Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

COTTAGEHAVEN, TANTE GRØNS HAVEUNIVERS

$
0
0
BØGER

I den danske haveverden er Tante Grøn kendt blandt de fleste. Hun er en hjertevarm havekvinde med sine meningers mod, der altid er sød til at give opmuntrende ord med på vejen i den virale haveverden.  I mange år var hun i blogkredse en lidt mystisk havepersonlighed, der med sine velformulerede haveudsagn dukkede op hist og her og gav sine besyv med. Dengang kendte kun få personen bag pseudonymet. 


TEKST: LONE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET



Siden er tante grøn alias Jytte Aggerholm Justesen og hendes skønne have blevet portrætteret af Claus Dalby, mens hun selv lagde ord til bogen 'Tante Grøns Have'. Af samme årsag kender mange i dag havekvinden, der bor i en unik have på Mors med sin Syrenprins og kender alle sine planter ved navn. Nu er hun udkommet med endnu en bog. Denne gang hedder bogen 'Cottagehave' med undertitel 'Tante Grøns Haveunivers'.

Vi er endnu en gang taget i hånden og skal på besøg i tantens have. Billederne, der rigt skildrer haven i denne nye bog, er taget af ægteparret Susan og Jesper Dyrup.  Det bærende element i bogen er dog Jyttes velskrevne havefortællinger, der indledningsvis tager os med tilbage i tiden og beretter om baggrunden for havegenren, der er basis for Jyttes egen have: De engelske cottagehaver.  En haveform, der er skabt helt tilbage i middelalderen af nogle af de fattigeste i datidens England, som også har lagt navn til havestilen - landarbejder/bonde ('cottar'). Haven bestod af alt, hvad man havde brug for i skøn forening: Frugttræer, bærbuske, grøntsager, lægeurter, krydderurter og blomster - naturligvis. Man byttede sig frem og meget blev dyrket med et formål.


Cottage gardens lever stadigvæk i bedste velgående i England, men selvom Jytte Justesen aldrig har været på havebesøg i England, så har hun skabt en cottagehave i det nordlige Danmark og hendes begejstring for havestilen smitter af på alle bogens sider. Jytte har noget på hjertet og det mærker man tydeligt - også i denne bog. At have en have skal være noget man gør for sig selv - den skal pleje det nogle gange alt for forstressede sind, skabt af nutidens livsform, og den skal give glæde! Det er budskabet. Men rent praktisk er bogen også ment som en venlig håndsrækning til haveentausiaster, der brændende ønsker sig at gøre hende kunsten efter.



Bogen indeholder derfor både lidt om baggrunden for, hvorfra cottagehaven stammer og ligeledes berettes om nogle af de store engelske havepersonligheder, der har arbejdet med havestilen, herunder Gertrude Jekyll, William Robinson og Vita Sackville-West.


Fra første tanke, til valg af planter, giver Jytte læseren ideer og støtte til udformning af sin egen cottagehave. Både om de rent grundlæggende indgangsvinkler, som valg af havens stier, mure, skillevægge og loft - men også om de karakteristiske elementer, der er vigtige for at underbygge havestilen, som fx udhuse og kuriositeter.


Sidste del af bogen lægger vægt på havens planter, og her vejledes der både i valg af planter, farvesammensætninger, indbyrdes placering og brug af grøntsager/frugt/bær som del af havens blomstrende bede, i stedet for i en isoleret køkkenhave. Planteafsnittets afsluttes med en meget håndgribelig liste over klassiske planter til cottagehaven.


Nu kan ovenstående komme til at lyde som om bogen primært er en opskrift på opbygning af sin egen cottagehave, men for mig var bogen primært en dejlig og velskrevet beretning om Tante Grøns tilgang til det at leve med en have.  Og hele bogen igennem er det, som om der er en god ven, der lægger hånden på ens skulder, og minder dig om, at selvom der er masser af inspiration at hente i bogen, så er det vigtigt, at du indretter din egen have efter dine egne drømme, lyster og behov; mærk efter og gør det der føles rigtigt ... for dig! 


På HAVEFOLKETs vegne vil jeg takke for endnu en velskrevet bog fra tantens havepen. Og så vil jeg tillade mig at komme med et ønske til en efterfølger, der straks poppede op efter læsning af denne bog. 

At sammensætte bede af smukke planter i delikat afstemte farver, højder og former er en kunst, og den mestrer Jytte til fulde. En havebog opdelt efter farvespektre og med kyndig beskrivelse af plantesammensætninger, der fungerer under danske vejrforhold - året rundt - ville være en gave til de mange haveelskere, der gerne vil arbejde med blomstrende bede. 




TITEL: Cottagehave, Tante Grøns haveunivers
FORFATTER: Jytte Aggerholm Justesen
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Jesper og Susan Dyrup
UDGIVELSE: Marts 2017
SIDER: 192
SPROG: Dansk
FORLAG: Gyldendal

BIER I HAVEN

$
0
0
DYR I HAVEN 
GÆSTEREDAKTION / MAJ


Et nyt projekt har sneget sig ind - bier i haven. Man bliver overrasket over, hvor meget man skal vide om bier og pasning af bistader, når man kaster sig ud i at blive hobby-biavler. Det er faktisk ret kompliceret. I hvert fald indtil man lige får lidt erfaring.

TEKST & FOTO: BONNIE HALL




Den yngste af mine drenge og jeg startede med at gå til et foredrag om biavl hos Karen Gutfelt. Vi har efterfølgende allieret os med Dansk Biavlerforening, som har en mentorordning og desuden afholder begynderkurser. Sidstnævnte er dog meget svære at få plads på, så hvis man er lidt utålmodig, kan man blive nødt til at starte op uden. Det har jeg gjort.
Jeg er ret vild med ideen om en bi-have. Og når man nu alligevel går meget op i at have blomstrende vækster fra det tidlige forår til sent efterår, ja så er det da oplagt også at udnytte dette til lidt biavl. Det kræver utrolig meget udstyr at starte op, og der er ikke rigtigt noget, der kan springes over. Man er nødt til at have det materiel, som skal til den almene pasning - og man er også nødt til at have (flere) dragter. Når man ser et bistade udefra - især et såkaldt trugstade, som er det, vi har købt - så ser det meget simpelt ud. Men inden i er stadet opdelt i trug og magasiner med rammer. Nogle rammer skal bruges til dronningen og hendes yngel, en til de mandlige bier - de såkaldte droner - og særskilt herfra de egentlige magasiner til selve honningen.
Men jeg er sikker på, at det giver pote at have sat sig godt ind i tingene. Så godt, som man nu kan på forhånd, inden man får den der vigtige erfaring. Efter at have nær-studeret emnet i diverse bøger, fik vi leveret selve stadet i starten af marts måned. Det blev malet og gjort klar til slutningen af april, hvor vi fik vores familie.



Det er meget vigtigt, at man får en såkaldt venligsindet bifamilie med en velfungerende dronning. Vi har fået vores fra en meget anerkendt og erfaren biavler, Svend Sejr fra Brabrand i Jylland. Jyske bier - de kan da kun være rare. Det skal nok blive en succes.



Afhentningen af vores bifamilie foregik en meget kold, mørk og våd morgen i slutningen af april. Ikke det vejr, jeg havde drømt om at hente dem hjem i. Foråret har været koldt og for det meste også ret kedeligt. Man modtager sin bifamilie i en kasse. Kassen er reelt en del af et opstablingsstade. Når man skal have sine bier i et trugstade, som jeg skal, så starter man med at stille transportkassen med bierne ned i trugstadet så godt som det nu kan lade sig gøre. Efter en god time åbnede vi for flyvespalten. Hen ad eftermiddagen, da solen endelig kom lidt frem, var der en heftig aktivitet lige omkring stadet. Det virkede som om, at alle lige skulle ud og stille GPS'en og orientere sig om, at de ikke længere befandt sig i Brabrand.

Bierne blev vist lidt kåde af den pludselige sol, eller også var de stadig meget forvirrede efter den lange tur fra Jylland. I hvert fald gik flere på vingerne for at sondere terrænet. Disse to damer fandt jeg på jorden bag stadet om eftermiddagen. De lå længe sådan - og jeg kunne ikke helt afkode, hvad der foregik. Jeg var væk et par timer, og da jeg kom tilbage, lå de to bier døde i samme position. Altså sørgeligt. Den ene endda med pollenbukser. Jeg skulle have hjulpet dem tilbage i stadet.
Det er lidt angstprovokerende at kaste sig ud sådan et projekt. For alle - uanset forsigtighed og korrekt påklædning - kan jo blive stukket og vil blive stukket på et eller andet tidspunkt. Man ved aldrig, om man kan tåle det næste bistik. Men det er heldigvis sjældent, at folk er allergiske over for bistik, og vi har ingen grund til at tro, at vi ikke skulle kunne tåle nogle stik. Bliver man stukket, så er det bare med at komme væk fra stadet og de andre bier, for de kan lugte, når én er blevet stukket, hvilket kan få de andre til at angribe. Nu er honningbier heldigvis som udgangpunkt fredelige, når man husker, hvornår man ikke skal tilse dem fx. i regnvejr, eller når det trækker op til torden.








Selve flytningen foretag vi dagen efter ankomsten. Vejret var med os, og vi kunne flytte dem i 14 grader og solskin. De gamle rammer blev løftet over i trugstadet i samme rækkefølge, som de var placeret i i transportkassen. Vi fik tjekket, at vi havde en stor fin dronning - mærket med hvid prik, som var farvekoden fra sidste år. Hun gik på en af de midterste rammer, præcis hvor vi forventede at finde hende.






Det har været et meget koldt forår i år. Bierne havde derfor fået madpakke med fra opdrætter Svend Sejr. Jeg flyttede madpakken med over i det nye stade og brugte en dækplade med et rundt hul i midten i stedet for almindelige dækplader. Denne plade er specielt beregnet til at fodre igennem eller montere en såkaldt bitømmer, som kan bruges senere på sæsonen, når man vil have et honningmagasin tømt for honning, inden man tager honningrammerne fra.

Jutesække er gode til at isolere for kulden og til at skærme for solen. Vi lagde fire sække ned oven på rammerne.

Nu skal de jo lige lære, at de ikke kan flyve ind fra toppen, som de kunne dagen før, da truget stod lidt åbent. Nu gælder det om at finde indflyvningsspalten på den anden side.














Bierne blev til sidst lidt urolige. Vi havde rumsteret med dem og de trængte til fred. Vi lukkede pænt efter os og listede væk for at give dem tid til at finde sig til rette i deres nye omgivelser.

I løbet af de næste måneder vil jeg male det nye plankeværk sort som resten af huset. Der er plantet en masse klatrende ting op ad plankeværket til begge sider. Flere klematis, efeu og en ældre kaprifolie, som dog blev hårdt skåret tilbage, da vi byggede plankeværket i sidste uge. I bedet foran stadet har vi plantet en masse bivenlige planter, som blomstrer over en lang periode - ligesom i resten af haven. Inden for et par år skal der nok blive jungleagtigt i deres hjørne af haven.


Vi glæder os helt vildt til det kommende bi-eventyr og forhåbentlig en masse lækker honning.



Du kan læse meget mere om Bonnie og hendes haveliv på hendes hjemmeside, som du finder lige her. 

SÅ KOM DER GANG I SKOVBEDET OG DE MANGE NARCISSER

$
0
0
HAVELIV
GÆSTEREDAKTION / MAJ


Endelig er det blevet forår, og det kan både mærkes og ses i haven. De store kastanier er sprunget ud, og det er mange af de små skovbundsplanter under træerne også. 

TEKST & FOTO:JEANNETT FRUERGAARD






Det er lige nu, at skovhaven er finest. Senere lukker det hele til i en frodig sammenfletning af bregner og storkenæb, men lige nu er der plads til, at de små lidt specielle skønheder kan titte frem mellem alle forårsløgene.
Det er nok 15 år siden, jeg anlagde skovhaven. Den har løbende været under forandring og er gået fra at være en mini samlerhave med små skønheder, som ikke ses så ofte, til at gro efter for derefter at blive rettet til igen. 
Lige nu er jeg ved at omlægge den. Vi har fjernet et alpint bed og lavet det hele om til skovbed, så der nu er mere sammenhæng i hele haven.


I dag har skovbedet et mere frodig udtryk. Storkenæb, bregner og storkonvaller, akelejer og hosta har fået lov til at brede sig. Om nogle uger lukker det hele sammen, og så passer skovbunden næsten sig selv resten af sommeren.



Noget af det, der fylder i skovbunden lige nu, er kejserkroner, som jeg har hentet hjemme i min mors have. De trives rigtig godt her under de store træer. Der er en del forskellige forårsløg, de fleste har tidligere haft et liv i krukker for derefter at blive plantet ud i bedene. 



Skovtulipanerne aner jeg ikke, hvor kommer fra, men de breder sig flittigt, og det må de gerne, de er skønne. Jeg har også lige plantet nogle store buksbom ind i bedene. Dem har jeg fået fra en anden have, hvor de var i overskud. 

Jeg tænker, jeg vil prøve at klippe dem i kugler, så de kan pynte i bedene om vinteren, hvor her ellers kan være meget bart.

