HAVEREPORTAGE
Når man skal finde hen til Lenes have, skal man køre efter møllen. Det er der, hun og hendes mand bor i et fiskerhus med frugttræer og små hække omkring en vidunderlig have. Kom med.
TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE
"Vis mig din have, og jeg skal sige dig hvem du er". Sådan siger man jo. Og når man har det sådan, at ens liv skal være smukt, så forpligter det jo på den ene eller anden måde. Og er man først trådt ind bag havelågen hos Lene fra redaktionen, så ved man, hvad det vil sige, at være æstetiker. For Lene og hendes udkårne, har skabt en vidunderlig, romantisk have, der afslører både stor omhu, pertentlighed, flid og en hel del tæft for skønhed. Samtidig er det tydeligt at Lene har en forkærlighed for loppefund og små finurligheder, og de er alle sammen med til at give den sødme og charme, som også kendetegner ejerne.
Selvom forpladsen er super hyggelig, er det ikke der, vi finder Lene denne forårsdag i maj, hvor vi kommer på besøg. Vi finder hende selvfølgelig .. i haven!
Lene er en feinschmecker, og hun er samler om en hals - på den gode måde - hvis der da overhovedet findes andre måder at være samler på? Hos Lene er det både planter og udstyr, som alt sammen sikrer, at uanset hvor øjet vender hen, så er det smukt og stilfuldt. Faktisk "er her jo ikke så meget at vise frem lige nu" siger Lene, men det synes vi, der er, så nu får du en tur rundt i hendes tidlige forårshave, og så vender vi tilbage senere på året, når haven står i fuldt flor.
Noget blomstrer jo dog, og den ferske og delikate friskhed af pilebladet pæres yndige blomster hænger lige i øjenhøjde.
SKOVBED
Hvis du har fulgt Lene på hendes blog "Bag havelågen", ved du også at hun har to parallelle bede foran terrassen. Bagest har hun etableret et skovbed. Her blomstrer vibeæg, juleroser og påskeklokker inden tulipanerne tager over.
Lene handler på loppemarkeder og andre steder, hvor hun finder ting af ældre dato, der er praktiske i haven. De har alle haft andre formål; mælkejungen, der bruges som vase, vintønderne som vandopsamlingsreservoirer, og så de smukke jernkurve, som de gamle vinballoner har stået i. "De skal have smukke brændeknuder liggende i som et dekorativt element", fortæller Lene.
PARTERRE
Lene er meget bevidst om, hvordan symmetri skaber harmoni og balance i en have. Og om, hvodan rustent jern nærmest falder naturligt ind i havens farvenuancer. Hun bøjer ofte jern - ikke i et fitnesscenter - men i sin have. Det får hun både høje espaliers til klematis og roser ud af, og så laver hun jo stativer til at
nedbinde roserne på samt til at give stauder støtte, så de ikke tilter under en regnbyge.
KØKKENHAVEN
Lene har også en køkkenhave. Den bærer stærkt præg af samme princip som en potager, der nemlig er en have, hvor grøntsager, urter og blomstrende - ikke nødvendigvis spiselige - planter går hånd i hånd. Hun har skabt et aflukke - et haverum i rummet, der skaber ro og afsondrethed fra resten af haven.
Her har hun et af sine mange potterier. Dette står op ad det gamle drivhus, der indtil for et par år siden blev brugt som sådan. Nu huser det diverse planteremedier og så selvfølgelig vinen, der hvert år trimmes og lever i bedste velgående.
![]()
Lene er så opfindsom og praktisk. Og rionet kan virkelig bruges til meget! Blandt andet er det effektivt til at holde
kattene væk fra højbedene.
Lene kan ikke holde nallerne væk fra lækre lerkrukker, og derfor står de alle vegne og er på vej. Ligesom alle hendes små planter i såbakkerne. De skal nok finde sammen og være med til at bidrage til den gode stemning i haven.
![]()
Kartofler og hvidløg kigger op af jorden og lover rigtigt gode retter fra Lenes
udekøkken.
TERRASSEN
Alle hjørner og små nicher er udnyttet og er smukke at lade øjet hvile på. Også selvom Lene ikke lige ventede gæster med kameraer, den dag vi var der. Foran den halve whiskytønde finder vi Lenes nyeste eksperimenter, der absolut ser ud til at være lykkedes ganske godt: Et fuglebad i støbt beton fremstillet på et kursus hos Staudefeen. I bedet er pæoner, prydløg og andre stauder på vej.
På vejen mod terrassen passerer vi også de sorte tulipaner
'Queen of Night', der på denne dag i maj skaber sammenhæng mellem det sorte træ på terrassen og så haven. I den store, runde zinkspand vokser en syren 'Michel Büchner', der står og venter på at få tildelt den helt rigtige plads i haven.
