HAVEFOLKET

TEMA: KØKKENHAVEN

Jo, det kræver en del vanding at dyrke spanske pebre i krukker, men udbyttet er ikke til at tage fejl af. Hav dem i køkkenhaven eller måske på altanen.

TEKST & FOTO: LONE

Nogle søger mod de nordiske urter til køkkenhaven. Jeg har i flere år kastet mig ud i sydlandske projekter, der måske ikke helt skulle kunne lykkes med succes på friland i en dansk have. Men resultaterne er nu slet ikke så ringe. Store, flotte, grønne - og senere røde -peberfrugter er blevet et godt tilskud til blandt andet salatskålen.

Capsicum annuum 'Sweet Pepper'

ATRIS F1 HYBRID

Frøene til denne 'Sweet Pepper' (Atris F1 hybrid, Capsicum annuum) har jeg flere år købt hos Thompson & Morgan i det tidlige forår. I marts måned sås frøene i fugtet såjord, og potterne placeres i en såkasse med varme i. Anbefalingen er 18-21 grader. Spiringen tager omkring 10 dage og efter det første rigtige bladpar er kommet frem, prikles de ud i separate potter og vokser videre inden døre, indtil al fare for frost er ovre.

I maj - når jeg har troen på, at der ikke længere er risiko for frost - er det så på tide, at planterne kommer i haven. De første dage kommer planterne ud og stå et sted i skyggen om dagen og ind igen om aftenen. Et par dage kommer de så ud i sol, og til sidst, når de har vænnet sig lidt til vejrforandringerne, er de klar til at blive plantet ud i krukker.

Jo større krukker, jo bedre, for så man ikke skal vande alt for ofte. Dog må krukkerne heller ikke blive alt for store. Rødderne skal nemlig have mulighed for med tiden at fylde hele krukken.

Planterne på billederne er opstammet løbende, for at planterne kan bruge krudt på de skønne frugter og mindre energi på bladene.

Har man mulighed for at tage planterne ind i et drivhus om efteråret, kan man forlænge sæsonen lidt, men ellers står planterne nu rigtig flot, indtil frosten sætter ind. Dog indstilles produktionen ganske langsomt efterhånden som temperaturen daler.

BØGER

Kan man blive et gladere, slankere og sundere menneske af at spise fedtmarmoreret kød, rigeligt smør og fede mejeriprodukter? Det lyder jo lidt omvendt af, hvad man normalt hører, men ifølge denne bog, så kan du.

TEKST: KARINA
FOTOS: VENLIGT UDLÅNT FRA FORLAGET

Er du mon bekendt med LCHF - Low Carb High Fat? Jeg var det ikke før jeg fik denne bog i hænderne. LCHF er en kostfilosofi, der går på at du spiser dig mæt i grøntsager, naturligt fedt fra kød, og dertil smør, fedt, olier og fede mejeriprodukter. Til gengæld er kornprodukter, sukker og stivelse ting du skal holde fingrene fra, da det - ifølge filosofien - er produkter, der har en negativ virkning på helbredet. Med LCHF siger du altså ja tak til kød, fisk, grøntsager, naturligt fedt og fede mejeriprodukter, nødder, kerner og bær, mens du siger nej til sukker, kornprodukter, industrielt forarbejdede olier og kunstige sødemidler. Alt i alt spiser du mad, som stort set ikke behøver en varedeklaration, da det er helt naturlige produkter.

Bogen SPIS DIG MÆT & GLAD er skrevet af forfatter Jane Faerber, som også har bloggen madbanditten.dk. Efter forord af Doktor Anika Dahlquist, får du i bogens første afsnit en grundig gennemgang af LCHF-filosofien og om alle sidegevinsterne. Blandt andet kan du forvente, at din krop bliver bedre til at regulere appetitten, at du vil få mindre sukkertrang og færre humørsvingninger. Dertil kan du også opnå en mere stabil vægt, og sågar et vægttab. Du vil også få færre maveproblemer, pænere hud, bedre søvn og bedre fertilitet.

FOTO: COLUMBUS LETH

At skulle omlægge alle sine kostvaner og give afkald på fx brød, er et sted jeg ikke er nået til endnu. I stedet for at teste om LCHF nu også har alle de helbredsmæssige gevinster som kostfilosofien lover, så testede jeg i stedet for nogle af opskrifterne - og smagsløgene. Med de flot repræsenterede anretninger, bogen er fyldt med, var forventningerne store. Tre opskrifter faldt jeg særligt for, og afprøves måtte de.

BLOMKÅLSPIZZA
En opskrift der især fangede mit øje var denne pizza. På billedet ligner den i bund og grund en helt almindelig hjemmelavet pizza, men det er den ikke - bunden er lavet af blomkål. Stivelse er jo udelukket i denne kost, så i stedet for at bruge hvedemel, bruges blomkål, æg, ost og loppefrøskaller. De førstnævnte ingredienser fås i alle supermarkeder, men hvad angår loppefrøskallerne, må man stikke vejen forbi en helsekostbutik. Fyldet er helt som man kender det: Tomatsovs/passata, og som topping parmaskinke, sorte oliven, soltørrede tomater, revet ost og urter.

Bunden var jeg jo ret spændt på. Blomkålen blev findelt i foodprocessoren og blandet med resten af ingredienserne. Dejen endte faktisk med at blive overraskende fast. Som Jane Faerber også starter med at fortælle under denne opskrift, så bliver pizzaen selvfølgelig ikke så sprød som en italiensk. Bortset fra det, så smagte den faktisk rigtigt godt, og alle ved bordet var tilfredse.

THAI FISKEFRIKADELLER
Thaifrikadeller får vi ofte herhjemme. Vi går altid langt udenom den fiskefars, man kan købe færdigpakket, og bruger i stedet for sej eller torsk. Laver du disse fiskefrikadeller bør du også gå udenom det færdighakkede fiskefars fra supermarkedet, da det kan indeholde helt op til 40 % mel. Opskriften foreslår at du bruger rødspætte, torsk, kuller, sej eller laks. Bed fiskehandleren om at hakke farsen til dig, eller lav den selv i foodprocessoren.

Jeg vil helst hakke min fars selv, da jeg gerne vil have den til den grove side. Til mine frikadeller valgte jeg at bruge torskefilet. I farsen skulle også et par æg og en smule loppefrøskaller, samt ingefær, lime og karrypasta. Til frikadellerne anbefaler Jane Faerber en lille lækker agurkesalat og en dertilhørende dressing. Både agurkesalat og dressing passede fint til frikadellerne, som i øvrigt smagte vanvittigt god.

BOUNTY MED KOKOSDRYS
Engang imellem skal der også lidt sødt til, og på det punkt er der også noget at komme efter i bogen. Jeg elsker Bounty med kokos, så da jeg så opskriften var jeg på ingen måde i tvivl om, hvad det søde indslag skulle være. Til de hjemmelavede Bounty skulle jeg bruge kokosmælk, kokosolie, kokosmel, Sukrin og mørk chokolade.

Da kokosmassen var blandet og kølet af for at samle sig, skulle den smeltede chokolade trækkes over, og derefter skulle der kokosmel på som drys. En ret nem opskrift, der dog kræver nogle timer, eftersom kokosmælken og massen skulle bruge noget køletid - men værd var den lækre dessert at vente på. Faktisk syntes vi at disse Bountybidder smagte langt bedre end dem man ellers køber. En succes, der helt sikkert skal gentages igen og igen.

Uanset om man har lyst til at følge LCHF-kosten helt til dørs, eller bare tage nogle af idéerne med sig, kan denne bog, alene på grund af opskrifterne, anbefales. Janes afslappede, og samtidig velinformerende måde at skrive på, gør at alle kan være med - og selvom man måske kun er halvt med, er der ingen løftede pegefingre.

Politikens Forlag om forfatteren:
Jane Faerber, 36 år, er uddannet cand. mag. i fransk og retorik og har i en årrække arbejdet i mediebranchen. Hun har spist sig fra mavekramper og humørsvingninger med LCHF.
Foruden www.madbanditten.dk blogger hun også for Urtekram. Hun bor i Valby sammen med mand og tvillinger på 7 år. LCHF - SPIS DIG MÆT & GLAD er Jane Faerbers første bog.

TITEL: LCHF - SPIS DIG MÆT & GLAD
FORFATTER: Jane Faerber
FOTOS: Columbus Leth
UDGIVELSE: 2013
SIDER: 216
SPROG: Dansk
FORLAG: Politikens Forlag

PLANTER

Purløg er ikke til at undvære i køkkenhaven. Den er anvendelig i dressinger, salater, supper og ikke mindst på æggemaden!

TEKST & FOTO: LONE

Purløg er hårdfør og noget af det første, der dukker op af jordoverfladen i køkkenhaven om foråret. En rigtig forårsbebuder. Og så er de fine, grønne strå superanvendelige i madlavningen.

Purløg, der er en af de gamle urter, som har været dyrket siden middelalderen, blev tidligere betragtet som en lægeurt. Man mente bl.a. at purløg havde en gunstig effekt mod tømmermænd. Udover at vokse i rigtig mange køkkenhaver verden over, vokser purløg den dag i dag vildt i flere dele af Mellemeuropa. Ligeledes er der vilde forekomster af purløg på Bornholm.

OM PLANTEN
Plantens grønne blade er som lange, hule rør, der bliver 20-30 cm lange. Blomsterne, der er lysviolette og sidder samlet i kuglerunde hoveder, som man kender det fra de fleste allium, sidder på lange, grønne stængler. Purløg blomstrer i juni/juli og genblomstrer gerne i september/oktober.

