Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

PÅ VRANGSIDEN AF HAVEN

$
0
0

HAVERUM

Advarsel! I det følgende vil der forekomme uskønne billeder - vi skal nemlig se bagsiden af min have og det er bestemt ikke noget jeg viser frem normalt. Men i denne, lille sluttede kreds kan I få lov at komme med til vrangsiden af min have.


TEKST & FOTO: HENRIK


Jeg har før fortalt, at jeg har en lille have. Det betyder blandt andet, at man altid mangler det hjørne hvor man kan gøre af alt det, der ikke har fundet sin rigtige plads - eller som bare er mindre kønt at kigge på. Jeg har således fravalgt en kompost, for jeg ville ikke ane hvor jeg skulle gøre af den. Men jeg har en vrangside jeg kan bruge. På bagsiden af carporten, som ellers står helt ud til skel, er der jo en lille strimmel jord under tagets udhæng. Og heldigvis er min nabo en mark, så det er muligt at komme til denne stribe jord langs kornet. Så her har jeg mit lille skatkammer af alle de planter, jeg ikke lige ved hvor jeg ellers skulle gøre af.

Det startede med et ret akut behov for at få kastet de planter i jorden, som jeg måtte hive op, da der skulle laves pigstensbelægning foran huset sidste år. Der stod en række lavendler, kærmindesøster og nogle stokroser. De røg i denne sidste bare plet jord, jeg kunne finde: langs carporten. Der stod de egentlig meget fint, de overlevede i hvert fald næsten alle sammen.

Nogle af dem har siden fundet en mere blivende plads inde i haven, mens andre er blevet givet et permanent ophold herude på bagsiden. Og andre er kommet til: Gladiolus! Flotte er de, men de har denne irriterende vane med at vælte rundt, når regn og blæst får fat i dem. Herude kan de vælte så tosset de vil, når bare de holder sig oprejst længe nok til, at jeg kan høste dem til mine vaser!

Det gælder for så vidt også stokroserne. De kan jo også have svært ved at holde sig oprejst, og når først de har lagt sig ned, er de næsten ikke til at binde op igen. Her kan jeg nyde synet af dem på afstand - og det kan forbipassende på vejen også. Men jeg behøver ikke irritere mig over deres til tider manglende balanceevne. Nogle Kæmpejernurt, der er blevet luget væk på terrassen, har også fundet vej herom. Og et par rabarber, som jeg fik en dag. Og et par Geum, som jeg kom til at købe hjem. Tilbud, du ved...

Men den største glæde, som denne "bonus-have" har givet, er alligevel mine dahlia! Jeg har kæmpet mod snegle, mod tørke, mod skygge og hvad ved jeg i mange år. Men her, op ad den sydvendte væg og koblet op på mit vandingsanlæg, dér er der i den grad kommet gang i blomsterproduktionen!

Stenene foran er bare lagt løst ud. De var stablet så fint op ad væggen, men da jeg ikke lige havde et sted at gøre af dem... ja, så har de altså fået lov at ligge som en lille sti foran dahliaerne.

Jeg er ret vild med dahliaer, men synes de nemt bliver lidt skamferede, når man klipper ind af dem til buketter. Så det passer mig fint, at de kan stå her, lidt ude af syne og at jeg kan nyde de smukke blomster i mine vaser. Også selv om der måske også er lidt afblomstrede hoveder ind imellem.

Nu tænker jeg om ikke de tulipanløg, jeg har haft i potter i foråret, skal bo her? Og der er også nogle stauder der skal deles til efteråret... og så er der jo også de kvan jeg ikke lige har brug for...

Har du også en vrangside på din have?



PÅ HAVEHOTEL I HAVEN I HUNE

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Jeg måtte bare prøve det, og heldigvis kunne jeg lokke mine drenge med på ideen. I hvert fald den yngste på 10 år. Han havde nemlig også set alle programmerne om Haven i Hune. Flere gange faktisk. 




TEKST & FOTO:  BONNIE HALL 


Det første han udbrød, da vi trådte ind i haven var: "Se mor - det her må være Den gule Have." Og det var det faktisk, og jeg havde endnu ikke nået et tømme bilen for tasker mv., før han var i gang med den første opdagelse af haven. Herligt, at vi var to nørder. Den ældste bevægede sig ikke hurtigere, end han plejer - og var mere afmålt. Men han brokkede sig i den mindste ikke.




Jeg er helt vild med dette smukke oversigtskort over haven. Det er så fint, at det kommer i en egetræsramme og op på væggen.


Vi havde booket Værkstedet til fire overnatninger, og det var i hvert fald ikke for meget. Værkstedet er faktisk et helt hus med plads til fire overnattende gæster og med eget bad og et lille køkken. Helt fantastisk pragtfuldt. Værkstedet ligger mellem Sydhaven og Nordhaven - mine favorithaverum i haven. Fra terrassen foran Værkstedet er det udsigt over Sydhaven. Her var der en masse roser og som i resten af haven også en masse formklippet taks og buksbom.






Værkstedet set fra Sydhaven

Generelt er det karakteristisk for haven, at en masse stedsegrønne og ofte formklippede træer og buske, især taks og buksbom, danner rammen og strukturen i haven og de forskellige haverum, som så fyldes ud af vildskab. Roser, stauder og sommerblomster i skøn kombination. Der er også brugt rigtigt meget efeu til at skabe vægge, og det er jeg personligt meget begejstret for. Efeu skaber rum og hule-hygge.







Terrassen foran Værkstedet med udkig over Sydhaven - det skønneste sted at spise morgenmad eller drikke eftermiddagste

Ved døren til Værkstedet står en 'New Dawn' rose. Den dufter helt fantastisk og indhyller hele terrassen i en skøn stemning. Generelt var Anne Just jo fabelagtig til at pakke alverdens ting og huse ind i beplantning. Det har jeg virkelig taget til mig. Hjemme har jeg plantet et hav af klatrende ting op ad alt, hvor det er muligt.


































Sydhaven - her ses en masse formklippede stedsegrønne ting kombineret med vildskab. Det er lige som om, at man aldrig får set det hele. Man kan simpelthen ikke på een gang opfatte så mange detaljer, som der er i denne have. Det var derfor genialt at have flere dage til at studere den i. Jeg fik hver dag øje på noget nyt, som jeg ikke havde opdaget de forudgående dage. Det er selvfølgelig også en stor have, så det tager jo lidt længere at komme ud i alle hjørner og kroge end i kolonihaven.










Terrassen foran Værkstedet med udsigt over Sydhaven.










Sydhaven igen. Jeg elsker denne kombination af farvetoner. De mørke toner over rosa til hvid. Det fungerer super godt. En anden genial ting, som ses mange steder i haven, er rio-søjler, som vist på billedet. Det er en spinkel udgave af rionet, som er bukket til en cirkel og svejset sammen. Det er en nem og billig måde at lave en masse klematis-, rosen- og staudeholdere på. Det er helt klart en idé, som jeg vil forsøge mig med. Faktisk så jeg mange ting, som gav gode ideer til egen have. De fleste af mine billeder fra ferien er en smule alternative - fx vinklet fra under en bænk for at se, hvordan den er konstrueret - konstruktionen af en havelåge med rionet samt diverse låger, plankeværk og planteborde. Fx. blev jeg helt betaget af en bænk i et bed, som jeg havde set Anne Just og en hjælper lave i et af programmerne. Meget simpelt, men genialt. Man kan på den måde selv i en lille have få plads til mange flere siddepladser, end man havde forestillet sig.







Jeg vil lave denne bænk til bedet lige overfor min havedam

Der er utroligt mange pergolaer af forskellig størrelse og form. Nogle med beplantning på, andre uden, men alle skaber de rum i haven. Selvom Haven i Hune jo har et format og en størrelse, som få almindelige haver har, så kan man faktisk godt stjæle en masse af ideerne. Det er her lykkedes at skabe en intens atmosfære. Det er meget lettere i en lille have at skabe en hyggelig og fyldt have, det giver sig selv, men det er lykkedes her i en kæmpe stor have. Et haverum her svarer jo ofte til en hel have for almindelige mennesker, og i hvert fald for os med kolonihave.












I Palethaven ligger dette lysthus, som man kan gå igennem eller sætte sig i og nyde udsigten og roen. Roen - en anden ting, som er helt fantastisk ved at bo i Haven i Hune. Der er utroligt mange gæster i havens åbningstid, men hvis man bor på havehotellet, så har man adgang til haven uden for åbningstiden, og det er noget af det mest fantastiske. At gå en morgen- eller aftentur i haven helt alene og nyde roen, mens man studerer de forskellige rum, plantesammensætninger m.v. og hører fuglene synge.

Denne pergola, som ligger mellem Astersbakken og butikken, var tidligere beklædt med efeu. Det er fjernet nu, og i stedet er der plantet blåregn op ad stolperne. Det skal nok blive godt. Der er jo i forvejen rigtig meget efeu i haven, så det er fint med blåregn i stedet. Det bliver fantastisk smukt, når de er vokset til.










Endnu et eksempel på den stramme stedsegrønne ramme - kombineret med den løsslupne vildskab inde i bedene. Det var faktisk en af de ting, som fascinerede mig allermest ved haven. Den grundlæggende stramhed, som så efterfølgende er fyldt ud. Jeg har allerede lidt taks og buksbom i min kolonihave, men slet ikke nok. Jeg må i gang med at lave nogle små buksbomplanter, så jeg kan lave en lille lav hæk rundt om nogle af mine bede. Al den stedsegrønne beplantning giver ro for øjet. I min egen have foregår der jo virkelig meget med alverdens ting, der blomstrer, og jeg gør mig umage for at have en masse i blomst hele tiden. Men jeg må sige, at jeg faktisk er blevet lidt omvendt. Jeg vil have mange flere grønne planter i min have. Min kærlighed er i første omgang ud over buksbom faldet på bregner. Bregner giver den ro og huleagtige stemning, som jeg så gerne vil skabe herhjemme.











En anden meget karakteristisk ting er de mange smalle gange og stier. Meget smalle stier giver en labyrint-stemning. Når der så samtidig er plantet meget i højden både i form af høje bede, men også meget høje stauder og anden høj beplantning, så skaber det mystik. Man kan ikke overskue, hvor et haverum ender, eller hvad der sker længere fremme i haven. Det er de rigtig gode til. Det tager faktisk lidt tid at finde rundt i haven, og at finde bygninger kan også være en udfordring. Fx. er det såkaldte kaffehus i Eriks Have pakket så godt ind i beplantning - vist arkitektens trøst - at man ikke ser huset, før døren bliver åbnet. Jeg havde i hvert fald overset det på mine rundture i haven de første dage.

Jeg kan varmt anbefale alle havenørder at tage et par dage til Haven i Hune. Der er så skønt, og folk er søde. Det var også en dejlig oplevelse at få et par gode snakke med Claus Bonnerup og møde chefgartner Jeppe Urban.


Du kan læse meget mere om Bonnie og hendes haveliv på hendes hjemmeside, som du finder lige her. 



Lyst til at læse mere om Haven i Hune? Så har vi samlet en række af HAVEFOLKETS tidigere artikler her:

BESØG HAVEN I HUNE

HAVEREPORTAGE

Lad os først slå det helt fast. Vi synes simpelthen, at du skal besøge den selv! Den skønne have i Hune. Men hvis du nu bare ikke kan, eller hvis du har brug for en appetitvækker, før du kommer af sted, så læs med her. Du får nu en reportage fra Haven i Hune - rum for rum. 

TEKST & FOTO: LONE
HAVEPLAN: ANNE JUST. GENGIVET MED TILLADELSE FRA HAVEN I HUNE

ÅRETS GANG I HUNE - JUNI

SERIE: HAVEN I HUNE

Så nåede vi juni måned, og der er mere end frodigt i "haven ved verdens ende". Jeppe og Co. knokler på og der er konstant nyt at gøre, og i den grad også nyt at få øje på. 

