HAVEFOLKET

BØGER

Der er skrevet en del bøger om blomster til at klippe ind til dekoration og vase. Her er en bog, der kommer godt rundt om alt det, du har brug for. Og det bedste af det hele: Hun deler ud af sine erfaringer. Skønt, lige hvad havefolk har brug for!

TEKST: MARIANNE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET TURBINE

Forlaget Turbine har det med at finde engelske og amerikanske havebøger frem og oversætte dem. Også til danske forhold hvilket borger for en vis kvalitet, idet vores vejrforhold - og dermed dyrkningsforhold - er en del anderledes end dem fra ophavslandet. Nu er de gået sammen med Haveselskabet om en bog om skærehaven, og forfatteren Louise Curley har selv haft fingrene i jorden - Gudskelov! Jeg synes nemlig, at der findes lidt for mange bøger af mediehavefolk, hvis eget erfaringsgrundlag er forholdsvis spinkelt.

Og i år er denne bog mere end relevant for både Lene og jeg, for vi er gået i gang med et skærehaveprojekt, og hvad er så mere oplagt end at få fingrene i en bog om skærehaven? Bladre, læse, tænke, notere, læse igen. Ud i haven. Ind og fundere. Er den så anvendelig? Absolut! Det synes jeg.

Louise Curley gennemgår alt, hvad man - selv hvis man er komplet novice - har brug for at vide om at dyrke (skære)have. Såningen, jordens beskaffenhed, et- og toårige, løg, knolde, grønt fyld, trin for trin-anvisninger med fotos mv. Helt frem til vasevalg og sammensætning og pasning af buketterne.

Hun gennemgår også en del af de planter, hun selv har valgt at dyrke i sin skærehave, og det er faktisk de afsnit, jeg synes fungerer allerbedst. Her hører vi om, at hun har vanskeligheder med kniplingeblomst (skønt at finde lidelsesfæller, når man selv bøvler med den! ), at sneglene også er begejstrede for hendes skærehave (ditto her på matriklen!) og anden nyttig viden. Hun træder endda ud af boksen og giver gode råd om at bruge naturen til at supplere skærehaven med. Oplagt! OG både smukt og trendy! Jo vildere desto bedre! Heldigvis øser hun også ud af, hvad hun gør ved de problemer, der opstår, samt, hvordan det lykkes - og ikke lykkes. For "fiaskoer" er nemlig en del af dét at dyrke. Dét at være havemenneske. Alle de fejltrin eller uforudsete ting, man kan komme ud for. Alt det, man lærer af. Bliver god af. Får lyst til mere af.

Billederne har desværre som oplevet før fra Forlaget Turbine, nogle mærkeligt syrede farver, men det er måske den engelske og amerikanske "way". Uvant for et øje, som kender naturen og "den ægte vare".

Bogen er oversat af Eva Mosegaard Amdisen, og det har hun gjort godt. Der findes jo et utal af anbefalelsesværdige bøger om blomster og dyrkning af blomster til snit. Vi nævner i flæng: "Blomster" af Camilla Plum, "Blomster og buketter" af Isabella Smith samt Claus Dalbys sidste nye "Blomster i vaser og skåle", så der er nok at tage af. Men skal du selv i gang med en skærehave, er denne bog en rigtig god begyndelse.

God fornøjelse med projektet. Det er skægt, kan jeg rapportere fra rækkerne derude i mine højbede. Men lidt som at have en hundehvalp eller et spædbarn igen. Særligt skægt er det, når man gør det sammen med andre og kan udveksle erfaringer, spekulationer, fejlslag, overvejelser og succeser. Er du interesseret, kan du følge med i Lenes og mit skærehaveprojekt i dette års trykte havemagasiner fra - og til - havefolket.

Bogen her er netop udkommet!

TITEL: Skærehaven - Dyrk blomster til buketter
FORFATTER: Louise Curley

DANSK OVERSÆTTELSE: Eva Mosegaard Amdisen

ILLUSTRATIONER/FOTOS: Jason Ingram

UDGIVELSE: 2015

SIDER: 228

SPROG: Dansk

FORLAG: Turbine i samarbejde med Haveselskabet.

TEMA: HAVEDESIGN

Mange vil nok give mig ret i, at en have ofte bliver hyggeligere, når den inddeles i rum. Men bygger man rum i haven? Vi har besøgt Danmarks havemand nr. 1 i Risskov og tager dig over de næste par uger med ind i rum fra den private have.

TEKST & FOTO: LONE

Vi var sidste år på besøg hos Claus. Han var så gæstfri at åbne havelågen en tidlig morgen/formiddag, så vi kunne få lov til at opleve haven i dagens første timer. Og det var en sand fornøjelse at gå rundt og nyde vand og duer klukke om kap, mens alverdens planter kæmpede om at få opmærksomhed. Som du garanteret ved, så er Claus Dalby mester i anvendelse af en bred vifte af planter, men udover at beundre havens planter så kan man også her lære noget af havens indretning. I haven i Risskov kan man nemlig besøge det ene fantastiske haverum efter det andet, og det var faktisk svært at vælge, hvilke der skulle med i denne korte mini-serie om havedesign.

"The Sunken Garden" var dog et af de oplagte rum pga. den magnetiserende virkning haven har på den besøgende. Her er skabt en rolig oase midt i herlighederne. En oase - der selvom den bugner af krukker og sanseindtryk - også indbyder til ophold og 5 minutters stilhed.

Vi sætter os kortvarigt på et trappetrin. Det er ikke, fordi haven skorter på lækre havemøbler, men på en eller anden måde er det som om, at en trappe på uhøjtidelig vis indbyder til en pause, når man er gæst i en have. Måske fordi man umiddelbart ikke sætter sig i møblerne uden at blive budt, men det kan man fint på en trappe.

De trappetrin, der er på alle 4 sider af dette haverum, gør, at man selv kan vælge, om man vil sidde med solen foran sig, bag sig eller ved siden. Og herfra kan man - uanset hvor man sætter sig - nyde det brusende vand i havens midte.

Og ikke mindst nyde de flotte krukkesammensætninger, som haverummet byder på. I grønt og hvidt!

Foruden krukkerne er haverummet primært skabt af sten, der danner overfladen af en forsænkning i forhold til det oprindelige terræn. Man går ned her og finder en form for tryghed. En intens atmosfære.

Udsigten til de fine vandkar fanger øjet. Man kan faktisk ikke lade være med at beundre vandet, der skydes op af bassinets midtpunkt. Og herfra ledes blikket mod krukkerne mv. på den anden side.

Den ene ende af den sænkede have fortsætter via en bred trappe til en plads, hvor man snildt kan forestille sig, at morgenkaffen indtages under de parasolklippede træer, der har fået selskab af lækre Versaillesbeholdere med toppede laurbærtræer. Dette er et særsyn i private danske haver. De er lidt højtidelige og alligevel placeret her med den største naturlighed. Velsagtens fordi grunden netop huser en patriciervilla. Så kan man i den grad vifte lidt mere med ørerne, uden at stilen stikker af.

På to af siderne i dette haverum er det villaen eller tilbygninger, der danner rummets afgrænsning.

Til de to andre sider er det frodige grønne bede, der danner vægge mod de tilstødende haverum.

Man kan fornemme, at der er mere godt i vente deromme, men det hele er så fint beplantet, at man må gå videre for at finde ud af, hvad der gemmer sig i resten af haven.

Herover ses en stor del af rummet fra husets vinduer. Et herligt syn at se ud på hver morgen og aften!

Vil du læse mere om Claus Dalby, kan du springe direkte ind i havemandens univers via hans havebøger - flere af dem er omtalt her i magasinet.

CLAUS DALBYS ROMANTISKE HAVER

Tag på havevandring med Claus Dalby i 23 romantiske haver fra flere egne af Europa. Claus fortæller undervejs om havens ejer, planterne og havens historie. En hyggelig, men også meget brugbar havebog, hvis man har hang til den romantiske havestil.

