Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

EFTERÅRSINSPIRATION FRA LÖDDEKÖPINGE PLANTSKOLA

$
0
0
SHOPPING


I dag tager jeg dig til en anderledes planteskole i Sverige. Et magisk sted, hvor jeg finder haveinspiration flere gange i en sæson. Følg med til Löddeköpinge Plantskola for efterårsinspiration.

TEKST & FOTO: ULRIKA SABEL, @ENSKIMRANDATRADGARD



Generelt mener jeg, at mangfoldigheden og sortimentet af planter divergerer meget fra svenske til danske planteskoler. For mig er det en stor inspiration til at købe planter i Danmark. Har du brug for lidt inspiration uden for den Danmark, så er en tur til Sverige måske noget for dig. Löddeköpinge Plantskola ligger en halv times kørsel nord for Malmö og dermed tæt på København. Pak bilen med HAVEFOLK, og kør over Øresundsbroen!






Hvad er så specielt med denne planteskole? Planteskolens sortiment er ikke kæmpestort, men alt er nøje udvalgt og passer sammen med de stiliserede havemiljøer, der præsenteres med elementer af ler og jern. Det er lidt af en religiøs oplevelse at gå gennem planteskolen og de tilhørende drivhuse, der udstråler stilhed og fordybelse. Overalt ser du buddhastatuer i keramik og vandkunst samt hører meditative lyde og musik.



På billedet ovenfor kan du se et gulv af sort perlesten og en dobbeltportal af pilebladet pære.

Havedesigner Heidi Palmgren drev planteskolen i lang tid og står stadig for den stil, som planteskolen inspirerer til. Når du læser Heidis bøger, får du en klar besked om havens byggesten: tag, vægge og gulve, og om, hvordan man indretter en have med grønt som det dominerende. Når det kommer till blomster, er hun streng og sparsommelig. Planteskolen tilbyder havemiljøer med stærk indramning, og mange af de planter, der er beskrevet i bøgerne, findes i sortimentet. Hvis du kan lide stilen, så er det en fryd for øjet. 

BOGTIPS: Nya trädgårdens rum / Christel Kvant & Heidi Palmgren




Planteskolen er udsmykket med inspiration fra andre dele af verden. Denne blå væg kommer fra Bali.





Under mit besøg på planteskolen i slutningen af oktober tabte en ahorn sit røde løv. En have kan også være farverig uden blomster.



Denne vej fører til den traditionelle del af planteskolen med planter på række. Jeg opholder mig her et stykke tid for at beundre en fantastisk salvie.



Foran os ligger drivhuset. Det er en fugtig morgen. Kom med ind...

Inde i drivhuset er der en dejlig atmosfære med musik og lys. Lyst perlegrus knaser under fødderne, og drivhuset er opdelt i flere rum med vægge af vedbend og bambusgardiner. Fra loftet hænger lanterner med lys. I dette rum dominerer den brune keramik.

Planteskolen har en bred vifte af jern- og keramikting til haven. Du finder plantestativer og krukker af jern, vandspejl, krukker og buddhastatuer i brun og sort keramik. Al keramik er deres eget design og udførelse, og mesteren for det er Heidis søn, Jonte Schlenz. Du kan også købe den sorte farve på flaske og male dine terrakottapotter for at skabe stilen i din egen krukkehave.




I dette rum dominerer den sorte keramik. Potter hænger ned fra et figentræ, og et fuglebad står på et stativ. Glasruderne er duggede. Det inviterer til at sidde ned et stykke tid.


Den blå farve kommer igen på et smukt bord inde i drivhusets tredje rum. Her står der stabler af pilekurve. Gennem væggen af vedbend kan du kigge ind i rummet, vi lige har passeret. Buddha har altid et vågent øje på dig.







Nu siger jeg farvel til dette fantastiske sted for denne gang. På gensyn.


HER ER VI
Löddeköpinge Plantskola
Landskronavägen 166, 246 55 Löddeköpinge
SVERIGE
@loddekopingeplantskola


GAMLE DANSKE ÆBLESORTER I KOLONIHAVEN

$
0
0
KOLONIHAVE 
GÆSTEREDAKTION

Gamle landbohaver havde en abildgård - en lund af frugttræer. Bonnie forsøger at lave det samme, men i miniformat, så hun får plads til en række gamle æblesorter i sin lille kolonihave. 


TEKST & FOTO: BONNIE HALL



Islutningen af sommeren startede jeg på projekt "frugthaven". Der blev etableret et aflukket haverum med et espalier og et højbed til urter, men så gik jeg lidt i stå. I mellemtiden har jeg haft travlt med at lave haveplaner til andre og er derfor ikke rigtig kommet videre - før nu. Haverummet "frugthaven" ligger bag drivhuset ud mod vejen. På tegningen har jeg forsøgt at illustrere barkflisen i rummet med brune prikker. Frugthaven er på cirka 40-50 m2. Der er også frugttræer og buske i andre dele af haven fx. har vi hindbær, brombær og taybær på vestsiden af huset - men det meste er samlet her.


Frugthaven indefra


Frugthavens indgang, som venter på, at en rose og loganbær dækker rammen.

Skitse af haven med frugthaven øverst

Det ville også have været fedt med en køkkenhave, men man kan ikke få det hele i en kolonihave på 400 m2 inkl. bygninger, og frugt er altid godt, når der er børn. Den yngste af mine drenge kører som en kompostkværn, så det giver god mening med en masse frugt-ting.

Frugthaven er anlagt med udgangspunkt i, at jeg gerne ville have espalier med frugttræer - æble, pære og blomme. Hvis man planter træer, der er podet på svage stammer, og hvis man så planter dem med retning mod nord i en vinkel på 45 grader, kan man bedre styre væksten, så de ikke bliver så store, og samtidig giver de mere frugt.

Hvis man skal have plads til rigtig mange forskellige sorter, som jeg gerne vil, skal træerne beskæres til søjletræer. Man kan godt købe træer, der allerede er etableret som søjletræer, men det er ikke de gamle danske sorter, som jeg gerne vil have.

Normalt, når man køber de gamle danske sorter, er de allerede beskåret med henblik på at blive prydtræer med kroner. Hvis man skal kunne forme træerne til søjletræer, er man faktisk nødt til at starte med små et-årstræer, som ikke er beskåret endnu. Det betyder selvfølgelig, at der er noget længere til målet, men til gengæld er træerne meget billigere.



Højbed med medicinske urter til te og siddeplads i frugthaven

Et-års træerne er så små, at de dårligt kan ses på billederne, men de er der. Blomstergården ved Viborg har speciale i de gamle danske frugtsorter. Her kunne jeg med få undtagelser bestille alle de sorter, som jeg gerne ville have. Jeg har plantet æblerne Ritt Bjerregaard, Karen Blixen, Holstener Cox, Guldborg, Rød Gråsten, Ildrød Pigeon og Rød Ananas. Af pærersorter har jeg sat Herrepærer, Conference og Grev Moltke. Herudover er der plantet tre blommer: Rivers Early Prolific, Kirkes og Reine Claude Noir. Andetsteds i haven har jeg et trio-blommetræ med sorterne Opal, Italiensk Sveske og Victoria, så vi får blommer nok. Alt i alt er det en måde at få rigtig mange forskellige sorter på, når man har begrænset plads.



Udover frugttræerne har frugthaven fået loganbær, to slags blåbær i surbund, rabarber, solbær (hvor jeg bruger bladene i urte-the), et figentræ, en rød hyld og diverse medicinske krydderurter til te.



Drivhus på vej i vinterhi. Frugthavens bagindgang ved siden af drivhuset

Det hele er stadig meget tomt. Især nu, hvor efteråret er over os. Jeg mangler at lave den sidste del af rammen/kanten rundt om espalieret og fylde jord på, men ellers kommer der ikke til at ske så meget mere i år.

Det er rigtig sjovt at anlægge et helt nyt haverum. Hvis jeg havde ressourcer nok eller en masse fliser eller mursten, så ville jeg gerne have haft flisebelægning i stedet for flis, men nogle gange er det det muliges kunst, og måske får jeg pludselig en masse lækre marksten, mursten eller anden belægning en gang i fremtiden.

I det hele taget er enhver have jo i konstant udvikling. Man ændrer hele tiden på noget - tilføjer og planter nyt - eller fjerner noget, som alligevel ikke fungerede. Eller ens stil og smag udvikler sig. Det er det, der er det sjove.



Rucolasalat på vej - håber jeg

Jeg har forspirret noget rucolasalat, som jeg vil prøve at dyrke i drivhuset her til vinter. Faktisk kan man dyrke mange forskellige ting om vinteren, inkl. hestebønner. Sara fra Skillnadens Trädgård dyrker helt utrolig mange spændende vintergrøntsager. Jeg "fandt" hende ved en tilfældighed, fordi hun havde et interview med kong Monty Don på Sofiero for ikke så længe siden. Super inspirerende - og jeg vil prøve at gøre hende kunsten efter - i mikroformat, for jeg når ikke så meget i år. Men hun kan virkelig udnytte sit drivhus om vinteren. Og det er jo skønt, når det er muligt at udvide havesæsonen - i hvert fald, hvis man får haveabstinenser allerede i januar, som jeg gør.


Haven og drivhuset er ved at gå i vinterhi. Drivhuset er blevet isoleret, og de frostfølsomme planter er rykket ind, og dahliaknoldene ligger til tørre. Jeg har isoleret en større del af drivhuset i år, cirka 80 procent.

Sidste år var det kun et lille lukket område inde i drivhuset, der var isoleret, og det var besværligt at komme ind og ud for at se til rigets tilstand herinde. Så i år er området udvidet. Jeg har en elektrisk varmeblæser derinde.

Jeg startede sidste år med pottevarmere. De kan give en grad eller to mere end temperaturen udenfor, men rækker slet ikke, når frosten for alvor sætter ind. Så gik jeg over til en gasvarmer, men da den trak flammen bagud og nær havde fået fat i mit hår, så gik jeg over til el med termostat. Det er dyrt, men en prioritering, hvis man synes, at drivhus om vinteren er sjovt.



