HAVEFOLKET

BLOMSTERLØG

Det er det nu butikshylderne i landets haveshops bugner af forårsløg. Vi har, sammen med et par af landets forhandlere, samlet et fint udvalg af tulipanløg til inspiration. Men pas på! For vi kan ikke garantere, at der ikke dukker et par fristelser op.

INTRO: LONE
TEKST & FOTO: FORHANDLERE

Vi har spurgt to af de velkendte danske leverandører til haven om deres bedste bud på løgkøb i 2013. Forslagene er primært nyheder, men de byder også på enkelte klassikere, der ikke er til at komme uden om. Hør deres bud på efterårets tulipanløgkøb!

FOTO: FRØTORVET.DK

KRONPRINSESSE MARY

Årets bedste anbefaling fra Frøtorvet er Kronprinsesse Mary.

"En dobbelt, sen tulipan som blomstrer fra april/maj måned og når en højde på 50-60 cm. Skønt duftende og sætter helt dobbelte, dybe rosafarvede blomster. Det unikke ved denne tulipan er, at den har 1 til 4/5 blomster pr. stilk, og stilkene er stærke og bærer flot de skønne dybe rosafarvede blomster. Dvs. man får et gigantisk blomsterflor. Tulipan Kronprinsesse Mary holder farven og formen, og den blomstrer over en lang periode."

Frøtorvet, FROETORVET.DK

FOTO: FRØTORVET.DK

GORDON COOPER

Gordon Cooper er en fantastisk Darwin hybrid tulipan, og den flotteste enkelte tulipan i vores sortiment i år - en absolut favorit.

"Farven er helt utrolig smuk og imponerende. Tulipanen starter lidt mere rød, men går helt imponerende over i en fersken/rosa nuance. I gråvejr lyser den op og bliver helt utrolig smuk. Den når en højde på 50 cm og blomstrer fra april måned. Den er god til afskæring eller til krukker."

Frøtorvet, FROETORVET.DK

FOTO: ISABELLASMITH.COM

MURIEL

Muriel var den mest imponerende af alle de tulipaner, vi afprøvede i haven på Hesede Hovedgård i foråret.

"Muriel danner meget store, krøllede blomsterhoveder, der holder faconen i løbet af blomstringen, og stilkene er virkelig lange. Farven er ægte lilla og ikke rødbrun som mange af de mørke tulipaner. Netop derfor er den flot med de klassiske mørke tulipaner som f.eks. Queen of Night – det er tone i tone på den lækre måde. Muriel er desuden rigtig god til at komme igen. Blomstrer midt-slut maj. Højde ca. 50-60 cm."

Isabella Smith, ISABELLASMITH.COM

FOTO: ISABELLASMITH.COM

GAVOTA
Den burde ikke være pæn med sin hvide kant, men det er den!

"Jeg blev virkelig overrasket over, hvor raffineret Gavota er. Super smuk sammen med andre mørke tulipaner, prydløg 'Purple Sensation' og akeleje 'Black Barlow', der blomstrer på samme tid. Den vil også give en smuk kontrast i et hvidt bed sammen med hvide forårsblomster som hvid vellugtende aftenstjerne og pinseliljer. Meget mørke tulipaner kan godt forsvinde lidt i mørke bede, men det gør Gavota ikke. Gavota blomstrer midt-slut maj. Højde 40-50 cm."

Isabella Smith, ISABELLASMITH.COM

FOTO: FRØTORVET.DK

LIBRETTO PARROT

Tulipan Libretto Parrot udmærker sig ved, at den holder blomsterformen længe og flot.

"Den starter i det helt lys gule, men bliver hurtigt creme i grundtonen. For nogle papegøjetulipaner folder kronbladene sig helt ud og nærmest stritter. Dette gælder IKKE for denne tulipan og derfor er den særdeles smuk. En flot dekorativ tulipan, som når en højde på 40-45 cm, og den blomstrer fra april måned. Den er god til afskæring eller til krukker."

Frøtorvet, FROETORVET.DK

FOTO: ISABELLASMITH.COM

SPRING GREEN
En klassiker, som vi har taget ind i sortimentet igen, fordi den simpelthen er så smuk til alle forårets hvide blomster.

"Fin sammen med andre hvide tulipaner, hvide prydløg og pinseliljer. Selv synes jeg, det bliver smukkest med lidt vildt indimellem så bedet bliver som et tæppe – brug f.eks. hvid vellugtende aftenstjerne og hvide akelejer, der blomstrer på samme tid. Den er også smuk sammen med sart gule blomster. Spring Green er meget god til at komme igen. Blomstrer midt-slut maj. Højde ca. 45 cm."

Isabella Smith, ISABELLASMITH.COM

VIRICHIC

Når Virichic springer ud, danner den et højt tæppe af grønne og lyserøde stjerner.

"Det så helt fantastisk ud, da vi afprøvede den i haven på Hesede Hovedgård i foråret. Samtidig er den utrolig velegnet til forårsbuketter. En enkelt eller tre danner sammen med forårets pasteller som f.eks. spansk klokkeskilla (bluebells), lysegrønne virburnumhoveder og akeleje 'Nora Barlow' den mest yndige buket. Den vil af samme grund være smuk i det hvide eller pastelfarvede forårsbed. Blomstrer midt-slut maj. Højde ca. 50-60 cm."

Isabella Smith, ISABELLASMITH.COM.

FOTO: ISABELLASMITH.COM

PLANTEPORTRÆT

De er noget så vidunderlige at lave syltetøj af, men pokkers besværlige at have i en have. Vi kigger nærmere på brombærret.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Som Camilla Plum nu kan sige det: "Man tager lige telefonen, og når man er kommet ud igen er de vokset 2-3 meter". Det er selvfølgelig en lille bitte smule overdrevet, men de vokser som ... ukrudt. Og er der først en rod, skal man slå 8 kors for sig og forgifte dem forsigtigt væk med en pensel, for selv et meget lille stykke af roden er livskraftigt nok til at skabe grobund for en ny plante. Der altså bliver 8 meter i løbet af en sommer og vokser i alle mulige og umulige retninger. I min have har vi opgivet at få alt op. Vi hæmmer brombærrene, når vi ser de alenlange ranker, og klipper dem ned - for de slår rod, hvis de rammer jorden og så fortsætter de over stok og sten.

Ind i mellem er der en ranke her og der, der alligevel overlever gennem hele sommeren, og når vi først står med de vidunderlige kulsorte bær, der bare falder ned i hånden, når man rører ved dem (og derved afslører at de er plukkemodne og søde og smagfulde) er vi jo glade!

De er helt bedårende i buketter, særligt når der er både grønne, rødmende og sorte bær på ranken. Og deres blade kan sagtens tørres (ligesom med hindbær- og solbærblade) og anvendes som te. Den bringer smagen af sommer ind i stuen, når regnen slår mod ruden og vi sidder ved pejsen og lægger havebogen eller strikketøjet (eller begge dele) fra os og inhalerer duften, lige inden vi sætter læberne til.

RIV MED RIV PÅ

Og så river de jo! Noget så infamt. Det er på med de lange rosenhandsker, eller brug de tykke læderpolstrede murerhandsker, når du skal klippe ned og klippe op og smide ud. Og klip op med det samme. Får de lov til at ligge og visne og tørre ind, er de dobbelt så ubehagelige at komme i nærheden af. Ned i en papirspose kommer de SLET ikke, det koster for meget blod, sved og især tårer! Vi bruger den store, grønne affaldscontainer på hjul. Tidspunktet, hvorpå, de skal beskæres - ja, det er hele året. Men vil du lige have glæde af dine brombær først, så klip dem ned umiddelbart efter du har høstet af dem. Jeg selv klipper ned til en halv meters penge, men som sagt lader jeg dels grene blive sidderne (og det er 2. årsskudene, der bærer frugt), dels tager jeg dem brutalt helt nede ved jorden, når de står i vejen. At grave dem op og blive dem kvit på den måde, er - hvis de har stået længe i haven - på det nærmeste omsonst.

Selvfølgelig er der udviklet brombær uden torne. Men dels smager de langt mere syrligt, dels fryser de efter sigende hurtigere væk om vinteren. Og så har de en meget grim vane med at selvså sig, og har de først gjort det er du lige vidt, for så får du dem med riv i igen.

Så vores råd vil være: Ønsker du dig hjemmelavet brombærsyltetøj, må du enten kende "dine lus på gangen", dvs. vide nøjagtigt hvor du i naturen kan finde dem vildtvoksende, holde stramt på hemmeligheden og så høste nøjagtig når tid er, hvilket jo strækker sig over en periode på 2-3 uger. Du kan også alliere dig med en eller anden farmor, der sætter en ære i at aflevere et par glas eller 10, og endelig kan du plante dem op ad en mur og espaliere dem. Får de lov til at vokse frit, så giv dem minimum 10 m2 og byg et stativ á la et bønnestativ og lad dem danne krat.

Får du lige netop lyst til at lave brombærsyltetøj (eller marmelade), så har vi fundet en opskrift fra Hjerteforeningen, som både er delikat og lidt anderledes. Det er nemlig så skønt ikke at ligne alle de andre. Og det er lige netop det, brombær ikke gør!

FAKTA:

NAVN: Rubus fruticosus
DANSK NAVN: Brombær
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØR: Fuldt hårdfør
JORDBUND: Almindelig havejord
VÆKST: Busket med lange, rankede skud
STØRRELSE: Ca. 3 × 3 meter i højde og bredde, hvor enkelte skud kan nemt blive meget længere
BLOMSTRING: Juli
ANVENDELSE: Til madlavning

BUKETTER

Det kan godt tage lang tid at plukke ind til buketter, og det er en fryd. En stor nydelse, som vel egentlig oprindeligt var én af årsagerne til at jeg overhovedet fik have! For det er sådan en god syssel. Imidlertid bliver nogle buketter til i et snuptag. Se med her.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Nogle gange bliver buketter til ved lidt af et tilfælde. Jeg går og klipper ned, og så tænker jeg - nej, de her blomster står vildt godt til hinanden. De må lige i en buket. Og så klipper jeg dem af i nogenlunde samme længde og stiller dem undervejs i en spand med vand i bunden. Så langt så godt.

