HAVEFOLKET

I HAVEN

Maj 2018 vil nok blive husket i mange år frem, som den varmeste, solrigeste, tørreste og absolut mest fantastiske maj i årtier. Ovenpå en kold april skulle der indhentes en del i haverne rundt omkring, og varmen fik alting til at vokse afsindigt hurtigt. Vi bringer nu et lille tilbageblik på maj måneds blomster - så vi ikke glemmer hvor fint det var!

TEKST & FOTO: HENRIK

Lad os se lidt tilbage. I løbet af få uger er vi gået fra vintervejr til noget der ligner højsommer, og man kan næsten tabe pusten ved tanken om alt det, der er sket i haven på denne korte tid. Man har bogstaveligt kunnet SE planterne vokse fra dag til dag. De har haft travlt, og det har bierne og insekterne også. De mange dage med tørt og stille vejr har været ideelle for bestøvningen, og det er jo en god ting, at der ikke har manglet blomster at opsøge. Ulempen er så bare, at afblomstringen går tilsvarende stærkt, og mangel på vand hjælper bestemt ikke på det. Pludselig er det ovre og vi er videre til sommerens udbud af blomster og grønt. Så hermed en lille kavalkade over nogle af blomsterne som maj bød på.

HORNVIOLERNE var med os helt fra starten af marts. Har de stået på en plads hvor de ikke er blevet brændt af i solen, og har de fået vand at drikke, så kan det være du stadig har glæde af dem. Ja, de kan såmænd være heldige, at holde langt ind i sommeren - måske med en studsning, så de ikke bliver for ranglede og ikke sætter frø.

TULIPANERNE nød vi også her i maj. Det er jo noget vi har glædet os til lige siden løgene blev lagt i efteråret. Så kan man godt blive en smule irriteret over at mange af dem blomstrede så hurtigt af på grund af varmen. Havde du dem i krukker kunne man godt trække den lidt, ved at stille dem køligt (nogle gemmer dem endda i fryseren!) for på den måde at styre blomstringen. Men hurtigt gik det i hvert fald i år.

FRUGTTRÆERNE. Heldigvis sker der jo så meget andet. I haverne og i markernes hegn og parker sprang frugttræerne ud i kaskader af hvidt og lyserødt. Det er altid et imponerende syn, som man bare aldrig helt får nok af. Også denne blomstring gik kvikt, og i min egen have var det "overstået" på mindre end en uge! Det må vist siges at være rekord, men alligevel kan jeg nu se masser af små æbler på træerne, så der må jo have været tid nok til det som det hele handler om: formering.

FORÅRSVORTEMÆLK. Så er det ellers gået slag i slag og det ene staude efter den andet er skudt i vejret og eksploderet i blomster. Forårsvortemælken er en af dem, og denne tiltrækker sig altid opmærksomhed på grund af de syregrønne og -gule toner, som virkelig stikker ud ovenpå en gråsort vinter.

GEUM er en anden, som også vil have opmærksomhed i bedet. Den blomstrer tidligt og har holdt godt ud i varmen.

ALLIUM. Tulipanerne er jo ikke de eneste løg, der har været på banen i maj. Allium er i den grad også med til at præge billedet, og de hæver sig fint over alle de andre stauder, som stadig mest er præget af grønne blade. Perfekt baggrund til de svævende blomsterkugler.

SYRENEN er ved næsten indbegrebet af forår i Danmark? Dens duft trigger en masse minder hos de fleste: Som barn, hvor man har leget i syrenes skygge, og som ung, hvor nogle af os forbinder den med seriøse branderter, båret hjem med duft af syren i næseborene.

BJERGSKOVRANKE. En anden, der bidrager til parfumering af luften. Af en eller anden grund, er det ikke alle mennesker, der kan opfange denne duft, men for de af os der kan, er det bare med at stikke næsen ind i mellem de rosa blomster og hive luft indenbords. Med sin vilde frodighed signalerer den for alvor, at nu er der gang i væksten og sommeren er på vej.

AKELEJERNE har haft en kort sæson i år hos mange. De er jo ellers så godmodige og nøjsomme, men i år skal de nok stå godt i skyggen for at holde ind i juni måned.

KRYDDERURTERNE, dem må vi ikke glemme. Timian, rosmarin og oregano viser også sine blomster nu, om end de er noget mere ydmyge, end så mange andre i haven.

STORKENÆB. Så er det tid til at nyde de bugnende tuer af denne skønne plante. Den bliver jo bare ved og ved med at blomstre, især hvis den får en klipning når den har afblomstret første gang.

Og med den er vi pludselig på vej ind i sommeren - vi har meget godt i vente!

UDFLUGTER

I denne weekend løber et spændende haveprojekt af stablen. Det er Malmø Garden Show, der åbner dørene for publikum fra 1. til 3. juni og inviterer dig til at se syv showhaver samt fem bud på anderledes altanhaver.
Vi viser dig her et lille 'sneak peek'.

TEKST & FOTO: REDAKTIONEN

I går var vi tre piger på redaktionen med en gruppe danske og svenske instagrammere på tur og fik et godt kig ind i de kreative showhaver på Malmø Garden Show, som foregår netop i disse dage. Alle haverne er kreeret af svenske havefolk undtagen én have, som er skabt af vores danske Mads Boserup fra TagTomat. Mads kommer som gæsteskribent her på HAVEFOLKET resten af året, hvilket du kan læse mere om her på sitet inden længe.

Mads fortalte om sin tilgang til den grønne verden og vil med sin showhave gerne inspirere til en legesyg måde at bruge haverummet på. En tilgang, der muligvis vil være en øjenåbner for de yngre generationer. Hvorfor ikke bruge haverummet til at lege med træ, vand og planter og få noget andet ud af gå derude og hygge sig. Skabe noget!

Mads og hans medarbejdere i TagTomat skaber urbane haver primært i København, og de har vildt mange gode ideer til at komme ud og lege - sammen!

I det hele taget var det at bruge haven til at være i og gøre noget sammen i et gennemgående tema for showhaverne.

Nogle satsede på afslapningsområder med bål, sækkestole og hængekøje.

Andre gav et forslag til at trække kontoret ud i uderummet. Med et glimt i øjet.

En anden showhave satser på rolige omgivelser. Et vandspejl midt i en grøn have, der indbyder til reflektion.

En tredie have har ligeledes vand, men her i bevægelse med springvand, der bryder roen i haven og indbyder til fest i farverige omgivelser.

Et andet haveanlæg viste super funktionelle og samtidigt æstetiske løsninger med udekøkken, vildmarksbad og udebruser. Alle elementer, der vinder mere og mere frem i de nordiske haver.

Fælles for mange af haverne var meget sammenblandede plantekombinationer, der minder om den vilde natur og sætter reglerne fri. Gerne iblandet spiselige elementer - som herunder fx purløg.

Tager du til Malmø, må du heller ikke snyde dig selv for de fem projekter fra studerende. De er placeret modsat showhaverne i den anden side af den store markedsplads.

Og så var der jo også lige det der med markedspladsen. Nu var alle boder endnu ikke sat op til vores forpremiere, men mange var, og der var massevis af skønne svenske fristelser!

Vi vil varmt anbefale, at du tager en hyggelig tur til Malmø og ser de fine showhaver. Du kan læse mere om de enkelte showhaver lige her. Kombiner gerne turen med et besøg i den hosliggende slotspark, som er ualmindelig fin og også rummer en del spændende koncepthaver.
Til Malmø Garden Show er der gratis adgang for alle.

HVOR

Malmø Garden Show

Malmø Slotspark

www

HVORNÅR

1.-3. juni 2018

GÆSTESKRIBENTER 2018

TagTomat er en urban gardening-virksomhed beliggende på Nørrebro, som arbejder for at fremme grønne fællesskaber i byen. TagTomat skaber gårdhaver, skolehaver, selvvandende plantekasser, kit til svampedyrkning og meget andet. I resten af 2018 skriver Mads, der har stiftet Tagtomat, med på HAVEFOLKET.

TEKST: REDAKTIONEN & MADS BOSERUP LAURITSEN
FOTO: MADS BOSERUP LAURITSEN

Bag TagTomat står bybonden Mads Boserup Lauritisen, 36 år, som er gift med Josefin og far til Siri og Gustav på henholdsvis seks og fire år. Mads bor i lejlighed på Nørrebro, i baggården hvor TagTomat startede som en hobby på et skraldeskur i 2011.

Mads Boserup Lauritsen er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i København, men i stedet for at have gået på matematisk gymnasium, ville det nu have været mere praktisk, hvis han havde uddannet sig til snedker eller tømrer tilbage i de unge dage. Det er i hvert fald det at lave ting med sine hænder, som er hans primære drivkraft i TagTomat. Den grønne interesse kommer ikke ud af den blå luft. Det fortælles, at Mads blev født ind i en økologisk kolonihave i Odense. Hans forældre fik ofte reprimander for ikke at have luget godt nok i deres kolonihave i 80'erne, hvor tidens trend med brug af havegifte gjorde, at mange kolonihaver stod snorlige uden en mælkebøtte. Og sommerferierne blev tilbragt i bedsteforældrenes sommerhus på Langeland, hvor han fik smag for grøntsagsdyrkning og sin farmors hjemmelavede frugtkompotter. Da forældrene siden flyttede i villa i Odense med en stor dejlig have og drivhus i starten af 90'erne, begyndte de at have tomater i selvvandende kapillærkasser i drivhuset, og dér lærte Mads at dyrke tomater.

Selv har Mads valgt at blive boende i København og er derfor bonde i byen. Familien trives på Nørrebro, hvor der er kort til arbejde, hvor de har deres omgangskreds tæt på, og hvor der er kort til kunder og samarbejdspartnere for TagTomat. Det frister nu og da at få ”hus og have”, men i løbet af et år anlægger og passer TagTomat i omegnen af 50-60 forskellige haver, terrasser og byhaver, så behovet for at luge, klippe hæk og plante spændende planter får Mads tilfredsstillet igennem sit arbejde. Samtidig byder lejligheden på Nørrebro på både taghave, hønsegård og et dejligt grønt fællesskab i baggården.

Mads beskriver selv sit projekt med TagTomat som en kombinationen af sine egne tossede idéer koblet med en stærk gartnermæssig faglighed, en arbejdssomhed og sans for detaljen i alle projekter samt en dyb respekt for fællesskabet og fokus på det at ”løfte i flok”. Inspirationen kommer fra at se Starwarsfilm og i at se på gamle tegninger af opfindelser, hvad enten det er Storm P, Davinci eller fine arkitekttegninger fra Le Corbusier eller Enrique Miralles. Desuden fortæller Mads, at han bliver inspireret af, hvordan man med ”rette plante på rette sted” kan skabe de mest forunderlige små biotoper i byens rum. At skabe grønne opholdsrum hvor folk forundres selv over den mindste plantekasse og at lytte til folks glæde over grønt og fælleskaber er både inspirerende og bekræftende.

Og så er en væsentligt del af TagTomats DNA, at virksomheden ”giver” sine idéer væk gratis på hjemmesiden. Mads er passioneret Open Source-entusiast, og han bliver konstant bekræftet i, hvor meget længere og hurtigere man kan udvikle produkter og idéer i fællesskab, hvis man ikke sidder og gemmer det hele i en skrivebordsskuffe. Efter sommerferien lancerer TagTomat derfor et forum, hvor følgere, kunder og alle interesserede kan samskabe og hjælpe hinanden med at bruge virksomhedens forskellige produkter, og måske komme med idéer til nye. Det foregår under en hat som hedder ”Remodel” som er et samarbejde med Dansk Design Center.

Drømmen er i det hele taget at skabe en virksomhed, hvor kunderne bliver forundrede over og bekræftede i, hvor fantastisk naturen kan være - også selvom den præsenteres i en plantekasse inde i byen, som måske er lavet af genbrug. TagTomat er godt på vej til at få skabt det fundament, men kunsten er stadig at fastholde interessen i en verden, hvor nogen hellere vil have ny stanglakrids produceret i Kina. Så Mads klør på for hele tiden at udvikle og skabe fede grønne fællesskaber igennem kurser, workshops, teambuilding, skolehaver osv., så vi kan få en masse fantastiske grønne byrum, hvad enten det er i den store byhaveskala, den mindre parkeringshave eller i altanen med KøkkenKasser og i vindueskarmen med SvampeBoxe.

