Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

I SKOVENS DYBE STILLE RO

$
0
0
NATUREN

En tur i skoven er terapi for krop og sjæl, og som sidegevinst byder skoven også på skønne fund - måske til julens dekorationer.    

TEKST & FOTO: KARINA 






At ta' en dag ud af kalenderen og lade den stå i naturens tegn, er en dag, som er givet godt ud. Vi har været i Hareskoven, nord for København, og indfanget nogle af skovens smukke motiver. Kom med og mærk roen. 





Hareskoven er én af Danmarks største skove og består primært af bøg, men har også mindre områder med fyr.


Når nogle af de gamle træer falder eller fældes, får stammerne lov at ligge, hvilket betyder at skoven også har et rigt dyreliv.






Der er stor inspiration at hente, hvis man holder øjnene åbne. Der skal ikke meget mere end et par grene i den mudrede sti til, for at sætte tankerne i gang.











Dertil er der jo også alle de skønne fund, man kan gøre. En lille klump mos, et par kogler og skæve kviste. Materialer til en fin dekoration er der nok af.  

Størstedelen af Hareskoven hører til Furesø kommune, og mindre dele hører til Gladsaxe og Ballerup Kommune. Har man ikke bil, eller vælger at lade den stå derhjemme, er skoven supernem at komme til med S-tog.










Find ro i skoven. 
Det kan varmt anbefales.

ARVEGODS PÅ TERRASSEN

$
0
0
TEMA: HAVEN I ÅRERNE

For nogle måneder siden var jeg på besøg i en have hos et helt ungt par. Med gamle fuchsia på terrassen!

TEKST & FOTO: LONE











Huset er forholdsvis nyt, og alt interiør ligeså. Haven er velanlagt og bedene er just revet, da der skal være fest. Hele familien er samlet, og huset er den perfekte ramme for en hyggelig dag. Ungerne render ind og ud - trampolin og fatboy hængekøje bliver flittigt brugt, et nedsænket loungeområde ligeså.

Men på terrassen står der tre moderne krukker med et indhold, der vidner om en helt anden tid. Krukkerne rummer disse tre gamle fuchsia, der fortæller deres egen historie.

Den unge kvinde i huset beretter, at planterne er arvegods fra en af de ældre i familien, der har en enorm samling af fuchsia. Se, disse er faktisk slet ikke nogle af de rigtigt gamle. Disse er blot nogle af de yngste i samlingen.

Parret er tydeligvis super glade for de flotte planter med gamle krogede stammer, og ikke mindst for historien, som jeg aldrig nåede at få det hele af.

Jeg kan ikke undlade at bemærke, hvilken glæde det har givet dette par at få planter i arv. Også selvom det er en lidt besværlig type, der tilmed skal passes ekstra godt på, da fuchsia skal hentes ind hver vinter, så overlevelsen sikres. Et år blev de endda kørt helt ud til et familiemedlem på landet for overvintring - da der var bedre plads.

Måske har du også denne slags arvegods på terrassen om sommeren?
Hvis du har, så lad os høre om det. 



SARTE VÆKSTER: PÅ GENSYN

$
0
0
I HAVEN

Vinteren lader vente på sig. I hvert fald kulden og dermed også den første frostnat, de følgende storme, bladfald og potteflytninger. Mange af de frostfølsomme er måske allerede sikkert i hus, men nu er det allersidste chance for at få dem trygt ind. Lad os derfor sige ordentligt farvel og på gensyn. 

TEKST & FOTO:  MARIANNE



Vi er mange, der er kommet til at købe og holde af vækster, der hører til i den sarte ende af skalaen. Fuchsia, engletrompet, oliven, citrustræer, myrter, laurbær, petunia, asters, pelargonie, syrisk rose, frugtsalvierne, chili, citronverbena samt alle sommerløgene, som fx kalla, gladiolus og duftlilje. Der er faktisk mange - og mange flere. Og ikke alle havefolk har en opvarmet udestue eller drivhus til at overvintre i.





De fleste vækster kan klare sig helt ned til frysepunktet, hvis blot de langsomt tilvænnes - både fra og til, og sådan som vintrene her i Norden svinger, er det mere end svært, hvis man står og skal mingelere - dvs. bruge forhåndenværende søms princip og se om man kan klare sig igennem.

Det allerletteste vil være at sende hele molevitten på plantehotel, men det koster jo også. Så hellere se om det "ka´ la´ sig gi sig". Mange har gode erfaringer med at nedgrave de sarte vækster i jorden i et kolddrivhus. Det være sig enten et lille eller et større. Og når jeg siger lille, så dur også de små, der står op ad væggene, mistbænke og andre af samme slags. Det, at der er tag over, så frosten ikke direkte lægger sig på planten og at jorden ikke fryser til, det gør, at planten får bedre overlevelsesmuligheder.

Mange laver små isolerede ekstrarum i drivhuset med bobleplast eller fx flamingokasser - alt der kan isolere lidt. Camilla Plum lærte mig også for nogle år siden, at hun har gode erfaringer med at stille store bloklys i hvert hjørne af drivhuset ved frostvarsler. Det har jeg afprøvet og suppleret med, hvad jeg fandt af lanterner. Det har virket ok i de vintre, der ikke var helt så fimbul som de to forrige år og for tre vintre siden. Det er i øvrigt fantastisk at kigge ud på lysene i de lange, kolde vinteraftener, og det gør, at jeg kommer i haven tidligt og silde - eller omvendt, faktisk. For de skal jo både tændes og slukkes. Men turene gennem haven frem og tilbage har sin egen charme. I øvrigt er vi i redaktionen blevet gjort bekendt med en smart SMS-service, som hedder Frostalarm, som jeg hermed vil videregive til jer. Jeg har tilmeldt mig og er spændt på servicen.

Tilbage står udfordringen med at holde planterne fri for skimmel, mug, svamp og andre grimheder. Og her er det at vi gerne vil høre fra jer - havefolket. Hvad gør I? Kom glad med erfaringer og løsningsmodeller.



I mellemtiden vil vi herfra sige på gensyn til alle de skønne, sarte vækster og glæde os til et gensyn til foråret. Billederne her er taget på Sophienholm, som ligger lige ovre på den anden side af søen, som jeg bor tæt på i Bagsværd. Vi har været der før, og du kan genlæse artikler derfra ved at søge eller følge links nedenfor. På Sophienholm har de store drivhuse, hvori alle væksterne samt dahliaknoldene er sat til overvintring nu. Men jeg nåede lige at få foreviget dem, så vi kan have nogle af dem på nethinderne inden vinteren sætter ind for alvor.





LÆS OGSÅ: 

http://www.havefolket.com/2012/09/overvintring-af-frostflsomme-trer.htmlOVERVINTRING AF FROSTFØLSOMME TRÆER
Det er ved at være tid til at stille de sarte træer og buske ind. Men vent lige til sidste øjeblik.





http://www.havefolket.com/2014/10/overvintring-af-oliventrer.htmlOVERVINTRING AF OLIVENTRÆER INDE
HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Camilla om muligheden for overvintring af oliventræer indendøre.




http://www.havefolket.com/2012/09/hvilke-planter-er-frostflsomme.htmlHVILKE PLANTER ER FROSTFØLSOMME
Det kan godt være svært at have overblik over, hvilke planter, der skal ind inden vinteren viser tænder sådan for alvor. Her er en oversigt over de mest kendte, frostfølsomme træer, buske og planter.


CAMPANULA PUNCTATA 'RUBRA'

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

Ved en tilfældighed faldt jeg over denne staude forrige år. Jeg kendte den ikke i forvejen, og måske gør du heller ikke. Læs mere om klokkeblomsten.

TEKST & FOTO: LENE








På forårsplantemarkedet i Lyngby i maj 2012, faldt jeg over en undselig lille staude. Dvs. jeg faldt faktisk mest for det medfølgende billede, for selve stauden var ikke noget særligt at se på. Sælgeren roste den i høje toner - det skal man jo for at få solgt noget - men han havde altså ret. Det er virkelig en dejlig staude.

KLOKKEBLOMST
Campanula Punctata

Campanula Punctata bliver også kaldt for klokkeblomst, og det er jo et meget indlysende navn, da blomsterne er forholdsvis store, nedadhængende klokker. Klokkerne er 5-6 cm lange. Da jeg ikke fik hele navnet på stauden, har jeg googlet mig frem til at det må være den, der hedder 'Rubra' eller 'Rubriflora'.