Vinterdrivhus med små salatplanter på forsøgsbasis


Jeg har plantet de små (sølle) rucolaplanter ud. Jeg har aldrig prøvet det før, så jeg aner ikke, om det har gang på jord. Nu får vi se. Som en klog mand skrev på min Instagram forleden: "Den, der ikke opsøger heldet, render aldrig ind i det" - så det har jeg tænkt mig at prøve om jeg kan. Rende ind i lidt vinter-salat-held.


Du kan læse meget mere om Bonnie og hendes haveliv på bloggen 'Projektkolonihave', som du finder lige her
Er du vild med Bonnies havestil, så besøg også sitet,  Gardening By Hall, hvor Boonie tilbyder rådgivning til udvikling af den private have


DEL DINE STAUDER

$
0
0
http://www.havefolket.com/2017/11/del-dine-stauder.htmlI HAVEN

Så længe frosten ikke er gået i jorden, er det stadig muligt at få lidt sved på panden med noget gravearbejde i haven. Det er nemlig et godt tidspunkt at få delt flere af dine stauder på. Så sving bare spaden.

TEKST & FOTO: HENRIK MIKAELSEN



Vi kan godt blive enige om, at vi i disse tider nok mest er til knitrende brændeovne og kopper med varm kakao indendøre. Men er der nogle timer med rimeligt efterårsvejr, kan du jo lægge lidt tid ude i den friske luft med noget fysisk arbejde. Så er det jo ekstra dejligt at komme ind i varmen igen. Vi skal dele stauder og det er helt med vilje, at vi gør det her i efteråret, hvor planterne har skruet ned for blusset og er på vej i dvale. Det er lidt drabeligt at se på, og det er en hård omgang for planterne at blive hakket i mindre stykker. Men på denne tid er det faktisk skånsomt for dem, og de har ret gode chancer for at komme godt gennem processen og være klar til at skyde med fornyet kraft, når vi når foråret.

FÅ FLERE PLANTER
Det dejlige ved stauder er, at de ret nemt kan deles. På den måde kan du få mange flere af de planter, du kan lide, og som trives i din have, og det er meget hurtigere end at skulle formere dem fra frø. Præcist, hvor mange du kan få ud af den enkelte plante, afhænger selvfølgelig af, hvor stor den er, og hvor meget du vil satse på, at den nye plante kan overleve og i øvrigt se ud af noget. Hvis du ender med en klump, der kan være i en almindelig en-to liters potte, er du ret sikker på, at du ikke er gået for hårdt til værks.

FÅ SUNDERE PLANTER
Ud over at blive rig på stauder, så er der andre fordele ved at dele dem af og til. Når de bliver delt, er det en foryngelseskur, som kan give dem lidt ny vitalitet, og som holder planterne friske og sunde. Ligesom os andre bliver de lidt trætte med alderen, og en ny tilvækst af rødder samt lys og luft til nye skud giver et boost til stauden.


RENS FOR UKRUDT
Nogle stauder har det med at blive invaderet af ukrudt eller udløbere fra andre stauder. De stauder, der vokser udad som en voksende cirkel, vil næsten uundgåeligt få besat den døde midte af irriterende ukrudt, som er næsten umuligt at luge væk. Det er så meget nemmere at fjerne denne urene del helt, nu man alligevel har gravet klumpen fri.


HVILKE STAUDER EGNER SIG TIL AT DELE?
Stauder med en rimelig ensartet klump er klart de bedst egnede til deling. Hver del vil opføre sig akkurat som den gamle, hele plante. En staude, der danner pælerod, vil derfor ikke kunne deles med denne metode - desværre. Nogle stauder danner udløbere, der kan befries fra moderplanten og sættes som helt selvstændige planter.


HVILKET TIDSPUNKT ER BEDST?
Du kan dele dine stauder både forår og efterår. Fordelen ved at gøre det nu kan være, at nogle visner så meget ned om vinteren, at det kan være svært at se præcist, hvor de er om foråret - på denne tid har du derimod stadig blade og stængler at styre ud fra. Det kan også være rart ikke at skulle forstyrre bedene om foråret, hvor dine forårsløg måske er begyndt at pible frem. Samtidig er det meste klappet så meget sammen på dette tidspunkt, at der er arbejdsplads omkring stauden, det skal der nemlig også til. Du kan dele stauder, så længe jorden ikke er frosset, og det kan jo være til langt ind i december.

HVORDAN GØR MAN?
Nu kommer vi så til det praktiske. Det er så rørende enkelt, at man tror det er løgn. Start med at grave stauden fri. Det kan være fornuftigt både at have en solid greb og en spade ved hånden, når du går i gang. Når stauden er fri, kan du prøve at ryste en del af jorden af, så klumpen bliver lidt nemmere at håndtere, og du får en fornemmelse af rodnettets struktur. Nu kan du så sætte din skarpe spade mod klumpen og hakke den over i et godt, kraftigt hug eller to. Det gentager du, til du har nye planter i en passende størrelse.


SMID HANDSKERNE!
Ikke bogstaveligt. Men vær ikke for blødsøden, gå lidt frisk til det. Nogle stauder kan have en så massiv rodklump, at spaden giver op, og du måske skal bruge en økse eller en sav til at få krammet på den. Men bare hug til - de bedste snit får du, hvis du ikke tøver! Andre er så løse i strukturen, at du kan trække klumpen fra hinanden med fingrene eller vrikke den i mindre stumper med greben.


I JORDEN MED DEM
Inden man går i gang med at dele stauderne, er det klogt lige at have overvejet, hvor de skal bo efterfølgende. Sådan en delefest kan udløse den helt store flyttekabale, så det er godt med en plan - eller i hvert fald en skitse til en plan! Ved du, at du ikke kommer til at bruge alle de nye planter selv, så sørg for at have et batteri af potter klar til at deponere stauderne i. Nogle smider dem ud, men det er da synd. Giv hellere dit overskud væk til værdigt trængende, eller hvad med at veksle dem til guld på næste års plantemarkeder? Kommer de i jorden, så husk at vande godt - men fordelen her om efteråret er, at det sørger Vorherre for i rigelige mængder.


Har du brug for noget staudeinspiration? Så tag et kig på disse artikler, der viser, hvad et fyldigt staudebed kan udvikles til.

FÅ INSPIRATION FRA OUDOLFS MILLENIUM GARDEN
Inden længe er tiden inde til at flytte rundt i staudebedene og evt. forny med nye planter eller kombinationer. Vi giver dig i dag nogle fristende kombinationer fra Piet Oudolfs Millenium Garden i England. Læs mere.


STAUDEBLOMSTEN - DEN SMUKKESTE VOKSENLEGEPLADS
Vi har været på besøg hos Staudeblomsten ved Harlev. Her har Morten og Kirsten, der begge har en baggrund som anlægsgartnere, i anledning af Haveselskabets Havefestival 2015 åbnet deres legeplads for publikum denne ene dag - sidst i maj. Læs mere.

SENSOMMERKOMBINATION I STAUDEBEDET
Sensommer i haven er en fantastisk tid. Især i uger som denne, hvor solen skinner og iklæder haven det varmeste sensommerlys, der får alt til at gløde. Og det er ikke mindre smukt om morgenen, når stauderne er viklet ind i spindelvæv fyldt med glimtende dug. Læs mere.

 

SALLING ROOFTOP

$
0
0
TAGHAVE

Århus har fået en ny tagterrasse, og på en lidt kold septemberdag var HAVEFOLKET forbi og se på byens nye have. 

TEKST & FOTO: LONE




Selvom tagterrassen er en del af Salling, så melder direktøren Marianne Bedsted if. Århus Stifstidende ud, at terrassen er for alle. Også selvom man ikke er forbi for at shoppe hos Salling. Terrassen er Sallings tilbud til byen om at komme op og nyde den gode udsigt over byens tage i et anderledes miljø.

Tagterrassen ligger i femte og sjette sals højde over den århusianske gågade, og med et areal på 2.000 kvadratmeter så er der fin plads til besøgende. 

Haven er delt op i terrasseområder med servering, en amfiscene med tilhørende siddepladser og ikke mindst en udsigtsplatform, hvorfra man har 360 graders udsigt til byen.

Den nye scene, som ses på billederne herover og -under, har plads til 100 tilskuere.



Projektet er tegnet af Sahl Arkitekter, der blandt andet har fundet inspiration i 'The High Line' i NYC, som vi også har besøgt her på HAVEFOLKET.



Selvom en stor del af tagterrasserne er belagt af træ eller natursten, så finder man også en del planter her. Både nedfældet i belægninger og trapper - og i store krukker.

Og så er der selvfølgelig en masse opholdssteder, hvor man kan slå sig ned i smukke møbler fra Skagerak.




Tagterrassen har også en udsigtsplatform, hvor man kan se ud over Aarhus fra et lidt højere niveau end den øvrige terrasese.

Det er også her, man finder en udsigtbro, der fører ud midt over gågaden med mulighed for at kigge lodret ned på gågaden. Et element, der i den grad kan lokke vovehalse til tagterrassen.

De klassiske udsigtkikkerter, som blandt andet er kendt fra udsigtsposterne i NYC, er også repræsenteret, hvis du skulle have fået lyst til at tage et ekstra godt kig på byen.


Vil du læse videre her på HAVEFOLKET og se nærmere på en af inspirationskilderne til projektet, kan du se artiklerne fra 'The High Line' i New York lige her og her.


FAMILIEHAVENS BEKENDELSER

$
0
0
HAVETANKER

På samme måde som med året så er min tid som gæsteskribent her på HAVEFOLKET snart ved at være slut. Mange af mine artikler har jeg brugt på at se fremad og snakke om ønsker og drømme. 

TEKST & FOTO: TINA ØSTERGAARD SIMONSEN


Selvom det er skønt at drømme, så kan det også blive en smule anstrengende sådan at have en have under opbygning. Fokus bliver konstant på alt det, som ikke er der endnu, og som ikke fungerer. Jeg vil derfor her på falderebet forsøge mig med noget andet. Jeg vil for en gangs skyld se tilbage og ikke fremad. Jeg vil lave en lille status over, hvordan året egentlig er gået. Og måske mest af alt om den viden, jeg har fået om mig selv som havemenneske)i løbet af det forgangne år.

