Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

KOM OG SÆT DIG

$
0
0
TEMA: DIY

Forrige år lavede vi i haven et lille bålsted, så der for alvor kunne komme fut i teenagernes udendørsmadlavning. Og så skulle der selvfølgelig også findes noget, som de kunne sidde på. Først indførte vi den helt traditionelle stub og så en lidt mere sjov en af slagsen.

TEKST & FOTO: LONE





Jeg kunne have mange ønsker til lækre designermøbler, der kunne stå smukt på min græsplæne. Men - omvendt ved jeg også hvor ærgerlig jeg vil være, når der en dag er brændt hul i lærredet eller skåret hul i malingen fordi tingene jo bliver brugt - igen og igen. Og det er præcis meningen med dem. Desuden er der jo selvfølgelig også lige en økonomisk faktor der spiller lidt ind her. Og så længe haven bliver så flittigt brugt af alle aldre, så tror jeg stubbene er en super løsning - alt i alt.

Derfor var det stubbe jeg valgte, da vi forrige år lavede et større bålsted i haven. De har langsomt tabt barken og på den side man sidder på, har jeg givet dem et lag maling. Så tørrer overfladen nemlig hurtigere op, så man ikke bliver våd af at sidde på dem.



Sidste år kom der så endnu en svend til. Og det er ham her. Han er også lavet ud af en stub, idet der er lavet to snit ind i stubben, så den nu danner en stol.



Begge skårne flader er malet sorte, så den matcher de øvrige stubbe.

Og ved du hvad - man sidder faktisk ret godt på den. Når den om et år eller to har smidt al bark, tror jeg, den får sort maling fra top til tå. Det, er jeg sikker på, bliver et skønt syn.

I mellemtiden har vi i øvrigt lavet bålhaven helt om, så nu er stubbene en del af børnehaven i stedet. Men her vækker de absolut også begejstring.


EN NY BOG OM POTTEPLANTER

$
0
0
BØGER

For nylig var der en erfaren mand i planteskoleverdenen der fortalte mig om hvordan unge mennesker i dag ikke køber potteplanter. Grangiveligt pga. at de var bange for at de gik ud. Måske er det denne tendens, som Malin Hidesäter prøver at udfordre. 




TEKST: LONE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET





Den lille bog "Potteplanter" kom på boghandlerens hylder i marts i år. Og der står den og frister med en skøn forside, hvor en spiralfrugt (tror jeg, det er) er på vej i en antiktudseende krukke. Hyggeligt ser det ud! Der er desværre bare ikke længere så mange, der har hang til potteplanterne - i hvert fald ikke på denne måde, hvor det primært drejer sig om planter, der blomstrer, og dermed skaber små farvemomenter i boligen. Og det er da en skam! Derfor er det godt - og modigt - af forlaget Turbine, at de har taget bogen til sig, oversat den fra svensk ved Eva Mosegaard Amdisen og nu sendt den på det danske marked. For vi trænger til det. Trænger til at få pustet liv i lysten til at fylde boligen med blomstrende planter, der giver positiv energi og renere luft. Også i denne tid, hvor tendensen blandt indeplanterne er fokuseret på kaktus og sukkulenter (måske fordi de er meget svære at slå ud af kurs).

MEN HVILKE SKAL MAN SÅ VÆLGE?
Malin viser i sin bog et bredt repertoire af potteplanter - fra de gammeldags pelargonier, primula og azalea til orkideer, juleroser og krydderurter. Selvom der også er de mere længerevarende planter imellem som husfred, oliventræer og kaktus, så er bogens primære fokus lagt på de blomstrende planter - hvoraf mange af dem kan få deres næste liv i haven, hvis de plantes ud her efter afblomstringen.

Du får længere nede i dette indlæg nogle eksempler fra bogen, så du kan se, hvad der venter dig, når du selv tager bogen fra hylden.

VEJLEDNING & INSPIRATION
Som du kan læse ud af de tre beskrivelser herover så indeholder bogen lidt beskrivelse til pasning og pleje af planterne, men den giver nok i endnu højere grad inspiration til hvordan planterne kan præsenteres. I stilleben og i beholdere af alverdens afskygninger. Bogen er helt sikkert henvendt til romantikeren, der er til søde farver, krukker mv. - men mon ikke den også kan give lidt inspiration til minimalisten.

Jeg har i hvert fald lige fået en lille reminder om, hvor skønt det er at have de blomstrende vækster i vindueskarmen og vilde pelargonier kunne godt snige sig med mig hjem, næste gang jeg gæster planteskolen. Måske en helt mørk af slagsen!


Uddrag fra bogen:

SPIRALFRUGT
Spiralfrugt eller på latin streptocarpus, er en yndling, som findes i butikkerne fra det tidlige forår til efteråret. Den er blevet dyrket i Skandinavien siden 1930’erne, og der dukker hele tiden nye sorter op. Med sine tragtformede blomster på de elegante stilke og kraftige løv er den et skønt blikfang.


Spiralfrugt skal stå lyst og vandes regelmæssigt. Gennemvand jorden, første gang du vander, men lad den så tørre en smule ud mellem vandingerne.


PELARGONIER
Pelargonien oplever i den grad en renæssance og er i dag næsten mere populær end nogensinde. Planterne er nemme at passe og fortryller både unge som gamle, og de fleste hjem har mindst en pelargonie, som blomstrer flittigt i højsæsonen. Der er et rigt udvalg af sorter i alle farver, og efter en tur på planteskolen kommer man nemt hjem med favnen fuld.

Man kan blandt andet finde ganske store sorter, som bliver op imod en meter høje. De brogede, grøn-hvide blade lyser muntert op sammen med de lyserøde blomster. Den lille bakke komplementerer planten flot og opsamler overskydende vand.



Foto t.v.: Sorten ’French Vanilla’ er vaniljeisfarvet og yderst populær. 

Foto m.f.: Stjernepelargonie

Vores yndlingspelargonier 
  • Zonalepelargonier er de mest almindelige og findes i mange former og farver, fx med brogede blade, blomster af nellike- eller tulipantypen samt rosenknop- og stjernepelargonier.
  • Hængepelargonier er velegnede til ampler i haven.
  • Engelske pelargonier har ofte store og iøjnefaldende blomster.
  • Englepelargonier har smukke, viollignende blomster.
  • Unikpelargonier har blomster, der minder om de engelske, men de er meget mindre. Bladene har ofte en fin duft.
  • Vilde arter er en meget forskelligartet gruppe, som kan omfatte buske, halvbuske, sukkulenter og urter. Oftest findes de kun i botaniske samlinger eller hos pelargoniesamlere.

Nogle gode råd, hvis du vil forsøge dig med at tage stiklinger
Du kan tage stiklinger året rundt, men om vinteren kræver det nok lidt ekstra belysning. Det lykkes som regel bedst fra sidst i februar til september.


Foto m.f.: Vild pelargonie

Er det lykkedes dig at få moderplanten til at overvintre, kan du prøve at tage stiklinger fra den. Klip hele planten ned til omkring 9 centimeters højde, og tag så nogle 6-7 centimeter lange stiklinger fra det, du har klippet fra. Fjern alle knopper. Bevar 2-3 af de øverste blade på hver stikling, og fjern alle blade derunder. Sæt stiklingerne i små potter fyldt med en let, fugtig, sandblandet jord. Vand regelmæssigt, men lad jorden tørre en anelse ud mellem vandingerne. Stiklinger af engelske pelargonier og englepelargonier lykkes som regel bedst, hvis du tager dem sidst på sommeren eller tidligt på foråret, inden planterne begynder at blomstre. Det er skønt at se, hvordan stiklingerne vokser, for det gør de - og det går hurtigt!

Pelargonier foretrækker en lys og solrig plads. Om sommeren skal de vandes rigeligt og regelmæssigt. Lad dem dog tørre en smule ud mellem vandingerne. Fjern visne blomster.

KRYDDERURTER
En urtehave er en af hverdagens største glæder! Krydderurter er uundværlige i madlavningen og til bagning, og det er en udsøgt fornøjelse at kunne plukke løs. Gå efter de gamle klassikere, eller prøv dig frem med nye sorter.


Urtebord dækket med praktiske ting og sager samt en lækker samling af krydderurter. 