TEKST: MARIANNE
FOTO: JEPPE


ÅRETS GANG I HUNE - MAJ

SERIE: HAVEN I HUNE

Så er der fuld gang i en overdådig blomstring i den nordjyske "paradishave", og der er travlhed som aldrig før. Både inden- og udenfor hækkene. 

TEKST: MARIANNE & JEPPE
FOTO: JEPPE URBAN


ÅRETS GANG I HUNE - JULI

SERIE: HAVEN I HUNE 

Om det nu er debatten om, hvorvidt haven er i gang med en vitalisering, eller om den har tabt ånden, der gør, at besøgstallene er støt stigende, vides ikke. Men man kan roligt sige, at der er en levende have oppe i Hune. Hør her om livet i haven i den varmeste juli i mands minde.

TEKST: MARIANNE
FOTO: JEPPE URBAN

HAVEN I HUNE - AUGUST

SERIE: HAVEN I HUNE

Der er stadig mange besøgende i haven i august måned, selv om dette års augustvejr nærmest lader de velkendte grønne paraplyer gå fra hånd til hånd blandt gæsterne.

TEKST: MARIANNE
FOTO: JEPPE URBAN & MARIANNE


HAVEN I HUNE - SEPTEMBER/OKTOBER

SERIE: HAVEN I HUNE

Efteråret har nu et fast greb i haven, og alt er under forvandling. Der er mere end travlt, og næste års blomsterflor og mange små hemmeligheder er under forberedelse. Følg med her i årets sidste besøg i Haven i Hune.

TEKST: MARIANNE
FOTO: JEPPE URBAN

HUNE I HØJDEN

TEMA: HØJDER I HAVEN

Hvis der findes en have her i Nordeuropa, som har gjort en dyd ud af at skabe højder og niveauforskelle i haven, så er det Haven i Hune her i lille Danmark. Kom med og lad dig inspirere af havens højdespringerkunst. 

HAVEN I HUNE, ET EVENTYRLAND

SERIE: HAVEN I HUNE

Vi skal høre om Jeppe Urban - og hvem er det? Jo, det er landskabsarkitekten og blomsterdekoratøren i Haven i Hune - Anne Justs og Claus Bonderups have oppe i det forblæste og rå Nordjylland. Ham skal vi her lære at kende - og hvorfor? Fordi vi i HAVEFOLKET nu lancerer en ny serie om Jeppe og haven i Hune.

TEKST & FOTO: MARIANNE

ÅRETS GANG I HUNE - APRIL

SERIE: HAVEN I HUNE

Der er fuld gang i klargøringen af haven. Nyt hus, forspiringer og "en halv million" andre ting. Kig med her.


TEKST: JEPPE URBAN & MARIANNE
FOTO: JEPPE URBAN


ÅRETS GANG I HUNE - MARTS

SERIE: HAVEN I HUNE

Det er forår, og der er travlt i haven på trods af, at det har været en dejlig mild vinter. 

TEKST: JEPPE URBAN & MARIANNE
FOTO: JEPPE URBAN 

SANSEHAVEN I HUNE

SERIE: HAVEN I HUNE

Alle haver er sanselige, men nogle haver er så stimulerende for vores sansesystem, at de overgår andre og samtidig sætter sig i hukommelsen som en lille varm lykkedråbe, lige til at tage frem af mindernes store hav. Sådan en have er Haven i Hune - tag med på sansetur i Vendsyssel.


TEKST & FOTO: MARIANNE

SENSOMMERHAVEN

$
0
0
HAVEDAGEBOG
GÆSTEREDAKTION / AUGUST

Min have er en rigtig sensommerhave, og siden det sidste indlæg i starten af juni er der virkelig sket meget. Både græs- og staudebedene, men bestemt også køkken- og skærehaven er nærmest eksploderet i et blomsterflor, som var ret svært at forestille sig tilbage i maj-juni måned.

TEKST & FOTO: JEANNETT FRUERGAARD 


I mine græs- og staudebede er der plantet tæt og i store grupper, ca 10-12 planter pr. kvadratmeter. Jorden er sandmuld, og som jeg også har nævnt tidligere, så lagde vi haven an i april 2016, hvor vi plantede det hele.




Fordi haven er så ny, som den er, og sikkert også, fordi der er så stor forskel på forår og efterår i min have, så får jeg nogle gange stadig den der Hvad skete der lige der-følelse, når jeg går ud i haven.


Jeg elsker virkelig min have, jeg elsker følelsen af at skabe noget, men jeg elsker endnu mere, at vi er der, hvor vi nu også har tid til at nyde haven og alt det, vi har skabt derude.


Bedene med græsser vokser virkelig hurtigt hen over sommeren, men også i køkken- og skærehaven er der stor forskel på årstiderne. 
Det har været en lidt kold og våd sommer i år, og det har sat sit præg på køkkenhaven. Mange ting er forsinket, og nogle planter kom aldrig helt i gang. Jeg har virkelig rykket mig selv i håret af frustration en del gange hen over sommeren, men nu, hvor det hele er på sit højeste, er frustrationerne glemt, og hullerne er dækket af andre planter, der er vokset ind over.


Lige for tiden er det i denne del af haven, jeg bruger mest tid, både fordi der altid er lidt mere læ og lidt mere sol her end i resten af haven, og helt ærligt, de to ting har altså været lidt af en mangelvare i år. Det skyldes også, at det nok er et af de steder i haven, der kræver mest arbejde. Her skal luges, plantes og sås, og så er deadheading daglig en nødvendighed for at sikre en lang blomstring af alle sommerblomsterne.


Filippa har sin egen lille have i køkkenhaven. Her har hun jordbær, ærter og som sin mor alt for mange blomster. 

Guldregnalléen vokser stille og roligt mere til. Det har fungeret godt med de hvide og limegule farver i bedene under træerne, men jeg vil have lidt mere limegult i til næste år.


I år har vi for første gang haft åben have. De sidste to weekender har haven været åben for gæster, og nogle grupper har været forbi i hverdagene. Det har været så sjovt og hyggeligt at have besøg i haven, og vi er helt overvældet over, hvor mange der har været forbi.

Jeg har indrettet vores lille gamle lade til kaffestue - gratis genbrug, og det er blevet super hyggeligt, hvis jeg selv skal sige det. Herinde er der de sidste par uger blevet snakket en del om haver, planter, havedesign og en hel masse andet.









Haven er åben igen den 9. - 10. september, og jeg glæder mig allerede til igen at åbne havelågen for nye haveinteresserede på inspirationstur.




Du kan se meget mere til Jeannette's have på Instagram og på bloggen Ævlebævle 

AMITY

$
0
0
SHOWHAVER

Showhaven, som du skal se fotos fra i dag, er skabt af Kamelia Bin Zaal. Hun arbejdede i otte år som kreativ direktør for en ejendomskoncern for herefter at starte sin egen landskabsarkitektvirksomhed, Second Nature. I dag tegner hun private og kommercielle haver i Dubai. 
TEKST & FOTO: LONE



Hvis du synes, at du har set hendes arbejde før, så er det måske, fordi hun blandt andet har vundet sølv ved Chelsea Flower Show, og hendes arbejde er rigt repræsenteret i bøger og magasiner. Vi lader hende selv beskrive tanken bag denne showhave:


Kamelia Bin Zaal"We are all aware today that some countries in the Middle East are suffering due to the effects of war. We are all the more aware of how fragile life is and how quickly it may change.

"Amity" is a garden that reflects the hope that humanity will prevail and that friendship and family ties will be stronger, overcoming all differences. Inspired by the traditional Arabic courtyards, the garden is an open space for the enjoyment of the senses, surrounded by the scents and the sound of the water, and above all where friends and families can com together in a green living room open to the sky."

"We are all the more aware of how fragile life is and how quickly it may change. "

Det lille haverum sender, allerede før man entrer det lille sceneri, tankerne til Mellemøsten.

Kamelia Bin Zaal

Både pga. sammensætningen af de forskellige palmer og pga. de sejl, der er spændt ud mellem træstammerne.


Ligeledes sender det lille stjerneformede bassin i midten af miljøet tankerne til Mellemøsten.


Palmerne er suppleret med hvide blomstringer - blandt andet små rosenbuske (Rosa 'Neve dell' Etna') og vild hvidløg (Tulbaghia violacea).

Udover de store trædefliser, der ligger i indgangene til haven, så er belægningen en kombination af skærver og sekskantede fliser, hvor sidstnævnte afslører fine små grafiske prægninger, hvis man kommer helt tæt på.


Det er en fin oplevelse at gæste haverummet, der skaber ramme for reflektion på baggrund af arkitektens beskrivelse af haven. Man må uvilkårligt lige sætte sig ned i rummet, lade blikket hvile på vandspejlene, der fanger øjet midt i haverummet, og sende en tanke til de mennesker, haven er inspireret af.

Den høje palme er Howea forsteriana, den lille dværgpalme Chamaerops humilis.
Men haverummet kan også tages for det, det også er - et inspirerende element. Selv om plantevalget ligger langt fra det, man vil vælge i en traditionel nordisk have, kan man sagtens blive inspireret til at overføre konceptet til den nordiske have. Det at skabe et uderum under åben himmel med trækroner og sejl i kombination over noget så beroligende som et vandspejl kan man fint forestille sig som et samlingspunkt for nordisk hygge.


Du kan se mere fra havefestivalen i Radicepura lige her:

MEDITERRANEAN IDENTITY
Denne sommer har været præget af havefestivaller, og vi har været forbi en havefestival i det sydligste Italien, nemlig på Sicilien. I dag tager vi dig med ind i en middelhavshave, der som koncepthave skaber et møde mellem de forskellige havestile, der præger Middelhavsområdet. Læs mere >>

HØSTTID

$
0
0
HAVEDAGBOG
GÆSTEREDAKTION / SEPTEMBER

"Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs. Frugten er plukket, og træet er rystet, og nu går det hjemad med det allersidste læs"



TEKST & FOTO: KAREN



I årene som ung studerende husker jeg glæden ved at gense familien i weekenderne. Udover kaffe serveret i pæne kopper med underkopper og flødeskumskager fra bageren husker jeg især togturene hjem, hvor hele togkupeen duftede af mine forældres have. Foruden tasken med tøj var der gerne i sensommeren adskillige poser med kartofler, knoldselleri, porrer, gulerødder, squash, måske bær, blommer og æbler samt en buket under armen af vinterasters og roser, som min far satte i drivhuset i efterårs månederne. 

Jeg satte en ære i at vogte over denne disse poser, som var de kronjuveler, for at få dem sikkert til  min bopæl og herefter opbevare det hele korrekt på min altan, så studielivet kunne blive forsødet af friske grønsager og andet godt fra haven.

Her i august måned, der snart er gået, er der blevet høstet flittigt på markerne i mit nabolag, og på mine daglige køreture som pendler kan jeg iagttage denne aktivitet og husker barndommen, hvor markerne var sorte i lang tid, efter at kornet var høstet. I dag er der høj aktivet og effektivitet, og kort tid efter, at markerne er høstet, er de igen sået til, og de står snart med grønne spirer.

I min have er der ikke så store muligheder for at lave vinterforråd. Det kan være, at det skal være en af planerne for næste år: at have lidt mere forråd end i år.



Mit Discoverytræ giver lige nu masser af røde æbler. Discovery er bedst til den store eller lille sult, når jeg er på vej ud af døren og griber et æble til køreturen. Eller det er det første, jeg plukker, når jeg kommer hjem, og når jeg lige skal tilse haven og tømme hovedet for tanker eller prøve at få dem på plads. Måske er det i år, at jeg igen skal lave saft af egne æbler - har gjort det tidligere, og det blev til flere flasker med god koncentreret saft.

