SOMMER I KOLONIHAVEN

June 25, 2017, 12:22 pm

HAVELIV
GÆSTEREDAKTION / JUNI

Nu er det, som om det hele kulminerer i vores haver. Bonnie fra gæsteredaktionen viser højdepunkter fra sin kolonihave og løfter også sløret for kommende projekter, for dem er der masser af.

TEKST & FOTO: BONNIE HALL

Jeg får altid en ny idé. Min mission er at skabe en have-hule. Jeg har plantet fire nye træer. Jeg er vild med træer. Taksen midt i haven kom sig aldrig. Den blev gravet for brutalt op på planteskolen - og fik ødelagt en masse små rødder. Jeg kæmpede med den i et år, men den lignede en pjusket fugleunge og forblev mere eller mindre brun. Nu har jeg flyttet den på rekreation på et mindre centralt sted i haven og i stedet plantet en pærekvæde på pladsen. Jeg synes, at pærekvæden er helt fantastisk smuk. Fin form og grenfordeling og grå-grønne blade. Kvædens placering er nøje udvalgt. Det skærmer for indkig fra havelågen, så man ikke kan kigge direkte ind i mit hus. Det gør selvfølgelig også, at jeg har lidt svært ved at holde øje med hvem, der ringer på havelågen - men man kan ikke få det hele.

Hvad der til gengæld ikke begejstrer mig helt vildt er tilstanden på mine græsstier. De er simpelthen så slidte på midterstykket og ser elendige ud. Jeg kæmper med eftersåninger og transplantationer fra andre dele af haven, men det er ikke blevet godt endnu. De får et par forsøg mere, men ellers må jeg overgive mig og lægge nogle trædesten, så græsset kan aflastes lidt. Vi går jo også en million gange frem og tilbage over det hele i løbet af en dag, så der er ikke noget at sige til, at de har det svært.

Det her bed elsker jeg. Rosa pæon, mørk stjerneskærm og digitalis. En overgang var jeg bange for, om jeg måske alligevel havde ladet for mange af digitalisfrøplanterne stå. Men det havde jeg ikke. Faktisk fortryder jeg lidt, at så mange blev hevet op. Især fremme i bedene var jeg bange for, at de gav for meget højde, men det gør de slet ikke. Spir er gode i fronten.

Et andet af forårets projekter var alkoven til pergolaen. En sen aften kl. 24 i regnvejr fik jeg den geniale idè (synes jeg selv) at lave en hyggekrog til pergolaen. I nattøj og gummistøvler spang jeg ud og stod og gloede på bedet og besluttede mig for, at det lige kunne ryddes mellem tre stolper. Vestbedet, som det hed, før jeg omdøbte det til Skyggebedet, har aldrig fået tildelt den helt store kærlighed. Det var det eneste bed, som var der, da jeg købte haven, og det bestod af 80 procent skvalderkål og 20 procent skovjordbær. Der var stort set ikke andet, og jeg nænnede ikke at plante en lækker og nyindkøb plante i bedet. Altså var det pludselig kommet voldsomt bagud i forhold til resten af haven. Men med etableringen af pergolaen fik det mere opmærksomhed. Nu har jeg faktisk både sat et par dronningebuske, en duftsnebolle og et par roser samt diverse stauder. Det er ved at blive okay pænt.

Bedet foran huset vender mod syd og ligger stort set altid i sol. Alle de Geranium phaeum, jeg plantede sidste år, er blevet kæmpe store i år. Faktisk er mange af dem for store til den placering, de havde fået. Jeg hader at kigge på noget, som jeg har vedtaget er uharmonisk. Så bliver det klippet lidt tilbage, vandet godt op og flyttet - og så vandet helt vildt igen. Så det har jeg faktisk allerede gjort med et par ting. Sydbedet fungerer rimeligt godt. Der er stadig lidt huller, og roserne har endnu ikke fået den højde, som de skal have, for at give den rette harmoni. Når jeg indretter haven og planter ting, så betyder det meget for mig, om farverne klæder hinanden hele sæsonen. Tilsvarende med højder og former. Kanten af bedet til venstre for stien er faktisk lidt for ensartet til min smag. Der skal være noget, der stikker lidt af. Her havde et par digitalis været gode, men det hjælper også, når alle 44 roser kommer op i rette højde.

Rudestien ser stadig meget brun ud. Faktisk er fugerne så småt med at blive grønne af dværgtrædebregnerne. Fuglene og jeg har en kamp - de flår totter af dværgbregner op i jagten på gode regnorme.

Det er lige det rette tidspunt på året til at fejre alle roserne. Rundt om min parkeringsplads har jeg plantet en masse klatrende ting, blandt andet den engelske rose 'Constance Spry'. Den er så fantastisk flot i denne måned. Det er dens tredje år, og den begynder at fylde lidt. Sidste nye tiltag på parkeringspladsen er, at der også er blevet plantet et træ - en dværg vandgran. Det gode ved kun at have en lille bil er, at der så bliver plads til andre ting på parkeringspladsen.

Et andet af forårets projekter var at etablere en havedam med fisk i. Min farmor i England havde et skønt opmuret bassin, hvor man kunne sidde på kanten. Sådan et har jeg altid ønsket mig. Men som min gode ven Martin pointerede, så var det nok mere praktisk for en type som mig, at det ikke var muret op, men blot bygget i træ. Jeg kunne jo skifte mening og få lyst til at bruge pladsen på noget andet. Og joh, han har jo ret, så jeg byggede det i træ. Der er gravet cirka 30 centimeter ud og bygget knapt 30 centimeter op, så det har en vanddybde på ca. 60 centimeter. Det er en meget fin dybde, der giver mulighed for en masse forskellige vandplanter. Nogle er dog blevet spist af vores koi-karper, før de kom rigtigt i gang med at gro, så der var lidt tab på den kant. Vores British Shorthair-kat er meget nysgerrig på, hvad der sker dernede, men han er ikke en rigtig kat, så han fanger dem aldrig. Han er til gengæld ret klodset, så vi må ikke håbe, at han skvatter i en dag.

Nina Ewald var her for at fotografere min have, lige inden jeg tog til England på havetur, og det er meningen, at hun skal komme tilbage inden så længe, når alle roserne blomstrer, og tage det sidste hold billeder. Det er meningen, at billederne skal bruges til en bog om små haver. Jeg er vildt beæret over tilbuddet, og så er hun endda verdens mest søde og fantastiske menneske. Det forpligter jo til gengæld også lidt, for jeg kan jo ikke gå i gang med 700 nye projekter, som får haven til at ligne Beirut i 80'erne. Så de næste par uger må jeg afslutte mere end jeg påbegynder.

Jeg har også fået udvidet min terrasse. Det er blevet helt fantastisk godt. Alting begynder at hænge sammen. Den gode (kong) Martin kommer altid lige med en smadder god ide. Jeg kan ellers godt selv få gode ideer, men Martin ryster dem ud af ærmet konstant. Da jeg havde udvidet terrassen, var det første, han sagde, da også: "Så kan du lige få plads til et lille bed mere." Og det var jo lige det, jeg kunne. Afsted på planteskolen og hente en lækker mosrose 'Salet' hjem sammen med en rosa-rød lupin og andet godt.

Udvidelsen af terrassen betyder så, at det i endnu højere grad bliver et haverum for sig. Den sorte bænk har hele tiden stået på samme sted, men nu, hvor terrassen går helt derhen, så fungerer det bare dobbelt så godt. Med det lille nye bed foran - med roser og stauder, der bliver op til en meter plus - så afskærmer det også den del af terrassen.

Mit næste projekt, som kun lige er startet, er et haverum med frugt. Frugthaven skal have et lidt lavere kastaniehegn rundt om end det, jeg har rundt om min parkeringsplads. På sigt vil jeg også have havelåger ved de to indgange til frugthaven. Første hurtige skitse til planen ser I her. Meget mere om den i min næste artikel....

Du kan læse meget mere om Bonnie og hendes haveliv på bloggen 'Projektkolonihave', som du finder lige her

↧

ROSERNE I LOTTES LILLE HAVE

June 27, 2017, 10:33 pm

≫ Next: SOLSKIN OG REGN

≪ Previous: SOMMER I KOLONIHAVEN

PLANTER
GÆSTEREDAKTION / JUNI

Blomstringen kulminerer lige nu på mange vækster, og vi går ind i rosernes tid. Luften fyldes med skønne dufte, og vi kan nyde alle de forskellige former og farver, som havens blomster har at byde på. Kom med indenfor i haven hos Lotte.

TEKST & FOTO: LOTTE SØRENSEN

Juni måned lakker mod enden, og næsten alle havens blomster står i fuldt flor. Roserne, der fik den gode hestegødning, blomstrer overdådigt Dog er de ikke alle sluppet for de almindelige rosensygdomme som bl.a. rust og bladlus.

Rosen 'Aicha' herunder er altid den første, der springer ud her i haven. Skøn er den med sin lysegule farve.

Her er det 'Alchymist', som er yndlingsrosen og den dufter fantastisk. Den har ikke de mest optimale forhold at gro i, da den står helt op ad bøgehækken, men alligevel er den smækfyldt med skønne roser. I øvrigt er hele bøgehækken desværre fyldt med lus, og bladene er ved at blive hvide. Hvad mon man kan gøre ved det?

Herunder er det en engelsk rose, navngivet efter den kendte og populære engelske gartner, Alan Titchmarsh. Som det kan ses på billedet, er den plantet tæt sammen med hvid okseøje og en blå jakobstige. Til højre er det dronningebusken, som nu er afblomstret, men aldrig har den været smukkere, end den var i år.

Oppe ved terrassen har jeg også en engelsk rose i en krukke 'Princess Alexandra of Kent'. Den mørkere rose er 'Violette parfumée'. I løgkassen er der desuden planter i transit, de venter på en plads i haven. Vinduet i hjørnet er lukket til nu af Clematis montana.

Clematis 'Multi Blue', her er der plantet to ved siden af hinanden op ad et hegn, som skjuler affaldsbeholderne. Sidste sommer visnede den ene helt væk, men noget tyder på, at den fortrød, for der er stadig gang i dem begge. De står plantet på nordsiden af huset.

Her er et nærbillede af den førnævnte engelske rose 'Alan Titchmarsh'.

Husker I plantestativet, min far lavede? Nu holder det rosen 'Aicha' på sin plads i det lysegule- og limefarvede bed. I samme bed er hortensia 'Limelight' og gul løvehale. Bagved står gul skælhoved (sikke et navn til en blomst), løvefod og til sidst den lysegule rose 'Stockholm'. Over mod vandtønden, som anes i baggrunden, er der hosta, bambus og pibeved (uægte jasmin). Her ved denne side af haven er der en ligusterhæk, som endnu ikke er klippet, men nu hvor jeg har sommerferie, får jeg tid til det. Opgaven er ikke så sjov, da jeg jo har planter helt op ad hækken p.g.a. pladsmangel.

Gul løvehale. Jeg har sået frø fra denne plante her i vinter, og nu har jeg ca. 50 små planter, som dog først blomstrer på 2. år.