Der er også stadig nogle få af de lidt mere specielle skovbundsplanter tilbage. De mest robuste har overlevet årene, hvor der var mere fokus på baby end på skovbed.


Jeg har desværre ikke navnene på ret mange af dem, da de små skilte er forsvundet med årene. Men nogle af de planter, der ses på billederne her, er både gul hundetand og en lidt lysere med smukke aftegninger. Jeg er vild med de små turbanligende blomsterhoveder. 

Her er også anemoner, både lilla, gule og dobbelte hvide. Det er ikke noget særligt, men de er alle sammen skønne på hver deres måde. Jeg ønsker mig en lille lyserød anemone med fyldte blomster. Sådan en havde jeg engang, den er virkelig dejlig, men desværre også lidt sart. De smukke fyldte hvide blomster bag ved den lilla kobjælde, Pulsatilla, er en smuk dobbelt blodurt.


Det er ikke kun i skovhaven, der sker noget. Staudebedene begynder også at vokse til, og i det hvide bed står der lige nu mange narcisser og blomstrer. 




De smukke hvide krokus 'Jeanne d'Arc' er helt væk nu. De er blevet afløst af narcis 'Thalia', den smukke hvide 'Princess Zaide', og pinselilje 'Pheasant's Eye' samt nogle skønheder, jeg desværre ikke har navnet på.


Hvid hjerteblomst, Dicentra spectabilis 'Alba', er begyndt at blomstre, den er så fin. 


De her har været dækket lidt til, men nogle af de andre i bedet har desværre taget en smule skade af frosten.


Siden sidst har vi været flittige med at lave havegange, lægge grus og plante bøgehække bl.a. rundt om trampolinen. Der er kommet grus i alléen og blevet plantet bøgehæk på ydersiden. Nu mangler der bare lidt varme, så planterne kan springe ud - samt en låge for enden. Måske kan I skimte farven på stolperne.


Ved siden af trampolinen har vi lavet en lille siddeplads, hvor der skal være bålplads. Rundt om det hele er der plantet rødbøg, som bliver klippet lidt i kurver. Vi har også lavet små blogge af rødbøg ved siden af, en cirkel og en asymmetrisk trekant. Det er meningen, at det skal klippes i bøgepur.



Der er også blevet lavet gange i køkkenhaven, og der er blevet kørt grus i dem. Det var egentlig meningen, at jeg ville have haft en buksbomhæk langs gangene, men det fortrød jeg i sidste øjeblik. Tanken om, at alle de små hække skulle klippes, var det, der overtalte mig til en trækant i stedet. Nu kommer der små kugler rundt ved hver sidegang i stedet for, og det tror jeg helt ærligt, min ryg på lang sigt vil takke mig for.

Nu mangler vi lige at få gjort jorden klar, og så er det bare i gang med frøposerne.

Jeg har været lidt i gang her i drivhuset, men det kolde vejr har virkelig sat forspiringen på prøve i år. Til sidst måtte jeg isolere drivhuset med flamingoplader og supplere med varme om natten. Nu er der heldigvis ved at være små spirer på vej. Jeg havde gerne set dem lidt længere fremme, men jeg tænker, at så snart der kommer noget varme, så kommer det hele i gang.




I frugthaven er frugttræerne endelig ved at springe ud. Det er for mig virkelig et forårstegn, så starter festen. Vi vil anlægge blomstereng under træerne i år, det bliver fint, tror jeg.

Så på to-do-listen for maj måned står der så, prikle, så, så, så, så...




Det kunne være hyggeligt at høre, hvad der står på din to-do-liste her i maj. Uanset hvad, så håber jeg, vi får godt havevejr.

Du kan se meget mere til Jeannette's have på Instagram og på bloggen Ævlebævle 

HAVEN PÅ MUSEUM - "THE GARDEN - THE PAST"

$
0
0
UDFLUGTER

"Jeg går i haven!" Sådan lyder nok ofte rundt omkring hos alle os havefolk. Når vi siger sådan, så mener vi, at vi nu bevæger os ud i vores helt egen, personlige version af et stykke natur. Et levende rum, hvor tingene går sig egen gang, men som alligevel i et eller andet omfang er under vores kontrol. Det er bl.a. dét, udstillingen "The Garden - The Past" på kunstmuseet AROS handler om. Der er nemlig ikke en plet på jorden, som vi mennesker ikke er herre over. Naturen er blevet én stor have, og det påvirker også, hvordan vi ser og bruger vores egen have - så kom med.


TEKST: HENRIK
FOTO: AROS/ ANDERS SUNE BERG


Det, vi ser udstillet nu, er egentlig kun første del af tre store events, der folder sig ud i Århus her i anledningen af, at byen er Kulturhovedstad i 2017. Denne første etape fylder to etager på kunstmuseet og viser, hvordan menneskets forhold til og opfattelse af naturen, haven og landskabet er skiftet gennem tiderne. Vi præsenteres for en række nedslag i kunsthistorien som eksempler på dette og en række installationer, som på forskellige måder viser de strømninger, vi alle er påvirket af i et eller andet omfang, når vi ser på haven og naturen. De har nemlig skiftet mere, end vi måske er klar over, og er dem, der i den sidste ende gør, at vi udformer vores have, som vi gør - også selv om vi tror, at vi ikke er påvirket af tidens luner og skiftende mode og smag.

Nu får du ikke en minutiøs gennemgang af udstillingen, og den skal i øvrigt ikke ses som en kronologisk gennemgang af kunsthistorien. Men når man har gået igennem den, har man samtidig været på en gigantisk rejse gennem en hel række af de tanker opdelt i temaer, der har resulteret i haver, parker og landskaber skabt af mennesker. Man kan se en hel række elementer og ideer, som præger vores haver i dag. Stemningen i den populære cottage garden har man  f.eks. tilstræbt tidligere. Man vil genfinde de oprindelige forlæg i billederne i temaet Den Engelske Have og til dels også i Den Lystfulde Have.


Når der i disse år skyder en masse orangerier op rundt om i landet, så tænker de færreste nok på, at den slags konstruktioner har sit udspring i en anden tilgang til haven nemlig som Videnskabelig Natur - i udstillingen repræsenteret af smukke opslag i Flora Danica. Naturen samt dyrene og væksterne i den kunne klassificeres og opdeles i arter. Derfor de latinske navne, du kender fra havebøger og planteskoler. Man begyndte at forstå mekanismerne omkring arveanlæg, mennesket kunne begynde selv at udvikle nye sorter af planter, og man fik en interesse for planter fra varmere himmelstrøg. Og så kom væksthusene og orangerierne.


Den sidste del af udstillingen består af installationer, og de fleste kredser om, hvordan vi mennesker har taget kontrollen over naturen. En er opbygget som en "have" af plantekasser i bordhøjde i et rum kun oplyst af vækstlys og omgivet af spejlvægge. Ikke meget natur i traditionel forstand her, heller ikke i sammensætningerne af planterne, som er en pudsig sammensætning af krydderurter, forårsløg og sommerblomster. En anden er også en kunstig have, men her er fokus lagt på en nøgtern og lidt steril fremstilling af fødevarer - at du i princippet kunne producere og høste din egen mad i kælderen helt uden hjælp fra sollyset og den friske luft.




Vi mennesker er nemlig blevet så "dygtige", at vi kan efterligne og genskabe de fænomener, som naturen ellers har haft eneret på. Vi kan som sagt lave lys, vi kan lave vind, vi kan fryse vand til is, og man kan lave et tæppe af ganske fine vanddråber, som Olufur Eliasson har gjort. Lade lyset bryde i dråberne og dermed skabe en evigt pulserende regnbue. Så længe der er strøm i hvert fald...


Det er en stor udstilling, og der er så mange lag, vinkler og små underfundigheder, at man sagens kan bruge et par timer på at se den fra ende til anden. Er du generelt kunstinteresseret, vil du måske bruge ekstra tid, for det er lykkedes museet at få indlånt en række kendte værker fra både ind- og udland, så det er et rent overflødighedshorn. Så gå en tur i haven - på museum. 

THE GARDEN - THE PAST er en del af en trienale, der foregår i løbet af 2017 i Århus. 
Denne del kan ses på AROS fra 8. april til 10. september.

AROS 
AROS Allé 2
8000 Århus C

ANH LÊS MUSLINGER I KARRY

$
0
0
WEEKENDMAD

Muslinger er gudespise for få penge. I dag får du opskriften på lækre muslinger i blandt andet kokos og karry tilsat koriander og spiselige blomster fra urtehaven.

TEKST: ANH LÊ
FOTO: COLUMBUS LETH





Muslinger i karry 

INGREDIENSER
3 kg blåmuslinger
2 fed hvidløg
1 løg
2 stængler citrongræs
1 galangarod, 30 g
1- 2 bird eye chili
8 cherrytomater
15 g koriander
2 forårsløg
10 stk. spiselige blomster som stedmoderblomst eller purløgsblomst
2 spsk. olie
1/2  1 hønsebouillon
1 tsk. tomatpasta
2 spsk. karry
1 ds. kokosmælk
2 spsk. fiskesauce
1 spsk. rørsukker


Rens muslingerne, og sorter de åbne eller ituslåede muslinger fra. Hak hvidløg fint, og skær løg i skiver. Hak citrongræs meget fint, skær galangarod og chili i skiver. Halver cherrytomaterne, pluk bladene fra koriander, og skær forårsløg i stykker á 3 cm.

Opvarm olien i en dyb pande, og sauter først hvidløg, løg, citrongræs, galangarod og chili, til det er gyldent.

Tilsæt hønsebouillon, karry og tomatpasta. Kog op, og lad det simre i ca. 10 minutter, så krydderierne får mere smag.

Tilsæt cherrytomaterne og kokosmælk, kog op igen, og lad det simre endnu 5 minutter.

Smag til med fiskesauce og  rørsukker.

Hæld muslingerne i, læg låg på, og kog i ca. 7-8 minutter, til alle muslingerne har åbnet sig. De, der ikke åbner sig, skal kasseres.

Drys koriander og forårsløg over, og pynt med blomsterne. Server med lune baguetter til.



Anh Lê driver sammen med sine brødre syv populære spisesteder i og omkring København. Du kender hende måske fra Go' morgen Danmark, hvor hun har kokkereret for hele landet. Nu har hun udgivet sin tredje kogebog: 'LêLês urtekøkken'. Du kan læse mere fra bogen lige her.

FORÅRSHAVEN SPRINGER UD

$
0
0
HAVELIV
GÆSTEREDAKTION / MAJ


Når stauder og træer grønnes i maj, og tulipaner springer ud, er havens forårsstemning fuldstændig. Morgen og aften er det et særligt lys, der giver haven et magisk skær. I løbet af vinteren har man næsten glemt hvordan den ser ud. Foråret er en påmindelse om havens vitalitet. I år igen, bliver jeg forelsket i alt, hvad der vokser og spirer.

TEKST OG FOTO: ULRIKA SABEL



I forhaven begynder mine tulipaner først at blomstre. De hvide tulipaner Hakuun er nyheder for dette år og de er absolut storslåede. Jeg er så tilfreds med valget. De gule Sapporo vil gradvist også blive hvide og de er meget stilfulde. Sammen med havtorn, lavendel og salvie giver de staudebedet et flot glans.







Sammen med de lyse tulipaner er også mange voksende hvide Allium Mount Everest og et hvidstribet græs Overdam. Det er faktisk min favorit prydgræs. Min bøgehæk er stadig kobberfarvet og den skaber en smuk kulisse til tulipaner og alt spirende grønt.










Pilekurve er overalt i haven. Jeg har en forkærlighed for dette naturmateriale. Jeg bruger dem til at skjule bekvemme plastpotter med træer, buske, stauder og sommerblomster. Flere af dem er udendørs hele året, hvilket betyder, at de efter et par år ender på komposten. I krukkehaven blomstrer stadig hornvioler og de har fået følgeskab af forskellige forårsløg. På terrassen er vores grill ankommet. Denne terrasse har altid skygge og er omgivet af skyggetolerante planter; buxbom, sølvlys, kærmindesøster Betty Bowring og den beskedne hortenisa White Dome. I pilekurve findes blå hortensia og i betonkrukker formklippet Ligustrum Vulgare. På billedet til højre vokser hvidstribet græs, kærmindesøster Mr Morse og cremehvide tulipaner. I disse pilekurve vokser muehlenbeckia og i sommer også slyngplanter.





Jeg har købt nogle nye sorte krukker, til venstre med hosta Golden Tiara. I baggrunden kan man se min store formeklippede benved og en stedsegrøn hæk.






Jeg har taget stiklinger fra min benved, de vokser sammen med skovmærke og klokkeskilla.


Køkkenhaven er parat til sommerblomster og min nye stedsegrønne hæk mod naboen vokser pænt.






Overfor køkkenhaven blomster forskellige forårsbebudere. Dette sted er et vanskeligt sted og faktiskt lidt af et eksperimentarium. Staudebedet er blevet redesignet flera gange. Lige nu er det et vildt design med blomster i lilla og blå toner. Den lilla tulipan Purple Prince har den samme violette nyance som Allium Purple Sensation og er trofast tilbage hvert år.