På bordet ses citronverbena, basilikum, rosmarin og timian. Alle er yderst anvendelige i mange retter. Under bordet står der mynte og persille. Mynte trives bedst på en solrig plads, hvor jorden altid er let fugtig. Bladene dufter fantastisk.



Plant gerne flere krydderurter i samme krukke. Her deles basilikum og persille om pladsen i en halvstor terrakotta-krukke. Basilikum trives i fuld sol på en beskyttet plads, og væksten går i stå, hvis temperaturen kommer under 10 grader. Den skal vandes regelmæssigt og må ikke tørre ud. Nip skuddene af, i takt med at de dukker op, så bliver planten flot busket. Persille trives ligeledes på en solrig plads, og den bør vandes regelmæssigt. Persille findes i to typer: kruspersille og bredbladet persille. Den bredbladede type bliver lidt højere og har en lidt kraftigere smag.

Vil gerne du gerne læse mere, må du ud og finde bogen hos din boghandler, hvor den kan erhverves for en vejledende pris af 199,95.


TITEL: Potteplanter
FORFATTER: Malin Hidesäter
FOTOS: Anna Skoog
UDGIVELSE: Marts 2015
SIDER: 138
SPROG: Dansk
FORLAG: Turbine

BESKÆRING OG KLARGØRING AF CITRONTRÆER

$
0
0
I HAVEN

Citroner sender lange skud af sted hvert forår. Og bliver alle blomsterne bestøvede, bliver grenene meget tunge. Derfor er det vigtigt at beskære, så de bliver tykkere og træet får en fin form. Se med her, hvordan Lene gør. 

TV: LENE & MARIANNE







Citrontræerne skal klargøres inden sæsonen på terrasse og i væksthus. Lene viser, hvordan du beskærer dem, så de får en god tilvækst.


KEJSERKRONE

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

Helt statelig ser den ud og mon ikke det er af samme grund, at den på dansk kaldes kejserkrone. Dele vandene kan den i hvert fald. Selv er jeg ret vild med den, skønt jeg ikke har den i min egen have. Måske er det noget jeg skal have lavet om på? 

TEKST & FOTO: KARINA




Kejserkrone
På latin kaldes den Fritillaria imperialis og den er, ligesom tulipan og vibeæg, en del af liljefamilien. Den er oprindelig fra Tyrkiet, men ses i dag i størstedelen af verden. Den blomstrer omkring april-maj og fås i flere farver - herhjemme oftest set i farverne orange eller gul.

KEJSERKRONE
Fritillaria imperialis


Ligeså grandios den er i blomst, er den det også i højden, og de små skud, der ses fra omkring marts, tager hurtigt til i vækst. Omkring en meter i højden bliver den. Blomsterne sidder som små nikkende klokker fæstnet omkring stænglen. De tilspidsede blade sidder både på stilken, hvor de vokser tæt, og foroven, hvor de står opret, helt som en krone. Kejserkrone findes i mange varianter og i farverne fra hvid til gul og orange til mørk bordeaux.  

Helt som sine øvrige slægtninge i liljefamilien har kejserkronen et par fjender, og blandt de værste er nok liljebillen, som - inden man har set sig om - kan æde store dele af planten. Heldigvis er liljebillen let at få øje på grundet sin postkasserøde farve, og ser du den, giver resten næsten sig selv; fang og dræb! En anden fjende til kejserkronen er for megen væde ved løget, hvilket jo i øvrigt er gældende for langt de fleste løg og knoldvækster. Dette hindres nemt ved at sørge for dræn med sand eller leca inden løgene lægges om efteråret. Når alt dette er sagt, skulle kejserkrone efter sigende være en ret nem plante at have med at gøre. Bedst trives den i sol til halvskygge, og som nævnt i drænet jord.

Kejserkrone

Skøn som den er i sig selv, er kejserkrone også rigtig smuk i flok. Her ses den i store grupper langs kanten af et vandbassin, og ser man godt efter kan man se spejlingen blandt spæde blade fra åkander.

Kejserkrone

Det kan da snart være at jeg skal have anskaffet mig et lille parti. Hvordan har du det mon med kejserkrone? 

TEMA: KRUKKEHAVEN

$
0
0
LEDER

Man kunne måske lige ved første øjekast tænke, at det her handler om en have for krukkede damer, men det er selvfølgelig ikke det, det handler om :-).

Det er ganske enkelt alle krukkerne i haven, som vi i denne måned vil kigge lidt nærmere på. Vi har allerede berørt emnet en del her på HAVEFOLKET, og et fint udpluk af de tidligere artikler har vi også fundet frem til jer her. Men i denne måned vil vi se endnu mere til krukkerne. Til hvad man planter i dem og hvordan. Om hvor mange lækre krukker man kan finde til haver, om hvor skønne de kan blive med forskellige planter i - og meget mere.





Krukkehaven er på en gang en stor glæde og et knoklearbejde. Men krukker er fantastiske. De kan flyttes rundt efter behov, og de kan seriøst skifte udseende fra år til år ved udskiftning af planterne. Og eftersom man ofte giver krukkeplanterne mere opmærksomhed end mange andre planter i haven, så strutter de af sundhed og giver succes år for år. Og så er krukkeplanter en unik mulighed for at få planterne helt ind på terrassen, på altanen, i taghaven, i baggården eller hvor man nu ikke lige kan komme direkte i jorden med sine planter. Store oliventræer i krukker slæber jeg fx ind og ud hvert halvår, for de hører sig altså bare til på terrassen. Og de giver den stemning i haven, som jeg elsker så højt - min sommerferiestemning.

Men der er også en bagside, hvis jeg skal være helt ærlig! Krukker skal vandes og vandes og vandes. I min have har jeg mange gange besluttet, at nu skulle det være slut med alle de krukker - men ved du hvad, jeg kan simpelthen ikke undvære dem. Og sådan er det bare! Så jeg prøver at gøre den daglige tur rundt med vandslangen til en hyggestund og ind imellem har jeg faktisk en bog med i den ene hånd, så jeg kan arbejde samtidig! Så kan jeg fx læse en ny spændende havebog, som jeg har til anmeldelse, mens jeg vander i stilhed til lyden af fuglefløjt og biers summen - og ja, til lyden af vandets fossen ud af haveslangen, og krukkernes klukken som tak - for det foregår ofte tidlig morgen eller sen aften, hvor der ikke er mange andre i kvarterets haver end jeg selv. Specielt i sommermånederne.

Hvis du har læst lidt med i vores magasiner eller på min private haveblog, så vil du vide, at jeg er ramt af en passion for terracottakrukkerne. Men det betyder nu ikke, at jeg ikke også kan forelske mig i andre krukker. Store rå trækummer er delikate, zinkkummer er vildt lækre, slanke betonkrukker er fantastiske, og jeg kunne blive ved. Heldigvis er vores shoppingekspert Karina gået på markedet og har set på udbuddet. Hun har samlet en inspirerede liste af krukker til dig, der skal ud og investere i nyt - eller skrive ønsker op til kommende fødselsdage eller en venindeforkælelsesdag. Der er god mulighed for at blive fristet!

Og jeg har mange slags krukker i min have - men mest af alt terracotta - for det er nu engang dem, jeg holder allermest af. Det kan du læse mere om senere på måneden, hvor jeg fortæller lidt om hvorfor og hvordan.

Tilplantning af krukker kan gøres på mange måder, men der er nu et par retningslinjer, der er gode at følge, hvis man vil have succes. Og det fortæller Marianne om i løbet af måneden. Og så ser vi selvfølgelig på alle de måder, man kan fylde krukkerne på. Både med sommerblomster, små træer med mere. Der er mange muligheder.

Jeg håber, du har tid og lyst til at læse med. Og giv som altid meget gerne dine egne erfaringer til kende undervejs eller måske bare et lille bjæf - vi har virkelig stor glæde af hver og én af de kommentarer, vi modtager her på sitet.

Velkommen indenfor i tidens krukkehave.






M Å N E D E N S  T E M A A R T I K L E R

SMÅ TRÆER I KRUKKER
Krukker er geniale til sommerblomster, krydderurter og også til mange typer af stauder. Men til små træer eller opstammede buske er krukker absolut også geniale. Vi har kigget os omkring og fundet inspiration frem til dig, der vil ud og plante lidt "større" i krukkerne.

TERRACOTTA I HAVEN
Når temaet handler om krukker, så bliver jeg jo nødt til at fortælle om min passion: Terracottakrukkerne. Læs med her om hvor, hvorfor og hvordan.



