke fylder alverden rent fysisk. Til gengæld skal de klippes mindst en gang om året for at bevare deres værdi som hæk.
Uklippede hække lyder som en genial løsning, hvis du ikke elsker at klippe hæk, men du skal ikke lade dig narre. Uklippede hække kræver også vedligeholdelse og enighed med naboen for at danne en kontinuerlig og dejlig grøn ramme om din haveoase. Desuden kræver en uklippet hæk masser af plads.
Jeg er ked af at skrive det, men der er ingen genvej til en smuk hæk. Den skal simpelthen klippes. Man kan så glæde sig over, at det som regel kan klares med en enkelt klipning eller højest to om året.
Spar en klipning
Tidligere forlød det, at hækken absolut skulle klippes før sankthans. Men hvis man venter til midt i juli, er de nye skud ved at være afmodnet, det vil sige færdige med at vokse for i år, og nyvæksten vil være begrænset. Og så kan man nøjes med at klippe den én gang. Samtidig er risikoen for at forstyrre fugle, der ligger på rede, væsentlig mindre i juli end i juni. Fugle elsker i øvrigt hække, der giver mange gode steder at bygge rede.
Denne klippepraksis gælder hække med blade som liguster og bøg. Stedsegrønne hække af nåletræer som for eksempel thuja og taks klippes bedst i august.
Græsplænen kræver tid
Hvis man ikke helt har sluppet haveglæden løs, kan man forledes til at tro, at haven er nemmere, hvis man nøjes med at have en hæk, en plæne og nogle krukker på terrassen. Men det er en misforståelse.
Hækken skal klippes, krukkerne skal vandes, og hvad værre er, græsset skal klippes. Faktisk er der næppe noget enkelt haveelement, der kræver så meget opmærksomhed fra haveejerens side, som en græsplæne.
En ting er, at den skal klippes op til flere gange om ugen i sæsonen. Der må ifølge den etablerede mening heller ikke være mos, mælkebøtter, kløver eller andet ugræs i den. Måske er græsplænen i virkeligheden det haveelement, der kan give allermest præstationsangst.
Så er det lige, jeg tænker. Hvorfor nu det? Der er da så mange planter, der er mere interessante end plænegræs. Men det er selvfølgelig en smagssag og et temperamentsspørgsmål. Og så er det samtidig et spørgsmål om, hvad man vil bruge sin plæne til. Drømmer du om en golfbane, en fodboldbane eller bare om et sted at ligge i solen med et græsstrå i mundvigen?
Mos er blødt at gå på
Engang fortalte en af Danmarks bedste havearkitekter, J.P. Junggreen Have, der desværre er død for mange år siden, mig, at han elskede at gå på bare fødder i sin have og mærke det bløde mos under fødderne. Siden har jeg glædet mig over mosset, der i øvrigt også er super godt at have ved hånden, når der for eksempel skal produceres juledekorationer. Det ser også ret lækkert ud med en flok frønnede krukker med forskellige slags mos.
På samme måde minder et billede af min datter som to-årig med en blomsterkrans af tusindfryd fra græsplænen i sit sparsomme hår mig om, at det ikke nødvendigvis er et onde med lidt ukrudt i plænen. Ja igen, det er et temperamentsspørgsmål, men ikke et af den slags spørgsmål, man skal lade sig stresse af, hvis man vil give plads til den indre haveglæde.
Hvis plænen skal kunne holde til fodbold og andre former for aktivitet, er det en god idé at koncentrere sig om at gøre græstæppet slidstærkt og mosfrit, men hvis havedrømmen mere handler om at plukke blomster og nyde mangfoldigheden, så er det knapt så afgørende.
Jeg spurgte engang børnene i en første klasse om, hvordan deres drømmehave så ud. Der var ingen snak om fodboldbaner – det kan man jo spille på stadion. Huler, hemmelige steder og delikatesser, man selv kan plukke og spise, scorede til gengæld højt på hitlisten.
Planterne har ikke læst havebøger
Haven bliver tit delt op i køkkenhave, prydhave, rosenbed og staudebed. Selv skærehaven er blevet et begreb. Men helt ærligt… planterne har ikke læst botanik – eller havebøger – og der er intet, der forhindrer os i at plante præcis, hvad vi vil, hvor vi vil.
