Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

MIN HØJRE ARM FOR EN LANDEJENDOM

$
0
0
TEMA: HØST

Fra den pulserende Istedgade til det mere rolige Vanløse udenfor København. Skal jeg rykke længere væk, så ryk mig helt ud på landet. 

TEKST & FOTO: KARINA






Jeg er nu ret glad for at bo hvor jeg bor, men som i mange andre storbyer rykker byen også tættere på de omkringliggende områder. Selvom jeg, med det fantastiske transportnet vi har her i min lille bydel, kan komme ind til Kongens Nytorv på et kvarters tid, så er der også bare noget der rykker i mig - måske den indre landkvinde? 

En lørdag morgen midt af august ringer min svigerfar for at fortælle, at vi skal stå ude på fortovet om en halv time, for så vil han komme i bilen og køre os ud på Frilandsmuseet. 


Jeg har tidligere fortalt min svigerfar, at hverken min søn eller jeg selv har været der. Tilsyneladende en uorden, han ikke kunne leve med, så en halv time efter hans opkald sidder vi i bilen og af sted med os.  


Indrømmer, at jeg nok altid har været lidt af en bypige, og at det i øvrigt er ualmindelig lang tid siden, at jeg har stået i duften af korn og klappet et får. Det rådes der bod på, på vores lille tur, som egentlig sætter mange ting i relief.


Selvom Frilandsmuseet jo er - ja, et Frilandmuseum - så fornemmer vi en øjeblikkelig ro, når vi træder igennem porten og ind i en verden af gamle huse, hø og husdyr. Det er vitterligt som om vi finder ud af, hvad det vil sige at trække vejret. Om det er de åbne vidder, eller om det er fordi vi ikke har støjen i ørerne - som vi har det konstant, der hvor vi bor - ved jeg ikke, men vi falder ned på en måde, som jeg personligt ikke troede muligt. 

Nu er det sted her jo skabt for at give en stemning af, at tiden er gået i stå, og er det ikke for de få besøgende som trasker rundt og tager billeder med iPhones og moderne digitale kameraer, helt som jeg selv gør det, så føler vi, at vi er i en helt anden tid - og i særdeleshed et helt andet sted.  


I kontrast til det derhjemme, og min egen højkultiverede have, står mange planter der, hvor de har valgt at stå - og der får de lov til at blive.

Nu er det jo ikke fordi, det er første gang jeg har set selvsåede planter. Dem har vi også i byen og i min have med - så længe det varer. 

Tænk sig at have et sted, hvor de selvsåede planter gror om kap med kornet på marken. Hvor lugten af bilers og skorstenes os er erstattet med duften af ren natur.




















Tænk sig, at en bytøs som jeg skulle begynde at drømme sådanne drømme efter en halv dag offline i fortidens og landbrugets spor.



 Det var der nok ikke nogen, der ville have troet.


Læs også:

VIKINGERNES KØKKENHAVER
Selvforsyning er jo ikke noget nyt. Det er det, menneskeheden har gjort i årtusinder inden vi blevindustrialiseret, fragmenteret og digitaliseret. Bare for at overleve, hvilket den så gjorde. Nu er det oprindelige og autentiske "på mode" igen, og derfor går vi i haverne hos vikingerne for at lære af dem.


URTERNE VED ØM KLOSTER
Når jeg flere gange er vendt tilbage til den lidt morbide ruinpark ved Øm Kloster, er det fordi man,ved siden af skeletter og gamle fundamenter, også finder en dejlig urtegård. Tag med på besøg i klosterhaven.


I STUE MED EN VIKING
Vikingernes liv og levned får ekstra fokus i år, og det forstår vi godt i HAVEFOLKET. De anvendtenaturens råstoffer, kultiverede dem og brugte deres hænder til alt. Både ude og inde. Vi starter med at kigge indenfor i deres huse. Til sommer går vi udenfor.



GOD MAD, LET AT SYLTE

$
0
0


BØGER

"God mad, let at lave" er grundbogen i mange danskeres køkken. Skal man have opfrisket, hvordan grundopskriften går på klassisk dansk mad, så er det den, man tyr til. Nu er der kommet en ny i serien. Den handler om at sylte.

TEKST: LONE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET




Bogen "God mad, let at sylte" giver en lang række forslag til syltning over hele året. Det være sig alt fra citrongræssirup til limoncello, jordbærsyltetøj og rødbeder. En velvalgt blanding af gamle klassikere og nye opskrifter, der har potentiale til at kunne blive det.

Vi giver jer her to opskrifter fra den nye syltebog.

SYLTEDE PÆRER I KRYDDERLAGE
Holdbarhed: Ca. 2 uger i køleskab.

INGREDIENSER
750 g pærer
3 dl vand
250 g honning eller sukker
1 laurbærblad
2 hele nelliker
25 g frisk ingefær
5 hele peberkorn
saft af ½ citron

FREMGANGSMÅDE
  • Skyl og skræl pærerne. Flæk dem og fjern kernehuset. Pærerne kan være halve eller skæres i både.
  • Skræl ingefæren og skær den i skiver. Kog en lage af vand, honning/sukker og krydderier.
  • Læg pærerne i lagen og kog dem møre ved svag varme i ca. 15 min. Kogetiden afhænger af, hvor modne pærerne er.
  • Tag pærerne op med en hulske og læg dem i skoldede glas.
  • Kog lagen ind uden låg i 5-10 min. med citronsaft.
  • Sluk for gryden, hæld lagen over pærerne og luk glassene.

TIP: Lagen til pærerne kan tilsættes andre smagsgivere som lime, rom eller cognac, appelsinskal og saft.



SYLTET KÅL
Holdbarhed: Ca. 2 uger i køleskab.

INGREDIENSER
½ hvidkål eller 1 spidskål (500 g)
1 fennikel
1 stor rød eller gul peber
1 løg
i alt 1 kg grøntsager
2 spsk salt
Lage:
3 dl lagereddike
3 dl vand
215 g sukker
1 spsk sennepsfrø
5 sorte peberkorn
evt. 1-2 tørret chili eller chiliflager

FREMGANGSMÅDE
  • Skær kålen i kvarte og snit den fint. Skær fenniklen i kvarte og snit den derefter i tynde både.
  • Skær toppen af peberfrugten, flæk den og fjern frøene. Pil og skær løget i tynde både.
  • Gnid grøntsagerne med saltet og lad dem trække en times tid. Kålen bliver blød og falder ret hurtigt lidt sammen.
  • Skyl saltet af og lad grøntsagerne dryppe af i et dørslag eller en sigte og læg derefter grøntsagerne i skoldede glas.
  • Kog lagen op og hæld den varm over grøntsagerne. Luk glassene med det samme.
  • Kan spises efter 1 time.
Server til fx fiskefrikadeller, frikadeller, koldt kød, flæskesteg, røget skinke, på leverpostej,
til hotdogs og burgere o.l.

TIP: Syltet skal her forstås som en tilberedningsmetode snarere end en konserveringsmetode. Alle grøntsager kan ”syltes” på denne måde. Prøv fx også med spidskål, bladselleri, gul eller grøn peber, blomkål, broccoli, agurk, squash. De kan krydres, som man synes – læg fx kviste af frisk timian eller rosmarin og frisk chili i glasset.



TITEL: God mad, let at sylte
FORFATTER: Marianne Kastberg, Kirsten Høgh Fogt
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Stine Christensen
UDGIVELSE: 2014
SIDER: 179
SPROG: Dansk
FORLAG: Lindhardt og Ringhof

NYT MEDLEM I HAVEPANELET

$
0
0
HAVEPANELET

Vores erfarne panel har fået deltagelse af endnu en fagekspert. Det er Marianne Bachmann Andersen, der vil tage imod spørgsmål om plantesygdomme og skadedyr i haven.

REDAKTIONEN





Da Marianne kontaktede os og tilbød sin hjælp i vores havepanel, blev vi rigtig glade. Vi har nemlig længe haft i tankerne, at vi skulle finde en til Havepanelet til at hjælpe Havefolkets læsere med diverse spørgsmål om plantesygdomme og skadedyr i haven.

