Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

ILE MAURICE OG ELEMENTERNE

$
0
0
POSTKORT

Midt i det Indiske Ocean, og med Madagaskar som nærmeste nabo, ligger den lille østat Mauritius. Med en kyststrækning på blot 160 km, er den lille ø ikke meget større end en tredjedel af Fyn.

TEKST & FOTO: KARINA 






Mauritius er et sandt bountyland, som byder på både bjerge og vulkaner, der dog ikke har været aktive i godt 10.000 år. Ikke desto mindre har vulkanerne efterladt sine spor, som blandt andet ses langs kysterne, hvor den rene og hvide strandsand, med jævne ophold, afveksles af størknede lavaformationer. Den årlige gennemsnitstemperatur ligger på omkring 23 grader, og den væsentlige mængde nedbør i regntiden betyder, at øen er grøn og frodig - ja, i sandhed et stykke paradis på jord. Skønt der er en imponerende natur og et væld af seværdige, tropiske planter, var det dette lille åndehul, som efterlod ét af de største indtryk på min rejse. Langt og længe skulle jeg ikke lede efter dette sted, da det var at finde på det resort, vi havde indkvarteret os på.


Jeg var solgt ved første øjekast. Til den enkle farveholdning i form af grønt og gråt, såvel som til brugen af materialer.

Om det er lokale lavasten, granit eller et helt andet materiale, der er blevet brugt til de rustikke mure, må jeg være dig svar skyldig. Måske har du et bud? Smukt er det i et hvert tilfælde med sine fine teksturer og aflejringer i fladerne. 


Den grå nuance på stensætningen synes nærmest at få planternes grønne farve til at træde en tone frem.



Også belægningen var udført i smukke materialer og præsenteret i et enkelt, detaljeret mønster.   


Det dejlige resort huser, udover det skønne og intime haverum, også et gammelt fyrtårn og små ruiner. Disse stammer fra kolonitiden, hvor Holland og Frankrig sloges om retten til øen. Knapt så konfliktpræget står det til i dag, hvor kolonitiden for længst er ophørt. og landet er blevet sin egen uafhængige stat. Ja, faktisk hviler der en fred og idyl blandt lokalbefolkningen, og den er værd at ta' ved lære af. Her bor indere, afrikanere, kinesere - og nationaliteter af andre herkomster - side om side i respekt for både baggrund og tro, hvadenten den er islamisk, hinduistisk, kristen eller buddistisk!




Roen, som vi finder på øen, og som vi sporer i lokalbefolkningen, finder vi også her. Elementerne smelter sammen og går op i en højere enhed. Vandet fra spejlbassinet, de faste og robuste vægge, samt alt det grønne - objekterne supplerer hinanden på en harmonisk og afbalanceret måde.    



Havde jeg blot de der ekstra kvadratmeter i min egen have, og skulle jeg lige stå og mangle en mur eller et spejlbassin, så ved jeg hvor jeg vil hente inspirationen.



Se blot hvor smukt det tager sig ud med den indtagende stensætning, der fortsætter som en spejling i det smukke bassin. Sådan et sceneri er da ikke til at glemme!   



Læs også 


ET FREDFYLDT GÅRDRUM
Tag med på havevandring i et smukt haverum med masser af sjæl ved den gamle hovedbygning hos Nymans i West Sussex, England.


ALHAMBRA
Der findes mange fantastiske steder i verden, og jeg har været så heldig at besøge ét af dem - Alhambra.




JARDIN DE ORQUIDEAS
I dag skal du med under varme himmelstrøg. Her hvor duftene beruser og hvor farverne forfører. Og det bedste ved det hele er, at du ikke engang behøver at iføre dig solcreme og klipklappere. 

GYLDENDALS GUIDE TIL DANMARKS FLORA

$
0
0
Danmarks flora
BØGER

En flora kan man da ikke undvære, vel? Joh, jeg tror faktisk at  mange haveejere klarer sig ganske fint uden. Men hvad er det vi kan bruge den til? Vi undersøger sagen i denne anmeldelse.

TEKST: MARIANNE
FOTO: JESPER PLAMBECH, BIOFOTO





At sidde med en opslagsbog, som har sat sig for at guide os til at finde og identificere planter i den danske natur, dur ikke ved et skrivebord. Derfor måtte jeg på en ultratidlig forårstur i det "grønne", som altså på dette tidspunkt er brunt. I rygsækken med bogen, på med Dr. Martens og kamera (går ikke uden) og ud og gå.

Men altså, for så at sige det ligeud. Der var ikke rigtigt andet end erantis og vintergæk under hækkene på vej til og fra Bagsværd sø og Hareskoven, men det gjorde ikke noget. Jeg fik alligevel forholdt mig til, hvad det egentlig er man står og har brug for:

TJEKLISTE
    Danmarks flora
    Blåklokke
    Hvad er det for en plante jeg her står med?
    Man tror man ved det, men vil gerne være sikker, eller man aner det ikke - derfor.

    Hvor befinder jeg mig? (er det mose, strand, eng, overdrev, hede, skov, sø - fyld selv ud).
    Det spørger jeg selvfølgelig mig selv om, for at forholde mig til pkt. 1.

    Tør jeg røre den/er den giftig?
    Måske er det en giftig plante - derfor.

    Kan den måske forveksles med en anden?

    Hvad er dens historie/hvad har den været brugt til?
    Vi er en del af en mangetusindårig tradition for at kende planter og deres funktion, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at kende dens kulturhistorie.

    Hvad kan den anvendes til?
    I dag, hvor det Nye Nordiske Køkken samt øget interesse for alternativ medicin, indbyder til at gå ud og samle vilde planter, er det vigtigt at kende forskel på skidt og kanel.
      Det har så været mit "tjekskema" til denne anmeldelse af "Gyldendals Guide til Danmarks Flora", som altså blev udgivet for 11 år siden, og dermed er den sidst udgivne danske flora. Beklager, hvis nogle læsere vil synes det virker lidt outdated eller firkantet, men det virker relevant her.

      Danmarks flora
      Slangehoved
      GODT TÆNKT
      For at begynde med det første. Uanset hvor visuel man måtte være, er det fantastisk at have et godt og illustrativt sammenligningsgrundlag. "Ligner den plante, jeg har fundet i naturen én jeg kan finde her i bogen"? Og allerede her har forfatteren gjort sig sine tanker. Normalt er en flora inddelt efter familier - korsbåndsfamilien, kurveblomstfamilien osv., men det er denne, til min store lettelse, ikke. Det kan godt blive ret omstændeligt, først at skulle sætte sig ind i det område, der rent ud sagt er ret kompliceret. Ikke at det er ligegyldigt, og bogen betegner også hver enkelt plante indenfor familien, men det er ikke sådan bogen er indrettet. Bogen er inddelt i farver, sådan at vi, når vi lige står med en plante, hurtigt kan finde hen til et sted, hvor der er stor sandsynlighed for at finde den. Så behøver vi ikke at bladre bogen igennem fra ende til anden, hvis vi ikke lige ved, hvilken familie den hører til. Godt tænkt! På vej til tjek ved nr. 1.

      SMUKT VIST
      Spørgsmålet: "Ligner den plante jeg har fundet, en af dem, jeg kan finde i bogen, sådan at jeg kan identificere den og finde ud af hvad det er for en?" besvares også på anden vis. Akvarelmaleren Kirsten Tind har her hovedrollen som illustrator, og det er et umanerligt godt valg frem for fotos.

      Af en eller anden grund, jeg så kan bruge resten af livet til at tænke over, er hendes portrætter af planterne næsten mere levende og illustrative end et foto ville have været. Det kan jeg se, fordi de andre floraer, jeg har stående på min bogreol, er med fotos. Endnu en gang er det rigtigt godt tænkt, tak for det! Tjek ved nr. 1 igen.


      HVOR ER JEG?
      For så at være helt sikker, for det er faktisk ret vanskeligt at identificere planter, jo mere man ved om dem - som med ethvert andet fagområde - desto mere ved man, at det kan det være muligt at gå galt i byen. For at øge sikkerheden, er det vigtigt at finde ud af, hvor den vokser. Det er naturligvis beskrevet ved hver enkelt plante, men det kræver at man, som bruger af bogen, er klar over, hvordan et overdrev ser ud. Eller en eng til forskel fra et krat, fx. Det forudsætter bogen, at vi gør, og måske er det ok. Men novicer, nybegyndere eller andre kan have vanskeligt ved at bruge den del.


      Danmarks flora
      Almindelig mjødurt og knoldet mjødurt
      Mange mennesker, der er interesseret i planter, ved hvad en have, en park og en parkeringsplads er. Måske en rasteplads. Ikke for at nedgøre nogen som helst. Men det er "sandheden". Om et oversigtskapitel er egnet til denne slags opslagsbog ved jeg ikke. Men det er mindst lige så anvendeligt og relevant  som at vise blomsterfamilierne. Måske endda mere.

      FARLIG? 
      Tør jeg røre den, er den giftig? Her kunne jeg godt have tænkt mig en rød advarselstrekant, som var synlig ved de opslag, hvor planten rent faktisk er giftig. Sådan noget skal man have at vide med det samme, og ikke langt nede i teksten. Men ellers, så er der igen blevet tænkt ind i brugerens behov. Kan den forveksles med andre planter, som fx almindelig mjødurt og knoldet mjødurt -som naturligvis så også er beskrevet og afbilledet i floraen.

      Igen totalt godt gået - tak for det! Dét var noget, jeg som middelmådig ikke-biolog, men alligevel ok plantekender, kan bruge. Også fordi man netop på det stadie nogle gange kan få en eller anden form for storhedsvanvid: Jeg kan genkende alle planter!! Vel kan man ej. I hvert fald ikke hver gang.

      HISTORISK BAGGRUND
      Og nu kommer det, jeg bare har savnet i de hidtidige guider til den danske flora - den kulturhistoriske vinkel. Af hjertet tak! Spørger I mig - og formentlig også en masse andre "dagligdagshekse" - så vil det være himmelsk at have sådan en flora, måske med en mere grundig gennemgang af også den del af det vidensreservoir omkring planter og deres anvendelse, der findes. Jeg ved godt, at bogen så ikke vil være lige så handy som denne. Men det er der jo råd for i den moderne teknologi - brug en QR-kode. De fleste af os bevæger os jo ikke udenfor matriklen uden vores mobiltelefoner, og her kunne guiden til biotoper måske også befinde sig? Er der basis for en opdatering af bogen, så er det min anbefaling!

      Danmarks flora
      Havepest
      ANVENDELSE
      Ja, og det samme gælder faktisk spørgsmålet om, hvad jeg kan bruge den til? Både hvad angår den lægeurtefaglige viden, og så den viden som havefolk gerne vil have. Vil den mon kunne trives i min have? Eller er det sådan én her, jeg har i min have? Begge dele. At både trevlekrone, storbladet kodriver, lodden løvefod, hvid okseøje, slangehoved samt engnellikerod er planter, vi kan "falde over" i Danmarks vilde natur, er der måske ikke så mange der ved. Men det viser denne bog, at de er. Og blot vi passer på vores natur og ikke hamstrer af den, er der jo frit valg på alle hylder derude!

