Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

GENKEND DINE TOÅRIGE DET FØRSTE ÅR

$
0
0

TEMA: ET- OG TOÅRIGE

At komme til at luge de toårige planter bort, der kunne have været yndige indslag i dine bede, er jo synd!

Se her hvordan nogle af dem ser ud før du "går til makronerne".

TEKST OG FOTO: MARIANNE




Hvis du har overtaget en have, eller hvis du støder på planter, som du er i tvivl om hvad mon bliver til, så er det godt at kunne genkende dem. Måske er det nogle af de dejlige toårige, der blot er kommet til første år. Det vil jo være synd at fjerne dem. De er eminente i dine bede og kan skabe yndige samspil i både bede og i krukkesamlingerne.

Se her om du har nogle af dem, før du er for hurtig med lugejernet.

STUDENTERNELLIKER
Studenternelliker (Dianthus barbatus) bliver ofte brugt som kantplante, fordi de busker sig så smukt sammen - dvs. at de danner en tæt hæk. Her i billedet kan du dels se nogle små, nytilplantede førsteårsrosetter og nogle førsteårsrosetter, der har stået i 3-4 måneder. Begge dele vil blomstre til sommer og give de yndigste brokadelignende buketblomster. Se evt. her, hvor smukke sådan nogle kan være!



HAVEKLINTE
Haveklinten (Lychnis coronaria), der også kaldes fiksernellike, kan minde om lammeøre med sine isgrønne, matte, lodne blade. Den laver også rosetter, og ofte - hvis den har smidt frøene selv - kommer den til at vokse meget tæt. Flyt evt. lidt rundt på den - og brug den som "hul-i-bed-udfylder", det er den rigtig god til. Mange med de blide farver i deres bede vil opdage, hvor glade de bliver, når de opdager haveklintens gennemsyrede, næsten psykedeliske og med lilla toner, pink/cyklamen farvespil. Sen den i blomst nederst i artiklen.


FINGERBØL
Fingerbøl (Digitalis) danner en lille, mangebladet, rund roset og har fligede, lidt tykke og lidt lodne blade med tydelige "nerver". I frost klapper de sammen, men de rejser sig fint og frisker op, når sol og varme vender tilbage. De er nemme at flytte og det kan gøres hele året - bare ikke for sent i forhold til deres blomstring i maj/juni. De skal lige vandes indtil de tager fat, men så ordner de selv resten. Plant dem i grupper af 3 - 7, sådan gør de sig rigtig godt. En enkelt her og der er også smukt, og ligegyldigt hvor de vokser har de sans for at stå og være poetiske sammen med det, de nu vokser sammen med. En "drømmemedarbejder" i dine bede! Se den i blomst her.

PRYDKONGELYS
Prydkongelys (Verbascum), som er noget mindre og mere spinkle end kæmpekongelys, minder usigeligt meget om fingerbøls roset. De synes dog noget løsere i rosetten (de enkelte blade har længere stilk) og mere grove og ru/hårede i bladene.

Hvis du vil flytte dem til andre steder i dine bede, så gælder det samme for kongelys som for fingerbøl. Sørg for at vande dem i den periode de etablerer sig efter flytningen, men derefter har de ingen specielle plejekrav i vækstperioden. Se den i blomst nederst i artiklen.


NATVIOL
Natviolen (Hesperis matronalis) selvsår sig lige så lystigt som de andre toårige, og er som roset nem at adskille fra judaspenge, som den ellers ligner meget i blomst.

Bladene i rosetten er lange og smalle med tydelig midternerve og de største nederst. Ofte er flere planter sået oven i hinanden, men det synes ikke at hæmme den og den busker sig fint til en større, relativt høj gruppe derved. Se den i blomst her.



JUDASPENGE
Judaspenge (Lunaria) har små, hjerteformede blade for enden af lange stive stilke og rosetten er ofte løs i det. Den du kan se på dette foto har lidt den tort, at den har stået lige lovligt længe i en udplantningspotte, så rodnettet var vokset rundt i bunden af potten. Jeg er sikker på at den vil komme fint og uden mén af den stedmoderlige behandling, men det kan muligvis have indflydelse på, hvordan selve rosetten ser ud. Som det fremgår er den betydeligt anderledes end natviolens og derfor nem at kende fra den. Du kan med stor fordel plante natvioler og judaspenge nogenlunde samme sted, da de som sagt minder meget om hinanden. Det er også så smart at deres blomstring afløser hinanden, og derved vil du have fornemmelsen af at de blomstrer over et par måneder. Judaspengene får nydelige "papirspenge", som først bliver rødlige og dekorative i bedet, dernæst næsten "glasagtige" og minder lidt om 70'erne. Det er her dine frø til næste år ligger og gemmer sig.




Kan man sætte dyb cyklamenrød (haveklinten th.), rød (lupinen bagerst tv. ), blålilla (smalbladet klokke tv.) og dusksalvie (etårig, bagerst th.) sammen?  Ja, det er en smagssag, men her kan du se, hvordan de toårige fylder i et bed. Du ser desuden prydkongelyset som tre høje, cremefarvede spir tv. bagerst i bedet.


VINTERSÅNING

$
0
0

FRØ

Frøene er ankommet med posten. De ligger på bordet og kalder på dig, og nu er det bare "næste skridt" der mangler. 

Følg her en såguide, som dur. 

TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE





Og hvis du har besluttet dig for at kaste dig over staudesåning, så er februar glimrende, da det er en periode med udendørstemperaturer, der svinger op og ned omkring nul. Er det frø af sommerblomster, så vent til marts, da de ellers kan risikere at gå til.

Inden du går i gang er det en god idé at tage alt det frem, du har brug for. Har du det, så tager det et kvarters tid at så og det er ikke spor besværligt.

Du skal bruge:
  • Såbakker
  • Underbakker
  • Hundetæppe
  • Så- og priklemuld
  • Trug/spand til mulden
  • Priklepind
  • Skilte 
  • Permanent pen
  • Frø

BAKKERNE
Bakkerne her er genbrug. De har fået en hurtig skoldning, så de ikke danner grobund for mug.

Her har vi har prikket en masse huller i bunden med en kødnål, så overskudsvand kan trænge ud og de kan suge vand ind. Du kan også "duppe" dem med en loddekolbe, hvis du tilfældigvis har sådan én.




FORING AF ZINKBAKKE MED HUNDETÆPPE
Zinkbakken er god, fordi den holder på tingene. Og så er den pæn.