Marianne er uddannet jordbrugsteknolog i 1990 og har siden arbejdet med forsøg, produceret planter og siden 1997 været konsulent. Hun driver sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun bl.a. rådgiver professionelle planteskoler i at dyrke planter, så de trives bedst muligt og får den rette gødning, vanding mv.

Marianne er 47 år gammel, og hun bor med sin familie i hus med ca. 1 ha have omkring sig, og hun dyrker masser af frugt, bær og grøntsager til eget forbrug.

Læs mere om Marianne og kollegerne i Havepanelet her.

Velkommen ombord til Marianne! 
Vi håber, du tager godt imod hende og giver hende noget at rive i.


OVERVINTRING AF SKÆRMLILJER

$
0
0
HAVEBREVKASSEN

HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Janne, der har sået frø af skærmliljer. Nu har hun en masse småplanter, der også gerne skulle kunne klare den kommende vinter. Men hvordan?

TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE







Janne skriver følgende:

Kære Havefolket
Jeg har taget frø af agapanthus (skærmliljer, red.) på en rejse til Sydafrika. Alle frø er kommet og stortrives i potter i haven. Jeg er klar over, at de ikke må få frost til vinter, men skal de have vand og lys? Jeg vil blive glad for et svar, for jeg har ikke kunnet finde ud af andet, end at de skal stå frostfrit.

Venlig hilsen
Janne
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Svar fra Marianne, HAVEFOLKETs redaktion: 

Kære Janne 
Ja, skærmliljer er helt vidunderlige, og der hersker mange forskellige beretninger om, hvordan de skal overvintres. Jeg har konsulteret både garvede havefolk og bekendte, der har god erfaring med planten og overvintring af den. Det korte svar er, at der er flere veje til god overvintring med efterfølgende blomstring. Frostfri overvintring synes at være vejen frem. Dog har Vagn, hvis svar vi skal høre nedenfor, succes med overvintring ude, blot de dækkes grundigt. Og hvad er frostfri overvintring så? Ja, de kan både stå halvmørkt i garage eller kælder, og mere lyst i udestuen, hvis man har en sådan. De skal vandes ret sparsomt vinteren over, og nedvisning af bladene skal man ikke tage så tungt. De kommer fint igen, når de får vand, lys og gødning igen om foråret. Nogle af mine havevenner overvintrer dem som indeplanter, og gør man det, skal de naturligvis (pga. den øgede varme) have lidt mere vand. Temperaturmæssigt er reglen, at jo lunere overvintring og jo mere lys, desto mere vand har planten behov for. Dvaletilstanden, som de har brug for, opnås ved sparsomt (eller intet) lys, køligt, dvs. 5-15 grader. Herfra vækkes de så igen til foråret.

Vagn Krogholm, som har hjemmelavede, meget frodige agapanthus, overvintrer både ude og inde, og fortæller følgende:

"Der er flere arter af agapanthus (skærmlilje) og mange underarter og sorter. De fleste krydser indbyrdes, og der er mig bekendt lidt forvirring omkring de forskellige underarter. Jeg har to arter; agapanthus campanulatus 'minor' og agapanthus campanulatus 'alba'". Den første er den mest almindelige. Den er blå med forholdsvis smalle blade. Den visner helt ned om efteråret og er den mest hårdføre. Den kan overvintre udendørs, men skal dækkes, så rødderne ikke fryser. Roden må ikke stå i vand om vinteren. Den anden har lidt bredere blade, hvide blomster, og er stedsegrøn, hvis den opbevares frostfrit indendørs i et lyst rum. Mine hvide agapanthus har stået i en lys udestue i vinter ved ca. 5-10 grader, og kommer derved tidligere i blomst.  De blå agapanthus har stået ude i jorden, dækket med Rockwool og plast. For at opnå en god blomstring det følgende år, skal planter tildeles gødning flere gange i løbet af sommeren. Planten har en stor kraftig rodklump, der på få år kan fylde potten helt ud. I varmt og tørt vejr er det nødvendigt at vande ofte."

Jeg vil supplere med at huske på, at de skal gødes efter blomstringen, så der er kraft til blomstring året efter. Og selvom det siges, at de har bedst af at stå trangt, så er det en fin idé at ompotte til en potte, der blot er få centimeter større en gang imellem. Og hvornår er det? Hvert tredje-femte år. Måske andre har god erfaring med slet ikke at gøre det eller gøre det oftere. Det vil vi naturligvis gerne høre om, fx herunder, hvis det er.

Rigtig god fornøjelse!


Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.

FORMERING AF GERANIUM

$
0
0
HAVEBREVKASSEN

Formering af stauder er et ofte stillet spørgsmål i HAVEFOLKETs brevkasse. Her handler det om formering af storkenæb 'Rozanne'.

TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE








Kære Havefolket

Kan det lade sig gøre for mig at formere geranium 'Rozanne'?

Venlig hilsen 
Tove, Skanderborg

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Svar fra Marianne, HAVEFOLKETs redaktion:

Kære Tove

Det korte svar er nej. Formentlig kan du dele planten, når den har en størrelse, som tillader det. Men ellers fortæller min research mig, at den skal købes. Den er formentlig den samme som Jolly Bee og findes under begge navne.

Formering af den sker, så vidt jeg kan se, efter meristemmetoden, som omtales her på Have-abcDet er en metode, som jeg desværre hverken kender til, eller ved, hvordan foregår. Men den skulle efter sigende være ret så vanskelig.

Det ville ellers være rigtig dejligt at få mange af den, for det er en af de geranier, der bare blomstrer og blomstrer - og det i den allersmukkeste blå.

Med venlig hilsen,
Marianne



Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.

SVAMPETÆRTE MED MASCARPONE

$
0
0
TEMA: HØST 

Den ligner næsten et lille botanisk motiv, og så smager den så englene synger. Er du vild med svampe så se med her og få opskriften. 

TEKST & FOTO: KARINA







Det er jo sæson for svampe, så hvad er mere oplagt end at hylde dem med manér. I denne opskrift har svampene fået selskab af forårsløg og estragon, som ligger på en sprød bund af butterdej og blød mascarpone. Om du vælger at lave din butterdej fra bunden er helt op til dig. Jeg har valgt smutvejen og har købt min butterdej færdig. 

Du skal bruge:
  • 1 rulle færdig butterdej 
  • 1 dl mascarpone 
  • 1 fed hvidløg
  • 3 - 4 forårsløg 
  • Blandede svampe. f.eks shiitake og østershatte  
  • Estragon - et par kviste 
  • Salt og peber 




Sådan gør du:
  • Varm ovnen op til 200 grader 
  • Find en bageform, som svarer til størrelsen på den udrullede dej og pensel den med olie 
  • Læg dejen i bageformen og prik den efterfølgende med en gaffel for at undgå for megen hævning 
  • Stil bunden i ovnen og tag den ud igen efter 5 minutter
  • Knus hvidløget og rør det op med mascarpone 
  • Fordel blandingen jævnt ud over tærtebunden og drys med salt og peber
  • Skyl forårsløg, fjern trevlerne fra bunden 
  • Fjern den sejeste del af forårsløgenes top og skær hele stykket op på langs. 
  • Børst svampene fri for jord og skær et par stykker over på midten. Skær stokken af de resterende svampe 
  • Fordel forårsløg, de flækkede svampe og toppe over mascarponen og pynt af med estragon
  • Stil tærten i ovnen og bag den i ca. 25 minutter, indtil bunden er bagt og mascarponen er gylden


Tærten er nu færdig. Spis den som den er, som tilbehør til et stykke kød, eller med en salat som tilbehør.  


Læs også: 

HVORFOR ER LØG SÅ GODT?
Nej, vist lugter det ikke så godt; sådan lidt svedagtigt og skarpt i aromaen. Selvom løg måske ikke har det mest flatterende og sexede omdømme, er der nu alligevel en del gode grunde til at sætte tænderne i det.


PAK CHOI
Pak choi er en bladgrøntsag i kålfamilien, og minder både i smag og udseende lidt om sølvbeden - blot med en lettere bitter smag. Selvom den stammer fra Asien, kan den sagtens dyrkes herhjemme.
ARTISKOK - DELIKAT OG DEKADENT
Der er noget dekadent over artiskokkens delikate smag og lidt særprægede udseende. I dag kigger vi nærmere på den smukke delikatesse.

