HAVEFOLKET

ØKOLOGISKE TIPS & TRICKS

Når du har trukket dine rabarber, så gem bladene. De kan bruges til at lave en "lusete", som kan bruges mod lus i dine roser og andet i haven. Se her hvordan.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Ja, forfald har altid en særlig modsætningsfuld ynde. Og rabarberblade kan et eller andet rent visuelt, når de forfalder. Jeg har bare ikke helt fundet ud af hvad det er. Men dét de kan rent praktisk er, at de kan bruges til en udmærket "te" mod lus i dine planter. Det er nemlig oxalsyren, der er på spil her - og den kan lusene ikke lide!

Vrid bladene af dine rabarber og smid dem i en spand vand (10 liter). Lad dem stå i nogle dage. Si bladene fra og hæld vandet på din sprøjte. Fortyndes ikke.

Du kan også koge te på dem, si og hælde på sprøjte. Det skulle efter sigende (Jens Juhl) være mere effektivt. Her kan det betale sig at klippe dem op i mindre stykker, da de jo nogle gange er på størrelse med en barneparaply.

Brus over der hvor du kan se, at dine planter er angrebet af lus. Gentag til lusene er væk.

Og når du bruser, så gør det i overskyet vejr eller hen under aften.

Bæredygtigt og en lille smule besværligt, men fuldstændig ugiftigt for alle hjælpedyrene, som ellers deltager i luseudrydningen! Om de også hjælper mod rosenbladvikleren, stråleplet, rust, stængelsyge og nogle af de andre rosenskadedyr, skal jeg ikke kunne sige med nøjagtighed. Men jeg kan fortælle, at de roser jeg har anvendt denne lusete på, trives glimrende! Jeg gentager en gang ugentligt om aftenen eller tidligt om morgenen, når jeg ser optræk til utøj.

Du kan også bruge dine rabarberblade til jorddækning.

PLANTER

Danske jordbær er uovertrufne. De modner langsomt, og de er indbegrebet af sommer. De er også bare dejlige at have i haven - og nemme. Se her, hvordan.

TEKST: KARINA & MARIANNE
FOTO: MARIANNE, LONE & KARINA

Jordbær er sol, sommer og barndom. At sidde med sandede, bare tæer og solen brændende på ryggen ved farmors bord dækket op med blondedug og en kæmpe skål knaldrøde jordbær, er nogle af de allerbedste barndomsminder. "Ahhh, det er som at spise hjerter" kan jeg huske jeg sagde - til alle de voksnes store morskab.

Og selvom jordbær med stor fordel kan plukkes i de mange forskellige selvpluk, der findes rundt omkring i landet, og købes langs landevejene ved et lille bord med parasol, campingstol og en papkasse til mønterne, så er det helt uforligneligt at gå ned i baghaven og plukke sine egne.

Der findes utallige sorter og vi skal ikke fremhæve nogle frem for andre. Det er nærmest en videnskab, og hvis én af vores læsere (dig), har en du foretrækker, så sig det endelig! Sådan en liste vil være god at have.

Egentlig trives jordbær bedst i halvskygge, hvor jorden er mere fugtig end ude i solen. Står jordbærrene i halvskygge får de derimod knapt så mange og knapt så smagfulde bær, som hvis de blev dyrket mere solrigt. Planter man sine jordbær i solen får man altså langt bedre bær, men skal til gengæld også være mere over sine planter, hvad angår vanding og frisk jorddække, der kan omdannes til humusrig jord.

Til efteråret hvor jordbærhøsten er slut, dækkes jorden derfor med helomsat kompost i bunden, så planterne får ny næring. Derefter toppes den helomsatte kompost med en halvomsat, som sørger for at holde på vandet.

BUNDDÆKKE
Jordbær - særligt skovjordbær - er også rigtig gode som bunddække. Jeg har dem forskellige steder i haven og det ser virkelig sødt ud. Pragtfuldt er det også at blive fristet under lugningen, eller bare en lille tur i haven, til at tage de supersøde, små bær direkte fra planten og stikke dem i munden. Uhmmm en smagseksplosion! Ikke så mærkeligt at almuens børn de sidste par hundrede år har trukket dem på strå og spist dem som slik.

GØD KUN LET
Det er ret vigtigt ikke at gøde sine jordbær alt for meget - særligt ikke med kvælstofholdig gødning. Det gjorde jeg dette forår, med det til følge, at bladene er som træer og der næsten ingen bær er.

Derfor går jeg nu og plukker jordbærblade i stedet for bær (de kan bruges i blomsterbuketterne), og samtidig er der den fordel, at bærrene kan få mere sol. Så blev jeg så klog!

DYRKNING
Jordbær trives jo både i lange, snorlige rækker i køkkenhaven, i pallerammer, højbede og i krukker. Min mor har dem i kanten af nogle af sine staudebede, og det fungerer fint. Du kan også sagtens have jordbær i en krukke på altanen eller i din sommerhushave og have glæde af det, når blot du så husker at vande dem.

Jordbær kan få skimmel og meldug, men det er mest, hvis de har lidt af tørke under dannelsen af bærrene. Det hjælper i øvrigt mod skadedyr at plante et par hvidløgsfed i rækkerne. Hø, græsafklip (uden græsfrø i) eller fint hækafklip dur også som jorddække - nogle bruger sågar aviser eller rabarberblade. På den måde undgår du at de tørrer ud i det solfyldte bed. Du undgår også, at bærrene ligger og rådner på jorden.

UDBYTTE
Nu er det ikke kun os mennesker, der holder af jordbær. Hele nabolagets fugle, både solsorte, skader, duer - you name it - elsker jordbær. Det gør snegle også - og høns for den sags skyld! Derfor kan det være nødvendigt at trække et hvinende grønt plastiknet hen over dem, for at sikre at høsten går til dem, der bærer på vandkanden.

Jordbær bærer mest de første 2-3 år, herefter svinder bærmængden. Vil du have mange jordbær kontinuerligt skal du derfor vælge at sætte ind to steder: Dels er det en god idé at klippe de små udløbere med nye planter fra, så de ikke udpiner planterne. Dels at nyplante hvert tredie år.

Du kan også vælge at bruge en enkelt plante eller to til at "høste" babyplanter fra. Så er du også selvforsynende på den måde.

FIF
Og så lige en lille ting: Lad være med at stille jordbærrene i køleskabet, når du har høstet - det mister de smag af. Kølig skygge er godt. De skal helst spises samme dag de høstes. Og et andet fif: Skyl før du plukker stilk og blade af bærret. Ellers siver vandet ind i dem og gør dem smattede.

Har du prøvet at dyppe jordbær i smeltet, mørk chokolade? Hvis ikke - så gør det! Umme numme num!

FAKTA

NAVN: Fragaria x ananassa
DANSK NAVN: Jordbærplante
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØRHED: Fuldt hårdfør
JORDBUND: Humusrig og fugtig jord
VÆKST: Bladroset og rødder, der breder sig ved hjælp af udløbere
STØRRELSE: Størrelsen er forskellig fra sort til sort, men er som oftest 20-40 cm i højde og bredde
BLOMSTRING: Maj/juni
ANVENDELSE: I madlavning og kan spises i rå tilstand - til alt fra is, marmelade, bagværk og grød, i salater eller bruges til saft

KØKKENHAVEN

Husk de gode hjælpere i køkkenhaven - dvs. dem der hjælper med til at holde utøjet væk. Vi giver her et par bud, du kan have stor glæde af.

TEKST & FOTOS: LONE

Når man gerne vil dyrke sin køkkenhave uden gift og sprøjemidler er det nyttigt at kende til "de små hjælpere" - dvs. planter der støtter op om afgrøderne ved at hjælpe med at holde utøj på afstand.

PURLØG HOS GULERØDDERNE
Purløgets duft forvirrer gulerodsfluen. Husk dog også altid at "lukke hullerne" efter dig når du tynder ud eller høster. Og smid de små spirer helt væk, så gulerodsfluen ikke får færden af gulerødderne.
Tagetes har i øvrigt samme effekt.

ISOP HOS KÅL
Duften af isop hjælper med at holde kålen fri for utøj.

TAGETES HOS LØG
Tagetes hjælper med at holde løgfluerne på afstand.

KORIANDER HOS TOMATER
Koriander skulle holde bladlus og hvide fluer væk, og er derfor vældig anvendelig hos tomaterne.

Også basilikum skulle have gavnlig virkning for tomaterne, og kan anbefales sammen med tomaterne i drivhuset. I modsætning til basilikum, der kræver megen varme, er koriander lidt mere hårdfør og derfor et lidt sikrere valg til frilandstomaterne.