Midt i haven er en stor terrasse med pergola. Terrassen endnu umøbleret, jeg venter på bedre vejr. Overfor terrassen er der et riktig stort staudebed, som om sommeren bliver et blåt hav. Sidste år blev flere kuglaakacie og en himalaya birk plantet i bedet. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at se ud.






Nepeta Walkers Low og flere hundrede tulipaner er på vej op i det blå staudebedet. Jeg har sorte Queen of Night men også Black Hero. Efter tulipanerne kommer allium Sphaerocephalon til at blomstre langt ind i sommeren.





Min pergola er placeret over spisepladsen og på siderne har jeg plantet vildvin. Jeg drømmer om lianer af vildvin hængende fra pergolaens loft. I år håber jeg, at den når hele vejen op.



Sølvfarvede stauder, vibeæg og tulipaner i aftenslys.






Bølgekronet storkenæb Samobor, den er vokset op og er begyndt at blomstre. Jeg er helt vild med farven.





En uvented smuk tulipan. Med den, ønsker jeg dig en dejlig søndag i haven.

Du kan se meget mere til Ulrika's have på hendes instagram-profil som du finder lige her.

DEN STORE GENBRUGS-TULIPAN-PLAN

$
0
0
HAVELIV
GÆSTEREDAKTION / MAJ


Jeg har planlagt næste års tulipaner. Vi skriver stadig maj, og jeg har både bestilt og betalt de tulipaner, jeg har udset mig, ikke bare til 2018, men forhåbentlig til en del år fremover. Det med holdbarheden vender jeg tilbage til.



TEKST & FOTO: MONICA LANGELUND






Jeg har noteret, hvor mange løg, der skal ligge hvor, hvor høje de ca. bliver, og hvornår de ca. blomstrer. Det er på ingen måde noget, jeg plejer at gøre. Jeg er egentlig både ustruktureret og har svært ved at holde overblik. Jeg er ’kognitivt udfordret’ på netop de områder pga. mange års kronisk stress. Så meget desto mere grund tror jeg, der er til, at det her bare var noget, jeg ville lykkes med. Jeg vil nemlig virkelig gerne have det helt store tulipanflor i min have, endnu mere end det er i år, og jeg har allerede godt med tulipaner i haven i år. 
Ikke nok med at jeg har købt og betalt løgene. Jeg har også tegnet en sirlig plan over, hvordan løgene skal lægges, i hvilke bede i min 200 m2 have. Det er i øvrigt højden på tulipanerne, jeg har skrevet i parentes ud for hvert navn, ikke antal.













Det er nu, mens tulipanerne i haven blomstrer, at jeg kan farvekoordinere med de tulipaner, jeg allerede har. 






Tulipanen er en skøn blomst. Så absolut en af mine favoritter i haven. Det er fascinerende at følge den fra dens sprøde, lukkede start, til den til sidst takker af i et åbent strutskørt. Sidste år futtede de hurtigt af pga. det usædvanlig varme forår. I år har de holdt helt utrolig lang tid pga. det kølige forår. Det har været med til, at jeg sat pris på det kolde vejr i år.




Få blomster findes i så mange farver og som enten enkelte, dobbelte, spidse eller runde. Der er en tulipan for enhver smag. Og jeg vil så gerne kunne plukke buketter af dem, som jeg kan nyde indenfor, især når foråret er i sit kølige, lunefulde hjørne som i år.






Jeg plukkede mig en buket for nylig og hev løbende tulipanerne op af vasen for at sammenligne farver med de tulipaner, der efterfølgende kom op i haven, og som jeg ikke nænnede at plukke af. Min mand grinte lidt af, at jeg konstant hev tulipaner op fra vasen og løb ud i haven med dem. Og ja, jeg nærmest løb. Jeg kan blive virkelig ivrig. 



Jeg googlede løbende tulipaner og sammenlignede farverne på tulipanerne i buketten med dem, jeg fandt på nettet. Processen fyldte en del i mit hoved, faktisk glippede mange andre ting omkring mig imens, men tulipaner havde jeg i det mindste styr på.

Jeg satte de første tulipanløg i haven for 6-7 år siden. Jeg husker, jeg købte én enkelt pakke løg i supermarkedet, og i stor uvidenhed lagde jeg løgene i det nærmeste bed ved huset – surbundsbedet, hvorefter der det efterfølgende forår dukkede et par sporadiske skriggule, liljeformede tulipaner op. Jeg var hverken imponeret eller begejstret. Jeg må have valgt tulipanposen i blinde i sin tid. De næste løg lagde jeg først forrige år, hvor jeg købte adskillige poser med løg, som jeg omhyggeligt havde udvalgt, og denne gang var begejstringen noget større. Faktisk så stor, at jeg ret hurtigt kunne se, at det ville blive dyrt at købe tulipaner hvert år. Min viden om tulipaner var minimal, og jeg syntes ikke, jeg fik svar på en stor del af mine spørgsmål, når jeg søgte på nettet. Kom tulipanerne fx igen hvert år?











Den bedste hjælp til at lære om tulipanløg har jeg fået fra Instagram, hvor garvede havefolk tålmodigt har forklaret mig, at man kan grave løgene op og gemme dem, efter bladene er visnet ned. Det forlænger holdbarheden. Og det forsøgte jeg så. Jeg gravede alle de løg, jeg havde lagt i efteråret, op efter afblomstring i maj måned, satte dem i plastikspande, indtil bladene var visnet ned og kunne fjernes - herefter gemte jeg løgene efter anbefaling i nylonstrømper i kælderen sommeren over.

Jeg havde glemt, hvad der var af løg i de forskellige strømper, da jeg fandt dem frem i efteråret 2016, hvor jeg oveni havde suppleret beholdningen med flere løg. Jeg vidste bare, at hver strømpe indeholdt hver sin tulipantype.

Det var tilmed forbavsende få, der var blevet dårlige. Så langt, så godt. Jeg lagde de nye løg ud i bedene og de gamle løg i krukker. Yderligere overblik – såsom navnene på tulipanerne - havde jeg absolut intet af, jeg var bare glad for at kunne se frem til så mange tulipaner næste forår - som altså er nu.











Udvalget i år er da også både alsidigt og indbydende. Men jeg har sat flere af tulipanerne uhensigtsmæssigt denne sæson, hvilket har været medvirkende til, at jeg er endt med så ambitiøs en tulipan-plan for næste år.

For det første står mange af dem i ens farveklatter, hvilket bliver en tand for Gavnø slot-agtigt at se på for min smag. Midt i min have er der desuden to mindre bede bygget op om nogle højbede. Her har jeg i år nogle Darwin hybrid-tulipaner stående. Darwin hybrider er, udover de lave botaniske tulipaner, de mest sikre at sætte i haven, især hvis man ikke graver løgene op efter blomstring. Det er enkle, ranke og meget høje tulipaner, som man kender dem fra især de røde og gule Apeldoorn- tulipaner, man finder i mange gamle haver. Mod slutningen af blomstringen er de ikke bare høje, selve blomsten er også blevet meget stor. Det er måske ikke de mest elegante tulipantyper i en verden af gudeskønne tulipaner, men dét, at de er mere stabile, opvejer det. I min have skal de bare have en ny plads. I haven handler alt jo som bekendt om 'rette plads til rette plante'. De store lyserøde tulipaner herunder er Darwin hybriden 'Design Impression'. Det er også den, der er et billede af i fire forskellige stadier længere oppe i indlægget.











Til efteråret sætter jeg dem i staudebedene langs hegnet til naboerne, hvor jeg ikke har planer om at grave alle tulipanløg op hvert år. Det bliver simpelthen for omstændigt. For at gøre det overskueligt for mig selv laver jeg de bede overvejende med Darwin hybrider. Og de ikke-Darwin hybrider, der ender sammen med de andre, må leve så længe de gør. Jeg skal ikke til at trampe rundt i tide og utide i mine staudebede. Selv de højrøde og knaldgule tulipaner får lov at blive stående.

Jeg er som mange andre ikke specielt begejstret for kombinationen af de to farver, men til næste år supplerer jeg med flere Darwin hybrider i henholdsvis pink, lyserød og hvid. Jeg spottede noget i den stil længere nede af vejen forleden, og det bløder den rød/gule kombination op.









Hvis jeg giver Darwin hybriderne de optimale forhold: laver godt dræn, kapper hovedet af stilken efter endt blomstring (for at løget ikke bruger krudt på at sætte frø) og tilfører god gødning – så kan mine tulipaner forhåbentlig holde en årrække i jorden uden at blive taget op.

Så er der alle de mere raffinerede tulipaner. De, der indlægget igennem er vist en del billeder af. De dobbelte, de flerfarvede, de unikke. De holder sjældent flere år i jorden, hvis man lader dem ligge, så dem har jeg tænkt mig at grave op hvert år. Lidt som yndlingssko, man passer på og tager frem ved særlige lejligheder.











Fordelen er så også, at man kan lege med farvesammensætningerne, hvis man ellers husker at notere farver og tid for blomstring, der er jo både tidligt og sentblomstrende tulipaner. Det er dét, jeg har kastet mig ud i med min tulipanplan. På den måde er jeg pludselig blevet dus med diverse tulipannavne som ’Blue Diamond’, ’Angelique’ og ’Exotic Emperor’ - tulipanløg, jeg som udgangspunkt havde lagt i min have uden at interessere mig for, hvad de hed.

Det har været lidt af et detektivarbejde at parre navnene på mine elektroniske kvitteringer med det, jeg havde stående i haven. Ikke fordi navnet i sig selv er vigtigt, jeg betragter ikke mig selv som en 'tulipan-snob', men det kan have betydning for planlægningen af et bed: farvekoordinationen, registrering af højde og blomstringstidspunkt. Det er stadig ikke alle mine tulipaner, jeg ved, hvad hedder. Mange af dem i krukker har jeg f.eks. ikke styr på. Og det er helt ok.











Da mange af disse stærkt forædlede tulipantyper desuden synes at være lavere end Darwin hybriderne, egner de sig bedre til mine mindre bede midt i haven. Så nu har jeg altså lavet en meget detaljeret tulipanbeds-plan, hvor jeg har navngivet bedene med navne som ’trafiklys-bedet’, 'drama queen-bedet’ og ’solnedgangsbedet’. Jeg har lavet en tegning med en masse tulipaner, der indikerer de forskellige bede, og den har jeg scannet ind, så jeg næste år kan rykke rundt på farverne og lave nye farvekombinationer. 'Trafiklysbedet' og 'soft pastel-bedet' er dem med overvejende Darwin hybrider. I 'solnedgangsbedet' og 'dramaqueen-bedet' har jeg i år brugt kurve til løgene. Det er områder, jeg bruger til henholdsvis sommerblomster og grøntsager, så dér kan jeg rode mere rundt i jorden, når jeg lægger løg. I 'oh so crisp-bedet' og 'girly girly-bedet' lægger jeg løgene ned individuelt mellem stauder, men bedene er let forhøjede og ikke særlig brede, så jeg kan nemmere komme til uden at træde ind i bedet. Og så er der krukker til 'alt det løse'. Til efteråret 2017 bliver der ekstra meget arbejde, fordi jeg skal have en del Darwin hybrider i jorden i 'trafiklys-bedet' og 'soft pastel-bedet', men herefter håber jeg, at jeg kan nøjes med at supplere lidt løbende med nye tulipaner i de store staudebede. De resterende bede skal løgene så op fra og i hvert år. Men jeg synes, det er arbejdet værd. Og jeg tror traditionen og rutinen vil gøre mig godt. Nåh ja, og så vil jeg så forglemmigej til at supplere buketterne med.






Jeg har aldrig været så organiseret – med noget, tror jeg. Det har været sjovt, men også mentalt udfordrende at skabe planen. Jeg tænkte sågar på tulipaner, når jeg skulle sove. Og dybest set er det altså alt sammen af de to grunde, som jeg indledte indlægget med at nævne: Jeg vil rigtig gerne have mange tulipaner i min have, og jeg vil nødig bruge en formue på tulipanløg hvert år. Hvis jeg havde skudt planlægningen til efteråret, havde jeg ikke kunnet overskue det, fordi jeg ikke kunne se farverne for mig. Tulipan-iver lærer stressramt hoved at planlægge. På den måde ender jeg måske tilmed med at få en genbrugs-tulipanhave. Helt i dén ånd jeg forsøger at lave have i generelt.

Et lille NB:
Skulle der sidde en tulipannørd derude, der nærstuderer min plan, og som spekulerer på, hvad 'Sweet Celebration' er for en tulipan - jeg har placeret den i mit trafiklys-bed - så kan jeg sige, at det faktisk er meningen, det skal være den tidligere nævnte 'Design Impression'. Men apropos tulipannavne, så går jeg ikke op i dem for navnene skyld alene, og den her kommer jeg konstant til at kalde noget forkert og har ikke fået det rettet. Så vidt jeg ved, findes der slet ikke en 'Sweet Celebration' tulipan.










Du kan se meget mere fra Monicas have på hendes instagram-profil, som du finder ved at klikke lige her.

FORÅR I MÅNESKINSBEDET

$
0
0
STAUDEHAVEN

For nogle år siden fik jeg den idé at lave et nyt felt i haven med lyse stauder og græsser - et måneskinsbed. Vil du se, hvordan det går med bedet, kan du kigge med her, hvor jeg gør status.