Det er primært bladene fra planten der anvendes til madlavning, men de farvede dele af de friske blomster kan også spises i fx en salat. Pluk friske blomsterhoveder og pil kuglerne fra hinanden, så du får alle de små violette blomster løsnet fra centeret - og drys de fine blomster udover salaten.

Purløg er i princippet en staude, da den visner ned ved frostens komme og dukker op igen i det tidlige forår. Den er typisk i vækst allerede i marts måned, hvorfra man uden problemer kan begynde at høste efter behov.

PLACERING OG DYRKNING
Purløg trives stort set i al jord, men den optimale placering er en god og næringsrig muld. Den er hårdfør og har en høj produktion, udover at den har en fin prydværdi med sine slanke blå/grønne aks og de smukke violette blomstringer. Hvis man gerne vil have optimalt udbytte af sine purløg, bør man dog fjerne stænglerne med blomsterhovederne - hvis man kan nænne det.

Purløg kan i øvrigt høstes hele væksttiden, idet man klipper bladene ned med en saks. Der vil kort tid efter vokse nye plantedele frem.

Man kan vælge selv at så purløg eller blot købe potter til udplantning på planteskolen i foråret. Purløg i supermarkedet kan også blot plantes ud.

ANVENDELSEN

Modsat mange andre løgformer, anvendes purløg kun rå, da den ganske enkelt mister en stor del af sin smag ved opvarmning. På varme retter anvendes den derfor ofte blot som et drys umiddelbart inden serveringen.

Purløg egner sig ikke til frysning, så her er virkelig tale om en plante man skal nyde lige fra haven, hvilket jo også er en charme i sig selv. Den kan dog tørres med nogenlunde succes, og det tørrede purløg har samme anvendelse som det friske.

Purløg er nyttig i køkkenhaven, da en placering tæt på gulerødderne, fx holder gulerodsfluen på afstand. De kan af samme årsag ligeledes anvendes i staudebedene, hvor de også vil medvirke til at holde utøj borte ved deres duft.

FAKTA

NAVN: Allium schoenoprasum
DANSK NAVN: Purløg
SÅDYBDE: 1,5-2 cm
PLANTEAFSTAND: 2-3 løg sammen
RÆKKEAFSTAND: 15-20 cm
LYSFORHOLD: Trives de fleste steder, men gerne i halvskygge/skygge
SÅNING PÅ FRILAND: Purløg sås i foråret når jorden er bekvem.
HØST: Purløg høstes i hele væksttiden. Det er primært plantens blade man spiser som krydderurt, men også kronbladene er spiselige.

SERIE: HAVEN I HUNE

Det er forår, og der er travlt i haven på trods af, at det har været en dejlig mild vinter.

TEKST: JEPPE URBAN & MARIANNE
FOTO: JEPPE URBAN

Langt de fleste af os kender kun Haven i Hune fra sommerbesøg. Men vi skal følge haven gennem hele året, og begynder her i marts, som er Jeppe Urbans første forår i haven. Han tilegner sig haven mere og mere, og i den kommende tid kan du glæde dig til at følge ham og hans aktiviteter i haven.

OPGAVERNE I HAVEN
DENNE MÅNED
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Der er endnu meget oprydning, for Jeppe er "ikke særlig elektrisk", som han siger. Det er bedst at have følingen med det, der foregår. I trillebøren med rundt har han derfor:

Saven - den er helt uundværlig!
Rosensaksen - den er også fremme bestandigt.
Hækkesaksen - det er Jeppes yndling. Den er effektiv og skaber renere linjer.

Trillebøren - ja, den skal males grøn igen. Det skal de alle sammen, ligesom i Annes tid, fortæller Jeppe.

Der har jo været en del store træer, der skulle topkappes og beskæres. Det er ikke Jeppe, der klatrer rundt og gør det. Det kommer der en tree climper og gør. Det er også ved hjælp udefra, at alle redskaberne bliver slebet.

Jeppe har gang i mange forskellig ting i haven i marts. Der klippes stadig ned og ryddes op. Der er ved at blive spredt topdressing med beriget muldjord. Der fyldes op i kvashegnene, og så bliver der bundet pilekugler. Jeppe er i gang med en kæmpemæssig en på 180 cm i omkreds.

Jeppe fortæller, at han også har fået sået, og at han eksperimenterer med forskelligt. Bl.a. er såningen af olieplanterne et eksperiment, men også græsser og sommerblomster er på listen. Jeppe vil så løbende, men indtil videre er der sået:

Blå voksurt, Cerinthe major, 'Purpurescens'.
Dybviolet salvie, Salvia lighthouse, 'Purple salvia'.
"Sort" petunia, Petunia multiflora,'Black Cherry'.
Paletblad, Coleus Chocolate.
Olieplante, Ricinus communis, 'Carmencita'.
Olieplante, Ricinus communis, 'Gibsonii'.
Fontænegræs, Panicum, 'Frosted Explosion'.
Fjergræs, Stipa tenuissima.
Stor dybviolet lampepudegræs, Pennisetum, 'Purple Majesty'.

I Haven i Hune er det så befriende, at der er "metodefrihed", fortæller Jeppe. Vi er i Annes ånd vant til de nemme genveje og smarte løsninger. Det er resultaterne, der tæller.

4 GODE PLANTER
I MARTS
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jeppe vil gerne fremhæve 4 gode planter, der gør en forskel i haven i marts: Vintergæk, dorothealilje, taks og bøg.

Vintergæk. "De er de første, der dukker op - og det på et tidspunkt, hvor vi bare er så sultne. De er jo taknemmelige og nemme at have med at gøre, og skønt de er så små, er vi vist alle sammen glade for at se dem."

Dorothealilje. "Ja, dem vil jeg gerne fremhæve, for de er så elegante. De er sådan lidt mormoragtige, og ikke småfesne som de små almindelige vintergækker er. Erantis stråler jo som selve solen, og det har vi også brug for her om vinteren. Men dorothealiljerne, de er som gammeldags hyggelig fruer; sofistikerede og så ligner de en million."

Taks. "Det er sådan en god plante - den giver jo noget nu, hvor der ellers er så bart. Dens evne til at skabe rum giver beskueren en oplevelse, en fornemmelse af at være omsluttet. Det er jo, særligt på denne side af jordkloden, vigtigt at acceptere, at det er vinter og goldt i næsten halvdelen af tiden, og her kan de stedsegrønne jo give haven karakter. Det eneste problem med de stedsegrønne er, at vi skal huske at børste sneen væk, hvis den tynger. Kunsten er at klippe planterne tæt, så holder de til meget mere. Og så skal vi huske at vande, hvis der har været tørt og barfrost længe."

Bøg. "Piet Oudolf har jo sans for netop planter, der skaber rum. Og bøg er noget af det eneste, der giver lidt farve i haven om vinteren, når den står og lyser op med sine kobberfarvede blade på hækkene. Dem har vi jo også glæde af ca. halvdelen af året, og det på et tidspunkt, hvor der ikke sker så meget andet i haverne. Som Piet siger: "Brun er jo også farve!" Alle vegne er der så megen fokus på blomster, også her i haven naturligvis, men der findes jo så meget andet, der er med til at give en haveoplevelse. Farver og former giver oplevelser i en have om vinteren."

MÅNEDENS
DEKORATION
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jeppe har skabt en dekoration på ét af Anne Justs keramiske fade. Idéen kan bruges til meget andet. Men her har Jeppe set sig om i haven, i drivtårnet og i naturen, og har fundet det, der lå lige for på denne årstid, nemlig grene og erantis.

MATERIALERNE:

Grene med gulligt lav fundet langs Vestkysten. Jeppe har knækket den af, for at give det et råt udtryk.
Erantis
Vinterglans, Pachysandra terminalis 'Green Carpet'.
Grønne blade af pebermyntegeranium.
Grønne blade af pelargonium tomentosum.

JEPPES
BOGREOL
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jeppe har i denne "armchair gardening" måned to bøger, han har trukket ud af sin bogreol:

Bogen, "A gardener´s life – The Dowager Marchioness of Salisbury", købte jeg i boghandlen Wisley Garden, der blandt fagfolk er kendt som Europas bedste planteboghandel. Jeg faldt pladask for bogen pg.a. dens forside, hvor Marchioness of Salisbury udstråler personlighed og mod - begge egenskaber, der er storartede at besidde som haveejer og havedesigner.

Marchioness of Salisbury er kendt for sin økologiske tilgang til havebrug, samt sit tidligere hjem Hatfield House. Vi kender hende måske også for et aurikelteater til New Yorks Botaniske Have. Hun er en meget interessant kvinde. Hendes første opgave som havedesigner var at hjælpe Englands Kronprins Charles med udformningen af hans have på Highgrove. Det er en have, jeg synes er utrolig spændende og meget personlig.

Derfor er den anden bog, I skal se:

"The Garden at Highgrove". Den går i detaljer om denne storartede have. Desværre har jeg endnu ikke selv været på Highgrove, men denne skønne bog kan jeg varmt anbefale. Ifølge én af mine ”havebogsnørdbekendte", Bente Møller Holm fra Plantarum.dk, kommer der en ny bog om Highgrove i løbet af foråret. Bogen skulle komme i 2 versioner, den ene til 5000 pund med personlig hilsen fra Prins Charles, og så én til en mere overkommelig pris. Jeg vælger den sidste.

DET SKER

LIGE NU
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kom til åbningen den 26/4 2014.

HAVEDESIGN

Skal du i gang med at anlægge et nyt rum til køkkenhave? Vi har lavet et forslag til, hvordan en køkkenhave med højbede kunne se ud. Kig med og få inspiration til din egen tegning.