Og der er masser af nye, spændende projekter i gang for TagTomat. Et nyt showroom har netop set dagens lys på Jagtvej 59, og de positive tilbagemeldninger fra forbipasserende og kunder har været overvældende. Her kan man både købe TagTomats produkter, som også kan tilgås via webshoppen, man kan potte sine planter om, få rådgivning og deltage i workshops og kurser.

Et andet spændende udviklingsområde er TagTomats SvampeUnivers, som endnu kun har set sin spæde start. Her arbejder virksomheden bl.a. på et undervisningsforløb for skoleklasser om svampe, og der er nye produkter i støbeskeen, som gerne skulle være klar til efteråret 2018.

Sidst men ikke mindst er Mads via TagTomat begyndt at have en del driftsaftaler med baggårde i København, og hjælper gårdlaug med at lave grønne fællesskaber, hvor beboerne selv er med til at anlægge fælleshaverne. Det er både sjovt og givende for alle parter.

Afslutningsvis har Mads et godt råd til alle her i højsæsonen:
"Husk at købe planter, som passer til det sted du skal udplante dem, og køb hellere få men gode planter, som er dyrket i Danmark, end mange som er opvokset i et drivhus i Holland. Og så er det altid godt at købe planter på en lokal planteskole, hvor du selv kan se på varen, inden du ḱøber. Det er selvfølgelig nemt at købe alt i en webshop, men jeg vil vove at påstå, at du får det bedste resultat, hvis du først har holdt planten i hånden."

Du kan læse mere om Mads' projekter på sitet TagTomat eller følge med på instagramprofilen @Tagtomat.

HAVEDAGBOG

Det er så skønt med varmt og tørt vejr, når man har projekter i haven. Det går meget nemmere, når man ikke skal dække af for regnbyger, og man har hele dagen til rådighed. På den anden side er det så forfærdeligt med varmt og tørt vejr, når har projekter i haven, for sveden driver af kroppen, og man får solskoldninger de mærkeligste steder. Så det gælder om at finde den helt rette balance mellem 'knokleri' og afslapning, for lige nu er haverne simpelthen så skønne, så skønne. Alt går så stærkt, at man skal passe på ikke at gå glip af for meget, hvis man står med hovedet i en værktøjskasse.

Alligevel har den stået på et lille byggeprojekt i haven: En skydedør til skuret. Det var tidligere udstyret med en tung dør, som efterhånden havde trukket sig skæv. Derfor sad den i spænd og skulle åbnes med en særlig kombination af træk og løft. Det var irriterende i sig selv, men det værste var den rigtig dårlige kombination af vestenvind og stor trædør. Hvis ikke døren blev tøjret forsvarligt, så smækkede den i med et ordentligt knald - eller sprang op på de mest ubelejlige tidspunkter. Typisk, når man stod med hænderne fulde af potter og havegrej og dermed ikke kunne nå at gribe døren i farten.

Det er fortid nu! Nu hænger der en massiv skydedør i lærketræ. Det havde unægteligt været meget nemmere, hvis skuret havde været udstyret med sådan en fra starten, for det har godt nok været et besværligt projekt med alle mulige små tilpasninger og tilretninger i forhold til skævheder og lignende.

Døren er ikke færdig endnu, for der skal fikses lidt detaljer og finish. Det er planen, at den skal få lov at stå i råt, ubehandlet træ, så den får den sølvgrå, lidt vejrbidte farve, der passer så godt til husets stråtag. Den slags tager jo nogen tid, så indtil da må jeg leve med, at døren stikker lidt rigeligt af i forhold til pergolaen og resten af skuret.

Men som sagt skal det hele ikke være arbejde. Det gælder jo også om at nyde, at vi har den mest fantastiske forsommer i mands minde. Haven eksploderer i blomstring fra alle kanter, og alt ser sundt og raskt ud. Det kræver dog nogen vanding - faktisk en del vanding. Mit automatiske vandingsanlæg gør i den grad gavn og gør, at jeg kan lade haven være alene nogle dage ad gangen, uden at alt klapper sammen.

Det er så dejligt at se, at alt trives og ikke er blevet angrebet af hverken utøj eller snegle - endnu da. Frytlerne er i blomst, og de bidrager til sommerstemingen med deres lethed og vindens raslen i bladene.

Storkenæbene giver den max. gas, og der er en konstant summen af bier og andre insekter omkring dem. Når de blomstrer, er det for alvor blevet sommer, og i min lille have er det i høj grad dem, der sætter farvetonen i bedene.

Så er der jo også aftnerne. Fantastiske, fantastiske lune aftener. Jeg tror ikke, folk uden for Norden helt forstår, hvorfor vi i disse dage oversvømmer de sociale medier med billeder af duggede glas med kølige drikke i aftensol. Men vi er simpelthen ikke vant til at have denne luksus af lys og varme, og vi MÅ bare forsøge at få det til at holde så lang tid som muligt og nyde, nyde nyde. Fortsat god juni.

Rigtig dejlig dag til dig,

HAVETANKER

I dag tager vi hul på en serie på tre dele, hvor Lotte Bjarke deler ud af tanker fra sin nyeste bog 'Slip haveglæden løs'. En bog om fryd, facts og fiduser, som hun selv kalder det. Vi har nydt den dejlige bog med masser af haveglæde og håber, du har lyst til at læse med på seriestarten i dag, hvor det handler om 'havearbejde'.

TEKST & FOTO: LOTTE BJARKE

Havearbejde er ikke arbejde

Vi mangler et lystbetonet dansk ord i stedet for havearbejde. Havearbejde er jo ikke arbejde. Kun hvis man er gartner og får sin løn for det. Havearbejde er fornøjelse, motion og afslapning. Det er haveglæde.

Engelsktalende haveejere har været meget mere heldige med ordet ’gardening’. Man kan næsten høre på ordet, at der er tale om noget rart. Hvad med at indføre et nyt ord? At have. Jeg haver. Jeg havede hele weekenden.

Sund motion for nul kroner
Der er den rare sidegevinst ved at gå i haven, at det simpelthen er sundt. Der er ligefrem lavet videnskabelige undersøgelser, der viser, at havearbejde er noget af den sundeste motion, man kan få. Og det lige uden for døren. Man kommer oven i købet ud, får frisk luft i lungerne og et ekstra tilskud af D-vitamin, der jo kræver sollys for at dannes i kroppen.

Man skal selvfølgelig ikke grave sig en pukkel til og nå det hele på den halve tid. Haven byder på mange forskellige øvelser, man kan skifte imellem, så man får brugt og dermed styrket mange forskellige muskler. Bøj og stræk, op og ned – variér opgaverne, og undgå ensidigt gentaget arbejde, så er det sundt og har gavnlig indflydelse på træningstilstanden af blandt andet mave, baller, lår, ryg og selvfølgelig arme.

Husk, at jo mindre motoriserede haveredskaberne er, jo mere motion giver havearbejdet. Og jo billigere kan man slippe om ved at anskaffe det nødvendige udstyr.

Gå til arbejdet med omtanke, og husk at gå ned i knæene i stedet for at bøje ryggen, når der luges, graves og i særdeleshed løftes.

Efter hårdt havearbejde er det en god ide at runde af med strækøvelser, ligesom man gør efter anden træning.

Havearbejde løfter humøret
Der er også noget, der tyder på, at haveejere, der har nærkontakt med jorden, er gladere end gennemsnittet. Det er forskere på det engelske University of Bristol, der ad omveje har gjort den opdagelse. Deres forskning viser, at en uskadelig jordbakterie, der hedder Mycobacterium vaccae, kan aktivere processer i kroppen, der danner stoffet serotonin. Og mangel på serotonin er kendt som en udløsende faktor for depressioner.

Der skal nu nok umådelig meget havearbejde til ligefrem at modvirke en depression, men omvendt er der ingen tvivl i mit sind om, at havearbejde er godt for humøret og det almindelige velbefindende. En konklusion, de senere års mange nye terapi- og sansehaver vidner om rigtigheden af.

Samtidig byder haven på en kærkommen lejlighed til at gå off-line for en stund. For at lade telefon og tablet ligge og bare lade tankerne flyve den vej, de vil. Jeg læste et sted, at mobiltelefonerne har taget dagdrømmene fra os. De kommer tilbage, når man får jord under neglene og kun har øje for den næste tot græs, der skal luges. Det er utvivlsomt godt for kreativiteten. Jeg får i hvert tilfælde mange skøre ideer, når jeg hygger mig med havearbejdet.

DE VIGTIGSTE HAVEREDSKABER
-Spade til at grave huller til nyplantning, til at stikke kanter med og meget mere.
-Gravegreb til at grave grønsager op og til at dele stauder.
-Skovl til at flytte jord og kompost med.
-Rive til at knuse knolde, flytte jord og glatte overflader.
-Hakke til at luge ukrudt og lave render til at så i.
-Beskæresaks og lille ørnenæb til klipning og beskæring.

-Graveske til at grave mindre huller til sommerblomster og blomsterløg.
-Hækkeklipper – hvis man har en hæk - til at holde hækken i form.
-Plæneklipper til at holde græsset nede.

Du kan læse meget mere om Lotte Bjarke og hendes haveglæde i bogen 'Slip Haveglæden Løs', der er udkommet i 2018 ved Forlaget Linnea.

Lotte Bjarke holder i øvrigt åben have i den kommende weekend 9.-10. juni 2018 under Haveselskabets Havefestival, hvis du skulle have lyst til at besøge hendes fine have. Besøget kan varmt anbefales.

HAVEHISTORIE
GÆSTESKRIBENT

Haverne i Storbritannien blev i slutningen af 1700-tallet mere og mere engelske, forstået på den måde, at de førende engelske havearkitekter tydeligt tog afstand fra de ellers herskende traditioner og tendenser fra de franske barokhaver.

TEKST: OLE FOURNAIS
FOTO: VISITBRITAIN

I årtierne omkring år 1800 blev dette særdeles markant, måske fordi samme periode blev begyndelsen på en godt 100 år lang tendens med en nærmest total britisk dominans over alle facetter af europæisk politik, økonomi, militær, kulturliv osv.

Alt dette skyldes en lang række storpolitiske begivenheder: 1789 oplevede Frankrig den store revolution med efterfølgende kaotiske perioder og endelig Napoleonstidens talrige udmarvende krige i store dele af Europa. I dette komplicerede forløb stod Storbritannien i perioder næsten alene over for Napoleons sejrrige hær, hvilket blot fik briterne til at stå endnu mere sammen. Dette skabte en stemning om at holde fast ved det nationale i stedet for at lefle for det ikke-britiske.
Havehistorikere fremhæver bl.a., at sådanne forhold har haft stor betydning for mange forskellige dele af ånds- og kulturlivet. Således nævner man både litteratur, malerkunst, musik, arkitektur - og altså også havekunst.

Et andet og mindst lige så vigtigt element er, at i de samme årtier sendte de britiske videnskabelige selskaber gang på gang ekspeditioner ud på de store have og til fjerne egne af kloden.
Her kortlagde man ellers ukendte egne, indsamlede oplysninger om naturen: mineraler, stenarter, dyr, fugle, fisk og naturligvis også planter.

Et af de helt store navne var James Cook, som med sine epokegørende jordomsejlinger i perioden 1768-1779 hjembragte uvurderlige samlinger og nytegnede land- og søkort, som flittigt blev brugt af andre senere rejsende. På denne måde skabte briterne et imponerende net af kontakter over hele jorden, som senere visse steder blev udbygget til egentlige kolonier.

Gravetye Manor

Et sekundært resultat af disse talrige rejser og kontakter var de mange hjembragte planter fra nær og fjern. Men naturligt nok vidste man jo ikke, om de kunne gro hjemme i England, Wales eller Skotland. Derfor lod man undertiden eksotiske planter overvintre flere steder undervejs, først og fremmest på atlanterhavsøen Madeira, som jo ligger godt for alle europæiske skibe på langfart, idet man altid lagde ind her for at få forsyninger af frisk drikkevand, frugt, grønt og senere også vin.

Næste trin kunne eventuelt være de britiske kanaløer Jersey og Guernsey med særdeles mildt klima og endelig de lune egne i landets sydvestlige hjørne: grevskaberne Cornwall, Devon og Dorset, hvor vi også i vore dage kan opleve talrige subtropiske planter med ypperlige blomstringer og med store årlige tilvækster. Endelig kunne man så prøve de eksotiske planter i egentlige haver og parker ved slotte og herresæder, hvor yderst kyndige gartnere fik det store ansvar med de eksotiske planter.
Ofte havde netop adelige og nyrige erhvervsfolk sponseret sådanne rejser og fik derfor også som de første de 'mystiske' planter hjem og kunne derved opnå status og berømmelse.