... og hvad er det så lige med den der potte på en pind?
Det er ganske enkelt et bo til ørentvister. En potte, gerne foret med lidt halm eller hø. I køkkenhaven er ørentvisterne nyttedyr, da de spiser mange skadedyr. Men da de også spiser frugter, kan de flyttes fra køkkenhaven med hele potten senere på sommeren. Da ørentvister er nataktive, kan de let flyttes om dagen.

Har du korte pinde stående til støtte af diverse afgrøder i din køkkenhave, er potterne faktisk også gode til at sikre, at du ikke kommer til skade, når du går og luger i bedene!

VAND I HAVEN

Vi skal alle lære at spare på vandet, og derfor er det et "must" med opsamling af regnvand til at vande have med. Det er ret nemt og kan også være pænt - se her!

TEKST & FOTO: LENE

Hjemme hos os har vi del "småbygninger", der kræver afløb til regnvand. Der er både skure og carport, og i de senere år er der både kommet en overdækket terrasse og et væksthus til. Det er en anselig mængde vand, der lander på disse tage, og for at vandet ikke bare løber ned til grundvandet via faskiner, har vi lavet nogle "mellemstationer" i form af whiskytønder til at opsamle vandet i. Så er der altid noget at vande havens planter med.

SÅDAN LAVER VI EN FASKINE

Der graves et hul, som passer til en kæmpestor, sort murerbalje. Sørg for at beregne det sådan at whiskytøndens yderste kant kommer til at stå cirka midt over murerbaljen, så vandet løber ned i faskinen.

I baljen bores der en masse store huller, så vandet langsomt kan sive ned i jorden.

Heri lægges en masse sten, store eller små. Jo større sten du lægger i, jo mere vand kan baljen indeholde.

Vi lagde et stykke dobbelt fiberdug over baljen og stoppede det godt ned mellem jord og balje, så det efterfølgende lag grus ikke kommer ned mellem stenene i baljen.

Så er der klar til at lægge pigsten på stykket. Under afløbet har vi ikke lagt pigsten, men derimod en masse småsten, så vandet bedre kan sive ned i faskinen.

Vi købte sådan en "fittingsdims", og borede hul til den, så vandet ikke løber ud over kanten, men først ned i vandkanden. Vi har fuget indvendigt omkring hullet, så der ingen utætheder er.

Når vandkanden er fuld, flytter vi den væk, så vandet kan løbe ned i faskinen.

Hvis det er så voldsomt et regnvejr, at den lille "hane" ikke kan følge med, kan jeg godt finde på at hælde vandet fra tønderne over i nogle store zinkbaljer, jeg har stående. De dyre dråber skal jo helst ikke gå til spilde!

Udover at de har en praktisk funktion, synes jeg også de er noget kønnere at se på end de gængse vandbeholdere man kan få. Bonus er også at man får et smukt vandspejl, der kan "pyntes" med blomsterhoveder eller vandplanter - eller de kan bruges som drikke"skål".

I et par år har vi ved ét af hushjørnerne haft en hel whiskytønde stående. Planen om at lave en vandtønde ud af den, er nu endelig ført ud i livet.

Vi monterede et mellemstykke med vippetud på nedløbsrøret. Derefter borede vi et hul, så vandet kan løbe ned i tønden. Det er ikke afprøvet endnu, men hvis hullet viser sig at være for lille - og vandet plasker ved siden af - må vi gøre det lidt større.

På siden af tønden borede vi et hul til vores vandhane. Hanen er placeret så vi kan have en vandkande stående nedenunder. Herefter borede vi et hul svarende til en "my" mindre end rørets diameter. Så kunne vi "skrue" hanen fast. Under rosetten lagde vi en kant af siliconefugemasse, så der bliver helt tæt.

På grund af vandhanens placering kan vi jo ikke få tappet alt vandet af inden vinteren sætter ind, men så må vi suge det op efter hævertprincippet.

Vandet i de halve whiskytønder tapper vi ikke af. De sidste vintre har vandet været bundfrosset, men da det har plads til at udvide sig, er der ikke sket noget med tønderne - endnu!

HVAD ER EN FASKINE?

Wikipedia skriver bl.a. følgende om faskiner: En traditionel faskine består af et stenfyldt hul, hvorfra regnvandet fordeler sig til undergrunden. Faskiner af plastkassetter er efterhånden mere almindelige, da de skaber større volumen til vandet, dvs. kan modtage mere vand inden nedsivning. Størrelsen af faskinen skal altid vurderes ud fra forholdet mellem den tilledte mængde regnvand og undergrundens sugeevne.

I HAVEN

Jordens fugt fordamper hurtigt i dage med varmt og solrigt vejr, eller i blæst. Og sådanne dage har vi jo trods alt nogle stykker af i Danmark. Derfor er det en glimrende idé at anvende jorddækning i form af bladaffald, afklip, sten, kogler eller andet. Se her, hvordan du gør.

TEKST & FOTO: MARIANNE

At dyrke sin have bæredygtigt er nemlig også at tænke på vandforbruget. Dels er det jo en god idé at opsamle det, dels er det hensigtsmæssigt at dække jorden til, så vandet ikke fordamper i varmt eller blæsende vejr. Og til det formål har vi jo en hel del til rådighed allerede i haven. Lad os se:

RABARBERBLADE
Det kunne være rabarberbladene, som jo er dejligt omfangsrige. Det eneste "aber dabei" er, at de skal tjekkes på bagsiden for dræbersnegle og selvfølgelig også dem med hus på. Omvendt er det faktisk ret smart at vide, hvor man skal kigge efter dem - udyrene. Og der plejer faktisk at være fin gevinst en tidlig morgen, en sen aftentime eller en eftermiddag efter regn.

GRÆSAFKLIP
Græsafklip er også en god idé. Men sørg for at klippe græsplænen så ofte, at der ikke er frøbærende aks med i afklippet, for ellers risikerer du bare at sprede frøene.

HÆKAFKLIP
Hækafklip er også en mulighed. Så er der selvfølgelig bare det, at lange grene ikke formulder lige med det samme. Det gør kortere afklip i hvert fald lidt hurtigere. Nogle foreslår at man kan hakke dem op med sin spade, men så skarp er mine spader altså ikke. Man kan også, hvis man pludselig er blevet "arbejdsløs" i sin have, hakke dem over med sin gamle "rugbrøds"maskine. Eller sætte en 10-årig , der er ivrig efter at hjælpe til det. Min egen 17-årige ser bare opgivende på mig, hvis jeg kommer til at foreslå det.

HØ
Hø - eller rettere halm er gammelkendt afdækning af jorden under jordbær - deraf navnet "strawberries". Det holder både på fugten og samtidig sørger det jo for, at bærrene ikke ligger på jorden og bliver snavsede, rådner eller bliver spist af snegle.

STRANDSKALLER
Muslingeskaller fra stranden indeholder jo kalk. Men de fleste planter er jo også til den neutrale eller basiske side, og kan derfor have fin glæde af at have et jorddække af strandskaller og muslinger, konkylier og andet, som du finder smukt.

GRANKOGLER
Sjovt nok kalder vi dem jo for grankogler (eller er det bare mig?). Men det er jo fyrrekogler. De er rigtig søde, og hver eneste gang, jeg støder på dem på min vej, sætter jeg mig på hug og samler nogle. De er gode til alt muligt. Optænding i pejsen, og altså også jorddække.

STEN
Sten er topgode som jorddække. Særligt omkring roser eller i nærheden af dem. De samler sommervarmen op og opbevarer den. De holder på fugten og trykker jorden omkring planten let ned, så rødderne lettere får fat i den væde, jorden indeholder. Og der findes så mange smukke sten. Kunne såmænd godt drømme om at have et læs med mig, når jeg er ude, men af en eller anden grund er det aldrig særlig populært at have med hjem i bilen. Heller ikke hvis jeg selv slæber på dem.

LANGSOM VANDING
Og nu vi er ved det med at holde på fugten i bedene: Jeg "skralder" en del (andre kalder det at klunse det, folk har stillet ud til skrald) og har samlet en del yndige, gamle zinkvandkander, der desværre viste sig at være smidt ud pga. revner i bunden. "Ha", tænkte jeg: "Haha, Fru Olsen,; der kan du så bare lære det, kan du ikke?". Men pludselig gik det op for mig, at vandet på en langsom og hensigtsmæssig måde langsomt siver ud af kanderne og ned i jorden, sådan at planterne kan nå at optage det. De viser sig altså at være glimrende "langsomme vandingsanordninger". Ingen grund til at smide dem ud til storskrald igen, vel!

BØGER

At holde høns i haven er slet ikke så svært. Og at passe dem ud fra en økologisk tankegang er både nemt og meningsfuldt! Jens Juhl - slotsherren i Smørmosen - har begået en glimrende bog som guider dig.