Som med så meget andet i min have opstår der "halve løsninger" ret ofte. Noget bliver ikke gjort færdigt fordi jeg lige skal hvile, fordi jeg får ondt i ryggen eller andet skravl. Der skal vel egentlig købes ind til/laves aftensmad, mobilen ringer, et eller andet jeg har glemt, haster. Jeg bliver i hvert fald afbrudt. Og så er det at buketter som denne opstår.

UKENDTE GEORGINER OG LUPINEN 'PINK JAVELIN'

Den består af sarte georginer, hvis navn står hen i det uvisse. Når de er helt sprunget ud, har de en sartgul midte. Matcher perfekt til duftlupinen 'Pink Javelin', som er etårig og som genblomstrer og genblomstrer hele sommeren, blot blomsten jævnligt klippes af. Det er jo fremragende, når nu man er så vild med sart rosa og gul/orange sammen.

PINK DUSKSALVIE

Desuden ser du den pink dusksalvie, som også er etårig. Disse kom ved en tilfældighed (eller vel egentlig en slags fejl) ud af et brev frø med de blå i sidste år. Jeg fik lige taget 6 frø af dem, hvoraf de 4 spirede og blev til en kæmpe "tue" af Barbiefarvede blomster. Jeg kan så godt lide de årer, som man kan se på bægerbladene, og som jo udgør det, vi kalder blomsten på dem.

SPYDVERBENA

Spydverbena, som er den sidste slags i denne "buketspand", er en plante jeg har haft det meget ambivalent med. Jeg modnes hurtigt som havemenneske, synes jeg da selv, da jeg kun har været passioneret i sådan ca. 3 år. I de år er jeg gået fra at hade den orange farve til at elske den, og så hade den igen. Jeg kan også lide begonia og petunia nu. Det havde jeg ikke troet. Men altså: Spydverbena. Jeg syntes bare de stod der med lange stængler og så en lille fjollet kvast oppe i toppen. Som om de lagde an til en hel masse, og så alligevel fortrød. Og de var svære at få øje på i mængden af de andre planter i haven. Men prøv lige at kigge nærmere på den her. Den har så speciel en blomst, der i flok udgør det for et blomsterflor, der inviterer til at kigge nærmere på den. Og så udgør den en behagelig forskellighed fra de øvrige planter. Det har jo - ligesom i menneskelivet - sine kvaliteter.

DREJEBLOMST

Du ser også nogle drejeblomster, men de var desværre så afblomstrede, at de ligsom ikke bidrager til noget ekstraordinært i buketten. De er allerede røget i komposten - altså den med vand i, for ellers har jeg selvsåede drejeblomster i hele haven. Godt nok holder jeg af dem og tænker på Eva Evigglade - som gav mig dem - hver gang jeg ser dem. Men så søde er de heller ikke.

KIG NED

Ja, og så plejer det at være en rigtig god idé at tilsætte noget grønt af en art. Afblomstret jomfru i det grønne, særligt når de rødmer lidt i frøstanden. Eller de yndige bær på potentil. Ja, der er mange muligheder. Dem fik jeg så blot ikke lige fundet frem, fordi der som sagt lige kom noget i vejen - et eller andet der hastede eller var mere vigtigt. Selvom man ikke skulle tro det fandtes, vel?

Jeg stillede spanden på terrassegulvet, for så kunne man kigge ned i den og nyde den på den måde. Det syntes jeg selv var virkelig nytænkning! Men mine meget høje sønner syntes alligevel den var så sød, at den fik lov til at komme op på bordet. Ja, hver dag byder på en overraskelse!

HAVEREPORTAGE

Så er vi der igen. På besøg i en have med linier. Men denne dag - på kanten af sommeren - er det ikke de før så markante linier, der dominerer. Det er et væld af sensommerfarver. Hvor tror du mon, du nu skal med på havebesøg?

TEKST & FOTO: LONE

Haven, vi er taget tilbage til, er staudehaven i Mindeparken i Århus. Det er den have, som vi tidligere har besøgt både vinter og forår. Først besøgte vi parken for at se på en vinterhave styret af stramme bøgehække i gyldne nuancer, komplementeret af smukke vintertoppe fra havens stauder og græsser. I foråret besøgte vi parken igen. Den gang på en solskinsdag i maj, hvor den spirende staudehave bød på juleroser og bøgehække i de højtelskede lysegrønne farver.

Nu tager vi på besøg i den glødende sensommerhave! Gyldne solbrud funkler om kap med gule rølliker og pink astilbe, og hjortetrøst og stormhat spiller op til tidselkuglerne i de blå nuancer, alt imens de stramme bøgehække har tabt de kantede former fra tidligere besøg. Linierne er svævende for en stund, mens farvefloret får frit spil. Kig med.

Tag med på de tidligere havebesøg i Mindeparken:

Forår i Mindeparken. Vinterhaven.

PLANTER

Den bølgekronede storkenæb, Geranium phaeum, er en favorit i haven. Dens lethed, kombineret med storkenæbs øvrige mange fordele, er ikke til at komme udenom.

TEKST & FOTO: LONE

På haverejserne i England har kameraet igen og igen hæftet sig ved denne bølgekronede storkenæb, der kan noget helt andet end de storkenæb, der ellers havde indfundet sig i min have. Jeg har siden fundet ud af at de fås i flere farver, men det er nu denne mørke, der er blevet genstand for min største beundring og har fundet vej ind i min have.

Storkenæbbene her som på latin hedder Geranium Phaeum, har fået deres danske navn fra sammenligningen af de bølgede kronblade med et kjoleskørt. Den blomstrer i maj og juni med sine mange blomster på lette stilke.

Den trives bedst i let skygge, så den er helt genial til skovbedet. Fx. i kombination med bregner og prydløg er den smuk.

Geranium Phaeum er meget villig til at selvså sig, så hvis den bare får fred, vil du se den dukke op mange nye steder. Som med øvrige storkenæb kan du også med fordel klippe den ned efter blomstring. Planten vil så genskabe en fin vækst, der står smukt resten af sæsonen.

FAKTA

NAVN: Geranium phaeum
DANSK NAVN: Bølgekronet storkenæb
LYSFORHOLD: Sol, halvskygge, tåler en del skygge.
HÅRDFØR: Ja. Staude
JORDBUND: Alm. god næringsrig havejord, helst ikke for tung.
VÆKST: Opret vækst. Grønne lappede blade med røde marmoreringer
STØRRELSE: 50-70 cm
BLOMSTRING: Maj-juni, med lillasorte nikkende blomster med bølgede kronblade.
ANVENDELSE: Meget velegnet til skovbedet.

I HAVEN

Planter kan flyttes hele året, men det er bedst at gøre det om efteråret, hvor jorden er fugtigere, og planterne dermed får mulighed for at etablere sig igen inden vinterens komme. Vi giver her nogle tips til, hvordan det lykkes.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Mange tror at foråret er den rigtige tid at plante på - og det er da også en god tid. Men planter du i løbet af september og oktober - ja, for nogle planters vedkommende helt indtil frostens komme, så har planterne de optimale forhold. På den måde kan de nemlig nå at danne nye rødder og bruge energien neden under jorden frem for oven over den.

EFTERÅRSSTATUS
Efter en lang sommer, hvor vi har haft mulighed for at vurdere, om nogle af vores planter står for tæt, forkert, for underligt eller for ensomt, så begynder vi at flytte rundt på dem. Det kan også være, at du simpelthen har fået blod på plantetanden, og at lysten til at gøre haven mere frodig er begyndt at røre på sig. Tag derfor på planteskole, besøg din gamle plantetante, mor, nabo eller gå på plantemarkeder, og du vil komme hjem med en mængde planter - lige til at plante ud.

Ja, ikke nok med det. Du vil også kunne gå og glæde dig hele den lange, mørke vinter. Du vil opdage, at du holder af at gå rundt ude i haven og få fred fra andres krav og forventninger. Og måske vil du opdage, at du sidder i alle mulige situationer og tænker på, hvilke planter der vil stå godt sammen lige dér, hvor du er i gang. Det er en glimrende måde at bruge tiden på!

GRAV HULLET OG VAND FØRST
Når man skal til at flytte en plante, er det hensigtsmæssigt først at grave hullet, hvor planten skal stå. Står den i en potte i forvejen er det en anden sag. Så kan man flytte den rundt og forholde sig til, hvordan den vil tage sig ud, uden at rødderne tørrer ud.

Grav hullet så dybt, at jorden under plantens rødder er løs. Nogle gange graver jeg lidt dybere, og når jeg så skal til at sætte planten, øser jeg noget jord ned, så det passer med højden hvor planten stod før. Det kræver nogle gange en spand eller en trillebør til den opgravede jord, hvis der ikke er plads lige ved siden af hullet. Det er de allerfærreste planter, der har glæde af at blive plantet dybere end de stod før flytningen. Fyld så vand i hullet og lad det sive ned, inden du går videre.

HULLET FORES
Hvis du ved der kan være konkurrence fra ukrudt eller andre planters rødder, kan du give plantens rødder et forspring ved at fore plantehullet med en avis.

Det er ligegyldigt hvilken avis - planterne er ligeglade. Herefter fylder du jord ned i bunden. Det må gerne være fra en plantesæk med muld, men det kan også bare være noget af det jord du har gravet op. Hvis du vil gøre det lidt godt for planten, så kan du blande jorden med kompost. Du må aldrig plante direkte i kompost, så svider du plantens rødder og den risikerer at gå til eller blive stærkt beskadiget. Nu er du klar til at plante.