I år høster jeg masser af blomster. Jeg troede, jeg ville få en farvepalet af georginer. Jeg har i foråret sat mine knolde med mange forskellige farver. Det var i hvert fald det syn, de efterlod mig med sidste efterår. Jeg synes, det er synd at kassere, så alle knoldene kom i jorden i år. Måske lidt for tæt. De ældste af mine knolde er de kraftigste, og de er lilla. Så mine georginer i år er lilla. Jeg har ikke fået testet, om de andre knolde er gået til eller blot er forblevet grønt løv under de andre stærke og kraftigere af slagsen. Så måske taktikken er en anden næste år. Måske skal jeg bytte det hele bort for nye knolde, som alle er lige stærke og dermed giver plads til hinanden, så der kan blive til blandede buketter. Jeg ved ikke, om det er den rigtige måde at gribe det an på. Men det er sjovt både at have nye tiltag i haven og at have noget af det, der altid plejer at være der.


Jeg holder rigtig meget af ærteblomster/lathyrus. Jeg kom alt for sent i gang i år, og de har knap nok kvitteret med blomster endnu. Jeg elsker farverne og duftene fra denne lille fine blomst.

Mine efterårshindbær har fået masser af hønsemøg, og de vokser og vokser og leverer op til flere håndfulde hindbær hver dag, og det bliver de formodentlig ved med, indtil vi får kulde og frost. Så jeg nyder hindbær på min morgentykmælk og til vanilleisen, der sniger sig ind på bordet, når der er dessert. Der er poser i fryseren med bær til smoothies eller til et glas hjemmelavet marmelade.
Mine sparsomme ribs, læs som i nærmest ingen, gav i år bitte små bær, som dels blev spist af fuglene og dels tørrede ind, da jeg var på 14 dages ferie i juli.


For første gang i mange år giver mine tomater ikke særlig godt. Jeg har gjort, som jeg plejer, men er sandsynligvis kommet for sent i gang.  Der er først nu i de sidste to-tre uger begyndt at komme små gode tomater; dog ikke i overflod. Mine to chiliplanter leverer super godt. Når de af og til tørrer ud og ligner noget, der er døden nær, får de masser af vand og rejser sig igen.


Noget andet, vi høster lige nu, er rigelige mængder er grønne druer uden sten. De smager skønt, og vi kan ikke følge med, og det ender med at blive et orgie for hvepsene, og hønsene kan såmænd også godt lide dem. Jeg har sået appelsintagetes i drivhuset. De er smukke, dufter godt og holder måske lidt utøj ude af drivhuset.


Mine fine grønkål er vokset til noget, der ligner mandshøjde, og det synes kålsommerfuglelarverne og andre beslægtede væsner godt om. De allermest afgnavede blade er røget ind til hønsene.
De tidligste blade, der kom frem, inden der kom larver på besøg, var gode i lidt salat eller stegt på panden.

Hønsene leverer troligt æg hver eneste dag, og som min nabo sagde en dag: "Nu er jeg snart træt af at spise æg på alle mulige måder." I år glemte jeg at få squash i jorden. De kan ellers være årsag til listen over "Squash på 100 måder". Så noget at det, der bliver sat i gang i haven, for at det kan ende på køkkenbordet, bliver enten ikke til noget, eller der bliver så meget, at to voksne mennesker ikke ved, hvad de skal stille op med det.

Så alt det med forråd, høst og opbevaring er heldigvis i min have kun for sjov. I en radius af 10 km er der mange små gårdbutikker, der har investeret mere tid i at få så meget ud af haven, at der kan sælges af det.



Et år havde jeg knoldselleri, og de var ikke større end en lille knyttet hånd til trods for masser af hønsemøg. Men ih, hvor de smagte skønt, og sikke en fornøjelse at gå ud i haven og fem minutter efter komme ind med lidt godt til aftensmaden. Kimen til nydelsen af at høste sit eget er for mit vedkommende lagt i mine barndomsår og i de unge år,  hvor poserne blev fragtet i toget. Jeg har oven i købet en fin havebog om den selvforsynende have. Måske den skal være inspirationskilde for mig næste år.

Jeg har i år også kunnet høste mange blomsterbuketter og gør det stadig. Det er en stor fornøjelse, og jeg øver mig at plukke lidt, når der byder sig en lejlighed til at tage buketter med til venner og bekendte, og når jeg husker, at der gerne må komme buketter på mit eget bord.

Lige nu er er der masser af frø at høste i haven - akeleje, valmue, morgenfrue og frøkenhat.



Tidligere år har jeg klippet frøkapslerne af akelejerne og vendt dem på hovedet i en spand. På en fugtig efterårsdag har jeg strøet dem mere eller mindre tilfældige steder i haven, hvor jeg synes, de kunne pynte. Måske jeg kan gå lidt systematisk til værks i år og måske endda gemme frø i små frøposer. Det kan anvendes som små gaver til bekendte, der har have eller en krukke jord, de kan så dem i.



Jeg høster ikke kun afgrøder, men høster måske allermest gode oplevelser og små bidder af afslappende stunder i en travl arbejdshverdag.



Nogen gange slår tid, kræfter og gode intentioner ikke helt til. Så jeg øver mig i at sige pyt og nyde. Jeg vil nemlig helst ikke undvære min have, og jeg vil gerne fastholde min profil som "Den Glade Gartner".


Du kan læse mere om Karen i vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.

FORNEMMELSE AF EFTERÅRET

$
0
0
HAVEDAGBOG
GÆSTEREDAKTION / SEPTEMBER

Morgenen hører pludselig til en anden sæson. Morgendis og en køligere temperatur. Tegn på, at vi snart vil forlade sensommeren, begynder at dukke op. Det smukke efterår er på vej.



TEKST & FOTO: ULRIKA SABEL




Mine brosten er allerede sprinklet med små gule blade fra mine kugleakacie. Normalt frigiver de deres blade meget senere i efteråret. Samtidig er mine hostaer stadig grønne uden de mindste gule tegn. Jeg har en fornemmelse af, at der er to sæsoner på samme tid. Ét øjeblik er det sommer, og et andet efterår.




Jeg kan godt lide efteråret. For mig betyder det en ny start. Jeg er fyldt med ny haveenergi, og et og andet projekt får fart i haven. Jeg har købt nogle nye stauder og mange græsser til haven. Jeg har brug for en vis fornyelse, ligesom at købe nye puder til sofaen - i lækre farver. Og her kommer den chokerende nyhed: Jeg har købt en staude med lysegule blomster, Nepeta govaniana. Jeg er virkelig spændt på at få det til at passe ind i min ellers strenge farveskala. Jeg føler mig lidt som en vovehals.


Haveprojekterne omfatter også at få et lille efterårstema i krukkehaven. Farverne, jeg bedst kan lide, er sølv og kobber. Sidste år havde jeg store bolde af sølvtråd og brunbladet star. I år starter jeg med en stor lav krukke med sølvnyresnerle.


Efteråret er også nået ind på terrassen. Jeg har brugt vildvin til at beklæde min pergola. Vildvin har en god efterårsfarve, og du kan se, at bladene begynder at skifte fra grønt til rødt. I den sorte krukke har jeg flodpil Salix elaeagnos 'Angustifolia' hele året rundt. Det ligner en sølvfarvet rosmarin, men uden lugt. Det bliver kun to meter høj og passer godt i krukke.



Jeg har stadig et hav af blå stauder. Jeg skar mine katteurt ned i juli, og nu er den i fuld gang igen. Den er ikke så høj som i juli, men antallet af blomster er næsten lige så stort. Bag min katteurt er perovskiaen vokset op. Det er en fantastisk plante i sensommerhaven.




Jeg har bestemt mig til snart at gøre noget ved dette bed. Jeg skal tage nogle beslutninger, men antallet af græsser vil være stort.




En anden fantastisk sensommerstaude er sølvlys. Den begynder med hvide perler, inden den springer ud og får smukke grønne blade. Jeg synes, den er majestætisk.


I køkkenhaven er det stadig fuld sommer, og jeg høster skæreblomster. Det er det første år, jeg dyrker dahlier, og jeg har faktisk haft lidt problemer. Blæst, regn og bladlus har beskadiget mine planter, og sneglene har haft en fest. Sneglene spiser stadig af dem, men groenergien i slutningen af sommeren har været enorm, og jeg nyder endelig dahlier i køkkenhaven. Næste år vil jeg dyrke dem i krukker, da jeg aldrig vil vinde krigen mod sneglene.


I de foregående år har jeg dyrket ærteblomster i store krukker. I år har jeg fyldt et helt bed i køkkenhaven. Hvilken succes i forhold til mine dahlier. Hele køkkenhaven dufter vidunderligt, og det skal gentages næste år. Denne sort hedder ”High Scent”, dufter virkelig meget og har lange stængler. Perfekt til buketter.


Denne lilla ærteblomst er jeg dedikeret til. Jeg er helt forelsket i farvepaletten. Hvis jeg kun skulle vælge én sort, ville det være den herNavnet er ”Senator”. Er den ikke bare så smuk?


Jeg håber, jeg kan høste ærteblomster langt hen på efteråret. Det er en stor luksus med små og store duftende buketter, både udendørs og indendørs. Jeg ønsker dig en fantastisk september i haven. På gensyn i oktober.


Du kan se meget mere til Ulrikas have på hendes instagram-profil @enskimrandetradgard, som du finder lige her.

TAK TIL KARINA EFTER FEM ÅR

$
0
0
http://www.havefolket.com/2017/09/tak-til-karina-efter-fem-ar.html
OM MAGASINET

Da jeg for godt fem år siden fik en mail fra Karina om, hvorvidt jeg ville være med til at starte et nyt havemagasin, var den her dejlige kvinde allerede en af de mange nye havebekendtskaber, jeg havde fået via nettet, og en af dem, jeg kommunikerede mest med via kommentarfelterne på både hendes og min egen blog.
TEKST: LONE
FOTOS: NICLAS JESSEN & KARINA M.FL.






Jeg havde selv lige rundet de 40 år, og haveinteressen var absolut ikke blevet mindre med årene. Men min omgangskreds rummede dengang ikke mange, der var haveinteresseret, så jeg havde - som Karina - søgt ud på nettet for at finde et havefællesskab; måske helt ubevidst.

Vi havde startet vores haveblogs op på nogenlunde samme tid i starten af 2010 og kendte allerede ret godt til hinandens haver og havefilosofier via vores internetbekendtskab.

Opfordringen omkring magasinet var jeg lidt længe om helt at tage op. Jeg var travlt optaget af familie, have og karriere og så umiddelbart ikke, at jeg havde tid til mere. Men det skulle ændre sig, for omkring samme tid startede jeg som selvstændig i byggebranchen, og det gav mulighed for at omprioritere tiden lidt. Og tid blev der brug for, for sammen med Marianne fra bloggen 'Den Helbredende Have', Signe fra det, der dengang hed 'Signes Vals', og lidt senere også Lene fra 'Bag Havelågen' fik vi stablet et projekt på benene, som vi nok egentlig slet ikke havde tid eller ressourcer til. Men vi gjorde det, fordi vi brændte for det. Ambitionen og lysten var stor, og vi havde mange planer for, hvad vi kunne gøre med dette nye projekt.

Med tiden har projektet formet sig. Vi har været langt omkring - også noget længere, end du som læser helt har haft muligheden for at følge med i. Det har været en fantastisk rejse med masser af udfordringer, glæder, bekymringer, prøvelser og grin.

Karina har båret en stor del af udviklingen både grafisk og designmæssigt. Vi har haft glæde af hendes imponerende tilgang til uderummet set med indretningsbrillerne på, og hele HAVEFOLKET-designet har været gennemsyret af hendes grafiske evner i mange retninger.

I dag er projektet nogenlunde lagt i en form - i en ramme skabt af både os fem grundlæggere - men også af jer læsere, der via jeres kommentarer og klik har været med til at præge magasinets retning. Dette betyder ikke, at sidste udviklingstrin for HAVEFOLKET er nået - vi har masser af ideer endnu - men det betyder, at Karina i år har taget en beslutning om, at det nu også er på tide for hende at sætte nye skibe i vandet uden for HAVEFOLKETs regi.

Karina er stadigvæk en af mine dejlige haveveninder og samarbejdet i andre sammenhænge fortsætter ufortrødent, men hun har betroet mig sin halvdel af roret på HAVEFOLKET og har besluttet sig for selv at takke af.