TEKST & FOTO: LONE

Der er utallige måder at indrette en køkkenhave på. Vi kigger her på et eksempel - et veldefineret haverum, der er opbygget af faste belægninger, retvinklede bede og et arbejdsområde. Og så et lille område til ophold, hvor man kan nyde pauserne med udsigt til gevinsten af årets arbejde.

Tag først et kig på planen her til højre.

HØJBEDE TIL SÆDSKIFTE
Haven her indeholder 3 lange bede. Disse er alle tre i en bredde af 110 cm, så man kan nå ind og luge, så og høste fra begge sider, uden at skulle træde i bedet. Afstanden mellem bedene er udlagt til ca. 90 cm, så der er plads til en trillebør, når der for alvor skal ryddes op eller plantes ud.

Bedene her tænkes som højbede. Det gør, at arbejdshøjden bliver lidt mere behagelig end når alting er i niveau med terrænet.

GANGE
Mellem bedene er der udlagt gangarealer. Disse belægges med en fast belægning som fx betonsten, tegl eller måske stenmel.

Rummet har to primære veje - på tværs og langs af rummet. Gangen, der går på tværs - øst/vest - gennemskærer hele rummet, og det gør, at man kan passere rummet uden forhindringer; også med en tungtlæsset trillebør. Er vejene i køkkenhaven for krogede eller for smalle, kan netop det at komme rundt med trillebør være en udfordring. Undgå endelig den ærgrelse! Har man plads til det, er det altid givet godt ud at sikre, at alle veje er brede nok til en trillebør (ca. 90 cm).

Når du udlægger stierne i en køkkenhave, kan det, som i alle andre haverum, være godt lige at overveje hvad man ser på, når man kigger hen langs stien. Du vil gå på disse stier mange gange, så du kan lige så godt planlægge det, så øjet falder på noget smukt og interessant. I dette tilfælde vil man i stiens retning kigge ud af åbningen i hækken til et tilstødende haverum - eller en velvalgt krukke, der er placeret for enden af stien mod nord.

BEDE MED FRUGT
Som supplement til højbedene er her tænkt placeret nogle afgrænsede bede med frugttræer. Disse er kantet med klippede buksbom, der holder på formerne og pynter - især i vinterperioden, hvor alt andet visner og går i stå. Under træerne kan plantes smukke løvplanter eller skyggetålende bær og krydderurter.

ARBEJDSBORD & KOMPOST
I rummet mod nord har vi placeret et arbejdsbord med hylder under, hvor der er plads til potter, skilte, pinde og alt det andet, man har brug for, når der prikles ud og pottes om. Når det rigtigt sviner, er det let at smide diverse affald på komposten og feje efter, og så er der hurtigt ryddet op.

Når man nu placerer et kompostområde her i køkkenhavens rum, er det en god idé at lave den let tilgængelig - også fra de tilstødende haverum. Derfor er kompostbunkerne her i eksemplet placeret ved gangen, der gennemskærer hele rummet.

OPHOLD
Und dig selv en lille plads i køkkenhaven - og på en placering, hvor du både kan sidde lidt i skygge eller sidde i sol. Og så må der gerne være et fint view ud over haven i solens retning, så du ikke ser det hele i modlys.

BÆR
Bær plantes på steder, der ikke tager del i sædskiftet. Her har vi foreslået at man planter bærbuske langs hegn/espalier mod syd i rummet. Fx er hindbær, boisenbær og brombær glade for lidt støtte.

ER DER MON MERE?
Ja, vandslangen - hvad gør man nu med den?
Er der mulighed for det, er det luksus at have en taphane indenfor rækkevidde. Så er man fri for at have en vandslange liggende fra en hane ved huset og ud til køkkenhaven hver gang man skal vande, gøre ting rene mv.

Tegningen her i eksemplet er naturligvis til fri afbenyttelse, kopiering eller inspiration, når du selv skal tegne dit køkkenhaverum. Har du i øvrigt gode huskepunkter til anlæggelse af en køkkenhave, er du meget velkommen til at tilføje det herunder i kommentarerne.

Har du lyst til at læse mere om indretning af køkkenhaven, kan du læse videre i HAVEFOLKETs e-magasin 2014-01, der netop har køkkenhaven som tema.

Flere artikler med inspiration til havedesign:

DE ALLERFØRSTE OVERVEJELSER
Skal du i gang med en helt ny have, kan det være givende at bruge tid på overvejelser, før der tegnes. Vi giver her et forslag til, hvordan du griber det an.

MOOD BOARD
Når du starter forfra på en helt ny have, skal i gang med renovering af en eksisterende eller måske bare går i gang med at planlægge et nyt område af haven, kan du samle tankerne med et "mood board".

SKITSERING I HÅNDEN
Når man selv kaster sig ud i at designe sin have, er der mange måder at gribe det an på. Nogle bruger tegneprogrammer på computeren. Jeg tænker bedst med pen og papir - og manifold.

GÆSTEANMELDELSE

Der kommer stadigvæk anmeldelser af GODT GREJ ind til redaktionen, og det er vi meget glade for. Denne gang handler det om en speciel havehandske.

TEKST & FOTO: LOTTE BJARKE

Lotte Bjarke har valgt at anmelde sine geniale havehandsker af skind. Har du erfaringer med disse handsker, er du meget velkommen til at give din mening til kende i kommentarfeltet.

Hvad hedder "redskabet" og hvem er producent?
Havehandsker af mærket Gold Leaf Gloves produceres af den engelske virksomhed Jayco i Southhampton.

Hvordan er du kommet på at købe dette grej?
Kommet på – eller kommet til – er det rette udtryk. Jeg købte dem for for mindst fem år siden på Chelsea Flower Show i London. Var tændt med det samme, og blev det endnu mere, da jeg fik prøvet dem af i praksis.

Hvor længe har du haft dem (cirka)?
Ja, altså mindst fem år.

Hvad bruger du dem til?
Jeg er normalt ikke havehandsketypen. Jeg holder faktisk meget af, at fingrene dufter af jord og have, også efter, at de er blevet skuret og skrubbet oven på en dag derude. Men når man nu har en have, hvor brombær, vilde roser og brændenælder er det mest insisterende ukrudt, så er der alligevel behov for et par gedigne havehandsker fra tid til anden. Mine Gold Leaf havehandsker har rykket rigtig mange brombærranker og diverse op i årenes løb, uden at mine hænder er blevet revet til blods.

Hvad gør at netop dette "redskab" er særligt velegnet?
De er ikke så pæne, som dengang jeg fik dem - varmt gult, silkeblødt skind og et sort ruskindsskaft, der når op til midt på underarmen - men de fungerer stadig efter hensigten. Det forbløffende er nemlig, at skindet er så blødt, at man faktisk kan mærke, hvad man foretager sig, selv om man har handsker på, og samtidig så stærkt, at diverse torne og nåle ikke trænger igennem. Det lange skaft betyder desuden, at man kan række ind i vildnisset uden at komme flosset ud igen. Det er rigtig smart.

Vejledende pris - og synes du prisen passer til produktet?
Godt gættet, handskerne koster en bondegård, men de er efter min bedste mening alle pengene værd. Der har tidligere været danske forhandlere, men jeg kan ikke hitte nogen umiddelbart. Måske nogen ved noget?Handskerne kan i hvert fald købes i Royal Horticultural Societys webshop formedelst 25 pund. Og de heldige, der gæster fx Chelsea eller Hampton Court Flower Show til sommer, kan købe dem på virksomhedens stand, der altid er nem at kende på den kæmpestore handske.

Har du andet, du gerne vil fortælle om produktet?
Gold Leaf Gloves markedsfører sig som “Gloves for people serious about gardening” og har vundet utallige priser gennem årene. Se mere på www.goldleaf-gloves.com. Der er flere modeller af handskerne – min er modellen Tough Touch, der udmærker sig ved de lange skafter. Men ups – har lige opdaget, at der nu også er Winter Touch Gloves at få!

DAGENS ANMELDER

Lotte Bjarke

Hundslund

Du kan læse mere om Lotte på hendes blog helthenihaven.

SUPERFOOD

Nej, vist lugter det ikke så godt; sådan lidt svedagtigt og skarpt i aromaen. Selvom løg måske ikke har det mest flatterende og sexede omdømme, er der nu alligevel en del gode grunde til at sætte tænderne i det.

TEKST & FOTO: KARINA

g det er bare om at komme i gang, for løg har nemlig en frygtelig masse gode sundhedsmæssige bonusser, og hvem vil ikke gerne forsøge at gøre noget godt på helsekontoen? Ja, jeg vil da ihvertfald gerne. Tag så også det smagsmæssige provenu med i beregningen. Der findes jo flere tusinder af retter, hvor løg er helt uundværligt. I mine øjne fortjener løg hæderspladsen, selvom der da ganske givet findes op til flere sejlivede konkurrenter i den gastronomiske boksering. Nu er jeg da hverken gastronom, og ej heller nogen sundhedsentusiast - spørg selv folk, der kender mig - men alligevel er det da gode nyheder i mine ører, når jeg finder ud af, hvordan min yndlingsgrøntsag nummer ét klarer sig i rækkerne.

LØG OG SUNDHED
Løg er fyldt med kostfibre og antioxidanter, der - udover at virke bakteriehæmmende - også gør kroppens celler mere modstandsdygtige, bland andet overfor cancer. Løg, og særligt hvidløg, har vist sig at kunne forebygge hjerte-kar-sygdomme. De er også med til at øge fordøjelsen og dermed hjælpe til vægttab. Løgets fordele er altså mange; de indeholder antibakterielle stoffer, som er et godt forsvar mod både livsstilsygdomme, såvel som de lidt mindre alvorlige vinterforkølelser og halsbetændelser.