Det kan også være en helt almindelig serveringsbakke eller en af de sorte plastbakker til at stille støvler på. De koster omkring 20 kr. i supermarkederne.





PAS DET TIL
Klip hundetæppet til så det passer ned i bakken - og læg det dobbelt. Det er købt for 40 kr. i JYSK. Tæppet gør at du ikke behøver at kigge til dine såbakker så tit. Det er en sårbar periode for planterne, lige når de spirer, og der må de ikke tørre ud. Det sikres ved at de kan suge væde fra bunden. Når du vander er det også nemmere - vand direkte på tæppet, så undgår du lettere stængelsyge.




SÅ- OG PRIKLEMULD
Hæld din så- og priklemuld op i et trug eller en spand og vend det  med mere og mere vand, til det er godt fugtet, men ikke gennemvådt. Det er praktisk at have det i et trug, så du ikke hele tiden skal hælde jord ud af den store pose.






BAKKERNE FYLDES
Fyld bakkerne med jord og tryk let til, så jordoverfladen er plan. Det øger chancen for at frøene spirer samtidig.
Du kan evt. blande jorden med lidt "perlite" eller "vermiculite" fra planteskolen, - det giver luft i jorden. Nogle bruger også grus eller grit, men ingen af delene er strengt nødvendigt.






FRØENE
Så er det frem med frøene - her er de fra Suffolk Herbs og Albinus. Hvis du skal så meget er det en god idé at have dine navneskilte parat, og løbende skrive navn på de enkelte såbakker efter hver eneste såning. Man tror man kan huske det, men der er altid svipsere, hvis du ikke er påpasselig lige i denne fase.




SÅNING
De store frø fordeles først på overfladen og dykkes så ned med en priklepind, strikkepind, spidsen af en blyant eller lign.

Du kan dække frøene med et tyndt lag tørt såmuld  og evt. give dem en dusch med en vandforstøver.





SKILTNING
Hold styr på skiltningen og sørg for at skrive med vandfast tusch. Dem til CD'ere er udmærkede. Almindelige tuschpenne, kuglepen eller blyant er "no-go". Det er drønærgerligt og irriterende at gå og pleje frølinger, man ikke aner hvad er. Billedet af blomsterfloret på den indre skærm og forventningens glæde driver meget af værket.





KLAR TIL ET LIV I DET FRI
Næsten! Bakkerne skal nemlig stå lidt beskyttet. Det kan være under en bænk eller et halvtag i din have eller på din altan. Du kan evt. lade dem stå i din stue i en lille uge, inden du stiller dem ud i kulden. På den måde får frøene suget væde til sig og kan begynde spiringsprocessen.






MISTBÆNKEN 
Sådan en mistbænk er nu smart at have. Den er en slags minidrivhus, og selvom det er en såkaldt "koldbænk" kan den godt opnå fine varmegrader, når forårssolen står på. Der kan faktisk blive så varmt, at du skal huske at lufte ud i dagtimerne. Her kan såbakkerne og de små spirer stå beskyttet mod blæst og evt. nattefrost.





VANDING
Tæppet vandes, så det bliver godt fugtet - dog ikke med fritstående vand. Lad det evt. stå og suge godt i en halv times tid, inden du stiller bakkerne på.







GODNAT & SOV GODT!
Så er såbakkerne blevet "puttet" og de kan nu ligge og "slumre" udenfor i nogle måneder, inden forårsvarmen får det til at pible op.

Du kan jo evt. forberede nogle vuggeviser eller forårssange, som du kan gå og synge, men du kan også bare sidde med frøposerne i hånden og glæde dig dagligt. Begge dele siges at være så sundt!  



HVOR TIT SKAL DU GÅ OG KIGGE TIL DEM?
Hmm, det afhænger af om du har sat dem under glas eller ej. Under glas er der jo skabt et mikroklima, som bringer temperaturerne op på varme og solrige dage, og til og med holder på varmen. Derfor er det også nødvendigt at kigge til dem relativt jævnligt - afhængigt af vejret og afhængigt af, hvornår du har sået; mellem dagligt og ugentligt. Hvis det er nytilsåede bakker kan du tage det roligt, for de spirer jo ikke lige med det samme. Faktisk er tålmodighed en del af gamet.

Hvis du har stillet såbakkerne under en bænk eller andre steder med mere luftcirkulation, kan du såmænd godt "glemme alt om dem" indtil du kommer forbi med en renset redekasse eller en trillebørfuld afklippede stauder om en måneds tid - hvis du altså kan holde dig fra dem i al den tid. Den boblende jubel der sættes i bevægelse i dit indre, når du får øje på de første spirer, der står i mulden med bøjede nakker, er ganske enkelt ubeskrivelig.

God fornøjelse!



EN URTEHAVE MED SJÆL

$
0
0

URTEHAVEN

Se den skønne urtehave der ligger i den fjerneste ende af haven ved Sissinghurst Castle. En have broderet af urter og skønne pasteller.

TEKST & FOTO: LONE







Vita Sackville-West havde en stor forkærlighed for urterne og var fascineret af deres historie, mangfoldighed og alle duftene. I stedet for at placere dem i staudebedene med risiko for at de blev overdøvet af deres naboer, valgte hun at anlægge dette smukke og meget regulære haverum med ønsket om en smuk urtehave fra forår til sent efterår.



Urtehaven er omkranset af en smuk takshæk, der er plantet helt tilbage i 1934.

Først i 1948 blev den øvrige systematik i haven anlagt, idet de krydsende stier først blev anlagt på dette tidspunkt, da Vita havde fået samlet omkring 60 forskellige urter, som hun skulle have fundet en have til. Placeringen af urterne i den fjerneste ende af haven var måske ikke ideel i forhold til køkkenet, men det var det eneste sted, hvor der var plads til den have Vita ønskede sig.

Det var også i 1948, at Vita anlagde to timianbede udenfor takshækkene ved urtehaven. Bedene er rektangulære og rummer en stor variation af krybende timianplanter i farverne hvid, lilla og rød der tilsammen komponerer udendørs persiske tæpper.

Inde i urtehaven - bag de gamle takshække - finder man i midten af rummet en gammel marmorskål, der hviler på tre løver. Løverne er hjembragt af ejerne fra en rejse til Tyrkiet i 1914, og skålen er sjovt nok en af gartnernes udfordringer i dette rum. Beplantningen er nemlig et let offer for gæster, der gerne vil have en lille souvenir med hjem. Planterne er derfor nøje udvalgt, så kompositionen ikke ødelægges.