I det tidlige forår såede jeg bl.a. rørblomst, hareøre, rosenslynger, hjelmbønne, orientalsk pileurt, prydgulerod, pæonvalmue og voksurt. Rørblomst og orientalsk pileurt ('Kiss me over the garden gate') har jeg ikke set en eneste af, desværre. Voksurt er godt i gang. Jeg var dog forundret over de hvide pletter, de fik, men fik at vide, at det var fuldstændig normalt. Rosenslyngerne er fine og har allerede små blomster. Prydgulerod og pæonvalmue gror, men det er jo det med pladsmanglen, de kunne absolut godt have brugt mere plads. Hareøre er kun en cm høje, mon de når at blomstre her i sommer? Et drivhus ville nok have sat lidt mere skub i dem. Men det at så sine egne blomster er nu noget helt specielt, også selvom ikke alt lykkes.

Rosen 'Helenae Lykkefund' er helt vild, den breder sig til alle sider med grene, der er mange meter lange. Arbejdsbordet er næsten helt dækket, og til den anden side slynger den sig fint ind over pergolaen. Clematis x Jackmanii blander sig med rosen i midten, men blomstrer først lidt senere. Rosen har skabt halvskygge under pergolaen, og her kan man sidde en varm sommerdag og nyde haven fra en anden vinkel.

En orange rose, som lyser op i haven, selv om aftenen, er 'Westerland'. Jeg vil forsøge at få den bundet ned på den jernstang, der er ved siden af. Imponerende er den.

Sidste rose her er også en engelsk rose, denne er opkaldt efter den berømte engelske kunstner William Morris. Farven er sart abrikos til rosa. Her står den med geranium og porcelænsblomst.

I foråret har jeg med stor fornøjelse besøgt mange forskellige haver, og i denne uge var jeg så heldig at være til CPH Garden i Valby. Alle disse steder og besøg giver jo inspiration og ideer til ændringer i ens egen have. Nu står sommerferien for døren, og så må vi se, hvad der sker.

Du kan se meget mere til Lottes skønne have på hendes blog og instagramprofil.

↧

SOLSKIN OG REGN

July 1, 2017, 10:29 pm

≫ Next: PÅ RUNDTUR I DANSKE HAVEANLÆG

≪ Previous: ROSERNE I LOTTES LILLE HAVE

HAVEDAGBOG

GÆSTEREDAKTION / JUNI

Solskin i nogle dage efterfulgt af regn og så solskin igen - sådan har vejret set ud i de seneste uger. Det er jo perfekt vejr til vores haver, selvom det måske er blevet til lidt rigeligt regn.

TEKST & FOTO: JØRGEN BENGTSON

Vi har en del nye bede i haven i år. I foråret læste jeg om kombinationen af allium 'Purple Sensation' og tulipanen 'Queen of Night' her på Havefolket, og jeg fornemmer, at det er en populær kombination i mange haver.

Vi har tilføjet steppesalvien 'Caradonna', irisen 'Heavenly Blue' og kæmpeverbena, så vi får blomstring fra maj til september.

Poolen er klar de dage, hvor solen skinner, og det er dejligt at tage en lille svømmetur og bagefter smide sig på en liggestol og bare nyde det. Vi ved, at der er mange, som synes, at en pool ikke hører til i en have, men for os er den som et smykke, som passer perfekt til vores type have. Den er allersmukkest når solen skinner.

Vi er stadig igang med at anlægge haven, det er den sidste del som er ved at være færdig. Stilen bliver naturligvis den samme med buksbom, lavendel, grus, kalksten med mere, som middelhavsinspirerede indgredienser.

Strukturen og linjerne i haven begynder at tage form. De lige og stramme hække suppleres i bedene med blandt andet lavendel, perovskia, steppesalvie og roser.

Vi håber, at solen kommer til at dominere hele sommeren. Men vi mærker nu forskellen mellem solrigt tørt vejr uden regn i en lang periode - og sol nogle dage og derefter regn i nogle dage. Alle planter trives bedst med det sidste alternativ, for man kan ikke erstatte regn med vanding. Regn er naturligvis meget mere effektivt.

Terrakotta-sol fra Impruneta, Italien. Den skinner på terrassen, og der går aldrig en sky for den.

Næste gang skriver jeg om roser. Ciao!

Du kan læse meget mere om Jörgen og hans passion for haven i

vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.

↧

PÅ RUNDTUR I DANSKE HAVEANLÆG

July 4, 2017, 11:00 pm

≫ Next: JØRGENS ROSER

≪ Previous: SOLSKIN OG REGN

SOMMERLÆSNING

Der er spændende, sjove og smukke haverum overalt i Danmark, og mange af dem er lige for næsen af os, uden at vi måske tænker så meget over det. Nu er det sommer, og du bevæger dig måske lidt mere rundt i landet end ellers. Vi har samlet en vifte af vidt forskellige have- og byrum, som vi tidligere har besøgt, som inspiration og opfordring til at tage dine havebriller på, når du er på tur.

TEKST: HENRIK, RED. HAVEFOLKET

Klimaet i Danmark indbyder ikke ligefrem til det store udeliv, som vi kender det sydpå. Måske er det derfor, at mange af vores pladser og torve ofte kun bliver benyttet af en enlig statue og måske nogle småinvalide duer. I bedste fald på en torvedag et par gange om ugen. Men der begynder så småt at ske noget med en del af dem i disse år, hvor det er tydeligt, at man ønsker, at byens pladser skal bruges mere aktivt af borgerne. Bispetorv i Århus er et glimrende eksempel på det. Det grønne indgår på nye måder i dette, og det er bestemt interessant for os havefolk. Så opsøg byen pladser, og se, om ikke der er en sommeroplevelse til dig dér.

Det samme gælder byens parker. Der vel næsten ikke en by i dette land, som der ikke har en park. Eller "et anlæg", som vi ofte kalder dem i Jylland. Også her kan man mærke, at disse haverum nu bliver brugt mere intensivt til motion, grill og luftning af hunde og børn, og det liv er da hyggeligt at betragte, så stik hovedet indenfor, hvis muligheden byder sig.

Hvis byens parker ikke er nok, så er der i hvert fald nogle rigtig fine haveanlæg ved landets slotte og herregårde. De ligger strøet med jævn hånd over det ganske land. Enkelte steder skal man slippe en skilling for at komme ind, men mange steder er det ganske gratis.

I ferieperioden kommer du sikkert forbi mange museer, og omkring rigtig mange af dem er der
skønne haveanlæg, enten som en del af museets formidling eller blot til lyst og nydelse. Husk at give dig tid til også at få denne oplevelse med. Der er da heller ikke noget skønnere end at hvile ud i en dejlig have, når man har brugt fusserne godt på at gå igennem en udstilling.

Så skal du jo i øvrigt huske at få alle de små haveoplevelser med. Jeg dyrker sporten med at se på rundkørsler, og det hænder da ofte, at vi lige må tage et par runder for at få det hele med. Mange af dem er nemlig rigtig flotte og spændende som haverum. I det hele taget er der masser af haveinspiration rundt omkring på gader og stræder, så nyd sommeren, og sæt tempoet ned, der er masser af grønt at se på.

BISPETORV I AARHUS
Belægninger kan være smukke. Store pladser kan være flotte og monumentale. Men nogle gange savner man bare noget grønt og noget mere liv. I Aarhus har de byttet en parkeringsplads ud med en ny grøn oase midt i byens centrum. Kom med og se, hvad der sker, når brosten veksles til græs og træer.
Læs mere >>

HAVERNES SVAR PÅ VANILJEKRANSEN
Sommeren har budt på mange ture rundt om i landet, og der er jo heldigvis meget skønt at kigge på, når man kører gennem landskabet. En af de ting, man lægger mærke til, er rundkørsler. Der kommer flere og flere af dem, og heldigvis bliver de ofte betragtet som små haverum med beplantning og andre elementer. Her skal vi besøge en næsten ny rundkørsel ved Malling - vi tager et par runder.
Læs mere >>

AMALIEHAVEN - ET STUDIE I STEDSEGRØNT
Vi skal til en af landets mest fornemme adresser og besøge en have, der ud over at være omgivet af diademer og sildesalat også er et studie i effekten af at integrere stedsegrønt i et haveanlæg. Det handler om Amaliehaven i København. Parken ligger som en lille perle i aksen fra Marmorkirken til Operaen og er dermed nabo til Amalienborg.

Læs mere >>

EN HAVE MED PATINA
Når man interesserer sig for haver, opdager man, at der er en komponent, som er uendelig kostbar, og som kan være svær at opnå: fornemmelsen af tid. Det var dét, der fangede mit blik under et besøg i haven ved museet Ordrupgaard i Ordrup nord for København. Mens træerne er nøgne, og blomsterne lader vente på sig, ser vi os om efter det, der viser alder.

Læs mere >>

KROKUSTÆPPET I KONGENS HAVE
Hvert forår lægger Kongens Have i København græs til et særligt optrin. Foran Rosenborg Slot rulles der et levende tæppe ud bestående at krokus - i massevis. Et betagende syn, som man aldrig kan blive træt af. Det er storslået og alligevel så enkelt. Og så kan du gøre det efter i din egen plæne.

Læs mere >>

BEDE I KUMMER

Nogle byer gør meget i plantekummer, og nogle gør det oven i købet sjovt og inspirerende. For nogle uger siden kom jeg i Lyngby forbi disse kummer, som jeg gerne vil dele med jer, for det er da både anderledes og farverigt.

Læs mere >>

↧

JØRGENS ROSER

July 6, 2017, 11:22 pm

≫ Next: MIDSOMMERSTEMNING HOS KAREN

≪ Previous: PÅ RUNDTUR I DANSKE HAVEANLÆG

ROSER

Vi er inde i midsommerugen, og roserne står i fuldt flor. Det er et fantastisk tidspunkt at opholde sig i haven med alle de dufte og synsindtryk, der findes overalt. Det er nu, man skal nyde det, og det forsøger vi virkelig at gøre.

TEKST & FOTO: JØRGEN BENGTSON

Det varme sommervejr har indfundet sig her i Skåne, og vi håber, det holder indtil sommerferien. Jeg vil kort beskrive de roser, vi har. Først kommer her rosen ’Alchymist’, en klatrerose/rambler af rang.

Den er meget kraftigtvoksende og kræver hvert år en kraftig beskæring med beskærersaks og sav. Vi har to ’Alchymist’, som dækker den venstre side af drivhuset. Som alle roser vil ’Alchymist’ have meget vand og næring, specielt om foråret inden blomstringen. Den blomstrer fra begyndelsen af juni til midten af juli.

Lige overfor står to ’Mme Alfred Carriére’. De markerer indgangen til vores potager-urtehave. ’Mme Alfred Carriére’ er også meget hurtigtvoksende. Vores eksemplarer er efter tre år nu næsten tre meter høje og lige så brede, så de kræver kraftig beskæring. De blomstrer fra juni til langt ind på efteråret.

Mme Alfred Carriére

Langs med muren står to ’Flammentanz’. Også de er meget kraftige og rigtblomstrende. En sund og pålidelig rose, som bare kræver to ting: vand og næring. Om foråret fjerner vi nogle centimeter af den gamle jord og lægger en blanding af kogødning og rosenjord på. Nogle uger senere komplementerer vi med NPK-granulat – og meget vand.