      En anden ting, som jeg har opdaget er godt at bruge bogen til, er hvordan ukrudt ser ud? Det har jeg opdaget, at der er mange, der ikke ved. Nu er ukrudt jo et vidt begreb. Måske er definitionen, at planter, der vokser et uønsket sted og som, hvis de får lov, vil udrydde de kultiverede planter, er ukrudt. Men da jeg sidder og får øje på almindelig svinemælk, kirtelkortstråle og hvidkløver, så bliver jeg ligesom lidt mere rolig. Jo, du ved godt, hvad der er krudt og hvad der er ukrudt! Intuitivt, måske og ikke med den nøjagtige kendskab til deres navn. Men du genkender dem.

      INSPIRATION TIL HAVEEJEREN
      Sjovt nok, for den side, hvor jeg falder over rødkløver, som vel egentlig også kan kaldes ukrudt i en havesammenhæng, gør mig ekstra nysgerrig. Den skal da vokse i mine kommende højbede - du altforbarmende, hvor bliver det godt! Der er jo østrogen i dem, og det er det nye sorte indenfor nyopdagelser om anvendelig urtemedicin, husker jeg, at jeg har læst et sted. Og så er der blæresmælde. Den er så smuk - særligt i buketter. Jeg legede med den, da jeg var barn, og nu har jeg set Margit Engen bruge den i diverse dekorationer, så hey, den må jeg da ud og finde. Og jeg må også finde en å eller et vandløb, for den knoldede mjødurt er også en "must have" i min have. Når Danmark går fra brun til grøn skal jeg en gang i juni ud og lede. Det bliver herligt, og Gyldendals guide til Danmarks flora skal med!  

      Desværre er det jo en lettere bedaget bog, udgivet i 2003, men ikke mindre relevant eller egnet af den grund. Hvis du har vanskeligt ved at finde den i din boghandel, så spørg efter
       "Danmarks natur - Vilde planter". De er næsten identiske. Læs i øvrigt også anmeldelsen af samme forfatter og illustrator: "Spis vilde planter". 



      Danmarks flora
      Titel: "Gyldendals guide til Danmarks flora"
      Forfatter: Dorte K. Rhode Nissen
      Udgivelsesår: 2003
      Sprog: Dansk
      Forlag: Gyldendal







      ER DU KLAR TIL AT KLIPPE NED?

      $
      0
      0
      nedklipning af stauder
      I HAVEN

      Så sidder man der, lettere forårskåd, så snart solens stråler trænger igennem vinduet, som man med længsel kigger ud af. Det er lige ved at være forår, men så snart man får overtøjet på og står klar med rive, kost og spand - så begynder det at sne!

      TEKST & FOTO: KARINA




      Hvad gør en klog? Ja, det er et godt spørgsmål. Men svaret må vel lyde, at den kloge lader vinteren gøre sit sidste tag på haven, og undlade at klippe noget ned for at undgå frostens ubarmhjertige greb på de små planter. Men når solen nu trods alt skinner - dog med meget ujævne mellemrum - så kan man da ikke undgå at blive fristet til at gå ud og klippe møget ned.

      nedklipning af stauder


      Og sagde jeg nu møg? Ja, men jeg mente det ikke helt, da vinterens forfald tiltaler mig i lige så høj grad som den frodighed sommeren byder på. De fine frøstande eller det flotte brungyldne siv, som fanger solens stråler, og på gode dage minder om skinnende metaller, kan jeg slet og ret ikke undvære.

      nedklipning af stauder


      Til gengæld er der heller ikke noget så fantastisk som at komme ud og komme i gang. At få gjort kål på nogle af forårets mange gøremål i god tid. Og så er belønningen, i form af en forårsrengjort have, heller ikke at kimse af. 

      nedklipning af stauder



      En anden gevinst er jo, at de små forårsblomstrende vækster kommer til syne. Jeg har selvfølgelig været ude og lede og rode lidt i bedene. Mine fund har indtil videre været vintergæk, krokus og våriris, som alle står på spring.

      nedklipning af stauder




      Jeg? Jo, jeg står også lidt på spring, men er dog stadig lidt mådeholden. Hvad gør du?

      GÆSTEANMELDELSE AF PLANTEPINDEN

      $
      0
      0
      plantepind
      GÆSTEANMELDELSE

      I føljetonen af jer læseres anbefalinger af godt grej, giver vi i dag ordet til Henrik, der har skrevet til os om sin plantepind.

      TEKST & FOTO: HENRIK MIKAELSEN







      Henrik har valgt at skrive om sin plantepinds mange anvendelsesmuligheder Har du selv erfaringer med denne plantepind, må du meget gerne også give din mening til kende i kommentarerne.

      Hvad hedder redskabet og hvem er producent?
      Plantepind/Dipper fra Fiskars Classic/Zinck Lysbro

      Hvordan er du kommet på at købe dette grej? 
      Min dipper stod på ønskesedlen til jul og fødselsdag igennem et par år, men der var ikke rigtigt nogen der vidste hvad det var, så jeg fik aldrig en fin pakke med sådan en dims indeni. På godt dansk kaldes det en plantepind, men "dipper" er sådan et hyggeligt navn - og så synes jeg også det er meget beskrivende i forhold til hvordan dimsen bruges.

      Hvor længe har du haft den (cirka)?
      Jeg har selv købt den og nu har den været en del af husholdingen i et års tid.

      Hvad bruger du den til?
      Jeg har faktisk ikke så meget grej, for haven er ganske lille, så det er begrænset hvor meget hardware der er brug for – og ikke mindst plads til. Men en dipper, tænkte jeg, kunne gøre stor nytte. Jorden er tung og leret og planterne står tæt. Som i MEGET tæt. Det indskrænker manøvrepladsen samtidig med at jordens beskaffenhed gør, at der skal lægges kræfter og teknik i for at grave det mindste hul.

      plantepindMed den i hånden kan jeg lave fine huller når der skal lægges løg (er det store løg "borer jeg for" med dipperen og udvider med en planteske). Man stikker den ganske enkelt i jorden, vrikker evt. lidt rundt indtil den efterlader et passende størrelse hul. Det går tjept og skulle man støde på et løg fra tidligere år, er der en chance for det blot bliver skubbet til side i stedet for at blive hakket over med en løglægger eller en planteske. Især gør den gavn når man skal helt tæt på stauder eller andre faste beboere i bedet. Og det skal jeg uvægerligt, for der er ikke meget bar jord hos mig. 

      En ekstra ting jeg bruger denne dims til: Den er genial til at forbore huller med, når man skal vinterdække med gran for at beskytte de mere sarte planter. Selv med en smule frost kan den trænge ned i jorden, så grankvistene kan blive godt forankret - og det skal de altså være her ude vestpå!

      Hvad gør at netop dette redskab er særligt velegnet?
      Her er det så at en plantepind er ganske handy. Dimsen kan have forskellig udformning og være lavet af forskellige materialer - men de er alle i sin enkelthed en pind med en spids og et håndtag! Min har et skråtstillet håndtag og er lavet af lakeret bøgetræ med en rødlakeret stålspids. Og netop den måde håndtaget er lavet på giver et godt greb. Den ligger godt i hånden og passer godt når man skal lave en vrikkende/vridende bevægelse. Så har den også en lækker lædersnøre til at hænge den op med - en fiks detalje. Stålspidsen giver en god robusthed - måske behøvede spidsen ikke være så...spids. Den spidder i hvert fald det den rammer. 

      Vejledende pris - og synes du prisen passer til produktet?
      Alt i alt et fint lille stykke værktøj, som oven i købet er ganske billigt. Jeg måtte slippe hele 70 danske kroner da jeg erhvervede mit. Det synes jeg jo er rasende billigt, især da det virker som et ret gedigent et af slagsen. Man kan opgradere til mere avancerede udgaver - f.eks. af aluminium. Men det kan jeg jo så ønske mig engang...

      Har du andet, du gerne vil fortælle om produktet?
      Nu er jeg jo ret doven anlagt, så har jeg først et stykke værktøj i hånden er det gerne det jeg fortsætter med at anvende, selv om opgaven skifter undervejs. Således kan plantepinden også bruges i en snæver vending til at løsne en genstridig plante fra sit tag i jorden, hvis staudespaden eller greben ikke har haft held til det. Den kan såmænd også lige vippe en tot ukrudt op af jorden, hvis der er brug for det.

      Og nu vi er ved ukrudt har jeg også konstateret, at jeg bruger min plantepind som en lille støttekrykke når jeg skal række ind over bedet og få has på de ubudne indvandrere. Så vinder jeg lige 20-30 cm rækkevidde mere (dovenskaben igen) og kan også behændigt undgå at trykke jord og/eller mase planter der hvor jeg må støtte mig på jorden. 

      plantepind


      DAGENS ANMELDER
      Henrik Mikaelsen
      Bredebro

      Du kan læse mere om Henrik på hans blog Havehjernen.

      KLIP DIN SANKTHANSURT NED OG UNDGÅ ÆRGRELSER

      $
      0
      0
      sankthansurt
      I HAVEN

      Du kender det godt, ikke? Sneen er smeltet, og du går i gang, med raske bevægelser, at rydde op og gøre forårsklar i haven. Nogle stauders tørre stængler kan bare knækkes af, men ikke sankthansurtens! Du får lige et tip eller to.

      TEKST & FOTO: MARIANNE





      Hvis du har prøvet at rive en sankthansurt op med de bare næver, så ved du hvad jeg taler om. Og har du også stået med den halve plante i hænderne, gør du det ikke igen. Hvis du helt vil undgå det, så er det frem med handsker og saks! Sankthansurtens visne stængler river nemlig noget så infamt. Og det er jo ikke lige det, man regner med, når man tænker på den tykke, læderagtige stængel, blad og blomst, der er så blød at røre ved, og som vi oven i købet kan spise, hvis vi skulle få lyst.

      SKARP SOM GLASSKÅR
      Men den visne stængel udvikler sig til et infamt uhyre af en stængel, der som skarpe glasskår skærer sig ind i dine hænder. De bliver siddende, og det bløder, hvis du prøver at hive dem op i en ruf i det travle, tidlige forår.

      sankthansurt


      Der er også en anden ulempe, hvis du hiver eller forsøger at knække dem af med hænderne. Du kommer til at trække de små, nye skud med op. De sidder nemlig godt fast på sidste års stængel. OK, du kan plante det lille "pus" og håbe det bedste, men når man er i gang med forårsoprydningen, så er det ikke plantemuld og potter, der ligger lige for -  man har ligesom indstillet sit system på oprydning. I øvrigt er de fleste af sorterne langt nemmere at mangfoldiggøre ved at stikke en stængel senere hen på sommeren, men det er en anden sag.

      KLIP
      At man godt kan få lyst til at mangfoldiggøre sankthansurten er ikke så sært. Den er den yndigste staude - særligt under sin lange udviklingstid, hvor den changerer i pink og limegrøn blandt de runde, læderagtige, matgrønne blade. Det er bare klip, klip og så i en potte, direkte i bedet eller i et glas vand. Herefter udvikler den hurtigt rødder. Den vokser til på et års tid, og bliver med tiden en ret anseelig plante, du kan dele og dele som det passer dig. Den er også usigelig smuk i potter.