LØG - KULTUR PÅ KULTUR
Siden Oldtiden har vi spist det, og i kunsten er løg et symbol på livets og menneskets mange lag. Hvert et stykke skræl en ny sandhed - ja, og vejen mod sagens kerne. Løg menes at stamme fra Asien, og har, som vi jo heldigvis ved, fundet vej til resten af verden. Tillige menes det, at løg allerede 3000 år før Kristus fandt sin plads som kulturplante. Tænk over at vi fortsat ser løget som en uundværlig afgrøde. Det er da en evergreen, der må give enhver anden plante røde kinder af pure misundelse.

LØGET INDEFRA
Og hvad er det så der gør, at enhver teenagepige siger: "Løg lugter bare for nasty". Sagen er den, at løg har et højt svovlindhold, som i manges øjne har en ubehagelig lugt. Derudover er det altså også bare sådan, at løg på mange giver oppustede maver - og hvad dertil følger. Min erfaring er dog, at kroppen, når den har vænnet sig, plejer at skrue ned for "charmen".

Hvis du skulle få lyst til at vide mere om de forskellige typer løg, og hvordan man dyrker dem, så tag et smut forbi vores køkkenhavemagasin og find inspiration.

Læs også

ACAI - VERDENS SUNDESTE BÆR

Acaibærret er verdens sundeste bær, og det hører under betegnelsen "Superfood". Læs med her, hvisdu vil vide mere om den lille vitaminbombe.

PESTO AF SKVALDERKÅL

I stedet for at smide bladene væk, bruger jeg dem i madlavningen. De smager nemlig godt, og er i tilgift fyldt med gode vitaminer. De kan bruges i salater, i tærter og meget andet.

BLÅBÆR
De smager som det rene slik - blåbær - og vidste man ikke af det, skulle man ikke tro at de små saftigesager er sprængfyldt med gode ting.

BØGER

Hvis der findes en engelsk forfatter, der har gjort indtryk på mange, så er det Virginia Woolf.
Nu er en bog om hendes have blevet oversat til dansk - og det kan da ikke gå HAVEFOLKETs næse forbi!

TEKST: LONE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT FRA FORLAGET

"Historien om haven ved Monk's House" er en stemningsmættet bog om haven bag Virginia Woolf. Haven er over årtier komponeret af Virginia Woolfs meget havepassionerede livsledsager og ægtemand, Leonard Woolf.

Monk House i Rodmell, Sussex, er således det tidligere hjem for Leonard og Virginia Woolf. De købte huset i 1919 for i perioder at kunne trække sig tilbage på landet - et sted de tog hen for at holde fri, skrive og læse bøger - og naturligvis også arbejde i haven. Virginia Woolf har skrevet mange af sine store romaner i et ombygget redskabsrum, og senere i en specialbygget hytte, placeret i et gemt hjørne af haven med udsigt til haven.

Af den, på det tidspunkt ret tilgroede have, har parret velanlagte haverum forbundet af sirlige gange af tegl, og vægge af gamle flintemure, træer og smukke takshække. Alt er kommet til over lang tid, da parret i mange år ikke havde midlerne til at erhverve sig de ting, de ønskede sig - til have eller hus - og det betyder også, at nogle af materialerne, i modsætning til andre kendte National Trust haver, ikke altid er helt den ønskede kvalitet. Der blev ganske enkelt sparet.

Virginia og Leonard Woolf købte Monk’s House på en auktion for 700 £, og de første mange år var der hverken elektricitet eller vand i huset, men det var også primært stedets sjæl og den store have, de var faldet for. Haven var på købstidspunktet ca. 3000 m2, men med tiden købte parret omkringliggende jordlodder, og haven endte på ca. 10.000 m2. En have der rummer utallige elementer; herunder en italiensk have, en plæne til "lawn bowling", en møllestensterrasse, blomstersti, murhave og meget mere - og ikke at forglemme - en særdeles veldimensioneret køkkenhave.

Med tiden fik parret bedre økonomi pga. forlæggervirksomhed og salg af romaner, og fik således råd til hjælp i haven, og selvom samarbejdet beskrives med en diskuteren mellem Leonard og gartneren, er der ingen tvivl om, at det har været en fornøjelse for Leonard at have en følgesvend i haven. Udover inspiration fra hjælpere i haven, havde ægteparret også venskab til flere af tidens havepersonligheder. Fx havde Virginia et nært forhold til Vita Sackville-West fra Sissinghurst, der naturligvis også må have haft en vis indflydelse på havens udvikling.

Bogen skildrer fortællende tilblivelsen af haven via Leonards havepassion og Virginias holdninger omkring haven, og ligeledes om det at leve med et menneske, der bruger meget af sin tid på haven. Bogen igennem er beskrivelserne dokumenteret via citater fra romaner og dagbøger: "Hjemme igen efter en weekend i Rodmell - en weekend uden snak, sank straks ned i dyb, tryg boglæsning; & derefter søvn: klar, transparent; med hvidtjørnen som en brusende bølge udenfor; & hele haven er grønne tunneler, grønne høje: & derefter vågne op i den varme stille dag & ikke et menneske i sigte, ikke en afbrydelse: stedet for os selv: de lange timer" Virginia Woolf.

"Hjemme igen efter en weekend i Rodmell - en weekend uden snak, sank straks ned i dyb, tryg boglæsning; & derefter søvn: klar, transparent; med hvidtjørnen som en brusende bølge udenfor; & hele haven er grønne tunneler, grønne høje: & derefter vågne op i den varme stille dag & ikke et menneske i sigte, ikke en afbrydelse: stedet for os selv: de lange timer"

Haven gennemgår Woolf'ernes liv fra køb af huset til Virginias selvmord i 1944 og Leonards død i 1969. Ligeledes gennemgås alle havens rum ét for ét. Beskrivelserne er, udover citater, også ledsaget af arkivbilleder og broderede haveplaner.

Caroline Zoob, der er engelsk forfatter, og hendes mand boede i Monk's House i over 10 år, idet de har lejet ejendommen, og dermed også haven, af National Trust. Caroline har dermed et solidt kendskab til haven, og har tillige sat sig grundigt ind i historien bag ægteparret og deres gøren og laden gennem de mange år parret Woolf ejede Monk's House. Dette har skabt en interessant og nærværende beretning fra Caroline Zoobs pen.

Fotografen Caroline Arber, der har været hyppig gæst i huset, mens Caroline Zoob har boet her, bidrager med fotos til bogen. Disse afspejler haven året rundt og på forskellige tider af døgnet - også på tidspunkter, hvor der sædvanligvis ikke er besøg i denne National Trust have: Ved daggry og solnedgang samt på kolde vinterdage.

Denne stemningsfyldte bog er interessant både for personer med interesse for engelske haver, men bestemt også for interesserede i personlighederne Virginia og Leonard Woolf, da den giver et interessant indblik i den private del af deres liv.

FAKTA

Titel: Virginia Woolfs have. Historien om haven ved Monk´s House

Forfatter: Caroline Zoob. På dansk ved Jette Røssell.

Fotos: Caroline Arber.
Omfang: 192 sider

Udkommer: 20. marts 2014

Fotos i denne artikel må ikke anvendes til andet formål uden forudgående godkendelse hertil fra forlaget.

Find vej til flere gode havebøger:

SELVFORSYNING TIL HUSBEHOV - PÅ ØKOMÅDEN
Jens Juhl og hans kone Sølva Falgren har skrevet en enkel og nem guide til økologisk havebrug, baseret udelukkende på deres egne mangeårige erfaringer. Det er en must-have-bog for alle haveejere, der er interesserede i bæredygtig dyrkning. Læs her hvorfor.

TIL HAVENYBEGYNDEREN
Da jeg fik denne bog i hånden var min association straks, at det var en bog udelukkende til havens nybegynder, men er det nu også det? Bogen er faktisk en rigtig hyggespreder og hyggelig for alle der trænger til et pift haveglæde.

NY BOG OM KØKKENHAVEN

Ny bog med fokus på både udbytte og æstetik i køkkenhaven. Dette er bogen for æstetikere og livsnydere, der ikke vil nøjes med lige grøntsagsrækker, men insisterer på at livet skal være smukt - også i køkkenhaven.

PLANTEPORTRÆT

Én af mine absolutte yndlingsblomster i juni måned er pæonen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er til det lyserøde, når det gælder pæoner. Må jeg præsentere jer for Sarah Bernhardt!

TEKST & FOTO: LENE

I min have har jeg 5 velvoksne Sarah Bernhardt - ja, faktisk har jeg næsten kun den, på nær en enkelt hvid, Festiva Maxima, og en lyserød med lidt gult, Raspberry Sundae. Pæonerne er fra den haveperiode, hvor jeg næsten ikke kunne få det lyserødt nok. Den periode er ved at være ovre nu, men pæonerne får nu lov til at blive stående. Jeg har netop tænkt meget over deres placering, da de ikke bryder sig så meget om at blive omplantet for tit. Så derfor må de øvrige planter indordne sig under fru Bernhardt!

PÆON
Paeonia lactiflora 'Sarah Bernhardt'

Her på billederne er hun mere pink end lyserød, men hun blegner heldigvis som tiden går, og ender med at være helt bleglyserød.

Tidligt om foråret går jeg længselsfuldt og spejder efter de spidse, røde skud af pæonerne, og når de dukker op, bliver jeg så varm om hjertet. Endelig er de her igen, og jeg ser for mit indre blik de store, svulmende blomsterhoveder, der er så tunge, at de næsten ikke kan holde sig selv oppe.

I juni begynder den skønneste blomstring man kan tænke sig, og det bliver bedre år for år. Sarah Bernhardt har en meget overdådig blomstring, og hun er ovenikøbet duftende.