KRANS MED STRANDFUND

$
0
0
DEKORATION

En dejlig efterårsdag på stranden giver både frisk luft og materialer til en krans.

TEKST & FOTO: LENE








Hvis du har det ligesom mig, kan du heller ikke lade være med at samle sten, sneglehuse og små vejrbidte pinde op, når du går tur på stranden. Disse materialer er så dekorative i sig selv, at de bare kan pynte i en skål i vindueskarmen, men da jeg også faldt over noget fint tang, fik jeg lyst til at lave en krans af strandskattene.

krans af tang
Jeg startede med at skylle tangen grundigt ren for sand og salt, og lagde den på en avis, så den kunne dryppe lidt af. Derefter viklede jeg tangen rundt om en halmkrans og fastgjorde den med en kobberfarvet aluminiumstråd, der er blød og meget formbar.

krans af tang
Jeg lod kransen tørre indendørs et døgns tid, og derefter limede jeg det sorte tang, pindene og de små sneglehuse fast med en limpistol. 

krans af tang
Hvis du vil hænge kransen op, former du blot en løkke af aluminiumstråden, men ellers er den også fin på en bakke, eventuelt med et bloklys i et gammelt sylteglas i midten.

krans af tang

Læs også:

EFTERÅRSKRANS AF BØGEBLADE
Det er lige nu at bøgehække og -træer gløder i alverdens farver. Jeg har plukket blade til en krans.

hortensia Annabelle, krans
KRANS AF HORTENSIA
Nogle gange behøver man ikke så mange forskellige materialer for at lave en krans. Her er kun brugt én slags - hortensia Annabelle.

Oliventræ
BESKÆR DIT OLIVENTRÆ OG LAV EN SMUK KRANS
Hvis du skal beskære dit oliventræ i år, kan du passende bruge afklippet til at lave en krans af - hvis du har nok.

DREJEBLOMST, EN IVRIG EFTERÅRSSTAUDE

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

Drejeblomst er velvalgt til staudebedet i den lerholdige have - en fantastisk plante, der blomstrer helt ind i oktober.

TEKST & FOTO: LONE







DrejeblomstNår mange andre stauder er ved at takke af sidst i september og først i oktober, er drejeblomst standhaftig. 

Stauden er den fineste plante med lyslilla/pink rørformede blomster for enden af slanke aks. 

Navnet kommer af, at hver enkelt blomst kan drejes rundt om stænglen uden at falde af. Har du drejeblomst i haven, men ikke prøvet dette endnu, så tag dig tiden til at gøre forsøget. Det er ganske forunderligt.

DREJEBLOMST
Physostegia virginiana

Planten åbner sine fine blomster nedefra og op, så mens rør strutter ud til alle sider i blomstens bund, ses øverst knopper som små perler. Blomstringen er dermed meget langstrakt, og nogle år kan man have glæde af drejeblomst fra start august til sidst i oktober. Havens bier er ganske begejstrede for planten.

Drejeblomst


Drejeblomstens anatomi minder om flere andre planter i haven, og den er da, som medlem af læbeblomstfamilien, også i familie med f.eks. salvie og lavendel. 

DrejeblomstDrejeblomstens stængler med de fine lancetformede blade er stive og behøver ingen opbinding. Den bliver fra 50-70 cm høj, afhængig af, hvor god en placering, den har i haven. Den skal gerne stå hvor der er sol og en god fugtighedsbevarende jord - dvs. enten en lerholdig jord eller måske en skovbund. Den er kun krævende, hvis den er placeret på en sandet jord, hvor den vil have behov for både ekstra vand og gødning. 

Drejeblomst
DrejeblomstPlanten formerer sig ved sideskud, og et par af mine kolleger i redaktionen finder, at den er en pestilens pga. dens ivrige evne til at formere sig. Jeg har nu aldrig oplevet den som en trussel, da den er let at begrænse i omfang ved blot at hive nogle af planterne op. Rødderne er ikke dybe.

DrejeblomstDrejeblomst findes også i en hvidblomstrende variant - den er bestemt også skøn.


FAKTA

NAVNPhysostegia virginiana
DANSK NAVN: Drejeblomst
LYSFORHOLD: Sol-halvskygge
HÅRDFØR: Ja
JORDBUND: God fugtighedsbevarende jord, gerne ler
VÆKST: Oprette stilke, vælter ikke
STØRRELSE: 50-70 cm
BLOMSTRING: August - primo oktober
ANVENDELSE: Staudebede. Også velegnet i buketter


Andre gode planter til efterårshaven:

høstanemoneHØSTANEMONE
Høstanemonen er en groglad og trofast staude i de danske haver. Der er lidt bedstemor og hygge over den, og det er svært at blive rigtigt træt af den. Men den kræver plads, gør den.

brombær
BROMBÆR - FRODIG BUSK MED RIV I
De er noget så vidunderlige at lave syltetøj af, men pokkers besværlige at have i en have. Vi kigger nærmere på brombærret.

GUL STRÅLESOLHAT 
Den gule solhat vinder mere og mere indpas i store haveanlæg - og ikke uden grund. Den er ganske enkelt en fantastisk sensommerstaude.

MEDIEHAVEN I FRIHUSET

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Jeg har et par gange været på TV i anledning af, at jeg ikke kan holde min mund, hverken på skrift eller i levende live. Det var TV2, der kontaktede mig, og derfor har jeg været på besøg i Frihuset. Har I lyst til at kigge med ind i en mediehave? 

TEKST & FOTO: MARIANNE





Det var en dag i sensommeren, og der var travlhed i Frihuset allerede fra morgenstunden. Jeg kom tidligt, da jeg gerne ville nå at hvile, inden jeg skulle på. Det fik jeg heldigvis gjort, men når der laves TV, er der altid mange pauser, så jeg fik heldigvis også sneget mig rundt og foreviget en god del af haven.


Det er en almindelig gammel landejendom beliggende ét af de allersmukkeste steder på Sjælland. Ejendommen er blevet restaureret og bærer præg af, at der er mange projekter i gang konstant. Jeg kan straks genkende det, som jeg går rundt og iagttager her, for når man laver HAVEFOLKET er ens egen have som regel også fyldt med hele og halve projekter fra fotomontager, stylinger og sådanne ting. Men mit grundlæggende indtryk er, at dette er en have, som er rigtig rar at være i, og det er også derfor, vi her ser lidt mere til den.


Da jeg yderst sjældent ser TV, kan jeg desværre ikke referere til diverse programmer, hvor dette og hint er blevet konstrueret og fortalt om, men det har jeg valgt at lade være en slags fordel. Jeg ser tingene med nye øjne, og I læsere skal være helt fri og meget velkomne til at kommentere, hvis der er ting, som I kan huske, I har set blive til på TV.

Første kig er ind i drivhuset, som er hjemmegjort. Det er en trækonstruktion, og det gør, at det får et utroligt rustikt og hyggeligt udseende. Det er så viseligt indrettet, at der er en dør i begge ender, så der kan luftes godt ud. Jeg bemærkede ikke om der var vinduer i taget, men det tror jeg faktisk ikke der er, hvorfor det er godt med de døre.

Drivhuset var spækket med tomater, basilikum og andre urter, og der var vældig frodigt. Som du vil lægge mærke til i denne reportage, står der trillebøre alle vegne og det har to forklaringer. Dels var Anja og hendes praktikant i fuld gang, da jeg gik rundt, dels var der mere end en bør. Desuden var haveslangen også godt i brug, så den ligger også alle mulige steder i billederne.





Drivhuset har et lille hegn for indgangene, og jeg gætter på, at det er fordi Frihusets høns ikke skal gå ind og mæske sig med drivhusguf. De gokkede i øvrigt også rundt halvdovne, store og tunge. Jeg fandt hanen, som desværre led af loppernes bid, i rosenbedet, og to af damerne var under en busk, hvor de nød sensommersolen.





Hver dag lægger assistenter lammeskind, puder, tæpper og andre hyggespredere ud i stole, på bænke og stubbe, så man som gæst altid kan føle sig velkommen. I krogen på gårdspladsen, hvor programmerne ofte sluttes af, er der også dækket op. Her fik jeg, den dag jeg var der, serveret hyldesuppe, som smagte himmelsk. Den var lavet af en af de andre gæster, der var med i programmet.





