Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

SKULPTURHAVEN VED MOMA

$
0
0
MUSEUMSHAVER

The Abby Aldrich Rockefeller Sculpture Garden i NYC har været igennem flere forandringer over tiden, men fremstår i dag som en inspirerende skulpturhave, og er ét ud af mange rum i det verdenskendte museum MoMA.

TEKST & FOTO: LONE






I 1939 blev første udgave af uderummet ved New Yorks "Museum of Modern Art" tegnet over natten af arkitekt John McAndrew, blot få uger før åbning af museet. Haven blev tegnet som en skulpturhave, der var omkranset af træhegn og dækket af småsten. I dag - mere end 70 år og flere omlægninger senere - finder vi her i hjertet af MoMA en højst moderne have, der - som dengang - danner scene for et udvalg af museets mange skulpturer.

UNDER FORANDRING
Den nuværende have er tegnet i 1953 af Philip Johnson og dedikeret til én af grundlæggerne af museet, Abby Aldrich Rockefeller. Hendes byhus stod oprindeligt på netop museets adresse, 11 West 53rd Street, NYC.

I 1984 blev haven reduceret i størrelse, da museet på det tidspunkt blev udvidet, men i 2004 blev haven genskabt, da museet blev ombygget under rådgivning af arkitekt Yoshio Taniguchi. Arkitekten sikrede ved rekonstruktionen igen en sammenhæng mellem ude og inde, og haven fungerer nu som den oprindeligt var tænkt - som et centralt rum i museet.
NOGLE TRIN NED
Belægningerne består af gråt marmor og er opbygget så det primære skulpturområde ligger nogle trin lavere end den, udenfor museet, beliggende vej - for dermed at forstærke rumoplevelsen.



KONTRASTERNES HAVE
Haven er inddelt i fire mindre rum af reflekterende bassiner. De stærke linier, der optegnes af kontraster mellem de mørke bassiner og den lyse marmor, samt de asymmetriske skulpturrum gør, at haven den dag i dag stadigvæk fremstår som et meget moderne haverum.

SIMPLE PLANTEVALG
De forholdsvis simple plantevalg, som birk og bøg, sikrer til stadighed at fokus er på havens skulpturer fremfor beplantningerne og er netop et bevidst valg i hele designet.







Haven, der ofte - og ikke uden grund - omtales som et af de smukkeste steder i New York er med sine inspirerende og stilsikre linier helt bestemt et besøg værd. 


Kilde: MoMA.org


SOMMERFUGLE - POESI PÅ VINGER

$
0
0
sommerfugle
INSEKTER

Disse magiske væsener, der er både insekter og fugle. Flagrende sommerfugle på vinger, der rummer transformation, optimisme og poesi på én gang. Vi skal passe på dem og nyde dem. Se her, hvordan du tiltrækker dem!

TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE & MARIANNE



Der har i de senere år været ret stille i haverne, synes jeg. Ikke megen flagren omkring mellem blomsterne på blide vinger. Men nu er det som om det lysner igen. I hvert fald i min have. Måske er det fordi jeg har opgraderet haven med insektplanter og sensommerens blomsterflor? Det er jeg faktisk ret sikker på. Desuden holder de af de varme somre, og derfor har vejrliget selvfølgelig også indflydelse på, hvor mange vi ser. For sommerfugle elsker varme.

Under alle omstændigheder kan vi hjælpe til med at skabe gode betingelser for dem. En måde du kan gøre det på er at vælge planter de kan lide.

dagpåfugleøje
DAGPÅFUGLEØJE






kålsommerfugl
KÅLSOMMERFUGL
dukatsommerfugl
DUKATSOMMERFUGL





tidselsommerfugl
TIDSELSOMMERFUGL

kålsommerfuglSommerfugle, det er dem jeg sætter mig på ryggen af og flyver ud på en tur med mine længsler og min fantasi. Den når derhen, hvor ingen andre insekter når, med sin lange snabelmund, og den udgør "fugls føde" for tusindvis af fugle og andre sultne dyr i vores haver. Med de snedige øjne, som flere af dem har på ryggen, agerer den "maskebal" og snyder de sultne jægere fordi de illuderer et langt større dyr. Og ellers har sommerfugle camouflagefarver, der "går i ét" med resten af den natur de bevæger sig rundt i. Natsommerfugle (som natsværmere kaldes) er ofte mere afdæmpede i farverne for at de skal kunne camouflere sig i de mørke timer. De har i øvrigt også brug for vand ligesom bierne, så adgang til et bassin med en lille flad sten i - så de kan sidde og suge vand - vil gøre det ekstra attraktivt at tage på "festival" i din have. 

Læs mere her om de forunderlige skabninger og her kan du sammenligne den, du lige fangede med linsen på dit kamera med den, der hedder et eller andet poetisk.


sommerfuglePLANTER DER TILTRÆKKER SOMMERFUGLE
  • Sommerfuglebusk
  • Kæmpeverbena
  • Spydverbena
  • Høstanemone
  • Natlys 
  • Oregano
  • Timian
  • Lavendel
  • Haveklinte
  • Purpursolhat
  • Stolt kavaler
  • Kløver
  • Katteurt 
  • Kulsukker
  • Tagetes
  • Morgenfrue
  • Pragtkærte
  • Tidsel
  • Sankthansurt
  • Brændenælde
  • Kål
  • Purløg
  • Løgblomst
  • og mange flere

Og fik du så lige lyst til at høre Sebastians sang om det forunderlige insekt, så er den her:

"SOMMERFUGLEN"
"Hey, der er alt for meget at nå og kun den korte sommer til at nå det på"


OM AT PLUKKE URTER I DEN VILDE NATUR

$
0
0
urter
URTER

Du skal vide hvad du gør inden du plukker løs og tilbereder en lækker salat af "nordiske urter". Vi giver her nogle tips til, hvordan du plukker på en sikker måde.

TEKST & FOTO: MARIANNE






urter
Det "Nye nordiske køkken" er jo oldgammelt. Den allerførste beskrivelse af en urt, der blev sanket er vikingernes brug af kvan - altså Angelik - engleplanten. Den blev indført fra Færøerne. Senere blev kålhaverne og hestebønnerne "hver (hus)mands eje". 

Man hentede urter i naturen, såede dem mere systematisk i nærheden af bygderne og dyrkede dem så. 

Endnu senere blev munkenes haver grundlaget for en viden, som de både indsamlede, anvendte og dokumenterede. Alt sammen til gavn for medicinforskningen, og den dag i dag er der mange urters virkning, der indgår i moderne medicin. 

Det siger ikke så lidt om den respekt, man skal have for urternes kraft. Når det så er sagt, så er det bare om at komme ud i Guds frie natur. Der er guld at hente derude!


Rundt omkring - ude i naturen udenfor gårdene, i den vilde udyrkede natur - har der altid vokset en masse urter. Mange af dem kender det moderne menneske overhovedet ikke- eller næsten ikke. Ikke før "Det ny nordiske køkken" kom og introducerede strandkål, ramsløg, havtorn og andre urter i de spændende retter.

Og så er det jo, at vi vil selv. Vi vil UD med kurven og klippe, grave, sanke og samle. Hente vilde urter i den fri natur! Og det skal du da også bare gøre, men der er altså visse forholdsregler, der er værd at kende. Læs om dem her:

VÆR HELT SIKKER
Først og fremmest er det usigeligt nemt at tage fejl af vild gulerod og en dødelig giftig skarntyde. Og jeg kan da lige minde om, at nyere forskning peger på, at den ægyptiske kejserinde Kleopatra begik selvmord med en gift, der indeholdt netop skarntyde, stormhat og opium. Bare for at sætte tingene lidt i relief. Derfor er det afgørende, at du lærer planten godt at kende, og er HELT sikker på, at det er den vilde gulerod du står foran, før du plukker den og laver salat til ungerne af den derhjemme!

urter


MEDBRING DERFOR:

En flora, dvs. en bog, der i både billeder og tekst viser dig, dels hvordan urten ser ud, dels hvor man oftest kan finde den, samt om der er andre ting, du skal være opmærksom på. Der findes også alle mulige apps, men dem vil jeg afholde mig fra at anbefale her, da jeg selv har lidt vanskeligt ved at stå med mobilen ude i naturen. Måske er det min alder, der gør det, men jeg kan ikke helt forene det (eller gider at fumle med briller for at læse hvad der står) og så naturnærhed og -fordybelse. Næh, giv mig en bog! Men har du gode forslag til apps, der fungerer for dig, så sig endelig til! Vi havefolk er jo forskellige!

MEDBRING OGSÅ:
Du kan nøjes med en plastikpose, men det er nu hyggeligere og mere overskueligt med en kurv. I kurven er det hensigtsmæssigt at have:
  • en saks
  • en rulle fryseposer
  • en samling elastikker
  • en permanent tusch - eller en kuglepen, der dur
  • evt. vand til dig selv, et kompas og en Benadryl (det er en allergipille til hvis du nu skulle være allergisk overfor nogle urter) 
Du må godt synes jeg er overforsigtig, men efter mere end 40 år med urternes selskab og anvendelse, ved jeg godt, hvad jeg taler om. Og har man først haft kurveblomstallergi/udslæt over hele kroppen, som ganske få mennesker kan få, så er en hurtigvirkende allergipille altså en udmærket ting, så man ikke får ødelagt sin tur.

Til gengæld kan jeg fortælle, at der jo er en hel masse urter, der egentlig vokser vildt, men som vi indtager til daglig i vores køkkener uden så meget som at blinke med øjnene: Salvie, rosmarin, oregano, persille, purløg, bønner, kål, gulerod, kamille osv osv.

INDSAMLING - HVORNÅR?
Ja, at sanke - det er det, man gør, når man går rundt og samler urter. Indsamle, sanke og høste er det samme. Og hvornår gør du det? Ja, du kan jo gøre det fra marts til november afhængigt af, om du går efter noget bestemt. Gør du det, så er det smart at vide nogenlunde hvor og hvornår, du kan finde de urter, du gerne vil have med dig hjem. Og her kommer både internettet og din flora dig til hjælp.