Her kan vi jo meget passende genlæse H.C. Andersens Gartneren og Herskabet.

Eksempler herpå er bl.a. det såkaldte abetræ fra Chile, Araucaria araucana, det nordamerikanske ambratræ, Liquidambar styraciflua, det kinesiske kamfertræ, Cinnamomun camphora, det nordvestamerikanske douglastræ, Pseudotsuga menziesii, duetræet fra det vestlige Kina, Davidia involucrata, den australsk/tasmanske flaskerenserbusk, Callistemon speciosus og mange, mange andre.

Med sådanne velafprøvede eksotiske træer, buske og blomster kunne de engelske havearkitekter op gennem 1800-tallet skabe det ene spændende og anderledes haveanlæg efter det andet.
Og vel at mærke uden de særlige barokelementer som symmetri, geometri og gentagelser.
De fortsatte 1700-tallets engelske ønske om at lade den besøgende 'tage på opdagelse' i verden, så man nu mere og mere var bevidst om planternes oprindelseslande. Man lavede eksempelvis en kinesisk eller en sydafrikansk, en australsk eller en chilensk afdeling.

Gravetye Manor

Desuden blev følgende meget karakteristiske elementer særdeles udbredte over hele Storbritannien :

store grupper af samme plante f.eks. Rhododendron, Pieris, Azalea - omhyggeligt planlagt i harmoniske farvevalg
talrige solitærtræer - især de nyopdagede og statusskabende store træer og buske fra fjerne egne f.eks. libanonceder, Cedrus libani
store blomsterbede arrangeret i klassiske mønstre kendt fra oldtid og middelalder
intense staudebede med planter fra alverdens lande
ornamentale rosenhaver i perfekte geometriske mønstre som modvægt til den vilde woodland garden
muromkransede afdelinger både til køkkenhave og skærehave, walled garden
hele haverum udelukkende med én planteslægt som f.eks. pæoner - alle fra Kina
blanding af forskellige stilarter som kinesisk, japansk, indisk, persisk, ægyptisk m.m.
stadig med de kendte faste elementer fra den italienske renæssance: terrasser, balustrader, trapper, skulpturer m.v.

Samlet set er alle disse forhold og disse elementer baggrunden for, at man blandt fagfolk mere og mere anvendte betegnelsen landskabelig og romantisk. Således bruger fagfolk i nutiden termen den engelske romantiske landskabshave som modsætning til den stringente franske barokhave.

Flere praktiske forhold skubbede også til denne udvikling. I 1804 dannedes The Royal Horticultural Society af en kreds af planteinteresserede velhavere plus en række yderst kyndige overgartnere. Selskabet havde fra starten et meget stort projekt med at støtte en lang række ekspeditioner til fjerne egne af kloden for at analysere og indsamle planter. Sådanne ekspeditioner blev ledet af en såkaldt plant hunter, som ofte foreslog et botanisk navn til den fundne plante, allerede inden den var kommet til England.

Blandt de mange berømte plant hunters bør her nævnes J.D. Hooker, som omkring 1850 ledte flere ekspeditioner i Nepal, Sikkim og Bengalen og herfra hjembragte godt 7.000 nye planter - især rododendron. En anden var Henry Wilson, som omkring år 1890-1910 udforskede andre områder i det svært fremkommelige Himalaya og blandt flere tusinde planter opdagede en besynderlig frugt, som han kaldte Chinese Gooseberry - nu kendt som kiwi.

Rent praktisk udviklede en tredie plant hunter, Nathaniel B. Ward, i 1840 den såkaldte Wards-box - en slags minidrivhus eller mistbænk, som placeret på skibsdækket kunne være et midlertidigt voksested under den lange transport hjem til Europa.

Pudsigt nok betød en række ændrede love i det britiske samfund, at den meget dyre skat på glas til vinduer m.m. blev ophævet i 1845, hvilket medførte byggeri af det ene orangeri efter det andet på de talrige herresæder.

Derved var vejen åben for den meget anerkendte arkitekt Joseph Paxtons byggeri af de enestående og meget, meget store orangerier eller conservatories ved de kongelige botaniske haver i Kew (blandt fagfolk blot Kew Gardens) og senere ved andre botaniske haver, ved herresæder som Chiswick House, Chatsworth House, det berømte Crystal Palace (det første) og mange, mange andre steder.

Blandt de mest berømte og stilskabende britiske havearkitekter i denne periode bør følgende fremhæves :

W. Robinson 1839 - 1935
R. Blomfield 1856 - 1942
I. Thomas 1866 - 1950

De skabte alle en lang række harmoniske og afvekslende projekter med fokus på woodland gardens, Himalaya-lignende slugter, store stenbede (rockery), tør- og sumpbede osv.

Athelhamton

Samlet set kræver alle sådanne elementer samt de store antal planter mere og mere plads. Derfor bliver mange landskabshaver i Storbritannien større og større op gennem 1800-tallet, så en del har været på både 50 og 80 ha. Mange af disse romantiske landskabshaver er i vore dage åbne for besøg.
Visse er stadig i privat eje som f.eks. Chatsworth House og Exbury Gardens, mens andre er overgået til den glimrende fond National Trust grundlagt 1895, og som er ansvarlig for driften og vedligeholdelsen og gør det på allerbedste vis.

Ved at ejeren overdrager ejendommen helt eller delvist til National Trust, slipper man billigere i arveafgift og skatter. National Trust råder over en lang række specialister og faglige eksperter, som sørger for at bevare og udvikle haveanlæggene, så det hele fremtræder mest optimalt.

Entrebetalingen går næsten ubeskåret til drift og vedligeholdelse, idet de mange venlige, vidende og hjælpsomme personers i huse og haver som regel er frivillige, som sætter en ære i, at alle gæster får en god oplevelse i form af smukke blomster, eksotiske træer og 'a nice cup of tea'.

Du kan læse flere artikler fra Ole Fournais ved at klikke på dette link. Du kan også læse Oles beskrivelse af barokhaverne i magasinet 2015/01.

PLANTER

I sidste uge åbnede jeg min egen have og havde besøg af de skønneste danske havedamer. Det var så hyggeligt, og dagen bød på dejligt, eksotisk sommervejr. Jeg bestak dem med champagne og jordbær, så de kun ville sige gode ting om min have og ikke opdage mit grimme hjørne og al skvalderkålen. Derudover havde jeg øvet mine allium i at stå i en smuk parade og ønske dem velkommen i haven.

TEKST & FOTO: ULRIKA

Jeg elsker simpelthen allium. Det er en formstærk forårsblomst, som fås i forskellige farver og varianter. Mine mange hvide ’Mount Everest’ har du set før, men i min have er der mange flere sorter. Måske er nogle af dem et nyt bekendtskab for dig?

Alle allium blomstrer ikke på samme tid. Ligesom hos tulipaner er der tidlig og sen blomstring. 'Mount Everest' er dem i min have, der springer først ud.

Som regel blomstrer de hvide allium i slutningen af maj og begyndelsen af juni. I år kom de meget tidligere, og i begyndelsen af juni har de allerede selskab af staudesalvie og lavendel.

'Purple Sensation' er en af de tidligt blomstrende allium, men den blomstrer ikke så længe som 'Mount Everest'. Den spreder mange frø, men alligevel er der hos mig behov for at lægge nogle nye løg hvert år for at holde antallet af blomster oppe.

Allium kan også bruges i krukker. Denne hedder 'Miami' og er en smuk nyhed i krukkenhaven i år og meget velkommen til at komme tilbage i 2019.

Når der dyrkes løg i potter eller plantekummer, er det vigtigt med dræn om vinteren. Løgene må ikke stå og være våde, da de så kan rådne. I efteråret lagde jeg disse smukke 'Ambassador' i køkkenhaven. I maj havde jeg gravet dem op og placeret dem i denne store plantekumme med japansk skovgræs. Det så rigtig dejligt ud.

Allium 'Ambassador'

Allium atropurpureum er lige begyndt at blomstre. Den har en utrolig smuk farve. Jeg kombinerer den med sølvlys, alunrod eller katteurt, og det bliver simpelthen super lækkert!

Allium sphaerocephalon er den sidste til at blomstre i min have og er mere en sommerblomst end et forårsløg. Blomsten er kun fem cm høj, ægformet og har en smuk rødlilla farve. Jeg har lagt mine midt i et hav af katteurt, som giver god støtte hen på sommeren.

KØKKENHAVEN

Jeg kom sent i gang i køkkenhaven i år. Vejret i marts og april var ualmindelig koldt for årstiden, og så kom den varmeste og tørreste maj nogensinde. Jeg plejer altid at fordele grøn kompost og komposteret dyregødning sidst i februar, for så vil den være trukket ned i jorden, og jeg kan begynde at så fra først i april. Men det hele blev skubbet en måned, frosten var ikke gået af jorden før i april, så jeg kom sent i gang.

TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN

Jeg er en utålmodig sjæl, og derfor tyvstartede jeg indenfor. Jeg forspirede en masse sommerblomster, urter og grøntsager, så jeg kunne plante det hele ud, når jorden blev bekvem, og det var den først i maj måned. Og så skal jeg lige love for, at det hele tog fart.
Maj har været forrygende travl.

Op ad jorden piblede på en gang selvsåede planter fra frø som har ligget i komposten eller været i jorden. Og der var mange som jeg ikke kunne nænne at hakke væk. Der var ananaskirsebær, dusksalvie, tomater, edderkoppeplanter, solsikker, cosmos, dild, koriander, kongekommen, tallerkensmækker, kongelys, matrem, valmuer, hjulkrone, morgenfruer og mange flere. Det var en hel gavebod, så jeg har priklet flere af dem ud mellem rækkerne og ladet andre stå hist og pist. Det giver så smuk en tilfældighed og frodighed.

Køkkenhaven er indrettet som blandingskultur i bede. Jeg har plantet grøntsager, urter og blomster fra skærmblomstfamilien i to bede.

Her står hjulkrone mellem gulerødder og løg.

Her står løg, gulerødder og appelsintagetes i korte rækker.

Gulerødderne er kommet godt op, og jeg har tyndet ud i dem, men ikke så meget, at jeg ikke kan høste små lækre rødder til snack. Jeg tynder derfor ud to gange. Hønsene får de småspirede gulerødder, så jeg fjerner dem fra køkkenhaven, de ligger nemlig og dufter dejligt og tiltrækker derfor gulerodsfluen, som er aktiv netop i maj måned.

Rødbederne er også blevet tyndet godt ud, og på samme vis som med gulerødderne, så gør jeg det af to omgange, så jeg kan høste små delikate rødder som jeg bager i ovnen hele og marinerer i balsamicoeddike - mums. Mellem rødbederne har jeg plantet buskbønner, da det er gode naboer der fremmer hinandens vækst og sundhed. Buskbønner forspirede jeg i drivhuset.

Op ad bambusstokke har jeg sået klatrebønnerne Barlotto Lingua som har de fineste rød- og hvidmarmorerede bælge og kerner. Omkring stativet har jeg ladet en selvsået hvid digitalis stå sammen med porrer fra sidste år, som er gået i stok.

Jeg har også forspiret meterbønner eller spaghettibønner, som nogle kalder dem. Disse bønner bliver op til 75 cm lange, og de er så delikate både i smag og konsistens. Men de er ikke nemme at have med at gøre under vores himmelstrøg. For to år siden havde vi en lun sommer, og her stortrivedes de. Sidste år gik de til i den kolde og våde sommer, og i år håber jeg på, at de lykkes, de har i hvert fald fået et godt forspring. De står her sammen med lavendel, som jeg har plantet hist og pist i køkkenhaven. Lavendel er en super god biplante, der også tiltrækker nyttedyr til bekæmpelse af skadedyr i køkkenhaven. Og så afskrækker lavendel myrer, som netop var en plage på dette sted sidste år. Hvis vi får en kold periode, og bønnerne går til, så har jeg et nyt hold stående i drivhuset, som jeg kan supplere med.

Jeg forspirede også kål, og de har virkelig vokseværk. Mellem kålene har jeg plantet timian og isop, som jeg også har forspiret indenfor. Timian og isop holder kålsommerfuglen væk, da deres duft er kraftige sager. Og så har jeg ladet koriander stå som har selvsået sig, for en god veninde har fortalt, at hun havde samme erfaring med koriander, så det må jeg prøve i år.

