HAVESNAK HAVEFOLKET har stillet fem hurtige spørgsmål til Eva fra bloggen "I haven hos Evigglade". Læs her hvad hun svarede.
TEKST OG FOTO: EVA GRAVESEN
HVOR FINDER DU INSPIRATION?
Jeg inspireres af havebøger, havevenner, blomster, farver, tapeter, magasiner og online sider som fx Pinterest. Men ellers må jeg sige, at bloglivet har ændret alt. Havebloggerne inspirerer mig meget, og naturligvis har Claus Dalby været en stor inspirator. Det var ham der smittede mig med tulipanfeberen. Jeg kan nærmest ikke få nok tulipaner. De bliver ikke lagt i industrielle mængder, men alligevel lægger jeg mange poser hvert år. De sorter jeg er mest glad for er nemlig de dobbeltblomstrende, og de er ikke flinke til at komme igen.
Lidt af mine tulipaner fra sidste års flor.
Før jeg begyndte at blogge var man lidt "Palle alene", men nu er vi efterhånden rigtig mange, der har fået passion for haveinteressen, og vi kan nemmere finde hinanden. Nye venskaber og informationer, tips og tricks formidles på kryds og tværs af landegrænser. Bloglivet har udviklet sig til et broget og smukt kludetæppe af havefolk - fra alverdens lande.
DIN YNDLINGSHAVE?
Yndlingshaven har jeg kun set på billeder. Første gang jeg så den var i en bog hos en ven for henved 10 år siden. Det er Nicole de Vesians ikoniske have:
"La Louve", som ligger i Provence. Billedet indprentede sig på min nethinde, og jeg må med skam sige at min have overhovedet ikke ligner denne perle, men derfor er min respekt for haven alligevel enorm.
Jeg har en ide om, at det er denne have, der har smittet nok snart hele kloden med trenden eller måske skulle man vove skindet og kalde det buksbomkuglefeberen! Haven rummer de skulpturelle, grønne bølger af buksbom og stramt formklippede træer og masser af sten. Det er nok den have jeg allerhelst vil se, hvis jeg kunne vælge frit.
HVAD ER DIN BEDSTE STAUDEKOMBINATION?
Storbladet lungeurt 'Pulmonaria stiriaca' og judaspenge 'Lunaria annua' er jeg glad for. De skyder foråret i gang, og er begge utroligt nemme at have med at gøre.
Vellugtende aftenstjerne og Iris Sibirica er også en af mine favoritter.
Nepeta og løvefod – et klart hit i min have. De to farver spiller så flot sammen.
HVOR KOMMER DIN HAVEGLÆDE FRA?
Min haveglæde blev vakt som barn. Far dyrkede vores gårdhave og viste mig, at man kan nyde planterne, ikke blot ved at kigge på dem, men også at dyrke tomater og blomster, så der altid - trods det lille bitte areal - var noget. Min far er den grundige havemand, som podede sit fersken- og abrikostræ, der stod smukt espalieret op ad husvæggen efter alle kunstens regler. Og vi kunne nyde frugterne. Men i barndommens have var der også altid ærter, solsikker og roser.
Løjtnantshjerte var der også. Det er fars foretrukne staude. Jeg har et flot eksemplar i min have, som jeg har fået af ham. Så jo – min far har sået havefrøet i mig. :)
Jeg har altid været blomstergal, og vidste lige præcis hvor man kunne finde alle de vilde blomster, der desværre er forsvundet så mange af nu. Jeg cyklede ofte byen og landet omkring Greve tyndt med veninderne, og der lå også et gartneri som var nedlagt, hvor vi af og til plukkede store buketter af pæoner.
Min haveinteresse blev genvakt, da jeg flyttede til Brønshøj. Vi flyttede ind i en ejendom, hvor man kunne plante lidt bede til i en fælles gårdhave, som lå bag Brønshøj Torv. Det var måske ikke det store, men jeg endte da med at have en del potter i gården med diverse tomater og blomster, fx georginer. Og jeg nød det faktisk, når der skulle ordnes og gøres forårsklart på matriklens fælleshave. Der blev også forspiret blomster i vindueskarmen som blev plantet ud i fælleshaven.
Men så skete det ... min haveild brød ud i lys lue! Vi flyttede til Vanløse, og genboerne var i den grad rosenentusiaster. De har en vidunderlig have, som er flankeret af en gigantisk rosenbue med rosen Albertine, tonsvis af gamle, engelske roser, mosroser, albaroser, teroser og lignende skønheder. Da jeg skulle passe deres have og vande, mens de var på ferie var jeg solgt. Jeg gik derover hver gang jeg kunne se mit snit til det, og da besluttede jeg at gøre alvor ud af haven som hobby. Samtidig præsenterede de mig for Anne Just's "Et år i min have", og hele Danmarks havekonge, Claus Dalby, udgav sine artikler i Mad & Bolig.