Den trives i helt almindelig havejord i både sol og halvskygge. Min står i flimrende halvskygge hele formiddagen, og først lidt efter kl. 12.00 får den fuld sol i 3-4 timer. 

Den breder sig ret kraftigt ved rodskud, men det er nemt at grave de nye, små planter op, og plante dem andetsteds. Det er også dejligt at have nogle ekstra planter at forære væk af. Hvis du ikke vil have den til at brede sig, er den også velegnet til krukker. Så bliver den i hvert fald hvor den er!

Den yndige klokkeblomst har de skønneste pletter indvendigt. Den minder lidt om fingerbøl, digitalis. Så, hvis ikke man skal gå og vende blomsterne hele tiden, må man ned på knæ.


Klokkeblomst blomstrer i juni-juli, og kan blive op til 60-70 cm høj. Selvom både blade og blomster ser lidt sarte ud, er den bestemt robust, og selv en hård vinter rører den ikke.



FAKTA:

NAVNCampanula Punctata 'Rubra'
DANSK NAVN: Klokkeblomst
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØRHED: Ja, staude
JORDBUND: Almindelig havejord
VÆKST: Opret med hængende klokker. Vil godt støttes lidt.
STØRRELSE: 60-70 cm
BLOMSTRING: Juni-juli
ANVENDELSE: I staudebedet eller i krukker

PÅ VEJ TIL DIG MED POSTEN

$
0
0
MAGASINET

I skrivende stund er trykkeriet ved at lægge sidste hånd på julemagasinet. Vi har fået de første eksemplarer i hånden, og glæder os nu bare endnu mere til, at det inden længe lander i postkasser i hele Norden.

REDAKTIONEN








Tusind tak til dig, der har bestilt en udgave af det allerførste trykte HAVEFOLKET-magasin. Du vil finde det i din postkasse i løbet af den kommende uge. Vi kan se, at der er et par stykker, der har haft vanskeligt ved at nå at betale inden fristens udløb. men da vi så nødigt vil skuffe nogen, der har set frem til at modtage magasinet, har vi besluttet alligevel at sende et ud til alle, der har bestilt - også selvom du måske ikke lige nåede at få din betaling igennem før deadline.

Om vi er spændte på, hvad du siger til magasinet? Jo, det må vi indrømme, at vi er. Selv er vi ikke helt færdige med at bladre i det for sådan rigtigt at forstå, at vi endelig står med det første håndgribelige, trykte magasin.

Nyd din weekend.

Spændte glade hilsner fra
Lene, Lone, Karina og Marianne

HAVEGLÆDE OG UKUELIGHED HOS BIRTHE OG SVEND

$
0
0
TEMA: HAVEN I ÅRERNE

Min vej er ofte faldet forbi et nærliggende, smukt fjordområde med en skøn eng-natur, åbne vidder, højt til himlen og et fascinerende fugleliv. Et mageløst dejligt område og én af de prægtigste ruter her på øen Mors.

TEKST: JYTTE AGGERHOLM JUSTESEN, GÆSTEBLOGGER
FOTO: LENE





EN SPÆNDENDE FORHAVE

Som det passionerede havemenneske jeg er, har det dog som forbipasserende været noget helt andet, der har fanget mit øje og pirret min fantasi. Langs landevejen ligger et lille rødt murstenshus med en sjælden skøn og frodig forhave. En forhave fuld af blomster- og farveglæde. En forhave, der vækker opsigt og som får de forbipasserende til at sænke farten og i forundring næsten dreje nakken af led. 


Forhaven vibrerer af liv og livsglæde. Den er en diametral og meget befriende modsætning til nutidens såkaldte "nemme" forhaver, bestående af granitskærver og et par krukker beplantet med stedsegrønt. En forhave som denne er desværre et meget sjældent syn i vore dage. Skønhedsidealet er et andet. Tid er noget ingen har nok af. Og en så levende forhave kræver både tid, kærlighed og omsorg.

Hvem laver så fin en forhave? Hvem bor derinde bag blomsterhavet? Hvem er det, som værdsætter frodighed og blomster så højt? Hvem er det, som går helt sine egne veje? Min nysgerrighed var vakt. Heldigvis har jeg en veninde, som kender husets beboere og havens entusiastiske ejere. Jeg fik lov til at komme med hende på besøg. Hvor heldig har man lov at være?





ET HYGGELIGT BESØG

Besøget fandt sted på en rigtig varm sommerdag. Birthe og Svend, som de dejlige havemennesker, viste sig at hedde, kom gæstfrie, storsmilende og hjertevarme og tog imod.  Knapt var vi kommet indenfor havelågen,  før Birthe kom ud med en serveringsbakke i hænderne. Bakken var nænsomt pyntet med en lille dug og fyldt med grønne sodavand på flaske. Den slags sodavand, som man var heldig at få serveret om søndagen, da man var barn nede i tresserne. Jeg følte en nostalgisk varme indeni. Det var som at havne i en tidslomme og pludselig være tilbage på besøg i sine bedsteforældres have. Vi blev venligt bedt til "havebords", og den grønne sodavand smagte herligt af svundne tider -  og var dejligt kølende og svalende i den bagende sommersol.






Havemennesker falder altid hurtigt i snak. Geografi, social status, alder og alt muligt andet, som muligvis skaber kløfter i andre sociale sammenhænge, har ingen betydning, når sproget er en blanding af morsingbosk og plantelatin, og emnet er haveglæde. Snart begyndte Birthe og Svend at fortælle. Og jeg lyttede intenst - labbede hvert et ord i mig. Jeg elsker at høre mennesker fortælle om deres liv. Især hvis de har et langt liv bag sig.





ALDER ER KUN ET TAL

Birthe er 77 og Svend er 82. Tidligere havde de landbrug, men et skrantende helbred tvang for mange år siden Svend til at stoppe. Glæden ved at opdyrke jorden og få ting til at spire og gro, kunne ingen diagnoser dog tage fra ham. Igennem 26 år har de skabt en skøn og fredfyldt oase. At havearbejdet har haft en gavnlig indvirkning på Svends helbred, ses tydeligt. Han er meget let til bens og havearbejdet foregår i et tempo, hvor selv en 20-årig ville have svært ved at følge med. Svend har temperament, og hvis en plante ikke arter sig, truer han den med kompostbunken eller det der er værre. "Sådan noget skravl er ikke værd  at samle på. Lad os få nogle planter, der kan lide at være hos os", lyder det fra ham.


Birthes krop er slidt, og hun har fået udskiftet adskillige "reservedele" i knæ og hofter. Smerter er en fast følgesvend i hverdagen. "I stedet for at beklage sig, er det meget bedre at gå ud i haven og rode i jorden", siger Birthe, med sit beskedne, stille og dejlige smil om munden.  I haven glemmes mange smerter og mange bekymringer. Birthe elsker sin have og det ses og mærkes alle vegne. Nænsomheden taler sit tydelige sprog. Birthe har udviklet en næsten akrobatisk arbejsteknik og fundet nogle alternative arbejdsstillinger, så hun trods dårligt bentøj, stadig kan komme ud og arbejde i sit elskede, smertelindrende og selvforglemmende grønne univers.







Det er en stor glæde at mærke parrets dybe samhørighed med hinanden, haven og deres store familie. De har så meget og så mange at leve for. Når man når op i Birthe og Svends alder, bliver nogle så pessimistiske at de end ikke tør købe grønne bananer. Måske lever man ikke til de modnes!  Men sådan et sortsyn lider det optimistiske og ukuelige par heldigvis slet ikke af. Tværtimod. 


























Birthe og Svend har stadig masser af  visioner og planer for fremtiden. Bl.a drømmer de om at få lavet en ny terrasse med en storslået udsigt, så de kan se helt hjem til deres fødeegn. Birthe er begyndt at lave stillebens. Der sås, plantes, prikles og læses avis i drivhuset, som bugner af store saftige tomater og druer. Der besøges haver rundt omkring i hele landet. Ny inspiration er altid godt. Horisonter udvides og nye planter, havevenner og ideer kommer til. Haveblogs har også fanget parrets interesse, så hvis I lige skriver et  bette "Hej" til dem i kommentatorboksen, vil det helt sikkert blive meget meget værdsat.