Noget af det første jeg såede var ærter, både marværter, slikærter og sukkerærter. For at holde duer og andre fugle væk fra bedet, så lagde jeg fiberdug over. Samtidig holder fiberdugen på varmen, og det sætter fut i væksten. Med den maj måned vi har haft, så vokser de helt vildt, så jeg hurtigt måtte flette et ærtestativ de klatre i.

Som regel er der god tid og plads til at så en mellemafgrøde mellem ærterne, og det er spinat. Men i år vokser det hele sammen og allerede nu dækker rækkerne jorden. Vi er begyndt at høste spinat, og der er ikke noget så lækkert som frisk babyspinat i salaten, sammen med bladene fra rødbederne, som jeg har tyndet ud.

Det handler jo om så hurtigt som muligt at få dækket jorden, så der holdes på fugten og næringsstofferne i jorden. Og så skal orme og mikrolivet have en madpakke, derfor lægger jeg græsafklip mellem rækkerne af grøntsager. Her mellem jordskokker, kål og Cosmos.

Fra år til år lader jeg forskellige afgrøder overvintre, så jeg kan samle frø til næste års såning. Sidste år lod jeg scorzonner og pastinak stå, i år har jeg ladet persille gå i blomst. De står nu i knop og springer snart ud med de smukkeste hvide blomsterskærme.

I år har jeg prøvet en ny afgrøde og det er at se hvad der sker, når jeg sår karse i køkkenhaven. Jeg fik nogle frø forærende, som efter sigende skulle give kæmpekarse, og det har det gjort. Se lige her, man kan næste kalde det for "knæhøj karse". Det ligner ikke karse, som vi kender det fra påskebordet, men det smager ligesom karse og er så lækkert på æggemaden.

Rundt om køkkenhaven er espalier med frugter og bær. Og så har jeg plantet klematis af forskellige sorter op ad stolper. Det er smukt, og så giver det et dejligt liv af insekter til både fryd og nytte.

Et af de planter der vokser i espalier er vinen. De voksede meget hurtigt til og har sat mange klaser. For at klaserne skal udvikle store druer, er det nødvendigt løbende at beskære rankerne. Jeg beskærer dem efter to klaser og 3 bladpar.

Langs de espalierede frugttræer mod syd har jeg stillet krukker med skærmliljer. Her står de lunt og godt og vokser til inden de flyttes ud på havens terrasser. På stolperne er sat fuglekasser op. Her er et slaraffenland for fuglene, for der er rigeligt med mad i alle de insekter der flyver omkring i køkkenhaven.

Men der er også jordbærrene, som lige nu er på vej til at blive røde. De dækkes snart til med et fuglenet, selvom de er grimme og fuglene nogle gange sidder fast i dem. Men så har jeg et vågent øje på nettet, og befrier fuglene så hurtigt jeg kan. Under jordbærplanterne har jeg lagt halm ud, Dels holder det på fugten, dels beskytter det de modne bær mod jordkontakt. Det minimerer skimmelangreb, holder snegle på afstand og giver smukke rene bær lige til at spise al dente.

Mellem jordbærrækkerne satte jeg hvidløgsfed i efteråret, og nu har de allerede vokset sig store. I går gravede jeg et hvidløg op og det er allerede begyndt at danne fed. Så det varer ikke længe at vi kan høste de lækreste friske hvidløg. Toppen bruger jeg som purløg på madder og i tomatsalaten. Hvidløg mellem jordbær holder de små sorte biller som går i jordbærrene på afstand, og hvidløg har en forebyggende virkning på svampeangreb i jordbærrene.

Bagest i køkkenhaven står drivhuset. Bag drivhuset opbevarer jeg kasser med småplanter af sommerblomster og urter. Der er køligt og delvis skygge, og er et ideelt sted at stille forspirede planter. Her henter jeg løbende blomster til at plante ud i hullerne i staudebedene eller i køkkenhavens bede.

Inde i drivhuset har jeg igen i år gået amok i tomater. Jeg har plantet 22 forskellige slags, 4 af dem er nye sorter jeg afprøver. Der er også blevet plads til et par agurkeplanter. Mellem tomatplanterne har jeg plantet appelsintagetes og sået koriander som begge dels afskrækker skadedyr, bekæmper nematoder og tiltrækker nytteinsekter såsom svirrefluen. Lige udenfor døren til drivhuset er sået morgenfruer, som har samme effekt.

I kanten rundt i bedet i drivhuset står basilikum som stortrives i klimaet og som forsyner os så rigeligt gennem hele sæsonen. Og vi kan endda lave en masse portioner pesto til fryseren, så vi også er forsynede hele vinteren med hjemmelavet pesto. Basilikum er også en nytteplante i drivhuset. Den holder lus og fluer væk.

Og det vigtigste er næsten den obligatoriske plasticbakke som ligger på jorden i bedet i drivhuset. Herunder bor salamanderen og den fede skrubtudse som mæsker sig i snegle, biller, fluer og andre lækkerbiskner. Men tudsen venter på sig, eller gemmer sig andre steder hvor der er meget fugt. Og den har endnu ikke opdaget, at bakken er sat frem og jorden er godt gennemvandet.

Lige nu kan man plukke de smukkeste buketter af studenternelliker, Det er den første sommerblomst der blomstre i køkkenhaven. Og dem skal man da have i en køkkenhaven sådan som det altid har været tradition for i køkkenhaver.

Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.

HAVEDAGBOG

Det har været flere uger uden en dråbe vand. Græsplænen er nu gul og flere stauder kæmper for at overleve. Mine krukker tørrer ud på et par timer og kræver konstant pleje med vandkanden. Samtidig er det et fantastisk vejr, som vi har og jeg nyder. Men da jeg har arbejdet med vandforsyning i mange år i mit arbejdsliv, kan jeg ikke undgå at stille spørgsmålet: Hvor bæredygtig er min have egentlig?

Emnet rammer tæt på hjertet, og jeg bliver alvorlig, når jeg tænker på min egen haves vandforsyning. Det er meget sjældent, at jeg skal vande i mine staudebede, men det har været en nødvendighed i de seneste uger. Når vi i min kommune inviteres til at spare på vandet, og at give haven vand om natten, har jeg fået nogle nye sengerutiner. I disse sene runder i haven er jeg begyndt at tænke: Hvis der opstår vandmangel, og drikkevand skal prioriteres før vand til haver?

Staudesalvie 'Schwellenburg'

Hvad kan jeg gøre for at reducere behovet for vand og gøre min have mere bæredygtig?

Staudesalvie 'West-Friesland'

Ved vanding tidligt om morgenen eller aftenen, og når det ikke blæser, reduceres vandtabet ved fordampning. At indsamle regnvand er også en god ide. Jeg har allerede mange tørkeresistente planter i dag, og jeg har ikke noget problem med græsplænen bliver gul, selvom jeg selvfølgelig gerne vil have en frodig grøn en. Så jeg tænker på to ting, jeg skal arbejde videre med i haven:

Jeg skal blive endnu mere dygtig til kompostering. Ved at tilføje mere organisk materiale til jorden, får du ikke kun en bedre jordstruktur, men også en større vandholdningsevne og levedygtige planter.
Jeg skal bringe mere skygge til haven og jeg har brug for flere større træer.

Stjerneskærm 'Shaggy'

Så nu gik vi fra et alvorligt problem til en rigtig sjov ting. Jeg vil være kompostekspert og købe flere træer. Men jeg løser ikke dette i dag, og i stedet glæder jeg mig over staudesalvie og stjerneskærm, der helt nyder dette vejr.

Rigtig dejlig dag til dig,

HAVEREPORTAGE

I maj gæstede jeg Sofiero Slotshave og var meget begejstret for hele haven. Et haverum, der på dagen gjorde særligt indtryk, var et af de nyeste. En have skabt af landskabsarkitekt Mona Wembling.

TEKST & FOTO: LONE

Haverummet, som jeg vil tage dig med ind i i dag, blev anlagt i forbindelse med Sofieros 150-års jubilæum i sommeren 2016. Haven er tegnet af Mona Wembling og er kommet for at blive. Haven indbyder til både inspiration til den private have, men også til at sætte sig og nyde omgivelserne i et roligt miljø.

Haven er en tydelig kontrast mellem det tæmmede og det hæmningsløse. Her leges med kontrasten mellem stramt beskårne træer og lige linjer i belægningen, der mødes med vilde prydgræsser og stauder, der vælter ud over grænserne.

Den overordnede plan er inspirerende og lettilgængelig i forbindelse med design af egen have. Mødet mellem planterne, belægningerne, formerne.Kom lige med helt tæt på, og nyd planterne fanget her i starten af juni.

Allium

Nellikerod

brandvortemælk

Amsonia

Forrest i bedet - kæmpestenbræk

I havens forgrund er placeret et større parterre med et rektangulært vandspejl med springvand, og mellem vand og bede står bænkene i stramt design og indbyder til at sætte sig ned og nyde haven.

Som man sidder her på denne tid af året, er det i bedet især de lysende blå Amsonia, der fanger opmærksomheden. Farven er delikat og ualmindelig smuk sammen med de lysegrønne prydgræsser.

Også kontrasten til de visne blomsterstande på kæmpestenbræk har en god effekt.

HER ER VI

Sofiero Slotshave

Sofierovägen 131

252 84 Helsingborg

Sverige

www

KØKKENHAVEN

Nu skal der krydderi på tilværelsen. Krydderurter er fantastiske til at få maden til at smage af noget, og det er en særlig luksus at kunne høste sine egne og bruge dem i mad og drikke - eller bare som det grønne drys, der lige sætter prikken over i'et.

TEKST & FOTO: HENRIK

Krydderurter kan man ikke på for mange af. Vi bruger dem året rundt, enten friske eller i tørret form, og de indgår også i rigtig mange af de fødevarer, vi køber. De kan løfte den mest ordinære ret til noget fantastisk og i øvrigt tilbyde lidt smagsmæssig variation til de retter, vi sætter på spisebordet igen og igen, når det skal gå lidt hurtigt og laves på rutinen. De friske urter er klart at foretrække i de fleste sammenhænge, men nogle gange er de tørrede bare nemmere at håndtere og tit lige ved hånden i køkkenskabet. Men de friske kan de fleste af os nu også have adgang til, for de kræver ikke meget plads og kan såmænd gro i vindueskarmen eller på altanen, hvis ikke man har en have til rådighed. Her kommer nogle bud på smagsgivere, som er gode at have som basissortiment, og som med lidt held er flerårige.

TIMIAN
Vi starter med timian, som er god i køkkenet året rundt. Står den lidt beskyttet, kan du være heldig, at den overlever vinteren, og det er en god ting, for den er rigtig god til alle de fede retter, vi nyder i de kolde måneder. Den er faktisk også rigtig god at lave julesnapsen på. Der fås mange slags, og de urteagtige har den fordel, at de kan bruges hele i retterne - med stilk og det hele. Men de overlever ikke en vinter udenfor. Det gør den vidunderlige citrontimian som regel heller ikke - i hvert fald bliver den sat så meget tilbage, at det som regel ikke er besværet værd at vente på. Men den type, som har en træagtig vækst, har gode chancer. Timian er god i de fleste retter i det danske køkken og hører
helt naturligt til i middelhavskøkkenet.

ROSMARIN

En anden klassiker er rosmarin, som har været brugt i madlavningen sydpå i flere tusind år. Den har det heller ikke nemt med den danske vinter, men også den kan overleve et beskyttet sted og gerne med et vinterdække. Mange vælger dog at tage den indenfor i en potte, enten ind i køkkenet eller i et drivhus. Rosmarin kan koge med i simre- og stegeretter og er obligatorisk på sommerens pizzaer på grillen, ja, i det hele taget til al grillmad. Stilkene kan bruges som grillspyd, og jordbær trukket på rosmarinstilke er også et hit til sommerens terrassemad. Lad en dusk trække i en god olie, og du har en super ingrediens til dine dressinger.

ESDRAGON
Denne krydderurt er en fin staude, der som regel klarer sig gennem vinteren, hvorefter den om foråret skyder fra bunden. Den hører hjemme i det franske køkken og har en smag og en duft, der er helt sin egen. Du støder typisk på to varianter: den franske, som er den mest anvendte, og den russiske, der en en kende mildere i smagen. Esdragon er god at lade trække i en god eddike - det oplagte valg til bearnaisesovsen. Det er esdragon, der giver sovsen den kendte smag.

