Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

CHILIDYRKNING

$
0
0
TEMA: CHILI

At dyrke chili er meganemt. Selvfølgelig er der forskellige parametre en nørd kan vælge at gå op i for at optimere sit udbytte. Dem bringer vi nogle af her.

FOTOS: KARINA & CONNY 
TEKST: KARINA & MARIANNE




At dyrke chili er rigtigt nemt. Langt de fleste spirer hurtigt og vokser jævnt til. Når din plante er nået til "år og skelsalder", skal der knibes for at den sætter endnu flere frugter. Det vil vi vende tilbage til om nogle måneder, hvor det vil være relevant, hvis du sår her i det tidlige forår.


Du kan jo også købe færdige chiliplanter og lære dem at kende inden du kaster dig ud i såningen. Det smarte her er så, at der allerede er knebet, samt at du vil få masser af frø, du kan dyrke videre på, hvis du nu forelsker dig i sorten.

PLEJE
De begynder at blomstre ca. omkring april/maj/juni (afhængigt af om du har sået tidligt med tilskudslys eller senere uden). Så skal du til at knibe og de skal tilvænnes udelivet langsomt. Det gælder om at knibe de første 5 - 8 blomster af, og for mange er det en smertelig affære, da de jo har gået og puslet om de små kræ siden de var babyer. Men stram dig op og gør det. Planten vil belønne dig med at buske sig samt at sætte mange, mange flere blomster, som så modner til frugter i løbet af sommeren.

Chili skal passes nogenlunde som tomater. De må ikke stå for vådt, men heller ikke udtørre helt. Det er relativt nemt at se på bladene, når de er vandlidende. Så hænger de slapt, men ved vanding retter planten sig hurtigt uden mén.

Støder du ind i vanskeligheder, kan du tjekke dette link. Det kommer godt rundt om mange emner omkring chili, og har en god beskrivelse af, hvad du skal gøre, hvis du skulle støde ind i problemer.

MANGELSYMPTOMER
Det kan være en god idé at kende til de mangelsymptomer en chiliplante kan finde på at lide af. Er næringstilførslen utilstrækkelig, bliver frugterne små. Har frugten et brunt indsunket område på spids eller langs siden, skyldes det griffelråd. Det forekommer ved ubalance mellem magnesium og kalium i forhold til calcium. Det er derfor godt at overvåge planten og tilføre den rette mængde næring.

Er du i tvivl, så kig på foto-linket her:


Næringen "chilifocus", er et produkt der har været på markedet i over 20 år. Produktet er blevet lavet med henblik på kommerciel produktion og indeholder de reneste, opløste mineraler og salte i en kompleks sammensætning af plantesyrer. Men du kan også glimrende gøde med fortyndet brændenældevand eller fortyndet hønsegødning.


"Strækmærker"
Vandingen, temperatur, lys og jordvolume har også betydning for plantens og frugternes udvikling. Hvis temperaturen svinger for meget fra dag til nat, kan nogle chilifrugter få brune striber/"strækmærker", da frugten jo udvider og strækker sig under væksten. Selvom planten skal stå lyst og varmt, kan det også blive lidt for meget af det gode. Ved direkte sollys, hvor temperaturen, i en længere periode, er over 30 grader, sker der en opvarmning i frugtvævet og klorofylet bliver ødelagt. Så luft ud i dit drivhus på varme dage - eller stil dem i en lun krog med lidt vindcirkulation.


Selvom det kunne komme til at lyde besværligt, så er det det ikke. Chilidyrkning er så sjovt, at det sådan set bare er om at kaste sig ud i det, og så lære af erfaringerne. De fleste chilientusiaster deler beredvilligt ud af frø (og der er jo en del at tage af i blot en enkelt frugt), og da de som regel spirer alle sammen, så er det virkelig trial & error-mekanismen, der slår til.

OVERVINTRING
Du kan også overvintre dine chiliplanter og dermed få kraftigere planter og tidligere chili, samt et helt personligt forhold til dem. Har du allerede nogle stående i kælderen er det ved at være tid nu til at tage dem op i en vindueskarm og vække dem til live. Det foregår ved langsomt at øge mængden af væde, varme og lys. Du kan begynde at gøde, når den er begyndt at skyde og så øge mængden langsomt.


HOT STUFF

$
0
0
TEMA: CHILI

"I need some hot stuff, baby this evening. I need some hot stuff, baby tonight" 

Ja, du behøver jo ikke at synge med hvis du ikke har lyst. Men hvis du læser med her kan jeg ikke love, at du ikke ændrer mening undervejs. 

TEKST & FOTO: KARINA  



De fleste mennesker forbinder chilien med den gastronomiske verden, men i den lægevidenskabelige verden er man også begejstret for den lille, stærke frugt. Man mener at chiliens helbredende egenskaber strækker sig fra muskelafspænding og vægttab til mavesår og kræft. Lad os iføre os handskerne og dissekere den lille fætter, for jeg kan love jer for, at det er "stærke sager" vi nu skal kigge på.

Chilifrugten indeholder stoffet capsaicin, der er det stof, der giver chilien sin styrke. Ved indtagelse af chili, påvirkes receptorer på tungen og narrer hjernen til at tro, at noget brænder i munden. Den effekt gør sig ikke kun gældende hos os mennesker, men hos alle dyr med undtagelse af fugle.
De fleste planteædere er i stand til at knuse chilifrøene, inden de når igennem fordøjelsessystemet, og er af samme grund ikke egnede kilder til reproduktion. Derfor har chilien også beskyttet sig mod væsner der ellers er tilbøjelige til at æde planter. Fugle derimod sluger frøene i hel tilstand og kan ikke mærke capsaicinens effekt, og sådan står de også alene for spredningen.

CHILIENS STYRKE

Den stærkeste del på chilien er moderkagen - den der er omgivet af frø. Frøene i sig selv er ikke særligt stærke, da de kun indeholder 5 procent af chiliens styrke.

I 1912 skemainddelte Wilbur Scoville chilistyrken i 10 trin, hvor 10 er den stærkeste. I den milde ende ligger peberfrugten, i den stærke blandt andet habanero.


"Har du eksperimenteret lidt mere end hvad godt er, så hold dig langt væk fra vand."

Har du kastet sig over en frugt i den stærke ende af scoville-skalaen, og har du eksperimenteret lidt mere end hvad godt er, så hold dig langt væk fra vand. Capsaicin binder sig til fedtmolekyler, som mælk indeholder store mængder af,  derfor er det bedste råd også at drikke mælk, hvis det brænder. Hvis du drikker vand bliver capsaicinen blot spredt yderligere i munden, og det er jo ikke ligefrem dét du er ude efter, når du føler at munden står i flammer.
Arbejder du med chili er det altid en god idé at bruge handsker, i hvert fald når vi taler om de mest krasbørstige af slagsen. Glemte du nu alligevel at beskytte hænderne, så smør dem ind i olie eller smør, og vask derefter med sæbe.

ANVENDELSE

Ved indtagelse af capsaicin aktiverer hjernen svedkirtlerne, så man begynder at svede, og smertestillende endorfiner frigives, så man opnår en følelse af velvære. Disse velgørende effekter har stammefolk kendt til i århundreder, og i dag følger den kommercielle medicinalindustri trop. 

Chiliens egenskaber er mange. Her er bare nogle af dem: 

Immunforsvaret
Capsaicinen øger blodcirkulationen og virker også antibakteriel. Foruden dette indeholder chilien
en masse gode vitaminer og antioxidanter, som er med til at styrke immunforsvaret. 
Chili kan forebygge forkølelse, da nerverne i næseslimhinderne bedøves - og dermed beskytter mod infektioner.

Vægttab
Capsaicinen påvirker nervesystemet så muskelcellerne begynder at arbejde, og derved øges også forbrændingen. Foruden at chilien smager godt og styrker immunforsvaret, er den altså også et godt slankemiddel - og langt billigere end et månedskort i fitnesscentret.

Mod migræne

Gennem forskning har brugen af chili, i forbindelse med kroniske smertebehandlinger, også frembragt gode resultater. Ved smerte forbundet med migræne, har capsaicinbehandlinger vist sig at være meget effektive.

Mod mavesår

Undersøgelser har også vist at knust chili kan være en bedre kur mod mavesår, da chilien øger blodgennemstrømningen i maven. Endvidere begynder mavesækken at producere slim ved indtagelse af chili. Slimet beskytter mavesækken mod alkohol, medicin og syre (ætsende stoffer).

Et elskovsmiddel
Capsaicinen får blodet til at strømme og altså også i kønsdelene. Derfor er der mange der rent faktisk bliver opstemt af at spise chili. Der findes også forskellige olier som skulle have gavnlige virkninger på potensen, så man må da sige at chilien er hot i mere end én forstand. 

Mod kræft
Også i kræftforskningen er man begyndt at kigge på capsaicinens egenskaber. I forsøg med mus har man fundet ud af at capsaicin er i stand til at slå prostata-kræftceller ihjel - eller rettere capsaicinen får kræftcellerne til at slå sig selv ihjel.

Dette var blot få af mange egenskaber. Som middel mod uren hud, mod astma eller til muskelafspænding er chilien også anvendelig.

Den kan slet ikke så lidt den lille chili, og mon ikke vi alle kunne have gavn af en eller flere af dens gode egenskaber - lidt "Hot Stuff "til dagen og vejen? 

CHILI-LINKS

$
0
0
TEMA: CHILI

Lige fra det øjeblik du åbner det første link, vil du opleve at du træder ind i en stor og helt ny, forunderlig verden. 

Vi har samlet en række links, og med dem vil vi ønske dig en rigtig god fornøjelse på rejsen. 

TEKST & FOTO: CONNY & MARIANNE






Nettet bugner af chili-links, og her er et udvalg, som vi selv synes godt om. Hvis du sidder inde med et godt link, en chatgruppe eller en side, som du synes burde tilføjes her, så læg endelig linket i kommentarboksen nedenfor, så vil vi tilføje det! 


Besat af chili
Camilla Plums artikel om chilidyrkning.

Peber og chili
Landsforeningen for Praktisk Økologi´s nyhedsbrev Havenyt har mange gode sider om chili.

Chili som stabilisator
Chilis stabiliserende indvirkning på organismen. Beskrivelse af forsøg.

Chiliprinsessen
En havedagbog fra en entusiastisk havekvinde, der rapporterer om bl.a. sin chilidyrkning. Anja svarer og kommenterer også beredvilligt i mange chatfora.

DR om chili
Tema om chilis historie, dyrkning og opskrifter.

Wikipedia om chili
Fakta om Chili.

Vivis chili
Om mad og selvforsyning, mange opskrifter.

Banzai-chili
Om banzai-chilier, hvis man er vild med at forme og beskære.

Camilla Plums nyhedsbrev om Chili
En lovsang til Aji-chili


CONNYS ANBEFALINGER

The chiliman
Skøn og meget dybdegående side, hvor man kan slå 3000 – 4000 forskellige sorter op, og læse om dem, deres styrke, hjemland m.m.

Dyrk chili
Maria, som har lavet denne side, er en meget klog kvinde på chili - måske den klogeste på chili i Danmark.

Chilifan
En dejlig dansk side, hvor man kan få svar på næsten alt af andre chilinørder. Siden bliver også brugt til at bytte frø.

Nippeskolen i Chilifan
Om nipning, så de skyder flest muligt blomster.

Facebook-side for chilifans
Denne FB gruppe er også en dejlig snakke-/bytteside for chilinørder. Her kan du bl.a. "møde" Conny.








CHILISORTER FOR ALLE SMAGSLØG

$
0
0
TEMA: CHILI

Hvad i himlens navn skal man vælge, når man vil så eller købe chiliplanter? Der findes mange tusinde sorter, og de krydser sig jo også. Her kommer vi med nogle bud. 

TEKST & FOTO: CONNY & MARIANNE






Når man først er blevet bidt af chili, så er kunsten at vælge ud. Og her kan det være fuldstændigt uoverskueligt at finde rundt. Man vil gerne have noget smukt at kikke på, men alle er jo smukke på hver sin måde. Så vil man gerne have noget med god smag, der ikke river belægningen af tungen fuldstændigt op, men hvilke skal man så ty til? 

Inco hot
Vi har spurgt en såkaldt "garvet" nybegynder, der allerede færdes hjemmevant i "chilimiljøet" om hun har nogle anbefalinger. Her er de:

DE NEMME
Langt de fleste milde chili er ret nemme at dyrke. Det er gerne de stærke som er svære. De fleste milde kan også dyrkes på friland.

DE SMUKKE
Conny siger: "Det er et meget svært spørgsmål. Jeg synes alle chilier er smukke, men hvis jeg skal nævne nogle, så er alle habanero'erne utroligt smukke. Især når frugterne begynder at modne, så er de flerfarvede og ikke 2 frugter modner ens. Rocoto, synes jeg også er vildt smukke. De har lodne/hårede blade og har tykkødede frugter. Det er måske én af de mest robuste vi kan dyrke i Danmark, da den kan tåle meget lave temperaturer, dog ikke frost.".

DE SMAGFULDE

Smag er jo et ”sjovt” begreb, siger Conny. Den ene kan lide det ene, den anden noget andet. Helt personligt spiser Conny ikke de stærke, de er bare så smukke at dyrke, og frugterne kender hun mange der gerne vil have. Jeg selv kan tilføje, at chokoladechili og citronchili er både smukke og gode!

DE VILDT ONDE
Boc, Bhut jolokia purple, Red deamon

Cheyenne
DE STÆRKE
Habanero, Rocoto, Inco hot, Fatali, Chocolate, Bhut jolokia, Goat weed, Cheyenne.

DE MELLEMSTÆRKE
Big Jamaican, De Arbol, Jalapeno, Jelly bean, Bishops Crown, Apache.

DE MILDE
Aji Dulce Amerillo, Cheiro do Norte, Goat horn,  Ancho, Aji Brown, Sivri biber.