DEN LEVENDE HAVE
Så blev den udgivet igen - havebogen - som for mange har været, og stadig er - en decideret eye opener og havebibel. Det er én af de første havebøger fra forlægger, fotograf og forfatter Claus Dalbys hånd, og den blev udgivet første gang i 2004.

DEN HVIDE HAVE

På Claus Dalbys blog, Mit haveliv, har vi fulgt med på hans mange haverejser, og har beundret hans utrættelige energi for at få de helt rigtige billeder i kassen. Claus har efterhånden et ret omfattende netværk af havemennesker, både herhjemme og rundt omkring i Norden og Europa, og det netværk gør, at han får lov til at komme ind og se haver, der ellers ikke er tilgængelige for offentligheden - og heldigvis bliver vi inviteret med.

REDAKTIONENS DAGBOG

Jeg synes ikke helt at det lovede sommervejr holdt herover weekenden, og måske skyldes de lidt blæsende dage også, at vi ikke kom helt så meget ud i haven, som vi ellers havde planlagt - eller måske var vejret blot en dårlig undskyldning.

TEKST & FOTO: KARINA

Skønt vi har haft en dejlig forlænget weekend endte det faktisk kun med at vi kom i haven i går. Der kløede vi til gengæld på og fik lagt tegl på vores lille gårdplads i forhaven. At få malet videre på hegnet blev ikke én af søndagens opgaver, som billedet herunder også vidner om - i stedet for fik jeg flyttet lidt rundt på et par stauder.

Nogle af de stauder, jeg har rokeret rundt med, er en gruppe iris, som stod lidt klemt. Nu har de fået plads i et nyt bed, hvor de også får lidt mere opmærksomhed.

I samme bed men på modsatte side er løvehalen godt på vej, og et par Allium 'Mount Everest' er i blomst. Desværre har de ellers så skønne løgplanter det med at forsvinde over årene, hvilket jeg også kan konstatere at de har gjort her i haven - et løgsupplement til efteråret skrives bag øret.

Ved terrassehaven har jeg endnu ikke fået ryddet op. Spande med sand står stablet og skal fjernes. Et par indkøbte planter skal plantes ud i krukker, blandt andet en lille hørpalme. Måske har jeg fået krydset den del af næste gang jeg har havedagbogsstafetten. Det skulle jeg gerne, ligesom teglene også gerne skulle være ved at være lagt over det hele. Lad os se!

OPSKRIFTER

Tag forskud på sommeren med disse fine lemonadeispinde med små hornvioler som blikfang. Lige nu er vi mange der har hornvioler i haven, så det er en let glæde at give familiens små slikmunde.

TEKST: MAJA AMBECK VASE & ANNE AU CHOCOLAT
FOTO: COLUMBUS LETH, VENLIGST UDLÅNT FRA FORLAGET

Lemonadeispinde

med spiselige blomster

Opskriften er til 8 ispinde

INGREDIENSER
Spiselige blomster, fx stedmoderblomster
400 ml vand
150 g sukker
400 ml friskpresset
citronsaft
8 ispindeforme
8 træispinde

FORBEREDELSE

Klistr blomsterne på indersiden af isformene med lidt vand.
Læg formene i fryseren, så blomsterne fryser fast på dem.

ISPINDENE

Kom vand og sukker i en gryde og varm det op, indtil sukkeret er helt opløst.
Lad det afkøle og rør citronsaften i.
Hæld lemonaden i isformene og stik ispinde i.
Sæt dem i fryseren i mindst et par timer.

Du kan finde mange flere lækre opskrifter på isdesserter i bogen "Lykken er is", som er skrevet af de to piger Anne Moltke og Maja Ambeck Vase, som du måske allerede kender fra blogverdenen eller Instagram.

LIDT INFO OM BOGEN "LYKKEN ER IS"

De to piger på 28 - Anne Moltke, kommunikationsmedarbejder hos Chokolade Compagniet, og Maja Ambeck Vase, selvstændig opskriftsudvikler, madfotograf mm., - kæmper i denne bog om at byde på de lækreste is! Begge er de af mange kendt fra Instagram og deres blogs hhv. www.anneauchocolat.dk og www.chocolat.dk, og tilsammen deler de en stor forkærlighed for is, som de via bogen "Lykken er is" vil dele med dig som læser. Bogen indeholder opskrifter på sorbeter, mælkeis, parfaiter, pindeis, is(lag)kager, isdesserter m.m. Der er både super nemme opskrifter, der kan laves i et snuptag, og avancerede is, der kræver både tid og tålmodighed. Maja og Anne giver også deres bud på hjemmelavede isvafler, krymmel, chokoladesauce og meget andet lækkert tilbehør.

TITEL: LYKKEN ER IS

FORFATTER: Anne Moltke og Maja Ambeck Vase

FOTOS: Columbus Leth

UDGIVELSE: Forår 2015

SIDER: 176

SPROG: Dansk

FORLAG: Politikens Forlag

HAVEREPORTAGE

Når man har levet et udskejet liv i sus og dus, er der ikke noget at sige til, at stramme linjer, fokuspunkter og beskæring pludselig kan blive en livsstil. Det bruger den tidligere reklamemand Peter Wibroe nu de fleste af sine vågne timer på, og han nyder hvert eneste sekund! Kom med i hans exil-have.
TEKST & FOTO: MARIANNE

Havedesign er mange ting. Bl.a. er det jo, hvordan du vælger at indrette din have. Her er et eksempel fra den virkelige verden lige nord for Geels bakke i Nordsjælland - et eksempel på en privat have, hvor man tænker. Er dette nu også virkeligt? Men det er det! Velkommen til en haveejer i exil.

Jeg mener overskriften alvorligt, men det gør Peter Wibroe vist egentlig også! Dette er en smuk OG en barok have. Ja, og så er det en have, som er voldsomt inspireret af barokkens stilart med stramhed, storhed, elegance, enkelhed og passion. Hvis nu man skulle bedømme Peter Wibroes udskejelser ud fra hans haves stramhed, plejeniveau og behov for beskæresaks, kantklipper, græsslåmaskine og kost, så må der virkelig have været tale om festivitas og rabalderliv ud over det sædvanlige og formentlig over en længere årrække. En fest af et liv, der virkelig vil noget. Og det er i sig selv lidt barokt. På den gode måde altså, for samtidig er det så storslået og smukt at være der, og så rørende at høre om begejstringen over det, at dyrke sin have, at det hele ligesom går i et. Og betager.

Alt det med det udsvævende liv, fortæller Peter om i sin bog, så det er ingen hemmelighed. Men som sagt, bedømmer man hans frivillige fuldstændigt overdådige exil fra alverdens "øjebæer" (hans eget udtryk, red.), forløjethed og "smartness", så må der have været rigtigt godt gang i den.

Men Peter Wibroe var også for en 15 års tid siden én af Danmarks helt store kanoner indenfor reklamebranchen. Udskejelserne har været vilde, men al balfaldera blegner jo på ét eller andet tidspunkt. Og så må der noget andet til. Dette "andet" er nu, og har været det siden på slaget 24, år 2000, et liv som Pater Familias, for Peter har skabt et bo, hvor både hans datter, svigersøn og børnebørn samt hans elskede Anne Marie og han selv lever. Sammen! De arbejder alle sammen mestendels hjemmefra, "så der er altid nogen, der er hjemme", som han siger. Og familien er rigtigt meget sammen. "Og det er jo egentlig det, livet handler om", understreger han retorisk, mens vi dapper rundt en kølig majaften og iagttager hans storslåede matrikel fra alle vinkler.