Pæoner foretrækker en veldrænet, lerholdig jord, og vil helst vokse i fuld sol - eller et sted, hvor der er sol minimum 6 timer om dagen. Sådan et sted vokser mine, og de er helt imponerende store og flotte. Hvis du vil plante mange pæoner sammen, skal de sættes med en afstand på 90–100 cm. Sørg for at holde området omkring pæonen fri for ukrudt.

Inden pæonerne bliver for store, er det en rigtig god idé at give dem lidt støtte, da de nemt vælter – især i regn og blæst, hvor de hurtigt kan lægge sig fladt hen ad jorden. Det er et sørgeligt syn, og hvis det først er sket, er det for sent at rette op på miseren.

Undertiden vil man se myrer på blomsterknopperne. Det skyldes en sukkerholdig væske, som pæonerne udskiller. Jeg har endnu ikke oplevet, at de skader pæonerne.

PLANTNING/FLYTNING
Knolden må endelig ikke plantes for dybt, for så kommer der ikke blomster - i bedste fald først nogle år efter. Knoldene skal plantes lige i jordoverfladen, kun dækket af max. 2 cm jord. Det ligger dybt i én, at man vil beskytte knolden med jord, men tro mig - det er en rigtig dårlig idé. Jeg har selv prøvet det, og der kom absolut ingen blomstring ud af det. Ved plantning om efteråret fjernes eventuelle stængler og blade, da pæonerne ellers kan angribes af pæongråskimmel om foråret. Undlad af samme grund at vinterdække pæonen. Staudepæoner er meget hårdføre, og der sker som regel ikke noget, selv i hårde vintre med megen frost.

Jeg klipper mange buketter i løbet af den forholdsvise korte blomstringstid. I starten af blomstringen nænner jeg det næsten ikke, så der bliver det kun til et enkelt hoved, der bliver lagt i vand. Men senere er det skønt at kunne frådse i pæoner, og samtidig klipper jeg også løbende de visne blomster af, så de ikke danner frø. Man kan godt så pæoner selv, men det tager en del år før man får blomster ud af det, og det har jeg slet ikke tålmodighed til.

Når pæonerne er afblomstret, kan du med fordel tynde lidt ud i bladene, så de ikke skygger for meget for de omkringstående planter. Ellers lader du bare bladene være indtil efteråret, hvor det er en god idé at fjerne alle de gamle blade. Så slipper du for det om foråret, hvor det kan være svært at klippe de gamle stængler af, uden at beskadige de nye knopper. Husk at klippe, da du kan risikere at ødelægge knoldene, hvis du forsøger at vride/hive dem af.

DEN BEDSTE PLANTETID
Som med de fleste planter, er efteråret den bedste tid til at plante pæoner, da du så kan være heldig at opleve dem blomstre den følgende sommer, men hvis du ikke har nået det, kan det sagtens nås i det tidlige forår. Så skal du dog ikke regne med at de blomstrer det første år, da rødderne ikke er nok udviklet og planten derfor ikke har "kræfter" nok til at sætte blomster.

Hvis du skal flytte en pæon, skal det ske om efteråret, og her gælder samme fremgangsmåde som ved nyplantning.

Jeg skal snart i gang med at etablere endnu et haverum, og lur mig om ikke jeg kan få plads til endnu en pæon. Denne gang tror jeg at jeg vil vælge en anden farve - hvid måske!

FAKTA

NAVN: Paeonia lactiflora
DANSK NAVN: Staudepæon
LYSFORHOLD: Sol
HÅRDFØRHED: Staude
JORDBUND: Veldrænet, let lerholdig jord.
VÆKST: Skal opbindes på grund af de tunge hoveder
STØRRELSE: 80-90 cm, både i højde og bredde
BLOMSTRING: Juni-juli, duftende
ANVENDELSE: I staudebede eller krukker

Læs også:

BUKET MED PÆONER

Det er nu, mens pæonerne er på sit højeste, at man skal frådse! De bryder sig ikke om regn og blæst, så man kan lige så godt klippe løs!

DEN ROMANTISKE HAVE

Den romantiske have emmer af fred, romance og små delikate detaljer, der er med til at skabe stilen. Her råder ofte de rosa og hvide nuancer med et touch af fransk chabby chic.

I HAVEN
Hvis du vil have en endnu mere overdådig blomstring skulle du prøve at binde dine roser ned til et stativ. Stativet kan også bruges som staudestøtte.

BØGER

"Ingen have uden højbede"! Så kort kan det siges, hvis det står til Nina Ewald.

TEKST: LONE
FOTO: NINA EWALD & CHARLOTTE EWALD SANDBERG HVOR NÆVNT
TEGNING: BIRGITTE BUSCH

Nina Ewald fanger med sin nye bog essensen af en af tidens trends indenfor havedesign - brugen af højbede. For flere haveejere er højbedene forbeholdt køkkenhaven, men Nina har øje for at elementerne er på vej ud i mange andre dele af haven - ja, de er der allerede.

At Nina er en berejst dame, det ved alle, der følger hendes artikler i landets trykte medier, og det understreges med al tydelighed i denne bog. Alle argumenter omkring højbedenes funktion, materiale, stil mv. er underbygget på fornem vis af en lang række af fotos, der for mig har gjort bogen alle pengene værd. Desuden er der indimellem suppleret med fine illustrationer af Birgitte Busch.

ILLUSTRATION: BIRGITTE BUSCH

Flere af de viste designs kendes måske allerede af nogle læsere, der er meget aktive på nettet, men at se dem gennem Ninas linse er interessant, og hendes gennemførte beskrivelser af det hun ser og fornemmer, giver den ekstra dimension, som en havebog netop skal. Godt gået!

MANGE ANVENDELSER
Bogen kommer grundigt omkring de mange anvendelser, som brugen af højbede har i haven - det fra gamle kendinge som klyner, køkkenhavehøjbede og tæt-på-plantekummer, men også til de nyere anvendelser af pallerammer til urban gardening, metalkonstruktioner til fornemme, udendørs køkkener (ja, nærmest hele spisestuer med indbygget spisekammer).

FOTO: CHARLOTTE EWALD SANDBERG

Og over i de meget stilistiske haveplaner, ofte med ensartede eller farvestrålende blomstringer, metal og opholdsarealer i et sammenhængende hele.

PLANTEVALG
Bogen giver gode instruktioner til valg af planterne. Udover de mange inspirerende fotos, er der også indeholdt konkrete forslag i flere farveregistre, udover at der er indbygget lidt farvelære, så læseren skubbes i en kyndig retning. Desuden henvises til Ninas tidligere bog, "Design din have", der bestemt også er en anbefaling værd, hvis man selv kaster sig ud i processen som havedesigner i egen have.

INSPIRATION - INSPIRATION - INSPIRATION
Bogen her rummer i relation til højbedene rigtig megen viden om både havearbejde, farver, planter, kampen mod snegle, materialevalg mv. Og så glæder det min passion for godt design, at hun sætter fokus på at materialevalg til bedene skal afstemmes med både hus og have i øvrigt. Det er et råd, der er altafgørende for om man får skabt sig en sammenhængende og fuldendt have.

Lige meget hjælper det, at man skaber smukke højbede, hvis de står på en baggrund af et hus og øvrig belægning, der repræsenterer en helt anden stil. Helheden forsvinder, og de gode kræfter resulterer desværre ikke i en helhedsskabende symbiose, som en have behøver, for at man kan lege videre med plantevalg mv.

Og der er bestemt mange muligheder at vælge mellem. Pil, tegl, sten, beton, metal m.fl. og ikke mindst træ, som beskrives i detaljer omkring valg af trætype, tykkelse, forslag til samlinger mv.

EN RØD TRÅD

FOTO: CHARLOTTE EWALD SANDBERG

At man kan få specielle redskaber med kortere skaft til en højbedshave, var gået min næse forbi. Men det kan man, og har man rigtig mange højbede, var det måske en overvejelse værd. Igen er oplysningen blot en reminder om, hvor stor en interesse forfatteren har for området og dermed også har ledt højt og lavt efter gode kilder til bogen. Det hele er samlet med en rød tråd, og man føler sig som læser taget ved hånden og ført gennem Ninas univers som på en hyggelig havevandring. Og så er bogen skrevet, så alle de velmente råd er til at forstå, uden det føles som smagsdommeri eller ekspertforedrag.

Bogen har for mig stor værdi pga. den omfattende inspirationskilde til udvikling af nye elementer i haven. Masser af ideer - i både stor og lille skala - strømmer ud af Ninas billeder og giver én lyst til selv at udvikle videre.

Det er en bog, der i den grad fanger tidens havestrømninger, og derfor skal den læses nu. Så, hvis du har interesse for emnet: Vent ikke - klik ind på nettet og bestil bogen til en rolig søndag med god underholdning. Dermed støtter du ligeledes en af Danmarks dygtige havekvinder!

TITEL: Design din have med højbede

FORFATTER: Nina Ewald

FOTOS: Nina Ewald, Charlotte Ewald Sandberg m.fl.
ILLUSTRATIONER: Birgitte Busch

UDGIVELSE: Marts 2014

SIDER: 168

SPROG: Dansk

FORLAG: NICE

KRYDDERURTER

Det første grønne drys fra egen have er i særklasse og helt noget for sig. Grav derfor en klump af dine purløg op fra havens bede og pot dem op. Så har du dejligt grønt at klippe af fra køkkenbordet til din æggemad.

TEKST: MARIANNE
FOTO: LENE & MARIANNE

De står jo derude og venter, og har allerede stukket "næsen" op over jordoverfladen, robuste som de er. Så når du bliver utidig fordi du allerede har sået, revet eller ordnet i din forårshave, så grib spaden og grav en klump purløg op. Det kan såmænd være alle mulige urter, du har mange af, men purløg fra egen have er nu noget særligt.