SALVIE
Efterhånden kender vi mest denne plantefamilie fra staudebedet. Men den er nu også god og smuk i krydderurtebedet. På eksemplaret herunder er af den mørkbladede variant, som er rigtig fin. Planten overvintrer med blade og det hele, hvis ikke vinteren er for hård, men de bliver mere og mere læderagtige, jo ældre de bliver. Smagen er speciel og falder ikke i alles smag. Men den bidrager med evnen til at fremhæve kødsmagen i retter. Og så er den jo stjernen i den italienske klassiker saltimbocca! Salviefamilen er jo stor, så prøv fx også ananassalvie, som faktisk smager af ananas og i øvrigt får vildt flotte, knaldrøde blomster.

CITRONMELISSE
Har du oplevet 80'erne, så kender du denne urt. Den blev i det årti et fast indslag som pynt på desserter og kager, selv om ingen vist rigtigt spiste den. Men det kan man altså godt, og den har en fin, let citronsmag. Så fortsæt endelig med at bruge den som pynt, stik den i drinks, eller kør den med i dine smoothies. Den giver også en fin smag i en salat, og du kan desuden brygge en god urtete på den.

CITRONVERBENA
Vi bliver ved citronsmagen, men nu i højoktanudgaven. Citronverbena har en meget intens citronsmag, så intens, at den næsten smager mere af citron, end citroner gør - nærmest som citronessens. Den mindste bevægelse af bladene sender en skøn citrusduft ud i luften. Den er rigtig god i det søde køkken som erstatning for citron. Eller lav citronsukker og -salt af den. Og så er den næsten uovertruffen i drinks, helt perfekt i sommervarmen. Den skal ind om vinteren og vil gerne stå på en varm terrasse om sommeren. I løbet af vinteren ryger alle bladene af, og den står som et kedeligt dødt bundt strittende pinde. Det bliver den ved med til langt ind i foråret. Ofte bliver den på dette tidspunkt erklæret død og smidt ud. Men vent, og vent så lidt længere. Pludselig begynder den at skyde, og så går det eller stærkt, og den er snart dækket af friske grønne blade.

MYNTE
Endnu en klassiker og med en smag, vi kender fra alt fra tandpasta til fine chokolader. Der er et hav af forskellige mynter, som varierer i intensitet i smag, former og farver på blade og blomster. Nogle udmærker sig ved også at have en dejlig bismag, som fx jordbærmynte og æblemynte. Mynten er god til desserter og bagværk, men også som tilbehør til varme retter fx som myntegele, der er perfekt til stegt lam. Kom den i drinks om sommeren, lav te på den, eller lav en ordentlig balje myntesukker, som du kan bruge af året rundt til at give et lille frisk pift til snart sagt alting.

God fornøjelse med dine krydderurter - der er jo mange, mange flere. Hvilke krydderurter vil du anbefale, og hvad bruger du dem til?

HAVETANKER

Den 3. april 2018 stod jeg med bare fødder i den kolde sne på terrassen lige uden for stuevinduerne og sagde godmorgen til en ny dag. Det er en stærkt vanedannede måde at starte dagen på – også om vinteren. Det kan diskuteres, om det behøver være i sne i april! Men sådan var det i år.

TEKST & FOTO: KARINA KAAS STEENSEN, KAAS OUTDOOR LIVING

Her godt to måneder senere kan vi i Danmark se tilbage på den varmeste lange periode meget længe. Sydlandske temperaturer flyttede herop, tulipantiden blev intensiv og kort, og i skrivende stund er det roserne, som shiner primo juni fremfor ultimo juni, som de plejer.

Verden er af lave. Eller er den?

Personligt kan jeg snildt vænne mig til varmen og de mange solskinstimer. Aldrig før har vi levet så meget ude som i år, og hvor har vi nydt hver en stund. Ikke mindst de lune lyse aftener. Med forandring følger nye muligheder og nye udfordringer – sådan har det altid været. Kunsten er ofte at holde fokus på mulighederne og få bedst muligt overblik og styr på udfordringerne.

I morgentimerne i år har det hidtil været chaussestensterrassen tæt ved huset, som er favorit-morgenkaffeplads. Her kommer solen først over middag, så ved høje temperaturer er den en perfekt skyggeplads først på dagen. Andre år, hvor det har været knap så lunt som i år, har det været den store træterrasse i baghaven, som har fungeret bedst. Og ellers er der jo altid den overdækkede variant, hvis alt andet glipper.

Vores uderum er indrettet til os - den familie som bor her – og de behov og prioriteringer, som vi har valgt, uderummet skal opfylde.

Forrige uge var vi en lille gruppe havefolk, som var draget på 'tour' til det svenske i privat regi. Vi blev budt indenfor i en række private haver/uderum, besøgte virksomheder, som har fokus på uderum og udeliv, og afsluttede med en dag på Malmø Garden Show. Det var en inspirerende oplevelse, og det er altid skønt at dele glæden og ny inspiration med andre, som har samme interesse.

Jeg synes, det er fantastisk at lade sig inspirere på tværs af landegrænser, og hos vores svenske naboer, oplevede jeg, de lykkes særlig godt med at skabe nogle sanselige, skønne uderum. Dette oplevede vi både på Löddeköpinge Plantskola (@loddekopingeplantskola), hos 'Ting Ute & Inne' (@tinguteoinne) i Trelleborg og hos Maria Almbacken (@mariapaalmbacken).

I stedet for hyldevis af ting og planter på rad og række, så har de fx på Löddeköping Plantskola formået at skabe et sanseligt univers, som starter i det øjeblik, du træder ind i butikken, og fortsætter hele din vej igennem de mange kvadratmeter. Alt er selvfølgelig outdoor, blot supporteret af drivhuse, som de på fortrinlig vis er lykkedes med at indrette som grønne oaser og rum. Her leverer de en sanselig og inspirerende oplevelse fra start til slut. De viser på deres helt unikke facon, hvordan planter og interiør kan integreres på skøn vis - igen og igen

Hjemme hos havedesigner Maria Almbacken oplevede vi, hvordan det er lykkedes at skabe et fantastisk uderum på relativt få kvadratmeter i en rækkehushave med adskillige skønne rum og med fokus på udeliv. Også når det leves set inde fra sofaen i stuen på den mørke tid på året.

Hos 'Ting Ute & Inne' i Trelleborg blev vi budt velkommen af Sanna, som er den ene af tre skønne søstre. Sammen med deres mor driver de virksomheden her i det sydlige Sverige. Både mor og to af søstrene bor på samme vej som butikken, og vi var så utrolig priviligerede, at havelågerne til samtlige tre skønne uderum velvilligt og hjerteligt blev åbnet for os. Wauw, siger jeg bare, nogle fantastiske rum! De var vidt forskellige og alligevel var det tydeligt, at de alle tre er til samme stil og DNA. Blot udtrykt af dem hver især på så fin vis i deres egne hjem.

Også her var hvert uderum skabt til at opfylde ønsker og behov for de mennesker, som lever i dem, og mit ønske er, at præcis det budskab skinner igennem i mit skriv her.

For der er så mange muligheder, så mange planter, blomster, træer, stilarter, materialer, møbler og outdoor interiør - og kun 24 timer i døgnet for os almindelige dødelige. Så det er vigtigt at stoppe op og mærke efter, hvad der er det helt rigtige for dig og din eventuelle familie. Hvilke muligheder og behov har du dér, hvor du er lige nu, og hvilke er det muligt at opfylde. Selv en balkon på få kvadratmeter kan være en skøn udendørs oase hele året.

Fortsat en rigtig dejlig sommer til jer alle. Grib dagen, både i sol, regn og overskyet. En ting er sikkert: den kommer ikke igen.

Du kan se meget mere om Karina haveunivers og produktserier på instagramprofilen: @kaasoutdoorliving.

HAVEREPORTAGE

GÆSTESKRIBENT

I dag skal vi se på endnu en have fra Martin Veltkamps tegnestue. En have, der ligger midt i naturen og tager udgangspunkt i de farver og stemninger, der er i det miljø, som huset er bygget i.

TEKST & FOTO: MARTIN, VELTKAMP, MARTIN VELTKAMP TUINEN

Denne have ligger på en af øerne nord for Holland midt i et klitområde. Som du nok kan tænke, så betyder det meget for anlæggelsen af en have, at den er udsat for saltvand. Kun en begrænset vifte af planter kan anvendes her.

De store betonterrasser, der er anlagt tæt på boligen, er eneste sted på grunden, der kan bruges til spisebord, lounge og solbadning. En lille væg beskytter ejerne mod vind og fygende sand og fungerer samtidig som en makering af overgangen mellem natur og kultur. Konstellationen er skabt for at imødekomme ejernes ønsker om en komfortabel enklave midt i naturen.

Store krukker med oliventræer danner kontrast til naturgrunden.

Som det ses på billederne, er grå den gennemgående farve - både i valg af planter og materialer.

Af samme årsag er møblerne lavet af ubehandlet træ, der med tiden bliver gråt.

På den anden side af huset peger tre overdimensionerede sorte potter med Genista i retning af hoveddøren.

Vi vender tilbage igen i næste måned med endnu en have fra tegnestuen.

Du kan se meget mere om tegnestuen 'Martin Veltkamp Tuinen på hjemmesiden www.martinveltkamp.nl. Du kan også finde tegnestuen på Instagram: @tuinarchitect. Du kan også finde tidligere artikler om tegnestuen eller deres projekter lige her.

HAVEDAGBOG

Juni er over os, og efter den måneds sommer, vi fik i maj og starten af juni, så føles det næsten, som om at vi havemæssigt er i starten af juli. Vi spiser kirsebær og ribs hver dag. Det plejer at være en 'vi skal lige nå det, inden vi tager på ferie'-ting.
Af samme grund er der godt gang i staudebedene, og krukkehaven er også godt med.

Det er ofte først i juli måned, at krukkerne i vores have er fyldt med alle de planter, der er blivende for resten af sommeren. Men lige i sidste uge fyldte jeg de sidste krukker med hortensia, og nu står alt klar til sommerens liv i haven.

Siden jeg for nogle år siden begyndte at importere håndlavede terrakottakrukker, er det helt klart dem, der nu dominerer i haven. Selvom de er store, flytter jeg dem ofte rundt ved brug af en solid sækkevogn. Men lige nu er alt flyttet godt på plads, og jeg tror, krukkerne får lov til at stå, hvor de gør, indtil efteråret, hvor jeg igen tager fat på en rokade og fylder op med efterårsfarver i nogle af krukkerne.

I krukker og kurve omkring indgangen til huset er det hortensia, der dominerer. Jeg har ikke haft hortensia i rigtig mange år, men i år er de vendt tilbage - faktisk ved en tilfældighed. Men faktum er, at de skaber en fantastisk ro i haven og passer perfekt ind i alle vores middelhavsplanter - myrter, oliventræer og skærmliljer.

Nogle af de førsterhvervede hortensia har desværre fået lidt frostskader. Men jeg kan ikke nænne at kassere dem, så de får lov at stå, og et væld af nye blade er på vej. Busken er heldigvis også fin uden blomster.

Bagerst i billedet herover ses de dahliaer, der er længst fremme. Jeg havde sat dem til forspiring i vores mistbænk, hvilket gik fortræffeligt, indtil vi forlod haven fem dag i starten af maj - og så kom sommeren! Mistbænken har været kogende varm i de dage, vi var væk, og da vi returnerede, var alle dahliaskud svedet af, og det hele skulle starte forfra.

Tålmodighed er en dyd, og de har været på vej på komposten mange gange, men til sidst kom der nye skud, og nu er de på vej igen. Stærk forsinket, men mon ikke vi når at nyde dahliaerne i sensommeren.

Ofte sætter jeg krukkerne sammen tre-fire stykker på række, men her omkring indgangen får de lov til at stå lidt blandet.

Herunder er krukkerne blandet med de sorte kurve, som jeg købte først på året, og som i øvrigt står rundt omkring i hele haven. Nogle med planter, andre med legetøj, til ukrudt eller som lagerplads til havelys til hyggeaftener.

Krukker og kurve med indianermynte, hortensia 'Curly Wurly' fra Gardeners Own,

broget hyld og vores skærmliljer, som efterhånden har mange år på bagen.

Det er de blålige 'Curly Wurly', der er årsagen til min hang til hortensia igen. Jeg synes, at både farve og form er så fin. Og så passer farverne utroligt fint både sammen med de mørke kurve og de forholdvis lyse terrakottakrukker.

I køkkenhaven prøver jeg at få antallet af krukker lidt ned, men alligevel sniger der sig lidt ind hist og her. I går fik jeg plantet blå snerler i en store lerkrukke, der som nabo har blåbær i krukker.