TEKST & FOTO: LONE




Jeg har tidligere skrevet om haven, som vi kalder morgenhaven, her på HAVEFOLKET. Det var tilbage i 2014. Siden har især bedene udviklet sig, idet nogle planter trives godt, andre mindre godt, og nogle er faktisk helt forsvundet.


Den lyse stribede græs stortrives. Og det er intet under, for enhver, der har stiftet bekendtskab med græsset her, vil vide, at det vokser som ukrudt. Jeg har haft det oppe et par gange siden anlæggelsen af bedet, hvor jeg har delt græsset i to og smidt den ene halvdel væk. Ellers overtager det ganske enkelt det hele.

En anden plante, der elsker stedet, er Geranium phaeum. Den stortrives og selvsår sig villigt, hvilket den er meget velkommen til. Det startede ud med en lille plante foræret af tanten fra Mors og nu har vi tre store grupper af den skønne storkenæb. Hist og her er der nye planter på vej, og de bliver luget væk, hvis ikke der skal suppleres lidt i de to grupper.




Da jeg lavede bedet i sin tid, lagde jeg flere knolde til Kleopatras nål. De er forsvundet helt og aldeles. Forholdene er for fugtige for den, og da jorden samtidig er leret, havde jeg tænkt, at det ville gå den vej, hvis jeg ikke ville tage dem op hver år. Men prøves, det skulle det jo.

Hvert år lægger jeg nye tulipan- og alliumløg. Sidste år var det 'Spring Green' og allium 'Mount Everest', der blev suppleret op. Desuden nye hvide tulipaner - som ses på billederne her - med navnet 'Clearwater'. 'Spring Green' er i skrivende stund ved at blomstre af.

En staude, der gror her, men ikke helt stortrives, er den mørke vortemælk: Euphorbia amygdaloides 'Purpurea'. Denne limefarvede skønhed er et must i denne del af haven, så de slipper ikke. Men det betyder, at jeg indimellem må supplere lidt op for at beholde den i haverummet. Så det gør jeg. Du kan læse mere om planten lige her, red.

En anden plante, der heller ikke stortrives, er lammeøre. Den står som kantplante mod belægningen, og også denne er lidt utilfreds med den fugtige jord og lidt mangel på direkte sollys. Men den er her, og den får altid lidt ekstra omsorg, så de andre planter ikke vokser den over hovedet.

Hvert år tilsættes desuden en gruppe sommerblomster. De første år var det chokoladeblomst, der stod i store grupper. Flere år havde jeg bomuldslavendler, som det lykkedes at overvintre. Hvide georginer har også været rigt repræsenteret.

I år skal jeg prøve en ny gruppe, men jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvad det skal være. Har du en god idé, må du endelig fyre løs.


Du kan læse tidligere artikler fra samme haverum lige her:

MORGENTERRASSE I HVIDT
Tag med på besøg på min morgenterrasse! Der er bestemt ikke megen raketvidenskab i designet, men alligevel er der måske en idé eller to at tage med herfra. Læs mere >>



PIZZA PARTY I MORGENHAVEN
Fra at have været super aktiv i haven siden sæsonens start, så er der nu faldet 100% ro over havemennesket, siden vores lille efternøler kom til i starten af august. Barslen nydes i fulde drag og jeg hygger mig med også at følge lidt med her på HAVEFOLKET. Der er dog et område i haven, hvor freden ikke får lov at sænke sig, og det er på morgenterrassen. Læs mere >>


BØLGEKRONET STORKENÆB
Den bølgekronede storkenæb, Geranium phaeum, er en favorit i haven. Dens lethed, kombineret med storkenæbs øvrige mange fordele, er ikke til at komme udenom.

HVAD ER EN MIDDELHAVSHAVE?

$
0
0
HAVEDAGBOG
GÆSTEREDAKTION / MAJ

Hvad er egentlig en middelhavshave? Det kan lyde lidt prætentiøst og ikke helt naturligt at forsøge at anlægge en middelhavshave i Danmark eller Sverige. Vi er jo ganske mange km og klimazoner fra Italien og Provence. 

TEKST & FOTO: JØRGEN BENGTSON




For os handler det om at forsøge at overføre alt det smukke fra disse sydlandske haver til vores egen. Men også at klare udfordringen med at få planterne i krukke og på friland til ikke kun at overleve, men også trives i vores have.

For at få følelsen af sydlandsk have kræves der først og fremmest to ting: Sol og varme
Solen skal helst skinne hver dag. Men sol og varme og et eller to oliventræer i krukke er ikke nok, det kræver mere at få den rette følelse frem. Her kommer nogle eksempler på, hvad man kan gøre for at det lykkes.




Pergolaen giver tyngde og struktur til haven på trods af, at den består af luft. Her kan vi spise morgenmad, frokost, sove lidt, spise aftensmad og tage en drink en lun sommeraften. Det er et skønt sted at tilbringe tiden. Her i foråret er blåregnen uden blade, men om en måned er pergolaen grøn og skyggefuld af al bevoksningen.



Terrasserne løber rundt om hele bagsiden af huset og orangeriet og også om poolen. Materialerne er kalksten og betonsten.




Rosen 'Alchymist' markerer overgangen mellem orangeriet og poolen.



Placeringen af huset og haven på grunden er vigtig. Så meget af haven som muligt skal været vendt mod solen, hvilket betyder, at den skal være sydvendt eller vestvendt. På billedet ovenfor er solen på vej ned i vest en sommeraften i august.

Vi finder også, at det er vigtigt med strukturen og linjerne i haven. Eftersom vi blander Provence med lidt renæssance fra Italien, har vi mange lige hække og mure, som skaber sigtelinjer, men også mange små rum i haven.




I køkkenhavens højbede dyrker vi kål, kartofler, gulerødder, løg og salat med mere. Billedet er fra efteråret, hvor vi satte hvidløg.


Gulvet rundt om poolen og orangeriet består af grå betonfliser i forskellige størrelser.



I pergolaen har vi lagt røde ølandssten, som her møder grus. Vi har grus mange steder i haven, det er praktisk og næsten vedligeholdelsesfrit. Der er selvfølgelig ukrudtsdug under gruset. Desuden har vi lave kanter af kalksten og grus i gangene i køkkenhaven.




Rødt gammelt tegl passer godt til farven i gruset.



Grå kalksten fra terrassen møder rødt grus i havegangen. Det er en rød-grå-brun grus, som binder havens farver sammen.

Krukkerne er også et vigtigt element i vores have, og de skal selvfølgelig så passe ind i farvesammensætningen.


Det er ikke strengt nødvendigt at terrakottakrukkerne kommer fra Toscana, vi har også del krukker som er lavet i Asien. Men helst Toscana…

Figen, lavendel, cypresser, roser, buskbom, perovskia, vindruer, hortensiaer, blåregn, steppesalvie, avnbøgg, taks, rosmarin, timian, oregano, estragon, klematis, magnolie og platantræer. Det er disse planter vi har på friland i haven. De fleste af dem foretrækker en placering i sol og varme og i sandjord, så det at vores grund er på sandjord, var faktisk en af forudsætningerne, da vi ledte efter en byggegrund.

Det gælder dog ikke alle vores planter. Roserne vil have sol, men sandjorden må forbedres med rosenjord og kogødning. Hortensiaerne klarer ikke at stå i fuld sol hele dagen, men magnolien vil gerne have fuld sol, og desuden vil de begge have sur jord, så sandjorden skal blandes med rhododendronjord.



Vi har 15 roser i haven, fem af disse er Austin-roser. Denne hedder Constance Spry.






Normalt blomstrer blåregnen ved denne tid på året. Desværre kom der ikke blomster i år på grund af frosten og minusgraderne i slutningen af april. Der var hundredvis af blomsterknopper, og alle gik til, hvilket aldrig er sket før. Den sort vi har hedder 'Prolific', og den dufter skønt, når den blomstrer.



Rosen 'American Pillar' er en såkaldt rambler, en type rose, som bare klatrer højere og højere for hvert år.




Vi har cirka ti styk italiensk klematis (Clematis viticella). De hedder 'Julia Correvon', 'Carmencita', og 'Södertälje'.



Vi har to figenbuske og et figentræ på friland, de har klaret tre vintre nu. Bladene kommer sent på foråret, så man tror hvert år i april, at planterne er døde. Dette forår er den ekstra sen...



Solsikker udstråler sommer og varme. De er også populære hos småfuglene om vinteren.



Vi har tre italienske cypresser (Cupressus sempervirens) på friland. De burde egentlig ikke kunne overleve den skandinaviske vinter, men det har de gjort. Vi plantede dem først i krukke, men efterhånden som de voksende og blev for store til orangeriet, blev de plantet ud i haven. De er planter og symboler, som vi er stolte over at have i vores have.



Vi har mange ægte vindruer (Vitis vinifera), både røde og hvide. Sorterne hedder 'Rondo', 'Nero' og 'Solaris'. De kan tåle det skandinaviske klima og giver hvert år rigeligt med druer. I efteråret lavede vi rødvin på druen 'Rondo'. 10 kg blev til 10 liter vin.

Vi har også sat to platantræer, og de ser ud til at trives godt. De er jo ganske almindelige i Skåne og Danmark, først og fremmest i byerne, og har ikke problemer med de kolde vintre. De er også almindelig i Provence. Tag en tur Aix-en-Provence, så forstår I, hvad jeg mener.

FORÅRET I VORES HAVE
Foråret er køligt, men visse dage føles alligevel næsten som sommer. Narcisser, tulipaner og vibeæg lyser op, når solen viser sig.



En fordel med det kolde vejr er, at blomstringen forlænges for disse.



Jeg kan anbefale vår-iris (Iris reticulata). Den blomstrer tidligt i marts, netop når vi behøver det mest.



Citrontræerne har nu stået ude i tre uger og har ikke taget skade af de kolde nætter. Rosmarinen har blomstret i to måneder.

Vi er i slutningen af maj, og solen og varmen er kommet for at blive, håber vi. Vores sandjord bliver hurtigt tør, så vandkanden bliver en nær ven gennem sommeren, og det er først og fremmest de nyplantede planter, som kræver meget vand. Men også roser, klematis og hortensiaer vil have fugtig jord. På trods af det håber vi på en lang og varm sommer!

Ciao!





Du kan læse meget mere om Jörgen og hans passion for haven i 
vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.


Skulle du have misset det forrige indlæg fra Jørgen Bengtsson, eller har du lyst til at læse videre om italienske haver og terrakottakrukker, så kan du finde lige inspiration her:

DEN ITALIENSKE RENÆSSANCEHAVE
Læs med, når Ole Fournais fortæller om den italienske renæssancehave, der også sidenhen har været stor inspirator for mange af verdens store haver. En stilart, der sidenhen har givet næring til et utal af elementer i andre havestilarter udviklet efterfølgende. Læs mere >>


INSPIRATION
"Det er og har været en kold april med nætter med minusgrader og sne påskeaften. Haven og planterne holder pause, og de længes nu efter varme. Imens kan vi gøre det, vi har gjort hele vinteren: søge inspiration." Læs mere >>


TERRAKOTTA I HAVEN
Når temaet handler om krukker, så bliver jeg jo nødt til at fortælle om min passion: Terrakottakrukkerne. Læs med her om hvor, hvorfor og hvordan. Læs mere >>

ENDELIG MAJ

$
0
0
HAVEDAGBOG
GÆSTEREDAKTION

Endelig kom maj og lidt mildere luft. I haven går det pludselig meget stærkt. Er man ikke i haven et par dage, hvilket sjældent sker for mig, så kan man blive overrasket over, hvor hurtigt alting går. 

TEKST & FOTO: LOTTE SØRENSEN




Nu begynder den skønneste tid i haven. Nyindkøbte stauder skal placeres, så den i forvejen lille græsplæne bliver endnu mindre. Overvejelser om jeg helt skulle sløjfe den plæne, har jeg gjort flere gange.  Men jeg er bange for, at det bare bliver et rodet syn, og øjet må også gerne hvile på det grønne græs. Jeg har planer om at få lavet en rosenbue oppe ved terrassen og rionet langs terrassen, hvor der også skal gro roser.

HAVENS GLÆDER HER I MAJ

Endelig kan skiltet kommer op igen.





Geranium phaeum hører til min favoritblomster, jeg har en del af dem. Jeg synes, at de står fint sammen med roser, og de bliver også ret høje ca. 60-70 cm.



Clematis alpina er ca 2-3 år og har nu dækket hele den ene side af pergolaen. Der er et væld af blomster. Det er altid den klematis, der blomstrer først i haven.



Tulipanerne har holdt længe på grund af det kolde forår.


Gul løvehale er sået i lange baner. De blev sået i vinter og har stået i mit minidrivhus. Dog kommer de først i blomst til næste sommer.


Allium står klar til at blomstre. I år har jeg også hvide allium.


I haven er der fire syrener, en opstammet, en hvid dværgsyren og to almindelige. Jeg ville ønske, at jeg havde plads til mange flere, så der kunne plukkes til buketter, men det nænner jeg ikke.


Hortensia er plantet i rododendronjord og står i forhaven i let skygge. De har været dækket flere gange med plantedug pga. nattefrosten. 

Herunder skønne Polemonium reptans 'Stairway to Heaven'.