TEKST: MARIANNE
FOTO: JENS JUHL

Jens Juhl og hans kone Sølva Falgren har haft høns i mange år, så de ved hvad de taler om, når de siger, at det er nemt og bekvemt. Det er også baggrunden for at de har skrevet "Økohøns - selvforsyning til husbehov", udgivet på Forlaget Koustrup.

Det er rart at læse Jens og Sølvas bog. De oversælger ikke deres budskaber, og de holder sig til fakta med både humor og seriøsitet - en dejlig blanding om et morsomt emne.

Da jeg selv skulle have høns stod der ikke så meget om det på nettet, og hønseavlerne var sådan en lidt lukket kreds, der virkede helt utilgængelige. Sådan er det heldigvis ikke helt længere. Den gang var det Jørgen Liljensøes bog om havehøns, der støttede mig på færden fra havemor til hønemor. Derfor har det været med andre øjne end nybegynderens, jeg har læst denne bog, og det får man stadig en hel del ud af. Imidlertid er det rent guf for nye hønseejere - eller haveejere, der overvejer at anskaffe sig høns.

FØLG MED
Man bliver taget i hånden fra første færd. Jens lister oversigter op over nødvendigt udstyr, vejledende priser, reglerne for husdyrhold i byzoner. Han giver forslag til fodermenuer forår, sommer, efterår og vinter samt giver forskellige eksempler på både de dyre og fine købehønsehuse, og så dem man på mere eller mindre interimistisk vis selv kan bygge. Og til og med er der priseksempler med hele vejen - også på, hvad det vil koste at holde høns i et år.

Man ser det for sig: Den ene køber bogen, bladrer efter endt læsning op på side 80 og lader den ligge fremme, så resten af familien, og især partneren kan se, hvor få udgifter der er forbundet med det.

FORDELE
Dem er der rigtig mange af. Ikke blot er de gennemhyggelige at have gående i deres gård og i sin have, de er jo også nyttige og støvsuger haven for utøj og snegleæg. Så guffer de både ukrudt og madrester i sig, og leverer til modydelse gødning og æg til den store guldmedalje.

NØDVENDIGHEDER
Der er jo ting, der er mindre rare når man holder husdyr - i hvert fald for postmoderne mennesker af det 21. århundrede, og i særdeleshed hvis man er bybo.

Sygdomme og slagtning! Sygdomme er nødvendige at kende til, for når hønen pludselig har noget underligt, der hopper rundt på den, eller hvis den står stille og skutter sig og ikke følger med de andre i flokken, så er det rart at vide besked.

Slagtningen er for selvforsynere, der spiser deres høns. Det kommer jeg måske også til en gang, men jeg er sådan en kylling, at jeg endnu har omend meget svært ved at slagte en syg høne. Også selvom jeg har lært, hvordan jeg gør uden at den flakser rundt uden hoved.

I slutningen af bogen finder man en glimrende adresse- og linksliste, og i øvrigt er bogen trykt på "Climate Compensated" papir. Det giver en ekstra fornemmelse af at være på rette vej med det hele.

Jens har endelig også anset det for en nødvendighed at fortælle om, hvad der skal til for at man kan kalde sine høns for økohøns. Faktisk viste det sig, da jeg gennemgik listen i bogen, at jeg selv har økohøns uden overhovedet at kende reglerne. ... så nemt er det! Og som Jens og Sølva fortæller allerede på de første sider, var deres første høns "udlejningshøns", som de ikke kunne få sig selv til at give videre til de næste på ventelisten. De siger: "Man kan spørge sig selv, om ikke hønsehuset burde mærkes med teksten stærkt vanedannende". Det kan min familie og jeg i Den helbredende have i hvert fald skrive under på, at det er!

TITEL: Økohøns - selvforsyning til husbehov

FORFATTERE: Jens Juhl og Sølva Falgren

ILLUSTRATIONER/FOTOS: Jens Juhl

UDGIVELSE: 2012

SIDER: 144

SPROG: Dansk

FORLAG: Koustrup og Co.

Køb den her.

I HAVEN

Det bugner med blomster i haven lige nu. I min have er det i øjeblikket de blå og violette, der fører sig frem.

TEKST & FOTO: KARINA

Min forhave er holdt i blå, lilla, hvide og gule toner. Bedene kalder jeg for mine himmelbede, da farverne - på gode dage - netop gentager farverne fra oven. Jeg har samlet nogle af blomsterne sammen, og viser her et par af de gode gule, violette og blå.

1: Løvefod, Alchemilla mollis 2: Indianermynte, Agastache 'Black Adder' 3: Staudesalvie, Salvia 'Ostfriesland' 4: Iris, Iris sibirica 5: Hortensia, Hydrangea 6: Alunrod, Heuchera 'Spellbound' 7: Katteurt, Nepeta 'Walkers low' 8: Mælkeklokke, Campanula lactiflora 9: Lupin, Lupinus 'Camelot blue' 10: Nøgleklokke, Campanula glomerata 'Superba' 11: Staudesalvie, Salvia 'Caradonna'.

Løvefod, Alchemilla mollis, som blomstrer med sine dejlige gule til limefarvede blomsterstande er selvskreven i min have - og jeg har nok af dem.
Indianermynte, Agastache 'Black Adder' er også fuldstændig uundværlig.
Staudesalvie, Salvia 'Ostfriesland' og 'Caradonna' er to skønne salviesorter, der synes at blomstre uendeligt, når de først er kommet i gang. 'Ostfriesland' har været på markedet i en del år, hvorimod den er lidt mørkere 'Caradonna' er en af de nyere.
Iris, Iris sibirica. Iris er en plante jeg først rigtigt fik øjnene op for sidste år, og allerede nu kan jeg se at jeg ikke kan undvære den.
Hortensia, Hydrangea. Den blå hortensia må jeg desværre indrømme at jeg ikke husker navnet på, men skøn er den.
Alunrod, Heuchera 'Spellbound'. Som navnet også indikerer, bliver man ganske enkelt tryllebundet af den mørke farve fra den dramatisk mørke alunrod. Alunrod findes i øvrigt i et væld af farver, og det mørke udvalg er efterhånden ret stort. Blomsterne sidder på små lette stængler, men det er primært på grund af løvet, at jeg har alunrod i haven.
Katteurt, Nepeta ' Walkers low' er en dejlig og nem plante at have med at gøre. Min kat er i øvrigt også svært tilfreds med, at jeg denne sommer genindførte den i haven. Nepeta indeholder et eller andet der tiltrækker katte, så det skal man selvfølgelig være opmærksom på, hvis man ikke vil tiltrække nabolagets tigerdyr.
Mælkeklokke, Campanula lactiflora giver med sin fortryllende lavendelblå farve en rigtig fin lethed til staudebedet. Hvis jeg ikke tager helt fejl, er den jeg viser af sorten 'Prichard's Variety'.
Lupin, Lupinus 'Camelot blue' står med fine spir i forsommeren, for derefter at blomstre med et nyt sæt, hvis blot jeg husker at klippe det første blomsterhold ned.
Nøgleklokke, Campanula glomerata 'Superba' er nok en af de stauder der vækker allermest opsigt med sin klare, blå farve. Den breder sig efter sigende en del, men hvad gør det når den er så fin.

Har I lyst til at se flere blå/violette stauder, så læs også artiklen De skønne blå.

BØGER

Jens Juhl og hans kone Sølva Falgren har skrevet en enkel og nem guide til økologisk havebrug, baseret udelukkende på deres egne mangeårige erfaringer. Det er en must-have-bog for alle haveejere, der er interesserede i bæredygtig dyrkning. Læs her hvorfor.

TEKST: MARIANNE
FOTO: JENS JUHL OG SØLVA FALGREN

Selvom Jens og hans kone Sølva bor på det indre Nørrebro, så har de gennem de sidste 15 års tid levet som økologiske haveejere og stort set kunnet leve selvforsynende af deres afgrøder. Det kan de, fordi de fra april til lige omkring sneen kommer, bor i deres haveforeningshus i Smørmosen nord for København. Det har givet dem en masse erfaringer, og det er dem de øser ud af i denne lille bog.

Jeg har altid været "økologisk" i mit hjerte, men har af en eller anden grund haft lidt svært ved at "gå hele vejen". Det har for det meste forekommet mig ret vanskeligt at få overblik over, hvad andet man skal gøre end blot ikke at anvende gift. Der findes jo nogle bøger om emnet, men hvad det end er, der er ved dem, så synes jeg ikke de har fanget mig. Det gør imidlertid Jens Juhl og Sølva Falgrens lille og autentiske bog, hvor de kommer naturligt, inspirerende og informativt rundt om alt det, man kunne synes var svært.

