Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

BIRK

$
0
0
TEMA: TRÆER

I 70'erne var birketræer det store hit i de danske parcelhushaver. 
Siden blev de for store og mange blev fældet. Nu er de smukke træer på vej ind i haverne igen. 

TEKST & FOTO: KARINA 







Da jeg i sin tid læste til gartner, var jeg i en kort periode i praktik i Haveselskabets Have på Frederiksberg. Allerede dengang var jeg dybt betaget af birketræer, og havde derfor stor fornøjelse ved at opleve de forskellige arter, som er repræsenteret i haven. Jeg fik også et ret smart trick til hvordan man planter en birkelund, som ikke bliver for omfangsrig med alderen.

Tricket går i alt sin enkelhed ud på, at plante træer i forskellige højder. Når det ældste træ bliver for stort, vil de resterende fortsat være i en fornuftig højde. Det betyder, at man ikke behøver at fælde hele lunden og starte forfra. Fældes det største træ i lunden erstattes det med et ungt træ, og sådan kan man bevare lunden i utallige år.

En birkelund som denne kræver dog en have af en vis størrelse. Har man kun en lille have, kan man i stedet overveje at plante en enkelt Himalayabirk, Betula utilis, som er flerstammet. Effekten som de mange stammer giver i en birkelund, kan man i stedet opnå ved at plante en enkelt af denne art.


Der findes et væld af sorter indenfor slægten, hvor variationen af størrelserne, bladene og barken er stor. Herunder beskriver vi kun nogle af de mange.

SORTER: 

Dværgbirk Betula nana 
Bliver omkring 1 meter højt
Særlige kendetegn: Meget lavt
Hårdførhed: God

Guldbirk Betula lutea 'alleghaniensis'
Bliver omkring 10-15 meter højt
Særlige kendetegn: Mørke og afskallende barkflager
Hårdførhed: God

Himalayabirk Betula utilis 
Bliver omkring 10-15 meter højt.
Særlige kendetegn: Flerstammet med papirhvide og afskallende barkflager
Hårdførhed: God

Kobberbirk Betula albo siensis 'Septentrionalis'
Bliver omkring 10-15 meter højt
Særlige kendetegn: Kobberrøde og afskallende barkflager
Hårdførhed: Middel

Koreabirk Betula davurica
Bliver omkring 5-7 meter højt
Særlige kendetegn: Kobberrøde og afskallende barkflager
Hårdførhed: Middel - dårlig

Papirbirk Betula papyrifera 
Bliver omkring 15-20 meter højt
Særlige kendetegn: Papirhvid bark
Hårdførhed: God

Rødbirk Betula albosinensis
Bliver omkring 8-10 meter højt.
Særlige kendetegn: Flerstammet med kobberrøde og afskallende barkflager.
Hårdførhed: Middel 

Søjlebirk Betula pendula 'Fastagiata'
Bliver omkring 10-15 meter højt
Særlige kendetegn: Opret vækst
Hårdførhed: God

Vortebirk Betula pendula 
Bliver omkring 20-30 meter højt
Særlige kendetegn: Hvid bark med dybe og sorte furer
Hårdførhed: God 




Besøger man Haveselskabets Have, vil man for enden af spejldammen i azaleahaven finde den lille birkelund, som vi her har vist billeder fra.
   
Adressen er: 
Haveselskabets Have
Pile Allé 6 
2000 Frederiksberg




FEBRUAR I HAVEN

$
0
0
I HAVEN

Februar i haven er såmænd lige så stille og rolig som januar. Men der vil altid være noget, du kan tage dig til, hvis det kribler, og du trænger til udetid.









For det første er det vigtigt at være godt påklædt, for det kan både være koldt, vådt og blæsende i februar. Eller jorden står stivfrossen og fuglene vipper om kap på grenene, mens de venter på din daglige opfyldning. Husk også lige at give dem vand, især hvis det er frostvejr. Du kan roligt kigge tilbage i "Januar i haven", hvis du endnu ikke har været ude i din have endnu, men ellers er det sofaen og alle drømmene, der kalder. Vil du gerne ud og have frisk luft, er der altid noget at tage fat på i uderummet - også selvom jorden er dækket af sne.

februar
INDKØRSEL & STIER
  • Fejning/rydning af adgangsveje, hvis der er sne, så pakkeposten kan komme ind og renovationsmedarbejderne kan hente affald uden problemer.
TRÆER & PLÆNE
  • Giv evt. græsplænen en topdressing i en periode uden sne og frost. Jorden fordeles fint med en plastrive uden at beskadige græsset.
  • Hvis plænen ikke har fået kalk de seneste par år, kan det også være en god idé at drysse et tyndt lag over hele plænen - afhængig af din jords beskaffenhed.
  • Evt. lidt vinterbeskæring af træer og buske (dog ikke stenfrugter, blødere eller stedsegrønne).
PRYDBEDE
  • Læg topdressing i bedene mellem buske og stauder - gerne findelt, færdigomsat kompost.
  • Vand evt. dine rhododendron og andre stedsegrønne vækster, hvis de hænger med bladene på kolde dage uden sne (det er nemlig et tørketegn).  
DRIVHUSET
  • Tilse ind imellem planter, der overvintrer i drivhuset. De skal især i milde vintre have lidt vand. 
  • Hvis du vintersår, kan du klargøre og gøre plads til prikling.
  • Klip ikke vinen - det er for sent nu!
INDENDØRE
  • Læg kartofler til forspiring.
  • Opstart på forkultivering af sommerblomster eller grøntsager til køkkenhaven (se på poserne for anbefalet tidspunkt). Brug tilskudslys, hvis du er tidligt ude.
  • Tilse knolde og andre vækster, der overvintrer i skure og kældre. Er der nogle, der er rådne? Fjern dem straks. Eller hvis de er for tørre, gives de et dusch med vandforstøveren. Se evt. de franske visitter.
  • Tjek planter der står til overvintring i skur, garage, kælder, på loft el.lign. 
  • Giv dine såninger lidt svampedræbende middel, hvis der er tegn på mug. 
  • Tag evt stiklinger af overvintrende sommerblomster som fx pelargonier.
  • Væk de overvintrende pelargonier og andre sommerblomstrende, overvintrende planter til "live" igen ved vanding, lys, varme og let gødning. 
OG SÅ ER DER JO LIGE...
  • Omstik komposten hvis vejret tillader det, så det friske kommer i bunden og det ældste i toppen.
  • Er måneden mild, kan man også sagtens tage lidt ukrudt, hvis man trænger til et par timer i haven.
  • Kommer der megen sne, kan det være en god idé at fjerne sneen fra buske og træer, der har det svært med den tunge last - især når det tør.
  • Vær opmærksom på barfrosten og dæk til, hvis du har sartere vækster (fx. roser) i haven, samt på udsatte steder. 
  • Hvis du har istapper fra taget, så vær opmærksom på at de ikke hænger, hvor der er trafik i haven. Det kan være farligt!


Vigtigst af alt er det at smække fødderne op og sætte sig godt til rette i lænestolen eller sofaen i selskab med en god havebog eller med iPad'en, og så nyde alt det skønne havestof. Armchair gardening er et must her i vintermånederne. Det er bare med at nyde det, mens der er stille og roligt på mørke aftener, eller en skøn søndag formiddag.

Rigtig god februar i haven!




RUGBRØD MED HISTORIE

$
0
0
OPSKRIFTER

De gange jeg køber rugbrød kan tælles på én hånd, for vi er simpelthen blevet afhængige af hjemmebagt rugbrød. Der hører en historie med!

TEKST & FOTO: LENE







rugbrød
Da jeg for knap 2 år siden var på Bornholm for at besøge min fætter, fik jeg en portion af hans mors surdej med hjem. Siden da har jeg - med få undtagelser - bagt alt vores rugbrød. Surdejen fra min tante har fulgt familien i mange, mange år, og selvom jeg godt ved, at der ikke er så meget som et mikrogram tilbage af den oprindelige surdej, kan jeg godt lide tanken om at surdejen, i modsætning til min tante, stadigvæk er "levende". Her får du opskriften på min tantes rugbrød:

INGREDIENSER
Til 3 rugbrød skal du bruge:

  • En portion surdej
  • 500 g hvedemel
  • 500 g rugmel
  • 500 g frø og kerner efter eget valg
  • 500 g skårne rugkerner
  • 1 kg fuldkornsrugmel
  • 3 spsk salt
  • 2½ liter vand
  • 3 rugbrødsforme á 2 liter


FREMGANGSMÅDE

1. dag:
Surdejen opløses i 2 liter lunkent vand, og derefter tilsættes:
  • 3 spsk salt
  • 500 g hvedemel
  • 500 g rugmel
  • 500 g fuldkornsrugmel
  • 500 g frø og/eller kerner, fx hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner, hvedekerner, eller hvad du bedst kan lide.
Jeg har tilsat 2 spsk. mørk maltmel, som giver farve og mere smag til rugbrødet, men det kan godt udelades, hvis du ikke kan få fat i det. Jeg har købt mit hos Camilla Plum.

Rugbrødsdejen røres grundigt sammen. Hvis du har en køkkenmaskine går det nemt, men du kan også sagtens røre den sammen i hånden. Dejen skal herefter hæve tildækket ved stuetemperatur 12-24 timer.

2. dag:
VIGTIGT: Inden du fortsætter skal du huske at tage en portion surdej fra. Jeg tager ca. 2 dl fra og opbevarer den i køleskabet i et glas med låg. Jeg har glemt det et par gange, men har heldigvis givet en portion surdej til en veninde. Derfor måtte jeg gå tiggergang og få noget surdej tilbage. Jeg har nu vænnet mig til at stille glasset ved siden af køkkenmaskinen, så jeg ikke glemmer det igen.

Tilsæt nu:
  • 1/2 liter lunkent vand
  • 500 g fuldkornsrugmel
  • 500 g skårne rugkerner
Rør rugbrødsdejen godt sammen, og hæld den derefter i formene. Den skal være så tilpas lind, at den kan hældes ud. Dejen drysses med frø eller kerner efter lyst. Jeg har brugt solsikkekerner og valmuefrø fra haven!

rugbrødHvis du synes der er for mange kerner i, kan du erstatte halvdelen af rugkernerne på 2. dagen med hvedemel.