Herunder terrassen set fra stuedøren. Hækken er blevet grøn og kravler igennem hegnet. 





Der er sået voksurt i store potter, en plante jeg ikke før har haft. Farverne på planten og blomsten skulle være petroleumsgrøn over i blå og lilla nuancer.


Løjtnantshjerte frøs ret meget ned, men har alligevel formået at komme med nye grene med de søde små hjerter, der hænger på række.



Tidslen her er også en ny plante i haven.


Har man roser i haven, så har man også disse små bæster. Jeg venter på, at der kommer en sulten lille fugl, der lige kan hapse dem. Hvis ikke, må jeg have gang i haveslangen.


Geum 'Flames of Passion' (herover t.h., red.) blev købt på et plantemarked sidste sommer, og jeg er vild med den. Den står inde bag nogle tulipaner og gemmer sig - det har den nu ingen grund til.

Clematis montana er kravlet op på første sal. 


Hvid fredløs breder sig vildt. 

Vortemælk og akelejer.


Knopurt 'Amethyst in Snow' og martsviol, der blomstrer lidt endnu.


Det lille Discoveryæbletræ er fyldt med blomster, der dufter skønt.



Du kan se meget mere til Lottes skønne have på hendes blog og instagramprofil.



KOM MAJ, DU SØDE MILDE

$
0
0
HAVELIV
GÆSTEREDAKTION / MAJ


Husker du synet af de første små spæde martsvioler, som prydede græsplænen i det tidlige forår? De er dog lidt trængte i min mosfyldte græsplæne, som dog er både lækker og blød at gå rundt på med bare fødder.


TEKST & FOTO: KAREN HAUBRO


Husker du synet af de første små spæde martsvioler, som prydede græsplænen i det tidlige forår? De er dog lidt trængte i min mosfyldte græsplæne, som dog er både lækker og blød at gå rundt på med bare fødder.
Violerne er nu afløst af et pragtsyn og en berusende duft fra mit gamle Discovery-æbletræ, som de sidste mange dage har stået flot med de sprødeste og sarteste fine hvide blomster, som stråler om kap med naboens magnolietræ og den ny spireahæk, som blev sat for et par år siden.





Haven er lige nu et rent sansebombardement af farver og dufte - æbleblomster, blomstende hvidtjørn, syrener og klematis. De sidste 14 dage er alt i mit haven eksploderet med raketfart. Selv mine få asparges voksede sig fra den ene dag til den anden meterhøje.



Vortemælk er bare smukke især den lille i krukken. Det er en Euphorbia amygdaloides 'Purpurea'.
Ved siden af er min vandhane med løvehoved, som er købt hos en marskandiser i Madrid på en ferie for mange år siden.


Denne gamle klematis i min forhave ved husets ene kældervindue blomstrer om kap med mit æbletræ i baghaven. Den har stået der i over 10 år, og jeg gør nærmest ikke noget ved den udover at gå om på forsiden af huset og nyde den, og så har solsorten sin rede derinde.


Jeg bliver lige ved æbletræerne lidt. Hvis du er glad for æbler, der kan holde sig ud over sommeren, og som er meget aromatiske i deres smag, vil jeg anbefale dig at anskaffe dig et Filippa-æbletræ. De er gode spiseæbler og gode i mange varianter af æbledesserter og til den klassiske æblekage med makroner og flødeskum, som kan nydes i haven med din bedste kaffe, når du skal hvile dine ben efter en dag i haven. Ja, maj er en travl måned, hvor vi gerne står på hovedet og gør alt for at arbejde om kap med ukrudtet og prøver at huske, om det nu er violfrøstjerne eller solhat, der snart kigger op af den lune forårsjord. Hvis du vil hjælpe dig selv med at skelne uønsket ukrudt fra dine stauder, så kan jeg anbefale dig både at sætte stauder og så sommerblomster i klynger. Det gør det nemmere at sætte afmærkning op, så du ved, hvad der er i din jord fra sidste år, og ofte ser dine blomster ud af mere, når de står i en klynge. I min have er der af og til små spirede ukrudtsfrø, der får lov at vokse sig store, fordi jeg enten tror, jeg ved, hvad det er, eller fordi jeg er for nysgerrig til, at det skal lade livet under min gamle havehakke.



Det er sæson for at trække rabarber, og det er lækkert med kompot til sommerens grillmad og den skønne rabarberkage med fløde og makroner. Jeg kan ikke nænne at fjerne de flotte blomster i rabarberne, selvom de jo nok tager lidt kraft fra planten og begrænser mængden af nye skud.

I disse dage nyder katten det i drivhuset, hvor jeg gerne forspirer mine sommerblomster og har klargjort jorden til de spæde tomatplanter. For 3. år i træk er kapillærkasserne afløst af en siveslange, der kan tilsluttes haveslangen. Det fungerer rigtig fint, og jeg har lyttet til Camilla Plum, som mener, at hvis tomaterne skal udvikle smag, skal de ikke overvandes - og det synes jeg ikke, de bliver med siveslangen.


Tomaterne er enten sået fra frø, jeg har fået af min mands datter eller købt i den lokale planteskole. Alternativt måske hos Gartneri Toftegaard tæt ved Køge, som også har en fin webshop. Endnu bedre er det at besøge dem, så hvis har du tid, er køreturen dertil godt givet ud - stedet er bestemt et besøg værd. Et væld af tomater, chili og alle mulige krydderurter. Så brug hellere det, det koster at få planter tilsendt, på at betale broafgiften, hvis du kommer fra Fyn/Jylland. Det er for mig altid en fornøjelse at se og røre planterne og glæde mig over at passe på noget, som andre omhyggeligt har drevet frem.


Nogen gange tager vi langt for at nyde smukke scenarier - nogen gange er de lige for næsen af os. Det handler bare om at få øje på det. Derfor går jeg nogen gange efter et par dage, hvor jeg har været væk fra haven, en tur med kameraet og indfanger små fine detaljer. Som fx mine løvefod, som lige nu står med fine grønne blade.


Endelig er de kolde nætter forbi, og nu tør jeg sætte mine pengetræer eller paradistræer ud i haven efter en vinter i stuen.


Mine georginer kom først fra garagen og så til skuret og blev lidt glemt, men nu er også de endelig kommet i jorden, og jeg håber, de alle bliver til noget. Heldigvis er der næsten ingen dræbersnegle i haven - endnu. De gemmer sig gerne under rabarberne, og de elsker desværre de friske georgineskud. Så jeg må hellere få fundet et stykke fiberdug og se, om jeg kan være heldig at få blomstrende georginer i køkkenhaven i år. De små tallerkensmækkere foran georginerne selvsår sig selv fra år til år. De er smukke, indtil frosten sætter ind, og hønsene elsker at få et par stængler i ny og næ.


En anden glæde i min have er alle mine selvsåede akelejer, som hvert år byder på nye farvekombinationer.


Min stjerneblomst har mange grønne blade og har overlevet vinteren i højbedet, og jeg håber, at den måske for første gang i år kommer med blomster til nogle af mine buketter.

Katten har fundet et nyt ynglingssted - under havebordet.




Lige nu er haven en fryd. og husk at nyde solsortens aftensang .

Du kan læse meget mere om Karen i vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.




FØRSTE ÅR MED RABARBERKLOKKER

$
0
0
TING TIL HAVEN

Rabarber er skønne. Ikke mindst fordi det er noget af det første, vi kan høste fra haven. I det tidlige forår hungrer vi havemennesker nemlig efter noget, vi kan rive i derude - bogstaveligt talt. Så hvis man nu kunne rykke tidspunktet frem for denne festlige forårsaktivitet - bare en uge eller to, så vil det da være fantastisk. Og det kan man med rabarberklokker.


TEKST & FOTO: HENRIK



Du har nok set dem, når du har bladret gennem havebøger med engelske køkkenhaver eller set rapportager fra haver i cottagestilen. Her har de traditionelt indgået som en del af det faste grej, der har skullet sikre en god produktion af rabarber - men selvfølgelig også pynte lidt. Hvad er det så? I den oprindelige form er en rabarberklokke af terrakotta, drejet op som en stor klokkeformet krukke uden bund med et lille fikst låg. I dag fås de udført i andre materialer, men formen er som regel den samme. De er ret tykke i godset og ofte lidt grovere i deres finish end krukker og potter ville være - det er jo en brugsting og ikke til pynt. At de så er svært dekorative alligevel, er jo en del af charmen.

Som du måske har regnet ud, behøver du ikke en rigtig rabarberklokke til formålet. Du vil nok kunne finde andre beholdere, der kan det samme. De skal bare opfylde tre kriterier: 1. De skal være høje nok til, at rabarberne kan være indeni, når de begynder at skyde. 2. De skal holde lyset ude. 3. De skal helst være så tykke, at de kan holde på den sparsomme varme i de tidlige forårsmåneder.


Det er nemlig sådan, klokkerne virker. De placeres over dine rabarberknolde sidst i februar/først i marts og danner et isolerende skjold mod den grumme vinterkulde udenfor. De sparsomme solstråler på denne tid af året vil til gengæld opvarme klokken og få rabarberne til at skyde. Har du adgang til halm eller hestemøg, som du kan lægge om klokken, kan du speede processen yderligere op - ellers må du vente lidt længere på dine rabarber.


Når rabarberne begynder at presse på klokkens låg, kan du begynde at høste. Skudene er lyse, spinkle og lidt slatne i stænglerne i forhold til de almindeligt dyrkede. Smagen er fin og en smule sødere. Lader du bladene få lys nogen tid, vil stænglerne få mere farve og struktur. Men sørg nu for at få høstet, for der kan blive trængsel i sådan en klokke. Personligt synes jeg, metoden har vist sig mest egnet til de store, lidt grove rabarber - de vinder virkelig ved det. De fine vinrabarber derimod bliver temmeligt "pistne", og det tærer tydeligt på dem at blive presset på denne måde. Når man driver rabarberne frem, skal de jo bruge al den opsparede energi på at skyde uden at få noget tilført via fotosyntesen. Med andre ord skal du holde en pause med trækningen en tid, måske endda vente til næste forår. Og så selvfølgelig gøde gavmildt, så planterne kan komme sig igen oven på den barske behandling.


Men det er ret lækkert at kunne spise sine egne rabarber, mens forårssolen stadig er bleg og tøvende. En rabarberkompot kan løfte det mest ordinære måltid til nye højder og bringe en håndmad med leverpostej eller frikadelle op i Michelin-klassen, næsten. Og er der noget mere læskende end en sartrosa rabarbersaft? Et tip: Har du kvan i haven, så forsøg dig med at snige en lille stilk med, når du koger dine rabarber. Den parfumerede æteriske olie fra kvanen harmonerer rigtig godt med rabarberens lidt milde smag. Og så er kvanen i øvrigt med til at neutralisere oxalsyren i rabarberne.


Et andet tip: Når du fjerner klokkerne fra dine rabarber, kan du i stedet sætte dem over dine asparges. Så får du de fineste hvide asparges, men det er en helt anden historie...

Har du erfaringer med rabarberklokker? Gode eller dårlige? Gode tips modtages gerne. Enten som kommentar her på bloggen, på vores FACEBOOK side eller på INSTAGRAM.

HAVEDRØMME - OM TERRASSER OG BETONFLISER

$
0
0
HAVELIV
GÆSTEREDAKTION / JUNI


Så startede den første sommer-måned. Og her sidder jeg med min bækkenløsning og venter på babyen, der gerne skulle ankomme i løbet af de næste to uger, og kan stort set ingenting andet end at sidde stille og (have)drømme.

TEKST & FOTO: TINA ØSTERGÅRD SIMONSEN




Heldigvis kan jeg jo så sætte mig ud i baghaven, hvor æbletræet blomstrer, hvor bøgehækken endelig er sprunget helt ud, og hvor tulipanerne stadig står skønt i pink og lilla. Forhaven er stadig helt umulig - et stort roderi. Drivhusbyggeriet er blevet fastlagt til at skulle foregå, når min mand går på barsel/sommerferie, så derefter begynder forhaven forhåbentlig at kunne være til at opholde sig i igen.



NÅR MAN KIGGER UD…
Men når jeg så sidder her og drømmer, så er der noget, som jeg har ærgret mig over, lige siden vi fra godt tre år siden flyttede ind her i vores hus. Husets stueplan består af ét stort rum med køkken, spisestue og sofa-stue. Vi er så heldige at have store vinduer mod både øst og vest og nogle små aflange mod syd, så vi i samme rum har lysindfald fra tre sider. 
Det betyder, at vi fra vores spisebord kigger direkte ud i haven mod øst og fra vores sofa direkte ud i haven mod vest. Her kommer så min misfornøjelse, for det første, blikket rammer uden for vinduet, er nogle råbende kedelige betonfliser, der danner overgangen mellem hus og have på begge sider. Og da de store vinduer går helt til gulvet, så har vi den tvivlsomme fornøjelse at se hele flisearealet. Aj, men altså - det er da trist.