Umodne Bhut Jolokia purple




BOTANISK HAVE I LUND

$
0
0
POSTKORT

En sommerdag i juni kørte vi østpå til Skåne, og mindre end 1 time efter stod vi ved lågen til Botanisk Have i Lund. Her ventede os en dejlig blomsteroplevelse.

TEKST & FOTO: LENE






Botanisk Have i Lund hører til Lunds Universitet og blev anlagt i midten af 1700-tallet. Der er 7.000 plantearter fra hele verden, og planterne skulle bl.a. bruges til undervisning i medicin. Der er væksthuse med ni forskellige klimazoner med i alt 2.000 plantearter. Der er stenparti med ca. 1.000 arter fra forskellige bjergområder i verden. Der er arboret (arboretum = sted med træer), køkkenhave, krydderurtehave, stauder og sommerblomster, pelargonier, fuchsia, dahlia og enge. Der er nok at se på!




Øverst til venstre ses et kakaotræ. Træet blomstrer og bærer frugt direkte på stammen. Det ser meget pudsigt ud, og man ser faktisk det samme på judastræ (Cercis canadensis), som får lyserøde blomster - også direkte på stammen. Jeg glæder mig til at se det på mit judastræsom jeg købte for 2 år siden. Billederne til højre er af kæmpe åkande, Victoria cruziana. Man skulle ikke tro det er en levende plante - det ligner i den grad plastik. De små ved siden af er vandhyacinter, som efter sigende skulle rense vandet.

Det der trak allermest i mig var de mange store og små bede med de skønneste blomster - både stauder og sommerblomster. Mange af dem kendte jeg i forvejen, men der var bestemt også mange, jeg aldrig havde set før. Heldigvis var der skilte ved alt, og det letter jo eftersøgningsarbejdet bagefter.

Denne faldt jeg pladask for. Den hedder Fabaceae Baptisia Australis, og stammer fra Nordamerika, og det skulle efter sigende ikke være noget problem at dyrke den i vores klima. Blomsterne minder om ærteblomster, og jeg har læst at den bliver 100-150 cm høj. Den har en helt speciel dybblå farve, som lyser dejligt op i haven, og den fangede mit blik på lang afstand.

En enkelt plante var stor som en busk, og den skal absolut bo i min have. Det lykkedes mig heldigvis at finde det danske navn, som er farvebælg, og jeg har fundet frøene hos Albinus Frø.

Her er kæmpeslør - crambe cordifolia. Jeg købte en plante for et par år siden, men den blev aldrig til noget. Jeg havde helt glemt den, indtil jeg så dette pragteksemplar. Den kan blive op til 2 meter høj, den dufter, og den får tusindvis af små, hvide blomster i juni - netop da vi var der! Jeg aner ikke om den er svær, men det er der da noget der tyder på. Er der nogle, der har erfaring med denne skønhed, hører jeg meget gerne om det, så jeg forhåbentlig kan få mit næste eksemplar til at overleve.

Nedenunder er flere blomster, som fangede min opmærksomhed.


Til venstre er det klokkeblomst, Campanulaceae lobelia X speciosa "Fan Blue". Øverst til højre, løvehale, Phlomis tuberosa, og under den er det blæresmælde, Caryophyllaceae Silene vulgaris.

Dette billede er lånt fra havens hjemmeside.
Jeg har besluttet mig for at jeg vil tilbage til Botanisk Have i Lund engang i juli/august i år. Blomstringen var skøn i juni måned, men den kan kun blive smukkere senere på året.

Læs meget mere om den botaniske have her.









På hjemvejen kørte vi forbi Torup Slot, som ligger ca. 15 km øst for MalmøSlottet ligger ved bredden af ​​en lille sø, og har eksisteret siden det fjortende århundrede.


Her er der en rosenhave og en lille have med bl.a. krydderurter. Hvis I har tid kan det anbefales at gå en tur i den dejlige park/have. Læs mere om Torup Slot her.

Hvor er det dejligt at jeg ikke har langt til de dejligste blomster- og haveoplevelser i Sverige. Når man som jeg bor 20 km syd for København og har mindre end 10 minutter til motorvejen er det faktisk hurtigere at komme til Skåne end til Fyn. 










DUFTSNEBOLLE

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

Duftsnebollen sender sin skønne duft ud under blomstringen i maj måned, men nyd den - også for den fine grenstruktur og de vintergrønne blade.

TEKST & FOTO: LONE






Duftsnebollen har de skønneste, hvide blomster og er en sand "eye catcher", når den i maj står i fuldt flor. Udover den skønne blomstring får busken fine høstfarver i rød/bordeaux på den del af bladene der tabes, mens en andel bliver på busken til udskiftningen i foråret.


Man kan være heldig at fremprovokere en ekstra lille blomstring i efteråret, hvis frøstandene fjernes efter første blomstring.

Jeg har med succes eksperimenteret med duftsnebollen i krukker. De har stået i krukkerne i godt 10 år, hvor jeg har beskåret dem let hvert år for at holde på formerne. På 10. år udeblev den rige blomstring dog, hvorfor de nu er plantet ud i haven.

Uanset om busken er placeret i krukke eller er udplantet i haven, fryder duftsnebollen især ved blomstring, men er også en god basisplante i haven efterfølgende, med de smukke, grønne blade på stive grene.




FAKTA

NAVN: Viburnum burkwoodii
DANSK NAVN: Duftsnebolle
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØR: Ja
JORDBUND: Almindelig næringsrig havejord
VÆKST: Stivgrenet vintergrøn busk. Bladene skiftes ved løvspring
STØRRELSE: 2-3 m i både højde og bredde
BLOMSTRING: Hvide, skønne, duftende runde hoveder i maj
ANVENDELSE: Solitær, i grupper og i busketter
























DE ALLERFØRSTE OVERVEJELSER

$
0
0
TEMA: HAVENS INDRETNING

Skal du i gang med en helt ny have kan det være givende at bruge tid på overvejelser, før der tegnes. 
Vi giver her et forslag til, hvordan du griber det an.

TEKST & FOTO: LONE







Før du kaster dig ud i at tegne din have kan det være godt at tænke efter og måske blive lidt klogere på, hvad det egentlig er du ønsker dig. Vi hjælper dig i gang med at drømme, med at tænke konstruktivt i forhold til de ønsker du har til haven, og så til sidst lige afstemme med dine havegener. Passer lyst og ambitioner sammen?

Anbefalingerne her i artiklen er primært henvendt til dig, der starter på helt bar bund ved det nybyggede hus, og gerne vil have hjælp med på vejen. Men nogle af overvejelserne er lige så aktuelle, når man overtager en ældre have, hvor man ønsker at lave om og sætte sine egne præg.

DRØMME & INSPIRATION
- sæt dig allerførst tilbage og tænk dig om: Hvad kan du godt lide ved en have?

En have skal jo netop rumme det du godt kan lide: Yndlingsplanter, materialer, møbler, ild, vand, farver mv. Ofte er det barndommens tanker om dejlige haver, der spiller ind her. Nogle stemninger man husker og ønsker at genskabe. Tag det bedste fra minderne og gør det til dit eget - man kan sagtens videreudvikle på det. Det vigtigste er at du finder ud af, hvad det er du drømmer om. Er det duftene, er det et kæmpe piletræ med en interimistisk gynge, eller er det mon en huleagtig stemning? Måske det hele. Mærk efter.


Til drømmeriet kan du gøre brug af en notesbog, hvor du noterer alle de tanker og drømme ned du har til haven. Du kan også sætte billeder ind, som viser nogle af dine drømme - måske stemninger og inspiration fra havebesøg, magasiner, havebøger m.v.

Hold fast i at det kun er drømme og løse tanker - det konstruktive og løsninger kommer først senere. Når du har brugt tid på denne første fase har du et godt billede af hvilke stemninger og elementer du gerne vil have arbejdet ind i din have. Måske kan du få plads til det meste, måske kan du kun få plads til noget af det - men du ved nu, hvilken retning dine drømme går i.

Vælger du senere at få hjælp fra en professionel til indretning af din have, kan din notesbog være et godt instrument til at formidle dine tanker.


HAVEØNSKER
- hvilke ønsker har du til din kommende have?

Når du har drømt alle drømmene - eller måske imens - skal du gøre dig klart, hvad du helt konkret ønsker at bruge din have til: Hvilke funktioner skal haven rumme? Her kan du med fordel have hele familien med på råd, så det bliver et fælles projekt.

Eksempler på ønske til funktioner:
  • OPHOLD: Terrasser med spiseplads/afslapning, udekøkken, bålplads mv.
  • BADNING: Udebruser, swimmingpool, spa mv.
  • DYRKNING: Køkkenhave, krydderurtehave, frugthave, drivhus, pottebord mv.
  • BLOMSTER: Staudehave, roser mv.
  • LEG: Gyngestativ, legehus, sandkasse, pilehytte, kælkebakke, kørebane til ungernes cykler og små scootere, pétanque, fodboldbane mv.
  • DYR: Hundegård, fuglevoliere, høns, kaniner
  • LOGISTIK: Indkørsel, ekstra parkeringspladser, redskabsskur, opbevaring af havemøbler, plads til campingvogn/bad, vandhaner og vandingsanlæg, vandtønder mv.
  • HUSHOLDNING: Affaldsplads, tørrestativ, postkasse


Tjek også lige lokalplanen for input. Her kan der være krav om placering af postkasse og affald, antal ekstra parkeringspladser mv.

Flere af funktionerne kan højst sandsynligt kombineres og være i samme område af haven. Ønsker du forskellige stemninger i haven, kan der med fordel laves rum, hvor nogle af funktionerne dermed skilles fra hinanden. Det kan fx være du gerne vil have tørrestativet væk fra terrassen. Det kan også være at nogle af funktionerne er koblet til husets rum - fx at du gerne vil have tørrestativet tæt på bryggerset eller urtehaven tæt på køkkenet.

Lav en liste over alle de funktioner du ønsker, og prøv evt. bagefter at gruppere dem du ønsker placeret i samme område, og evt. tilføje deres relation til husets rum. Herved vil du typisk få dit første bud på en inddeling af haven i områder.


HVILKEN TYPE HAVEMENNESKE ER DU?
- hvilke ressourcer vil du bruge på din færdige have?

Før du beslutter dig for hvor omsiggribende havens indretning skal være, kan det være godt at stoppe op og overveje, hvilken tilgang du (og resten af familien) har til haven. Hvilken type havemenneske er du mon?
  • NUSSEREN. Er du en rigtig havenørd, der elsker at være i haven og hvor havearbejde som udgangspunkt er en nydelse og måske nærmest terapi. Har du stor forkærlighed til planterne og glæder du dig bare til at komme i gang med at plante, komponere bede og gerne så lidt hvert år selv?
  • SLAPPEREN. Ser du måske mere haven som et nyderum end et yderum. Skal her bare være gode rammer til grillaftener, børneleg og mulighed for at nyde en eftermiddag i hængekøjen. Det ustandselige arbejde med haven har du ingen ønsker om.
  • ØKO-ROMANTIKEREN. Vil du gerne i gang med din egen grøntsagsdyrkning og have køkkenhave, drivhus mv. 
  • ORDENSAKTIVISTEN. Er du til komplet struktur og orden i haven? Hækken skal være klippet, græsset trimmet, kanter skåret og kan du kun nyde at være i haven, hvis der er styr på det hele?

Du kan selvfølgelig sagtens svare "ja" til flere af udsagnene herover, og det skal din have kunne rumme og fungere med. Men tænk også lige over, hvor mange ressourcer du vil bruge i haven. Passer dine havedrømme sammen med jeres ressourcer? Hvis ikke, er det en god idé at få tingene til at passe sammen. Måske skal du skrue lidt ned for ambitionerne, i hvert fald i starten. Men derfor kan ønskerne jo godt være med på tegnebrættet for senere realisering.




Vær ærlig overfor dig selv og erkend din tilgang til haven, og hermed også hvor meget tid I som familie vil bruge på vedligeholdelse af haven. Haven kan blive en plage, hvis der er meget mere arbejde i den, end I har lyst til. Omvendt kan en stringent og vedligeholdelsesfri have tage modet og lysten fra havenørden.


Havetyperne nævnt herover refererer til identifikation ved Bella Marckmann jf. phd-afhandlingen "Mellem paradis og slagmark" v. Sociologisk Institut , som hun har været så venlig at udlåne til os. Her grupperer hun havemennesker i typerne: "Nussere, Slappere, Øko-romantikere og Ordensaktivister". Læs evt. mere hos Kjeld Slot, der for ganske nylig har skrevet om afhandlingen på sin blog.



TEMA: HAVENS INDRETNING

$
0
0


UGENS LEDER

”Tænk hvor meget smukkere Danmark kunne blive, hvis nogle flere valgte at investere i en professionel havearkitekt”. Sådan cirka lød en kommentar, jeg hørte til et havearrangement for nogen tid siden, og som trods sin åbenlyse sandhedsværdi alligevel provokerede mig voldsomt. 

Der er jo slet ingen tvivl om at der rundt omkring i det ganske land findes mange forsømte eller kedelige haver, der utvivlsomt ville vinde ved mødet med en professionel havearkitekt. Alligevel blev jeg af en eller anden grund virkelig provokeret af kommentaren.

Det gav selvfølgelig anledning til at få tænkt lidt over, hvad det egentlig var der virkede så provokerende på mig. På en måde er det jo sundt nok at blive provokeret ind imellem, så man bliver tvunget til at reflektere, og jeg tror det skyldtes flere ting.

En del af forklaringen var nok, at jeg følte at alle os, der ikke er professionelle, men bare er entusiastiske haveamatører, indirekte blev stemplet som nogen, der ikke var gode nok, og som ikke kunne frembringe smukke haver.