Rugbrødene sættes til hævning i 4-6 timer ved stuetemperatur, og bages derefter på nederste rille i ovnen ved 180 grader i 1½-2 timer.

Når rugbrødene er færdigbagt tages de straks ud af formene og afkøles på en rist, tildækket med et fugtigt viskestykke. Som det ses på billedet har jeg kun 2 forme, og jeg har derfor reduceret opskriften tilsvarende.

Surdejen skal opbevares i køleskab, og kan holde sig i mindst 14 dage, men jeg har nu opbevaret min i en måned uden at der skete noget! Hvis du ikke har en surdej i forvejen, eller kender nogen der har, er det meget nemt at starte en op. Måske får du lyst til at lave din egen surdej, som kan gå i arv i familien! Der er mange måder at lave surdej på, så en god idé er at finde en opskrift på nettet - en opskrift, der passer til dit temperament!

rugbrød

Hjemmebagt rugbrød, gerne lunt, med hjemmelavet marmelade fra eget blommetræ - findes der noget bedre? Det synes jeg ikke - det er bedre end kage!

PYNT MED STEN I HAVEN

$
0
0
DEKORATION

Der findes vist ikke en have uden sten i en eller anden form. De hører til, sætter tingene i relief og skaber et spændende modspil til alt det levende og grønne. Her giver vi nogle tips til, hvordan du kan bruge dem dekorativt.

TEKST & FOTO: MARIANNE





Sten gør et eller andet ved sjælen. Ja, du må godt synes jeg er mærkelig, men det gør de altså. Deres uforgængelighed og deres ro, deres forskellige farvespil og deres beretninger om, at tiden går og går og at noget alligevel består, giver både dig og din have en ekstra dimension, der spiller så godt op til alt det levende.

sten i haven
Vi kan selvfølgelig have dem liggende i bedene. Her suger de varme fra solens stråler og afgiver varme til de planter, der vokser ved siden af dem. Har du en sart plante eller en meget varmeelskende plante, fx. roser, så vil de trives med sten i deres nærhed! Det fryser nemlig aldrig helt under en stor sten.

Vi kan også lægge dem samlet i haven, så de udgør et afbrud i den store, grønne flade. Her ligger de i grus og er en "kunstinstallation" i haven foran Vedbækgård. Hvis du lægger sten helt ud til kanten mod græsset, skal du bruge en kantklipper for at holde græsset nede. Her kan du skabe en løsning der letter vedligeholdelsen ved at lægge en fast kant af fx. flade marksten hele vejen i kanten, så græsslåmaskinens ene hjul kan køre direkte på stenene.

sten i haven


Større sten med fordybninger i skaber naturlige vandtrug til havens dyr. Det er også smukt at se på vandoverfladen, der jo spejler himlen.  Hvis du er lidt kunstnerisk anlagt, kan du også pynte op med sten på gangarealerne. Men vær opmærksom på, at hvis der er meget slid (trafik), så er det vigtigt at de er lagt i stabilgrus eller andet, der "holder på dem".

sten i haven

SØPINDSVIN OG HULSTEN
En lanterne bliver altid lidt mere personlig, hvis du lægger nogle af de smukke sten i bunden, som du har haft med hjem fra strandture. Du kan altid "garnere" med nogle muslinger, hvis du kan lide det. Nogle menneskers øjne kan bare "se" rav, forstenede søpindsvin eller hulsten, når de går på stranden. Her har Blomster Bine lagt nogle af alle de søpindsvin, hun har fundet, i et stentrug. 

sten i haven
Hulsten kan selvfølgelig hænges op og det ser rigtigt sødt ud, både ved terrassen, som "kæde" under et nedløbsrør og i træerne. Nogle gange er stenene så store, at de ikke rigtigt er til at hænge op. Så kan de lægges i et trug ved hovedindgangen eller i et bed med hullerne opad, så vinden kan suse igennem hullerne. Det skulle bringe lykke, siges det.

sten i haven

JORDDÆKKE I POTTERNE
Nogle planter vokser naturligt i stenede områder, hvor også rødderne står op ad sten. De er jo vant til at have sten liggende oven på jorden, og da de også kalker lidt, hvis der er muslinger og skaller iblandet, kan du bruge dem som pynt i dine potter. Her er det en zinkspand, som står usandsynligt godt til både sten og skaller. Stenene både varmer og holder på fugten omkring et oliventræ - så der sker mindre fordampning.

sten i haven
LESS IS MORE
Endelig kan du pynte dit væksthus, udestue eller såmænd din dagligstue op med sten. Det er morsomt at se, hvilken anderledes virkning det kan give blot at lægge én eller en lille bunke sten. Læg også mærke til dem i fugleburet.

sten i haven



Har du fundet nogle sten, som du gerne vil gå og nyde, så kan du også lægge dem, så øjet kan glide fra stenene ude i haven til dem, du gerne vil fremhæve. Her ligger de fint i vindueskarmen i Lenes væksthus. Og i lanternen har hun lagt kalksten, som giver sådan en ren,  kølig stemning.

sten i haven


GOD TUR!
Måske en strandtur lokker? Husk at du ikke må hamstre. Men du må gerne tage den mængde sten med hjem, du kan have i din hat! Finder du en bunke sten, som bonden har efterladt på marken, er det en god idé først at spørge om du må tage dem. Det må du som regel, for det er blot sten, der er kommet op ved pløjningerne. Bor du i nærheden af en grusgrav kan du som regel, mod en mindre betaling, få lov til at fylde din trailer.

Og så er det bare at gå i gang med at lege.

sten i haven





GÆSTEANMELDELSE AF RINGHAKKEN

$
0
0
ringhakke, cirkelhakkeGÆSTEBLOGGER

I januar opfordrede vi jer læsere til at anmelde "godt grej". Lisbeth tog udfordringen op og skrev til os om sin uundværlige ringhakke.

TEKST & FOTO: LISBETH KLASTRUP





Lisbeth har valgt at anmelde ringhakken fra Bloxbjerg. Har du selv erfaringer med dette håndværktøj, må du meget gerne også give din mening til kende i kommentarerne. 



ringhakke, cirkelhakke

Hvad hedder redskabet og hvem er producent?
Ringhakke/cirkelhakke.
Producenten hedder Bloxbjerg: www.bloxbjerg.dk.

Hvordan er du kommet på at købe dette grej, og hvor længe har du haft den?
Jeg har læst om den mange gange, men jeg syntes ikke, jeg ville bruge penge på den. Heldigvis fik jeg den til min fødselsdag af mine drenge sidste år i marts.

Hvad bruger du den til? 
Jeg har altid brugt et hakkejern meget i min have. Nu bruger jeg i stedet ringhakken, det er den super god til.

Hvad gør at netop dette redskab er særligt velegnet?
Den er nem at bruge helt ind til planterne uden at beskadige dem. Ringhakken er i det hele taget let at bruge, jeg får ikke så ondt af at bruge den, som jeg gør af et hakkejern. 

Vejledende pris - og synes du prisen passer til produktet?
Til en pris af 299,- kr. er det bestemt et billigt haveredskab, som kan anbefales.
Da ringen har 8 skær, holder den ca. 8 år før evt. udskiftning. Den holder ca. et år/en sæson for hvert skær.

Har du andet, du gerne vil fortælle om produktet?
Den kan også sagtens bruges, selvom jorden er meget tør, som den var i sommer. Jeg brugte ringhakken forleden dag, da jorden var meget våd, det gik også fint. Alt i alt er ringhakken blevet et uundværligt haveredskab for mig.

ringhakke, cirkelhakke


DAGENS ANMELDER
Lisbeth Klastrup
Samsø

Du kan læse mere om Lisbeth på hendes blog: Høneballehaven

TUBTRUGS TIL HVAD SOM HELST

$
0
0
tubtrugs
TEMA: GODT GREJ 

Der er næsten ikke grænser for, hvad disse plastikspande kan anvendes til i din have. Og du kan selv vælge om der skal være pang på farverne, eller om de skal være mere diskrete.

TEKST: MARIANNE
FOTO: KARINA





De koster under en hund, de fås i 10-15 flotte, friske farver, de er fleksible og vejer næsten ingenting. De er vejrbestandige, og så kan de bruges til alt muligt i din have eller på altanen, hvor pladsen er trang. Vi nævner i flæng:
tubtrugs
  • Haveaffald
  • Så- og plantejord
  • Opbevaring af nyopgravede planter
  • Til urter (med huller til dræn)
  • Til kartoffeldyrkning på altanen eller i den mindre have
  • Vandopsamling
  • Opbevaring af grus, sand og sten
  • Vandkande
  • Vasketøj
  • Babybadekar
  • Minisandkasse
  • Indkøb på havemarkeder
  • Til at holde styr på haveredskaber (så de ikke bliver borte under havearbejdet)
  • Til flytning af havesten, ved hjælp fra en sækkevogn 
  • Til legetøjet i legehuset eller blot til opbevaringsløsning i redskabsskuret.

tubtrugs

tubtrugsJa, måske du selv har nogle idéer at supplere med?  
Skriv dem her eller på Facebook. Læg også gerne foto ved, hvis du har et.

TEMA: GODT GREJ

$
0
0
MÅNEDENS LEDER

Hvad er godt grej - godt havegrej? Hvis du spørger mig, så er det den gode spade eller den både funktionelle og smukke håndskovl. Hvis du spørger min mand, vil han helt sikkert nævne sin nye havetraktor eller den ualmindeligt larmende hækkeklipper, der kræver høreværn under brug.

Nogen vil måske mene, at den slags skulle forbydes, men de 4 timer, hvor manden min klipper hæk, tror jeg næsten, at han nyder at gå i haven (kun næsten). Og den glæde tænker jeg faktisk, at mine naboer forstår - og under mig!


Som du sikkert ved, så er vi fire skribenter her på HAVEFOLKET. Vi er alle fire kvinder - ligeligt fordelt i 30'erne, 40'erne, 50'erne og 60'erne. Og sjovt nok er der ikke et eneste stykke larmende grej mellem vores favoritter. Måske fordi vi kvinder ikke er til larm i haven. Måske fordi det pr. tradition er mændene, der kaster sig over de larmende opgaver - fordi det er dem, de synes er sjovest? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at vi alle fire helt vildt gerne vil høre, hvad du synes er "godt grej". Derfor sendte vi i januar en udfordring ud i æteren - en udfordring til dig om at sende os en kort beskrivelse, en anmeldelse, af godt grej fra din havesamling. Desværre har ikke mange fattet pennen, men vi håber, at du har lyst til at nå det her i starten af februar.