BRUG EN GREB
Det er bedst at flytte planten efter en periode med regn. Hvis det regner den dag du vil flytte den, så skal det være let regn. Tung, langvarig regn fortrænger ilten i jorden, og planterne risikerer at drukne. Efter et par dages fugtigt vejr er jorden blød og til at arbejde med. Mange steder bruger de spader - og det kan også være nødvendigt, hvis det er større ting du vil flytte, eller hvis de har stået på stedet i lang tid.

Allerbedst er det at bruge en greb. Den løsner jorden omkring planten og du kommer ikke til at hakke rødderne over. Du skal løsne hele vejen omkring den og vrikke planten fri af jorden. Nogle gange hjælper det at holde nede om den nederste del af stænglerne/grenene og hive opad.

PLANT TIL
I med planten og på med jorden omkring. Brug hænderne så du kan mærke hvad du laver - det er her en god havehandske gør underværker! Avisens sider dækkes med jord. Du kan evt. folde dem lidt ned - eller ind over plantens rødder, når du fylder jord på. Avisen vil formulde og tillader jo vand at trænge igennem. Desuden giver den plantens rødder mulighed for at finde sig til rette inden de bliver så stærke, at de kan gennemtrænge avisen og søge efter mere vand længere nede.

TRÆD TIL, VAND EFTER OG RIV
Nu kommer noget af det mange glemmer i "kampens hede". Der skal trædes til. Dvs. at du med din fod skal træde jorden til hele vejen rundt om planten. Nogle gange skal der lige fyldes lidt ekstra jord omkring, så det flugter med det øvrige beds niveau.

Så vander du igen. Her er det godt at lade det sive, så hvis du har en utæt vandkande eller en spand med hul i bunden, så stil den tæt på planten og fyld vand i. Så kan vandet stå og sive langsomt ned. Ellers brug bruseren på vandslangen.

Til sidst er det tid til at rive, så det ser pænt ud.

Har du lyst til flere efterårsfif til haven?

Læs fx:

Undgå fiasko når du køber planter
Kom'post i poser
Start din egen kompost

OPSKRIFTER

I år bugner det med tomater. Og hvis I er trætte af tomatsalat og tomatketchup, så lav verdens lækreste tomatsuppe. Jeg har fået opskriften af en italiener, jeg engang serverede for. Her kommer den - frit efter hukommelsen og "slumphånden."

TEKST & FOTO: MARIANNE

Du kender godt de der tomatsupper, der af én eller anden grund bare smager meget mere af tomat end du nogensinde har fået før - ikke? Jeg selv får dem af og til på en italiensk restaurant, og de er ret gode, men de smager ikke som denne, som er blevet familiens hofsuppe. Det er en stor mængde, jeg giver opskriften på her - og det er fordi suppen starter som en pizza-, kød- lasagnesauce, og så bliver til suppe, hvis den tyndes op. Dér skal du smage til, så mængderne er givet i ca. mål. Det er jo alt sammen afhængigt af dine smagsløg og hvor intens en smag dine tomater har.

Af denne portion bliver der til ca. 25 personer. Halvér eller kvart opskriftens mål, hvis du kun vil lave til familien og ikke også til fryseren.

DU SKAL BRUGE:

2½ kg modne tomater af alle de slags du har
3 løg
4-5 etfeds hvidløg eller 2 hele hvidløg
3 store gulerødder
2-3 hele chili i en tepose
Salt og peber
2 håndfulde frisk basilikum
1 skefuld Herbamare bouillion
1½ stor dåse tomatpuré
Et skvæt rødvin

TIL SUPPEN DESUDEN:

1-1½ liter vand afhængigt af, hvor tynd du vil have den. Kommer du til at hælde for meget vand ved, så lad den koge nogle ekstra timer for svagt blus uden låg, så den koger ind og dermed bliver kraftigere i smagen igen.
Evt. 200 gr. neutral flødeost. Jeg rører det i den varme suppe. Det giver den en god fylde i smagen. Man kan også bruge madlavningsfløde.

PYNT:
Her kan du selv vælge eller blande som det passer dig:

Ristede græskarkerner
Klippet persille eller karse
Hakket rucola eller tallerkensmækkerblade
Hakket basilikum
Friskrevet parmesanost

DU SKAL GØRE:
Pluk de modne tomater i dit drivhus. Pyt med om de ikke taler samme sprog - bare pluk alle dem du overhovedet kan finde frem. Jeg tror jeg slæbte et par kilo ind. Cherry, orange, gule, store, bøf osv. I en skønsom blanding.

Skyl dem alle og pil blomsterne af. Skær eller klip (jo, den er god nok, men stik først den spidse side af saksen ind i tomaten, ellers har du den over hele køkkenet) alle tomaterne i småstykker/både. Skær fra den side hvor blomsten har siddet. Sørg for at gøre det direkte ned i gryden, for der må helst ikke gå noget af al saften til spilde.

Hak alle løgene og riv hvidløgene. Sautér dem på en pande for svag varme for sig og hæld dem så ved tomaterne i den store gryde. Skræl og skær alle gulerødderne i tern og hæld dem ved tomater og løg. Smid ca. en skefuld salt i og drej mange gange på din peberkværn. Du kan altid smage til til sidst inden servering. Lad nu suppen koge ved middelsvag varme under låg i en lille time. Kig til den jævnligt og rør rundt.

BLEND ELELR BRUG SIGTE
Her kommer der så to muligheder:

A) Enten kan du bruge den gammeldags model, hvor du får en fin suppe uden kerner eller noget af skindet fra tomaterne. Den går ud på at du hælder tomaterne (lidt ad gangen) gennem en sigte eller et dørslag, mens du med en kraftig træske presser tomaterne gennem hullerne. Det er lidt omstændeligt, men giver et utroligt smukt resultat.

B) Eller du kan snuppe stavblenderen fra skuffen og drøne igennem med den nede i gryden. Pas på ikke at brænde dig, hvis du kommer til at stænke. Det undgår du bedst ved enten af afkøle suppen lidt eller at holde blenderens skær helt nede under overfladen. Det går lynhurtigt, larmer ad H til og giver et noget grovere resultat. Tv. ser du den sigtede suppe. Th. ser du den, der er blendet.

SAUCE ELLER SUPPE?
Nu skal du vælge om der skal gemmes noget til tomatsauce, som får folk til at glemme alle de tåbelige tomatsaucereklamer, de har set i deres liv. Eller om der skal laves suppe af hele baduljen.

Saucen hælder du på skoldede glas og skruer hurtigt til og afkøler. Suppen smager du til med den mængde vand og peber + evt. flødeost, som du finder giver den rigtige "intenzo" smag.

TILBEHØR:
Flutes eller andet godt brød.

FLERE TOMATER
Hvis du stadig har mange tomater, så kan du prøve Lone Landmands vidunderlige tomattærte. Den koster næsten ingenting at købe ind til, er hurtig at tilberede - og smager intet mindre end fantastisk!

GRØNNE TOMATER
Hvis du står med en bunke tomater, der ikke vil modne, så kan du også kigge med i en af vores tidligere artikler, de umodne grønne tomater fra den herrens regnfulde sommer år 2012.

HAVENS ELEMENTER

Der må være en kant, for ellers vokser græsset og ukrudtet uhæmmet ind og indtager dine bede. Desuden skaber kanter rammer omkring bedene og giver struktur i haven. I Lenes have er der mange forskellige slags kantninger. Jeg har taget et kig på dem for at blive inspireret.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Naturligvis kan du vælge at lave en bred kant mellem græs og bede, så jorden blot fremstår. Det kræver, at du stikker kanter mindst 2-3 gange i sæsonen - ofte en gang om måneden. Ja, nogle gør det oven i købet oftere for at undgå, at det bliver for tungt et arbejde. Men der findes jo sjovere ting at bruge sin "halve time i haven" på. Her går vi nu en tur "langs kanten" og kigger ned. Tag med.

MED STEN
Sten kan bruges til uendeligt meget i en have. Bl.a. til at gå på - eller stille ting på. De er robuste, de er smukke, og når det regner bliver de endnu smukkere. De varmer omgivelserne og de er ultranemme at vedligeholde. Får de mos på giver det bare smuk patina. Bliver de snavsede, fejer vi blot. Disse er lagt i stenmel, så de bliver hvor de er lagt. Der skal både stampes og trampes, men det er en historie, vi vender tilbage til.

Du kan også lægge en hel sti med sten og i kanten af stien lægge højere sten. Her er pigstenene lagt videre helt hen mod fliserne. Man skal blot sørge for at det er den flade side af pigstenene, der ligger opad, så man ikke skvatter på turen rundt i haven.

Støder de op til områder, hvor du har lagt dækbark, så udgør de en naturlig afgrænsning, så barken bliver hvor den hører til. Under dækbarken er der lagt en ukrudtsdug. Det letter vedligeholdelsen betragteligt.

MED TRÆ
Her er det en lille sti, der er lagt med dækbark. Som ramme mod bedet er der lagt armledstykke, afbarkede grene. For at de bliver hvor de skal, er der slået store søm i den ene side. Den side hvor sømmene sidder bliver stukket ned i jorden. De bliver så smukke med alderen og gråner på en naturlig og flot måde. Julerose og lodden løvefod lægger sig fint ud over kanten.

En anden måde at afgrænse bedkanter på, er med en planke. Her er det i et bed med dækbark omkring hortensier. Langs kanten af bedet er der stukket græs væk og så er der stillet et bræt på højkant. Langs brættet er der sat "pløkker" af jernstænger, der er klippet til i passende stykker på omkring 15 cm. Der er sat en "pløk" på begge sider af planken overfor hinanden og med ca. en meter imellem.