I gården er der også pyntet op med en krukkehave, og det er tydeligt, at planterne har det godt i læ og sol. En af dem var sølvsalvie, som jeg må ae, hver eneste gang jeg ser den. Det er virkelig en bamseplante, som jeg i øvrigt tror at børn også vil finde skøn.

UDSIGTER
Den udsigt, de har i Frihuset er - ja, undskyld det lidt voluminøse sprogbrug - men den er altså uforlignelig. Det er ligegyldigt om det er sol, tåge, sne, regn, blæst, om det er morgen, middag eller aften, udsigten hele vejen omkring haven er med til, at alle tanker bare blidt daler ned, hvor de hører hjemme og ens åndedrag falder fuldstændigt til ro.


Med fjorden til den ene side og det bakkede morænelandskab fra første istid til den anden, føler man lidt, at der nok altid har set sådan her ud. Ja, med undtagelse af de efterladenskaber og kultiveringer, som det moderne menneske har efterladt sig.






Og det er dem, vi skal se på, så lad os det. Georginebedet fx, er lavet som man gør det på landet - som et fritstående bed uden andet end georginer. Det har en helt ekseptionel virkning, og jeg bliver pludselig fristet til at efterligne det til næste år i stedet for at fylde ud i de bede derhjemme, som alligevel allerede er vokset så godt til, at der ikke er plads.

Det er i øvrigt ret specielt at tage billeder der, opdager jeg. Der er ingen baggrunde på mange af billederne - ja, eller det er der naturligvis, men det er den himmelblå, der danner baggrund, og derfor får man fornemmelsen af, at haven står som en kulisse. Sikkert ikke det, der var hensigten med placeringen, men fotograferne kravler jo heller ikke rundt på jorden, når de filmer, lige som jeg gjorde.

I Frihusets have er der også et grøntsags- og urtebed. Det er vældigt godt spækket med fede rækker af persille, græskar, majs, asparges osv, og der var også bede, der var blevet tømt. Jordbær var på vej i jorden, og et andet bed var praktikanten i gang med at tømme for rødder.

I Frihusets have er der også dyr, naturligvis, foruden de bistader, vi så først i artiklen. De er beboet af flittige bier, og foruden de høns, som mageligt og veltilpasse lister rundt derude i bedene, er der grise. De er så glade, så glade og meget snakkesalige. De mosler rundt tidligt på dagen, og ligger og dvasker hen ad eftermiddagen i deres dertil indrettede hus. Grisene bor på en mark ved siden af en lille sti, som er skjult af frugttræer. Stien, som man kan passere for at komme uset fra forsiden af huset til bagsiden, uden at gå i vejen for fotografer og lydmænd mv. Smart, synes jeg.







En del af udsigten er præget af marker, nogle dyrkede, andre græsmarker, hvorpå naboens får går rundt. De har halvvoksne lam, og er af og til interesserede i, hvad der foregår derovre i Frihusets have. Vi snakker lidt og jeg vinker til dem. Jeg får et bæææh retur.



INSEKTBOET
Mit ærinde i Frihuset var at fortælle om, hvordan man laver et insektbo. Jeg aner ikke overvældende meget om insekter, men det skal da ikke forhindre mig i at fortælle om, hvordan man laver sådan et monstrum. Hjemmefra havde jeg en del "diverse", som ellers skulle være smidt ud og det var egentlig pointen, som jeg så altså glemte at sige. Men pyt, vi fik lavet udsendelsen (som var direkte, og som vi desværre ikke kan lægge link til, fordi TV2 jo er en kommerciel kanal), og dér fortalte jeg også om et insektbo i mindre, og langt mere dekorativ udgave, som kan anvendes alle vegne - også på altaner. Det kan du se her.

Det blev ganske fint, det store insektbo, og det gjorde det lille også. Bemærk, at farverne (som helt tilfældigt var dem, værten Thomas Uhrskov kunne finde, da jeg afviste hans forslag om sort/hvid maling) står til trillebøren. Ja, og så er det at spørgsmålet melder sig om, hvorfor i alverden producenterne laver disse haveredskaber og havetilbehør i skrigende og grimme farver. Sandsynligvis fordi de skal kunne findes igen, men man skal da være endnu mere forvirret end mig, hvis man ikke ved, hvor man har stillet trillebøren. Eller også skal man bare have mange - som i Frihuset.


Vi kommer rigtigt gerne til Frihuset en anden gang, og fortæller om alverdens idéer og livsstilsprojekter til livet i haven.

VIL DU HAVE NÆSTE MAGASIN I DIN POSTKASSE?

$
0
0
DET STORE JULEMAGASIN

Vi har fået en del henvendelser fra søde læsere, der rigtigt gerne vil have vores havemagasiner i postkassen - altså i den rigtige postkasse. Derfor har vi nu besluttet os for at sende julemagasinet i trykken. Så ja, nu er det faktisk muligt!

REDAKTIONEN






VI TRYKKER JULEMAGASINET!
Vi ved godt, at det er helt sort, men vi kan ikke lade være. Mange søde læsere har skrevet til os: "Hvornår kan vi bestille et trykt eksemplar hos jer?" Og det vil vi jo helt vildt gerne kunne, men har - hånden på hjertet - ikke haft økonomi til det. I løbet af forår og sommer har vi dog bragt enkelte annoncer, og det betyder, at der nu er et lille overskud i redaktionskassen, som vi har besluttet at investere i en magasinproduktion. Nu VIL vi altså bare kunne give jer læsere et trykt eksemplar! Og i en god kvalitet.

Vi er indstillet på at udsende det uden at tjene på det. Og så håber vi, at der er så mange, der gerne vil modtage magasinet, at vi på sigt kan få produktionen til at hænge sammen.

Så, kære læser - skriv til os! Og fortæl os, at du stadigvæk, også, helt sikkert, meget bestemt er glad for vores nye tiltag og straks vil bestille et julemagasin til levering direkte i din postkasse medio november.

Prisen bliver DKK 99 (fri fragt - den betaler vi), og såfremt bestillingerne skulle løbe os over hovedet og/eller vi får annoncesalg på magasinet, så vi rent faktisk får et lille overskud i denne produktion, så vil overskuddet komme næste oplag i marts til gode.

HVAD SKAL DU GØRE?
Skriv endelig til os med det samme på info@havefolket.com. Skriv "JA TAK" i emnefeltet. I mailen oplyser du navn og leveringsadresse. Som svar sender vi dig et kontonummer, så du kan bekræfte din bestilling ved indbetaling af DKK 99. Og medio november, når magasinerne kommer fra trykken, sender vi straks dit eksemplar direkte til din postkasse. Vi skriver her på magasinet, når de er sendt afsted, så du kan holde øje med posten.

Vi vil gerne have din bestilling hurtigst muligt, dog senest den 1. november.


Vi glæder os helt vildt til at se magasinet på tryk! 
Er du med?


ER DU LEVERANDØR TIL HAVEBRANCHEN?
- og vil du gerne støtte projektet? 
Så send os meget gerne en mail på info@havefolket.com. Vi sælger gerne hel- og halvsidesannoncer i både e-magasin og trykt magasin, samt tilbyder plads i en shoppingguide bagerst i magasinet. Priserne ligger i et særdeles fornuftigt leje, og vi tager imod alle bidrag med stor glæde. Alle annoncer støtter os nemlig på vejen til målet: At kunne sende et trykt magasin direkte til vores læseres postkasse!

HAVTORN, NORDENS CITRON

$
0
0
BØGER

Første danske kogebog om havtorn er nu udkommet. Hør lidt mere om bogen her, før du springer ud i brug af det hippe, nordiske bær.


TEKST: LONE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET






At interessen for havtorn er stor, kan vi her på HAVEFOLKET se af statistikken på læste artikler. En opskrift på syltede havtorn - bragt i september 2013 - har været én af de allermest googlede artikler, og det er da ikke uden grund, for det lille gyldne bær er også utroligt velsmagende. Derfor fangede det også straks vores opmærksomhed, da vi fik nys om denne nye bog på markedet, "Havtorn, nordens citron". Havtorn er med sin syrlige smag og helsebringende egenskaber et af den danske naturs små mirakler - naturens egen vitaminpille, propfyldt med antioxidanter og sunde vitaminer.

