Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

OLIVENTRÆET

$
0
0
OliventræPLANTEPORTRÆT

Selvom oliventræet ikke er fra disse breddegrader, betyder det dog ikke at det ikke kan lade sig gøre at have det smukke træ i sin have.


TEKST & FOTO: KARINA






Oliventræet er en af de ældste kulturplanter og kan blive helt op til 1000 år gammelt. Træet er stedsegrønt og sætter små frugter som bliver sorte ved modning. Oliventræet blomstrer med små og velduftende blomster i maj - juni,  men oftest først efter en årrækkes etablering.

De matte og grålige blade har en voksagtig overflade, som er en del af træets fordampningsværn. Den lyse overflade, kombineret med vokslaget, holder fordampningen nede og beskytter tillige mod solens stråler. Oliventræet stammer oprindeligt fra Middelhavsområder i Europa, samt de afrikanske og asiatiske kontinenter, men er med tiden blevet udbredt i mange andre dele af verden.  

Oliventræet



Oliventræet tåler ikke for megen frost og skal derfor beskyttes over vinteren. I nogle områder i Danmark kan det lade sig gøre at lade oliventræet overvintre i haven, men ikke uden beskyttelse, i form af fiberdug eller en jutesæk over kronen, og et godt lag granris ved roden. Står træet i krukke skal den pakkes ind, eventuelt i bobleplast eller et andet materiale der kan holde på varmen.

Den form for beskyttelse er dog ingen garanti, og det optimale er selvfølgelig at stille træet ind i drivhuset, udestuen eller et køligt rum i stuen. Vælger man at stille træet ind i huset om vinteren, sker det ofte at mange af bladene vil falde af, da temperaturskiftet er for stort et chok for planten. Selvom mange af bladene måske falder af, kommer træet nu - som regel - fint igen. 

Oliventræet






FAKTA

NAVN: Olea europaea
DANSK NAVN: Oliven
LYSFORHOLD: Sol
HÅRDFØRHED: Kan klare ned til -8°C
JORDBUND: Mager og ikke for fugtig
VÆKST: Træ med uregelmæssig krone og kroget stamme og grene 
STØRRELSE: Kan blive op til 10-15 meter alt efter sort, men knapt så højt i Danmark
BLOMSTRING: Blomstrer fra marts med små hvide, velduftende blomster
ANVENDELSE: De små frugter anvendes som saltede snacks eller presses for at udvinde den eftertragtede olivenolie.


PASTA MED TOMAT OG ROSMARIN

$
0
0
Tomatsovs med rosmarinOPSKRIFTER

Pasta med sugo af rosmarin og massevis af tomater. Det er en rigtig sensommerspise - men den kan absolut også spises vinter, forår og efterår. 

TEKST & FOTO: LONE






Jeg har i mange år haft lidt svært ved at få brugt den friske rosmarin til retter, som de yngste i familien også havde lyst til at spise. Men det var bare lige indtil jeg faldt over denne opskrift! 

Den er susende let, og så smager det så skønt.

rosmarinINGREDIENSER
Til 4 personer

Et løg, zittauerløg eller rødløg
1-2 fed hvidløg
2-3 kviste rosmarin
8-10 solmodne tomater
Linguini - eller som herunder vist spaghetti
Olivenolie
Salt, peber og sukker
Parmesanost til at toppe med til sidst














Tomatsovs med rosmarin
VÆRD AT VIDE INDEN DU GÅR I GANG
Det er ret vigtigt, at du bruger tomater, der virkelig smager af noget, for de definerer hele retten. Om vinteren kan du med fordel vælge blommetomater, men i resten af sæsonen skal du bare vælge dem der dufter allermest af tomat. Det er som regel også dem der smager bedst. OG har du drivhus er her rig lejlighed til at frådse i tomater.

Vælg også gerne en rigtig god pasta. Pasta kommer i mange forskellige varianter og kvaliteter, og til denne ret er en pasta, der kan koges perfekt al dente helt rigtig. Vi bruger her i huset DeCecco pasta efter anbefaling fra min italienske svoger. Og den er altså ret god!


FREMGANGSMÅDE
http://www.havefolket.com/2013/05/pasta-med-tomat-og-rosmarin.htmlLøg, hvidløg og rosmarin hakkes fint, og svitses let på panden i olivenolie. Ikke for hård varme, for det ødelægger den gode olie.

Når løgene er gyldne tilsættes tomaterne, der er hakket i mindre stykker (størrelsen er ikke afgørende). Det hele skal så stå og simre, indtil tomaterne er kogt helt ud.

Smag til med salt og peber - og husk så også lige en lille smule sukker til at fremhæve den gode tomatsmag (ikke mere end en spiseske).

Mens tomaterne simrer, koges pastaen al dente. Når den er færdig hældes vandet fra og pastaen blandes med din tomatsugo på panden.

Lad det hele varme på panden 2-3 minutter til al pastaen har fået en fin, rødlig farve, drys friskrevet parmesan over - og så er der klar til servering.

BUON APPETITO!

tomatsovs med rosmarin

ROSMARIN

$
0
0
Rosmarin
TEMA: KRYDDERURTER 

Rosmarin stammer fra Middelhavsområderne, og er lige siden oldtiden blevet brugt som krydderi og lægeplante. 

TEKST & FOTO KARINA





Rosmarin er en stedsegrøn halvbusk og tilhører læbeblomstfamilien. De små, blålige blomster viser sig i det tidlige forår omkring marts - april. De nåleagtige blade er grålige med en let håret overflade, og anvendes - på grund af sine aromatiske dufte og særlige smag - både i den kosmetiske og kulinariske verden.

I madlavning er rosmarin og lam et helt fortræffeligt partnerskab, i det hele taget er rosmarin et krydderi der gør sig godt i mange retter. Prøv for eksempel denne lækre og simple opskrift på pasta med tomat og rosmarin eller verdens nemmeste rosmarinbrød. Høster du rosmarinblade af en af de ældre grene, så lad være med at smide grenene ud. De kan nemlig bruges som grillspyd, og de afgiver en lækker smag til maden.

Ud over rosmarinens fordelagtigheder i køkkenet indeholder den også essentielle olier og tanniner der virker beroligende og bakteriehæmmende. Envidere tyder ny forskning på at de æteriske olier højner koncentrationen. I artiklen Bad til hjerne og fødder, kan du slå to fluer med ét smæk.

Hvis du ønsker at få busken til at lykkes i haven, skal du sørge for at plante den et sted hvor der både er varmt og veldrænet, og derudover huske at beskytte planten med lidt granris om vinteren. Du kan også dyrke rosmarin i krukker, hvilket er det mest optimale, da disse kan bringes ind under beskyttede forhold i vinterperioden.

Rosmarin



FAKTA
NAVN: Rosmarinus officinalis
DANSK NAVN: Rosmarin
LYSFORHOLD: Fuld sol 
HÅRDFØRHED: Ja, men skal stå på en beskyttet vokseplads i haven
JORDBUND: Velgødet og kalkrig muldjord.
VÆKST: Opret og tætforgrenet halvbusk, med nåleagtige blade og meget aromatisk duft
STØRRELSE: Bliver omkring 20–30 cm høj i Danmark
BLOMSTRING: Marts-april med små, lyseblå blomster i små stande
ANVENDELSE: Bruges i madlavning, både i frisk og tørret stand. Krydderurten optræder ofte i retter fra Middelhavsområderne

HVILKE KRYDDERURTER HVOR?

$
0
0
Krydderurter
I HAVEN

Krydderurter skal ikke behandles ens - overhovedet ikke. Nogle skal stå varmt med masser af sol og andre nærmest med fødderne i vand og hovedet i brand. Nogle er hårdføre og kommer igen år efter år, andre skal du genså. Og så fremdeles. Vi kigger nærmere på krydderurterne. 

TEKST & FOTO: MARIANNE



Nu er urter jo et vidt begreb. Jeg tager mig selv i at kalde også porrer og løg for urter, for i min verden betyder urter grønne sager, der kan spises og som menneskeheden har dyrket til helse og lindring til alle tider. Men her nøjes vi med at fokusere på krydderurterne.

Krydderurter er noget af det allermest sanselige, du kan have voksende i din have. De kan gro i potter, i jorden, i køkkenhaven og i prydhavens bede. Du kan have dem på altanen i din baggård, på taghaven og i køkkenvinduet. Du kan købe dem i det nærmeste supermarked, nærmest året rundt, og du kan få robuste planter, kærligt opfostret på havemarkederne, planteskolerne og i havecentrene. Eller bytte til dem på plantebyttedagene. 

Det er jo ingen sag at købe dem og have dem stående. Men at passe dem og få dem til at blive langtidsholdbare kræver en smule indsigt i, hvordan hvilke urter trives bedst. 

DU KAN GÅ TIL DET MED URTER FRA TRE VEJE

Krydderurter
1 Enten vælger du de urter, du gerne vil have og stiller dem hvor de bedst vokser, og behandler dem som de drømmer om.

2 Eller du undersøger, hvilket verdenshjørne din altan/terrasse/have vender ud mod for at sikre dig, at dilden ikke står og tørrer ud eller at timianen sygner hen af mangel på sollys, eller rådner af for meget væde.

Du kan også tage udgangspunkt i, hvor ofte du har tid til at tilse dem med vandkanden. For mange er det ikke ret tit. Og så er det godt med Middelhavsurterne, for de er jo vant til at vokse på nøjsomme steder. Eller med en kapilærkasse, hvor de hele tiden kan suge det vand de har brug for.

Der er derfor lige nogle ting, du skal spørge dig selv om:

  • Hvilke urter kan du lide og vil du bruge?
  • Er urterne tørketålende eller må de ikke stå og tørre ud?
  • Hvilket verdenshjørne vender din terrasse/altan/have mod?
  • Hvor ofte kan du tilse dem?