FEM FRÆKKE KRUKKER
Der findes mange forskellige typer krukker på markedet og i dag skal vi se på nogle af dem. Fem krukker er her valgt ud i farverne grå, sort og mokka. Lækre er de på hver deres måde og lige så lækre i samlet flok. Se med og bliv inspireret.


EN SOMMERDUET
De senere år er vi gået mere og mere væk fra sammenplantninger i krukkerne, og i stedet planter vi ofte kun én slags plante pr. krukke. Men det kan nu altså godt give en spændende kombination at blande to sorter, der klæder hinanden. Se fx dette par.


5 TIPS NÅR DU TILPLANTER DINE KRUKKER
Det er ikke raketvidenskab, men af en eller anden grund, er der mange, der har besvær med at gøre det ordentligt. Her får du tips til tilplantning, så dine planter kommer til at trives godt i dine krukker.    

MINE CHOKOLADECOSMOS HAR OVERLEVET! 
Jeg har flere gange prøvet at overvintre den skønt duftende chokoladecosmos, men det er aldrig lykkedes. Nu prøvede jeg igen på den mest tænkelige, enkle måde. Og hvad sker der mon så?



EN KRUKKEHAVE I ODENSE
På vej på havetur i Jylland slog vi for et par år siden et smut indenom Odense, hvor vi bl.a. besøgte Mette Krull, som har bloggen Krulls Krukker. Nu skal I med på besøg hos Mettes genbo, Lars, og han kan altså også noget med krukker!


JORD ER IKKE BARE JORD
Tanken om at hele familien Danmark slæber kæmpe sække med tørvemuld fra havecenter til have de næste par måneder værker i min krop. For det går hårdt ud over vores tørvemoser, som altså er flere årtusinder gamle og burde fredes i klasse ULTRA A. Men der findes alternativer. Hør her om dem.





TIDLIGERE ARTIKLER OM EMNET

EN SOMMERLIG KRUKKEHAVE
Sommerhuset her er i brug på fuld tid godt 2 måneder om året, hvor familien flytter helt ind og lever deres liv 100% i sommerlandet - også mens der arbejdes i byen og børnene går i skole. I år startede første weekend i huset med etablering af en ny have - en krukkehave! Læs mere.

ENKLE IDEER TIL KRUKKERNE
Se med og få inspiration til enkle beplantninger i havens krukker. Læs mere.

MAREHALM I KRUKKER
Marehalm vil de fleste nok forbinde med stranden, men efterhånden er den også begyndt at snige sig ind rundt omkring i de danske haver. Den er ret aggressiv og breder sig en del, og af samme grund måske også bedst egnet til krukkerne. Læs mere.

SÆT FOD PÅ DIN KRUKKE
Pottefødder fås ofte i rødler, men Lene er ikke helt tilfreds med den farve til beton- og zinkkrukker. Derfor må hun selv i gang med støberiet. Læs mere.

BLÅAKS I KRUKKER
I den minimalistiske have er prydgræsser i krukker et oplagt valg. Se her et simpelt eksempel med blåaks i store rå beholdere. Læs mere.

TØRKETÅLENDE PLANTER TIL SOMMERENS KRUKKER
Der kan være mange grunde til at vælge tørketålende planter til sommerens krukker. Også selvom du har tid til at vande hver dag. Men i sommerhuset er det oplagt at gå efter planter, der ikke kræver meget vand. Læs mere.

ROMANTISKE KRUKKER
Der bor en prinsesseromantiker i mangt en havekvinde. Måske også i en mand eller tre? Her har vi samlet lidt inspiration til beplantning af krukker. Du kan nappe alle de ideer du har lyst til - også selvom du måske ikke lige har en romantisk have. Læs mere.

KRYDDERURTER I KRUKKER
Mange går og drømmer om store krydderurtebede, men du kan sagtens dyrke dine krydderurter i krukker på terrassen eller altanen. Her kommer nogle praktiske tips. Læs mere.

I POTTER OG KRUKKER
I 2014 udkom en bog om krukkehaven fra Claus Dalbys hånd og den har så absolut potentiale til at blive en bestseller, ligesom de andre bøger fra ham. Bogen hedder "I potter og krukker", og den er fyldt med de smukkeste billeder. Læs mere.


Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

TRAVLHED OG HEMMELIGHED

$
0
0
REDAKTIONENS HAVEDAGBOG

Det har været en travl uge og bededagsferie. Heldigvis har vejret artet sig nogenlunde, og vi afsluttede ugen med dejligt solskin - og en strid blæst, der stod ind i haven.
TEKST OG FOTO: LENE








Det vi har haft så travlt med, kan I se i det kommende sommernummer af magasinet, der udkommer som trykt eksemplar i midten af juni, men jeg kan allerede nu afsløre, at det har noget at gøre med vand. Det har været et stort projekt, som også har været længe undervejs i planlægningsfasen - men nu er det færdigt, og vi glæder os til at vise det frem!

Ellers har ugen budt på endnu mere oprydning i haven, samt plantning og flytning af diverse stauder. Væksthuset og udekøkkenet har fået en omgang, så nu er det igen en fornøjelse at lave mad i køkkenet, og ikke mindst at tage en velfortjent pause/lur i væksthusets varme, mens vi kan ligge og dufte det nyindkøbte appelsintræs blomster, sammen med citrontræernes.

Senere på ugen tager vi på ferie - en uge i Boston - til vores søns forlovelsesfest. Det bliver spændende, og jeg håber at få tid til at besøge nogle haver og/eller parker, mens vi er derovre. Det vil I helt sikkert komme til at høre mere om.

 


Og blodblommerne blomstrer for første gang - det har været en dejlig uge!

BRUG BLOMSTEN

$
0
0
BØGER

Hvis man har et blomsterbarn indeni, så elsker man bare at "lege" med blomster. Og det er der vist rigtigt mange havefolk,  der gør, er det ikke rigtigt? Her er bogen, der på moderne, fristende og inspirerende vis giver dig et (blomster)hav af idéer. 

TEKST & FOTO: MARIANNE





Vi havefolk har det med at gå og kigge ned - og det er jo ikke så mærkeligt, det er jo der, der sker en masse. Jeg har bemærket, at det også sker i madverdenen for øjeblikket. Der kigges også ned - på bordet, på gulvet på gamle brædder. Man betragter det hele oppefra. Måske har der udviklet sig en foto-synsvinkel-trend. Her på redaktionen er det Karina, der for nogen tid siden for alvor har bragt vinklen indenfor, og jeg kan mærke, at jeg takker ja til den, indenfor visse grænser. Når blot det ikke er den eneste vinkel, der anvendes. Udsyn, fremsyn, langsyn, vidvinkel og kontekst - altså alt det, som det, du ser, indgår i - det er også vigtigt at få med. På billeder som i tekst. Nærsyn og fugleperspektiv kan ikke stå alene. Det gør det heller ikke i denne bog "Brug blomsten" af Bente Halkjær og Kira Brandt. Men det er lige ved at være tæt på.



Når det er sagt, må jeg indrømme, at det var så usigeligt svært at udvælge fotos fra bogen til denne anmeldelse. Jeg kunne have haft lyst til at vise jer dem alle - for Gud hvor er de smukke. Kunstværker hvert og et og det er ikke en overdrivelse. Jeg nyder helt igennem at bladre i bogen. Nyder stofligheden, poesien i hvert enkelt billede og alt det transparante, som blomster jo også er. De er der og de er der ikke, og det bliver på fineste vis afspejlet i bogen. 



Med afsæt i det med at det er en slags kunstværker, så er det egentlig sådan bogen fungerer bedst, synes jeg. Altså at bruge blomster som "ingredienser" til store og små kunstværker á la et herbarium. Sådan et, som man i gamle støvede bøger eller på museer kunne se, da vi var børn. Siden er de næsten gået i glemmebogen, men for nylig genoplivet, og det er jo så nemt nu. Frem med mobilos og knips knips, så kører det. Nu med fotos af friske blomster med originale farver og lækkert regi. Ikke støvede uigenkendelige tørre mærkelige og flade gengivelser. Og i denne bog er det både delikat og indbydende.