Ophavsmændene bag denne nye bog om havtorn er Kim Gravenhorst, køkkenchef, madpublicist og indehaver af Restaurant Beghuset i Dragør, og den anerkendte madfotograf Jacob Ljørring. Bogen indeholder - udover en lang række lækre og smukt illustrerede opskrifter - baggrundviden om det gyldne bær.

Havtorn

Du kan læse om, hvordan der både findes han- og hunplanter, så en enkelt busk i haven giver ikke nødvendigvis bær - der skal dannes par. Og så er det naturligvis hunplanten, der bærer frugter og siden bær. Hanplanten sørger for bestøvning via vinden. Det kan umiddelbart ikke anbefales at plante havtorn i mindre villahaver, da de breder sig aggressivt ved rodskud, men til naturgrunden, hvor man ønsker et smukt krat, kan den være velvalgt. Ønskes væksten begrænset, kan man evt. placere den i en ø midt i græsplænen, så rodskud kan holdes nede med plæneklipperen.

Høst af havtorn kan være en smattet sag, og derfor er høst allernemmest på denne enkle måde: Klip grene af med bær, put dem i fryseren, tag de frosne grene op og ryst bærrene af - så er du klar til kokkereringen.

Hører du til dem, der sanker havtorn i det fri, så rummer bogen også en vejledning i dette og en angivelse af, hvor i den danske natur, de forefindes. Naturvejleder Jes Aagaard beretter forstandigt, at der kun må sankes til eget behov, og fra gammel tid svarede det til, hvad man kunne have i sin hat. På nydansk svarer det if. naturvejlederen til at man må plukke tre-fire-fem grene. Skal man sanke professionelt, er det dog ikke tilladt uden en aftale med Naturstyrelsen.

Havtorn

Bogen rummer alverdens bud på, hvad man kan bruge havtorn til - saucer, lette retter, hovedretter, desserter, kompotter, marmelader, bagværk, drinks mv. En af bogens letteste retter er havtornsirup, der kan holde sig i køleskabet i et par måneder. Læs herunder, hvordan du gør.



HavtornHAVTORNSIRUP
INGREDIENSER
4 appelsiner - usprøjtede
1 kg havtorn
600 g rørsukker

FREMGANGSMÅDE
Riv skallen af appelsinerne og pres saften af. Der skal være ca. 3 dl saft, ellers skal der bruges nogle flere appelsiner. Hæld havtornen i en gryde sammen med appelsinsaften og kog det op. Lad det simre i 5 minutter. Hæld det hele i en sigte og brug en dejskraber til at presse væsken ud af bærrene. Hæld saften tilbage i gryden og tilsæt sukker og appelsinskal. Kog saften op og skum urenhederne af. Sigt saften igennem et ikke fintmasket klæde og hæld den på skoldede glas. Opbevares i køleskabet, hvor den godt kan holde sig i et par måneder.

Du får af opskriften ca. 1 liter. Siruppen bruges primært til desserter, kager og søde drikke.
Er dejlig som saftevand, blandes op ca. 1–6 med koldt vand eller dansk vand.



Har du fået mod på endnu flere opskrifter med havtorn, så forsyn dig endelig med bogen "Havtorn, Nordens Oliven" og du vil få massevis af inspiration til at kaste dig ud i madlavning med det sunde bær, der imponerende nok indeholder lige så meget C-vitamin som en halv citron.





HavtornTITEL: Havtorn, nordens citron til forretter, hovedretter, desserter og drikke
FORFATTER: Kim Gravenhorst og Jacob Ljørring
FOTOS: Jacob Ljørring
UDGIVELSE: 2014
SIDER: 188
SPROG: Dansk
FORLAG: Muusmann'forlag













OVERVINTRING AF OLIVENTRÆER

$
0
0
HAVEBREVKASSEN

HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Camilla om muligheden for overvintring af oliventræer indendøre.

SVAR & FOTO: LONE








OliventræHej HAVEFOLKET

Jeg har to store oliventræer, som tidligere har været på vinterophold hos en gartner. Det er desværre ikke længere muligt, og jeg går nu med tanken om muligheden for at have glæde af dem indenfor i vintertiden.

Hvis det er muligt, hvordan sikrer jeg den mest optimale "indkøring" til indelivet?
Vil jeg derefter kunne sætte dem ud, når jeg sikrer, at der ikke er nattefrost til foråret igen?

På forhånd tak for svar.


Med venlig hilsen
Camilla, Middelfart
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Svar fra Lone, redaktionen:

Kære Camilla

Du kan gøre som jeg, og tage dem ind i nogle af de koldere rum af huset (dvs. altså ikke lige foran pejs eller brændeovn). Jeg tager træerne indenfor her engang i oktober - gerne på en dag, hvor det er lidt varmt ude, så chokket ikke er alt for stort for dem. Her i huset står de i vores store vinduer mod syd, så de får godt med lys, selvom det er vinter. Har også prøvet at have et af dem stående i et stort nordvindue - det gik også.

Min erfaring er, at de kræver rigtig meget vand, når de står inde om vinteren, og et vist løvfald sidst på vinteren kan ikke helt undgås. Men er du flittig med vandingen, så kan du begrænse skaderne. Jeg sætter træerne ud igen sidst i april (afhængigt af vejret), og så skal de igen have god opmærksomhed i starten. Bliver det meget koldt en af dagene i foråret, går jeg ud med fleecetæpper el.lign. og lægger over kronen om natten. Det beskytter lidt mod kulden.

Mine har nu flyttet ind og ud nogle år og heldigvis med god succes. Håber du også lykkes med det.

Kh.
Lone


Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd til Camilla, så er du som altid meget velkommen til at skrive med, via brug af kommentarfeltet.

PERLEOTTO MED GULERODSCHIPS

$
0
0
GASTRO 

Perlespelt er kerner fra den gamle nordiske urhvede. Den kan både spises som morgengrød eller som denne nordiske variation af risotto. 


TEKST & FOTO: KARINA 





Perlespelt er polererede kerner, som er frigjort fra speltkernens skal. Til morgenmad kan den koges som grød, der eventuelt toppes med tørret frugt. I salaten kan den bruges som en god mættende base. I dag har jeg valgt at lave en god otto ud af den, en perleotto. Opskriften her er supernem, og det eneste du skal være vaks omkring, er at koge kernerne, så de fortsat har en smule bid i sig. 

Som et sprødt indslag til retten har jeg bagt lidt sprøde gulerodschips. Se her hvor nemt det er.

Perleotto
PERLEOTTO
Du skal bruge: Til 4 personer 
  • 3 dl perlespelt 
  • 3 gode håndfulde blandede champignon og østershatte
  • 3 rødløg 
  • 4-5 forårsløg 
  • 1/2 dl  kyllingefond
  • 50 g smør
  • Et par friske timiankviste 
  • Salt og peber

GULERODSCHIPS
Du skal bruge: 
  • 8 store gulerødder 
  • 3 spsk olivenolie
  • Salt 

  
Perleotto


Sådan gør du: 
  • Skær rødløg i tern og forårsløg i skiver.
  • Børst svampene rene for eventuelle jordrester, og skær dem i mundrette bidder.
  • Hak timian fint og fjern de groveste dele, hvis kvisten er lidt træet. 
  • Varm smørret op i en gryde og tilsæt derefter løgene som steges klare.
  • Tilsæt nu timian og svampe og vend med resten. 
  • Tilsæt perlespelt og lad kernene stege med et lille øjeblik. 
  • Hæld til sidst kyllingefond over indholdet, og lad retten simre, indtil kernerne er kogt al dente.  
Gulerodschips



















Gulerodschips

  • Mens ottoen passer sig selv skæres gulerødderne i tynde strimler på et mandolinjern eller med en kartoffelskræller.
  • Vend gulerødderne i olivenolie og et drys salt, og fordel dem jævnt på et stykke bagepapir på din bageplade.
  • Varm ovnen op til 200 grader og bag gulerødderne sprøde. Det tager ca. 20 minutter, men hold øje med dem, så de ikke bliver brændte.
  • Når chipsene er kommet ud af ovnen, lægges de på et stykke fedtsugende papir imens de køler lidt af.
    Perleotto
    Når gulerødderne er afkølet serveres de straks med den færdige perleotto. Spis retten som den er, eller i selskab med et godt stykke kød. Vi nyder den med lam. 