Resten går helt af sig selv. De vokser, dufter og pynter. De tiltrækker alverdens insekter, der samtidig "støvsuger" resten af din have for utøj og nektar, og de sørger for bestøvning og videreførsel af arterne. De kan bruges i madlavningen og bliver kun sundere og smukkere af, at du klipper af dem.


HÅRDFØRE URTER, DER OGSÅ TÅLER HALVSKYGGE
I et mørkt forblæst nordhjørne er der ikke mange urter, der trives, hvis ikke de får bare lidt sol. Men et par timers solstribe i løbet af dagen i mindst 3-4 måneder om året, skulle kunne give dig succes alligevel. For nogle urter gør. De der vokser naturligt her i Norden er ret hårdføre og klarer sig både i blæst, kulde, skiftende temperaturer, sne (selvom de er begyndt at skyde) og halvskygge.

Det er bl.a:
  • Persille
  • Purløg
  • Hvidløg
  • Hestebønne
  • Ramsløg
  • Spinat
  • Mynter

Krydderurter
TØRKETÅLENDE URTER TIL FULD SOL
Mange af vores kendte urter (og især urter med busket vækst) er imidlertid fra Middelhavsegnene, hvor de får masser af sol og varme, sten/grusblandet jord og knap så meget vand. Derfor er deres grene træagtige og de holder til en del udtørring. Faktisk går de til og rådner ved for meget skygge og væde.

Til dem hører bl.a:
  • Timian
  • Salvie
  • Oregano
  • Merian
  • Lavendel
  • Sar
  • Isop
  • Kamille
  • Citrustagetes
  • Stevia
  • Rosmarin
Krydderurter


URTER DER BÅDE VIL HAVE VARME OG IKKE MÅ TØRRE UD
Ja, og så er der dem, der vil have det hele, ligesom mange af os andre. De trives godt med en "nusser" der vander stort set dagligt i sommerperioden, i hvert fald hvis de står i fuld sol, og det vil de helst have.
  • Basilikum (alle mulige arter)
  • Koriander
  • Dild
  • Fransk estragon
  • Div. salater
  • Kørvel
  • Kardemomme
  • Citrongræs
Vi ser nærmere på de enkelte urter og dyrkningen af dem løbende gennem hele sæsonen.


TEMA: KRYDDERURTER

$
0
0


UGENS LEDER

Jeg er - om nogen - storforbruger af krydderurter og dyrker dem selv med stor tilfredsstillelse. Mange af de krydderurter jeg har i haven, er planter vi danskere betragter som gode danske krydderurter. Andre er hentet hertil fra varmere himmelstrøg, og vi har efterhånden taget dem til os som vores egne - tag fx basilikum og rosmarin. 

I denne uge tema ser vi nærmere på nogle af alle de krydderurter vi omgiver os med. Nogle af dem som en naturlig del af hverdagens køkken, og andre måske knap så kendte.
Hjemme hos os har vi en køkkenhave, hvor store dele af højbedene er helliget krydderurterne, der bruges flittigt af fra april til oktober/november. Herudover popper de også op i krukker på terrassen og i vindueskarmen. For hvorfor blive ved med, uge efter uge, at købe nye krydderurter i det lokale supermarked, når man nu med få midler kan dyrke dem selv? Man behøver absolut ikke have et stort haveanlæg for at få plads til sine krydderurter, og det giver vi inspiration til her i den kommende uge. Krydderurterne kan nemlig snildt dyrkes i krukker på altaner og terrasser eller ved hoveddøren. Og det kan i tilgift være super flot!









Ja, krydderurter er så lækre, og utroligt mange af dem blomstrer jo også smukt. Hos os er det mig, der er "bidt af en gal krydderurt". Ja, faktisk startede det med lægeurterne, men da jeg så lærte at bruge dem ordentligt i køkkenet af Anne Hjernøe og Camilla Plum, så fik de "ben at gå på og marcherede lige ind og overtog" vores køkkenhave. Og de er så nemme - bare man har dem stående et sted, hvor de trives. Og det fortæller vi naturligvis om i dette tema!

Det er også sjovt at konstatere, hvordan det er ved at blive rigtigt trendy at have krydderurter, men det er jo heller ikke så mærkeligt! De tilfører med deres æteriske olier både spiritualitet og liv til haven på en helt anden måde end andre planter. Og ikke bare til haven. Også til maven. For der er himmelvid forskel på, hvordan en gryderet, en salat, et stykke lækkert kød eller fisk til grillen ... ja, eller en olie smager, hvis den krydres med urter. Der bliver talt til dine sanser og på en måde, der giver så meget nydelse, at det er uforståeligt, at de fleste af krydderurterne overhovedet har været "ude af billedet" i al den tid.

Og nu er de altså tilbage i vores haver... så skal vi ikke afsløre, hvad I kan vente af os i denne uges tema - og ja - hen over hele sommeren! Krydderurter! Masser af krydderurter. I dette tema tager vi både hul på en lang række af artikler, hvor vi fortæller om den enkelte plante og om hvordan du bruger den. Vi anmelder den nye "bibel" for urteelskere og hvis du er ny udi dyrkning af krydderurterne - eller har prøvet det før med manglende succes - kan du med fordel læse vores grundige gennemgang af "Hvilke urter hvor", der giver dig nøglen til succes med dine krydderurter.

Og fra dette tema, ændrer vi vores ugentlige temaer så vi udgiver et tema én gang om måneden. I stedet for ''skruer" vi lidt op på serierne og for artikler, der kommer lidt rundt om det hele. Der bliver meget at glæde sig til: Både pil, havebesøg, dekorationer, opskrifter, planteportrætter, tips og gode råd, aktiviteter i haverne og så igen masser af krydderurter, lægeurter, spiselige urter og andre skønne planter!

Og når vi så er gået ind søndag eftermiddag, har vasket jorden af fingrene, og får øje på vores solbrune ansigter i spejlet, kan vi glæde os til at sætte os på 1. række til premieren på TV2 FRI! Dér kommer vores alle sammens Claus Dalby og fortæller om alverdens dejligheder i haverne! Han har lovet os at han dvæler - og det er ik´så ringe endda! Jeg hader simpelthen hurtige panoreringer - særligt i haveudsendelser! Og Hr. Slot er efter sigende også blevet TV-star og giver sit besyv med. Det bliver en herlig havesæson! 

Vi glæder os til at komme i gang!
Velkommen indenfor. Og udenfor! Husk solcremen!



Ugens artikler om KRYDDERURTER:

KrydderurterHVILKE KRYDDERURTER HVOR?
Krydderurter skal ikke behandles ens - overhovedet ikke. Nogle skal stå varmt med masser af sol og andre nærmest med fødderne i vand og hovedet i brand. Nogle er hårdføre og kommer igen år efter år, andre skal du genså. Og så fremdeles. Vi kigger nærmere på krydderurterne. 



KrydderurterKRYDDERURTER I KRUKKER
Mange går og drømmer om store urtebede, men du kan sagtens dyrke dine urter i krukker på terrasssen eller altanen. Her kommer lige nogle praktiske tips.



KrydderurterKRYDDERURTEELSKERNES BIBEL
Nu er hovedværket om krydderurter kommet! Læs her om, hvorfor det lige netop er denne bog, "Krydderurter - bogen for urteelskere", der er urtebogen over dem alle.




KrydderurterROSMARIN
Rosmarin stammer fra Middelhavsområderne, og er lige siden oldtiden blevet brugt som krydderi og lægeplante.





PASTA MED TOMAT OG ROSMARIN 
Pasta med sugo af rosmarin og massevis af tomater. Det er en rigtig sensommerspise - men den kan absolut også spises vinter, forår og efterår.




BASILIKUM

En af sommerens dejlige dufte er duften af basilikum. I dette planteportræt kan du læse lidt om den skønne urt og lidt tips til et par lækre anvendelser.




SALVIE
Der findes et utal af skønne salviesorter i alskens skønne farver.
Brug den i maden, i krukkerne eller brug den i staudebedet.





KARDEMOMME
Kardemomme er noget som mange forbinder med bagværk og julemad, men faktisk kan det pikante krydderi bruges til meget mere end det.
I denne artikel kan du både lære mere om den eksotiske og også smukke plante, og hvad du kan bruge den til i køkkenet.



Læs eller genlæs også:

RosmarinbrødROSMARINBRØD
Det her brød er det nemmeste brød i verden. Så er det sagt! 
Farvel til kagerulle, klistrede hænder og dej på køkkenbordet og godmorgen til friskbagt brød og glade ansigter.   




TrylledrikTRYLLEDRIK TIL FORKØLEDE HAVEFOLK
Hvis der er noget, vi bare IKKE har lyst - eller tid til - så er det at blive forkølet. Her kommer en række brugbare, lindrende urter. Direkte fra din have. 




Fodbad med rosmarinBAD TIL HJERNE OG FØDDER
Hvis du hører til den del af havefolket, der har bare tæer i skoene hele sommeren, kan de ind imellem trænge til et godt lindrende og desinficerende fodbad.





Lederen er alene et udtryk for skribenternes personlige holdninger og betragtninger.

KRYDDERURTER I KRUKKER

$
0
0
TEMA: KRYDDERURTER

Mange går og drømmer om store krydderurtebede, men du kan sagtens dyrke dine krydderurter i krukker på terrassen eller altanen. Her kommer nogle praktiske tips. 

TEKST: MARIANNE
FOTO: MARIANNE, LENE & LONE



Krydderurter er vidunderlige at have tæt på, hvor du opholder dig udendørs. Men for mange er det en engangsforteelse, og enten køber man urter hvert eneste år - og det kan såmænd godt løbe op - eller også bliver hele drømmen om en duftende krydderurtehave opgivet. Men det er slet ikke så svært.



HVAD ER FORDELEN VED AT HAVE DEM I KRUKKER?
Der er flere. Dels behøver du ikke grave bede, der er ingen lugning, og du kan flytte rundt med dem, som det passer dig, eller passer urterne, hvis nu der er mindre/for meget sol/skygge/væde, der hvor du har stillet dem. Dels ser det ret sødt ud - faktisk rigtigt pænt - for de kan sagtens mixes med potter med prydplanter og sommerblomster, ligesom mange gør i bedene nu om dage. Endelig er det nemt at overvintre dine krydderurter, fordi du kan stille dem i drivhus/eller i en kold kælder/udestue til overvintring, så de bare kan fortsætte igen til næste år.