Så begyndte jeg min egen havebogssamling. Den er vokset støt siden. Jeg elsker mine havebøger som gode gamle venner, og tager dem frem igen og igen. Det er som et pust af solskin og sommer om vinteren at kigge i havebøger. Armchair gardening er derfor et sikkert hit her i huset. Faktisk er der indkøbt en chaiselong, specielt til formålet.
På kort tid blev haven ryddet op. Jeg kan huske at jeg gik ude i haven i al slags vejr - og 4 containere med gammelt haveaffald fra haven blev kørt væk. Vi overtog en have, hvor intet var gjort i 9 år. Alle juletræer fra de tidligere ejere lå i et hjørne, hvor der nu var rævegrav.
Først da der var muget ud kunne drømme om roser og riddersporer, hortensiabede og rhododendronflor gå i opfyldelse. Der blev købt stauder, roser og træer. Tulipanglæden kom til og siden har jeg hvert år lagt i hvert fald hundrede tulipaner. Efter 6 år flyttede vi til Greve. Der var intet i haven, da vi kom. Et blankt lærred. Både skønt men også lidt skræmmende. En trist oplevelse som der dog snart ville blive gjort noget ved -heldigvis.
Vores hus ligger i det område jeg legede i som barn, hvor min bror og jeg fangede salamandere, og hvor jeg plukkede buketter af vilde blomster i Greve tæt på Olsbækken og med en lille skov, eng og strand i nærheden. Huset vi faldt for er et bette hus på 120 m2 – og vi har her en lille have på 800 m2
Jeg er temmelig glad for tulipaner, og plejer at lægge mange hvert efterår.
HVAD ER DIT NÆSTE PROJEKT?
Jeg har et par stykker. Det er jo godt at holde sig i gang. Her over vinteren har jeg tænkt over havens indretning, og planer er nu sat i værk. Først og fremmest ønsker jeg mig flere rum i min lille have. Flere buksbomhække har jeg også drømt om, og i denne uge kom der planter i jorden, som jeg hentede i en gammel have. De omkranser den store buksbomkugle ved terrassen, så der nu er to firkanter grænsende op til terrassen. Jeg er rigtig glad for resultatet.
Til venstre kan du se resultatet med det nye planter. Til højre som det så ud før. De nye buksbom skal klippes, men det må vente til de har fået lidt tid til at vænne sig til deres nye hjem.
Et andet projekt er en ny pileportal. Den er under opbygning, og jeg har været ude på marken hos Mosteri Østervanggaard i Lille Skensved sammen med min tålmodige mand, Kaare og høste pil - der går ret meget til. Buen er lavet i jern med pil spændt ind i stativet.
Den har ikke anden funktion end pryd. Jeg forestiller mig at den kan skabe interesse i vinterhalvåret, og fungere fint som en overgang fra stien ind i mit lille haverum. Jeg vil gerne have at den bare står bar, og helt uden vækst. En slags haveskulptur.
EN OMMER
To dage efter buen her blev færdig – og inden artiklen her kom på - sagde det KABONK, og hele molevitten lå væltet til jorden, da stativet åbenbart var hult og ikke kunne klare vægten. Men så var det jo jeg kom i tanke om, at der var nogle rosenbuer i det lokale varehus, som var lavet i en absolut mere solid konstruktion. FORFRA! Her ser du resultatet. Nogle gange går det lidt hurtigt, når man er en glad amatør, men heldigvis er vores trængsler nu løst. Vi er begge meget tilfredse med den nye bue, som endda har den ekstra fordel, at den er højere end den første.
Den nye pilebue giver lidt mere intim havestemning. Måske også lidt læ til roserne.
Der er brugt flere forskellige slags pil, som er grønne, sorte og røde
Jeg har også fokus på at bruge havens vægge bedre. Der blev fx i efteråret plantet 10 klematis, som jeg endnu ikke har set i blomst. Det glæder jeg mig meget til. Jeg har den store klematis 'Montana rubens', som vi har bygget en lille bro til, så den kan kravle over på anneksets tag.
Min klematis 'Montana rubens'. Den må gerne blive så stor den kan. Jeg håber den bliver rigtig gammel.
Et kontinuerligt projekt er at jeg ønsker at udvide min samling af blå blomster, da blå er min absolutte favorit.
Sibirisk iris – én af mine allersmukkeste blå, der udover at have flotte blomster også bidrager med smukke blade, der er flotte langt ud på efteråret.
Bladene fra sibirisk iris i maj.
En af de nye blå i 2012 var denne virginske ærenpris. Den blomstrer langt ud på efteråret, og fjerner man de afblomstrede aks, kommer der bare flere nye blomster.
Forrige uge fik jeg en masse kæmpebregner, som jeg glæder mig til at se i udsprunget udgave. Det er en af de planter der er nemmest, og som giver det smukkeste, frodige udtryk i haven. Jeg synes desuden, at de passer godt ind, da vi bor tæt på skoven.
Du kan besøge Eva's skønne blog lige
her.
PLANTEPORTRÆT
.jpg)
.JPG "efeu")