FORVENTNINGER 
Der er masser af inspiration at hente, men lad være med at tro, at du IRL - altså in real life - i det virkelige liv - kan få tingene til at se lækre ud. I hvert fald ikke ret længe ad gangen. Og det er her hele pointen er. Dette er en foto- og inspirationsbog. Lidt opskrifter her og der, som det sig hør og bør i 2000+ årene, og så ellers fransk vintage/bohemelook tilsat personlighed, blomsterkærlighed og den slags charme, der nu kan komme ud af, at alt er opstillet, tilrettelagt, rettet på og indstuderet. Intet tilfældigt og naturligt. På den måde en lille bitte smule forstemmende, hvis man havde forventet, at bogen ville anvise en masse måder at bruge blomster på, der holder i længden. Og så generer det mit øje dels at se blomster sat sammen, som slet ikke er i sæson på samme tid eller at se den ret så giftige liljekonval blive lagt på en tallerken som pynt. Men ganske bedårende, det er det altså. Rigtigt ganske fantastisk bedårende.


Altså. Nu vil jeg ikke gøre bogen uret. Hvis vi ser bort fra, at et brød med en hel morgenfrue ikke kan få mine tænder til at løbe i vand (men godt mine øjne), så er det rart, at den indeholder små forklaringer og informative indslag om de udvalgte blomster. Det er jo godt for dem, der ikke har for vane at google alting. Men bogens absolutte styrke ligger i valg af blomster, regi (Fra Gartneriet Spiren, Notre Dame, mv) og omgivelser. Rigtig synd, synes jeg, at der ikke er lidt flere fotos med brug af blomsten i de smukke omgivelser, der takkes for lån af bagerst i bogen. Men det er nok bare sådan, man har det, når man er havemenneske og elsker at se på haver.

Hvad bogen også rummer, og som jeg elsker de to bagkvinder for er, at den har humor. Meget mere af det i de danske havebøger, tak.Vi kan så nemt gå hen og blive selvhøjtidelige og det er langt mere givende at læse en bog med et glad glimt i øjet.



Og så bliver man altså også glad i sit blomsterhjerte af at se en nuttet lille pige med anemoner i favnen, lækre groft savede træstammer brugt som tallerkener, ramponerede hvidmalede småsprosssede vinduer som baggrund og køligt tørt strandsand med hybenroser udstrøet på. Rigtig glad, bliver man. Så glad, at man får lyst til at springe op og gøre det samme bare på en lidt anden måde. Måske følger ophavskvinderne nogle af de samme Instagram- og Pinterestsider, som jeg gør. Og måske er det bare sådan, vi gør i haveverdenen (og i kunstverdenen - musik, litteratur, maleri osv.): Vi lader os inspirere af hinanden, klipper lidt her og låner lidt der. Tilsætter vores eget og så, hvis vi faktisk kan vores kram, bliver det godt.

Rigtigt godt - som i "Brug blomsten".

TITEL: Brug blomsten
FORFATTER: Bente Halkjær 
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Kira Brandt
UDGIVELSE: Marts 2015
SIDER: 210
SPROG: Dansk
FORLAG: Turbine

FORÅR I LENES VÆKSTHUS

$
0
0
I DRIVHUSET

Vi er taget til Lenes hyggelige have i en lille landsby syd for København. Det er her, vi optager videoer. Kom med og tag et kik ind i Lenes væksthus.

TEKST & FOTO: MARIANNE







Vi bruger jo mest Lenes have til at filme i. Det er der en god grund til. Den er simpelthen så smukt holdt, den er spændende og fuld af dekorative og interessante indslag, og hvor man end vender og drejer sig er der velplejet og pittoresk.

Som I nok ved, har Lene jo et væksthus, og det er alletiders at befinde sig i, når forårets kraftige og kolde vinde suser én om ørerne. Her sås og prikles og beskæres og alt muligt andet. Men her "dulles" også op og arrangeres og gøres hyggeligt.



Oliventræerne har stået her vinteren over og de stortrives alle sammen. Nerie, skærmliljer og citroner er kommet ud af boblehuset, hvor de overvintrede og står nu og samler kræfter til (forhåbentlig) at sætte en masse blomster. Jeg er i særdeleshed spændt på om alle Lenes seks hjemmesåede skærmliljer vil blomstre i år. Sidste år blomstrede halvdelen, så vi håber at de sidste tre kommer med i år.



Og citronerne har også fået en ordentlig omgang med beskæresaksen.


Så er såningerne jo også skudt i gang, for vi skal lave en stor skærehave begge to. Og med alt, hvad der angår Lene, så er der styr på tingene. Alle frø er indkøbt og står linet op i den dertil indrettede lille kasse. 




Uhhhh. Hvem der havde sådan et vidunderligt væksthus. 

Det er lidt (eller meget), som om man selv "vækster" - i hvert fald mentalt og emotionelt - når man befinder sig derude. Jeg synes, at jeg er en heldig "lykkens Pamfilius", at jeg sådan kan besøge Lene og lave så mange spændende ting sammen med hende.


Læs mere:

HER ER MIT DRIVHUS
Drømmen om et stort drivhus har jeg haft i  mange, mange år, men jeg anså det nærmest for en umulighed at den drøm skulle gå i opfyldelse.


 
OVERVINTRING AF SKÆRMLILJER
HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Janne, der har sået frø af skærmliljer. Nu har hun en masse småplanter, der også gerne skulle kunne klare den kommende vinter. Men hvordan?



FREM MED DE FROSTFØLSOMME
Det er fristende at stille alle de frostfølsomme direkte ud i forårssolen, men giv dem lige en chance og lad dem vænne sig til temperaturskiftet. 




SMÅ TRÆER I KRUKKER

$
0
0
TEMA: KRUKKEHAVEN

Krukker er geniale til sommerblomster, krydderurter og også til mange typer af stauder. Men til små træer eller opstammede buske er krukker absolut også geniale. Vi har kigget os omkring og fundet inspiration frem til dig, der vil ud og plante lidt "større" i krukkerne.

TEKST & FOTO: LONE





Tænker man på små træer til krukker, så er der ingen vej uden om oliventræet. Og det er ikke uden grund, for oliventræer er bare så smukke i krukker. Men - det kan de fleste vintre ikke klare vores frostgrader, så hvis man ikke har et sted at tage det ind om vinteren, så kan man jo overveje den pilebladede pære i stedet. Det er ikke helt det samme, men den har nogle andre fordele som absolut gør den en plads i haven værd. Blandt andet det meget fine grå løv, smukke hvide blomster i foråret og naturligvis - at den er hårdfør.



En anden klassiker er citrustræerne. De er fantastiske i krukker og blomsterne dufter skønt. Har du ikke mod på at have dem inde til overvintring i skur, drivhus eller garage, så prøv i stedet med små æbletræer. De er også bedårende i krukker. Vælger du store beholdere, kan de stå i krukkerne i mange år.





Når vi nu er i den frostfølsomme ende, så kommer vi altså heller ikke udenom disse tre: Rosmarin, agave og phønixpalme. De er smukke og fantastiske i haven - men uden frostfri overvintring klarer de ikke to sæsoner.


Opstammede buske kan let gøre det ud for et lille træ. Laurbær er fantastisk, men ikke hårdfør i danske vintre. Lidt mere hårdfør er den portugiske laurbær og udover at den nogle vintre kan fryse lidt tilbage, så er den faktisk velegnet i krukker.




I flere af de engelske haver er jeg stødt på denne: Aloysia Triphylla, citronverbena. Den er ganske fantastisk. Til gengæld er den ikke helt hårdfør og har brug for overvintring i koldt drivhus eller på overdækket terrasse, så den undgår den værste frost.



Min egen favorit til krukkerne er kirsebærlaurbær. Den er grøn hele året, kan klippes helt efter behov og så er den ualmindelig nem at passe.






Der er mange flere muligheder for små træer/opstammede buske, der er smukke i krukker - her er kun vist en lille udsnit. Herunder finder du en liste med inspiration til jagten på større planter til krukkerne.
  • Syrener
  • Japansk løn
  • Opstammede taks
  • Figen, bornholmsk
  • Sommerfuglebusk - fx. de nye miniaturebuske
  • Myrter (frostfølsom)
  • Datura (frostfølsom)
  • Diverse frugttræer
Har du flere ideer, er du altid meget velkommen til at supplere!


NU KAN DU BESTILLE DIT SOMMERMAGASIN

$
0
0
NYT MAGASIN PÅ VEJ

I marts sendte vi det første af fire magasiner i 2015 på gaden, og det blev modtaget med meget positive tilbagemeldinger. 