Det er selvfølgelig en voldsom overfortolkning, for det var egentlig slet ikke det, der blev sagt. Men sådan er det jo nogle gange, når man bliver provokeret.Man hører også noget, der ikke bliver sagt. Og måske er man også mere ømfindtlig, fordi man netop godt ved, at man ikke er professionel, at man laver masser af fejl og fortsat har rigtig meget at lære - og det skal der jo også være plads til.

En anden del af forklaringen på min reaktion hænger nok sammen med endnu en overfortolkning af kommentaren, nemlig at jeg følte, at haven blev reduceret til noget, der alene havde sin berettigelse i kraft af sin æstetik – at det var det, at den var smuk, eller gjorde Danmark smukkere, der var det væsentlige.

Jeg vil tro, at de fleste havefolk kan blive enige om, at æstetik er rigtig vigtigt. Vi vil gerne frembringe smukke haver, men for rigtig mange af os er processen en mindst lige så vigtig del af det at være havemenneske som selve resultatet. Drømmene om hvordan haven kan komme til at se ud, og den løbende justering af den, efterhånden som nye ideer kommer til og trænger sig på. Tilfredsstillelsen ved selv, lidt efter lidt, at få drømmene ført ud i livet. Glæden ved at så små frø og se dem spire og vokse til, for til sidst at blive til de smukke blomster eller lækre grøntsager, man har gået og set frem til. Eller den plante man har fået forærende af en kær ven, og som man glæder sig over, selvom den måske ikke helt passer ind i stilen. Den beroligende jordforbindelse ved at stikke fingrene i mulden, når man har brug for et pusterum fra hverdagens stress og jag, og muligheden for at følge årstidernes skiften på sin egen lille plet jord her på denne klode.

Haveglæden er, ligesom f.eks. danseglæden, så meget mere end æstetik.Og lige så vel som det ville være trist, hvis dansen alene var forbeholdt de professionelle dansere, der pyntede på dansegulvet, således ville det også være trist, hvis indretningen af de danske haver alene skulle være forbeholdt havearkitekter.

Og jeg tror faktisk også, at jeg ville blive provokeret, hvis jeg kom glad og forpustet tilbage fra dansegulvet og hørte kommentaren: ”Tænk hvor meget smukkere de danske dansegulve kunne blive, hvis der var nogle flere professionelle dansere”. Måske kunne det endda få mig til at afstå fra at kaste mig ud i endnu en uprofessionel dans, og det ville da være trist.

Der er så mange områder her i livet, hvor vi skal præstere og bevise at vi er gode nok. Det ville bare være så sørgeligt, hvis haven også blev reduceret til sådan et sted. For rigtig mange af os er den netop et frirum, hvor der også skal være plads til at man af og til kommer ud af takt.

Det var forklaringen på, at jeg blev så provokeret at noget, der formentlig slet ikke blev sagt i den mening. For jeg er jo enig i, at mange haver helt sikkert kunne blive smukkere, hvis ejerne fik hjælp af en dygtig havearkitekt, eller måske bare selv begyndte at tænke lidt mere som en havearkitekt og prøvede at aflure nogle af deres tricks.

Nu tillader min egen økonomi desværre ikke at jeg selv investerer i en dygtig havearkitekt, der kunne give mig nogle gode råd til, hvordan jeg kunne forbedre indretningen af min egen have. Men jeg ville synes det var fantastisk, hvis jeg havde. Jeg ville nok ikke overlade hele planlægningen i hans eller hendes hænder - dertil synes jeg det er alt for sjovt selv at planlægge - men gode råd og professionel sparring ville da være guld værd.

Heldigvis kan man også komme langt ved at se, hvad andre har gjort og tænkt i forbindelse med indretningen af deres haver, og der er rigtig mange gode og kloge råd at hente rundt omkring i bøger, haveblade og blogs.

Denne uges tema her på HAVEFOLKET handler om havens indretning, og vi håber at det også kan være med til at give inspiration til indretningen af din have.

Rigtig god fornøjelse!


Ugens artikler om HAVENS INDRETNING:

DE ALLERFØRSTE OVERVEJELSER
Brug tid på overvejelser før der tegnes.






Glæd dig til flere artikler i de kommende dage om denne uges tema.

VIL DU VÆRE MIN HAVEARKITEKT
Kan vi hjælpe hinanden med udvikling af haven?





DEN HEGNEDE HAVE
Om en have i haven





MIT UDEKØKKEN
Lene viser sit skønne udekøkken frem





HAVERUM
Inspiration til inddeling af haven i rum







Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.



VIL DU VÆRE MIN HAVEARKITEKT?

$
0
0
TEMA: HAVENS INDRETNING 

Jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg har meget lettere ved at se hvordan andres haver kunne blive, end at se det i min egen have. Jeg bliver, som Anne Just udtrykte det, "hjemmeblind"!

 TEKST & FOTO: LENE





Jeg har nu i flere år gået og funderet over hvordan et stykke græsplæne kunne inddrages til bede, og nu tror jeg at der skal andre boller på suppen - nu skal der ske noget!

Jeg kunne jo også bare få en professionel havearkitekt hjem og kigge på haven, sådan bare for at udstikke de store linier, men jeg vil nok hellere bruge pengene på materialer og planter. Ikke at jeg har noget mod professionel hjælp - overhovedet ikke. Vi har da engang for mange år siden haft besøg af en havearkitekt, men den gang havde vi ikke råd til at udføre alle de ideer hun kom med - og gudskelov for det, for min smag har ændret sig siden da. En ting fik vi dog gjort, og det var at plante en halvbue af paradisæbler rundt om køkkenhaven. Den har vi været glade for - også selvom den skal klippes 2-3 gange om året, for ikke at tage magten fra os.

For 2 år siden lavede vi en "indgang" midt i hækken for at åbne mere op til resten af haven. Så nu kan jeg sidde i køkkenhaven med ryggen til hækken og nyde synet af stauder og sommerblomster.

Men tilbage til græsplænen og det kommende bed. 

På billedet til venstre kan man lige skimte området i baggrunden. I forvejen har vi to symmetriske, firkantede bede i græsplænen ud for hus og terrasse, og det nye haverum, som kommer til at ligge i forlængelse af disse bede, skal ikke være firkantet.


Jeg vil gerne undgå at det kommer til at virke som grundplanen på et 60'er hus; en lang, smal gang med indgang til 3 værelser. Der må gerne være lidt "schwung" i det.

Når jeg får haveveninder på besøg benytter jeg altid lejligheden til at bringe denne udfordring på bane. Det ender altid med at jeg får masser af spredte råd og små skitser tegnet på servietter og papirlapper, men der er endnu ikke noget, der har sagt bingo. Og det er ganske simpelthen fordi jeg selv er forvirret på et højere plan, og ikke har været i stand til at formidle hvad det var jeg gerne ville have. Det har alligevel sat nogle tanker i gang og for at afhjælpe min totale "forvirring", og for at have noget at gå efter, har jeg nu sat mig ned og skrevet op, hvilke ting der skal være i det nye haverum.

MINIMUMSLISTEN
  • Jeg vil have en pergola, gerne i forbindelse med en lille siddeplads.
  • Jeg vil bruge de 10 meter kastanjehegn jeg købte sidste år.
  • Jeg vil have noget vand. Det skal ikke være stort, men må gerne bygges op i lecablokke og pudses, og der skal ikke graves ned til kineserne (så kan jeg nemlig ikke lokke min mand til det). Måske et spejlbassin eller en tønde.
  • Det vil også være skønt med et lille bålsted.Vi har et nu på vores træterrasse - men det er ikke det mest geniale sted!
  • Jeg vil have grusstier og pigsten.
  • Jeg vil have et frodigt haverum. 

Det er rigtig mange ting til et forholdsvis lille areal, og det er jo netop derfor det er så svært. Måske kommer jeg til at gå på kompromis - men helst ikke!

    OG HVAD SÅ?
    Hvordan kommer jeg nu videre? Skal jeg mon lave en konkurrence? Hvis jeg selv synes jeg er bedre til at se muligheder i andres haver, er andre måske også bedre til at se muligheder i min! Jeg kunne jo også bare invitere til blogkaffe med en bunden opgave!


    Hvis jeg nu annoncerer en dato og sætter en grænse for, hvor mange der kan komme, tror I så at der er nogle, der vil melde sig? Det er jo ikke ren hygge, men hårdt arbejde! Tænk hvis der er en, der kommer med lige den geniale løsning jeg drømmer om. Men det er nu ikke meningen der skal arbejdes, sådan rent fysisk - det er hjernegymnastik vi taler om, og formidlingen af idéerne.

    HVIS DU VIL VÆRE MIN HAVEARKITEKT - SÅ VIL JEG VÆRE DIN!
    Vi er sikkert mange, der står med nogle udfordringer, som vi ikke kan komme videre med, og jeg forestiller mig, at der måske er andre, der kunne tage stafetten op, og invitere til "blogkaffe med bunden opgave". Det kunne være hyggeligt at møde andre havemennesker på denne måde. Nogle der kan hjælpe hinanden med haveindretning og gode råd. Det hjælper jo næsten altid at få friske øjne på de problemer/udfordringer man står med.

    Vi er sikkert mange der står med nogle udfordringer, som vi ikke kan komme videre med, og jeg forestiller mig, at der måske er andre, der kunne tage stafetten op og invitere til "blogkaffe med bunden opgave". 

    Det kunne være sjovt, hvis dette "koncept" kunne brede sig. Måske foregår det allerede rundt om i landet, for havemennesker er meget åbne og hjælpsomme mennesker, som gerne deler ud af egne erfaringer.

    Lige så snart sneen er væk vil jeg måle haven op, som Karina har skrevet om her - i hvert fald det stykke af haven, som det drejer sig om. Måske kan jeg ligefrem få lavet en målfast tegning, som udleveres ved indgangen!

    Her til venstre ses lidt af det græsstykke, som skal forvandles til et skønt haverum.



    Jeg har så lige et sidste "krav". Det er ikke nødvendigvis de dyre løsninger, der er de kønneste, så det skal ikke koste spidsen af en jetjager. I øvrigt elsker jeg at finde på gør-det-selv-løsninger, der koster en brøkdel af de færdigkøbte.

    Hold øje med min blog, for lige pludselig kommer der måske en invitation til blogkaffe og haveplanlægning. Hvis der er andre der allerede har gjort det samme, eller tænker på at gøre det, kunne det være sjovt at høre om disse erfaringer.

    Vil du være min havearkitekt, så vil jeg være din! 
    Let's go gardening!




    DEN HEGNEDE HAVE

    $
    0
    0
    TEMA: HAVENS INDRETNING

    At have en have er at indhegne en del af naturen, som opdyrkes. 

    Men du kan også have "haver i haven". Læs her lidt om havernes historie og lidt om, hvordan du skaber rum i din have.

    TEKST & FOTO: MARIANNE




    Hvoraf kommer egentlig ordet HAVE? Tja, hvis vi kikker på det sprog, mange af vores ord oprinder af, betyder ordet "hagi" på oldnordisk et "indhegnet stykke græsmark/natur, der er opdyrket". Og hvis vi skeler til ordet på fællesgermansk dukker ordet "hæk" og "hegn" også op. Det giver jo fin mening! 

    Alts
    å: Have betyder noget natur, der er indhegnet, sådan at de "vilde dyr", især rådyrene, men også de "husholdte" dyr; heste, køer, grise, får, geder, høns, gæs, ænder osv. ikke forgreb sig på det, man dyrkede af grønne sager. 


    For det var nemlig vigtigt, at det dyrkede kunne give næring til gårdens beboere: Husfruen, husbonden, bedsteforældrene (dem der stadig levede), alle børnene, deres eventuelle kærester, karle, piger, daglejere og andre sæsonarbejdere, foruden de vejfarende svende. Så der er ikke noget at sige til, at hegnet omkring det dyrkede areal var vigtigt!

    Man havde kålgårde til kål og hestebønner, løg og andre urter, som kunne vokse her højt mod nord. Og man havde abildgårde til æbletræerne og de andre frugtbærende træer og buske.

    I MIN HAVE
    I min lille villahave har jeg valgt at hegne den del af haven ind, hvor jeg dyrker urter. Og det er faktisk samme hensigt som landbofolket har haft de sidste mange årtusinder; at holde interesserede dyr ude af bedene med de urter, som jeg selv gerne vil nyde. I min have er det hønsene, der nærer en særlig interesse for "det dyrkede".

    Og så at se de andre komme stormende og se sig forvirrede omkring? Guld? Og så gå i gang med at skrabe.

    For selvom de bor i et fint og dertil indrettet hus og gård, så får de jo lov til at føjte omkring i haven og hygge sig. Der findes nemlig ikke noget bedre end en glad høne, der klukker og fortæller de andre, at her fandt hun altså guld! Og så at se de andre komme stormende og se sig forvirrede omkring? Guld? Og så gå i gang med at skrabe. De skraber over alt og er ud over at de støvsuger haven for dræbersnegle og andet kryb, så praktisk anlagte, at de også holder ukrudt nede.

    De skraber i jorden og ind i mellem står planterne om kammen på dem. Desværre kan de jo ikke se forskel på hvad der er krudt og hvad der er ukrudt, så når jeg lige har sået og luget og vandet og gravet og revet og priklet og udplantet, er der egentlig ikke noget bedre end at komme og hjælpe mig! De kære madammer! Så nu er der altså kommet et hegn op, som skaber aflukke, rum og helle. For urterne på den ene side - og for mine høns på den anden. Nu kan de mosle i fred for deres hønemor (der ellers kom farende med kosten og jog dem væk). Når der er områder i haven, hvor jeg netop har tilplantet eller flyttet en plante (dét er der, for jeg ombestemmer mig jævnt hen og hele tiden) sætter jeg bare et midlertidigt trådhegn op til beskyttelse af planterollingerne indtil de er groet til.



    ÆRLIGHED
    Skønt det også er smukt og rummer en masse poesi at hegne med et kastanjehegn, så duede det ikke da jeg stod med det. Det måtte retur til leverandøren, fordi jeg opdagede at det stod og lod som om det var noget det ikke var: En landbohave.