AT FLYTTE TERRASSEN
Så her kommer min plan - som på sædvanlig vis er noget omsiggribende. Eftersom vi snart er seks i familien, har vi planer om, at vi på et tidspunkt skal lave en mindre tilbygning til huset. Her kan min mand og jeg på sigt få soveværelse, og så kan børnene overtage overetagen, og vi kan alle deles om stueetagen. En god plan, synes vi. Tilbygningen skal være en udbygning af vores skur ud i baghaven mod øst - og i den modsatte retning en forlængelse af carporten ud i forhaven mod vest. For baghaven kommer det til at give et bedre mikroklima, da vi får en dejlig solkrog, der vender mod syd/øst. I netop denne krog vil jeg anlægge en træterrasse. Fra denne terrasse skal der så gå en gangbro i træ hen til vores dør ind til spisestuen. Her kommer vi så til betonfliserne. For dem kan vi dermed fjerne, så der mellem gangbroen og huset kan anlægges et stort bed med nogle gode planter, der også har noget at byde på om vinteren. Det glæder jeg mig til.

Med denne manøvre, hvor vi sådan set bare flytter terrassen væk fra det store vindue, kommer vi til inde fra spisebordet at kigge ud på et grønt og frodigt lille landskab frem for de grå fliser. Jeg synes ikke, at det gør noget, at man skal passere gennem et par meters frodighed på en dejlig trægangbro for at komme hen på terrassen med sin morgenkaffe. Det bliver altså et hit. Men hele dette projekt må afvente tilbygningen, så desværre må jeg her væbne mig med stor tålmodighed, da vi skal have råd til det først.



FLEKSIBEL FAMILIEHAVE
Ude i forhaven er projekt “slippe af med betonfliserne” noget mindre. Direkte fra sofaen kigger vi nu ud på sandkassen, som heldigvis optager lidt af flisearealet. Her virker betonfladen derfor mindre stor og grå, da jeg også har brudt den op flere andre steder for at gøre plads til grønne kiler. Og med et stort hyggeligt udegulvtæppe under det kommende udendørs spisebord, så går det nok foreløbig.
For som alle havemennesker ved, så er haven aldrig statisk. Det samme gør sig gældende i en familie. Sjovt nok ser vi særlig tydeligt, hvordan tiden går, når vi kigger på børnene - og bemærker jo ikke tidens tand det mindste hos os selv... For børn vokser, og deres behov ændres. Ganske hurtigt faktisk. I en familiehave må der derfor være rum for ganske meget fleksibilitet og udvikling.


I vores lille familie har vi i første omgang løst dette lille problem ved bare at blive ved med at få flere børn - men den plan stopper dog her ved de fire. Det betyder, at om nogle år, så kommer vi eksempelvis til at stå med både en sandkasse og en legekøkkenvæg, som ikke længere har den store interesse. Men det skal ikke blive et problem, for legekøkkenvæggen kan rimelig enkelt laves om til en rigtig køkkenvæg i form af et udekøkken. Så når man taler om sammenhæng mellem ude og inde, så kommer dette til at skabe en ganske fin overgang. Udekøkkenet bliver nemt at komme ud til indefra og ligger lige ved den allerede etablerede spiseplads under den kommende pergola. Det eneste, der sådan set skal gøres, er at lave en bredere bordplade højere oppe og så fjerne sandkassen. Men så vender betonflise-problematikken tilbage, for pludselig vil der så blive blotlagt en masse fliser, som nu er skjult af sandkassen. Alting kører i ring… Mon ikke jeg udtænker en eller anden ny belægningsplan til den tid?

God juni måned til jer alle.

Hvis du ikke kan vente til næste måned, hvor Tina igen skriver om sin have her på HAVEFOLKET, 
kan du også finde hende på Instagram lige her.


ET ÅR MED KØKKENHAVE

$
0
0
KØKKENHAVEN

Efter et par år, hvor køkkenhaven har været omlagt til krydderurtehave pga. travlhed, er der i år atter grøntsager i vente her på grunden. 


TEKST & FOTO: LONE





Beslutningen blev taget allerede i efteråret, da jeg måtte konkludere, at et haveår uden grøntsager i haven var lidt en tam affære. Selvom vi ikke har den store produktion kørende, så er det daglige tilskud af grøntsager og urter fra egen have til stor glæde - og ikke mindst er synet af den frodige køkkenhave en lise for min havesjæl.

Vores køkkenhave er bestemt ikke stor. Hvis du ikke før her på HAVEFOLKET har læst med, når jeg har givet beretninger herfra, så får du lige en lille opsummering:

Køkkenhaven består af en lille samling af højbede i sortmalet lærketræ. Bedene er 110x110 cm og 220x110 cm - tre af hver slags. Derudover er der et felt i terræn, der også er 110x110 cm - her bor der et æbletræ af ukendt art, som hvert år forsyner os med mange flere æbler, end vi kan nå at spise. De er nemlig ikke særligt velegnede til at gemme. Men de uger, hvor æblerne modner, nyder vi at mæske os i store, flotte røde æbler, der er mere saftige end ethvert æble, man kan købe i supermarkedet.

Køkkenhaven er omkranset af bøgehæk på tre sider og listehegn på den fjerde (mod nord). Mod vest er der et smalt bed langs hækken - her står en lavendelhæk, der danner bund for opstammede ribs- og stikkelsbærbuske. Finder jeg en opstammet solbær, skal den også plantes her.

Langs nord er der også et smalt bed mod listehegnet. Her får alverdens tørketålende planter lov at boltre sig. Ud over lavendelkanten betyder det iris, timian, masser af tulipaner i foråret og diverse selvsåede sommerblomster i efteråret - som oftest kæmpeverbena. Desuden er der skovjordbærrene, som mod min vilje også stædigt bor her.





Da køkkenhaven sidste år var fyldt med krydderurter, er det klart, at der stadigvæk er en del tilbage. Nogle har jeg dog taget op og plantet i krukker, som nu står på vores morgenterrasse, der er tæt på køkkendøren - jeg håber, det bliver en god og funktionel løsning. Dekorativ - det er den i hvert fald. Mere herom senere på året.

Køkkenhaven huser også andre planter, som er 'fastliggere', nemlig jordbær.

Vi har to sorter: 'Senga sengana', der ses på billedet herunder, og 'Elsanta'. Mens 'Elsanta' er en forholdsvis tidlig sort med søde bær uden syre, er 'Senga sengana' en lidt senere sort med mere syrlige og aromatiske bær. Begge sorter er gode til frysning, men vores når aldrig så langt.



Tanken med at plante to sorter var oprindelig, at jeg ville smage mig frem til den bedste og så formere den op på hele arealet, men indtil nu har vi nydt at have begge typer. De har hver deres fordele, så jeg tror, at de begge får lov at blive her.

Den bredbladede persille er en af de urter, som næsten altid hører hjemme i køkkenhaven. Persillen køber jeg som småplanter på planteskolen og planter ud hvert forår. I år har persillen fået til huse ved siden af purløgene, der netop her i maj er allersmukkest.


Salvie er også genplantet på trods af, at jeg har forsøgt at nedskalere omfanget af krydderurter. Salvie er uundværlig, når man som vi er afhængig af italienske retter. Blandt andet er den velvalgt til lasagnen.

Merian skal jeg også have fundet, men det er ikke altid så let. De fleste planteskoler køber kun oregano hjem, men jeg har ikke givet op endnu. Sidste år fandt jeg dem i Koldings 'Have med stil', så jeg skal nok få dem støvet op i år igen. Om jeg så skal køre til Kolding.

Grøntsager skulle der jo også gerne dukke op inden alt for mange måneder. Ærter og bønner er sået, men kun ærterne er kommet op. Nuvel, det er også kun et par uger siden, jeg såede.









Hvis du synes, det ligner kartofler, der også står i bedet herover, så har du ganske ret. Et par enkelte har fundet vej hertil efter tidligere års kartoffeldyrkning, og de får altså lige lov til at gro til. Så må det koste lidt i rækken med bønner, når de skal graves op.

Der er også sået squash.

De er nu heller ikke kommet op endnu. Det er små runde italienske squash, og de plejer at være lidt længe om at spire, så de skal nok dukke op.

Salaten blev plantet ud i de varme dage for et par uger siden. Den kommer fint, og jeg er hver dag nede og tjekke, at de er sneglefri. Møder jeg bare en enkelt snegl her, så bliver rækken kasseret.

Et enkelt af felterne er overdækket med en mistbænk. Her dyrker vi basilikum, og den har allerede fundet sig godt tilrette. Basilikum skal have godt med vand, så på varme dage skal jeg vande højbedene i hvert fald hveranden dag for at sikre, at den forbliver i god vækst.



Og så er der selvfølgelig også lige lidt krukker. Krukker med oliventræer, med buksbom, med stativer og pralbønner og ikke mindst med blåbær.




Også vores rabarber vokser i krukker. For en måned siden høstede vi første omgang af lange slanke rabarber, der voksede sig til under driveklokken. Nu står planten og skyder en gang mere. På billedet her til venstre kan den måske lige anes i den riflede krukke, hvor der også lige står tre krukker med gaura og vokser sig store, før de skal plantes ud i staudebedene.

Løg har vi også en del af. Det er hvidløg og etageløg. Sidstnævnte klarer helt sig selv, mens hvidløgene sættes hvert år til september.

I de følgende måneder vil jeg en gang i mellem tage jer med en tur i køkkenhaven og se nærmere på et af bedene eller på en af opgaverne. Jeg er absolut en glad amatør og elsker bare at prøve mig frem. Men har du spørgsmål, så skyd endelig løs. Hvis ikke jeg kan svare, så kan måske en af de andre læsere.

Køkkenhaveliv kan bestemt anbefales. Det er noget af det mest livsbekræftende ved havedyrkning - med de glæder og skuffelser, der følger med.

MENS ALLIUM BLOMSTRER I BEDENE...

$
0
0
HAVELIV 
GÆSTEREDAKTION / JUNI


Siden mit sidste indlæg her på HAVEFOLKET er der sket rigtig meget i haven, maj har været helt forrygende, og alting er virkelig begyndt at gro igen. Vi har haft travlt, som i meget travlt, men det begynder også at kunne ses, at vi har lagt meget arbejde i haven de sidste par år.

TEKST & FOTO:JEANNETT FRUERGAARD




Lige nu blomstrer alle de Allium aflatunense vi lagde i bedene i efteråret, og man kan vidst rolig sige, at de tager alt opmærksomheden i haven lige nu.

I de lange bede som fortsætter væk fra huset, svæver der kulerunde lilla skyer over bedene, og det ser virkelig smukt ud inde fra huset.








Vi har på grund af en fejl i løg leverancen, ikke allium i det sidste lange bed, det bed som fortsætter ned forbi trappen og foran huset. Først var det lidt surt, fordi vi fik Perlehyacinter i stedet for, og det er altså lidt øv at lægge 1000 Perlehyacinter, når man regner med at det er Allium Sphaerocephalon. Men nu har jeg fået nye planer om løg sammensætning i det bed, så det er ikke så skidt alligevel, og vi klør på med løglæggeren igen til efteråret. Med hensyn til Perlehyacinterne, så tror jeg det bliver et smukt tidlig bunddække, mellem robuste græsser som kan klare konkurrencen.













Det er i køkkenhaven vi virkelig har givet den gas den sidste måneds tid, for hvis man har en køkkenave, så ved man, at maj altid er en super travlt måned, jorden skal gøres klar, og der skal såes, prikles om, og prikles ud.











Vi har haft lidt ekstra travlt i år, fordi vi har kantet bedene, og lavet faste gange med grus imellem. Vi har lavet et mønster så haven er delt op i 4 rum, fordi det gør det nemt med sæd skifte, og fordi det er et simpelt og smuk mønster, som er nem at bygge videre på.

I midten af haven er der et 8 kantet rum, som danner center, og hvorfra de fire brede stier går ud fra, her kunne man nok godt finde på at lave et eller andet sjovt med tiden. Langs midteraksen, som er gennemgående gennem hele haven, kommer der 4 buer tværs over gangen til klatreplanter.








Vi er ved at have sået det meste, der står dog stadig lidt inde og udenfor drivhuset som venter på at blive plantet ud. Vi mangler søjlerne til ærteblomsterne, så de er ved at vokse ud af potterne, og vores kål og bønner er heller ikke kommet ud endnu, vi er blevet lidt forsinket på grund af det meget kolde forår.



Som i måske kan se på billederne, så har vi også fået køkkenhaven lukket inde, fra nu af er det dyrefrit område. Vi har fået en låge i ind til haven som Leif selv har lavet, og så har vi fået kastaniehegn op foran drivhuset, resten er allerede lukket med bøgehæk. Slut med at dele jordbær med hunden, nu mangler vi bare et sneglehegn hele vejen rundt, det nåede vi ikke, så det bliver nok først til næste vinter.



Men alt i alt er vi ved at være rigtig godt med her i køkkenhaven, snart er der bare vande, luge og opbindings arbejde tilbage til juni måned. Og så skal der forhåbentlig spises grøntsager, og plukkes en masse buketter resten af året jubii....

Til sidst vil jeg vise Guldregn alle'en, jeg har vist billeder fra alle'en i mine tidligere indlæg efterhånden som vi fik plantet og lavet stien. Planen var jo at den skulle stå færdig på min fødselsdag her den 27. maj og ta-da... vi blev færdig!