Så hvis du gerne vil lidt af det hele og ikke råder over alverdens kvadratmetre, er der ingen grund til panik. Et æbletræ er fuldt så smukt i blomstringsperioden som mange autoriserede prydtræer, og så kan du oven i købet høste lækre æbler på det.
Krydderurter kan i mange tilfælde lige så godt kaldes krydderstauder, for de dufter og smager, men de er også dekorative, og kan lige så godt plantes i staudebedet som i et dertil indrette krydderurtebed.
Bland prydplanter og nytteplanter
Jeg dyrker altid sommerblomster i køkkenhaven. Så er den fin at se på, og samtidig er der masser at plukke af til buketter. Hvis altså ikke staudebedene er nok. Her bliver der også sået og plantet sommerblomster mellem stauder og løgvækster, dels for at undgår huller i beplantningen, som ukrudtet kan invadere, og dels for at bedene ser dejlige ud så stor en del af året som muligt.
![]()
Selvom du ikke orker det der med en køkkenhave, som unægtelig er et af de mere krævende elementer i haven, kan du sagtens dyrke masser af både grønsager og krydderurter ved at tage blomsterbede og krukker til hjælp. Der kan dyrkes et fuldgyldigt tilskud til kokkerierne på den måde.
Smuk have hele året
Med tankerne om havens rum i baghovedet er det også værd at huske på, at det lækre gulv af for eksempel dejlige stauder bliver endnu mere lækkert, hvis vægge og lofter understreger stemningen. Jeg synes ikke, et blomsterbed er rigtig fedt, før der er et lille træ som overstander og egentlig helst også en busk eller to for at sikre, at bedet har struktur og højde uanset årstiden.
Samtidig er der mange gode grunde til at holde lidt mere af stedsegrønne buske og træer. De er med til at gøre haven til et dejligt sted at være også i vinterhalvåret. Stedsegrønne er i den sammenhæng meget andet end nåletræer. Der er mange smukke stedsegrønne med fint løv, der bidrager til at skabe frodig, grøn havestemning også fra november til marts.
Klippet græs mod ukrudt
Ukrudt har det med at snige sig ind under hækken og ad den vej sprede sig mellem nabohaver. Derfor er det smart at etablere en stribe græs, der klippes med plæneklipperen langs hækken. De færreste ukrudtsplanter bryder sig om at blive klippet ugentligt.
Til kamp mod mos i plænen
Hvis du har meget mos i din plæne, er det som regel et tegn på, at betingelserne for mosvækst er super gode, mens de er knap så gode for græsset. Formentlig fordi der ikke er nok lys til græssets vækst. Til gengæld stortrives mos under skyggefulde forhold, og så kan det hurtigt nærmest udkonkurrere græsplanterne.
Derfor har man ikke de store chancer for at vinde kampen mod mosset, hvis plænen er placeret under store træer. Så er det værd at overveje, om træet skal fældes, om plænen skal omdannes til et frodigt skyggebed, eller om du bare skal acceptere, at der er mos i stedet for græs.
Udover mangel på lys er dårlige luftforhold i det jordlag, græsplanterne vokser i, en større udfordring for græs end for mos. Så hvis man bare ikke vil have, at mosset tager overhånd, må man give græsplanterne en hjælpende hånd i det tidlige forår. Græs begynder at gro allerede ved 7 grader, typisk i april, og da er det vigtigt, at græsplanterne har så gode vækstbetingelser som muligt.
Gå løs på mosset med en rive, og krads så meget som muligt op af plænen. Det kan blive til forbløffende bjerge. Du skal ikke være bange for at genere græsset med den hårdhændede fremfærd. Det skal nok klare sig og profitere af de forbedrede luftforhold. Hvis der er rigtig meget mos i plænen, betaler det sig at gentage øvelsen i september, hvor en eftersåning med nye græsfrø, der drysses ud over den gamle plæne, også kan gøre underværker.
Hvis plænen har en tendens til at være meget fugtig længe efter et regnvejr, er den nok også plaget af dårlige drænforhold, der desværre også giver mosset en konkurrencefordel. Det kan hjælpe på afdræningen at stikke lodrette huller i plænen med for eksempel en gravegreb.
En sikker vej til en konkurrencefordel i græssets favør er en omgang gødning, når græsset begynder at vokse. Man skal bare huske, at det samtidig udløser ekstra behov for plæneklipning.