    Stakittet derimod er mere "kultiveret", forstået på den måde, at der er lidt mere struktur i det. Det er fastere, mere ensartet savet, og mere lige. Skaber den ramme, som er nødvendigt rent visuelt. Til sommer, når det er blevet malet hvidt, vil det også synsmæssigt skabe en forlængelse af det hvide murværk på min nabos garage.

    HER OG DER
    Vi har flere terrasser i haven. Den i baghaven er vi rigtigt ofte på, da vi er mest private der. Og fra terrassen og til urtegården er der ikke ret langt, så indhegningen har også den funktion, at det skærmer lidt for alt det rod, der naturligt opstår, når man ustandselig potter og potter om og prikler og har frølinger, der skal udplantes. Det skaber et "det her ude" (i haven) og "det, der inde" (i urtegården).

    INDHEGNING GIVER RO
    Jeg har opdaget, at jeg rent mentalt ændrer sindsstemning, når jeg træder ind ad havelågen til min urtegård. Der falder en usigelig ro over mig blandet med en årvågenhed og opmærksomhed. Er der kållarver på spil? Hov, jeg skal da have luget omkring løgene, ups, der er da brug for vanding osv.

    Jeg opdager at jeg er i mit rette element. Omsluttet og alligevel den del af en større helhed, som resten af min have udgør. Dér, til gengæld, udenfor hegnet har jeg fred og tænker ikke i samme grad på "to do" som i urtegården. Der er der mere hængekøjestemning over det hele.


    POTTER SOM "INDHEGNING"
    Som det fremgår af fotoet fra baghavens terrasse bruger jeg også potter som "hegn". For at terrassen ikke "flyder" ud i græsplænen, og for at skabe et hyggerum nær huset, har jeg omkring parasollen min "krydderurtehave". Den kan så stå som et duftende levende "hegn". En ramme omkring "maleriet", som salig Fru Just sagde - det afgrænser og giver kant.

    BØRN OG GIFTIGE PLANTER
    Om føje tid bliver jeg mormor, og dermed åbner der sig spørgsmålet om giftige planter i haven. Da mine egne tre børn var små, var jeg slet ikke så meget havefreak som jeg er i dag, og derfor var de dejlige, toårige digitallis for eksempel slet ikke inde i loopet i mine overvejelser. Jeg nærer dyb respekt for giftige planter og har plakater hængende med dem på, som mine (nu totalt uinteresserede teenagere) dagligt går forbi. Jeg gætter på at et eller andet er sevet ind, for de lever alle i bedste velgående og har ikke så meget som vist interesse for utidigt at proppe en bælg fra guldregn eller en blomst fra stormhat i deres mund. Alligevel havde vi ikke nogle blomster og planter af nævneværdig giftighed i vores have den gang de var små.

    GRØNT LYS - GÅ
    Nu er jeg kommet til det punkt at jeg simpelthen ikke vil undvære blomster som digitalis og kantbæger. De får lov til at blive. Jeg mener - naturen er fuld af dem - og bliver den lille gut glad for at færdes i den, er det bedre, at han lærer, hvad der er grønt lys - gå, gult lys - må jeg?, og hvad der er RØDT lys - STOP!

    Med indhegningen af urtegården er der øvrigt nu mulighed for at lære mit lille barnebarn (mens han er helt lille), at det han finder inde i urtegården må han gerne putte i munden. Det udenfor må han spørge om først. Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at lade ham ude af syne, når han er helt lille, og når han begynder at trisse omkring sammen med mig, så vil vi hele tiden lære om planterne. Jeg er selv udstyret med en rimelig veludviklet såkaldt "grøn intelligens", og har alle dage kunnet kende planterne fra hinanden - og uden at blive undervist i det. Det er jeg sikker på at den lille fyr også vil lære og have respekt for.

    MEN: Børn eksperimenterer også - det er jo noget af børns spidskompetence - at prøve af og undersøge. Hvem ved, måske smager de her røde (tax)bær godt? Jeg tror det er lettere at være teoretiker end praktiker med den holdning jeg har. Nu må vi se, hvad jeg har nerver til, når jeg står med gutten i hånden. Ellers må jeg jo hale planterne op og vente til ungen bliver stor nok til at forstå og rette sig efter fornuft.


    Under alle omstændigheder vil jeg lige give et link til jer, der selv har giftige planter i haven, og som står med et barn, som har mærkelige rester af røde bær eller andet i munden:

    Du vil kunne genfinde dette link i andre af vores artikler om giftige planter med tiden.




    MIT UDEKØKKEN

    $
    0
    0
    TEMA: HAVENS INDRETNING

    Det er blevet mere og mere populært at flytte de indendørs funktioner ud i haven og på terrassen. Her er mit udekøkken.

    TEKST & FOTO: LENE






    "Uden mad og drikke, dur helten ikke" siger man, og der skal jo også laves mad, når solen skinner. Men når jeg nu helst vil være ude i haven hele tiden, er det nærmest en plage at skulle gå indenfor i køkkenet.

    For mig er det derfor et must med et udekøkken. Vi har i mange år klaret os med et gasblus på et gammelt gasbord - og det fungerede godt nok, bortset fra at det stod under en stordryssende blåregn! Men efterhånden modnedes ideen om at gøre det lidt mere "prof", og da vi i forvejen har en overdækket terrasse, var der slet ingen tvivl om at udekøkkenet skulle ligge her. Med det ustabile klima, vi nogle gang har her i Danmark, skulle udekøkkenet også kunne bruges i blæst, regn - og sne!

    I starten af maj 2012 gik vi så i gang med at forvandle en del af en lidt kedelig terrasse til et udekøkken. Vi startede med at fjerne en spiræahæk, som vi var ret trætte af, da den skulle klippes flere gange om året for at være pæn.

    SKØNT AT KOMME I GANG
    Huller blev gravet og stolper støbt ned. Vi valgte H-stolper, hvor man bruger klinkprofiler, der bare dumpes ned. De skal stadigvæk skrues fast enkelte steder, så de ikke står og klaprer, men de er meget nemme at arbejde med, og så kommer der lidt sommerhusstemning over det, og det synes jeg er hyggeligt.

    Vinduerne lavede vi af glas, der var tilovers fra væksthuset. De passede perfekt i størrelsen, og hele væggen er bygget op omkring de mål. Vi ville have bare et lille stykke med væg, så der var noget at hænge ting på. Derefter lavede vi sprosser af hvidmalede lister. Sprosserne sidder bare i spænd, så de kan tages ud, når ruderne skal pudses.

    Ligesom det meste træværk i haven, er udekøkkenet sort. Jeg synes det giver en god "usynlig" baggrund for alle planter, og så matcher det vores væksthus. Alt træværk blev malet 2 gange inden opsætning, og så fik det lige en lille opfriskning, da vi var færdige. Her er udekøkkenet næsten færdigt. Der mangler kun sprosser i det ene vindue, og så lidt maling af samme.



    Da vi var færdige med det "udvendige", fortsatte vi med at indrette selve køkkenet. Vi byggede et bord af lægter og mdf-plader, med dejlige store hylder nedenunder. Bordpladen blev i første omgang beklædt med sort voksdug, som blev sat på med dobbeltklæbende tape.

    Vi vil gerne på et senere tidspunkt have lagt zink på bordpladen, men skal først lige se hvordan mdf-pladerne har reageret på den første vinter.

    Som bord til gasblusset brugte vi en gammel reol, hvorpå der blev lagt en plade med hvide fliser.

    På terrassen er der en lille køkkenskriver- plads, som bliver flittigt brugt til frokost og til de sjældne sommeraftener hvor det er for varmt til at være i væksthuset.

    Her kan vi nyde dagens sidste sol, inden den går ned bag naboens høje træer.






    MIT FORETRUKNE KØKKEN
    Udekøkkenet er blevet mit absolut foretrukne køkken. Det er fantastisk at stå her i det fri med dejlig udsigt til næsten hele haven. Vi bruger det rigtig meget, og selv når det er koldt bliver det brugt - især til at stege i. Hele huset stinker jo i flere dage, når man har stegt bøffer - eller endnu værre fisk!

    Vi har sat strålevarme op, og så bliver det lidt sjovere at være ude, når det er koldt. Ellers er det bare på med "kedeldragten" eller den varme trøje.

    Dog er det ikke blevet til så meget i denne vinter - der må trods alt være en kant!

    IKKE HELT FÆRDIGT ENDNU
    Der mangler stadig et par ting, før udekøkkenet er som vi gerne vi have det. Vi vil rigtig gerne have rindende vand - helst både koldt og varmt. Når det bliver forår vil vi kontakte en blikkenslager for at høre om vi evt. kan tage vandet fra badeværelset på den anden side af muren - det ville være luksus ud over alle grænser. Så skal der naturligvis også være en vask og afløb til kloak, da man ikke må føre vandet direkte ud i jorden.

    Vi skal have lavet et nyt og ordentligt bord til gasblusset. Bordet skal gå helt hen - og også gerne omkring - den sorte søjle. Vi har forberedt det ved at bore lægter op på væggen, så vi skal bare fintænke hvordan vi gør. Jeg vil gerne have fliser på bordpladen igen og tror det vil være "cool" med skakternet i sort og hvid. Jeg har købt nogle skønne viskestykker, som skal have en løbegang og sættes op som forhæng her.

    Nå ja, og så skal vi i øvrigt også have nyt tag. Vi vil dog bibeholde det rionet der dækker hele undersiden af taget. Det blev oprindelig sat op for at blåregnen skulle have noget at klatre i, men nu kan det så også bruges til at hænge kurve og dejlige køkkenting op i.

    Udekøkkenet er blevet som et ekstra rum i haven, og jeg glæder mig vildt til at tage det i brug igen, når den værste kulde er overstået.


    SLOTS HAVESPOR

    $
    0
    0
    BØGER

    "Havespor" fra forlaget Hovedland er skrevet af en havemand, der har noget på hjerte og ikke er bange for at sige sin mening. Hvis du ikke har den i reolen allerede, så læs med her og erfar, at den er et must-have, hvis du har interesse for havens indretning.

    TEKST: LONE
    FOTO: KJELD SLOT SAMT GENGIVELSE AF BOGEN




    Jeg har besøgt Kjelds Slots skønne have på Djursland et par gange, og er meget imponeret over hans tilgang til haven. Han formår med sikker hånd at skabe de store linier, og samtidig har han flair for sammensætning af planterne, så de både fungerer i forhold til bebyggelse, haverum og geografi. Så da jeg erfarede, at han i 2006 havde forfattet "Havespor", måtte bogen straks erhverves. Og det blev et skønt indblik i Kjelds tanker før, under og efter tilblivelsen af hans tidligere have Østertoft.

    Den godt 140 siders havebog er et skønt afbræk i de mange smukt fotograferede og kunstfærdigt illustrerede havebøger, der præger havebogshylderne hos landets boghandlere i disse år. "Havespor" rummer skam også flotte billeder, men det er teksten, der er det bærende element. Kjelds ærlige og ligefremme fortælling om sin tilgang til haven med spor tilbage i barndommen er gribende og interessant. Og det bliver ikke mindre fængende, hvis man kender Kjeld fra hans i øvrigt velskrevne blog: kjeldslot.blogspot.dk.

    Kjeld Slot er billedkunstner, uddannet ved Det Jyske Kunstakademi, og han arbejder i dag også som underviser på Kunstakademiets Keramiske Afdeling i Århus, kombineret med en profession som have- og landskabsarkitekt. Måske er det denne baggrund, der netop gør Kjelds udsagn interessante - at han er autodidakt udi havekunsten og ikke er et produkt af en uddannelse. Ikke desto mindre har Kjeld masser af viden at byde på, og han fører læseren et stykke ind i dette vidensunivers på en venlig og imødekommende måde.

    Desuden giver han på sympatisk vis lidt af sig selv; med fortællingen om barndommens have og menneskene, der formede den, og ligeledes satte de første aftryk, der siden har været med til at forme Kjeld som havemand.



      
    ØSTERTOFT
    Bogens bærende element er dog den udførlige beskrivelse af Kjelds tilgang til haven ved huset Østertoft - en villa opført i 1923 som en "otiumbolig for en i byen velanset familie". Inden Slot-familiens overtagelse, havde villaen haft en lidt omtumlet og forsømt tilværelse.

    Fortællingen fanger, hvordan han har udtænkt kombinationen af sin families haveønsker med de havespor, der er på stedet, kombineret med en vigtig renovering af huset i respekt for arkitekturen. Læs om begrundelsen for den respektfulde istandsættelse og dermed også udskiftning af husets vinduer på baggrund af fotografier fra tidligere tider. Begrundelsen for det valgte er selvfølgelig grundigt beskrevet; om vinduerne, gennem hvilke man betragter sin have så ofte. Og om, at det netop også derfor er så afgørende at husets og havens stil harmonerer.

    Haven er dermed komponeret med en stærk skelen til husets arkitektur, og målet har dermed været at skabe en have, der passer til og fremhæver husets kvaliteter i stedet for at afvise eller overstråle det, som man kan risikere, hvis ikke de to elementer afstemmes.





    HAVERUMMENE
    Havespor rummer en beretning om udviklingen af haverummene ét for ét. Baggrund for valg af stilarter, materialevalg, geometrier, plantevalg, vand, sortering i eksisterende træer mv.

    Beskrivelserne omfatter bl.a. Gårdhaven, Parterrebedet, Morgenterrassen, Skovhaven, Damhaven, Urtehaven, Måneskinshaven mv. Alle beskrivelser er smukt understøttet af fotos, men igen er det baggrundsviden og spekulationer omkring valg, der er det bærende og interessante, og det der afviger fra "de kulørte" havebøger.