Du kan måske forestille dig, at jeg i samme forbindelse har haft lignende tanker om selv at skulle sige farvel og tak og stoppe rejsen her. Men heldigvis har vi jo fået Henrik ombord,. Han er kommet med en masse ny energi, og så er det bare sådan, at HAVEFOLKET er blevet en så integreret del af mit haveliv og min hverdag, at jeg, når alt kommer til alt, ikke kan forestille mig at slippe her. Så jeg har besluttet mig for at fortsætte med magasinet. Dog vil jeg i stedet for at være flittig skribent træde mere i baggrunden og sørge for driften, mens jeg vil lade andre tage den største del af skriveriet.

Henrik og jeg vil i fællesskab fortsætte som HAVEFOLKETs redaktion, og mon ikke vi på sigt vil invitere et par stykker mere med ind, så vi igen kan blive en bred redaktion med forskellige syn på havelivet. Det vil vi bruge efteråret og vinteren på at forme, og imens vil vi sørge for, at du som læser kan fortsætte med at få inspiration til dit haveliv lige her ... på HAVEFOLKET.COM.

Har du lyst til at give Karina et par ord med på vejen, så skriv endelig til hende i kommentarerne herunder. Jeg selv sender det største knus af sted og takker for mange fantastiske stunder i hendes HAVEFOLKET-selskab.

Kh. Lone


TID TIL ÆBLER

$
0
0

FRUGT

Pludselig er vi landet i en efterårsmåned. Hvordan i alverden kunne det gå så stærkt med den sommer? Det gode er, at der nu dumper frugt ned fra himlen i form af æbler. For selv om foråret ikke tydede på, at der ville komme en enste frugt, så bærer mine små træer faktisk ret godt i år. 

TEKST & FOTO: HENRIK



Det er hvert år et af højdepunkterne, når åbletræerne blomstrer i min have. Jeg har et langt espalieret æblehegn langs den ene side af haven, så jeg afventer altid med spænding, at blomstringen går i gang, for det er et meget smukt syn. Nogle år er vejret så elendigt, at hverken jeg eller bierne når at opdage, at blomsterne er der. Andre år stråler hegnet med tusindvis af små rosa-hvide blomster i flere uger. I år var det en lidt blandet fornøjelse, for vejret var egentlig ret køligt, og alt var lidt bagefter. I hvert fald i mit hjørne af landet. Det store gamle Ingrid Marie-æbletræ præsterede således kun en håndfuld blomster, som blev til fem æbler, der blev til absolut ingenting. Men espalieret - det har æbler i massevis.

 
Jeg ved ikke, om det skyldes sorterne, eller at espalieret beskæres ganske kraftigt, men det kommer altid omkring en uge eller to senere end det fritstående træ. Med det uforudsigelige danske vejr er det vist meget godt, for så kan man sprede risikoen for nattefrost i de tidlige forårsmåneder lidt. Espalieret er sydvendt og får fuld sol. Til gengæld bliver det af og til lidt presset af beplantningen i bedet bagved. Sådan er præmissen, men jeg prøver da klippe de planter tilbage, der forsøger at nå lyset ved at vokse ud gennem hegnet. Det er bare svært at komme til, så ofte må æbletræerne finde sig i at få lidt konkurrence fra en solhungrende staude.


Jeg har fem forskellige sorter, alle tidlige sommeræbler. Så de kulminerer alle sammen næsten på samme tid. Skulle jeg gøre det om, ville jeg nok vælge nogle sorter, som modnedes lidt mere spredt, og jeg ville nok også sørge for, at nogle af dem skulle være bedre at opbevare. Der er flest Rød Ananas, og det er det lækkert, sødt lille æble, men det holder ikke så godt. Så man må enten spise sig en mavepine til eller koge grød, marmelade eller juice dem i lange baner, mens de er friske.


Det dejlige vejr har virkelig sat skub i modningen, så bare det at følge med i opsamlingen af nedfaldsfrugt er et større arbejde. Man skal være kvik for at komme før fuglene, som gerne prøvesmager en række æbler ad gangen. Eller de fordømte snegle, som heller ikke er særligt gode til at spise op. Men hvis man får indsamlet frugterne, er der virkelig et godt bidrag til husholdningens selvforsyning, selv fra sådan en lille have.


Jeg er kommet lidt bagefter i år, men jeg er begyndt at sommerbeskære træerne i stedet for at gøre det i februar/marts. Der er ingen grund til, at træet skal bruge krudt på grene, som alligevel skal fjernes, og man kan sørge for lys og luft til frugterne. En evt. udtyndning kan også være aktuel, men her er jeg alt for blødsøden og kan ikke nænne at fjerne de små æblebørn. Det er sværere at se træets struktur med bladene på. Men til gengæld kan man se, hvordan træet rent faktisk vokser, og hvor meget bladene fylder og lukker af. Dét kræver lidt god fantasi en råkold februardag.


Er du i tvivl om, hvad der skal væk, så kan du starte med at afkorte alle de strittende, lange augustskud til tre-fire knoppers længde. Så har du allerede lidt mere overblik. Dernæst kan du fjerne alle opadvoksende skud samt alle krydsende skud og grene. Til sidst kan du foretage en udtyndning, så der er god afstand mellem frugterne næste år. Grene, som skal fjernes, men som har æbler på, lader jeg sidde, til æblerne er høstet. Og de steder, jeg er usikker på, om der skal klippes/skæres, lader jeg bare være for nu - jeg kan altid gå en runde mere inden næste forår.


Nu hvor nogle grene er tyngede af frugt, kan man se, om de har behov for yderligere opbinding. Man skal huske, at det ikke er naturligt for træet at vokse helt vandret, som mine gør. Så grenene kan godt brække, hvis de bliver for tunge. Jeg bruger enten hampsnor eller det der ståltråd med gummi på. Husk, at du ikke skal binde for stramt. Træet skal kunne bevæge sig og vokse, uden at tråden skærer sig ind i barken.


Og nu står den vist på velfortjent æblekage?


KUNSTEN AT DYRKE SOMMERBLOMSTER

$
0
0


HAVEDAGBOG
GÆSTEREDAKTION / SEPTEMBER

Sommeren kan være en flygtig sag. Men der er også en særlig charme ved det, der kun er ganske kort - måske påskønner man det endnu mere? Sådan er det blandt andet med sommerblomster, som minder os om de glæder, der er nu og her.

TEKST & FOTO: MONICA LANGELUND


Sommerblomster skal der til i en bæredygtig cottagehave. I år forsøgte jeg mig med en række sommerblomstfrø, jeg omhyggeligt havde udvalgt. Jeg så et blomsterflor uden lige for mig, men når man er nybegynder udi den slags, er der meget at lære. En stor del gik galt, omend en del trods alt lykkedes.


Jomfru i det grønne og kornblomst så jeg slet ikke skyggen af. Næste år må jeg forspire dem. Det, jeg troede var små spirer, var bare ukrudt. Det samme gjaldt for mamelukærme. Den så jeg heller ikke noget til. Zinnia forspirede jeg og satte et par ranglede planter i jorden, da frosten var ovre. Jeg såede dem helt sikkert for tidligt, men sneglene åd det meste, og jeg så to blomster; den ene nåede jeg at fotografere. Tilsidst hev jeg de håbløse rester op, som jeg i øvrigt havde sat i jorden uden videre kærlighed eller omsorg. Så er projektet også dømt til at mislykkes. Jeg tror ikke, jeg satser på dem til næste år, selvom jeg elsker dem.


Jeg endte også med at hive de små okseøjespirer op. De fik bittesmå blomster, men holdt op med at vokse, da de var ca. 10 centimeter høje. Én skærmplante blev til noget, og jeg satser på at tage frø af den og give den bedre grobetingelser næste år.


Ærteblomsterne blev til noget modsat sidste år, men noget imponerende flor blev det ikke, og jeg tør næsten ikke skrive det, men de bliver næsten for søde i duften til mig ift. at bruge dem i buketter. Men mon ikke jeg prøver igen til næste år?


Ét solsikkefrø spirede, men mere skulle der ikke til. Det er blevet til en kæmpe, gavmild plante, der sætter nye knopper hele tiden.


De sommerblomster, der er blevet den største succes i år – og som er blevet det de sidste år – er stolte kavalerer. Dem har jeg i forskellige farver og variationer og nok til at tage frø af.


Dahliaerne lykkedes jeg endelig med i år. Jeg lagde dem i krukker i drivhuset forholdsvis tidligt og havde de første blomster omkring 1. juli. Jeg har dels syv-otte knolde i et afgrænset bed i haven, som er adskilt fra staudebedene, så sneglene har sværere ved at komme til, dels et tilsvarende antal i potter. Potterne får kun sporadiske blomster, i bedet er der derimod rigeligt med knopper. Desværre er det ikke umuligt for sneglene at komme ind i bedet, og her på falderebet til efteråret synes jeg, der er lige lovlig mange minisnegle i bedet , og de spiser ikke bare bladene, men også blomsterne. Men jeg prøver at fokusere på det væsentlige: at jeg faktisk er lykkes med at have dahlia i år modsat sidste år. Og jeg huskede at nippe toppen tidligt på sæsonen, så planterne er blevet brede og pjuskede. Dét er jeg ret stolt af.


For 14 dage siden deltog jeg i en blomsterbuket-workshop hos Charlotte på Fuglebækgaard i Jægerspris. Charlotte elsker blomster så meget, at hun i sin fritid har slået sig ned som øko-blomsterbonde, hvor hun sælger både blomster og buketter. Åh, et slaraffenland af en skærehave. Lange rækker af smukke og stærke blomster. For en halv dag var jeg fristet til at flytte på landet for at få plads til sådan en skærehave. Buketten, jeg fik med fra workshoppen, holdt tilmed en lille uge og kunne sikkert holde længere, hvis jeg havde plejet den optimalt, men det er ikke min stærke side.

"Så hvad har jeg lært om skæreblomster denne sæson, og hvad skal jeg satse på til næste år?"

Så hvad har jeg lært om skæreblomster denne sæson, og hvad skal jeg satse på til næste år?Dahliabedet gentager jeg. Det er samme bed, jeg bruger til tulipaner om foråret. Det er mit mini-skærebed på ca 2,5 m2. Charlotte fortalte, at hun sørger for at tilføre sin jord ekstra god næring, inden hun planter ud, og det vil jeg også huske næste år. Vi har selv jord fra egen kompost, men jeg tror, jeg skal ud i noget ekstra krudt i form af dyremøg eller lignende. Jeg vil være mere bevidst om, hvilke knolde jeg lægger i bedet. Det skal være de høje dahlia. Og i år gemmer jeg kun favoritknoldene. Man skal ikke gemme for enhver pris, selvom jeg er ret glad for ideen om at genbruge i haven.


Derudover skal ALT forspires. Nok stod der på flere af frøposerne, at det var fint bare at så direkte, men det viste sig jo i praksis, at det ikke fungerede. Jeg har netop bestilt noget særligt ’så-grej’, og jeg vil være obs på, at jorden, jeg sår i, ikke bare er den gængse såjord, man kan købe alle vegne om foråret. På Youtube har jeg set adskillige videoer om den rette såjord. Det skal jeg eksperimentere med. I det hele taget er det gået op for mig, hvor vigtigt det er, at planterne får den rette næring lige fra start.

Selvom jeg har lyst til at afprøve alt det, jeg ikke lykkedes med i år og tilføje alle de skønne blomster, Charlotte havde i sin kæmpe skærehave, må jeg jo forholde mig til realiteterne: at min have er 200 m2 og allerede godt fyldt med stauder og buske. Så jeg kommer til at holde mig til solsikker, stolte kavalerer, dahliaer – og efter Charlottes anbefaling: lidt skærmplanter og spir. Derudover kommer så det løse i et par krukker - enten det, jeg selv forsøgte mig med i år, eller nogle af de fine blomster, der var i buketten, jeg lærte at binde hos Charlotte.