MED JORD OG HEGN
Her er der lavet bedkant med afstukne græskanter og så et lille lavt hegn af rionet. Nettet er ca. 15 cm højt og er blevet "betrukket" med pil. Nogle af rionettets "stænger" er afklippet med boldsaks, og bruges som "ben" til at stikke ned i jorden. Du kan se teknikken i denne artikel og så kan du se, hvordan man fletter en skærm her.

MED FLISER
Selvom der er fliser op mod en flade med dækbark, er det hensigtsmæssigt at lægge en lav kant, der holder på barken. Var det et bed med jord i, så er en flisekant jo oplagt.

HAVETANKER

Jeg ved ikke, om det har noget med alderen at gøre? Men jeg er kommet til at holde af detaljer, som fortæller om tidens tand. Om at forfald er en del af livet, og at alt vender tilbage i den runde ring! Tag med på en lille drømmerejse ud i forfaldets æstetik!

TEKST & FOTO: MARIANNE

Når jeg læser haveblade, blogs og bladrer i havebøger, så er det oftest både billedfladen, indhold og selve stemningen, der tiltrækker mig. Nogle gange er jeg græsk/katolsk, hvad angår det, der står, men lægger kun mærke til billederne. Andre gange er det lige omvendt. Når det rigtigt lykkes, så er det fordi, der er noget autentisk, noget ægte og oprigtigt, der når mig. Det med kunstigt opstillede "scenarier" af familien på terrassen eller planter, man kan se netop er hevet op af potten og sat i jorden, det siger mig intet som helst.

Nej, så hellere se det, der er. Og som jeg kan genkende fra min egen verden. Også selvom min egen verden ikke er så poleret - ikke så ren og ny og fin. Eller så hvidskuret og vintagedelikat.

Derfor er det lidt af en udfordring for mig faktisk, at se det øjet ser. Og at lære at nyde forfaldet - også. At synes det er helt ok, at ting bliver gamle og rustne, frønnede og rådne. At indse at efteråret om føje tid sætter ind og at tidens spiral fører mig videre ind i nye faser.

VEMOD OG AFSLUTNING
Misforstå endelig ikke overskriften. Jeg elsker forår, vækst, små sprøde perlehyacinter, svulmende knitrende tulipaner, digitalis i knop, mejser der bygger rede og alt det, der varsler et nyt haveår. Det er indbegrebet af optimisme, og jeg kan ikke leve uden!

Men jeg har i mange år haft det sådan, at når jeg kom hjem fra ferie og var startet på job igen og dagene bare fløj forbi mig, så blev jeg grebet af et vemod, der næsten ikke var til at bære. Jeg følte mig tung og træt og ked af det. Jeg ville have evig sommer, forår forfra - jeg syntes jeg gik glip af selve livet. Som om det smuldrede bort mellem mine fingrer.

EN INVITATION
Men nu, hvor alle tingene går langsommere i mit liv, får jeg fra tid til anden sat mig på vores gamle, frønnede og "småt-brændbart-klare" bænk og vegeteret. Noget jeg ofte før satte mig for, havde planer om at ville, men aldrig fik gjort. I særlig lang tid ad gangen i hvertfald! Sådan er det ikke længere. Heldigvis. For når jeg nu sidder der, får jeg øje på alle mulige ting, på detaljer, der alle sammen fortæller små historier.

Jeg lytter til de lyde der fortæller mig vigtige ting: At sommeren er på hæld, at vi lever i en overgang - går på en bro mellem høst og løvfald. Det føles lidt som om det runger dybere, når en græsslåmaskine kører i baggrunden af lydbilledet, eller når naboens unger jubler i trampolinen. Og det ser også lidt ud som om lyset bliver "softnet" og lægger sig kærligt omkring både blomst og bær. Så er det at vi inviteres til at lægge mærke til den transformation al ting er i fuld gang med!

FRA NU TIL NU
Og når jeg så fanges ind af en særlig opmærksomhed på alle de ting omkring mig, der er i gang med at forandre sig, så er det også som om, jeg selv bliver min egen forvandling bevidst. For intet er jo nogensinde konstant og det samme. Heller ikke mig. Eller dig. Det her "nu" er anderledes end det "nu", der lige var.

Vi er også hele tiden på vej fra noget - til noget andet. Fra job til børnehave, toget til bussen, fra ung til voksen, fra forelsket til kernefamilie - eller ensom. Det kan også være vi er på vej fra at være ensom til at blive en del af det store fællesskab. Vi bliver "en af os". Eller vi er på vej fra at være datter til at blive det sidste led i kæden. Fra at være far til at blive morfar, fra at være en "nobody" til at blive en "somebody".

Alle disse overgange har til alle tider været svære at have med at gøre. Gennem tiderne har alle folkeslag og stammer haft ritualer, der hjalp dem gennem overgangene. Det kunne være fra barndom til voksendom, fra ung pige til mor, fra gammel og viis til føde for ulvene - ja, alle de begivenheder i livet, der var svære og forbundet med psykiske og fysiske vanskeligheder. Identitetsmæssige og selvværdsmæssige udfordringer. Redefinitioner. Hvem var jeg? Hvem bliver jeg så nu? Har jeg det ok med det? Hvordan ser andre mig nu? Synes jeg selv det er ok? Osv. osv. Det evige "hvem er jeg" spørgsmål kommer op til overfladen, når vi transformerer. Og når verden transformerer omkring os.

DET ER ALT SAMMEN OK
Fordi vi så ikke har nogle ritualer af nævneværdig eller specielt værdigivende karakter her i vores moderne, postmoderne samfund, så står vi alene med det hele. Alle overgangene. Os selv.

Tror vi.

For naturen har altid en vej. Og lægger du mærke til det, så hjælper den dig. Så viser den dig, hvad du har brug for. Så fortæller den: Det er alt sammen ok. Forfald er blot et skridt fra "noget til noget andet". Fra én fase til en anden. Og alt vender tilbage. Til næste år. På en anden og ny måde. Med gode lyde, blødt lys og duften af muldjord.

I HAVEN

At vande, er det ikke bare at hælde fra vandkanden eller at sprøjte lidt med haveslangen? Det kan der da ikke være så mange ben i! Nej, det er der heller ikke - og alligevel. Du kan faktisk både komme til at drukne dine dyrt indkøbte (eller hjemmefremstillede) planter, eller lære dem dårlige vaner.

TEKST OG FOTO: MARIANNE

Det er ment som en morsomhed, når Pippi Langstrømpe sjosker rundt i gummistøvler, sydvest og paraply og vander i regnvejr i haven omkring Villa Villekulla. Men der er en masse rigtigt i det. For ofte - særligt i de varme og tørre perioder - er en regnbyge slet ikke nok. Den væder måske jorden 3-5 cm ned, og det er jo kun lige nok til at få ukrudtet til at gro. Og det er jo som regel ikke lige det, vi ønsker.

I denne artikel ser vi på, hvilke gode vandevaner, der vil få dine planter til at holde længe - og blive det du forventer af dem - frodige.

Om du vander med vandkande, flaske, vandslange eller automatiske vandere og dyser og alt muligt smart, er sådan set underordnet - set fra en plantes synsvinkel. Blot du er nænsom og husker, at den påvirkes af den måde du gør det på! Og det er det, vi skal se på i denne artikel.

Planter er ikke så kræsne, de behøver ikke drikkevand, men drikker også gerne vand med jord, fluer, blade og planterester i - rigtigt gerne faktisk. Derfor - altså både af bæredygtige og af økonomiske grunde - opsamler jeg regnvand, både i tønder og i baljer. Det er så herligt nemt blot at sænke vandkanden ned i vandet og hale den op igen. Måske pøse lidt gødning i form af hønsemøgvand eller brændenældevand i. Men vandslangen kommer også i brug, da det er så praktisk med den der pistol, hvor man kan dreje og give planterne alle mulige forskellige slags brusebad. Godt at være bademester.

Det er år og dag siden at vippevanderen har været fremme. Selv i en sommer som denne har græsplænerne fået lov til at gulne og tørre ind. Græsset kom jo fint alligevel da regnen endelig kom, og står nu endnu grønnere end grønt.

Hvad mon en plante ville vælge, hvis den blev spurgt: "Hvordan vil du gerne vandes?".

NYPLANTEDE PLANTER
En nyplantet plante skal bruge mange kræfter på at etablere sig. Det vil sige at rødderne skal finde hen, hvor der er vandreserver, de kan suge af. Det skal de have hjælp til i starten, inden deres rødder har fundet "melodien", og derfor skal du være ekstra flittig med vandingen. På solrige og varme eller blæsende dage skal der vandes dagligt - måske flere gange dagligt, hvis de står i fuld sol. Ellers skal de tilses meget jævnligt.

Det kan være en god idé også at lægge en siveslange, som er sådan en skumgummipolstret slange med en masse mikroskopiske huller i. Hvis man ikke lige synes det er pænt eller at det ikke virker efter hensigten, så kan du bruge en utæt spand eller gammel hullet vandkande. Stil den tæt op ad planten og lad den tømme sig selv langsomt. Du kan også bruge jorddækning, der forhindrer fordampningen i at ske alt for hurtigt i de solrige eller blæsende dage.

En anden mulighed er at stikke en "sutteflaske" i jorden i nærheden af rodsystemet. En sutteflaske - nej, come nu on! Jo jo. Det er en 2 liters sodavandsflaske uden bund, hvor du har stukket hul i låget, så vandet kan sive ud. På hovedet med den og ned i jorden. Vand fra bunden - altså det, der nu er toppen, fordi den står på hovedet. Ikke ret dekorativt, indrømmet, men billigere og nemmere bliver det ikke. Og det virker, blot du husker at fylde flasken jævnligt.