BÆREDYGTIGHED

Haver bør ikke altid sættes i "stilbås". Heller ikke denne. Birthe og Svends have er helt sin egen. Dog kommer man ikke udenom, at der i deres have findes en del elementer fra cottagehavestilen. Ikke alene er haven fyldt med stauder, et- og toårige, knolde og roser, men her findes også et par æbletræer som forsyner parrets fryser  med æbler til hele vintersæsonen. Svend forkæles med Birthes gode æblegrød og parrets mange gæster nyder godt af Birthes lækre æblekage. Høns  og duer er der også blevet plads til i haven.







Birthe og Svend er, uden at vide det, et meget moderne par. De lever et bæredygtigt liv. Ikke for at være trendy eller politisk korrekte. De bruger blot deres sunde fornuft og lever som de altid har gjort. De er ikke gået på kompromis med deres værdier, og synes egentlig blot, at spild er direkte dumt og respektløst.  Hønseholdet er bestemt ikke bare til pynt, hvor maleriske de hyggelige høns end er. "Nej nej, hønsene er skam tarteletfyld", forklarer Svend mig. "En duesteg er heller ikke det værste, og så bliver der sådan en god sovs", supplerer Birthe. Birthe viser mig en kalender, som er tæt dekoreret med små dannebrogsflag. 



Hvert eneste dannebrogsflag markerer omsorgsfuldt og kærligt et elsket familiemedlems fødselsdag. Hvert eneste familiemedlems fødselsdag bliver husket med et kort og en gave. Jeg er ved at trimle ned af havestolen, da parret fortæller mig, at de er 93 mennesker, når de nærmeste er samlet til fest. Blandt de "nærmeste" tæller børn, svigerbørn, børnebørn med kærester/ægtefæller og oldebørn. Det ældste oldebarn er snart 20, så chancen for at opnå status af tipoldeforældre er bestemt tilstede. Skal Birthe og Svend holde gilde for familien, foregår det i deres hjemmegjorte gildesal, og maden laver de naturligvis selv.


"Der skal meget tarteletfyld til til 93 mennesker", siger Svend med et glimt i øjet og skæver hen til huggeblokken, hvor tarteletfyldet ofte må lade livet til en glædelig familiebegivenhed. Men det er et godt liv, fjerkræet lader.



TAK…..



…. fordi I har lukket os ind i jeres berigende og livsbekræftende univers, Birthe og Svend. Hvor er det skønt, at der findes mennesker som jer. Jeg vil også meget gerne have lov til at sige en stor tak fordi jeg måtte skrive denne lille artikel om jer og jeres livsværk.



Mange grønne hilsner fra haven i bakkerne

TANTE GRØN

MORMORS MAD

$
0
0
BØGER 

Når jeg fortæller min mormor, at alle de planter, hun havde i sin have, nu er blevet hypet og moderne, så ryster hun på hovedet og siger: "Arrr, nu ar du widst fjale". 
Når jeg fortæller, at hendes kogekunst nu også er en ting, vi "unge mennesker" har taget til os griner hun og siger: "Amen sårn ært med guer maj Karina".

TEKST: KARINA
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET




Og ved Gud, hvor har hun ret. Sådan er det nemlig med god mad. Mad som er frembragt i kærlighed, fra hjertet og fra bunden, er for mig fin spise - også selvom det blot er en frikadelle eller en god omgang biksemad. I bogen Mormors Mad er der også tale om god mad. Maden, som vi alle kender, men som gennem et par årtier er blevet overhalet af det thailandske, det japanske, det indiske, det marrokanske - you name it-køkken. Sådan er det heldigvis ikke mere. Mormors gryder har fået sit comeback, og for opstandelsen skyldes en del af æren blandt andet Camilla Plum, som også står bag bogen her. Bogen Mormors Mad er tidligere udgivet under titlen Umoderne Mad - fortsat med de allerbedste retter, man kan tænke sig. Retterne er traditionelle, i ordets bedste forstand, og opskrifterne i udgaver, som vi kan forholde os til i dag. Men mad indsmurt i margarine skal du altså ikke være bange for at glide i. Margarinen er nemlig blevet skiftet ud med smør eller madolie, og så sniger der sig da også lidt nutidige ting ind, så som kokosmælk, tamari og rød peberpasta. Mormormaden har altså fået et let og moderne løft, og der er nok af retter at gå i krig med.

Af opskrifter støder vi både på den gode, gammeldags kyllingesteg, på den stegte rødspætte og på de benløse fugle. Wienerschnitzlen med dreng (dreng: ansjos, kapers og peberrod), kommer vi heller ikke udenom, og for de der tør gå linen ud, er der også blodpølse på menuen.

Tv: Kyllingesteg med skilt sauce / Mf: Stegt rødspætte / Th: Agurkesalat med dild
























Født ind i en bundtraditionel familie er jeg bekendt med mange af opskrifterne, men der er da også et par stykker, jeg aldrig har haft tænderne i. Lammenyre med sennepsauce har jeg aldrig smagt, og heller ikke tunge i Maderia og oliven. Jeg vil tro, at der for selv de mest garvede kendere udi traditionel mad, er nyt at opdage. Nogle af metoderne, er i hvert fald nye for mig, og ligeså er konstellationen af ingredienser. For at vende tilbage til de benløse fugle, har de fx fået selskab af hyldeblomst, og blodpølsen af ahornsirup fremfor sukker.

Tv: Benløse fugle med hyldeblomst / Mf: Blodpølse med æblekompot / Th: Wienerschnitzel
























Omkring 250 opskrifter er der i bogen, så vi kommer godt rundt. Teksterne er lige på og uden dikkedarer - ja, som man måske også forventer det af fru Plum, der er kendt for at være godt skåret for tungebåndet. De smukke fotos er af Anne-Li Engström, og derudover er bogen også illustreret med de skønneste annoncer og udklip fra damemagasiner fra dengang, man satte en ære i at være husmor. 


TITEL: MORMORS MAD
FORFATTER: Camilla Plum 
FOTOS: Anne-Li Engström  
UDGIVELSE: 2008
SIDER: 295
SPROG: Dansk 
FORLAG: Politikens Forlag











STIKLINGER AF TRÆER OG BUSKE

$
0
0
HAVEBREVKASSEN

Kristian har skrevet til brevkassen for at få råd omkring stiklingeformering af træer og buske.

SVAR & FOTO: MARIANNE







Kristian spørger: 


Kan man tage stiklinger om foråret eller skal det gøres om efteråret? Jeg skal bruge nogle buske og træer. Kan I mon anbefale nogle?

Og kan grønne ting få kræft?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Kære Kristian,

Til det sidste først; kan "grønne ting" få kræft"? Med grønne ting gætter jeg på, at du mener vækster, altså levende planter og træer. Og ja, det kan de godt få. Det sker, hvis de bliver beskåret på et forkert tidspunkt eller bliver inficeret med svampesporer fx fra en beskæresaks, som har været i kontakt med sådanne. Her drejer det sig om at skære det syge ved bort og så pleje træet med ekstra omhu. 

Og så til det første - det om at tage stiklinger: Det er et lidt større emne, du spørger til her. Jeg får faktisk lyst til at lave nogle flere artikler om det at tage stikllinger. Indtil videre kan du læse dette, og ellers kan du gå efter følgende retningslinjer.

Urteagtige stiklinger tages bedst i sommerhalvåret, træagtige bedst i vinterhalvåret. Sørg for at rive stiklingen af oppefra og ned, så du får en "hæl" med. Helst fra hovedstammen, men afklip fra grene kan også slå rod, særligt, hvis du sørger for at nodierne (der hvor sidegrene har vokset) sættes under jorden. Tryk jorden hårdt til, så der er kontakt til væksten. Hvilke du skal vælge, vil jeg lade dig selv om. Du kan i princippet gøre det med alle træer, så bare du indstiller dig på at prøve dig frem og at der altid vil være nogle, der går til og er til at smide ud. Tag derfor altid tre-fem stiklinger af samme plante og sørg for at mærke dem med et navneskilt, så du husker, hvad det er, du har stukket.

Held og lykke med det, og hold endelig øje med kommende artikler om emnet. 

Grønne hilsner fra
Marianne
REDAKTIONEN


Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.

EFEU ÅRET RUNDT

$
0
0
PLANTER

Jeg har ikke så meget stedsegrønt i min have, udover de lave buksbom- og takshække. Ja, og så lige bortset fra den store, brede takshæk i indkørslen! Derfor er jeg meget glad for efeu i min have, både sommer og vinter.