Også disse palmer, Cordyline australis, har fået bopæl i køkkenhaven. De giver en lidt eksotisk stemning til haverummet, som senere bliver underbygget af dahlia i nogle af køkkenhavens højbede - hvis de ellers når at komme i blomst.

Ved siden af køkkenhaven ligger havens største græsplæne, der er brudt af en fliseflade med vores store lounge. Her er der ro med ens krukker på række. Pilebladet pære underbeplantet med massevis af timian. De kræver ikke så mange besøg med vandslangen og er nemme at passe her.

En enkelt sort krukke sniger sig ind hernede. Her har jeg plantet en af mine yndlinge blandt sommerblomster: Euphorbia 'Diamond frost'. Jeg ved, at Ulrika fra redaktionen overvintrer sine med succes i garagen. Måske har du også prøvet det?

Et andet sted i haven har vi andre runde krukker med et helt andet udtryk. Lige nu står her endnu påskeklokker, men planen er, at krukkerne på et tidspunkt skal fyldes med prydgræsser. Hov - skrev jeg ikke lige før, at jeg var færdig for nu?!

Når man kigger på krukker, kommer man ikke uden om hosta. Den er pga. snegle blevet jaget op i krukkehaven flere steder. Og dér er den simpelthen intet mindre end fortrinlig.

Inden vi går til det lange staudebed, skal du lige en tur med omkring nordhaven. Her er kun få krukker, udvalgt til at skabe ro med enkle former. Planterne er hortensia 'Limelight', buksbom og græsser.

Også til slut lige et smut om på den anden side af huset igen. I den østlige ende af vores lange staudebede er tonen slået an med orange fra tidligt forår til slut efterår. Lige nu er det mælkeklokke 'Loddon Anna', der blomstrer samtidig med høje orange dagliljer.

Men flere planter er på vej ind i selve bedet. Jeg har her i forsommeren testet to tilføjelser. Den ene er busken spiræa 'Diablo'. Den anden er en smuk orange nellikerod.

Begge planter står i krukker tæt op ad bedet, og kombinationen er skøn. Når sommeren er ovre, ryger begge dele ned i bedet, så de fremover er et fast indslag her.

Lige på den anden side af hegnet står vores sværvægter af en krukke. Den er fyldt med blåregn og underplantet med star. Herfra skal der høstet græsser til de to krukker med påskeklokker.

Færdig bliver man aldrig. Som du kan høre, har jeg hele tiden planer om at flytte rundt og plante nyt. Og det er jo, fordi jeg elsker det. At gå ud og skabe nyt og lave om. Men jeg har egentlig også en plan om at prøve at lade det hele være for en stund og nyde sommeren med familien, på terrasse, over grillmad eller med en god bog. Måske lykkes det... måske ender jeg som altid med enden i vejret over et staudebed. Bare fordi jeg ikke kan lade være.

Dette var i øvrigt sidste havedagbog fra min side, inden HAVEFOLKET fra uge 27 går i sommertilstand. Ikke, at vi stopper artiklerne - vi begynder bare alle at holde lidt ferie på skift. Så sommeren kommer til at se lidt anderledes ud, end du er vant til med havedagbøger hver mandag.

Rigtig dejlig mandag til dig og god uge,

KØKKENHAVEN

Noget af det mest fantastiske ved at være haveejer er, at man kan supplere indkøbene i supermarkedet med råvarer af egen avl. Frugt og grønt fra haven har en helt anden kaliber end det, man kan købe sig til. Friskheden er i top, man kan høste ved perfekt modenhed, og så spiller det med garanti også psykologisk ind, at man selv har frembragt lækkerierne og ved præcist, hvordan de er blevet til.

TEKST & FOTO: LOTTE BJARKE

Selvforsyning er et stort ord, men intet er som at kunne høste lidt af hvert og især af det, familien holder mest af, og som er sværest at købe helt friskt og nyhøstet. De første strå af kraftfulde purløg får lov at bestemme menuen i det tidlige forår, og det trøster gevaldigt at bringe høsten af rodfrugter i hus, når haveåret lukker ned.

Køkkenhave kræver lugning
Du skal ikke anlægge en køkkenhave, hvis du ikke gider at luge. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en køkkenhave er et af de mest arbejdskrævende elementer i haven. Der er meget bar jord i en køkkenhave, der virker som en magnet på frøukrudt, der fyger over hegnet i en uendelighed.

I køkkenhaven er det nødvendigt at have en temmelig lav tolerancetærskel over for ukrudtet, der hurtigt kan udkonkurrere grønsagerne især i den første tid. Til gengæld er en køkkenhave langt den mest effektive måde at dyrke grønsager på og belønningen i form af friske, hjemmeavlede grønsager er kun til at blive glad af.

Vand og gødning nødvendigt
Hvis du vil have noget ud af dine anstrengelser i køkkenhaven, er der heller ingen vej uden om at vande og gøde. Uanset om man sår eller planter sine grønsager ud, er de sarte i etableringsfasen, hvor rødderne jo kun har det allerøverste jordlag at finde vand i. Og det jordlag er i sagens natur meget udsat for udtørring. Derfor er det helt nødvendigt at vande i de første uger.

Også længere hen på sæsonen er det en god ide at holde øje med køkkenhaven og vande, når der bliver tørt. Mange grønsager bremses i væksten, hvis de tørrer ud, og de kan tilmed få en bitter smag. Det gælder for eksempel salat og radiser.

Da køkkenhaven er det sted i haven, hvor der fjernes mest plantemateriale og dermed ikke føres næringsstoffer tilbage til det naturlige kredsløb, er det også nødvendigt at gøde sin køkkenhave, hvis man vil høste sine egne flotte og lækre grønsager.

For og imod højbede
Mange tyer til højbede i jagten på en nemmere køkkenhave. Gevinsten ved højbede er, udover at de er dekorative elementer i haven, at jorden tidligt bliver lun, så man kan komme i gang, at jorden kan bevares lækker og luftig, fordi man ikke færdes på den, at man ikke skal bukke sig så meget, når man luger. Og måske især, at projektet bliver mere overskueligt.

Til gengæld skal man være vaksere med vandkanden, når planternes rodzone er hævet i forhold til undergrunden. Jeg foretrækker klart at dyrke grønsager i jorden i en køkkenhave uden højbede, men jeg kan også godt lide at luge.

Husk altid, at et højbed skal placeres oven på et stykke gennemgravet jord. Det er vigtigt, at der er god kontakt mellem den jord, der fyldes i højbedet og jorden nedenunder.

Nytteplanter i prydhaven
Køkkenhaven eller dertil indrettede højbede er på ingen måde en forudsætning for at nyde egen høst. Frugt, bær, grønsager og krydderurter kan i princippet dyrkes hvor som helst, og mange af planterne er lige så dekorative som stauder og sommerblomster.

Opdelingen i pryd- og nytteplanter og den deraf følgende opdeling i pryd- og nyttehave kan man sagtens tillade sig at se stort på. Selv i krukker kan man dyrke masser af lækre sager til middagsbordet.

Et eksperiment her i haven har bevist, at man uden problemer kan etablere et lækkert staudebed, der kun indeholder spiselige planter. Mange krydderurter er i princippet stauder med smuk vækst og dejlige blomster. De burde kaldes krydderstauder… At de også kan bruges i madlavningen, er en rar sidegevinst.

Sæsonstart i køkkenhaven
Allerede i marts begynder køkkenhaven at kalde. Der er behov for oprydning efter vinteren. De sidste sørgelige rester af sidste års afgrøder skal på komposten, hvis ikke de nåede det før vinteren. Her i haven tilføres normalt kompost til køkkenhavejorden om efteråret, så formuldningen kommer hurtigt i gang, når foråret kommer, men man kan også gøre det, når årets grønsager er kommet op og er i god vækst. Når komposten dækker jorden, får ukrudtet samtidig mindre chance for at få fat.

Frøukrudt holder ikke meget fri, selvom det er vinter, så der er altid noget at luge, når sæsonen begynder. Det er smart at luge og rive køkkenhaven to-tre gange med en uges mellemrum, før den sås og plantes til. Det er nemt at gå til, så længe der ikke er sået grønsager, og det lokker mange ukrudtsfrø til at spire, så de kan tages i opløbet. Herefter gælder det om ikke at rive for dybt, for det løfter bare nye ukrudtsfrø op i lyset, hvor de kan spire.

Frø kontra udplantning
Du kan vælge at så alle dine grønsager selv enten ved at så tidligt i bakker, der sættes til forspiring i vindueskarmen og plantes ud, når det bliver varmt nok, eller ved at så direkte i jorden i køkkenhaven.

Du kan også snuppe en genvej og købe dig til bakker med små grønsagsplanter, der er spiret under optimale betingelser i et gartneri. Det sparer arbejde, og gør det nemt og hurtigt at komme i gang, og grønsagsplanterne får automatisk et godt forspring for ukrudtet, men det er selvfølgelig også lidt dyrere i længden. En forskel der dog betyder uendeligt lidt i en lille køkkenhave, hvor man alligevel aldrig kan bruge en hel pose frø.

Jeg bruger gerne en kombination. Sår det meste, men køber planter af de grønsager og krydderurter, der erfaringsmæssigt er sværest at få i gang. Persille, der er meget længe om at spire, planter jeg for eksempel altid ud. Det giver også den fordel, at der hurtigt tegner sig et billede af, hvordan køkkenhaven kommer til at se ud, når der med det samme er fine, grønne planter i nogle af rækkerne.

Så lidt, men tit
Når forårssolen skinner, og det kribler i de grønne fingre, er det nemt at gå amok i køkkenhaven og så det ene brev frø efter det andet i lange rækker. Det er også en god ide med de grønsager, der kræver en hel sæson for at udvikle sig som for eksempel kål og rodfrugter. Men der er andre grønsager, der er væsentligt hurtigere i optrækket. Spinat, salat, rucola og radiser er nogle af dem. Med dem er det en god ide at så korte rækker dimensioneret efter, hvad familien kan spise, før planterne bliver for store og kedelige.

Samtidig kan man så reservere plads til flere hold, der sås eller plantes med nogle ugers mellemrum. Ad den vej kan man holde sig velforsynet med friske, sprøde bladgrønsager i en meget længere periode.

Har du fået lyst til at læse mere fra Lotte Bjarke om havetips og tricks, kan vi varmt anbefale dig at læse videre i bogen 'Slip Haveglæden Løs', som er udgivet ved Forlaget Linnea.

TITEL: SLIP HAVEGLÆDEN LØS

FORFATTER: LOTTE BJARKE

FOTOS: LOTTE BJARKE M.FL.

UDGIVELSE: 2018

SIDER: 220

SPROG: Dansk

HAVEREPORTAGE

For et par år tilbage besøgte jeg Piet Oudolfs private have i juni måned. Haven peaker i sensommeren, når prydgræsser er på det højeste, men juni er bestemt også en smuk måned i haven.

TEKST & FOTO; LONE

Herunder ser du indkørslen til haven. En sort trælåge står åben og byder indenfor.

Piet var desværre på forretningsrejse til NYC, da vi var på besøg, men hans søde kone Anja var hjemme, og vi havde stor fornøjelse af hendes selskab. Hun fortalte levende om deres have og deres planer om at flytte fra hovedhuset, som ses herunder, til en nyopført bygning på grunden, der på daværende tidspunkt udelukkende var taget i brug til tegnestue.

Mellem landevejen og hovedhuset ligger en stor del af haven. Et aflangt haverum, hvor øverste del er med klippet græs og en stor cirkelformet taks.

Bagerst i samme haverum ligger et stort område med et væld af prydgræsser og stauder.

Når man kommer tæt på, kan man nyde de mange smukke plantevalg.

Blandt andet de smukke himmelblå amsonia og orange brandvortemælk.

Her ses samme haverum fra havens bund.

På den anden side af husets anes rester af den tidligere planteskole. Nogle af arealerne er tilsået som blomstereng, som en del stauder gror op igennem. Alt er udført utroligt smagfuldt, og stedet emmer af ro og fordragelighed, hvor det grønne leger med de sorte eller umalede bygningsværker af træ.

Midt i arealet står den nyopførte bygning, som på dette tidspunkt huser tegnestuen.

Uanset, hvorfra man kigger, er der fine løsninger med kontraster mellem klippet og uklippet græs og udsøgte valg af træer, buske og klatreplanter.

Her et kig ind i en af sidebygningerne, hvor der er indrettet et lille opholdsrum.

Besøget gjorde stort indtryk på mig. Den frodighed, der herskede, og som umiddelbart virkede tilfældig og løssluppen - og dog var der kontrol og harmoni - var befriende. En levende have, der får lov at ånde.