Nu er sommermagasinet på vej, og det er tid til at forudbestille det, hvis du vil sikre dig et eksemplar. HUSK, at vi ikke trykker et ekstraoplag, så derfor skal du slå til nu for at få det med dig ud i hængekøjen, havestolen eller med i feriekufferten. Vi tør godt sige, at det er et "gemmeeksemplar", vi laver til dig!

REDAKTIONEN



INSPIRATION TIL DINE HAVERUM
Vi lægger i disse uger sidste hånd på HAVEFOLKETs sommermagasin, som har tema om havedesign og indretning af havens rum. Vi glæder os til - her på dørtrinnet til sommertiden - at sende det ud til alle vores abonnementer, som allerede har bestilt magasinet. Nogle har endda allerede spurgt til, hvornår det mon udkommer. (Det gør det midt juni.)

ET ENKELT MAGASIN ELLER ABONNEMENT FOR RESTEN AF ÅRET - 
VALGET ER DIT

Har du endnu ikke selv bestilt dit eksemplar, så kan du nu enten bestille abonnement på de resterende 3 magasiner i 2015, eller du kan bestille denne ene udgave og få 100 siders haveinspiration direkte i din postkasse.


Og sig det endelig videre til alle du kender, der er glad for at være i haven. Også selvom de ikke er så passionerede havefolk, som du selv. Mange haveejere vil kunne finde inspiration i magasinet - så vi håber bare, at de kan finde frem til os. Giv dem endelig et praj! Enten ved at dele artiklen her på facebook. Lægge forsiden på din blog eller sende en mail, til en kollega eller nabo. 


KLIK HER OG KOM DIREKTE TIL VORES SHOP
Som sædvanligt modtager vi kun bestillinger et par uger frem, og ligesom sidst trykker vi kun de magasiner, der er bestilt før deadline, som denne gang er den 1. juni 2015. Og ja - det er faktisk næsten lige om lidt. For i denne skønne forårstid flyver tiden jo praktisk talt afsted!

HVAD KOSTER DET?
For et enkelt magasin er prisen 99 kr. inkl. fragt i hele Danmark. 

For et abonnement for resten af 2015 er prisen 297 kr. inkl. fragt i hele Danmark. 

Vi sender også meget gerne til udlandet dog mod et mindre tillæg, der både dækker ekstraporto samt bankgebyr for overførsel fra udenlandsk konto.

Prisen pr. magasin er den samme uanset, om du bestiller abonnement for resten af 2015 eller bestiller de resterende 3 magasiner enkeltvis. Men du undgår jo at holde øje med tidsfristerne ved at bestille dem alle på én gang. 

HVORDAN BESTILLER JEG?

Ja - det er faktisk blevet meget nemmere, end det tidligere har været her hos os! For nu har vi fået etableret en e-shop, så du med få klik kan bestille enten dette ene magasin eller abonnement til resten af 2015. Og du kan betale med det samme - med kreditkort eller paypal. Det er helt op til dig.

Så...
1. husk at bestille dit eksemplar med det samme.
2. tip endelig en ven, der har glæde af inspiration til have!
... og nyd så ellers dit forår, mens vi arbejder videre med at lave årets bedste sommermagasin til havefolk & havelivsnydere.

Vi glæder os meget til at sende sommermagasinet til dig! 




PSST.... ER DU LEVERANDØR TIL HAVERNE? 
OG VIL DU OGSÅ GERNE STØTTE HAVEFOLKET VIA DIN 
VIRKSOMHED?  SÅ HØRER VI MEGET GERNE FRA DIG
Send os en mail på info@havefolket.com eller ring til os (du kan finde vores info her). Vi sælger gerne hel- og halvsidesannoncer i både e-magasin og trykt magasin. Priserne ligger i et særdeles fornuftigt leje, og vi tager imod alle bidrag med stor glæde. Alle annoncer støtter os nemlig på vejen til målet: At kunne fortsætte med at sende trykte magasiner direkte til havefolkets postkasser!

EN LILLE HAPS MED JORDSKOKKER

$
0
0
GASTRO

Hvis du har jordskokker i haven, kan du være heldig fortsat at finde et par stykker af de velsmagende knolde under jorden. Måske bliver høsten ikke til så meget, men se her hvordan lidt kan blive til lidt mere. 
TEKST & FOTO: KARINA 






Den er jo en herlig og handlekraftig lille satan - jordskokken! Har du den i haven, vil du vide, at den breder sig lystigt, og prøver du at fjerne den igen, skal du regne med at den slår tilbage, den giver nemlig ikke op så let. På en måde en pine, men så også gudskelov, for delikat er den, og glad bliver man da, når man har fået samlet sig en lille kurvfuld, hvorefter turen går til køkkenet og senere til bords. En sidste høst her i foråret er slet ikke utænkeligt, så se at få hevet de sidste guldklumper op, for selvom det måske ikke bliver til så meget, kan de nemt få delikate ben at gå på. Ud med greben - eller som i mit tilfælde med håndgreben, hvis du går med livrem og seler og har dem i beholdere. Ud og grav klumperne op og gør en dyd ud af ingenting. Og jeg siger ingenting, for det er lidt hvad der er, i hvert fald hvis det kommer til det arbejdsniveau denne lille appetizer kræver. Det er nemlig blot et par chips, lidt smørristede svampe, lidt timian og et par stykker brød grillet i olie.

jordskokker

Det er lige før, at denne ret ikke behøver nogen særlig forklaring, men her kommer den alligevel:
Jordskokkerne du lige har hentet ind, skærer du i papirstynde flager, eller så tynde som du nu evner det. Derefter vendes de i en anelse olivenolie og en smule salt, hvorefter de stilles i ovnen og bages ved 200 grader i 10-15 minutter. Svampene vælger du frit. Mine favoritter er kantareller og den helt ordinære champignon, så det er den kombination, jeg har valgt. Børst dem fri for jord og steg dem først på en tør pande, så væden fordamper og tilsæt derefter en god klat smør og smag til med salt og peber. Brødet behøver ikke at være noget fancy noget, og skal jeg være helt ærlig, har jeg haft mange successer med en simpel pakke toast. Gnid gerne brødstykkerne med et fed hvidløg og steg dem derefter i olie på en pande, indtil de har taget lidt kulør. Anret det hele på en tallerken og spæd til med et par friske kviste timian. Måske ser det ikke ud af meget, men smagen er der. Prøv selv.

jordskokker
























Læs mere om jordskokken og find flere opskrifter med chips herunder:  

ÆRTESUPPE MED RAMSLØG & SAVOYCHIPS
Om en lille måneds tid vil mange danske skovbunde være dækket med ramsløg og allerede nu kan deerhverves i butikkerne. Se med her, hvor vi laver en suppe baseret på løgplantens delikate og supersunde blade.

JORDSKOK - EN TROFAST KNOLD
En gang jordskok - altid jordskok! Men til gengæld har du også altid en delikatesse, du kan gå ud og hive op i den del af sæsonen, hvor der ellers er lidt pauvert i køkkenhaven. Du får med andre ord etlivslangt forhold til en knold. Her får du lige nogle fif til, hvordan den skal tæmmes.
PERLEOTTO MED GULERODSCHIPS
Perlespelt er kerner fra den gamle nordiske urhvede. Den kan både spises som morgengrød eller somdenne nordiske variation af risotto.


TERRACOTTA I HAVEN

$
0
0
TEMA: KRUKKEHAVEN

Når temaet handler om krukker, så bliver jeg jo nødt til at fortælle om min passion: Terracottakrukkerne. Læs med her om hvor, hvorfor og hvordan.



TEKST & FOTO: LONE







Før jeg nogensinde fik min egen store have, tog jeg den beslutning, at mine kommende haver skulle indeholde områder, der i den grad fangede min opfattelse af sommerferiestemning. Jeg har i mange år haft meget travle jobs og vil jo nok til stadighed altid være en travl dame, fordi jeg ikke kan lade være med at sætte ting i gang. Og derfor har jeg i høj grad brug for haven. Haven er mit frirum - min legeplads. Her slapper jeg af med at gå og ordne, vande, så osv., og her holder jeg helt og aldeles fri. Også selvom haven efterhånden er blevet en stor del af mit arbejdsliv. Når jeg går under åben himmel, får jeg tankerne på plads.