      Men klip, det er nøgleordet. Klip klip.

      sankthansurt




      GÆSTEANMELDELSE AF KULTIVATOREN

      $
      0
      0
      kultivatorGÆSTEANMELDELSE

      Vi har opfordret jer læsere til at anmelde "godt grej". Birgit tog udfordringen op og skrev til os om sin kultivator.


      TEKST & FOTO: BIRGIT SØGAARD





      Birgit har valgt at anmelde sin kultivator. Har du selv erfaringer med denne kultivator, må du meget gerne også give din mening til kende i kommentarerne.


      Hvad hedder grejet og hvem er producent?
      Mit allerbedste haveredskab må være den lille 3-tandede kultivator fra Zinck Lysbro. Jeg har også den store med 5 tænder.

      Hvordan er du kommet på at købe dette grej, og hvor længe har du haft den?
      Grunden til mit køb er at det er min mors bedste redskab i jysk sandet jord. Jeg har nok haft den i al min havetid - ca. 42 år.

      Hvad bruger du den til?
      Jeg bruger den til at løsne jorden overalt i min have i kraftig fynsk lerjord.Efter regn i 2 dage – så løber jeg lige jorden igennem – inden jorden bliver stiv som en logulv!

      Hvad gør at netop dette redskab er særligt velegnet?
      Det allerbedste er, at den kan komme ind overalt imellem stauderne. Den lufter jorden og løsner ukrudtet

      Vejledende pris - og synes du prisen passer til produktet?
      Prisen er ca. 200 kr. og den er alle kronerne værd! Den skal absolut være med træskaft – metalskafter er kolde.

      Har du andet, du gerne vil fortælle om produktet?
      Glem alt om hakkejern og rive. Denne 3-tandede kultivator kan anvendes både til at bekæmpe ukrudt og til at lufte jorden. Den giver frøene masser af ilt og mulighed for at spire.

      kultivator


      DAGENS ANMELDER
      Birgit Søgaard
      Broby

      FULD FART PÅ EN FRODIG HAVE - DEL VI - FUGTIG JORDBUND

      $
      0
      0
      fugtig jordSERIE

      Måske er du så heldig, at du har en rislende kilde løbende gennem din have? Eller en sø i din baghave? Måske er din jordbund blot til den fugtige side, eller et hjørne af haven er det? Her får du tips til skønne planter, der vil trives dér. 

      TEKST: MARIANNE
      FOTO: LONE & LENE





      I forbindelse med serien "Fuld fart på en frodig have", har vi modtaget en mail fra en af vores læsere, der efterlyser planter til fugtig jord omkring åer og vandløb. Det lød både oplagt og spændende! At have en rislende kilde i sin have må være helsebringende - både i kraft af det konstante lydtæppe, der beroliger nervesystemet, fordi lyset spiller så smukt i vandoverfladen - og så fordi der er et rigt dyreliv i vandområderne. Hvis der så oven i købet er planter, der kan skabe en naturlig og blomstrende kant, kan du leve lykkeligt resten af livet. Derfor iler vi til med nogle forslag, som vi håber, du kan bruge.

      fugtig jord
      Nedenfor vil du finde et udpluk af de mest almindelige planter, der vil trives i fugtig jord. Vi har kategoriseret dem efter hvor "tæt" på vandoverfladen de står bedst - dvs. at vi starter oppe ved kanten af en å, et vandløb, en grøft, søbred el.lign., og derefter bevæger vi os længere nedad mod vandet. Mange af planterne kan du nok genkende fra din egen have, hvor de står på steder, som du måske ikke lige finder fugtige eller våde. Her er der tale om rigtigt robuste stauder, der trives i stort set al slags jord - dvs. den såkaldte "almindelige havejord", og som blot bliver kraftigere, hvis de står til den fugtige side.

      fugtig jord








      GÅ UD OG KIG
      Nogle af de nævnte planter vokser i den vilde natur, og hvis du blot ikke hamstrer, må du godt grave en enkelt plante op på offentlig jord. Er det derimod op mod privat grund, skov eller naturområde, skal du naturligvis spørge ejeren først. Og så er det i øvrigt god stil at efterlade et stykke af planten, så den kan genetablere sig, eller sørge for at sanke et sted, hvor der er mange af slagsen og så lade de fleste stå.

      Langt de fleste planteskoler og webshops er rimeligt velassorterede i planter til fugtig jord, men det er ret sjældent, at de bliver inddelt i en kategori for sig. Oftest står stauderne blot samlet ét sted, og deciderede vandplanter et andet, og det kan gøre det lidt vanskeligt at navigere. Lad os derfor få et overblik - så lover vi at kigge på vandplanterne en anden gang.

      PLANTER DER TRIVES I FUGTIG JORD:


      LET FUGTIG JORD
      MEGET FUGTIG JORD
      ·                Biskophat
      ·                Bregne
      ·                Daglilje
      ·                Drejeblomst
      ·                Duehoved
      ·               Fredløs
      ·                Fingerbøl
      ·                Hestehov
      ·                Hjerteblomst
      ·                Hosta
      ·                Lobelia
      ·                Lodden løvefod
      ·                Mor og barn
      ·                Månestråle
      ·                Stjerneskærm
      ·                Vortemælk
      ·                Ærteblomst
      ·                Astilbe
      ·                Balsamin
      ·                Iris
      ·                Kaprifolie
      ·                Kattehale
      ·                Lungeurt
      ·                Mjødurt
      ·                Pileurt
      ·                Stenbræk
      ·                Sølvlys
      ·                Tudselillje
      ·                Storkonval
      ·                Viol


          TRÆER, DER TRIVES I MEGET FUGTIG JORD
          Du skal være opmærksom på nogle ting, når du planter træer langs vandløb og søer.  For det første skal kommunen ansøges om tilladelse. For det andet, hvis det er en sø, der er tale om, er det vigtigt at du ikke planter langs sydsiden, da de så vil skygge så meget, at søen bliver kold og dermed ufrugtbar for naturligt plante- og dyreliv. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at plante træer alt for tæt på søen, da de om efteråret smider bladene i søen, og den dermed vil omdanne dem til slam, der skaber et ilttfattigt miljø, der dræber dyrelivet. Vandløb med megen gennemstrømning kan derimod godt klare flere træer.

          Det er imidlertid meget smukt, og virker ret naturligt, at have et enkelt træ her og der ved en sø eller et vandløb, og en fordel vil være, at fiskelivet får gode vilkår, da både padder og fisk ofte gemmer sig under træernes rødder. Du må derfor nøje overveje fordele og ulemper, før du tilplanter vandområder med træer.

          TRÆER TIL FUGTIG JORD:
          • Pil
          • El
          • Birk
          fugtig jord

          Glæd dig til vi fortæller om planter, der trives med rødderne helt i vand. 



          Andre artikler i serien om "Fuld fart på en frodig have":


          skyggeplanter
          DEL V - SKYGGEHAVEN
          Det er ikke alle, der har haver på solsiden. Eller altaner med sol i ret lang tid ad gangen, hvis overhovedet. I gårde og baghaver er der som regel også ret skyggefuldt. Lad os derfor finde de planter frem, der kan skabe frodighed i skyggen.


          DEL III - DUFTHAVEN
          Der tales så meget om sansehaver for tiden. Men egentlig er alle haver jo sansehaver - i den forstand at de kan sanses. Nogle haveejere gør blot mere ud af at pirre sanserne end andre. I denne udgave af "Fuld fart på en frodig have" spiler vi næseborene ud og dufter til dufthaven og alle dens fortryllende fristelser.

          den vilde have
          DEL II -  DE VILDE BEDE
          Grøftekanter og de vilde bede i haverne er blevet "in" de senere år. Det kan der være mange grunde til. Men ét er sikkert; smukke er de - og relativt nemme. Så selvom du aldrig får en have du slet ikke skal holde, så er der en del mindre arbejde, når ukrudtet nu også får lov til at pynte.

          PILEHEGN

          $
          0
          0
          pilehegn
          SERIE: PIL

          I vores serie om pil er vi nu nået til en bog, som varmt kan anbefales. Den handler primært om hegn - både de levende og de "døde". Du får her en anmeldelse af bogen, der hedder "Pilehegn".

          TEKST: LENE
          FOTO: CLAUS DALBY





          Pil er, efter min mening, ét af de skønneste naturmaterialer der findes, og utallige er de ting pil kan bruges til. Denne bog, der er skrevet af Jette Mellgren, handler om hegn i alle afskygninger og højder. Bogen starter med en kort gennemgang af pilens historie, og viser også mange forskellige fletteteknikker, både lette og svære.

          Man kan flette med frisk, levende pil, som så vil slå rod til fx et belgisk hegn, som ses på forsiden af bogen, eller man kan lære at lave de skønneste, snoede piletræer, hvor de 9 pil, man som regel bruger til disse, i løbet af årene vil vokse sammen til en stamme.

          pilehegn


          pilehegn
          Hvis man er nybegynder, og ikke til en start har mod på at kaste sig over de store flettearbejder, vises der, hvordan man blandt andet kan flette lave bedkanter med en meget enkel fletteteknik.

          Jeg er sikker på, at hvis du først kommer i gang med at flette, vil du hurtigt opdage nye muligheder for pileflet i din have. Der kan altid være brug for små hegn til at omkranse et bed, eller til brug i køkkenhaven. Hvis man er omhyggelig med at få sat stolperne rigtigt, kan det næsten ikke gå galt.



          Bogen er meget inspirerende, og der er fine vejledninger i hvordan man gør. Faconen på hegnet afgøres alene af hvordan du sætter stolperne i jorden. Du kan derfor også lave snoede hegn, der passer til dine bede.

          Hvis det skal være ekstra rustikt, kan man flette et simpelt hegn med de lidt grovere piletyper eller med hasselkæppe.

          pilehegn

          Her i det spæde forår findes bogen frem igen, og jeg sidder nu og drømmer om alle de små hegn jeg vil lave. At flette med pil er meget meditativt. Når man først har "fået det i fingrene", kan man lade tankerne flyve, mens arbejdet vokser mellem hænderne.

          pilehegn

          Hvis du ikke selv har en lille pilemark, findes der bagerst i bogen en liste over steder, hvor du kan købe pil. Du kan også gå ind på Pileforeningens hjemmeside, hvor der findes en forhandlerliste. I "Pilehegn" kan du læse en beskrivelse af nogle pilesorter og deres anvendelse, så du ved, hvad du skal gå efter, og hvis du næsten ikke kan vente med at komme i gang, er det lige nu der et det største udvalg af nyhøstet pil.

          Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men du kan måske være heldig stadigvæk at finde den i en boghandel. Ellers kan den lånes på biblioteket.


          pilehegn
          TITEL: Pilehegn
          FORFATTER: Jette Mellgren
          FOTOS: Claus Dalby
          UDGIVELSE: 2007
          SIDER: 141
          SPROG: Dansk
          FORLAG: Klematis

          MARTS I HAVEN

          $
          0
          0
          I HAVEN

          I marts er havesæsonen endelig lidt i gang. Små krokus og erantis pibler op over det hele og varsler starten på en ny havesæson, mens solsorten synger fra havens højeste træ.