Jeg er på besøg i hans private have sammen med 20 andre haveinteresserede, der sammen med den lokale AOF-afdeling, har det fælles inderlige ønske at se haven bag de store sorte jerngitterporte. De fleste er lokale, som jævnligt lufter hund deromkring i Søllerød og som bare er så nysgerrige efter at se det hele indefra. Andre er haveinteresserede om en hals, dem er jeg iblandt. Min egen interesse for hans have blev vakt, da jeg første gang så en dronevideo over haven som et led i et reklameindslag for hans nyligt udgivne bog om samme. Vi modtog aldrig bogen på redaktionen, men så meget desto mere blev det et "must" for mig at besøge ham - og hans have. Se det hele ved selvsyn. Bare tage ind. Tale med et havemenneske af de ekstravagante! Et af dem med stil!

SIN SAG
Nu er det sin sag at besøge, fotografere og small talke samtidig, særligt når 19 andre også gerne vil i snak med haveejeren. Derfor fik jeg overhovedet ikke talt så meget med ham og hans familie, som jeg godt kunne ønske mig. Men fotos med hjem i kassen til jer læsere, det fik jeg , og det er da ikke at kimse af, synes jeg.

Tag nu med rundt. Sug ind. Brug forestillingsevnen og bare nyd. Der er en lille million vinkler, jeg ikke har fået fotograferet, for han er en mand, der virkelig har været bevidst om "point de vue" (som der er mange, mange af - bemærk fx det nedenfor, som jeg først selv fik øje på efter jeg fik fotoet op på skærmen). Om symmetri, ja også om at bryde den - og det med enkle og få midler. Så det bliver "overdådig simplicity", som han kalder det. Intelligent! Han har også - og samtidig - skabt en have med organiske former, som er fyldt med både skakbrikker, der altså ikke kan flyttes rundt eller bolde, der kun i fantasien kan trille, tumlinger, man får lyst til at vippe - alt sammen i størrelse XL. En slags legehave med "klodser" og "bolde" i levende organisk materiale. Betagende. Og så små, vi bliver midt i hele skaberværket. Og haven er også beplantet med smukke overhældende træer, hvis levende og organiske form såmænd også fremelskes med beskæresaksen. "For ellers vokser det os helt over hovedet", som han siger. Ham Peter, som er så heldig at bo lige op ad kirkeskoven, som så danner et levende viltert og scenisk bagtæppe til det hele.

Han anvender meget bevidst akser og sideakser og naturligvis midteraksen. Han bruger grundens rummelighed, skaber ruminddeling og har været meget minutiøs med hensyn til, samt om valg af planter, som han er rejst med sin ven planteskoleejeren på Kongevejen, Niocolai Rasmussen til udlandet efter. Det må have været et svir af en tur. Tænk at kunne gå rundt og finde topiaries og sjældne korneller, takstræer, og nogle af de mange tusinde andre sjældne og overskønne planter, der skulle vokse i hans eksilhave. Det får mig til at tænke: Hvad så nu? Nu hvor haven er anlagt. Nu hvor legen er slut?

Men slut bliver det jo aldrig. Det ved vi havefolk - især os med fantasi og "legebarnet" i behold. Pasning og pleje, trimning og så det vigtigste: Nydelsen. Den kan man altså aldrig få for megen tid til.

Læs også:

GENVEJ TIL DE FORMKLIPPEDE
Er du vild med formklippede hække og figurer i din have? Så kan du skyde en genvej, der er dyr, men meget smuk!

TAKS GIVER RO I SYNSFELTET
Det er så let at falde for de mange smukke blomster, for sorter og farvesammensætninger. Men der skal jo kant omkring, fasthed og rammer, for at blomsterne kan tage sig smukt ud. Til det formål er taks ideel, og du kan klippe og forme den som du vil.

KÆMPERNE VED SUDELEY CASTLE
Cotswold i England er kendt for smukke, gamle hække og haven ved Sudeley Castle er ingen undtagelse. Tag med en tur i "The Queens Garden".

HAVEFOLKET TESTER

De har i en længere periode stået og skreget af mig, de træer, som skal fældes i forhaven. De skulle have været fældet i foråret, men har haft forlænget levetid, da jeg har manglet et ordentligt ørnenæb. Det har jeg nu, så træer; bed jeres sidste bøn!

TEKST & FOTO: KARINA

Det er jo ikke fordi de er så store igen, de kugleacasietræer som ikke skal være i haven længere, men de er store nok til at gøre skade på det omkringstående, hvis jeg blot tager en økse og begynder at fælde løs. Kronen skal derfor klippes ned inden jeg når til stammen, men da mit gamle ørnenæb ikke har været stærkt nok, har træernes aflivelse været udsat. I weekenden sagde jeg, nu skal det være og af sted drog jeg mod det lokale plantecenter, hvor jeg fandt en ganske fantastisk sag. Grundet andre planer over weekenden fik jeg ikke gjort kål på de tre trækroner, der her er tale om, men det jeg fik nået gik til gengæld som smurt og derfor skal ørnenæbet også have min anbefaling med på vejen.

Noget jeg blandt andet faldt for da jeg stod med ørnenæbet i hænderne i butikken, var den smarte magnetiske lukning. Mange af mine havesakse har fjederlukning, og jeg ved af bitter erfaring, at de har det med at blive sløve og slidte, så løsningen her er jeg ret begejstret for.

Dertil kommer så det vigtigste af det hele, for kan den ta' fat? Til det kan jeg også sige ja. Som I ser på billledet her, fik jeg skåret en gren over med en diameter på omkring 5 cm, det er ret godt klaret synes jeg, selvom jeg selvfølgelig skulle lægge lidt ekstra muskler i end ved de mindre grene. Dem tog den til gengæld helt som var det at skære i smør.

Ud over selve næbbet har det lette aluminiumsskaft også en del at sige - særligt hos én som mig, der måske ikke hører til de mest muskuløse. Til gengæld skal det jo så lige siges, at uanset hvor let redskabet er, er det belastende at arbejde med armene i vejret over længere tid. En stige kunne have været mig nyttig, så langt er jeg ikke nået endnu, men alt i alt et ret fedt redskab.

Mærket kendte jeg faktisk ikke til i forvejen; Ars er navnet. Har du den selv, så del gerne af din erfaring i kommentarboksen herunder - og del også gerne, hvis du sværger til et helt andet mærke.

I HAVEN I WEEKENDEN

Jeg har hørt en fugl synge om, at moderne tulipaner og narcisser skal hales op ad jorden hvert år efter blomstring, hvis man vil have dem til at holde. Herefter tørres de og lægges i jorden igen i september/oktober. Det er jo et værre hejs, så jeg har truffet en beslutning. Hør den her.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Man kan jo ikke leve uden tulipaner, er jeg lige ved at sige. Men det er jo noget vrøvl, for man kan leve uden alt muligt, skal det nu være. Tulipaner forsøder imidlertid livet i haven gevaldigt og inde bag vinduet i forårsmånederne på en sådan måde, så alt, hvad der kunne være ansats til vinterdepression fuldstændigt fordufter. Derfor er tulipaner og narcisser i min have et absolut "must".

Men jeg har faktisk været ret utilfreds med især nyindkøbte tulipaner og de mere moderne narcisser i de senere år - mest tulipanerne. De ser formidable ud det første år i haven, det kommende er bestanden svundet ind til halvdelen og så er det faktisk slut med den fornøjelse. "Hvad pokker", tænker man, og skuler efter de få postkasserøde og knaldhamrende nettogule, der er overlevet i årtier og stadig står, hvor de forrige ejeres bede en gang var. Men sådan er det nu om dage. Som med kaffemaskinen og så meget andet grej, så holder det i de ca. to år, garantien gælder. Ja, nu ved jeg godt, der ikke er garanti på forårsløg, men jeg er sikker på, at pointen er klar.