#1
JEG GÅR I GANG MED FOR STORE PROJEKTER, ER TÆT PÅ AT KNÆKKE NAKKEN PÅ DET OG KLARER DEN ALLIGEVEL TIL SIDST…
I virkeligheden er dette nok den største erkendelse. Om den er ny, ved jeg ikke, men åbenbart glemmer jeg det fra gang til gang. Da vi næsten havde fået afsluttet drivhuset udvendigt, gik jeg mere eller mindre i gang med at splitte hele den øvrige have fra hinanden. Og da jeg en aften stod derude i mørket efter at have puttet børnene - endda med feber - og både var i gang med at flytte fliser, grave nye bede og flytte højbede, føltes det pludselig lidt uoverskueligt. Basalt set bare som en virkelig dum ide at være gået i gang med det hele på én gang. Men jeg synes tit, at haveprojekter bider sig selv lidt i halen. Jeg skulle fx anlægge et nyt bed, hvor jeg skulle bruge alle de løg, som jeg sidste år lagde “til opbevaring” i et andet bed. Så derfor måtte det andet bed jo også tømmes osv osv. Min mand og jeg lavede den aftale, at det hele skulle “samles” igen inden efterårsferien. Vi havde brug for, at der også kom orden i haven igen, og det besluttede vi altså, at der skulle være der. Så derfor stod jeg så der…i mørket…og knoklede løs. Og lige der føltes det tosset. Men da efterårsferien kom, og jeg havde fået alle fliser lagt igen, alle højbede flyttet og alle løg og planter sat, så var det bare top skønt. Og nu er jeg simpelthen så glad for, at jeg kastede mig ud i det store projekt og ikke kun tog en lille bid. For nu kan jeg hele vinteren nyde det indefra.

Og jeg kan i øvrigt tilføje, at min kære mand er på præcis samme måde. Det kan man næsten tænke sig til, når han synes, at det da var et godt tidspunkt at bygge et drivhus på, når man lige er gået på barsel med det fjerde barn og også har et kæmpe ødegårdsprojekt. Også han har stået derude i mørke og regnvejr og bygget og bygget på det drivhus, der i øvrigt aldrig har været hans drøm, men egentlig kun min. Så nok glemmer han hvert år min fødselsdag og har vist aldrig foræret mig blomster, men til gengæld har han bygget et helt drivhus til mig. Det kan man da kalde en kærlighedserklæring.





#2
JEG ER BLEVET GLAD FOR JORD
I forbindelse med hele det store omrokeringsprojekt i forhaven kunne jeg konstatere, at det meste af den jord, jeg havde at gøre godt med, var enten stabilgrus eller helt hård og tung lerjord. Først så jeg for mig, hvordan det ville blive både pokkers dyrt og meget bøvlet at skulle af med al den jord for derefter at købe ny. Men så slog det mig, om det mon ikke kunne lade sig gøre at agere “jord-kok” og give den en ordentlig blandetur sammen med noget tilsat kompost. Og det føltes faktisk ret fedt; at stå der og ælte løs - at tilsætte lidt af det ene og lidt af det andet, indtil konsistensen føltes god. Nu håber jeg så bare, at planterne kan lide det. Min søn på to år har i hvert fald haft en fest med alle de grus- og jordbunker, vi har haft liggende! At det så ikke længere var meningen, at man måtte grave i bedene, når løgene først var blevet lagt, det tog det lige lidt tid at finde ud af.





#3
JEG MANGLER ILD OG VAND
Så jorden i haven har vi styr på. Men vi mangler ild og vand - det står på ønskelisten til næste år. Vi havde det lille solcellespringvand til stor fornøjelse for børnene i sommer. Men det er ikke nok. Så når jeg nu lige så stille får fjernet havens græsplæne, så skal der noget andet til, som øjet kan finde hvile på omme i baghavens vildnis. Og her forestiller jeg mig et stort spejlbassin, og jeg glæder mig helt vildt til det. Så er der lige det med børn og vand bl.a. den del af det, som hedder, at det jo kan gå grueligt galt selv på lavt vand, hvis børnene falder forkert i det. Men lige på det punkt kan man sige, at det er heldigt med en lille have. Børnene er altid under opsyn - hele haven kan ses indefra. Andet punkt hedder, at hvis jeg stiller en kæmpe “vandpyt” op midt i haven, så vil jeg konstant have børn med våde sko, bukseben og ærmer sådan lidt afhængigt af årstiden. Men omvendt så har de jo en fest - og det hele tørrer jo igen. Så det besvær vil jeg gerne tage med.



Og ild. Når vi tænder op deroppe i vores svenske landsted (stadig kun inde, da vi ikke har fået lavet bålpladsen færdig udenfor endnu), så er det jo bare simpelthen så hyggeligt. Findes der noget, der kan samle så godt som ild? Jeg tror det ikke - og især ikke, hvis man også tilsætter en pose skumfiduser. Så i forhaven vil jeg (engang) gerne have et bålfad eller måske en lille åben ovn og så selvfølgelig også på sigt en lille brændeovn inde i drivhuset. Nøj, det bliver hyggeligt at kunne sidde derude med en varm kande te.







#4
JEG GÅR ÅBENBART IKKE ALTID IND FOR MANGFOLDIGHED
Hvad der til gengæld ikke er så hyggeligt, er mit forhold til visse dyr i haven. Jeg må desværre indrømme, at jeg ikke er så tolerant overfor alt dyreliv, som jeg gerne vil være. Jeg haaaader snegle. Er faktisk bange for dem, hvilket måske er lidt mærkeligt. Og opdager jeg, at der er kommet en eller anden form for orm eller andet på planterne, så kan jeg blive nærmest sådan helt vildt sur. Og så siger min mand, at vi da går ind for mangfoldighed og griner ad mig. Men altså, lige der er jeg åbenbart ikke så tolerant. Derfor var det også kærlighed ved første blik, da jeg en dag faldt over en varmekompost, for det har nærmest givet mig mareridt at skulle ud og besøge komposten. Når jeg har haft brugt af den, har jeg været skrækslagen for, hvad jeg kunne støde på af kryb. Derfor tænkte jeg, at varmekomposten måtte være svaret på mine bønner. For en kompost må man jo have. Den er derfor indkøbt og opstartet. Jeg er meget spændt på, hvordan det skal gå med den.






#5
JEG HAR SAVNET DET SPISELIGE
Jeg har stort set ikke haft noget spiseligt i haven. Ikke fordi, at det er blevet spist af de fordømte snegle - mere bare fordi, at det røg ud, da alle byggeprojekterne kom ind. Vi har simpelthen ikke rigtig haft noget sted at plante det. Men jeg har kunnet mærke, at det altså er vigtigt for mig at have grøntsager at kunne gå og høste af. Vi har heldigvis stadig haft frugtbuske. De står i højbedene i baghaven. Det fungerer egentlig ret godt at have noget lidt højere og buskagtigt her, så hele haven ikke kan overskues på en gang. Men det er desværre kun blåbærrene, der trives her. Mere sløjt ser det ud for solbær, stikkelsbær og ribs, der har fået både noget svamp i bladene og larver i bærrene. Pokkers irriterende. Jeg plantede dem derom sidste år, så de får lige en chance mere næste år for at komme ovenpå. Og ellers må jeg have dem flyttet. Blåbærerne er jeg til gengæld helt vild med. De er super nemme at plukke for selv de små, de smager skønt, de er sunde og raske og uden dyr, og så er de jo så smukke her om efteråret. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig blåbær i begge højbede og så eventuelt få dem op i en rosenbue - en blåbærtunnel. Det ville være hyggeligt.









#6
JEG ER ALTSÅ IKKE FAN AF EFTERÅRET
Jeg kan glædes over de smukke blåbærbuske, men ellers er efteråret altså ikke min favoritårstid. Jeg synes, at den bare er trist. Den er våd og grå og kedelig. Jeg er med på, at der også kan være smukke dage med høj blå himmel og de mest fantastiske farver på alting. Vi havde for eksempel en virkelig skøn efterårsferie i Sverige, hvor vi til fulde kunne nyde farverne. Det var nærmest som om, at man kunne trække dem helt ned i lungerne. Men der er for få af den slags dage til at kunne opveje alt det grå og triste. Måske mit efterårsproblem hænger sammen med, at jeg har svært ved tidens gang. Der er vist noget der, jeg ikke helt er kommet overens med, men sådan må det så være. Derfor er jeg i den grad også glad for, at jeg i forhaven har indrettet mig med en masse stedsegrønt. Med buksbom, sankthansurt og græsser i bedet og med påskeklokker og et lille nåletræ i krukker. På den måde skal jeg ikke konfronteres med en masse sammenklasket brunt, når jeg går ud og ind af vores huset hele efteråret og vinteren igennem.









#7
JEG HAR KLUDDER I FARVERNE I BAGHAVEN
Modsat forhaven, som bare skal være dejlig grøn hele året med lidt hvidt om sommeren, vil jeg gerne have en masse farver i baghaven, og jeg må konstatere, at der altså ikke er styr på det endnu. Det gik godt så længe, der var løg. Vi startede ud med lilla krokus, dernæst de skønneste blå farver med perlehyacinter og kugleprimula og til sidst tulipaner i pink og lilla. Men da så stauderne skulle overtage, blev det noget rod. For indtil videre består staudebedet i baghaven hovedsagligt af stauder, som jeg har fået af gavmilde sjæle på den ene eller anden måde. Alt, hvad der har været lilla og lyserødt, har jeg sagt ja til og sat herom. Men det er altså ikke helt mig, kan jeg fornemme - det bliver lidt for kedeligt. Helt galt går det, fordi der er opstået en lidt tilfældig kombination af pang og pastel, som ganske simpelt ikke fungerer. Så engang vil jeg gerne anlægge det fra bunden, så jeg selv kan bestemme indholdet. Til den tid skal målet være at få mere valør-harmoni i bedets blomster med langt mere farvespræl end i dag.


Ud med alle de rosa pastelnuancer og ind med noget med knald på - med lilla som det bærende tilsat orange, blå og mørk pink.