Flammentanz

På forsiden af huset har vi fem forskellige Austin-roser. Lige nu byder de gæster og forbipasserende velkommen med fantastiske blomster og en dejlig duft. Sorterne hedder ’Geoff Hamilton’, ’Constance Spry’, ’Queen of Sweden’, ’Leander’ og ’Gentle Hermione’.

Vi har plantet tre styk hvert sted, så totalt var der 18 planter fra begyndelsen. De er fuldstændig ens i vækst og form bortset fra ’ Constance Spry’, som bliver lidt højere. I foråret beskar vi dem lidt og tog de grene væk, som stak op. Ellers er de meget lette at passe.

Vi slutter af med den romantiske rose ’ Souvenir de la Malmaison.’. Den er lidt følsom, især over for flerdagsregn. Så kan det ske, at blomsterknopperne rådner. Trods vejret viser den sig i år fra sin bedste side med mange og store blomster. Rosen har fået sit navn efter slottet Malmaison uden for Paris, hvor Bonaparte-parret boede i begyndelsen af 1800-tallet.

Souvenir de la Malmaison

Roser vil også gerne have meget solskin, så vi håber, at juli og august bliver rigtig varme og solrige.
Ciao!

Vil du gerne se mere om roser her på HAVEFOLKET, kan du læse videre her:

TIL TE HOS DRONNINGEN I BERNSTORFFS ROSENHAVE

"Jeg har lovet at vende tilbage til Bernstorffs gartneri og rosenhave. I dag skal vi til te hos dronningen. Dronnings Louises tehus ligger nemlig i Bernstorff Slotspark og er så sødt. Det er oplevelsen også, for det er lidt som at være med i et eventyr. Kom med."

Læs mere >>

GODNATSANG FOR EN ROSE

Hvis du vil have skønne roser til næste år, skal de lige have lidt kæl og klap og et ekstra put inden vintersøvnen. Læs her hvad rosenelskere gør i efteråret.

Læs mere >>

NYMANS ROSER

Englænderne kan bare noget med roser. Ofte ser man i de engelske haver smukke bede med kombinationer af stauder og roser, men ind imellem kan man også falde over en rosenhave, der bare smukt præsenterer udbuddet. Tag med til Nymans i Sydengland.

Læs mere >>

ROSENLINKS

Vi vil ikke hævde at have fundet de vises sten her i HAVEFOLKET. Men at have nogle sten at træde på gør én tryg. Derfor har vi samlet en række rosenlinks her.

Læs mere >>

PÅ HAVEVANDRING BLANDT TANTE GRØNS ROSER

HAVEFOLKETs første læserarrangement valgte vi at lægge i Tante Grøns have. Hun er indbegrebet af "Nordjyllands rose", og fordi det er rosens dag i morgen får du nu hele floret.

Læs mere >>

ROSER HER, DER OG ALLEVEGNE

Vi har bedt Nette om at fortælle om sin rosenpassion, om sin lille kolonihave og om sine roser.

Velkommen indenfor hos Nette.

Læs mere >>

KLATREROSER, TOPPEN AF POPPEN
Nå, så er det nu, vi skal bruge din hjælp! Hvilken slyng- eller klatrerose vil du anbefale? Det kunne vi godt tænke os at høre! For vi har mange læsere, der går og drømmer om kaskader af roser, der klatrer i højden. Sig frem, hvilken du vil anbefale?

Læs mere >>

↧

MIDSOMMERSTEMNING HOS KAREN

July 9, 2017, 12:00 am

≫ Next: NORDISKE HAVER: MED CLAUS DALBY LANGT MOD NORD

≪ Previous: JØRGENS ROSER

HAVETANKER
GÆSTEREDAKTION / JULI

Det er juli, og sommeren er på sit højeste i Karens have. Se med i dag, hvor hun tager dig i hånden og med rundt i haven for at snuse til stemningen. Karen har udvalgt de glimt, der for hende bedst beskriver de elementer, hun elsker ved sommerens have.

TEKST & FOTO: KAREN

Midsommerhaven er ren nydelse med lange dage og lyse nætter, der fra time til time byder på så mange dejlige og forskellige stemninger. Der er stille aftener, hvor det langsomt bliver koldt, og det er bare umuligt at komme ind i huset.
-

Storkenæb, der blomstrer flittigt.

Løvefod med sit gule løv.

Er der noget bedre en hylden, der dufter i aftenduggen - den er nu puttet på flaske.

Krydderi på tilværelsen skal der til.

Synet af en nyluget køkkenhave med højbede, georginer, asparges og hindbær.

Små syre/kløver i gulvet i drivhuset.

Spider man - alias jomfru i det grønne.

Min valmue - doneret fra en havemand i Århus.

Jeg bliver aldrig træt af udsigten i min baghave.

Passionsblomst i min havestue.

Selv en kornmark kan være smuk.

God sommer!

Du kan læse mere om Karen i vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.

↧

NORDISKE HAVER: MED CLAUS DALBY LANGT MOD NORD

July 12, 2017, 6:16 am

≫ Next: ET GENSYN MED JULIHAVER

≪ Previous: MIDSOMMERSTEMNING HOS KAREN

HAVEBESØG

I den nyeste bog fra Claus Dalby portrætterer han fra sine rejser gennem Norden fra syd til nord og helt op til polarcirklen en perlerække af nordiske haver. I dag tager vi med ham på besøg i den smukke private have, der tilhører landskabsarkitekten Ulf Nordfjell.

TEKST & FOTO: CLAUS DALBY

Jeg fik virkelig en appelsin i turbanen, da jeg blev inviteret til Nordsverige for at besøge landskabsarkitekt Ulf Nordfjell. Ulf er om nogen garant og kendt for den nordiske havestil. Da Ulf i bund og grund er et ret privat menneske og efterhånden har fået alle de anerkendelser, man kan ønske sig, var jeg lykkelig for, at han sagde ja til at være med i bogen. ‘Gennem årene har jeg givet mange interviews og stillet op til en del, så nu er jeg begyndt at sige nej. Men du er velkommen,’ sagde Ulf i telefonen. Jeg var meget taknemmelig, men undrede mig noget over, at netop jeg kom gennem nåleøjet. Det skulle senere vise sig, at Ulf havde set flere af mine tv-udsendelser og bøger og godt kunne lide min måde at formidle på. Om jeg blev glad? Det siger vist sig selv.

‘Du har vel ikke tænkt dig at køre helt herop?’ spurgte Ulf. ‘Er du klar over, hvor langt der er?’ ‘Ja da – godt og vel 1200 kilometer,’ svarede jeg, ‘men det regner jeg ikke for noget. Jeg har en god bil, lytter til musik og lydbøger og besøger gode venner og haver undervejs.’

Ulfs planteviden og designmæssige formsprog er i særklasse. Hans curriculum vitae omfatter da også uddannelse som både botaniker og keramiker, før han gik i gang som landskabsarkitekt. Brugen af grønne planter er meget konsekvent, og man ser ikke bar jord nogen steder. Bemærk, hvordan flisestien adskiller bed og græs – en fin og praktisk overgang.

Det var i begyndelsen af juli, jeg begav mig afsted nordpå, og jeg så frem til at se naturen ændre sig. Jeg er ofte kørt sydpå om sommeren og har oplevet, hvordan blomstringen gradvist blev mere og mere fremskreden. Men denne gang var det altså omvendt. Jeg valgte lupinerne på grøftekanten som pejlemærke. Nede i Skåne stod de med brune frøstande, men for hver time, jeg bevægede mig mod nord, var det tydeligt, at de fik et friskere og friskere udtryk.

Efter nogle få dage kom jeg til Umeå, og der stod lupinerne i smukt flor. Det samme gjaldt syrenerne. Nu var der kun en times kørsel tilbage, og jeg satte kursen mod vest, ind i landet. Her var ikke mange byer; stort set kun gran- og birkeskov. Vejret var dejligt, og jeg glædede mig over, at jeg snart skulle se Ulfs have og møde den mand, hvis evner jeg i mange år havde beundret.

Når Ulf Nordfjell er kendt og agtet også uden for Skandinavien, skyldes det navnlig hans deltagelse på Chelsea Flower Show i London. Her har han fået tre guldmedaljer og en ‘Best in Show’-udmærkelse: A Tribute to Linnaeus, RHS Gold Medal, 2007, The Daily Telegraph Garden, RHS Gold Medal og ‘Best in Show’, 2009, samt Laurent-Perrier Garden, RHS Gold Medal, 2013.
Så bliver det ikke større.

Ulf er stadig aktiv, men det er slut med showhaverne. ‘Det er for hårdt,' siger han. Hans tegnestue ligger i Stockholm, men om sommeren nyder han og familien de intense og lange sommeraftener her langt mod nord.

LANGS HUSET
Langs huset er der et langt, smalt staudebed. Indtil for få uger siden blomstrede tulipanerne her, men nu dækkes det nedvisnende løv af katteurt, Nepeta x faassenii ‘Walkers Low’, som Ulf har døbt Norrlands lavendel. Snart folder den sine blå blomster ud. Indimellem kommer ridderspore, Delphinium. Med sølvgråt løv ses bynke, Artemisia arborescens ‘Powis Castle’.

Til højre for stien er det først lodden løvefod, Alchemilla mollis, og derefter i forgrunden druebregne, Onoclea sensibilis. De glatte runde- de blade langs den vinkelrette sti er hasselurt, Asarum europaeum.

I haven er der også vand, men behovet er ikke så stort, for elven bruser lige forbi. Den smalbladede hosta til venstre er en gammel lokal sort, Hosta fortunei.

PAVILLONEN
‘Den svenske natur er til stede i mine arbejder, og jeg kan godt lide at bruge naturlige materialer. Strukturen i de parker og haver, jeg tegner, er altid moderne med stærke design-elementer,’ siger Ulf. Og det må man sige, at den er – altså moderne – den flotte sortmalede pavillon, der ligger så smukt og markant midt i haven. Her bliver de fleste måltider indtaget om sommeren, og herfra kan man overskue store dele af haven.

Da jeg så denne stilrene bygning første gang, tænkte jeg straks på pavillonen fra The Daily Telegraph Garden på Chelsea Flower Show i London 2009. For denne have vandt Ulf ikke alene RHS Gold Medal men fik også den ultimative pris ‘Best in Show’.

Pavillonen er lukket af på to sider – mod vest og nord – og skærmer således mod vestenvinden, der i høj grad præger klimaet.

Cirka en tredjedel af bagvæggen er af glas, og resten af træ. Glasset giver bygningen lethed og transparens, der modvirker, at det kraftige stålskelet syner tungt. Både træmøblerne med stålforstærkninger, plantebeholdere og den lille ‘skammel’ i forgrunden – Chelsea Cushion – er tegnet af Ulf.

Da jeg ankom hen under aften, var der dækket op i pavillonen. Det blev en mindeværdig aften med god mad og hyggelig snak.

HAVENS ØVRIGE ELEMENTER
Den smukke bænk har en god ven lavet efter et foto af en Lutyens-bænk.

Fingerbøl, Digitalis purpurea ‘Snow Thimble’, er en helt hvid sort uden aftegninger inden i blomsterne. Mange hvide digitalis har purpurfarvede pletter på indersiden af rørene.
Normalt er fingerbøl toårige, hvilket betyder, at de ikke blomstrer før andet år efter såning. Første år kommer der en grøn roset, og året efter skyder et blomsterspir i vejret. Dernæst dør planten.
Der findes også en særlig sort, som blomstrer allerede første år. Den hedder Digitalis ‘Camelot’ og fås i flere farver. Er man heldig, opfører den sig som en kortlivet staude og blomstrer et par år i træk.