Ulempen - hvis man da kan kalde det en ulempe, for der er megen nydelse i at passe sine urter - er, at du skal være en smule mere årvågen end hvis dine urter vokser i jord ude i bedene. For i en krukke er der jo et microklima, som gør at de tørrer hurtigere ud (eller, hvis vandet ikke bliver hældt fra underskålen, står og drukner/rådner).



TILPLANTNING I KRUKKE: 
1) Læg lecasten, potteskår eller andet som dræn i ca. 5 cm i bunden
2) Fyld potten med fugtet, frisk pottejord (evt. blandet op med sand til de tørketålende)
3) Sørg for at plantens jordklump er fugtig, placer planten i potten
4) Efterlad 1 cm pottekant eller mere, så der er plads til at vande uden at det svømmer over
4) Fyld efter med jord, så alle rødder er dækket, og der er jord hele vejen omkring planten.
5) Tryk til og vand op
5  Sæt et skilt i med plantens navn
6) Stil et smukt sted, hvor dine øjne tit hviler og du færdes ofte


Når vi nu skriver potte, krukke osv., så er der jo masser af muligheder. Du kan tilplante en gammel frugtkasse, en flettet pilekurv, en zinkspand, mælkejunge eller hvad med en olivendåse, som de gør i syden? Bare slip fantasien løs, krydderurter er så dekorative, at de pynter uanset hvor de står.






KARDEMOMME

$
0
0
TEMA: KRYDDERURTER

Kardemomme er et krydderi som mange forbinder med bagværk og julemad, men faktisk kan det pikante krydderi bruges til meget mere end det. I denne artikel kan du både lære mere om den eksotiske og også smukke plante og hvad du kan bruge den til i køkkenet.

TEKST: KARINA 
FOTO: MARIANNE




Kardemommeplanten er en flerårig staude og del af ingefærfamilien. De lancetformede blade sidder på lange stilke og den hvide/sartlilla orkidelignenede blomst skyder fra roden. Kardemomme er hjemmehørende i Indien, men dyrkes også i store dele af Asien og de arabiske lande. Planten kan blive helt op til 4 meter høj, men herhjemme bliver den sjældent større end en halv til en hel meter.

Kardemommeplanten blev bragt til Europa omkring 1200-tallet, og er sammen med safran og vanilje et af verdens mest kostbare krydderier. Både frøkapsler og blade kan bruges i madlavningen. De små pikante frøkapsler er selskrevne i rigtigt mange indiske gryder og chutneys, og høster man bladene kan man med stor fordel smide et par stykker ned i risgryden, suppen eller wokretten, da de også indeholder en del smagsstoffer.

Også i varme drikke er kardemomme anvendelig. I de arabiske lande bruger man for eksempel kapslerne som et ekstra krydderi til kaffen og også i chai te er kardemomme helt uundværlig.

Har man lyst til at dyrke kardemomme herhjemme skal den stå et sted med skygge, og du skal sørge for at den altid har godt med fugt omkring sig. Da planten er tropisk tåler den, i sagens natur, ikke vores vinterklima. Kardemommens smertegrænse ligger på 5 grader og ikke under, og skal derfor ind når temperaturen når derned.



FAKTA:
NAVN: Elettaria cardamomum
DANSK NAVN: Kardemomme
LYSFORHOLD: Lyst, men ikke direkte sol
HÅRDFØRHED:  Staude, tåler ned til 5°C
JORDBUND: Standard jordblanding med hyppig vand- og næringstilførsel om sommeren
VÆKST: Smalle blade på opretstående stængler
STØRRELSE: 70 cm
BLOMSTRING: Hvide til svagt lilla blomster på 30-60 cm lange klaser
ANVENDELSE: Frøkapslerne bruges til madlavning og bagværk og er et vigtigt krydderi i det indiske køkken.









BASILIKUM

$
0
0

TEMA: KRYDDERURTER

En af sommerens dejlige dufte er duften fra basilikum. I dette planteportræt kan du læse lidt om den skønne krydderurt, og du får tips til et par lækre anvendelser.

TEKST: MARIANNE & KARINA
FOTO: MARIANNE & LONE





Basilikum, den mange kender som grøn pesto-urten, elsker at have fødderne i vand og hovedet i brand. Den må under ingen omstændigheder tørre ud i potten, og derfor er der mange der har stor gavn af at dyrke netop denne krydderurt i en kapilærkasse, hvor den har mulighed for at trække væde hele dagen. Desuden er det en oplagt drivhusurt, da den skal stå både varmt og i læ. 






Du kan sagtens så basilikum, den spirer relativt nemt. Men du kan også skyde en genvej og købe en potte økologisk basilikum og dele de planter der står i den. Sådan en potte holder jo ikke længe, hvis ikke de enkelte planter får mere jord omkring sig. Det ser sådan lidt pillent ud, lige når de er pottet op, men i løbet af kort tid vokser de fint til, og husker du bare at nippe jævnligt, busker de sig hurtigt. Det er en herlig ting lige at smutte ud i drivhuset med stiletter på og hale en stor, fin potte basilikum med sig som værtindegave.



Når du høster skal du nippe lige over et bladpar, så busker den sig fint ved at lave et nyt bladpar lige over. Når planten på den måde er vokset sig stor og busket er én plante rigelig til en portion pesto hen på sommeren. Har du ikke et drivhus, kan du også dyrke din basilikum i mistbænk eller i et lunt solrigt hjørne af altanen eller terrassen. Sørg blot for at have en vandkande stående lige ved siden af, så du altid lige kan give den en tur med vandet. Det vil den belønne dig for.



Der findes virkeligt mange forskellige basilikumsorter i handlen. Nogle er høje, mens andre er lavere. Nogle har små blade, mens andre har store, som fx Valentino, der ses på billedet foroven. Og så er der farverne på bladene. Her findes de både i grønne varianter, såvel som mørkerøde, herunder blandt andet 'Dark Opal' og 'Rubin' og 'Red Ruffels'.

Smagsnuancerne er også ret så forskellige. Erhverver man sig en Thai basilikum, vil man hurtigt finde ud af at smagen er meget kraftigere og mere anisagtig end hos den almindelige.











Navnet basilikum kommer fra det græske, basilikon, og betyder kongelig. Til den populære urt knytter sig en del mystik og myter. I nogle lande bringer den lykke, mens den andre steder forbindes med døden. I oldtiden var urtedoktorerne også uenige om plantens berettigelse. Nogle mente at planten fremkaldte ondskab og had i folk, hvor de i den anden grøft mente at planten kunne jage ondskaben bort. 






Basilikum tilhører læbeblomstfamilien og kan, afhængigt af sorten, blive 20-60 cm høj. Den tåler på ingen måde frost eller for megen blæst, og skal derfor stå beskyttet hvis den dyrkes på friland, og ellers ind i vindueskarmen vinteren over. Uanset hvor man har sin basilikum, skal man huske at være efter den med vand, da den ikke tåler at tørre ud. 





FAKTA
NAVN: Ocimum basilicum
DANSK NAVN: Basilikum
LYSFORHOLD: Varm, halvskygget vokseplads i læ, bedst i drivhus/mistbænk
HÅRDFØRHED: Flerårig, kan overvintre indendørs
JORDBUND: Næringsrig jord
VÆKST: Oprette og spinkle stængler
STØRRELSE: 20-60 cm
BLOMSTRING: Sidst på sommeren
ANVENDELSE: Til madlavning, fx pesto




SALVIE

$
0
0
TEMA: KRYDDERURTER

Der findes et utal af skønne salviesorter i alskens skønne farver.
Brug den i maden, i krukkerne eller brug den i staudebedet.


TEKST: KARINA
FOTO: LONE



Salvie er en halvbusk som kan blive 40-80 cm høj og lige så bred. I juni måned tiltrækkes både bier og sommerfugle af de skønneste blåviolette læbeblomster, der sidder omkring blomsterstænglens øverste del.

I de varmere egne af Danmark er busken stedsegrøn, men den kan altså også miste bladene vinteren over. Bladene på den almindelige salvie, Salvia officinalis, er grågrønne med en dunet overflade.

Der findes hundredevis af salviesorter hvor løvet kan være alt fra hvidbroget til bourgognefarvet, og det varierede udbud gør at planten er rigtig fin at bruge både i krukker og i staudebedet. Ikke alene er salvie, grundet sit løv og sine smukke blomster, en skøn plante, den er også en velsmagende krydderurt.

Herhjemme bruges salvie oftest sammen med flæskestegen, postejen og pølsen, men smager også fortræffeligt sammen med et godt stykke kylling, lam eller kalvekød. I Italien bruges salvie også i madlavningen, og optræder ikke sjældent i diverse olier, marinader, tomat- og pastaretter, hvor krydderiet i særdeleshed kommer til sin ret.

Salvie stammer fra det latinske ord salvare, som betyder "at helbrede", og dette er ikke uden grund, da planten er en af de ældste og mest anvendte lægeurter der findes.
Af gode egenskaber er listen alenlang. Blandt andet er salvie noget af det bedste man kan kurere hoste med, og er den gal med fordøjelsen er den også her gavnlig. Derudover er salvie også bakterie- og svampedræbende, og skulle efter sigende også virke beroligende på mange mennesker.

Der er altså al mulig grund til at byde salvie velkommen i haven. Lige meget om du bruger den i urtehaven, i krukkerne eller i staudebedet, skal du sørge for at den får nok sol og dyrkes i en let og drænet jord, for så har den det bedst.


Her er et lille udpluk af  de mange forskellige sorter:

Ananassalvie, Salvia elegans 'Scarlet Pineapple' får røde blomster og har grønne blade. Ananassalvie dufter, som navnet indikerer, af ananas og har en mild smag.