    Læs også: 


    BLÅMUSLINGER TIL BORDS
    En rigtig yndlingsret med sommerstemning er her i huset denne pastaret med blåmuslinger. Den er stærkt inspireret fra vores mange ferier i Italien, og heldigvis super nem at lave, når man lige ved hvordan.


    GRÆSKARSUPPE
    Hokkaido er et fast indslag i mit køkken hvert år i september/oktober. Efter jeg i flere år har fået Aarstidernes grøntsagskasser ind af døren, har jeg været tvunget ud i diverse opskrifter - og nu er den lige så fast et indslag som spids- og grønkål.

    SVAMPETÆRTE MED MASCARPONE
    Den ligner næsten et lille botanisk motiv, og så smager den så englene synger. Er du vild med svampe så se med her og få opskriften.

    GRØN ER MIN YNDLINGSFARVE

    $
    0
    0
    I HAVEN

    Inden længe kan efteråret være en saga blot, og selvom det er lidt sent, vil jeg alligevel - her på falderebet - plante lidt mere grønt i krukkerne. 

    TEKST & FOTO: LENE







    Sommerblomsterne i den ovale betonkrukke sang på sidste vers, men egentlig havde jeg ingen planer om at plante krukken til igen. Meningen var, at jeg ville vente til de var helt færdige, og så kunne der komme mos og andet julegodt i.

    Men da jeg for nylig var på min lokale planteskole for at kigge på stedsegrønt, faldt jeg over disse - overvejende - grønne planter i forskellige nuancer - og så var jeg solgt.


    Normalt er jeg ikke til noget, der blot minder om sammenplantninger, men disse kunne jeg altså ikke stå for, så der blev købt ind.


    Desværre var der ikke skilte på nogle af planterne, så jeg aner ikke hvad de hedder. Selvfølgelig kan jeg genkende en bregne, og jeg er også godt klar over, at to af dem er en slags sukkulent, og så er der 2 græsser. Det eneste jeg bed mærke i var, at der på et skilt stod, at de ikke tåler megen frost. Jeg vovede det ene øje, og de blev plantet ud, suppleret med en heuchera, som stod i børnehaven.



    I tønden ved siden af, plantede jeg i foråret en enkelt plante af pletter i luften, og den vokser helt vildt, og fylder nu tønden ud - og lidt til. Jeg har pletter i luften forskellige steder i haven, både i krukker og plantet i jorden. De er skønne som bunddække, og selvom de hvert forår ser ud til at have lidt vinterdøden, varer det ikke længe, før de små spirer viser sig. Den er kommet for at blive i min have - og kan kun anbefales!


    Hver gang jeg går forbi mit grønne hjørne bliver jeg så glad, og når frosten nærmer sig, må jeg putte en dyne omkring dem - i form af fiberdug - eller også må krukken i væksthuset, og holde så længe den kan.

    Selvom det er lidt sent på sæsonen, fortryder jeg ikke, at jeg foretog dette impulskøb. De stedsegrønne? Nå, dem glemte jeg!


    IT'S A WRAP

    $
    0
    0
    KRUKKER 

    Snart er det tid til at beskytte de sarte krukkevækster ude i haven. Har du ikke lige et sted at stille dine krukker, beskyttet for vinteren, så se denne søde løsning på problemet. 

    TEKST & FOTO: KARINA 







    vinterbeskyttelse
    De fleste af os kan nok hurtigt blive enige om, at bobleplast eller bambusmåtter ikke just er en køn måde at vinterbeskytte de udendørs krukkevækster på. Sandt nok er især bobleplasten en god måde at fortrænge den værste kulde fra krukkerne, og her kan man altså sagtens komme udenom det æstetiske dilemma. Løsningen, som du fx ser her, kunne nemt gemme på den stygge plast, hvad enten man vælger materiale i en lækker hør, noget sort jute, denim, eller noget helt fjerde?

    For at gøre det ekstra hyggeligt, og for at holde samling på stoffet, kan et kraftigt reb, eller sågar en lækker aflagt livrem af læder, sætte prikken over i'et - hvorfor ikke?

    Herunder er et par af de planter, der kræver lidt ekstra opmærksomhed:

    Citrustræer er nogle af de lidt sarte, og de tåler ikke at komme under nulpunktet, Placer dem derfor i frostfrit drivhus, i havestuen el.lign. vinteren over.

    Ligesom laurbær tåler oliven, derimod, at komme en tand længere ned i temperatur, men helst ikke under -10 grader. Vil du forsøge at overvintre disse udendørs, skal beskyttelsen med andre ord modstå temperaturer derunder.

    Også skærmliljer behøver beskyttelse for vinteren. Minimumstemperaturen afhænger af art. Klik på linket og læs mere om overvintring af skærmliljer. 

    Følg også linket HVILKE PLANTER ER FROSTFØLSOMMEhvor du ser en længere liste af frostfølsomme planter.



    Og har du nu ikke nogle frostfølsomme planter på matriklen, kan du jo nemt gøre idéen efter alligevel.

    vinterbeskyttelse

    Hyggeligt ser det da ihvertfald ud, ikke? 


    Læs også:

    I POTTER OG KRUKKER
    Den seneste bog fra Claus Dalbys hånd har så absolut potentiale til at blive en bestseller, ligesom de andre bøger fra ham. Bogen hedder "I potter og krukker", og den er fyldt med de smukkeste billeder.

    BRUG AF PLANTEHOTELLER
    Om jeg fatter det! At ikke enhver planteskole med bare et lille bitte indblik i den moderne (travle) haveejers behov for opbevaring - særligt i vintermånederne - har en service til opbevaring af frostfølsomme planter.

    SÆT FOD PÅ DIN KRUKKE
    Pottefødder fås normalt i terracottafarvet ler, men jeg er ikke helt tilfreds med den farve til beton- og zinkkrukker. Derfor må jeg selv i gang med støberiet.



    GRÆSKAR OVER HELE BEDET

    $
    0
    0
    TEMA: HØST

    De vokser godt til, græskarrene, hvis de får kompost. Så godt, at du pludselig indser, hvorfor Walt Disney fandt på at tegne Askepots eventyrkaret som et kæmpestort græskar! Læs her, hvordan du dyrker den smukke grøntsag.

    TEKST & FOTO: MARIANNE




    Vi er godt i gang med Halloweensæsonen, som den vist efterhånden godt kan kaldes. Gudskelov har den også nordiske aner, og er ikke ren amerikansk, så det er jo en kulturel begivenhed, der tages imod med kyshånd. Der pyntes op alle vegne med kæmpemæssige, orange græskar. Heldigvis er der utallige græskartyper verden over, og nu kan man efterhånden købe flere forskellige sorter end blot det store orange. Det er rart, men de kan altså også godt dyrkes i haven - blot du enten har noget robust, de kan klatre på, eller et forholdsvis stort stykke jord, som de kan få lov til at boltre sig hen over. Vælger du nogle af de lidt mindre græskar, kan de sagtens vokse i en almindelig villahave. Du kan også vælge blot at have en enkelt plante eller to. 

    Græskar

    Græskarrene fylder nemlig godt i landskabet. Særligt dem, der slynger sig, men også de buskede arter fylder sådan ca. en m3 hver. Og de filtrer sig ubekymrede ind i alverdens naboer; asparges, jordbær, gulerødder og andet, som altså godt kan bukke under, fordi græskarrenes blade er så skyggefulde. Af samme grund kommer du også kun til at luge i den første måned, hvor de vokser til. Det er da ikke så tosset, vel?

    Græskar


    Det er ikke svært at så sine egne græskar, så du behøver ikke at forkøbe (og forslæbe) dig i store tunge sager, og de vokser hurtigt til. Har du børn i den barnlige eller nysgerrige alder, er græskar også en ren fest at dyrke, for der sker virkelig noget for et par kroner, når først de udplantes.