For vil man leve og dyrke have med naturen og ikke imod den, er der jo en del man må lære. Og det kommer så hen ad vejen.

GAVEN I JORDEN
De indleder med det allervæsentligste: Jorden og dens kvalitet. Hvordan forbedrer du den, hvordan sikrer du, at den ved bliver med at være næringsrig, og hvordan sørger du for, at dine planter får den gødning de jo alle har brug for? Vi lærer om kompostering, om hjemmelavede plantegødninger og udtræk (teer), der kan bruges til at holde skadedyr væk med og om, hvordan vi anvender husdyrgødningen på bedst mulig måde.

De kommer også rundt om de gode "naboer" - altså planter, der er gavnlige for andre planter. At basilikum modvirker trips, hvide fluer og myg, at lavendler er gode til at tiltrække svirrefluer og bier og modvirker jordlopper samt at tagetes modvirker nematoder og jordtræthed. Disse ting ved rigtigt mange haveejere - eller også har vi lært det af moster Tinka. Men at også persille, purløg, timian, salvie og andre urter har gavnlig virkning - og på hvad - kan vi få nærmere kendskab til. På samme måde gennemgås havens dyrevenner og såtemperaturer for den enkelte afgrøde.

SELVFORSYNING OG KØKKENHAVE
Fokus er på køkkenhaven, skønt der også er gode idéer til økologisk dyrkning i både drivhus og prydhave. Over halvdelen af bogens sider er helliget det, der kaldes sædskifte, som jo bliver en meget væsentlig del af en økologisk/bæredygtig selvforsyners viden. Altså en slags hvilken plante hvor og hvornår.

Og hvis man bare kender lidt til idéen om sædskifter, så er det nogle gode forslag de kommer med. Og sædskifte - hvad er det så nu lige det er? Det bliver også gennemgået og forklaret på afslappet pædagogisk vis. Ikke alt for megen "skrevet med småt"information" - bare behageligt lavpraktisk og håndgribeligt! De gennemgår desuden de enkelte planteforslag i hvert bed, og har også lavet anvisninger med rotationsskemaer. De gennemgår desuden de enkelte planter og omtaler dyrkningen af dem.

Hånd i hånd med de informative oplysninger og hyggelige kommentarer følger Kirsten Tinds vidunderlige tegninger. Det gode humør i bogens grundtone og de skønne, delikate og autentiske illustrationer inspirerer og giver lyst til at rejse sig og gå rigtigt i gang. "Gå hele vejen" om jeg så må sige.

Alt i alt en dejlig bog, som man kan blive klog af, og hvis man vil vide mere - og det vil man af en eller anden grund altid, synes jeg når det handler om at dyrke økologisk - så kan man enten være heldig at ens bibliotek eller haveselskabsafdeling afholder foredrag med dem, dels kan man faktisk besøge "slotsherren og slotsfruen" i "Slottet i Smørmosen" i Gladsaxe. Kig endelig ind på deres hjemmeside og sørg for at booke tid, inden I tropper op.

FLERE BØGER
Jens Juhl og Sølva Falgren har også "begået" en bog om økohøns, som også er udgivet på Forlaget Koustrup & Co., hvor du kan købe bøgerne i deres webshop . Vi har også skrevet en anmeldelse af "Økohøns - selvforsyning til husbehov" her i HAVEFOLKET.

TITEL: ØKOLOGISK HAVE, selvforsyning til husbehov

FORFATTER: Jens Juhl og Sølva Falgren

ILLUSTRATIONER: Kirsten Tind

FOTOS:Sølva Falgren og Dreamstime
UDGIVELSE: Akaprint 2011
SIDER:192
SPROG: Dansk
FORLAG: Koustrup & Co

HAVEBLOGGERENS HAVE

Længe før jeg selv blev blogger var jeg "blind passager" på et par af de danske haveblogs. En blog der imponerede mig i særdeleshed var Lones Havedagbogen, for der kunne man da tale om en have og - ikke mindst - en dame med stil.

TEKST & FOTO: KARINA

Allerede ved indkørslen er stilen lagt, og det første man møder er en række skønne, formklippede lindetræer. Alene disse vidner om at man har noget godt i vente. Og endelig, når man når op til haven og det skønne hus, hvor en mindst lige så skøn familie går dig i møde, er det man tænker: "Nu får jeg en moderne familiehave at se". Og det gør man. En velproportioneret, veltilrettelagt og nøje udtænkt have, som rummer alskens aktiviteter, men så sandelig også pirrer alle sanser.

Bedet her er det første man ser, når man kommer til haven. De sorte blomsterknopper i baggrunden er fra nogle valmuer, som fik fjernet sine kronblade da jeg besøgte haven. Farven passede ikke ind! Lone ved hvad hun vil ha' og hvad hun ikke vil ha' - ja, mon ikke det egentlig er nøglen til en så veltilrettelagt have? På billedet ses i øvrigt også: Knopurt, allium, iris og slangeurt.

Faktisk skulle der gå nogen tid, men da jeg endelig fik mulighed for at se Lones have i virkeligheden, var min begejstring på ingen måde til at slukke. Ja, faktisk faldt jeg blot endnu engang på halen over Lones gennemtænkte og gennemførte havestil, hvilket også gav mig anledning til at tænke, at denne have ikke alene er smuk, men også indrettet på sympatisk vis med plads til familien - hele familien. Børnehaven med gyngestativ og en lille kirsebærlund. Den skønne morgenterrasse eller aftenterrassen med de mest fantastiske omgivelser man kan forestille sig. For ikke at glemme køkkenhaven, som har en særlig plads i Lones havehjerte.

KØKKENHAVEN
Køkkenhaven er Lones frirum, hvor urter, salater og grøntsager bliver plejet og passet med kyndig hånd.

I de sortmalede højbede stortrives alle vækster, som høstes til familiens gryder og salatskåle.

I midten af køkkenhaven optages den lille siddeplads af planter. Der er altid gang i haven og ikke mindst i havens ejer.

I køkkenhaven står også en del krukker, som optages af forskellige krydderurter. Mynten på billedet her er blot et eksempel på nogle af de vækster som stortrives.

Køkkenhavens skønne, patinerede krukker er alle i terracotta, og er med til at give haven sjæl.

I mistbænken lever basilikum et godt og beskyttet liv - indtil den dag de bliver spist.

Salater og forneden purløg i blomst.

MORGENTERRASSEN
Ved morgenterrassen kan familien nyde dagens første solstråler omgivet af lækre krukker med citrus og opstammede kirsebærlaurbær. Den klematis, som klatrer i den efterhånden gamle kugleakacie, er en foræring fra Lones mor, som i øvrigt deler samme passion for haver.

Det er i øvrigt også ved morgenterrassen at Lone netop er blevet færdig med sit måneskinsbed, som ved mit besøg allerede så lovende ud.

Smukke plantekummer med opstammede kirsebærlaurbær i sirlig række.

DE SKØNNE DETALJER

Skønt Lone ikke er til stillebens og for megen dimseri, er haven fyldt med skønne detaljer.

Hos nogle af familiens bekendte stod trillebøren forneden til udsmidning. Nu står den hjemme i Lones have og falder smukt ind i omgivelserne.

Fuglene skal der også være plads til, og heller ikke her går Lone på kompromis med stilen.

En skøn kombination af hornvioler og blåaks.

BØRNENE
Børnene, som efterhånden er blevet store, er der siden de var små, blevet tænkt på.

Lige bag køkkenhaven har pigerne fået deres egen have, som du kan læse mere om i artiklen En bålhave til teenageren. I teenageafdelingen bliver der lavet mad på bål, og i plantekummerne har pigerne frit spil til plante- og farveindhold.

Gyngestativet er de efterhånden vokset fra, men det står der endnu i den lille lund af kirsebærtræer, som Lone er blevet beordret til at holde beskærersaksen fra.

BEDENE

Bedene i haven er også til at falde i svime over. Særligt er jeg vild med Lones staudekombination i det blå bed, som blandt andet rummer hvide pæoner, digitalis, natviol, storkenæb, nøgleklokke, akelejer, knopurt, staudesalvie, lodden løvefod, blå iris og geranium.

Det blå bed kan du i øvrigt læse mere om i artiklen De skønne blå

Det lange bed blev anlagt for et par år siden, og er også fyldt med skønne sager.

Til venstre ses f.eks allium 'Christophii', som Lone forelskede sig i på en havetur til England.

Derudover består bedet af duftsnebolle, rørhvene, natvioler, knopurt, iris, solhat, gaura, kæmpeverbena, gladiolus, hjortetrøst, kattehale og høstanemone.

Så smukt kan det gøres.
En sympatisk og æstetisk have, der rummer hele familien, og en havedame der gør det samme.