          Den milde tid frister til tidlig oprydning i haven, og selvfølgelig kan man ikke vente meget længere. Forårsløgene skyder alle vegne og de skal jo gerne kunne ses, så fjern nedfaldsblade og grene, så de kommer frem i lyset. Men - vent endelig med at fjerne vinterdække ved sarte planter, da forårets pludselige kombination af vind og frost endnu kan melde sig og skade havens sarte planter.

          TRÆER, BUSKE OG KLATRERE
          • Beskæring af havens klatrere og buske - fx klematis klasse 3. (Slå altid op før du beskærer, så du er sikker på ikke at skade dine planter ved beskæring på en forkert årstid - læs evt. mere her).
          BELÆGNINGER & PLÆNE
          • Riv plænen med en løvrive for at fjerne grene, visne blade og mos samt småsten, der er kommet op til overfladen i løbet af vinteren.
          • Giv evt. en topdressing, når sneen er af haven og frosten har givet slip. Topdressing anvendes hvis plænen har behov for lidt fornyelse eller opretning.
          BUSKE & PRYDBEDE
          • Hækken kan klippes, hvis man ikke har nået det i efteråret eller vinteren.
          • Lugning af flerårigt ukrudt så snart det pibler op af jorden.
          • Topdressing til bedene - gerne kompost eller en god jordblanding.
          • Flyt evt. rundt på de selvsåede, fx digitalis. (Se her, hvordan du genkender de to-årige)
          • Flyt roser, hvis behov. 
          • Bind roser ned.
          • Start forspiring af dahlia.
          KØKKENHAVE
          • Hvis vejret er lunt, kan man rydde op i køkkenhaven, evt. vende det øverste jordlag  og så nogle af de første urter.
          • Forkultiver inde eller ude under glas.
          DRIVHUSET
          • Vask ned, hvis det ikke gjort endnu. 
          • Ryd op og gør klar til ny sæson.
          • Hvis du planter direkte i jord i drivhuset, er det en god idé at udskifte øverste jordlag.
          DYR I HAVEN
          • Fortsæt din fodring af fuglene lidt endnu.
          • Rens redekasser.
          OG SÅ ER DER JO LIGE...
          • Vedligeholdelse af haveredskaber- slibe og give olie.
          • Rens havedam/bassin
          • Fej belægninger og ryd op efter vinteren.
          • Læg det sammenrevne materiale fra græsplæne og bede på komposten. Omstik komposten hvis vejret er til det, så det nye materiale kommer ned i bunken.

          Har du brug for én af artiklerne i denne serie om månedens gøremål over året, kan du altid finde tilbage til dem ved at klikke her eller på ikonet "HAVEKALENDER" i højre sidepanel. Derved kommer du til en oversigt, der viser alle årets måneder.

          God fornøjelse i haven!

          SANSEHAVEN I HUNE

          $
          0
          0
          SERIE: HAVEN I HUNE

          Alle haver er sanselige, men nogle haver er så stimulerende for vores sansesystem, at de overgår andre og samtidig sætter sig i hukommelsen som en lille varm lykkedråbe, lige til at tage frem af mindernes store hav. Sådan en have er Haven i Hune - tag med på sansetur i Vendsyssel.


          TEKST & FOTO: MARIANNE




          Der er mange grunde til, at en have, som Anne Just og Claus Bonderups have i Hune, har sat sig fast i mit system. Det gør den jo nok i alle mennesker, der har besøgt den, men den dag jeg besøgte haven første gang var helt særlig. Jeg var af sted med min veninde Bine, og vi var begge fulde af forventning.  

          Det er morsomt, at når man er forventningsfuld, så er det som om ens sansesystem er opspilet til det yderste og man bare oplever hele sin omverden forstærket faktor 10. Derfor er selve turen fra parkeringspladsen og hen til haven også en temmelig besynderlig oplevelse. Jeg ved jo, at noget helt exceptionelt ligger lige rundt om hjørnet og venter på mig, men hvis det ikke var for det skilt der står ved indgangen til stisystemet på vejen derhen, så ville jeg tro, vi var på afveje.

          Haven i Hune ligger nemlig midt imellem flade, sandede og helt almindelige rare parcelhusgrunde med den type sparsomme, halvforblæste beplantning, der nu er kendetegnende for egnene omkring Vesterhavet. Men fra det sekund vi nærmer os begynder forvandlingen.


          Man går faktisk forbi den gule have, inden man kommer ind i receptionen for at købe sine billetter. Og selvom jeg var forhippet på netop en billet, så var jeg svær at rive væk fra det syn. Jeg blev pludselig som et lille barn, der ikke ville gå forbi en slikbutik.Og selvom farven gul er en krævende farve i en almindelig dansk gennemsnitshave, og for mange haveejere gør helt ondt i øjnene, har farven aldrig generet mig. Blot synes jeg, at dens placering kræver omtanke. Når jeg så ser den her - kun sammen med grøn og i alle mulige former, højder og teksturer, så er den farve intet mindre end fortryllende. Det er som om solens stråler skinner nede fra haven og op imod én. Som om man kommer til at få øje på alle de gullige toner, der også findes i de grønne blade. Uhmmmm - her ville jeg kunne sidde hele dagen. Det er ekstremt elegant!

          AT MÆRKE EN HAVE
          Tv. Hosta 'Francis Willius'. Th. buksbom, thuja samt en "hule" af indtørrede vinstokke.
          Nu findes der jo forskellige tilgange til, hvordan vi oplever, indlærer og sanser - hvordan vores primære, så at sige "indadgående", kommunikationssystem fungerer. Det har mange af os stiftet bekendtskab med i vores liv, på et kursus, i TV eller radio, i en fagbog el. lign. Altså det, at nogen mennesker primært sanser gennem synet, og går op i, hvordan farver, linjer og former spiller sammen. Andre gør det primært via hørelsen, hvor lydene og ordene udgør en afgørende faktor i forhold til oplevelsen. Atter andre gør det hovedsageligt via følesansen, både den indre og den ydre, og kan ligesom ikke "se" uden også at røre ved tingene. Naturligvis sanser vi alle med alle vores sanser samtidig, hvis vi er heldige at vores hjerner og sansesystemer er intakte, men der er altså én af dem, der fungerer kraftigere og kaldes vores "leadsystem".

          Når man er i Haven i Hune bliver alle sanser skærpede, men for både Bine og HAVEFOLKETs "udsendte", var det tydeligt at følesansen var meget fremtrædende for os begge. Og heldigvis er dette et levende "museum", hvor vi gerne må røre lidt. Det gør vi så, og det tager tid. Vi iagttager, går lidt, stopper op, sanser og snakker faktisk ikke ret meget. Yderst sjældent når det gælder snakkesalige kvindfolk med samme hobby, men det siger nok lidt om, hvor mange sanser, der er i gang - på én gang.

          Vi går tre-fem skridt ad gangen, og det varer ikke længe før vi igen falder i staver - denne gang over oreganos evne til både at skabe duft, tiltrække flimrende og svirrende insekter og sommerfugle, og så danne skyer af bittesmå rosa blomsterklaser, der fylder godt i bedene. Må huskes!

          På et tidspunkt kommer vi ligefrem til at skabe kø til den smalle sti hen til broen over dammen med keramikkuglerne. Bine fortæller at hun har set en TV-udsendelse, som handlede om en kvinde, der skabte nogle keramikkugler, der blev lagt ud i Vesterhavet. Synet af brændingen, der hvisler hen over disse smukke, særegne kugler, ser Bine stadig for sig, og nu står vi her lige ved siden af dem. Hun må lige ned og røre. Giver dem en "trille", så de drejer rundt om deres egen akse. Det skaber en mindre ring, der bliver til flere ringe i vandet, og andemaden ligger og vipper og glimter omkring dem.

          Der opstår ligesom et "hul" i tiden, en boble, hvor magien udelukker alle andre lyde, mennesker og mylder. Netop det at dammen ikke er blevet "støvsuget" for slam, andemad og vækster gør, at øjet ikke kan se det hele, men at man hele tiden aner dybder i flere lag. Måske er det utilsigtet, men solens stråler glimter i glasuren på kuglerne. De blinker til hinanden, og det samme gør Bine og jeg, mens vi langsomt bevæger os videre, næsten uden at ænse den kø af folk, der tripper bag os. At forlade det lille "hul i tiden" er hverken sørgeligt eller mærkeligt, for straks optages vi af nye stimuli, der taler til både synet og vores følelser. Musikken af fugleliv og insekter har lagt sig som et omsorgsfuldt lydtæppe bag os.





          EN MUSIKALSK FORTÆLLING I FARVER
          Det er på ingen måde muligt at komme rundt om alt det, der er at sanse i Haven i Hune. Selv ikke, hvis vi filmede eller skrev en tommetyk bog. Naturen, og særligt den, der findes kultiveret i Anne Just og Claus Bonderups have, er vitterlig helt ubeskrivelig. Når vi alligevel giver os i kast med det, er det fordi selv små udpluk har været oplevet som magiske og giver et indtryk af, hvilken genialitet, man kan "læse" ud af havens indretning, design og beplantning. Det er den, vi gerne vil give videre her.



          Anne Just var jo bl.a. blomstermaler, og det var hendes og Claus´ ambition at skabe en have, der dels udgjorde motiver for Anne, når hun malede, og dels blev til "levende billeder". Og levende billeder de kan også fortælle historier. Synge sange. Tag nu disse blå storblomstrende katteurt, Nepeta grandiflora, der skaber en sky i baggrunden mellem stængerne af et jernstativ og samtidig - og netop derfor - giver en let og flyvsk kontrast både i farve og form til de dybt brune Aeonium 'Schwarzkopf'. Mon du kan høre det? Den harmoni lyder da helt himmelsk, gør den ikke?

          Storblomstrende katteurt, Nepeta grandiflora danner baggrund for de dybt brune parasollignende
           Aeonium 'Schwarzkopf'

          Tv. den røde kvan, Angelica purpurea 'Vicars mead'
          KONTRASTER
          Jeppe Urban, Haven i Hunes "vitalitator" har fortalt at haven helt bevidst rummer både det levende og det døde, det smukke og det mærkelige, det skæve, skøre og det stramme. Ja, og jeg fristes til at sige, at der er utallige flere "modpoler" og kontraster, hvis man ser ordentligt efter, At finde på at sætte en pilekugle i en frønnet potte er enkelt, men giver alligevel en fornemmelse af, at den vil noget mere. Særligt, når den er placeret på et bord for sig. Så taler den til os. Beder os om at stoppe op og lytte, hvilket vi naturligvis gør.

          Af en eller anden grund er der endnu mere at falde i staver over, end hvis vi havde mødt lidt mos på en sten på en almindelig gåtur i skoven. Uanset at den ville være lige så smuk. Dér ville vi ikke have været opmærksomme på alle detaljerne. Men nu! Nu finder vi eventyr alle vegne. I stenene, på stenene, oppe og nede, bagved og foran. Og sådan bliver det faktisk ved.