Golden Delicious salvie, Salvia elegans 'Golden Delicious'. Denne kraftigtvoksende salvie er en ny sort og har limegrønne blade. Den har en mild smag og er særlig god i saft, te og desserter.

Bredbladet salvie, Salvia officinalis 'Berggarten' hører til én af de mest hårdføre. Plantens blade er bredere end hos den almindelige officinalis, men smager  i samme retning.

Purpursalvie, Salvia officinalis 'Purpurascens' er særligt dekorativ med sit bourgognefarvede løv og flotte blå blomster, hvilket også gør denne sort til en af de mest populære salvier på markedet.

Limebroget salvie, Salvia officinalis 'Icterina'  har et utroligt smukt, grønt og gulbroget løv, som vil give liv til ethvert staudebed. I salatskålen vil den, med sin milde smag, også gøre sig godt. 

Hvidbroget salvie, Salvia officinalis 'Bicolor'Smagen er lidt mildere end hos den almindelige salvie, og bladene har fine, hvide tegninger. Den tåler ikke for meget frost, og bør derfor beskyttes om vinteren. 


FAKTA
NAVN: Salvia officinalis
DANSK NAVN: Salvie
LYSFORHOLD: Sol
HÅRDFØRHED: Kan overvintre overdækket i milde vintre, ellers i drivhus
JORDBUND: Sten/grusblandet jord
VÆKST: Halvbusk
STØRRELSE: 40-80 cm
BLOMSTRING: Juni
ANVENDELSE: Til madlavning, urtete





TANTE GRØNS HAVE

$
0
0
Tante Grøns haveBØGER

Jytte Aggerholm Justesen, bedre kendt som Tante Grøn, har bedrevet en havebog, der emmer af poesi og dejlige havetanker. Læs den!

TEKST: LENE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF CLAUS DALBY





"Jeg er en vaskeægte amatør. En haveamatør. Mit forhold til havearbejde er meget kærlighedsfuldt. Jeg elsker min have og alle dens vækster inderligt. Og så længe jeg har kunnet alfabetet, har jeg holdt af at skrive. At sætte bogstaver sammen til ord og ord sammen til sætninger. Med denne bog slår jeg således to fluer med ét smæk. Jeg får afløb for både kronisk skrivekløe og uhelbredelig  havebesættelse".

Således indleder Jytte januar måned i sin bog "Tante Grøns have". Gennem årets 12 måneder følger vi hendes (og syrenprinsens) arbejde i haven. Fra armchair gardening med planlægning af den nye havesæson, til den dag hvor hun endelig får jord under neglene, havemøblerne sættes ud og det hele begynder forfra igen - og til haven lukkes ned.

HOS JYTTE OG SYRENPRINSEN
Jeg har været så heldig at besøge Jytte i hendes og Syrenprinsens have hele 2 gange. Første gang i sommeren 2011.


Tante Grøns have

Den første gang jeg trådte ind i haven var som at få en åbenbaring. Vi var fem havebloggere på tur, og vi havde alle det helt brede smil på, da vi parkerede bilen.

Tante Grøns have

Allerede ved et kort glimt over hækken vidste vi, at der ventede os en særlig oplevelse, og der var jubelskrig hver gang vi drejede om et hjørne og fik øje på endnu en skøn blomst, endnu en skøn sammensætning og endnu et skønt tableau. Vi gik rundt i flere timer og prøvede at suge al kraft og skønhed ud af haven. Jeg tror vi alle drømte hede blomsterdrømme den nat!

Tante Grøns have

"TANTE GRØNS HAVE"
Da jeg åbnede bogen og bladrede rundt i den, inden jeg begyndte at læse, var det som at komme tilbage til Mors, hvor Jytte bor. Tante Grøns have er en fantastisk dejlig bog - en rigtig nydebog, som jeg varmt kan anbefale, og den er fuld af skønne billeder, taget af Claus Dalby, som har været en flittig gæst i Flade. Jytte skriver om alle gøremålene i haven, og vi følger med i hendes tanker om have, om hvad have kan gøre ved mennesker, og om glæden ved at være to om at passe den. Jytte skriver så englene synger, og jeg får et billede på min nethinde af ord, der bare flyder fra fingerspidserne, når Jytte sætter fingrene på tastaturet. 

Det er ikke nogen hemmelighed at Jytte er et meget følsomt menneske, og hun lægger ikke skjul på at livet ikke altid går som en leg, og her har haven en meget stor betydning. Hør bare her: ”Jeg planter håb. Jeg graver skatte ned, hvis kommende blomsterflor skal nydes på en dag, hvor solen forhåbentlig atter skinner på os. Igen skyller en dyb følelse af taknemmelighed over mit have-terapi-rum ind over mig. Intet er så livsbekræftende som at se noget spire og gro. Det er som om der i blomsternes skønhed ligger en helbredende og næsten guddommelig kraft gemt”. Smukkere kan det vist ikke siges, og mange af os har nok oplevet at have en trist dag med spekulationer af den ene eller anden art, og at disse spekulationer fordufter i takt med at vi indånder lykkeendorfinerne i jorden.


"Intet er så livsbekræftende som at se noget spire og gro. Det er, som om der i blomsternes skønhed ligger en helbredende og næsten guddommelig kraft gemt”


Tante Grøns have

Som sagt bliver vi måned efter måned ført rundt i Jyttes haveunivers, gennem sne, frost og kulde til et spirende forår, hvor haveglæden og -lysten intensiveres.

Tante Grøns have

Vi sår, vi planter, vi klipper, vi luger, vi nyder, vi høster og vi lukker ned for haven.

Tante Grøns have

Vi går ad stier, gennem pergolaer, op ad trapper og ned ad bakker, mens Jytte fortæller, og Claus fotograferer. 



Tante Grøns have

Jytte har et veludviklet pyntegen, og hun skaber de smukkeste opstillinger overalt i haven - på alle årstider. Her er meget at lade sig inspirere af.



Tante Grøns have


Tante Grøns haveJeg er vild med Tante Grøns have, både i virkeligheden og i bogform, og da vi nåede til december og jeg både havde fejret jul og nytår sammen med hende og Syrenprinsen, vidste jeg at det er en bog, jeg vil læse igen og igen. Jeg glæder mig allerede til næste gang.

Jytte holder åben have i maj, juni og august. Se datoerne her.





Titel: Tante Grøns have
Forfatter: Jytte Aggerholm Justesen
Udgivelsesår: 2013
Sprog: Dansk
Forlag: Forlaget Klematis

Bogen kan bestilles på forlaget.










Fotos fra bogen er gengivet med tilladelse fra Claus Dalby.

KRYDDERURTEELSKERNES BIBEL

$
0
0
BØGER

Nu er hovedværket om krydderurter kommet! Læs her om, hvorfor det lige netop er denne bog, "KRYDDERURTER - BOGEN FOR URTEELSKERE", der er urtebogen over dem alle.

TEKST: MARIANNE
FOTO: LENE TVEDEGAARD, ULLA KOUSTRUP OG BJARNI JACOBSEN


Jeg er en urteelsker. Tag ikke fejl. Jeg siger det ikke for at være trendy, selvom jeg godt er klar over, at det gennem et stykke tid allerede har været en opadgående tendens at søge tilbage til urterne, de oprindelige smage og det folkelige. For ikke at sige: Det er en megatrend. 

Da jeg var en ung teenager på 14-15 år, sad jeg og læste om urterne på Æbelholt og Vitskøl Kloster på mit brune og orange ryatæppe i mit ungpigeværelse. Siden er min interesse resulteret i et par (og jeg overdriver ikke) hyldemeter bøger om urter - lægeurter, eksotiske urter, det grønne medicinskab, snapseurter, krydderurter, gamle køkkenurter ... und so weiter. Så da jeg hørte om, at nu var der udgivet et urteleksikon, tænkte jeg "Come nu on - lad os se hvad det dur til. Er der mon nogen, der kan lære mig noget?". Lidt kålhøgen, måske, men alligevel.

Men det var der! For krydderurter er så kæmpestort et emneområde, at der selv for erfarne urteelskere og urtepraktikere er systematiseret viden og inspiration at hente i Lene Tvedegaards bog. Hun har simpelthen begået en genistreg sammen med Gunvor Juhl.

300 krydderurter og over 500 store, lækre fotos til at illustrere dem er det umiddelbart synlige resultat af flere års erfaringsindsamling og daglige omgang, og arbejde med urterne i Gartneri Toftegård. Men det er ikke bare det målbare, der tæller her. Foran mig sidder jeg med en bog, en skatkiste af viden, der i dén grad emmer af passion for de æterisk duftende, lægende, krydrende, velsmagende, visuelt smukke og kulturhistorisk interessante krydderurter. Og med en omhu og en kærlighed til emnet, som siver ud af alle siderne. Både dem med tekst og de - heldigvis mange  - med fotos.

Det mærkes fra allerførste opslag. Her er der virkelig noget at komme efter, selv i vores "quick fix-tider" hvor et enkelt opslag på "Google University" som regel hurtigt kan give os de fornødne oplysninger. Men lige præcis med emnet krydderurter, der er så stort, rækker så langt og er så sanseligt, er det et helt rigtigt valg at udgive et gennemillustreret stort bogværk. Selv i det 21. århundrede.


VIDEN I FLERE NIVEAUER
Passionen kommer til udtryk alle vegne i bogen. For den viden, der formidles arbejder på flere planer samtidig:
  • I dens gennemtænkte layout og organisering af stoffet, i hensyntagen til læseren, der både kan være meget vidende og interesseret, eller entusiastisk og glad nybegynder, der lige skal have knaldet 6 krydderurter i et bed i en fart. 
  • I emnevalget, som er bredt - og spænder lige fra vilde krydderurter, formeringsskemaer, dyrkningsvejledninger, aromatabeller til tidens trend; spiselige blomster og et rummeligt og gennemarbejdet urteleksikon. 
  • Desuden har Lene Tvedegaard allieret sig med både en madglad nabo og anerkendte kokke og madkunstnere, der alle har urterne gemt i deres hjerters inderste kroge. Deres viden bliver videreformidlet i form af delikate opskrifter og anvisninger på brugen af urterne. Alt sammen bistået af sanselige fotos, der inspirerer til at afprøve retterne i sit eget (ude)køkken. 
  • I bogen finder du også opskrifter på anvendelse af urterne i te, salt, snaps, olie, eddike, honning, supper, pestoer, chokolade og dressinger. Uhmmmm, mundvandet løber bare ved at sidde og anmelde bogen! Jeg ved godt, hvad der kommer på bordet igen i  aften - urter!

