SERIE: HAVEN I HUNEEfteråret har nu et fast greb i haven, og alt er under forvandling. Der er mere end travlt, og næste års blomsterflor og mange små hemmeligheder er under forberedelse. Følg med her i årets sidste besøg i Haven i Hune.
TEKST: MARIANNE
FOTO: JEPPE URBAN
"Jeg har virkelig nydt denne sæson", fortæller Jeppe", og særligt alle de gode snakke, vi har haft med nogle af alle vores besøgende. Og med HAVEFOLKET, selvfølgelig". Han ler lidt. "Men det er altså også dejligt at kunne lukke havelågen af for i år, og dermed komme rigtigt i gang med alle de opgaver, der efterhånden trænger sig på."
Og der er mange, forstår jeg, hvilket jo slet ikke er så mærkeligt i en have, der er vokset godt til gennem årene. Alene den alenlange liste af tulipanløg, der er bestilt og som du, kære læser, skal se længere nede i denne artikel. Den vidner om, at det, at vedligeholde og vitalisere en have som denne, er en omfangsrig opgave. Jeppe giver mig ret. Og supplerer: "Der er jo også virkelig meget, der selvsår sig, selvom der er klippet ned i tide. Og en masse, der pludselig begynder at tage over ét sted, eller skal fremelskes eller deles og genplantes andre steder. Det hele gør, at havens mange kringelkroge byder på udfordringer og opgaver." Men sådan er det vel egentlig i alle haver, filosoferer han. Det kan jeg faktisk give ham ret i. Den evige proces, den levende have. Vores snak falder også på de elskede toårige. Jeppe siger, at han er sikker på, at Anne ville være ovenud begejstret, hvis hun vidste, hvor mange fingerbøl, der er på vej til næste sæson. "Der er simpelthen så mange, og jeg flytter og flytter, så de kommer til at stå rigtigt godt. Det bliver så smukt, kan jeg godt sige dig!". Jeg tror ham!
OPGAVERNE I HAVEN DENNE MÅNED. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
"Hvad har I ellers fået fra hånden, Jeppe, i den tid, der er gået, siden vi talte sammen sidst?". "Jo", siger han på den måde, man gør, når man vist faktisk har meget mere at berette. "Vi rydder jo op, deler, genplanter, flytter, gemmer, sorterer, river blade sammen, luger og sådan noget. Vi har fx gravet alle georginerne op, og vi hører jo til blandt dem, der gemmer knoldene. Når man har så mange, som vi har her, venter der jo en et kæmpe sorteringsarbejde, som kræver, at man holder tungen lige i munden. Der sker da en enkelt smutter med et skilt, der lander forkert af og til, men sådan er det, når man er effektiv og skal have en hel masse fra hånden. Så har vi jo mange skrænter, og de giver både muligheder og udfordringer. Fx fjerner jeg det, jeg kan se, ikke fungerer, og mangfoldiggør det, der gør. Suppleret med nye tanker og tiltag, selvfølgelig. Det giver sådan en ro i bedene - og i sindet ". Klogt, tænker jeg. Måske kan det overføres på andre områder af livet. Det må jeg overveje nøjere.
![]()
Ellers fortæller Jeppe, at han går hele haven igennem bed for bed og luger i bund undervejs. Han sukker på sin karakteristiske, lette nordjyske måde: "Ih, tag nu alle de lungeurt, fx. De
er jo smukke og dækker store områder, men de er
også nærmest invasive og kvæler rigtigt meget "guld", hvis ikke vi er over dem hele tiden.
![]()
Faktisk har jeg fundet alt muligt, ganske som en anden plantearkæolog, nedenunder dem. Derfor er det bare med at få dem op, så "guldet" nedenunder kan få lys, næring og luft." Jeg forstår, at det er sådan noget, der gør, at det er vigtigt, man gør sig hård og resolut. At man trækker op og smider ud. At man hele tiden træffer valg og overvejer, hvad der skal gro, og hvad der ikke skal. Sådan noget må også jeg få trænet lidt mere i. I haven i hvert fald.