Det vigtigste må være, at jeg ikke mister modet, fordi det viste sig at være sværere at dyrke sommerblomster, end jeg regnede med. Mest af alt er jeg nok blevet mere realistisk indstillet, og selvom haver bygger på drømme, er en portion realisme nu også godt, når man planlægger sin have.

Du kan se meget mere fra Monicas have på hendes instagram-profil som du finder ved at klikke lige her.

EFTERÅRSOPRYDNING

$
0
0
http://www.havefolket.com/2017/09/efterarsoprydning_11.html
HAVEDAGBOG
GÆSTEREDAKTION / SEPTEMBER

Efterårsstemningen er ved at sætte ind, og sensommerens sidste kraftfulde vækst kan fylde godt i en lille have. Måske skal der ryddes ud og bindes op? Kom med i Lottes lille have!
TEKST & FOTO: LOTTE SØRENSEN



En større efterårsoprydning i haven er for første gang en nødvendighed i den lille have. Clematis, stauder og buske har vokset sig meget store. Stien ned til pergolaen og skuret er ufremkommelig. En hortensia har bredt sig, rosernes lange grene griber fat i en, når man prøver at passere, og stauder vælter ud. Der skal klippes ned, graves op, bindes op og deles stauder. Men lige for tiden har det regnet så meget, at haven er ved at drukne i vand.






Pergolaen er næsten ikke er til at få øje på mere. Jeg forsøger at binde rosen 'Lykkefund' ned til taget.





I det lysegule bed står hortensia 'Limelight' fint.


Dejligt er det, at de fleste roser stadig leverer skønne klaser af blomster. Her er det rosen 'Swany'.



Og en 'Fairy' rose


På terrassen trives stauder, roser og små træer i krukker.


Ved skuret står kattehale og clematis sammen.


Vandfad på terrassen med georginer.


I forhaven er der mest hvide og lilla stauder samt lidt stedsegrønt.





Du kan se meget mere til Lottes skønne have på hendes blog og instagramprofil.



HAVEVANDRING I KOLONIHAVEN

$
0
0
HAVEREPORTAGE
GÆSTEREDAKTION / SEPTEMBER

Velkommen til vores have. I denne måneds artikel skal I med på havevandring i vores kolonihave på 400 m2. 

TEKST & FOTO:  BONNIE HALL







Fra at være en fuldstændig bar grund for godt to år siden er den nu ved at være godt fyldt ud. På denne tur kommer du med rundt i det meste af haven.

ENTRÉEN
Vores indgang er tænkt som en entré. Entreen skal være en huleagtig tunnel. Her skal være mørkt. Hen over entreens loft klatrer en stedsegrøn kaprifolie sammen med engelske roser og et par blåregn.

Efterhånden, som de klartende ting vokser til, bliver entreen mørkere og mørkere. Jeg har derfor skiftet beplantningen ud til bregner og hasselurt. Jeg er ikke sikker på, at græsset kan overleve, efterhånden som der kommer mindre og mindre sol ned.

Alternativt vil jeg plante trædebregner. På sigt forestiller jeg mig, at det giver en jungle-entre. Man går gennem en mørk tunnel og ud i lyset.

OVERSIGT
Fra vores skur kan man få et godt oversigtsbillede af haven. Herfra kan man se det meste. Det er genialt et par gange i løbet af sæsonen at sende en dreng herop og tage nogle billeder. Så kan man rigtig se, hvordan tingene udvikler sig hen over året. 

Jeg drømmer faktisk om at lave nogle højbede heroppe med krydderurter eller jordbær. En ide, som jeg har stjålet fra Dorthe Kvist.

SYDHAVEN
Vores have er sydvendt. Det betyder, at man fra den mørke entre kommer ud i et meget lyst haverum. Her kan gro alle de sol-elskende ting inkl. purpursolhat, som kan volde problemer i mere skyggefulde haver. På dette billede kaster pergolaen, som ses på billedet nedenunder, skygger ind over sydbedet, men det er kun, fordi billedet er taget hen under aften.



I venstre side af haven har jeg bygget en pergola. Igen en lidt mørk tunnel, men denne gang med et lille haverum, som jeg kalder alkoven. Der er morgensol i alkoven. Pergolaen på denne side af haven skærmer mod vind og lyd fra vest. De fleste kolonihaver ligger i nærheden af større veje. Det gør vores også. Cirka 250 meter bag vest-pergolaen ligger en motorvej. Det er tanken, at den stedsegrønne efeu på pergolaen vil hjælpe med at reducere støjen. Ikke at her er meget trafikstøj - det er der faktisk kun, når det regner og blæser, men det giver alligevel mere ro. I det hele taget har jeg i høj grad anlagt haven efter støjkilder - mere end efter solens placering. Også derfor ligger vores terrasse østvendt og ikke vestvendt som de fleste andre.

Op ad huset mod syd er plantet en blåregn. Det er tanken, at den skal dele sig oppe over vinduernes øvre kant og lægge ranker op over vinduerne.



Jeg elsker blåregn. Den kan så meget - og dens løv er det smukkeste i verden. Den blomstrer på et tidspunkt, hvor man virkelig trænger til at se noget springe ud, og resten af sæsonen er den bare smuk og skulpturel.

Jeg har en drøm om, at alle kvarterets frøer vil slå sig ned i vores have. Indtil videre har jeg ikke set en eneste frø, men vi har guldfisk og koikarper i dammen.



Fiskehejren har opdaget dem, så vi har mistet en enkel. Jeg håber, at hejren glemmer os igen eller synes, at vores airedaleterrier er for forstyrrende.



Udkigget henover sydbedet mod vestsiden af haven. Naboerne er altid meget tæt på i en kolonihave. At indrette en kolonihave er en balancegang mellem at være gæstfri og imødekommende og afskærme sin have fra indkig udefra. Det er ved at lykkes. Mange forskellige naboer kommer forbi i et ærinde eller til en snak, og det er dejligt.


Haven er ved at være godt afskærmet mod vejen. Man er faktisk nødt til at komme ind i haven, hvis man vil have et kig, og det er der heldigvis mange, der gør.

BIGÅRD
Hvis man går ned ad pergolaen til den bagerste del af haven, kommer man til vores bigård.



Det er en meget lille bigård med kun ét stade, men jeg påtænker at udbygge den til to stader næste år. Vores bifamilie er meget fredelig. Faktisk så fredelig, at man kan gå til dem uden røg. De har ikke forsøgt at stikke en eneste gang i løbet af sæsonen, selvom vi ikke har brugt røg. Det er skønt, især når man har børn, som også gerne vil være med, når bierne skal tilses.

DRIVHUS
Jeg har altid ønsket mig et drivhus, men fik aldrig råd til det i mine tidligere haver. Denne gang tænkte jeg, at jeg bare VILLE have et.



Så derfor blev drivhuset sat, før jeg havde vægge eller el i huset. Og det er jeg glad for. Her er skønt på alle årstider. Om vinteren bliver det isoleret  og opvarmet til 5-7 grader. Så kan de frostfølsomme planter overleve, og alt det, der er efterårssået, kan også få en lidt beskyttet plads.

Den skarpe iagttager vil opdage, at der er et espalieret træ for enden af drivhuset. Det er et ferskentræ. Det giver en masse dejlige frugter. Det ærgerlige er bare, at de alle sammen er klar på samme tid.

TERRASSEN
Terrassen er som sagt østvendt. Det fungerer fint. Man sidder i lyd-læ på terrasen, og det er guld værd, synes jeg. Jeg kunne godt tænke mig at lave terrassen mere loungeagtig, så man bedre kan slænge sig, men på den anden side, så skal det også være et sted, hvor vi kan spise, så det må blive et kompromis.


Den anden side af terrassen er udstyret med en bænk, hvor der er sol i lidt længere tid end på terrassen.




Fra bænken er der udkig mod det meste af forhaven. Man sidder stadig afskærmet, men kan overskue det meste.

POTTESKUR
Hvis man går over terrassen og om bag huset, så finder man et lille midlertidigt potteskur, som er bygget af nogle gamle døre, som jeg fik af en nabo. Her er godt at stå og så eller prikle ud. Og alt det, som er sået eller plantet, står lidt beskyttet.

Det fungerer faktisk super godt. Så hvis I har en lille bid have tilovers, så kan jeg varmt anbefale sådan en lille arbejdsstation. Jeg skal bare lige have lagt en plexiglasplade over toppen.

FRUGTHAVE
I den forreste del af haven er jeg ved at anlægge en frugthave. Det bliver et særskilt haverum.

På billedet (herunder, red.) mangler jeg stadig en låge til indgangen. Den kommer lige om lidt. Op ad stolperne er der planter en mosrose og en klematis på den ene side og en loganbær på den anden side. Når det kommer i gro og vokser op, vil det give en mere frodig indgang end det noget afpillede look lige nu.

Til højre i frugthaven er der nu bygget et espalier, hvor der skal plantes 14 æble-, pære- og blommetræer i 45 graders vinklet søjletræer. En vinkling på 45 grader skulle give den bedste frugtsætning og hæmme væksten af selve træet. Jeg har bestilt træer på svage stamme, og da de vinkles mod nord, skulle det give optimale forhold. Man kan godt købe decideret søjlefrugttræer, men disse træer er ikke de gamle danske sorter, men nye sorter specielt udviklet til formålet. Jeg vil gerne have de gamle sorter, så derfor har jeg bestilt små etårstræer. Så kan jeg selv forme dem med den rette beskæring og opnå samme resultat - det tager bare lidt længere tid. Indtil videre har jeg kun plantet tre træer. De sidste kommer i næste måned

Bedet i midten skal blive et urtebed. Jeg er fuldstændig vild med Winnie Poulsen og hendes bog "Have hver dag". Jeg har læst bogen flere gange, og især hendes afsnit om urter til te er fantastisk. Inspireret heraf er jeg ved at anlægge et lille urtebed, hvor jeg kan dyrke de mest brugte urter. Solbærbuske har jeg allerede et andet sted i frugthaven, så i højbedet kommer der hestemynte, marrokansk mynte, citronkatteurt, citronverbena, lavendel og et par andre ting. Så er der hele sommeren mulighed for at samle blade til te. Det smager fantastisk, og mine børn er vilde med det. Skulle man få så meget, at man har overskud, så er det bare at tørre og gemme til vinter.


TAK FOR BESØGET
Det var så nogenlunde det, jeg kunne byde på i den lille have. Den er ved at være tæt pakket. Der er snart ikke plads til flere projekter, med mindre de søde naboer giver mig deres have :-)

Tak for besøget. Det var en fornøjelse at få lov til at vise dig rundt i vores lille have.


Du kan læse meget mere om Bonnie og hendes haveliv på bloggen 'Projektkolonihave', som du finder lige her
Er du vild med Bonnies havestil, så besøg også sitet,  Gardening By Hall, hvor Boonie tilbyder rådgivning til udvikling af den private have.

HOLMS SPECIAL

$
0
0
WEEKENDMAD

Vi tager i dag hul på en ny omgang med gode opskrifter til mad i weekenden. I denne omgang er det Claus Holm, der byder på lækkerier fra sin nye bog: 'Holms Mad'.

TEKST: CLAUS HOLM
FOTO: MONTOMERY



Holms Special
4 personer – mellemret

INGREDIENSER

200 g pasta
100 g kantareller
5 skiver pancetta
25 g smør
1 rødløg, pillet
50 g vesterhavsost

SÅDAN GØR DU

Kog pastaen.

Rens kantarellerne og rist dem med pancetta og smør.
Hæld det over den kogte pasta.

Pil løget og riv det og vesterhavsost over pastaen.


Opskriften - og mange flere fantastiske opskrifter fra Claus Holms madunivers - finder du i bogen 'Holms mad'' fra Politikens forlag.

HOLMS MAD
Politiken om bogen: "Claus Holms mest personlige kogebog til dato, hvor man får opskrifterne på den skønne hverdags- og gæstemad, der har været med til at gøre ham kendt og elsket på tv."

Du kan læse mere om bogen 'Holms Mad' lige her.