Den fine gamle bygning med klokketårn er en lade fra 1850 til opbevaring af korn. Ulf husker, at hans far altid ringede med klokken, når der var mad. I de dekorative bødkertønder er der opstammede hvide roser – ‘Iceberg’. Den sorte bænk i forgrunden er tegnet af Ulf til Laurent Perrier Garden på Chelsea Flower Show og blev belønnet med en guldmedalje i 2013. I alt tre gange har han deltaget på Chelsea Flower Show, og hver gang har han vundet guld. I 2009 vandt han desuden ‘Best in Show’ for The Daily Telegraph Garden.

Ulf grupperer ofte flere af de samme krukkevækster. For eksempel som her (foto herover t.h.) skærmlilje, Agapanthus. Det giver ro.

Grønt i grønt. Hvor er det smukt med bede udelukkende sammensat af vækster med forskellige bladformer (fotos herover). Til venstre ses japansk skovgræs, Hakonechloa macra. Til højre herfor er det lodden løvefod, Alchemilla mollis. Efter grusstien ses druebregne, Onoclea sensibilis. Overfor, ind mod græsset, er det hasselurt, Asarum europaeum.

Snebolle, Viburnum opulus ‘Strömsund’, er en svensk sort, der er mere hårdfør end den rene vildart. Den måneskinsgule blomst er engblomme, Trollius europaeus ‘Alabaster’.

Den lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’, sammen med Hosta fortunei ‘Patriot’ (foto herunder t.v.). Koreansk fjerbusk, Aruncus aethusifolius, og hasselurt, Asarum euro paeum, på hver sin side af stien. Den græslignende plante (foto herunder, t.h.) er en lilje, Zigadenus elegans – Ulfs mors yndlingsplante.

Billederne herunder (red.) viser et lille område i havens udkant ned mod elven. Det blev anlagt på ny og genplantet for få år siden, men nu ser det ud, som om det altid har været sådan. Og selv om det er tydeligt, at mennesker har haft en finger med i spillet, glider det kultiverede umærkeligt sammen med den omgivende natur. Det er svært at se, hvor grænsen går. Ulf påpeger, at her har han ikke noget imod, at planter sår sig mellem belægningsstenene. Det bryder han sig ikke om i den kultiverede have. Hver ting til sin tid.

Væksten med de små pink blomster (foto herunder, t.h.) er en nellike, Dianthus gratianopolitanus, der er en meget gammel lokal haveplante, som venner og naboer har delt og givet væk af.

Utroligt, at syrenerne blomstrer så sent som juli heroppe mod nord (foto herover t.v.). Dette er en sort, der efter sigende er fundet omkring Piteå i Norrbotten, et par hundrede kilometer længere mod nord. Sortsnavnet er ‘Norrfjärden’, men denne syren kaldes også for Norrlandssyren.

Öreälven er et par hundrede kilometer lang og har sit udspring syd for Umeå. Vandet bruser med en fantastisk kraft, og man hører det hele tiden.

Blomsterne ned mod elven er stort set alle hvide og blå – meget nordisk. De hvide blomster er natviol, Hesperis matronalis ‘Alba’. Natviolen dufter, som det danske navn siger, om aftenen. Den blå iris, Iris sibirica, er en lokal plante, som mange i området havde i haverne, da Ulf var barn. Sortsnavnet kender han ikke.

Det er utroligt fascinerende, at denne internationalt anerkendte land- skabsarkitekt i den grad værner om lokale planter og anvender dem i sine beplantninger, ikke alene privat, men også i de haver, som han tegner. Stor respekt ...

Du har netop læst et uddrag af Claus Dalbys nyeste bog: Nordiske haver. Hvis du vil se endnu en have fra bogen, kan du læse med igen senere hen på sommeren, hvor vi bringer endnu et uddrag fra bogen. I øvrigt kan vi varmt anbefale dig at bestille bogen hos Klematis.dk, da den er en lækkerbisken for haveelskere: en superfin samling af smukke nordiske haver, der som altid er beskrevet i detaljer via Dalbys smukke fotografering og uddybende forklaringer med havens historik og med brugbare plantetips.

TITEL: Nordiske Haver

FORFATTER: Claus Dalby

FOTOS: Claus Dalby

UDGIVELSE: 2017

SIDER: 376

SPROG: Dansk

FORLAG: Forlaget Klematis

↧

ET GENSYN MED JULIHAVER

July 13, 2017, 10:30 pm

≫ Next: HAV AF STAUDER

≪ Previous: NORDISKE HAVER: MED CLAUS DALBY LANGT MOD NORD

SOMMERLÆSNING

Når man tænker på julihaver, vil mange tænke på massevis af roser. Men julihaver har meget meget mere at byde på end roser. Det er også tiden for kongelys, klematis, blåhat, ærenpris og fx massevis af prydgræsser.

TEKST: LONE, RED. HAVEFOLKET

Gense i dag - eller se for første gang - vores artikler fra julihaver over hele verden. Vi byder både på artikler fra danske haver, men også haver i USA, Frankrig og Tyskland har vi fundet frem. Til fælles har alle reportagerne, at billederne er taget i juli og afspejler havens højsommer. Er du ikke selv helt afklaret med, hvilken havestil, der tiltaler dig allermest, så mærk efter, når du læser reportagerne, og find den havetype, som du falder mest for, og som du har allermest lyst til at bo i og med. Her er nemlig lidt forskelligt at vælge mellem.

Vil du dele din oplevelser med os, så skriv om det herunder i kommentarerne. Mon ikke vi alle falder for noget forskelligt. Og derfor er det så spændende at besøge andres haver - fordi alle haver afspejler et individ og en passion.

God læselyst.

THE HIGHLINE - EN OASE I NYC
En godsbane i det centrale Manhattan blev nedlagt tilbage i 1980 og er nu - godt 30 år senere - et inspirerende, nytænkt og rekreativt område, som byens borgere har taget til sig som deres eget haverum. Her snakkes, spises, festes, slappes af, underholdes, og sågar soppes der.

Læs mere >>

NOLDE-MUSEETS HAVE

I Seebüll lige syd for den dansk-tyske grænse ligger Nolde-museet, der foruden at være en spændende bygning med mange af malerens kunstværker også byder på en farverig staudehave.

Læs mere >>

TOUR DE GARDEN ROYAL
Tag med vores gæsteblogger Fru Friis, da hun var på havetur rundt i de smukke danske slotshaver i sommeren 2015.

Læs mere >>

TRE SKØNNE NATURLIGE STAUDER - LIGE TIL AT SÅ
Få ideer fra Marianne Folling til stauder, du selv kan så, og som blomstrer henover juli.
Læs mere >>

GARDENS OF REMEMBRANCE
Det er juli måned, og vi er på tur til New York - en storby, der aldrig sover, og hvor der altid er noget, der lokker rundt om næste hjørne.

Læs mere >>

PLANTER OG LIV I DEN SPANSKE LANDBOHAVE
Tag med Marianne på ferie, når hun ser på beplantningen i den spanske landbohave. Planterne er alle til den tørre side, bortset fra dem, der fik besøg af gartnerdrenge dagligt. Lige til at kopiere til den nordiske, sydvendte terrasse.
Læs mere >>

↧

HAV AF STAUDER

July 15, 2017, 11:00 pm

≫ Next: ET GENSYN MED NYTTEHAVER

≪ Previous: ET GENSYN MED JULIHAVER

STAUDER
GÆSTEREDAKTION / JUNI

Bølgende stauder i blå og lilla toner dominerer store dele af haven i juli måned. De giver et vildt indtryk, og jeg elsker den effekt, når jeg ser på mine bede på en vis afstand. Jeg er streng, når det kommer til valg af planter. For mig handler det om at skabe en fredelig have med hjælp af en begrænset farvepalet.

TEKST & FOTO: ULRIKA SABEL

Jeg har to store staudebede med blå og lilla nuancer. Bedet ned i haven er baseret på masseeffekt af en enkelt staude, katteurt. Lidt senere på sæsonen vil også der være et gardin af russisk salvie i baggrunden af bedet, men den blå-lilla farve er meget ens. Bedet til højre er helt anderledes med detaljer og mange forskellige stauder og blå og lilla nuancer.

Katteurt nepeta faassenii 'Walkers Low' er en fantastisk nyttig staude og meget populær hos bier og humlebier. Hvis du går tæt på, så du kan høre en konstant summende lyd. Dette år er de kæmpestore efter forårets levering af kompost. Det er næsten en havudsigt fra terrassen.

Staudebedet er specielt smuk i aftenlyset, når Allium sphaerocephalon svæver over blomsterne.

Dette staudebede er min absolutte favorit, og er sammensat af flere forskellige planter. Det er et solrigt og veldrænet sted, og mit valg af planter er blevet justeret i overensstemmelse hermed. Bedet har et salvietema og er blevet skabt ud fra en pakke frø af salvia superba 'West-Friesland', som har et aromatisk løv, der lugter af honning. På svensk kaldes den honningsalvie og er endnu ikke købes på planteskoler her i Sverige.

Salvie med smukke rødlige blade. Det er den almindelig krydderurt, der blomstrer.

Almindelig salvie, kranssalvie, staudesalvie, lavendel, kæmpeverbena, lammeøre, havtorn, prydgræsser og djævelsbid er tæt pakket sammen. Det er næsten ikke nødvendigt at luge her.

Udvidelsen af staudebedet er en lille krukkehave med blomstrende basilikum og dahlia. Dette er passagen mellem helt vilde blå-lilla farver og den hvide forhave.

Det er første år, jeg dyrker dahliaer. Der er lidt af en udfordring med alle de snegle, der lever i min have. Men de er ganske forbløffende blomster. Jeg tror, jeg har fået lidt dahlia-feber. Denne sort er den første til at blomstre. Det hedder 'Small World' og er kun 4 cm i diameter og hvid med små lilla detaljer.

Når du forlader den blå-lilla have, vil du vil blive mødt af en helt anden stil i den hvide have. Det grønne græs er købt på vej hjem fra CPH Garden, og i resten af potterne vokser euphorbia 'Diamond Frost' og mynte 'Mini mint'. Denne del af haven kan jeg fortælle dig om en anden gang.

Foråret og juni måned har været intense, og jeg har for første gang haft flere besøg i haven. Det har været sjovt, men har betydet en masse arbejde og forberedelse. Juli er tid til nydelse, hvile og gøren nytte. Jeg tager sig af haven, og haven vil tage sig af mig. Det bedste er, at jeg ikke er alene. Mine børn er begyndt at finde ud i haven. Vores wi-fi strækker sig ud på terrassen, så min teenagesøn (13 år) har fundet vores havesofa. Min yngste datter (6 år) såede de fleste frø i foråret, plukker blomster og høster bær i køkkenhaven.

Min ældste datter (12 år) er begyndt at dele min interesse for fotografering. Hun tager de bedste billeder af sin mor i haven. Haveglæde er klart bedst, når den deles. Tak for at lade mig dele min glæde med jer. I ønskes en god havesommer!