TEKST & FOTO: LENE






I midten af maj måned 2013 viste jeg her på HAVEFOLKET, hvordan jeg flettede en kugle af pileflet i en krukke og plantede efeu deri. Her, godt halvandet år efter, får jeg lyst til at vise, hvordan den ser ud nu.

Der er virkelig sket noget på forholdsvis kort tid. Krukken har stået udenfor i sne og frost uden nogen beskyttelse, men det har ikke forhindret den i at gro som besat. Efterhånden som efeuen gror, snor jeg de lange ranker rundt om pilestativet, og den er nu meget tæt. Det kan være det ender med at den skal formklippes ligesom buksbom,

I det hele taget er jeg meget glad for efeu. Jeg har netop for et par måneder siden fjernet to roser fra en portal ind til haven. De havde det ikke så godt på den plads, og vi rev tråde ud af vores tøj, når vi gik igennem - nok fordi portalen er lidt for smal. Der er nu plantet efeu i hver side, og jeg glæder mig til, de dækker det hele og mødes på midten højt over vores hoveder.

Da vi flyttede ind i huset for over 25 år siden, var der ind til en af vores naboer et meget grimt flethegn, og noget af det første vi gjorde var at plante efeu med en meters afstand opad hegnet. Det tog lidt tid før der rigtig kom groning i efeuen, men allerede efter 5-6 år begyndte det at ligne noget. Og nu er det helt vildt, som den gror. Efeuen har nu også nået en alder, hvor bladene ændrer form, og der kommer de skønneste "blomster".


For at efeuen ikke skal overtage det hele, klipper vi den én gang om året med hækkesaksen. Grenene er efterhånden som små træstammer, og inde i "hækken" gemmer der sig forskellige ting, som er helt overgroet, bl.a. en hylde og en fuglekasse, ligesom det er en godt sted for fuglene at bygge rede.


Læs også:

FLET EN KUGLE AF PIL TIL DIN EFEU
Flet en efeukugle af pil. Den er smuk, både mens den gror til og når den er blevet rund, grøn og flot. Vi viser her hvordan du fletter.




HEDERA HELIX
Eppik, ræveløv, reve, vintergrøn, rendeløv, eviggrøn, borgranke, kravl-op, omløber, rendekælling og immergrøn. Kært barn har mange navne, men på dansk kender vi planten under navnet vedbend, eller det tyske navn efeu.


HAVESELSKABETS HAVE
Selvom "Haveselskabets have" på Frederiksberg næsten har 200 år på bagen emmer haven stadig både af ungdom og vitalitet. Det skyldes blandt andet alle de stedsegrønne elementer, som kan opleves overalt i det gamle anlæg.

EFTERÅR I GARTNERIET BERNSTORFF

$
0
0
HAVEREPORTAGE 

Da jeg var på besøg i Den Gamle By i Aarhus, omtalte de gartneriet Bernstorff ved Bernstorff Slot i Charlottenlund på Sjælland. Da det ikke ligger ret langt fra min bopæl, satte jeg mig selv i stævne der en efterårsdag. Håber du er enig: Det her er en have, vi vender tilbage til. 

TEKST & FOTO: MARIANNE





Man kører og man kører. Hen til Femvejen og videre ud af en allé, som forekommer en uendelig. Så drejer man og vupti! I et villakvarter i Charlottenlund ligger der en skov, en park, et slot og et gartneri. Det er gartneriet, vi besøger i dag.

Det er lukketid for sommeren, men det er så rart at have noget at gå og glæde sig til hen over den mørke vinter. For vi har tænkt os at komme tilbage til foråret. Men lad os nu tage dig med en tur i en efterårshave og på besøg i et meget smukt, men halvtomt gartneri.
 




Jeg kan ikke stå for gamle gartnerier. Faktisk, netop nu, hvor vi har om emnet "Haven ruller i årerne", kommer jeg i tanker om, at når jeg som lille fik læst højt af Mrs. Potters "Peter Kanin", var jeg ekstra opmærksom på den historie, hvor Peter Kanin føjter rundt i gartnerens bede. Han var en sur starut, ham gartneren, og han kunne slet ikke forstå, at små kaniner godt kan lide salat og gulerødder. Det kunne lille jeg. Hvad jeg også godt kunne lide, var alle urtepotterne, billederne af planter set fra frøperspektiv (eller kaninperspektiv) og så alt det frodige. Det kølige, den flittige og fortættede atmosfære i gartneriet, jorden, riverne, spandene. Det hele.



På trods af at disse drivhuse er renskurede og ikke ret fyldte med potter og planter, hersker der alligevel en storhed og en fortættethed, som jeg straks kan lide. Der er ikke ret mange gartnere at se, men jeg ved at de er der, for der står biler med en mærkat fra Slots- og ejendomsstyrelsen oppe i gartnergården. Derfor sætter mig for at vende tilbage til åstedet igen til foråret, så jeg kan snakke med dem om plejen af buske, træer og haveanlæg.




Dette bliver derfor et stille, ensomt besøg, hvor jeg kunne gå rundt i ro og mag og tage det hele ind. Lige noget for mig.

Drivhuset langs muren er magen til det, som Den Gamle By i Aarhus har fået stillet til rådighed af gartneriet her i Bernstorffs Slotspark. Det skal vi se nærmere på i en artikelserie her i HAVEFOLKET ved en anden lejlighed, men er her blot sjovt at se på sin oprindelige plads. At drivhuse er sat op ad en stenmur er jo så genialt som noget. Stenene opbevarer varmen fra solen, og forlænger dermed - også ved hjælp af alle glassene - varmen længe. I dette lange drivhus vokser der, så vidt jeg kan se, både druer og mandler, abrikoser og vist nok også andre vækster. Det vil komme til at se formidabelt ud til foråret.


Langs muren er opstillet hortensier i store potter, og jeg forstår til fulde, hvorfor de endnu ikke er sat ind. Heller ikke myrterne er sat ind endnu, men det er skærmliljerne og fuchsierne.











Bag drivhusene er tilplantet en æblelund med espalierede æbletræer i alverdens faconer. Et af dem er ved at danne en pyramide, andre er i harlekintern. Nogle danner deciderede hække og flere af dem vokser op ad mure. Der er også meget, meget gamle æbletræer, og der er oversigtskort over det hele. Det er vel egentlig det, man kalder et pomet?


Selve gartneriet er afskærmet fra resten af parken med bøgehække og mure. Men som nærmeste nabo ligger den yndigste tehave. Det er Dronning Louises tehus, der fungerer som cafe/selskabslokaler i sommerhalvåret. Op ad huset findes en helt vidunderlig, lille rosenhave, med opstammede rosentræer, alle historiske og samme sorter roser, som blev nydt den gang det var Dronning Louise og hendes hofdamer, der drak eftermiddagsteen der. Den rosenhave skal du glæde dig til.

Inden jeg vender snuden hjemad kommer jeg forbi et par bistader. Fra en veninde, der har bier ved jeg, at de burde været gået til vinterro nu. Men der er stadig masser af liv i disse.


Jeg dvæler også ved de smukke piedestaler fra storhedstiden og alt det forvitrede, som vidner om tidens tærende tand. Den charme, som en sandstensfigur, der bærer ægte forvitring og patina, er ikke til at sammenligne med noget som helst. Den gør mig blød om hjertet, og min vejrtrækning lander et sted nede i bunden af maven og falder helt til ro. Jeg opdager, at de bænke ikke er stillet op fordi det ser smukt ud, hvor de står, men fordi det giver et helt exceptionelt view at betragte haven derfra.


Det er egentlig morsomt at sådan et halvtomt gartneri langt hen på efteråret kan bringe så megen glæde og ro i sindet. Måske er det fordi gartnerier i sig selv er symbolet på driftighed, flid og travlhed. På at der altid er masser at lave, og at det man laver er snavset og fuld af jord og fnuller og andet. Her derimod, hersker ro og orden. Her er der rent og velplejet. Og det aller, allerbedste af det hele: Det bliver brugt. Det står ikke bare tomt tilbage og minder om en svunden tid, men anvendes til det, der er meningen med det hele.


Jeg har ladet mig fortælle, at flere går rundt med projektforslag til, hvad gartneriet i Bernstorffs Slotspark kan bruges til, så det bliver spændende at følge med i, i den kommende tid. Under alle omstændigheder vil vi vende tilbage igen til foråret.