LØSNING: OP MED LØG, NED MED DAHLIA
Dog: En løsning må udtænkes. Det er der blevet og den går i sin korthed ud på at lade dem i bedene være og komme som de vil. Plukke fejlfarverne til en sjov årlig "hovsabuket" og så plante resten af løgene i potter og krukker. Dem kan jeg så stille i drivhuset vinteren over og når det bliver deres tid, kan jeg stille dem, hvor jeg har lyst til og sammen med det, jeg har lyst til.

Nu skal jeg ikke mere kravle rundt og "skrue" løg ned mellem stauderne. Eller gå og synes, jeg skal holde styr på, hvor hvad skal flyttes hen. Hvor befriende, når nu man er en klovn til at få noteret ned i tide. Det eneste jeg nu skal huske er, at mærke løgene i sortsnavn, for sådan nogle ligner til forveksling hinanden efter en lang sommer i skuret. Nu ved jeg også, hvad jeg kan bruge alle løgkasserne til. Hurra!

Og i de tømte kar, potter og krukker? Deri lægger jeg dahliaknoldene. Jeg har naturligvis forspiret nogle, men erfaringsmæssigt synes jeg de blomstrer stort set samtidig, om de nu er forspirede eller ej. Så rent tidsmæssigt passer det helt fint.

Hermed er idéen givet videre. Måske brugbar især til dig, der har en lille have men et stort blomsterhjerte.

HAVEREPORTAGE

På en rejse til Boston, Massachusetts for at besøge den kommende amerikanske "familie", blev der også tid til lidt sightseeing, bl.a. i Public Garden i midten af Boston.

TEKST & FOTO: LENE

14 dage før vi ankom til Boston (7. maj) lå der stadigvæk snedriver på omkring en meter i vejkanter og på parkeringspladser. Det er svært at tro, når man ser de udsprungne træer samt tulipanerne, hvor mange af dem er meget udsprungne. Foråret kom bragende på et øjeblik - ja, vi havde op til 30 grader mange af dagene.

Public Garden er en stor park, der ligger midt i hjertet af Boston. Den har været offentlig for befolkningen siden grundlæggelsen af byen i 1630, og i 1860 fik en arkitekt, George Meacham, til opgave at planlægge parken, som den ser ud i dag.

Parken er på omkring 4 hektar, og har mange enormt store træer, der er flere hundrede år gamle. De er en blanding af "indfødte" og europæiske træarter.

Jeg synes de gamle træer er imponerende som her, hvor rødderne nærmest ligger henad jorden. Dette er et "Dawn Redwood", et hurtigtvoksende, løvfældende træ, der kan blive meget højt.

I Public Garden findes også verdens mindste hængebro, der går over det smalleste sted i den fine sø, hvor man kan sejle med pedaldrevne både med svanehoveder.

Langs mange af stierne er der formklippede buske og hække af taks.

Her er nogle i en sjov spiralformet facon, som det kunne være sjovt at lave i sin egen have!

Det er skønt med sådanne åndehuller midt i en storby, og på en almindelig tirsdag i maj måned er der ikke overfyldt med mennesker, men der er også god plads.

TEMA: HAVEDESIGN

I dag skal vi besøge endnu en oase hos Claus Dalby. Terrassen her ligger ved at havens væksthuse og er med til at give et roligt sted midt al blomsterfloret. Her kan man nyde stilheden under uret.

TEKST & FOTO: LONE

Som du måske har bemærket, så stiller jeg i denne miniserie mest af alt skarpt på alle pladserne i Claus's have. Bedene og planterne er Claus selv eminent til at præsentere via sin blog på clausdalby.dk, så der vil jeg ikke tage ordet ud af munden på ham. I stedet vil jeg hellere se på disse opholdssteder, der for mig i allerhøjeste grad også er med til at danne haven. I dag er vi trådt ud på terrassen, der ligger i umiddelbar forlængelse af villaen - i direkte forbindelse med det væksthus, der har været i haven længst tid. Og som du sikkert kender fra hans blog, da det ofte er her, der formeres eller nurses om et hav af planter.

Denne dag, hvor vi er på besøg, står inventaret kunstfærdigt uden hynder eller puder og metallet står i smuk sammenhæng med de lækre stenbelægninger og er ligeledes delikat kontrast til de bløde farver i beplantningen, der skaber rummets vægge. Både baggrunden - bede og træer - men også for de nære afgrænsninger skabt af krukkebeplantninger, der her ses holdt i pink.

Til venstre herover ses den smukke rosenslynge og til højre ses blandt andet edderkoppeplanten, som Claus også dyrker i krukker med stor succes.

Forrest mod inventaret er rummets kant netop sirligt arrangeret med et væld af krukker med både græsser, stauder, etårige og toårige. Bagved ses staudebedene og drivhuset. Og villaen anes ligeledes til venstre i billedet herunder. Rummet er hyggeligt og trygt. Og den bare plads gør underværker som modspil til blomsterfloret!

At haven har mange træk fra de engelske haver ses blandt andet ved dette stemningsfyldte ur, der hænger på gavlen af væksthuset. Haven er fyldt med velplacerede detaljer, der understøtter følelsen af, at man går rundt i en lille tidslomme - langt væk fra byens travlhed.

Mange af tidens haveminimalister vil sikkert forsværge sig for at bruge for mange udsmykninger i haven, men til trods herfor kan man fint lære lidt i haven her. I rummet er den grå farve på ornamenter, beholdere og inventar gennemgående, og det skaber en sammenhæng på tværs af rummet - en ro for beskueren. Samtidig er der tænkt i kontraster, der skaber liv, som fx ved brug af den gulbladede prydgræs.

At det grå farve også er smuk i relation til blomstringernes farve er helt sikkert heller ikke tilfældigt. Se fx den grå i samspil med edderkoppeplanten her. De er ret fine sammen!

Jeg vil ikke undlade også at slå et lille slag for sommerblomster som edderkoppeplanten. Den findes i år i handlen på rigtig mange planteskoler, og en krukke fyldt alene med denne er et fantastisk syn! Og så er det garanteret noget andet, end det du finder i det lokale supermarked, der sikkert har fine sunde planter, men udvalget er altså lidt sparsomt - og en anelse traditionelt. Kom ud på planteskolerne i stedet og glæd dig over den variation, der rent faktisk er blandt de etårige. Når det hele strutter af frodighed til juli og august, vil du glæde dig over i år at have prøvet noget nyt.

Vil du læse mere om Claus Dalby, kan du springe direkte ind i havemandens univers via hans havebøger - flere af dem er omtalt her på magasinet.

DRIVHUSE
Forventningerne er til fulde blevet indfriet. ”Vis mig dit drivhus” er en ordentlig moppedreng på over 500 sider, og det er bestemt ikke for mange. Bogen er fyldt med det ene fantastiske drivhus, væksthus eller orangeri efter det andet – kært barn har mange navne!

DEN HVIDE HAVE

REDAKTIONENS HAVEDAGBOG

Krukkerne er en fast del af vores have. Og efter vi er begyndt at importere terrakottakrukker, er krukkerne absolut ikke blevet en mindre del af havelivet her på matriklen. Men jeg kan også godt lide at blande lerkrukkerne med beholdere af andre materialer, og lige nu går overvejelserne på, hvad jeg skal gøre med alle de sommerblomster og dahlia, jeg også gerne vil have plads til i haven.

TEKST & FOTO: LONE

I køkkenhaven står årets etårige planter. De står udpriklet i potter og venter på at få deres hjem for sommeren. I garagen har dahliaknoldene de sidste to måneder stået til forspiring, og i går fik vi dem sat i potter én for én med jord godt op omkring knoldene.

En gødningstablet fik de også hver og én. Nu står de udenfor i baggården og vænner sig til udelivet. Inden længe skal også de have sig et sommerresidens.