          Bine er umådelig interesseret i planters opbygning og overlevelsesstrategier, og af samme grund stikker hun næsen helt hen i planterne for at aflure om frøene sidder, så de springer fra planten (som på balsamin fx), om de sidder samlet og drysser ud gennem gitre (som fx på valmuer), eller om de er store og tunge, så de triller hen ad jorden, når de frigøres fra planten. Som hun siger: "Det er jo lidt som en krimi eller en gåde. Hvordan gør de lige dette her? Hvad er hemmeligheden?"

          Tv. er 5 potter med planten 'Bowiea Volubilis'.


          Og vi møder jo mange sære planter - 5 levende, grønne fodbolde ligger i hver sin potte. En sær dusk vokser op af dem. Er det hvidkål med en asparges stukket ned i midten? Det er da gak. Men spændende, og vi tænker det samme: "Sådan en må jeg eje". Efter at have spurgt Jeppe Urban om det, siger han: "Det er nogle af mine faste følgesvende. De har været med mig både i Holland og i Berlin. Nu står de her og gør sig til. De hedder Bowiea Volubilis, og kan endnu kun købes meget få steder. Jeg var heldig at finde dem i Botanisk Haves butik i København".

          PÅ ET ÅKANDEBLAD
          Vi nikker til hinanden, inden vi fanges af synet af alle de blomstrende åkander - eller deres eventyrlige navn, nøkkeroserne. Også de giver et indtryk af, at der er mere end hvad øjet lige ser. Man kan følge deres tykke stilke langt ned under vandoverfladen og her og der få øje på smukke, aflange knopper, der baner sig vej op til vandoverfladen. Dette er et sindbillede, der overgår det meste og giver beskueren en optimistisk tro på, at der altid vil være en vej op i lyset. Samtidig betages vi af forfaldet i nogle af bladene, og glædes over, at haven ikke er så trimmet, at det kommer til at ligne et glansbillede. For sådan er der jo ingenting der er i det virkelige liv. Denne gang er det Bine, der ikke er til at rive væk.



          FASTHOLD NYDELSEN
          Imens drejer jeg rundt og finder andre detaljer, der spiller sammen med den farveintensitet sådanne nøkkeroser har. Kaprifolien - min absolutte yndlingsplante fx. Den leger også med farverne pink, cyklamen, rosa, bleggul og sart grøn. Uhhhh, det er næsten ikke til at bære. Jeg fastholder intensiteten ved at holde mig selv hårdt om håndleddet, og tænker at disse farver, denne duft, disse lyde, denne følelse af dyb ydmyghed overfor naturens vidundere, den vil være guld værd at kunne gemme til en grå, regnfuld og stormomsust vinterdag.

          Kaprifolien 'Lonicera X Americana'



          OVERRASKELSE
          I den store have foran Claus Bonderups bolig er der endnu et bassin med rosa nøkkeroser. Her har Jeppe sat de dejligste krukker beplantet med græsser og skønne, blå nuancer. Egentlig er jeg overhovedet ikke til rosa og blå - slet ikke bleg lyseblå/lilla og sart rosa. Der er simpelthen for meget Babysam og barnedåbsservietter over de farver sammen. Ikke at der er spor i vejen med babyer eller barnedåb, tværtimod, men de farvekonnotationer er bare lidt svære at skille sig af med. Her i haven virker det imidlertid storslået. Jeg aner ikke hvorfor. Det gør det bare, må jeg konstatere, og glad i sjælen over at kunne give slip på endnu en "fordom", hvad angår plantesammensætninger, går vi videre.

          KIG OP
          Man skal huske at kigge op, når man besøger Haven i Hune. Og ned - ikke mindst. Ned kigger de fleste havefolk, op kigger vi sjældnere, selvom vi jo godt ved, at himlen er det smukkeste spejl. Vores baggrund til alting. Måske - går jeg og overvejer - skal min næste havereportage fra Haven i Hune være haven set fra neden. Ja, det er nu besluttet. Indtil da må vi nøjes med enkelte fotos fra frøens perspektiv - og det er jo ekstra nemt, når klatreplanterne har noget højt at vokse op ad.Og det har de til mangefold her i Hune, hvilket jo også er fuldstændigt gennemtænkt og planlagt. Noget vi faktisk godt kan gøre meget mere ud af i vores private haver!

          Tv. Clematis 'Jackmanii' og th. mellem bregnerne: 
          Oxalis triangularis 'Aga'.


          Her er virkelig mange planter, der på den ene eller anden måde "taler sammen". Lyt fx til hvad klematis 'Jackmanii' siger til det dybrødlilla løv fra oxalis. Eller hvad prydfenniklerne hvisker til den blå, blå sensommerhimmel, sådan som den kun kan se ud, når vi er så tæt på havet? 

          STIER OG FORSVINDINGSNUMRE
          Der er gudskelov rigtigt mange stier rundt i Haven i Hune. Anne Just sagde engang, at den eneste virkelige fordel ved at anlægge en have så nær Vesterhavet er, at man ikke behøver at køre en masse grus ind til anlæggelsen af stisystemerne. Så det er på Hunes sand vi går - de steder, hvor der ikke er lagt chaussesten og pigsten enten på "gammeldaws" manér eller i sirlige mønstre.

          MUSIK FOR SJÆLEN
          Nogle gange kan man blive helt sanseberuset. Den mulighed er der virkelig i Haven i Hune, og jeg bliver pludselig klar over, at jeg vist må "reloade", hvis jeg skal kunne "tage mere ind" og nyde ordentligt igennem. Det er jo for en "kjøwenhavner" ikke et sted, man lige kommer forbi hver, hver anden dag, og så vil man nødigt gå glip af noget. Vi sætter os derfor lidt og vegeterer - eller hvad det nu hedder- på nudansk, når man tømmer hjernen, finder helt ned i sine egne rødder og indfanger lidt af den universelle næring.

          Trædebregne med en selvsået lille hornviol med "glimmer" af græs, hvis frø blinker i solen.
          Efter nogen tid opdager vi  en svag klang fra bratsch, klaver og violin. Lydene vækker os og lokker os til, og vi finder en bænk skjult i en bakke lige foran "værkstedet", det jeg - hvis jeg ikke vidste bedre - ville kalde atelieret. Her er der lykkeligvis netop startet en koncert. At sidde omgivet af bede, der skråner opad og omringer os, fulde af levende, sitrende, frodige beplantninger, at mærke al den varme og bevægende mildhed, er en ren lise for sjælen. Besøgende fra haven myldrer langsomt til, men vi ænser det næsten ikke. Sidder bare og sidder - midt i en hel masse nydelse.

          IAGTTAGELSE OG GENKENDELSE
          Når man sådan sidder stille i længere tid ad gangen, og ellers går stille rundt, mens man lytter, lægger man pludselig mærke til ting, der måske ellers var gået forbi éns opmærksomhed. Musik kan virkelig gøre noget helt exceptionelt for ens sansesystem. Detaljerne står klart for øjet, farverne brænder sig fast på nethinden, og formerne bliver lettere genkendt i forskellig variation. Når man et øjeblik bliver fascineret af fx terracottafarven, finder man den alle vegne. Eller betages man af de efeubevoksede træer og hushjørner, glider blikket pludselig rundt af sig selv og opdager flere og flere. Lidt som når man er nygravid og pludselig ser barnevogne og babyer alle vegne. Eller har købt ny bil, så dukker netop dét mærke, der nu står i indkørslen, også konstant op på gader og stræder. Sådan må vores hjerner og sanser være indrettet. Ret så smart, går jeg og tænker. Måske er det en reminiscens fra dengang, for nogle millioner år siden, da vi var samlere og jægere og familiens overlevelse beroede på, at vi kunne nedlægge nok duer eller kaniner, finde nok nødder, rødder, bær og helbredende urter.



          TRYGHED
          Der er mange kuperede bede, der omgiver stierne. Og det har en særlig grund. Som det vil være mange bekendt, blev der i sin tid, da haven blev anlagt, kørt vognlæs på vognlæs jord på, så planterne kunne trives. Det gør, at haven har utroligt mange niveauer. Ikke alene kan vi gå og føle os næsten "forsvundne" nede på stierne med lianlignende, hængende planter dinglende ned fra både træer og buer. Vi oplever os også omgivet af ro og natur. Næsten som - men bedre end - en kyse, et sjal, et varmt skind, der er trukket omkring os og giver læ, varme, ro og tryghed. Guf for folk, der sanser primært med deres følelser. Guf for et fortravlet menneske, guf for vores hjerner, der på det ubevidste plan stadig tror, at en sabeltiger eller en Tyrannosaurus Rex kan finde på at overfalde os på savannen. Nej, her er tryghed. Her er virkelig fred og ingen fare.


          NY VINKLING
          I hjørnerne af mange af haverummene er der etableret plateauer, hvor man kan kravle op og sætte sig og nyde haverummet fra en helt anden vinkel. Det gør også noget ved vores måde at sanse haven på. At løfte sig - at få nye vinkler på alt det, vi netop har gået og fundet som det optimale, viser os på et andet plan, at verden er multidimensionel, og at det altid vil give nye oplevelser at se den (eller alt muligt) fra nye sider - andre end dem, vi "plejer".

          Alene det faktum gør, at Haven i Hune aldrig bliver helt den samme oplevelse - end ikke for de personer, der betræder stierne til daglig året rundt. Det er ligesom vores egne haver, der hele tiden byder på noget nyt. At Haven i Hune nu er blevet "udstyret" med en landskabsarkitekt og dekoratør, hvis fornemmeste opgave er at skabe liv og forandring, så alligevel det trygge i det genkendelige bliver fastholdt, det gør blot, at vi kan glæde os mangefold til at besøge haven den næste perlerække af år frem i tiden. Stadig med skærpede sanser og nye vinkler, og den intense, vibrerende, livfulde, smukke ånd, der altid vil hvile over haven.

          Har du lyst til at læse mere om Haven i Hune, så kan du let klikke dig videre til artiklen "Haven i Hune - et eventyrland".

          POSTKORT FRA KRAPPERUP SLOT

          $
          0
          0
          POSTKORT

          Den sidste dag i august tager vi østpå til Skåne. Turen er planlagt på forhånd - vi skal til Kullen, men der bliver alligevel tid til et lille besøg på Krapperup Slot.


          TEKST & FOTO: LENE





          Det er ikke første gang vi tager på weekend til Sverige, og det er bestemt heller ikke sidste gang. Sverige er et utroligt smukt land - med en dejlig natur! Det har vi selvfølgelig også i Danmark, men når man bor i Østdanmark, er det så nemt lige at smutte over broen. Målet med turen er Kullen, hvor jeg ikke har været siden jeg var teenager, så nu er det vist på tide med et nyt besøg.

          På vej op langs kysten til Kullen kører vi forbi Krapperup Slot. Der bliver kastet lange blikke, men vi beslutter at tage derind senere på dagen, hvis vi kan nå det. Derfor kører vi videre til Mölle, en lille idyllisk by, der ligger i et bakket terræn helt ud til vandet.


          Vi går en tur på havnen og i byen, hvor vi finder et dejligt sted at spise frokost. I forbindelse med cafeen, hvor vi sidder under de næsten modne vindruer, ligger Mölle Krukmakeri. Begge steder er bestemt et besøg værd.