    URTEHAVEN
    Et af de haverum, der særligt fangede min interesse var Urtehaven og beskrivelsen af, hvordan han netop "knækkede koden" på løsningen af havens geometri og omlægning af terrænet. Haverummet følger det, han kalder "en stram plan med løse streger", og billederne i bogen afspejler at planen har ramt plet.



    ELEMENTERNE
    Udover beskrivelserne af haverummenes opbygning rummer bogen også fortællinger om valg af elementer som fx belægningerne - om granit, beton og tegl mv.



    Og som ekstra bonus - eller mest for sjov, som Kjeld skriver - er hans favoritplanter indenfor kategorier som træer, buske, klatreplanter, stauder, løg og sommerblomster beskrevet.




    Alt i alt er "Havespor" en skøn havebog, der kan give masser af inspiration til erfarne som nybegyndere udi havekunsten. Og så er det ikke mindst en kyndig og ærlig beretning, der for en stund lukker læseren ind i Kjeld Slots skønne haveunivers.

    Og som bonus kan vi oplyse, at bogen kan erhverves for den spinkle (for spinkle!) sum af 50 danske kroner, så jeg vil anbefale dig at fylde din vinterverden med lidt af af Kjelds univers og nyde armchair gardening af høj kvalitet i selskab med "Havespor".



    Titel: Havespor
    Forfatter: Kjeld Slot
    Udgivelsesår: 2006
    Sprog: Dansk
    Forlag: Hovedland




    Fotos fra bogen er gengivet med tilladelse fra Kjeld Slot.

    HAVERUM

    $
    0
    0
    TEMA: HAVENS INDRETNING

    Der er mange fordele ved at dele sin have op i flere rum. For det første kan man ikke kan se hele haven i ét kig - det pirrer nysgerrigheden og opdagelseslysten.
    Endvidere giver ruminddelingerne dig også mulighed for at lege med forskellige stilarter.


    TEKST OG FOTO: KARINA  




    DEN VARME VELKOMST
    Allerede ved havelågen giver omgivelserne indtryk af, hvilken have man træder ind i. Derfor er det vigtigt at miljøet virker både lokkende og indbydende. Man kan jo forføre med mange forskellige virkemidler. En allé med opstammede træer, en rosenbue, en bræmme af stauder på hver side af stiforløbet, eller måske noget helt andet!



    I haven her er det en pergola der byder gæsten indenfor. Pergolaen starter ved havelågen og stopper et par meter før hoveddøren. Med en sti mod venstre sektion af forhaven forsøger jeg ligeledes at fortælle gæsten at der er oplevelser i vente, når han eller hun går gennem pergolaen. 


    DE FASTE ELEMENTER 
    I bund og grund så begynder opdelingen af haven jo allerede med husets placering. Står de faste elementer, som f.eks carporte, drivhuse eller redskabsskure, centralt i haven, opdeler de også haven i flere regulære haverum.

    I vores have står redskabsskuret ikke centralt, men er nu alligevel en ret så vigtig statist, da det huser flere funktioner end blot at være et sted hvor vi opbevarer ting.

    Redskabsskurets ene hjørne stopper hvor hovedhusets ender, og gennem åbningen kommer man ind i et nyt haveafsnit.









    Med få virkemidler kan man skabe tillokkende fokuspunkter - eller "point de vue", som det så fint hedder. Jeg har stillet noget så simpelt som en gyngestol op for enden af redskabsskuret for at få området til at virke venligt og beboet. Det gør at man får lyst til at gå i denne retning, og sådan ledes man også videre mod det næste haverum.

    LIDT HAR OGSÅ RET
    Foran det kombinerede legerum og brændely har vi bygget en pergola. Den markerer at pladsen også her er et selvstændigt afsnit. Godt nok er området ikke stort, men lidt har også ret - i en lille have især.

    Når humlen vokser op og danner tag på pergolaen kommer redskabsskuret til at virke knapt så voldsomt, når man står i niveauet forneden. Planterne blødgør overgangen fra haven til de faste elementer, og pergolaen er her mægleren, der forbinder dem.


    HVAD KAN DU OVERSKUE?    
    Når man opdeler haven i flere afsnit, gør man det ikke alene nemmere for sig selv at overskue havearbejdet, man gør også målet overkommeligt. Måske er det selvindbildning når man nu sidder der i haverummet og nyder. Måske ER man klar over at resten af haven "flyder", men det er da rart at kunne se resultater undervejs. Jo mindre man kan overskue med øjet, des mere kan man overskue, når arbejdet kalder, kan man vel sige.

    Haven som I ser her er lang og smal. I stedet for at lade haven fortsætte kontinuerligt fra den ene ende til den anden, har jeg opdelt den i tre rum.



    Første rum består af en kvadratisk fliseplads, hvor et træ i midten er omdrejningspunktet. Under træet har jeg bygget et lille bord med siddepladser omkring. Siddepladser har vi i øvrigt rigtig mange af, og alt efter behov kan vi altid finde en plads i både skygge eller sol.

    Andet rum i den aflange have består af to opstammede rødspidsløn, der står symmetrisk på hver side af passagen til det tredje rum.






    HÆKKE SOM RUMDELERE
    I andet rum står også to kvadratiske bøgehække, der understreger symmetrien. Det gør de især når de træder i karakter i vinterhalvåret. Har man pladsen er det værd at overveje hække som rumdelere -  de behøver jo ikke kun at danne ramme om matriklen. Mit hjerte banker for bøgen, da den har de smukkeste høstfarver, som jeg slet ikke kan undvære i min have - og så er den i øvrigt også både nem og sund.

    Det skal lige siges, at bøgehækken jo smider bladene til foråret, når de nye skud bryder frem. Det betyder at der skal fejes i ny og næ, hvis man ikke kan holde bladbunkerne ud.  


    Stedsegrønne hækplanter er også en fin idé at arbejde ind som rumdelere. Buksbommen er manges favorit, men den kræver tålmodighed og omsorg, da den vokser langsomt og er en sulten plante. En anden ulempe er at den er udsat for svampesyge.
    Et godt alternativ til buksbommen er taks. Den tåler kraftig beskæring, og så er den længelevende. Kirsebærlaurbær kan også være utrolig flot som hæk, med flotte læderagtige blade. Desværre kan den få frostskader, men det er nu for det meste ikke værre end at de frostskadede blade falder af om foråret.



    NYT RUM, NY HISTORIE
    Dette er det tredje og sidste rum i den aflange have. Her er plankeværket malet sort, og rummet er indrammet af en pergola med et listeværk på hver side af indgangen fra rum nummer to. 

    Jeg har malet rummet sort, dels fordi det også her kan få lov til at fortælle sin egen historie. Og fordi jeg synes at de omkringvoksende planter gør sig godt i selskab med den dramatiske, mørke farve. 

    Vi har valgt at lave listeværket horisontalt for at skabe kontrast til de vertikale linier som findes i  plankeværket, såvel som i træstammerne. 



    STYLTEHÆKKE
    På billedet til venstre ser I passagen til baghaven. Langs passagen har vi bygget en plantekumme hvori der står to opstammede træer, der med tiden vil vokse sammen og blive til en opstammet hæk - eller en styltehæk, som det jo hedder.
    Det optimale valg til en styltehæk er lindetræer, da de tåler kraftig beskæring. Alligevel har vi valgt at eksperimentere med to Gingko biloba, da de både vokser langsomt og får et meget tæt grenværk.

    PORTALER 
    Ordet portal kommer af det latinske ord "porta", som betyder dør. Og det er netop hvad en portal er; en dør - til et nyt rum, til et nyt univers.



    Inden man træder ind i næste haveafsnit skal man igennem en ca. 4 meter høj portal. Portalen er ret smal. Havde den været lavere ville den virke krampagtig, samtidig med at effekten ville forsvinde. Portalen flugter med toppen af havestuen, som I kan se på billedet forneden, og sådan virker også huset mindre anmasende.




    DEN RØDE TRÅD
    Man kan sagtens arbejde med forskellige stemninger i haven. Tit er det de små temaskift der gør oplevelsen rigere, når man går på vandring i haven.

    For at overgangene ikke skal virke alt for drastiske, er det en god idé at lade visse elementer gå igen. Det kan være faste elementer såvel som træer, buske eller stauder.

    I haven på billederne her har vi, som i de øvrige haverum, bygget vores rumdeler ud af kraftige, tværgående lister. Hvad enten de sorte konstruktioner er listehegn eller pergolaer, skaber de helhed så haven ikke virker forvirrende og rodet. 


    AT SLØRE UDSYNET
    Av mit øje. De fleste haveejere kender det nok - der er noget, der svider på nethinden. Måske er det naboens paraboltallerken eller bondemandens gylletank? Måske en elmast eller et faldefærdigt hus. Hvorom alting er; vi gider ikke at kigge på det! Vi må sløre udsynet, koste hvad det vil.

    Man kan som nævnt plante en styltehæk, der er en rigtig god og relativt nem løsning. Men man kan jo også bygge en høj pergola og beklæde den med espalier i siden. Fantasien sætter ingen grænser, men måske gør kommunen! Man bør selvfølgelig kontakte dem, inden man kaster sig over de helt store byggeprojekter.





    Listeværket, som hviler ovenpå plankeværket som I kan se på billederne forneden, har to funktioner. Først og fremmest er det et espalier, der med tiden vil blive dækket af klatreplanter, som har den fordel at de yder godt i højden og fylder minimalt i bunden.

    Når espalieret er blevet tæt, vil det blive til en grøn væg, så den grimme bygning vil blive knapt så fremtrædende. Selvom listeværket ikke er tæt endnu, har det allerede gjort en stor forskel i haven, for allerede nu har det flyttet fokus fra nabohuset, og er i tilgift blevet til en markant indramning af gårdrummet.



    AT ARBEJDE MED ELLER IMOD
    Nu har I set lidt idéer fra min have, og I tænker måske at min stil ligger milevidt fra jeres egen. Måske har I en cottagehave? Her vil de underspillede og rustikke løsninger gøre sig godt. Måske har I en naturhave, hvor brændestabler, pileflet eller et råt raftehegn kunne spille med.

    Selvom jeg da godt kunne tænke mig en dejlig naturhave med store Piet Oudolf-inspirerede bede, har jeg også måttet erkende, at jeg altså bor i et område pakket med bygninger - en byhave. Jeg har ikke skønne marker som udsigt, men naboer her, der og allevegne.

    Det handler jo om at arbejde med sine omgivelser i stedet for at arbejde imod dem. I min have ville et grøftekantsbed og romantiske smedejernsportaler falde fuldstændigt udenfor omgivelserne.

    Så her til sidst skal min opfordring, i alt beskedenhed, da også lyde: Se dig omkring - på omgivelserne, på huset og på grunden og så falder brikkerne for det meste også på plads.

    Rigtig god arbejdslyst!

    PÅ RHODODENDRONTUR TIL SAMSØ

    $
    0
    0
    HAVEBLOGGERENS HAVE

    Vi har bedt "Fru Høneballe" alias Lisbeth fra Samsø om at fortælle om sin passion for rhododendron. 
    Selvom hun gerne åbner sin have for gæster, er der jo langt til Samsø for de fleste. Måske kan hendes artikel her give dig blod på tanden?
      
    TEKST & FOTO: LISBETH FRA HØNEBALLEHAVEN, GÆSTEBLOGGER
    INTRO & INTERVIEW: MARIANNE



    Hvordan startede din fascination af rhododendron?
    Min rhododendron-samlemani startede for ca. 10 år siden, nok cirka samtidig med at jeg rigtig begyndte at blive haveinteresseret. Jeg kan huske, at jeg kørte ud for at købe planter sammen med Ida, min haveveninde . Dengang kunne man købe dem her på øen, og hun var allerede den gang meget fascineret af rhododendron.

    Den første hun købte kostede 100 kr., og det var jeg vildt forarget over. Tænk at give så mange penge for en plante!!! Ikke så længe efter købte jeg min første rhododendron i Brugsen. Det var en "Catawbiense Grandiflorum" (ses herunder).




















    Hvor finder I alle jeres forskellige rhododendron?
    Efter første køb kiggede jeg i forskellige supermarkeder og købte gerne nogle billige planter på tilbud. En dag fandt jeg ud af, at der lå en specialplanteskole, som kun solgte rhododendron ca. 1 times kørsel fra færgen. Sådan kom vores første tur til Rhododendronhaven i stand. Vi kørte og kørte, men havde nær aldrig fundet stedet. Heldigvis sidder det nu fuldstændig på rygraden - ja, vi kan køre turen i søvne og stadig finde vej.




    De første gange vi kom der, var vi dybt imponerede og gik først rundt i parkanlægget og kiggede dem ud, som vi måtte eje. En rhododendron ved navn "Fortunei" var vi ikke et øjeblik i tvivl om, at vi måtte eje. Den har den skønneste duft. Der findes flere rhododendron med duft,  jeg har en del af dem. Nogle af dem har også duft i løvet. Når man gnider på bladene, kommer der en helt speciel duft frem, som sidder på fingrene. Hvis vi har købt nogen med duft i løvet, er der den skønneste duft i bilen på vej hjem. Det er nu ikke alle, der kan lide den duft.

    Vi var også en tur på Lundhede Planteskole, hvor vi blandt andet købte "Govenianum" en blanding af rhododendron og azalie. Den har en dejlig vanilleduft - "Azaliedendron" hedder den. Senere tog vi en tur til Hjørnegaard.

    Her  købte vi "Blueshinegirl", som har blå grene (billedet th.), og mange, mange flere rhodoer. Bilen var - som altid, når vi er af sted - fyldt op.