Jeg har gået her frem og tilbage, frem og tilbage virkelig mange gange, og jeg må sige det er nok til dato min bedste fødselsdagsave, hvis man altså kan kalde noget en gave, man selv har betalt og knoklet for. Uanset, så syntes jeg virkelig godt om resultatet, og jeg er lykkelig for at det hele peakede lige på dagen, som også var årets hidtil varmeste dag.

Leif har lavet lågen for enden af alle'en ud mod vejen, tankerne omkring lågen var, at den skulle have et landligt udtryk, være lidt lukket, men samtidig med mulighed for et kig over lågen. Den skulle være blikfang forenden af alle'en, og i den her helt særlige blå farve som jeg er helt vild med.






I staudebedene under træerne, er der plantet gule og hvide stauder samt nogle græsser. Det glæder jeg mig til at vise, og fortælle mere om i mit næste gæsteindlæg, tak for at du læste med.


Du kan se meget mere til Jeannette's have på Instagram og på bloggen Ævlebævle 


CHELSEA FLOWER SHOW OG RUNDTUR I COTSWORLD

$
0
0
http://www.havefolket.com/2017/06/havereportage-gsteredaktion-juni-en.html#more

HAVEREPORTAGE
GÆSTEREDAKTION / JUNI


En veninde og jeg har netop været i England på havetur. Vi startede med et par dage i London, hvor vi var til Chelsea Flower Show, hvorefter vi tog videre til Vestengland.

TEKST & FOTO: BONNIE HALL





Den absolut største oplevelse for mig på årets Chelsea Flower Show var Sarah Ravens fantastiske sansehave. Jeg elsker den afslappede og vilde stil. Lupiner var brugt i mange af showhaverne, blandt andet i Sarah Ravens. Gul og orange er forbudt i min have - og en rød lupin er faktisk også lige på grænsen. Men jeg var solgt. Jeg må simpelhen afprøve røde lupiner i min have. Digitalis blev også brugt i mange af haverne. Digitalis er en af mine absolutte favoritter. Jeg synes, de passer til alt - og i alle sammenhænge. Sidste år var jeg kommet til at svinge lidt for mange digitalisstængler med frø over flere bede. Indrømmet - jeg har luget utrolig mange små digitalisplanter væk, men der er stadig mange tilbage. Heldigvis. I år vil jeg måske være lidt mere disciplineret i min digitalissåning.



Sarah Ravens sansehave, hvor der var en bred vifte af både farver og former. På billedet til venstre ser lupinerne ud til at være næsten orange, men jeg husker dem som mere dybt røde.

En anden af de såkaldte sansehaver havde bassiner, hvor vandet var styret af lyd. Forskellige toner/frekvenser skaber forskellige mønstre i vandet. Det var ret godt tænkt og utrolig smukt. Selve haven var igen til den vilde side. Mange haver så meget naturlige og grøftekantsagtige ud.



Sansehave med lyd i havebassiner

Som sagt var lupiner brugt rigtig meget. Det samme gjaldt farven lilla. Det er helt utroligt, som designerne af de forskellige haver har fået skabt fuldstændig troværdige haver - og næsten ubegribeligt, at mange af planterne faktisk står i potter. Ganske imponerende at skabe vilde og tilvoksede haver, som ser ud, som om de har været der i flere år.


En smuk og afslappet havestemning. Dog synes jeg, at den røde farve på billedet til venstre stikker lidt af. 

Som I kan se på billedet nedenunder, så er man er nødt til at have en hat, når man er på Chelsea. Et hurtigt kig ud over de besøgende fik faktisk en til at tro, at det var et adgangskrav. Jeg havde en ambition om at købe fem stråhatte med hjem fra England. Men altså - de er faktisk ret besværlige at pakke i kufferten, specielt når man også skal have proppet et par stauder derned, så det blev kun til to styk. Men - jeg må have nogle flere.






Efter London og Chelsea tog vi videre til området Cotswold. Cotswold er et utroligt smukt område præget af gamle smukke landsbyer blandet andet Bibury ved Arlington nordvest for London. Vi var ovenikøbet så heldige, at vi var i Bibury den dag, hvor de holdt Åbne haver Dag. Man kunne få lov til at se otte private haver i landsbyen. På billede 2 & 3 foroven ses Bibury med blåregn i en privat have. Generelt ses rigtig mange blåregn i de engelske haver. Jeg elsker det.




Bibury bliver kaldt Englands smukkeste landsby. Og det er den, den er virkelig smuk. Byen ligner én stor kulisse fra Barnaby/Midsommer Murders. Flere steder i Cotswold, blandet andet Bibury og Bath, har de meget restriktive byggeregler. Det giver nogle smukke og harmoniske områder. Herudover er Cotswold meget kuperet. Det går op og ned og rundt ad meget smalle veje. Sindssygt smukt landskab, men lidt af en udfordring, når man samtidig skal køre i den modsatte side af vejen.






Forhave i Bibury - jeg elsker denne farve lupiner specielt i kombination med digitalis.

Indrømmet, jeg er farve-facist, som en veninde kalder det. Jeg kan ikke lide farvetoner, der skriger for meget. Jeg arbejder på at udvide skalaen. Efter at have set denne have og Sarah Ravens have på Chelsea, forelskede jeg mig i mørkrøde lupiner. Jeg har faktisk også købt en med hjem - og nogle andre stauder. Jeg har et sted læst, at Claus Dalby skyller jorden af rødderne, før han pakker planterne ind i våde aviser og poser. Jeg nøjedes dog med at fjerne deres potter og en del af jorden og så pakke dem i plastposer og ned i kufferten (til vores værts store forundring). Planterne var i overraskende god stand, da de blev pakket ud herhjemme.

En anden by, som vi besøgte i Vestengland, var Bath. Bath er en forholdsvis stor og meget spændende by sydøst for Bristol. Meget smuk og historisk interessant. Der er virkelig gjort meget ud af, at byen fremstår smuk uanset, at der er rigtig mange forretninger.




I Cotswold boede vi på to forskellige Bed & Breakfast. Det første hed Fern Cottage i nærheden af Bath og Bristol. Fern Cottage drives at et ældre ægtepar, Sue og Pete. To helt fantastiske mennesker. De har fået flere priser for deres morgenmad. Et ophold hos dem kan klart anbefales, hvis man er på de kanter.

Efter at have boet på Fern Cottage i tre dage tog vi videre til Buttress House B&B i Chedworth nord for Cirencester. Cirencester og Chedworth ligger i et meget smukt og meget kuperet landskab. Der er de smukkeste kig ud over landskab og marker med får. Faktisk er man så "langt ude på landet" i dette område, at der ikke er noget GPS-signal. Lige en ting, der overraskende os en aften, hvor vi nær ikke havde fundet tilbage til vores B&B.


Buttress House B&B

Bourton-on-the-Water nord for Cirencester er absolut også et besøg værd. Vi besøgte byen en dag, hvor de fleste englændere havde fri, og hvor der blev afholdt et skørt andevæddeløb. En mand i gummestøvler stod ude i vandet og kommenterede løbets udvikling og hvilke ænder, der lå forrest. And nummer 21 vandt til stor jubel for tilskuerne.



Bourton-on-the-Water




Andevæddeløb i Bourton-on-the-Water


I slutningen af vores tur besøgte vi Mill Dene Garden i Moreton-in-Marsh nord for Cheltenham. Jeg havde fået haven anbefalet af Nina Ewald, som har besøgt haven mange gange. Det var en meget smuk have, selvom vi besøgte den i regnvejr. Vi var havens eneste gæster, og det var en absolut eventyrlig oplevelse at gå rundt i haven helt alene i silende regn.


Mill Dene

Sidste stop på vores tur var Hidcote Manor Garden. Det er en stor og flot have med tilknyttet café og plantemarked. Det lykkedes mig at finde et par stauder, som jeg bare måtte have med hjem.




Mit næste indlæg her på Havefolket skal handle om min egen have. Den var fuldstændig eksploderet, da jeg kom hjem fra England. Min gode ven Martin fra Den Unikke Have havde passet den, mens jeg var væk. Måske derfor, at den så så fantastisk ud, da jeg kom hjem.


Hidcote Manor Garden

Næste gang skal vi se, hvordan det står til i min egen have. Alkoven til pergolaen er ved at være færdig, og havedammen er helt oppe at køre med springvand, vandplanter og fisk. Jeg kan dog allerede nu godt afsløre, at der stadig er nogle fejlplaceringer. Fx kommer det stadig bag på mig, hvor store Geranium phaeum bliver, når jeg placerer dem fremme i bedene.


Du kan læse meget mere om Bonnie og hendes haveliv på bloggen 'Projektkolonihave', som du finder lige her

SORTE TULIPANER OG HVIDE PRYDLØG

$
0
0
PLANTER
GÆSTEREDAKTION


Da jeg planlagde min forårshave, valgte jeg bevidst få sorter forårsløg og en behersket farveskema. Jeg er især glad for masseeffekt og plantede flere hundrede mørke tulipaner i efteråret 2016.

TEKST & FOTO: ULRIKA SABEL




Resultatet var en fest for mine øjne. Jeg ved, at tulipanblomstringen er forbi for i år, men jeg vil stadig gerne byde på mine favoritter i forårshaven. Denne måneds fortælling bliver derfor en hyldest af sorte tulipaner og hvide prydløg og forskellige plantekombinationer, hvor de er i centrum.

Her i mit største staudebede er 'Queen of Night' stjernen. Sammen med tulipanen 'Black Hero' og sølvfarvede stauder er effekten dramatisk. Nepeta'Walkers Low' giver støtte til tulipanerne og skjuler visne blade. Du kan allerede forestille dig et hav af blå blomster. Den blå er en flot kontrast til de sorte tulipaner og den smukkeste kombination er med prærielilje, Camassia leicgtlinii. Er du ikke enig?






Bunddækket i dette bed er læbeløs 'Choclate Chip'. Den har en isblå blomst og mørke lancetformede blade. Meget sød, men lidt gnaven, hvis den ikke får jævnt med fugt. På pergolaen er vildvinen begyndt at springe ud, og mine havemøbler og spisebordet er endelig på plads. Nu er spisende gæster velkomne.






Et alternativ til prærielilje er klokkeskilla. Den breder sig hurtigt, og er det smukkeste ukrudt. I baggrunden er der flere kvadratmeter storkenæb 'Samobor'. Den ved I, at jeg kan lide.













På billederne til højre og venstre – tulipanen 'Queen of Night'. I midten – tulipanen 'Black Hero'. De passer rigtig godt sammen og skaber variation, selvom de har samme farve. Til højre storkenæb 'Raven'. Endnu smukkere end 'Samobor'.



Tulipanen 'Shirley' er virkelig smuk sammen med de mørke sorter. Den begynder i en lys gul og slutter i lys lilla. Der vil være flere af den slags næste år, også i krukker. Jeg vil også gerne have flere prærieliljer i krukker, selv om de ikke er vokset så stærkt, som jeg havde håbet. Måske er det brug for lidt ekstra benmel næste gang.









En anden fantastisk fin trio er tulipan 'Queen of Night' sammen med kærmindesøster 'Betty Bowring' og bregner. Denne plantekombination er særligt egnet til skygge.







I forhaven er det hvide prydløg, som jeg kan prale af. Jeg har talt dem. Jeg har i alt 109 styk. Hvis jeg skulle vælge en favorit, er det sikkert 'Mount Everest'.





















Den runde form findes på flere niveauer i haven og går igen i formklippede buske og træer. Mine kugleakacier klipper jeg hvert andet år. Mine buske skæres flere gange per sæson, når jeg har lyst.






I år er mine prydløg så høje, at de når over hækken. På den anden side er de blå hornvioler erstattet af sommerblomster. Min Prunus virginiana'Schubert' i pilekurv er begyndt at skifte fra grøn til rød, og hostaen 'Francee' er blevet kæmpestor. Den trives med en solrig placering. Det betyder, at den er godt beskyttet mod snegle. Dette haverum er mit foretrukne sted lige nu. Jeg tror, jeg vil blive her, indtil vi ses næste gang. På gensyn.

Du kan se meget mere til Ulrikas have på hendes instagram-profil @enskimrandetradgard, som du finder lige her.

SOMMER I HAVERNE I DEN GAMLE BY

$
0
0
MUSEUMSHAVER

Kommer du til Århus, må du absolut besøge Den Gamle By, for det er en oplevelse, især når du ser den med den haveinteresseredes øjne. Og kommer du ikke lige på de kanter foreløbig, kan vi her på HAVEFOLKET tilbyde dig en virtuel tur, hvis du læser med her.


TEKST & FOTO:  HENRIK



Vi har lavet artikler herfra før, og vi kommer her nok også igen. Den Gamle By i Århus er bare et mægtigt inspirerende sted - også for havefolk som os. For år tilbage besøgte jeg museet sammen med min nevø og niece, og deres kommentar til stedet var, at 'det var noget gammelt skrammel'. Ikke alle er åbenbart lige nemme at imponere, men mange af os har en umiddelbar kærlighed til gamle skæve huse og ikke mindst til de haver, der klæder den slags. Vi starter ved drivhusene - i høj sol, så lyset er lidt skarpt.