HAVEVANDRING I SKÅNE

$
0
0
HAVEREPORTAGE
GÆSTESKRIBENTER

Vi er kommet et stykke ind i september og det føles allerede, som om efteråret er her. September, der ellers plejer at føles som sommer, men altså ikke i år. Nu håber vi på en solrig oktober.  I dag tager vi en gåtur i vores have, så kom med!

TEKST & FOTO: JöRGEN BENGTSON








Inspireret af det sydlandske har vi forsøgt at skabe en indgang, som minder om det, du kan se i Italien og Frankrig. Egestræsdøren, belysningen, vinduerne, krukker og marksten skaber en symmetrisk balance, som jeg tror kommer fra renaissancehavens struktur.




Vi banker ikke på døren, i stedet går vi til venstre.



Gangen, som til venstre er kantet af lavendel og steppesalvie og til højre af hortensia, leder os videre mod den første siddeplads.



Her sidder vi ofte med en kop kaffe. Ølandsbrud, perlegrus og grønne planter som buksbom og taks føles som en tidløs kombination.
Vi går videre og retter blikket mod højre.

Tættest på huset til højre er der et langt bed med lavendel, her er der fuld sol hele dagen. I midten er en lille græsplæne og til venstre buskbomhække, hortensiaer og i baggrunden en lang hæk af taks.



En gang belagt med kalksten leder videre mod en lille hæk, men vi kan også vælge at gå ind på terrassen til højre. Indgangen til terrassen markeres af to små terrakottakugler, italiensk cypres og rosen 'American Pillar'.

Men vi vælger i stedet at gå til venstre, og her åbenbares der en del af haven, der, som I kan se, ikke er helt færdig. Det er den sidste del, som vi håber bliver færdig her i efteråret. Den 30 meter lange takshæk til venstre markerer grundens skel. Den er nu fem år gammel, og tanken er, at den skal blive cirka to meter høj, inden vi klipper den. Til højre er muren mod terrassen og et figentræ - og til venstre to plataner og formklippede Leyland-cypresser.

Vi går videre, og nu åbner haven sig på husets bagside - nærmest området, som ikke er færdigt. Her skal vi fortsætte det sydlandske tema, mere om dette projekt senere på efteråret.

Længere nede er et område, som vi har færdiggjort i år, med gange med grus og buksbomkantede bede, hvori vi har plantet lavendel og søjletaks.



Vi går videre ned mod pergolaen og ser op mod højre. Foran orangeriet ligger poolen og en stor terrasse med solstole og loungemøbler.



Går vi videre forbi pergolaen, kommer vi frem til køkkenhaven.



Til venstre for pergolaen og køkkenhaven er en stor fredet eng, det er vi meget taknemmelige for. Her må der ikke bygges, og engen skaber en ro, som fornemmes i hele haven.




Til sidst går vi ind i orangeriet og ser ud mod haven, og hermed slutter vores lille havevandring.


At skabe en have fra grunden er virkelig en fantastisk spændende oplevelse. Vi tænker på den og taler om den hver dag, også om vinteren. Livet ville ikke være det samme uden den, og vi er taknemmlige for, at vi har muligheden.

Håber, I har nydt havevandringen.
Ciao!


Du kan læse mere om Jørgens middelhavsinspirerede have i tidligere artikler:

SOLSKIN OG REGN // JUNI
Solskin i nogle dage efterfulgt af regn og så solskin igen - sådan har vejret set ud i de seneste uger. Det er jo perfekt vejr til vores haver, selvom det måske er blevet til lidt rigeligt regn. Læs mere om junihaven her >>

JØRGENS ROSER // JULI
Vi er inde i midsommerugen, og roserne står i fuldt flor. Det er et fantastisk tidspunkt at opholde sig i haven med alle de dufte og synsindtryk, der findes overalt. Det er nu, man skal nyde det, og det forsøger vi virkelig at gøre. Læs om Jørgens roser her >>

FERIE I HAVEN // AUGUST
Sommertiden klæder haven godt - også selv om det måske ikke har været sydlandske temperaturer. Men så kan man måske tage den sydlandske indstilling til sig: "Dolce far niente." Læs mere her >>


STATUS PÅ FORÅRSDRØMMENE

$
0
0


BLOMSTERLØG

Lige nu er det tid til at få indkøbt blomsterløg til næste sæson. Nogle har været i god tid og allerede forudbestilt i sommer. Andre - som jeg - har knap nok fattet, at sommeren endegyldigt er ovre for i år. Så kan man jo passende gå i fotoarkivet og se, hvad der fungerede i år, og hvad man måske skal rette op på i næste sæson. Kom med på en kigger.


TEKST & FOTO:  HENRIK MIKAELSEN



Det er vist ved at være et fastslået faktum, at nogle blomsterløg er mere flinke til at komme igen år efter år end andre. For eksempel er forskellen ret stor blandt tulipaner - nogle kommer troligt igen og breder sig endda, mens andre forsvinder eller bliver underligt forkrøblede. Noget skyldes helt klart arveanlæggene, og der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor forædlede løgene er, og så deres evne til at komme igen gennem flere sæsoner. De enkle og ældste sorter ser med andre ord ud til at være de mest stabile. Men som med alle andre planter betyder det også noget, om planterne har fået gødning, om de står for fugtigt, og om de har fået lys og varme nok til at samle energi til endnu en blomstring.

Det korte af det lange er, at der altid er grund til at indkøbe nye løg. Der er altid nogle områder. som trænger til lidt supplement. og der er altid grund til at overveje nye farver, former og sorter. Måske skal de ustabile tulipaner skiftes ud med fx påskeliljer? Eller hvad med at se på sommerblomstrende løg? I min have er smertensbarnet et langt med bed overvejende lerjord. Her forsvinder tulipanerne stille og roligt. Måske er der også for megen skygge i det tætte bed, og måske er det muldvarpen, der har et lidt for godt tag selv-bord. Men når jeg ser på billederne fra foråret, så skal der i hvert fald ske noget nyt, for det ser ret afpillet ud efterhånden.

Noget, jeg har haft glæde af tidligere, er løg i krukker. Det vil jeg sikre, at jeg også får i foråret. Denne gang skal jeg bare sørge for bedre dræn, for i år druknede løgene lidt og udviklede sig rigtig sølle. Både løgene fra året før ('Angelique 'og 'Wirosa') og de nye 'Purple Prince'. Måske kan der også have været noget sygdom med de gamle løg. I hvert fald vil jeg ikke blande nye og gamle løg i år. Og alle løg fra krukkerne kommer ud i skærehaven - så må de få deres sidste tid der.

Årets hit var uden sammenligning de orange 'Orange Princess' i smuk kombination med de lilla allium. Gul og orange har ellers været bandlyst i haven, men jeg er blevet ret varm på farverne, hvis de sættes sammen med lilla og lime. De var overraskende lave og senere end ventet, men det viste sig at passe meget godt med stauderne i netop dette bed. Nu bliver det spændende ,hvordan de klarer andet år, men der er i hvet fald sat rigeligt, så jeg kan bære et vist procentvist tab.

De hvide 'Purissima' blev suppleret lidt sidste år, og igen kvitterede de med en flot blomstring. Den gik lidt hurtigt pga. den lune periode, vi fik i foråret. Hvis jeg skulle anbefale én sort, så skulle det være denne. Elegant, rank og temmelig robust mod vestenvinden. Smukt hvid, med lidt cremefarve og grønne strejf i de føste stadier af blomstringen.

Sammen med ,Purissima, står de hvide allium. Jeg synes, der var knap så mange i år, som der plejer at være, så her skal der nok suppleres i år. I det hele taget er der mange muligheder inden for alliumfamilien, jeg godt kan udforske noget mere. Desværre har der huseret både en mulvarp og en mulvarpefanger i dette bed, så der er uden tvivl gået en del løg tabt. Men det må jeg se til foråret.

Bedet under det gamle æbletræ blev udvidet en smule sidste år, og den ekstra plads blev blandt andet givet til en række 'Spring Green'. Jeg kan godt lide deres saftige udtryk med den grønne tone i det hvid/gule. De blev noget ranglede her på denne skyggefulde plads, og heller ikke de slap for at blive torpederet af muldvarpen. Jeg venter nok lidt, inden jeg lægger flere løg her - det er ikke en optimal placering.

Jeg kan stadig ikke rigtig få det til at passe, at jeg allerede nu skal se frem til næste forår. Men der er vist ingen vej uden om: jeg må på nettet og på planteskolen, så jeg kan få løg i hus - så er dén del i hvert fald på plads. Det stimulerer i hvert fald løglægger-genet at se på billederne fra den forgangne sæson. Man kan vist ikke få for mange løg, vel?
Hvis du vil genlæse redaktionens overvejelser sidste år, kan du læse med her under:

REDAKTIONENS FORÅRSDRØMMERIER

BLOMSTERLØG

Om efteråret er der masser, der kan gøres i haven. Og en af tingene er at få lagt de famøse blomsterløg, så vi i foråret får masser af tulipaner, allium, krokus, eller hvad det nu lige er, man går og drømmer om. Del med os, hvad du har lagt. Og læs her, hvad vi i redaktionen har puttet i vores haver i år.








EN DRIVHUSDRØM BLIVER TIL VIRKELIGHED

$
0
0
HAVENS ELEMENTER
GÆSTEREDAKTION / SEPTEMBER

Min allerførste artikel her hos Havefolket hed “En have eller en forladt byggeplads”. Heri beskrev jeg, hvordan vores helt store projekt i haven her i år er vores drivhus til forhaven.


TEKST & FOTO: TINA ØSTERGAARD SIMONSEN


Eftersom vores forhave kun er på 70 kvadratmeter, så har dette byggeprojekt med knap 10 kvadratmeter drivhus betydet, at hele vores forhave har været en stor omgang rod nærmest hele året. Lige indtil nu, tratradaraa. For ud over at have tilbragt en stor del af vores lange sommerferie i Sverige, så har vi også været hjemme. Og her er al tiden stort set gået med netop drivhusbyggeriet. 

EN MEGET BØVLET OG LANGTRUKKEN OPSTART
Det hele startede jo med, at vi sidste sommer fik anskaffet os nogle gratis vinduer. Det medførte beslutningen om at bygge et drivhus, hvorfor vi gik i gang med at rydde bede og gøre plads til det. Min mand fik med stort møje og besvær også gravet ud til fundamentet - eller rettere sagt hakket ud til det, da vores lerjord var hård som sten. Men så kom vinteren og en hård start på en graviditet, og det hele blev sat lidt på pause.



I løbet af foråret fik vi støbt det nederste lag til fundamentet i beton med styroporplader som isolering udenpå, og endelig kom der i april noget drivhus op over jordoverfladen i form af lecablokke oven på betonen. Og endelig - endelig - kunne det egentlige byggeri begynde, da min mand gik på barsel i juni.



Selvom det virkelig har rykket siden da, så er der godt nok stadig langt igen. For hvor er der dog mange trin i sådan et byggeri for den uerfarne. Beslutninger, der skal træffes og som hver gang skal undersøges og researches - om fundamentet, konstruktion af korrekt taghældning ifht. lokalplanen, tagbeklædning, isoleringen, vinduesrammer, facadebeklædning…



Og så ind og finde så mange som muligt af materialerne på Den blå Avis - lige på nær facadebeklædningen, hvor vi har købt nyt lærketræ. Egentlig nok lidt overkill, da det alligevel skal males, men det var nødvendigt for at undgå det trykimprægnerede. 


