          Efter en lang og strabadserende klatretur på klipperne ved Kullen kører vi tilbage til Krapperup Slot.




          Krapperup Slot er opført i midten af 1300-tallet, og var dengang en klassisk borg med ringmur, voldgrav og et højt forsvarstårn, som dog blev revet ned i slutningen af 1600-tallet. Slotten har været i mange slægters eje, og den sidste slægt var Gyllenstierne, hvor en tidlig slægtning var en fremragende botaniker og zoolog. I 1967 overlod Gustav Gyllenstierne slottet og godsets 2750 hektar til Gyllenstierne-Krapperup stiftelsen. De syvtakkede kristtornstjerner på facaden er Gyldenstierneslægtens våbenskjold, og de blev tilføjet i begyndelsen af 1600-tallet.

          Lige nord for slottet ligger en rosenhave, og i tilknytning hertil er der kæmpebede med rhododendron. Der er masser af formklippede buksbom i faconer, som jeg aldrig har set før, og et område med lave formklippede hække - også af buksbom.


          Langs voldgraven og op ad bygninger og hegn er der store, flotte staudebede.





          I bunden af parken er der en guldfiskedam med kinesisk-inspirerede broer. Området har en lidt jungleagtig karakter, og her er masser af fugleliv. Tæt ved vejen er der også en fugledam.



          Nogle af avlsbygningerne huser nu kunstgalleri og teater, og der er også et lille museum. I gårdens tidligere værksted er der café og en lille butik for de besøgende.

          Krapperup Slot er bestemt et sted jeg kan anbefale at besøge. Vi var der kun godt en time, inden vi skulle videre, men når vi kommer på de kanter igen, vil jeg sætte mange flere timer af til besøget. Krapperup Slot er åben året rundt, og du kan læse mere her.

          Jeg bliver altså lige nødt til at vise jer lidt billeder fra et besøg dagen efter. Vi kørte til den lille by Skäret, der ligger ved vandet på den modsatte side. Her ligger Flickorna Lundgren - et sted der nærmest er "verdensberømt". Her kan man  bl.a. "fika", og vi fik den største rejemad jeg nogensinde har spist.

          Der er et skønt "orangeri", hvor man kan indtage sin "fika", hvis vejret ikke tillader udendørs servering - og så er der en skøn staudehave.







          HER ER VI
          Krapperup Slot
          Krapperups Kyrkoväg 13, 263 76 Nyhamnsläge, Sverige

          Flickorna Lundgren


          Skäretvägen 19, Skäret, Sverige

          GÆSTEANMELDELSE AF KOMPOSTSPANDEN

          $
          0
          0
          GÆSTEANMELDELSE

          Vi har opfordret jer læsere til at anmelde "godt grej". Kirstine tog udfordringen op og skrev til os om sin kompostspand.

          TEKST & FOTO: KIRSTINE THOMASEN





          Kirstine har valgt at anmelde sin kompostspand. Har du selv erfaringer med denne kompostspand, må du meget gerne også give din mening til kende i kommentarerne.


          Hvad hedder redskabet og hvem er producent?
          Kompostspand fra ECO af rustfrit stål og med kulfilter i låget.

          Hvordan er du kommet på at købe dette grej?
          Min kæreste og jeg deler tiden mellem en lille lejlighed og vores dejlige kolonihave. I kolonihaven komposterer vi både haveaffald og køkkenaffald, mens køkkenaffaldet fra lejligheden indtil for nylig bare røg i det almindelige skrald. Men det føltes forkert, når nu gødningen er hårdt tiltrængt i haven, og vi vil også gerne reducere mængden af skrald en smule.

          Hvor længe har du haft den (cirka)?
          En måneds tid.

          Hvad bruger du den til?
          Kartoffelskræller, tefiltre, æggebakker, bananer der er blevet sorte.

          Hvad gør at netop dette redskab er særligt velegnet?
          Kulfiltret gør, at vi slipper for en ildelugtende kompost inden døre. Og det virker, for den lugter vitterligt ikke! Og så er designet ret fint.

          Vejledende pris - og synes du prisen passer til produktet?
          Jeg gav 375,00 kr. på nettet, hvilket er en smule dyrt for en lille spand. Til gengæld er den mere rummelig, end den umiddelbart ser ud til, lugter ikke og ser pæn ud i køkkenet. Et eneste lille minus er, at indsatsen i låget, der holder kulfiltret, er lidt løs i det. Kompostspanden er ca. 30 cm høj.

          Har du andet, du gerne vil fortælle om produktet?
          Anbefales!





          DAGENS ANMELDER
          Kirstine Thomasen
          København

          Du kan læse mere om Kirstine på hendes blog plantesmilet.

          KÆKKE KROKUS I BYBILLEDET

          $
          0
          0
          BYRUM

          Hvert forår dukker de små krokus op i bybilledet i mange danske byer. Også i Skanderborg er rabatter og pladser fyldt med den lille forårsbebuder.

          TEKST & FOTO: LONE






          Smukt ser det ud, når tusindvis af små gule og lysegule krokus lægger de gule prikker ud over græsarealerne. 


          Især i år, hvor græsset har fået lov til at få kraft af solen, før de små krokus dukker op, kan man virkelig nyde synet. Ja, undskyld den nu kommende kritik - men jeg finder ikke at gule krokus indgår i nogen særlig yndig harmoni med bleget græs, der endnu ikke har fået samlet kræfter efter vinteren. Men sådan er det heldigvis ikke i år. 

          Og det er slet ikke til at få øjnene fra alle de fine ballerinaer, der kæmper om solens gunst.



          Mon ikke også der er krokus i store flokke i park eller grønne områder i nærheden af dig? Har du allerede været helt henne og helt nede i øjenhøjde med den lille blomst og bare nyde synet? Det er bestemt en lille pause værd.

          Læs evt. mere om krokus.

          LÆSER DU ENGELSKE HAVEBØGER?

          $
          0
          0
          PLANTER

          ... eller måske ser du klip fra YouTube med engelske Carol Klein og Monty Don? Måske kender du allerede en masse engelske blomsternavne? Måske undrer du dig hver gang og glemmer så at slå det op bagefter? Vi tager hul på "haveengelsk for uøvede".

          TEKST & FOTO: LONE




          England er et fantastisk haveland, og derfor er vi rigtig mange havefolk, der vender næsen den vej. Og så kan det altså give god mening at kunne nogle håndfulde af de mest brugte engelske plantenavne. I denne artikel stiller vi skarpt på nogle af de velkendte blomster. Senere i sæsonen planlægger vi at kigge på krydderurter, grøntsager, træer mv. Scroll langsomt nedad og gæt evt. med, før du læser det engelske navn under billedet. Du kender garanteret flere navne, end du tror.


          VINTERGÆK

          Den lille, hvide klokke, der varsler om forårets komme og er en hyppig ledsager i gækkebrevene op til påske. 

          Snowdrop

          PERLEHYACINTER
          De fine, små klynger af perler, der fås i et hav af nuancer og både pynter i forårshaven og i vinduerne sidst på vinteren, når haveglade mennesker længes efter rigtigt forår.
          Grape hyacinths

          HORNVIOL
          De ligner stedmoder og er i disse år en super populær krukkeplante i forårshaven - og passer du på dem i halvskyggen kan de sprede glæde i haven langt ind i sommeren.



          Pansy eller horned pansy


          SOLHAT
          Solhatten har vel den form der allermest ligner barnets blomstertegning - symbolet for blomst. Solhatten er yndlingen i de moderne prærielignende bede, som nabo til fx græsser.
          Coneflower


          TUSINDFRYD

          Kig ned og du får øje på de små hvide og gule bellis. Hvad mon de hedder på engelsk?

          Lawn daisy


          VALMUE
          En flygtig, men stor fornøjelse i haven er valmuerne. De springer ud og ligner en million i de uger, hvor de farvelægger hele haven i netop deres kulør med de fine, tynde kronblade.
          Poppy


          MORGENFRUE
          En favorit i køkkenhaven som kantplante, beskytter og drys til salaten - det er hvad morgenfruen er. At den også har helende egenskaber er ikke ukendt. Men hvad er mon dens engelske navn?

          Marigold



          SOLSIKKE
          Den etårige gule solstråle, der også er velkendt fra de imponerende solsikkemarker i Middelhavslandene. Stolt står den hele sommeren og spreder varme i haven. De gule solsikker er et hit i både køkken- og prydhave. Ikke mindst for småfuglene når frøene modnes i efteråret.

          Sunflower


          FINGERBØL
          En rigtig cottagehaveplante. Skal du have romantik i haven på engelsk manér, kommer du ikke uden om fingerbøl. Men hvad mon de hedder i havelandet?

          Foxgloves eller lady's glove


          PRIMULA
          En sejlivet dame der dukker op år efter år - og gerne under ugunstige forhold i forårets kulde. Den kan deles og deles, så du snart har dem alle vegne. Også meget yndige i engarealer, hvor de spreder sig ved frø.

          Primrose 


          STOKROSE
          En solitær i Danmarks gamle bydele. Her finder du dem voksende i de toppede brosten med de gamle huse i ryggen. Også i prydhaven gør den lykke med sine imponerende højder og lange blomstring.

          Hollyhock

          ÅKANDE
          Vandoverfladens darling. Den smukke plante med runde blade - og ikke mindst smukke blomster - kendt fra mange eventyr.
          Waterlily


          Mon du gættede dem alle? 

          TEMA: KØKKENHAVEN

          $
          0
          0
          MÅNEDENS LEDER

          Man skal jo faktisk ikke have ret meget jord for at kunne dyrke bare en lille smule, der kan spises. Det kan være du blot har en lille baghave, en altankasse eller en terrasse med et par højbede, og hvis du er effektiv i din dyrkning, kan du faktisk få plads til meget på blot lidt plads.

          Udgangspunktet er at være god ved jorden og give den noget igen, tilsvarende det du høster af den. 



          I dag byder vi dig velkommen indenfor i vores dugfriske e-magasin, HAVEFOLKETs forårsmagasin, hvor vi byder på viden og inspiration til indretning og dyrkning af køkkenhaven.

          Udover selv at have sat ord og billeder på emnet, har vi også fået råd fra nogle af HAVEFOLKETs havevenner - Sølva Falgren og Jens Juhl - der er eksperter i den økologiske dyrkning, og som deler ud af deres viden om blandingskulturer.

          Her i blogmagasinet vil vi desuden henover marts måned supplere med mere lettilgængelig information om den spiselige have. Uanset om du er selvforsynende med grønt hele året, eller om du som så mange andre blot nyder dine afgrøder direkte fra køkkenhaven, mens de er helt friske, så har vi fundet emner frem, som vi håber, du vil finde interessante.

          Vi vil her i marts også introducere en ny gæsteblogger og haveven: Birgitte Sværke Pedersen. Birgitte skriver til dagligt på sin meget stemningsfyldte blog "En landliggers dagbog", og mon ikke mange af vores læsere kender hende derfra allerede? Hun vil i denne havesæson ind imellem skrive på HAVEFOLKET om det at være inkarneret havemenneske i en sommerhushave. I denne måned lægger hun ud med en beretning fra køkkenhaven. Vi er så glade for at have Birgitte med på holdet, og vi håber, at I alle tager rigtig godt imod hende.