    Men Rhododendronhaven svigter vi ikke. Vi har været der igen og igen. Sidste år blev det til tre gange, normalen er 2 gange i løbet af sæsonen. Vi kan altid få plads til en rhododendron mere. Vi nyder synet og duften og føler os helt hjemme, så snart vi træder ind i drivhuset. Det er også et rigtigt rart sted at handle; vi føler os altid velkomne, og Claus pakker gerne bilen for os, så vi kan have så mange som muligt af de valgte planter med hjem. Det er ikke altid, jeg kan kigge ud af bagruden, når vi kører derfra igen. Nogle gange skal vi også have sphagnum og gødning med - det fylder godt i den lille, røde bil. Sidste gang vi var af sted havde vi Rikke med. Hun kørte i en transporter, så der var plads til mange planter og sphagnum.

    Allerede nu er vi ved at planlægge næste tur. For som sagt, er der altid plads til én mere i vores have, når man, som vi, er "rhodomaner".

    Øverst "Fortunei""Helen Martin" og "Govenianum"
    Nederst "Makiyak""Metternichi" og "Makinoi"







    Hvordan får man så lavet en dejlig harmonisk have ud af det, når man også elsker andre planter - både roser og stauder og i særdeleshed træer?
    Hemmeligheden er at få lavet bede - mange bede - og det gør vi så. Nogle af de mange rhododendron er plantet i højbede, andre i "skoven" og atter andre i udkanten af skoven (skoven ses på fotoet herunder).


    Vi udvikler hele tiden nye bede. Dette er selvfølgelig ikke så nemt, hvis man har en lille have, men her er jeg jo privilegeret med over 2000 m2 grund og en rar mand, som gerne laver nye bede til mig. Bent er dygtig til at lave bedene, så de får en anderledes udformning, og han er god til at finde nye steder i haven, hvor der kan være flere. Nordbedet og ørkenbedet er dog min egen opfindelse.
    Min passion for rhododendron er ikke blevet mindre, men jeg har nu også en del andet i mine bede; sjældne træer og buske og mange andre lækre planter.

    Utallige gange har jeg på min egen blog vist jer nordbedet (se foto herunder). Nordbedet blev alle meget positivt overraskede over, da der var bloggerbesøg den 19. maj 2012. Rhodoerne falder så fint ind i skoven og i udkanten af skoven. Disse her klæder hinanden fantastisk.





    Og her er ørkenbedet (se foto herunder) - ja, de kan stå allevegne.

    Jeg er sågar begyndt at plante dem i regnvandsbedet, men har endnu blomstringen til gode. Jeg har bl.a. plantet en løvfældende med duft "Soiré de Paris". Jeg har planer om at føje flere rhododendron til det bed, for jeg ved, at de bedre kan lide at stå for vådt end for tørt.


    Hvordan greb I anlæg af rhododendronbedene an?
    Vi planter ikke i store sphagnumfyldte bede. I stedet for graver vi et stort hul, fylder sphagnum i og blander med jord. Øverst lægges et lag sphagnum og ja, så går det som regel godt - takket være den gode gødning, som jeg køber i rigelige mængder hos Claus i Rhododendronhaven. Gødningen er specielt god, fordi den hjælper med at bevare surhedsgraden i jorden, selvom man vander med vandværksvand.
    Selvfølgelig opsamler jeg regnvand, men der skal meget til, og det er en kæmpe opgave at slæbe vandkander rundt i hele haven - der slår mine kræfter ikke til.
    Det er klart, at vi bruger meget sphagnum, for med 210 rhododendron, hvoraf nogle af og til bliver plantet om, ja, så skal vi bruge rigtigt meget. Det er jeg selvfølgelig ikke så stolt af, men til gengæld bibringer jeg naturen noget andet i form af alle mine planter.

    Kræver de meget pleje?
    Orbiculare med fine, runde blade
    Jeg gøder tre gange om foråret. Første gang omkring 1/4, og anden gang 1/5. Sidste gang bliver senest 15/6.

    Det mest besværlige ved rhododendron for mig er gødskningen. Det er ret hårdt at gøde så mange, men ellers synes jeg såmænd ikke, der er noget besværligt med dem. Man kan jo også sige at jeg selv har valgt at have så mange.
    Det værste er når Vorherre lukker for vandet. Det er ret anstrengende at vande så mange rhododendron, men somme tider nødvendigt. Nogle gange er jeg nødt til at vande, inden jeg gøder og bagefter vande gødningen ned, det er hårdt.
    Når de er afblomstret, plukker jeg de visne blomster af alle de store. Det er et stort arbejde, men det pynter og siges at være godt for nydannelsen af de nye blomsterknopper.

    Rhododendron har rødderne liggende ret øverligt, derfor kan de hurtigt komme i vandmangel.
    Det er meget vigtigt, at de har vand nok, inden vinteren og frosten sætter ind, ellers klarer de det ikke. Fordampningen er stor i frostvejr, derfor ser man hvordan de ruller bladene sammen, når det har frosset hårdt om natten. Den stærke forårssol i kombination med nattefrost er dræbende for de smukke knopper.


    Er rhododendron ikke lidt kedelige, når de ikke blomstrer?
    Det synes jeg ikke. Jeg holder meget af deres blomster, men de er utroligt smukke, når de nye skud og det nye løv viser sig,  og det holder rigtig længe - flere måneder hen over efteråret. Om vinteren står de grønne og fine med mange forskellige løvformer, når alt andet står med bare stammer.

    Min absolutte yndling - jeg har mange - er "Rex" (foto herunder). Den er helt fantastisk - det er simpelthen min stolthed.



    Der er andet end rhododendron i mine bede. Jeg planter gerne hortensia, hosta og liljer sammen med dem. Jeg har også nogle stauder imellem. Det kan jo lade sig gøre, når jeg ikke har deciderede surbundsbede, og de gror fint mellem rhodoerne og klæder hinanden. De fleste af mine rhododendron er hybrider og løvfældende, men jeg har også nogle vildarter - omkring 15 - 20 stykker.

    De løvfældende er et kapitel for sig (fx. "Daviesii" - herunder t.v.). De er nemlig hårdføre og mange af dem også velduftende. Da de er hårdføre, er de noget nemmere at have med at gøre. Der findes nogle hidsige farver imellem, men dem kan man jo undlade, hvis man synes, at de er for meget. Det skønne ved de løvfældende er også deres efterårsfarver. F.eks. har "Jack A. Sand" forrygende efterårsfarver (foto herunder th.).

























    Er det ikke en ret dyr hobby, du har fået? 
    Jo, det må man sige. Som I nok kan regne ud er der jo for en mindre formue i planter, men det er så min passion. Jeg bruger ikke mange penge på tøj, sko og mode, men planter har jeg brugt rigtig mange penge på. Til gengæld rejser jeg ikke til udlandet, men tilbringer al min fritid i haven. Det er i grunden slet ikke så galt, for jeg er vild med at gå rundt i min have.


    Har du fået lyst til at besøge "Fru Høneballes" have eller at læse mere om Høneballehaven med Lisbeths vidunderlige træer, buske og planter, kan du besøge hendes blog Høneballehaven for mere information.

    TOÅRIGE FOR DE VILDE OG ROMANTISKE

    $
    0
    0
    TEMA: ET- OG TOÅRIGE

    Toårige er for folk, der kan tåle lidt uforudsigelighed, selvledelse og passion. 

    Når først du har dem i haven må du enten være efter dem eller leve med deres egensindighed og nytænkning. 

    TEKST: MARIANNE
    FOTO:  SIGNE, LONE & MARIANNE




    Toårige er ikke for mennesker med militærisk disciplin og orden i geledderne, som Camilla Plum siger. De er selvledende planter der sår sig hvor det passer dem, hvis ikke du husker på at klippe frøstandene af. Det er så det arbejde der er med dem, for ellers klarer de ærterne selv, når du først har dem i haven. De passer fint til et temperament, der kan lide det vilde, romantiske og lidt uforudsigelige.

    Toårige skal bruge mere end én sæson til at "lægge makeuppen", dvs. vokse til og gøre sig klar til at gå til bal og blomstre. Det første år sætter de blade i en rosét, de har brug for en kuldeperiode, og de er faktisk stedsegrønne  - selv i en periode med hård frost og sne.

    De klapper lidt sammen og bliver slatne at se på, men de klarer altid skærene, seje som de er. I løbet af foråret det andet år frisker de op og sætter oven i købet flere blade, inden de folder sig fuldt ud på dansegulvet.

    Og det er i den periode, mellem de har sat bladrosetten og ind til de begynder at blomstre, du kan gå og flytte rundt på dem. Nu er det er jo ikke sikkert du har dem i haven allerede. Måske har du luget dem bort uden at vide det, fordi du ikke kunne genkende dem. Derfor har vi også samlet en anden artikel om nogle af de mest kendte til dette tema.

    SÅ DEM SELV
    Men måske går du og drømmer om at eje de toårige og kunne nyde dem i din have? Hvis du nu ikke har dem i haven, kan du så dem i foråret, om sommeren eller i løbet af sensommeren. Det handler om, at de det første år vokser sig store, så de kan overleve en dansk vinter. Hvis du ønsker at have dem som fast indslag i haven, skal du så dem to år i træk, men så kører det også slag i slag. Det eneste du skal interessere dig for er at fjerne frøstandene, så din have ikke decideret "oversvømmes" af dem.

    De findes på planteskolerne, men det kan være meget svært at se hvilket stadie du køber dem i. Derfor vil jeg klart anbefale dig at så dem selv.

    Det kan imidlertid være du har det som jeg. Mig forekom det nemlig som lidt af et mas, først at skulle så dem, og så skulle vente et helt år før showtime. Det var den gang - nu hvor de er her, er det i mine øjne absolut mere end umagen værd. Et år går hurtigt, og jo ældre man er desto hurtigere ligefrem. Og de spirer og gror nemt og villigt, så tøv endelig ikke, hvis du er til den vilde charme og romantiske uforudsigelighed.

    FORVENTNINGENS GLÆDE
    Når rosetterne så er der, kan man gå og se dem vokse sig store og glæde sig til at se, hvilke nuancer de nu har.

    Det særligt gode ved dem er nemlig at de sikrer liv og forandring i din have. De sikrer blomsterfloret og de skaber alligevel en variation år for år, fordi de jo selvsår sig efter at være blevet bestøvet på kryds og tværs. Derfor kan man år efter år gå rundt og glæde sig over nye typer af fregner i fingerbøllene, nye farvevariationer i akelejerne og nye steder i haven (som man ikke lige selv havde fundet på at tilplante), de har slået sig ned i. Det er for mig noget af det skønneste i haven - både at kunne glæde sig og så at blive overrasket alligevel.


    HVORDAN SÅR DE SÅ SIG SELV?
    I naturen står de jo bare med deres visne, gullige frøstande hen i juli/ august og vajer i vinden. På den måde får de usystematisk sendt et par hundrede tusinde frø ud omkring sig, for at sikre artens overlevelse. Det kan godt give en kende for meget "overraskelse" i havens bede, hvorfor de også i mange år har været meget ilde set af det bedre "have"borgerskab.

    Jeg har valgt at gøre det på "Dalby-måden": Frihed under ansvar. Du klipper alle blomsternes frøstande af inden de når at visne/modne. Hvis du gør det lige når de er afblomstret, kan de endda nogle gange overtales til at blomstre et år mere, især hvis de står godt. Men så er der ingen frø. Du kan derfor gemme en enkelt frøstand eller to, du vil få frø i rigeligt mål alligevel. Men ellers tørrer du dem blot let og blander dem derefter op i en spand med tør såmuld. Blandingen strør du så med let hånd i dine bede, der hvor de gerne må være. Du kan med fordel lave "plamager" med dem, for særligt de høje spir (lupin, kongelys, fingerbøl, natlys, natviol og klokker) klæder hinanden i grupper mellem andre planter, buske og stauder. Jeg gik sidste sommer rundt med forglemmigejer i nogle af havens bede, og jeg kan allerede nu se at de er mere end godt i vej. Man lærer balancen at kende hen ad vejen.

    FORSPIRING
    Hvis du nu ikke genkender de toåriges bladrosetter så godt (eller har dem i forvejen i din have), kan det være smart at så dem i kasser først, og så prikle og udplante.

    Du har sikkert været heldig at modtage frø fra en havebekendt, der har rigeligt. Ellers har mange frøfirmaer nogle blandinger du kan begynde med. De har også de specielle sorter - Barlow-akelejerne eller forædlede fingerbøl/digitalis i abrikos med klokker hele vejen rundt om spiret. Da der alligevel er fare for at de krydser sig, skal man dyrke dem under net eller i indrettede drivhuse for at de kan "holdes rene" i sorterne. Derfor vil jeg klart anbefale bare at gå i gang med en pose blandingsfrø. Dem er der uendelig stor nydelse ved.

    Strø dem ud over en bakke/kasse med min. 5 cm så- og priklejord. Det kan også være en jordblanding af almindelig pottejord iblandet noget grus eller vermiculite, så jorden er iltet. Gør jorden gennemvåd og lad den stå en dag eller to, så vandet løber fra. Fingerbøls frø er endnu mindre end et knappenålshoved, og hvis du sår alle i posen vil du få så mange planter, at du kan prikle resten af sommeren før du bliver færdig. Det vælger du selvfølgelig ikke at gøre. Er du nu kommet til det - og lader du dem stå i bakken - så kommer de til at stå og trykke hinanden, så intet af det bliver til noget.

    Bland derfor evt. frøene sammen med et par håndfulde tør såjord, fordel dem over den fugtige jord og tryk dem nu kun let ned i jorden uden at dække dem til. Strø højst noget fint sand eller vermiculite hen over. Det beskytter, men lader alligevel lyset sive ned til frøene.

    Nu skal de bare stå og vokse til inden de bliver så store, at du kan sætte dem ud i dine bede, langs diger, hegn, i dit woodland-bed eller lign. Hvis du har sået dem i potter, så husk at fjerne nogle af dem, så de der står der kan få lov til at vokse sig store. De fjernes nemt med en neglesaks, så undgår du at forstyrre rodnettet.

    HVILKE ER TOÅRIGE?
    Du sidder helt sikkert med et frøkatalog eller to ved siden af dig i læsestolen.