Du kan se meget mere til Lones have på bloggen Havedagbogen, hvor der er masser af inspiration at hente, hvad enten det er til køkkenhaven, børnehaven eller til staudebedet.

PLANTER

Lodden løvefod er en rigtig eventyrblomst. Dens dunede blade og dens lette blomsterstande gør det til en af de mest skattede og nemmeste planter i din have.

TEKST: MARIANNE & LONE
FOTOS: LONE & LENE

Lodden løvefod, alchemilla mollis er en helt uundværlig plante i en haveelskers have. Både for den garvede gartner, der har forstået, enten at tæmme den eller at udnytte dens forcer, og for den nyslåede haveejer, der ønsker sig planter, der er robuste og breder sig og blomstrer i ét væk.

Også for dem, der holder af at plukke buketter, er lodden løvefod helt formidabel. Den har en farve, der bare står til alt - ubestemmelig som den er. Nuancen ligger mellem gul og grøn, men kan ikke decideret betegnes som lime. Måske lys lime, og den har de yndigste, små blomster, der fletter sig ind imellem både de andre blomster i bedet, og skaber fylde på den mest charmerende måde i buketterne.

Selve planten har en yndefuld vækstform, der hælder/vælter lidt og alligevel er opret. Kan man ønske sig mere?

DUG SOM DIAMANTER
Lodden løvefod er også morgenvandrernes yndling. På grund af dens lodne overflade på bladene, får den det mest eventyrlige vandspil ovenpå, hvor dråberne ligger som diamanter i den årle morgenstund, indtil de fordamper i løbet af dagen.

Det er sådan set lige til at få tårer i øjnene over den funklende dugfriskhed man kan opleve, når de første stråler fra solens lys glimter i dråberne, og blomsterne vajer let ovenfor, og mellem pæon, iris, prydløg eller roser. Planten gør sig godt både i mindre bede, i kantbeplantninger, mellem småbuske og i større haveanlæg. Se blot her nedenfor, hvordan de skaber sammenhæng mellem oppe og nede, ude og inde, tæt på og langt fra.

Her i HAVEFOLKET kan du også tage med på besøg i Mrs. Winthrops Have ved Hidcote Manor. Et haverum med mørke og lime nuancer, hvor lodden løvefod i juni spiller en af hovedrollerne.

FAKTA

NAVN: Alchemilla mollis
DANSK NAVN: Lodden løvefod
LYSFORHOLD: sol, halvskygge, skygge
HÅRDFØRHED: Ja, staude
JORDBUND: Al slags jord, dog ikke sandjord
VÆKST: Opret staude
STØRRELSE: 40-50 cm
BLOMSTRING: Fra juni, efter nedklipning igen i august
ANVENDELSE: God som kantplante og bunddække

PLANLÆGNING

Er det veninden eller naboen, der skal passe din have? Hvis de ikke ligefrem er havefolk, er her hjælp at hente. Giv dem dette link.

TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE

Vælger du at få feriehjælp til din have, mens du er bortrejst, så er det en god idé lige at forberede det hele lidt. Både inde i dit eget hoved og sammen med feriehjælpen. De kan nemlig godt være lidt "på herrens mark", hvis ikke de får nogle retningslinjer med af dig!

DINE EGNE FORBEREDELSER
Det handler lidt om at gøre det overskueligt og nemt for din havehjælper.

Hvis der skal slås græs: Sørg for at der er fyldt brændstof på maskinen og at den er nem at komme til. Husk at anvise steder til græsaffaldet.
Når der skal vandes: Stil vandkanderne i nærheden af vandhanerne. Fyld dem evt. før du forlader matriklen. Det skal være nemt at komme til vandslangerne.
Stil krukker, potter mv. i skyggen, så de ikke tørrer alt for let ud. Sørg for underskåle til så mange som muligt. En gammel tallerken kan ofte udgøre en god erstatning i en snæver vending.
Lad havehjælpen vide, hvis du efterlader lidt på tørresnoren og en bold eller trillebør i haven for at få det til at se beboet ud.
Bed evt. også om at få havehjælpen til at smide en skraldepose eller to i din skraldespand.
Gå lige en tur i din have med din havehjælp, hvor du gennemgår hvilke krukker/bede, der skal have særlig opmærksomhed. Sæt evt. et rødt bånd på dem, det drejer sig om.

TIL HAVEHJÆLPEN

GRUNDREGLER/VANDING
Det er bedst at vande tidligt om morgenen eller eftermiddag/aften - inden eller efter at solen er gået ned. Så mindskes vandfordampningen. Mærk med dine fingre i jorden. Virker den fugtig eller tør? Hvis du ikke er vant til at have med planter at gøre, så se evt. på fingrene om der er jord på dem, når du tager dem op. Det er nemlig tegn på at jorden er fugtig. Nogle planter har det ok med at tørre ud mellem vandingerne, andre dør af det. Tal med ejeren om det.

DRIVHUSET
Sørg for udluftning. Vand, hvis der ikke er vandingsanlæg. Pluk eller nip efter anvisninger fra haveejeren. Læg mærke til om planternes blade hænger og ser slappe ud eller om de strutter. Kig også på jorden. Er den lys og tør eller mørk og fugtig? Lad hellere døre og vinduer stå åbne frem for at glemme at lukke op en dag i fuld sol.

NÅR DET REGNER
Har det regnet meget, er opgaven i stedet for vanding at hælde vand fra potternes underskåle, så planternes rødder ikke står og drukner.

PLUK OG KLIP
Mange af blomsterne blomstrer, mens ejeren er væk på ferie. Klip og pluk gerne så meget som muligt af det, der er i blomst. Så er der en chance for, at det når at genblomstre inden eller når ejeren kommer hjem. Dette gøres naturligvis i starten af ferien.

SLÅ GRÆSSET
Gør det på din måde. Sørg for at komme af med affaldet. Der er mange muligheder: Sæk, høns, kompost, under buske. Aftal det nærmere med ejeren.

OPSKRIFTER

Den er god nok. Der findes sunde is - sådan da. I hvert fald er de meget sundere hvis du laver dem selv.
Se med her, for det er ret nemt.

TEKST & FOTO: KARINA

Paletas stammer fra Mexico, og er i bund og grund lavet efter samme princip som de frys-selv- is vi kender herhjemme. Paletas findes i et utal af variationer, og når man først er kommet i gang får man lyst til at eksperimentere endnu mere. De skønne is indeholder kun rene, friske råvarer tilsat lidt sukker. I alle opskrifter vi viser her er alle ingredienser økologiske - så ingen tilsætningsstoffer, ingen farvestoffer, ingen konserveringsmidler.

For at lave paletas skal du bruge nogle isforme som fås hos de fleste isenkræmmere. Formene kommer ofte med greb til isen, men jeg har valgt at købe nogle autentiske ispinde. Gå i din lokale hobbybutik, der har de dem helt sikkert.

Hver portion giver 4 is - og så til opskrifterne:

KOKOS OG LIME

Du skal bruge:

1 dåse kokosmælk

1/2 dl sukker

1/2 dl kokosmel

1/2 dl mælk

1/4 dl friskpresset limesaft

FREMGANGSMÅDE
Hæld kokosmælk i en gryde, varm det op og lad det simre.

Tilsæt sukker og rør rundt indtil det er helt smeltet.

Fjern gryden fra varmen og lad blandingen køle af ca. 5 min. Herefter tilsættes mælken.

Hæld blandingen i din form, stik ispinden ned i midten, og stil herlighederne i fryseren.

Når der er gået 1-2 timer er isen klar til fortæring.

AVOCADO OG CHILI

Du skal bruge:

1 dl vand
1/4 dl rørsukker

1 dl most avocado

2 spsk limesaft
1/2 chili

FREMGANGSMÅDE

Hæld vandet i en gryde og bring det i kog.

Tilsæt sukker og rør rundt indtil det er helt smeltet.

Fjern gryden fra varmen og lad blandingen køle af ca. 5 min.. Herefter tilsættes den moste avocado.

Tilføj en halv hakket chili - eller undlad helt.

Hæld blandingen i din form, stik ispinden ned i midten, og stil herlighederne i fryseren.

BLANDEDE BÆR

Du skal bruge:

1 dl vand

1 dl hakkede bær - frosne kan også bruges.

1/4 dl rørsukker

FREMGANGSMÅDE
Bring vandet i kog og tilsæt sukker. Rør rundt i gryden indtil sukkeret er smeltet.

Fjern gryden fra varmen og lad blandingen køle af ca. 5 min., hvorefter de hakkede bær tilsættes. En blender kan være meget handy i dette tilfælde.

Hæld blandingen i din form, stik ispinden ned i midten, og stil herlighederne i fryseren.