          Som altid håber vi også, at du som læser - uanset om du er ny i haven eller erfarent havemenneske - vil give dine meninger og erfaringer til kende. Du er med dine kommentarer dag for dag med til at bygge dette havemagasin til det det er - en udveksling af erfaringer havemennesker imellem.

          Men først - sæt dig godt til rette og klik så på magasinet her til venstre. Om det bare er for et lille smugkig eller om du har tid til at blive siddende og læse med, så håber vi på, at du lige kigger ind og ser hvad vi har brugt de sidste par måneder på at forberede til dig. Og ja, der er også lækre havebilleder til dig, der slet ikke har lyst til at dyrke køkkenhaven, for køkkenhaver kan jo også have æstetisk værdi!

          Velkommen indenfor i den spiselige have!



          Månedens kommende artikler om KØKKENHAVEN:


          HUMULUS LUPULUS
          Humle er en afsindig smuk og grokraftig plante, der under optimale forhold kan vokse mellem 6 og 8 meter på en sæson. Vi behøver ikke at brygge vores egen øl for at have den i vores køkkenhaver - den kan også spises.

          EKSEMPEL PÅ EN KØKKENHAVE
          Skal du i gang med at anlægge et nyt rum til køkkenhave? Vi har lavet et forslag til, hvordan en køkkenhave med højbede kunne se ud. Kig med og få inspiration til din egen tegning.


          KØKKENHAVEN I SOMMERHUSET   GÆSTESKRIBENT
          Alle kan opleve køkkenhavens velsignelser i sommerhuset. Selv den som synes, at en sommerhushave udelukkende består af en græsplæne med nogle buske og træer. Der skal i virkeligheden en meget lille indsats til. Men pas på. Du kan hurtigt gå hen og blive bidt af din weekendkøkkenhave.

          HAVEMERIAN
          Som tilhænger af det italienske køkken synes jeg, at merian er en uundværlig del af urtehaven. Den har lige præcis den smag, vi kender så godt fra de italienske klassikere.

          PERSILLE
          Den har en fast plads i rigtig mange køkkenhaver på vores breddegrader, og det er slet ikke uden grund, for persille er en uundværlig del af det nordiske køkken.


          DROP ÅRLIG GENNEMGRAVNING OG FRÆSNING
          Mange myter overlever i haveverdenen, og én af dem er, at man skal gennemgrave og/eller fræse sin køkkenhave inden såning. Hør her, hvorfor du godt kan springe det led over.



          NY BOG OM HØJBEDE  NYHED
          Vi er mange, der sværger til dyrkning i højbede. Nina Ewald har skrevet en helt ny bog om emnet. Bogen udkommer i marts, og vi anmelder den, så snart vi får den i hånden.



          DRIV PURLØG INDENFOR 
          Det første grønne drys fra egen have er i særklasse og helt noget for sig. Grav derfor en klump af dine purløg op fra havens bede og pot dem op. Så har du dejligt grønt at klippe af fra køkkenbordet til din æggemad.



          GÆSTESKRIBENT
           

          Læs eller genlæs også:

          frilandstomater
          TOMATER PÅ FRILAND
          Bare fordi man ikke har et drivhus, skal man ikke snyde sig selv for tomater i haven.
          Dyrk dem på friland!

          solbær
          SOLBÆR - HÆLD DEM PÅ FLASKE
          De sorte bær med den dybe smag. En gang var de stort set kun kendt som marmelade sammen med friturestegt camembertost, men du kan få stor nydelse ud af at hælde solbær på flaske. Se her hvordan. Her er både opskrift på likør og på te.

          køkkenhaven, kartofler
          JORDENS GULD - ASPARGESKARTOFLER
          Til jul, når det skal være rigtig fint, køber vi aspargeskartofler i store mængder. Derfor - da min mand holdt på at vi skulle have et kartoffelstykke - valgte vi aspargeskartoflen. Det har vi overhovedet ikke fortrudt!



          Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.



          KØKKENHAVEN I SOMMERHUSET

          $
          0
          0
          SOMMERHUSHAVEN

          Alle kan opleve køkkenhavens velsignelser i sommerhuset. Selv den som synes, at en sommerhushave udelukkende består af en græsplæne med nogle buske og træer. Der skal i virkeligheden en meget lille indsats til. Men pas på. Du kan hurtigt gå hen og blive bidt af din weekendkøkkenhave.

          TEKST & FOTO: BIRGITTE SVÆRKE



          Det er nemlig en meget stor glæde at have en køkkenhave. Efter min mening findes der ikke noget bedre end at gå ud i haven og hente frugt og grøntsager. Plukke salat til aftenens grillret. Grave kartofler op, og opleve at skrællen smutter under fingeren. Eller at spise et rødt og saftigt jordbær på vej gennem haven. Heller ikke selvom det kun er i weekender og ferier.

          Hvis du tager i sommerhuset for at slappe af og elsker din græsplæne, så nøjes med at skifte nogle buske og træer ud. Sæt frugtbuske ind imellem de andre buske. Plant et æble- eller blommetræ i stedet for birken. Spis bær og frugter, når du går en tur i haven og lad fuglene spise resten.

          Bliver du træt af at ligge i hængekøjen hele weekenden, så er det værd at tænke på at udvide frugthaven med lidt grøntsager. Det mindst tidskrævende er kartofler og løg. Hvis du lægger kartofler under sort plastik, så behøver du ikke at hyppe dem. Løg lægger du som vinterstikløg om efteråret. Så har du små løg til grillen allerede i juni. Dæk med tang. Det holder ukrudtet nede og gøder. Måske har du også lyst til at spise lidt ærter, når du går rundt i haven? Eller have lidt salat til middagsbordet? En køkkenhave i sommerhuset behøver ikke at være stor. I er der jo kun i weekenden og ferien. Og den kan sagtens være rent lystbetonet. Altså en have, som kun lige har nok afgrøder til, at I kan spise af dem, når I går tur i haven. Sådan startede vores køkkenhave, men vi blev ret hurtigt bidt af det.


          Det viser sig nemlig at være en sand glæde at hente grøntsager i haven. Især i sommerferien. Vores indkøb i supermarkedet begrænser sig, og turene ind til byen er blevet færre. Det giver os mere tid i haven. Med lidt kød i fryseren bliver resten af måltidet planlagt i køkkenhaven. Ud fra hvad der er af afgrøder lige nu. Det meste arbejde i køkkenhaven foregår om foråret. Der er det alligevel for koldt til at ligge i hængekøjen. I juli høster vi, går rundt i bare tæer og spiser bær og napper en lur på terrassen.

          I princippet er det at have køkkenhave i sommerhuset ikke meget anderledes end at have den derhjemme. Det eneste du ikke kan er at arbejde i haven en hverdagsaften. På den måde går mange - de fleste - weekender med havearbejde. Så tænk over, hvor meget tid du vil bruge i haven. Vil du bruge de fleste weekender i foråret på havearbejde? Eller vil du også have tid til at gå en tur i skoven? Det er også godt at tænke over, hvad formålet er med haven. Er det at have lidt at spise, mens I går rundt i haven? Eller er det for at have til et måltid? Og så er det godt at planlægge haven, så den har flest grøntsager i sommerferien.

          SPIDSKÅL

          $
          0
          0
          spidskål, kållarver
          TEMA: KØKKENHAVEN

          Der er ikke noget så lækkert som spidskål, og der er ikke noget så ulækkert som larver i spidskålen. Hvad gør man for at undgå dem?

          TEKST & FOTO: LENE






          I foråret 2011 besluttede jeg mig så småt for at genoplive den hedengangne køkkenhave, og øverst på ønskelisten stod spidskål, som jeg aldrig havde prøvet før. Spidskålen blev indkøbt som små udplantningsplanter, fordi det var det nemmeste, og de fik ret hurtigt fat og begyndte at vokse til. Det var et mindre mirakel, da de begyndte at danne hoveder - tænk, at jeg kunne finde ud af at dyrke spidskål!

          Jeg havde da godt nok hørt og læst om kålsommerfuglelarverne, men som tiden skred frem og der intet skete, tænkte jeg, at de nok ikke ville finde mine spidskål. Men jo, jeg blev klogere!

          spidskål, kållarver

          Jeg ved egentlig ikke hvad der skete! Eller jo, det ved jeg jo godt. Kålsommerfuglene havde lagt deres æg, uden at jeg havde lagt mærke til det, og så gik det ellers stærkt. Jeg hev alle spidskål op og smed dem på komposten, samtidig med at jeg ærgrede mig over at jeg ikke havde høns. Det havde været en lækkerbidsken for dem. Jeg overvejer faktisk også at få mig et hønsehold - igen!

          Året efter forsøgte jeg mig igen med spidskål, og der havde jeg så lært, at man skal dække kålene til med insektnet, inden sommerfuglene begynder at lægge æg. Jeg kom for sent! Sidste år gad jeg simpelthen ikke have noget med spidskål at gøre, for jeg var godt og grundigt sur, men i år skal det altså være. Jeg vil så til gengæld sætte insektnettet op, lige så snart jeg har sat de små udplantningsplanter - og så håbe på det bedste. Insektnettet vil jeg sætte op ved hjælp af jernstænger, som jeg bøjer. Du kan se, hvordan jeg laver insektnettet i vores forårsmagasin om køkkenhaven.

          På collagen nedenfor er der 14 dage mellem billederne. Det til venstre er taget den 15. juli, og billedet til højre er fra den 2. august.

          spidskål, kållarver

          Jeg drømmer allerede nu om coleslaw med egen spidskål og egne gulerødder. Kryds fingre for, at det lykkes for mig i år!

          VI HAR FUNDET EN VINDER

          $
          0
          0
          GÆSTEANMELDELSER

          Den seneste tid har vi modtaget nogle fine anmeldelser af godt grej.

          Se her, hvem der har vundet konkurrencen - og lad dig nu også bare friste.








          Nu starter havesæsonen om "2 minutter", og derfor vil du sikkert flere gange komme til at tænke: Dette her, det er altså mit yndlingsredskab - min "yndlingsting" i haven. Det vil vi da ikke gå glip af. Derfor vil vi rigtigt gerne bede dig om, fortsat at sende os en anmeldelse på info@havefolket.com. Vi vil så løbende lægge gæsteanmeldelsen på til glæde for havefolk i alle kroge og afkroge. Læs mere om, hvordan du skriver en anmeldelse.

          Kniven, vi bare ikke kan undvære. Kompostspanden, som faktisk pynter. Hakken, plantepinden, kultivatoren, boltsaksen og alle de andre ting, som er helt uundværlige for at vores haveliv bliver godt og fungerer, har vi fået anmeldt af det danske havefolk, nemlig jer læsere. Det er guld værd, for det er oprigtige og autentiske holdninger, og dem samler vi på. Bedre reklame findes ikke.

          Nu har vi ved lodtrækning fundet en vinder - og det er

          Henrik Mikaelsen

          Hjertelig tillykke med gevinsten.

          Send os din adresse på info@havefolket.com, så sørger vi for at du får topsaksen sendt direkte fra Fiskars. Skriv venligst "jeg har vundet" i emnefeltet!