ANLÆG EN NY GRÆSPLÆNE
Du kan vælge to veje, hvis du vil have en ny græsplæne. Den billigste er at så plænen selv, den hurtigste er at købe færdigt rullegræs, der resulterer i en fiks og færdig plæne på kort tid.
Uanset hvilken vej du vælger, er forarbejdet det samme. Jorden skal være fri for ukrudt og sten og løsnet i dybden. Det kan gøres med en gravegreb, men er det et større areal, der skal være græsplæne, kan det anbefales at låne eller leje en fræser, for det er hårdt arbejde. Til slut planeres jorden med en rive, og så er den klar til græsset. I etableringsfasen er græsplanterne følsomme over for udtørring, så det er bedst at vælge en fugtig og kølig periode til anlægsarbejdet. April-maj og august-september er gode til formålet.
Græs er ikke bare græs. Når du køber græsfrø, køber du i virkeligheden en blanding af forskellige græsarter. Det betyder, at frøfirmaerne kan tilpasse græsblandingen til forskellige forhold og forskellige behov. Så tjek lige, om du skal bruge græsfrø til for eksempel tør og sandet jord eller til et skyggefuldt område. Overvej også, om det er en plæne så fin som en golfgreen eller en slidstærk fodbold-tålende plæne, du drømmer om, og køb frø efter det.
Så en plæne
Hækken giver plads til privatliv
I villakvarteret giver det ofte sig selv, at havens vægge udgøres af hække. Klippede hække har den fordel, at de ikke fylder alverden rent fysisk. Til gengæld skal de klippes mindst en gang om året for at bevare deres værdi som hæk.
Uklippede hække lyder som en genial løsning, hvis du ikke elsker at klippe hæk, men du skal ikke lade dig narre. Uklippede hække kræver også vedligeholdelse og enighed med naboen for at danne en kontinuerlig og dejlig grøn ramme om din haveoase. Desuden kræver en uklippet hæk masser af plads.
Jeg er ked af at skrive det, men der er ingen genvej til en smuk hæk. Den skal simpelthen klippes. Man kan så glæde sig over, at det som regel kan klares med en enkelt klipning eller højest to om året.
Spar en klipning
Tidligere forlød det, at hækken absolut skulle klippes før sankthans. Men hvis man venter til midt i juli, er de nye skud ved at være afmodnet, det vil sige færdige med at vokse for i år, og nyvæksten vil være begrænset. Og så kan man nøjes med at klippe den én gang. Samtidig er risikoen for at forstyrre fugle, der ligger på rede, væsentlig mindre i juli end i juni. Fugle elsker i øvrigt hække, der giver mange gode steder at bygge rede.
Denne klippepraksis gælder hække med blade som liguster og bøg. Stedsegrønne hække af nåletræer som for eksempel thuja og taks klippes bedst i august.
Græsplænen kræver tid
Hvis man ikke helt har sluppet haveglæden løs, kan man forledes til at tro, at haven er nemmere, hvis man nøjes med at have en hæk, en plæne og nogle krukker på terrassen. Men det er en misforståelse.
Hækken skal klippes, krukkerne skal vandes, og hvad værre er, græsset skal klippes. Faktisk er der næppe noget enkelt haveelement, der kræver så meget opmærksomhed fra haveejerens side, som en græsplæne.
En ting er, at den skal klippes op til flere gange om ugen i sæsonen. Der må ifølge den etablerede mening heller ikke være mos, mælkebøtter, kløver eller andet ugræs i den. Måske er græsplænen i virkeligheden det haveelement, der kan give allermest præstationsangst.
Så er det lige, jeg tænker. Hvorfor nu det? Der er da så mange planter, der er mere interessante end plænegræs. Men det er selvfølgelig en smagssag og et temperamentsspørgsmål. Og så er det samtidig et spørgsmål om, hvad man vil bruge sin plæne til. Drømmer du om en golfbane, en fodboldbane eller bare om et sted at ligge i solen med et græsstrå i mundvigen?
Mos er blødt at gå på
Engang fortalte en af Danmarks bedste havearkitekter, J.P. Junggreen Have, der desværre er død for mange år siden, mig, at han elskede at gå på bare fødder i sin have og mærke det bløde mos under fødderne. Siden har jeg glædet mig over mosset, der i øvrigt også er super godt at have ved hånden, når der for eksempel skal produceres juledekorationer. Det ser også ret lækkert ud med en flok frønnede krukker med forskellige slags mos.