De gror hurtigt til, og har du et køligt rum, bliver de ikke langløbne, men bevarer deres sprødhed og stærke smag. Og hvad er bedre end at kunne klippe af sine egne fra haven? Vil du nu snyde lidt, så kan du tage dem, du har købt i supermarkedet og klippet i bund. Ud af potten med dem, op i en ny og lidt større potte, og så frisk muld i. Vand godt igennem og vent så. Så har du stort set samme resultat. Og når det bliver lunere, så kan du bare stille klumpen i i din have igen. Vupti - to smæk med fluesmækkeren.

Og så er det ellers bare at gå forbi hønsegården på vejen ind, eller at finde et sted med rigtige landæg fra høns, der har jord på fødderne. Sådan en æggemad med purløg på .... uhhhh, det er bare det bedste. Og skulle du få lyst til at klippe andre urter, så kan du jo arrangere dem i en lille flaske ved hver kuvert sammen med en saks, så I kan klippe så meget I har lyst.

Vil du læse mere om purløg, så har vi skrevet om planten her.

PLANTER

Hornvioler står lige nu i alle verdens farver på planteskolerne og venter på et nyt hjem. Hvilken farve tager du mon med hjem?

TEKST & FOTO: LONE

Hornvioler må bestemt være Guds gave til foråret og forsommerens krukker - det er jeg overbevist om. Passer du godt på dem med vand og stiller dem lidt beskyttet, når de varme dage kommer, så har du glæde af de søde (og ovenikøbet spiselige) blomsterhoveder langt ind i efteråret. Kig med her og få stimuleret din lyst til at gå på hornviolshopping - eller måske bare passe godt på dem, du allerede har!

Vi har fundet eksempler i massevis af farver. Ens for alle eksemplerne er dog, at samme krukke kun indeholder én type af hornvioler, så det bliver et helt hav af samme fine nuance. Let og ligetil!

Vil du pimpe krukkerne lidt, kan du plante hornviolerne i stativer, hvorved de også får støtte, når de med tiden bliver lange i deres stræk efter solen.

Bliver violerne lidt triste at se på i løbet af sæsonen, kan du klippe dem ned, lade dem stå lidt beskyttet i halvskygge, og passe dem med vand, til de igen skyder op og dækker krukken med masser af blomsterflor.

I HAVEN

Når travlheden indfinder sig i forårshaven, er det rart at have fast grund under fødderne. Det kan du få med trædesten i bedene.

TEKST & FOTO: LENE

Nu, mens jorden er forholdsvis bar, og inden stauderne rigtigt ta'r fat, er det til at komme til i bedene, og derfor er det en god ide at lægge trædesten på strategiske steder. Hvis du kan nå ind i bedet fra 2 eller flere sider er det ikke nødvendigt, men hvis der er tale om store bede, er det meget praktisk at have nogle sten af en slags til at træde på. Hvis du tramper for meget rundt i bedene, lukker du "luften" ud af din jord, og da planternes rødder har meget nemmere ved at udvikle sig i løs jord, er det helt klart en fordel med trædesten. Samtidig slipper du også for mudder på gummistøvlerne!

Her er der en lille sti hen til flagstangen, som stod "lidt i vejen", da bedet blev udvidet for nogle år siden. Der er brugt nogle gamle brosten, der blev tilovers fra indkørslen, og de var helt ideelle. Det er vigtigt at vælge nogle sten, der er store nok, da der jo gerne skal være plads til en stor gummistøvle - og læg dem i almindelig gåafstand, så du ikke skal hoppe fra sten til sten!

Grav et hul en smule dybere end stenen og læg lidt grus eller stenmel i bunden. Læg derefter stenen og bank den fast. Lad den ligge 2-3 cm over jordoverfladen, så der er plads til at den kan synke lidt, og så den ikke hurtigt bliver dækket af jord.

Hvis du vil gøre endnu mere ud af dine trædesten, kan du støbe dem selv. I bogen "Betonstøbning", som vi tidligere har anmeldt, kan du lære hvordan du gør.

Udover at trædesten i bedene er praktiske, synes jeg også det ser godt ud, samtidig med at stenene holder på varmen, som så afgives til de omkringstående planter, når solen er gået ned.

Læs også:

PYNT MED STEN I HAVEN
Der findes vist ikke en have uden sten i en eller anden form. De hører til, sætter tingene i relief og skaber et spændende modspil til alt det levende og grønne. Her giver vi nogle tips til, hvordan du kan bruge dem dekorativt.

LÆGNING AF PIGSTEN

Når jeg lægger pigsten i min have sker det på en - måske - lidt uautoriseret måde. Læs med her!

MELLEM STENENE

Det er ret tit græs, mælkebøtter og andet ukrudt, der vokser mellem stenene i belægninger på terrasser og indkørsler. Men der er rigtigt mange andre og langt mere dekorative muligheder! Bøj hovedet, vi kigger nedad - følg med her.

KRYDDERURTER

Som tilhænger af det italienske køkken synes jeg, at merian er en uundværlig del af urtehaven. Den har lige præcis den smag, vi kender så godt fra de italienske klassikere.

TEKST & FOTO: LONE

I mange år dyrkede jeg oregano, Origanum vulgare, i køkkenhaven til pasta og pizza uden helt at være tilfreds med smagen. Senere har jeg fundet ud af, at det grønne krydderi, jeg søgte, rent faktisk var en havemerian, Origanum majorana. Denne er nu en fast bestanddel af de flygtige urter i vores spiselige have.

MERIAN
Origanum majorana

Jeg har senere fundet ud af, at denne lette forveksling er ganske udbredt. Der kan nemlig ganske let opstå lidt forvirring omkring de to planter, og jeg har siden erfaret, at det rent faktisk lige præcis er majorana (havemerian), der står bag det så velkendte krydderi "oregano".

MERIAN OG OREGANO - ÉN OG SAMME FAMILIE
Merianplanten minder en hel del om oreganoplanten - og de tilhører da også begge læbeblomstfamilien - men blomsterne på merian ligner små humlekopper, bladene er lysere grønne og let overhængende. Pga. blomsternes udseende kaldes merian undertiden også for"'spansk humle".

Mens merian er en flerårig plante i mange Middelhavslande, er den hos os i Danmark at regne som en enårig plante - havemerian tåler nemlig ikke frost.

SÅ SELV MERIAN
Du kan så merian inde i april måned, og når planterne har fået en god størrelse, kan de plantes ud, når der ikke længere er fare for frost. Pas dem med vand i starten, men når planterne først er kommet i god vækst er de lette at passe, da de kun kræver vanding i meget tørre perioder.

I KRUKKEHAVEN
Merian er god at dyrke i krukker, hvor den både er dekorativ med sine smukke, lysegrønne farver og meget afholdt af bierne, der er flittige gæster hos planten. Da planten ikke tåler frost, må man, hvis den ønskes overvintret, flytte den indendøre, og den kan først flyttes ud i haven igen, når al risiko for frost er ovre. Også derfor er dyrkning af merian i krukker et godt valg.

I KØKKENET
Krydderiet gemmes ved at høste skudspidserne fra planten, før de blomstrer, og lægge dem til tørring. Når plantematerialet er tørt, kan det gemmes på glas eller dåse og opbevares mørkt indtil brug.

Merian er uundværlig til pizza og i pastaretter. Den gør hele forskellen i den gode italienske "ragu" eller "sugo", som drys over pizzaen og er ligeledes en skøn smagsgiver i de klassiske danske frikadeller.

FAKTA

NAVN: Origanum majorana hortensis

DANSK NAVN: Havemerian

LYSFORHOLD: Sol

HÅRDFØRHED: Tåler ikke frost

JORDBUND: Foretrækker løs og humusrig jord.

VÆKST: Lav busket med humlekoplignende blomster

STØRRELSE: 20-30 cm

BLOMSTRING: Juli-september

ANVENDELSE: I køkkenhaven og krukker. Anvendes som krydderurt.

Har du lyst til at læse mere om krydderurter, kan du læse videre om purløg, salvie, kardemomme eller du klikke på en af artiklerne herunder:

KRYDDERURTER I KRUKKER
Mange går og drømmer om store krydderurtebede, men du kan sagtens dyrke dine krydderurter i krukker på terrassen eller altanen. Her kommer nogle praktiske tips.

BASILIKUM
En af sommerens dejlige dufte er duften fra basilikum. I dette planteportræt kan du læse lidt om den skønne krydderurt, og du får tips til et par lækre anvendelser.

RAMSLØG ELLER LILJEKONVAL?
Kend forskel på ramsløg og liljekonval! Det kan ultimativt betyde forskellen på liv eller død, ikke at kunne det.

SERIE: PLANTELATIN #1

Det lyder lidt sexet med en "latino-lørdag", men det er, hvad vi nu tager hul på - en hel række af latinolørdage. Læs med herunder og find ud af, hvad det er, vi nu vil underholde dig med.

TEKST & FOTO: KARINA & LONE

Vi vil de kommende 10 lørdage underholde dig med plantelatin. Det er måske ikke helt så sexet som overskriften lyder, men det er god viden at have i baghovedet, når man læser havebøger, går på planteskole mv. Latin er nemlig grundlaget for det internationale plantesprog, der i dag er udbredt over hele verden, og dermed giver gartnere, botanikere mv. et fælles sprog. Vi prøver at forklare, hvordan systemet hænger sammen, og så vil vi over de kommende lørdage komme med eksempler på forskellig brug af plantelatin, så du næste gang du står på planteskolen forstår en hel masse om planten udfra dens latinske navn - hvis du altså har lyst til at læse med her.