#8
JEG ER FOR PLANTE-BLØD OM HJERTET
Og det siger jeg så nu. Bare ud med det og ind med noget andet. Men når jeg så står der med den fine lyserøde geranium, så kan jeg simpelthen alligevel ikke nænne at smide den ud. Det ved jeg egentlig godt allerede. Præcis det samme skete i forhaven. Jeg havde en plan om, at det netop kun skulle være de stedsegrønne, men så stod jeg pludselig der med både hvide iris og pæoner og syntes ikke, at jeg vil have hvidt omme bagved, og kunne omvendt heller ikke rigtigt nænne, at de bare skulle smides ud. Så de kom i det nu kun næsten stedsegrønne bed foran alligevel. Og det bliver sikkert også fint nok. Men det var altså ikke planen. Så derfor ved jeg også, at jeg ikke kan gå i gang med at rydde op i staudebedet bagved, før jeg har et sted, hvor jeg kan sætte alt det sarte lyserøde og hvide hen. For ud kommer det altså ikke. Så når vi på et tidspunkt skal lave en tilbygning, og vores rodehjørne med æbletræet kan blive til noget andet end rod og et æbletræ, så må jeg lave et hvidt og rosa bed her. Sådan må det være.









#9
JEG GLÆDER MIG
Ih, hvor jeg glæder mig! I år har været et knokleår. Næste år skal være et nydeår, så den tilbygning der må altså lige vente, siger jeg nu. Selvom der er mange ting, der stadig ikke er færdige, så satser jeg på, at det må kunne lykkes at nyde det lidt næste år. Bare det, at vi nu har fået en udendørs spiseplads, gør mig glad. Hele sidste år spiste vi ikke ude i haven en eneste gang, da der simpelthen ikke var noget sted at gøre det. Men nu har vi sågar købt en grill lige her for nylig. Det har vi aldrig ejet før. Nye tider er på vej. Så jeg tror, at det gælder os begge - vi har simpelthen bare lyst til at være derude nu i vores lille nyskabte uderum. Heldigvis tror jeg, at det forgangne knokle(rode)år har været hårdest for os voksne. Vi så kun alle de ufærdige projekter, mens børnene så et vildnis af en legeplads med bunker at grave i, brædder at kravle på, huller at springe over osv. Hvad jeg også glæder mig til, er, at jeg har besluttet, at jeg vil gå hjemme et halvt år med vores tre yngste børn - dem der endnu ikke går i skole. I den forbindelse har jeg allerede mange tanker om, hvordan vi kan bruge haven sammen i vores hverdag. Ih, hvor skal vi have gang i køkkenhave-højbedene. Og vandplaskeriet. Og bålet. Og nyde alle forårsløgene. Og alt det andet skønne, som en have og naturen nu engang kan byde på.







#10
MEN VI KOMMER DA TIL AT MANGLE EN STOL…
Da vi flyttede ind i vores hus for nu snart fire år siden, havde vi to børn. På daværende tidspunkt købte jeg tre børnestole til at stille udenfor på hver side af huset, og jeg følte mig meget fremadskuende. Nu har vi så fire børn. Så vi kommer da til at mangle en stol! Men det må nok bare være årets sidste erfaring - at der er alligevel grænser for, hvor langt ud i tiden man kan planlægge for. Det er nok også ok, for mon ikke at vi løser det på en eller anden måde alligevel. Så ud over at være grobund for masser af forventningens glæde og til tider frustration, så kan en have jo også noget andet, nemlig give os mulighed for at øve os på bare at være til stede lige her og nu. Så tak for året, der er gået, til dig, min lille have derude.




Vil du læse mere om Tinas familiehave, kan du finde hende på Instagram lige her.

HAR DU HUSKET... ?

$
0
0
KUNDEKLUBBEN

Har du mon husket at tilmelde dig HAVEFOLKETs kundeklub? Det er 100% gratis, og du får et par breve fra os hen over måneden med havetips eller -inspiration. Desuden har vi i 2017 introduceret nye fordelsindkøb, så du via klubben får mulighed for at købe udvalgte havelaterede produkter med rabat. 

TEKST: REDAKTIONEN
FOTO HERUNDER: @TGD_75





Vi vil da også gerne give dig muligheden for at være med på disse fordelsindkøb. Så er du ikke allerede tilmeldt, så gør det lige her. På søndag
udkommer decembers nyhedsbrev, og i det får du mulighed for at købe de smukke lys fra Living By Heart til en julevenlig pris og tilmed få dem sendt direkte til din dør.

Lysene er den oplagte gaveidé til julens arrangementer, og så kan du købe dem allerede nu, så du er klar til at snuppe et, når du haster ud af døren til den næste julefest. Det eneste, du skal gøre, er at kaste et kønt julebånd rundt om den fine lille kasse, som lyset kommer i, og så måske lige lægge en grankvist eller andet grønt under snoren.

Det bliver ikke nemmere - og bliver modtageren glad?
Det må du endelig vende tilbage til os og fortælle om - men jo, det tror vi bestemt!

Så husk nu lige at melde dig til. Lige her.

DE VINTERGRØNNE VÆKSTER

$
0
0
PLANTER
GÆSTEREDAKTION / NOVEMBER

Efter inspiration fra de klassiske italienske haver har vi en hel del vintergrønne planter, som giver struktur og farve til den ellers grå vinterhave. Og resten af året danner de grønne vækster en rolig baggrund for alle de stærke farver, som er i haven om foråret, sommeren og det tidlige efterår.

TEKST & FOTO: JØRGEN BENGTSON




Det hedder egentlig "städsegröna" vækster på svensk, hvilket indikerer, at planten er grøn altid. Vintergrønne planter derimod beholder bladene vinteren over, men bladene behøver ikke være grønne. Det er avnbøgen f.eks. ikke. Så artiklen her burde måske hedde "De stedsegrønne vækster", men jeg synes, vintergrønne lyder smukkere.

BUKSBOM
Buxus sempervirens
Sempervirens betyder "altid grøn", og buksbom er vel den plante, som vi først tænker på, når vi vil have en lille grøn hæk eller en rund grøn kugle i haven. Den vokser langsomt og er dyr i indkøb, hvis man vælger større planter. Men de er fantastisk smukke og meget populære i alle slags haver.

Risikoen er, at de dyre indkøb viser sig at være en dårlig investering på grund af den forfærdelige sygdom, buskbomkvistdød. På trods af den risiko, så sælges der stadig mange buksbom på planteskolerne, men jeg er bange for, at den våde sommer, som vi har haft i år, vil bevirke, at mange haver bliver ramt af svampen.


TAKS
Taxus baccata
Taks bliver kaldt "Hækkenes Rolls-Royce", og vi forstår hvorfor, når vi ser den i italienske og engelske haver. Det er den klassiske plante til hække, men den også god som solitær vækst til formklipning. Her i efteråret har vi sat 30 styk 130 cm høje planter forskellige steder i haven, dels som lave hækpartier, dels som fritstående planter. Vi glæder os allerede til den første formklipning til næste sommer.

Taks, eller Yew, som den hedder på engelsk, er hårdfør i vækstzone 1 og 2 her i Sverige, og det er værd at notere sig for dem, der bor på steder med lange og kolde vintre.


Taks trives også udmærket i krukker, men bør beskyttes, hvis minusgraderne dominerer i længere perioder.


HYBRIDTAKS
Taxus media 'Hillii'
En næste fuldgyldig erstatning til den ægte taks, Taxus baccata, er hybridtaksen 'Hillii'. Den tåler vinteren meget bedre og er næsten lige så smuk. Den vokser også meget langsomt de første fire-fem år. Vi plantede en 35 meter lang hæk i sommeren 2011, og planterne var på det tidspunkt 50 cm høje. Nu, seks år efter, er de cirka 80 cm høje. Vi skal altså være tålmodige, eftersom vi ønsker, at hækken skal blive to meter høj.

På billedet ovenfor er det lave hække af 'Hillii' til venstre og mellem de 2 to søjletaks til højre. På billedet nedenfor danner Hillii-hækken baggrund for hortensiaerne.


SØJLETAKS 
Taxus baccata 'Fastigiata robusta'
Søjletaksen er en favorit i vores have takket være dens smalle og søjleagtige vækstform - som en italiensk cypres til det nordiske klima. De mørkegrønne nåle giver en herlig tyngde til hele haven, og jeg kan forestille mig effekten, når planterne når tre meters højde. 

Irish yew hedder den på engelsk, og den vokser hurtigere end 'Hillii' og den normale taks. Den bør klippes og afpudses på siderne, hvis man vil beholde den slanke søjleform.


ITALIENSK CYPRES  
Cupressos sempervirens
Italiensk cypres eller ægte cypres, som den også kaldes, er vores store stolthed i haven. De blev udplantet på friland for to år siden og har overlevet to milde vintre her i Skåne. De vokser ganske hurtigt, ca. 30 cm pr år, og ser ud til at have etableret sig. Men en rigtig kold vinter kan lave om på det, så vi er taknemmelige, så længe de er her. I Italien og rundt om Middelhavet bliver de 30 meter høje, og de er meget almindelige i Toscana, hvor de kanter veje og indkørsler til villaer og palazzo'er.

Til venstre står en italiensk cypres. Til forskel fra taksen skal man være forsigtig med beskæring af den italienske cypres. Den skyder nemlig ikke nye friske skud og nåle på gammelt ved. Cypressen kan blive meget gammel, over 1000 år. 

De vintergrønne planter danner en base og struktur, som er den vigtigste ingrediens i vores middelhavshave. De danner vægge og rum, som vi derefter kan dekorere med alle de andre middelhavsplanter. Om vinteren giver de skønhed, ro og harmoni.

Ciao!

Du kan læse meget mere om Jörgen og hans passion for haven i 

vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.

NOVEMBER I DEN LILLE HAVE

$
0
0
HAVEDAGBOG
GÆSTEREDAKTION / NOVEMBER

Der er sket meget her i haven, siden jeg skrev den sidste artikel i oktober. Farverne har ændret sig, der er nu mest de brune og gule nuancer tilbage. Et par enkelte roser hist og her dukker stadig op. 


TEKST & FOTO: LOTTE SØRENSEN,



Dagene er blevet korte her i november, når man er et havemenneske. Jeg har dog stadig nogle ting, jeg skal nå at have i jorden, inden frosten for alvor sætter ind, og det hele går på pause. Imens kan vi drømme om forår, og hvad vi skal så og plante i haven til næste år. 

Jeg har fået bundet rosen ned på buen og håber på endnu flere roser til næste sommer. 

Overalt i haven skyder der digitalis op. 