    Ellers har du jo nettet, som også er en formidabel søgedatabase. Camilla Plum har gennemgået de mest almindelige i denne gode artikel. Vi skriver i øvrigt nogle planteportrætter i løbet af sæsonen.


    UNDTAGELSERNE
    Fordi vi bor nordpå og vintrene varierer - samt jordbundsforhold (fugt/tørke) skaber variationer - kan man opleve at nogle af dem vi mener er toårige, alligevel kommer både på 3. og 4. år. Det er jo bare fint og chancerne er i øvrigt større, hvis du sørger for at klippe blomsterstænglerne af, inden de når at sætte frø. Dermed forhindrer du også selvsåning i voldsom grad. Ønsker du at tage frø - og det er en glimrende idé at være selvforsynende - så lad en enkelt frøstand sidde og pak den evt. ind i en pose, hvis du ønsker at styre disse uregerlige skønne kaoter i din have.

    • akelejeaquilegia vulgarus/canadensis, barlow
    • fingerbøldigitalis purpurea
    • hornviolviola cornuta
    • kvanangelica archangelica
    • marieklokkecampanula medium
    • muskatsalviesalvia sclarea
    • natlysoenothera glazioviana
    • natviolhesperis matronalis
    • stedmoderviola tricolor
    • stokrosealthaea rosea
    • studenternellikedianthus barbatus 
    • kongelysverbascum chaixii/thapsos/phoeniceum








    FARVEFLOR I EN FART

    $
    0
    0
    TEMA: ET- OG TOÅRIGE

    De etårige er for dem, der vil have farveflor i en fart. De spirer og blomstrer samme sommer, som de er sået, og der er betaling ved kasse 1. Sommerblomster - hvordan er det nu du får det bedste ud af dem?

    TEKST: MARIANNE
    FOTO: LENE, SIGNE, LONE & MARIANNE





    Sommerblomster gør glad. Bare ordet - SOMMERBLOMST! Det er da fuld af smil! De er nemme og de når det hele på 1 år. De er gode til at fylde eventuelle huller ud med i et bed, og hvis du lige har overtaget en have kan de give dig farveorgie på "ingen tid". 


    De fleste - ja vist egentlig dem alle - kan sås direkte. Men der er et eller andet med at man er bedre til at vande de små pus, når de står i deres pottevugger, end når de sås i et stort bed. Og de skal jo nurses når de spirer og vokser til - det skal de. 


    De skal nå at spire, vokse til, blomstre og sætte frø for at sikre artens overlevelse - det hele på én sæson. Dvs. i et par måneder eller 6 fra marts/april til ud på efteråret, og for nogles vedkommende helt frem til den første frost. De er i reglen meget nemme og spirevillige og mange af dem kan også købes i handlen som småplanter  - eller det, der kaldes udplantningsplanter.

    Her er nogle af de kendte etårige:
    • Duftlupinlupinus mitabilis
    • Dusksalviesalvia horminum, blue denim
    • Enkeblomstscabiosa atropurpurea ’Blue Cockade’
    • Frøkenhatzinnia elegans
    • Hjelmbønne Hyacintbønne
    • Lablab-bønnedolichos lablab
    • Lobelia, kant - lobelia erinus
    • Jomfru i det grønnenigella damascena 'Persian jewels'
    • Klokkerankecobaea scandens
    • Kornblomstcentaurea cyanus
    • Kæmpejernurtverbena bonariensis
    • Mamelukærmelavatera trimestris
    • Levkøjmatthiola incana
    • Løvemundantirrhinum majus
    • Margueritargyranthemum hybr. 'Polly'
    • Morgenfruecalendula officinalis
    • Petuniapetunia x hybrida
    • Prydtobak/blomstertobaknicotiana x sanderae Lime Green/noicki red
    • Narcistobaknicotiana sylvestris 'Only the lonely'
    • Påfugleblomstgazania 'Daybreak Rose Stripe'
    • Rosenslynger
    • Prinsesseskørtrhodochiton atrosanguineus
    • Solsikkehelianthus annus
    • Sommerasterscallistephus chinensis
    • Sommerriddersporerconsolida ajacis, 'Misty Lavender'
    • Stolte kavalerercosmos bipinnatus
    • Susanne med det sorte øjethunbergia alta
    • Fløjlsblomst, tagetes/appelsintagetestenuifolia/patina
    • Tallerkensmækkerblomsterkarselandløbernastrium, tropaeolum majus
    • Trompetkatostmalope trifida "Vulcan"
    • Opiumvalmuepapaver somniferum
    • Voksurt, cerinthe major ’purpurescens’
    • Ærteblomsterlathyrus odoratus



      FORSPIRING
      Du kan vælge at forspire dem, men det er som sagt ikke nødvendigt. Hvis du kommer til at så dem for tidligt bliver de hurtigt langbenede og skravlede, særligt hvis de ikke  får rigeligt med tilskudslys i februar/marts.

      Som du kan se, sår jeg i små overskuelige potter og prikler videre herfra, når de begynder på 2. bladpar (eller jeg får en ledig stund). For når man går amok med frøkatalogerne og byttesiderne, så danner der sig så  mange skønne billeder af planter og blomster på ens indre skærm, at det er meget let at komme til at så en krittelille bitte smule for meget. Og så er det at farsbakkerne og plastikboksene fra take-away kommer i brug også.


      UD UNDER GLAS
      Når vejret bliver så mildt, at der ikke længere er fare for nattefrost, kan de komme ud på besøg i drivhuset i nogle timer i starten, for så at komme ind igen i varmen inden aften. Det er lidt bøvlet i en uges tid eller så, men så skulle de også have vænnet sig til udelivet. I den periode bliver vejrudsigterne altid fulgt med stor ildhu og interesse. TV´s Jesper Theilgård bliver sammenholdt med app'en, som igen bliver tjekket på DMI og samtlige termometre i husstanden. En lille varmeblæser kan gøre en forskel, men er det dig durk imod, har Camilla Plum lært mig, at man kan stille nogle store bloklys og nogle lanterner i hvert hjørne af drivhuset, samt bruge fiberdug i de kritiske perioder. (Pas på det ikke kommer til at stå for tæt). Det er lidt som at have et spædbarn igen, men så kært (og lidt sært) når man går og putter "rollingerne" at familien smiler mildt hovedrystende til mig, når jeg kommer ind fra et oplyst drivhus, mens de står i køkkenet og hænger viskestykkerne på plads efter aftensmaden.

      (fotoet viser fra venstre: Lupiner, edamamebønner og haveklinte)
      UDELIVET
      Har du ikke drivhus eller udestue, vil jeg råde dig til at vente til april med de hurtigtspirende, de skal nok komme efter det på ingen tid. Er de allerede blevet ranglede, så så igen. For du har jo ikke sået hele posen, vel?

      En dag bliver de store nok til at komme udenfor drivhuset og slikke solskin. Så er det man skal have de skrævende skridt frem, for der er potter og kasser og bakker alle vegne. Og har du et hvidt skyggegardin, kan det også være godt. Den skarpe forårssol kan være hård for de små kravl. Som du nok kan fornemme, kan der gå rigtig meget dejlig tid med at forspire. Men det er som sagt ikke strengt nødvendigt.


      KLIP KLIP KLIP
      Når de så blomstrer er det en god idé at klippe og klippe og klippe, så planterne busker sig og dermed fortsætter med at blomstre. Hvis de får lov til at sætte frø tror planten, at den har gjort sin pligt her på jord, og så går den til. Så HUSK nu at understrege det tydeligt for eventuelle havesittere, selvom de vånder sig ved det! At de skal plukke blomster mens du er væk! En rød snor på planten kan gøre det nemt for dem at kende forskel!

      Nogle gange selvsår de sig i rigelige mængder. Det er jo lidt underligt, men det er ofte i milde vintre og handler jo alt sammen om, hvor de naturligt vokser - altså hvilket klima, de oprindeligt kommer fra. Står de godt, kan du være heldig, at du har dem igen til næste år. Ellers kan du sagtens tage frø af alle dine etårige. F1-hybriderne er sterile og derfor kommer der ikke noget ud af de frø, men det står på posen. Det er ikke altid jeg får gemt poserne (eller kan huske, hvor jeg har lagt dem - og nogle gange bytter jeg jo også frø), så jeg sår bare uanset om det nu er F1 eller ej. Forventningens glæde er lige så stor som priklepanikken, når det hele vælter op af jorden!












      TEMA: DE SKØNNE ET- OG TOÅRIGE

      $
      0
      0


      UGENS LEDER

      Her inden vi begynder at så er det måske en god idé at få hold på, hvad det nu er med de et- og toårige. Hvad er forskellen, hvornår skal de typisk sås, og hvor længe skal man gå og vente på at de blomstrer?

      Der var en tid hvor jeg ikke kunne drømme om at vove mig ud i at så andet end morgenfruer, solsikker, tagetes og måske en favnfuld stolte kavalerer. Det skulle være sikre hittere. Jeg havde ligesom ikke rigtigt mod på andet. Det var det, der virkede og resten - det var enten svært, eller også glemte jeg at vande, og jeg kunne ikke få mig selv til at udtynde eller prikle. Og havde alt for mange andre jern i ilden end til at potte og udplante, når tid var. Ja, så er det sagt.

      Men så forelskede jeg mig hovedkuls i fingerbøl (digitalis) og med dem kastede jeg min kærlighed på andre af de toårige: Kongelys (verbascum), akelejerne (aquilegia), selvfølgelig, foruden nogle af alle de andre. Det var sammen med dem jeg udviklede en anelse mere tålmodighed og haveglæde, og efter jeg "blev ven med dem", blev såning af disse "a piece of cake".

      Men hvordan kom jeg derhen? Ja, jeg såede til en start med løs hånd på voksestedet og "glemte" så alt om dem. Lod naturen om det meste og lærte over tid, at det faktisk er 1000 gange nemmere end jeg havde fantasi til. Og det siger ikke så lidt.

      Når naturen selv gør, hvad den nu engang er bedst til, er min opgave så bare at gå rundt i løbet af sensommeren og finde førsteårsplanterne og flytte dem derhen, hvor jeg vil have dem. Det er jo til at have med at gøre.

      Det store "Wildcard" er jo imidlertid at finde ud af, hvordan de enkelte planter ser ud, når de er førsteårsplanter.  Derfor har vi her valgt at kikke nærmere på de forskellige rosetter, sådan at du ikke uforvarende kommer til at luge dem bort, hvis du f.eks. har overtaget en have, hvor du ikke kan genkende det hele.


      Og de etårige - sommerblomsterne - dem findes der mange af. Rigtigt mange siger vi bare! Og vi har slet, slet ikke dem alle med. Nyder du nu nogle enten et- (eller toårige) i din have, som vi ikke lige nævner i dette tema, så sig til.

      Det lidt specielle med alt det her med et- og toårige er jo, at vi bor i en zone med meget kolde vintre. Og afhængigt af, hvor planten naturligt gror - og altså hvad den er "vant til" - samt afhængigt af hvordan vores vintre arter sig, så kan de nogle gange lykkes enten med at selvså sig (ind imellem de etårige - meget ofte de toårige).

      Derfor kan der herske en del forvirring. Er de her smalbladede klokker eller jacobsstiger nu alligevel stauder, siden de bliver ved og ved? Og hvad med mine kæmpeverbenaer (verbena bonariensis). Man kan forskellige steder se dem blive solgt både som stauder og som sommerblomster og begge dele er rigtigt. Forstået sådan, at de egentlig i de rette vækstvilkår (som er mildere end her) er stauder, men at de oftest dør efter en kold vinter.

      De er de såkaldt "flygtige stauder" (eller kortlivede stauder). Forvirringen er total. Alligevel prøver vi at holde tungen lige i munden. Fanger du os i et eller andet, der ikke helt holder, så skriver du det også lige, ikke? Det vil jo komme os alle til gavn.

      Anne Just "malede" med blomster. Det er ved at være en trend i de danske haver i disse år. At have frodige, blomsterrige haver. Og her er både de etårige og de toårige meget velegnede. Så lad os kaste os over dem med frådende ildhu i denne uge. I løbet af de kommende måneder vil vi løbende lave planteportrætter af udvalgte fra begge "lejre".


      Rigtig god fornøjelse!


      Ugens artikler om DE SKØNNE ET- & TOÅRIGE:

      FARVEFLOR I EN FART
      De etårige er for dem, der vil have farveflor i en fart. De spirer og blomstrer samme sommer, som de er sået, og der er betaling ved kasse 1. Sommerblomster - hvordan er det nu du får det bedste ud af dem?



      TOÅRIGE FOR DE VILDE OG ROMANTISKE
      Toårige er for folk, der kan tåle lidt uforudsigelighed, selvledelse og passion. Når først du har dem i haven må du enten være efter dem eller leve med deres egensindighed og nytænkning.





      Glæd dig til flere artikler i de kommende dage om denne uges tema.


      GENKEND DINE TOÅRIGE DET FØRSTE ÅR
      At komme til at luge de toårige planter bort, der kunne have været yndige indslag i dine bede, er jo synd! Se her hvordan nogle af dem ser ud før du "går til makronerne".




      NATVIOLER
      Natviol eller vellugtende aftenstjerne er både en af de nemmeste og en af de skønneste toårige, man kan så i sin have.




      STUEPIGENS ARMSVED
      Hun er lækker og delikat, flittig og robust. Hun findes både i hvid og grålig, og med en svag tone af mauve, den franske blegede afart af lilla eller violet.  Prøv hende - hun bliver "fastansat" i dine bede!




      STOLTE KAVALERER
      Et portræt af en af sommerens skønneste etårige. Den på mange måder lette cosmos, der nærmest svæver over bedene.