ET GRØNT REFUGIE
Vi har hele tiden kaldt huset for et drivhus - lige indtil vi lagde tag på. For så føltes det pludselig helt anderledes at være derinde - langt mere som en slags udestue. Det har været en svær afvejning for og imod med det tag, for helt naturligt vil det jo give mindre lys indenfor. Men vi havde kun vinduer til siderne, og så blev det til tagpap på taget. Tanken er, at vi senere kan sætte nogle plantekasser deroppe, så vi også kan dyrke lidt på taget. Men jeg håber da sandelig, at vi gennem vinduerne rundt i kanten vil kunne få nok lys til planterne. Så planen er at bygge et højbed i pudset leca langs vinduerne mod øst og så også et mindre højbed foran den ene af de fire døre mod syd. Selvklart skal her være tomater og agurker. Vi skal også have lavet noget med at hænge en rebstige op et sted i loftet - når man skal op og plukke de øverste tomater. Jeg drømmer også om figen, abrikos og vindruer. I vinduerne forestiller jeg mig at lave et system med nogle aftagelige hylder, hvor jeg kan forspire, når nu efterhånden både de fysiske og tidsmæssige forhold kommer på plads, så jeg får overskud til den slags igen.


Jeg overvejer desuden at opdele det lange højbed i to og så plante roser og et eller andet klatre/pryd-agtigt i det bagerste hjørne. Gerne noget, der også dufter dejligt. Jeg ved ikke, om de vil kunne klare sig her, men jeg har en gul rose, som jeg farvemæssigt ikke rigtigt kan få passet ind andre steder i haven, så det kunne måske være et forsøg værd. Indeni skal huset være hvidt og så lyst som muligt. Og her tænker jeg, at nogle elementer at gul og orange vil kunne give det et dejligt solstrejf. Det skal gerne blive et dejligt frodigt og grønt væksthus. Jeg bliver helt glad i maven ved tanken!


Udvendigt har vi så vidt muligt forsøgt at holde samme æstetiske udtryk mellem drivhuset og vores eksisterende carport, så huset falder naturligt ind i området af klyngehuse. Dette var også endnu en grund til at holde os til tagpap frem for at lave glastag. Desuden skal drivhuset males sort som carporten og have samme facadebeklædning. Gulvniveau har vi gravet en halv meter ned, så man kommer til at træde to trin ned. Det var sådan, vi kunne få som meget som muligt højde derude inden for rammerne af lokalplanen med en maks højde på 2,5 meter.

Udover planterne har det også hele tiden været vores plan, at vi vil have et arbejdsbord herinde til både at kunne arbejde med planter for mit vedkommende og med træ for min mands. Desuden har vi planer om en stor bænk, som skal være så stor, så den bliver mere ligesom en seng, så man kan lægge sig herud og sove. I vores lille hus med mange mennesker kan der godt nogle gange være behov for at trække sig lidt tilbage. På sigt har jeg en lille drøm om også at installere en lille bitte brændeovn, som vil kunne varme stedet op om vinteren, da det lille hus også bliver isoleret. En lille varmeblæser drevet af et solcellepanel tænker vi også at installere. Så på en måde bliver det i lige så høj grad et lille grønt refugie. Vores børn har siden starten også snakket om, at vi skal sidde derude til efteråret og læse bøger og drikke varm kakao. Så for dem har det hele tiden været en rigtig hygge-hule-plads.



Så byggepladsen er ikke længere forladt, men er desværre heller ikke rigtigt blevet til en have endnu. Og selvom børnene har brugt deres små legeområder af haven ligeså flittigt, som de plejer, så har min haveglæde i år været noget nedsat. Der har fx ikke været mange ting at høste af og her på slutningen af året heller ikke nær så mange blomster at nyde som sidste år. Så egentlig vil jeg sige, at hvis vi fra starten havde vidst, hvad vi egentlig gik i gang med ifht. det her drivhusbyggeri, så var vi aldrig gået i gang. Men som en ganske fornuftig nabo sagde til denne udtalelse - at det kan vi vel ikke vide endnu. Og det har han jo egentlig så ganske ret i. For først om nogle år kan vi måske vurdere, om alt det bøvl og arbejde - og med den elendige timing lige oven i fjerde barn - har været besværet værd. Forhåbentligt har det.

Skøn september til jer alle.





Du finder også Tina på Instagram lige her.

BLANDT GRÆSSER, BLOMSTER OG NYHØSTEDE GRØNSAGER

$
0
0
http://www.havefolket.com/2017/09/blandt-grsser-blomster-og-nyhstede.html

HAVEREPORTAGE
GÆSTESKRIBENTER

Vi skal på endnu en havevandring med en af vores gæstebloggere. Denne gang får vi en tur rundt i Jeannetts sensommerhave, der er fuld af indtryk i alle havens rum. Haven er langt fra færdig med at levere oplevelser - se selv.


TEKST & FOTO: JEANNETT FRUERGAARD



Redaktionen har bedt om et indlæg med temaet havevandring, så det vil jeg prøve at levere ved at tage jer med en tur rundt i min have. Jeg har egentlig indtrykket af, at mange af os haveinteresserede gerne tager på havevandringer rundt om i andre haver blandt andet for at samle inspiration til vores egne haver. Hvordan gør vi så det, hvor lang tid bruger vi i en have, og hvad kigger vi egentlig efter?


Da jeg for nogle uger siden havde åben have, var der mange, der spurgte om, hvor det var smartest at starte en tur rundt i haven. Det er faktisk lidt svært svare på her i min have, da der ikke sådan er en naturlig rundtur. Man er faktisk nødt til at gå lidt frem og tilbage for at få alle krogene med. Har I tænkt over, at man oplever tingene på en helt anden måde, hvis man tager turen rundt i en have en ekstra gang bagfra?


Men et forslag kunne jo være at starte her ved den blå låge i guldregnalléen, for lige nu blomstrer lodden løvefod for anden gang. Jeg klippede dem ned i uge 30, og det kan altså, hvis man er heldig, give en ekstra blomstring. Farverne i alléen er holdt i hvidt og lime samt lidt gult med en blanding af stauder og græsser. De hvide hortensiaer 'Annabelle', som vi plantede i april, blomstrer fint allerede i år, men de tynde førsteårsstængler har svært ved at holde de store hoveder. Jeg håber, det bliver lidt bedre næste år.


Til venstre for alléen ligger den ene af vores frugthaver. Der har altid ligget en frugthave her, dog er der ikke nogle af de gamle træer tilbage. De er alle skiftet ud med nye. Der, hvor alléen er nu, var der tidligere en indkørsel ned til gården, men den har vi flyttet over ved siden af den nye frugthave. Frugthaven er et godt sted at opholde sig lige nu, og vores hund, Malue, er selvfølgelig med, når vi er i haven. Hun elsker blommer, og vi kan altid se på hende, hvor der er træer med modne blommer.


Går vi til højre efter alléen, kommer vi ind i køkken- og skærehaven. Her kan man godt begynde at ane efteråret, men her er stadig så utrolig meget at komme efter.


Vi spiser kål næsten hver dag lige i øjeblikket. Vores kål var meget sene om at komme i gang i foråret, men de er virkelig kommet efter det, og lige nu er de så store og flotte. De har været dækket med net hele sommeren, og det har virkelig været et hit.


Et andet og rigtig godt sted at starte en havevandring i min have kunne også være lige ved huset en tidlig morgen, mens solen står op mellem træerne - og med en kom varm kaffe i hånden.


Man kunne gå rundt om hjørnet og op langs huset mellem alle græsserne. Ja, man kan faktisk følge den lange akse helt op og igennem køkkenhaven.


Men det skal vi ikke, for lige nu skal vi blive nede mellem græsserne, for på denne tid af året, hvor solen står lavt på himlen, skinner den lige ind mellem træerne og ned over græsserne. Det er på denne tid af året, at alting her i haven går op i en højere enhed. Det er lige her, min sidste tvivl forsvinder, og min absolutte overgivelse til græsserne sker.


Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi tog den rigtige beslutning, da vi valgte at lave en have med mange græsser. Det er den bedste havebeslutning nogensinde.


Vi skal lige et smut ind på terrassen. Det har nok også været en af de bedre beslutninger at bygge den. Hvor har jeg har taget mange regnvejrspauser herinde i år.


På sådan en tur rundt i haven er der jo meget stor forskel på, hvad vi hver især lægger mærke til. Nogen ser udelukkende på planter, nogen på havedesignet, andre på opstillinger. Ja, man får nærmest indtryk af, at nogen kun leder efter fejl og ukrudt - men sådan er vi jo så forskellige. Jeg kigger selv efter en blanding, når jeg er ude på havebesøg hos andre. Det siger jo sig selv, at en have uden planter ville være kedelig. Med hensyn til opstillinger og ukrudt har jeg det nok sådan, at der både kan være for lidt og for meget, og det er meget afhængig af den personlighed, der er i haven. For mig er havedesignet meget vigtigt; velanlagte haver har en ro over sig, der er svær at forklare. Mit indtryk nu, hvor jeg lige har haft mange havegæster på rundtur i min have, er dog, at der ikke bliver snakket ret meget om havedesign, men i stedet meget om planter og opstillinger, så derfor vil jeg lige afrunde med at svare på nogle af de mange spørgsmål, som I sikkert også sidder med.
Det store græs, som hænger ud over græsplænen i baggrunden er Molinia arundinacea 'Transparent'. Det lyse græs er Deschampsia caespitosa 'Goldtau'. Stauden med de lillarøde spir er Persicaria amplexicaulis 'Fat Domino', og den høje staude, som rigtig mange af mine havegæster syntes lignede en forvokset sankthansurt, er altså en hjortetrøst, Eupatorium maculatum 'Atropurpureum'. Pyha, så blev det lidt nørdet.



Vi går hurtigt videre forbi de to staudebede, det lange hvide bed og det mørke, som er på den anden side af den hæk, der deler haven. Selv om der også er mange græsser i de bede, så er de alligevel bygget op på en helt anden måde. Det er her, jeg har alle mine roser.


Vi slutter haverundturen med at gå op ad vores indkørsel til gården, forbi frugthaven med blomstereng og nedfaldsæbler. Mange tak for, at I fulgte med hele turen, og tøv endelig ikke med at spørge, hvis I på vejen rundt er faldet over noget, som I gerne vil vide mere om.






Du kan se meget mere til Jeannette's have på Instagram og på bloggen Ævlebævle


TID TIL FODRING AF FUGLENE

$
0
0
DYR I HAVEN

Det er ved at være tid til at få hængt fuglemad ud til småfuglene. I mange haver er der stadigvæk masser af føde til dem, men måske har du en have, hvor fuglene leder lidt forgæves, og så kan du lokke dem til ved at tilbyde dem godbidder.



TEKST: HAVEFOLKET
FOTOS VENLIGST UDLÅNT AF FORHANDLERE



Vi har fundet forslag frem til forkælelse af havens fugle. Nogle af produkterne er nye, mens andre er gamle klassikere. Har du i haven katte eller andre dyr, der går efter småfuglene, er det altid en god idé at hænge fuglefoderet op, hvor kattene ikke kan komme til dem. Herunder ser du forslag i forskellige udformninger og prislejer.

Foderstationen Egg Birk Feeder fra J.Schatz fås i mange pangfarver, men også i en klassisk hvid. Det todelte Aristo foderbræt i porcelæn er 20 cm højt og består af to kupler med et øje i toppen til ophæng. Den hollandske foderautomat fra XD Design hedder Hoot og er fremstillet af hård plast med en lille siddepind af bambus. Fuglehuset Dome i sort træ og pulverlakeret stål har et kuppelformet tag. Huset fås også i en udgave med stander. Aristos Phoenix foderbræt i metal er designet af Jesper Møller Hansen og Dorthe Weis og er i sin oprindelse skabt til folk uden have. Det kan derfor monteres på tre forskellige måder: på stander, på væg eller hængende (stander og vægbeslag købes separat). Huset måler 25x17x19 cm. SMD designs PipPip foderbræt har rene linjer og minimalistisk design. Det er svenske Stina Sandwall, der har designet dette humoristiske designikon med både vindue og skorsten. Spydet kan stikkes i jorden, eller du kan tilkøbe en fod til at sætte det i. Huset fås også i fx sølv og rød.