"Jo, sådan noget er jo med til, at jeg konstant går rundt og glæder mig til, hvordan tingene kommer til at se ud næste sæson. Når jeg hiver op, fylder ud, så det matcher, eller så det netop skaber kontraster, så går jeg rundt og kniber øjnene sammen og ser det det hele for mig. Lige som Anne gjorde. Jeg overvejer om det lykkes, som det skal. Det er jo ikke min have, og netop derfor nærer jeg dyb respekt for Anne og Claus' intentioner med haven. At de får lov til at komme til udfoldelse, selvom det er mine hænder, der arbejder med den nu".
![]()
Jeppe siger pludselig, hvad jeg selv sidder og tænker: "Egentlig er det jo underligt, at det kun er 5 år siden, hun gik bort. Jeg synes simpelthen, at hun har været så forudseende. Hun var afsindigt dygtig til at vurdere, hvad der kan fungere sammen. Hendes sans for farver og hendes sikre smag". Han fortsætter: "Jeg overraskes konstant og ved jo godt, at der ligger mange, mange flere hemmeligheder gemt her i haven".
![]()
Ja, det gør der, ved jeg. Jeg kommer i tanke om den korte, søde video, der ligger på Haven i Hunes Facebookside med Ghita Nørby, der læser et lille kærligt skriv op om haven. Her er hun også inde på, hvilke finurlige hemmeligheder og overraskelser, den rummer. Alt det, den gemmer på, og som venter på os.
![]()
Herefter taler Jeppe og jeg længe om tulipaner. Dem er han meget, meget øm om og glæder sig til.
Han siger: "Vi har jo også haft besøg af en lille ung Bambi, en hjort, du ved, og det ser jo fortryllende ud under bladhanget i efterårshaven, men jeg synes jo nok, det er lidt tidligt. Tænk på alle de fætre og kusiner, der nu får at vide, at her ligger en dejlig slikbutik, Uh, det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på! Alle de tulipaner, vi lige har lagt. De er altså ikke ment som hjorteguf", fnyser han. Jeg må trække på smilebåndet, men forstår jo alvoren. Dels alt det arbejde, der vil være spildt, og dels er det jo ikke helt billigt at bestille løg i store mængder. Vi håber det allerbedste, men heldigvis kan jeg fortælle, at hjorte efter sigende ikke spiser narcisser, og dem er der også lagt en masse af, ved jeg.
LØGVÆKSTER LAGT EFTERÅR 14750 løg - Tul. Queen of Night 12/+
250 løg - Tul. Elegant Lady 12/+
250 løg - Tul. Pink Impression 12/+
250 løg - Tul. Shirley 12/+
250 løg - Tul. Princess Irene 12/+
250 løg - Tul. Red Riding Hood 12/+
100 løg - Lil. Regale 20/22
100 løg - Lil. Pink Perfection 20/22
250 løg - Nar. Sun Disc 10/12
250 løg - Nar. Bella Estrella 14/16
250 løg - Nar. Pistachio 14/16
250 løg - Nar. Barrett Browning 12/14
250 løg - Nar. Papillon Blanc 14/16
250 løg - Nar. Altruist 12/14
250 løg - Nar. Fortissimo 14/16
250 løg - Nar. Thalia 12/14
Ved en hurtig sammenregning lander vi på over 4000 løg, hvilket jo immervæk kræver en indsats at få i jorden. Heldigvis har Jeppe haft en hjælper med sig i haven, og det at jorden også har været tjenlig, gør, at det er gået over stok og sten. Nu håber vi, de får lov til at spire frem i uforstyrret ro og orden.
PLANTERI OKTOBER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Af planter, som er med til at gøre haven levende her sent på sæsonen, vil Jeppe gerne fremhæve den allerseneste af de stormhatte, der vokser i haven. Hvad navnet er, er desværre gået med Anne i graven, som han siger, så hvis der er nogen læsere, der ved det, må I meget gerne dele det med os.
![]()
Der vokser ca. 5-6 forskellige blå stormhatte, som blomstrer fra august og frem til oktober, og foruden dem, vokser der også en gammelrosa en af slagsen. I år er der så bestilt 100 af Aconitum Bicolor, en kridhvid stormhat med blålige aftegninger i blomsten. En meget speciel plante, som Jeppe sådan glæder sig til.