Men det er slet ikke så mærkeligt, for Lene Tvedegaard benytter sig af en fortælleform, der gør bogen både personlig og "opslagsvenlig", jordnær og korrekt på samme tid. En udtalt sjælden evne inden for genren. Hun medtager også modigt nok viden om urternes helbredende virkning, selvom mange postmodernistiske og komisk nok naturvidenskabeligt overbeviste mennesker pure afviser mange tusinde års erfaringer på globalt plan om urternes lindrende effekt.


Naturligvis lader hun informationerne ledsages af de gængse og fornuftige advarsler. For det kræver nemlig at man ved, hvad man laver, før man kaster sig ud i urtemedicinens univers. Alt i alt giver hun den, der allerede ved en masse om urter, lyst til at vide mere og bruge dem oftere. Og dem, der synes det lyder vildt spændende og gerne vil stifte bekendtskab med krydderurter, giver hun en inderlig lyst til at gå på jagt efter endnu flere yndlinge. Til haven og til maven.

Vi bringer løbende opskrifter fra bogen hen over sommeren, så følg med, hvis du da ikke skal til boghandleren og finde den. Den er udgivet fra det hæderkronede forlag Koustrup & Co, der ved, hvad de laver, hvad angår natur og historie. Og den bærer samme æstetik som alle deres øvrige udgivelser.



Titel: KRYDDERURTER - BOGEN FOR URTEELSKERE
Forfatter: Lene Tvedegaard
Udgivelsesår: 2013
Sprog: Dansk
Forlag: Koustrup & Co.

Bogen kan købes her



NEM VEJ TIL ANEMONER I DIN HAVE

$
0
0
I HAVEN

Det hvide flor i skovens bund i april og maj er noget af det allermest yndige. Du kan selv skabe en skovbund fuld af anemoner i din have. Se her hvor nemt. 

TEKST & FOTO: MARIANNE






Mange gange, når jeg går tur i det tidlige forår, endnu inden bøgen er sprunget ud, bliver jeg bjergtaget af de vidunderlige anemoner. Det er så yndig en lille blomst, og de kæmpemæssige tæpper, fulde af blomster der står og nikker svagt i vinden, er noget en udsultet vintersjæl kan lide. 

Uvilkårligt bukker jeg mig ned og plukker. Og plukker og plukker - for dér og dér og åh, hvor er der mange smukke. Også dem her henne. Ja, og så går der "Den lille Rødhætte" i den, for jeg forvilder mig langt væk fra alfarvej og glemmer alt omkring mig, når jeg plukker. Jeg plukker dem ikke enkeltvis ad gangen, nej, jeg tager store håndfulde og bygger en kæmpe paddehatteformet buket op. Stænglerne er jo lange og ofte ryger der nogle rødder med op.

"Man skulle bare have sådan et tæppe af skønheder i sin have" tænker jeg tit. Men derfra og så til at gå skovtur med spand og spade er der nu alligevel et stykke vej. Men så er det, at du lige så godt kan vente med at klippe rødderne af, til når du står inde ved vasen.



Lægger du rødderne i jorden, der hvor du har et stykke woodland, der er stort nok til at der er plads til at de breder sig, er det bare at gå og glæde dig. De er nu i øvrigt nemme nok at holde i ave, så hvis du også ønsker dig dem i dine staudebede kan du godt gøre det med velberåd hu.




Nu kan du gå og glemme, at du lagde anemonerødderne derned. Og til foråret, og de næste mange, mange år, har du glæde af et større og større vidunderligt, hvidt blomsterflorlet tæppe i din have.




NARCIS 'THALIA'

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

Den yndigste narcis med helt lyse toner er denne 'Thalia'. Er du til hvide tulipaner som fx. Purissima, vil du højst sandsynligt også elske denne lyse variant af den klassiske påskelilje.

TEKST & FOTO: LONE






Har du ikke allerede lagt dem som løg i haven, kan du være heldig her i foråret at finde dem i potter hos din blomsterhandler.



Grunden til at jeg lægger dem i krukker er ganske enkelt, at jeg synes de er så fine at de skal helt tæt på vinduerne, så jeg rigtigt kan nyde dem. Herover ses de i selskab med sommerfuglebusk med det grå løv, der passer fint til den lyse narcis. Men den er også smuk medspiller til mange af de tidlige tulipaner eller til fx. de mørke hornvioler.

De er skønne både i bedene og absolut også i krukker her i starten af havesæsonen. Selv har jeg nu haft dem i krukker flere år i træk. Efter afblomstring flytter jeg dem ud i bedene, hvor de så kommer igen år efter år. Herunder er de placeret som på parade bag en stribe lavendler. Når narcisserne er afblomstret, er lavendlerne så langt fremme, at det gulnende løv skjules.

Thalia er fuldt hårdfør, også selv efter de hårde vintre, vi har haft de seneste år.







FAKTA

NAVNNarcissus 'Thalia'
DANSK NAVN: Narcis
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØRHED: Hårdfør, kan evt. dækkes med løv for beskyttelse mod frost
JORDBUND: Almindelig næringsrig havejord med god fugtighed i foråret, derefter gerne tørt
VÆKST: Løg lægges med indbyrdes afstand på 15 cm
STØRRELSE: Højde 25 cm
BLOMSTRING: Hvide blomster i april/maj
ANVENDELSE: Velegnet i bede og krukker



5 HURTIGE

$
0
0
HAVESNAK 

HAVEFOLKET har stillet fem hurtige spørgsmål til Eva fra bloggen "I haven hos Evigglade". Læs her hvad hun svarede.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST OG FOTO: EVA GRAVESEN






HVOR FINDER DU INSPIRATION?
Jeg inspireres af havebøger, havevenner, blomster, farver, tapeter, magasiner og online sider som fx Pinterest. Men ellers må jeg sige, at bloglivet har ændret alt. Havebloggerne inspirerer mig meget, og naturligvis har Claus Dalby været en stor inspirator. Det var ham der smittede mig med tulipanfeberen. Jeg kan nærmest ikke få nok tulipaner. De bliver ikke lagt i industrielle mængder, men alligevel lægger jeg mange poser hvert år. De sorter jeg er mest glad for er nemlig de dobbeltblomstrende, og de er ikke flinke til at komme igen.



Lidt af mine tulipaner fra sidste års flor.

Før jeg begyndte at blogge var man lidt "Palle alene", men nu er vi efterhånden rigtig mange, der har fået passion for haveinteressen, og vi kan nemmere finde hinanden. Nye venskaber og informationer, tips og tricks formidles på kryds og tværs af landegrænser. Bloglivet har udviklet sig til et broget og smukt kludetæppe af havefolk - fra alverdens lande.



DIN YNDLINGSHAVE?
Yndlingshaven har jeg kun set på billeder. Første gang jeg så den var i en bog hos en ven for henved 10 år siden. Det er Nicole de Vesians ikoniske have: "La Louve", som ligger i Provence. Billedet indprentede sig på min nethinde, og jeg må med skam sige at min have overhovedet ikke ligner denne perle, men derfor er min respekt for haven alligevel enorm.

Jeg har en ide om, at det er denne have, der har smittet nok snart hele kloden med trenden eller måske skulle man vove skindet og kalde det buksbomkuglefeberen! Haven rummer de skulpturelle, grønne bølger af buksbom og stramt formklippede træer og masser af sten. Det er nok den have jeg allerhelst vil se, hvis jeg kunne vælge frit.

HVAD ER DIN BEDSTE STAUDEKOMBINATION? 
 

Storbladet lungeurt 'Pulmonaria stiriaca' og judaspenge 'Lunaria annua' er jeg glad for. De skyder foråret i gang, og er begge utroligt nemme at have med at gøre.



Vellugtende aftenstjerne og Iris Sibirica er også en af mine favoritter.


Nepeta og løvefod – et klart hit i min have. De to farver spiller så flot sammen.

HVOR KOMMER DIN HAVEGLÆDE FRA?
Min haveglæde blev vakt som barn. Far dyrkede vores gårdhave og viste mig, at man kan nyde planterne, ikke blot ved at kigge på dem, men også at dyrke tomater og blomster, så der altid - trods det lille bitte areal - var noget. Min far er den grundige havemand, som podede sit fersken- og abrikostræ, der stod smukt espalieret op ad husvæggen efter alle kunstens regler. Og vi kunne nyde frugterne. Men i barndommens have var der også altid ærter, solsikker og roser.



Løjtnantshjerte var der også. Det er fars foretrukne staude. Jeg har et flot eksemplar i min have, som jeg har fået af ham. Så jo – min far har sået havefrøet i mig. :)

Jeg har altid været blomstergal, og vidste lige præcis hvor man kunne finde alle de vilde blomster, der desværre er forsvundet så mange af nu. Jeg cyklede ofte byen og landet omkring Greve tyndt med veninderne, og der lå også et gartneri som var nedlagt, hvor vi af og til plukkede store buketter af pæoner.

Min haveinteresse blev genvakt, da jeg flyttede til Brønshøj. Vi flyttede ind i en ejendom, hvor man kunne plante lidt bede til i en fælles gårdhave, som lå bag Brønshøj Torv. Det var måske ikke det store, men jeg endte da med at have en del potter i gården med diverse tomater og blomster, fx georginer. Og jeg nød det faktisk, når der skulle ordnes og gøres forårsklart på matriklens fælleshave. Der blev også forspiret blomster i vindueskarmen som blev plantet ud i fælleshaven.