PAS PÅ PLANTENS RØDDER
Som du nok kan gætte ud fra de beskrevne metoder, er det vigtigt ikke at vande direkte mod plantens rødder. Jeg ser ofte folk stå og vande direkte ned mod plantens rodhals, dvs. det stykke af planten lige ved jordoverfladen, der er mellem rødder og stængler/grene på planten. Det kan de IKKE lide, især ikke hvis vi har lidt travlt og der derfor er højt tryk på vandet. Jo højere tryk på vandet, desto hårdere stråle. Skriiig og Uhhhh-nej ville de sige, planterne, hvis de havde en stemme!

JÆVNLIG VANDING AF BEDENE
Der er diskussioner omkring det bedste vandingstidspunkt. De fleste er enige om, at vanding midt på dagen i fuld sol er et NO GO! Her er fordampningen alt for stor og planten når slet ikke at optage vandet. Desuden bliver jorden stenhård, når vandet er tørret ind, og det gør det svært for planten at få ilt eller at optage det vand, der måtte komme bagefter, fordi det løber fra.

Nogle sværger til aftenvanding, andre til den tidlige morgenvanding. Og det er jo vigtigt at tilpasse det til de vaner, man selv trives bedst med som havemenneske. Det er det mest langtidsholdbare, og værd at notere sig! Hvis der er plads bag ørerne for det, der allerede står der. Men spurgte du planterne, ville de sige: Gør det tidligt om morgenen.

Det er der flere fordele ved:

Vandet når at synke ned til rødderne og planten optager vandet i fred og ro inden dagen starter med sol og blæst og andet, der udtørrer.

Planterne står ikke hele natten med "kolde fødder". Særligt i ydermånederne marts/april/maj, hvor der kan være frost om natten, er det uhensigtsmæssigt for en plante i vækst at fryse voldsomt i rodsystemet.

Dræbersneglene får ikke hele natten til at mæske sig i dine bede, men blot nogle timer, hvor du så kan gå rundt og indsamle dem for at gøre det af med dem.

HELLERE SJÆLDENT OG MEGET - END OFTE OG LIDT
Planter gør det, der er nemmest for dem. Deres rødder søger derhen, hvor vandreserverne er. Og hvis du vander ofte og lidt, så bliver vandet i den øverste del af jorden, hvorfor rødderne vil søge opad og ikke nedad. Det gør at planten bliver langt mere udsat for udtørring i varme og tørre perioder, al den stund, at jordoverfladen tørrer ud oppefra først, når det blæser og solen skinner.

DROP SJATVANDING
Sjatvanding er derfor at lære dine planter en dårlig vane. I stedet skal du sætte vandingen til og lade den stå i lang tid. Og hvad er lang tid? Det kan være en time, hvis det er en vippevander og hvis jorden er tør. Det kan også være mere eller mindre. Tjek evt. hvor dybt du når ned - enten ved at stille en regnvandsopsamler, så den opsamler under vandingen. Eller ved at grave et hul og se, hvor langt nede jorden er vædet. Med tiden får man en fornemmelse af, hvor meget vand der skal til. Det hele er jo også afhængigt af vejr, vind, temperatur samt plantens individuelle vandbehov.

SKADESTUEBALJER
Potter udtørrer meget hurtigere end planter, der er plantet i jorden, så de selv kan finde vand. Potterne udgør jo et lille lukket "staudebed", og står de i solen går det nogle gange rigtig hurtigt. Vanding 2 gange dagligt i sommermåneder med solrigt vejr og varme temperaturer er slet ikke usædvanligt! Men nogle gange glipper det.

Og så er det godt at have en skadestue. Det er en balje, som du kan fylde med vand og så "drukne" planterne i max. 20 min. så al luft er fortrængt fra rødderne. Så skal planterne op og stå og dryppe af. Det er ikke nødvendigt at "drukne" hele planten, hvis den har et fint, udviklet rodsystem. De kan derfor godt blot stå med et par cm vand op om potten igen i ca. 20 minutter, så de kan få suget væde til sig. Det foregår allerbedst i skyggen.

TEMA: NÆSTE ÅRS HAVE

Har dine børn deres egne bede i haven? Hvis du nu tænker et par børnebede med ind i næste års have, så overvej lige den her: Evighedsblomsten.

TEKST & FOTO: LONE

Ja, du kender den garanteret fra din egen barndomshave. Evighedsblomsten der stod med glade blomster i alverdens frække farver.

Man kunne klippe af dem til buketter og tørre dem. Og ja - de holdt i en evighed.

Måske er det inden længe tid til et comeback? Jeg ved ikke med dig, men jeg er fristet!

Kæmpe evighedsblomst
Helichrysum bracteatum

Rul med nedad og nyd de glade hoveder af kæmpe evighedsblomst, Helichrysum bracteatum.

Har du mon erfaring med evighedsblomst?

GRØNTSAGER

Rødbeder er sådan en dejlig spise. Der er nogen, der påstår, at det er kvindernes grøntsag, men jeg tror nu, at alle kan komme til at lide dem. Og de er SÅ anvendelige! Ikke bare i køkkenhaven, men også i prydhaven. Og så i alskens retter - både rå og tilberedte. Vi ser her nærmere på den gode, gammeldaws, røde rødbede.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Der er nærmest ikke grænser for, hvad du kan bruge denne røde supergrøntsag til. Kogt og syltet som vi kender det fra leverpostejsmaden. Bagt i ovnen alene eller med andre rodfrugter (dejligt ord). Friskrevet i alskens salater, i bagværk, i wokretter, som saft, blandet i oksekødsfars til krydrede hakkebøffer osv. osv.

Desuden udgør den et rigtigt klædeligt islæt, både i køkkenhaven og i prydbedene. Dens blade er så delikate og changerer med de røde bladnerver i de syrede, grønne blade, som i øvrigt smager himmelsk i babytilstand i salater. Stilkene kan såmænd også spises, hvis det skulle være.

VITAMINBOMBE
Rødbede hører til nogle af de gode, gamle danske køkkenurter, der allerede igennem middelalderen stod i kålgården hos alle, der blot havde en smule jord at dyrke. Den indeholder både vitamin A og B, og så er den rig på folat og kalium. Folat er godt, fordi det hjælper kroppens celler til at dele sig. Kalium er godt for folk med forhøjet blodtryk. Det er med andre ord en rod, der holder kroppen sund! Desuden er indholdet af naturligt sukker højt, da den er i familie med sukkerroen. Imidlertid feder den ikke, men afgiver en behagelig, sødlig smag, som står så godt til syre, hvis man tilbereder den med eddike, olie og evt. hvidløg.

Der er rigtigt meget farve i planten. Det ved enhver, der har stået og skrællet den og lagt den på et nyt skærebræt. Derfor er det en god idé at anvende plastikhandsker, når du tilbereder rødbede, hvis ikke du skal spørges om det på jobbet næste dag. Forklæde er også en god idé.

DYRKNING
Rødbede er rigtig nem at dyrke. Frøene ligger i et slags garnnøgle med 3-4 i hvert, og derfor spirer de meget tæt, når de er sået. Sørg for at overholde afstanden, og så kan du bruge de små spirede blade i salaten, når du udtynder. Rødbede holder sig længe vinteren over - i køleskabsskuffen, men bedst i en papirspose i en kølig kælder eller i en kasse med rent sand. Jeg går og drømmer om at eje en jordkælder, hvor der året rundt er konstant køligt. Sådan én med mos på taget og lavet af store kampesten, hylder langs væggene og en skruptudse bag en stor sten i det ene hjørne. Dér ville jeg så kunne have alle mine rødbeder, kartofler, æbler, jordskokker og andre knolde (fx. dahlia). Nå, der løb fantasien lige af med mig!

Rødbede koster jo ikke alverden i handlen, men tilfredsheden og nydelsen ved at dyrke den selv er absolut værd at overveje. Jeg er for - og det er hønsene også!

BARNEMAD
En børnevenllig opskrift, som pynter på tallerkenen, er en revet salat af gulerødder og rødbeder. Bland lidt citronsaft, olie, salt og peber sammen, riv evt. lidt hvidløg i. Tørristede sesamfrø drysses over. Dagens sundeste og hurtigste salat, og hvis ikke hønsene skal have de eventuelle rester, så er det også en salat du kan tage med i madkassen på job.

SUPERFOOD

De smager som det rene slik - blåbær - og vidste man ikke af det, skulle man ikke tro at de små saftige sager er sprængfyldt med gode ting.

TEKST & FOTO: KARINA

Blåbær hører, sammen med blandt andet rødbede, acaibær, radiser, rosenkål, hvidløg og persille, under betegnelsen SUPERFOOD. Alle indeholder hver deres portion af gavnlige sager, og særligt bemærket har blåbærret gjort sig, da det har vist sig at være særligt rigt på antioxidanter, som siges at skulle mindske diverse hjerte/karsygdomme og ældningstegn. Dertil tyder forskellige forskningsforsøg også på at de små bær skulle virke slankende, være godt for synet, forbedre korttidshukommelsen og meget meget mere.

Har du ikke blåbær i haven, skulle du få det. De er nemlig fuldt hårdføre. Lige meget, om det er den almindelige eller den amerikanske blåbær, er den en surbundsplante og skal af samme årsag have "sure fødder"/sur jord om rødderne.

Derudover findes der, så vidt vides, ikke selvbestøvende blåbær på markedet. Så hvis du vil have bær, skal du skaffe to forskellige sorter for befrugtning. På din indkøbsliste skal der så indtil videre stå: 2 stk. blåbær af forskellig sort og dertil en pose sphagnum - eller to - hvis du vil være rigtig rar ved dine nye planter.

Det bedste plantetidspunkt er nu, altså i efteråret, så det er bare med at komme af sted.

Og husk nu at give planterne godt med vand, både nu og fremover, for de tåler nemlig ikke udtørring.

Sluttelig kan det i øvrigt også lige oplyses, at blåbærbuskene får de mest fantastiske røde høstfarver, som altså heller ikke er at kimse af.