Som nævnt er det en usædvanlig bred samling af urter man finder her i haven. Herunder er blot nogle enkelte for indblik i variationen:

Ø.TV. Ædel kortlæbe - Teucrium chamaedrys Germander
Ø.TH. Romersk malurt - Artemisia pontica 'Old Warrior'
N.TV. Mynte - Mentha rotundifolia 'Applemint'
N.TH. Ambra - Artemisia abrotanum 'Southernwood'



















I øvrigt må jeg lige fremhæve to, der er virkeligt skønne og giver en fin, pastelfarvet blomstring til haven: Bomuldslavendel - Santolina rosmarinifolia og Hør - Linum usitatissimum Flax.







På en af langsiderne i urtegården finder man denne skønne siddeplads - benævnt Edward the Confessor's stol. Den er lavet af bygningsmaterialer fra en af de tidligere bygninger på grunden.

Sædet er polstret med ikke-blomstrende krybende kamille 'Trenegue'.
Urtehaven rummer selvfølgelig også mange af de i Danmark meget kendte urter som løvstikke og hjulkrone. Desuden er det hele krydret med også roser, iris og andre blomstrende stauder eller to-årige.

Det var også her i haven, jeg i sin tid tabte mit hjerte til den gule kongelys. Her repræsenteret af Verbascum thapsus 'Mullein'.

Urtehaven er et skønt sted at få inspiration til nye planter til sin egen have, og man ser også at de gæstende i haven har kameraet fremme, og de små skilte nærstuderes. 


Kilde: "Gardening at Sissinghurst", Tony Lord

EN MINIGUIDE TIL BESKÆRING

$
0
0

BESKÆRING

Lisbeth fra bloggen Countryliv er uddannet gartner, men selv om hun ikke arbejder i faget længere, ligger den gamle lærdom på rygmarven. Her giver hun nogle gode råd om beskæring.

TEKST&FOTO: LISBETH FRA COUNTRYLIV, GÆSTEBLOGGER
INTRO: LENE







Først vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke evig og altid marcherer rundt i min have med sav og saks og beskærer alt, hvad der stritter forkert. Men jeg har holdninger til, og et billede inde i hovedet af,  hvordan jeg ønsker mine buske og træer skal se ud i forhold til deres art, placering, omgivelser o.lign.



Hvor nogle af mine buske skal være stramt formklippede, skal andre være bløde og bamseagtige. Nogle forynges hvert år, andre med års mellemrum. For nogle af træernes vedkommende, f.eks. magnolia, nøjes jeg med at "løfte" træet ved at fjerne de grene, der med tiden hænger alt for langt nedad og er i vejen, når man passerer dem om sommeren. Andre, f.eks. prydpære, er ny og her studser jeg den lidt i februar for at give tæthed i kronen.

Når det gælder frugttræer og -buske beskærer man dem som regel for at optimere udbyttet, og dette er ikke min spidskompetence. Jeg er ikke ekspert i fremvisning af et stort frugtudbytte. Teorien kender jeg, men frugtavler bliver jeg aldrig.

HVORDAN?
Når jeg beskærer holder jeg mig til nogle generelle regler. Jeg beskærer for at skabe luft mellem grenene i busken eller i trækronen. Jeg er altid påpasselig med beskæring i trækroner, for der skal ikke mange klip med ørnenæbbet til før en form er ødelagt. Så jeg fordeler hellere en beskæring over et par år, frem for at gå voldsomt til værks.


For at skabe luft i en trækrone fjernes grene, der vokser på tværs ind i kronen eller vokser tæt opad andre grene. De grene der vokser udad bruges til at styre formen. 

Jeg fjerner enten en hel gren, eller jeg skærer grenen tilbage over en udadvendt knop. Der klippes eller saves så tæt ved stammen, eller grenen den udspringer fra, som muligt uden at beskadige denne, og med så lille en skæreflade som muligt. De snit man laver, skal være rene og cirkelrunde.

VÆRKTØJET ER DET HALVE ARBEJDE
Både min saks og min sav har jeg haft i 34 år, og med mindre de bliver stjålet, tror jeg de følger mig resten af livet.

Jeg har aldrig kunnet save med en grensav, men har en lille bøjlesav – som jeg kender under navnet ”en Jacksav” – den har udskiftelig savklinge. Fordelen ved den er at savklingen kan løsnes og drejes, så den kan save vinkelret ind på grenen. Den er nem at save med, og den arbejder sig stille og roligt gennem grenen.

Min beskærersaks er en Felco af den mest almindelige slags, hvor skæret og fjederen er blevet udskiftet et par gange gennem tiden. Skæret sliber jeg løbende med fil og slibesten.

Derudover har jeg et ørnenæb, som måske rettere kaldes en grensaks. For tiden er det mærket Fiskars, der er mit foretrukne. Det vejer ikke ret meget og klipper som en drøm i ret tykke grene i skarpe snit – her kan skæret også slibes med en flad fil og en slibesten. Jeg har aldrig haft kræfter til at bruge et ørnenæb der ”bider” grene over.

Generelt er værktøj en temperamentssag. Der er ikke noget rigtigt eller forkert – brug det der ligger bedst til dig.


HVORNÅR?

Januar er et glimrende tidspunkt til at vurdere hvilke grene der skal fjernes, men hvor man tidligere troede at visse løvfældende træer og buske skulle beskæres om vinteren, når der ikke er saftspænding, har det vist sig at sårhelingen sker hurtigere ved beskæring om sommeren. Hvis det drejer sig om en løvfældende hæk, som skal beskæres hårdt for at stramme formen op, vil jeg gøre det om vinteren, så den får en chance for at blive grøn til sommeren.


Nogle af mine buske, som trænger til foryngelsesbeskæring, skærer jeg helt eller delvist ned i januar-marts. Det er nemmere at overskue når der ikke er blade på grenene og mængden af affald er mindre.
Ligesom der er forskellige former for beskæring, er der også forskellige tidspunkter på året for, hvornår det er fornuftigt at beskære de forskellige træer, buske og slyngplanter. Jeg vil her blot nævne de hovedregler, som jeg selv holder mig til.

Blødere
Visse træer er såkaldte blødere og må ikke beskæres om vinteren. Dette gælder bl.a. kirsebær, blommer, kastanje, ahorn, birk, valnød og tulipantræ. Beskær mens træet har blade, og senest inden løvfald i oktober.


Blomstrende buske
Udtynding i blomstrende prydbuske, som viburnum, spirea, forsythia o.lign. foretages efter busken har blomstret. Hvis de skæres helt i bund i vintermånederne går det ud over blomstringen den kommende sommer.