Men så skete det ... min haveild brød ud i lys lue! Vi flyttede til Vanløse, og genboerne var i den grad rosenentusiaster. De har en vidunderlig have, som er flankeret af en gigantisk rosenbue med rosen Albertine, tonsvis af gamle, engelske roser, mosroser, albaroser, teroser og lignende skønheder. Da jeg skulle passe deres have og vande, mens de var på ferie var jeg solgt. Jeg gik derover hver gang jeg kunne se mit snit til det, og da besluttede jeg at gøre alvor ud af haven som hobby. Samtidig præsenterede de mig for Anne Just's "Et år i min have", og hele Danmarks havekonge, Claus Dalby, udgav sine artikler i Mad & Bolig.

Så begyndte jeg min egen havebogssamling. Den er vokset støt siden. Jeg elsker mine havebøger som gode gamle venner, og tager dem frem igen og igen. Det er som et pust af solskin og sommer om vinteren at kigge i havebøger. Armchair gardening er derfor et sikkert hit her i huset. Faktisk er der indkøbt en chaiselong, specielt til formålet.

På kort tid blev haven ryddet op. Jeg kan huske at jeg gik ude i haven i al slags vejr - og 4 containere med gammelt haveaffald fra haven blev kørt væk. Vi overtog en have, hvor intet var gjort i 9 år. Alle juletræer fra de tidligere ejere lå i et hjørne, hvor der nu var rævegrav.

Først da der var muget ud kunne drømme om roser og riddersporer, hortensiabede og rhododendronflor gå i opfyldelse. Der blev købt stauder, roser og træer. Tulipanglæden kom til og siden har jeg hvert år lagt i hvert fald hundrede tulipaner. Efter 6 år flyttede vi til Greve. Der var intet i haven, da vi kom. Et blankt lærred. Både skønt men også lidt skræmmende. En trist oplevelse som der dog snart ville blive gjort noget ved -heldigvis.

Du kan se forvandlingen af haven på I haven hos Evigglade.

Vores hus ligger i det område jeg legede i som barn, hvor min bror og jeg fangede salamandere, og hvor jeg plukkede buketter af vilde blomster i Greve tæt på Olsbækken og med en lille skov, eng og strand i nærheden. Huset vi faldt for er et bette hus på 120 m2 – og vi har her en lille have på 800 m2


Jeg er temmelig glad for tulipaner, og plejer at lægge mange hvert efterår.

HVAD ER DIT NÆSTE PROJEKT?
Jeg har et par stykker. Det er jo godt at holde sig i gang. Her over vinteren har jeg tænkt over havens indretning, og planer er nu sat i værk. Først og fremmest ønsker jeg mig flere rum i min lille have. Flere buksbomhække har jeg også drømt om, og i denne uge kom der planter i jorden, som jeg hentede i en gammel have. De omkranser den store buksbomkugle ved terrassen, så der nu er to firkanter grænsende op til terrassen. Jeg er rigtig glad for resultatet.



Til venstre kan du se resultatet med det nye planter. Til højre som det så ud før. De nye buksbom skal klippes, men det må vente til de har fået lidt tid til at vænne sig til deres nye hjem.

Et andet projekt er en ny pileportal. Den er under opbygning, og jeg har været ude på marken hos Mosteri Østervanggaard i Lille Skensved sammen med min tålmodige mand, Kaare og høste pil - der går ret meget til. Buen er lavet i jern med pil spændt ind i stativet.




Den har ikke anden funktion end pryd. Jeg forestiller mig at den kan skabe interesse i vinterhalvåret, og fungere fint som en overgang fra stien ind i mit lille haverum. Jeg vil gerne have at den bare står bar, og helt uden vækst. En slags haveskulptur.

EN OMMER
To dage efter buen her blev færdig – og inden artiklen her kom på - sagde det KABONK, og hele molevitten lå væltet til jorden, da stativet åbenbart var hult og ikke kunne klare vægten. Men så var det jo jeg kom i tanke om, at der var nogle rosenbuer i det lokale varehus, som var lavet i en absolut mere solid konstruktion. FORFRA! Her ser du resultatet. Nogle gange går det lidt hurtigt, når man er en glad amatør, men heldigvis er vores trængsler nu løst. Vi er begge meget tilfredse med den nye bue, som endda har den ekstra fordel, at den er højere end den første.



Den nye pilebue giver lidt mere intim havestemning. Måske også lidt læ til roserne.


Der er brugt flere forskellige slags pil, som er grønne, sorte og røde




Jeg har også fokus på at bruge havens vægge bedre. Der blev fx i efteråret plantet 10 klematis, som jeg endnu ikke har set i blomst. Det glæder jeg mig meget til. Jeg har den store klematis 'Montana rubens', som vi har bygget en lille bro til, så den kan kravle over på anneksets tag.



Min klematis 'Montana rubens'. Den må gerne blive så stor den kan. Jeg håber den bliver rigtig gammel.

Et kontinuerligt projekt er at jeg ønsker at udvide min samling af blå blomster, da blå er min absolutte favorit.



Sibirisk iris – én af mine allersmukkeste blå, der udover at have flotte blomster også bidrager med smukke blade, der er flotte langt ud på efteråret.


Bladene fra sibirisk iris i maj.



En af de nye blå i 2012 var denne virginske ærenpris. Den blomstrer langt ud på efteråret, og fjerner man de afblomstrede aks, kommer der bare flere nye blomster.


Forrige uge fik jeg en masse kæmpebregner, som jeg glæder mig til at se i udsprunget udgave. Det er en af de planter der er nemmest, og som giver det smukkeste, frodige udtryk i haven. Jeg synes desuden, at de passer godt ind, da vi bor tæt på skoven.

Du kan besøge Eva's skønne blog lige her. 

FARVEFLOR

$
0
0
STEM PÅ DIN FAVORIT

Vi har fundet frem til vores fem favoritter i fotokonkurrencen om det skønneste FARVEFLOR og nu er det din tur til at stemme.








TAK TIL ALLE DELTAGERE
Først en stor tak til alle jer, der har haft lyst og mod til at dele jeres billeder med os og vores læsere. Det er til stor inspiration at "komme på besøg" i jeres haver og se de farveflor, der gør jer lykkelige for jeres have, og garanteret giver masser af energi og lyst til at arbejde videre med haven.

Ja, vi må sige, at flere af jeres fotos har fremkaldt reaktioner som "wauw"! Der er virkelig brugt rigtig lækre farver i det udpluk, vi her har set af de danske haver. Men - som altid, når der er en præmie på spil - så skal der udpeges en vinder, og som sædvanlig har vi i redaktionen stemt og udpeget de 5 farveflor, der har gjort størst indtryk på os. Dem ser du her lidt længere nede på siden.
Hvis du har lyst kan du se eller gense alle deltagerne i konkurrencen ved at klikke her.

LAD OS HØRE DIN STEMME!
Ja, nu er det så din tur. Hvem synes du har præsenteret os alle for det allerskønneste farveflor?

Selve afstemningen finder du ude i højre side af skærmen under overskriften "Konkurrence" og der kan stemmes frem til lørdag den 18. maj 2013, kl. 20.00. Vi hører også meget gerne din mening i kommentarerne herunder, men vil du have medindflydelse på valget, skal din stemme afgives i stemmeboksen til højre!

Vi ønsker finalisterne held og lykke!


DE 5 FINALISTER 
(i alfabetisk rækkefølge)


ALICE, Værløse
Rosa Raubritter foran et blandet bed af roser, pink røllike, høj salvie, nepeta Six Hills Giant, digitalis i hvid  og pink, lavendel, jakobstige og lav tue salvie



BERIT, Østerbro
Jakobsstige, fingerbøl, iris Sibirica, hosta, storkenæb Phaeum, lupin, iris Sibirica soft Blue, tidlig daglilje, forårsvortemælk, akeleje, bjergknopurt.


LISE, Sulsted
Billederne er fra samme bed, men med 1,5 måneds mellemrum. Bedet starter i blide forårsfarver og blå nuancer med  iris Germanica, Geranium renardii, Stachys 'Primrose heron', Thymus longicauli m.fl., og brager i højsommeren igennem på den rød/gul/pink skala med Phlomis - løvehale, Sanguisorba, - kvæsurt, Dianthus carthusianum, Malus 'Freja'.


HELLE, Tappernøje
Staudebedet i aftensolen med udsigt over hønsegården og marken: Solhat 'Magnus' , hjortetrøst, kvæsurt 'Pink Brushes', pomponer dahlia, sankt hans urt 'Xenox', busk blærespirea.



PERNILLE, Herlev
Jeg har arbejdet med farver, der er beslægtet med hinanden. Det er måske ikke det store farveflor i sig selv, men er en del af en "mosaik" i min have over sommeren. 


PRALBØNNER MED FART PÅ

$
0
0
GRØNTSAGER

De er høje, smukke, slanke, kan bruges både i pryd- og i køkkenhaven, og så smager de tilmed godt. Hvad mere kan man ønske sig af en køkkenurt?

TEKST: MARIANNE 
FOTO: MARIANNE & LONE





Mexikanerne har anvendt bønnen i mere end 4000 år, og siden den kom til Europa omkring år 1500, har den været en yndet spise. Der findes mange bønnesorter, men pralbønnerne har den ekstra fordel, at de både er en pryd for øjet, kan bruges på espalier som rumdeler, eller fylde i højden af et bed - og så smager de fortrinligt.

Pralbønner er etårige, og netop fordi de kommer fra varme himmelstrøg er det vigtigt ikke at så dem for tidligt. Dels fordi de enten slet ikke spirer, hvis jordtemperaturen er under 10 grader, eller fordi de slet og ret går i stå i væksten. Og fordi de tilmed vokser ret hurtigt til og begynder at klatre, kan det godt blive noget rod at have dem stående i drivhuset for længe inden udplantning. Men et gammelt ord siger, at du skal så bønner når kirsebærrene blomstrer, så det er nu du kan forspire. På friland skal du vente til ind i juni.