Du kan se meget mere til Ulrikas have på hendes instagram-profil @enskimrandetradgard, som du finder lige her.

↧

ET GENSYN MED NYTTEHAVER

July 19, 2017, 10:54 pm

≫ Next: TING TAGER TID

≪ Previous: HAV AF STAUDER

SOMMERLÆSNING

Det er sommer, og vi begynder at høste frugterne af vores arbejde i haven. For jer med nyttehaver/køkkenhaver oven i købet i meget bogstavelig forstand. Asparges og jordbær, de første gulerødder, for slet ikke at nævne tomaterne, agurkerne og ikke mindst alle de dejlige krydderurter, der for alvor får grillmaden og salaterne til at smage af sommer. Vi tager en inspirationstur rundt til nyttehaverne.

TEKST: HENRIK, RED. HAVEFOLKET

Jeg har ikke selv en nyttehave - endnu. Godt nok er der i min have efterhånden en række bærbuske, en del æbletræer og så selvfølgelig diverse krydderurter, men det er ikke, fordi jeg egentlig forventer noget udbytte. Men når jeg støder på en rigtig nyttehave - altså en have, man ikke dyrker for sin prydværdi - så bliver jeg virkelig draget mod den, og jeg mærker et lille stik af misundelse, for jeg vil vist egentlig gerne have sådan én. Og hvem siger, at en nyttehave/køkkenhave ikke kan være en lige så stor fornøjelse at opholde sig i som en prydhave? Vi har samlet en række artikler med eksempler på nyttehaver anlagt ud fra meget forskellige tilgange, og som viser, at springet til en vis grad af selvforsyning måske slet ikke behøver at være så stort,.

De eksempler, vi har fundet, har det til fælles, at man kan fornemme glæden ved at få ting til at gro, og ikke mindst minder de os om, at planter er en væsentlig del af hele vores eksistens. Læs med, og kom gerne med dit eget input i kommentarfelter her på siden.

Ø HAVEN I AARHUS Ø
I disse år bliver der skabt en hel ny bydel i Aarhus. Som i mange andre byer er man i gang med at forvandle havneområdet fra containerhavn til boligområde. Mens det står på, er det en forunderlig blanding af dyre, mondæne lejligheder, byggepladser, murbrokker, en strandbar, tomme oplagsområder - og så en have. En have, der har fået plads, så længe alt dette står på. Velkommen til Ø-Haven.

Læs mere >>

BESØG I EN KÅLGÅRD

Kålgård, sådan én må da være et kedeligt sted, kun med kål! Men det er også meget andet, for det er den gamle betegnelse for en køkkenhave. Vi skal besøge en have af den særlige variant, der vel kan betegnes som arketypen på en sunken garden. Køkkenhaven er fra Vestjylland, hvor der som bekendt blæser en vældig vind.

Læs mere >>

ØKOLOGIENS HAVE I ODDER
Lige i udkanten af Odder ligger der en økologisk have - fra før det blev moderne. En have, hvor videndeling og fællesskab altid har været drivkraften, og nu ligger den der som den mest naturlige ting i verden og minder os om, at der gik noget og nogen forud for de byhaver, folkehaver og bugnende hylder i supermarkedet med Ø-mærkede varer, som vi i dag regner for en selvfølge. Læs mere >>

ENDELAVE LÆGEURTEHAVE
Ude i sommerlandet kan man af og til falde over små, uventede perler. Især når man har øje for haver. En af dem finder man ude i farvandet mellem Horsens fjord og Samsø. Her ligger den lille ø Endelave - og her har man en særlig besøgshave: En lægeurtehave.
Læs mere >>

SOMMER I HAVERNE I DEN GAMLE BY

Kommer du til Århus, må du absolut besøge Den Gamle By, for det er en oplevelse, især når du ser den med den haveinteresseredes øjne. Kommer du ikke lige på de kanter foreløbig, kan vi her på HAVEFOLKET tilbyde dig en virtuel tur, hvis du læser med her.

Læs mere >>

↧

TING TAGER TID

July 23, 2017, 2:39 am

≫ Next: ET GENSYN MED KRUKKEHAVEN

≪ Previous: ET GENSYN MED NYTTEHAVER

HAVETANKER
GÆSTEREDAKTION / JULI

Monica: "Ting tager tid. Det ved enhver erfaren haveejer. Jeg er først ved at lære det, men jeg er heller ikke en voldsomt erfaren haveejer. Jeg er heller ikke voldsomt tålmodig, men det er jeg også ved at lære. Det kommer med 'ting tager tid'-filosofien."

TEKST & FOTO: MONICA LANGELUND

T
ing tager tid. Det ved enhver erfaren haveejer. Jeg er først ved at lære det, men jeg er heller ikke en voldsomt erfaren haveejer. Jeg er heller ikke voldsomt tålmodig, men det er jeg også ved at lære. Det kommer med 'ting tager tid'-filosofien. Og der er haven altså en gave. Lad os fx tage selve anlægsarbejdet i en have. Det er en af de ting, der virkelig tager tid. Det er kun i tv-programmer at haver bliver færdige på en weekend, og jeg har det virkelig blandet med den type programmer. På den ene side kan jeg godt misunde dem, der med et knipstag kan gå ud i et lille arrangeret paradis. På den anden side virker det som snyd. Snyd overfor naturen og for selve princippet med, at ting netop tager tid. Og også bør tage tid.

Min have er fuld af lærerige ’ting tager tid’-projekter. Vi er fx ved at skære bøgetræet ned. I foråret tog vi toppen. Nu står det med stamme og de nederste grene. Vi har haft naboens elektriske sav liggende et par måneder. Realistisk set ryger resten af toppen nok først sent på efteråret. Måske. Første etape af nedtagningen har sikret vores have mere lys og naboen slipper for et tæppe af bøgeblade til efteråret. Men der er et stykke vej til opgaven er helt løst. Det gode er, at jeg ikke savner bøgetræets top, men jeg sætter pris på, at de resterende grene stadig kan lave den beroligende rislende lyd, når vinden tager fat i bladene. Jeg er nemlig sådan én, der har brug for tid til at vænne mig til forandring.

Vi har også gang i et chaussestensprojekt. Jeg har løbende hentet små mængder privat hos folk, der sælger ud af overskydende chaussesten på Den Blå Avis. Nu ligger bunken i haven og venter på at blive lagt. De skal ligge ved siden af en lille havedam, som også skal anlægges. Jeg fik et gavekort sidste år, som skal bruges på projektet, men det kræver at et mindre jordlæs skal fjernes. Intentionen er der og tudsen har vi. Den dukkede op igen i år ved midnatstid i myntebedet i går.

Det helt store og aktuelle ’ting tager tid’-projekt er fjernelsen af jord bag drivhuset bagerst i haven. Jorden har hobet sig op over de sidste år efter vi har anlagt drivhus og flere terrasser. Min mand har fjernet adskillige ton. På en måde er det godt, at han kun kan fjerne jord, når vi har adgang til en trailer. Det er hårdt arbejde. Projektet har indtil videre krævet de første 16 gange på genbrugsstationen.

Men nu er vi så tæt på, at vi snart kan begynde at gøre klar til den lille terrasse, der skal anlægges.

Middelhavshjørnet kalder jeg det, fordi vi har en stor gammel cypres stående. Der skal være et lille skur og et plantebord. Og selvfølgelig en siddeplads, som jeg især håber husets teenagere vil bruge. Det kan kræve både tid og tålmodighed at få teenagere til at opdage glæden ved en have.

Ting tager tid gælder også områder, der på en måde er lidt ude af menneskets hænder. Fx tager det tid for den prægtige dahlia 'café au lait' at åbne sig. Men den er ventetiden værd. Den er ikke engang sprunget ud til dette indlægs deadline.

Mange af mine sommerblomster har ikke klaret det. De fleste zinnia klarede det ikke og kornblomstfrøene og jomfru i det grønne frøene kom ikke engang op. Heldigvis blomstrer ærteblomsterne nu. Dem har jeg ikke haft stor succes med før, men jeg vover pelsen og siger, at jeg tror i år bliver hæderligt. Jo, det tager tid at lære at få succes med sommerblomster.

Det tager også tid at lære at sætte rette plante på rette sted. I en erkendelse af at sneglene æder lupinerne i haven, har jeg rykket dem op i et stort kar. Hvis de heller ikke overlever dér, må jeg muligvis erkende at sneglene har vundet. Men jeg har ikke givet op. Jeg har netop også købt en ny røllike, fordi selvsamme snegle også æder de små røllikespirer i staudebedet. Jeg troede ellers rølliker kunne modstå det meste. Også de må op i en potte.

Det tager i det hele taget tid at lære at acceptere, hvor meget man som haveejer ikke er herre over. Og det gælder jo for så vidt også livet uden for haven.

Det tager tid for en have at vokse sig til og blive fuldendt. Men jeg synes faktisk min have er ved at være der. Ikke færdig, men alligevel ret perfekt. Så nu vil jeg smutte derud.

Du kan se meget mere fra Monicas have på hendes instagram-profil som du finder ved at klikke lige her.

↧

ET GENSYN MED KRUKKEHAVEN

July 25, 2017, 11:00 pm

≫ Next: NORDISKE HAVER - REN HARMONI

≪ Previous: TING TAGER TID

SOMMERLÆSNING

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker krukker i haven. Både store og små, runde og firkantede. Og her i juli måned står de fleste krukker super, super flotte, hvis man da ellers er hjemme til at vande dem, eller har en sød nabo, veninde eller mor, der er ferieafløser.

TEKST: LONE, RED. HAVEFOLKET

Selv er jeg så utroligt heldig, at jeg har en meget sød nabo, der ofte tilbyder at passe min have, mens familien og jeg rejser ud i sommerferien. Og det er faktisk lige før, min have strutter endnu mere, når jeg kommer hjem, end hvis jeg selv havde passet den. En skøn havepasser - det er hun bare. I år har min ældste datter besluttet sig for at blive hjemme hele sommeren, så nu håber jeg på, at hun kan leve op til naboens standard - eller måske bare min egen. Det tror jeg nu, at hun fint kan.

Når jeg i foråret skal plante krukkerne til med lidt nyt, så har jeg nogle artikler her på HAVEFOLKET, som jeg vender tilbage til. I dag har jeg lavet en lille samling her, så du også kan se lidt tilbage til nogle af de indlæg, vi har bragt om netop krukker. Måske er din krukkefavorit heriblandt? Hvis ikke, så skriv endelig om det i kommentarerne, hvis du har lyst til at dele.

Rigtig dejlig sommerdag til dig.

HVAD SKAL I DINE KRUKKER I ÅR?

En have helt uden krukker er ved at høre til sjældenhederne her i Danmark - og det forstår man jo så godt. Krukker er med til at sprede hygge og liv, og mulighederne er mange.
Læs mere >>

MIN HAVE ER MIT LIV

De er altså ret ferme til det med haver i Sverige, og Catarina Persson er ikke nogen undtagelse. I dag skal du med en tur i hendes have, og du har virkelig noget at glæde dig til. Vi er glade for at kunne lade ordet gå videre til Catarina, der vil dele nogle af sine skønne billeder og refleksioner med os, der bare ikke kan få nok af spændende haveinspiration.
Læs mere >>

ROMANTISKE KRUKKER

Der bor en prinsesseromantiker i mangt en havekvinde. Måske også i en mand eller tre? Her har vi samlet lidt inspiration til beplantning af krukker. Du kan nappe alle de ideer, du har lyst til - også selvom du måske ikke lige har en romantisk have.