    Græskar




    SÅDAN GØR DU
    I starten af sommeren, sådan i maj-juni måned, sår du de store flade frø i såmuld i ca. 2 cm dybde. Nogle sværger til at lægge dem på højkant i potten. Erfaringen er, at de derved undgår at mugne og at de spirer bedre. Temperaturen ude skal være over 15 grader, men så kan du også vente at se deres første kimblade allerede efter en uges tid. Har du et drivhus er det glimrende at anvende. Ellers må du havde dem stående i et køligt, lyst vindue inde eller i mistbænk. Når græskarrene er spiret, skal de først udplantes, når al fare for nattefrost er ovre. Stil potterne på en bakke, for så kan du lige vænne dem til udelivet i et par dage, inden de plantes ud - dvs. ud og ind med bakken i 2-4 dage i dagtimerne. Trap langsomt op.

    Så planter du dem ud i et rigtigt godt gennemgødet bed i almindelig havejord - måske en lille smule til den sure side, men det behøver du ikke tage så tungt, hvis du ikke ved, om jorden er sur, kalkrig eller neutral. I gamle dage stod de oftest på møddingen eller lige i nærheden, og mange har den også voksende på, eller lige ved komposten. Desværre mister komposten noget af sin næring ved det, så det er et valg, du må træffe. Gødning skal de i hvert fald have, foruden læ og en hel del vand. Mange garvede gartnere laver en lille jordvold omkring de nyudplantede planter, dels for at give læ, dels for at holde på vandet.

    Græskar
    I tiden lige efter udplantning, skal du være flittig med vandkanden, og især se efter, at sneglene ikke mæsker sig, hvor de ikke må. Sådan et babygræskar kan forsvinde på en nat. Men ellers er det sådan bare at lege Askepot - eller tage på sommerferie, så kommer eventyreffekten helt af sig selv. Når du så kommer hjem igen, og netop har stillet kufferten fra dig og går din haverunde, er det lige før, du tror, du står på en parkeringsplads for de eventyrlige græskarkareter, når du øjner dit bed. Du spejder efter musene og tryllefeen, men den rolle må du selv tage. Du skal bare lade bladene visne bort, og hvis det lyder hult, når du banker på græskarrene, er de klar til høst. Stil dem tørt, mørkt, halvkøligt -og i hvert fald frostfrit, hvis du har tænkt dig at spise af dem hen over vinteren. Hvis de blot skal stå ude og pynte, frem til juledekorationerne overtager, så kan de sagtens det uden yderligere foranstaltninger. På et tidspunkt, når frosten begynder at bide, så smid dem på komposten. Det bliver noget værre smat, hvis du lader dem stå.


    Læs også:

    http://www.havefolket.com/2012/10/pynt-op-med-djvleg.htmlPYNT OP MED DJÆVLEÆG
    Hvis kransebinding ikke er din spidskompetence, og hvis du heller ikke vil have et stort orange græskar med bredt grin og hugtænder, så kan de små pyntegræskar være en hurtig og spændende efterårsdekoration. Eller skal du have en gigant i haven til næste år?


    http://www.havefolket.com/2012/10/grskarsuppe.htmlGRÆSKARSUPPE
    Hokkaido er et fast indslag i mit køkken hvert år til september/oktober. Efter jeg i flere år har fået Aarstidernes grøntsagskasser ind af døren, har jeg været tvunget ud i diverse opskrifter - og nu er den lige så fast et indslag som spids- og grønkål.

    http://www.havefolket.com/2014/10/efterarsstemning-ved-hoveddren.html
    EFTERÅRSSTEMNING VED HOVEDDØREN
    Her i starten af efteråret får jeg altid sådan en ubændig lyst til at pynte op udenfor. Det er nærliggende at starte med en grøn velkomst ved hoveddøren.





    DE LEVER SKAM ENDNU

    $
    0
    0
    HAVEFOLKET TESTER

    I maj plantede jeg en bøgehæk af færdige bøgeplanter fra PrimaFærdigHæk. Nu, 5 måneder senere, tager jeg dig med i haven og giver dig en status.

    TEKST & FOTO: LONE






    Hvis du læste med tilbage i maj, så vil du vide, at jeg dengang plantede hækken som afskærmning af det område af haven, som vi kalder "Børnehaven". Her er der sandkasse og gyngestativ, og ungerne - især de små af slagsen, der kommer på besøg ind imellem - synes den nye afskærmning er super hyggelig. Gyngestativet er i år blevet besøgt mere end nogensinde.

    Bøgehæk

    Som du også ved, har den danske sommer i år været varmere og tørrere end nogensinde, og jeg må bekende, at de ugentlige vandinger har været noget af en prøvelse for én, der ellers ikke er meget for den slags. Altså, ting der bare skal ske på rette tid og sted. 

    BøgehækMen grundet vejret har jeg jo i allerhøjeste grad været nødt til det, og kun i de 14 dage, hvor jeg var sydpå med familien, måtte hækken klare sig selv. Det har desværre givet nogle områder med visne blade, men alle planter lever, og jeg er sikker på, at hækken næste år kommer igen og bliver endnu flottere.

    Bøgehæk
    Lugning omkring hækken har selvfølgelig også været i arbejdsplanen henover sommeren, da den jo netop til afveksling til så meget andet i haven, faktisk har fået en del vand i år - ukrudtet har piblet frem. Med en cirkelhakke kommer man hurtigt fremad her, så det har ikke været den store belastning.

    Bøgehæk
    Alt i alt, så har den nye hæk været en god investering. Både for havens børn og for mig, der elsker rum og rammer i haven. Nu glæder jeg mig endnu mere til næste år, hvor den endelig kan klare sig selv og ikke skal passes op hver uge.

    BøgehækJeg skal lige huske at bemærke, at plantning her i oktober/november jo gør, at man kan komme lettere om ved vandingen, men et vist opsyn må naturligvis forventes i tørre sommerperioder, da hækken her har et noget kraftigere system, der skal sættes igang - end hvis man vælger barrodsplanter. Til gengæld så har man en helt færdig hæk fra første spadestik. Planterne kommer altid med grundig vejledning fra PrimaFærdigHæk, så det er bare med at følge de gode anbefalinger.


    Vil du læse tilbage fra dengang, jeg plantede hæk? Læs med her.

    KRYDDERSNAPSE

    $
    0
    0
    BØGER

    Kryddersnapse - og hvad dertil hører. Det lyder da lovende, gør det ikke? Det er det også, for nu kan du både lave dem i et snuptag og over et år eller mere. Og spise godt til endda.

    TEKST: MARIANNE
    FOTOS: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET






    Niels Stærup er vor tids Hans Lyngby Jepsen, kryddersnapsens ikoniske fader, hvis bog om urtebrændevin, bjæsk og bitter står på hver en snapsenørds reol. Niels er blot tilsat en god slat sans for, hvordan det moderne menneskes sindelag og praktiske hverdag er indrettet. Bogen her er derfor inddelt i "De hurtige - en dag til en uge", "Tager lidt tid - to til seks måneder" og så selvfølgelig "Værd at vente på - over seks måneder". Er det en baby, vi går og venter på her? Ja, på en måde. Det er naturligvis en god brændevin, men lagringstiderne er lokkende, og der bliver nurset og kælet for både smag og veltilpashed. Bogen henvender sig dermed både til nybegynderen, der ønsker betaling ved kasse ét i smag og oplevelse, og så til ham, der har skabene fulde af forskellige rariteter, og derfor også lige får lyst til at prøve denne her, så der er noget at byde kendervennerne på. En anden måde bogen er praktisk på, er at den er inddelt i sanketidspunkter.

    At Stærup har slået sig sammen med Carsten Kyster er smart. Både i den forstand, at mad generelt bare hitter for vildt i disse tider. Og også smart, fordi Kyster bare har en masse godt at byde på. Vi får bruschetta med waldorfsalat og frisk dyrekølle, gratinerede knivmuslinger med rugbrødskrumme, og desuden både tiltalende frokostretter og desserter, der ser ud, så mundvandet pibler. Til alle retterne foreslås der snapse, der passer til. Uha - det frister jo endnu mere.



    EN LANG STREG
    Niels Stærups genistreg er længere end det. Bogen er ualmindelig velskrevet, enkel og ligetil om et emne, der ellers godt kan virke lidt vanskeligt. Men som han så rigtigt siger i forordet: Prøv dig frem og smag til. Og smager det bittert, så sød det. Med sukker eller honning. Eller filtrer og stil flasken tilbage i skabet og vent. Det hjælper som hovedregel, er også min erfaring. Mangt en gang er jeg blevet virkelig positivt overrasket. Han benytter sig også af de metoder, der i min ellers begrænsede viden om emnet, virker bedst. Dels foreslår han vodka som alkoholbasis, dels er det tinkturer, han fremstiller, som skal fortyndes efter lagring og smag. God idé, da de jo ændrer sig løbende som tiden går.