![]()
"En anden trofast staude, som også hører til de blå, er Geranium Rozanne. Den er helt igennem en robust staude, og den står netop nu i den allersidste del af blomstringen. Den bliver klippet ned for at kunne give plads til alle løgene. Men det er en af de stauder, vi bare glæder os til at gense hvert år"
![]()
"Så har jeg valgt Vernonia
baldwinii, som er en astersart. Dens farve er cyklamen, og den lyser dejligt gennemtrængende op her i efteråret. Desuden gør den sig godt sammen med alle de andre blåviolette farver".
![]()
"Endelig vil jeg gerne fortælle om en chrysanthemum, som min samarbejdspartner, Tina fra Staudemarken, har navngivet "Old Dane" og sendt over til Old Court Nurseries, Astersselskabet i England, for at få dem til at bedømme den
. De har aldrig set den før, så det bliver lidt spændende at se, hvad de siger til den. Sød og speciel er den i hvert fald, synes jeg. Og det er altid lidt sjovt, når der opstår nye sorter".
MÅNEDENS DEKORATION. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
"Nogle gange er det bare at blande af det der er, og det har jeg gjort med dekorationen her til sidst. Der viser sig altid at være gode kombinationer, bare man tør det med farverne.". Og det gør Jeppe heldigvis. De farver, særligt den okkergul-orange rose op ad den fløjlsrøde med en let blålilla baggrund af hortensia, er slet ikke til at stå for.
"Man kan sagtens sætte fx gul ind i denne buket", forklarer han. "Blot man sørger for, at den går igen med en anden plante, så farverne ikke står alene. Her er det bronzefennikel, som jeg har brugt sammen med gladiolus, overdamgræsset og limefarvede frøstande af stormhat.
Den magiske benved, der jo har et islæt af laksefarvet over sig, danner bro mellem de dybrøde, pink og gule. Og de tunge snebær, der bare er så vidunderlige og passer ind i nærmest alle buketter, danner en afslutning. De giver tyngde og samtidig et let anstrøg af tilfældighed. På den måde får buketten både top og bund, fylde og sammenhæng". Genialt, tænker jeg. Intet mindre!
BOGREOL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
"Hvilken bog har du så til os denne gang, Jeppe", spørger jeg. Og så er det, jeg får historien: "Jo, vi blev for et år siden kontaktet af et engelsk forlag, der var i gang med at udgive en bog om verdens 250 smukkeste haver. De bad os om billedmateriale og en smule tekst, som vi så sendte derover. Vi vidste egentlig ikke helt nøjagtigt, om Haven i Hune ville figurere i bogen, men i går stod den på min trappesten, og nu kan jeg fortælle, at det gør vi. De danske haver, der er med er: Fredensborg Slotshave, De runde haver i Nærum og så Haven i Hune. Vi har som den eneste danske have fået fire opslag".
Jamen altså! Jeg sidder rørt og stum med telefonen i hånden. Læser linket, som Jeppe har givet mig. Det er nogle af de ypperste havekendere, der har udpeget haverne, og dette er helt og aldeles exceptionelt! Jeg spørger til, hvad de skriver om haven, og jeg kan høre Jeppe bladre euforisk. "Jo, de fremhæver tre ting", siger han så.
![]()
1) "At haven findes og ligger her overhovedet. Og at den er i stand til at være så frodig netop et sted som her, hvor vinden er strid og fuld af salt, og væksterne har trange kår så tæt på Vesterhavet."
2)" De beskriver det uformelle og alligevel kunstneriske ved haven som befriende. Understreger det særegne ved alle de kompakte haverum. Dvs. det, at man på en naturlig og alligevel genial og underfundig måde, bringes fra det ene rum til det næste. Endelig betoner de den konstante forandring i oplevelserne, som stimulerer sanserne. Og griseslottet kan de slet ikke stå for. De finder det både intelligent og morsomt.".
Da Jeppe læser et stykke op fra bogen, sidder jeg med tilbageholdt åndedræt. Det er gyldne dugdråber, der blidt ringer i ørerne ved hvert eneste ord, og jeg synes, at I skal have lov til at høre dem:
3) "The genius of the garden is that, in such a small area, Just (Anne, red.) combined so many distinct areas in such a way that, while each is enjoyable in itself a sense of continuity and continuation comes as the visitor moves through the garden, giving the feeling of a mush larger garden. ".