FØRST LIDT OM LINNÉ

Den svenske botaniker Carl von Linné var grundlægger af navnesystemet, der gav hver planteart sit eget unikke, botaniske navn. Han indførte dermed struktur i det kaos af navne, som planterne hidtil var blevet tildelt.

EN KORT FORKLARING AF NAVNESYSTEMET

Linné tildelte hver plante et artsnavn bestående af to ord: Et slægtsnavn og en artstilføjelse. Slægtsnavnet skrives med stort forbogstav, mens artstilføjelsen skrives med lille forbogstav - begge i kursiv. Nærtstående slægter er ofte samlet i familier, der er tildelt familienavne. Disse slutter ofte med stavelserne "-aceae". (udtales a´sæ). Disse indgår dog ikke i den enkelte plantes navn.

S A S = Slægt, Art, Sort/Kultivar ( Kultivar er det nye sorte ord for "Sort")

Forskelle i udseendet indenfor enkelte arter gør desuden, at man opdeler planterne i sorter/varieteter. Foran varietetsnavnene skrives forkortelsen "var.". Sortsnavnene skrives altid med stort begyndelsesbogstav og i enkelt citationstegn (ikke kursiv). Her i HAVEFOLKETs korte latintimer vil vi gennemgå nogle af de ord, som navnene er baseret på. Disse beskriver ofte en særlig egenskab hos planten, og er derfor en stor fordel at have kendskab til, når man er planteinteresset.

Vil man skrive sortsnavnet akademisk korrekt, skrives det med apostrof.

Ex. Digitalis purpurea 'Camelot lavender'

Ofte er artsnavnene "latiniserede" egennavne, som refererer til en lokalitet, andre planteslægter, eller sågar en person. I Jessens ordbog for gartnere og botanikere, kan man fx læse at vandplanten Cryopto-coryne har artsnavnet jacobsénii, som er navngivet efter professor Niels Jacobsen på Danmarks Landbohøjskole. Et andet eksempel er bøgen. Her hentyder artsnavngivningen til lokaliteten. For at illustrere med et eksempel kan vi fortsætte med bøgen, Fagus sylvatica. Sort: 'Pendula'.

Fagus - er altså slægten.
sylvatica - betyder boende i skov (fortæller i dette tilfælde noget om lokaliteten).
'Pendula' - betyder hængende, og fortæller dermed noget om vækstformen.

SELVOM MAN IKKE HAR HAFT LATIN...
... i skolen, så skal der faktisk ikke altid så meget til, før plantenavnene lige pludselig giver mening. Fx er det ret sjovt at "campéster", der bruges til planter der vokser på græsarealer, også har affødt ordet "camping", som jo ofte også er noget, der finder sted på store græsarealer! Nemt at huske - ikke!

I de kommende måneder er du altså hermed inviteret til at tage en kort latinlektion én gang om ugen, med eksempler på de forskellige artsnavne. Vi håber, du har lyst til at læse med, og måske byde ind med flere navne, som vi alle kender, men ikke har tænkt over den latinske betydning af.

LODTRÆKNING

Vi udlodder i dag, i samarbejde med Nina Ewald, bogen "Design din have med højbede". Eneste forudsætning for deltagelse i lodtrækningen er, at du er tilmeldt HAVEFOLKETs nyhedsbrev.

I samarbejde med Nina Ewald udlodder vi 3 eksemplarer af hendes dugfriske bog om højbede i haven.

HVORDAN DELTAGER JEG I LODTRÆKNINGEN?
For at deltage, skal du blot skrive en kommentar herunder og fortælle, at du gerne vil deltage i lodtrækningen. Eneste betingelse for at kunne deltage er, at er du registreret som nyhedsbrevslæser her på HAVEFOLKET. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, kan du hurtigt og nemt gøre det - klik blot her.

DEADLINE
Vi skal have din tilmelding til lodtrækningen senest onsdag den 26. marts kl. 20.00, for at du kan deltage.

Navnene på de 3 heldige vindere vil blive offentliggjort her på sitet. Er du heldig, skal du skynde dig at sende os en mail med navn og adresse. Så sørger vi for, at boggaven fra Nina Ewald bliver sendt til dig.

Læs i øvrigt mere om retningslinierne for HAVEFOLKETs konkurrencer og lodtrækninger her.

HAVEDESIGN

Nina Ewald giver her opskriften på de emner, du skal tænke over, før du går i gang med at planlægge din nye højbedshave.

TEKST: NINA EWALD

FOTO: NINA EWALD & CHARLOTTE EWALD SANDBERG

ILLUSTRATIONER: BIRGITTE BUSCH

Højbede er en genvej til hurtigt at skabe struktur og frodighed i en helt ny, utilplantet have. Ligeledes kan man give en ældre, etableret have et “vitamintilskud” og forny den med højbede. Når man har besluttet sig for at anlægge højbede i haven, dukker der flere spørgsmål op, som man må have besvaret for at komme videre. Det er en god idé i forvejen at finde inspiration. I bogen "Design din have med højbede" er der masser af billeder af forskellige højbede, som kan sætte fantasien i sving. En anden mulighed er at besøge private haver, haveudstillinger, firmashowhaver og lignende, hvor man kan se højbede “live”.

Det er også en god idé at lave en inspirationsscrapbog med billeder og udklip fra blade og magasiner. Internettet er en guldgrube af inspiration, hvorfra man kan plukke links, billeder og lignende og samle det hele i en “digital scrapbog”.

SPØRGSMÅL, FØR DU GÅR I GANG

Hvor mange højbede har jeg brug for?
Dette kommer an på, hvor stor haven er, og hvad formålet med højbedene er. Det kan være, at der skal anlægges flere bede i køkkenhaven, et par staudehøjbede i prydhaven – eller måske skal der blot placeres et enkelt bed i forhaven, ved terrassen eller andetsteds.

Hvordan tilpasser jeg højbedene til den eksisterende have?

Her er det vigtigt at tage hensyn til bygninger på grunden, den eksisterende beplantning, terrasse osv. Det er en rigtig god idé at lave skitser eller tegne en decideret haveplan – og gerne tage fotografiapparatet i brug til registrering.

Hvordan skal højbedene se ud, og hvordan skal stilen være?
Dette afhænger i høj grad af, hvordan husets og havens stil er i forvejen. Der skal gerne være overensstemmelse mellem det eksisterende og de nye højbede – hvad enten stilen er romantisk, modernistisk, “vild” eller noget helt fjerde. Hvis man skal i gang med at etablere højbede på en helt ny, utilplantet grund, er det først og fremmest ens egen smag samt husets stil og arkitektur, der afgør dette.

Der skal gerne være overensstemmelse mellem det eksisterende og de nye højbede – hvad enten stilen er romantisk, modernistisk, “vild” eller noget helt fjerde.

Hvilket materiale skal højbedene bygges af?

Materialet har stor betydning, dels for holdbarheden og dels for det visuelle indtryk. Træ passer de fleste steder, marksten spiller fint sammen med en vild have, der er anlagt i naturens tegn. Til en moderne og minimalistisk have vil det være flot med blankt metal eller beton, mens man til en romantisk stil kan vælge højbede i rustent jern eller fletværk. Dette er blot nogle få eksempler; der er uanede muligheder, og man skal ikke gå af vejen for at tænke utraditionelt.

Skal højbedene have en farve, eller skal materialet fremstå in natura?
Dette afgøres både af ens egen smag, af havens udseende i øvrigt og af den stil, man ønsker. Det er først og fremmest træ, man tænker på, når der tales om maling, men også andre materialer kan males. Ensfarvet eller eventuelt med et mønster. Farven bør matche huset, havens faste elementer og havemøblerne. Ligesom man skal tage hensyn til de planter, som skal vokse i højbedene.

Hvad gør jeg med niveauforskelle?

Hvis grunden er skrånende, kan man anvende højbede til at formidle overgangen mellem højt og lavt. Højbedene kan bygges på flere måder, ofte i terrasser eller i trappeform.

Kan jeg selv bygge højbedene, eller skal jeg have professionel assistance?
Hvis man er en handy(wo)man og hører til dem, der har hænderne skruet godt på, vil man sikkert selv kunne bygge sine højbede. Er man omvendt udstyret med ti tommelfingre, vil det nok være en god idé at overlade arbejdet til en anlægsgartner eller tømrer. Hvis det er et kompliceret projekt, man har i tankerne, skal man passe på, at man ikke overvurderer egne evner. I så fald risikerer man noget klamphuggeri – og det er jo ærgerligt at have brugt energi, tid og penge på noget, som ikke bliver rigtig godt. Omvendt skal man være klar over, at det kan koste mange penge at engagere en fagmand, og man bør bede om et tilbud på forhånd. Men det kan være penge, der på langt sigt er givet godt ud.

Skal jeg vælge et færdigt system, eller skal højbedene bygges specielt til haven?
Der kan være mange gode grunde til at vælge højbede, der er specielt fremstillet til stedet. Så kan man få det præcis, som man ønsker. Omvendt findes der mange rigtig gode, færdige modulsystemer, som er lette at håndtere - også for uøvede – og som kan tilpasses de forhåndenværende forhold.

Vil du gerne vide mere og have massevis af inspiration til højbede? Så klik straks videre til dagens lodtrækning lige her på HAVEFOLKET, hvor vi i samarbejde med Nina Ewald udlodder boggaver til tre heldige blandt vores læsere.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Nina Ewald som uddrag af bogen "Design din have med højbede". Læs HAVEFOLKETs anmeldelse af bogen " eller besøg Nina Ewalds hjemmeside her.