Flere hække i haven er inspireret af Italiens haver med kirsebærlaurbær. 
Træer i krukker er fx oliven eller den nordiske søster: Pilebladet pære.









ØNSKE OM SOMMERFERIESTEMNING
Sommerferiestemning er for mig lig varme dage i middelhavslandene - meget gerne Italien eller Frankrig. Og mange elementer fra havestilen i disse lande tiltaler mig. Både fordi jeg holder af de mange flotte middelhavsplanter som oliven, figen og mynte, men også fordi middelhavslandene i den grad flytter ud i haven i sommermånederne. Blandt andet med spisestuen, hvor hele familien mødes i de sene timer og spiser lange middage under platanernes grene. Og det er da også i disse lande at jeg har tabt mit hjerte til krukker af den røde terracotta. Just indflyttet i nyt hus i 1999 bestilte vi et solidt sæt krukker hjem fra Toscana og de har fulgt mig i mange år.

Også mit arbejdshjørne i køkkenhaven er fyldt med potter i den røde ler. 
Her ganske traditionelle rødlerspotter.









Men for nogle år siden begyndte de store aflange kummer at smuldre, og her de senere år er også store krukker begyndt at miste deres former. De taber simpelthen skaller i store mængder for til sidst at være til kassation. For et par år siden begyndte jeg derfor at se mig om efter erstatninger.

Betonkummer med laurbærtræer og bakkestjerne som bund - flotte, bestemt!




Jeg har forsøgt mig med vinkar, med polystone, med beton, med kurve og meget mere. Alle gode alternativer og flotte i haven, men de rammer bare ikke det samme i mit havehjerte. Det var ligesom bare ikke helt nok.

Og så var jeg tilbage ved jagten efter terracottakrukkerne!

OPSTART PÅ EN SHOP
I sommer fandt jeg så frem til en producent i Toscana, der som en af de få fortsat laver krukkerne ved håndkraft - fatto a mano, som det hedder på italiensk. Værkstedet ligger i de smukke bakker syd for Siena, og vi måtte spørge om vej flere gange for overhovedet at finde frem til det rigtige sted.

terracotta, terrakotta, terrakottakrukker, terracottakrukker, krukker


Vi havde en lang tur rundt i produktionen og en god snak med ejeren. Og som jeg skrev om i HAVEFOLKETs julemagasin, så er vi begyndt at importere krukker netop herfra!

Jeg må sige dig dette: Hver gang, der kommer en levering af nye krukker fra Italien, så er det som juleaften for mig. At pakke palle efter palle ud med de skønneste nybagte terracottakrukker er en fantastisk oplevelse. Jeg har lyst til at tage dem alle med hjem i haven - hver og en! Hvor er det fantastisk at arbejde med produkter, som man i den grad selv er forelsket i.

terracotta, terrakotta, terrakottakrukker, terracottakrukker, krukkerOg jeg glæder mig hver gang en kunde får krukker fra mig og bagefter skriver til mig - nogle er så søde at sende mig fotos af krukkerne i brug. Det er til store glæde! Jeg deler også gerne selv ud af fotos med krukkerne i brug - dem kan man se på shoppens hjemmeside.

terracotta, terrakotta, terrakottakrukker, terracottakrukker, krukker

MASKINLAVEDE ELLER HÅNDLAVEDE?
Nu tænker du måske. "Ja, ja - jeg HAR prøvet at have terracotta i haven. Det er noget skrammel og falder fra hinanden efter få vintre".

Dertil kan jeg kun sige. Ja, du har ret. Det er der rigtig mange af produkterne, der gør. Og hvis du gerne vil undgå det, så skal du have fat i de håndlavede krukker, der er bearbejdet anderledes og dermed ikke har den skavank, som er typisk for de maskinlavede krukker. Fx har jeg i år kasseret op til 14 krukker af den maskinlavede slags købt i 2014 og 2013! Det er altså ærgerligt. Ikke at jeg ikke synes, at de maskinlavede er flotte - for det er de! Det er bare et andet produkt - både mht. overflade, tyngde, holdbarhed mm.

Om produkterne er maskinlavede eller håndlavede, så er terracotta et porøst materiale! Så hvis man vil have terracotta i haven, så skal man passe ordentlig på det. Det betyder fx at der altid skal være godt dræn i bunden af krukken (her bruger jeg potteskår fra alle de gamle kasserede krukker placeret ovenpå en lille lag af fibertex, så der ikke er noget der stopper for drænhullet i bunden af krukker), og så skal de altid stå på fødder, så de er hævet over jorden. Bruger du havejord i krukkerne, så sørg altid for at lette jorden med sand og evt. andre midler, der kan give dræn. Ellers kan jorden også blive så kompakt at vandgennemstrømningen hæmmes og revner risikeres. Disse råd er gode at følge for alle typer af krukker - bare til info!

HVILKE PLANTER?
Og hvilke planter passer så til terracotta? Ja, hvis du spørger mig, så er det jo nærmest dem alle. Men herunder kan du se nogle af de sammensætninger, jeg har samlet til kunder, der spørger om ideer til deres krukker.

Ideer til en hvid terrasse:

terracotta, terrakotta, terrakottakrukker, terracottakrukker, krukkerTil den lune stemning med figen og lilla nuancer:

terracotta, terrakotta, terrakottakrukker, terracottakrukker, krukkerMed de grå og grønne farver:

terracotta, terrakotta, terrakottakrukker, terracottakrukker, krukker











Bor du i Østjylland og omegn og har mod på en tur til Hørning en søndag formiddag for at se på nye krukker, så er du altid velkommen til at kontakte mig herom. Du kan finde kontaktdata på hjemmesiden terracottakrukker.dk.

Vi har altid en del på lager, så der er lidt at vælge mellem. Og leder du efter noget særligt, så kan vi bestille det hjem til dig - til næste gang det igen er "juleaften".


Vil du læse mere om krukker, terracotta og tilplantning af samme, så følg min blog på terracottakrukker.dk, hvor jeg ca en gang om ugen poster nye ideer til krukkehaven. Her kan du også følge mit arbejde med krukkerne, og se når jeg få nye forsyninger hjem. Læs mere på TERRACOTTAKRUKKER.DK

TEGL OG HEGN, RUM FOR RUM

$
0
0
REDAKTIONENS HAVEDAGBOG

Ja, det er altså ikke, fordi vi ligger på den lade side her på redaktionen. Næste magasin er godt på vej, og hjemme i vores haver har vi også vores at se til. I min have lægger vi øjeblikket de nye tegl, og så har jeg også været ude med malerpenslen.

TEKST & FOTO: KARINA





Det går altså ikke så hurtigt, som det kunne, men i betragtning af, at vi kun har weekenderne til det, synes jeg alligevel, at der er sket en del. Haverummet mod vest, dér hvor vi også har vores træterrasse, er nu ved at være færdig. Vi mangler blot at fuge det sidste, og så skal der selvfølgelig også ryddes op. Selvom der nok går nogen tid endnu, før det hele er færdigt, så glæder jeg mig allerede nu over det. Blandt andet over de valgte tegls varme farve, som jeg synes gør sig rigtigt godt op mod det sorte og det grønne.


Malerpenslen har også været flittigt brugt, så jeg nyder at se på hegnet. Ved terrassen var hegnet sort i forvejen, men nu har resten i dette haverum også fået turen. Meningen er, at alt hegn skal være sort, og selvom det tager tid, er det arbejdet værd, for sikke det pynter.





Næste gang, jeg skriver, har vi måske også fået lagt en del tegl i forhaven. Ja,  måske er vi ved at være færdige til den tid - vi arbejder i hvert fald på sagen.


Jeg har som sagt allerede været i gang med at male, men er ikke helt færdig, så det må du se næste gang, du hører fra mig.



Indtil da må du nøjes med et enkelt billede fra forhaven, hvor den hvide magnolia blomstrer lidt senere, end den plejer.