De sidste mange år har en stor del af sommerblomster og dahlia haft til huse i staudebede og i højbedene i køkkenhaven, men i år er beslutningen, at de fleste af dem skal i krukker. Både for at de kan få lidt bedre forhold (uden at skulle kæmpe om pladsen med stauder eller afgrøder). Og for at jeg kan passe på dem i forhold til dræbersneglene, der i år er øget i antal i forhold til tidligere år. Desværre!

Jeg havde endnu enkelte tomme terracottakrukker stående, og i den ene af disse er de hvide edderkoppeplanter plantet ud. Denne står nemlig i morgenhaven, hvor vi har et hvidt bed.

De øvrige skal stå i haverummene mod syd, og det er så her, jeg skal have fundet alternative beholdere. Alle de tynde lerkrukker, som jeg investerede i sidste forår, er gået til i vinter, fordi jeg ikke fik dem taget ind, så jeg er tvunget ud i at finde andre løsninger. Overvejelserne går lige nu på grå kurve i mindre størrelser!

Hvis jeg finder nogle med hank, er de lette af flytte rundt henover sommeren, hvis der er behov for det. Et par zinkspande finder nok også vej ind i haven, hvis jeg kender mig selv ret.

OPSKRIFTER

Hvis ikke du allerede har trukket dine rabarber og lavet skønne crumblekager, kompot, relish, suppe og andet, er det altså ved at være tid nu. Og din indsats, hvis du vil lave fx saft, er minimal. Det passer faktisk lige med at lave det i en af de mange byger, der kommer for tiden. Hør her hvor meget, du kan få ud af en time sammen med de røde rabarber.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Jeg holder meget af mine rabarber. Selvom de er blevet flyttet et par gange, og de derfor skal holde et års høstpause ved hver flytning, så er de altså bare så givende. Hvis man blot husker at gøde og vande grundigt efter høst, så vil de sandsynligvis give to perioder, hvori, du kan høste, nu og så igen i august.

Her forleden høstede jeg fra to af mine rabarber, og det endda uden at de var blevet drevet. Jeg ved ikke hvad det er med mig, men jeg synes altid det er lidt synd for dem, at de sådan skal stå der og strække sig efter lyset. Når der nu er så rigeligt af det. Måske jeg kan gøre mig hård og prøve drivning om en halv snes år, så jeg også får den erfaring med mig i graven. Indtil da, så del gerne ud af din, hvis du har. Hvorfor er det godt, hvordan er smagen i sammenligning med rabarber, der ikke er drevet.

Nå, men til side med de store blade for sig selv, ned i en spand med vand, så kan jeg anvende dem som utøjsmiddel til andre planter i haven om 14 dages tid. Og ind i køkkenet med mig og stilkene. Rense, rense og frem med kniv og skærebræt. I skiver på ca. 3 cm. Hvis nogle af stilkene er tyndere end de andre, skal de være lidt længere.

Ingredienser
2 kg rensede rabarber udskåret i 3 cm stykker
2 l vand
400 g rørsukker
2 stængler vanilie
Revet skal af en økologisk/usprøjtet citron
Evt. atamon

Op i en gryde med dem. Bland med sukker, saft og skal af citron, et par vaniljestænger og vand. Kog og si gennem et rent viskestykke. Vupti: 4 flasker rabarbersaft, der smager så selv den kræsne søn på 19 faktisk er begejstret.

Flaskerne skal stillet på køl, hvor de holder sig i ca. 14 dage eller kan fryses.

God fornøjelse!

Vil du have gode rabarberopskrifter, så spørg endelig din mor, bedstemor eller tante. Eller du kan købe den skønne bog "Smagen af rabarber" af Inger Vaaben fra Koustrup & Co, hvor ingredienslisten herover er fra. Der får du både historie, facts, dyrkningsoplysninger og masser af skønne opskrifter.

Læs mere:

RØDE RABARBER
Du kan trække rabarber frem til omkring midten af juli. Og vil du have sunde planter, så må du huske at give lidt tilbage.

LAV LUSETE AF RABARBERBLADE
Når du har trukket dine rabarber, så gem bladene. De kan bruges til at lave en "lusete", som kan bruges mod lus i dine roser og andet i haven. Se her hvordan.

RABARBERSORBET
Lone Landmand har lavet den skønneste rabarbersorbet, og vi har fået lov til at bringe opskriften.

TEMA: HAVEDESIGN

I sommermagasinet viser jeg en smagsprøve på en af mine nye yndlingshaver. Se mere her fra Botanisk Have i Barcelona, hvor skæve planter huserer, og elementerne regerer - hvor grafik og botanik mødes.

TEKST & FOTO: KARINA

På toppen af bjergskråningen Mont Juïc i Bacelona ligger et vifte af smukke haver og parker, der hver især er ret unikke og fyldt med inspiration og spændende indslag. Én af dem er Jardí Botanic de Barcelona: Botanisk have Barcelona. Med sine 14 hektar hører haven til en af Barcelonas største haver og parker. Det store areal er hjemsted for godt 1.350 forskellige plantearter, og selvom både størrelse og plantesamlingen i sig selv er imponerende, er det havens layout, som jeg mest af alt frydes ved. Beton, cortenstål og planter - et møde mellem kontraster: Blødt og hårdt, levende og dødt. Så langt som øjet rækker, og uanset hvilken i hvilken retning du vender blikket, mødes du af bølgende, skønne og viltre plantemasser smukt integreret i det stramme arkitektoniske landskab. Jeg er mere end grebet af haven her. Kom med, så skal jeg vise dig hvorfor.

Allerede ved ankomstpladsen udenfor haven tages vi flot imod. Et betongulv støbt in situ fører os op mod indgangen, hvor billetlugen og orienteringstavler har til huse. I betongulvet ser du store bogstaver skåret ud i jern, hvor du kan læse om, hvilke egne på kloden havens plantesamling repræsenterer.

Når billetten er betalt, er det ellers at starte fra en ende af.

Hele haven er anlagt med støbte betonstier som ved hovedindgangen og med vægge i cortenstål, som du ser det herover.

Det ligner måske ikke sådan en helt traditionel botanisk have, og der er det heller ikke. Anlægget, som det ser ud i dag, blev etableret i 1999 og skiller sig særligt ud med sit nutidige, grafiske og meget maskuline udtryk.

En anden og ret særlig ting ved Botanisk have Barcelona er planterne, som her er at finde. Udgangspunktet er: Overlever de, overlever de - trives det ikke, skal det væk! Tager man stedets klima og de meget tørre zoner i betragtning, er det vel også en ret god og bæredygtig tankegang...

De 1.350 arter, som indtil nu vokser i haven, stammer alle fra områder i middelhavslandende og fra lande i samme breddegrad heriblandt de Kanariske Øer, det sydlige Australien, Sydafrika, Californien og Chile.

De varme og tørre forhold taler til mange af planternes fordele.

Herovre blandt andet kaktus, som vi ser op til flere steder i haven.

Selvom vi besøgte stedet i foråret, kunne vi nemt mærke, hvor meget solen har magt på Mont Juïc, men naturligvis er her også et par svalende skyggeområder, hvor træerne skaber ly.

Hele vejen mod bjergets top, føres vi af de brede stier. Engang imellem brydes de og bliver til flere, engang imellem viser corten-væggene vej.

Det er tydeligt, at haven her er man-made, og tanken har heller ikke været andet. Alligevel er her plads til naturens tilfældigheder, som sjovt nok også sætter balance i sagerne.

Vilde engstykker, træer, buske samt et menneskes geniale streg, som kun bliver tydligere, når vi når mod toppen. Kan man tage øjnene fra havens landskab? For mig er det svært, men udsigten udover horisonten er ligeså smuk og bjergtagende.

Vi står der for en tid og suger det hele ind, inden vejen går ned mod udgangen.