Rosen "Diamond Border" i november-aftensol.


Dette gulgrønne græs står fint hele vinteren.


Azer i efterårskulør.


Høsttidsløs - Colchicum autumnale.


Endelig har denne bambus fået sig etableret godt.


Rose og geranium til bunddække.


Denne Cotinus 'Royal Purple' har været på ønskelisten et stykke tid og er nu landet i haven. Jeg har dog endnu ikke fundet den perfekte plads til den.


Jeg tror, at jeg har nævnt rosenslynge i næste alle mine artikler, og nu takker den af - den har gjort det godt.


Geranium 'Rozanne' står stadig i fuldt flor.




I næste måned vender jeg tilbage med lidt om julen i den lille have. 
På snarligt gensyn!



Du kan se meget mere til Lottes skønne have på hendes blog og instagramprofil.

ET TRAVLT, MEN FULDSTÆNDIG FANTASTISK HAVEÅR

$
0
0
HAVETANKER
GÆSTEREDAKTION / NOVEMBER

I denne måneds indlæg vil jeg kigge tilbage på året, der snart er gået, et for mig fuldstændig fantastisk haveår. Et år, som både har været spændende, lærerigt, travlt, hårdt, sjovt, vådt, og overvældende ud over alle grænser, men også et år, der har lært mig vigtigheden i at sige stop.


TEKST & FOTO:  JEANNETT FRUERGAARD



Som I, der har fulgt med, ved, så har vi lavet store forandringer i haven siden april sidste år. Ja, faktisk er hele haven nærmest lavet om, og i år har været første år, hvor vi rigtig har kunne se resultatet af vores store arbejde. Vi er slet ikke færdige, men sådan er det jo nok med os havefolk. Vi elsker at skabe, og nogle gange er det processen, der er målet - mere end resultatet.








I vores have er der mange rum og forskellige typer bede. I nogle rum starter vi på et tomt lærred hvert år, fx i køkken- og skærehaven. Andre forandrer sig gennem årene, og nogle kræver mere arbejde end andre. Nogle af mine bede bliver jeg aldrig rigtig færdig med. De kræver meget arbejde gennem året, de er foranderlige, og der kan altid lige blive plads til en ny plante. Det er måske også de bede, der appellerer mest til skabertrangen. Her kan man altid få stillet sin lyst til at lave om, plante nye planter og ændre på udtrykket. Mine græsbede kræver ikke så meget arbejde. De skal skæres ned om foråret og luges, og måske skal der efterplantes med nye planter, hvis nogle ikke har klaret vinteren. Her er udtrykket bestemt på forhånd, der er ikke så meget, der skal ændres på, og her er ikke plads til impulsivitet. Her er der fokus på at nyde resultatet, som viser sig på smukkeste vis omkring sensommer og om efteråret. Alle planterne blomstrer omtrent samtidig.


Første del af året startede med at anlægge køkkenhaven og færdiggøre de projekter, som vi var startet på året før. Så skulle der forspires, sås, luges og plantes ud. Det er ingen overdrivelse, når jeg siger, vi har haft travlt - nok også lige rigeligt travlt set i bakspejlet. Men når man siger A, så må man også sige B. Og når jeg samtidig er af den utålmodige slags, der gerne vil se resultater helst med det samme, så er der jo kun at tage fatte havehandskerne og klø på. Der må ydes, før der kan nydes.

Allerede året før havde vi planlagt åben have i august, måske lidt dristigt set i bakspejlet, men det føltes rigtigt. Vi havde en passion, og vi ville gerne dele den. Vi var sikre på, at haven nok skulle blive klar, så klar som en ny have, der stadig er i anlægsfasen, nu kan blive. Og vi blev klar. Temmelig forpustede og med sommerfugle i maven åbnede vi havelågen en weekend i august. Så stod vi der i sensommersolen mellem græsser og sentblomstrende stauder med en skærehave så stor, at den kunne forsyne en hel blomsterbutik, og med hjemmebagt kringle og kaffe på kanden. Vi syntes selv, det hele var blevet ret godt, at haven var blevet fin, og at vi godt kunne være bekendt at vise den frem. Men at haven skulle blive mødt af en så overvælgende interesse, som den gjorde, var vi slet ikke forberedt på. De mange gæster og alle de rosende ord rundt omkring på sociale medier - det var helt vildt, og vi er dybt taknemmelige. Alle de mange mails, ekstra besøg både af journalister, haveinteresserede fra Norge - ja, selv Claus Dalby kiggede forbi. Til dem samt til alle jer, der læser med her, på min blog og på instagram: Af hjertet tak.

Da august og september var gået, og interessen for vores sensommerhave var stilnet af, var det tid til at tage arbejdshandskerne på igen. For som vi jo alle ved, så har den tid, vi lægger i haven her om efteråret, stor betydning for haven resten af året.



Billederne her i indlægget er næsten alle taget inden for den sidste uge og fortæller lidt om, hvad vi går og laver, og om, hvordan haven ser ud lige nu. Der er samlet frø fra skrærehaven, spist en masse grøntsager fra køkkenhaven, flyttet stauder og plantet nye, klippet ned og sat en masse løg. Bierne har fået sukker (det sørger Vagn for), og krukkerne er tømt og flyttet til vinteropbevaring.

Når jeg så skal gøre en status over dette år, så vil jeg bare slutte, som jeg startede, med at sige, at året både har været spændende, lærerigt, travlt, hårdt, sjovt, vådt og overvældende ud over alle grænser. Men det er også et år, der har lært mig vigtigheden i at sige stop. For selv om det er afstressende og sjovt at gå i haven, og selv om vi har været fælles om det hele familien, så skal jeg også være ærlig og sige, at det har kostet lidt mere end bare penge og knofedt.

Jeg ville ikke gøre det anderledes, hvis jeg skulle gøre det om igen næste år, for selv om det har været et hårdt år i haven, så har det også været et helt fantastisk år. Vi er stadig lidt forpustede. Jeg har beklageligvis stadig mails, der venter på et svar, og jeg har mødt alt for mange mennesker, til jeg kan huske dem alle, men alle dem, jeg har mødt, har været helt fantastiske.



Nu er haven vinterklar, det er en god følelse. Vi skal stadig ud i haven, men det er kun for at nyde. Måske samles vi ved bålstedet, måske skal jeg julehygge og 'dimse' lidt rundt. Måske skal vi lave en snemand, hvem ved, hvad vinteren vil bringe.

Mange tak til jer, der har fulgt med gennem året. Måske ses vi til august næste år, hvor vi igen åbner haven. En ting er sikkert: I vores næste haveår bliver der skruet mere op for hyggen og familietiden. Ambitionerne forbliver de samme, men vi kommer til at arbejde lidt langsommere.

Du kan se meget mere til Jeannette's have på Instagram og på bloggen Ævlebævle

KRUKKER I HAVEN HOS CLAUS DALBY

$
0
0
BØGER

Nu har Claus Dalby udgivet den fjerde i rækken af bøger med fokus på krukker. Kan han virkelig finde stof til én bog mere om emnet? Vi har læst bogen - og ja, det kan han. 

TEKST: LONE
FOTO: CLAUS DALBY



Endnu en gang præsterer Claus Dalby at udvikle sig i sin tilgang til haven, og denne gang består billedsiden nærmest af gobeliner med krukkescenerier - i nye farvetoner og med masser af løvplanter. Du får her en lille introduktion til bogen.

Noget af det, vi her på redaktionen ikke kan undgå at elske ved Claus Dalbys bøger er, at han så gavmildt deler ud af alle de tricks, han har tillært sig eller samlet op på sine mange besøg i alverdens haver. Denne bog er da heller ingen undtagelse.


Indledningsvist gennemgås hans tanker omkring valg af terrakottakrukkerne, behandling af dem i forhold til frost og vinter og så selvfølgelig hele tilplantningsprocessen inkl. forkultivering af sommerblomster mv. i drivhusene.

Claus lægger store mængder af løg og knolde i krukker. Hvordan dette foregår, beskrives også i bogen, hvis du skulle have lyst til at gøre ham kunsten efter. Udplantning af sommerblomster i krukken deles også med læseren: Hvordan bygges indholdet op, hvordan sikres det, at der kan vandes rigtigt, og hvordan giver man småplanterne den bedste start i det fri.

Det kan virke banalt, men den rigtige opskrift giver den ønskede succes, så det er med at holde ørene stive her, hvis man endnu ikke helt lykkes med de der sommerblomster i krukker.

En anden disciplin, som er kendetegnende for denne bog, er dyrkning af flerårige i krukker. Hvilke planter kan anbefales, og hvordan gribes det an. Herover ses fx et hav af den mørke spirea 'Diablo', som Claus blandt andet anvender i de orange/røde krukkesammensætninger.

Bogen snyder selvfølgelig ikke læseren for en del af de smukke krukkeopstillinger, som Claus Dalby beriger sin bydel med hvert eneste år. Opstillinger, der skiftes løbende hen over sæsonen. Herunder er det forårsopstillingen med masser af tulipaner og hornvioler iblandet limegrønne løgplanter.

Herunder en mere tone-i-tone baseret opstilling omkring den hvide villa med bordeaux/bourgogne farver sidst på foråret.

I det hvide haverum (Claus's 'sunken garden') er krukkerne også massivt repræsenteret. Her med flerårige hortensia, der flankeres af store digitalis i lerkrukker med fletmønster.

Her er det fra en anden vinkel i samme haverum, mens de gule og blåviolette farver hersker.

- og her er det blandt andet den smukke blå skærmlilje, der spiller en af hovedrollerne.

Senere hen på året overtages et af haverummene af de varme nuancer. Her en fantastisk opstilling med blandt andet dahlia, salvie, kæmpeverbena, tallerkensmækker og 'Kiss me over the garden gate' m.fl. Inspiration til kombinationsmuligheder rummer bogen masser af.

Bogen rundes af med efterår og en lille smule vinter. Her slutter vi også vores lovprisning af bogen. Scenen er sat med grå toner ved porten. Ualmindelig smukt og stilfuldt, lige til at blive efterårsforelsket af.










Har du også erhvervet dig bogen, så lad os endelig høre dine tanker om bogen, og har du lige bestilt den, så vil vi ønske dig rigtig god fornøjelse!