Buske som sommerfuglebusk (Buddleja), mamelukærmebusk (Lavatera) og de nye sorter af hortensia, som blomstrer på årets skud, kan tåle at skæres ned til 15-20 cm over jorden i april-maj. På den måde bliver de ikke så voldsomt store og begår sig godt i blomsterbedene sammen med stauder og roser.


Slyngplanter
Slyngplanter som blåregn og vin har godt af beskæring 2 gange om året.


Vinter: I januar-februar tyndes ud ved at klippe de lange, viltre ranker fra sommeren tilbage til 2-3 knopper. 

Sommer: På vin nippes sommerskuddene til 6-7 blade over den afsatte klase. Efter hvad jeg har læst er det fotosyntesen der giver sødmen til vindruerne (modningen), og derfor siger vinbonden at man skal bevare 6-7 blade, selvom der står noget helt andet i diverse lærebøger.

Blåregnens nye ranker klippes ind efter planten har blomstret. 


Klematis klippes afhængigt af om de er gruppe I, II eller III.

Hvis man synes at udtynding er nødvendig kan gruppe I og gruppe II beskæres/udtyndes efter de har blomstret. Gruppe III klematis tåler nedskæring til 15-20 cm over jorden i januar-februar.

Stedsegrønne
Stedsegrønne træer og buske, som formklippes, kan klippes fra maj til september. Min buksbomhæk klipper jeg i hånden med beskærersaksen for at bevare det bløde udtryk.

Af stedsegrønne vil jeg fremhæve laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus) som er blevet meget moderne som hækplante. Jeg har dog endnu ikke set en flot klippet hæk af denne art. Alt tyder på, at folk ikke tør klippe dem – måske fordi man ikke så godt kan bruge en hæksaks på de store blade, og det er enormt brede og uformelige hække i ujævne højder, jeg ser i mit nabolag.  


Planten tåler kraftig beskæring i marts, og når den er klippet i sin rette form, skal den i fremtiden trimmes 2 gange om sommeren, dels i juni og endnu engang i september.


Tusind tak til HAVEFOLKET, fordi I inviterede mig ind som gæsteblogger.

TEMA: BESKÆRING

$
0
0


UGENS LEDER

Jeg har alle dage været vild med beskæring af træer og buske i haven. Jeg tænker det er lysten til at skabe og formgive, der også har fundet sin vej til denne passion. Det er måske ikke fordi jeg er helt vild efter at stå i 3 graders kulde og formgive mine lindetræer - for det kan med fordel gøres om vinteren - men jeg er vild med resultatet. 


Og der er ingen tvivl om, at jeg her i min lille have har forsøgt mig ud i alverdens beskæringer. Nogle gange får jeg nærmest uanede kræfter, fordi det bare skal gøres i en fart, inden der kommer en husbond ud af hoveddøren og vifter med armene, mens han spørger efter, hvad jeg dog i alverden har gang i. Eller børn, der nærmest laver barrikader ved kirsebærtræerne i børnehaven, fordi jeg ikke må "ødelægge deres skov"! 

Andre træer har jeg helt for mig selv - fx lindetræerne i vores indkørsel (6 stk.), hvoraf vi har flyttet på to af dem under ombygningen af vores hus i 2007. Derfor har de brug for lidt hjælp på vejen til at blive ensartede i formerne igen. Ligeledes tror jeg, at jeg har opbakning i min hårdhændede beskæring af platantræerne, der ellers skygger for al himmel fra min nabos køkkenvindue. Og i den del af haven er drømmen jo netop de smukke kandelaberformer, som man ser i mange større haver - ja, i en lidt mere uregelmæssig form ganske vist, så de ikke falder helt ved siden af her i min parcelhushave.

Men hvad gør man, når man altså gerne vil i gang med at beskære? 
Ja, min anbefaling er klar. Køb dig en bog om emnet, læs den grundigt, sæt dig ind i hvordan og ikke mindst hvornår, og gå så i gang med at eksperimentere. Man risikerer ind i mellem at få lavet noget rigtigt skidt, men det kan der som reglen rettes op på igen året efter - ellers må man i få grænsetilfælde tage konsekvensen og fælde! Hvor der handles, der spildes der! Og tro mig; som i så mange andre discipliner i denne verden: Øvelse gør mester.


Selvom man kommer bedst og mest grundigt ind i emnet ved at granske en god beskæringsbog, så er det altså muligt at beskære uden den store ledvogtereksamen og vi vil gerne hjælpe dig lidt på vej, hvis du har blod på tanden. Derfor kan du allerede i dag læse Lisbeths kyndige forklaring omkring beskæring af havens træer, buske og slyngplanter. Vi bringer også Karinas korte gennemgang af fordele og ulemper ved sommer- og vinterbeskæring, og endelig vil jeg give et eksempel på beskæring ved at vise dig, hvad beskæring har gjort for kugleakacien i min have. Træer, der var blevet vind og skæve af blæst og kulde, men nu er på rette kurs igen.

Til sidst vil jeg lige minde dig om, at du godt kan nå at stemme i konkurrencen MIN FRØSUCCES. Du finder finalisterne her, og afstemningen foregår som altid i højre side af skærmbilledet. Deadline er på onsdag den 13.2. klokken 20.

Rigtig god fornøjelse!

Alléen herover er fra Mindeparken i Århus.

Ugens artikler om BESKÆRING:


MINIGUIDE TIL BESKÆRING 
Lisbeth fra bloggen Countryliv giver gartnertricks.






Glæd dig til flere artikler i de kommende dage om denne uges tema.

SOMMER- ELLER VINTERBESKÆRING
Karina gennemgår kort nogle af fordelene og ulemperne, og krydrer med gode links. 





BESKÆRING AF KUGLEAKACIE
Lone beretter om beskæring af kugleakacie i villahaven.





Læs eller genlæs:

LÆKKERT GREJ
Beskær, når kniven er skarp!
Sådan lyder et gammelt gartnerråd.
Men hvilken kniv? 



GENVEJ TIL DE FORMKLIPPEDE
Er du vild med formklippede hække og figurer i din have? Så kan du skyde en genvej, der er dyr, men meget smuk!





Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

SOMMER- ELLER VINTERBESKÆRING

$
0
0
TEMA: BESKÆRING

Om man skal beskære om sommeren eller om vinteren er lidt af et "religionsspørgsmål". Her er en kort gennemgang af sommer- og vinterbeskæring, samt nogle af de vigtigste huskeregler.
Du får også et par gode links til artikler om emnet.