BANAN OG VANILLE

Du skal bruge:

1 dl mælk

3/4 dl most banan

1/2 vanillestang

1/4 dl rørsukker

FREMGANGSMÅDE
Hæld mælken i en gryde, varm det op og lad det simre.

Tilsæt sukker og vanille og rør rundt indtil sukkeret er smeltet.

Fjern gryden fra varmen og lad blandingen køle af ca. 5 min., hvorefter bananmosen tilsættes.

Hæld blandingen i din form, stik ispinden ned i midten, og stil herlighederne i fryseren.

MANGO OG CAYENNE

Du skal bruge:
1/4 dl friskpresset limesaft

1 dl most mango

1 tsk cayennepeber

1/4 dl rørsukker

FREMGANGSMÅDE

Hæld vandet i en gryde og bring det i kog.

Tilsæt sukker og rør rundt indtil det er helt smeltet.

Fjern gryden fra varmen og lad blandingen køle af ca. 5 min. Herefter tilsættes den moste mango.

Tilføj 1 tsk cayenne - eller undlad helt.

Hæld blandingen i din form, stik ispinden ned i midten, og stil herlighederne i fryseren.

Så let var det - og det bedste ved det hele er, at de kan nydes med god samvittighed.

HAVENS ELEMENTER

Der er fuld tryk på plusgraderne i øjeblikket, og hvad er da mere behageligt end at hoppe ned i et kølende karbad.

TEKST & FOTO: KARINA

Jeg holder meget af sol og sommer, men engang imellem må jeg indrømme, at det kan være for meget af det gode. I min lille familie har vi længe ønsket os et udebad, som både store og små kunne gøre brug af - og som for alt i verden skulle være til at holde ud at se på. Jeg har i nogen tid både ledt efter det helt rette badekar og udtænkt dets placering.

FRA TANKE TIL HANDLING
Det afgørende for, hvordan vores udebad skulle komme til at se ud, sådan overordnet set, måtte afhænge af det badekar jeg nu kunne finde. Det eneste krav jeg stillede var, at prisen skulle være hæderlig.

Det første jeg gjorde var at kigge på badekar hos forhandlerne og i online brugtbutikkerne. Jeg forestillede mig at karret skulle være ovalt eller - endnu bedre - firkantet. Men jeg endte med at falde over et bueformet til næsten ingen penge, og ovenikøbet fuldstændig ubrugt. Det allerbedste ved karret er at det har et lille sæde, som er helt ideelt til vores 4-årige, og dertil er der også god plads til begge forældre. I øvrigt er karret støbt i formplast, hvilket betyder at det ikke vil ruste.

DESIGN OG FUNKTION
Så langt så godt, for omkring vores udebad skulle der selvfølgelig være en pergola til klatreplanterne og et dæk som karret skulle nedfældes i. Konstruktionen kom efterhånden på plads og blev tegnet og designet til et lille indhak vi har mellem vores hovedhus og tilbygning.

Under terrassedækket har vi monteret et par låger, så vi let kan komme til vandinstallationerne, og som et ekstra plus er der også blevet en god gemmeplads til vandslangen og andet rod.

For at komme op på dækket og op til badekarret, træder man op på et lille trappetrin, som vi har lavet sådan at det kan trækkes ud og ind efter behov. Trappetrinet er lavet som en simpel trækasse og trædestykket fungerer som et låg, hvorunder vi kan gemme badeænder, skibe og alt det andet legetøj, som vores søn fornøjer sig med i badekarret.

Vandet tapper vi delvis fra havehanen og fra den varme hane i kælderen via en vandslange - en interimistisk løsning, men den virker efter formålet. Når vandet igen skal hældes fra karret, er det for os en selvfølge at genanvende de kostbare dråber til havevandingen, hvis der da ikke har været sæbe i.

På sigt skal vi have købt nogle plexiglasplader til at lægge over karret. Dels undgår vi de mange nedfaldne blade, og dels - har jeg hørt - kan man opnå en højere vandtemperatur hvis man lader plexiglaspladerne ligge over det fyldte kar.

MATERIALER

Pergolaen er omkring 3 meter høj og højden på dækket er 60 cm. Stolperne vi har brugt er 75 x 75 mm, og de tværgående lægter er 38 x 57 mm. Dertil har vi brugt almindelige terrassebrædder til dækket, trædetrinet og lågerne forneden.

Udebadet har vi nu haft i et par måneder, og det bruges fortsat flittigt. Alt i alt er det en succes - og det kan varmt anbefales.

UDFLUGTER

Universe på Als er et oplagt mål for en heldagstur for hele familien. Her er fokus på videnskab, lege- og haveglæde. Parkens grønne områder er velanlagte, og i år lover teamet bag parken en oplevelse i særklasse.

TEKST: LONE

FOTO: UNIVERSE, PRESSEFOTOS

Vi besøgte selv parken med hele familien for nogle år siden, da den var forholdvis nyanlagt, og allerede dengang var de grønne områder, kombineret med den videnskabelige indgang til børnenes leg, absolut turen værd. Som noget nyt har parken i 2013 introduceret et svævende træ, men generelt er parkens mange blomster og planter i den legeindbydende park et besøg værd, specielt også for alle os haveinteresserede.

Folkene bag Universe fortæller: "Vi udplanter hvert år over 10.000 sommerblomster. Fra slutningen af maj til Grundlovsdag den 5. juni udplantes over 100 forskellige sorter af sommerblomster i hele parken. Hvert år introduceres nye sorter med det formål at teste vækst og udseende. De fleste frø indkøbes i England og bliver herefter drevet frem hos en lokal gartner. Der er mange af de klassiske sommerblomster i Bittens Have f.eks. sommerasters, morgenfruer og tallerkensmækker – sidstnævnte har i øvrigt skønne spiselige blomster, der smager af peberrod! Universe grønne områder udvikler sig konstant. I denne sæson har vi etableret et løg og knoldbed og til manges undren plantet et træ, som svæver i luften. Vi ønsker til stadighed at pirre til gæsternes nysgerrighed og give gæsterne en mindeværdig oplevelse. Har gæsterne spørgsmål om planter, står vi gerne til rådighed. Der er i øvrigt også navne på samtlige blomstersorter i parken”, siger chefgartner i Universe, Gert Jensen.

BED MED OVER 1.500 PLANTER AF LØG OG KNOLDE

"I centrum af parken – i området EnergyLab er der etableret et nyt løg- og knoldbed. Der er plantet 800 georginer (dahlia), over 200 gladiolus, masser af havegloksinia, canna, liljer, begoniaknolde i et væld af farver. I alt er der over 1.500 knoldplanter plantet i bedet omkring det svævende træ."

BITTENS HAVE

"For blot et år siden blev Bittens Have indviet i Universe i anledning af Fru Bitten Clausens 100 år. Haven viser hvordan en have så ud for 100 år siden. Samtidig indeholder haven elementer fra Bitten Clausens egen have. Bittens Have er anlagt af parkens gartnere efter kyndig vejledning fra Bitten Clausen. Typisk for haver for 100 år siden er buksbomhække, grusstier og bede og stier kantet med mursten. Ofte anvendte man rester af mursten fra da huset blev bygget. Som for 100 år siden er der plantet i rækker – modsat i dag, hvor man ofte planter i bede. Det ses tydeligt foran drivhuset, hvor der er plantet lange rækker af diverse sommerblomster og stauder."

"I et hjørne af Bittens Have er der en nyttehave med drivhus og mistbænke med grøntsager, krydderurter, spiselige blomster og bær. I Bittens Have er det tilladt både at dufte og smage."

Nu er haven jo trods alt ikke hovedattraktionen hos Universe, men derimod de mange legeoplevelser. I kan lege med vandkanoner, køre på Segways, løfte en bil med hele familiens vægt, køre i racerbilsimulator, gå i 5D biograf og meget, meget mere. Læs evt. mere på hjemmesiden.

FAKTA

Oplevelsesparken tiltrækker hvert år tusindvis af børnefamilier og skoleelever og leverer hver dag i åbningssæsonen en oplevelse på højt niveau ved at kombinere sjov og læring og pirrer på den måde gæsternes nysgerrighed. Universe formål er at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Universe er i 2013 blevet omdannet til en selvejende fond med et almennyttigt formål. Parken dækker et areal på ca. 9 ha."

Adresse: Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg

SOMMERHUSET

Er du mon en af dem, der holder af et godt sommerferie- eller sensommerprojekt, så kig lige med her.

TEKST & FOTO: LONE

Et sommerhus er for rigtig mange "et fritidshus" - altså et hus man kun er i de af årets mange dage, hvor man gerne vil holde fri. Blandt andet derfor prioriterer mange at anlægge grunden som en naturhave - eller i hvert fald noget der ligger tæt op af. Her skal ikke være for megen vedligeholdelse. Måske bare lidt græsslåning ind imellem, når det er rigtig tiltrængt - eller lidt beskæring af grundens beplantning.