Nedenfor ser du nysåede pralbønner klar til at blive plantet ud en dag sidst i maj, efter at have stået og vokset til i et uopvarmet drivhus. De kan ikke tåle frost, så man skal følge nøje med i vejrudsigterne, hvis man vil være sikker på at de ikke bliver skadet - eller bare går i stå i væksten. En fiberdug kan godt redde dem. Der er sået ca. 5-6 stk. i hver 5 liters potte, og de vokser hurtigt til efter spiringen. Sørg for at de har noget at kravle op ad. De vokser simpelthen hurtigere og bliver mere frodige, hvis de kan kravle. De er rimeligt nøjsomme - de danner selv kvælstoffet i rødderne, men trives bedst i grundgødet køkkenhavejord. De stiller sig tilfredse med at klatre op af noget snor, men griber fat i hvad som helst for at komme opad.

Jeg tager selv frø hvert år, og indtil videre har de givet fint afkast. Frøene egner sig også fortrinligt som værtindegave. De er jo store, og det kan være man overvejer at forære børn frøene til deres lille køkkenhave. Men her er det vigtigt at mor eller far tages i ed, da de jo ikke må spises rå, lige som ærter. Så børnene skal have en vis alder (8-10+) før vi synes det er en god idé. I Afrika bruger man dem som smykker, og ser man på dem, forstår man jo straks hvorfor!

Sorten 'Sunset' giver de skønneste abrikosfarvede blomster, der klæder snart sagt alle blomster. Det er i den orange/laksefarvede tone uden at være skrigende på nogen måde. Blid og let rødmende. De findes også i tofarvede rød/hvide og i en dyb orangerød, og man kan også finde dem i dværgvækst, som kun bliver omkring 45-50 cm høje og klarer sig uden noget at kravle op i.

Når de høstes til tørring (enten for at spise dem eller for at gemme deres frø til kommende såning), skal de tages, når bælgene er helt tørre og gule. I våde somre, som vi jo har haft nogle stykker af, kan du høste hele planten og så tage bælgene af og eftertørre dem. Det tager sin tid - lad dem hellere ligger for længe end for kort tid - ellers risikerer du at de rådner. Resten af planten kan graves ned og tilfører derved køkkenhavens jord kvælstof, som forbedrer jorden.

HUSK TILBEREDNING
Bønner indeholder stoffet purin, som folk med forhøjet blodtryk og tendens til urinsur gigt skal holde sig fra. Bønner må ikke spises rå (kun hestebønner), da de kan give forgiftningsskader med alt fra mavekneb til opkast og svimmelhed. Men blancheres de let i nogle minutter eller 5 er det fint, og samtidig bevarer de deres bid. Det er en god idé at give dem et koldt brus lige efter kogningen, for så beholder de deres smukke, grønne farve.


FAKTA
NAVN: Pralbønne
LATIN: Hestia
SÅDYBDE: 5 - 7 cm
PLANTEAFSTAND: 20 cm
RÆKKEAFSTAND: 60 cm
LYSFORHOLD: Sol
FORKULTIVERING: Medio april
UDPLANTNING: Sidst i maj
SÅNING PÅ FRILAND: Maj -juni
SPIRINGSTID: 10 dage
SPIRINGSTEMPERATUR: 15-18°C (jord 10+)
HØST: Bælge 60 dage efter såning.
Kan gensås hen over sommeren.

TEKNISK UHELD

$
0
0
KONKURRENCE

Desværre er vores afstemningsgadget ude af trit med stemmerne, så vi har taget en hurtig beslutning om at konkurrencen i stedet afgøres via stemmer skrevet under artiklen om de 5 finalister! Klik her og giv dit besyv med direkte i kommentarfeltet! Jo flere stemmer, jo bedre!

Vi beklager meget den ulejlighed dette må have medført!

EN HAVEGUIDE TIL DIG

$
0
0
MAGASINET

Som noget helt nyt i magasinet har vi samlet en GUIDE TIL DIG, der søger hjælp eller inspiration til et specielt emne. 









Du kan som noget nyt i HAVEFOLKET gå ind på en guide, hvor du kan finde informationer og artikler - helt tilbage fra de allerførste udgivelser. Artiklerne bliver løbende udskiftet, afhængigt af sæson, og vi linker til nye relevante artikler i takt med, at de bliver udgivet her i magasinet. 

SAMMENPLANTNING
Guiden er som et godt tilplantet bed, hvor enkeltdelene består af disse overskrifter:
  • Inspiration 
  • Planlægning
  • Planterne
  • Havearbejde
  • Det kreative hjørne
  • I køkkenet
  • Shopping
  • Steder

Vi håber, du vil få glæde af guiden, så du - næste gang du søger noget information - lige ved, hvad du finder hvor.

Vi har desuden samlet diverse emner ude i boksene i siden, og så kan du søge i vores arkiver, både i søgefeltet "SØG" og i "skyen" helt nederst på denne side.

URTERNE VED ØM KLOSTER

$
0
0
urter
URTER

Når jeg flere gange er vendt tilbage til den lidt morbide ruinpark ved Øm Kloster, er det fordi man, ved siden af skeletter og gamle fundamenter, også finder en dejlig urtegård. Tag med på besøg i klosterhaven.

TEKST & FOTO: LONE





I smukke landskabsomgivelser ved Mossø i Østjylland finder man ruinparken med fundamenterne efter det middelalderlige Øm kloster, hvor cisterciensermunkene havde til huse. Klosterets cisterciensermunke skulle 4 gange om året årelades, og de åreladejern, der blev brugt til formålet er fundet på klostrets arealer og er en del af udstillingen. Udgravningerne viser munkenes eget hospital - deres infirmarium - men udenfor klostret skulle der have været et tilsvarende herberg, hvor munkene plejede syge og bad for dem. Planter indgik i vid udstrækning i munkenes arbejde, hvor de fungerede som lægeplanter, spiselige urter eller på anden vis var en del af munkenes husholdning. 
urter


En del af ruinparken er således også en klosterhave, der huser 60-70 forskellige kulturplanter. Klosterhaven er anlagt af botaniker Jens Lind i 1925, og den rummer plantearter, der normalt hørte hjemme i en dansk klosterhave. Jf. Skanderborg Museum er 12 af disse fundet overlevende ved Øm Kloster siden Middelalderen!

Haven er blevet renoveret i 2010 og der er kommet nye skilte ved alle urterne, til glæde for alle os planteinteresserede.

Øm Kloster




Klosterhaven er anlagt i stram geometri opdelt i felter med smukke, røde tegl og gangstier i grus. Hele haven ligger i læ mellem museumsbygningen og på ydre side en hæk.

Øm Kloster




Haven fremviser et stort udbud af de gamle danske urter - fortrinsvis lægeurterne. Du får her en lille intro til nogle af havens urter med kort info om plantens historiske anvendelse gengivet fra SkanderborgMuseum.dk / Herbariet. Den historiske anvendelse er udelukkende oplyst som kuriosum og ikke som anbefaling til privat eller professionel anvendelse af urterne.

Skulle du have lyst til at vide mere, er der nederst i artiklen oplyst et link til havens hjemmeside med meget mere spændende info om alle havens urter.

jernurt
JERNURT
Verbena officinalis

"Jernurt har været anset som lidt af et universal helse-middel og har således været brugt mod alt fra bronkitis, gigt og migræne til fnat og dårlig ånde samt som sved- og urindrivende middel. Den stimulerer stofskiftet og menes at styrke svage nerver. Udvortes bruges saften på sår, som ikke vil hele. "
kvæsurt
KVÆSURT
Sanguisorba officinalis

"Planten er vanddrivende og siges at være god for nyrerne samt at rense galde og lever. Saften er et middel mod diarré, og bladene kan bruges som plaster på sår og bylder. Den har også været brugt som mælkestimulerende middel hos ammende kvinder."
isop
ISOP
Hyssopus officinalis

"Isop anvendes i dag hovedsageligt som krydderurt i mad og drikkevarer, og herbalister bruger planten mod en lang række luftvejssygdomme, f.eks. influenza, forkølelse og bronkitis. Plantens bitterstof, marrubiin, har slimløsnende egenskaber. Udtræk af isop har påvist evne til at modvirke virus, bl.a. virus herpes simplex, der giver forkølelsessår."
rundbladet katost
RUNDBLADET KATOST
Malva neglecta

"I dag anvendes blomsten i te sødet med honning mod hoste, halsbetændelse, hæshed og betændte mandler, mens de øvrige plantedele også anvendes mod mave- tarmkatar og indvendige betændelser. Katost-ekstrakt, både fra almindelig og rundbladet katost kan bruges til at rense uren hud og virker desuden blødgørende på huden."
estragon
ESTRAGON
Artemisa drancunculus

"Planten anvendes som fordøjelsesfremmende, varmende, febernedsættende, vanddrivende, mod orm og kolik. Tygning af bladene siges at hjælpe mod tandpine og hikke.