Handelsgartneriet Bernstorff
Museet har faktisk et lille gartneri, som producerer planter til salg. I rækker af mistbænke dyrker de forskellige planter, primært krydderurter, og i formeringshuset opformeres potteplanter af gamle sorter pelargonier og en lang række forskellige duftgeranier. I Paradedrivhuset står potterne udstillet på rad og række.






Ved mistbænkene er der blevet plads til nogle bistader, som huser nogle særdeles velopdragne bier, så både børn og voksne kan stikke snuden helt ned i staderne, men selvfølgelig kun når bierne røgtes. Det smukke gule hus med de stablede potter var oprindelig gartnerens bolig. Der gad man godt bo, ikke?


Bag gartnerboligen ligger bulladen, der er en bygningskonstruktion, som rækker helt tilbage til middelalderen. På denne dag var der her et ekstra udsalg af sommerblomster og stauder. Overalt i byen er statister med til levendegøre byen, og selv gæssene spiller med. Gamle potter med patina er i den grad med til at skabe stemning. Man nænner næsten ikke at bruge dem, for så ødelægger man jo opstillingen.



Apotekerhaven
Rundt om hjørnet og ind i en baggård. Her finder du en have med alverdens lægeurter. Mange vil du kende som helt almindelige krydderurter, mens andre er mere eksotiske. De rammes ind i sirlige bede af brede trærammer, og haven er opdelt i flere rum af lave, klippede buksbomhække. De enkle, pyramideformede klatrestativer er vældig inspirerende. De kræver lidt mere end almindelig fingerfærdighed at gøre efter, men jeg tror, det skal prøves en dag. Med til haven hører også et smukt lysthus fra 1760 - en tid hvor det blev moderne at opføre den slags huse, som ikke havde noget praktisk formål, men hvor man kunne sidde indenfor og se ud på naturen og iagttage og undres.







Borgmestergårdens Have
Denne fine have er formel og anlagt til ren nydelse. Alt i haven er til pynt og præget af stram orden som f.eks. det smukke parterre af formklippede buksbom. Det er borgerskabets have med græs, som skal klippes og holdes tæt og grønt, som tusinder og atter tusinder græsplæner er blevet det, siden dette haveelement blev introduceret. I haven finder du endnu et lysthus, hvor borgerskabet kunne være i haven beskyttet mod solen, som ville give den uklædelige solbrændthed, som hørte arbejderne til.





HUSMANDSHAVER
Bag Frk. Wahlstrøms hus og Uldspinderiet finder du en række små haver, som de har set ud ved mange husmandssteder og små byhuse. På en lille stump jord kunne man avle grønsager og frugt til at supplere husholdningen med og måske endda sælge lidt. Her var der plads til nogle høns, gæs og bier, men også prydhave med mange af de planter, vi idag forbinder med cottagehaven, som jo er den engelske udgave af denne havetype.





EILSCHOUS BOLIGER
Bag disse friboliger for præsteenker og borgelige jomfruer finder du endnu en række små byhaver ligesom husmandshaverne. Disse er anlagt på en skråning og er interessante at tage et kig på, hvis du vil se, hvordan du kan udnytte sådan et terræn til nyttehave. De er dog også værd at opsøge, fordi haverne indeholder stager til humle. Det har jo tidligere været en ret væsentlig plante at have i husholdningen, da det som bekendt er en hovedingrediens i fremstilling af øl.


Der er masser af inspiration at hente rundt om i de danske museumshaver - måske du skulle planlægge et besøg i en af dem i den kommende ferietid?

HVOR:
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Århus C
WEB:

Vil du læse mere om Den Gamle By, Så har vi tidligere artikel til dig her:



MUSEUMSHAVER

Selvom efteråret byder på regn og kulde, er det absolut ikke for sent at tage en tur til Den Gamle By i Århus. For de haveinteresserede er her faktisk en skøn, lille køkkenhave med masser af stemning.












KUNSTEN AT VEDLIGEHOLDE EN HAVE

$
0
0
HAVETANKER
GÆSTEREDAKTION / JUNI


Nu har jeg så sat en have i verden. Og det er gået op for mig, at haven - modsat min søn - kun er der i kraft at mig (og min mand) og kun fortsætter med at være der i kraft af vores løbende indsats i haven. 

TEKST & FOTO: MONICA LANGELUND





Der er sket rigtig meget i min have i løbet af tre år. Jeg faldt over et billede af haven fra juli 2014 (ses på foto herunder t.h.). Der er kommet en del planter til siden.







Jeg vil gå så langt som til at sige, at haven nu er etableret – ikke færdig, det er en have jo aldrig, men der er efterhånden mange af de ting, jeg har ønsket mig i min have. Staudebede, drivhus, havegange, højbede, fuglefoderpladser. Der ligger chaussesten til et forestående belægningsprojekt, og der er planer om ’noget vand’.





Det har bevirket, at jeg i den seneste tid har fået øjnene op for et haveaspekt, som ellers ikke har fyldt så meget hos mig indtil nu – nemlig vedligeholdelse. Nu handler det f.eks. ikke længere om primært at etablere bede, men om at vedligeholde dem, der er. Jeg ’pudsede’ et bed for visne blomster forleden. Det var en ret ny fornemmelse, for det er første år, at staudebedene er så varierede, at der er noget, der blomstrer sæsonen igennem i flere af bedene.



Da det for alvor gik op for mig, hvor meget det betyder at vedligeholde en have, panikkede jeg først lidt. Ikke fordi jeg ikke har lyst til at tage mig af den del – det vil jeg sådan set rigtig gerne – men ansvaret føltes næsten for stort. Jeg blev ramt af en lignende æresfrygt, som dengang jeg netop havde født mit ældste barn for små 20 år siden. Jeg kan huske, jeg havde et øjeblik på toilettet for mig selv efter fødslen. Dér blev jeg ramt af følelsen af, at jeg slet ikke magtede dét ansvar, der følger med at sætte sådan et lille nyt liv i verden. Jeg voksede jo som de fleste andre nybagte forældre med opgaven, og der er kommet et fint eksemplar af en ung mand ud af indsatsen.

Nu har jeg så sat en have i verden. Og det er gået op for mig, at haven - modsat min søn - kun er der i kraft at mig (og min mand) og kun fortsætter med at være der i kraft af vores løbende indsats i haven. Den er ikke et stykke vild natur. Det kan den dog hurtigt blive, hvis den ikke blive vedligeholdt. Ikke mindst fordi der er rigtig meget ukrudt i min have. Der er også mange selvsåede planter som fingerbøl og små valmuer, og dem holder jeg meget af, men det er noget andet med ukrudtet.







Det er næsten en kamp, der er tabt på forhånd. Havde jeg vidst bedre, da vi for alvor gik i gange med at anlægge haven for fire år siden, havde jeg måske satset mere på at bekæmpe bare lidt af ukrudtet fra starten. Men dengang var jeg en klassisk nybegynder, der knap nok kunne kende forskel på stauder og ukrudt, så der er jo en grund til, at ukrudtet ikke røg op dengang.

'Ukrudt' er dybest set et underligt og lidt uretfærdigt begreb, der skal dække over rigtig mange forskellige planter. Der er smukt ukrudt, som vel dybest set bare er stauder, der breder sig for meget, og så er der ukrudt, der bare breder sig uden rigtig at byde på noget for hverken mennesker eller dyr i haven. Det gør det jo så nok alligevel ift. dyrene, når det kommer til stykket, det er bare uhensigtsmæssigt i en have. Der er en del af det sidste i min have, så den kræver ret meget vedligehold.








Når vi engang flytter, vil de næste ejere måske have en hel anden type have. Eller måske bare græs. Vi bor trods alt i et børnevenligt rækkehus med en lukket baghave, der er perfekt til legende børn. Så haven er er ikke en ’evighedshave’. Ja, det findes jo slet ikke. Min have er afhængig af mig, ligesom jeg af den. Faktisk er det en fin tanke. Gensidig afhængighed. Fuglene kommer kun i så store flokke, fordi jeg fodrer dem. Roserne i haven (desværre ikke dem, der vokser op ad muren) ser flotte og sunde ud, fordi jeg har plejet dem godt gennem hele foråret, og de har massevis af knopper. Fuglene er søde til at flyve hen og snuppe eventuelle skadedyr. Bien vælter lystigt rundt i den staudevalmue, jeg har sået helt fra frø, og som blomstrer for første gang i år. Det er blevet det komplette lille økosystem, jeg håbede at kreere, og det er nu gået op for mig, at det er et økosystem, der er afhængig af mig.














Jeg læste på et tidspunkt i en af Claus Dalbys bøger om en skøn have, han havde besøgt engang, men som ikke længere eksisterede, fordi ejerne var fraflyttet den, og der ikke havde været nogen til at passe haven efterfølgende. Det gjorde mig lidt vemodig at læse. Tanken om, at nogle mennesker gennem mange år havde skabt en smuk have, som så skulle ende med at gå til, virkede meningsløs.

Men samtidig og efter nærmere refleksion, er der også noget meget livsbekræftende i, at vi mennesker kan skabe smukke haver i alle mulige afskygninger, faktisk noget naturen ikke kan skabe af sig selv. Noget vi desuden skal gøre os umage for at bevare, hvis det ikke skal gro til igen.









Jeg er for alvor begyndt at forstå, at det at vedligeholde noget - ikke mindst en have - handler om en masse gode ting, især i et ellers fortravlet, moderne liv: gentagelser, rutiner, forpligtelse, opmærksomhed, omsorg. Det er det, der venter forude i min have, nu den er etableret, og jeg glæder mig til det.

Du kan se meget mere fra Monicas have på hendes instagram-profil, som du finder ved at klikke lige her. Du kan også læse Monicas post fra maj lige her.

LEGENDE LÆGEBALDRIAN

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

Luftige skærme, der duver i vinden omgivet af ivrige bier og sommerfugle. Er det ikke bare indbegrebet af sommer? Vi har rundet midsommer, og netop nu sætter lægebaldrian stemningen med sin elegante vækst. Kan man andet end elske den?


TEKST & FOTO: HENRIK





Man kan jo klogeligt væbne sig med midler mod hekse - nu da vi stadig er så tæt på Sankt Hans. Så er det godt at have lægebaldrian ved hånden, da denne plante skulle være et effektivt middel mod den slags. Som navnet antyder, har den desuden også være anvendt i århundreder til medicinsk brug i klosterhaverne, og den bliver såmænd stadig brugt til det formål bl.a. i form af baldriandråber, der skal virke beroligende og søvndyssende. Men det er næsten nok at sidde i en behagelig stol og se skærmene vugge frem og tilbage, mens insekterne summer omkring dem. Så døser man også nemt hen. Den vil ofte rage godt op over resten af bedet, men på trods af sin højde kan den stå godt imod vinden i kraft af sine stærke stængler.


Plantens æteriske olie dufter kraftigt og tungt. Der kan være delte meninger om, hvorvidt det er en behagelig duft - den kan minde lidt om den honningsøde duft fra raps, men er alligevel helt sin egen.


Lægebaldrian har den typiske placering i klaser af tre skærm, som du måske også kender fra kæmpejernurten. Ofte starter de ud med at have et svagt rosa skær, men efterhånden som de folder sig ud, ender de som helt kridhvide. Blomsterne holder sig pæne i nogen tid, også hvis du skærer dem til buketter. De kan dog drysse lidt. 

LÆGEBALDRIAN
Valeriana officinalis

Hvis du ved, hvad du leder efter, kan du finde planten på fugtige, men solåbne steder langs vandløb og grøfter. Dette fortæller også, at den ikke bryder sig om at tørre ud, så vand den i varme, tørre perioder. Ellers stiller den ikke særlige krav og vil normalt trives de fleste steder. Den har en rank, slank vækst uden væsentlig bladvækst, så den kan nemt finde plads mellem bedenes andre vækster. De hvide skærme klæder de fleste naboer, men er især velegnede, hvor du ønsker et let, sommerligt og naturligt bed.

Den sår sig villigt, og det kan jo både være en glæde og en forbandelse, især når den så nemt finder plads mellem de andre vækster i haven. Hvis du vil styre det lidt, kan du med fordel fjerne skærmene, så snart de er afblomstrede og derved undgå spredning af frø. Men nogle vil alligevel uværgelig nå at kaste børn ud i verden, så vær indstillet på det. Indgrebet kan til gengæld måske resultere i endnu en mindre blomstring, og det er jo også værd at tage med.


Ovenfor ser du den lille frøplante (den lysegrønne). De finder hver en sprække, hver en potte og i det hele taget hver en lille plet, hvor et frø kan slå rod. Vil du så selv, er det nemmeste at koldså i løbet af efteråret og vinteren. Men som sagt vil det normalt ikke være svært i foråret at finde små babyer, som du kan flytte til andre steder i haven.




Har du andre bud på dejlige skærmplanter, så del det endelig med osEnten som kommentar her på bloggen, på vores FACEBOOK side eller på INSTAGRAM.


FAKTA

NAVN: Valeriana officinalis
DANSK NAVN: Lægebaldrian
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØR: Fuldt hårdfør
JORDBUND: Alm. havejord
VÆKST: Urteagtig opret vækst
STØRRELSE: 100-200 cm
BLOMSTRING: Juni-september
ANVENDELSE: Staudebede og skæreblomst

Viewing all 1793 articles
Browse latest View live