HER ER VI: 
Bernstorff Slot
Jægersborg Allé 93
2820 Gentofte


Læs også: 

http://www.havefolket.com/2012/10/nyd-efteraret-i-den-gamle-by.htmlNYD EFTERÅRET I DEN GAMLE BY
Selvom efteråret byder på regn og kulde, er det absolut ikke for sent at tage en tur til Den Gamle By i Aarhus. For de haveinteresserede er her faktisk en skøn, lille køkkenhave med masser af stemning.



gårdhaveROSENFLOR I RIBES GÅRDHAVER
Har du prøvet at gå en tur i Ribes gader og så kigge langt efter roserne inde i gårdene? Det har jeg. Danmarks ældste by har de mest bedårende haver! Følg den "røde paraply" for nu afgår der en guidet tur til én af Ribes skønneste rosenhaver. 


http://www.havefolket.com/2013/08/skulpturhaven-ved-moma.htmlSKULPTURHAVEN VED MOMA
The Abby Aldrich Rockefeller Sculpture Garden i NYC har været igennem flere forandringer over tiden, men fremstår i dag som en inspirerende skulpturhave, og er ét ud af mange rum i det verdenskendte museum MoMA.




GENBRUG & GAVEREGN

$
0
0
OPTAKT TIL JUL

Forkæl din kæreste haveven eller -veninde med en pakkekalender fyldt med havegaver! Vi har samlet vores bud med kulørte pakker, snøret med jute og hængt op på et gammel broderi af den jagtede bjørneklo. 

TEKST & FOTO: LONE




Smuk, det er den altså: Den grafiske bjørneklo. Og, mon ikke vi er nogle stykker, der er vokset op i 70'erne med dette motiv hængende i stuen. Dengang var brodering noget, man kastede sig over i de kolde vinterdage, hvis man altså havde evnen. Vi har fundet den gamle sag frem igen og brugt den som landskab for året havepakkekalender. 

Broderet bjørnekloGaverne er pakket ind i de lækre gavepapirer fra House Doctor i sarte nuancer af rosa, turkis og grangrøn. Alle er de snøret med en tyk, sort jute.

Pakkekalender af gammelt broderi


Numrene er skrevet på klip af HAVEFOLKET postkort. Alle postkort kan naturligvis bruges. Vi har brugt, hvad vi havde ved hånden, og så er de jo med de haverelaterede overskrifter helt passende til dette lille botaniske gaveunivers.

Pakkekalender af gammelt broderiJulen er inviteret ind med en lille kvist af gran ved hver eneste pakke. Duften alene fortæller at julen er nær.

Pakkekalender af gammelt broderi

Og så pynter den der på væggen. Som måneden går, tages pakkerne ned én for én, og langsomt kommer den gamle bjørneklo igen til syne. Den minder om livets tidlige år og tidligere tiders jul. Og ikke mindst, om den sommer, man som haveelsker altid i det stille glæder sig lidt til - med bølgende kornmarker og vilde planter i grøftekanten.

HAR DU GRØN INTELLIGENS?

$
0
0
HAVETANKER

Howard Gardner er den amerikanske psykolog, der for nogle år siden begyndte at tale om de mange intelligenser. Og én af disse intelligenser drejer sig om grøn intelligens. Vi dykker lidt ned i, hvad det er for en størrelse. Er det noget, havefolk har?

TEKST & FOTO: MARIANNE





Det her er ikke en lærebog om, hvad grøn (eller naturalistisk) intelligens er. Det er heller ikke et forsøg på at skille fårene fra bukkene og finde ud af, hvem, der gør hvad rigtigt og forkert. Nærmest tværtimod, faktisk, for det, den ene ikke kan finde ud af, kan den anden og omvendt, bare med noget andet. Der er jo brug for os alle. Så det, vi vil kigge lidt nærmere på her, er hvad begrebet grøn intelligens betyder, og hvad den gør godt for. Vi er alle intelligente, så måske virker det underligt at tale om en særlig form for intelligens. Intelligens forskes der ret meget i, og de fleste forskningsprojekter er enige om, at det hele kommer an på, hvilken kontekst, det enkelte menneske befinder sig i. Det nytter jo ikke noget at være i "spitzenklasse" til astrofysik, hvis man er faldet i vandet og ikke kan komme i land. Derfor er det vigtigt, at vi evner lidt af det hele, hvilket langt de fleste også gør i varierende grad. Vi kan altså lidt af hvert, men er oftest bedre til noget frem for andet.



Traditionelt er vi vant til at tænke på intelligens som logik eller fx talforståelse og korrekt brug af ord. Det er det, vi betragter som intelligent viden. Men det, at kunne leve et godt liv, indebærer ikke blot at man er dygtig til fag i skolen, det handler også om, at man kan "navigere" rundt i verden og klare sig godt. Derfor satte den amerikanske professor og psykolog Howard Gardner sig for at undersøge, hvilke intelligenser, der er nødvendige for det moderne menneske. På den måde kom han frem til, at vi har ni intelligenser, hvoraf den ene er "den grønne". Og inden du læser videre, vil jeg lige understrege, at han ikke er en person, hvis navn, jeg har fundet på til lejligheden. Det hedder han.

Gennem mange års forskning har han arbejdet med tanken om, at vi har flere end blot den sproglige og den logiske intelligens, som vi normalt bedømmes på i skolen. Faktisk mener han, at vi har hele 9 forskellige intelligenser, og den såkaldt "grønne", dvs. den naturalistiske er den, han opdagede til sidst sammen med den spirituelle, som også er ret underkendt, men særdeles væsentlig. Den grønne intelligens betragter han desuden som den, menneskeheden har tilegnet sig først i evolutionen.

Hvis du nu stadig sidder og synes, at det virker helt hen i vejret at tale om så mange forskellige intelligenser (som vi altså kan have i højere eller mindre grad), så kan du tænke på dem som kompetencer eller evner. Nogle, vi alle har, udvikler og fremelsker. Eller måske har liggende "sovende" i os, og som vågner lige pludselig under de rette forhold. Især, når der er brug for dem.

ALT DET LEVENDE
Udover at være klog på rum og tid, på sig selv eller på samvær med andre samt nogle flere "intelligenser", kan vi som sagt være naturalistisk kloge - dvs. at man forstår sig på natur - alt levende, dyr og planter. Men er det så det samme som at have grønne fingrer? Ja, til dels, men det er meget mere end det.

Mon ikke du har oplevet dette her: Du kommer hjem fra ferie, og allerede inden du får halet kufferten ud af bagagerummet, kan du med det samme se, at din have-vandingshjælp ikke har passet sin tjans. Det er som om du på det nærmeste kan høre planterne skrige af vandmangel. Ud fra det, du ser - og måske også mærker? - at bladene hænger, planten har mistet sin glans og den tørster. Det kan også være, at du bliver i direkte dårligt humør, hvis du ser planter, der mistrives. Måske har du lært at se på planten, hvis den mangler kali eller hvis den er under angreb af mider og andet skab. Eller at potten er ved at være for lille og det er på tide at potte om. Hvis du har det sådan, eller på en måde, der kan sammenlignes, er det fordi du har en veludviklet grøn intelligens.

Grøn intelligens er også at kunne skelne fuglenes sang eller at lægge mærke til dyrenes spor i sneen.  At kunne se på himlen, at det trækker sammen til regn eller fornemme i luftens elektricitet, at der er sne på vej. Og alt det, vi kan, når vi sammensætter et bed, når vi er gode til at sætte væksters farver, strukturer og former sammen, så de danner et smukt og interessant hele. Eller kan plante grøntsager sammen, så de gensidigt fremmer hinandens vækst og samtidig afskrækker og forvirrer utøj. Alle sådanne ting. Egentlig er det jo helt og aldeles umuligt at opliste det hele, så meget er der at være "grøn-klog" på, men det er måske sjovt at øge fokus på og være sig bevidst om det.

ET REDSKAB
Og hvordan er intelligensen så opstået? Hmmm! Menneskeheden har jo skullet overleve op gennem millioner af år, og hvis ikke det havde evnen til at skelne mellem hvilke bær, der er giftige og hvilke, der ikke er, så var vi vist ikke nået til det 21. århundrede. Så hvis vi blot skærper sanserne og lægger mærke til selv helt små forandringer, er der en chance for, at vi kan bevare og videreudvikle på vores "grønne" intelligens. Eller give noget af den videre til dem, der viser interesse for den. Børn, veninder, svigerbørn, kunder, havevenner, læsere, ægtefolk.