"Hvad tænker du", spørger jeg lavt. "Jamen, jeg tænker...", siger han, "at det er fantastisk, at de, Claus og Anne, dengang turde være så ambitiøse med deres have. At jeg er fuld af ærbødighed og respekt overfor det værk, som jeg er blevet sat til at kere mig om. At jeg vil gøre alt for at leve op til de forventninger, der er til mig. At jeg glæder mig over det og til det".
DE KOMMENDE MÅNEDERNOVEMBER OG DECEMBER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Da vi har været stille lidt over storheden i at figurere i denne bog, vender vi tilbage til de kommende måneder, næste år og dermed afslutningen på denne lille serie. "Til næste år vil vi ikke længere arrangere blomsterbindingskurser", siger Jeppe så resolut. "Til gengæld har jeg sagt ja til en henvendelse fra FOF om at lave kurser, der omhandler årets gang i haven", fortæller han. Jeg smiler bredt ved den nyhed. Det lyder altså fantastisk. En slags haveskole. Nu siger jeg det igen: Gid jeg dog boede tættere på dette vidunder af en have og en havemand. Jeppe afbryder mine drømme: "Vi bruger jo Haven i Hune til formålet, og det er mig, der kører kurserne alene. Det skal nok blive sjovt. Jeg er også kommet til at sige ja til at holde et foredrag om orangerier, så lidt forskellige udenomsaktiviteter kommer der til at foregå. Men ellers er det haven her, der har mit absolutte fokus".
![]()
HUNDREDEVIS AF PLANTER SKAL I JORDEN
Han fortsætter: "Eftersom der er rigtigt mange jordvolde omkring hele haven her, har jeg valgt at gøre noget ekstra ud af dem. Dels har vi fået en mængde ærenpris,
Veronicastrum, og andre planter forærende, og de skal jo i jorden. Vi har selv en hel hob storkenæb,
Geranium macrorrhizum 'Ingwersens Variety', som bare er så skøn. Den deler jeg og genplanter, for de breder sig så hurtigt. Derudover har jeg bestilt den skønne, mørkerøde pileurt
Persicaria 'Blackfield', som også er god både i skyggen, på kuperet terræn og i større bede. Endelig har jeg powershoppet i floks - er det ikke bare skønt?", siger han begejstret og er ikke til at stoppe. "Den skønne gennemblå
Phlox 'Blue Paradise' er bestilt hjem, og den helt vidunderlige stormhat,
Arconitum Bicolor, som jeg nævnte før. Vi får dem alle sammen i 100 stk. pakker, så der bliver rigeligt at se til. Frostvinteren må altså gerne vente lidt endnu for min skyld". Vi har lov til at håbe!
"Ellers kommer vinteren til at gå med træerne. Der er en del træer, der er blevet så gamle, at der er fare for, at de falder. De skal fældes - også for at give mere lys til fx den gule have. Og ellers er der den årlige beskæring, som alt i alt kalder på vores faste træmand. Ham får vi besøg af i de kommende måneder".
På den måde kom vi hele vejen rundt om et haveår i Haven i Hune. Det starter og slutter med træerne, og det er jo slet ikke så tosset endda. Selvom det jo er vemodigt at skulle afslutte et så givtigt og rart samarbejde, som dette har været, så er det nu. Men på den anden side; disse artikler er jo læsernes. De er jeres, og I kan til hver en tid vende tilbage til dem og genlæse alt det, I har lyst til.
I HAVEN
Ved at fjerne bladene sikrer man, at plænen igen kan "ånde", og dermed minimeres risikoen for mos og bare pletter i plænen. Så jeg er ude med riven flere gange i løbet af efterår og tidlig vinter. Og når man først er i gang, er det faktisk hyggeligt havearbejde.
For få år siden har jeg nemlig opdaget, at man kan få kæmpestore plastikposer - beregnet til industriens affald - og dem bruger jeg til opsamling af de visne blade, både bøgebladene om foråret og kirsebær-, pil- og plantanblade om efteråret. Det går super nemt, og tilfredsstillelsen er stor, når plænen er ryddet og efterårssolen igen kan lægge sig over plænen.