Så er der vejrlig og andet, som er værd at tage med i betragtning. De urtekyndige sanker oftest ved nymåne - fuldmåne eller sortmåne. Hvornår, hvorfor og sådan, kan jeg altid vende tilbage til, hvis der skulle være interesse for det. Om det er i krebsens vendekreds eller i stenbukkens tegn, det er jeg ikke helt stærk i, men det kan være at andre er det.

SAML IND I TØRVEJR
Men ellers er det godt at være opmærksom på, om det lige har regnet eller om det er på et tidspunkt, hvor duggen er faldet tungt! Det er nemlig ikke særlig gode tidspunkter. Planternes æteriske olier bliver bundet og kan ikke frigives, og så er det at fidusen lidt går fløjten. Derfor: I morgengry efter at duggen er fordampet og i let overskyet vejr - det er det allerbedste tidspunkt at samle urter. Det må gerne blæse, men det er ikke nødvendigt. Du kan også sagtens indsamle i solskin om eftermiddagen, det er der intet til hinder for.

urter
INDSAMLING - HVOR?
Det giver næsten sig selv. Langs trafikerede veje, hvor der er forurening, eller hvor planter og træer i forvejen ser visne ud - eller i nærheden af industrigrunde - der er det ikke en god idé at samle urter. Så et stykke væk fra alfarvej skal du. Det er også det hyggeligste!

INDSAMLING - HVORDAN?
Ja, først og fremmest skal du sørge for at efterlade nogle planter til naturens egen opretholdelse. De skal kunne frøså sig. Du må altså sanke i respekt for naturen og lade være med at hamstre - uanset hvor sjælden en urt du finder. Læg hver enkelt urt i din plastikpose og blæs evt. luft i og slå en elastik om eller knude på. Så holder urterne sig til du kommer hjem. Derefter kan du tørre dem. Hæng dem op et luftigt, tørt sted i skyggenTjek også lige om det er fredede urter du står overfor. Det er jo vigtigt at urter får overlevelsesmuligheder, og der er ærligt talt ikke noget ved at have dårlig karma med hjem i form af dårlig samvittighed. Det kan jo ikke nytte, at du er årsag til at urten forsvinder fra den vokseplads den havde, da du fandt den, vel? Se her på Naturstyrelsens hjemmeside, hvilke planter, der er fredede. Og herhvilke planter, der er giftige. Der er også billeder til her - det er nu en gang nemmere at forholde sig til.

Så er det selvfølgelig også vigtigt, at du ikke flår og river i urten, eller belaster den og naturen på anden måde. Læs her på Naturstyrelsens hjemmeside hvad du må og skal undgå. Jeg kan fortælle dig, at du i statsskovene må færdes på stier til fods og cykel og indsamle fra jorden, samt fra træer over 10 meter, i hvad der svarer til det du kan have i en hat. Altså sådan en stor høj hat. Det svarer lidt til en plastikpose pr. person. I ungskov skal du træde varsomt og lade den vokse til. I privat skov, strand og eng skal du spørge ejeren først. Og maskiner og motorer skal du naturligvis lade blive hjemme. En formidling af lovteksten finder du her.


Rigtig god indsamling! 






VAGNS SENSOMMERHAVE I SKOVLY

$
0
0
solhat
HAVEREPORTAGE

Et sted mellem Ålbæk og Sindal i det nordenfjordske ligger der en have på omkring 20 tdr. land, som ejeren Vagn selv har lavet. Altså sådan HELT fra bunden af. Vil du med en tur hen over gårdspladsen og se et lille udpluk af haven? Gør dig rede til et sensommerflor! 

TEKST OG FOTO: MARIANNE




Vagn er egentlig dyrlæge, men blev allergisk over for dyr. I sin fritid var han havemenneske, og allerede for 30 år siden begyndte han at anlægge haven. Han såede sine egne træer; lind, ahorn, birk, gran - ja, der var nærmest ikke det han ikke såede. Så gik han i gang med at formere sine egne rhododendron og azalea og så selvfølgelig stauderne. Det kunne man jo lige så godt, nu man var i gang. 

Vagn bor alene og arbejder i ny og næ med sit hovederhverv på en besætning. Men haven fylder det allermeste af hans liv, og der er da heller ikke den maskine han ikke bruger. Bag en af længerne står brænde opmagasineret og han skover hele året. Noget af brændet går til bedkanter i den enorme have, andet varmer stuerne op i det nordenfjordske. Endnu andre - stammer så tykke, at jeg ikke kan nå rundt om dem, bliver brugt som bænke og borde.

staudebede

Floks, kæmpeverbena, violfrøstjerne, purpursolhat, gyldenris og rudbeckia står i enorme mængder, og det er altså utroligt, hvad det gør ved et bed! Sådan at stikke hovedet ind i et solhattehav! Det bliver man helt "høj" af - på den sunde måde vel at mærke!

solhat


Vagn deltager i ny og næ på et plantemarked, og det er hyggeligt at snakke med andre med samme hobby. En enkelt gang eller to har han åben have, og han elsker at fortælle på sin stille, sindige måde.

Og der er altså mange historier i ham, når man først har fået "skoet hesten" og traver rundt og nyder alle de vidunderlige syn. For det er rundt om hvert et hjørne, der er et nyt dejligt vy.

Et fladt foto vil aldrig kunne afspejle den oplevelse det er at stå under træernes beskyttende, skyggende kroner og mærke det hele vibrere af liv.

solhat


Lige meget hvor man drejer sig hen er det et betagende syn. Haven har et varierende forløb med halvbuede hække, der hver især skaber rum og opdeling. I det der engang var en dressurbane er der nu bede, og mon ikke det er forklaringen på at planterne lige netop der vokser godt i den jord?

vand i haven



rudbeckia

Et sted har Vagn lavet et langt bed kun med nøkketunge. Deres blade er helt specielle - rødbrune på bagsiden - og lædertykke matgrønne på overfladen. De leger med nuancerne på kanten til den himmelblå, hvor en blodrød ahorn på 30-40 meter vokser. Den er naturligvis også hjemmegjort for en menneskealder siden. Imponerende på sin egen diskrete og indtagende måde! Lige som ejeren selv.

rudbeckia



nøkketunge



Vagn har også et drivhus. Ikke et særligt stort et, men et som han udnytter året rundt. Her formerer han alt, fra stedsegrønne (taks, buksbom, surbundsbuske m.v.) til alverdens stauder og altså også skærmliljer, agapanthus. Og de er lige værd at dvæle lidt ved. Han formerer dem nemlig frem til blomst på kun to år.

sensommerhave

Vi måtte have det gentaget, da han fortalte det. Ikke fordi vi er tungnemme eller ikke troede på det. Det var blot så overraskende en information, at vi alligevel lige ville være sikre på at vi havde hørt rigtigt. Sådan noget tager normalt 4-6 år. Vi vandrer så op til stuehuset og kigger på de helt og aldeles overvældende blå bede med en blomstring ud over det sædvanlige - selv for en frodig skærmlilje. Planterne er plantet indenfor en stramt klippet buksbomhæk (selvfølgelig også hjemmelavet), og de står der hele året.



skærmlilje





Åben mund - hagen ned på brystet. "Hvaaaaad siger du"? Han smiler et stille uudgrundeligt smil. Jooo, den er nu god nok. Dem der lavede jeg for to år siden. Og så lægger jeg bare en balle rockwool over dem, så klarer de fint vinteren". Vi klør os smilende i håret: "Åååu-key -ser man det!" Så blev vi så kloge! Det skal da prøves! Men de får en del gødning ikke sandt, Vagn? Jo, det gør de jo. Og så er den ikke længere.

HAVEFOLKET besøger Vagns have igen til foråret. For den blomsterpragt der kan komme ud af adskillige azalea og rhododendronbede på hver 60-80 m2 - det er immervæk en del. Og det vil vi jo ikke gå glip af!

Sensommeren længe leve! Og tak til Vagn for både kaffe, kage og havevandring!


skærmlilje







BLOMMESYLTETØJ

$
0
0
blommesyltetøjOPSKRIFTER

I år bugner blommetræerne, og i disse dage modner frugterne. Så er det bare med at komme i gang med at plukke og spise. 

Men gem lidt til vinterkøkkenet - eksperimentér med blommesyltetøj.

TEKST & FOTO: LONE




Blommesyltetøj kan bruges til en hel masse. Det kan spises på morgenbollen, sammen med osten på middagsbordet, puttes i lagkagen eller ... ja, hvad du nu har lyst til. Og så er det super let at lave. Det kræver bare lidt tid og tålmodighed.

blommesyltetøjSÅDAN GØR DU:
Ja, først skal blommer jo plukkes og vaskes. Det siger selvfølgelig sig selv. Og nyd det imens, for frugtplukning kan være rigtig hyggeligt, og når man kun skal have fat i 500 g er det ganske overkommeligt. Og så er det i gang i køkkenet:

INGREDIENSER
500 g blommer
300 g sukker, kan sagtens være rør- eller birkesukker (justér dosering derefter)
En kvart dl vand
En halv flækket vaniljestang
1 kanelstang
Evt. Atamon

FREMGANGSMÅDE
Halvér blommerne og tag stenen ud. Skær dem evt. i mindre stykker (jeg blender det hele til sidst, så jeg bruger dem bare som halve). Kom blommer, sukker, vanilje, kanel og vand i en gryde. Bring det til kogepunktet og lad det herefter simre ved jævn varme til den ønskede konsistens er nået. Det kan godt tage lidt tid, så vær tålmodig og husk at røre i det ofte, så det ikke brænder på.

Skold i mellemtiden dine sylteglas med kogende vand og skyl dem evt. lige efter med lidt Atamon. Hæld blommemarmeladen på glas, luk til og lad den afkøle. Vend gerne lige glassene en gang på hovedet efter du har lukket det. Så bidrager du til, at indholdet ikke går til, så længe glasset er uåbnet.

Uanset hvor modne og søde dine blommer er, så har de det med at blive sure i smagen, når de bliver varmet op. Du vil opdage, at der skal ret så meget sukker til. Så smag på din blanding og bliv ikke forskrækket, hvis der skal endnu mere sukker til før du synes, at den er god.

KRYDDERIER
Har du rigtig mange blommer kan du lave syltetøjet af flere omgang og forsøge dig med forskellige krydderier - prøv fx også chili, stjerneanis eller ingefær.