På samme måde minder et billede af min datter som to-årig med en blomsterkrans af tusindfryd fra græsplænen i sit sparsomme hår mig om, at det ikke nødvendigvis er et onde med lidt ukrudt i plænen. Ja igen, det er et temperamentsspørgsmål, men ikke et af den slags spørgsmål, man skal lade sig stresse af, hvis man vil give plads til den indre haveglæde.
Hvis plænen skal kunne holde til fodbold og andre former for aktivitet, er det en god idé at koncentrere sig om at gøre græstæppet slidstærkt og mosfrit, men hvis havedrømmen mere handler om at plukke blomster og nyde mangfoldigheden, så er det knapt så afgørende.
Jeg spurgte engang børnene i en første klasse om, hvordan deres drømmehave så ud. Der var ingen snak om fodboldbaner – det kan man jo spille på stadion. Huler, hemmelige steder og delikatesser, man selv kan plukke og spise, scorede til gengæld højt på hitlisten.
Planterne har ikke læst havebøger
Haven bliver tit delt op i køkkenhave, prydhave, rosenbed og staudebed. Selv skærehaven er blevet et begreb. Men helt ærligt… planterne har ikke læst botanik – eller havebøger – og der er intet, der forhindrer os i at plante præcis, hvad vi vil, hvor vi vil.
Så hvis du gerne vil lidt af det hele og ikke råder over alverdens kvadratmetre, er der ingen grund til panik. Et æbletræ er fuldt så smukt i blomstringsperioden som mange autoriserede prydtræer, og så kan du oven i købet høste lækre æbler på det.
Krydderurter kan i mange tilfælde lige så godt kaldes krydderstauder, for de dufter og smager, men de er også dekorative, og kan lige så godt plantes i staudebedet som i et dertil indrette krydderurtebed.
Bland prydplanter og nytteplanter
Jeg dyrker altid sommerblomster i køkkenhaven. Så er den fin at se på, og samtidig er der masser at plukke af til buketter. Hvis altså ikke staudebedene er nok. Her bliver der også sået og plantet sommerblomster mellem stauder og løgvækster, dels for at undgår huller i beplantningen, som ukrudtet kan invadere, og dels for at bedene ser dejlige ud så stor en del af året som muligt.
Selvom du ikke orker det der med en køkkenhave, som unægtelig er et af de mere krævende elementer i haven, kan du sagtens dyrke masser af både grønsager og krydderurter ved at tage blomsterbede og krukker til hjælp. Der kan dyrkes et fuldgyldigt tilskud til kokkerierne på den måde.
Smuk have hele året
Med tankerne om havens rum i baghovedet er det også værd at huske på, at det lækre gulv af for eksempel dejlige stauder bliver endnu mere lækkert, hvis vægge og lofter understreger stemningen. Jeg synes ikke, et blomsterbed er rigtig fedt, før der er et lille træ som overstander og egentlig helst også en busk eller to for at sikre, at bedet har struktur og højde uanset årstiden.
Samtidig er der mange gode grunde til at holde lidt mere af stedsegrønne buske og træer. De er med til at gøre haven til et dejligt sted at være også i vinterhalvåret. Stedsegrønne er i den sammenhæng meget andet end nåletræer. Der er mange smukke stedsegrønne med fint løv, der bidrager til at skabe frodig, grøn havestemning også fra november til marts.
Klippet græs mod ukrudt
Ukrudt har det med at snige sig ind under hækken og ad den vej sprede sig mellem nabohaver. Derfor er det smart at etablere en stribe græs, der klippes med plæneklipperen langs hækken. De færreste ukrudtsplanter bryder sig om at blive klippet ugentligt.
Til kamp mod mos i plænen
Hvis du har meget mos i din plæne, er det som regel et tegn på, at betingelserne for mosvækst er super gode, mens de er knap så gode for græsset. Formentlig fordi der ikke er nok lys til græssets vækst. Til gengæld stortrives mos under skyggefulde forhold, og så kan det hurtigt nærmest udkonkurrere græsplanterne.