Læs mere >>

EN SOMMERLIG KRUKKEHAVE

Sommerhuset her er i brug på fuld tid godt to måneder om året, hvor familien flytter helt ind og lever deres liv 100% i sommerlandet - også mens der arbejdes i byen, og børnene går i skole. I år startede første weekend i huset med etablering af en ny have - en krukkehave.
Læs mere >>

"I POTTER OG KRUKKER"

Denne bog fra Claus Dalbys hånd har så absolut potentiale til at blive en bestseller, ligesom de andre bøger fra ham. Bogen hedder "I potter og krukker", og den er fyldt med de smukkeste billeder.
Læs mere >>

TERRACOTTA I HAVEN
Når temaet handler om krukker, så bliver jeg jo nødt til at fortælle om min passion: Terracottakrukkerne. Læs med her om hvor, hvorfor og hvordan.
Læs mere >>

↧

NORDISKE HAVER - REN HARMONI

July 28, 2017, 4:32 am

≫ Next: JULI I DEN LILLE HAVE

≪ Previous: ET GENSYN MED KRUKKEHAVEN

HAVEBESØG

I den nyeste bog fra Claus Dalby portrætterer han fra sine rejser gennem Norden, fra syd til nord og helt op til polarcirklen, en perlerække af nordiske haver. Tag med igen i dag, hvor vi er på besøg på Fyn.

TEKST & FOTO: CLAUS DALBY

Det er ikke sært, at mange standser op og kigger ind gennem porten til det smukke gamle hus på Strandalleen i Nyborg . Det nænsomt restaurerede hus med rødt bindingsværk og teglsten ser ud til altid at have ligget her, men det er nu ikke hele sandheden . Herom senere . Haven foran huset er ret enkel med en stor plæne, mens det er på den anden side af huset, familien lever, og haven for alvor folder sig ud med et enkelt og stilrent design.

Bente Fournaise og Jens Vestergaard købte i 1993 Nøddebo, som indtil da havde været sommerhus . Siden 1935 har huset stået på den knap 4000 kvadratmeter store grund . Men oprindeligt er det bygget i 1774 som mejeribygning til en stor gård – Ålykkegård i Odense.

De første år gik med at restaurere huset, og da parret kunne begynde at se en ende på arbejdet inde, var det tid til at gå i gang ude . I 1996 kontaktede Bente Det Danske Haveselskab, som det hed på det tidspunkt – i dag: Haveselskabet . Dengang havde Haveselskabet tilknyttet have- og landskabsarkitekter, og på Fyn var det Lisbeth Hvid . Hun har gennem årene skabt mange smukke haver, og denne er et fint eksempel på hendes klassiske stil.

Mange af havens planter er hvide. Rhododendron ‘Cunningham’s White’ er en klassiker, som man aldrig går fejl af.

Rhodotypos scandens er en lille fin busk med hvide blomster og smukke savtakkede blade. Af en eller anden grund ser man kun sjældent denne vækst, og den har da heller ikke noget dansk navn.

Bente ønskede rette linjer og struktur og gerne mange af én plante i stedet for få af mange . Samtidig pointerede hun, at det skulle være en have, der kunne passes alene af de to.
Nogle mennesker stejler, hvis en arkitekt foreslår indre hække, for de skal jo klippes, men det afskrækkede hverken Bente eller Jens . De holder begge af at gå i haven og har ikke noget imod at klippe hække eller slå græs . Modsat var de ikke interesserede i store pasningskrævende bede – hellere rene flader . Langs husets sokkel blev der på de tre sider plantet en helt lav bræmme af buksbom, mens der bag huset blev etableret et bed med hvide hortensiaer .
Buksbom blev i øvrigt også valgt til en række kvadratiske bede på to gange to meter . Her er der blandt andet plantet krydderurter, silkepæoner og duftende roser . Ydermere er der skabt rum i haven ved hjælp af bøgehække, der dels passer smukt til huset og dels falder naturligt sammen med omgivelserne.

Bag huset er der plantet buskbom i kvadratiske bede på to gange to meter. De fremstår nærmest som en forlængelse af husets bindingsværk og får virkelig hus og have til at hænge sammen. Det fine ved buksbom er, at planten er stedsegrøn, og derfor er de stramme kvadrater også en attraktion om vinteren.

Æstetik i hverdagen … Det var de ord, der faldt mig ind, da jeg så denne opstilling. Det handler om at se det store i det små og viser, at her gør man sig umage.

Her er ingen stærke farver. Blomsterne er overvejende hvide, men indimellem dukker der også nogle pastelfarver op. For eksempel den klassiske dobbelte lyserøde pæon ‘Sarah Bernhardt’. Ikke mange blomster er så kendte og elskede som den.

Den hvide pæon – ‘Festiva Maxima’ – er ligesom alle andre af sine artsfæller nem at have med at gøre. De ser lidt sarte ud, men hører til havens stærkeste stauder.

På den store terrasse står grupper af krukker med planter, der supplerer hinanden og danner en helhed. Her er det bagest en buksbomkugle og foran skærmlilje, Agapanthus, samt en hvid hortensia. Bemærk de små fødder, som krukkerne står på. De er ikke alene dekorative, men også praktiske. Ved at hæve krukkerne undgår man et problem, som mange oplever: nemlig myrer, der invaderer krukkevæksterne.

Foruden pæoner og krydderurter er der også plantet roser i buksbomfirkanterne.

Der findes mange tusind forskellige roser, og nogle er meget svære at skelne fra hinanden. Og så er der dem, der skiller sig markant ud og altid er til at kende. Det er sådan en rose, vi ser her. Navnet er ‘Ghislaine de Feligonde’, og den udmærker sig ved en helt overdådig blomstring. Knopperne og de unge blomster er abrikosfarvede, men før kronbladene falder, bliver blomsterne næsten hvide.

Langs soklen er der plantet kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia, der har dekorative blade gennem hele sæsonen.

Op ad endegavlen vokser klatrerosen ‘New Dawn’ med de smukkeste rosa blomster. Den er meget populær og ses mange steder.

Træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Annabelle’, er en klassiker. Den er specielt køn i knopstadiet, hvor skærmene er delikat grønne. Når blomsterne springer ud, bliver de helt hvide, og skærmene tager til i størrelse. Det betyder, at de bliver ret tunge og kan have svært ved at holde hovederne oppe. Problemet er især stort i regnvejr, hvor man ofte oplever, at stænglerne knækker. Det er bare så trist at se på. En lignende sort, der er lidt lavere, hedder Hydrangea paniculata ‘Little Lime’. Den er et fint alternativ, fordi den holder blomsterne oppe.

Kugleløn, Acer platanoides ‘Globosum’, har den smukkeste runde krone. Dette træ er podet, så det bliver aldrig højere.

Det fine og særegne ved denne have er, at man ikke er forfaldet til stokroseidyl og bugtede stier, men i stedet har valgt et formsprog, der nærmest er en forlængelse af bindingsværket og underordner sig det fine gamle hus . Ren harmoni; bedre kan det ikke beskrives .

Du har netop læst et uddrag af Claus Dalbys nyeste bog: Nordiske haver. Vi kan varmt anbefale dig at bestille bogen hos Klematis.dk, da den er en lækkerbisken for haveelskere: en superfin samling af smukke nordiske haver, der som altid er beskrevet i detaljer via Claus Dalbys smukke fotografering og uddybende forklaringer med havens historik og brugbare plantetips.

TITEL: Nordiske Haver

FORFATTER: Claus Dalby

FOTOS: Claus Dalby

UDGIVELSE: 2017

SIDER: 376

SPROG: Dansk

FORLAG: Forlaget Klematis

↧

JULI I DEN LILLE HAVE

July 30, 2017, 12:59 am

≫ Next: MEDITERRANEAN IDENTITY

≪ Previous: NORDISKE HAVER - REN HARMONI

HAVEDAGBOG
GÆSTEREDAKTION / JULI

Vi er ved udgangen af juli. En sommermåned, der i år er lidt mærket af vejrets luner. Vores gæsteblogger, Lotte, tager os på en rundtur i sin have, som lige nu er grøn og frodig.

TEKST & FOTO: LOTTE SØRENSEN

I krukkerne på terrassen er der både stauder og sommerblomster. Jeg har købt en bænk mere og fået savet ca. 12 cm af benene på den ene bænk, hvor der er blevet plads til fem georginer. Lidt sarte gule blomster er kommet ind blandt de lilla, for at det ikke bliver alt for lilla. Georginerne kom op på bænken for at undgå dræbersnegle, men underligt nok har jeg kun set fem-seks stykker hele sommeren.

Bagved denne opstilling er det store bed, der strækker sig fra terrassen og ned mod skuret, og alle de planter, jeg har sat der, er afblomstret for i år. Det er bl.a. dronningebusk, geranium, løjtnantshjerte, dværgsyren og en engelske rose. Det er jo ikke særlig godt, så noget skal ændres, men hvordan ved jeg ikke endnu.

På terrassen har jeg en vildvin i en stor balje, efterhånden er den blevet ret stor.

Ved pergolaen er der meget frodigt. Hostaer trives godt i krukkerne. Rosen Lykkefund er færdig med at blomstre. Det med at bruge pergolaen til at søge skygge på en varm sommerdag har ikke været nødvendigt endnu.

Denne rose skulle være en bunddækkerose, men den er også blevet så stor, at stien ned mod skuret er næsten lukket af bl.a den. Men den er utroligt rig på store klaser af smukke hvide roser.

Syrenhortensiaerne er blevet sidetunge pga. regn; de står i lerkrukker ved nordsiden af huset.

I en pose valmuefrø var der 1000 stk. - der kom ca. fem valmuer, men pladsen er jo trang, så jeg har nydt dem, der var, og smukke var de.

Lidt græsplæne er der stadig.

Som noget nyt har jeg forsøgt mig med blomsterbinding i år. Det går jo lidt hårdt ud over haven, så det bliver ikke til så meget, men det er sjovt.

Voksurt blev sået i det tidlige forår, og her er den så. Bierne elsker dem, og de er smukke.

Rosenslynge har jeg også sået, og det er ikke sidste gang.

Endelig sprang kvanen ud. Jeg har to af dem i haven, og jeg blev faktisk overrasket over, hvor store de bliver, men hvor er de dekorative.

Nogle af roserne kan lidt endnu. Rose 'Eglantyne' springer forholdvis sent ud her i min have.

Denne skærmplante er ny i haven. Den står ude ved postkassen og har geranium 'Rozanne' og kæmpe verbena til nabo. Det kan være, jeg kan finde plads til et par stykker af dem i bedet, hvor intet blomstrer lige nu.

Du kan se meget mere til Lottes skønne have på hendes blog og instagramprofil.

↧

MEDITERRANEAN IDENTITY

August 3, 2017, 10:58 pm

≫ Next: PÅ FERIE I DANMARKS HAVE

≪ Previous: JULI I DEN LILLE HAVE

SHOWHAVE

Denne sommer har været præget af havefestivaller, og vi har været forbi en havefestival i det sydligste Italien, nemlig på Sicilien. I dag tager vi dig med ind i en middelhavshave, der som koncepthave skaber et møde mellem de forskellige havestile, der præger middelhavsområdet.