TITEL: Krukker i haven
FORFATTER: Claus Dalby
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Claus Dalby
UDGIVELSE: November 2017
SIDER: 176
SPROG: Dansk
FORLAG: Forlaget Klematis

ENKEL KRANS MED RØD GRØNKÅL

$
0
0
DEKORATION

At man ikke behøver at plyndre en blomsterforretning for afskårne blomster her i vinterhalvåret for at kunne samle en smuk krans, viser Margit Engen i dag. Kransen her består nemlig alene af tre materialer: Grønkål, ene og lav. 


INTRO: HAVEFOLKET
TEKST: MARGIT ENGEN
FOTO: PETER BILDE FOGH


En tynd krans er altid enkel og smuk. Den kan bindes med et utal af materialer. Jeg har været lidt på jagt i grøntsagsafdelingen. Til tider kan man være heldig at støde på den røde grønkål i  supermarkederne. Den har en fantastisk rødlilla farve, der holder fint, når den tørrer. Når du skal binde kranse med grønkål, er det vigtigt, at bladene har ligget nogle dage og er blevet slatne. Så er de nemmere at binde med.

Du skal bruge:

  • Metalbøjle beviklet med blomstertape
  • Vindseltråd
  • Rød grønkål
  • Lav
  • Stikkende enebær

Skær grønkålen fra bladribben. Riv bladet ud i mindre stykker, så det krusede på bladet er bevaret.

Klip enebær ud i mindre stykker på 5-6 cm, og riv laven fra hinanden i mindre totter.

Bind materialerne skiftevis på kransen hele vejen rundt. Sørg for at stramme til uden at beskadige materialerne, så kransen ikke bliver for løs. Materialerne skrumper lidt, når de tørrer.

Vil du gerne have flere tip til at lave dine egne smukke krans, så kan du finde bogen i nærmeste boghandel eller bestille den på nettet. Bogen er udkommet på dansk her i efteråret 2017 på forlaget Gyldendal og indeholder 128 siders inspiration.

Forlaget om bogen:
"Kransen er sandsynligvis det ældste blomsterarbejde i verden. Kranse kan bruges til både glæde og sorg og kan bruges på alle årstider. Kranse kan laves af mange forskellige materialer og på mange måder. Margit Engen giver her ideer til smukke kranse, du selv kan lave. Romantiske og moderne, store og små, nemme og svære. Og med forskellige teknikker. Ved alle kransene er der er materialeliste. Og har man ikke lige de samme materialer, kan andre, der ligner i form og tekstur sagtens bruges. Forfatteren lægger vægt på, at det er fornøjelsen og legen med materialerne, der er det vigtigste."

VELKOMMEN JULEKALENDEREN

$
0
0
OM MAGASINET
JULEKALENDER

Du kan godt mærke det, ikke? Der er vist ikke en måned, hvis begyndelse er så længe ventet som december. Både børn og voksne har holdt et vågent øje med kalenderen, og du kan regne med, at vi også her på HAVEFOLKET gør vores til, at det bliver en hyggelig måned.

REDAKTIONEN




Denne måned er jo altid lidt speciel her på HAVEFOLKET. Hvad angår haven, så er det en lidt stille måned. For mange er tiden i haven i december noget med at pynte lidt op, hente stedsegrønt ind for at kompensere for de manglende blomster og camouflere det visne grønne. Vi tænder lys derude og hænger lyskæder på træer og buske. Sådan går tiden i decemberhaven.

Til at holde styr på dagene har man julekalendere, og det er der traditionen tro også på HAVEFOLKET. Hver dag vil du kunne åbne en låge her på magasinet og læse et overflødighedshorn af artikler helt frem til juleaften.

Julen er jo overraskelsernes tid, men vi kan da løfte lidt af sløret for, hvad du kan vente dig:
  • Vores gæstebloggere vil hver især sende dig en særlig julehilsen som afslutning på deres år hos os her på HAVEFOLKET. Det bliver meget forskellige indlæg, så det kan du glæde dig til.
  • Det er ikke rigtig jul uden godt med mad og drikke, så vi bringer selvfølgelig også en række opskrifter på særligt lækre sager. Vi kan vist godt sige så meget som, at det hverken er slankekost eller specielt godt for tænderne. Men det er heller ikke det, vi gå efter her i december.
  • Der kommer selvfølgelig også gode tips og inspiration til, hvordan du kan skrue op for julestemningen ved at kreere ting og sager til at hygge i hjemmet med. Vi lover, at selv de med mange tommelfingre vil kunne være med. I hvert fald et godt stykke ad vejen.
Vi glæder os! Det håber vi også, at du gør, og som sædvanligt kan du også følge med på både Facebook og Instagram. Så husk nu at stikke hovedet ind til os her på HAVEFOLKET.com, nyd de mange juleideer og -tanker, og vær selv med til at tænde op under julehyggen ved at give dine besyv med, når du har læst dagens låge.

Ha' en rigtig dejlig julemåned!

Mange glædelige julehilsner,










JULEN SNIGER SIG UD PÅ TERRASSEN

$
0
0
TERRASSEN
JULEKALENDER

Lys, kranse og hyacinter i vinterfarver skaber hygge på terrassen. Jeg bruger materialer fra have og skov og genbruger krukker og planter fra efteråret til at skabe min version af julestemning. Velkommen til at kikke ind på vinterterrassen.

TEKST & FOTO: ULRIKA




Min have har mange rum. Terrassen er et centerpiece og er ret stor, 12 x 4 m. Den er åben ud mod haven langs den lange side og screenet på de korte sider af høje vægge. 

Halvdelen af terrassen er dækket af en pergola.

Gulv, vægge og pergola er lavet af almindeligt trykimprægneret træ, som efter nogle år får en grå, smuk farve. Designet på væggene er simpelt med hjørneposter á 10 x10 cm og smalle lodrette ribber på 5 x 5 cm. Pergolaen er beklædt med vildvin Parthenocissus quinquefolia ´Engelmannii´. Terrassens gulv ligger i niveau med huset, og der er derfor bygget en trappe omkring terrassen. Denne trappe bruges som en lang havesofa.

Udsyn till terrassen indefra. Da terrassen er på samme niveau som huset, kan man gå direkte til spisepladsen fra stuen. En yderligere indgang er tilgængelig fra vores soveværelse. Det er meget praktisk.


Vinterfarverne på terrassen er grønne, brune og grå og passer godt sammen med møbler og staudebede. Pilekurverne indeholder sukkertopgran 'Conica' og lavtvoksende enebær 'Blue Carpet'. I den brune krukke med marokkansk mønster har jeg plantet vindheks. Bænkene er multifunktionelle og bevæger sig rundt på terrassen efter behov. De er perfekte til små børn, når vi sidder mange rundt spisebordet.

Hyggeelementer i juletiden behøver ikke at være traditionelle. I år har jeg valgt at lave kranse af bynke ‘Silver Queen’, der vokser i min egen have. Jeg har også et stort fyrretræ, der vokser på min plot. Forestil dig også, at fyrrekviste kan sættes sammen til en stilfuld krans. Brug de materialer, du har i din egen have, til en personlig krans.

Smuk nordisk enkelhed.

Vinterblomster sammen med vedbend giver min julestemning et blåt skær. De blå hyacinter tager jeg indendørs, hvis det bliver for koldt.

En pude af moser og et simpelt lys. I det enkle lever det smukke.

Vinterhygge i december. Det er bare en kop varm chokolade, der mangler.

Lys, kranse og krukker samlet til et vinterstilleben.

Så er vi nået til sidste måned i året. Haven falder igen i søvn, og mine havetanker er i fuld gang med at reflektere over sidste sæson. Jeg er endnu ikke begyndt at lave planer for 2018, men det kommer snart. Den inspiration, som 2017 har tilbudt, skal komme ud i en form for kreativitet i haven. Og haveåret 2017 bød på megen inspiration gennem besøg i mange forskellige haver og samtale med fantastiske havefolk.

Jeg håber, du har en dejlig december måned, og ønsker dig en god jul og et godt nyt haveår.
K.h. og knus Ulrika




STJERNEKLART

$
0
0
DEKORATION
JULEKALENDER

Over de senere år har vi her på vores matrikel samlet en del hvide stjerner i alle mulige afskygninger. Femkantede, sekskantede, tredimensionelle med glimmer på og mange, mange flere. I år har vi tilføjet en ny udgave. En hjemmelavet en af slagsen.

TEKST & FOTO: LONE



Ambitionen var egentlig at lave julestjerner til at hænge op i havens træer, men da vi i Panduro fandt dette papiragtige materiale, som tørrer ved stuetemperatur, og i følge ekspedienten skulle være rigtig dejligt at arbejde med, så besluttede vi os for at gå med det. Og hun havde da helt og aldeles ret. Det føles på en eller anden mærkelig måde, som om man arbejder med flydende papir, og så bliver resultatet ret lækkert. En fin og mat overflade. Vi har valgt at lave en masse helt ens femkantede stjerner. Nu kan de fylde en vase med grene helt selv, eller de kan suppleres med noget af alt det andet, vi finder frem i disse dage. På billederne her kan du se dem hænge fra egegrene i en glasvase.


Modelleen har vi selv tegnet ud fra en femkant, og det lille hul er såmænd stanset ud med et sugerør. Så bliver det lidt stort og rustikt, hvilket var ønsket.



Snoren er en vokset blomstersnor, så det lidt rustikke fastholdes.




Vi overvejer, om vi skal prøve at give nogle af dem lak og se, om de kan tåle at hænge ude. Det kunne være så fint at få dem ud på træernes grene. Hvis du har erfaring hermed - eller andre gode tip, så sig endelig til.




Giver du dig selv i kast med lignenede projekter, så hører vi gerne fra dig. Smid dine fotos på vores facebookside eller på instagram med hashtag #mitHAVEFOLKET. Så finder vi frem til dig.

FRANSK NOUGAT MED LYNGHONNING

$
0
0
OPSKRIFTER
JULEKALENDER

I dag bringer vi i samarbejde med Annemette Voss og Politikens Forlag en af de velsmagende opskrifter fra Annemettes nye bog 'Konfekt'.


TEKST: ANNEMETTE VOSS
FOTO: SKOVDAL NORDIC




fransk nougat med lynghonning, nødder og kerner
20-30 stk.

