TEMA: HØST
Fra den pulserende Istedgade til det mere rolige Vanløse udenfor København. Skal jeg rykke længere væk, så ryk mig helt ud på landet.
TEKST & FOTO: KARINA
Jeg er nu ret glad for at bo hvor jeg bor, men som i mange andre storbyer rykker byen også tættere på de omkringliggende områder. Selvom jeg, med det fantastiske transportnet vi har her i min lille bydel, kan komme ind til Kongens Nytorv på et kvarters tid, så er der også bare noget der rykker i mig - måske den indre landkvinde?
Indrømmer, at jeg nok altid har været lidt af en bypige, og at det i øvrigt er ualmindelig lang tid siden, at jeg har stået i duften af korn og klappet et får. Det rådes der bod på, på vores lille tur, som egentlig sætter mange ting i relief.
Tænk sig at have et sted, hvor de selvsåede planter gror om kap med kornet på marken. Hvor lugten af bilers og skorstenes os er erstattet med duften af ren natur.
Tænk sig, at en bytøs som jeg skulle begynde at drømme sådanne drømme efter en halv dag offline i fortidens og landbrugets spor.
Det var der nok ikke nogen, der ville have troet.
Læs også:
VIKINGERNES KØKKENHAVER
Selvforsyning er jo ikke noget nyt. Det er det, menneskeheden har gjort i årtusinder inden vi blevindustrialiseret, fragmenteret og digitaliseret. Bare for at overleve, hvilket den så gjorde. Nu er det oprindelige og autentiske "på mode" igen, og derfor går vi i haverne hos vikingerne for at lære af dem.
I STUE MED EN VIKING
Vikingernes liv og levned får ekstra fokus i år, og det forstår vi godt i HAVEFOLKET. De anvendtenaturens råstoffer, kultiverede dem og brugte deres hænder til alt. Både ude og inde. Vi starter med at kigge indenfor i deres huse. Til sommer går vi udenfor.
Fra den pulserende Istedgade til det mere rolige Vanløse udenfor København. Skal jeg rykke længere væk, så ryk mig helt ud på landet.
TEKST & FOTO: KARINA
Jeg er nu ret glad for at bo hvor jeg bor, men som i mange andre storbyer rykker byen også tættere på de omkringliggende områder. Selvom jeg, med det fantastiske transportnet vi har her i min lille bydel, kan komme ind til Kongens Nytorv på et kvarters tid, så er der også bare noget der rykker i mig - måske den indre landkvinde?
En lørdag morgen midt af august ringer min svigerfar for at fortælle, at vi skal stå ude på fortovet om en halv time, for så vil han komme i bilen og køre os ud på Frilandsmuseet.
Jeg har tidligere fortalt min svigerfar, at hverken min søn eller jeg selv har været der. Tilsyneladende en uorden, han ikke kunne leve med, så en halv time efter hans opkald sidder vi i bilen og af sted med os.
Indrømmer, at jeg nok altid har været lidt af en bypige, og at det i øvrigt er ualmindelig lang tid siden, at jeg har stået i duften af korn og klappet et får. Det rådes der bod på, på vores lille tur, som egentlig sætter mange ting i relief.
Selvom Frilandsmuseet jo er - ja, et Frilandmuseum - så fornemmer vi en øjeblikkelig ro, når vi træder igennem porten og ind i en verden af gamle huse, hø og husdyr. Det er vitterligt som om vi finder ud af, hvad det vil sige at trække vejret. Om det er de åbne vidder, eller om det er fordi vi ikke har støjen i ørerne - som vi har det konstant, der hvor vi bor - ved jeg ikke, men vi falder ned på en måde, som jeg personligt ikke troede muligt.
Nu er det sted her jo skabt for at give en stemning af, at tiden er gået i stå, og er det ikke for de få besøgende som trasker rundt og tager billeder med iPhones og moderne digitale kameraer, helt som jeg selv gør det, så føler vi, at vi er i en helt anden tid - og i særdeleshed et helt andet sted.
I kontrast til det derhjemme, og min egen højkultiverede have, står mange planter der, hvor de har valgt at stå - og der får de lov til at blive.
Nu er det jo ikke fordi, det er første gang jeg har set selvsåede planter. Dem har vi også i byen og i min have med - så længe det varer.
Tænk sig at have et sted, hvor de selvsåede planter gror om kap med kornet på marken. Hvor lugten af bilers og skorstenes os er erstattet med duften af ren natur.
Tænk sig, at en bytøs som jeg skulle begynde at drømme sådanne drømme efter en halv dag offline i fortidens og landbrugets spor.
Det var der nok ikke nogen, der ville have troet.
Læs også:
VIKINGERNES KØKKENHAVER
Selvforsyning er jo ikke noget nyt. Det er det, menneskeheden har gjort i årtusinder inden vi blevindustrialiseret, fragmenteret og digitaliseret. Bare for at overleve, hvilket den så gjorde. Nu er det oprindelige og autentiske "på mode" igen, og derfor går vi i haverne hos vikingerne for at lære af dem.
URTERNE VED ØM KLOSTER
Når jeg flere gange er vendt tilbage til den lidt morbide ruinpark ved Øm Kloster, er det fordi man,ved siden af skeletter og gamle fundamenter, også finder en dejlig urtegård. Tag med på besøg i klosterhaven.Vikingernes liv og levned får ekstra fokus i år, og det forstår vi godt i HAVEFOLKET. De anvendtenaturens råstoffer, kultiverede dem og brugte deres hænder til alt. Både ude og inde. Vi starter med at kigge indenfor i deres huse. Til sommer går vi udenfor.