NATURDAGBOG AF EN ENGELSK DAME

$
0
0
BØGER

Så blev en af mine absolutte yndlingsnaturbøger genudgivet. Det drejer sig om "Naturdagbog af en engelsk dame", skrevet i 1906. På min reol har den stået siden den blev oversat til dansk i 1977, da min mor forærede mig den. Og jeg nyder den lige så meget nu, som jeg gjorde da jeg var de der 13-14 år gammel. Se med i anmeldelsen her og find dig en bog for livet.
TEKST: MARIANNE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT FRA FORLAGET



Kærlighed til naturen forgår aldrig. Er den først fattet, tager vi den med os i graven. Sådan gik det også med den yndige og følsomme Mrs. Edith Holden, der som 35-årig gennem et helt kalenderår i 1906 tegnede, malede og fortalte om sine oplevelser på daglige gåture i det engelske landskab. Hun kom nemlig af dage på en lidt komisk, men på sin egen sære vis en uendeligt meningsfuld måde: Da hun en dag i marts måned rakte ud efter en kastanjeknop højt oppe i et træ, der hældede ud over en bæk, faldt hun i vandet. Og druknede. Hun blev 49 år, men hendes naturkærlighed, den varer evigt. 

Bogen med hendes tegninger og optegnelser havnede oppe på et loft og lå der i 70 år, indtil den blev forevist en forlægger, der straks publicerede den. Sidenhen er den, som sagt, blevet en skattet bog blandt have- og naturelskere. Både, ja nok mest, for sine poetiske og samtidig meget naturtro tegninger og malerier, men også fordi den bare er så smuk og ren. Den indgyder sådan en ro. Bogen er håndskrevet, den indeholder digte og poetiske vers om naturen og så åbner hun sit hjerte i den om alt det omkring sig, hun iagttager! Man gribes sammen med Edith af betagelse over livets og naturens genialitet og skønhed. Af dens enkelhed og samtidig uendelige kompleksitet. Af skrøbelighed og styrke. Man overvældes af en slags nænsom omsorgsfølelse for hvert enkelt lille aks, hver mariehøne og hver eneste måneds særegenhed og luner. Man er aldrig alene med den bog i hånden. Gudskelov er den nu genudgivet, denne gang i hardcover, så den kan tåle at blive taget frem igen og igen. 


Hvis du vil gøre et lille barn opmærksom på sine omgivelser, hvis du vil glæde et følsomt ungt menneske, der har vist blot den mindste interesse i naturen omkring sig, er dét her bogen. Hvis du vil gøre din bedstefar glad, eller hvis du ikke ved, hvad du skal forære din haveglade chef - så køb den. I den kan man altid finde livsglæde og uendelige dybder og i den vil naturen - din ven - altid kunne give. 

Uanset, hvad eller om, du giver retur. Det er selve kærlighedens væsen. Og ren kærlighed giver både skærpet opmærksomhed og fuldstændig saliggørende fred. 



TITEL: Naturdagbog af en engelsk dame år 1906
FORFATTER: Edith Holden
GENUDGIVELSE: Marts 2015
SIDER: 200
SPROG: Dansk ved Ida Elisabeth Hammerich
FORLAG: Lindhardt og Ringhof

Forlaget skriver: 
"(...) Edith Holdens bog er en blanding af charmerende naturkalender, lyrikantologi og blomsterhåndbog, og den er med tiden blevet en klassiker". 


.

MINE CHOKOLADECOSMOS HAR OVERLEVET!

$
0
0
TEMA: KRUKKEHAVEN

Jeg har flere gange prøvet at overvintre den skønt duftende chokoladecosmos, men det er aldrig lykkedes. Nu prøvede jeg igen på den mest tænkelige, enkle måde. Og hvad sker der mon så?
TEKST & FOTO: LENE




Hele vinteren har jeg gået og skulet til det grimme bobledrivhus, som stod inde i væksthuset. Det blev  primært købt for at have noget at overvintre citrontræer, nerie og skærmliljer i. Men kønt, det var det altså ikke! Sammen med andre planter tog vi chancen med chokoladeblomsten, Cosmos atrosanguineus, og satte den derind. Den blev ikke klippet ned eller på anden måde nurset - blot nærmest smidt i et hjørne - for den døde jo nok for os!

Stor var derfor overraskelsen, da boblehuset kom ud, og vi skulle til at pusle om blomsterne og fordele dem på de respektive pladser. Chokoladeblomsten så meget trist og tør ud, men ved nærmere eftersyn og nedklipning af de mange tørre stængler, så vi der var liv! Der blev hurtigt sat gang i vandingen, og se nu her!


Nu står zinkkassen i pergolaen og vi venter spændt på den samme overdådige blomstring som sidste år.


Længe leve bobledrivhuse - også selvom de ikke vinder førsteplads i en skønhedskonkurrence! Til gengæld kommer chokoladecosmos højt op på listen.


Læs også:

GEM DINE CHOKOLADECOSMOS
Chokoladecosmos kan overvintres - det er bare svært, siges det! Men vi ved det kan lade sig gøre, så nu vil vi gerne invitere til erfaringsudveksling her i HAVEFOLKET. For hvordan gør du, hvis du altså gør det? Hvad virker og hvad virker ikke?


CHOKOLADECOSMOS
Chokoladecosmos er dejlig. Den dufter og den bringer dybde i et bed. Planten er etårig her i Norden, men kan med lidt held overvintres, hvilket kan være en god idé at forsøge sig med, da den er temmelig dyr. Til gengæld gror den fint til i løbet af en sommer.


DRIVHUS I DRIVHUSET
I år vil jeg prøve noget nyt med hensyn til opbevaring af de frostfølsomme. Jeg har lavet en helgardering og sat et drivhus i drivhuset!
 

FEM FRÆKKE KRUKKER

$
0
0
SHOPPING

Der findes mange forskellige typer krukker på markedet, og i dag skal vi se på nogle af dem. Vi har valg fem krukker i farverne grå, sort og mokka. De er lækre på hver deres måde og lige så lækre i samlet flok. Se med, og bliv inspireret.
TEKST: KARINA 
FOTO: KARINA & FORHANDLERE 



Hvem kan undvære krukker i haven? Ikke jeg. For alle er de med til at understrege en stemning, hvad end den er romantisk, minimalistisk, klassisk eller eksotisk. Selv befinder jeg mig nok et sted mellem den minimalistiske og eksotiske stil - dog ikke helt så eksotisk, som jeg kunne tænke mig.

Jeg drømmer i øjeblikket om at få et par palmer i min have, men jeg tør ikke tage chancen og plante dem ud i jorden. Selvom der findes palmer, der skulle være nogenlunde hårdføre - hørpalmen blandt andet - så har jeg ikke mod på at lade dem stå ude vinteren over. Derfor skal mine små nyanskaffede palmer i krukker, så de kan komme ind i havestuen, når frosten sætter ind. Måske bliver det endda en blandning af forskellige palmer, og det kan være, at der også kommer andre planter til: Bananplanter, kæmpebregner og forskellige prydgræsser. Mulighederne er mange, og der er masser af inspiration at hente. Se for eksempel denne smukke kombination af krukker og grønne vækster fra Haven i Hunes atelier. Det er da bare skønt. I hvert fald bliver jeg også nødt til at anskaffe mig et par krukker, og de grå, sorte og mokkafarvede toner vil stå rigtigt godt til palmerne.

Her er de krukker, jeg har fundet frem - lidt i stil med eksemplet fra Hune. Mon ikke du også kan finde en favorit blandt de fem udvalgte? Selv kan jeg ikke helt bestemme mig.







1: Det sorte matglaserede krukkesæt er fra Tine K Home. Sættet består af to krukker i størrelserne: D 28 x H 39 cm og D 37 x H 49 cm. Pris 1.250 kr. 2: Fra Ib laursen kommer den ovale zinkbalje med sort hank. Baljen måler B: 49 cm H: 27cm L: 61 cm. Pris ikke oplyst. 3: Den grove krukke fra Hay er også et fint bud fx til terrassebordet. Den er lavet i polystone og måler D: 21,5 cm H: 20 cm. Krukken, som kommer med underskål, koster 189 kr. 4: Krukkesættet kaldet Hook er fra House Doctor. sættet koster 1065 kr. og består af to krukker i størrelserne B: 40 cm x H: 25 cm og B: 50 cm x  H: 30 cm. 5: Et andet krukkesæt fra House Doctor er sættet kaldet Con. Krukkerne er lavet i beton og fås både i en lys grå og i mokka som vist her. De to krukker måler henholdsvist B: 40 cm x H: 40 cm og B: 50 cm x H: 50 cm.