TEKST & FOTO: LONE

Haven 'Mediterranean Identity' er skabt af en gruppe studerende fra Bologna Universitet og er et fint lille stykke havekultur, der på bedste vis repræsenterer mange af de elementer, som man forbinder med haverne omkring Middelhavet.

Haverummet er en smuk sammensætning af traditionelle haveelementer og planter fra middelhavsområdet med en moderne streg via beplantningerne i bånd, og bagerst i haverummet er der placeret en firkantet bygning med vandrette lysbånd, der reflekterer havens geometri.

Plantevalget er domineret af de store centralt placerede oliventræer og større grupper af pistacie, hvis frugter netop er en af Siciliens specialiteter.

Til venstre herunder skimtes et bånd af en hvid pragtkærte, Gaura lindheimeri. Til højre et bånd af myrter.

Det fine bånd af violette blomstringer, der ses forrest i haverummet, var desværre ikke navngivet i beskrivelsen, men de strunke allium står bemærkelsesværdigt flot mod kronerne på de gråbladede oliventræer.

Prydgræsserne var rigt repræsenterede i det meste af havefestivalens showhaver, og også i dette haverum havde de sneget sig ind. Her er det det lette lampepudsergræs, Pennisetum setaceum, der har fået plads.

Projektgruppen, der står bag haven, beskriver haven således:

"From ancient times the Mediterranean basin has been inhabited by different people who, by coming together and in clashing with each other, have exchanged knowledge, rites and traditions.

This garden seeks to reflect on the extent of these exchanges, which now take place on a global level, leaving the visitors who go through the experience to decide whether the Mediterranean identity has been strengthened or weakened as a result."

Du kan læse mere om haveudstillingen i Radicepura lige her:
www.radicepurafestival.com

↧

PÅ FERIE I DANMARKS HAVE

August 6, 2017, 8:12 am

≫ Next: HAVERUM I BYGADEN

≪ Previous: MEDITERRANEAN IDENTITY

POSTKORT
GÆSTEREDAKTION / JULI

Jeg har holdt ferie i min egen have og har derfra bevæget mig ud i den danske natur og her oplevet, hvor forskelligt og dejligt der er i Danmarks åbne have.

TEKST & FOTO: KAREN

Jeg har nydt lyset og luften på spidsen af Danmark tæt ved Skiveren, Lønstrup og i Thy Nationalpark. Det blev ikke til så mange reelle billeder, men en masse på nethinden. Noget af det, der dog blev foreviget, er dette:

En strandkvan i en Vesterhavsplantage - inden den springer ud.

Hybenrosen, hvis duft blander sig med saltvandsduften fra havet og harpiksduften i solen i de smukke plantager. Et skønt sansebombardement.

Kaprifolierne har gode vilkår i plantagerne i det nordjyske, og de dufter himmelsk og er yderst frodige. Min egen kaprifolie i haven har det ikke nær så godt.

En skulptur i sig selv - en forvitret busk med mos i gyldne farver og sin helt egen groretning, som bestemmes af vestenvinden.

Hybenrosen vokser meget tæt på havet på skrænterne ved Rubjerg Knude og Mårup kirkegård.

På skrænterne bag ved Bulbjerg, Danmarks eneste fuglefjeld i Thy Nationalpark, gror storkenæb flittigt blandt marehalm og hjælme og lyser op i alle de grønne farver.

En af naturens egne skulpturer formet efter regn og vind i Råbjerg Mile.

Et vindblæst træ på hjørnet af Mårup Kirkegård, hvor naturen ikke lader sig tæmme.

Snart er der saftige Discovery æbler til alle, dog lidt mindre og lidt færre end sidste år.

Mine vindruer er endnu sure. Jeg ved ikke, hvilken sort det er. Vinstokken fulgte en gang med i købet at et brugt drivhus, som vi selv tog ned, og den forrige ejer, sagde at vi bare kunne tage vinstokken med, hvis vi havde lyst. De smager dejligt, og de store blade skygger for læsepladsen i drivhuset.

Mine frøkenhat stråler om kap, og de gør sig godt i en sommerbuket sammen med sankthansurt, solhat og georginer blandet med gyldenris, violfrøstjerne og flotte frøstande fra de store valmuer.

De gule kornmarker stråler, og snart skal der for alvor høstes i haverne rundt omkring. Velkommen til august.

Du kan læse mere om Karen i vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.

↧

HAVERUM I BYGADEN

August 9, 2017, 11:14 am

≫ Next: FERIE I HAVEN

≪ Previous: PÅ FERIE I DANMARKS HAVE

HAVEREPORTAGE

Beplantninger langs byernes veje er ofte en lidt kedelig omgang - hvis der altså overhovedet er noget grønt. Ved en renovering af Gentofte bymidte var de heldige at få lidt spændende grønt med i købet. Lidt vildt og frodigt, som skifter form igennem sæsonerne. Kom med på en bytur.

TEKST & FOTO: HENRIK

Vækster inde i en by har hårde odds. Specielt i en større by har de det svært, så svært at man traditionelt er gået efter robusthed, når det gælder kommunale beplantninger. Det grønne, ud over sommerblomster, er ofte ret anonyme buske, måske lidt bjergfyr, men i hvert fald noget, der kan tåle salt, skygge, tørke og sågar en enkelt tissetår i ny og næ. Derfor vækker det særlig opsigt, når man støder på en beplantning som denne i Gentofte. Stauder i massevis, urteagtige planter, der ellers regnes for skrøbelige i forhold til planter med stive grene.

Omkring et vejkryds på Gentoftegade er der nu opstået en fin plads - eller rettere en plads på hver side af vejen. Granitmure skærmer ud med vejen og trafikken og danner vægge, der kan møbleres op ad med bænke og de obligatoriske affaldspande.

Store bede ligger som øer i en flade af granit. Nogle af kanterne er af granit, andre består af en jernkant. Granit går også igen i plinte og kuber, som kan bruges som siddepladser, men som også fungerer som skel mellem fortov og "torv".

Faktisk strækker forskønnelsen - ja, det kalder man den slags projekter - sig langt op ad gaden med små lommer af beplantning ved sideparkering og buslæskærme. Men ved krydset bliver det til en samlet pladsdannelse. Ved første øjekast ser pladserne ud til at spejle hinanden på hver side af vejen, men der er forskel. Det skyldes først og fremmest, at de bygninger, der omkranser gadekrydset, lægger den nordlige del i skygge en stor del af dagen. Den sydlige nyder derimod godt af aftensolens stråler, og det giver et mere livligt rum.

Det kompenseres den nordlige side så for med et minimalistisk springvand bestående af vandstråler, der skyder op af belægningen. Rød og grå granit er lagt i store, samlede flader med fliser i forskellige geometriske former. Her imellem er der lagt nogle bånd med chaussesten. Det er et fint mønster til sådan en belægning, da den ingen "retning" har, men flyder ud mellem bedene. Hjemme i haven kunne samme ide bruges med brudte betonfliser.

Jernrammerne holder den frodige beplantning på plads, og de opstammede træer vil med tiden give en skovagtig stemning.

Plantevalget er en skøn blanding af storkenæb, hosta, stjerneskærm, rudbekia, bregner, høstanemoner og meget andet. Altså planter, der fylder godt ud, og som giver forskellige oplevelser igennem året. De skiftes til at blomstre og tilfører forskellige farver til bedene. Men den dominerende farve er grøn, og det er det, der giver denne følelse af frisk frodighed.

I foråret vælter der op med forårsløg, men det er klart, at svagheden ved den slags bede er, at der vil være nogle måneder, hvor de vil se lidt afpillede ud. Men sådan er det jo med stauder, og det er vist til at leve med.

Meget forfriskende indslag i bybilledet og et eksempel, som tåler efterligning - også i vore private haver rundt omkring.

HVOR: Gentoftegade i Gentofte

BYGHERRE: Gentofte Kommune

RÅDGIVER: GHB Landskabsarkitekter

↧

FERIE I HAVEN

August 13, 2017, 11:35 am

≫ Next: MÅ HAVEN GODT VÆRE FARLIG FOR BØRN?

≪ Previous: HAVERUM I BYGADEN

http://www.havefolket.com/2017/08/ferie-i-haven.html

HAVEDAGBOG
GÆSTEREDAKTION / AUGUST

Vi skal endnu engang besøge Jörgens sydlandsk inspirerede have i Skåne. Sommertiden klæder haven godt - også selv om det måske ikke har været sydlandske temperaturer. Men så kan man måske tage den sydlandske indstilling til sig: "Dolce far niente."

TEKST & FOTO: JöRGEN BENGTSON

Vi er nu inde i den fjerde og sidste uge af vores ferie, og det meste af tiden har vi tilbragt i vores have. Mange timer er gået med diverse projekter, men vi har også udøvet den svære kunst ikke at lave noget.

Steppesalvien Caradonna er afblomstret, men er stadig smuk, så vi klipper den ikke ned. Kæmpeverbenaen har taget over og blomstrer længe endnu.

På trods af, at de fleste af vi mennesker her i Skandinavien savner sol og varme, så trives planterne. De vil først og fremmest have vand, næring og lys. Og naturligvis lidt sol og varme – et citrontræ eller et oliventræ trives bedre i solskin og 22 graders varme end i skyet vejr og 15 grader. Jeg læste i avisen, at der er varmebølge i Italien, over 40 grader i Rom. Det er ikke havevejr.

Lavendler kan være følsomme over for fugtig jord, men de trives rigtig godt i år. Den sort, vi har, hedder 'Hidcote Blue', og en vigtig faktor er, at den står i sand- og ikke lerjord.

Agaven vil også have det tørt, så det er vigtigt, at den står i fuld sol, og at der er hul i bunden af krukken til dræn.

Her kommer nogle sommerbilleder fra en solrig dag i slutningen af juli.

Haven kan engang imellem være et stressmoment med lugning og alt det, man skal nå. Men den skal fremfor alt være til nydelse, afkobling og refleksion. Se på kattene, de er mestre i kunsten at lave ingenting, eller "dolce far niente", som de siger i Italien. Ciao!

↧

MÅ HAVEN GODT VÆRE FARLIG FOR BØRN?

August 17, 2017, 12:46 am

≫ Next: DE GYLDNE MÅNEDER

≪ Previous: FERIE I HAVEN

BØRN I HAVEN
GÆSTEREDAKTION / AUGUST

Så er den sommerferie netop gået - og sikke en af slagsen! En uendelig lang række af skønne stunder iblandet hårdt arbejde med en nyfødt og tre småbørn og en stadig iver for at bygge og få noget fra hånden.

TEKST & FOTO: TINA ØSTERGÅRD SIMONSEN

De sidste par uger af ferien tilbragte vi på vores landsted i det svenske - vores kæmpe byggeprojekt af et sommerhus, som jeg fortalte jer lidt om i maj måned. En stor og herlig (og til tider meget frustrerende) legeplads for os voksne, hvor vi kan afprøve ting, der ikke er plads til at afprøve hjemme - både ifht. byggeprojekter inde og ifht. haveideer ude.