Derfor har man ikke de store chancer for at vinde kampen mod mosset, hvis plænen er placeret under store træer. Så er det værd at overveje, om træet skal fældes, om plænen skal omdannes til et frodigt skyggebed, eller om du bare skal acceptere, at der er mos i stedet for græs.
Udover mangel på lys er dårlige luftforhold i det jordlag, græsplanterne vokser i, en større udfordring for græs end for mos. Så hvis man bare ikke vil have, at mosset tager overhånd, må man give græsplanterne en hjælpende hånd i det tidlige forår. Græs begynder at gro allerede ved 7 grader, typisk i april, og da er det vigtigt, at græsplanterne har så gode vækstbetingelser som muligt.
Gå løs på mosset med en rive, og krads så meget som muligt op af plænen. Det kan blive til forbløffende bjerge. Du skal ikke være bange for at genere græsset med den hårdhændede fremfærd. Det skal nok klare sig og profitere af de forbedrede luftforhold. Hvis der er rigtig meget mos i plænen, betaler det sig at gentage øvelsen i september, hvor en eftersåning med nye græsfrø, der drysses ud over den gamle plæne, også kan gøre underværker.
Hvis plænen har en tendens til at være meget fugtig længe efter et regnvejr, er den nok også plaget af dårlige drænforhold, der desværre også giver mosset en konkurrencefordel. Det kan hjælpe på afdræningen at stikke lodrette huller i plænen med for eksempel en gravegreb.
En sikker vej til en konkurrencefordel i græssets favør er en omgang gødning, når græsset begynder at vokse. Man skal bare huske, at det samtidig udløser ekstra behov for plæneklipning.
ANLÆG EN NY GRÆSPLÆNE
Du kan vælge to veje, hvis du vil have en ny græsplæne. Den billigste er at så plænen selv, den hurtigste er at købe færdigt rullegræs, der resulterer i en fiks og færdig plæne på kort tid.
Uanset hvilken vej du vælger, er forarbejdet det samme. Jorden skal være fri for ukrudt og sten og løsnet i dybden. Det kan gøres med en gravegreb, men er det et større areal, der skal være græsplæne, kan det anbefales at låne eller leje en fræser, for det er hårdt arbejde. Til slut planeres jorden med en rive, og så er den klar til græsset. I etableringsfasen er græsplanterne følsomme over for udtørring, så det er bedst at vælge en fugtig og kølig periode til anlægsarbejdet. April-maj og august-september er gode til formålet.
Græs er ikke bare græs. Når du køber græsfrø, køber du i virkeligheden en blanding af forskellige græsarter. Det betyder, at frøfirmaerne kan tilpasse græsblandingen til forskellige forhold og forskellige behov. Så tjek lige, om du skal bruge græsfrø til for eksempel tør og sandet jord eller til et skyggefuldt område. Overvej også, om det er en plæne så fin som en golfgreen eller en slidstærk fodbold-tålende plæne, du drømmer om, og køb frø efter det.
Så en plæne
De forskellige græsfrø i frøblandingen har forskellig størrelse. Derfor er det vigtigt, at du blander dem godt, før du begynder at så, så fordelingen bliver jævn. Det er også vigtigt, at så nogenlunde jævnt. Et kilo frø rækker til cirka 50 kvadratmeter. Efter udsåning rives arealet let igennem med en rive, så frøene dækkes af et tyndt lag jord. Sår du i en fugtig periode, er der ikke behov for vanding. Hvis vejret derimod er tørt, skal arealet vandes grundigt, før du sår. Hvis du vander efter såning, svømmer frøene sammen, og den jævne fordeling bliver ødelagt.
![]()
Rul plænen ud
Rullegræs bestilles i havecentret eller på internettet og leveres til døren. Jo hurtigere du får rullet græsset ud, jo bedre, for udtørring og opvarmning er den største trussel mod et godt resultat. Af samme grund skal du altid opbevare græsrullerne i læ og skygge.
Det klargjorte areal skal vandes grundigt igennem dagen før, græsset skal rulles ud. Begynd udlægningen ved plænens længste lige kant. Hvis du lægger banerne forskudt, ses samlingerne mindst. Sørg for at støde kanterne sammen. Form kanterne med en kniv eller en skarp spade, og fyld sand i sprækker og huller. Skab kontakt mellem græsbanerne og jorden nedenunder ved at tromle eller træde banerne let til. Vand derefter grundigt, og vand igen i løbet af nogle dage, mens rødderne gror fast. Efter et par uger er græsplænen klar til brug.