      Læs eller genlæs tidligere artikler med inspiration:

      SKAL/SKAL IKKE?
      Massevis af frøfristelser






      Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

      STUEPIGENS ARMSVED

      $
      0
      0
      TEMA: ET- OG TOÅRIGE

      Hun er lækker og delikat, flittig og robust. Hun findes både i hvid og grålig, og med en svag tone af mauve, den franske blegede afart af lilla eller violet. 


      Prøv hende - hun bliver "fastansat" i dine bede! 


      TEKST & FOTO: MARIANNE

       


       

      Navnet er vist fra den gang de virkelig sled i det,stuepigerne, og kom til at dufte af alt muligt, men selvom jeg lægger mig på knæ og snuuuuser indad, kan jeg ikke komme til at synes at hun dufter ilde. Hun dufter krydret og ubestemmelig, en lille smule syrligt, men man kan jo også lade være med at plante hende lige hvor man sidder og spiser, hvis man har en sart næse


      D
      et er jo et folkeligt "kælenavn", det med stuepigens armsved, for hendes "borgerlige navn" er muskatsalvie, salvia sclarea. Og hun er yndig, det er hun altså, med sine umiskendelige salvieblomster, bare i overdimensioneret størrelse. Og "bredbarmet", fyldig og landlig på den lækre måde. Bladene er ru, duftende og hjerteformede, og hun starter jo, som alle to-årige, som en grøn roset det første år.

      Siden hen skyder robuste, rødlige stængler i vejret og danner den fineste, stive støtte til hendes store blomst. Hun vælter derfor ikke så let i blæsevejr, men troner med sine oftest 60  - 80 cm. Hun kan dog godt blive højere, og gør sig rigtig godt i grupper.

      Som ledsageplante kan den blå etårige dusksalvie anbefales, men hun står også godt til f.eks. rosen Rhapsody in blue.Havemælde eller krybende læbeløs vil også være fine sammen med hende, og skabe en god baggrund eller bund, som matcher den lækre blegviolette "kant" på "flæsekjolen".

      Og så vil jeg også påpege, at hun hører til den ret stabile type, der - når først hun er gået i blomst - bliver ved og ved. Det er jo skønt at hun blomstrer både inden du tager på ferie, og når du er kommet hjem igen. Hvis du kan nænne at klippe, så holder hun også længe i vaser, og er rigtig god til at "fylde" i store havebuketter.

      Kan det blive meget bedre? Næh, vel?

      Den skønne blomst har også helbredende egenskaber, siges det. Den er med til at sikre et langt liv, og så skulle den have en god virkning på menstruation samt i menopausen. Som helbredende urt anvendes den oftest i aromaterapi. Den skulle virke opkvikkende, afklarende og inspirerende og samtidigt afslappende og afspændende. Næsten for godt til at være sandt.

      Hun er ikke så ofte set i haverne, men det kan vi jo gøre noget ved! Jeg fik hende af en dejlig planteveninde, som også lærte mig plantens folkelige navn. Lad os hjælpes ad med at huske den, så den ikke forsvinder.


      FAKTA

      NAVN: Salvia sclarea
      DANSK NAVN: Muskatsalvie, "stuepigens armsved", Skarleje
      LYSFORHOLD: Fuld sol, blomstrer længere i halvskygge
      HÅRDFØR: Toårig
      JORDBUND: Gerne lidt sandet, godt med dræn.
      VÆKST: Busket, bred og fyldig.
      STØRRELSE: 60 - 120 cm.
      BLOMSTRING: Maj - august, det andet år.
      ANVENDELSE: Pryd, aromaterapi, buketter.


      STEM PÅ DIN FAVORIT "MIN FRØSUCCES"

      $
      0
      0
      KONKURRENCE

      Tusind tak til alle jer, der har deltaget! Vi har modtaget mange fristende bidrag til konkurrencen "MIN FRØSUCCES", og det har været svært, men vi har nu fundet frem til de 5 finalister. 

      Se dem her, for NU er det op til dig: Hvem synes du skal vinde?





      Hvem har indsendt den mest fristende frøsucces? Hvis du skulle vælge at så én af dem, hvilken skulle det så være?


      Ja, det er nu op til dig, der læser med her på HAVEFOLKET - uanset om du er fast læser eller ej - at vælge det mest fristende indslag. Så lad os høre din stemme!

      Afstemningen finder du ude i højre side, og der kan stemmes helt frem til onsdag aften den 13. februar kl. 20.

      Vinderen modtager en skøn præmie med frøpakker fra Albinus Frø.



      DE 5 FINALISTER
      1. Rikke, 2. Berit, 3. Helene, 4. Janne, 5. Vibeke


      Rikke fra Sorø 
      skriver...
      Dyrk noget nyt, dekorativt og nyttigt
      Jeg sad og så på mine fugle en dag sidste forår, og kom til at tænke på at man da må kunne dyrke hirsekolber; ikke fordi de koster en formue, men bare fordi der er hyggeligt at lave sine egne. Der er ikke så langt fra tanke til handling, så jeg gik i krig med projektet. Det kom der et fint bundt kolber ud af, og lyst til at gentage successen i år.

      Her følger en helt enkelt opskrift:

      1. Tag frø fra fuglenes hirsekolber

      2. Bredså dem i en bakke eller plugbox når foråret har godt fat, gerne i drivhuset. Vand jævnligt.

      3. Når der er vokset et fint grønt tæppe frem, og vejret er lunt og godt, plantes ud i køkkenhaven eller i andre bede. Plant små totter eller enkelte planter ud i rækker eller grupper.

      4. Vand og pas på samme måde som eksempelvis majs.

      5. Høst når kolberne bliver modne og inden havens fugle tager dem. Hæng dem til tørre og brug dem i løbet af vinteren.

      Jeg dyrkede bare et par rækker som et forsøg, men i den kommende sommer skal der mange flere til. Fuglene elsker dem, og de ser godt ud i haven. Planterne er ganske dekorative, og kan fint stå i havens staudebede, på samme måde som andre græsser, eller i køkkenhaven. De bliver ca. 1 meter høje og flot grønne. Hvis man ikke har undulater, kan man lade kolberne sidde på planterne i haven, og lade de vilde fugle spise af dem.

      Det er en gevinst for alle!


      ___

      Berit fra Østerbro
      skriver...
      Den her er nem at frøså og så skøn i haven
      Veronica Gentianoides - Ensianbladet ærenpris - også kendt under navnet Porcelænsærenpris.

      Hvid med blålilla tegninger - på afstand lyseblå.

      Blomstrer i maj/juni - lige hvor vi trænger allermest til det!

      Bliver 30-50 cm alt efter jordbundsforhold - plantes i sol eller halvskygge. Vokser med pudedannende vintergrønne blade og har blomsterspir.

      Denne forårsstaude er meget let at så - der er meget hurtig og nem spiring. Den behøver ikke kulde for at spire. Frøene sås så spredt som muligt - jeg har oplevet meget stor spireprocent. Frøene skal kun dækkes med lidt sand eller fin jord.

      Den kan faktisk sås på tre måder:
      -       for-spiring i marts/april
      -       nyhøstede frø sås i juli
      -       efterårssåning okt/nov til forårsspiring

      Frøene sås så spredt som muligt - jeg har oplevet meget stor spireprocent. (se urtepotten på collagen)

      Sæt småplanterne med 8-10 cm afstand i grupper og gerne forskellige steder i haven, så der er lidt forskel på hvor mange sol-timer gruppen  får - så kan du på den måde "forlænge blomstringen" som ellers er 2-3 uger.



      ___

      Helene fra Roslev
      skriver...
      Paeonia 
      Faktisk opleves det som en succes hver eneste gang, de frø man har sået, spirer og udvikler sig til planter; men hvis jeg skal vælge en enkelt succes, vil jeg vælge disse pæonvildarter.

      Man sår dem i fugtigt sand, sætter potten ud et skyggefuldt sted og sørger for, at sandet ikke tørrer ud, og så venter man, for det første år er der absolut ingenting at se. Næste forår, eller måske det næste forår igen, viser der sig spæde grønne skud, og så er det bare med at have tålmodighed 4-5 år; for så lang tid kan der sagtens gå før de rigtigt begynder at blomstre.
      Hvis man kan lide en udfordring og er i stand til at væbne sig med tålmodighed, er pæonfrø absolut sagen, specielt hvis man er interesseret i vildarterne.

      De to øverste er paeonia veitchii fra 8. og 20. april sidste år.
      Den hvide er paeonia emodi fra 28. maj.
      Den sidste er paeonia anomale fra 3. juni.



      ___

      Janne fra Vodskov
      skriver...


      Tomatplanten
      Den største frøoplevelse må da absolut være disse skønne tomater i drivhuset som kommer år efter år - helt uden at købe frø.

      Det startede, da vi var meget unge og selv byggede et drivhus, som skulle indeholde en masse skønne tomater og sprøde agurker. Det tiltalte os rigtig meget, at børnene bare kunne gå der ud og plukke gode usprøjtet afgrøder. Det at gå at gnave af havens guld var målet, det tiltalte os. Som alle andre indkøbte vi 3 tomatplanter og 3 agurkeplanter. De blev placeret i flamingo-vand-selv-kasser og købte dertil pose jord, gødning og resultatet var da fint nok, men slet ikke noget at råbe højt hurra for. Nogen af disse tomaterne gik tabt, dem gravede jeg ned ved siden af (hvilket spild).  

      Vi fik så den vildeste a-ha oplevelse, da vi siden var på ferie i Italien, og der plantede de deres skønne tomater i den bare jord og hvilke resultater. Det skulle da afprøves, så vi gravede et langt hul i drivhuset ene længde og så bredt at hullet gik ud til døren, dybde til knæet. Vores nabo der har heste i bokse og har mødding, fik vi til at fylde grabben på traktoren et par gange med noget godt møg blandet med halm. Dette møg blev skovlet ind i drivhuset, hvorpå jorden kom ovenpå igen. Ligeledes i den anden side. Så blev der vandet godt.

      Fra den dag piblede det op med tomatplanter. 1000 vis. De bliver sorteret, så de står i to rækker og ca. 15 cm afstand. Nu har vi tomater, så mange tomater helt hen på efteråret. Ja vi praler faktisk med vores tomater:) Det er selvfølgelig frøene af affaldstomaterne, der stadig bare dækkes til med jord i løbet af sommeren, som spirer helt vidunderligt næste forår.

      Der burde tilføjes at nu sparer vi de dyrt indkøbte tomatplanter, kunstig gødning og vander ca. 1-3 gange om ugen afhængig af vejret.





      ___

      Vibeke fra Odense
      skriver...

      Mine kaktusser!
      For længe, længe siden købte jeg nogle blandede frø til kaktusser, egentlig mest for sjov, for jeg havde ikke regnet med, at det kunne lade sig gøre. 

      Efter at frøene havde ligget i skabet i et par år, besluttede jeg alligevel, at nu skulle det være. Jeg fyldte en potte med almindelig jord fra en plantesæk, fugtede det igennem, fordelte alle frøene på overfladen og sluttede af med et tyndt lag sand. 

      Potten blev stillet i drivhuset midt på sommeren, hvor det er varmest og efter noget tid tittede nogle kimblade op. 

      Jeg regnede egentlig bare med, at det måtte være frø, der var blæst ned i potten, for jeg havde ikke troet at kaktusser startede med kimblade. 

      Jeg lod dog potten være og vandede kun let og pludselig, mens jeg havde haft ryggen vendt til, groede de sødeste bitte små kaktusser op af jorden. 

      I dag er de vel omkring 5 år gamle og trænger i den grad til at blive taget op af kravlegården og sat i egne potter. En enkelt blev pottet om i dekosten sidste forår og den er nu på størrelse med en 5-krone i diameter.



      NATVIOLER

      $
      0
      0
      TEMA: ET- OG TOÅRIGE

      Natviol eller vellugtende aftenstjerne er både en af de nemmeste og en af de skønneste toårige, man kan så i sin have.

      TEKST & FOTO: SIGNE



      En af de allerførste blomster jeg såede, da jeg fik min egen have, var natvioler - også kaldet vellugtende aftenstjerne. På trods af at der ville gå over et år, før jeg kunne nyde de første blomster, så var jeg slet ikke i tvivl om, at det ville være ventetiden værd - og det var det.

      Ud over at være utrolig yndige, så dufter de også helt fantastisk - specielt hen under aften.

      De er lette at så selv. Jeg forspirer dem inde og planter dem ud i bedene, når de ser ud som om de er store nok til at kunne klare konkurrencen, men man kan også så dem direkte i bedet.

      Den første sommer danner de bare en bladroset, og foråret efter fra ca. midt i maj kommer de duftende blomster.

      Hvis man klipper dem ned, når de er afblomstret, kan man være heldig, at de kommer igen året efter, selvom de egentlig er toårige. Jeg har selv gjort det med nogle af mine med stor succes, men jeg lader også en del af dem stå og gå i frø, for de er flinke til at selvså sig, og det må de hjertens gerne her hos mig.

      Jeg har både de hvide og de lilla forskellige steder i mine bede. Her kan man se de hvide i selskab med sart lyserøde akelejer, der blomstrer samtidig - en kombination jeg selv holder utrolig meget af.

      Jeg kunne også levende forestille mig at de lilla ville tage sig smukt ud i et bed med mørklilla akelejer.

      Men selvom de er skønne hver for sig, de hvide og de lilla, så kan de også se fantastiske ud sammen. Jeg blev selv fuldstændig bjergtaget, da jeg i sommer fik øje på denne lyslilla skråning, da jeg var i botanisk have i Vancouver. 



      FAKTA

      NAVN: Hesperis matronalis
      DANSK NAVN: Natviol/vellugtende aftenstjerne
      LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
      HÅRDFØR: Toårig
      JORDBUND: Almindelig havejord
      VÆKST: Letløvet
      STØRRELSE: 100-150 cm
      BLOMSTRING: Maj-juni, duftende
      ANVENDELSE: I staudebedet, blomsterne er spiselige















      Viewing all 1793 articles
      Browse latest View live


      <script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>