Klik evt. her for mere info.
Og hvorfor er det så, at vi vil bede dig om, at skrive lidt til os?

Jo, ser du. Måske har du - ligesom jeg - brugt tid og penge på ikke så få fejlinvesteringer til haven. Købt den der smarte ergonomiske kost, der bare slet ikke fungerer i praksis, eller taget et vandingsanlæg ned af hylden i det lokale byggemarked, fordi det var billigt, for bagefter at kunne konstatere, at anlægget kun holdt i få uger med utæthed i alle ender og kanter til følge. Måske har du købt dig en havetraktor, der kørte og slog græsset perfekt, men bare ikke kunne nå alle de hjørner af haven, du skulle klippe - fordi skæret er monteret under maskinen og ikke foran. Ville du så ikke gerne have læst det gode råd, inden du købte? 

Så - fortæl! Derved sparer du måske en havekollega for en ærgrelse, eller hjælper én i den rigtige retning mod at få haveglæde ud af godt grej! Eller en anden skriver en anmeldelse, der hjælper dig på vej. Imens du skriver, er vi ved at gøre klar på kontoret med artikler omkring råd og tanker vi gerne selv vil give videre til jer læsere - om boltsaks, pælebor, baljer og meget mere.

Velkommen indenfor til en måned om havegrej og alt muligt andet!



Månedens artikler om GODT GREJ:

TUBTRUGS TIL HVAD SOM HELST
Der er næsten ikke grænser for, hvad disse plastikspande kan anvendes til i din have. Og du kan selv vælge om der skal være pang på farverne, eller om de skal være diskrete.

HAVEKONSTRUKTIONER
Egentlig skal der ikke så meget grej til, når man bygger konstruktioner, såsom pergolaer, rumdelere og hegn i haven. Læs med her, hvor vi fortæller, hvad du skal bruge.


MIN BOLTSAKS
En boltsaks, tænker I nok! Hvad er det for et underligt redskab at skrive om? Men for mig er en boltsaks helt uundværlig i haven.

GÅ IKKE NED PÅ UDSTYRET
Man skal for alt i verden ikke gå ned på udstyr! Det har af en eller anden grund altid lydt for mit indre øre.


TRILLEBØREN FOR DEN VELUDSTYREDE
Har du problemer med at få det hele med dig på din runde i haven? Så se lige denne løsning fundet i en lille charmerende by i Canada.






Læs eller genlæs også tidligere artikler om emnet:

LÆKKERT GREJ
Beskær, når kniven er skarp!
Sådan lyder et gammelt gartnerråd.
Men hvilken kniv?

VIS MIG DIN DAMETASKE
Det er ikke småting, der kan være i en dametaske, siger man. Mon det også gælder mænd? Og mon det gælder "havedametasker"? Vi tager et tjek. 


SLIB DIN SAKS
Udstyret skal være i orden, det ved vi godt! Men hvor tit får vi slebet værktøjet? Jeg vil i hvert fald i gang med mit efter at jeg har set, hvor nemt det gøres. Lisbeth viser her hvordan.




Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

HAVEN I HUNE - ET EVENTYRLAND

$
0
0
SERIE: HAVEN I HUNE

Vi skal høre om Jeppe Urban - og hvem er det? Jo, det er landskabsarkitekten og blomsterdekoratøren i Haven i Hune - Anne Justs og Claus Bonderups have oppe i det forblæste og rå Nordjylland. Ham skal vi her lære at kende - og hvorfor? Fordi vi i HAVEFOLKET nu lancerer en ny serie om Jeppe og haven i Hune.

TEKST & FOTO: MARIANNE



Jeppe Urban er blevet ansat med henblik på at revitalisere haven under behørig hensyntagen til alt det unikke, der er i den. Sådan en opgave lyder simpelthen så spændende, at vi her på redaktionen synes, at hele Danmarks havefolk skal høre om det.

Haven i HuneDet var et tilfælde at jeg stødte på Jeppe. Min blomsterveninde og søster i ånden, Bine, og jeg var taget til Hune sammen en sensommereftermiddag i august udenfor ferietiden, og forestillede os at vi så ville have haven næsten for os selv. Det kunne vi godt tro om igen, men fordi der netop er så vidunderligt meget at opleve, gjorde det nu ingenting. I Nordhaven mødte vi så Jeppe, og ud af ingenting sker der det, der nu sker med havefolk, når deres passion lyser ud af dem: Vi faldt i snak. Om nogle af alle de ting, der hele tiden er at gøre i en have - og især i en have som denne.

For det er jo ikke en hvilken som helst have vi taler om her. Det er haven, der i sin tid blev etableret deroppe i Vendsyssel, hvor sandstorme, løs jord og et goldt og forblæst landskab er de ydre betingelser. Derfor var vores tanke, at så er det heller ikke en "Hr. hvem som helst", der arbejder her i det daglige og har ansvaret for havens trivsel, indretning, vedligeholdelse og fremtidige udvikling! En rimelig stor mundfuld, al den stund at det vil kræve en ydmyg hensyntagen til stedets ånd og en solid teoretisk og stilmæssig sikkerhed. For bare at nævne lidt af det, der sandsynligvis ville stå i et stillingsopslag, hvis et sådant nogensinde har været skrevet.

Haven i Hune


Og det fik vi ret i! Jeppe har nemlig stået i lære hos Tage Andersen, efter at han i mange år tilbragte hver en sommer i hans værksted i Ny Adelgade i det indre København. Her har han lært at sætte sine egne "darlings" til side, og har forfinet sin evne til at "forstå" en kunstners tankegang, håndværk, ambition og stil.

Jeppe fortæller, at han altid har elsket kontraster, og at det var morsomt, når han i dagene op til jul først smalltalkede med kunder med pels på fra Strandvejen, og så i ventetiden på Hovedbanegården, på vej hjem til jul den 23. december, snakkede med en hjemløs om de store ting i livet. "Det har udvidet min horisont", fortæller han, "og for mig er det det unikke i hver enkelt person, der betyder noget, ikke alt det andet udenpå. ". Alligevel fortæller Jeppe, at mode- og designbranchen har inspireret ham kraftigt og han er meget betaget af farver, former og sammensætninger.

Haven i Hune

Jeppe har også arbejdet i Botanisk Haves Butik, men udlængslen og trangen til at lære nyt, afprøve sig selv og "opleve suset" fra den store verden gjorde, at han takkede ja til et tilbud om at arbejde dels i en designbutik i Holland, dels i Villa Harteneck i Berlin hos en excentrisk, stenrig kvinde, der havde set, hvad Jeppe rummede og derfor headhuntede ham.

Haven i Hune
"Det var et usigeligt hårdt arbejde" fortæller Jeppe. "Det var jo en villa på 4000 m2, hvoraf de 800 var butik, men det var også et liv i sus og dus, for Berlin er så tilstrækkelig skæv og skør, at der altid skete noget". Imidlertid blev det for meget af det "gode", og Jeppe kunne mærke, at han skulle "back to basics". Han etablerede sig hjemme i Hjørring igen med en butik, som han havde i 4 år, inden han drog til Landbohøjskolen i København, denne gang for at læse til landskabsarkitekt. Her har han så sin solide indsigt i, hvad et haverum kan og indeholder af muligheder. Netop disse evner - evnen til at leve sig ind i en kunstners tankegang, til at "læse mellem linjerne og forstå, hvad der er brug for", sammenkoblet med evnen til at forstå og skabe fysiske, levende, grønne rum, er det der gør, at han er et scoop for Haven i Hune, og samtidig årsagen til at han trives overmåde godt på sin nye arbejdsplads. Her forener han sin passion og hobby med at tjene til livets ophold. Og det, at hans opgave står på at revitalisere haven, betyder også, at han står for at lave events i form af  forskellige udstillinger, koncerter, blomsterbindingskurser m.v. Alt det er der allerede taget hul på, og det vil der komme meget mere af i 2014.

Haven i Hune


STOR INSPIRATION
"Claus (Bonderup, red.) er jo en stor arkitekt" understreger Jeppe. "Når talen falder på haven her, så taler folk ofte kun om Anne, som selvfølgelig var en helt ekseptionel blomster- og billedkunstner, og det er jo også hende, der har skabt alt det levende heroppe. Men Claus er jo vanvittigt dygtig og kendt langt ud over Danmarks grænser. Vidste du f.eks. at hans værker er udstillet på MOMA i New York?", spørger han. "Den permanente udstilling af moderne kunst i "The big apple". Nej, det måtte jeg jo med skam indrømme, at jeg ikke lige havde hæftet mig ved, men i tvivl om Claus Bonderups evner som arkitekt og kunstner - det kan ingen vist være.

"Jeg spørger da også Claus til råd nærmest dagligt", fortsætter han. "Ja, lige i øjeblikket har Claus travlt med de arkitektstuderendes eksaminer på universitetet, men ellers ... Vi sparrer med hinanden og drøfter for og imod omkring havens indretning. Jeg har relativt frie hænder, men vi har en indforstået fornemmelse for, hvad der skal til, samtidig med at vi prøver tanker og idéer af med hinanden. Nogle gange siger Claus noget, som jeg bare ikke forstår. Så går jeg og tygger på det, og så er det som om jeg fatter det lidt efter lidt".

Haven i Hune


Når Jeppe fortæller det, så er det at jeg må vide, om det ikke er rigtigt svært for ham at lægge sine "darlings" fra sig. Men det synes Jeppe på ingen måde, det er. "Jeg er jo ikke kunstner", siger han meget bestemt. "Jeg er blomsterdekoratør og landskabsarkitekt og sætter en ære i at vedligeholde, udvikle og arbejde med den konstante forandring, en have udgør. Anne var jo et projektmenneske, og det lever jeg på sin vis videre med".

Haven i Hune

AKROBATØVELSER
"I øjeblikket har vi planer om et æblehus med espalierede æbletræer. Du ved, der er så meget snak om æbler, "The big apple", "Apple, ipad og mac" osv. osv., så det går vi i gang med nu. Og så er det min plan, at haverummene skal være lidt mere konsekvente, så man virkelig mærker, at man bevæger sig fra ét rum til et andet. Så vi flytter stauder, roser og pæoner på livet løs. Heldigvis har det været en mild vinter, så vi har kunnet arbejde "igennem". Det betyder også at jeg for tiden er i gang med at beskære".