Når krukkerne er valgt ud, er det bare om at komme i gang med at plante dem til. Jeg holder meget af at mixe forskellige grønne toner og lade planternes forskellige vækst- og bladformer stå for et varieret og frodigt look. 


Læs også

LÆKKERIER TIL DRIVHUSET
I et drivhus skal der naturligvis være plads til planter, men der er jo ikke nogen der siger at der ikke også kan være plads til lidt møbler og nips. Til enhver stil og enhver pengepung - eller til dig, der erlidt til det hele. Vi har her samlet lidt lækkerier til dig og dit drivhus.

TERRACOTTA I HAVEN
Når temaet handler om krukker, så bliver jeg jo nødt til at fortælle om min passion: Terracottakrukkerne. Læs med her om hvor, hvorfor og hvordan.


SMÅ TRÆER I KRUKKER
Krukker er geniale til sommerblomster, krydderurter og også til mange typer af stauder. Men til småtræer eller opstammede buske er krukker absolut også geniale. Vi har kigget os omkring og fundet inspiration frem til dig, der vil ud og plante lidt "større" i krukkerne.




KLIP BUKSBOM

$
0
0
I HAVEN I WEEKENDEN

Lige nu er det et rigtigt fint tidspunkt til at klippe buksbom. Find hæksaksen frem, et gammelt lagen eller måske en løvstøvsuger, en trillebør og en sprayflaske med vand. Og så er det bare med at komme i haven og gå i gang.

TEKST & FOTO: LONE






Klipning af buksbom er en af yndlings- (eller hade-) beskæftigelserne i mange haver her i maj. Nu har de haft en rigtig fin vækst henover foråret og det er på tide med en studsning.

Jeg ved at mange bruger små håndmaskiner til formålet, men jeg kan ikke helt forlige mig med mekanikken og sværger endnu til den gammeldags metode med brug af hæksaksen. Når jeg klipper kuglerne, holder jeg den, som du kan se på billedet herunder - så er det nemmere at få formen rigtig, er min oplevelse.

Hav gerne en sprayflaske med vand ved hånden, så kan saksens blade få et pift ind imellem med den. Så holder den sig skarp, og klipningen går som smurt.

Den mindst inspirerende del af studsningen er opsamling af afklippet efterfølgende. Tidligere lagde jeg et lagen rundt om buskene og samlede hermed alt afklip op i dette, men efterhånden er mine staudebede - hvor buksbommen står - blevet så tætte, at der ikke er plads til at lægge lagenet ud. I stedet bruger jeg mandens løvstøvsuger, der hurtigt samler det hele op. Så jeg klipper alle kuglerne først, finder støvsugeren frem til sidst og rydder op efter mig.








Og så kan man ellers gå hele sommeren og nyde de fine former som kontrast til spir mv. i bedene. Nærmest uundværlige er de vel.

For at få formen flot til vintertiden, klippes der igen i august.


Vil du gerne læse mere om buksbom, så klik videre i en af artiklerne herunder, hvor du finder fotos fra haver, der har buksbom som faste elementer.

Tintinhull GardenHAVERUM I TINTINHULL GARDEN
I dag tager vi jer med på den sidste haverejse til England for i år. Den fører os til haven "Tintinhull Garden", der er skabt af Phyllis Reiss - en dame med fokus på havens rumligheder fremfor pryd.

KREATIVE ENGELSKE HÆKKE
Stærkt inspireret af DR's udsendelse fra Chipping Campden gik årets haverejse til Cotswold, og dermed også en søgen efter smukke, engelske hække. Og vi blev absolut ikke skuffede.



Sissinghurst CastleDEN HVIDE HAVE VED SISSINGHURST CASTLE
Hvis du gæster Sissinghurst i slutningen af august måned, er det dette syn, der møder dig straks du kommer ind i den hvide have. Runde hortensia 'Annabelle' i fin forening med hvide ærenpris og brudeslør. Det er et vidunderligt drømmesyn! Men det er dog ikke planterne, der her ved de første skridt i denne berømte hvide have, skal have den primære interesse. Det er i stedet havens opbygning!

BESKÆRING AF HORTENSIA

$
0
0
I HAVEN

Det er svært at holde ud at se på visne blomsterstande når alt det friske, grønne løv fra stauder og forårsløg står om ørerne på hortensierne. Men har du holdt ud, sikrer du at knopperne ikke går til i tilfælde af nattefrost. Men nu er Lene gået i haven med beskæresaksen, så kom med og se hende beskære mange forskellige slags hortensier.


Mange synes at hortensiabeskæring er svært, så det har vi sat os for at gøre noget ved. Se med her.


EN SOMMERDUET

$
0
0
TEMA: KRUKKEHAVEN

De senere år er vi gået mere og mere væk fra sammenplantninger i krukkerne, og i stedet planter vi ofte kun én slags plante pr. krukke. Men det kan nu altså godt give en spændende kombination at blande to sorter, der klæder hinanden. Se fx dette par.

TEKST & FOTO: LONE





Kombinationen her tog totalt min opmærksomhed, da jeg for to år siden var ved Niagara Falls. Sommerblomsterne her var plantet i ampler, der hang i byens lygtepæle, og de stjal straks min opmærksomhed fra det brusende vandfald.

Det, som de dygtige bygartnere her har sat sammen, er den efterhånden meget velkendte Bacopa 'Snowflake' og så en hvid hængebegonia (tror jeg det er) med flotte røde stængler.

Kombinationen gør virkelig noget godt for begge planter, og jeg må indrømme, at jeg var meget begejstret for synet selvom jeg sædvanligvist ikke er så meget til den hvide bacopa.

Den lette plante giver den lidt tunge begonia et dejligt let udtryk, og det omvendte gør begoniaen for den flagrende bacopa. Tilføjer tyngden.

Kan man ikke finde denne begonia i handlen, så kunne andre hængende etårige måske i stedet kombineres med den hvide bacopa. Fx en hvid hængepelargonie.

Jeg tænker en kombination af fx Euphorbia 'Diamond Frost' og en hvid hængepetunia kunne give noget af samme udtryk.

Ideen er hermed givet videre. Det er naturligvis ikke raketvidenskab, men bare et lille tip, der kan være rart at tage med sig, når turen går mod planteskolen på sommerblomst-indkøb. Har du allerede været der, så er det måske en idé til næste år.

Jeg er sikker på, at det vil være et dejligt syn henover hele sommeren.

MAGASINET, KUN PÅ TRYK

$
0
0
OM MAGASINET

I sidste uge lukkede vi op for bestilling af næste magasin - sommermagasinet. Det udkommer midt i juni og er som altid spækket med inspiration til havelivet - med havereportager, opskrifter, trin for trin instruktioner, tips og tricks, ideer til havens indretning, lækre shoppingguides og snak med andre, der nyder havelivet. Denne gang har vi et stort interview med Louisa Lorang, der er flittig bruger af familiens have: Den fælles baggård! 

REDAKTIONEN




I modsætning til tidligere udgivelser, så kommer denne udgave kun på tryk. Vi går helt modsat alle andre i branchen ved at gå fra digitale udgivelser til trykte, men det er der flere grunde til! Den vigtigste er, at vi har sat høje standarder for vores udgivelser - det skal være nyde/gemme/inspirationsmagasiner, hvor alle niveauerne bliver tilfredsstillet, og det oplever vi lykkes bedst med den trykte udgivelse. Selvom det digitale medie er et godt alternativ, så har vi besluttet os for ikke længere at gå på kompromis.

Vi udgiver inden længe en lille smagsprøve på, hvad du har i vente, hvis du bestiller magasinet. Tro os, det bliver et af vores bedste magasiner til dato!

Husk nu at bestille dit eget eksemplar. Og tip endelig venner og bekendte, der også sætter pris på havelivet, om magasinet (send evt. dette indlæg ved at trykke på det lille mail-ikon i bunden af indlægget eller del det via facebook, hvor du også finder link hertil). Vi hører stadigvæk fra læsere, der finder os for sent til at kunne nå at bestille - og det er jo super ærgerligt. Både for os og for dem.

Magasinet eller abonnement for resten af året kan bestilles på få minutter via vores SHOP.


HAR DU EN BUTIK OG VIL DU GERNE VÆRE MED TIL AT SÆLGE MAGASINET?
Har du en shop eller planteskole og kunne du godt tænke dig at forhandle vores magasiner? Så kontakt os endelig på info@havefolket.com.
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live


<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>