ÅBEN HAVE

I dag vil jeg tage jer med til en have, som for mig er noget helt særligt. Det er den først og fremmest, fordi den er utrolig smuk, hvad angår havedesign, men også plantevalg og plantesammensætning spiller på de helt rigtige tangenter.

TEKST & FOTO: JEANNETT

M
en haven er også noget særligt på grund af ejerne. Det er nemlig min gode haveveninde Margit og hendes skønne mand Lean, der har haven. Uden Margit havde jeg aldrig haft åben have og alt, hvad der dermed følger, for det var hende, der gav mig skubbet og overbevidste mig om, at min have var værd at køre efter.

Måske har I allerede hørt om Bruuns Have, for de har nemlig selv haft åben have en del år efterhånden, og jeg ved, at rigtig mange har været forbi haven i de perioder, hvor haven har været åben. Allerede når man kører ned ad den lange grusvej til deres hjem, kan man se, at her venter noget helt særligt. En ca. 100 meter lang lavendelhæk følger grusvejen hele vejen ned til gårdspladsen, en utrolig smuk og meget velduftende indkørsel.

Jeg ved, det er Margit, der har styr på alle roserne, men denne her rumopdeling er Leans ide, og den er jeg ret vild med. To stolper med rionet i midten. Her vokser kaprifolie og en skøn pink rose 'Laguna' op ad hegnet. En funktionel, enkel og meget smuk løsning til at dele et rum.

Rosa 'Helena Lykkefund' danner en bue over indgangen til den lille potager. Herinde er der højbede med grøntsager og snitblomster samt et skønt lille hus, hvor man kan sidde i læ og nyde synet ud over haven.

Det lille potteskur er fyldt med potter og alt mulig skønt havegrej, og op langs stolpen vokser klematissen 'Hendryetta'.

Den lyserøde rose hedder 'Odyssey', og bagerst står to hvide roser og danner en bue fra potageren og ud mod en anden del af haven. Jeg har desværre ikke navnet på den hvide rose.

Et kig ind over højbedene med det lille potteskur i baggrunden. Forrest er det 'Lykkefund', som danner buen over indgangen.

Kål og blomster i højbedene, dernæst hortensia 'Annabelle', og bagerst den nye hønsegård.

Der er mange rum i haven, nogle er med stramme linjer, andre har et romantisk præg, og andre er lidt mere vilde. Denne del af haven er lidt vild. Stien fører ned over engen, som ligger i forlængelse af haven.

Der er mange træer, både nye og gamle. De gamle træer har deres eget liv og tilfører haven en hel særlig atmosfære.

Rosen 'Ghislaine de Feligonde' i forgrunden og bede med græsser og sentblomstrende stauder i baggrunden. Bedene er kantet med jernkanter, som bruges mange steder i haven.

I krukkehaven står en stor rose 'Alchymist' og blomstrer ved siden af driiiiverhuset, som Margit kalder det lille drivhus. Bagved blomstrer endnu en stor Rosa 'Helena Lykkefund'.

En designklassiker med en smuk bænk og et spejlbassin, enkelt og smukt. Der er flere spejlbassiner rundt om i haven med hvert deres formål og udtryk, men det her er mit yndlingbassin.

Margit er super dygtig til at trylle med blomster. Hun afholder også kurser, hvor hun lærer fra sig. Rundt om i haven er der mange opstillinger både med hendes egne kreationer og med skønne loppefund.

Husløg hænger langs huset ved siden af den lille vandfontæne. Det er en god plante til små krukker, da den ikke kræver vanding så ofte.

En fuldstændig fantastisk rosenpergola deler to haverum, og en sti fører ned til en lille skovhave bagerst i haven. Det er rosen 'Snow Goose', der er plantet hele vejen ned langs den smukke jernpergola. Rosen er ikke remonterende, men lige nu, hvor den blomstrer, er det et meget dejligt syn.

Et kig ind over græsbedene. Det er hjortetrøst, Eupatorium maculatum 'Atropurpureum',
i forgrunden. Længere inde i bedet ses løvehale - Phlomis russeliana - Salvia, Nepata og græsset Calamagrostis 'Karl Foerster'. Rosen til venstre er 'Ghislaine de Feligonde'.

Et skønt og vildt bed snor sig ned gennem en del af haven. Midt i bedet er et kastaniehegn, som bl.a. fungerer som plantestøtte. Det er et af de nye bede i haven, og jeg er ret vild med den cottage garden style, der hersker her. Kunne man ikke godt sidde der på bænken med en skøn havebog?

Bruuns Have har åben have fra den 23.-27. juni i år, og du kan læse mere om haven på bloggen www.bruunshave.dk eller på instagram under bruunshave.

ROSER
GÆSTESKRIBENT

Det er så let at forelske sig i en rose. For mig er det i hvert fald. Alle disse lag af kronblade...
TEKST & FOTO: SOFIA SUNDMARK

Det er så let at forelske sig i en rose. For mig er det i hvert fald. Alle disse lag af kronblade...

Det är så lätt att förälska sig i en ros. För mig är det i alla fall så. Alla dessa lager av kronblad....

For os er det blevet en ekstra højtid på året, når roserne blomstrer. Vi har næsten kun roser, der ikke remonterer, så højtiden varer ikke længe, og det er måske det, som det hele handler om. Nogle uger med blomstrende overflod. Vi har valgt gammeldags buskroser og klatreroser. Der er egentlig ikke mange forskellige sorter i haven, men da de blomstrer i så rigelige mængder, er hele haven alligevel fuld af rosenduft.
Förr oss har det blivit en extra högtid på året när rosorna blommar. Vi har nästan bara engångsblommande rosor, så högtiden varar inte särskilt länge, och det är kanske själva grejen. Några veckors blommande överdåd. Vi har valt gammeldags buskrosor och klätterrosor. Det finns egentligen inte särskilt många sorter i trädgården, men eftersom de blommar så rikligt fylls ändå hela trädgården med rosdoft.

Gammeldags roser er dem, der fandtes før 1867. Det siges at være det år, at den første tehybrid - 'La France' - blev introduceret. Ofte er de gammeldags roser nemme at dyrke og stiller ikke store krav til tilværelsen. Heldigvis ser de også ud til at kunne lide lerjord og en del tåler skygge. Specielt Albaroserne har været nemme at lykkes med. Jeg beskærer roserne let om foråret, og de takker ikke nej til lidt hestegødning.
Gammeldags rosor är de sorter som fanns före 1867. Det året sägs den första tehybriden 'La France' ha blivit introducerad. Ofta är de gammaldags rosorna lättodlade och har inte särskilt stora krav på tillvaron. Lyckligtvis verkar de också gilla lerjord och en del sorter är skuggtåliga. Särskilt Albarosorna har varit lätta att lyckas med. Jag beskär rosorna lätt på våren och de tackar inte nej till lite hästgödsel.

Rosen 'Alba Maxima' er skyggetålende og en rigtig klassiker blandt kulturroserne. Blomsterne er smukke, og duften er god og tilpas kraftig.
Albarosen 'Maxima'är skuggtålig och en riktigt klassiker bland kulturrosorna. Blommorna är vackra och doften är god och lagom stark.

Damaskrosen 'Blue Damask' er lige rigtblomstrende hvert år. Det er en skyggetålende rose med lillarosa blomster, som dufter rigtigt godt. Helt klart værd at dyrke.
Damascenarosen Blush Damask är lika rikblommande varje år. Det är en skuggtålig ros med lilarosa blommar som doftar riktigt gott. Helt klart odlingsvärd.

Skulle jeg bare have én rose i haven, så ville det nok være klatrerosen 'Rose Helenae'. Den er kraftigtvoksende og kan i visse tilfælde blive 10 meter høj. Den skal selvfølgelig have noget støtte at klatre op ad, men tåler at blive beskåret. Duften er stærk og sød som honning og gør mig faktisk rigtig beruset. På solrige dage fyldes hele busken af bier og humlebier. Et orkester, som er værd at lytte til.
Skulle jag bara få ha en ros i trädgården skulle det nog bli klätterrosen Rosa Helenae. Den är starkväxande och kan i vissa fall bli 10 m hög. Den behöver såklart något stöd att klättra mot, men tål att beskäras. Doften är stark och söt som honung och gör mig på riktigt lite berusad. Soliga dagar fylls hela busken av bi och humlesurr. En orkester väl värd att lyssna till.

'Polstjärnan' foran drivhuset er fin med sine enkle hvide blomster.
Polstjärnan framför växthuset är fin med sina enkla vita blommor.

Centifoliarosen 'Tour de Malakoff' har store, hængende blomster. Blomsterne er purpurrøde, og de yderste kronblade skifter til grålilla. Grenene er slanke og skal derfor bindes op.
Centifoliarosen 'Tour de Malakoff' har stora, hängande blommor. Blommorna är purpurröda och de yttre kronbladen skiftar i grålila. Grenarna är slanka och måste därför bindas upp.

I de brostensbelagte firkanter lavede jeg lidt om for nogle år siden og satte duftpæoner. De passer sig selv uden at blive nusset for meget om. Om foråret lægger jeg lidt kompost, træaske og lidt kogødning omkring dem, men ikke alt for tæt på rødderne. Herefter behøver pæonerne ikke meget mere pasning. Pæonerne har fået selskab af den brunbladede vilde kørvel 'Ravenswing'.
I de gatstenskantade rutorna gjorde jag lite ändringar för några år sedan och då planterade jag luktpioner där. De sköter sig ganska bra själva, utan att kräva allt för mycket fjäsk. På våren myllar jag ner lite kompost, vedaska och en gnutta kogödsel runt dem, men inte allt för nära rötterna. Sen behöver pionerna inte mycket mer skötsel. Pionerna har fått brunbladigt hundkäx 'Ravenswing' som sällskap.

Nogle ekstra pilekviste endte som støtte til pæonerne. Selvfølgelig skulle jeg have gjort dem højere. Om foråret undervurderer man nemt højden og omkredsen på havens planter.
Några överblivna pilgrenar fick bli stöd åt pionerna. Såklart skulle jag gjort dem högre. På våren är det så lätt att underskatta höjden och omkretsen på växterna i trädgården.

Den mørkerøde 'Peter Brand' er en favorit.
Den mörkt röda Peter Brand är en favorit.

Der har været højsommervarme i over en måned nu. Det er så skønt, men i drivhuset og i køkkenhaven har jeg skullet vande hver eneste dag.
Det har varit högsommarvärme i över en månad nu. Så härligt, men i växthuset och köksträdgården har det behövts vattnas varje dag.

Det blev først sent på foråret, jeg fik sat zinkbaljerne ud i køkkenhaven, men nu vokser der salat, bladbede, kryddertagetes og bønner. I en af dem vokser der nogle selvsåede valmuer af sorten 'Shirley Double'. Der er desværre ikke kommet mange planter ud af alle de frø, vi såede i bedene.
Det dröjde till sent på våren innan jag fick sått i zinkhinkarna i köksträdgården, men nu har det grott sallad, mangold, kryddtagetes och bönor. I en av zinkbaljorna växer några självsådda plantor kornvallmo av sorten 'Shirley Double' Av alla de vallmofrö vi sådde i rabatterna har det dessvärre inte blivit många plantor.

Jeg er ret vild med bregner. Ved lågen har jeg plantet strudsvinge, mest fordi de kilder alle på benene, når de går ind i haven.
Jag är väldigt förtjust i ormbunkar. Vid grinden har jag planterat strutbräken, mest för att de kittlar alla på benen på vägen in i trädgården.

Der blev udklækket fem kyllinger i foråret. De vokser hurtigt og er allerede nogle uger gamle. Nu kan man begynde at se forskel på høner og haner. En lille høne får lov at blive. Kyllingerne er af racen Sabelpoot eller fodbefjerede dværghøns i farven sølv/sort porcelæn.
Det kläcktes fem kycklingar i våras. De växer fort och är redan några veckor gamla. Nu börjar det gå att skilja ut hönor och tuppar. En liten höna kommer att få bo kvar. Kycklingarna är av rasen sabelpoot eller benbefjädrade dvärghöns, i färgen silver/svart porslin.

Det lyder jo meget skønt, og det er lige præcis, hvad de er. Små, hårdføre og vældigt skønne, og de passer godt som havehøns.

Visst låter det tjusigt och det är precis vad de är. Små, tåliga och väldigt tjusiga och de passar bra som trädgårdshöns.

Du kan se meget mere fra Sofias have på hendes instagramprofil, der emmer af stemningsmættede billeder: @sofiasundmark.