Jeg er med på, at det måske for nogle lyder lidt hippieagtigt, men min påstand er, at vi havefolk inderst inde godt ved, at det er en ekspertise, som vi har udviklet hen over års samvær med alt det levende ude i haverne. Jeg tror egentlig ikke der er så mange, der tænker over det i det daglige, det er der bare. Vi kan vælge at betragte det som et ekstra redskab ved siden af riven, spaden og greben.

Og nu vil jeg bede dig om din assistance: Genkender du beskrivelsen af grøn intelligens? Eller er den helt anderledes for dig? Har du en, hvordan er den? Fortæl os om det. Det vil komme os alle til gode. 



HAVEFRYD I YDERTIMERNE

$
0
0
Haveglæde om efteråretTEMA: HAVEN I ÅRERNE

Aftenen lugter af jord. På græsset står der en fyldt trillebør, og redskaber ligger ovenpå haveaffaldet. Trætheden kan mærkes i hele kroppen, og foran mig ses friske staudebede med mørk muldjord, hvor stauderne netop er placeret, og den sidste vanding er i gang. Det er havefryd, så det basker.

TEKST & FOTO: LONE



Havepassionen har snappet mig i haserne, siden jeg var helt lille. Der blev klappet kager i sandkassen. Blomsterhoveder og græsstrå blev inddraget som dekoration. Allerbedst var det, hvis jeg kunne få lov til at "købe" en gren buksbom i vejens "købmandsbutik" (Ekspedienten var min nabo, som var et par år ældre end mig, og hendes mor havde en stor buksbom i haven). Buksbom fandtes nemlig ikke i vores egen have, men naboen havde rigeligt. Og når vi legede købmand, var varen i højeste kurs. Bladene var store, mørkegrønne og blanke. De kunne holde i sandkagerne i dagevis, når de stod på sandkassens bænk med klap. Pyt med at morgenfruen visnede hurtigt - buksbom holdt stand.

Haveglæde om efteråretMåske er det disse tidlige minder fra haven, der gør, at arbejdet med staudebedene er en sand indsprøjtning af haveglæde i min havesjæl. At få ryddet op og kultiveret jorden, så den overalt er mørk og lækker uden ukrudt - og at få plantet om, så planterne får nye pladser. Som jeg havde tænkt mig det. Det er næring til vinterens havedrømme.

Men det er ikke kun synet, der gør glad. Det er også duftene. Duftene er den humusrige jord, forstærket af den netop overståede vanding, så planterne kan falde godt til på deres nye placering. Duggen er faldet, og med det samme falder der også en særlig ro over hele haven.

Haveglæde om efteråretTrillebøren med den sidste omgang afklip og ukrudt køres til kompostbunke eller ved overflod til trailer - destinationen er genbrugsstationen. Men det bliver i morgen, for den er for længst lukket.

Har dagen været tør, smider jeg gerne et par stykker brænde på bålet og tænder op. For hyggens skyld. Måske kommer der et familiemedlem ud og vil være med - man ved jo aldrig.

Haveglæde om efteråretEnkelte staudetoppe ryger med på bålet. Det lugter bare så godt. Kroppen er træt efter en hel dag i haven. Et helt bed har været endevendt - alt er flyttet rundt. Snerler har været jagtet, padderok ligeså.

Mens det sidste ryddes op, går jeg rundt og nyder synet. Jeg ser nok egentlig slet ikke det, der er der i bedene lige nu - men det der vil komme. Drømmene om de bugnende staudebede. For mit indre blik er prydgræsset højt og fyldt med piberensere, der smukt falder udover græsplænen. Måske næste år det er virkelighed. Tanken er motiverende og giver energi - energi til næste weekend at tage fat på nye drømme.

Haveglæde om efteråretEfteråret er årsafslutning for alt det i haven, der vokser, gror og blomstrer - men det er bestemt også drømmenes årstid. Drømme og havefryd lige til det sidste.

JAMIES FAVORITTER

$
0
0
OPSKRIFTER

Jamie Oliver har samlet alle sine favoritter i en ny kogebog. Måske har du set hans udsendelser om "Comfort food". Uanset, så er bogen et fund for dit køkken - et skatkammer af lækre opskrifter, der er lige til at blive sulten af.

TEKST: LONE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET



Vi bringer dig her bare én af de fantastiske Jamie Oliver opskrifter fra bogen om verdens favoritter - Den klassiske "Bouillabaisse:

"MIN BOUILLABAISSE"
Det er i sandhed et stykke kærlighedsarbejde, men også helt legendarisk – og det er det, hele denne bog drejer sig om. Retten er ikke kompleks men har højdepunkter og tilbehør, der gør den til en ren fest – den er forret og hovedret i ét. Som du ser, pocherer vi hele fisk, som man kan lægge i suppen eller servere ved siden af på en tallerken og spise med tilbehør. Det er i denne rets ånd at bruge en hvilken som helst kvalitetsfisk, så uanset, hvor man befinder sig, er det bare at udskifte en fisk med en anden. Mit råd er bare at undgå meget fede fisk som sardin, makrel og laks, da smagen kan blive for intens.

10 PERSONER

Varighed: 4 timer (over 2 dage)


Jamie Olivers Favoritter
DAG 1

1 levende hummer på 1½ kg

(eller 2 mindre)

10 store rå tigerrejer med skal

1 stor istandgjort krabbe

5 friske laurbærblade

1 stor tsk cayennepeber

olivenolie

1½ kg store, modne tomater på

stilk


DAG 2

2 løg

2 gulerødder

5 fed hvidløg

2 fennikler

1 kg små nye kartofler

1 fransk baguette

1 x mayonnaise på fire måder

(s. 258)

1 frisk rød chili

6 stilke frisk dild

3 usprøjtede citroner

1½ dl god fransk rosé

4 hele rensede fisk fx multe,

brasen, havaborre, knurhane,

uden skæl og gæller

500 g hjertemuslinger

eller blåmuslinger


DAG 1 – FISKEBASE

  • Læg den levende hummer i dybfryseren i 30 min., så den bliver mere medgørlig. 
  • Varm ovnen op til 200°. 
  • Pil hoved og skal af rejerne, kør en kniv ned langs ryggen på dem og fjern blodårerne. Kom rejerne i køleskabet. Læg skallerne i en bradepande. 
  • Fyld din største gryde med vand, kom salt i og bring det i kog. Plump hummeren hurtigt ned i vandet med hovedet først. Læg låg på og lad den koge i 8 min. (eller lidt mindre, hvis du bruger 2 små). 
  • Tag den op og læg den til afkøling. 
  • Knæk hummerhalen fra kroppen og pres den, til du hører et knæk, træk den så åben, så kødet kommer til syne. Pil kødet ud og hak det groft. Træk kløerne af og brug en kagerulle til at knuse skallen.
  • Tag al hummerkødet ud og læg det i en anden skål, fjern omhyggeligt alle stumper af ben og skal (se jamieoliver.com/how-to), læg det hvide krabbekød med i skålen, dæk til og stil det i køleskabet. 
  • Læg det brune krabbekød ned i bradepanden (kasser skjoldet) med hummerskjoldet, laurbærblade og cayennepeber. 
  • Stænk med olie, rør rundt og sæt det i ovnen i 30 min. for at frigøre al smagen. 
  • Kom så tomaterne ved med stilk og giv det yderligere 30 min. 
  • Kom skaller og det gode fra bunden af bradepanden i en foodprocessor i mindre portioner ad gangen. 
  • Sæt låget på, hold et viskestykke over og kør (ret støjende, men nødvendigt!) 
  • Kom det hele i en stor gryde, dæk med 4 l vand og lad det simre i 1 time med låget på klem.
  • Passer gennem en grov sigte over i en stor skål og stil det i køleskab.
DAG 2 – SUPPE