TEKST & FOTO: KARINA 




Skal stauderne klippes ned om efteråret, eller er det bedre at vente til foråret? Er det ok at gøde med kemikalier, eller er det bare et absolut NO GO? Hvornår er det bedst at gribe til beskæringsredskaberne - sommer eller vinter?  
Hvad enten det er den professionelle eller amatøren, ja, så er meningerne ligeså forskellige som dagen er lang. 
I denne artikel gennemgår vi kort nogle af fordelene og ulemperne ved sommer- og vinterbeskæring - og som altid hører vi også gerne din mening! 


SOMMERBESKÆRING
Undersøgelser har vist at planter heler bedst i vækstperioden, det er også derfor man i dag anbefaler at beskære om sommeren.

Udover at stort set alle planter tåler sommerbeskæring er én af fordelene også at man undgår vanris.

Flere træer, som blødere, stenfrugter og stedsegrønne planter, tåler kun sommerbeskæring.

Eksempler på stenfrugter: B
lomme, kirsebær, abrikos og fersken. 
Træer der tilhører blødergruppen er blandt andet: Birk, kastanie, ahorn og hjortetaktræer. 

VINTERBESKÆRING:
Som undersøgelserne altså viser, skal man helst forsøge at undlade vinterbeskæring. Engang imellem kan det dog være nødvendigt - fx kan grenstrukturen være svær at overskue i sommerperioden. Derfor finder mange også jobbet lettere, når bladene endnu ikke er tilstede.

Et andet fortrin ved vinterbeskæring er at man fremmer grenvæksten og dermed også får en langt tættere krone. I min have har jeg en del kugleformede træer, som jeg ønsker at holde tætte og runde, og her er beskæring om vinteren en fordel.

Hvis man går man i gang med at vinterbeskære, har jeg lært, at man skal gøre det i den mest frostklare periode, hvor sårene vil frysetørre. Der er dog træer og buske hvor man helt og aldeles fraråder at beskære i frost, så en god idé er altid at sætte sig ind i lektien inden man går i krig med saks og sav.


Om du hælder til det ene eller andet lader vi være helt op til dig - ligesom det jo også er helt op til dig, hvilke regler du vælger at forholde dig til. Her er de regler der virker for mig: 


VIGTIGE REGLER:

1. Udstyret skal være i orden: Hold beskæringsværktøjet skarpt og rent.

2. Beskær aldrig grene der er mere end hvad der svarer til en 1/3 af stammens tykkelse.

3. Undgå sårsalve og sårmaling og lad planten hele af sig selv.

4. Overhold beskæringsprincipperne, følg linket forneden, og undgå at skære ind i stammen.

5. Giv dig god tid, hold pauser og vurdér undervejs.






Birketræerne her hører til bløderne - og er det strengt nødvendigt at beskære disse, skal det gøres mens træerne stadig har blade på - altså om sommeren eller det tidlige efterår. 

GODE LINKS TIL BESKÆRING
  • På Bolius.dk kan du læse meget mere om beskæring af træer og hvilke beskæringsprincipper du altid bør følge.
  • Topskuddet er flækket – skal det beskæres? Hvor meget og hvor tit skal vi styne en række popler? Hvordan beskæres en stor gren ind til stammen? Spørgsmålene er mange. På Havenyt.dk kan du få svarene på de oftest stillede. 
  • Politiken har spurgt Planteskoleejer Poul Petersen til råds om beskæring. Han hælder til vinterbeskæring, læs blot her. 

Som jeg indledningsvis skrev, er der altså stor uenighed om det bedste beskæringstidspunkt. 
Personligt beskærer jeg når jeg har tid, og når kniven er skarp - som et gammelt gartnerråd siger.

Rigtig god fornøjelse - hvad enten det er i shorts eller uldne underbukser!

BESKÆRING AF KUGLEAKACIE

$
0
0
TEMA: BESKÆRING

Få år efter vi i 1999 flyttede i hus forærede min svigerfar mig to store, relativt gamle akacietræer. De havde stået på en vindomsust plads i deres have og var noget ilde tilredt.

TEKST & FOTO: LONE





Jeg tog med kyshånd imod de to træer og fik dem plantet i morgenhaven, hvor de hurtigt voksede sig sunde og smukke og fungerede som en naturlig parasol ved morgenbordet. Men efter nogle hårde og kolde vintre de senere år, var de igen begyndt at blive skæve og så ærligt talt ud som om de var ved at give op. Missionen var klar - beskæring skulle der til!

Jeg vil starte med at bekende, at jeg til denne opgave fik hjælp. Hjælp af en der er noget stærkere end mig, for jobbet blev klaret med en motorbeskærer med forlænger. Ja, faktisk var det overstået på under et kvarter, tror jeg, så det gør virkelig en forskel at man har det rette udstyr til jobbet. Skulle jeg selv have været i gang, havde det taget mig en halv dag med den store beskærersaks.

Træerne var før beskæringen op til 3 meter i diameter, men efter de sidste års hårde vintre var de som sagt blevet skæve, begyndt at skrante og så i bedste fald ud til at mistrives. Min tanke var faktisk, at det måske var deres endeligt, og da jeg knækkede i grenene virkede de noget døde. Så det var bare med at komme i gang - noget drastisk skulle der ske.

Herunder ses et billede af træerne, som de så ud i marts måned lige efter beskæringen. Man kan se afklippet, der ligger på jorden ved siden af!








Jeg må nok erkende, at jeg var lidt betænkelig ved formen, da vi var færdige, men min ven betroede mig, at jeg kunne være helt rolig. De skulle nok blive flotte og runde igen.

Og her til venstre kan du så se et foto taget i september. Ja, sådan så begge træerne ud - til min store glæde. Igen sunde og kuglerunde som de skal være.












Det eneste synlige levn efter beskæringen er her ved vintertide, hvor grenstrukturerne jo er tydelige, men det kan jeg absolut leve med.




VINDEREN AF MIN BEDSTE FRØSUCCES

$
0
0

VINDER AF KONKURRENCEN

Det har været uhyggeligt tæt løb, men nu har I læsere kåret den bedste frøsucces. 

STORT tillykke til Berit fra Østerbro, der har introduceret os alle til kunsten at så porcelænsærenpris. Du modtager snarest de skønne frøposer fra Albinus Frø!






Og sikke en skøn samling af frøsucceser, vi har fået. Tusind tak til alle, der har haft lyst til at være med, og husk nu at kaste et ekstra blik på samlingen, når du planlægger hvilke frø du skal have købt ind. Her er skøn inspiration at hente!