Han fortsætter: "Du ved, det meste heroppe er i tre dimensioner, så jeg laver akrobatøvelser på stigerne for tiden. Men noget af det, der virkelig tiltaler mig ved at være her er, at der er så mange udfordringer. Her bliver aldrig rigtigt "fint", for bedst som man er i gang med at lægge planer og flytte planter f.eks., så sker der en jordstyrtning fra en af skråningerne, og så må vi om igen. Her er så råt, og der sker altid et eller andet uventet - lidt som Alice i eventyrland. Her er fortryllende og magisk, men samtidig er her også lidt uhyggeligt. Og sådan skal det blive ved med at være".

"Det er det uventede, der virker, og det er der jo nogle grunde til. Her er der tænkt og beregnet, og det gyldne snit har været taget i anvendelse. Ofte spørger man sig selv: "Hvad er det, der gør, at haven er så langtidsholdbar? Men det er altså fordi det hele er så gennemtænkt og gennemarbejdet, så kan vi blive ved med at lave nye tiltag".

Haven i Hune

Jeg synes alligevel det er nogle helt særlige evner, man skal besidde, når man er en dygtig blomsterdekoratør og landskabsarkitekt, der altså konstant skal indrette sig på andres tanker og idéer, når man udfolder sig. "Jamen", siger Jeppe, "jeg har altid satset højt, og jeg drages af at skabe min egen verden samtidig med at jeg drages af folk, der tør være anderledes. Det er besværligt nogle gange, men det er det hele værd. Ellers ville livet være sådan, du ved ligeud. Desuden kræver det jo mere af en. Det jeg laver er jo altid mit - det kommer fra mig - men jeg har jo siddet og læst gamle avisudklip og havenotater fra Annes tid, så jeg er ret meget inde i tankegangen, og så er det en særlig faglig udfordring at gøre det, jeg gør her. Uden direkte sammenligning: Tager du haven i Giverny, Monets have, der er der nøje foreskrifter for, hvordan haven må beplantes og tage sig ud. Det begrænser jo udfoldelsen en hel del. Her kan jeg boltre mig alt det, jeg har lyst til - indenfor rammerne - eller udenfor - blot måden de sprænges på ligger i Annes og Claus'ånd".

Ja, Jeppe og jeg kunne såmænd godt snakke meget mere, men arbejdet i haven kalder, og vi bliver enige om at HAVEFOLKETs læsere godt kan begynde at glæde sig. For i løbet af den kommende havesæson vil Jeppe både vise aktuelle planter fra haven, vise buketter og fortælle om "livets gang i Haven i Hune" her i magasinet HAVEFOLKET.



GÅ IKKE NED PÅ UDSTYRET

$
0
0
HAVETANKER

Man skal for alt i verden ikke gå ned på udstyr! Det har af en eller anden grund altid lydt for mit indre øre. Men af en eller anden anden grund, har jeg aldrig hørt efter. Jeg ved ikke, hvorfor jeg opfører mig som den "mærkelige pige i klassen", men jeg bliver helt blank, når jeg bliver spurgt om, hvilket udstyr eller værktøj i haven, der er mit yndlingsværktøj. Hvorfor?

TEKST & FOTO: MARIANNE



Det skal vi selvfølgelig høre om her, men jeg må skynde mig at sige, at godt nok bliver jeg blank på min indre skærm, og så er der alligevel et eller andet ved det hele, for helt ligeglad er jeg jo ikke. Selvom man godt kan finde mærkelige orange, grønne, gule, turkise og røde redskaber af tvivlsom herkomst i mit haveskur, så er det alligevel den gamle, skæve spade og den rustne rive jeg haler frem (eller leder efter) hver eneste gang, jeg er i gang med et haveprojekt. De rustne haveredskaber tilfører med garanti jorden mere jern end den alun, jeg fra tid til anden strør ud omkring mine hortensia. Jeg har sandet med mig selv, at jeg bare bedst kan lide de gamle anløbne ting - dem med oparbejdet personlighed.



NÅR ET VALG TRÆFFES
Jeg har absolut ikke noget decideret yndlingsmærke. Familiens penge er gået til privatskoler og deslige i stedet for, men det er også i orden. Man træffer jo sine valg – eller også træffer valgene mig sådan lidt tilfældigt. Hvad der til ikke er tilfældigt er dog, at jeg har rigtigt mange graveskovle. De bliver nemlig altid forlagt i forskellige bede, på haveborde, på terrassekanten eller i trillebøren, og så er det rart at jeg bare kan spejde mig omkring, for så ligger der nok én inden for rækkevidde.

Ikke at jeg er en klovn til at rydde op, men det er som regel sådan, at jeg forestiller mig, at jeg vender tilbage til mit haveprojekt liiige om lidt. Det gør jeg imidlertid sjældent, så de fleste af mine redskaber får faktisk patina helt af sig selv, mens de ligger i mine WIP-bede. (Du ved nok WIP = work in progress). For der er altid mindst et par bede i gang.




Nu jeg er ved at være varm med hensyn til indrømmelser, så var min trillebørs dæk fladt, da min nabos nabo afleverede den efter et lån, men jeg bruger den alligevel. Eller det vil sige, at det er mine sønner, der bruger den alligevel. Hjælpsomme som de er!

HOV
Nu kommer jeg i tanke om et stykke relativt nyt grej, der er kommet til i mit redskabsskur. Jeg tror faktisk godt jeg kunne udnævne det til mit yndlingsgrej: Sækkevognen. Den anvender vi (sønnerne igen) jo hele sommeren, når jeg får forskellige drøngode idéer til, hvor tingene skal stå, ombestemmer mig og vender tilbage til udgangspunktet igen. Jo jo, den kommer vidt omkring i haven. Og så bruger vi den naturligvis både forår og efterår, hvor alle kasser, krukker og potter skal frem og tilbage fra vinterhiet.



Så er der mine havehandsker. De ligger så at sige - lige som graveskovlene (eller rosensaksene for den sags skyld)  - rundt omkring. Så dér ved jeg godt, at man kan købe alt muligt "fancy", men da jeg hverken er til lyserøde flæser eller mærkevarernes dyre overpriser, så går jeg i Netto og køber et par sæt af nogle lækre, bløde herrehandsker i gedeskind, når de er på tilbud. Dem er jeg rigtig glad for at bruge, og de koster en stor og en lille guldmønt - tilsammen!

SLENDRIAN!
Når nu jeg fortæller løs om min slendrian og min manglende evne til at købe dyrt udstyr, endsige passe på det, så er det på ingen måde for at snobbe nedad. Det er blot nærmest lidt halvligegyldigt for mig. Jeg graver løs i hjernekisten for at finde ud af hvorfor det er sådan, for hverken i køkkenet eller med hensyn til kamera, it, mobil eller andre ting har jeg det sådan.



Måske ligger løsningen i en eller anden form for omregningstabel. Og her vil jeg så lige komme med et lille eksempel. Da min datter var barn, gjorde hun al tings pris op i Barbiedukker, som dengang kostede ca. 100 kr. pr. stk. Så hvad kostede det at handle hver fredag i Schou og Epa? Ca. 100 Barbiedukker! Kuglerunde øjne og et novra!  Ja, så jeg er kommet frem til, at jeg også altid kommer til at gøre prisen på haveredskaber op i, hvor mange frø eller planter, jeg ville have kunnet købe for de penge en ordentlig spade koster.

Så ned går jeg, helt og aldeles. Ikke i humørbarometret, eller i begejstring - men på udstyr. Heldigvis er jeg planteelsker, og jeg kan mærke, at man for alt i verden aldrig må gå ned på planter!

HAVEFUGLE

$
0
0
BØGER

En grundig og velinformeret Lars Gejl har for måneder siden sendt denne bog på gaden. Bogen giver en solid og interessant indføring i fuglenes verden, og klæder dig grundigt på til at lægge have til fuglenes liv. Og så er den med lyd!

TEKST: LONE
FOTOS & OPSLAG: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET GYLDENDAL



En havebog med indbygget lyd - jamen, hvordan nu det?

gråspurve


Jo, hvis du slår op på siden om netop disse gråspurve, så vil du finde ud af, at Lars Gejl ved alle fugleportrætterne i denne bog oplyser en QR-kode. Koden kan du scanne med din telefon (ved brug af fx app'en "scan life", og dermed får du let adgang til et lydspor med fuglesang for den enkelte fugl - i dette tilfælde gråspurvens fine lyd.

Tro mig, her kan man hurtigt falde i og bruge timer på at lytte til de fineste fuglestemmer.


I "Havefugle" finder man portrætter af alle vores velkendte havefugle, og også mange interessante og hyggelige fortællinger. Vidste du fx at solsorten kan opleves i hele 7 forskellige dragter henover året? Og vidste du, at de helt og aldeles kulsorte solsorte er de gamle hanner? Dem der styrer din grund fra husets top og holder andre stærke hanner væk fra territoriet - eller i hvert fald fra yndlingsspisepladsen.

Vidste du også, at den lidt eksotiske silkehale er så vild med vinterens gærede æbler, bær og hyben, at det kan opleves den dratter af grenen for at ligge hulter til bulter på jorden med uorden i fjerdragten, indtil sprittågerne er fordampet?

silkehaler

Den personificerende beskrivelse af ænderne er også ganske informativ: "I haver nær vådområder og vandløb, dukker der i marts-april ofte en vraltende gråand op. Den gråbrune hun, som blot kaldes "anden", er på udkig efter en redeplads og kikker sig søgende omkring. Hovedet lægges lidt på skrå for at tjekke mulighederne både højt og lavt. ... Andrikken er dukket op i mellemtiden og følger uinteresseret andens overvejelser. Han er kun med som bodyguard i tilfælde af, at et par single-andrikker skulle få øje på hunnen. ... Når anden har lagt sig på æggene damper andrikken af og smider sit prangende og slidte parringskostume, kaldet pragtdragten. Fældningen inkluderer også svingfjerene, så andrikken er ude af stand til at flyve i cirka en månedstid". Vidste du mon det?