ANDRE FRUGTER ELLER BÆR
Ja, man kan selvfølgelig også blande blommerne med andre frugter eller bær. Da mine mørke stikkelsbær modner omtrent samtidig med blommerne, blev ca. 1/3 af portionen her blandet med stikkelsbærsyltetøj kogt i går. Og den kombination er altså også lækker.

blommesyltetøj

PSST!
Det kan tage lidt lang tid at koge vandet af blommerne, så man kan altså også lave det i ovnen i et stort fad, hvor blommerne sammen med de øvrige ingredienser skal ind med varmluft på 150 grader og blive der indtil konsistensen er som ønsket.



SOLSIKKE, SOLSIKKE KIG DEN ANDEN VEJ

$
0
0
solsikke
PLANTEPORTRÆT

Solsikke 
er indbegrebet af sensommer. Med sin runde, glade, gule sol står den og knejser langs marker, hække og i haver. Og så er den noget af det allernemmeste.

TEKST & FOTO: MARIANNE







Solsikke er utroligt nøjsom, og vil du have den kæmpestor, skal du bede dine mandlige bekendte lade deres vand i nærheden - så bliver den over 3 meter. Men står den i køkkenhaven skal du måske nøjes med at vande den med lidt gødning af og til, selvom det som sagt ikke er nødvendigt. Den er herlig, den er glad og den er supernem.

solsikkeSolsikke findes både som staude og etårig. Den etårige, som vi her beskriver, kan sagtens selvså sig, og er du økonomisk anlagt, kan du tage frøene fra en pose med fuglemad. Så har du til en hel mark, hvis du blot smider dem på et bart stykke. Selvfølgelig spiser duerne, skaderne og andre fugle nogle af frøene, men drysser du lige lidt jord over og smider lidt vand i forsommeren, skal du nok få en "fransk" solsikkemark - blot du har jordstykket til det. I sensommeren vil du smile bredt og blive glad hver gang dine øjne falder på dem. Og det er simpelthen umuligt at blive nedtrykt efter en tur i sådan en mark.

solsikkeBARNETS BLOMST
Der er simpelthen noget barnligt over solsikker. Den ligner jo de blomster vi tegnede, da vi var små, og kalder derfor også i noget barnligt og enfoldigt i os alle sammen. Nogle (børn med år på bagen, som har forladt deres barnlige sjæl) synes den er banal og "ukultiveret". Dem om det.

Planten er oplagt til børnenes første have. Den er nem - frøet er håndterbart og der sker noget relativt hurtigt. Så den sammen med barnet, evt. i en potte først, og plant den så ud og vand godt igennem inden I tager på sommerferie. Når I så er kommet hjem er der anlæg til blomster, og forventningerne stiger og stiger i takt med at blomsterne vokser. At følge sådan et vidunder skulle nok så en spirende blomstersjæl - selv i det mest ipad-glade barn.


SOLSIKKE

Solsikke! Solsikke!
Kig den anden vej!
Hvorfor ska' du altid stå
og kigge efter mig?
Luk dit brune øje i,
dit lange dumme fæ,
mens jeg ta'r en pære fra
vor nabos pæretræ!

Solsikke! Solsikke!
Se, den frække stær!
Den har stjålet hyldebær
fra vores hyldetræ'r!
Sig at den skal skrubbe af,
men sig det pænt og sødt,
mens jeg ta'r en pære til,
for denne her var stødt.

Halfdan Rasmussen


solsikke





solsikke
SOL MED BRÆNDTE FARVER
De findes jo også i andre farver. I dybt brændte farver, mørkerøde og orange. I bleggule og cremede og i dobbelte, som ligner "ørevarmerne på en bratsdukke" som Camilla Plum siger.

Jeg selv troede jo ikke jeg var til det orange i min have, men den har altså gjort mig klogere (haven). Se blot, hvordan den brændte gør sig i store buketter.




FAKTA

NAVNHelianthus annuus
DANSK NAVN: Solsikke
 LYSFORHOLD: Sol, tåler udtørring
HÅRDFØR: Etårig. Kan selvså sig
JORDBUND: Almindelig havejord
VÆKST: Robust, får træagtig stamme
STØRRELSE: 40-300 cm, afhængig af sort
ANVENDELSE: Gode i staude- og blomsterbede. Velegnede til buketter.
BLOMSTRING: Juli til frost

solsikke

SEPTEMBER I HAVEN

$
0
0
september i havenI HAVEN 

Udover at nyde de første efterårsfarver i haven, er september også en måned med æblehøst og måske plantning og flytning af stauder. 









september i haven
Ja, og meget meget mere kan man jo lave i haven her i september. Vi giver her en inspirationsliste til, hvad du kan give dig i kast med.

Måske skal du i gang med lidt beskæring i køkkenhaven, eller eftersåning i køkkenhaven. Måske er du én af dem, der går amok i staudeflytning her i september. Næste års have kan nemlig forberedes godt og grundigt i denne måned.


KØKKENHAVEN
  • Sæt hvidløg.
  • Beskær træer med stenfrugter - fx blomme, kirsebær mv.
  • Beskær bærbuske efter høst så buskene forynges.
  • Høst frugt som fx æbler og pærer - tynd evt. lidt ud i æbletræerne i starten af september for at få mere sol ind til frugterne.
  • Hvis du ikke fik klippet dine krydderurter ned i sensommeren, så gør det nu. Stil evt. dine sarte (middelhavsurter) i drivhus, så klarer mange af dem vinteren. De kan med fordel graves lidt ned.  
  • Lav hyldebærdrik, som du kan bruge til dessert eller mod forkølelser hele vinteren.
  • Klip sommerhindbærgrene, der har båret frugt, ned. Lad resten stå! 
  • Hvis du har sommertrukket af dine rabarber, så gød dem. 
  • Så grøntgødning på tomme felter i køkkenhaven
  • ... eller så feldsalat og spinat, som når at komme op inden vinteren og kan overvintre!

HAVENS PRYDPLANTER
  • Plant nye stauder.
  • Flyt eller del stauder.
  • Trim hække og græskanter en sidste gang inden medio september, så haven står flot henover vinteren (undgå dog de stedsegrønne, så du ikke motiverer til frostskader).
  • Det er det bedste tidspunkt at købe og plante nye stauder og buske på, så når de at etablere sig inden vinteren.
  • Du kan så valmue, fingerbøl, akeleje og andre toårige nu. 

DYR I HAVEN

KRUKKERNE
  • Frisk evt. et par krukker op med nye planter - fx. lyng, græsser eller alunrod.

...OG SÅ ER DER ALT DET ANDET

Hvad laver du i haven i september? Skriv det gerne - del med os andre! Så kan det jo være, at vi blev inspirerede til at gøre det samme.

BRUG PINTEREST SOM PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ

$
0
0

TEMA: PLANLÆGNING 

Kender I Pinterest? Det er et sted på nettet, hvor folk fra hele verden samler og udveksler billeder indenfor stort set alle interesseområder man kan forestille sig.


Det er ret smart - og så er det nemt !


TEKST & FOTO: KARINA





Hvad Pinterest kan bruges til er jo individuelt. I bund og grund er Pinterest jo blot en opslagstavle med billeder der udveksles på kryds og tværs. Billedsamlingerne behøver ikke nødvendigvis at fungere som andet end et visuelt bibliotek, hvis formål er at inspirere. 

Men du kan også bruge Pinterest, hvis du er i gang med et projekt. Det kan være at du er i gang med at arrangere en fest, hvor du ønsker at lave et tema, et mood board - og lige netop i denne sammenhæng er Pinterest en fin hjælp.

Det kan også være at du er i gang med en ombygning og har brug for at se nogle farver og materialer i en sammenhæng. ELLER - og nok mest aktuelt for os havenørder - kan du bruge Pinterest, hvis du går og planlægger et projekt i haven. Nok kan du ikke lave kollager og den slags, men du kan se billeder/objekter i relation til hinanden, og det kan man jo godt have behov for engang imellem.









Lad os nu sige, at du er i gang med at planlægge et nyt bed, men at du ikke er helt sikker på plantevalget endnu. Måske har du skrevet en planteliste ned på et stykke papir, eller måske har du brugt et program på din computer. Det kan ligefrem være at du har sat billeder af planterne ind i dit dokument, eller klippet nogle fotos ud fra et blad eller et magasin. Måske synes du at netop din måde at lave en planteoversigt på er ligetil. Her er vi jo alle forskellige og har forskellige præferencer.

Det kan også være at du har tænkt: "Der må da være en lettere måde!" Og det er her, at Pinterest kan komme ind i billedet. HAVEFOLKET er også på Pinterest, og vi viser her hvordan vi kom i gang. Har du lyst til at "pinne" med os, så se her.



SÅDAN KOMMER DU I GANG
For at komme i gang, skal du blot følge vejledningen på siden og snart har du oprettet din profil. Du kan vælge at sætte et billede ind i profilen eller vælge at lade være, det bestemmer du selv. Når dette er overstået, så er du allerede godt i gang og det er nu det sjove begynder.



OPRET ALBUM
Under din profil kan du nu begynde at oprette foldere, hvori du kan opbevare dine billeder. Tryk på "Create a Board". For nu at vende tilbage til det bed du er i gang med at planlægge til næste år, kan du nu bruge Pinterest som en billedtavle - med de planter du har i tankerne.

Opret et album og navngiv det. I dette tilfælde handler det om dit nye bed, så det er også hvad vi kalder albummet i denne illustration. Når albummet er oprettet kan du begynde at smide billeder i det - du kan begynde at "pinne".









PIN FRA PINTEREST
Måske har du bemærket, at der oppe i toppen af siden er et søgefelt. Det er det søgefelt du nu skal bruge. I søgefeltet skriver du navnet på den plante du leder efter. Kender du det engelske eller latinske navn, er din chance for at der dukker nogle billeder op allerstørst.





GEM BILLEDET I DIT BOARD/DIN MAPPE
Nu søger vi  for sjov på Verbena bonariensis - og bingo, der var sørme gevinst. Oppe i øverste bjælke, hvor der står boards, finder vi nu albummet DET NYE BED frem. Vi afmærker og trykker på den røde pin-knap og første billede er nu pinnet til albummet. 






















PIN FRA INTERNETTET
Er der ikke gevinst på den plante du søger, kan det være fordi den ikke findes på Pinterest endnu. Bliv nu ikke fortvivlet, for du kan også pinne fra internettet.