Vi i redaktionen er så glade for den store interesse, der er omkring konkurrencerne her på HAVEFOLKET. Det er skønt når så mange melder ind og bidrager med haveinteresse, erfaringer og gode idéer. Det er bestemt noget, vi gerne vil blive ved med at tage initiativ til!

Håber I vil være med igen næste gang!

Og til Berit: Tillykke og held og lykke med såningen!


HADEOPGAVER

$
0
0
HAVETANKER

Vi elsker at være i vores haver. Men nogle gange er der bare opgaver, vi ikke er så vilde med. Kom nu. Fortæl om, hvilke du ikke bryder dig synderligt om!

TEKST & FOTO: MARIANNE






Jeg elsker at vande. At gå rundt om morgenen og mærke verden vågne, lade sig omslutte af fuglesang og livsglæde er en lykkestund, ingen kan tage fra mig. Eller at lukke dagen sammen med solsorten, der oppe fra skorstenen fløjter til ro og stilletime, mens kattene skriger i en hyrdetime og småpigerne ruller på rulleskøjter og løbehjul ude på villavejen. Trillebøren bliver stillet på plads, en opsamlingsrunde i haven viser sig at være en ren gevinst - tænk alligevel, at jeg har  mange redskaber?

Men haveslangen. Uf. Jeg hader den simpelthen. Én ting er at den er skrigende gul og grim og meget, meget nem at finde, (ja ja, jeg vil også have en sort), en anden ting er, at den er ulidelig irriterende og besværlig og larmende dum at rulle sammen. For et hoved som mit i hvertfald. Den er en af mine hadehaveaktiviteter



Jeg holder også af at stå ude og potte om - allerhelst i let skygge. Med det hele omkring mig. Men at rydde det op igen. Suk!

Jeg bryder mig heller ikke om at slå græs. Andreas, yngstesønnen,  han synes til gengæld det er rigtig sjovt. Det er simpelthen gået i arv fra ældstesønnen, fra den gang han bad Andreas om at være "græsmanden", der kom med trillebøren, når græsset skulle ind under buskene, som jorddække, ind til hønsene eller i komposten. Nu er Andreas opgraderet til et nyt level. Herligt. Så slipper min mand og jeg.

En sidste ting: Jeg kan ikke udstå kryb. Hvordan uglen i hulen det er gået til at jeg først var glad blåmejse og spejder i 2. Espergærde Trop, dernæst dedikeret havemenneske, det ved jeg ikke. Men kryb i gamle forklædelommer, i kroge og hjørner, i gemmer og under sten og mellem hengemte haveredskaber. Uf uf uf. Det vender sig i mig!

Dette indlæg er dedikeret til et eller andet, du bare hader. Eller i hvert fald gerne vil være temmelig meget fri for.

Fortæl os, hvad det er. Her leger vi "Søndag på Tværs" og vi er Tine Bryld! Kom med det. Vi siger det ikke til nogen!




DUBLINS BOTANISKE HAVE

$
0
0
POSTKORT

Billedreportage fra en tur i Dublins botaniske have i det tidlige forår.

TEKS & FOTO: SIGNE









I starten af februar, mens sneen stadig dækkede Danmark, var jeg en tur i Irland, hvor både erantis, vintergækker og krokus allerede var i et forrygende forårshumør.

Jeg lagde vejen forbi Dublins botaniske have, og selvom den uden tvivl ville have taget sig meget smukkere ud i sommerdragt (eller måske bare i solskin), så var den nu også en dejlig oplevelse i det gryende forår med sine smukke, gamle drivhuse.




Indenfor i drivhusene, var der selvfølgelig en del, der blomstrede, men det var nu i mindst lige så høj grad drivhusenes konstruktion og små detaljer, der betog mig.


Udenfor var forårsvæksterne godt på vej.

Denne plæne var dækket af blomstrende krokus og tuer af påskeliljer, der var lige på nippet til også at springe ud.

Efter en lang vinter, hvor man har gået og sukket efter forår, så kan man jo næsten ikke tænke sig et smukkere syn.
















I denne del af haven lå der også et gammelt drivhus, dog i noget mindre format.

På denne tid af året kan man også virkelig se, hvor stor forskel det gør med stedsegrønne vækster.

Selvom mange af mellemrummene er tomme, i mønsteret af lave, klippede hække, så bidrager de grønne hække i høj grad til at give stemning.




















På min vej gennem haven stødte jeg på én af gartnerne, og jeg kunne ikke modstå fristelsen til at spørge hende, om der var et eller andet, som jeg blev nødt til at se i haven, før jeg forlod den.

Uden tøven svarede hun, at jeg måtte sørge for at se den gamle korkeg, så den får nu lov til at afrunde denne forårs-billed-reportage fra Dublin.

GULDREGN

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

Mange steder er guldregnen en udskældt plante, og det er da også en af de giftigste planter vi har i Danmark. Men det er nu også en af de smukkeste!

TEKST: KARINA
FOTO: SIGNE 






Hvem kan stå for det dejlige lille træ? Ikke jeg. Når de smukke, gule blomsterklaser nærmest synes at vælte ned fra oven, bliver jeg ganske enkelt "glad i låget"- ja, jeg bliver nærmest helt sommersalig i denne skrivende stund. 

Det lille træ (eller store busk) blomstrer i maj/juni måned. Blomsterne er omkring 2 cm lange og sidder samlet på 10-30 cm lange, bueformede klaser.

Bælgene er 4-6 cm lange og minder om ærtebælge, hvilket desværre også er til at forveksle for et barn, der ikke har lært andet.

De sorte frø indeholder alkalois og cytisin som er dødeligt. Forgiftningen viser sig ved sved, tørst, halsbrand, langsom puls, svimmelhed og kvælningsfornemmelse. Det er én af de allermest giftige planter vi har i Danmark, og man har i mange år tilrådet folk at undgå planten i daginstitutioner eller andre haver hvor børn færdes.

Når det er sagt, så mener jeg da også at vi kunne blive bedre til at forklare vores børn hvad der må stoppes i munden og hvad der ikke må! Man kan jo sagtens holde giftige planter udenfor egen havelåge, så er det problem jo løst. Eller er det? For hvad nu når lille Anton er på besøg hos lille Lauritz, hvis forældre måske ikke deler samme opfattelse ?
























Det er et meget følsomt spørgsmål om, hvorvidt man skal lade giftige planter gro i en have, hvor børn færdes, og der er mange synsvinkler på det. Men ét er sikkert; de er utroligt smukke. Se blot dette skønne partnerskab med allium, som gør motivet, om end, endnu mere fortryllende.