Ænderne er - som alle de andre fugle der nævnes i bogen - bl.a. illustreret ved silhuetter. Lars Gejls anbefaling er netop at skelne fuglene på silhuetterne fremfor farverne, da de er langt mere kendetegnende og lettere at tyde.

"... Når anden har lagt sig på æggene damper andrikken af og smider sit prangende og slidte parringskostume. Fældningen inkluderer også svingfjerene, så andrikken er ude af stand til at flyve i cirka en månedstid."

Udover de mange grundige beskrivelser af de danske havefugle, rummer bogen oplysninger jeg længe har ledt efter. Han fortæller nemlig om fuglenes yndlingsretter (solsikkefrø på plads nr. 1) og om hvilke fugle, der foretrækker de forskellige retter. Og man får den logiske forklaring på, hvorfor det kan være noget af en opgave at være fuglenes ven - for der skal nemlig helst fodres dagligt, gøres rent på foderbrættet og serveres frisk vand - også om vinteren, hvor fx gråspurvene og solsortene nyder at få en dukkert. Allerhelst med en placering tæt på en busk, hvor de hurtigt kan søge helle, hvis der pludselig er fare på færde.

Til landets haveejere giver Lars Gejl tips til, hvordan haven kan opbygges, så den er et paradis for fuglene. Han beskriver fuglenes præferencer og giver gode tips til bunddække, buske og træer - ja, ét af forslagene er fx hirse i bedene. At der skal krat til for at fuglene kan søge i skjul ved man jo nok, men ved du også hvordan man hænger fuglekasser op og hvilke der gerne vil have koloni, mens andre skal have hele haven for sig selv - for andre fugle af samme type altså.

hirse
Og hvis man gerne selv vil kaste sig ud i produktion af fuglekasserne, så giver Lars Gejl grundige oplysninger om mål og former på disse. Fx at hullet i spætmejsens ynglekasse skal være 4 cm, mens gråspurvens skal være 3,2 cm, at natuglens kasse skal hænge i et løvtræ og meget meget mere.

tårnfalk

Har du lyst til at få flere fugle i haven eller blive klogere på de fugle, du har besøg af allerede, så er Lars Gejls "Havefugle" hyggelig vinterlæsning med nyttige og brugbare oplysninger.


havefugleTITEL: HAVEFUGLE
FORFATTER: Lars Gejl
FOTOS: Lars Gejl, John Larsen, Carsten Siems, Helge Sørensen, Kristian Borum, Per S. Christensen, Klaus Dichman, Claus Halkjær, Mogens Hansen, Ole Johnsen, Axel Kielland
UDGIVELSE: 2013
SIDER: 167
SPROG: Dansk
FORLAG: Gyldendal

POSTKORT FRA EN PASTELFARVET BY I SYDFRANKRIG

$
0
0
POSTKORT

På en grå, frysende og stormomsust vinterdag kan et dyk ned i ferie-fotoarkivet være lige det, der gør forskellen på éns sindsstemning. Sug til dig, for nu skal du med mig i "Pastelland". Byen hedder Collioure og ligger helt ud til Middelhavet, og lige op ad grænsen mod Spanien.

TEKST OG FOTO: MARIANNE






Der er ret barskt i byerne ud mod Middelhavet. Sådan tænker vi ikke på det, når vi husker de steghede sommerdage i strandbyerne. Men trods det milde klima, så er det stærke kræfter der hersker dér, hvor havet slår ind over byen, dér hvor man har kæmpet mod baskerne og nu kæmper om turisterne.

Måske er det derfor, de har valgt at male byen pastelfarvet? Ved første blik ligner den måske alle mulige andre byer, der med de terracottabrændte sten skaber ro for øjet. Men sådan er denne by ikke. Kig med her:



Vi var der i september, det var en herligt overskyet dag, det var 27 grader, og en meget let brise stod ind fra havet. Vi regnede bare med, at vi skulle se en borg, en bastion og så en havn, som byen er så kendt for, men på en tur gennem byens gader, slog det mig, at der var træk ved Collioure, som var helt unikke. Husene var alle malet i pastelfarver. Ikke at der var noget som helst system i det, tror jeg, men de farver, der mødte os, da vi gik omkring i byens gader, var så slående anderledes end noget andet jeg har set. Ja, det skulle da lige være Paladsbiografen i København, dekoreret af maleren Poul Gerner, der anvendte de kendte pastelfarver.


Alene virkede de nærmest grimme! Men tilsammen og som kontrast til den rå havnefront, og med alverdens vidunderlige klatreplanter voksende op og ned ad mure, porcelænsvandrør og altaner, så havde det helt sin egen charme!

Jeg har en sær fetich, som handler om at jeg fotograferer døre, når jeg er ude at gå. Jeg er sikker på, det betyder et eller andet på det spirituelle plan, men har ikke lige dvælet ved det. Til gengæld kan du jo more dig over farvesammensætningerne, som indbyggerne har valgt.


Den aquaturkise og den terracottarosa farve gik igen mange steder i Collioure, og der var utroligt mange små finurligheder, som smilede til én fra deres små kroge og gesimser. Dem lover vi, at du kan se mere til en anden gang. De to farvenuancer står henrivende til grøn - og måske er det slet ikke tilfældigt. For hvor der ved havet, havnen, borgen og bastionen er barskt, gråt og goldt, er der i byen frodigt og henrivende. Et clash inden for få meter, der virker ret overvældende!




De er virkelig blomsterglade i Collioure, og hvis man ikke havde ondt i nakken i forvejen, så fik man det af at besøge byen, for der var mindst lige så meget at se oppe som nede. Desuden er den jo beliggende i en bjergegn med klipper og skrænter helt ud mod havet, så der var mildest talt skævt at gå der. At man så også selv blev halvskæv af den farveeksplosion gjorde, at tempoet kom helt ned i sneglefart.


På et tidspunkt fik jeg øje på nogle morsomme papirblomster. De tiltrak sig opmærksomheden på en ret lystig måde. Det lignede ved første øjekast blot lidt "flirt" med de øvrige blomster, der slyngede sig - både nerier, trompetblomst, bourgonvilla, vin og mange mange andre dejlige vækster. Men da vi runder et hjørne, opdager vi, at det er en slags "blomsterfestival". Det var næsten for godt til at være sandt. Dér måtte vi hen!


Det viste sig at være "latinerkvarteret", dvs. et sted hvor rigtigt mange kunsthåndværkere har slået sig ned. I hver eneste af de små garager, de kalder butikker, var der særegne varer, der på ingen måde lignede "alt det andet bras" i disse Middelhavsbyer ved vandet - her havde det særpræg over sig.



På vejen tilbage til vores udgangspunkt, fik jeg øje på en skråning fuld af cyklamenfarvede blomster. Nogle af dem var roser og ... her dufter gennemtrængende af ... kunne det virkelig være? Jo, det var det - solbærsalvie! Det er en af de helt vidunderlig frugtsalvier, en busk, der dels har de mest indtrængende cyklamenfarvede skyer af små smukke blomster, og dels dufter gennemtrængende af solbær. Her måtte vi slå hvil - et af dem, der sætter sig i alle sanserne i ens hukommelse.

At jeg var temmelig svær at rive bort fra denne by er nok tydeligt. Men heldigvis vender vi tilbage hertil - om ikke andet så i HAVEFOLKET. Næste gang vi besøger Collieure bliver når Lene og jeg viser altanhaver, krummelurer og dingenoter og andet haveguf fra Middelhavslandene.

MIN BOLTSAKS

$
0
0
TEMA: GODT GREJ

En boltsaks, tænker I nok! Hvad er det for et underligt redskab at skrive om? Men for mig er en boltsaks helt uundværlig i haven.

TEKST & FOTO: LENE





Jern kan bruges til rigtig mange ting i haven, og jeg holder især af det rustne jern, som er så diskret, at man næsten ikke lægger mærke til det, når først blomster og planter vokser op ad det. Da jeg for et par år siden ønskede mig en masse stativer - både til roser, clematis og lathyrus - syntes jeg det blev lidt for dyrt med den mængde jeg skulle have, og da jeg ikke ejer tålmodighed - desværre - tænkte jeg: "Man må da kunne lave nogle selv". Som sagt, så gjort.

Det uundværlige redskab, når man skal "lege" med jern er en boltsaks. Mit eksemplar er en forholdsvis billig en fra det lokale byggemarked, men den fungerer perfekt til de tykkelser jeg bruger. Jeg klipper mest i de populære rionet på 4 mm, og de lange jernstænger på 6 mm.

Rionettene bruger jeg til at lægge over mine højbede i køkkenhaven, så kattene ikke bruger dem som kattebakke. Jeg bruger dem som "skelet" til at flette bedkanter med pil på, og jeg har også hængt et stykke på cykelskuret som espalier til min hvide New Dawn rose.

Jernstængerne købes i længder á 6 meter, og dem bruger jeg til at bukke staudestativer af, samt til støttepinde i bedene.

Jeg synes, at den nemmeste måde at klippe jernet over på, er at lægge det på græsplænen og så klippe "nedad". Hvis du skal holde den tunge boltsaks i strakt arm, får du hurtigt spaghettiarme, men med den rette teknik er det ikke noget problem!



At lave tingene selv bliver meget nemmere, hvis man har det rette værktøj, og som "Jernlady" er min boltsaks uundværlig!




GÆSTEANMELDELSE AF MINIDRIVHUSET

$
0
0
GÆSTEANMELDELSE

Vi har opfordret jer læsere til at anmelde "godt grej". Anne tog udfordringen op og skrev til os om sit minidrivhus.

TEKST & FOTO: ANNE HINGE





Anne har valgt at anmelde sine minidrivhuse. Har du selv erfaringer med netop dette drivhus, må du meget gerne også give din mening til kende i kommentarerne. 


Hvad hedder grejet og hvem er producent?
"Grejet" er et minidrivhus til forkultivering. Det består af en bakke med to indsatser - hver med seks rum/celler samt et klart plasticlåg. Producenten er Henson Garden.

Hvordan er du kommet på at købe dette grej, og hvor længe har du haft det?
Jeg købte minidrivhuset, fordi jeg godt kan lide at lave mine planter selv. Hele arrangementet fylder ikke meget i en vindueskarm, og det er hyggeligt at følge processen fra frø til spire.