NØDDE- OG KERNEKNAS
50 g smuttede mandler
50 g usaltede pistacienødder
20 g pinjekerner
20 g græskarkerner

SUKKERLAGE
270 g hvidt sukker
150 g lynghonning
75 g glukosesirup
100 g vand

MARENGS
80 g æggehvider
20 g hvidt sukker
1 spsk flormelis

Rist mandler, pistacienødder, pinjekerner og græskarkerner på en bradepande beklædt med bagepapir i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 10 minutter, til de har taget let farve. Køl dem af.

Kom sukker, honning, glukose og vand i en lille gryde, og kog det op til præcis 150 grader. Rør undervejs og anvend et termometer. Når sukkerlagen er klar, slukkes der straks for blusset. Pisk æggehviderne let skummende i en røremaskine og tilsæt sukkeret lidt ad gangen, til du får en luftig marengs. Pisk sukkerlagen i marengsmassen i en tynd stråle under konstant piskning ved fuld kraft. Pisk massen luftig, og fortsæt, indtil den er kølet væsentligt af.

Rør nødder, kerner og frø i massen, og skrab den ud på et stykke bagepapir. Drys med lidt flormelis, læg et stykke bagepapir oven på massen, og rul den flad med en kagerulle til en tykkelse på ca. 2 cm.

Lad den franske nougat hvile i et døgns tid, og skær den ud med en skarp kniv i mindre bidder.


Opskriften af Annemette Voss er fra bogen 'Konfekt', som er udkommet i september 2017. Bogen, der er på 120 sider, indeholder mere end 40 opskrifter med marcipan, chokolade, nougat, nødder, tørrede frugter, guld og glimmer. 

FORFATTER: ANNEMETTE VOSS
FOTOGRAF: SKOVDAL NORDIC
SPROG: DANSK
FORLAG: POLITIKENS FORLAG


DEN FINESTE JULEKRANS

$
0
0
KRANSE
JULEKALENDER

Juletid og kranse hænger sammen som ærtehalm. Efter Margits optakt i november med smukke kranse byder hun også i dag på en skøn krans, der er bundet af naturens materialer krydret med duften fra eukalyptusfrøstande og pyntet med den
populære mandstro.
INTRO: HAVEFOLKET
TEKST: MARGIT ENGEN
FOTO: PETER BILDE FOGH





Jeg nyder i den grad at lave oasiskranse med friske materialer. Her har
jeg bygget kransen op i cirkler inspireret af bierdermeierbuketten, der netop
er opbygget i cirkler. Kun på det øverste stykke af kransen er de mindste materialer blandet mellem hinanden.

Et rigtig godt hjælpemiddel, når du skal lave oasiskranse eller andre dekorationer, er en kavalet, der har en drejende platform. Her har jeg
brugt IKEAs ostefad som kavalet. Det letter arbejdet, og du kommer ikke til at beskadige dit arbejde, når det skal drejes.

Dette skal du bruge:

  • Oasiskrans
  • Eucalyptusfrøstande
  • Sukkulenter
  • Efterårsblade, to forskellige slags eg
  • Bregner (visne)
  • Blade fra sølvcinerarie
  • Fladaks
  • Tidsler
  • Alpeviolblade og -knopper


Læg oasiskransen i vand, og lad den blive helt gennemvædet uden at presse den ned i vandet. Sørg for, at dine materialer er ordentlig vandtrukne, inden du starter.

Stik egeløvet hele vejen rundt på ydersiden af kransen. Lav nogle længere ‘ben’ med ståltråd, hvis der ikke er stilk nok til, at bladene kan stikkes ind i oasissen: Læg en blomstertråd dobbelt (vindseltråd kan bruges) som en hårnål. Læg tråden på langs af bladstilken, vind den ene tråd om stilken og det andet ‘ben’ af tråden. Klip det stykke tråd af, som du har vundet med, så der kun er stilk og et ben tilbage. Så er det nemt at stikke i oasis.

Sæt sølvcinerarie i kransen hele vejen rundt på ydersiden og dernæst alpeviolens smukke blade. Dem har jeg altid været vild med.


De store frøkapsler af eucaluptus bliver fremhævet af de smukke alpeviolblade, når de stikkes ind over bladet og hele vejen rundt på kransens yderside.

Sæt en cirkel af små alpeviolblade på indersiden af kransen. Derefter en cirkel af de små eucalyptus-frøstande på indersiden efterfulgt af tidsler i en cirkel på indersiden.

Nu er der en smal stribe bar oasis tilbage øverst på kransen. Den fyldes ud med de resterende materialer.

Til sidst garnerer du med de små krøllede visne bregneblade rundt på kransen.

Husk at vande kransen indimellem for at få den optimale holdbarhed.

Vil du gerne have stagelys i kransen, skruer du dem forsigtigt ned i den vandmættede krans, inden du sætter andre materialer i.



Vil du gerne have flere tip til at lave dine egne smukke krans, så kan du finde bogen i nærmeste boghandel eller bestille den på nettet. Bogen er udkommet på dansk her i efteråret 2017 på forlaget Gyldendal og indeholder 128 siders inspiration.


Forlaget om bogen:
"Kransen er sandsynligvis det ældste blomsterarbejde i verden. Kranse kan bruges til både glæde og sorg og kan bruges på alle årstider. Kranse kan laves af mange forskellige materialer og på mange måder. Margit Engen giver her ideer til smukke kranse, du selv kan lave. Romantiske og moderne, store og små, nemme og svære. Og med forskellige teknikker. Ved alle kransene er der er materialeliste. Og har man ikke lige de samme materialer, kan andre, der ligner i form og tekstur sagtens bruges. Forfatteren lægger vægt på, at det er fornøjelsen og legen med materialerne, der er det vigtigste."



SMUKKE LYSE FUDGE-BRUD

$
0
0
OPSKRIFTER
JULEKALENDER

Det er december, og så er det tid til både forkælelse og selvforkælelse. Uanset om det er dig selv, manden, konen eller børnene, du vil forkæle, så hop ud i denne nemme opskrift på smukke lyse fudge-brud, der smager af vanilje og paranødder. 

TEKST: ANNEMETTE VOSS
FOTO: SKOVDAL NORDIC



fudge med paranødder og flagesalt
36 stk.

FUDGE
1 polynesisk vaniljestang
450 g hvidt sukker
120 g smør
1½ dl sødmælk
1 dåse kondenseret mælk (397 g)

FYLD
150 g paranødder
1-2 tsk flagesalt

SÅDAN GØR DU 
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med lidt sukker.

Kog vaniljesukker, sukker, smør, mælk og kondenseret mælk op i en lille gryde. Lad det småkoge i ca. 20 minutter, til temperaturen er 117 grader. Tjek med et termometer.

Tag gryden af varmen, hæld massen i en røremaskine med piskeris, og pisk massen i ca. 10-15 minutter ved fuld kraft, til den er luftig og kølet en del af.

Fordel dernæst massen i en form beklædt med bagepapir (ca. 10 x 20 cm), og tryk de hele paranødder ned i overfladen. Drys med flagesalt.

Stil formen køligt til næste dag, og skær så fudgen ud i mindre stykker.


Opskriften af Annemette Voss er fra bogen 'Konfekt', som er udkommet i september 2017. Bogen, der er på 120 sider, indeholder mere end 40 opskrifter med marcipan, chokolade, nougat, nødder, tørrede frugter, guld og glimmer. 

FORFATTER: ANNEMETTE VOSS
FOTOGRAF: SKOVDAL NORDIC
SPROG: DANSK
FORLAG: POLITIKENS FORLAG



ET NORDISK LANDSKAB I KØBENHAVN

$
0
0
BYRUM
JULEKALENDER

De fleste byrum med beplantninger er mest interessante om sommeren. I dag besøger vi et sted i København, som er blevet berømt verden over som et unikt stykke nordisk landskabsarkitektur. Og det er smukt hele året rundt - også en mørk decemberaften.
TEKST & FOTO:  HENRIK




Vi er inde midt i København lige ved en af byens store trafikårer, Kalvebod Brygge. Det er ikke her man, ville forvente at finde et svensk klippelandskab, men ikke desto mindre er det lige, hvad der er her ved det svenske bank- og pensionsselskab, SEB's domicil - godt nok i  stiliseret form. Fra hjørnet ved et stort lyskryds rejser der sig et skrånende terræn af store trin og lange ramper i hvid, in situ støbt beton op i to etagers højde. Nedenunder gemmer der sig en parkeringskælder, men det fornemmer man slet ikke, for oven på gror der store træer: primært fyr, elm og birk. Som et skovbryn på klippegrund. Det er særlig markant på denne tid, hvor de løvfældende træer har mistet bladene. Om sommeren danner træerne et skyggefuldt tag over betonfladerne, som i øvrigt er et af byens mest populære skateboardsteder.

Søjlerne, der understøtter kontorbygningernes terrasser, smelter sammen med træernes stammer og giver indtryk af en åben skov. Bygningerne har facader med glas fra gulv til loft, så skovlandskabet kan opleves indefra. Bemærk den store birkestamme, som er placeret som et dekorativt element ved vinduespartiet.

Betonmassivet er en blanding af trapper og ramper. Nogle steder er trinene så høje, at de fungerer som bænke. Træerne er plantet i store plantehuller, som reelt er plantekummer, og det giver jo begrænset plads til rødderne. Derfor er nogle af træerne fixerede med wirer, så de ikke vælter, og så rødderne får så meget ro som muligt. Betonfladerne er brudt op i mindre stykker, så de kan tilpasse sig forskellige vinkler, og det er også via fugerne, at overfladevandet ledes væk.

I terrassedækkene er der lavet store huller, som nogle af træernes kroner får lov at vokse op igennem. Over tid vil træet nærmest se ud til at vokse i anden sal højde. Under træerne er der bede med forskellige græsser og bregner. Bedene giver indtryk af underskov, som du kender det fra skovbryn eller lysninger. Vandet, der afledes fra de store betonflader, indgår i vandingsanlægget, for kunstvanding skal der til, når der er så lidt åben jord. Det meste afgives via drypslanger, men noget sprayes ud med små dyser, som giver fugt og kølighed om sommeren.