Skel til overdrev, eller andre sommerhuse, vælges gerne i naturmaterialer. Måske er det blot et krat af hybenroser - måske smukke, naturprægede hegn, og til det formål er fx. raftehegnet rigtig velegnet. De barkede granrafter falder smukt i med området, og gør at tankerne forbliver i sommerlandet og ikke ledes hen på parcelhuskvarterer eller små kolonihaver.

Rafterne kan monteres på lærkestolper eller alternativt trykimprægnerede stolper som vist herunder, hvor de er monteret på eksisterende stolper fra et tidligere hegn.

En anden anvendelse af rafter kan være afskærmning af en udebruser. Med en udebruser har man den luksus at kunne skylle sig af ude efter en dag på stranden (uden at efterlade det store behov for indendørs rengøring). Eller måske er den bare et alternativ til det hurtige brus efter morgenens løbetur.

Fordelen ved brug af rafter til sommerhushaven er etablering af noget, der rent faktisk forskønner grunden, og på sigt falder i ét med området. Med tiden vil rafterne patinere, og den mere grålige farve passer så smukt ind i sommerhusområdets øvrige elementer som græsser, sand og skov.

Køb fx. granrafter hos Lundum Savværk, der leverer lige til din sommerhusdør.

"Hvis man selv ønsker at montere et raftehegn, startes med de kraftigste rafter nederst, de bør vendes skiftevis med tyk og tynd ende, således at rafterne er vandrette, og giver et harmonisk design."
Læs mere på hjemmesiden.

I HAVEN

Du kan give rigtigt mange af dine planter et "nyt liv" ved at klippe dem ned, når de har blomstret.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Mange ærgrer sig over, at de har brugt masser af tid på at så fx. ærteblomst, lathyrus, og så går der en måneds tid og så er den potte ude. Selv blev jeg altid vemodig, når jeg tog af sted på ferie fra en have, jeg vidste var færdig med at se godt ud, når jeg kom hjem. Men du kan opnå en genblomstring, og det gælder for rigtigt mange stauder. Derfor må vi hjælpe dem med at få en 2. ungdom. Det kan godt nås, hvis du klipper dem ned nu.

Det gælder generelt for langt de fleste planter, at de - hvis de får lov til at afblomstre og gå i frø - ikke sætter nye blomster. Derfor gælder det dels om at plukke og plukke til buketter, dels om at klippe de visne hoveder af. Englænderne kalder det "deadheading" - og du kender det fra bl.a. roserne, der skal "pudses" af. Det vil sige, at når du møder afblomstrede blomsterhoveder, så kan du få planten til at sætte nye blomster, fordi den "får at vide af dig", at den ikke skal "pakke sammen" og sætte frø. Her klipper du ikke hele planten ned, men blot blomsterhovedet eller den kvist, hvor blomsterklasen har siddet.

GENBLOMSTRING VED "DEADHEADING"

Remonterende roser

Stolt kavaler

Rølliker

Lupin

Prydkongelys

Lathyrus

Dahlia

Løvemund

Torskemund

Sommerfuglebusk

PLANTER DER KAN FÅ EN 2. UNGDOM VED HEL NEDKLIPNING

Alle typer storkenæb/geranium

Hornviol

Lodden Løvefod

Har du gode erfaringer med at klippe andre end de nævnte blomster/planter ned og få genblomstring, så sig endelig til!

KRUKKEHAVE

Sommerhuset her er i brug på fuld tid godt 2 måneder om året, hvor familien flytter helt ind og lever deres liv 100% i sommerlandet - også mens der arbejdes i byen og børnene går i skole. I år startede første weekend i huset med etablering af en ny have - en krukkehave!

TEKST & FOTO: LONE

Ønsket var oaser. Oaser, der giver lidt læ, blomstrer og giver nyt liv til terrassen og hele det udeliv, der dominerer hverdagen i et sommerhus. Vanding dagligt, eller hver anden dag, er ingen hindring - bare der kunne skabes frodighed!

Basis for alle beplantningerne er den mørke sommerfuglebusk - i opstammet form. Disse er plantet i store kurve foret med plastik og med leca i bunden. Som bunddække i kurvene er der Euphorbia 'Diamond Frost'.

De øvrige krukker er primært sorte fiberkrukker, der er lette at flytte rundt på. Og så kan de stables, når de sidst på efteråret skal tømmes for indhold og sættes til side i et haveskur uden at fylde alverden.

Alle krukker og kurve er placeret i grupper, hvor de opstammede sommerfuglebuske er det gennemgående. Det ene sted finder man en sort/hvid domineret oase, et andet sted hvid/blå/violet, og sidst - men ikke mindst - oaser med rosa/pink. Herunder den hvide afdeling.

Herunder et kig ind i gruppen med sommerfuglebuske, hvide petunia, græsser, lavendler, oliven, kartoffelblomst og violet bacopa.

Herunder den fnuglette brudeslør og en pink sommerfuglebusk.

Stolt kavaler er næsten ikke til at komme udenom, når man tilplanter en krukkehave, og den er da også repræsenteret på terrassen i både hvide og pink nuancer. Her i kombination med den blålige græs.

Kassen herover er tilplantet med engelsk græs, kattehale mv., der jo er stauder. Når blomstringen er ovre, skal de klippes ned, og så vil der efter en kort periode være grøn frodighed i kassen resten af sæsonen. Mon ikke der også kunne suppleres op med en enkelt sommerblomst - eller måske blot et par stykker af sommerlandets kulørfulde vindmøller til fornøjelse for husets yngste beboere.

I HAVEN

Når du alligevel beskærer dine buksbom, kan du ligeså godt tage de kraftigste skud fra og stikke dem i muld. Så har du en fin, lille hæk om 3-5 år.

TEKST: MARIANNE

FOTO: LENE & MARIANNE

Det er nok ret nørdet, når man på udsalg kan købe småbuske til 20-25 kr. Men det er altså vildt nemt at stiklingeformere sine egne buksbom, og de passer sådan set sig selv, når blot du vander ved tørke.

De buksbom du ser her, har stået i den flamingokasse i et års tid, og se lige nogle fine rødder! Og så er de lige til at sætte i potter, hvor de kan stå og gro til, inden du klipper toppen af dem, så de kan forgrene sig. Disse stiklinger er et år gamle og har lavet et fint rodnet.

De skal naturligvis pottes om nogle gange i løbet af væksten.

Og vupti - før du får set dig om er der faktisk gået de 3-5 år, og du er rigtig glad for at du har gjort det, for nu har du din egen lille hæk af buksbom, som du kan sætte rundt om alt muligt - urtebede, prydbede osv. Og det giver altså en særlig stolthed at kunne slentre rundt i haven sammen med nogle af sine havevenner og fortælle, at den hæk der, den har jeg selv lavet.

PRIVAT HAVE

"Det er jo det helt forkerte tidspunkt at tage billeder på", var meldingen fra min havepassionerede mor. Men der er nu mange smukke kig alligevel - hvis du spørger mig! Så se med og vurdér selv. Jeg tror, at du vil give mig ret.

TEKST & FOTO: LONE

Jeg husker ikke min barndoms have som en veltrimmet prydhave. Et hjørne var fyldt med birke- og lærketræer. Et andet med en stribe af fyrretræer, og det var altså bare en helt almindelig parcelhushave. Der var selvfølgelig også nogle staudebede, og køkkenhave var der også, men det er nok - hvis vi skal være helt ærlige - først indenfor de seneste 20 år, at min mor er blevet rigtig prydhavedame! Og det gør hun så, efter min mening, også rigtig godt.

Haven er fra 2005, hvor mine forældre byggede helt nyt hus på en helt bar mark og derfra startede deres opbygning af en ny have. Min mor får idéerne, min far bliver modstridende involveret, og resultatet er frodighed på denne ellers noget magre sandjord ret tæt på Gudenåen. Og jo, der har også været en havearkitekt involveret til de store linier, som placering og valg af belægninger, placering af bede og basisplantevalget. Resten er kommet til efterhånden, for dette er en have i bevægelse. Bare fordi man er over 60 og holdt op med at arbejde, betyder det jo absolut ikke, at verden skal stå stille - ja, vel nærmest tværtimod.

PURPUR VELKOMST
Når man kommer til denne have bliver man budt velkommen af de store bøgehække der omkranser hele haven, og så får man øje på dette lange tæppe af krybende citrontimian; enkelte steder suppleret med det smukke, engelske græs.

Første kig ind i selve haven viser de søjleæbletræer, der står langs den ene ende af haven (se midterste foto herunder). Æbletræerne har aldrig rigtig givet frugt, og beslutningen var denne vinter at nu skulle de væk. Men man skulle næsten tro de har hørt med, for i år er de stuvende fulde af æbler.