PLANT EN HÆK
Når man planter en ny hæk, er det med planen om, at den skal stå der i mange år. Derfor er det en god ide at gøre et godt forarbejde, så de nye hækplanter kommer godt fra start. Jorden skal være fri for ukrudt, og er den tung og leret, er det godt at løsne den i dybden med for eksempel en gravegreb, så rødderne får nemt ved at brede sig i jorden.
Der er to veje til en ny hæk. Den billigste løsning er at plante unge barrodsplanter, og den hurtigste er at plante større planter, der er klippet og formet som hæk fra planteskolens side. Disse hækplanter leveres som klumpplanter, det vil sige planter med en klump af jord, der dækker rødderne.
![]()
Barrodsplanter er planter, der ikke har jord omkring rødderne. De er taget op i planteskolen, rystet fri for jord og som regel bundtet. Når planterne ikke har jord om rødderne, er de meget udsatte for udtørring. Derfor skal barrodsplanter plantes i den periode, hvor planterne ikke har blade, for da er fordampningen og dermed risikoen for udtørring mindst. Stedsegrønne barrodsplanter som taks og thuja plantes bedst i maj eller august-september.
Opbevar altid barrodsplanter, så de er beskyttet mod udtørring – også mens du planter. I læ og skygge og gerne i en sæk eller dækket med våde aviser.
Hvis det er en snorlige hæk, du drømmer om, er det smart at spænde en snor ud, der markerer, hvor hækken skal stå. Efter snoren graves en rende, der er cirka et spadestik dyb og lige så bred, så planterne kommer til at stå både på række og i samme dybde. Plantearbejdet er det nemmest at være to om. Det er også hyggeligst. Den ene holder planterne, den anden fylder jord omkring rødderne. Regn med fire-fem planter pr. meter. Lad være med at fylde renden helt op. Det gør det nemmere at vande, og vanding er vigtigt, indtil de nye hækplanter har fået godt fat i jorden.
Vælger du den noget dyrere løsning og planter færdighæk, er forarbejdet nogenlunde det samme, bortset fra at det er nødvendigt at grave renden både dybere og bredere. Cirka 30 cm dyb og 40 cm bred. Til gengæld giver den nye hæk den afskærmende effekt, du drømte om, med det samme.
ESPALIER SOM RUMDELER
Espaliering er en spændende måde at dyrke frugt på. Dels fordi et espalieret frugttræ er smukt, dels fordi det næsten ingenting fylder, og endelig fordi espalieringen faktisk giver rigtig gode betingelser for god frugtudvikling.
Et espalier kan skjule en kedelig mur eller et plankeværk, men det kan også være fritstående, så det kan bruges som hegn eller rumdeler for eksempel i forbindelse med en køkkenhave eller rundt om terrassen.
![]()
Et fritstående espalier kræver et par solide stolper, der er godt funderet i jorden. Mellem stolperne udspændes tråde i etager med 30-40 cm imellem. Alternativt – og hvis espalieret skal udfylde rollen som decideret afskærmning - kan der monteres rio-net mellem stolperne.
![]()
Har du fået lyst til at læse mere fra Lotte Bjarke om havetips og tricks, kan vi varmt anbefale dig at læse videre i bogen 'Slip Haveglæden Løs', som er udgivet på Forlaget Linnea.
Rul plænen ud
Rullegræs bestilles i havecentret eller på internettet og leveres til døren. Jo hurtigere du får rullet græsset ud, jo bedre, for udtørring og opvarmning er den største trussel mod et godt resultat. Af samme grund skal du altid opbevare græsrullerne i læ og skygge.
Det klargjorte areal skal vandes grundigt igennem dagen før, græsset skal rulles ud. Begynd udlægningen ved plænens længste lige kant. Hvis du lægger banerne forskudt, ses samlingerne mindst. Sørg for at støde kanterne sammen. Form kanterne med en kniv eller en skarp spade, og fyld sand i sprækker og huller. Skab kontakt mellem græsbanerne og jorden nedenunder ved at tromle eller træde banerne let til. Vand derefter grundigt, og vand igen i løbet af nogle dage, mens rødderne gror fast. Efter et par uger er græsplænen klar til brug.