PLANTEPORTRÆT

Opiumvalmue er en skøn gæst i den tidlige sommer. Efter blomstringen efterlades smukke frøkapsler, og dermed sikres overlevelsen de næste mange år.

TEKST & FOTO: LONE

Det er så let med opiumvalmuen. Falder du for en farve i en have et sted, må du blot bede om lov til at plukke et par frøstande, og efter tørring og såning næste forår - direkte i bedet - er du sikret denne skønne plante i din have.

Når man taler om at have bede, der holder figuren hele året og ikke kræver den store indsats, så er opiumvalmue ikke én af deltagerne. Ikke at det er svært at så den, men hvis du gerne vil holde dine bede friske og sunde hele sommeren, kommer du ikke udenom at skulle fjerne hele planter af opiumvalmuen, for bladene gulner efter blomstring og er absolut ikke pyntelige. Husk blot at lade nogle stykker stå.

Når det er sagt, så kan jeg ikke komme i tanke om flere ulemper ved denne smukke etårige.

SÅ DEM I DET TIDLIGE FORÅR
De små valmuefrø blandes i marts med en portion plantejord i en spand, og så går du ganske enkelt ud til de bede, hvor du ønsker valmuerne og spreder dem ud over jorden.

Når man selv vælger at så, og gør det ved at blande med jord eller lidt sand, som forklaret herover, bliver frøene spredt godt, og planterne får så fin afstand, at de kan vokse sig flotte og store. Når de så begynder at dukke op senere på sæsonen, kan du evt. lige holde lidt øje - står de for tæt, skal der tyndes ud. Ellers får de ganske enkelt ikke den ønskede størrelse. Gør du ikke noget, vil de der står for tæt blot blive alt for små, og så husker du at sprede frøene lidt mere næste år.

Opiumvalmue blomstrer henover maj-juni måned, og de er utroligt smukke. Den enkelte blomst holder ikke så længe, men afløses af store og grafisk flotte frøkapsler. Jeg samler hvert år ca. 10 af de største frøkapsler ind, og så er der både til min egen såning i foråret og til venner der gerne vil have frø.

SÅ EVT. FLERE GANGE
Ønsker du at fordele blomstringen over en længere periode, kan der sås over flere gange, fx. både marts, april og maj. Får planterne blot lov til at selvså sig eller sås der i efteråret, kan der være tendens til lidt kraftigere planter.

DEN SKØNNESTE GRØFTEKANTSTEMNING
Et af de steder jeg selv første gang faldt for den smukke valmue var i den engelske have Great Dixter, hvor farveforskrækkelse er en mangelvare. Og synet er intet mindre end betagende i juni måned.

FAKTA

NAVN: Papaver somniferum
DANSK NAVN: Opiumvalmue
LYSFORHOLD: Trives i sol
HÅRDFØRHED: Etårig
JORDBUND: Almindelig havejord
VÆKST: Høje planter med ranke stængler og med et flot støvetgrønt løv
STØRRELSE: Op til 80 cm
BLOMSTRING: Forsommer/efterår, afhængigt af såtidspunkt
ANVENDELSE: Er velegnet i både prydbede og den vilde eng. Skal den bruges til afskæring er rådet at plukke tidlig morgen, mens der endnu blot er en knop, og så hurtigt dyppe enden i meget varmt vand, før den sættes i vasen. Det hjælper planten til at kunne optage vandet, da mælkesaften fra stænglen derved er opløst

KUNDEKLUB & NYHEDSBREV

Vi tager nu et nyt initiativ til at bringe online haveglæde og inspiration ud til det danske havefolk - ja, til alle der gerne vil være med!

Fra denne måned kan du nu tilmelde dig vores kundeklub og fremadrettet modtage HAVEFOLKETS nyhedsbreve om alt det grønne der inspirerer os!

Vi samler på gode havevenner. Havevenner, der elsker haver lige så meget, som vi selv gør. Vi stiller ingen krav til, hvad du ved, hvor du bor, eller hvad du kan. Det er ikke det, det gælder om her. Det handler bare om ren og skær lyst og nysgerrighed, gå-på-mod og passion. For her er der plads til alle, blot du deler vores interesse for alt det grønne!

Vi håber meget du har lyst til at være med og støtte op om HAVEFOLKET, for vi har nemlig brug for dig. Vi har brug for dig der er ekspert og har oceaner af viden og erfaring, dig der er ny i haven og måske lige er gået i gang, eller dig der stadig går og drømmer om have og haveliv, men ikke kan få taget hul på det. Alle er mere end hjertelig velkomne. Bare du vil læse med, lade dig inspirere lidt og meget meget gerne give dit besyv med, når lysten melder sig.

HVAD FÅR DU MON UD AF DET?
Øget haveglæde! Det er nemlig vores aller-allervigtigste mission!

Og forhåbentlig kan vi, ligesom her i magasinet, give dig nye idéer til haven, lyst til at sætte dig ned med en god havebog, mod på at tage på en havetur eller måske melde dig til en af vores mange lodtrækninger. Lodtrækninger om lækre havegaver er nemlig fra nu af kun for jer i haveklubben. Og ja, det er selvfølgelig som altid ganske gratis at være med!

Lodtrækninger om lækre havegaver er nemlig fra nu af kun for jer i haveklubben. Og ja, det er selvfølgelig som altid ganske gratis at være med!

Det er også i nyhedsbrevet du vil få information om små events, der kun arrangeres for læsere, der har tilmeldt sig haveklub og nyhedsbrev. Du vil via nyhedsbrevet blive varskoet om, hvornår du skal klikke dig ind på vores webadresse og tilmelde dig aktiviteter og alt muligt andet spændende. Jo flere der melder sig ind, jo mere kan vi arrangere!

Hen ad vejen udvikler vi så på alt det sjove og det der giver dig haveglæde - ja, vel at mærke haveglæde hele året rundt. Derfor sætter vi stor pris på din feedback, dine idéer, forslag eller bare tanker om, hvad du har brug for. Er du med her i haveklubben, lytter vi nemlig ekstra til dig og dine ønsker. Tro os; vi får rigtigt mange henvendelser og vi samler helt særligt på læsere som dig, der hjælper lidt til og bakker os op. Dig, der bidrager til, at vi hver dag er dybt motiverede og passionerede omkring drift og udvikling af HAVEFOLKET. Nogle gange vil vi måske bede om din hjælp - og så håber vi du har lyst til at give en lille hånd med.

Kan man så også godt bare følge med på sidelinjen uden at sige og gøre alt muligt? Ja, selvfølgelig! Du skal ikke bidrage med mere end du har lyst til. Ellers er det jo ikke hyggeligt mere!

NYE SAMARBEJDER
Vi tænker hele tiden på nye samarbejder. Dels med de sponsorer, vi allerede har kontakt med, og så selvfølgelig med nye interessante aktører, som HAVEFOLKET har fælles værdigrundlag med. På den måde vil vi kunne forkæle dig, der læser vores nyhedsbrev, lidt ekstra. Det kan være med rabatter, særarrangementer og andet, som bare gør at du glæder dig til at stå op og se, hvad vi nu har fundet på.

TESTPANEL
Vi har masser af planer og sprælske idéer, og mange af dem er nogle, vi selv ville blive glade for. Men det allervigtigste er at du trives med at være en del af HAVEFOLKET. Og din læseglæde er vores drivkraft! Derfor vil du også få mulighed for at være den vi spørger til råds om alt muligt. På et tidspunkt vil vi nemlig spørge efter om du har lyst til at blive en del af et testpanel for en periode. Men meget mere om det senere. Og husk - det er ikke et krav. Bare et tilbud, så du kan få lidt mere indflydelse på magasinet.

Nå. Hvad siger du så - vil du være med? Ja, det håber vi virkelig, at du vil - så velkommen i klubben!

Klik her for tilmelding!

Grønne og haveglade hilsner fra
REDAKTIONEN
Lene, Karina, Lone og Marianne

Pssst. Bliver vi så ved med at udgive artikler dagligt i magasinet?

Ja, det kan du lige tro vi gør!

GASTRO

De står på hylderne i køkkenet, og om det er den sydamerikanske gumboe, den indiske dahl eller den marrokanske tagine, så bruger vi dem - krydderierne. Men hvilke planter kommer de egentligt fra og kan man selv dyrke dem?

TEKST & FOTO: KARINA

Hvad er et køkken uden krydderier - hvad er tilværelsen? Ikke meget vel? Af krydderier findes der mange, og selvom mange af disse ikke er nævnt, er de så sandelig ikke glemt. Ligesom der må findes en grænse for hvor meget man "krydrer gryden" (og tilværelsen), har jeg også begrænset mig. Her er nogle af mine favoritter.

NIGELLA
Nigella kaldes også for jomfru i det grønne og på latin Nigella sativa. Planten er etårig og er forholdsvis let at dyrke. Blomsterne er - afhængigt af sort - blå eller hvide og frøene sorte og aflange. Frøene fra den spanske nigella kan man, så vidt vides, ikke spise - måske er de tilmed giftige? Ikke desto mindre ser sativa ud på nogenlunde samme måde, altså den du godt kan spise fra. Klik på linket hvis du vil se hvordan sådan en nigella tager sig ud i form.

Frøene høstes i sensommeren og bruges traditionelt som topping på bagværk, men som drys over salaten er de også skønne. De smager lidt som duften af skrællerne fra en spidset blyant, altså lidt barket og syrlig.

CHILI
Chilifrugtens varierede smag og styrke er mest til stede i frisk tilstand, men som tørrede kan de også gøre glæde. Når man tørrer chili, er det vigtigt at det foregår et sted hvor der ikke er for megen fugt. Processen må ikke være for langvarig, da det kan betyde at chilifrugterne rådner i stedet for at tørre. Til husbehov kan man tørre sin chili ved at trække frugterne på snor - og så er det både hyggeligt, kønt og nemt! Det eneste man skal huske er at snoren ikke må gå igennem selve frugten. For at undgå dette finder jeg det nemmest at binde snoren omkring hver enkelt stilk eller trække en nål og tråd gennem stilkens fedeste del.