  • Pil løg og hvidløg, skræl gulerødder og snit det hele fint med fenniklerne (gem toppene, hvis der er nogen) og kom det i din største gryde ved jævn varme og med et godt skvæt olie. 
  • Lad det simre i 30 min. under jævnlig omrøring, mens du koger de nye kartofler og hælder vandet fra. 
  • Varm ovnen op til 180°. 
  • Skær baguetten i tynde skiver, dryp dem med en smule olie og rist dem i ovnen, til de er sprøde. 
  • Varm serveringsskålene, mens ovnen køler ned, og du laver nogle gode mayonnaiser (hjemmelavet mayonnaise rørt med henholdsvis safran, med harrissapasta, med hvidløg, salt & revet citronskal og ikke mindst en mayonnaise med basilikum & salt, red.)
  • Snit til slut chili og dild og bland det i krabbe- og hummerkødet sammen med revet skal af 3 citroner og saft af 1 citron. 
  • Hæld vinen i gryden med grøntsager og lad den koge helt ind. 
  • Tilsæt fiskebasen, lad det simre og kom de hele fisk i, men sørg for, at de er helt dækket (fyld eventuelt op med vand). 
  • Lad det simre i 15 min. og skum jævnligt om nødvendigt. 
  • Smag suppen til, tilsæt muslingerne og rejerne og lad det koge i 4 min., eller til muslingeskallerne plopper op (kassér dem, der forbliver lukkede). 
  • Hæld suppen over i de opvarmede skåle, kom kartofler, croutoner og fennikeltoppene i og top med mayonnaise og citronsaft. 
  • Fordel så krabbe- og hummerkødet. 
Lad suppen koge noget ind, tag den hele fisk op og træk kødet af i store stykker eller flager og kom det i suppen eller ved siden af sammen med tilbehøret.

Jamie Olivers Favoritter


Jamie Olivers Favoritter
TITEL: Jamie Olivers Favoritter
FORFATTER: Jamie Oliver
ILLUSTRATIONER/FOTOS: "Lord" David Loftus
UDGIVELSE: 2014
SIDER: 408
SPROG: Dansk
FORLAG: Lindhardt & Ringhof

Forlaget skriver: Jamie Oliver er tilbage med en Jamie Classic. 100 opskrifter fra hele verden – fx gyoza (små sprøde wrappers med fyld), æg masala (indisk opskrift), moussaka, semifreddo vienetta (italiensk isdessert), spinatsalat med bacon. Fantastiske fotos. En historie omkring hver opskrift fortæller om retten og om, hvorfor Jamie har valgt den. Det er ikke hurtige retter. Opskrifterne kræver, at man giver sig tid – også til at nyde maden, både mens man laver den, og når man spiser den.

MAGASINET ER LANDET

$
0
0
OM MAGASINET

Lørdag modtog mange af vores læsere den trykte udgave af årets julemagasin. Vi har siden fået mange søde kommentarer på mail, facebook mv., og dem vil vi gerne sige tak for. Feedback er i høj grad med til at bære et projekt som dette, så det er skønt, at I deler jeres tanker med os.

REDAKTIONEN




Et magasin fra HAVEFOLKET er mange uger undervejs, og det er måske især, fordi vi jo kun er 4 personer om at sætte det sammen. For at komme godt rundt om emnerne får vi dog også gerne lidt hjælp udefra. Og i år har vi fået input fra Claus Dalby, der viser lidt frem fra sin julebog, og fra Kille Enna, der laver kartofler, så englene synger. Så de skal selvfølgelig også have en del af takken for det samlede magasin. Vi sætter stor pris på, at andre også gerne vil være med i projektet, og det er tiltag, vi vil tage op igen i kommende magasiner.

Der er mange overvejelser i forbindelse med at skabe et magasin, og vi har taget udgangspunkt i, hvad vi gerne selv ville se og læse om. Så nu håber vi blot, at alle der har købt et magasin, får rigtig megen glæde af det.

Som du sikkert allerede har regnet ud, så er vi nu i fuld gang med at lægge sidste hånd på årets julekalender, der bringes her på havefolket.com fra 1. december. Og der er også mange julehyggelige ting i vente om havefolkets jul. Så du kan godt glæde dig.

Igen - tak til dig der læser med. Både her på havefolket.com og i det trykte magasin.
Og nu vi alligevel har dig, så vil vi også gerne ønske dig en rigtig dejlig dag her på kanten af november.

Grønne julehilsner,
REDAKTIONEN


Psst. Nåede du ikke at bestille julens havemagasin, så bliver du altså ikke helt snydt. Magasinet udkommer nemlig som altid på ISSUU i starten af december.

HVILKE ÆBLESORTER HOLDER PÅ ÆBLERNE I LANG TID?

$
0
0
HAVEBREVKASSEN

Havepanelet har fået et spørgsmål fra Anders, der har læst med på artiklen om "Bær, blomstring og høstfarver" og gerne vil vide noget mere om efterårets æbler.

SVAR: RITT BJERREGAARD, HAVEPANELET
FOTO: LONE







Anders spørger:

"Hvilke æblesorter holder på æblerne i lang tid?"

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kære Anders

Tak for dit spørgsmål.

Langt de fleste vinteræbler sidder godt fast på træerne og kan tit klare efterårets blæst. En undtagelse er den gamle sort Filippa, fordi æblerne sidder i spidsen af grenene. De falder næsten altid ned, før man får plukket dem.

Æbler som Holstener Cox, Kim, Frederik, Bodil Neergaard, Coulon og Belle de Boskoop med flere sidder godt fast på træerne. Belle de Boskoop kan ovenikøbet også klare lidt frost, men ellers er reglen den, at æblerne skal være plukket ned nu og helst opbevares, så de får luft dvs. fx i en garage. De modner videre, hvis de står indendørs.

Venlig hilsen
Ritt
www.ritt.dk


Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 



Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

NÅR KONTRASTER MØDES

$
0
0
HAVEN I ÅRERNE 

"Vi er jo kun et par proletarer fra Lars Tyndskids mark, og som let kommer til at slippe en vind, når vi hoster."
Sådan lød ordene inden mit første møde med Tante Grøn og hendes syrenprins John. 

TEKST & FOTO: KARINA





Der findes mennesker, man bare svinger med ved første møde. Sådan var det også, da jeg mødte Tante Grøn og John, da jeg satte dem stævne i sommers i deres helt fantastiske have.


Det starter med et par mails forinden, og allerede dér bliver jeg klar over, at vi har mere end havepassionen tilfælles. Humor er der nemlig også masser af, og min lidt bissede facon er én af de ting vi joker med.




"Det kunne være så sjovt at møde dig, og især hvis du kommer på traktor med en smøg i munden. Du vil falde helt, helt naturligt ind i "gadebilledet" her, hvis du gør det. Måske du så bliver overhalet af Puch Maxi klubben som kører rundt med bajere i deres mejerikasser på bagperronen. Men så må du ikke banke dem, for de er både søde og rare."





Selvom det kunne have været en helt fantastisk historie, kører jeg nu ikke til Mors i traktor, og jeg banker heller ikke nogen på mit besøg. Det er der ikke tid til - se og hør blot hvorfor.


Med på turen er min mand, min søn og min svigermor. Alle tages vi imod med åbne arme, og snakken går straks på kryds og på tværs - helt som den gør med mennesker, man har kendt i flere år.


















Mens vi begiver os rundt i det blomstrende univers, går havesnakken - som kun lige afbrydes af de jubelhyl, jeg ikke kan holde igen med. Vi går gennem stisystemerne i det bakkede terræn, og jeg bemærker alle de stemningsskabende tableauer, som kræver en vis sans og dygtighed at få placeret. Den evne har Jytte og John. En anden evne er farverne, for også de er velkomponerede.





IKKE HELT UENS
Mangfoldigheden af blomstrende stauder er overdådig. Det er svært at sige, hvad det er der gør indtryk. Det er vel nok en blanding af det hele. Selvom min egen personlige have hverken er cottage eller lige så blomsterrig, kan jeg nemt beundre stilen, i hvert fald når den er gennemført. Det er den lige her!

At Jytte og John er fælles om haveinteressen mærker man tydeligt, for de er lige passionerede om at fortælle om haven. John, som viser mig rundt et stykke af tiden, fortæller blandt andet om duerne, der er så tamme, at han kan fodre dem med hånden. Egentlig har jeg lidt en skræk for fugle, men som jeg ser dem her, kan jeg godt forstå, at de har vundet indpas i haven. For ikke alene er de utroligt smukke, de har nemlig også et stille og roligt gemyt - som ligger langt fra den aggressive stil, jeg kender fra de københavnske byduer.