Nu er det jo du kan huske, at du på Danmarks bedste havemagasin har læst en artikel om kæmpeverbenaen, hvor der også er billeder af planten. Find artiklen frem og kopier adressen oppe i bjælken.






Nu går vi tilbage til Pinterest og trykker "Add a pin", og dernæst kommer vi videre til en rubrik hvor der står "Add a pin from website". Vi klikker, og efterfølgende dukker en bjælke op, hvor vi indsætter adressen.

Når du tager billeder ude fra internettet, er det vigtigt at du husker at undersøge om fotografen indvilliger i at fotografiet bliver pinnet. Hvis det ikke står nogen steder, så er det altid en god idé at spørge om lov.




DU ER NU GODT I GANG
Nu har vi pinnet et par planter sammen, og for at springe processen over - den har vi jo lige lært - kan du se hvordan boardet nu se ud.





















Har du lyst til at se hvad du ellers kan bruge Pinterest til, så besøg HAVEFOLKETS PinterestsideDu kan også klikke på banneret i siden. HAVEFOLKETS Pinterestside er fyldt med gode sager, så kig endelig forbi. Men pas på! Det kan være stærkt vanedannende. 



Følg os, pin os og "like" os.

Happy pinning!


TEMA: NÆSTE ÅRS HAVE

$
0
0

MÅNEDENS LEDER

Det har godt nok været svært at løsrive sig denne sommer og gå i gang med det, jeg plejer på denne tid. Det er som om den alt for lange vinter har givet en udtalt længsel efter haveliv og -nydelse. Og det har vi jo heldigvis også fået, må man sige! Både sommer og sensommer har vist sit milde, varme ansigt og jeg er slet ikke færdig med at gå rundt og fryde mig over genblomstringerne.

Men sensommer betyder også at himlen bliver højere, at lyset svinder, at dagene bliver kortere og at vi skal spise meget tidligt for at nå nogle timer i haven efter aftensmaden. Dermed også en erkendelse af, at vi er på vej mod en ny "runde" i årets store hjul. 




Og når vi er der, begynder det også at blive klart, at der må ske noget i haven. Temperaturerne er faldet og det er igen til at kunne arbejde i haverne - også midt på dagen. Så nu er det om at få trukket havehandsker og knæbeskyttere på og komme i sving. For de der lupiner blev lyserøde og ikke hvide, som jeg havde regnet med, og de skal derfor flyttes. Og på opslagstavlen hænger mine optegnelser over hvilke bede der blev tømt for løg og nu skal have friske. Jeg har allerede i et drømmesyn set, hvordan det vil blive med en ny farvesammensætning. You know: The garden will be even better next year!

For et par år siden var jeg én af dem der, når familien vendte hjem fra sommerferie, lige nød hortensierne og solsikkerne inden de blegnede, og så var det ellers ind med havemøblerne og tilbage i skuret med river, spader og skovle. Men efter jeg er begyndt at fokusere på sensommerblomstrende stauder og buske, samt alle de glæder, der er ved at grave og flytte og planlægge, så er listen over ting jeg gerne vil nå inden vinteren blevet længere og længere.Og det kræver faktisk lidt af et overblik og indblik i farvesammensætning, blomstringstid, højde, vækst- og lysforhold m.v. at få det, der foregår på den indre skærm, til at ligne det der sker på "den ydre", dvs. i haven.

Og der er masser at tage sig til: Komposten skal vendes og vandes, og den del der er klar, skal bruges i bedene. Grøngødningen skal sås og der skal klippes ned, bindes op og graves fri. Deles og gøres ved. Foræres bort, byttes og smides ud.

Jo jo, i september vågner havenørderne op, hvor andre haveejere lukker ned, som jeg jo tidligere gjorde. Dem der lukker ned tænker, at "nu er det efterår (lige om lidt) og så lukker vi haven". Men den salige fryd det er at gå ude under den klare og blå, blå septemberhimmel og falde i staver over rødmende æbler, udsigter med mosekonebryg og dugperler i spindelvævene, mens man stopper op for at nippe til morgenkaffen og fundere over, hvordan haven vil se ud til foråret, det er noget alle skulle ta´og prøve.

Da efteråret jo som bekendt er den allerbedste tid at plante i, er det det, vi i HAVEFOLKET vil gøre. For både løg og planter kan nå at etablere rødder inden vinteren, og vil på den måde starte året op igen, så snart du begynder at kikke længselsfuldt ud ad vinduerne til din forårshave. Hvis du nu er på vej til at lukke haven ned og så alligevel får blod på havetanden, så har vi i dette tema også forslag til, hvad du kan så og sysle med en dag ånden kommer listende sig ind over dig.



Velkommen indenfor!


Kommende artikler i denne måneds tema:


BRUG PINTEREST SOM PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ
Kender I Pinterest? Det er et sted på nettet, hvor folk fra hele verden samler og udveksler billeder indenfor stort set alle interesseområder man kan forestille sig. Det er ret smart - og så er det nemt !



STIKLINGER AF TAKS - SÅDAN GØR DU
Det er noget af det nemmeste! Og det tager en halv times tid, som du vil takke dig selv for at have brugt til næste år, når du kan udplante din første lille takshæk. Se her, hvordan du gør.



SEPTEMBERPASNING AF SKÆRMLILJERNE
Brug lidt ekstra krudt på skærmliljerne her i det tidlige efterår, så planterne er godt rustet til blomstring næste år.



EN KØKKENHAVES BEKENDELSER
Har du haft køkkenhave i år og skal du have det igen næste år, så er det slet ikke så dumt lige at tage en halv time og notere sig erfaringerne fra sæsonen.



TULIPANER SØGER MAGE - DEL I 
Hvilke tulipaner er dine favoritter? Mine er de helt mørke. Distinkte, elegante og smukke - og smukkere er de, i godt selskab. Se her hvilke selskabsplanter og hvilke farvetoner jeg har haft succes med.


TULIPANER SØGER MAGE - DEL II
Nogle er nærmest hvide som sne, mens andre er mere cremefarvede.
I dag er det de hvide tulipaner der søger livsledsagere. 




NYE LØG EFTERÅR 2013
Det er det nu hylderne med forårsløg begynder at bugne i plantebutikkerne. I dag er det tulipanløgene vi skal kigge på. Nogle af dem er gamle kendinge, og andre er helt nye. Se med her, for vi har samlet en lille liste til dig. Men pas på! For vi kan ikke garantere, at der ikke skulle dukke et par fristelser op.



Læs eller genlæs også:


HØST OG TØRRING AF FRØ FRA HAVEN
Ind i mellem har vi altså en solrig dag eller to her i oktober. Og så er det bare om at komme ud med kaffefiltrene.




EFTERÅRSSTEMNING I HAVEN
Efteråret byder på de mest sanselige oplevelser. De ligger og venter på dig - lige ude i din egen have! Og hvis nu du ikke synes din have byder på så meget lige nu, vil du så ikke med på en lille havevandring sammen med os?


BYT EN PLANTE
Plantebytte får verden til at vokse, og din beholdning af favoritplanter i bedene gør det samme. Und dig selv den glæde!



SÅDAN SENDER DU EN PLANTE
Det er ikke kun netplanteskolerne, der sender planter. Det kan du også selv gøre. Kast dig over dillen med plantebytte, og du har en livslang hobby. Det kræver imidlertid, at du lærer at sende så de overlever.





Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.


STIKLINGER AF TAKS - SÅDAN GØR DU

$
0
0
stiklinger af taks
I HAVEN

Det er noget af det nemmeste! Og det tager en halv times tid, som du vil takke dig selv for at have brugt til næste år, når du kan udplante din første lille takshæk. Se her, hvordan du gør: 

TEKST & FOTO: MARIANNE





Det er jo ikke sådan at buksbom er yt eller noget. Men taks er mørkere i farven, nemmere at stikke samt at klippe tæt, og så får den af gode grunde ikke den frygtede buksbomsyge. Derfor tager vi lige en tur med manualen: Første lektion i at stikke stiklinger. Her med taks, men princippet kan bruges til alt muligt. Siger og skriver: Alt muligt!!! Især de træagtige grene, der ikke behøver plastikpose over hovedet. 

Du kan stiklingeformere taks og andre træagtige planter fra juli til ca. slutningen af september. Så kan de nå at danne rødder inden vinterens favntag. 


stiklinger af taks
KLIP DIN TAKS
Først klipper du din taks. Er den fritvoksende, og har den ikke været klippet før, er det lange grene du kan klippe af. Du skal bruge stiklinger på max. 30 cm. Det halve rækker også. Du kan klippe både fra toppen og fra siderne af din taks.


stiklinger af taks
AF MED SIDEGRENENE
Flå sidegrenene af. Det gør du ved, med handsker på, at tage fat i dem og trække nedad mod dig selv. Så ender du ud med en bar gren, og det er den du skal bruge til at stikke med.






stiklinger af taks
AF MED NÅLENE
Tag også nålene af hovedgrenen. Det er smart at gøre det hen over en spand eller andet, som du kan samle affaldet i. Det komposterer fint, men forsurer jorden. Så hvis du er så avanceret at du har en kalkrig kompost og en sur, så op i den sure med det.




stiklinger af taks
TOPPEN AF
Klip så toppen af stiklingen. Der behøver ikke at være ret meget løv. Faktisk kun 3-5 cm el.lign. Blot den kan suge fotosyntese til sig. Hvis der er for meget eller for langt løv i toppen, skal den bare bruge kræfter på at holde det i live i stedet for at bruge krudtet på rødderne. Og det er jo det, der er meningen.

stiklinger af taksHer ser du din stikling. Længden er ca. 15 cm. Der er faktisk lige lidt for meget løv på disse.

stiklinger af taksSe lige en gang på fotoet. Der hvor min lillefinger rammer stilken, er der et grenfæste. Det er der jeg har trukket sidegrenene af. Sådanne steder kaldes nodierne. Derfra dannes der en masse væksthormon og stikkes det i jorden, vil der dannes rødder derfra. Sørg derfor for at der er et par stykker af dem på de grene, du stikker ned i jorden. 

stiklinger af taksSTIK 
Stikke stikke stikke - i almindelig havemuld eller noget af det fra en sæk. Tryk godt til. Det opmærksomme øje lægger mærke til, at jeg fortrinsvis har stukket dem ned langs med kanten. Det er fordi de simpelthen helst vil have det lidt trangt, når de danner rødder. Dem i midten af kassen danner også rødder, men ikke lige så kraftige.