Men vores fristed i Sverige er ikke kun legeplads for de voksne. Det er det i den grad også for børnene. For grundlæggende er alting heroppe lidt mere råt og lidt mindre kontrolleret og styret. Så i denne artikel vil jeg fortælle lidt om, hvad vores sted i Sverige kan for børnene - for selvom vi er ret frie derhjemme i forhold til, hvordan børnene må bruge hus og have, så er reglerne alligevel endnu mere frie for dem deroppe. Det er delvist bare sådan, det naturligt er blevet, når vi nu bor i et byggeprojekt, og delvist baseret på et aktivt valg truffet på baggrund af viden om børns udvikling gennem ‘den vilde’ leg i naturen.

RISIKOFYLDT LEG
Jeg har tidligere skrevet om indretning af udemiljøer til børn og om, hvordan enkle, naturlige rammer oftest giver flest legemuligheder. Med inspiration fra samme bøger og artikelsamlinger omkring børns leg vil jeg her komme med et par pointer fra forskningen omkring risikofyldt leg, da det i mange henseender er netop her, hvor jeg synes, at vores svenske sommerhus virkelig udmærker sig.

Helt grundlæggende handler det om, at børn har brug for at møde risici gennem deres leg - det usikre, farlige, vilde og skræmmende og dermed det spændende. Det er den eneste måde, hvorpå de lærer at håndtere netop disse elementer. For eksempel kræver det øvelse at lære at reagere hurtigt og hensigtsmæssigt for at genvinde balancen, hvis man pludselig glider på en glat gren eller sten. Jo flere gange, børnene har prøvet dette, jo mere sikre bliver de i det.

Grundlæggende inddeler forskningen den risikofyldt leg i seks kategorier*:
    Leg med stor højde - klatre, hoppe fra højder, gynge/vippe højt, balancere i højden.
    Leg med høj fart
    Leg med farlige redskaber - økse, sav, kniv, hammer
    Leg i nærheden af farlige elementer - ved vand, sø, bål, skrænt
    Leg, der indebærer kamp
    Leg, hvor børn kan forsvinde/fare vild

Det drejer sig ofte om aktiviteter, som børn ikke har prøvet før, og hvor de føler, at de balancerer på grænsen til at have kontrol. At overvinde frygten for risikoen og det ukendte er det, der gør en aktivitet spændende. Jo mere frygtindgydende den risiko, som man skal mestre, er, jo mere intens er den positive følelse af mestring, man oplever bagefter.

Der er stor forskel på, hvor meget spænding og risiko børn søger. Alle børn er hele tiden opsat på at teste sig selv og egne grænser, men det foregår på forskellige trin i forhold til deres niveau og deres personlige tærskel for, hvor høj risiko de synes er behagelig. Et barn, der klatrer op til gren nummer to i et træ, kan opleve lige så meget stimulering og spændingsniveau, som et barn, der klatrer helt op til toppen. De to børns grænser for spændingsniveau bliver bare nået på forskellige tidspunkter. Alle børn er i den forstand små spændingsjagere.

Når børn deltager i risikofyldte lege, lærer de helt naturligt, at de ikke skal være bange og frygtsomme, og det foregår med en naturlig progression. Den risikofyldte leg har derfor en afviklede effekt på de medfødte former for frygt - man behøver ikke at frygte noget, som man mestrer.

AT MØDE FAREN I DET SVENSKE…
Som jeg har skrevet i en tidligere artikel, er naturen meget gavmild i forhold til at hjælpe os med at indrette gode legemiljøer til børn. Når børn leger og færdes i naturligt terræn, byder det helt automatisk på en bred variation af store og små risici, som de må lære at tackle undervejs. De kan selv vælge, om de vil op og balancere på den væltede træstamme, eller om de hellere vil springe fra sten til sten tættere på jorden. Interessant er det, at der i ingen undersøgelser findes belæg for, at børn kommer mere til skade i naturbørnehaver end i andre børnehaver, selv om børn her leger i omgivelser, der ikke er tilrettelagt efter vejledende sikkerhedsforskrifter.

Så at skulle indtænke udendørs legemuligheder til børnene ved vores svenske sommerhus har både været utrolig enkelt og samtidig noget udfordrende. På den ene side gør naturen jo arbejdet for os. Ofte er det helt rigeligt for dem at få lov til at grave, hamre, snitte, klatre, gå på opdagelse i hindbærkrattet og bare løbe rundt. Vores nyanlagte bålplads-hestesko af store sten er eksempelvis helt perfekt at klatre på - for det niveau de er på lige nu.

På den anden side er det stadig muligt visse steder at tilføje et par ekstra lag for at gøre stedet endnu mere spændende og sjovt for børnene. En tanke om at anskaffe en trampolin deroppe blev derfor hurtigt skrottet igen, da den ikke passer til stedet. Vi skal ikke bygge en legeplads, men derimod bygge videre på naturens egne legerammer. Af “legeredskaber” har vi derfor kun anskaffet os en svævebane (som pt er kommet op inde på høloftet) og en tree-pee (et hængende telt). Begge dele har vi valgt, fordi det er noget, vi ikke har plads til herhjemme, og fordi det nemt kan arbejdes ind i naturen. Det springer ikke i øjnene som et voldsomt fremmedelement. Desuden har vi naturligvis et antal gynger deroppe, og så har jeg planer om at lave en hemmelig hule inde i en kæmpe stor kornel, som man fint vil kunne udhule lidt i midten. Noget tovværk og en slack-line mellem træerne står også højt på ønskesedlen. Og så vores bålplads selvfølgelig.

Hermed kommer vi faktisk rundt om fem af de seks kategorier, der findes for risikofyld leg. Der er både mulighed for leg i stor højde, i høj fart, med farlige redskaber (der skal jo snittes pinde til skumfiduser!), i nærheden af farlige elementer og leg, hvor de kan forsvinde. Det eneste, som vi ikke decideret kommer rundt om, er leg, der indebærer kamp. Men jeg kan hilse og sige, at det nu kommer meget naturligt, når man er så mange søskende.

Så indretningen af “haven” deroppe bliver hele tiden lidt af en balancegang i forhold til, hvor meget jeg må få lov til at pille ved naturen, og hvor meget jeg bare skal lade den være. De små uslåede stykker græsplæne, vi har ladet stå på vores store græsplæne-gårdsplads, står endnu bare som totter af det, der nu engang er kommet op, kombineret med, hvad jeg har kastet af frø. Survival of the fittest… Og det er fint for nu. Men jeg kunne dog på denne ferie deroppe mærke, at jeg før eller siden gerne vil bestemme lidt mere, hvad der kommer til at vokse her. Så jeg skal nok få indført et par sejlivede stauder før eller siden - når vi når dertil i vores uendelige liste af projekter.

Så afsluttende - hvis vi beskytter børnene mod at afprøve sig selv i forhold til risici, så gør vi dem noget af en bjørnetjeneste. I stedet for at eliminere det farefulde skal vi derfor sikre børn viden om og øvelse i, hvordan det farefulde håndteres. Og (sommerhus)haven kan give de perfekte rammer hertil.

God og farefuld sensommer til jer alle :)

Hvis du ikke kan vente til næste måned, hvor Tina igen skriver om sin have her på HAVEFOLKET, kan du også finde hende på Instagram lige her.

Kilde: *Artikel skrevet af Ellen Beate Sandseter fra bogen "Vildt og farligt", 2015

↧

DE GYLDNE MÅNEDER

August 19, 2017, 11:00 pm

≫ Next: PÅ VRANGSIDEN AF HAVEN

≪ Previous: MÅ HAVEN GODT VÆRE FARLIG FOR BØRN?

HAVEDAGBOG

Fra en have med meget blåt og purpur er det her i den sene sommertid orange, røde og gule farver, der sætter scenen i vores blomsterhave.

TEKST & FOTO: LONE

Hver årstid har sin helt egen charme. Og ikke mindst sensommeren har sin helt egen farve og lugt. De grønne farver bliver dybere, nogle blade begynder lige så stille at blive mere gyldne i tonerne, og ikke mindst i blomsterhaven er det sæson for det gyldne. Det er nærmest symbolet på sensommer, og her i landet, hvor sommeren efterhånden ofte dukker op i slutningen af august eller starten af september, passer det fantastisk ind med de gule og røde nuancer på dette tidspunkt. For allersmukkest er de i dug og varm morgensol omkranset af sensommerens spindelvæv.

For år tilbage fik jeg en lille gruppe af gyldenris af en haveven. Siden har de vokset i haven, og jeg nyder dem hvert eneste år - særligt i denne tid, hvor knopperne står gule.

Bliver gruppen for stor, og det gør den ind imellem, så hugger jeg noget af med spaden i forår eller efterår.

Piet Oudolf og Kjeld Slot er inspirationskilderne for min kærlighed til den smukke og livsglade solbrud. Desværre er den ikke begejstret for vores tunge lerjord, så den vokser ikke særligt i størrelse. Faktisk skal jeg passe godt på dem, for at de ikke bare bliver helt væk. Af samme årsag er den høje tagetes et meget velkomment indslag i blomsterbedene. De har noget af samme form og farve og bliver derfor puttet ind, hvor der er huller her i efteråret.

Tagetes skal jo forkultiveres, men heldigvis er det ikke et svært projekt, og jeg er tilmed så heldig, at jeg har en skøn havemor, der hvert år leverer flere typer tagetes. Nogle frøsår sig også villigt i vores højbede i køkkenhaven.

De gule appelsintagetes er et fast indslag i køkkenhaven, og her i sensommeren har de endelig fået det volumen, som jeg elsker dem for. De lyser op og spiller op til solsikkerne, som fuglene har sået rundt om i haven.

Jeg dyrker også tagestes i køkkenhavens bede mellem løg og krydderurter. Når de tidlige afgrøder er færdige, får tagetes pladsen, og så pynter de resten af sæsonen.

Haven har også større områder med purpur og lyserøde blomstringer. Lige nu er det sommerfuglebuskene, der blomstrer i rigt mål.

↧

SOMMER I KOLONIHAVEN

ROSERNE I LOTTES LILLE HAVE

SOLSKIN OG REGN

PÅ RUNDTUR I DANSKE HAVEANLÆG

JØRGENS ROSER

MIDSOMMERSTEMNING HOS KAREN

NORDISKE HAVER: MED CLAUS DALBY LANGT MOD NORD

ET GENSYN MED JULIHAVER

HAV AF STAUDER

ET GENSYN MED NYTTEHAVER

TING TAGER TID

ET GENSYN MED KRUKKEHAVEN

NORDISKE HAVER - REN HARMONI

JULI I DEN LILLE HAVE

MEDITERRANEAN IDENTITY

PÅ FERIE I DANMARKS HAVE

HAVERUM I BYGADEN

FERIE I HAVEN

Vi er nu inde i den fjerde og sidste uge af vores ferie, og det meste af tiden har vi tilbragt i vores have. Mange timer er gået med diverse projekter, men vi har også udøvet den svære kunst ikke at lave noget.

MÅ HAVEN GODT VÆRE FARLIG FOR BØRN?

DE GYLDNE MÅNEDER

Latest Images

Doppelsteckdose im Fussraum installieren: Mazda 6 GY

Pressemeddelelse - Parlamentet vedtager sin holdning til EU's lægemiddelreform

Video EuroparlTV - How has the European Parliament acted to strengthen the EU...