Men på denne tid af året er det i tusmørket og aftenen, at magien sker. Rundt omkring i bedene er der nemlig monteret spots, som tændes, når mørket falder på. Man har valgt at lade lyset ramme beplantingen først og kun lade lyskeglen strejfe belægningen. Enkelte høje standere sørger for en generel belysning af gangfladerne, som henligger i et let dunkelt mørke. Men da de er farvet hvide, kan man nemt orientere sig. Fokus er på planterne, som nu træder mere frem, end de gjorde i dagslyset. Græssernes grafiske virkning bliver forstærket og danner dramatiske skygger og silhuetter.




Birkenes hvide stammer træder frem mod det grønne og nærmest lyser, når spotlyset rammer dem. I bedet herover ses vandingsdyserne, som sprayer tåger af vand ud over bedet om sommeren.

Kontorkomplekset består af to tårne, som landskabet trapper op ind imellem. På det øverste niveau rammer stisystemet et andet bymæssigt haverum, nemlig taghaven oven på Rigsarkivet. Sammen med taghaven ved Tivoli Hotel danner de Bymilen, et sammenhængende grønt offentligt område oven på og imellem de store huse langs Kalvebod Brygge.



Her er vi

SEB Huset
Bernstorffgade 50
1577 København V

Projekterende
Tegnestuen SLA


VINTERGÆSTER

$
0
0
DYR I HAVEN
JULEKALENDER

Dagene er korte, og der er stille i min have. De nøgne grene på træer og buske afslører dog nemt, at der trods alt er liv i haven. Mit blik fanger ofte småfugle, der flyver fra gren til gren og gemmer sig i buske og i brændestablen, eller som er på fransk visit hos hønsene for at smage deres mad. 

TEKST & FOTO:  KAREN HAUBRO




D
a jeg var barn, var et af højdepunkterne i julemåneden, når der blev købt juleneg hos købmanden, og når min far lavede fuglekugler af stegefedtet fra panden, som han blandede fuglefrø i. Kuglerne blev sirligt samlet i gamle net fra de spiste juleappelsiner og hængt ud i haven, så de kunne ses fra husets største vindue. Det var underholdning for børn og voksne i alle aldre, og herfra er der mange gode minder.



Haveglæden, som har været omdrejningspunktet for mine haveindlæg i løbet af året, indbefatter således også glæden ved dyrelivet i vinterhaven. Det har hængt ved mig siden mine barndomsår, og det kan stadig optage mig. Måske fordi det er så ligetil at blive optaget af små smukke dyr og deres indsats for at overleve i haven, også når det er vinter. 

Hønsene elsker lidt korn, og her i vintermånederne får de udvidet deres udfoldelsesmuligheder og bliver lukket ud i haven, hvor de nyder at kunne løbe rundt og skrabe efter ekstra føde. De roder meget op i jorden og finder tørre steder, hvor de støvbader. Måske derfor kvitterer de stadig med æg hver dag.



Gæster vil man jo som regel gerne traktere med noget godt. Især når det er tiltrængt i kulden, hvor fedtet skal holdes på kroppen. Det er jo også for at glæde mit øje og mit sind, at jeg fodrer fugle og smådyr i haven. Derfor er det er altid godt, når små arrangementer til fodring kan ses, når jeg kigger ud inde fra de lune stuer.

I mit æbletræ hænger fuglekugler og fuglefrø. Egentlig rimelig enkelt, men det lokker alligevel andre fugle til end dem, jeg ser om sommeren. Træløberen så jeg så sent som i går. Den løber op og ned ad mine to store grantræer, hvor der ikke er grene forneden. Det sjove er, at den klatrer hurtigt op ad stammen i små ryk.



Bogfinke, rødhals, gærdesmutte og fuglekonge er også på visit i haven på denne årstid.
Halemejse, stillist og dompap har jeg set ganske få gange og kun i et glimt, men nok til at se deres skønhed.

Fuglekuglerne bliver mest besøgt af småfugle som mejser og spurve. Alle de frø, der falder på jorden, er til stor glæde for fasanen, som gerne melder sig på banen blandt sultne fugle.
Flagspætten er en flittig gæst om vinteren, den holder meget af foderkuglerne. Spætten vender tilbage år efter år, og i forårsmånederne underholder den med at tromme på gamle, døde træer og grene.



Jeg holder meget af min kat - dog mindre godt, når den kommer hjem med en fugl, og især hvis den kommer hjem med de pæneste af slagsen. Selvom de godt kan tage noget på vej, når de fornemmer, at katten er på spil, lader fuglene sig heldigvis ikke skræmme helt væk, så jeg finder tit forladte reder i haven.



Som noget nyt i år må jeg afprøve en af de små foderstationer, der kan hænge på vinduet. Så kan fuglene da næsten ikke komme tættere på. Desværre er den ikke blevet indkøbt endnu, så jeg kan vise et foto her i artiklen. Det er svært at få de små, hurtige og lidt sky fugle i kameralinsen. Jeg har dog fundet lidt forskellige fotos i mit eget arkiv. Derfor er der også et billede med lidt sne på. 



Denne lille mus var kommet på afveje og blev desværre taget af katten. Den tittede frem en dag under et vattæppe, jeg tog af kurvesofaen. De små mus er faktisk kønne og allerkønnest, når de holder sig væk fra mine stuer.



Et pindsvin i havestuen er ved at gøre kål på en mus. Det har forvildet sig ind i havestuen, hvor døren ud til terrassen næsten altid står åben.
I haven er der mange gemmesteder og muligheder for, at pindsvinene kan samle blade mv. til deres vinterhi.
I sensommeren tilbragte jeg et par timer med at iagttage et stort pindsvin, der ved højlys dag samlede blade under min hæk og troligt gik den samme rute på få meter fra hækken og hen under trappen ved drivhuset, hvor jeg gætter på, at den lavede sig en rede til sit forventede afkom. Den lignede en overlæsset trailer med haveaffald, da diverse hækafklip samlede sig i dens pigge oven på ryggen. Desuden havde den munden fyldt med blade, samtidig med at den nærmest løb af sted med maven hængende mod fliserne. Måske var den sent på den, og derfor måtte det foregå ved højlys dag. Den lod ikke til at føle sig særlig generet af, at der var mennesker i haven.

Pindsvinene i min have bliver ikke fodret, men de holder alligevel til her, især under et meget gammelt haveskur. Det er bygget, så der er et hulrum, hvor de kan gemme sig, uden at nogen kan komme til dem. Der er også flere frøer og tudser i min have, og det kan pindsvinene godt lide.



I november måned har der stadigvæk været røde bær på mine hindbær, som fuglene hygger sig med. Alverdens små frø, orme og andre insekter finder fuglene nemt under havens mange blade, som ikke bliver fjernet.


En smuk rede fra min baghave, som vidner om, at der yngler fugle i haven. I de gamle og slidte fuglekasser rundt omkring i haven kan jeg se, at fuglene på den her tid af året flyver ind og ud - måske et dejligt sted at gemme sig og overnatte, når det bliver for råt og koldt.














Fodspor i sneen vidner om, at der har været gæster i haven.



Når hønsene er fodret, de små fugle har fået korn, og mørket falder på, er det rart at gå indendøre.
Men inden jeg går ind, er der endnu en lille opgave i haven. Nemlig at tænde op i bålfadet, som står alene tilbage på terrassen. Det er fint at være ude ved bålet, og bagefter kan det nydes inde fra køkkenvinduet. Det er så rart at se på, at jeg flere gange må ud og putte nye stykker brænde på.
Desuden er de gamle flagermuslygter fundet frem, og de pynter i æbletræerne og lyser svagt, når jeg kigger ud om natten.

Et bål i haven, røde næser og måske en kop med noget lunt, det er HAVEGLÆDE.

JULESNAPS MED GRANATÆBLE

$
0
0
OPSKRIFTER
JULEKALENDER

I dag skal du få en opskrift på en kryddersnaps, der både indeholder en af julens frugter, og som har en farve, der pynter godt på julebordet. Den er nem og hurtig at lave, så hvorfor ikke prøve at sætte smag på årets julesnaps?

TEKST & FOTO: HENRIK



Vi drikker godt med alkohol i december - mange af os i hvert fald. Det er på mange måder indarbejdet i vores traditioner. Men derfor kan man jo godt udfordre rammerne lidt og forsøge sig med lidt andre smagsnuancer, end man plejer. 

Særligt sjovt er det, hvis man selv kan lave det! 

Sådan en kryddersnaps er ret enkel at fabrikere, og denne her har ikke så lang trækketid. Til gengæld er den baseret på en af julens mere eksotiske indslag: Granatæble. Jeg ved ikke, hvorfor det forbindes med jul. Måske er det farven? Eller at det kommer fra samme nabolag som det lille Jesusbarn? En anden smagsgiver er salvien, og hvis du er heldig, kan du finde den i din have selv på denne årstid. Det er ikke sikkert, bladene er så kønne, men det betyder jo heller ikke så meget til dette formål. I denne snaps bidrager den med bitterhed - lidt som du måske kender det fra Gammel Dansk.

Denne snaps går godt til meget af julemaden, men er særlig god til fisk og de mere lette indslag.

Her følger opskriften, som er ganske enkel:
  • 35 cl Brøndum Klar eller vodka
  • Skallen af ½ citron (det gule)
  • 2 salvieblade
  • 3 stk. stjerneanis
  • Kernerne af et granatæble
Der kan ikke være nemmere: Det hele kommes i en passende beholder, som fx et syltetøjsglas. Citronskallen skræller du af med en kartoffelskræller - lad være med at rive den. De to salvieblade ser ikke ud af meget, men de har en markant umami-smag, som man skal være varsom med. Kernerne fra granatæblet får du nemt ud ved at dele æblet over på midten og så banke kernerne ud med bagsiden af en træske. Jeg slår dem ud i en plastpose, så jeg slipper for stænk af saften ud over det hele - den farver meget.



Lad snapsen trække i 24 timer. Herefter filtrerer du den gennem et kaffefilter, så du får en ren, klar pinkfarvet snaps. Smag på den - måske kan den have godt af at blive rundet lidt af med et drys sukker eller et par dråber honning. Du kan evt. også fortynde den med en skvæt alkohol, hvis du synes, den er blevet for stærk.

Velbekomme!


Viewing all 1793 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>