Så er det bare at vande godt igennem, trykke ekstra godt til rundt om hver enkelt gren, og stille dem i skyggen. Du kan også med fordel stille dem i et væksthus i nogle måneder eller til foråret viser sig igen. Men hvis de står ude får du mere robuste planter, og de får regn og vind og al den modgang, der gør stærk. Tilse dem naturligvis med vand, hvis nu sensommeren skulle vise sig fra indianersiden og blive meget varm og tør. Hvis du når til oktober og stadig ikke har stukket (stiklingeformeret), så vent med det til næste forår. Planter med rodnet kommer nu en gang bedst gennem vinteren. 

Et tegn på at de har dannet rødder (eller er i gang med det), er at grenene begynder at vokse. Når de gør det, kan du så småt begynde gødningen. Og så kan du bare skænke dig en kop kaffe og begynde at overveje, hvor din takshæk skal etableres. Har du brug for at tænke højt og tegne og den slags, så kig med på skitsering i hånden, hvor vi viser dig, hvordan du gør. Eller du kan læse mere om opmålingen og planlægningen af din have.

God fornøjelse!

GRØNNE VALNØDDER TIL BRÆNDEVIN

$
0
0
valnødder, valnøddesnaps
OPSKRIFTER

Gør dig rede! Lige om lidt klikker du dig frem til den dejligste urtebrændevin, du overhovedet kan fremstille - og den mest spændende! Den skifter nemlig kulør jævnligt over de 4-6 måneder den er om at trække. Gør dig derfor straks gode venner med én, der ejer et valnøddetræ!

TEKST & FOTO: MARIANNE



Valnødder - det er da sådan nogle vi spiser til jul? Når vi ikke kan spise mere. Eller en gang imellem i en nøddeblanding, fordi vi har læst om, at de er en del af superfood! Det kan også være du får dem som pynt på en kage eller i waldorfsalat, men nu har vi den klart allerbedste måde at bruge valnødder på - også selvom de udgør en interessant del af god (især italiensk) gastronomi. De skal nemlig på flaske!


valnødder, valnøddesnaps



PUNKT 1
Gør dig gode venner med én, der ejer et valnøddetræ. Ikke fordi der skal så forfærdelig mange valnødder til din dejlige brændevin, men fordi du bliver afhængig! Det kan være en del af din lykke og glæde over at tiden går (jo!), og at du kan gå over til din valnøddeven hver eneste september og skaffe dig et par grønne valnødder. Hvis I så oven i købet kan gøre det til en god vane sammen at smage på sidste års brændevin, er du godt på vej til at værne om de gyldne øjeblikke i dit liv!

valnødder, valnøddesnaps
PUNKT 2
Find dig 5-6 store friske, grønne, umodne valnødder. Du må gerne plukke dem fra træet! Det er faktisk bedre end at finde dem på jorden, for det er oftest dem, der på en eller anden måde er blevet dårlige, der havner der.

PUNKT 3
Find følgende frem:
  • 5-6 store, grønne, umodne valnødder
  • Et skærebrædt
  • En chopperkniv
  • Plastikhandsker
  • En nøddeknækker
  • En kødhammer
  • Et gennemsigtigt sylteglas med låg
  • En flaske vodka

PUNKT 4
Gå udenfor, eller tag også en plastikpose frem. Jeg nævner det bare. På med handskerne. Saften fra valnødder farver sort. Over det hele, hvor bare en lille skal lander. Og det er en sniger, for det sker ikke lige med det samme, men bare sådan med tiden.

PUNKT 5
Få hul på - ikke kokosnødden - men valnødden.  Ja, og her er det så at du måske render ind i problemer, ligesom jeg har gjort det den allerførste gang! For de er faktisk ret hårde at få til at flække. Hans Lyngby Jepsen, brændevins"guruen", får det til at lyde som en leg: "Skær dem i både, kvarte eller ottendedele". HA! Så så man lige mig: Først med chopperen - nej, den går ikke. Så med en nøddeknækker (troede jeg, for den ligger af en eller anden grund i juletræskassen selvom vi har et hasselnøddetræ i haven - men de får jo med træskohælen). Så endelig - og det virkede - med kødhammeren. Den var nærmest ved at flække selv, men det gør ikke noget - jeg finder en ny på loppemarked. Brug så lige den plastikpose, jeg nævnte, og kom nødderne deri, så det ikke sviner ud over det hele, når du hamrer til.

PUNKT 6
Op i et glas med det hele. Vodka på - helt op til over nødderne. Flyder der en valnød op til overfladen (som på fotoet) skal du tage den op. Det er tegn på at den ikke dur. På med låget. Jeg bruger den billigste polske vodka. Det er den reneste. En der er dyrere, kan du da også bruge, hvis du har lyst!

PUNKT 7
Tålmodighed skal anvendes som dit våben nu. Men lad for en gangs skyld være med at stille den i et mørkt skab, selvom det faktisk er det bedste. Tag den i hvert fald frem en gang om måneden, for du vil nu iagttage den smukkeste forvandling. Som H.L. Jepsen siger:

"Mig bekendt er der ikke nogen anden krydderbrændevin, hvis farve overrasker så meget. Det er en hel svir at se på. Derfor bør krydringen ske i ufarvet glas. Først bliver farven svagt grøn, så stærkere grøn, så svagt brun, helt brun og brungrå, mørkere og mørkere, en overgang næsten gråsort, sidst bliver den mahognifarvet".

valnødder, valnøddesnaps

Det kunne man faktisk godt gå og glæde sig til, ikke? Den skal ikke lagre yderligere, siger han også - og det er jo rart at vide. Så skal den altså stå på søndagsfrokostbordet de næste mange, lange, mørke måneder om et halvt års tid! Nu har du dels en julegave, der er forvandling i, dels noget du kan gå - både og glæde dig over og til - i de mørke måneder mellem december og marts.

God fornøjelse!

SEPTEMBERPASNING AF SKÆRMLILJER

$
0
0
skærmliljerI HAVEN

Brug lidt ekstra krudt på dine skærmliljer her i det tidlige efterår, så planterne er godt rustet til blomstring næste år.

TEKST & FOTO: LONE






Det er i september du kan sørge for, at dine skærmliljer er godt på vej mod underskøn blomstring i næste havesæson. Så pas dem lidt ekstra godt i denne måned.

Når alle blomsterne er afblomstrede, klippes de visne frøstande af skærmliljerne helt nede i bunden af planten. Og sørg så godt for dem i den efterfølgende periode. Dvs. at du holder fast i din jævnlige vanding - tilsæt flydende gødning et par gange om ugen i hele september måned.

Og da de fleste skærmliljer jo er frostfølsomme, skal du huske at få dem indendørs - eller i drivhuset - inden frosten sætter ind.

skærmliljer

ROSENFLOR I RIBES GÅRDHAVER

$
0
0
gårdhave
MUSEUMSHAVER

Har du prøvet at gå en tur i Ribes gader og så kigge langt efter roserne inde i gårdene? Det har jeg. Danmarks ældste by har de mest bedårende haver! Følg den "røde paraply" for nu afgår der en guidet tur til én af Ribes skønneste rosenhaver. 

TEKST & FOTO: MARIANNE






I sommer gik jeg mig en turisttur i Ribes gader. Jeg var sammen med en hel del af mine veninder, men jeg er altså ikke længere god til at være mange sammen - slet ikke på en gågade. Jeg forvirres let over alle de indtryk der er på en hovedgade fuld af bugnende tøjstativer, og så mister jeg overblikket over hvem der kigger på hvad. Derfor "forsvinder" mit blik ofte hen til en gadelampe eller ind ad en port, følger en grøn gren for at øjne en have. Sådan én, der ånder af fred og liv på én gang. Og dem er der altså en hel del af i Danmarks ældste by, middelalderbyen Ribe. Lad os starte her, vi besøger flere af Ribes haver i løbet af efteråret.
gårdhave

MIDDELALDERBYEN
Ribe er anlagt med en naturhavn tværs gennem byen, hvilket jo var rigtig hensigtsmæssigt for handlen i den tidlige middelalder. Ja, før endnu! Vikingerne nød også godt af at være tæt på vandvejen. Det er altså et sted fuld af tidens tand, af charme og som bærer præg af, at der har boer mennesker her siden handel blev grundlaget for et samfund. Langs gågaden Overdammen møder du derfor også mange kanaler og sluser. Og langs sluserne ligger naturligvis haver. Særligt én have fangede mit øje og jeg måtte på opdagelse. Gennem en café- og livsstilbutik med håndlavede træflag og lækre keramikskåle med personlighed, mundpustede vinglas og emaljeskilte med sigende tekster på, kringlede jeg mig ad skæve passager og gange ud i en gårdhave med servering.

gårdhave

QUEDES GÅRD
Der var hyggeligt! Et lukket gårdrum med blomsterkummer og potter alle vegne, vin der klatrede og dannede tag over de toppede pigsten. Vakkelvorne, grønmalede, slidte caféstole, bænke, parasoller og fletstole placeret rundt omkring i gården. Der var servering og en mild, formiddagsdoven stemning. Ro, døsighed og afdæmpet hygge. Atmosfære, simpelthen.

gårdhave

Videre gennem gården ligger der en åbning i muren mod en græsplæne med en oldgammel mur, der læner sig faretruende mod kanalen, kan jeg regne ud, da jeg får vendt landkortet rigtigt inde i hovedet. Det må være den have jeg så udefra. Jeg spejder efter noget, der kan indikere, at det er en privat have, men det er der ikke. Lidt spændt på om det egentlig er tilladt bare sådan at gå ind, lister jeg videre.

gårdhave

gårdhave

PÅ JAGT EFTER LYKKEN
Der er bænke placeret rundt omkring - og adskillige kæmpestore rosenbuske står i fuldt flor. De står allevegne; midt i haven, i hjørnet med stenstier omkring eller vældende overhængende hen over de gamle, skæve mure. Der er en ro, som jeg kun oplever, når jeg er steder, der har mere end 100 år på bagen. Mærkeligt nok, for jo ældre huse og sten er, jo dybere og mere afslappet bliver min vejrtrækning. Som at komme hjem. Sådan får jeg det. Og her er jeg "hjemme" i mig selv - her i en fremmed, ukendt have fuld af roser. Som i en af H.C. Andersens fortællinger om den lille Gerda, der leder efter sin elskede Kaj, og møder så mange (også haver) på sin vej i jagten efter lykken.