Og også den, udgangen, er en oplevelse. For inden vi går mod bygningen, som vi fra den modsatte side kom ind ad, mødes vi af dette skønne og formstærke svar på et vandbassin.

Og nu er vi ude. Vi sætter os på én af de opstillede bænke og sunder os over de mange oplevelser og indtryk.

Botanisk have Barcelona er tegnet af arkitekterne Carlos Ferrater og Josep Lluis Canosa, landskabsarkitekter Bet Figueras, gartneren Arthur Bossy og biolog Joan Pedrola. Produktet af dette samarbejde er en perle, der bare skal opleves.

Entreprisen var på 3,5€. På havens hjemmeside kan du læse mere både om planterne, arrangementer og de udvidet åbningtider, som haven engang imellem har. Adresse og et direkte link til hjemmesiden finder du herunder.

HER ER VI

Carrer del Doctor Font i Quer, 2

08038 Barcelona, Spanien

Hjemmeside: museuciencies.cat

SERIE: ÅRETS GANG I TIVOLI

Alle haver er i konstant forandring. Det ved alle, der arbejder med og i en have. Derfor giver hvert eneste besøg i Tivoli også noget nyt og andet end det forrige. Både når det kun er et par dage siden sidste besøg, og når det næsten er en måned siden. Det er det nu, og se lige her, hvor anderledes en have vi besøger denne gang.
TEKST & FOTO: MARIANNE

Der er travlt i alle kroge af haven. Ja, det er der egentlig hele året rundt i Tivoli set med gartnerøjne. Men nu, hvor den langtrukne forårssæson er helt ovre og sommeren står for døren, er der bogstaveligt talt rivende travlt.

Der graves og plantes og klippes og vandes mere eller mindre i døgndrift. Alle vegne. Oppe og nede.

Der er som altid også smukt i Tivoli, og der er uendeligt mange gode og rolige kig, bare man ved, hvor man kan finde dem.

Jeg er sådan en som samler på rolige steder, uanset hvor jeg er, og derfor skal du med til nogle af dem i dag. Bare et lille kig. Sådan på "bliv sulten-efter-mere"-måden, så kan du selv opleve det "live", hvis du har lyst.

Du skal også se hvilken farveholdning, der er lige nøjagtigt nu. Men den ændrer sig faktisk hele tiden, fordi der skrues lidt mere op for den ene eller anden anden farve. Ret genialt, synes jeg, og det vil jeg absolut gøre efter i min egen have.

Lige nu venter vi bl.a. på skærmliljernes himmelblå farver, og de orange tjubang-farver er tonet ned for en stund.

Lige midt i haven findes en oase, hvor du kan slænge dig og sidde i både sol og skygge. Det er omkring tesalonnen under de store kastanjer.

Her har bourgunvilla og efeu hovedrollen, og det spiller så godt sammen med de store krukkers tema. Se selv:

Fra de Barbie-pink/lyseblå/lysviolette toner over til noget dybere og roligere: Området omkring de japanske bede. Egentlig har japansk havestil aldrig tiltrukket mig eller rørt det store i mig. (Men det er jo netop også det, der er meningen med dem, har jeg senere tænkt - det med at gå i Zen og finde ro.)

Af en eller anden grund er det alligevel altid derhen mine fødder går med mig, når jeg er derinde.

Det er også der, jeg husker, at jeg som barn nød at hoppe rundt ad de små snoede stier og nød at blive væk i mellem buske og vandløb. Og derhen mine øjne søger, når jeg passerer. Gudskelov!

Ænderne og alle de andre fugle holder også til i dette område, og måske netop fordi her er en dejlig oase. Så her bliver vi lige lidt.

Det kunne i øvrigt se ud som om, det er ænderne, der bliver fodret, men det er det ikke. Det er nyt græs, der er ved at blive sået. Og det gør man hellere (samt ruller nye græsruller på), når det er blevet slidt end at sætte skilte op, hvor der står, at græsset ikke må betrædes. Det er et meget flatterende træk ved netop denne have. Her er det simpelthen meningen, at vi skal have forskellige sansemæssige oplevelser, uanset om vi går på knitrende grus, på fliser eller på det grønne græs.

Som altid ender jeg i Staudehaven. Den finder jeg spændende. Her er der sjældne og rigtigt mange forskellige stauder, der er formidable at nyde. Også selvom de er blot er på vej og altså ikke i blomst endnu.

Det er også noget, der er kommet til mig på det seneste: At nyde væksterne i andre perioder end nøjagtigt på deres højeste. Jeg vil lade være med at spinde en ende omkring dét fæomen, men blot lade det svæve over vandende, mellem blade og buske til fri genkendelse eller afbenyttelse.

Jeg lover at kikke ind i haven igen meget snart, for forvandlingen er i gang og om kort tid, ser den igen helt anderledes ud.

OPSKRIFTER

Vi elsker koldskål. Og hvem elsker ikke også is? Her er de to yndlingsdesserter kombineret i en fin koldskålis og så endda suppleret med jordbær: Danmark serveret i en lille dyb tallerken.

TEKST: MAJA AMBECK VASE
FOTO: COLUMBUS LETH, VENLIGST UDLÅNT FRA FORLAGET

Koldskålis
med jordbær og kammerjunkeknas

INGREDIENSER

250 ml kærnemælk
115 ml piskefløde
115 g sukker
kornene af 1 vaniljestang
saft af ½-1 citron

50 g kammerjunkere
1 bakke friske jordbær

KOLDSKÅLIS

Kom alle ingredienserne til isen i en skål og rør rundt, indtil sukkeret er opløst.
Juster smagen med citronsaft.
Kør massen på ismaskine.

Server isen med knuste kammerjunkere og friske jordbærskiver.

Du kan finde mange flere lækre opskrifter på isdesserter i bogen "Lykken er is", som er skrevet af de to piger Anne Moltke og Maja Ambeck Vase, som mange måske allerede kender fra blogverdenen eller Instagram.

LIDT MERE INFO OM BOGEN
"LYKKEN ER IS"
De to piger på 28 - Anne Moltke, kommunikationsmedarbejder hos Chokolade Compagniet, og Maja Ambeck Vase, selvstændig opskriftsudvikler, madfotograf mm., - kæmper i denne bog om at byde på de lækreste is! Begge er de af mange kendt fra Instagram og deres blogs hhv. www.anneauchocolat.dk og www.chocolat.dk, og tilsammen deler de en stor forkærlighed for is, som de via bogen "Lykken er is" vil dele med dig som læser. Bogen indeholder opskrifter på sorbeter, mælkeis, parfaiter, pindeis, is(lag)kager, isdesserter m.m. Der er både super nemme opskrifter, der kan laves i et snuptag, og avancerede is, der kræver både tid og tålmodighed. Maja og Anne giver også deres bud på hjemmelavede isvafler, krymmel, chokoladesauce og meget andet lækkert tilbehør.

TITEL: LYKKEN ER IS

FORFATTER: Anne Moltke og Maja Ambeck Vase

FOTOS: Columbus Leth

UDGIVELSE: Forår 2015

SIDER: 176

SPROG: Dansk

FORLAG: Politikens Forlag

HAVEDESIGN

Vi bor ret småt, og grunden er der heller ikke meget at gøre ved - ihvertfald ikke hvis vi taler om kvadratmeter. Derfor er det så ufatteligt vigtigt for os at udnytte pladsen optimalt. Det er den ikke helt endnu, og vi drømmer om mere luft om ørene.
TEKST & ILLUSTRATION: KARINA

Ivores baghave har vi en havestue, som vi aldrig rigtigt har været tilfredse med. For det første har taget en hælding, som ikke harmonerer med boligens tag. Dertil er den bare lidt for klejn og alt for højt hævet over terrænet, hvilket betyder, at vi føler os en smule udstillet i vores tætpakkede kvarter. Hvis nu - og heldigvis har man jo lov at drømme - så kunne det være godt at sænke havestuen, så den er i niveau med selve haven. Det vil koste os mange arbejdstimer og ikke mindst en del kroner, men se nu her hvordan det kan blive, hvis jeg vandt på en af de der lottokuponer (jeg aldrig køber). Og hvis jeg fik byggetilladelsen, der går på at udbygge med 3 kvadratmeter. Jeg har skitseret lidt,, så du måske kan se hvad jeg mener. Skitserne er grove, men de giver, håber jeg, en fin ide om mine drømme.