I samme afdeling af haven finder man denne lækre grå kombination med salvie og bakkenelliken Dianthus deltoides ‘Albus’.

ET LILLE FLAMMEBED
Længere inde i haven finder man et af havens nye tiltag - nemlig et flammebed inspireret af haverejserne til de store, engelske haver. Lige nu blomstrer bl.a. røllike, Achillea millefolium 'Sammetriese', mens solhat 'Magnus', oregano, Origanum vulgare compactum og middelhavsprydløg ligeledes er på vej.

Desuden er det nelliken Dianthus barbatus, der giver farve til bedet her først i juli.

HELT TÆT PÅ

Terrassen tættest på huset holder afstand til den store græsplæne med et bed, der er formet som en halv ellipse, og kantet mod terrassen med en buksbomhæk. Bedet her huser rosen 'Astrid Lindgren' (der senere på sæsonen erobrer hele synsfeltet), blåkant Nepeta faassenii og slangehvidløg som både pryd- og hjælpeplante, da hvidløgenes duft hjælper med at holde bladlusene væk fra roserne.

Fjerblomst og hortensia

DET STORE NATURBED
Flydende hen over hele det ene hjørne af haven ligger et langt naturbed fyldt med nåletræer, græsser, stauder mv. Baggrunden er bøgehækken i skel og naturligvis de bagvedliggende huse.

I bedene genkendes tydeligt de klassiske, limefarvede blomster fra løvefod. Desuden finder man her, som vist på collagen herunder, fx. også bulgarsk prydløg, Allium bulgaricum, græsser, penselfyr, storkenæb, geranium wallisianum 'Biokovo', og med de mørke løvfarver alunrod, Heuchera 'Chocolate Ruffles'.

I den mere klassiske del af plantevalget ses storkenæb, Geranium sanguineum, som nævnt løvefod, digitalis og staudesalvien 'Ostfriesland'.

UNDER PARADISÆBLETRÆET
Går vi videre passerer man ind under det mørkløvede paradisæbletræ, hvor haven også byder på mængder af staudesalvie i kombination med lammeøre, bunddækkerosen 'White Cover' samt lavendlerne 'Munstead'.

Paradisæbletræet er for øvrigt Malus sargentii 'Coccinella'.

På en anden plet i haven falder jeg over denne lidt dristige kombination af purpur og lige om lidt gult/orange - nemlig repræsenteret ved purpurkongelys, dusksalvie, rosen 'Chinatown' og sidst, men ikke mindst, den yndige bakkestjerne, som jeg jo selv er helt tosset med!

I bedet vajer også skærme af gulerod; økologiske vintergulerødder fra Årstiderne, der har fået deres anden ungdom her i bedene.

KØKKENHAVEN
... er efterhånden reduceret til lidt krydderurter og frugtbuske, og så er der de senere år kommet et lille væksthus til. Væksthuset gør underværker for frøsåningen, og jeg vil straks indrømme, at det har jeg heldigvis også glæde af hvert eneste år! Min mor er vældig sød til at dele.

Til stor glæde for børn og børnebørn høstes der sommeren igennem tomater og agurker fra det lille hus. Glæden ved en agurk, der må spises lige fra planten, kan man ikke vokse fra.

DEN HVIDE HAVE
Sidste og nyeste bed i haven er de hvide bede. Engagementet til konstruktion af den hvide have her er ganske enkelt vokset ud af vores første fælles besøg i haven ved Sissinghurst Castle, hvor Vita Sackvilles hvide have var ganske imponerende. Haven her er meget mere grøftekantsagtig, og de mange selvsåere får lov til at have fuld medindflydelse, og haven er nu på tredie år virkelig ved at fungere rigtig godt. En tilføjelse af mørke bladplanter er blandt andet en af grundene til at haven nu for alvor har fået karakter.

En af de mørke bladplanter er hjortetrøsten Eupatorium rugosum ’Chocolate’. Sammen med den står nyserøllike. I øvrigt ses silkekatost, hvid jakobsstige, marguerit og ridderspore.

Sidste år var her hvid dusksalvie i bedet. I år er de selvsåede efterkommere blå, og de får lov til at danse med.

Havevandringen slutter af med denne samlede opskrift på det hvide bed - kopiering er selvfølgelig tilladt!

I: Ærenpris, ridderspore, ærenpris igen, gulerod, blomsterkørvel, dusksalvie, stolt kavaler
II: Marguerit, rørblomst, lavendel 'Munstead', nyserøllike, staudesalvie, smalbladet karpaterklokke, jakobsstige
III: .Nellike, geranium, bakkenellike, slangehvidløg, pilebladet pære, silkekatost, mørk hjortetrøst

OPSKRIFTER

Carina Boutrup med bloggen kinna.dk har lavet denne skønne lagkage, og vi vil her gerne dele opskriften med jer.

INTRO: KARINA
FOTO & OPSKRIFT: CARINA BOUTRUP

De skønne lavendler blomstrer lige nu, og i løbet af juli vil vi komme med et par idéer til hvordan du kan bruge den skønne plante.

I dag skal vi i køkkenet, for vi har nemlig fået lov til at bringe opskriften på denne skønne rugbrødslagkage med et drys af lavendel. Opskriften har vi fundet på bloggen kinna.dk, hvor du kan finde mange flere lækre opskrifter.

Se her hvad du skal bruge og hvordan du gør:

Rugbrødslagkagebunde

6 æggehvider
350 g lys muscovadosukker
300 g rugbrød (jeg tog bare en pakke af det billigste uden alt for mange kerner)
1 tsk bagepulver
Jordbær-citrus creme
3 æggeblommer
100 g sukker
reven skal af 1 citron
2 spsk citronsaft
2½ dl piskefløde
500 g jordbær (kan erstattes med andre bær – optøede, frostne hindbær er super godt)

Pynt

Hele jordbær
Frisk lavendel

Fremgangsmåde rugbrødslagkagebunde

Riv rugbrødet fint – alternativt blend det i en foodprocessor.

Rist rugbrødet på en pande med 100 g af sukkeret til det er smeltet, og rugbrødet er ristet. Rør hele tiden, og pas på at det ikke brænder på. Køl det af.

Pisk æggehviderne sammen med de sidste 250 g sukker til et meget luftigt, stift lysebrunt skum.

Bland den afkølede rugbrødsblanding med bagepulveret, og vend det i æggehviderne.

Bred dejen ud på to bageplader beklædt med bagepapir. Bag ved 150 grader i ca. 30 min., til bundene er tørre og sprøde i kanten. (Her kan det måske være en god idé at give bundene lidt længere tid i ovnen).

Køl dem af, og prøv at skære 4 lange baner pr. plade af rugbrødsbundene. Jeg kunne ikke få bundene op i hel tilstand, så det kan godt være lidt af et fedtearbejde – måske det ville hjælpe med at forlænge bagetiden.

Fremgangsmåde jordbær-citrus creme

Æggeblommer, sukker, citronskal og citronsaft kommes i en kasserolle og varmes over vandbad. Rør i cremen til den bliver tyk, ca. 10 min. Afkøl den til den næsten er helt kold (lillefingervarm).

FOTO: CARINA BOUTRUP

Fløden piskes stiv (hvis der bruges optøede, frostne hindbær skal flødeskummet piskes mere stift end ved friske jordbær), og bland den i citroncremen.

Skyl jordbærrene og skær dem i kvarte, og bland dem i cremen – tag evt. nogle hele fra til pynt.

Fordel jordbær-citrus cremen lagvis med rugbrødsbundene, så det bliver til en lagkage, og dekorer med lidt friske hele jordbær, samt lidt frisk lavendel.

LAV LUSETE AF RABARBERBLADE

JORDBÆRTID

4 GODE HJÆLPERE I KØKKENHAVEN

OPSAMLING AF VAND

HOLD PÅ VANDET MED JORDDÆKNING

ØKOHØNS - SÅ NEMT ER DET

DE BLOMSTRER LIGE NU

SELVFORSYNING TIL HUSBEHOV - PÅ ØKOMÅDEN

EN SYMPATISK HAVE

LODDEN LØVEFOD

GODE TIPS TIL DIN HAVEFERIEHJÆLP

PALETAS

UDEBAD

UNIVERSET FOR BØRN OG HAVEGLADE SJÆLE

RAFTER I SOMMERLANDET

KLIP OG GIV DINE PLANTER EN 2. UNGDOM

EN SOMMERLIG KRUKKEHAVE

STIKLINGER AF DINE BUKSBOM

I MINE FORÆLDRES HAVE

RUGBRØDSLAGKAGE MED LAVENDELDRYS