    MODERNITET
    Endnu et par krøller på genistregen slår han, da han fornyr repertoiret med snapseopskrifter, som faktisk frister så meget, at jeg rejser mig op og går ned i køkkenskabene og trækker ingredienserne frem. Det er nemlig ikke kun de friske eller tørrede krydderurter, bær og rødder han foreslår som snapsedroger, men også ting fra køleskabet og kolonialhylderne. Hvad siger I fx til kantarelsnaps, snaps med enebær og lime, marehalm (det har jeg så ikke lige ved hånden) - og havtorn naturligvis, det må da prøves. Prøves må også snaps af valnøddeskaller, for af én eller anden grund lykkes det mig usigeligt sjældent at støve grønne valnødder op om sommeren, og selvom skallerne skal stå og trække i et år eller mere, er jeg rede. Bjerget af knækkede valnøddeskaller efter julens pejsehyggestunder plejer at havne i kurven med optændingsbrænde. Nu skal der alkohol på.

    KULTURHISTORIE
    En ting, jeg er særligt betaget af, er at han bringer en kort beretning om krydderiernes udbredelse, kulturhistorie og helbredende virkning. Man skulle så tro, at urtekendere ikke ville kunne finde noget nyt under solen, men det kan vi. At rabarberrod har været kinesernes foretrukne droge til opløsning af blodpropper og andre fortrædeligheder, anede jeg ikke, og der er meget mere guld at hente i de små noter under opskrifterne.



    NYDELSE
    Rent visuelt er bogen også æstetisk. Fotos ud til kant. De fleste af Kysters delikate retter er skudt oppefra, som moden dikterer. Det bliver helt skulpturelt at se på. Glassene nøje udvalgt, lyset blødt og grafikken smyger sig omkring én uden at larme, men skaber i stedet sammenhæng.Godt gjort.

    LILLE KIKSER
    Det må have været en ren fest at lave denne bog, tror jeg. Tænk at skulle indsamle, tilsmage og nyde alle de fantastiske snapse, og så hvad dertil hører. Måske den redaktionelle side af sagen har været med til festen, eller også er det bare mig, der ikke forstår at der ind imellem står "forår" oppe under fx valnødder, når de skal indsamles sidst i juli, og længere henne står "porse", der  hvor der på resten af bogens sider står en årstidsbetegnelse. Men det er simpelthen sådan en lille ting, at det er til at leve med.

    Denne bog er i første oplag, og hvis jeg fornemmer rigtigt, så bliver det med snapsefremstilling en hobby, rigtigt mange - når de når en vis alder og skelsår - kaster sig over. Sjovt nok mest mænd - jeg kan ikke finde ud af hvorfor. Men bogen burde have god mulighed for at blive trykt op i flere oplag, så det kan tilrettes. Skulle der opstå forvirring, er der bagest en sankeoversigt, som er meget nem at gå til. Det er lige før, jeg får lyst til at fotokopiere den og hænge den op i køkkenet. For nu skal der købes en beholdning af vodka, skal der, og det kan kun gå for langsomt.



    TITEL: .Kryddersnapse og hvad dertil hører
    FORFATTER: Niels Stærup & Carsten Kyster.
    ILLUSTRATIONER/FOTOS: Maria P og Ann Britt Balle
    UDGIVELSE: 2014.
    SIDER: 196.
    SPROG: Dansk.
    FORLAG: Lindhardt & Ringhof

    BESKÆRING AF BUSKROSEN 'FRÜHLINGSDUFT'

    $
    0
    0
    HAVEBREVKASSEN

    HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Ulla, der søger råd om beskæring af sine lidt barbenede buskroser, 'Frühlingsduft'.

    SVAR: GRETHE HEIDE
    FOTO: ULLA MULLIS






    Hej Havefolket

    Rose, FrühlingsduftJeg vil gerne benytte mig af jeres viden/den nye brevkasse til et godt råd om denne sag: Vi har på terrassen 3 store buskroser Frühlingsduft, som er ca. 12 år gamle. Vi har ikke beskåret dem ret meget i tidens løb, og nu er de meget høje (3 meter) og helt bare forneden. Vi er i tvivl, om vi kan skære dem helt tilbage (hvor langt) til foråret?

    Vedlægger et par billeder (ses her til højre, red).

    Buskene står på vestsiden af huset og får sol fra middagstid og resten af dagen.
    På forhånd tak :)

    Havehilsner
    fra Ulla

    . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

    Svar fra Grethe Heide, Havepanelet:

    Kære Ulla

    Rosen 'Frühlingsduft' er stor, ca. 2,5 x 2,5 m. Vurderet ud fra billedet ville jeg beskære/udtynde roserne ved at fjerne gamle grene, men ikke længere ned, end der er nye skud (måske 80 cm over jorden), og de nye skud vil jeg halvere for at få en grendeling i gang. Det giver en ny plante, som vil springe et års blomstring over. 

    Buskroser vil man som regel kun udtynde og fjerne dårlige grene (ikke tilbageskære). Husk at gøde roserne efter denne foryngelseskur - det giver de stærkeste grene. Beskæringen vil jeg foretage til foråret i april.

    Jeg mener dog ikke, planterne vil gå ud, hvis du beskærer helt ned til 20 cm over jorden, men 'Frühlingsduft' er en stor rose, som bliver smukkest, når den får plads.

    Med venlig hilsen
    Grethe Heide


    Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

    Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.

    MANDSHØJE MAJS

    $
    0
    0

    PLANTER

    Gule som solen og næsten også på vej derop. Sådan er majs, som du sagtens kan dyrke i et højbed, bare du sørger for at gøre nogle enkle ting, så du kan høste til hele familien.

    TEKST & FOTO: MARIANNE







    Majs vil stå tæt. Side ved side og sammen, som japanere på vej ind i et tog i myldretiden. Nej, det er måske overdrevet, men bare så du forstår hvor jeg vil hen med metaforen. De står helst meget, meget tæt. På billedet ser du, at de er lige så høje som solsikkerne, som vel at mærke er over to meter, snarere to en halv. Men hvorfor nu det behov for nærhed, stamme ved stamme? Det er fordi de bestøves bedst, når de står i flok. Se på markerne sydpå. Eller på de bønder, der dyrker majs herhjemme. Der står de også meget tæt. Sådan en rives bredde mellem planterne.

    MAJS 

    Zea Mays var. saccharata
     


    Det ser naturligvis ret så skørt ud, når frøplanterne er bittesmå, sådan på højde med en pegefinger, for da står de og råber til hinanden og ser ud til at bukke under i al den jord, de er plantet i. Men vent en måned, for da er de allerede kæmper, som vokser beredvilligt op over dine knæ, og med stålsat vilje viser, at de vil noget her i livet. De vil OP, vil de. Op til solen og blive gule ganske som den. Eller røde. Eller hvide. Eller polkaprikkede. For de findes i utallige sorter, og det er ganske som med gulerødderne helt væk at tro, der kun findes gule majs. Smagen - er den forskellig? Hmmm! Det synes jeg ikke, men det er smukt at servere røde majs, og det vækker altid lidt ekstra furore ved bordet, når det sker.


    Har du nogensinde sat tænderne i en moden majskolbe? Sådan lige brækket af stammen på en majsplante? Når du først har det, så lover du dig selv højt helligt og med Amager Fælled, at du vil have dem igen en gang i dit liv. På din plet på jord. For det er en eksplosion af saftig friskhed og dybde og langtidsholdbar nydelse tilsat et stænk umamismag.



    I min verden smager majs bedst, lige når de er høstet rå, ellers kogt i 3 -5 minutter, drysset med lidt flage- eller urtesalt, og så ind i munden med dem. De er også fuldstændig fantastiske i en madpakke dagen efter. Køl dem af og put dem i en pose. Uhmme num!



    God fornøjelse, når du høster. Og velbekomme.
    Viewing all 1793 articles
    Browse latest View live