gårdhave
Jeg dvæler i et stykke tid, og ja, jeg ved faktisk ikke hvor længe, for indre fred er jo tidløs. Men så kommer en børnefamilie med trillende, lattermilde drenge og en far, der mosler rundt med dem. Jeg rejser mig og går rundt for at tage roserne nærmere i øjesyn. Under hver rose ligger der en sirligt mejslet og malet sten og navnene er umiskendeligt navne på historiske roser, selvom det er de engelske, jeg har bedst kendskab til.

gårdhave
gårdhave


Haven er tydeligvis passet, men ikke nipset og friseret med tættekam. Og det er i hvert fald ikke hver dag der bliver "deadheadet" kan jeg se, hvilket giver stedet et vidunderligt præg af stilstand og romance. Krogede, gamle frønnede træer, efeu - der  for længst har taget magten over både murværk og stensætning - og solens gyldne stråler, vibrerende ned mellem bladhang og rosenduft. Klatrende kaprifolier. Bindingsværk. Lyden af vand i baggrunden. Samtlige af de terapi- og sansehaver jeg har set, hvor dejligt helbredende de nu end er, når ikke op til anklerne af dette.

gårdhave




gårdhave






DEN RØDE PARAPLY
Jeg ser op og får øje på min "røde" virtuelle guideparaply. Æhmmmm! Guidestemmen kommer på og jeg siger følgende: "Den gård vi nu står i er Quedes gård, en gammel købmandsgård, hvis oprindelse blandt Sortebrødrene kan spores tilbage til 1580. Selve gården er fra 1790 og Ribe Kommune er ved at "genoplive" den. Den skal gøres til formidlingsplatform og museum om føje tid. Midlerne er endnu små, men der arbejdes seriøst for sagen. Gårdhaven er en 1800-tals have, der er anlagt som rosenhave med adgang til kanalen. Samtlige roser er historiske og de passes af Quedes Gårds venner - dvs. frivillige.

gårdhave

Jeg møder én af dem og vi får en snak. Hun hedder Annette og ved en masse. Særligt kender hun til haver, og da jeg fortæller, at jeg er så fascineret af gårdhaverne i Ribe, siger hun, at så skal jeg da også se en venindes gårdhave. Hun har et Bed & Breakfast i nærheden. Det er bare lige ned ad gågaden, til venstre og 20-30 meter henne og så ind ad en stor, sort port.

gårdhave


Ok, 1000 tak, det er da det, jeg gør, og den skal vi selvfølgelig også kigge på. 

NOGET AT SE FREM TIL
Næste gang "den røde paraply" tager dig med til Ribes haver, skal du ikke blot se B & B-haven, men du bliver også taget med ind ad porten til andre dejlige haver, der bare oser af hygge, kærlighed til haven og af den særlige charme der opstår, når en gårdhave bliver indrettet efter datidens principper med nutidens behov for udeliv.

gårdhave




gårdhave

Men nu tager vi afsked med Quedes gård og rosenhave og giver dig et link, hvis du skulle få lyst til at læse mere om projektet med at genoprette gården og haven.

GLÆD DIG TIL:



SYLTEDE HAVTORN

$
0
0
havtornOPSKRIFTER

I nutidens nordiske køkken er det ikke til at komme udenom havtorn. Vi giver her en opskrift fra bogen "Annes spisekammer", så du selv kan prøve lykken med det syrlige bær.

TEKST: LONE
OPSKRIFT: ANNE HJERNØE
FOTO: LYKKE RUMP 





havtorn
SYLTEDE HAVTORN

INGREDIENSER
300 g havtorn, der har været frosset i minimum 48 timer
150 g lyst rørsukker
Atamon eller spiritus til skylning af glas

TILBEREDNING
Kom havtorn og sukker i en gryde og kog til bærrene bliver glasklare i konsistensen, og sukkerlagen tykner omkring bærrene. Kom de syltede havtorn på et skoldet, atamonskyllet glas, luk det til med det samme og stil det mørkt og køligt. Kan snildt holde sig seks måneder i køleskabet.


Havtorn kaldes også for Nordens passionsfrugt. Bærrene er meget syrlige, men med fine smagsnoter og nuancer. De skrigorange bær gror på stikkende buske, ofte tæt ved vandet, men de findes også midt inde i landet, hvor de står og lyser op med deres fine farver.

"Det er meget besværligt at plukke bærrene, da de smatter ud, så snart man rører ved dem. Den bedste og måske hårde metode, er at klippe grenene forsigtigt af buskene, lægge dem i fryseren i et døgn eller to, og så forsigtigt ryste bærrene af grenene", lyder anbefalingen fra Anne Hjernøe. 

Ligesom slåen skal havtorn have frost, før de smager godt. Det får sukkerstofferne frem i bærrene og gør dem meget venligere i smagen. Havtorn kan også med fordel syltes sammen med appelsin, æble eller hyben, ligesom man kan koge en skøn sirup af dem."

Opskrift og forklaring er bragt fra Anne Hjernøes bog: "Annes spisekammer - Det selvforsynende køkken" fra 2013 med tilladelse fra Politikens forlag.

Læs også vores anmeldelse af bogen.

EN KØKKENHAVES BEKENDELSER

$
0
0
køkkenhave
KØKKENHAVEN

Har du haft køkkenhave i år og skal du have det igen næste år, så er det slet ikke så dumt lige at tage en halv time og notere sig erfaringerne fra sæsonen. 

TEKST & FOTO: LONE






Sæsonen lakker inden længe mod enden, og vi kan om nogle måneder se frem til havestilhed. I hvert fald næsten. Er du forpustet over sommerens vanding og pasning af køkkenhaven, så falder denne opfordring nok ikke i god jord, men prøv nu alligevel at se om ikke du har lyst til at notere dine erfaringer - bare lidt af dem. Lav en skitse og skriv lidt stikord til dig selv.

EN SKITSE
Har du allerede en plan over din køkkenhave, skal den bare gemmes til næste år, så du kan tage den frem til vinter/forår, og ud fra den planlægge næste års placering af afgrøderne i forhold til sædskifte. Jeg tegner min på computeren og nogle gange blot i hånden. I år er den på computeren og så skal jeg lige have fundet den frem og rettet til efter de ændringer jeg nu besluttede mig for, da jeg skulle i gang med at så.

køkkenhave
Har du ikke allerede lavet en tegning, så kan det være en god idé at tegne køkkenhaven op på et stykke papir eller på computeren, og så notere hvad der er hvor. Til vinter - når du vil planlægge næste års køkkenhave - er det ofte gået i glemmebogen, og så skal man til at studere diverse fotos for at regne det ud - hvis man altså overhovedet har nogen.


SKRIV ALLE DINE ERFARINGER OP
Nogen er meget omhyggelige og har noteret sig henover sæsonen hvad der er sået hvornår, hvordan det er passet og hvornår der er høstet - og med hvilket udbytte. Hvis du ikke er én af dem, så kan du stadigvæk godt hjælpe dig selv lidt på vej til næste års køkkenhave - det kræver ikke alverden.

Tag udgangspunkt i din tegning og gå så bedene igennem fra en ende af. Noter dine erfaringer for hvert punkt. Det kan fx. være:
  • Tomaterne voksede som ukrudt! Godt med hønsegødning og masser af vand + stod hvor der er mest sol. Succes! 
  • Squash på lodrette støtter - genialt, fungerede godt!
  • Djævlen i busken sået på række mellem rosmarin og gulerødder. Meget smukt.
  • En enkelt støtte med stangbønner passer til vores forbrug. Gentages næste år.
  • Kålen blev spist op af larver (skal bruge fiberdug næste år).
  • Morgenfruerne blev først sået i juni - for sent til at få nok glæde af dem.
  • Timian gik ud - måske for lidt sol? Ny placering næste år.
  • Savnede flere ærter - næste år skal der være mere end én række!
  • Orangebasilikum i mistbænk. Voksede godt, men smagen er mærkelig og planterne endte på komposten. Skal ikke dyrkes igen.
  • Osv.

køkkenhaveDet er lige nu, du kan huske det hele og kan drømme - realistisk - om en bedre køkkenhave til næste år. Så ... fat pennen og hjælp din forårskøkkenhave på vej.

GEM DINE FRØPOSER
Det er også en god idé at gemme frøposerne i løbet af sæsonen, så du kan huske, hvilke typer du har sået. Måske er nogen så gode, at du gerne vil have fat i dem igen. Har du alle poserne stående sammen et sted, kan du med fordel sortere dem og gemme de bedste sammen med dine notater.

Jeg har selv en lille kasse med alle mine frø i, og her gemmer jeg de gamle poser, der var en succes, så jeg kan finde tilbage til dem igen, hvis jeg et år beslutter mig for at forsøge at gentage en succes. Du kan også bare gemme dem sammen med årets notater i en mappe eller havedagbog. Hvis du skriver dine ting ind på computeren, så kan du bare lægge poserne op på et bord - tage et foto - og sætte det ind i dit dokument med notater.

OGSÅ I DEN LILLE HAVE PÅ ALTANEN
Selvom du kun har en meget lille køkkenhave eller måske 4 krukker på en altan med krydderurter, så kan du sagtens gøre samme øvelse. Når haven er lille, er det jo endnu vigtigere, at pladsen bruges til lige præcis det, du har mest glæde af. Og mon ikke du vil give mig ret i, at det til foråret kan være svært at modstå de første krydderurter, der kommer i handlen, hvis ikke man ved præcis hvad man vil have?



NIGELLA - DJÆVLEN I BUSKEN

$
0
0
nigella, jomfru i det grønnePLANTEPORTRÆT

Den spanske nigella er en letsået sommerblomst, der er en sand skønhed i både pryd- og nyttehaven.