HAVEDAGBOG

En køkkenhave er for dem, der har god tålmodighed og har tid til at vente, for der går altså lidt tid, fra frøet er sået til det har udviklet sig til en gulerod eller en blomst. Det kan der ikke laves om på, og det er en del af charmen. Jeg har efterhånden lært det, det meste i køkken og skærehaven bliver sået i maj, medmindre det selvfølgelig er forspiret indefra ca marts, og så går der lige et par måneder herefter, hvor de små spirer skal passes og plejes, og alt efter vejret, så kan der høstes et par måneder efter. I år har det været lidt anderledes, det varme vejr vi havde i forsommeren har rykket det hele, så vi lige nu her midt i juni høster både grøntsager og blomster, som vi sidste år først høstede sidst i juli.

Min dagbog i denne uge handler om køkkenhaven her i juni, om hvordan jeg sikre mig sunde planter, hvad der kan høstes lige nu, og om hvad der skal gøres af arbejde.

På grund af den varme forsommer er alting meget længere fremme i år end fx sidste år, hvor alting til modsætning var meget sent fremme. Sidste år gik jeg og bekymrede mig om, om jeg overhovedet havde blomster i skærehaven til august, hvor jeg havde åben have, i år går jeg og bekymrer mig om jeg kan holde blomstringen i gang til august, hvor der er igen er åben have. Ja ja, sådan kan tingene ændre sig fra år til år, og et eller andet skal jeg jo gå og bekymre mig om, ikke..?

Vi har mange forskellige slags morgenfruer i køkkenhaven, de er utrolig skønne, rigtig nemme og super i buketter. Her er Calendule 'Touch of Red Buff' og Calendula 'Sunset Buff'

Vi har rigtig mange skæreblomster i haven, og for at de ikke skal vælte, så sætter vi espaliernet over. Blomsterne vokser så op igennem og støttes af nettet, så de ikke vælter, vi hæver nettet efterhånden som blomsterne vokser til. Her i starten er det ikke et særlig kønt syn med grøn plastiknet ud over hele skærehaven, men efterhånden som blomsterne vokser til, dækker de for nettet og det kan ikke længere ses. Man kan jo sige at blomster der vælter lidt rundt har en naturlig charme, men jeg bruger blomsterne i buketter og vil gerne have lange lige blomsterstængler, så hjælper det ikke at de er bøjet på midten, fordi de først er væltet og derefter har strukket sig efter solen.

Mine Cosmos er godt igang, her er det Cosmos 'Fizzy Rose Picotee'

En anden udfordring ved at have en køkkenhave er snegle, specielt de Iberiske skovsnegle som virkelig har en god appetit når det kommer til nyspiret salat og georginer. I år har vi taget konsekvensen og sat et hjemmelavet snegle hegn hele vejen rundt om køkkenhaven, for jeg vil altså ikke dele min salat med de bæster. Det kommer nok til at tage et par år inden vi helt ved om det har nogen effekt, da der jo er snegle inde i haven og de først skal udryddes.

En tredje udfordring i køkkenhaven er kålsommerfuglelarver, dem gider jeg heller ikke dele min mad med. Her gør vi det, at vi planter vores kål i rækker med tre rækker sammen, vi planter de forspiret kål i fiberdug, altså laver små huller til hver plante og genbruger dugen fra år til år. Over dugen har vi bionet som holdes oppe med bøjler, du kan fx bruge elektrikerrør.
Bum bumelum, hvor let kan det være, køb nogle forspiret kålplanter i en butik, lav en tunnel (som kan genbruges) og vent et par måneder, så er der lækker kål til aftensmaden, det er let, det er sund, det smager godt, og det kræver næsten ingen arbejde.

Flere afgrøder sår vi over flere omgange, fx ærter, forskellig slags salat, radisser, og faktisk også nogle af sommerblomsterne. Det gør vi for at strække høsten, og det kan virkelig godt betale sig. På billedet herunder kan du se to hold ærter, i den ene række kan vi snart høste, og den anden er først klar om en måned ca.

Vi har fået dejlig meget sol i år, men desværre ikke så meget vand, så vi har vandet en del i år, det er nødvendig hvis grøntsager og bær skal udvikle sig og smage godt.

Vi er ved at være færdig med at så nu, der er kun efterårs afgrøder, der kan såes nu, så havearbejdet lige nu går mest ud på at vedligeholde og luge lidt her og der, det betaler sig at være på forkant. Til gengæld er der virkelig kommet gang i høsten, og lige nu er der rigtig mange bær, solbær, ribs, jordbær, hindbær, kirsebær, og flere er på vej, det er nu man virkelig mærker glæden ved at have en skære- og køkkenhave.

Rigtig dejlig dag til dig,

GODT GREJ

Sommertid er også vandingstid. Langt de fleste haver har brug for lidt hjælp til at få suppleret de vandmængder, der kommer fra oven - eller måske netop ikke kommer. Dagens emne er drypvandingsanlæg.

TEKST & FOTO: HENRIK

Det har sin egen charme at vande sin have ved at fylde vandkanden og omhyggeligt gå og dosere en passende sjat vand til hver enkelt plante. Men hånden på hjertet: det kan godt give lidt lange arme indimellem. Det er også ret hyggeligt at se en vandspreder stå og vippe frem og tilbage. Det er næsten som at have eget private regnvejr, og det kan da også hurtigt ende som en badedag, hvis der er små børn til stede. Men hvis man bare vil have vandet, nemt og med en tilpas mængde, så kan det være, man skulle overveje et drypvandingsanlæg. Det kan være mere eller mindre avanceret, men fælles for alle løsninger er, at man skruer op for vandet - og det er det!

Der er flere mærker på markedet, og der er mange typer drypvanding. Vi starter med det mest gængse: siveslangen. Strengt taget drypper den jo ikke, men princippet er det samme. Der sendes vand gennem slangen, og det fordeles stille og roligt ved, at vandet siver fra små huller i slangens overflade. Siveslangen giver lige meget vand i slangens længde i ca 30 cm bredde og er derfor mest velegnet til lange rækker eller et helt bed ad gangen. Har du plantet hæk, er det et oplagt valg til at sikre, at du får vandet hele rækken igennem, og lader du slangen zig-zagge gennem et bed, kan den dække et ret stort areal. Ulempen kan være, at den kun kan vande på én måde - enten vander den, eller også gør den ikke. Der kan også være områder, der ikke bliver vandet, hvis slangen ikke lige kan nå derhen. Den er ikke specielt køn, men skal den ligge permanent et sted, kan du overveje at grave den ned. Du skal jo så være forsigtig med spaden fremover!

Et egentlig drypvandingssystem er mere præcist. Det er oplagt i drivhuset, hvor du typisk har et vist antal planter, som skal yde optimalt. Den slags kræver vand, masser af vand. Men selv om du sikkert vander oftere og længere, end hvis du vander med kande eller slange, så vandes der meget præcist, så vandforbruget vil formentlig være det samme. Og så vander du lige ved planten og i et tempo, så den kan nå at få gavn af vandet - i stedet for bare at vande bar jord.

Et drypvandingssystem består typisk af en hovedslange og en lidt mindre, som fører vandet frem til stedet, der skal vandes. Slangerne er ret stive i det, så de er ikke helt nemme at skjule. De vil selv bestemme, hvordan de skal ligge. De kan også være lidt svære at få de forskellige koblingsstykker sat i, men et tip er at lade slangen ligge i solen eller varme den med en hårtørrer, så bliver den lidt mere medgørlig.

Der er et hav af forskellige typer af dyser, så her viser vi bare nogle enkelte. Den første er en lille spreder. Vandet spredes rundt om dysen i en radius på op til 40 cm, og trykket kan reguleres ved at skrue på dysen. Denne dyse er lavet til at blive koblet i serier, altså i en række efter hinanden. Derfor også det lille "prop-stykke" i enden: Vandet skal jo stoppes på et tidspunkt.

Typen nedenunder er også serieforbundet. Denne dyse afgiver en bestemt mængde vand og kan ikke reguleres (i dette tilfælde giver den 2 liter i timen). Man kan eventuelt sætte flere til at vande samme plante, hvis der skal mere vand til. Man skal i den forbindelse også overveje, hvor længe man vil vande. Vander man kun i 30 minutter, giver det selvsagt kun den halve mængde vand. Det er jo indlysende, men alligevel kan den vinkel smutte, når man skal forsøge at finde ud af, hvor mange dyser, man skal bruge. Typen bruges tit til plantekasser og altankasser.

Næste dyse er beregnet til vanding af en enkelt plante. Den sidder for enden af slangen, så den skal forbindes med en gennemgående slange med et T-stykke. Der kan justeres på vandmængden, den afgiver, og det er vældigt praktisk især til at stikke i potter og krukker. Slangen er som sagt lidt genstridig og næsten umulig at skjule, indtil planten dækker potten helt. Og selv da er der jo slangen hen til potten. Alligevel vil jeg anbefale, at du laver slangerne godt lange, så der er lidt at give af, hvis krukkerne skal om-arrangeres, eller de skal flyttes, så man kan feje og luge omkring dem. Har du mod på det, og er du sikker på, hvordan dit system skal bruges i haven, så kan du grave hovedslangen ned.

Uanset hvilket mærke du vælger, så bliver det hurtigt til mange stumper. Desværre kan flere af delene af de gængse mærker ikke umiddelbart kombineres, så bordet fanger lidt. Jeg har hørt både godt og skidt om de typer, der er tilgængelige for almindelige haveejere. Der er nogen forskel i prisen, ligesom der er forskel på, hvor stort sortimentet er. Skulle jeg starte forfra i dag, ville jeg nok prioritere tilgængelighed: Hvad sælger din lokale planteskole/plantecenter/byggemarked? Det kan hurtigt blive både dyrt og besværligt at skulle bestille småting på nettet igen og igen.

Men det hele afhænger jo af, hvor kompliceret et system du vil sætte op. En siveslange er i hvert fald en enkel start. Her opsummerer vi lige nogle af fordelene og ulemperne:

ULEMPER:

I lukkede systemer, hvor der vandes fra en beholder (en type, der typisk bruges i drivhuse) kan man tilsætte gødning til vandet. Men ellers må du gøde på anden vis.
Det kan være svært at overskue præcis, hvor mange dimser og slanger du skal bruge, så der bliver nok lidt fejlkøb og indkøb ad flere omgange. Hvis du har mulighed for det, så besøg en have, hvor du kan se et system i funktion.
Et drypvandingssystem kræver et vist tryk på vandet for at fungere. Det sætter en begrænsning på hvor lange afstande, der kan vandes over, og hvor mange dyser du kan sætte på. Du kan eventuelt opdele dit system i flere sektioner.

FORDELE:

Meget nemt at vande, også krukker og potter, hvor planterne er vokset til og dækker det hele. Du skal have vandet ind under bladene, og det gør et drypvandingssystem så fint.
Det er en god måde at begrænse sit vandforbrug på: der ødsles ikke så meget med vandet, og planterne har en chance for at suge vandet til sig, inden det løber væk.
Genialt til ferievanding eller til sommerhuset. Har du nogen til at vande for dig, skal de blot åbne for hanen. Eller du har måske endda investeret i en vandingscomputer, som selv sørger for at tænde og slukke for vandet.

Hvad er dine erfaringer? Og har du tips og tricks, du vil dele med os?

BLOMSTRING I MAJ

MALMØ GARDEN SHOW 2018

NY GÆST PÅ HAVEFOLKET FRA TAGTOMAT

SKYDEDØR OG VESTENVIND

HAVEARBEJDE ER IKKE ARBEJDE

1800-TALLETS ENGELSKE HAVER: ROMANTISKE OG LANDSKABELIGE

ALLIUMPARADE

KØKKENHAVEN LIGE NU I TROENSEHAVEN

HVOR BÆREDYGTIG ER MIN HAVE?

SOFIERO - EN JUBILÆUMSHAVE AF MONA WEMBLING

DE GODE BASIS-KRYDDERURTER

SKAB DET UDERUM, SOM ER RIGTIGT FOR DIG

NATUREN IND I DEN MODERNE HAVE

UGE 25 & GODT GANG I KRUKKEHAVEN

HAVEN ER ET SPISEKAMMER

PIET OUDOLFS PRIVATE HAVE I JUNI

PÅ HAVEBESØG I BRUUNS HAVE

NU BLOMSTRER ROSER OG PÆONER I JONSERED

UGE 26 I KØKKEN- OG SKÆREHAVEN

DRYPVANDING