Planten anvendes i dag særligt på grund af dens delikate smag og indgår i saucer og krydderblandinger, bedst kendt som smagstilsætning i bearnaisesauce og kryddereddike."
digitalis
FINGERBØL, DØDENS KLOKKE
Digitalis purpurea

"Overtroen siger, at hvis man kan sætte blomsten på fingeren uden, at den går i stykker, får man nyt tøj i årets løb. Kvinder fremstillede i gamle dage et sort farvebad af blomsterne og malede dørtrinnet hermed, for at holde fanden væk. Bladene fra planten har været brugt i den konventionelle medicin til behandling af hjertesygdomme. I dag kan de forskellige stoffer fremstilles kemisk."
ambra
AMBRA
Artemisia abrotanum

"Oldtidens læger brugte ambra mod kramper, ischias, urinvejssygdomme, ved menstruationsbesvær samt som modgift ved slange- og skorpionbid."
sæbeurt
SÆBEURT
Saponaria officinales

"I folkemedicinen bruges rodstokken stadig som slimløsende, afførende og urindrivende middel samt mod gigt- og galdelidelser. Større betydning har planten haft som rengøringsmiddel. Roden har tjent som vaskemiddel især til farvede tekstiler, og i 1800-tallet blev der gjort forsøg på at vaske får med et udtræk af hele planten."
krusemynte
KRUSEMYNTE
Mentha spicata var. crispa

"Planten er i dag en yndet krydderplante og anvendes stadig i folkemedicinen mod maveforkølelse og galde- og leverlidelser. Den flygtige olie bruges især til aromatisering af tyggegummi."
læge oksetunge
LÆGE OKSETUNGE
Anchusa officinalis

"Henrik Smid (1546) anvender oksetunge som hjertestyrkende middel og afkog mod pest og som modgift. Endvidere siger han, at et destillat gør melankolske mennesker glade, samt at frøene giver kvinder mælken igen. Rod, blade og blomster anføres i farmakopeen fra 1772."
cikorie
CIKORIE
Cichorium intybus

"Op gennem tiden har planten været kendt for sin mavestyrkende og sved- og urindrivende egenskaber. Dertil har roden været en fast bestanddel af middel mod hestens sygdomme og mod stivkrampe. Cikorie har desuden været dyrket og anvendt som kaffeerstatning siden slutningen af 1700-tallet. Tilsvarende er bladene i perioder anvendt som tobakserstatning."
rude
RUDE
Ruta graveolens

"I dag anvender herbalister rude mod overanstrengte øjne, hovedpine, fordøjelsesbesvær og kolik, som menstruationsfremmende middel og mod orm. I kinesisk medicin anvendes rude mod slange- og insektbid."
kongelys
FILTBLADET KONGELYS
Verbascum thapsus

"Overtroen siger, at gnides hænderne med saft eller blomster kan man fange fisk med de bare næver. Blomsterne kan farve tekstiler gule, og stængler og blade har fundet anvendelse som lunter, lysevæger og til fakler. I dag anvender herbalister filtbladet kongelys mod luftvejssygdomme. Det er plantens slimløsnende egenskaber der gør den anvendelig mod hæshed, bronkitis, astma og kighoste. Kongelys er vanddrivende og beroligende og afhjælper betændelsestilstande i urinvejssystemet."

Man kan blive helt fortabt i læsningen omkring brugen af urterne, og særligt historierne om hvordan urterne er brugt i datiden er bidende interessant. Så jeg kan kun anbefale, at du kigger forbi og gerne med opslag i Herbariet på din telefon undervejs.

Øm Kloster










Øm Kloster rummer foruden klosterhaven i øvrigt også en fin bryghave med de planter munkene brugte til deres ølbrygning; herunder humle, porse og maltbyg. Mon ikke vi vender tilbage til den en anden gang.


Øm Kloster




Vil du vide mere om urterne ved Øm Kloster, kan du læse videre på Herbariet
"Det digitale herbarium er en portal til viden om lægeplanterne i Øm Klosters urtehave, deres kulturhistorie og anvendelse gennem tiderne. Du kan her få informationer om emner som: klosterhavens historie, fortidens flora, reliktplanter og medicinhistorien. I herbariet kan du læse om de enkelte planter eller vælge at få vist opskrifter baseret på planterne." / SkanderborgMuseum.dk

FLET EN KUGLE AF PIL TIL DIN EFEU

$
0
0
Serie: PIL

Flet en efeukugle af pil. Den er smuk, både mens den gror til og når den er blevet rund, grøn og flot. Vi viser her hvordan du fletter. 

TEKST & FOTO: LENE OG MARIANNE 







efeu
Det er jo så moderne med kugler af buksbom i haven, men hvorfor ikke  lave én af efeu. Da den skal have noget at klatre i, har vi lavet et "kuglestativ" i pil.

Lene har jo pil i haven og har derfor selv en "mark" hun kan høste af. Du kan imidlertid sagtens bestille pil hjem over nettet og gå i gang selv. Sørg for at flette af pil der har været tørret,  da den ellers slår rod og begynder at vokse. Det gør den nemmere end man tror.


FORBEREDELSER
Inden du starter, skal du bløde pilen godt op, så den bliver smidig. Er den ikke helt blødt op, kan den risikere at lave nogle "knæk" på vejen. Det er dog til at leve med, da efeuen jo vil dække for eventuelle skavanker, men hvis du ønsker en rund form med bløde kurver, skal den være helt opblødt og smidig.

Du skal starte med at opbløde pilen i god tid, da det tager 5-10 dage, afhængig af tykkelsen Jeg vil tro at den tykkelse jeg har brugt (lidt mere end blyantstykkelse) kan opblødes på 5 dage. For at se om pilen er klar til brug kan du prøve at bøje den tykke ende i 90 grader. Hvis den kan bøjes uden at den knækker, er den klar.

Hvis du har et stort kar, et havebassin, et badebassin eller lignende, kan du opbløde pilen deri. Sørg for at pilen er dækket helt af vand. Læg nogle store sten på for at holde pilen nede. Du kan også gøre det på en mere primitiv måde ved at grave en rende i jorden, lægge kraftig plastik eller en presenning i renden, lægge pilen deri og så fylde vand på til det dækker. Her kan du også lægge store sten på for at holde pilen nede. Jeg har også med held opblødt mine pil i tagrenden på udhuset.

pil
Find først en egnet potte. Vælg en der er frostsikker, da det er meningen den skal stå ude året rundt, og efeu er jo stedsegrøn. Den jeg har brugt er ca. 30 cm i diameter.






pil
Start med at finde den pil frem du skal bruge. Til den størrelse potte jeg har valgt, skal der bruges 6 længder á ca. 120 cm, samt 6 stk. på ca. 30 cm. De små skal du bruge som "hjælpestager".

Det er vigtigt at du bruger et lige antal stager, så afpas det efter krukkens størrelse!



pil
Start med at fylde potten med jord, vand den igennem og sæt stagerne (de pil man fletter på) i potten som vist på billedet. Sæt de 6 lange først, og derefter de 6 korte. Afstanden skal være en lille håndsbredde (ca. 7-8 cm). Det er vigtigt at den lange pil er nogenlunde lige tyk, da kuglen ellers kan blive for spinkel. Grunden til at jeg vælger at bruge de korte pil som "hjælpere" er, at det bliver nemmere at flette, når den ikke er lukket fra starten!!




SÅ GÅR VI I GANG MED AT FLETTE

pil
Nu skal der flettes en kant forneden til at holde fast på hele kuglen. Det gøres ved at flette en kimning.

Udvælg 3 flettepil, der skal være tyndere end stagerne (vigtigt). Læg den tykke ende i hvert sit mellemrum, som vist til venstre. Flet derefter ved hele tiden af flette den yderst til venstre først. Læg den foran to stager, og bagved den tredje


pil
Fortsæt med at flette den venstre pil foran to og bagved en. Pres ned og ind med fingrene, så den ligger langs kanten. Hold med venstre hånd på det, du netop har flettet og brug højre til at flette med. Sørg for hele tiden at justere afstanden mellem stagerne, så den er nogenlunde ens.



pil
Når du er færdig med de tre pil, skal du fortsætte med tre nye. Du øger pilen ved at lægge en ny pil ind under den pil du flettede med, og så fortsætter du en stund med at have pilekvistene liggende dobbelt. (Ligesom hvis du strikker).


pil
Når du øger pilen, er reglen tynd mod tynd og tyk (ende) mod tyk. Når du øger med den tykke ende, lægger du den nye pil til højre for den pil du lige er færdig med at flette.





pil
Når kimningen er så høj, som du ønsker den, hæfter du ender ved at stikke pileenderne ned i kimningen. Afslut med den tynde ende.






pil
Nu skal buerne formes. Du bøjer forsigtigt (hjælp dem, form samtidigt med at du bukker roligt og forsigtigt) de lange ender diagonalt over mod krukkens modsatte kant, hvor "hjælpestagerne" står.






pil
Her stikker du din lange pilekvist ned ved siden af "hjælpestagen", som derefter fjernes.

Tryk din pilekvist godt ned i hullet og pres jorden fast op mod den nedbøjede pil.





AFSLUTNING OG KLARGØRING

pil
Sørg nu for at presse hele arrangementet godt til. Det er ganske naturligt, at kuglen er blevet lidt skæv; pilekvistene har jo forskellig spændstighed. Derfor er det en god idé at gå rundt om dit værk og lægge mærke til, hvordan formen er. Derefter presser du nedad mens du former kuglen. Ret buerne til foroven så de sidder symmetrisk.


pil
Så finder du din jutesnor frem og binder stramt i toppen af kuglen. Du kan evt. sno et par gange rundt, så det holder godt til vejr og vind. Når pilen er tør kan du tage snoren af, så holder pilekuglen formen af sig selv.





pil
Hvis du synes din kimning (flettekanten i bunden) virker lidt for løs, kan du også her binde noget jutesnor omkring og lade det sidde indtil pilen er tørret helt op. Det hjælper med til at holde på formen, og sikrer at der ikke er noget af pilen, der springer op. Den er jo spændstig i fugtig tilstand.


pil
Klip til sidst alle løse ender af pilekvistene af, både indvendigt og udvendigt. Her er det vigtigt, at du har en skarp rosensaks, så snittet bliver rent. Klip så pilen "hviler" op ad en stage - ellers springer den op!


efeu
Så kan du plante dine efeu. Jeg kunne ikke få efeuplanter med tilstrækkeligt lange ranker, så jeg måtte købe 2 på bøjle og forsigtigt vikle dem ud. Det er jo rart at det ligner noget fra begyndelsen. Sno efeurankerne rundt om kuglen og sæt dem fast med en stump ståltråd.






efeu


Sørg for at vande efeukuglen godt i starten, indtil den er etableret og godt i gang med at vokse. Så kan du godt gå i gang med at glæde dig! Eller .... måske glæde andre?


Viewing all 1793 articles
Browse latest View live