TEKST & FOTO: LONE








Den spanske nigella - også kaldet djævlen i busken - er i tæt familie med den måske mere velkendte sommerblomst "jomfru i det grønne". Djævlen her er også en sommerblomst, og - trods sit dystre navn - er den fantastisk smuk med sit lette og fligede, grønne løv og dybt lavendelblå blomster med sort/lilla støvdragere. 

nigella, jomfru i det grønne
Nigella kan sås direkte på friland allerede fra slutningen af marts, men også helt hen til medio juni. Med sædvanlig pasning og vanding, skyder planterne op og kvitterer smukt med en rig blomstring.

nigella, jomfru i det grønne

Nigella bliver omkring en halv meter høj, og som med mange andre sommerblomster er det bare med at plukke og fjerne frøstande, så den bliver ved med at sætte nye blomster.

nigella, jomfru i det grønnePlanten er fantastisk i haven, hvor den kan kombineres med andre fine lavendelblå farver, sættes sammen med et hav af pastelfarver eller danne kontrast til fx de lysegule/orange blomstringer som guldvalmue eller morgenfrue.

Når blomsterne er på retur dukker de dekorative frøstande op. Disse kan tørres og bruges som smukke elementer i dekorationer og buketter, idet de nederste blade på stænglen fjernes, før planterne hænges op til tørring.

nigella, jomfru i det grønne

nigella, jomfru i det grønneDet er netop den store frøstand med de lange fangarme, der giver associationer til en djævleklo, som har givet nigella sit lidt uhyggelige navn. Med "busken" henvises til det smukke løv, der smyger sig omkring blomster og frøstande med sine fine filigranagtige blade.

Ellers er der ikke mere end at sige, at hvis du ikke allerede har haft den indenfor havelågen, så må du ikke snyde dig selv for fornøjelsen næste år. Sæt endelig nigella på din liste over næste års haveønsker!

nigella, jomfru i det grønne

nigella, jomfru i det grønne
FAKTA

NAVN: Nigella hispanica
DANSK NAVN: Djævlen i busken/jomfru i den grønne/spansk nigella
LYSFORHOLD: Sol
HÅRDFØRHED: Nej. Det er en sommerblomst
JORDBUND: Almindelig veldrænet, humusrig havejord
VÆKST: Let fligede filigranagtige blade på tynde stængler
STØRRELSE: 45-60 cm
BLOMSTRING: Juni til september/oktober
ANVENDELSE: Pryd i haven, buketter samt tørring til dekorationer




TULIPANER SØGER MAGE - DEL I

$
0
0

TEMA: PLANLÆGNING

Hvilke tulipaner er dine favoritter?  Mine er de helt mørke - distinkte, elegante og smukke. Og smukkere er de i godt selskab! Se her hvilke selskabsplanter og hvilke farvetoner jeg har haft succes med. 

TEKST & FOTO: KARINA 





Nogle er høje og andre er lave. Nogle er næsten sorte og andre lidt lysere i "huden". Tulipaner kommer i et væld af farver og former, og de bliver smukkere, hvis man giver dem lidt mod- og medspil. 

I dag er det de mørke tulipaner, der søger mage. Godt nok nævner jeg en række gode selskabsplanter i denne artikel, men man kan jo altid blive klogere. Derfor skal du i kommentarfeltet også være velkommen til at komme med flere gode eksempler, for det er jo netop med de gode erfaringer - og fiaskoer -  vi kan berige hinanden.

Og når det nu er sagt, så lad mig også understrege, at det jeg viser herunder ikke er en opskrift, men blot en viderebringelse af de sammensætninger, som jeg finder smukke. Måske er din smag en helt anden - måske er du til fest og farver, eller til lyserød romantik. Jeg er til enkelhed, uden for mange dikkedarer. Til det kontrastfulde, men også kontrollerede penselstrøg.

I min forhave holder jeg en stram farvepolitik, også hvad angår tulipaner. På billedet herunder ses tulipaner på deres højeste. For at de mørke toner ikke bliver for overvældende får de modspil fra forskellige planter. Herunder er det den grågrønne marehalm, som lysner på den dramatiske, mørke farve. Det er marehalmen som I ser i forgrunden.



Der er stadig gang i de fleste tulipaner når de skønne allium står på spring. På billedet her er det allium spaerocephalon,  der står med sine svulstige, pinkfarvede blomsterknopper. Egentlig er jeg ikke til pink, men lige her er farven så behersket, at det lige går an. 
























Som man måske lige kan skimte på billedet herunder er syrenen på sit højeste, mens tulipanerne stadig står fint. Tulipanerne, syrenbusken og de lilla allium 'Purple Sensation' er et fint match, synes jeg.





















Lige i halen på syrenblomstringen begynder blåregnen at folde sig ud. Den kølige, blå farve går fint i spænd med de mørke toner fra tulipanerne.



I starten af juni synger tulipanerne på sidste vers. Imens er stauder som natviol, katteurt og staudesalvie begyndt at tage fat. De når lige at sige pænt goddag til tulipanerne, som indenfor kort tid får klippet hovederne af.



TULIPANERNE
De mørke og violette tulipaner jeg har vist på billederne er:

Queen of night, som kan blive op til 1 meter høj. I min have tror jeg faktisk der var et par stykker der blev højere endnu. Queen of night er én af de mørkeste, og den har et ovalt blomsterhoved inden udspring.

Tulipanen Paul Schere, minder en del om Queen of night og bliver omkring 50-60 cm høj. Paul Schere springer ud et par uger efter Queen of night.

Cafe Noir er også én af de meget mørke. Den bliver også omkring 50-60 cm, hvor blomsterhovedet er rundt.

Det vaseformede blomsterhoved på tulipanen Havran er lilla og den bliver omkring 50 cm.

Recreado er også lilla, og når den åbner sig, vil man opdage at den har et fint blåt og hvidt indre. Den bliver omkring 40-50 cm.

Saigon bliver 40 cm og er den seneste til at springe ud. Den er en anelse mere lyslilla end Recreado og Havran.

GODE MAGER
Træer & buske: Blå syren, Acer palmatum, spirea Diablo, rødbladet spidsløn.
Klatreplanter: Blå Wisteria. Diverse blåblomstrende klematis kunne også overvejes til højderne.
Stauder, et- og toårige: Bjergknopurt, hornviol, alunrod, natviol, bølgekronet storkenæb, den mørke sølvlys Brunette, lykkekløver, f.eks 'Dark Dancer', og kan man lokke chokoladeblomsten frem, er den også smuk i sammenhængen.
Løg: Allium i alle afskygninger er altid smukke sammen med tulipaner. Der kan man efter min mening næsten ikke gå galt i byen.

Bølgekronet storkenæb/ Geranium phaeum 'Samobor', bjergknopurt / Centaurea montane 'Jordy', blåregn /Wisteria sin. 'Profilic' ,  hornvioler / Viola 'Nelly Moser',  alunrod / Heuchera 'Palace Purple', natviol / Hesperis matronalis, spirea 'Diablo'.

























Som I kan se fortsættes farveholdningen hen over sommeren. På billedet foroven er det de mørke og lyslilla toner der hersker, og i sensommeren det mere blålige farvespektrum, der dominerer på paletten.

Herover: Staudesalvie, iris og bjergknopurt. 























Indianermynte, diverse prydgræsser og verbena.

Måske bliver jeg med tiden bedre til at tage de mere skingre farver ind - måske ikke. Ihvertfald er jeg lige nu glad for netop disse farver, men jeg kan altid finde plads til flere gode selskabsplanter. Kom bare med forslag til de sikre - og de dristige!  Det kan jo være at vi kan rykke lidt på hinandens grænser, hvem ved?

I næste afsnit vil jeg vise nogle af mine hvide tulipanfavoritter, og hvilke selskabsplanter jeg har gode erfaringer med til denne farveskala .

TULIPANER SØGER MAGE - DEL II

$
0
0
tulipaner, Purissima, Spring GreenTEMA: PLANLÆGNING

Nogle er nærmest hvide som sne, mens andre er mere cremefarvede. I dag er det de hvide tulipaner der søger livsledsager. 

TEKST & FOTO: KARINA 





I går var det de distinkte og mørke tulipaner, der søgte mage. I dag er det de hvide og uskyldsrene vi skal kigge på.

Der er noget ganske særligt over de hvide tulipaners rene og porcelænsagtige blomsterhoveder, som ikke helt er til at beskrive. Lige så meget som jeg elsker de mørke tulipaner, banker mit hjerte også for de hvide - og særligt betagende er de i hinandens fine selskab.

tulipaner, Purissima, Spring Green



Af hvide tulipaner har jeg Purissima, som helt lever op til sit navn, og dertil den lidt senere Spring Green, der nærmest kan få mig til at juble af forårslykke.

Spring Green har en frisk grøn undertone, mens Purissima er mælkehvid.   

tulipaner, Purissima, Spring Green

Både Purissima og Spring Green er sunde tulipaner og meget villige til at komme igen. På billedet herunder ses de sammen. Spring Green er den med den grønne streg, og Purissima er den hvide med gul "bund".

tulipaner, Purissima, Spring Green




tulipaner
Hvid løjtnantshjerte/Dicentra spectabilis 'Alba', Tulipa 'Purissima', Tulipa 'Spring Green', Lammeøre/Stachys byzantina, 
Løvefod/Alchemilla mollis, Elefantgræs/Miscanthus sinensis 'Cabaret',  Hosta/Hosta 'Patriot', Marehalm/Leymus arenarius.





























Sammen med de lyse tulipaner synes jeg at de hvidstribede græsser gør sig godt. Dertil er stauder med gråligt løv flot sammen med det hvide, ligesom planter med limefarvede og gule toner er det.

GODE MAGER:

Træer og buske: Duetræ, hvidtjørn, hvidblomstrende syrenbuske, pilebladet pære.
Klatreplanter: Klatrehortenia, hvid wisteria og diverse hvidblomstrende klematis.
Stauder: Løvefod, Alchemilla mollis, hvid løjtnantshjerte, marehalm, lammeøre, dertil hosta, både de grålige 'Royal Standard' samt Sieboldiana og de brogede som fx 'Whirlwind', 'Fire & Ice' og 'Patriot'. Diverse prydgræsser med hvide striber som blandt andet elefantgræs/Miscanthus sinensis 'Cabaret', sandrørhvene/ Calamagrostis acutifolia 'Overdam', Stargræsserne 'Carex trifida' og 'Carex Ice Dancer'.

tulipaner, Purissima, Spring Green



tulipaner


De er da ikke til at stå for de hvide tulipaner - og med gode mager bliver deres skønhed ikke ringere.