          HUMULUS LUPULUS

          $
          0
          0
          humle i køkkenhavenPLANTER

          Humle er en afsindig smuk og grokraftig plante, der under optimale forhold kan vokse mellem 6 og 8 meter på en sæson. Vi behøver ikke at brygge vores egen øl for at have den i vores køkkenhaver - den kan også spises.

          TEKST & FOTO: MARIANNE






          humle i køkkenhaven
          Humulus lupulus - det botaniske navn lyder lidt som en trylleformular, og gennem tiderne har landbobefolkningen haft humlegårde og humlekuler stående i deres køkkenhaver til brug for brygningen af øl. For uden øl, ingen fornøjelser, der har "fortryllet" hverdagen, når den hårde arbejdsdag i markerne, skovene, på isen eller i laden var overståetMan gjorde en dyd ud af at fjerne hanplanterne, som er små og undseelige, sådan at humlen kunne bruge sin grokraft på hunblomsterne, der ligner små kogler. Det er dem, der indeholder det beroligende bitterstof - iflg. naturlæge James A. Duke, sandsynligvis stoffet methylbotanol.

          Det er lettere giftigt, så hvis du skal begive dig ud i brygning af øl, så sæt dig grundigt ind i det først.

          humle i køkkenhaven
          På Landbrugsmuseet i Melsted på Bornholm vokser humlen også i køkkenhaven og udgør et læhegn mod vandsiden af grunden.





          Udover at humle er en usandsynlig dekorativ og standhaftig, frodig staude - ja, af nogen betragtes den som decideret aggressiv - så kan den altså også indtages. Ikke blade og heller ikke humlekopperne, men de slanke, små, nye skud anvendes som en delikatesse i udvalgte gastronomisk interesserede restauranter, og man kan under tiden om foråret finde avisannoncer, som efterlyser at købe friske skud af humle mod en fordelagtig pris. De skulle smage lidt som asparges og tilberedes lige sådan. Man bruger et aspargesjern eller et mælkebøttejern og graver de helt friske skud op under jordoverfladen, koger dem og serverer dem i salat eller alene. I Frankrig serveres de med en tynd bearnaise- eller estragonsauce, som står glimrende til den let bitre, nøddeagtige smag.

          humle i køkkenhaven
          Ved Tadre Mølle står humlekulerne fint og viser, hvor man skal lede, hvis man er interesseret i at kigge på århundredgamle køkkenhaveurter og lægeurter.

          humle i køkkenhaven
          Sørg for at have god plads til planten, da den på en sommer vokser rigtigt godt til. Den er god at bruge til at dække mindre pæne skure (orv, der fik jeg en idé!) og fx rækværk med, som man hellere ser grønne end brune. Humlekopperne kan også anvendes tørrede i te, og siges at være ret søvndyssende.

          I gamle dage kunne hustruen, hvis hun fik alt for mange børn år efter år, finde på at putte humle ind i husbondens hovedpude i håb om ikke at skulle gøres frugtsommelig igen. Duede tricket ikke måtte man ty til tønden med øl. I dag har vi heldigvis "andre metoder". 

          Og hvad var det så med den der "kule"? Det er en grav, et hul i jorden, hvori man lagde humlens rødder. Så fyldte man jord på igen, og ovenpå rejste man så en lang træstang, fra hvis top var udspændt tre til fire snore. Opad disse snore voksede humlen og rejste sig flot i køkken-, kål- og humlehaverne.

          Et nedløbsrør kan også bruges som klatrestativ for humlens lange ranker. Som bunddækkeplante er den også glimrende!

          Mon humle har en chance for at blive populær igen? Vi tror det. Ikke bare det at den er en grokraftig og dekorativ plante, men at den også kan spises i det tidlige forår, gør da at det er værd at overveje en humlehave - blot man altså har plads nok!






          KEND DIT UKRUDT

          $
          0
          0
          SERIE: UKRUDT

          Genkend og fjern ukrudtet før det smider frø! Vi viser vejen til at finde de små ukrudtsplanter og skille skidt fra kanel.

          TEKST: MARIANNE 
          FOTO: LONE & MARIANNE







          Du kender det godt! Så sidder man der på knæ og overvejer, om man skal hive, skrabe og skuffe, eller om man ikke skal! Skal de have lov til at stå? Det k.u.n.n.e. da være et af de valmuefrø, som jeg såede i den periode, frosten slap i vinter? Eller frø af erantis eller julerose?

          Vi kan jo ikke vise dig alle kimplanterne, og heller ikke alle ukrudtsplanterne. Men vi kan vise dig de mest gængse. Eller dem, der vokser i vores haver i hobetal!

          HVAD ER UKRUDT?
          Ukrudt er ganske enkelt en fællesbetegnelse for vores uønskede planter. For os havefolk er begrebet ukrudt meget tæt forbundet med vores haver. Vi tænker på ukrudt som de planter, der forhindrer vores haver i at udvikle sig smukt, og som ofte absolut ikke pynter. Ukrudt er derfor ikke kun vilde planter, men kan også være kulturplanter, der bare vokser på et uønsket sted. Selve ordet "ukrudt"' kommer af tysk fra "Unkraut", som er en negation "un" og "kraut", der betyder kål eller grøntsager (opr. betød det en bladplante).

          Ofte tænker vi på ukrudt som de planter, der er genstridige at komme til livs, eller som dukker op igen og igen og igen på steder, hvor vi absolut ikke ønsker dem. Det er jo ofte ret livskraftige planter, der opfører sig invasivt, og som i løbet af "ingen tid" overtager og kvæler de planter, vi har hæget om, betalt dyrt for eller fremelsket over længere tid med stor omhu.

          Ordet "ukrudt" kommer af tysk fra "Unkraut" som er en negation "un" og "kraut", der betyder kål eller grøntsager.


          Herunder gennemgår vi nogle af de ukrudtsarter, som vi her i redaktionen på HAVEFOLKET kæmper mest med.

          SKVALDERKÅL
          Selvom skvalderkåls skærmblomster er som de yndigste kniplingsgardiner, og at planten i middelalderen ansås for at være en lægeplante, indført af munkene, er den en pestilens i det moderne menneskes blomsterbede og haver. Den er en af de mest grovillige planter, der findes. Den vokser videre på trods af alverdens initiativer for at udrydde den. Selv den mindste rodstump gror videre til kraftige planter, og skvalderkål kan på få år blive tilnærmelsesvis uudryddelige. Afhold dig fra at fræse et stykke med skvalderkål. Du vil få titusindfold af grovillige rødder ud af det. Så græs i stedet for, og slå det jævnligt. Efter ca. 3 år vil du kunne grave tørv af og have gjort kål på ukrudtet. Du kan også vælge at plante andet, der kan tage kampen op, og du kan vælge at spise den. Endelig kan du lave en flydende gødning af den.


          TUSINDFRYD
          Bellis
          Kan indtage en græsplæne, men er også indbegrebet af sødme og liv. Det er nuttede små planter, der minder om bakkestjerne, og nogle lader dem bare stå i græsset og slår dem gentagne gange med græsslåmaskinen. Det tager de sig ikke af. Ej heller kløver, som også kan fylde godt op i plænen. Man kan købe diverse plænerensemidler i butikkerne, men det er også gift. Drøft det med din indre smagsdommer, og send det i dit private "etiske råd", og gør så som du helst vil. De fortrænger ikke græsset. Men det er jo ikke græs.



          VIKKE
          Vicia
          Den får lilla, ærteblomstlignende blomster og er faktisk ret sød, men den kryber, ligesom snerlen, og den vikler sig rundt om hvad som helst, som så kvæles af den. Så væk med den, når du ser den.






          MÆLKEBØTTE
          Har lang pælerod, og kommer stædigt op de mest umulige steder. Den er set skyde op gennem asfalt. Dens gule blomster er smukke, og de er sært nok set solgt i potter på engelske planteskoler. Prins Henrik har holdt den som køkkenurt, og dens unge skud er da også spiselige, ligesom de gule kronblade er anvendelige i alle mulige sammenhænge. Der findes særlige mælkebøttejern, der kan anvendes til at fjerne den, men man kan også blot udpine den ved at blive ved med at fjerne de dele af planten, der er over jorden.Vigtigst er det, at du fjerner den runde, boldformede frøstand, inden den når at selvså sig alle vegne.


          KAMILLE
          Kan let forveksles med små spirer af stolt kavaler, og der sker ikke noget ved lige at lade den stå lidt, hvis man er i tvivl. Den spreder sig via frø, så den skal bare væk før den afblomstrer.







          TIDSEL
          Kan ret nemt blive genstridig og temmelig svær at få bugt med, hvis ikke den ryger op, mens den er lille. Og handsker er et must, når du luger her.











          ÆRENPRIS
          Får blå blomster, der da er kære nok, men den dækker lynhurtigt et bart areal jord, og selvsår sig også så let som ingenting.









          HAVEMELDE
          Findes både i rød og grøn. Den røde er yderst populær i staudebede sammen med mørke/sorte blomster, men den grønne er ilde set. Begge selvsår sig kraftigt, og kan - hvis de får lov - hurtigt tage magten fra et bed.







          PADDEROKKE
          Måske er den kommet ind i haven sammen med barkflis. Få den væk med det samme, inden den breder sig - og det gør den med lynets hast med dybe, dybe rødder, der som regel knækker nede under jorden, når du prøver at få den op. På den måde kommer den igen og igen. Du kan også bruge den til at lave "te" med mod meldug. Det giver vi en opskrift på inden længe. Her står den bl.a . mellem pileurt, som af nogen er yndet og af andre er ukrudt.



          SNERLE 
          Er jo så fin og smuk, når den blomstrer med de fine, lette tragte. Derfor kan man godt fristes til at lade den stå - men lad være. Den breder sig hurtigt med underjordiske, lange, sprøde, lige rødder, der siges at kunne blive op mod 5-10 meter dybe. Har den først fået fat, er den meget svær at få has på. Den snor sig kvælende om alt, hvad den møder på sin vej, og kan faktisk kvæle en hel sommerfuglebusk, hvis den får lov.

          Du kan grave hele bedet op, forsøge at fjerne alle rødder fra snerlen, og så plante igen. De få snerleplanter, der kommer bagefter, skal have hakken en gang om ugen, indtil rødderne er udsultet. Det kan godt tage både kræfter og tid! En anden og temmelig ubæredygtig metode er jo at anvende gift, som pensles på bladene, og som så trænger ned i rødderne og gør det af med planten. Men vi skal passe på vores grundvand, så det er en personlig sag om det er det, man vil gøre.


          VORTEMÆLK
          Meget, meget nem at fjerne. Og gør det straks du ser den. Den breder sig villigt.










          Og så er der jo også disse:

          Har du birk, hassel eller kastanje, kan du næsten være sikker på, at du kan finde små spirer fra deres "frugter" rundt om i haven. Men stort set alle træer selvsår sig. Hvis de står et upraktisk sted, gælder det om at hive dem op mens de er på babystadiet, da deres rodsystemer er meget veludviklede og hurtigt bliver så stærke, at du ikke kan få dem op. Det er jo træer!

          Viewing all 1793 articles
          Browse latest View live


          <script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>