Her står vi i den ene ende af haven: Spiseafdelingen. Den ligger til højre for huset og lige i midten ligger vores havestue. Pt. er havestuen omtrent en halv meter over haveniveau, så det er det spring, vi ønsker at grave af.

Det vil betyde, at vi kan komme fra vores spiseafdeling til lounge-afdelingen gennem havestuen uden at skulle gå via den smalle gang i siden, som vi i øjeblikket gør. De grå tegl, vi har i havestuen nu, vil jeg fortsat have på det nye gulv.

Jeg drømmer om en lille pejs til de kølige aftener, en bænk langs endevæggen, en enkelt plante...

Måske oliventræ i en opmuret plantekumme.

Tænk, hvor fint det kunne blive, hvis det kunne lade sig gøre.

TEMA: HAVEDESIGN

Fra terrassen, som vi besøgte i sidste uge, kan man gå direkte ud til et af de største staudebede i Claus's have. Selvom stien gennem dobbeltbedene er bugtet, skal man ikke lade sig narre af den naturlige form. Kulissen er styret af den stramme taks klippet i flotte formater - og det giver ro til blomsterfloret, som Claus også er ekspert i at mestre.

TEKST & FOTO: LONE

Et af de haverum, som alle, der følger Claus på bloggen clausdalby.dk, kender rigtig godt, er netop dette. Staudehaven, der ligger som et spejl foran huset, og som i den grad skifter udtryk henover året. Næsten altid er her noget, der blomstrer, og rummet er for mig indbegrebet af alt det Claus kan, når han jonglerer med farver, bladstrukturer mv. Genistregen ved rummet - som sikrer de rette rammer for alle legerierne - er, at det er omkranset af tætklippede takshække, der forår, sommer, efterår og vinter holder på formerne og sikrer, at der altid er smukke vægge omkring herlighederne.

Væggene nøjagtige formsprog opfatter man måske umiddelbart ikke om sommeren, når haven betrædes og blomsterfloret tager hele opmærksomheden, men kommer man op på villaens balkon, så kan man se det ganske tydeligt:

Stierne gennem rummet er belagt med stenmel. Og overgangen til naborummet er tydeligt markeret med belægningsskifte.

At have flotte stenmelsstier som her kræver vedligehold og jævnlig udlægning af nyt materiale. Men så er det til gengæld også en af de skønneste belægninger, man kan tænke sig i en have. Og specielt i en have som denne, hvor romantikken for lov at fylde.

Se lige herover et fantastisk syn. Violfrøstjerne, der spiller op mod det mørke løv på de opstammede buske.

Dette er et drømmesyn. Og det fungerer optimalt netop pga. takshækkenes konstante tilstedeværelse, der minder en om, hvad der er op og ned.

Hækkene er skåret med vandret overside langs alle rummets kanter - og samtidig med en aftrapning, der følger terrænets fald.

Rummet her er inspirerende i sin opbygning, og gør gerne mesteren kunsten efter, hvis du har plads til det.

Tilføj et haverum i din egen have, hvor taks danner ydervæggene, og hvor bedene så ellers får fuld gas. Et sted hvor man kan lege med stauder, toårige og sommerblomster - og eksperimentere med at sætte det hele sammen på kryds og tværs. Måske også med opstammede buske som her hos Claus for også at få lidt højde på bedene.

Vil du læse mere om Claus Dalby, kan du springe direkte ind i havemandens univers via hans havebøger - flere af dem er omtalt her på magasinet. Du kan også se tilbage til de to tidligere indlæg i serien med fokus på haverum i Claus Dalbys have:

HAVERUM HOS CLAUS DALBY - PÅ TERRASSEN

I dag skal vi besøge endnu en oase hos Claus Dalby. Terrassen her ligger ved at havens væksthuse og er med til at give et roligt sted midt al blomsterfloret. Her kan man nyde stilheden under uret.

HAVERUM HOS CLAUS DALBY - EN "SUNKEN GARDEN"
Mange vil nok give mig ret i, at en have ofte bliver hyggeligere, når den inddeles i rum. Men bygger man rum i haven? Vi har besøgt Danmarks havemand nr. 1 i Risskov og tager dig over de næste par uger med ind i rum fra den private have.

CLAUS DALBYS ROMANTISKE HAVER
Tag på havevandring med Claus Dalby i 23 romantiske haver fra flere egne af Europa. Claus fortæller undervejs om havens ejer, planterne og havens historie. En hyggelig, men også meget brugbar havebog, hvis man har hang til den romantiske havestil.

REDAKTIONENS HAVEDAGBOG

Børn og haver er et herligt mix. Både når børnene er blevet store og kan være behjælpelige og når de medbringer lillemanden, mit barnebarn, der, som det sig hør og bør, holder os alle i gang.
Kig med her og mærk en flig af havelykken!

TEKST & FOTO: MARIANNE

For det er bare lykken, når ungerne er her. De er jo kun til låns, og før vi ved af det, er alle fuglene fløjet. Heldigvis kommer de tilbage igen fra tid til anden, nu blot i voksen tilstand, og Kat, min ældste af dem med eget afkom. Vidunderligt.

Der hersker som regel altid lidt forvirring (nogle ville kalde det kaos) og gang i den, når de er her, og alle er enten ude eller inde eller begge dele, midt i havedøren, slænget ud over gangarealerne, men det er helt som det skal være. Børn er og bliver ustyrlige, i hvert fald når vi har fri og vi "bare er os selv". Regnheldragten blev alt alt for varm, så har man hørt det med. Men det er jo ferietid om et øjeblik, så vi skal nok få arrangeret os, så han har sit eget hjørne. Indtil videre går det forrygende.

Lille Karl er nemlig begyndt at bruge haven lidt alternativt, og jeg har hverken fået installeret sandkasse eller vandbassin til ham. Men plaskeri og vandleg går fint alligevel - han fik da det tredje par bukser på inden han skulle hjem.

HANDYMÆND MED CONVERSE OG SNILDE
Jeg har længe gerne villet have et arbejdsbord udenfor. Men det med at bore og save og banke og slæbe, dur jo ikke, når man er lydoverfølsom og sådan et skravl, som jeg er. Derfor måtte først en "designplan" og sidenhen bonussønnike og yngstesønnen mobiliseres i lodret og tages med til byggevarehuset. Det gik strygende. Inden aften stod bordet klar til fødselsdagsfest næste dag.

Og festen? Den foregik også i haven, skønt det ærligt talt var en kende koldt og blæsende netop den dag. Vi klarede den alligevel med tæpper og sweatre (arvet efter min kollega Karinas lille Vilfred), masser af herlig grillmad, rødvin og rabarbersaft. Sådan en smule "grøn vinter" skal da ikke have lov til at ødelægge vores havehumør!

TEMA: HAVEDESIGN

Den hører jo godt nok til i køkkenhaven, men i staudebedet er den også fantastisk. For ikke alene smager fennikel skønt, den er også et superflot og formstærkt indslag i haven. Se blot her.

TEKST & FOTO: KARINA

Nu er det jo ikke fordi, det er en helt ny dille at hente planter fra køkkenhaven ind i staudebedene. Kvan, vild gulerod, artiskok og indianermynte er, blot for at nævne et par stykker, nogle af de planter, der bruges som skulpturelle indslag i prydhaven. Også fennikel er med på holdet og som man ser den her, forstår man det godt.