I HAVEN

Mange myter overlever i haveverdenen, og én af dem er, at man skal gennemgrave og/eller fræse sin køkkenhave inden såning. Hør her, hvorfor du godt kan springe det led over.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Jeg begynder lige et helt andet sted. Ved den lille anekdote om mormor Anna, der altid skærer enderne af skinken, inden hun sætter den i ovnen. Da hun af sit barnebarn bliver spurgt om hvorfor, ser Anna kort ud i luften frem for sig og svarer så: "Det har vi jo altid gjort". Anna tænker efter og kommer i tanker om, at det var fordi ovnen i hendes mors, ja også i hendes mormors hus var en ret lille ovn. Meget minde end hendes egen. Så nu var der faktisk ikke rigtig nogen grund til at gøre det mere. Men det sad i fingrene, det havde hun lært, sådan var det bare. Indtil "nu", altså.

Og sådan er det jo med rigtig megen viden, særligt i havekredse. Det meste af den samlede viden om haver og havebrug er jo blevet til sådan - ved mundtlig overlevering fra generation til generation. I mine øjne er noget af al herligheden ved at dyrke haver, at vi alle indgår i en eller anden form for kulturhistorisk "familie", der deler glæden og høster "afgrøderne" - både i haverne og af århundreders videnoverførsel. Men som vores føromtalte Anna måtte sande: Det er ikke altid nødvendigt at "gøre som vi plejer".

Derfor står jeg nu med hæklenålen fremme, parat til at prikke hul på den myte, der handler om, at vi enten skal efterårsgrave, tage turen om foråret med to spadestiks dybde, eller et par ture frem og tilbage med fræseren. Jeg ved godt, at det er sagt før forskellige steder, men her i HAVEFOLKET vil vi gerne bidrage til at gøre det, der "virker" frem for det vi "plejer". Desuden får vi jo så tid og energi til alt det sjove. Ikke dårligt!

HVORFOR NU DET?
Jo, vi må lige diske op med nogle argumenter. Jorden klarer sig bedst, hvis den er uforstyrret, og jordens forskellige levende organismer (orme, biller, skolopendre og andet kryb) selv kan omdanne nedfaldne blade til jord. Det er det, vi kalder naturlige processer, og de har nu en gang den længste "erfaring".

Begynder vi at grave og fræse sker der det, at vi laver "uorden" i de naturlige processer. Vi fræser måske ormene over i flere dele, og så er de ikke til nogen nytte. Vi "løfter" også spiredygtige frø op til overfladen, hvor der er lys, hvorefter ukrudtet for alvor sætter ind med sine "angrebsstyrker". Det er den korte forklaring.

UNDTAGELSERNE: HVORNÅR ER DET SÅ GODT AT GENNEMGRAVE?
Når det så er sagt, kan der være undtagelser, hvor det kan være godt at grave jorden igennem, før vi sår og planter. Én af dem er, at jorden kan forbedres ved at vi vender det ned i den, som den selv mangler for at være frugtbar. Og hvad er det så jord kan mangle? Det kunne være kalk, ler eller organisk materiale (kaldet humus - ikke at forveksle med den lækre kikærtemos med to m'er).

I denne uge kan du høre mere om måden, du kan forbedre din jord på. Vi bruger de "brede penselstrøg" her, for at det ikke bliver for nørdet. Har du brug for at være præcis, vil vi anbefale dig at konsultere en havekonsulent, der har forstand på jordforbedring.

Men lad spaden stå i dit haveskur, og drop overbevisningen om, at man altid skal gennemgrave et bed inden det kan tages i brug. Du kan nøjes med at køre en håndfræser eller rive igennem med let hånd, en elektrisk gør i langt de fleste tilfælde mere skade end gavn.

KRYDDERURTER

Den har en fast plads i rigtig mange køkkenhaver på vores breddegrader, og det er slet ikke uden grund, for persille er en uundværlig del af det nordiske køkken.

TEKST & FOTO: LONE

Persille er pr. tradition en af de mest anvendte krydderurter i det nordiske køkken. Desuden er persille en supersund urt, da den er fyldt med C-vitamin og jern samt mange andre gode mineraler. Den er nem at få til at lykkes, hvis man køber den i små bakker på planteskolen om foråret og planter ud med behørig afstand - og husker at vande godt!

PERSILLE
Petroselinum crispum

Der findes flere typer af persille, både kruset og bredbladet. Den bredbladede persille har den kraftigste smag, og foretrækkes nok derfor af mange kokke. Men kruspersillen er mere holdbar i vinterkulden og derfor meget populær i de danske køkkenhaver.

SYDEUROPA
Persille stammer fra den sydlige del af Europa, hvor den vokser i en ofte kalkholdig jord. Oprindelig menes den at være fragtet fra Ægypten til Grækenland og herfra videre til romerne, der har indført den i Mellemeuropa.

Persille er en toårig plante, der bliver ca. 25-35 cm høj, hvor den trives.

Første år sætter den masser af busket bladværk, og året efter har den samlet krudtet til at supplere med en blomstring i gulgrønne skærme, der rejser sig på stængler over persillen i en højde på op til 30 cm. Ved at klippe blomsterne væk, straks de er på vej, kan du snyde planterne til at overleve i flere år.

SÅ SELV?

Persille skal helst sås et sted, hvor der er skygge en del af dagen - særligt mens frøene spirer. Persille er langsom til at spire, så det kan anbefales at så tidligt på sæsonen, men der kan sås fra marts til juni. Desuden er det værd at bemærke, at man kan fremme spiringen ved at lade frøene ligge i lunkent vand et døgn før såningen. Hav dog alligevel god tålmodighed, da det kan vare op til 5-8 uger, før de første spirer viser sig! Læg evt. et par radisefrø i sårillen sammen med persillen, så du husker, hvor du har sået.

Tildækning med fiberdug kan være en fordel i spireperioden for at fremme væksten. Persille er utrolig anvendelig i madlavningen, så det er en gave at have flere rækker, så der er nok at tage af gennem hele sæsonen.

Og så skal der tyndes ud. Gerne helt op til 15-20 cm planterne, så de kan samle næring til at vokse sig store og tætte. Forlæng evt. sæsonen ved at have planter i en mistbænk eller sætte glasklokker over planterne. Derved kan du have persille i haven helt til jul. Skulle du finde på at grave planter op til drivning i drivhuset, skal du sikre dig, at du har hele pæleroden med - ellers går persillen i stå.

PASNING

Persille må helst ikke tørre ud, og for at udvikle sig bedst kræver den en rigtig god jord - tilsæt gerne masser af kompost.

Vil du gemme persille til de mørke måneder, kan du lægge den i lufttætte poser og fryse den ned. Den kan også tørres, men mister herved en større del af sin smag.

FAKTA

NAVN: Petroselinum crispum

DANSK NAVN: Persille

LYSFORHOLD: Fuld sol efter spiring

HÅRDFØRHED: Toårig

JORDBUND: Løs, muldet og kalkholdig jord

VÆKST: Lav, busket vækst

STØRRELSE: 25-35 cm

BLOMSTRING: I andet leveår

ANVENDELSE: Madlavning

Fakta er delvist fra bogen "Krydderurter" af Annemette Olesen, hvor du kan læse mere om persille. Udgivet af Politikens Forlag

I HAVEN

En mistbænk er en dejlig opfindelse, men hvis den er af den lette slags, kan den godt finde på at flyve væk. Vi har en løsning på det problem!

TEKST & FOTO: LENE

En mistbænk har længe stået højt på ønskesedlen, og da et lokalt varehus her i det tidlige forår solgte ud af restpartiet til den nette sum af 100 kr. pr. stk. købte jeg 2. De var nemme og hurtige at samle, men meget lette. De er lavet af ædelgran med vokset overflade, og så er der "glas" af kanalplast. Jeg kan næsten løfte mistbænken med en pegefinger!

Første gang mistbænken blev sat i køkkenhaven med låget åbent, kom der et vindpust, som fik den til at bevæge sig. Jeg kunne se for mig, hvordan den blæste hen i drivhuset og smadrede ruder, samt at den ville ødelægge kommende afgrøder i køkkenhaven på sin vej.

Tænke, tænke! Og her er resultatet af tænkeriet:

Vi lavede en ramme af sortmalede terrassebrædder, magen til højbedene i køkkenhaven, og så blev der indkøbt 2 stk. beslag, de såkaldte kasselukkere. De blev monteret indvendigt midt på de 2 korte sider, så nu kan man med et snuptag fjerne mistbænken, så man kan komme til at grave med den store spade, når der skal skiftes jord, eller hvis man vil bruge bedet som almindeligt dyrkningsbed!

En indlysende fordel, som jeg lige kan få øje på, er at den lette, transportable mistbænk kan bruges i væksthus/drivhus som ekstra beskyttelse til sarte planter.

Hvis jeg nu bliver vild med at dyrke i mistbænk, kan det godt være de bliver skiftet ud med nogle, der er lidt mere solide, men indtil videre fungerer dette perfekt!

PEBER I KRUKKER

SPIS DIG MÆT OG GLAD

PURLØG - DE PURESTE LØG

ÅRETS GANG I HUNE - MARTS

INDRETNING AF EN KØKKENHAVE

GÆSTEANMELDELSE AF HAVEHANDSKER

HVORFOR ER LØG SÅ GODT?

HAVEN VED MONK'S HOUSE

PRÆGTIGE PÆONER

DESIGN DIN HAVE MED HØJBEDE

DRIV DINE PURLØG INDENFOR

HVILKEN FARVE ER DU TIL?

LÆG TRÆDESTEN I BEDENE

HAVEMERIAN

INTRODUKTION TIL LATINOLØRDAGE

VIND NY BOG OM HØJBEDE

TÆNK DIN HØJBEDSHAVE

DROP ÅRLIG GENNEMGRAVNING OG FRÆSNING

PERSILLE

DEN LETTE MISTBÆNK