PLANT EN HÆK
Når man planter en ny hæk, er det med planen om, at den skal stå der i mange år. Derfor er det en god ide at gøre et godt forarbejde, så de nye hækplanter kommer godt fra start. Jorden skal være fri for ukrudt, og er den tung og leret, er det godt at løsne den i dybden med for eksempel en gravegreb, så rødderne får nemt ved at brede sig i jorden.
Der er to veje til en ny hæk. Den billigste løsning er at plante unge barrodsplanter, og den hurtigste er at plante større planter, der er klippet og formet som hæk fra planteskolens side. Disse hækplanter leveres som klumpplanter, det vil sige planter med en klump af jord, der dækker rødderne.
Barrodsplanter er planter, der ikke har jord omkring rødderne. De er taget op i planteskolen, rystet fri for jord og som regel bundtet. Når planterne ikke har jord om rødderne, er de meget udsatte for udtørring. Derfor skal barrodsplanter plantes i den periode, hvor planterne ikke har blade, for da er fordampningen og dermed risikoen for udtørring mindst. Stedsegrønne barrodsplanter som taks og thuja plantes bedst i maj eller august-september.
Opbevar altid barrodsplanter, så de er beskyttet mod udtørring – også mens du planter. I læ og skygge og gerne i en sæk eller dækket med våde aviser.
Hvis det er en snorlige hæk, du drømmer om, er det smart at spænde en snor ud, der markerer, hvor hækken skal stå. Efter snoren graves en rende, der er cirka et spadestik dyb og lige så bred, så planterne kommer til at stå både på række og i samme dybde. Plantearbejdet er det nemmest at være to om. Det er også hyggeligst. Den ene holder planterne, den anden fylder jord omkring rødderne. Regn med fire-fem planter pr. meter. Lad være med at fylde renden helt op. Det gør det nemmere at vande, og vanding er vigtigt, indtil de nye hækplanter har fået godt fat i jorden.
Vælger du den noget dyrere løsning og planter færdighæk, er forarbejdet nogenlunde det samme, bortset fra at det er nødvendigt at grave renden både dybere og bredere. Cirka 30 cm dyb og 40 cm bred. Til gengæld giver den nye hæk den afskærmende effekt, du drømte om, med det samme.
HAVE-PASSER TIL CIRKELFORMER: Husk, at der ikke er nogen, der har sagt, at hække skal være lige. Du kan også plante i cirkel eller zigzag, hvis hækken for eksempel skal bruges til at skabe rum inde i haven.
Du kan lave en ”have-passer”, der kan tegne perfekte buer og cirkler på jorden, ved hjælp af to stokke og en snor. Snoren bindes fast til stokkene i hver ende, den ene stok bankes i jorden i cirklens centrum, mens den anden bruges til at tegne på jorden med.
HÆKKLIPPER FIDUSER: 1. Klip nedefra og op, så afklippet falder på jorden og ikke ned i den del af hækken, der står for tur efterfølgende. 2. Klip hækken lidt kegleformet, så den er bredest for neden. Det øger stabiliteten. 3. Vent med at klippe hækken i højden, til siderne er klippet.
ESPALIER SOM RUMDELER
Espaliering er en spændende måde at dyrke frugt på. Dels fordi et espalieret frugttræ er smukt, dels fordi det næsten ingenting fylder, og endelig fordi espalieringen faktisk giver rigtig gode betingelser for god frugtudvikling.
Et espalier kan skjule en kedelig mur eller et plankeværk, men det kan også være fritstående, så det kan bruges som hegn eller rumdeler for eksempel i forbindelse med en køkkenhave eller rundt om terrassen.
Et fritstående espalier kræver et par solide stolper, der er godt funderet i jorden. Mellem stolperne udspændes tråde i etager med 30-40 cm imellem. Alternativt – og hvis espalieret skal udfylde rollen som decideret afskærmning - kan der monteres rio-net mellem stolperne.
Har du fået lyst til at læse mere fra Lotte Bjarke om havetips og tricks, kan vi varmt anbefale dig at læse videre i bogen 'Slip Haveglæden Løs', som er udgivet på Forlaget Linnea.TITEL: SLIP HAVEGLÆDEN LØS
FORFATTER: LOTTE BJARKE
FOTOS: LOTTE BJARME M.FL.
UDGIVELSE: 2018
SIDER: 220
SPROG: Dansk