Hvad bruger du det til? 
Jeg brugte minidrivhuset første gang i april sidste år - og glæder mig til at så igen, så snart foråret kommer. I første omgang brugte jeg minidrivhuset til forkultivering af tomater og sommerblomster.

Hvad gør at netop dette redskab er særligt velegnet?
Minidrivhuset har dybe rum, så rødderne har god plads til at udvikles - og så kan det bruges igen og igen.

Vejledende pris - og synes du prisen passer til produktet?
Minidrivhus med 2 x 6 rum fra Henson Garden koster 30 kroner. Prisen på 30 kroner er rimelig, og med prisen for frø og lidt jord lagt oveni, er det en billig måde at få flotte tomater og blomster på.


Tips fra Anne til brug af minidrivhuset
Har du lyst til at forspire dine planter selv? Det er slet ikke svært med et minidrivhus. Det er økonomisk selv at drive sine planter frem, og har du børn eller børnebørn vil de elske at følge udviklingen fra frø til spirer – til for eksempel tomater, de kan spise!

Sidste forår startede tomater og sommerblomster deres liv i et par minidrivhuse i min vindueskarm. Drivhusene fås i forskellige størrelser – mine havde hver to indsatser med seks rum.

Hvordan gør du:
  • Jorden fordeles i de små potter i minidrivhuset, frøene puttes i – et par stykker i hver potte – og trykkes lidt ned i jorden, så de bliver dækket. Til sidst vandes forsigtigt og det gennemsigtige låg lægges på. 
  • På de respektive frøposer står altid, hvor dybt frøene skal lægges, nogle blot en halv centimeter, andre noget dybere.
  • Minidrivhuset skal stå lyst. Hold øje med, at der hele tiden er fugtigt – uden at det sejler.
  • Når spirerne titter op, fjernes låget – ellers får spirerne det for hedt – og når de er blevet til små planter, skal de udplantes i potter med god pottemuld.

Når faren for nattefrost er ovre kan hele herligheden komme udenfor – i mit tilfælde i min altanhave. Minidrivhusene er genanvendelige – lige nu ligger mine six-packs og venter på at blive taget i brug igen. Et nyt forår er lige om hjørnet!



DAGENS ANMELDER
Anne Hinge
Aarhus C

Du kan læse mere om Anne på hendes blog: Annes Altanhave

MIT VINTERREFUGIUM

$
0
0
HAVEBREV FRA TANTE GRØN

Enhver virkelighed starter med en drøm. Glas har i mange år været det stof, mine hedeste drømme var gjort af. Jeg drømte om et væksthus, der kunne fungere som et slags psykisk åndehul. 

TEKST: JYTTE AGGERHOLM JUSTESEN
FOTO: SUSAN & JESPER DURUP




Først og fremmest følte jeg et voldsomt behov for sådan et glasasyl i vintermånederne, hvor det tunge mørke ikke blot er en energidræber - det kan også få humørbarometret til at falde adskillige streger.

DRØMMEN BLIVER TIL VIRKELIGHED
Vilde fugle flyver. Tamme fugle længes. Når trækfuglene om efteråret drager mod syd, har jeg altid følt et vemodigt stik i hjertet. Synet af fuglene, der forsvandt i horisonten, har altid fyldt mig med en dyb længsel. En længsel efter at kunne rejse med, og flygte fra det tiltagende mørke, som har så dårlig en indflydelse på mit velbefindende. Jeg har drømt om, i mørketiden, at kunne slå mig ned på en frugtplantageskråning i Toscana, og drøne rundt på en scooter med Andrea Bocelli i ørerne, mens den sørgmodige lyd af storm fra vest hylede udenfor herhjemme.

Nu har jeg fået et "GlasToscana". I efteråret 2013 gik min store drøm om et væksthus endelig i opfyldelse. Jeg måtte knibe mig selv i armen for at kunne tro på, at den længe nærede drøm endelig var blevet en realitet.



Jeg havde drømt så mange drømme, at jeg pludselig stod med en kæmpe præstationsangst overfor mig selv, da drømmen skulle omskabes til noget så jordnært som hverdagsrealisme. Det her skulle blive godt. Rigtig godt. Og ikke bare "godt nok". Nu forholder det sig jo imidlertid sådan, at jeg er havekone - og ikke indretningsstylist. Det måtte jeg pludselig sande. Der var ingen grænser for, hvad jeg troede jeg kunne putte ind i min nye 20 m2 store tilbygning til huset. Jeg troede jo nærmest, det var en hel hangar, jeg kunne indrette - selvfølgelig med alle drømmemøblerne og nipserierne. Men ... pengepungen og bankrådgiveren vil jo altid have det sidste ord. Og får det!

INDRETNINGEN
Heldigvis er jeg meget forelsket i genbrugsstilen, som jeg finder både smuk og sympatisk. Min pengepung elsker den også. Jeg holder af det rå, naturlige og rustikke look. Det nordiske og det industrielle udtryk tiltaler mig meget. Lokket med livretter og fritagelse for huslige sysler, fik jeg overtalt Syrenprinsen til at gå i gang med at lave møbler, der ikke har kostet os mere end et par skruer, søm og det der var tilbage i bunden af bøtten med den hvide maling.

Først lavede han en bænk af gamle murertreller. Den fungerer ikke alene som bænk, men også som opbevaringsplads for brænde til vores dejlige og uundværlige brændeovn. At sidde på den bænk og kigge ind i flammerne, mens sneen daler ned udenfor, er et sandt "zen-moment".



Syrenprinsens næste projekt bestod i at lave en hylde af gamle paller. Den med vilje tilsigtede sparsomme bemaling var knapt tør, før jeg med stor ivrighed kastede alle mine nipserier op på hylderne.



En seng skulle vi have. Det var et absolut must. Et dejligt og behageligt tilflugtssted, hvor man kan trække sig tilbage fra alverdens tant og fjas, og tage en morfar, læse en havebog eller nyde natlige stjernestunder med stjerne- og satellitkiggeri, her hvor der absolut ingen lysforurening er. En gæsteseng ville også være praktisk, da vi har mange overnattende gæster i sommerhalvåret. Igen blev Europapaller vores gratis møbelløsning. Syrenprisen fik hurtigt flikket to gamle paller sammen, og bagefter blev de påmonteret hjul og skødesløst bemalet. Eftersom jeg er en rigtig redebygger, tog det mig ikke mange minutter før sengen var blevet forvandlet til en rigtig flyde-/daserede, fyldt med puder - og med varme tæpper lige ved hånden.



Sparegrisen blev slagtet, og for grisens maveindhold købte vi lamper, konsolbord, spisebord og stole. I skrivende stund mangler der stadig et par ting, før det hele er på plads. Noget af det vigtigste bliver montering af skyggegardiner.



GRØN FORVENTNINGSGLÆDE
Nu, hvor de basale ting så småt er ved at falde på plads, starter drømmene om alt det skønne grønne, der til forår og sommer skal spille den altoverskyggende hovedrolle i glashuset. Igen begår jeg sikkert den fejl at tro, at jeg har en hel hangar til rådighed, og det bliver hårdt - atter engang - at måtte skære ind til benet og kun få det allervigtigste proppet derind. Drømmene er mange - kvadratmetrerne knapt så mange. Tomater, oliven- og citrustræer, et abrikostræ, slyng- og hængeplanter, store høje buketter alle vegne, og ... og... og!!

Noget af det allermest fantastiske og livsbekræftende ved at være væksthusejer er, at jeg allerede nu, mens sneen ligger udenfor, kan tyvstarte med at lege forår i glashuset. Når man befinder sig under glassets beskyttende hulestemning, føles det som at være ude i det fri. Blot er man skærmet for den bidende kulde og for blæst og nedbør. Det har en utrolig gavnlig indvirkning på vinterpsyken. Jeg suger begærligt det hårdt tiltrængte dagslys til mig. Jeg har med vilje undgået alt for mørke farver i indretningen. De ville stjæle det dyrebare dagslys fra mig.



JANUARSYSLER I VÆKSTHUSET
Selvom det allerede kribler ustyrligt i fingrene efter at begynde at så, så er det endnu alt, alt for tidligt. Den glæde har jeg til gode. I stedet nyder jeg at kunne bruge væksthuset som et terapeutisk og meditativt helle, hvor jeg kan finde lindring for min voldsomme længsel efter noget grønt og forårsagtigt at kigge på. Der bliver arrangeret hyacinter, perlehyacinter, ranunkler, juleroser og andre vækster til den helt store guldmedalje.



Forårsbebuderne gør mig glad i øjnene. Jeg køber en del tulipaner, som i væksthusets temperatur kan holde sig i omtrent en hel måned. Jeg klipper masser af grene ind til drivning. Først får de lov til at springe ud inde i stuens varme, og derefter flyttes de ud i det køligere væksthus, hvor de graciøse blomster fra forsythia, blodribs og mirabeller bringer glæde og hårdt tiltrængt forårsstemning i flere uger. Hvis jeg overhovedet har mulighed for det, sætter jeg mig i væksthuset i skumringstimen, som jeg på denne årstid holder særligt meget af. Jeg tænder et par stearinlys, alt imens jeg lytter efter fuglenes begyndende lyde, og jeg frydes over at observere, hvor meget dagens længde tiltager dag for dag .

Eftersom jeg er udstyret med et overudviklet pyntegen, som i bund og grund handler om glæden ved at skabe stemninger, ser jeg allerede meget, meget frem til at kunne give den fuld skrue med påskepynten i den nye væksthuskulisse. Jeg holder faktisk mere af påskepynt end af julepynt, fordi foråret ikke alene er så smukt, men også umådeligt løfterigt og livgivende. Mit elskede glashus skal fyldes med naturlig påskepynt i rå og rustikke mængder. Måske allerede i februar. Det gælder for mig om at snyde psyken, og få den til at tro, at foråret er tættere på, end det rent faktisk er. Det er en af mine overlevelsesstrategier i vintermørket.

Hvis du, ligesom jeg, bliver tung i krop og sind i vintermørket, er den bedste gave du kan give dig selv et vinterrefugium af glas. Allerede nu forstår jeg slet ikke, hvad jeg gjorde, før jeg fik mit. Har du, som læser med, nogle gode råd og fif om dine overlevelsesstrategier her i vintermørket, ville det være skønt, om du ville dele erfaringer og metoder med os.