I sidste uge på HAVEFOLKET tog jeg dig med en tur til Barcelonas botaniske have og det var også dér jeg stødte på disse pragteksemplarer.

Fennikel, på latin ferula, er en skøn skærmplante og den er i familie med guleroden - blandt andet. Den hører virkelig til én af giganterne i haven. Her var planterne godt 2 meter høje, hvis det overhovedet kunne gøre det. Det leder mig naturligt til det næste, for en plante af denne kaliber kræver sin plads. Jeg ser den for mig i selskab med høje prydgræsser, og for at tilføre den gule farve lidt køligt modspil, så måske noget blåviolet fra kæmpeverbena eller violfrøstjerne. Havde jeg mere plads at gøre godt med i min egen have, var det helt sikkert en kombination, jeg ville afprøve. Det har jeg ikke og begrænsningens kunst er virkelig en øvelse, jeg er ved at blive herre over, så jeg bliver nødt til blot at betragte, nyde og lade inspirationen gå videre.

Fennikel findes i tre varianter. Knoldfennikel er den vi kender fra køkkenhaven og grønthandleren. Ligeså er det med bladfennikel, som hovedsageligt dyrkes for frøenes og de spiselige blades skyld. Bronzefennikel er derimod typisk brugt som prydplante, måske mest af alt grundet det eftertragtede mørke løv.

Her i haven er det knoldfennikel du ser - og sikke et syn!

Læs også:

SKULPTURELLE PLANTER
Alle yndlingsfarverne er repræsenteret. Det dufter og det summer, men alligevel er det som om staudebedet bare mangler noget. Men hvad kan det være?

BLOMSTRING SOM RUMDELER
Tag med på besøg i en have, der præsterer et pragteksemplar af et haverum med frodige bede brugt som rumdelere. Her er en plan, der sagtens kan oversættes til en privat, moderne have. Træd i en mesters fodspor!

LUFTIGE BRONZEFENNIKEL
Den kan spises, men det er ikke derfor den står i haven hos mig. Det er for dens prydværdi. Den minder om dild eller kongekommen, blot med et bronzeagtigt islæt, som klæder bedene og skaber lidt mystik. Desuden giver den glimrende samspil til dine øvrige abrikos, orange eller kobberfarvede elementer i haven.

HAVEBREVKASSEN

Wivi har skrevet til brevkassen for at få svar på, hvordan hun får sin græsplæne pænt grøn igen efter fjernelse af mos.

Det drejer sig om min græsplæne.

Jeg har fjernet meget mos med en mosoptager. Plænen er nu gul og vissen at se på, som ved en meget tør sommer. Nu har jeg brug for at vide, om jeg skal gøde nu eller vente lidt. Hvis der er behov for eftersåning, skal det så være før eller efter gødning?

Jeg har en NPK gødning 14.3.15. Kan den bruges?

Håber at I kan hjælpe, så jeg kan få min græsplæne pæn igen.

Venlig hilsen

Wivi
Vallensbæk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kære Wivi

Jeg har drøftet dette med min mand og her kommer vores råd:

Det er ret almindeligt, at plænen ser kedelig ud efter et hårdt angreb af mos og efterfølgende hård behandling med mosoptager. Det bedste man kan gøre er at gøde, og vi går ind for organisk gødning i stedet for kunstgødning.

Naturgødning har en længere virketid og giver et godt microliv til rødderne. Ulempen ved naturgødning er, at den ikke virker så hurtigt som kunstgødning, og derfor skal den bruges hver gang for at få den bedste virkning. Den gødning som du har, kan selvfølgelig bruges, det vigtigste er jo, at plænen får næring.

Græsfrø spirer optimalt i august–september og jeg råder derfor til, at der først eftersås til den tid. Jeg tror nu, at efter lidt regn og noget gødning, vil plænen rette sig hurtigt igen.

Med venlig hilsen
Grethe Heide
www.heidesplanteskole.dk

Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.

Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

BYHAVER

På en tur til New York stødte jeg på dette haverum klemt inde mellem to kareer. Et lækkert anlæg - midt i den pulserende by - og det blev i den grad benyttet af byens beboere i arbejdspauser, på vej til og fra, til en hyggesnak mv. Tag med et lille smut til storbyen.

TEKST & FOTO: LONE

Man tænker måske umiddelbart ikke, at en storbytur giver en masse havebesøg, men i en by som New York - nærmere bestemt Manhattan - er der rigeligt, hvis man lige ved, hvor man skal kigge. Både parker, små fælleshaver og bylommer finder man her.

Haven her ligger som en lille lommehave ved blandt andet kontorerne for Metlife. Rummet er tydeligvis etableret for ganske nylig og er taget godt imod fra byens borgere.

Her færdes den gående trafik på tværs af rummet. Nogle slår sig ned og nyder mad eller drikke. Andre læser avisen eller snakker i telefon.

Ind imellem ser man en fortravlet medarbejder komme ud af en af bygningerne og søge i ly i en af oaserne - optaget af en intens telefonsamtale.

Rummet er ualmindelig smukt komponeret - hvis du spørger mig. Smukke natursten som belægning, Kummer af stål og natursten - med indbyggede belysninger under bænkene af hårdttræ og ligeledes med uplight på de elegante birkestammer.

Udover de indbyggede bænke er der også hist og pist - med gavmild hånd - placeret smukke sorte trådstole af den italienskfødte designer, Harry Bertoia.

På trods af at rummet ligger i skygge mellem de høje bygninger, der omgiver lommeparken, er der en varm og dejlig stemning i rummet - på trods af mange stringente materialevalg. Måske dette kan tilskrives de velplacerede bænke i naturtræ i kombination med de smukke birketræer. Og når solen så kommer rundt mellem karréerne og kaster sine livgivende stråler ind i haven, bliver det hele nærmest magisk.

Læs også:

SKULPTURHAVEN VED MOMA
The Abby Aldrich Rockefeller Sculpture Garden i NYC har været igennem flere forandringer over tiden, men fremstår i dag som en inspirerende skulpturhave, og er ét ud af mange rum i det verdenskendte museum MoMA.

THE HIGHLINE - EN OASE I NYC
En godsbane i det centrale Manhattan blev nedlagt tilbage i 1980, og er nu - godt 30 år senere - et inspirerende, nytænkt og rekreativt område, som byens borgere har taget til sig som deres eget haverum. Her snakkes, spises, festes, slappes af, underholdes og sågar soppes der!

GARDENS OF REMEMBRANCE
Det er juli måned, og vi er på tur til New York - en storby der aldrig sover, og hvor der altid er noget, der lokker rundt om næste hjørne.

SKÆREHAVEN

HAVERUM HOS CLAUS DALBY #1 - EN "SUNKEN GARDEN"

DE UGJORTE TINGS TYRANNI

LEMONADEISPINDE MED SPISELIGE BLOMSTER

EXILION - EN SMUK OG BAROK HAVE

ET ØRNENÆB MED BID I

LØG OP OG DAHLIA NED

PUBLIC GARDEN I BOSTON

HAVERUM HOS CLAUS DALBY - PÅ TERRASSEN

DE ÅRLIGE OVERVEJELSER

BYGEVEJR GIVER RABARBERSAFT

NÅR GRAFIK OG BOTANIK MØDES

ÅRETS GANG I TIVOLI - JUNI

KOLDSKÅLIS MED JORBÆR

MAN HAR VEL LOV AT DRØMME

HAVERUM HOS CLAUS DALBY - EN HAVE I HAVEN

BØRN OG LIV I HAVEN

FENNIKEL - ET SKULPTURELT INDSLAG I HAVEN

HVORDAN FÅR JEG GRÆSPLÆNEN PÆN IGEN?

BYRUM I NEW YORKS MANHATTAN