Når frugterne er tørre - det er de når skindet føles hårdt og uelastisk - kan du kværne dem ligesom du lyster. Du kan selvfølgelig også vælge at lade dem sidde på chiliguirlanden og bruge dem i hel tilstand. Har du lyst til at vide mere om chili, så læs vores store Chilitema ved at klikke på linket.

BIRKES
Birkes kender vi alle. Det er det lille frø der sidder tilbage i tænderne efter en morgen i bagerbrødets tegn. Birkesfrøene høstes fra opiumvalmuen, Papaver somniferum. De små kuglerunde frø befinder sig inde i de smukke, blågrønne hylstre, der sidder tilbage efter blomstring. I køkkenet anvendes de mest af alt i bagværk, men som sprødt drys over f.eks laks eller kylling er de også helt fortræffelige.

Papaver somniferum er etårig, men hvis du lader de fine kapsler stå som vinterhavepryd, kan du være forvisset om at de vil dukke op igen næste år - de sår sig nemlig glædeligt. Valmuerne kommer i forskellige farver, fra lilla og hvid til rosa eller orange.

KARDEMOMME
Vi har tidligere i HAVEFOLKET skrevet om den skønne kardemomme hvor du kan lære mere om pasning og pleje af planten. Kardemommeplanten hedder Elettaria cardamomum på latin og stammer fra troperne. Derfor skal du, hvis du ønsker at ervherve dig et eksemplar, holde den som stueplante. Herhjemme bruges kardemomme oftest i bagværk, og er for mange et rigtigt julekrydderi.

Krydderiet høstes fra de ovale kapsler som indeholder små sorte frø. Du får mest ud af smagen hvis du rister frøene på en tør pande inden brug - hvilket i øvrigt gør sig gældende for de fleste krydderier. Smagen er sådan lidt moskusagtig og kan bruges i gryderetter, navnlig de indiske.

FENNIKELFRØ
Fennikelfrø høstes fra bladfennikel, hvor knoldfennikel mere dyrkes for grøntsagens skyld. De små matgrønne frø smager af anis og er særligt lækre i fiskeretter, ligesom knolden også er det. Derudover kan frøene også bruges som drys over de ovnristede kartofler, i dressingen, de hjemmelavede pølser og sådan kunne jeg blive ved. Jeg er særlig vild med dem ovenpå østers á la Rockefeller, da de understreger pastissmagen og er med til at nedtone den lidt fede gruyere.

Bladfennikel er en flerårig skærmplante og bliver et sted mellem halvanden til to meter høj. Blomsterne er gule og bladene lette og dildagtige. Selvom planten er flerårig er det dog ikke helt uproblematisk at lade den overvintre i haven, da den er lidt kuldesart. Heldigvis er den forholdvis let at dyrke, så hvis du har en pose frø så gem nogle af dem til det sene forår, hvor de kan sås på det blivende voksested.

KARRYKRYDDERIER
Når - eller hvis - du nu har prøvet at tørre dine egne krydderier, hvorfor så ikke også prøve at lave din egen karryblanding? Er du liebhaver af f.eks spidskommen, bukkehornsfrø, allehånde, safran, kardemomme, kanel, koriander, nelliker og gurkemeje er du allerede godt på vej. Sidstnævnte, altså gurkemeje, er det krydderi som giver karryblandingen den gule farve, hvor resten er smagsgivere. Opremsningen her er blot nogle af de traditionelle repræsentanter og naturligvist blot til inspiration, for af karryegnede krydderier findes der langt flere.

Personligt syntes jeg at det er ret hyggeligt at lave min helt egen blend, og det bedste ved det hele er, at jeg på den måde kan få en karry lige efter min smag. Find dine favoritter og giv dem en på kassen med en morter og blend! Jeg kan garantere dig, at du vil kunne smage forskel på den lidt støvede udgave fra supermarkedet og din helt egen mix.

Næste gang vi dykker ned i krydderidåserne skal vi - blandt andet - kigge nærmere på den kostbare safran, den helt uundværlige sorte peber, den skønne kanel og meget mere.

PLANTEPORTRÆT

En gang jordskok - altid jordskok! Men til gengæld har du også altid en delikatesse, du kan gå ud og hive op i den del af sæsonen, hvor der ellers er lidt pauvert i køkkenhaven. Du får med andre ord et livslangt forhold til en knold. Her får du lige nogle fif til, hvordan den skal tæmmes.

TEKST & FOTO: MARIANNE

At have et livslangt forhold til en knold! Hvordan mon jeg havde reageret som teenager med hårbørstemikrofonen foran spejlet til ABBAs sange, hvis jeg var blevet spurgt? Helt sikkert ikke som jeg gør i dag: Med begejstring! For knoldene fra jordskokplanten er noget af det allerlækreste at sætte tænderne i - både rå og tilberedt. Det skal du alt sammen høre om, men først skal vi lige ud i bedet. På med gummistøvlerne og kom med ud!

Hvordan jeg fik den første knold står faktisk lidt hen i det uvisse. Det er tip+oldebørnene, der ligger derude i den sorte muld nu. Men der findes forskellige sorter, nogle af dem blomstrer oven i købet. De er nemlig i familie med solsikken og det er slet slet ikke så tosset. Får jeg en dag det nedlagte gartneri jeg går og drømmer om, så skal jeg have et par eller 20 m2 med dem, det er helt sikkert. Og det skal være ud til vejen de bliver plantet, for de danner på få måneder mandshøje lange, stammetykke stilke, der strækker deres ansigter mod himlen og danner et glimrende hegn. Som altså så bliver bredere og bredere og længere og længere, hvis ikke man holder dem i ave!

KNOLD KAN TÆMMES

Derfor er det også afgørende, hvis du gerne vil have jordskokker i din have, at du planter dem med en eller anden form for afgrænsning. Jeg har veninder, der kom til at sige ja tak, da jeg delte ud og som har dem stående i en "indhegning" af fliser. Det fungerer fint for så breder de sig ikke.

Men tænk dig om før du indfører dem! Hvis du vil af med dem igen, så er det altså om at få alle op! Jeg har en gang haft nogle stående i et jordstykke, tog "alle" op og så blev det fræset, fordi det skulle bruges til noget andet. Det kommende år kom der nogle sjove små planter, som jeg ikke tænkte nærmere over. Sådan er det, når ukrudt og krudt de forkerte steder, har en vis medbestemmelse. Året efter derimod stod de der igen, strunke som soldater ved en parade, da jeg kom hjem fra sommerferie. Det var blot en enkelt knold, der havde forputtet sig og nu var blevet til et helt regiment.

Så tæmmes skal de altså, og fliser kan gøre det. Eller en nedgravet stor murerspand uden bund (eller med store borede huller i bunden), så vandet kan løbe fra.

Men ellers er det det pureste guld du kan hale op af din havejord. Køber du en pose jordskokker i dit supermarked kan du jo begynde med dem. Læg dem som kartofler - det kan være nu i efteråret - så gror de i de perioder, hvor der ikke er frost.

HØST

Og hvornår høster du så? Ja, det er nu. Når solsikkerne er faldet, når træerne rødmer, når haven begynder at lugte af jord og når du i nogen tid har fægtet dig gennem edderkoppespind for at komme fra A til B.

Grav op som var det kartofler - jeg bruger en greb. Rens som var det snavsede børnenegle, der skulle på besøg hos dronningen. Ja, det er ikke for sjov, jeg siger det - eller jo, det var det, men jeg mener det! Fat en god stiv naturbørste og en skarp urtekniv. Skær evt. nogle af de små "knopper" af først. Der er så mange hulrum og krøller og skæve vinkler på en jordskokknold, at det godt kan tage en rum tid. Jeg plejer at høre "Stedsans" på P1 imens, men en god lydbog eller andet øreguf kan også gøre det. Nogle gange er det bare rart at gå i zen sammen med sine egne tanker, mens man overvejer om det nu skal være salattopping, suppe eller ovnbagte knolde man vil servere. Eller alle tre ting.

Glæd dig til sublime opskrifter på brug af jordskokkens skønne, knasende knolde i løbet af dette efterår. De har stort set samme næringsindhold som kartoflen og kan anvendes til mange forskellige ting.

Fortæl gerne om dine egne erfaringer med jordskokker i haven.

FAKTA

NAVN: Helianthus tuberosu

DANSK NAVN: Jordskok

LYSFORHOLD: Halvskygge med en del sol

HÅRDFØRHED: Fuldt hårdfør

JORDBUND: Hummusrig - ikke alt for tørt

VÆKST: Opret med lange lige, tykke stilke

STØRRELSE: 1½ - 3 m

BLOMSTRING: Kun nogle arter blomstrer

ANVENDELSE: Til madlavning

I HAVEN

November kan tage sig ud på mange forskellige måder. Den kan være regn og rusk og skiftende plus- og minusgrader, for så at have nogle perioder med enten milde dage omkring 10 grader eller det modsatte - frost og sne. Men det skal jo ikke forhindre os i at gå i haven, hvis muligheden er til stede og lysten danser i kroppen.

Hvis man hører til den slags havefolk, der evigt og altid lige skal have delt og flyttet nogle stauder, så er det bare om at udnytte de milde dage, for der kan stadigvæk godt være meget at gøre i haverne.

Køkkenhaven

Hvis du hører til den kategori af havefolk, der godt kan lide at vinterså og -høste, så har du sikkert sået i løbet af september eller oktober. Det kan være forskellige salater eller nogle urter, du måske har sat i dit drivhus. Det kan også være du har kål stående, som du kan høste løbende af igennem vinteren. De skal selvfølgelig tilses med vand. Men ellers er det nedlukningen af haven, der skal afsluttes.