De kærligste hilsner og tanker
fra TANTE GRØN


Glashuset er fra Pavillon Danmark, murstene fra Gamle Mursten og brændeovnen fra Morsø Jernstøberi.

TRILLEBØREN TIL DEN VELUDSTYREDE

$
0
0
TEMA: GODT GREJ

Har du problemer med at få det hele med dig på din runde i have? Så se lige denne løsning fundet i en lille charmerende by i Canada.

TEKST & FOTO: LONE






trillebør

Jeg kan ikke tælle alle de gange, hvor jeg har tabt kost og rive på vejen rundt i haven, fordi de bumper af trillebøren. Ind imellem sker det også at jeg finder cirkelhakken i haveaffaldet, når jeg tømmer traileren på genbrugsstationen. Ganske enkelt fordi jeg ikke lige har den der faste plads til at sætte tingene fra mig på, når jeg går rundt i haven med grej og trillebør. Jo, jeg har forsøgt mig med at hænge spande på trillebøren til redskaber, men det er bare ikke helt genialt.

Hvorfor er der mon ikke nogen, der opfinder en trillebør med indbygget opbevaring, har jeg tænkt så utallige gange?

Og det er der altså, fandt jeg ud af, da jeg faldt over denne i sommer i Canada.


Den er da nærmest genial. Har du mon set noget lignende?

SPIS VILDE PLANTER

$
0
0
BØGER

Her er bogen du kan glæde dig over hele tre gange. Når du er på tur og høster de vilde planter, når du tilbereder maden, og når du spiser den. Sådan skriver forlaget bag på bogen. Er dette virkelig et "Kinderæg"?

TEKST: MARIANNE
FOTOS: VENLIGST UDLÅNT FRA FORLAGET





Ja, det er og bliver i totusindogtierne bare et hit at spise vilde planter fra naturen. Flere og flere gør det, uanset om man har gjort det siden man kunne gå på sine ben, eller om det bare er megatrendy og "Nordisk gastro på verdensplan".

Sidst i 2013 udkom der en endnu en bog om emnet, hvilket jeg vil tro, at rigtigt mange "novicer" vil have megen glæde af. Dens lige findes nemlig ikke. Kald det mest af alt en flora, for den har både de gængse plantebeskrivelser samt beskrivelser af voksesteder og vækstform m.v. Det er alt sammen glimrende. Der er til og med garneret med en kulturhistorisk vinkel - det er endnu mere glimrende, og så - og det er det særlige - finder du også en smagsbeskrivelse og en opskrift. Sidstnævnte har enhver have-/livsstilsbog med respekt for sig selv i dag, men kulturhistorien og smagsbeskrivelserne! Dét er nyt - og det er nyttigt.



HVORFOR ER DENNE BOG VIGTIG?
Det er meget afgørende, at vi, når vi er på tur med kurven i naturen, sørger for at plukke de rigtige planter og ikke bare nogle, der ligner lidt. Tager man fejl af fx skarntyde og kvan, eller ramsløg og liljekonval, er det et spørgsmål om liv eller død. Ganske enkelt og uden overdrivelse. Et trænet, opmærksomt øje vil sagtens kunne se forskel, men er man nybegynder eller blot utrænet i sankning af vilde urter, så er denne bog helt og aldeles glimrende at medbringe. Langt bedre end de fleste flora. Ja, vel faktisk et "must" på godt nydansk.

Den indeholder et relativt begrænset udvalg af danske, vilde, spiselige planter, og det er såmænd nok en glimrende idé, for det har i hvert fald taget mig mange år (ca. 45), at kunne genkende dem alle samt at kunne skelne "skidt fra kanel", om jeg så må sige. Så lidt men godt til en start, og giv dig god tid. Alt det understreger de to erfarne forfattere, Edith Agerbo og Dorte K. Rhode Nissen, også. Selve turen hvor du finder dem er vidunderlig! Tag nu bare disse vandmynter - und dig selv og familie eller venner en kanotur - og husk plastikposen, for de skal stå i vand.




SURPRISE
Og der er heldigvis også overraskelser. På allerførste planteopslag finder jeg lodden løvefod. Mund mod hage. "Sig mig, er den vild?" var min første tanke, for den står jo i enhver parcelhushave, næsten. Hi hi, dét havde jeg faktisk ikke overvejet. At den også er spiselig, og at der ligger en delikat opskrift ved planteportrættet (sådan som der gør ved dem alle) gjorde mig ekstra glad. Ok så, siger jeg bare! Det er simpelthen så rart, når hovmodet er lige ved at tage over, og man så overraskes og har lært noget nyt. Planten, der smager af koriander, strand-trehage, den kender jeg heller ikke. Jo, eller det gør jeg nok - af udseende - men da hverken af navn eller af gavn. Det retter denne bog op på!

YDMYGHED
Der sker også noget andet, når man sidder med bogen, og det er at man endnu en gang glædes sådan over naturens mangfoldighed og styrke. Dens gaver til alle os, som ellers bare går forbi med hunden, familien eller klapvognen uden at ane, at det er guld, vi træder på. Forfatterne gør også en dyd ud af at fortælle hvor, hvornår, hvordan og hvorfor vi skal sanke (høste), samt at man altid skal efterlade nogle planter og stængler med blomst/frø, så den ikke udryddes. Bogen har en handy størrelse. Den er hverken for lille eller for stor, og derfor glimrende at have i en lomme, rygsæk, kurv eller cykelkurv og hver plante har to sider (et opslag). Det er praktisk.



DELIKAT
Indrømmet. Jeg har pænt mange bøger om emnet på min bogreol. Og i dem, som jeg alle elsker, findes der altså også opskrifter, jeg helt og aldeles IKKE har lyst til hverken at lave eller at smage på. Sådan er det overhovedet ikke med disse. Her er hver og en af opskrifterne tiltalende - især fordi urtens smag og kulturhistorie er blevet beskrevet. En anden delikat ting er, at der er illustrationer her og der af den dygtige plantemaler Kirsten Tind, som også har gennemillustreret den sidst udgivne Danmarks Flora (som i øvrigt er skrevet af den ene af denne bogs forfattere, Dorte. K. Rhode Nissen). Dét er ren nydelse!

Og ved du hvad? Det er muligt at sanke helt fra marts til oktober - ja, og også i milde vintre. Så det er bare at fatte kurv og bog - og så på med støvlerne og af sted.

Fra forlaget:

"De spiselige, vilde danske planter er autentiske, velsmagende og ofte sundere end deres dyrkede slægtninge. De vilde planter beriger vores mad og bringer Det Nordiske Køkken på verdenskortet.
Hver af de 52 arter, gennemgås med hensyn til: Udbredelse, hvornår de høstes, forvekslingsmuligheder, anvendelse og smag, ligesom der gives opskrifter på, hvordan de indgår
i de foreslåede retter. Bruger du vilde planter i dit køkken, bliver du glad hele tre gange. Når
du indsamler planterne, når du laver maden og sidst men ikke mindst, når du nyder et godt måltid. Velbekomme!"


TITEL: SPIS VILDE PLANTER
FORFATTER: Dorte Rhode Nissen, Edith Agerbo
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Kirsten Tind, Søren Fiskaali Gammelmark og Bente Eriksen
UDGIVELSE: 2013
SIDER: 213
SPROG: Dansk
FORLAG: Gyldendal




FORLÆNG LEVETIDEN PÅ DINE FORÅRSBLOMSTER

$
0
0
HAVETIPS

Hvis du bor i byen, må du sikkert mange gange sande, at priserne i de små blomsterbutikker er en smule pebrede. Fred være med det - det koster jo at fremdrive planter til blomstring. Men lader du dig friste til at købe med hjem, så er her tips til, hvordan du forlænger blomsternes liv. 

TEKST & FOTO: MARIANNE




På Islands Brygge i København kunne jeg ikke gå forbi en af de "hypede" små, søde blomsterbutikker, men faldt i staver over hyacinter og juleroser i pottter, der var frønnede og så gamle ud på "den helt rigtige måde". De var dyre, men dejlige. Og potterne kan jo genbruges mange gange, stod jeg og fortalte mig selv, da jeg så prisen. Imens jeg var i gang med min indre dialog, overhørte jeg to kvinder stå lidt derfra og tale om, at blomsterne jo desværre ikke holdt ret længe, og så trillede de videre med deres cykler. Så var det jeg kom til at tænke på de hyacinter, jeg satte i potter ude i vindfanget udenfor min hoveddør før jul. De står endnu trods frost, sne og blæst, robuste som de er. Og det er da mere end en måned siden. I stuernes varme tørre luft til gengæld, bliver de hurtigt lange og kedelige for derefter at afblomstre.

Så var det jeg ville ønske, at jeg havde været årvågen - eller friskfyragtig nok til at sige til de to kvinder: Orrrrk, I kan bare tage løget op og gemme det. Det kan ryge i en større potte eller i lidt jord i en baghave, gårdhave el.lign., og så kan I få glæde af dem i mange år frem. Men plant dem under jorden - ikke alt for dybt. Så kan du plante et eller andet ovenpå - der er rigeligt plads til begge dele.

Nå, men det gjorde jeg ikke! Jeg gik ind i butikken - og derefter hjem til tasterne - for der er faktisk endnu flere gode argumenter for at flotte sig i disse mørke måneder.

POETISKE OG HOLDBARE
Når hyacinter bliver genbrugt, bliver de lidt mere klokkeagtige, dvs. at der med tiden kommer lidt mere afstand mellem de enkelte blomster på stilken, men det gør dem bare mere yndige, poetiske og lette i det, synes jeg.




Nogle mennesker sværger til at tørre løgene først og gemme dem til efteråret, hvor de så kan lægges igen, men det er ikke strengt nødvendigt. Nogle gange bliver de nemlig for tørre, eller også bliver de glemt. Derfor: I jorden med dem efter blomstring. Tazetter, som står her i de gule, sjove potter har meget vanskeligt ved at genblomstre. Men tulipaner, narcisser (påskeliljer), erantis, perlehyacinter, hyacinter og juleroser - de kommer igen. Og ellers spørg ekspedienten i butikken, hvis du er i tvivl.