Ingen have uden siddepladser - og dem er der selvfølgelig også op til flere af. Jeg tror sagtens, jeg kunne sidde der på bænken i flere timer og beundre denne genistreg, men som jeg jo ved det fra min egen have, er det sjældent noget en passioneret haveejer gør. En kropsstilling, som mange haveejere jo er fælles om, er at stå med enden i vejret og med snuden mod jorden.



Alligevel sker det at man kigger op. Det kan jeg se at Tante Grøn og John også gør i deres have, og motivet her bekræfter det. Selvom haven har op til flere hyggelige siddepladser, og farvesammensætningerne er til at falde på halen over, er noget af det, der også giver haven sin særlige charme, nemlig helhedsbilledet. Og selvom der hersker en form for anarkisme her i haven, er jeg sikker på, at elementerne ikke er placeret sådan helt tilfældigt, her er tænkt over sagerne.


HAVEPASSIONEN ER UNIVERSEL
Havepassionen er universel og alderen ingen barriere. Selv min søn på 5 kan være med, og skønt det er over et halvt år siden, vi besøgte haven, snakker han stadig om den. Han skal nemlig have en Tante Grøn-have, når han bliver stor - og er blevet gift med Emilia fra børnehaven. At haven har gjort indtryk kan jeg godt forstå, det gjorde den jo også på mig - også selvom min personlige havestil er en anden.










HVAD KAN MAN LÆRE?
Og hvad sker der så, når kontraster mødes? For mig sker der store sager. Lige så stædig som jeg måske kan være, så er turen rundt i haven her en øjenåbner. Jeg finder nemlig ud af, at jeg har en lille romantiker gemt i maven. Jeg tror at Tante Grøn fanger det ret hurtigt på mit besøg, men hun lover ikke at fortælle det til nogen, så jeg kan bevare mit barske image. Nu da hemmeligheden er afsløret, tør jeg godt fortælle, at mit hjerte er i fuld galop over blomsterhavet og havens viltre elegance.

Motiverne suger sig fast, jeg lagrer dem og tager dem med mig. Tak til Tante Grøn og John, som har skabt dem.



Og tak for gæstfriheden og inspirationen. Og tak, fordi I ikke hostede :-)

DØRKRANS

$
0
0
DEKORATION 

Når julen står for døren, kommer pyntegenet rigtigt til udfoldelse, og allerede ved hoveddøren mødes man af en krans på døren. Årets dekoration på min hoveddør er bundet på en krans af birkeris. 

TEKST & FOTO: LENE &
MARIANNE





Denne krans er rent genbrug, da den blev brugt første gang i påsken. Nu kommer den så til ære og værdighed igen som en velkomst til julegæster og andre, der kigger forbi.








Kransen er meget nem at lave, og fordelen ved at bruge en åben krans er, at den er let at pynte. Her har jeg snoet efeuranker omkring, og har bare stukket enderne godt ind mellem grenene, og på den måde fået dem til at sidde godt fast. Derefter har jeg så ved hjælp af vindseltråd sat små kviste af blød ene fast sammen med blomster fra efeuen. Til sidst har jeg stukket små kviste med lav på, jævnt fordelt over kransen.



Kransen er ret rustikt bundet, og den er da heller ikke helt rund, men det kan jo have sin egen charme. Som min far ville have sagt: "Den er jo heller ikke lavet på maskine!"


Læs mere:

LAURBÆRKRANS
Der findes utallige opskrifter hvor laurbær indgår, og i julestegen er bladene for mig helt uundværlige. I dag er det nu ikke en opskrift jeg vil dele, men en simpel krans uden så mange dikkedarer.


LAV EN KRANS AF GRENE
Hvis du holder øjne og ører åbne, kan du være heldig at få fat på nogle dejlige grene, der kan bruges til en stor, fed krans. Her er en opskrift på, hvordan du laver kransen, der kan bruges til mange formål.


OliventræBESKÆR DIT OLIVENTRÆ OG LAV EN SMUK KRANS
Hvis du skal beskære dit oliventræ i år, kan du passende bruge afklippet til at lave en krans af - hvis du har nok.

AFSKED MED HAVEN BAG GLYPTOTEKET

$
0
0
MUSEUMSHAVER

Når man er havenørd, så kan man finde på alt muligt - og umuligt. Jeg har det fx sådan, at jeg som en tyv om natten vender tilbage til "gerningsstedet", altså vender tilbage til de haver, jeg har besøgt og fortalt om. Her er jeg heldig at hilse på gartnerne, og så siger vi farvel og på gensyn til haven bag Glyptoteket. 

TEKST & FOTO: MARIANNE



På en eller anden måde kommer der altid dybde i oplevelsen, når man genbesøger en have. Selvom der findes så utallige mange haver, at det slet ikke er muligt at nå at besøge dem alle på et enkelt liv, så gør jeg det alligevel: Vender tilbage til haver, som har rørt mig. Gør du ikke?

Denne gang, på bagkanten af sommeren, der bare varede ved og ved, vendte jeg tilbage til haven bag Carlsberg Glyptoteket i Kongens København. Da jeg går gennem haven møder jeg heldigvis to af de daglige gartnere, der passer stedet. Det bobler altid lidt inden i mig, når jeg møder en gartner. Sådan en står for mig som en slags magiker. Vi får naturligvis en snak, men de har travlt, så den bliver kort.

Glyptotekets Have

Glyptotekets Have
Begge to er utroligt glade for at arbejde i dette anlæg. De har flere anlæg at passe, men nyder hver eneste gang at være i det, fortæller de samstemmende inden de cykler videre.

Glyptotekets Have
Glyptotekets Have

Der vokser masser af frostfølsomme vækster i haven; montbretia, kanna, engletrompet, pelargonier og andre såkaldte sommerblomster som kæmpeverbena, edderkoppeplante, katost, mamelukærme, Susanne med det sorte øje og en hel del flere. De frostfølsomme er alle på vej op og til næste år plantes nye sommerblomster.

Glyptotekets Have
Jeg vinker til dem, for de har fri og jeg vil ikke sinke dem. Sætter mig på en bænk og beslutter mig for at tage afsked med sommeren netop her. En skade hopper rundt omkring benene på mig, og da den letter, rejser jeg mig også og forlader haven. Nu kan det brune og grå efterår godt komme og stille julen for døren. .

Glyptotekets Have

ABONNEMENTSSERVICE

$
0
0
BLIV ABONNENT HOS HAVEFOLKET 

Få 4 HAVEFOLKET magasiner direkte i din postkasse straks de udkommer. Tilmeld dig abonnementsservice, så du ikke misser bestillingerne.

REDAKTIONEN







I 2015 udkommer der hele 4 HAVEFOLKET magasiner på tryk. Vi udgiver magasinerne til forår, sommer, efterår og igen til jul. 

Magasinerne vil som altid tage afsæt i havepassionen, og i år giver vi den fuld gas med masser af havereportager, så du kan få endnu mere inspiration til haven. Selvfølgelig suppleret med ideer til at overføre stilen til din egen have, klummetekster fra Marianne, kreative indfald fra Lene, shoppingideer til opgradering af haverummene fra Karina, inspiration til haveindretning fra Lone - ja, og meget meget mere.

Prisen for 4 x HAVEFOLKET på tryk er for 2015:

DKK 396 inkl. forsendelse

Du kan tegne abonnement for 2015 ved at skrive til os på info@havefolket.com. Skriv venligst "ABONNEMENT 2015" i mailens emnefelt og oplys herudover nedenstående i din mail. Herefter modtager du en faktura på beløbet og når din betaling er registreret, er dit abonnement gældende. 

DIT NAVN: 
DIN ADRESSE:
LEVERINGSADRESSEN: 
Hvis en anden end din egen
ØNSKES GAVEKORT?: 
Ja / nej

Er abonnnementet en gave, kan vi sende dig et gavekort, som du kan printe med det samme. Gavekortet sendes fra vores kontor straks, du har betalt, så du hurtigt har din havegave klar.

Vil du gerne indbetale med det samme, kan du overføre DKK 396 til følgende kontonummer:  
2343 - 8980 333 397. Husk at oplyse dit navn, når du gennemfører indbetalingen. 


Vi er i øvrigt i fuld sving med at finde alle ideerne frem, og vi glæder os meget til at kunne sende dig havemagasiner i det kommende år - direkte til din postkasse.


Kender du mon allerede HAVEFOLKETs handelsbetingelser? 
Ellers kan du let finde og læse dem her.
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live