Næste år vil jeg arbejde mere lysegult ind i bedene. Blandt andet tror jeg at iris 'Pseudacorus variegata' med sine gulgrønne blade vil stå flot sammen med de hvide forårsvækster. Eller, eller, eller....

SØLLESTED PRÆSTEGÅRD

$
0
0

HAVEREPORTAGE

På en dejlig havetur til Fyn var vi så heldige at få lov til at besøge Lise og Steffen, der bor i Søllested Præstegård. Følg med ud i den kæmpestore have.

TEKST & FOTO: LENE






Det er lidt af en tilsnigelse at kalde haven i Søllested Præstegård for en have, for den er med sine lidt over 6.000 m2 nærmest en park. Men lad os for nemheds skyld alligevel kalde den for en have.
Solen skinner fra en skyfri himmel den søndag formiddag i starten af juli, da vi besøger præstegården. Allerede ved ankomsten bliver vi budt velkommen med et flag, der står ved indgangen til den store, perlestensbelagte indkørsel. 



Det første kig vi får, da vi går ind gennem porten til haven på venstre side af huset, gør kun at vi bliver endnu mere nysgerrige efter at se den store have.



Lige bag det store hus er der et langt kig gennem en rosenportal. Derfra kan vi se ud i den del af haven, som Lise og Steffen kalder for Aages have. Aage var nabo og bondemand, og han spurgte om de ville købe jorden inden han solgte gården for at flytte på plejehjem. Og det ville de!



En allé af vandgraner, med formklippede buksbom og lavendler imellem, danner midteraksen i denne del af haven. Helt ude til højre er der lange staudebede med frugttræer imellem. Når man vender sig om mod huset har man et dejligt kig til Søllested Kirke - sikke en kulisse!


Foran en thujahæk er der et dejligt, halvcirkelformet haverum med de skønneste stauder, buske og buksbom. Der er mange siddepladser rundt omkring i den dejlige have. De fleste af havemøblerne er sorte, men her er det en hvid havebænk der lyser op.

Lise og Steffen har boet i det store, smukke hus i 16 år, og lige siden de flyttede ind, har de været vilde med haven. Det har krævet meget arbejde - og muskelkraft - at nå hertil, men man må sige at anstrengelserne har båret frugt. Det er som regel Lise, der får ideerne og Steffen der udfører dem, og de trives begge to godt med den arbejdsfordeling.

Her har de opstammede morbærtræer fået "fodposer" af staudesalvie, og netop gentagelsen af den samme staude giver ro til øjnene.


Et dejligt kig gennem grenene på de opstammede hjortetaktræer, som giver en let flimrende skygge, der passer så godt til bl.a. hosta, som her er masser af.


Den ene side af haven grænser op til en lille sø, og da der ikke er offentlig adgang til søen, har de fået lov til at plante helt ned til vandkanten. Her har de lagt marksten, som danner en dekorativ "strandbred".


Midt i haven ligger der en dejlig pavillon, som bruges til de små pauser i havearbejdet, og uanset vejret begynder parrets nytårsaften altid med champagne i pavillonen. Så bliver der tændt stearinlys i lange baner. Kan man mon tænke sig en mere stemningsfuld start på årets sidste aften?


I haven er der mange skønne roser, men den der fanger hele min opmærksomhed er denne skønne rose, der hedder Ritausma. Den har alle de egenskaber en rose skal have, bortset fra at det ikke er én man skal have for megen nærkontakt med, da den har mange torne, der sidder tæt på stilkene. Men i denne store, skønne have kan man sagtens komme rundt om den uden at blive revet til blods! Det kræver dog nogle gode rosenhandsker, når den skal beskæres!

Senere på dagen var vi på besøg i en anden have, og her blev vi tilbudt en stikling af denne rose. Lige nu kæmper jeg for at få den til at overleve, for jeg må bare eje den. Ellers må jeg ud og købe den. Jeg er faktisk lidt i tvivl om hvor den skal bo, da den jo som sagt kræver plads. Men det finder jeg nok ud af!

Lise er mester for en masse skønne opstillinger rundt omkring i den store have.



Ligemeget hvor man vender sig er der den skønneste "udsigt". På de store græsplæner er der mange solitære buske og træer, som stopper øjet, inden det vandrer videre.














Selvom haven er stor, giver de små oaser under træerne med et lille bord og et par stole, nogle intime rum, hvor man kan "gemme" sig. Måske er det bare en bænk bag en hæk.



Det tager ca. 3 timer for Steffen at slå de store græsarealer. Naturligvis har han en havetraktor, så det letter jo arbejdet en del. Samtidig er det ret afslappende - man kan nå at tænke mange tanker imens.




De store takstræer er blevet opstammet, og her ses tydeligt hvordan de igen skyder fra stammen.




Her er udsigten ud over Aages have fra den skønne balkon. Man ser næsten balkonscenen fra Romeo og Julie for sig!





Et par dage før vi kom havde blæsten revet en gren af det ene æbletræ, og der var fare for at endnu en gren skulle brække af. Derfor står stigen der. Jeg håber det lykkedes at redde grenen.



Med det sidste kig til naboen, Søllested Kirke, siger vi farvel og tak for en dejlig dag, der blev længere end vi havde planlagt. Det er svært at komme af sted, når der er så meget at se på.


Det sidste billede på nethinden er Lise og Steffen, der vinker og vifter med flaget, og siger at næste gang spiser vi altså frokost. Ja tak - vi kommer meget gerne igen!

FAVORITTERNE I MIN SENSOMMERHAVE

$
0
0
PLANTER

I mange år kæmpede jeg en kamp for at holde "liv i haven" i efteråret. Ganske enkelt fordi jeg ikke havde blomstring i sensommerhaven. Det har jeg siden rådet bod på. Se mine sensommerfavoritter her.

TEKST & FOTO: LONE





I rigtig mange år var min have en forårs/forsommerhave. Det vil sige, at "alt krudtet blev brændt af" i de første måneder af havesæsonen, og sensommer og efterår var der så ikke megen blomstring tilbage. Det kan for så vidt være godt nok, hvis man har en have der er styret af de grønne farver og former, men hvis man - som jeg - også har en stor del blomstrende bede, så er det lidt trist når det hele giver op midt i juli.

De første sensommerblomstringer, der gjorde en mærkbar forskel, var ankomsten af dahlia. Inspireret af nyhedsbreve fra Isabella Smith fik jeg over nogle år testet flere typer af - og ja, nogle af knoldene har jeg faktisk endnu og de kommer troligt frem hvert forår. En af de dahlia jeg sætter særlig pris på er 'Arabian Night'. Men jo - der er også en del stauder med i mine sensommerfavoritter. Listen kommer her:

DAHLIA/GEORGINE
Dahlia 'Arabian Night'
Dahlia drives fra knold om foråret og tages så op og gemmes igen hvert efterår, når frosten sætter ind. 


PURPURSOLHAT
Echinacea purpurea 'Magnus'
Stauden der kan være lidt svær at få i gang, når man som jeg har leret havejord, men når først den er etableret, er den helt uforlignelig og blomstrer i flere måneder. Også de efterfølgende frøstande er ret dekorative.
HØSTANEMONE
Anemone hupehensis  'Splendens'
Høstanemonen blomstrer fra august til oktober. Og så er "knapperne", der står tilbage på stive stilke efter afblomstringen, også ret fine i vinterhaven.
SANKTHANSURT
Sedum spectabile
Sankthansurten er skøn fra først i foråret, hvor de er tidligt på færde, og så langt ind i sensommeren hvor de slutter af i en bordeaux blomstring.
STRÅLESOLHAT 
Rudbeckia fulgida 
Denne solhat blomstrer i flere måneder og er helt sublim sammen med de rosa nuancer. Særlig hjortetrøst og solbrud spiller den smukt sammen med. Og så er den ganske fotogen!

HJORTETRØST
Eupatorium mac. 'Red dwarf' 
Hjortetrøst er ligeledes en staude, der med rosa blomstring og smukke, mørke stilke er smuk i efterårets have. Den passer naturligt sammen med både solhat og græsser, der er uundværlige i den sene have.

KÆMPEVERBENA
Verbena bonariensis
Kæmpeverbena er en uundværlig sommerblomst. Den tiltrækker et væld af sommerfugle og så blomstrer den indtil den første frost sætter ind. Jeg har opgivet at gemme den fra år til år (selvom jeg hører det er muligt), så de bliver sået hvert år - også selvom jeg har en masse selvsåere i det meste af haven.

SOLBRUD
Helenium
Solbruden er en af de nyere stauder i haven. Jeg er faldet pladask for de rødlige/orange farver og ønsker mig et helt hav af dem.


CITRON- OG APPELSINTAGETES
Tagetes
Denne udskældte plante er en af mine yndlings. Det er også en sommerblomst, men jeg har en sød haveveninde, der kommer med en hjemmedyrket bakke af småplanter hvert år, og min køkkenhave ville ikke være det samme uden den. Den bringer glæde og solskin ind i mit haveliv!

SOLSIKKE
Nogle år sår jeg dem selv, andre år gør fuglene det, når de taber noget fra foderbrættet. Solsikkerne dukker op hist og her, og selvom de lander midt i staudebedets rosa ende, får de lov til at være der, for de glæder både med de gule farver og senere med et måltid af solsikkekerner til havens småfugle, der springer ombord i frøstandene og tager for sig af retterne.


PRAGTKÆRTE
Gaura Lindheimeri
Pragtkærten er endnu en af de sommerblomster jeg er blevet afhængig af. Heldigvis klarer den selv skærene de fleste år, og det er 100% selvsåede planter der står i bedene. Nogle år flytter jeg rundt på dem, så de bliver spredt lidt. Andre år får de selv lov til at bestemme. De giver det lette grøftekantsagtige præg, som mange tilstræber i disse år, så de skal have varme anbefalinger med på vejen! Som små, hvide sommerfugle på lette stilke.


Det var så mine sensommerfavoritter, der alle spreder blomsterglæde langt ind i efteråret. 
Hvilke er mon dine sene favoritter?


Viewing all 1793 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>