"I SENG" PÅ BAGTRAPPEN
Og hvornår afblomstrer de så? Ja, det kan være alt fra to dage til en lille måned. Det er jo nemlig seje små planter, der er vant til kulde og skiftende råt vejrlig, og derfor løber de i "stok" når de kommer ind i varmen. For at få dem til at holde længere i dine stuer, skal du derfor, inden du går i seng, stille dem om på "bagtrappen", hvor der som regel er køligt. Hvis du er borte hele dagen på job, kan du også med fordel have dem stående der. Så kan du gå og glæde dig til du skal hjem og tage dem med ind i din varme stue og sprede solskin.


GREJ TIL HAVEKONSTRUKTIONERNE

$
0
0
TEMA: GODT GREJ

Egentlig skal der ikke så meget grej til, når man bygger konstruktioner, som fx pergolaer, rumdelere og hegn i haven. Læs med her, hvor vi fortæller, hvad du skal bruge. 

TEKST & FOTO: KARINA 






Seks pergolaer har vi i vores have, og dertil kommer det løse i form af rumdelere. Hvor mange pæle der i alt står i jorden har jeg ikke tal på, men en del må det da helt sikkert være. Med så mange konstruktioner i haven er min mand og jeg temmelig rutinerede, og når et nyt byggeprojekt står i vente, ved vi lige præcis hvilke værktøjer vi skal gribe ud efter. Faktisk er det ikke så mange som man måske ville tro.

Her er hvad du skal bruge: 

GREJ
Pælebor
Skruemaskine
Vaterpas
Tommestok
Fukssvans
Afstandsklods til lægterne

MATERIALER 
Stolper
Lægter
Skruer til udendørsbrug - også kaldet eksterne skruer  
Træbeskyttelse


Alle pergolaer og konstruktioner er lavet forskelligt. Herunder ses den seneste konstruktion, hvor de øverste lægter løber langs siden og efterlader en åbning i midten.

Når lægterne, altså de tværgående, sættes op, er det en god idé at save et lille stykke af de lægter du vælger at bruge til listeværket. Stykket kan derefter bruges som afstandsklods, hvilket gør jobbet betydeligt lettere.



Rumdeleren herunder ser ikke ud i dag, som den ses på billedet, da vi er i gang med at designe hele området om. Den forsvinder dog ikke helt, men kommer til at se lidt anderledes ud, når projektet er færdigt.


Når du sætter pæle i jorden, så husk at hullet skal være mindst 90 cm dybt. Dette er den frostfrie dybde, som måske lyder af lidt meget, men som altså er nødvendig, for at frosten ikke skubber pælene op nedefra.  

Rigtig god arbejdslyst!

TID TIL AT SÅ VALMUER

$
0
0
I HAVEN

Så, nu er frosten gået af jorden, og vi kan glæde os over at kunne komme lidt mere i haven. Der kan stadig nå at komme frostnætter - ja, endog sne endnu - men det skal vi bare hilse velkommen. Det er kun godt, når du lige har sået valmuer. De kan nemlig lide at ligge og godte sig imellem plus og minus, inden de gør sig klar til at spire. 

TEKST & FOTO: MARIANNE




Hvis du havde tænkt dig det, så kan du kan godt glemme alt om at forspire valmuer. Det bliver nemlig noget værre nuller at prikle, og de færreste overlever, da valmuens rødder er ret sårbare. Til gengæld er det fint at udtynde lidt, når de spirer i dine bede. Så får du store pragteksemplarer af valmuer,og du vil begejstres over dem, når de går i blomst.


NÅR DU SÅR 
Vælg en dag hvor det ikke blæser, for ellers risikerer du at frøene hvirvler alle mulige andre steder hen, end dér, hvor du ønsker planterne skal vokse. Lidt tilfældighed har selvfølgelig sin charme, men det vil da være ærgerligt, hvis hele molevitten spirer midt på havegangen. Inden du går ud med brevet og ærgres over, at de mikroskopiske små frø forsvinder på ingen tid, kan du finde en kop frem og blande dem deri sammen med lidt helt gennemtør såmuld og/eller sand. Det smarte ved det er, at såmulden fordeler frøene lidt mere, samt at de så har en lille madpakke med sig, når de falder til jorden. Sandet gør, at du har lidt nemmere ved at se, hvor de lander.  



TIL BEATKONCERT
Det er så vidunderligt et flor, når de blomstrer. Jeg husker mange sommermorgener lige omkring solopgang, hvor der var samlet bier, svirrefluer og andet sum sum til beatkoncert i mine bede. Det var en helt ekseptionel nydelse at gå rundt og se sådan en flid og travlhed lang tid inden resten af kvarteret vågnede.



EFTER BLOMSTERFESTEN
Når så koncerter, farveflor og morgennydninger er ved at være slut, så kan du med sindsro lade dine valmuer stå. Deres frøstande er så vidunderligt skulpturelle og kan stå længe med deres duggede, blågrønne hoveder. Men de grimme, slatne og visne gule blade ned langs stilken kan du godt fjerne.


Læs mere om valmuen  her, og hvis du straks får lyst til at tage af sted på planteskolen efter frø, så vent lige til i morgen, hvor vi fortsætter med at fortælle om, hvad du kan så i det tidlige forår - indenfor.

HVAD KAN DU SÅ I DET TIDLIGE FORÅR?

$
0
0
I HAVEN

Det sker år efter år. Vi er lige ved at gå ud af vores gode skind og kommer til at så sommerens blomsterflor for tidligt. Resultatet er, at planterne bliver ranglede og du bliver halvfrustreret og sår om igen - hvis du da stadig har lyst til den tid. Men fat håb. Her er en oversigt over de planter, du med sindsro kan så nu.

TEKST & FOTO: MARIANNE




De har opdaget det i havecentrene. Vi havefolk står som utålmodige og ustyrlige køer, der blot venter på at komme ud og springe badut på den grønne eng. Vi vil så og plante og have jord under neglene. Vi vil vækst og forår og glædes over spirer og små anlæg til knopper. Det skal være NU, skal det! Rækkerne og stativerne bugner med frø - 8 etager med ærter, 5 med rødbeder og lathyrus og så fremdeles. Eller vi kommer af vanvare - eller netop med vilje - til at klikke os ind på nogle af vores yndlings-webbutikker og ser, at de har nyheder, der bare må prøves!

Jo, vi har lyst til at rive det hele ned fra hylderne og gå i gang. Men sørg for at vælge de rigtige frø og kom ud af starthullerne med dem, der virkelig giver sig god tid til at spire og gro. Stauderne - de såkaldte kuldekimere - kan du endnu nå at så, blot de kommer udenfor, men disse skal sås indenfor. En lys vindueskarm mod øst, vest eller syd kan bruges, men hvis du sætter dine spirekasser direkte mod syd, så sæt bagepapir op langs den nederste kant på dine ruder, så de ikke får alt for meget af den skarpe forårssol. Bliver foråret meget gråt og mørkt, kan det være nødvendigt med tilskudslys, og så kan de såmænd stå i en kælder - blot de får en pause fra lyset i ca. 8 timer om natten. Den nye form for LED-lys er glimrende og bruger ikke alverden af strøm.


PLANTER, DU MED FORDEL KAN SÅ TIDLIGT FORÅR:

CHILI & PEBER
Capsicum annuum
De kommer jo fra de tropiske egne, og tager sig den tid, det nu tager at lave en plante, der kan give så megen smag. Peber er i samme familie som chili og tager næsten lige så lang tid. De har lang tilvæksttid, og kræver derfor - for at kunne nå at sætte blomst og udvikle frugter - at du sår dem tidligt. Nogle sår allerede lige omkring jul, men du kan godt nå det nu. De skal have tilskudslys indtil det er over 10 grader i døgntemperaturer og de er blevet tilvænnet udelivet.




KLOKKERANKE
Cobaea scandens
De yndigste lilla eller cremefarvede klokker klatrer og klatrer, og er for nogle havefolk så vanskelige at få til at blomstre. Men for andre (dem der sår i tide, dvs. nu) er de noget af det nemmeste, blot de får noget at klatre på, når de sætter i gang. Selv når de bare er på vej - og det er de hele sommeren indtil august - nogle år sent i august - er de delikate og beundringsværdige. Men når de så sætter i gang med blomstringen, er det lige før man har lyst til at gå ud og slå et telt op og installere føntørrer og gasovn for at de skal blive ved med at blomstre, skønt frosten er begyndt at bide.



PRINSESSESKØRT/ ROSENSLYNGER
Rhodochiton atrosanguineus
De har en yderst langsommelig vækst. Man venter og venter og opgiver faktisk, og så - "hovsa", siger man så, når man er ved at vippe dem ned i skraldespanden, "de har jo spiret!".
Og så er det bare at huske sig selv på, at de bliver ved i samme langsommelige sneglefart, indtil de bliver planter på størrelse med en hånd. Så sætter de til gengæld også i gang - både med vækst og blomstring. Og de bliver ved og ved med det hele sommeren, blot de står varmt og solrigt, og får masser af vand og næring.

Til gengæld kvitterer planten med de allermest vidunderlige blomster, der selv når de er afblomstrede er drønkære at se på. De har et sjofelt, amerikansk tilnavn, som når man opdager det, og kigger på blomsterne lige før de skal til at springe ud, giver pænt mening. Manden med navnet er formentlig af etno-afrikansk afstamning. (Er det ikke det, man siger?)



PORTULAKROSE
Portulaca Happy Trails Primrose
Denne sommerblomst er der ikke så mange der kender, tror jeg. Den er så bedårende, at jeg ikke fatter, den ikke står i enhver planteskole på første række lige når man kommer ind. Så skulle den nok blive langet over disken i en fart.

Men den er altså også til at så, selvom den er tilnærmelsesvis lige så langsom som prinsesseskørtet. Den findes endda i mange forskellige farvesammensætninger, og den jeg er allermest forelsket i, er den sartgule og lyserøde. Dens løv er også henrivende - og så er den relativt robust, den er selvrensende og man kan tage frø af den og fortsætte succesen år for år. Disse planter fremdrives indendørs og sættes ud til afhærdning i løbet af april/maj, når faren for nattefrost er helt ovre og når døgntemperaturerne er over 10 grader. De plejer at være omkring en uge om at tilvænne sig til udelivet.

Er du gået i gang med at så allerede? Hvis du er, hvad sår du så?



Viewing all 1793 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>