Høst resterne i dine bede og læg et tykt lag kompost, græsafklip eller blade hen over som jorddække. Det gøder og forhindrer flyvende ukrudtsfrø i at finde fæste.
Lad være med at efterårsgrave - allerhøjest, hvis din jord er meget, meget lertung. Ellers frister du de slumrende ukrudtsfrø, der altid ligger i jorden, til at spire.
Hvis du ikke har gjort det, så sæt hvidløg.
Ser du ukrudt er det glimrende lige at snuppe det, da det vokser jævnt gennem vinteren i de perioder, hvor der ikke er frost.

Bedene

Måske er du slet ikke færdig med at dele og flytte stauder. Nå det du kan og glæd dig over, at der også kommer nogle måneder til foråret, hvis du starter tidligt. Ellers er det "puttetid" og der skal slumres vintersøvn.

Læg granris eller bladbunker over de sarte vækster.
Læg de sidste forårsløg - fx. allium.
Plant barrodsroser.
Nurs og kæl for dine roser (med handsker på) - dvs. sørg godt for dem inden vinteren
Lad staudernes smukke frøstande stå, for de beskytter plantens rodnet. De visne stauder, du synes "roder" i haven, kan du klippe ned til 10 cm over jorden. Giv dem evt. en skovlfuld kompost.
Fjern nedfaldsfrugt, så det ikke smitter med eventuelle sygdomme.

Diverse

Ryd op og smid gammelt plastik og andet skrammel ud.
Rens potter, krukker og andre plantebeholdere og stil dem på hovedet med presenning over eller i skur for vinteren. De rigtigt dyre og sarte skal ind for at være helt sikker på at de ikke frostspringer. Især ler og sandsten kan ophobe væske, som så springer selvom fabrikanten kalder dem "frostsikre". Stil dem tørt og frostfrit.
Rengør haveredskaber og giv dem evt. olie.
Hvis du har kompost, kan du vende den og tage det fra, som allerede er komposteret. Der er rigeligt i haven, der vil få glæde af den.
Ellers kan du etablere en kompost.
Hvis du er ved at gå ud af dit gode skind over ikke at have noget at tage dig til, så kast dig over at så stauder. Det kan gøres her om vinteren. Du kan også gå i gang med at bytte frø - det er en udsøgt hobby!

Og så er der jo lige...

Hæng små røde æbler op på de nøgne grene. Til pynt og til fuglene.
Saml flotte frøstande til dekorationer.
Pynt op ved hoveddøren og måske udenfor de vinduer, du ser mest ud ad i løbet af vinteren.

HAVEREPORTAGE

For at se på et eksempel, hvor smalle bede viser vej, tager vi jer med et smut til The Courts Garden.

TEKST & FOTO: LONE

Her skal vi se på placering af bede som linjer i haven - bede der viser vej.

Bedene her ligger som smalle linjer på hver sin side af stien, der fører fra ét haverum til et andet.

Når man kommer hertil, fristes man straks til at tage turen henad passagen - også selvom der lige på den anden side er en stor græsplæne.

Bedene fungerer både som linjer, der forstærker stien og som ramme for den store græsplæne, der det kan ses på de herefter følgende fotos.

Da der er valgt beplantning af høje græsser, opnås der i sensommeren en fantastisk rumfornemmelse i den lille passage, mens der sikkert på andre tidspunkter af året er frit udsyn mod græsplænen.

Udover græsser er der blandt andet roser og tidselkugle i bedene - for ikke at nævne de store skulpturelle, stedsegrønne taks, der holder på formerne året rundt.

HER ER VI
The Courts Garden
Holt, near Bradford on Avon, BA14 6RR

OM HAVEN
The Courts Garden huser en lang række af haverum, der består af tre primære områder: "The Lower Garden" med bl.a. vandløb og bassin, "The Upper Garden" der indeholder de lidt mere formelle haverum og sidst - men ikke mindst - et arboretum (en samling af forskellige træer).
Blandt flere har gartner Troy Scott Smith, der er oplært i haven ved Sissinghurst Castle, haft stor indflydelse på havens nuværende form via sit arbejde med haven fra 1997-2005.

Har du lyst til at se mere om design af bede, så kig endelig i artiklen: Design dine bede.

HAVETANKER

Vi havefolk kigger ned. Mestendels i hvert fald! Og det er jo ikke så mærkeligt, når det er der det hele "sner". I jorden eller i nærheden af jorden. Men der sker altså også meget oppe i luften. Her i efterårets smukke farveeksplosion vil vi invitere dig til at kigge op. Kom med!

TEKST & FOTO: MARIANNE

At ligge, stå eller sidde og kigge op er en hidtil overset disciplin. Jo, at ligge i hængekøjen, det ved vi hvad er. Og i solsengen, men dér kigger vi oftest på indersiden af øjenlågene eller i et blad eller en bog. Ved et tilfælde har jeg genopdaget en tidligere gratis glæde. Det er den du skal høre om her.

Jeg har altid elsket at kigge op, men har gjort det mindre og mindre de sidste år, fordi jeg har problemer med nakken. Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over at jeg gjorde det tit, før jeg gik hen og fik en diskusprolaps her i sommer. Hos fysioterapeuten fik jeg så en øvelse, hvor jeg skulle sætte hænderne i lænden og læne mig så meget bagover, som jeg kunne. Og så så jeg pludselig op igen. Hvilken nydelse!

Tænk det er virkelig rigtigt: Himlen går helt ned til jorden. Og midt imellem himmel og jord er en af mine store passioner - træerne. De har fødderne i jorden og hovedet i himlen. Så kan man da ikke være mere lykkelig!

AHORN

Når ahorn rødmer ser det rigtigt PANG-agtigt ud, fordi den ikke gør det over hele træet på samme tid. Her langs Gammelmosevej i Lyngby ved København står en stor én af slagsen. Når man kigger op bliver man helt bjergtaget af farvespillet. Og tænker det, man bare nogle gange tænker i benovelse over naturens storhed: Tænk, at det er ægte farver det dér. Tænk, at naturen kan det! Men det kan den jo altså. Selvfølgelig!

EFEU

Efeu kan dække mange, mange m2 i bede, gemme murværk og stakitter, og altså også strække sig langt op i træerne. Det er utroligt smukt og det siges, at de faktisk ikke snylter på træet. De hæfter blot med rødderne og så suger de næringen fra rødderne i jorden. Men klatrer gør de jo, og på et tidspunkt kan det være, at de fortrænger løvet på værtstræet. I mellemtiden kan vi så nyde når en gammel efeu sætter blomster. Det ligner små kogler og er utroligt smukt. Fortæller om tidens tand og giver rigelig med skjulesteder til kryb, kravl, fugle og insekter.

BLODBØG

En blodbøg er til alle tider smuk, rød som den er. Men om efteråret giver sådan et træ en "bonusgave" i form af alle dens frugter. Frugterne på bøg hedder jo bog og er en slags lille kantet nød i en pigget skal. De er meget smukke.

Jeg så træet langt fra og blev fascineret, men kunne ikke rigtigt forstå, hvad det var jeg blev så optaget af. Ikke før jeg stod under det og opdagede at hele træet var spækket med bog. Så er det nok det man kalder "oldenår", tænkte jeg - naturen er så rig! Oldenår er de år, hvor eg og bøg (og andre nøddetræer) bærer ekstra godt. Morsomt, for det gør min hassel hjemme i haven også. Måske er det de samme år - ikke hvert andet, sådan som jeg har gået og troet, men altså afhængigt af vejrliget. Hvis nogen af jer læsere ved det, så vil vi gerne høre om det her på HAVEFOLKET.

POPPEL

En poppelallé, det er der altså noget særligt over. Har du f.eks. gået under sådan én om vinteren eller meget tidligt på foråret, når de er på nippet til at springe ud? Gør det! Efterårspragten er breathtakingly, og de lange lige stammer, der er opstået fra styningen, er som arme, der rækker mod himlen. Et meget stærkt metaforisk syn, der kan hjælpe én gennem en periode med angst, smerter, lidelse eller sorg. Så find dig en poppelallé, hvis du lige står og mangler sådan en. Denne er fra Sophienholm, et sted jeg meget ofte besøger.

Sidst jeg var der opdagede jeg så alle de der åbne "munde" der sagde noget. Eller - ja, når du ser på billederne, ved du hvad jeg mener! Og der er mange, mange flere i alleen. Det er faktisk morsomt at finde ansigter i naturen. Der er nogle alle vegne, hvis vi blot kigger efter. En hobby, som måske kan blive genoplivet fra da du var barn? Så er det selvfølgelig blot om at kunne "lytte mellem linjerne" og finde ud af hvad de siger. Men det må vi nok hellere selv lade dig om, inden vi bliver taget for at være lidt til en side!

Din have ser med garanti også fantastisk ud, når du kigger op. Hvad ser du? Det vil vi gerne høre om. Du er også velkommen til at lægge et foto på vores facebookside

NYE LØG EFTERÅR 2013

BROMBÆR - FRODIG BUSK MED RIV I

ROSA BUKET I ET SNUPTAG

DA LINIERNE FORSVANDT

BØLGEKRONET STORKENÆB

SÅDAN FLYTTER DU EN PLANTE

TO I ÉN - TOMATSUPPE/TOMATSAUCE

RAMMER OM HAVENS BEDE

FORFALD OG TRANSFORMATION - NYD DET!

HVIS PLANTER SKULLE VÆLGE VANDING

SOM SKABT TIL BØRNENES HAVE

RØDE RØDBEDER

BLÅBÆR

OPIUMVALMUER

DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED

KRYDDERIER PÅ TILVÆRELSEN

JORDSKOK - EN TROFAST KNOLD

NOVEMBER I HAVEN

NÅR BEDENE VISER VEJ

KIG OP