Aristo foderautomaten til mejsekugler fra Zone fås i flere farver. Den kan løsnes i toppen til genfyld af mejsekuglerne. Få småfuglene helt tæt på med denne enkle vinduesfoderkugle fra Eva Solo. Småfugle lander på kanten og spiser lige for øjnene af dig, når de først har vænnet sig til placeringen. Kuglen er lavet af frostsikkert glas og kan gå i opvaskemaskinen. Den traditionelle foderstation i pulverlakeret metal og plastik er set hos ipet.no. Stationen har fire pladser og er nem at genfylde samt hænge over en gren i have. Den elegante foderautomat fra Eva Solo er en moderne nyfortolkning af traditionelle fodringssystemer produceret i frostsikkert glas og silikone, der kan gå i opvaskemaskinen. Window One fra Garden Life er af gennemsigtigt akrylglas og er en billig version, hvis du gerne vil have fuglene helt tæt på til glæde for både børn og voksne. Dåsen til fuglefoder fra engelske Burgon & Ball er i pulverlakeret metal, 26 cm høj og har tætsluttende låg, der kan holde uønskede gæster ude, og har desuden en medfølgende ske. Den sølvfarvede foderautomat er set hos Vivara og bestilles i en pakke inkl. 1 kg Hi-energy blanding.

Har du gode forslag og tip til fuglefodring, så del endelig dine tanker med os i kommentarerne herunder.


Skulle du være fristet af netop et af produkterne herover, anbefaler vi dig at finde frem til forhandlere og priser ved at du googler produkterne. Oplysningerne giver i artiklen herover skulle være fyldestgørende nok til at du kan finde frem til dem. God haveshopping.

HOLMS MAD & HELLES TØSESALAT

$
0
0
WEEKENDMAD

I dag byder vi på endnu en opskrift fra 'Holms mad'. Du får her en lækker grøn salat med årstidens pærer, bønner og tomater. En nem og hurtig ret, der smager!


TEKST: CLAUS HOLM
FOTO: MONTOMERY



Helles tøsesalat
4 personer - tilbehør

INGREDIENSER

1 hoved frisésalat
1 pære
10 grønne bønner
10 gule bønner
10 cherrytomater
4 skiver ananas
50 g caschewnødder
2 spsk olivenolie
2 spsk lemonolie
Basilikum til pynt

SÅDAN GØR DU

Skær stokken af salaten og fordel salaten på et fad.

Skær pæren i skiver.
Halver bønner og tomater.
Skær ananasskiverne i mindre stykker.

Fordel pære, bønner, tomater og ananas ovenpå frisésalaten.

Hak nødderne, drys dem over salaten og hæld olivenolie og lemonolie over.
Pynt med basilikum.


Opskriften - og mange flere fantastiske opskrifter fra Claus Holms madunivers - finder du i bogen 'Holms mad'' fra Politikens forlag.

HOLMS MAD
Politiken om bogen: "Claus Holms mest personlige kogebog til dato, hvor man får opskrifterne på den skønne hverdags- og gæstemad, der har været med til at gøre ham kendt og elsket på tv."

Du kan læse mere om bogen 'Holms Mad' lige her.

DENNE MÅNED - OKTOBER

$
0
0
OM MAGASINET

Vi vender i dag et månedsblad i kalenderen, og med et føles vejret endnu mere efterårsagtigt. Inden længe skal vi ud med løvriven. Måske lugter det lidt af bål fra en af nabohaverne, hvor ungerne er blevet skubbet udenfor med en pose skumfiduser. På en varm dag kan man høre børn, der leger og en græsslåmaskine, der bliver luftet for snart sidste gang.

Oktober er også den måned, hvor vi her på HAVEFOLKET relancerer vores nyhedsbreve. 





Henrik har fattet pennen, og hver måned fremover hører du nu nyt fra os - også i din indbakke. Det vil sige - kun hvis du er hoppet med i kundeklubben og har skrevet dig op til vores nyhedsbreve. Hvis ikke, kan du nå det endnu. Gør du det med det samme, så får du også post fra os senere i dag. Du kan skrive dig på lige her. Eller klikke på den lille grønne boks nede i højre hjørne.

Som altid indeholder brevene inspiration til havelivet, og så lancerer vi et nyt tiltag. Vi vil ind imellem tilbyde dig at shoppe lækre haverelaterede produkter til en fordelagtig kundeklubpris.

I denne måned har vi indgået samarbejde med Karina Kaas, der er agent for nogle af de skønneste haveprodukter fra blandt andet svenske Skargaarden. Det kan du læse meget mere om i det kommende nyhedsbrev.

Dette du så kan glæde dig til i oktober her hos HAVEFOLKET:
  • Alle vores gæstebloggere inviterer dig indenfor i oktoberhaven. Vi var på havevandring rundt i flere af haverne i september, og du kan også i denne måned glæde dig til at få en guidet tur set gennem vores dygtige gæstebloggeres kameralinser: glæd dig fx til en havevandring hos Lotte, Tina og Karen. Men der er også andre emner på programmet. Fx skal du med til efterårssåning hos Bonnie. 
  • Vi kigger indenfor hos en af verdens mest forunderlige blomsterbindere, Tage Andersen, i hans butik i København.
  • Det er blevet til vinterklargøring af haven - og en af disse sysler er opbevaring af dahlia. Vi giver dig tips til, hvordan du kan gribe det an.
  • Vi ser på en af de mere sejlivede vækster i haven, som ikke lige giver efter for de køligere vinde, nemlig asters.
  • Og så sørger vi også for, at du får inspiration til spisebordet med gode og nærende opskrifter fra HOLMS MAD.
  • Vi trækker i øvrigt også lidt inden døre og giver dig bud på de skønneste potter til boligen.

Rigtig dejlig første oktoberdag til dig,







Vil du læse mere om oktoberhaven allerede nu, så kan du klikke dig videre herunder til havestof for netop denne måned.

OKTOBER I HAVEN
Få tips til de opgaver, du med fordel kan få klaret i haven i oktober. Læs mere her.



HAVEN I HUNE 
Efteråret har nu et fast greb om haven, og alt er under forvandling. Der er mere end travlt, og næste års blomsterflor og mange små hemmeligheder er under forberedelse.
Læs mere om Mariannes besøg i Hune.


LAV EN KRANS AF HELICHRYSUM
Lene laver en krans af sine helichrysum petiolare, før frosten dukker op og tager livet af dem. Læs hvordan lige her.




SØLVLYS 
"I min have har jeg en efterårsstaude, som jeg holder rigtig meget af. Både på grund af dens højde, men så sandelig også på grund af duften."


HENRIKS HAVE I OKTOBER
"Årstiden er skiftet nu, det er ganske vist. Naturen og vores have begynder at se lidt slidt og nøgen ud. Det er efterår." Læs mere om Henriks have.

EFTERÅRSSTEMNING VED HOVEDDØREN
Se med, når Lene pynter op ved hoveddøren. Med græskar, lys og andre lækkerier. Læs videre.






Pssst. 
Billedet på oktobers månedsbannere, 
som du blandt andet kan se i toppen 
af sitet, er en prydgræs: 
Pennisetum 'Karley Rose'

EN HAVERUNDE I SKUMRING

$
0
0
HAVEDAGBOG
GÆSTEREDAKTION / OKTOBER


Der vil være rigtig mange gåture i haven i løbet af en sæson. Det er ikke en lang strækning, jeg går, men det kan tage lang tid at komme rundt med alle de stop, man gør undervejs. 

TEKST & FOTO: ULRIKA SABEL





De forskellige rum i haven og refleksionerne over sæsonen betyder, at der altid er noget at opdage. Som tilskuer mister jeg ofte opfattelsen af tid, når jeg går rundt. Velkommen til en aftenhavevandring gennem nogle af havens rum.



Klokken er lidt over seks, da jeg kigger ud gennem min dør og mødes af dette syn. Min gang af brosten har en blød organisk bueform og fører ud til gaden. Langs gangen er der en havesofa. Jeg sætter mig et stykke tid og kigger på krukkehaven. Sankthansurt og Euphorbia 'Diamond Frost' blomstrer i hvidt, og mit prydgræs er frodigt grønt. Intet tegn på efterår her. På den anden side er hostaen 'Francee' ved at blive rigtig gul. Her er efteråret markeret. Jeg rydder noget ukrudt fra brostenene og tænker på, hvornår jeg sætter min Euphorbia i garagen til opbevaring om vinteren. Det kan jeg beslutte en anden dag, for nu går jeg videre ...



…til den anden havesofa. Åh, hvor det er grimt. Min sofa har brug for kærlighed og en ny farve. Ja, ja, nu har jeg noget at gøre til vinter. Jeg gør rent i fuglebadet og giver min bambus noget vand. Mine bambus har jeg i pilekurve hele året rundt. Jeg er meget tilfreds med dem.



Jeg går ind i haverummet med den store, cirkulære græsplæne. Jeg bemærker, at min lavendel har haft godt at blive skåret ned. Jeg henter en saks og skærer lidt i mine havtornbuske. Jeg kigger på min anden krukkehave i lilla farver og plukker visne blomster væk. Jeg har nu mistet tidsfornemmelsen og føler mig bare tilfreds.



Jeg rydder op mine børns legetøj og ser, at der er lidt for meget ukrudt under trampolinen. Lurer på, om jeg kan betale min datter for at fjerne det for mig? Jeg får øje den fantastiske vildvin og bliver trukket ind i det næste haverum.

Hvad jeg aldrig har fortrudt, er, at jeg har beklædt pergolaen med vildvin, der får den smukkeste farve i efteråret. Den røde og den blå farve klæder hinanden. Jeg ser på min nye plantning af prydgræsser i den blå rabat sammen med katteurt. Jeg er virkelig glad for at have flyttet mine Perovskia ned til de hvide birketræer. Den blå skær ser rigtig godt ud på afstand.

Jeg går op på terrassen og kaster et vredt blik på mine tomatplanter med grønne tomater. Jeg føler, at vi burde tage møblerne ind til vinteropbevaring (vi = min mand), men den grå farve er så lækker til den røde. Alle burde virkelig have en mur af vildvin.

Jeg går længere ned til køkkenhaven. Klokken er allerede syv, og det er begyndt at blive mørkt udenfor. Den blå farve ser så flot ud om aftenen. Det er faktisk utroligt, at min katteurt stadig blomstrer så intenst. Det er en super-staude.

Efteråret er den bedste tid i køkkenhaven. Jeg kan ikke få nok af mine vildtvoksende kæmpeverbenaer og hvide høstanemoner, der lyser op i staudebedet. Mine ærteblomster er et trist syn og har nu givet op. Men hvad gør det, når jeg har æbler. Jeg smager et Rubinola æble og regner på min høst. Ja, det er nok til en æbletærte.

Køkkenhaven er mit drømmeværelse. Hver gang jeg går herned, begynder jeg at fantasere om drivhus, perlesten og udvidelse af køkkenhaven. Men lige nu er jeg helt tilfreds med Verbena Magic.































Nu begynder det at blive for mørkt udenfor, og vi nærmer os slutningen af haveturen. Et sidste blik over en mørk pink hortensia sammen med gule prydgræsser. Tak for en god tur. God aften!


Har du misset tidligere indlæg fra Ulrika, så kan du genfinde nogle af dem lige her:

FORNEMMELSE AF EFTERÅRET
Morgenen hører pludselig til en anden sæson. Morgendis og en køligere temperatur. Tegn på, at vi snart vil forlade sensommeren, begynder at dukke op. Det smukke efterår er på vej.


HAV AF STAUDER
Bølgende stauder i blå og lilla toner dominerer store dele af haven i juli måned. De giver et vildt indtryk, og jeg elsker den effekt, når jeg ser på mine bede på en vis afstand. Læs om julihaven her.



SORTE TULIPANER OG HVIDE PRYDLØG
Da jeg planlagde min forårshave, valgte jeg bevidst få sorter forårsløg og en behersket farveskema. Jeg er især glad for masseeffekt og plantede flere hundrede mørke tulipaner i efteråret 2016. Læs videre her.



Du kan se meget mere til Ulrikas have på hendes instagram-profil @enskimrandetradgard, som du finder lige her.
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>