Og så er det vi stopper op. Og gisper. Selvom vi jo godt ved, at Lene har haft
væksthus i mere end to år nu, er det bare så velproportioneret i forhold til huset og haven at det må skabe beundring! Det kom til, da Lene nærmede sig de 60 og selvom det ikke lige var hendes mands allerhøjeste ønske, så fortæller Lene at de begge er lykkelige for at have gjort det, og at de da også begge napper sig en lur derinde fra tid til anden. Sammen spiser de der i al slags vejr og væksthuset udgør en ekstra stue, der opleves som både ude og inde på én gang.
Lene kan også godt lide at så. Selvom der altid er et eller andet, der går i vasken - det kender vi jo alle til - er der små bakker overalt med dejlige småplanter på vej. Og Lene er ordensmenneske, er hun. De står på rækker og geled, og der er ingen planteskilte, der bliver væk og så ser det oven i købet pittoresk ud.
![]()
Lene elsker at gå og pusle om planterne og de trives alle i bedste velgående. Mange har i øvrigt kun deres store zinkvandkander stående til pynt, men sådan er det ikke her hos Lene. Hun bruger det hun har, og nyder det - hver dag.
"De der vintønder", siger Lone med et saligt suk, og går så i stå i sætningen, mens hun fotograferer. Og det har hun jo ret i. De skaber ro for øjet og alligevel liv i haven. De øger fornemmelsen af symmetri og så er de bare så rustikke og rå på den lækre måde. Lene har syv halve tønder og én hel i haven, og lur mig om der ikke kan sniges flere ind på et tidspunkt!
VÆKSTHUSET
At være inde i Lenes væksthus er en lise. Vi er straks med på, hvad hun mente, da hun fortæller at det er noget af det allerbedste, hun og hendes mand har besluttet. Her vokser oliven og citron, og en blegrosa pelargonie á la Dronning Ingrid står og smiler sit vage, hemmelighedsfulde smil fra endnu en stor skøn lerpotte. Citronblomsterne sender deres liflige duft ind i vores næsebor, og vores sanser bliver berørt på alle måder. Vejrtrækningen falder til ro og vi skal tage os meget sammen for at overvinde lysten til at lade os falde bagover i "chaiselongen".
ENGEN
Græs kan også noget med at skabe ro. Det giver Lene os ret i, og morer sig lidt over at vi kalder den en eng, men vi ved også, at hun går med forandringsønsker for græsområdet i hjørnet af haven. Det er bare ikke "faldet ned i de rigtige huller" endnu, så lige nu er det en åben græsplæne, hvor det er hyggeligt at sidde en dag, hvor man har brug for at det lufter lidt. Her er man omgivet af skønne klematis og roser og andre skønne stauder, som vi skal kigge nærmere på senere hen på sommeren.
![]()
Hjertetræet hører selvfølgelig også til i en have som Lenes. Dets milde rødlige farver, smukke vækst og rolige måde at vibrere blidt i vinden på er svært at beskrive. Det skal opleves.
PILEHAVEN
Bag væksthuset vokser Lenes pilehave. I øjeblikket er den klippet ned til sokkeholderne, fordi pil høstes om vinteren. Men om føje tid vokser de op og skaber et dansende flor af grønne, luftige blade, der er så skønne at se solen danse i.
Lene har flettet en del med pil, men det bliver der passet godt på indendørs, så rundt omkring i hendes have hænger andres flet. Nu er det mest ting til haven der bliver flettet. Du kan følge med i vores
pileserie, hvor Lene viser, hvordan hun gør og giver tips til hvordan du skal behandle din pil.
Pilehaven er et rum i rummet og afgrænses af et let kastanjehegn. Her kommer det så fint til sin ret, fordi det danner modspil til de lette pil i baggrunden, og samtidig afgrænser det til stien med pigsten, der løber omkring væksthuset.
PÅ KONTORET
Kaster man sig nu også ud i et virtuelt haveprojekt, som HAVEFOLKET jo er, kan man godt forestille sig at det kan være svært at gå ind fra en have så skøn som denne, men når man ser Lenes kontor, er det ikke så underligt at hun også så ofte sidder ved tasterne.
![]()
Her er hyggeligt og haveagtigt alle vegne. Lenes ordenssans og samtidig stilsikre fornemmelse for, hvad der går godt sammen er uovertruffen. Det er skønt at tænke på, hvordan andre sidder, når man er "kolleger" hen over nettet. Og Lenes omgivelser er så nemme at nyde.
.jpg)