Laburnum

Almindelig guldregn bliver fra 7-12 meter med lysegrå grene og mørkegrønne skud.  Både skud, bælge og bladundersider er beklædt med korte, grå hår. Guldregn trives på almindelig havejord og blomstrer bedst i fuld sol. Planten er hårdfør, men kan skades ved meget lave temperaturer.


Det botaniske navn stammer fra det det gamle Rom og betegner, ifølge den romerske naturhistoriker Plinius 23-79 e. Kr., et bredbladet bønnetræ eller gyvel fra Savoyen. 


Hvis du har lyst til at se flere billeder af guldregn så klik her og kom med Signe til Vancouver.


FAKTA

NAVN: Laburnum anagyroides
DANSK NAVN: Guldregn
LYSFORHOLD: Sol
HÅRDFØR: Ja
JORDBUND: Almindelig næringsrig havejord
VÆKST: Flerstammet
STØRRELSE: Fra 7 - 12 m. Blomsterne er omkring 2 cm lange
BLOMSTRING: Gule små blomster der sidder samlet på klaser. Blomstrer i maj/ juni
ANVENDELSE: Solitært eller i grupper


TEMA: FORÅR INDENFOR

$
0
0


UGENS LEDER 

Jeg tror vi er mange der i denne stund kigger længselsfuldt ud af vinduerne.
Måske har du også vandret lidt rundt ude i haven, og ligesom så mange andre
 børstet lidt til sneen, for tænk nu hvis en lille bebuder skulle komme til skue - et lille tegn på forår. Jeg har ihvertfald, og da den store hvide dyne havde forladt haven for en rum tid, så opdagede jeg da også et par forkølede krokusspirer. Endelig, nu er vi der snart tænkte jeg straks. Men så kom sneen - igen ! Her kan man da tale om skuffelse på metermål, for hvad er nu det ? Her gik jeg lige og troede... 

Ja, ventetiden kan være hård, og hvorfor ikke forsøde den lidt?
Vil du være med på en tyvstarter, så følg med i denne uges tema om forår indendøre.

"Jeg trænger"! Forleden da jeg med min lille familie var på vej hjem fra indkøb kom vi forbi vores kære blomster- handler, og det var her jeg udbrød dette - jeg trænger! Min søde mand grinte, som altid, lidt af mig, men jeg tror også han har lidt ondt af sin havetossede kone. Ihvertfald ventede han gerne på at jeg liiiige skulle ind og have mig et par perlehyacinter - og så lidt våriris - og så og så...

Men det er altså vitterlig rigtigt. For hold op hvor kan man trænge. Til blomsterne, farverne, duftene, alt det der minder om forår! Og måske er en tur forbi blomsterhandleren bare et Quick Fix. Og nok kan man kalde glæden letkøbt - og tåbeligt iscenesat i diverse vaser og krukker. Nuvel, men det virker! Der skal ikke så meget til for at løfte humøret bare en lille smule - og så skal man da være mere end velkommen til at kalde det overfladisk. Jeg lader mig gerne blæse omkuld, både på den ene og den anden måde, for her på mit bord står en flok skønne og sprøde tulipaner, som let kan løsne op for det skæve tandkødssmil - og sågar afstedkomme et par ekstatiske spjæt!

Februar er en hård måned, og sagt på godt jysk så kan marts også være træls. Dermed siger jeg ikke at vinteren ikke også er smuk. Det er den da. Skøn på sin helt egen måde, såvel som brutal, og havde det ikke været for vinteren ville forventningens glæde jo heller ikke være til stede, her inden det for alvor går i gang.

Jo jo, vinteren er smuk (ser man bort fra de hundelorte der af én eller anden grund dukker op i hobetal, når tøvejret sætter ind). Den er sgu' smuk. Og nok er jeg vild med det snedækkede landskab og de gyldne og funklende blomsterstande, der står derude i haven, men goddaw og hallo! Dem har jeg altså kigget på og nydt i snart 5 måneder. Nu vil jeg se LIV! NU!

Sådan har du det også? OK, må vi så, her på HAVEFOLKET, ikke have lov til at give dig et lille bind for øjnene? Vi lover selvfølgelig at løsne det igen. Og når vi gør det, vil du opdage at det minsandten er blevet forår. Det må vi gerne? Også selvom det er på den dér pseudo-agtige-og-smart-i-en-fart måde? Tak. Så er det da det vi gør! 

Nu nævnte jeg perlehyacinter tidligere, og dem skal vi faktisk allerede se nærmere på i dag. I løbet af ugen slipper vi også spirerne løs, ligesom hæmningerne i blomsterbutikken. Der kan du enten købe dig til grene, du kan drive frem til et tidligt forår - eller du kan klippe dig til dem i din have. Vi giver nogle bud på, hvilke der er gode.

Ud over alt dette kan jeg i øvrigt også betro jer, at resten af ugen bliver mindst lige så forrygende. Tøvejret er bestilt og vi kan snart begynde at gå på opdagelse igen derude under bladene. Det bliver SÅ godt!

Men lad os nu allerførst byde foråret indenfor.
"Fordi vi trænger og because we're worth it"!


Rigtig god fornøjelse!



Ugens artikler om FORÅR INDENFOR:

DE SKØNNE PERLER
En hilsen fra perlehyacinter, der også er vildt skønne indenfor. Og som efterfølgende fint kan tilbydes et langtidsophold i haven.


Glæd dig til flere artikler i de kommende dage om denne uges tema

FORÅRSFORNEMMELSER 
Fem, fremragende, fantastiske og forrygende forårsfristelser.





SLIP SPIRERNE LØS 
Mens vi sukker efter forårets komme er det skønt at sætte gang i bønnespirerne i køkkenet. Det lugter lidt af nyttehave, er noget af det letteste at give sig i kast med, og så er det herligt i salatskål eller wok.



GRENE TIL DRIVNING
Vi giver dig tips til hvilke grene du kan tage ind til drivning i din stue. 





Læs eller genlæs også


AMARYLLIS I GLAS 
Pynt op med små amaryllis. Selvom du ikke selv driver dem frem, kan du nemt få amaryllis i glas.




I denne uge kan du i øvrigt også glæde dig til 

MRS. WINTHROP'S HAVE
Det er fristende at komponere staudebede tone-i-tone, men brug af kontrastfarver skal ikke underkendes. Se her et specielt eksempel fra Hidcote Manor Garden.





Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.


SKØNNE PERLER

$
0
0
TEMA: FORÅR INDENFOR

En lille hilsen fra perlehyacinter, der også er vildt skønne indenfor. Og som efterfølgende fint kan tilbydes et langtidsophold i haven.

TEKST & FOTO: LONE







Jeg starter næsten altid foråret indenfor i februar måned med små perlehyacinter i krukker. De ser ikke ud af meget, når de lige er kommet indenfor, men inden længe kommer de op i højden og springer ud. 

I år var det de blå, der fristede. De passer så fint til denne riflede krukke med et lidt blåligt skær.



For to år siden var det de hvide her, jeg faldt pladask for og som blev købt igen og igen hen over vinteren. De er da bare noget af det skønneste!


Løgene bliver altid gemt. Dem lægger jeg i en spand i garagen, når de er afblomstret. På et tidspunkt senere på året ryger de i haven - når jeg lige kommer forbi dem og synes det er på tide, der bliver ryddet lidt op. Egentlig skal de lægges fra september og indtil frosten sætter ind - bare lige til info!


Muscari botryoides 'Album'

OM DEN HVIDE PERLEHYACINT
Den hvide perlehyacint her hedder Muscari botryoides 'Album'. Denne er ikke helt så udbredt som den blå, og den har faktisk i mange år været svær at finde, men kan nu ofte købes netop som forspirede løg, og det er jo en fiks - omend lidt dyrere - genvej til de hvide perlehyacinter.

Perlehyacinterne er skønne både i krukker og i bedene. De skal lægges med en afstand på ca. 5-10 cm. Med årene formerer de sig, så man med tiden får flere og flere. 
De trives bedst i fuld sol!

DRIVNING
Man kan selvfølgelig også selv drive dem frem. Det kan man fx gøre ved at lægge dem i krukker i drivhuset i september/oktober og dække dem med sort plastik. Sidst på vinteren kan man så fjerne den mørke plastik og så tager det fart! Inden længe vil de små perlehyacinter dukke op.

FRØ
Man kan faktisk også så perlehyacinter fra frø, men så skal man for alvor væbne sig med tålmodighed. Det kan tage 3-5 år før den første blomst dukker op. De første år vil der således kun dukke plantedele op, der ligner små græsstrå.

De hvide perlehyacinter, der flyttede i haven - året efter


























Perlehyacinterne på det første billede er, som nævnt, blå. De er nu efter et par uger sprunget ud og har en skøn lys, himmelblå farve! Og ja, de skal bestemt også i haven efterfølgende!


FORÅRSFORNEMMELSER

$
0
0
TEMA : FORÅR INDENFOR 

Vi bringer en advarsel. Denne artikel kan friste svage sjæle. 
Hvis der skal mere til at skræmme dig væk, så kommer her fem, fremragende, fantastiske og  forrygende forårsfristelser.

TEKST & FOTO: KARINA 




Det har været svært at vælge mine favoritforårsplanter ud, men her kommer nogle af dem jeg ihvertfald ikke kan undvære hjemme i stuerne. Kom med indenfor, så skal du se:

TULIPANER
Jeg elsker tulipaner. Særligt elsker jeg at jeg det øjeblik, hvor de pakkes ud, kan mærke de saftige og spændstige stængler, der nærmest knitrer af liv.
Og så fås de jo i et utal af farver - også i supermarkederne, hvor de kan købes for en slik. Tulipaner - det skal der til!

SYRENER OG KRYSANTEMUM
Syrener er også et must. Hvis man har dem i haven er de ikke klar til at drive frem endnu.
Jeg plejer at beskære min syren inden den begynder at blomstre, og på den måde får jeg også lidt til vaserne.
Syrenerne her står sammen med nogle limegrønne krysantemum, som jeg også er storforbruger af. Og det bedste ved det hele er at de kan købes billigt. Jeg finder mine i Netto.


RØDLØG:
Ser man bort fra rødløgenes hovedfunktion er de også ret fine, når de begynder at spire. Smid dem ikke ud, for i vindueskarmen - eller sågar i en dekoration - kan de også bringe glæde. Her står de sammen med et par oxalis, hvor de passer fint ind i tonerne.

I kan i øvrigt læse mere omkring drivning af løg lige her.


PERLEHYACINTER: 
Perlehyacinter er et must. Jeg er både vild med de blå og de hvide. De perlehyacinter som står her er drevet frem i et væksthus, så de tåler ikke at blive plantet ud i haven nu. Men når frosten har sluppet sit greb, så smider jeg de afblomstrede løg ud i bedene, så jeg kan nyde dem næste forår.

Har du lyst til at lære mere om perlehyacinter kan du klikke lige her. 

VÅRIRIS
Her til sidst, må jeg ikke glemme våriris, og det er også her jeg må komme med en lille tilståelse. Våriris er en plante som jeg ikke anede eksisterede, før jeg så den sidste år. Tænk at jeg har kunnet overse en så dejlig plante, og sikke en farve. Den lyser op som en skyfri himmel på en varm forårsdag.

SLIP SPIRERNE LØS

$
0
0
TEMA: FORÅR INDENFOR

Mens vi sukker efter forårets komme er det skønt at sætte gang i bønnespirerne i køkkenet. Det lugter lidt af nyttehave, er noget af det letteste at give sig i kast med, og så er det herligt i salatskål eller wok.

TEKST & FOTO: LONE





Jeg skal ikke være sen til at indrømme at vinteren er lang for mig som havemenneske. Selvom jeg hører på alle rådene om at slappe af og nyde pusterummet, så kan jeg altså ikke helt slippe havedrømmene, og én af de ting, jeg bruger vinteren til er at planlægge årets nyttehave. Men ja, der er tid endnu. I mellemtiden er én af hyggebeskæftigelserne spirer til salaten! Spirer kan købes i de fleste supermarkeder, men hvis du gerne vil have dem helt friske, så er det nu altså bedst bare at lave dem selv!


OM BØNNESPIRER
Bønnespirer er sprøde og smækfyldt med C-vitaminer. Der er ikke så mange C-vitaminer i de uspirede bønner, men under selve spiringen dannes det høje niveau af C-vitaminer.

Spirerne kan bruges i salater, wokmad og meget mere. Det er nemt og så smager det skønt!

Fra venstre mod højre:
Alfalfa, boghvede, broccoli
Bukkehorn, grønne ærter, hvedekerner
Kløver, mung, radise
Solsikke, karse, rucola
HVAD KAN MAN LAVE SPIRER AF?
Det aller letteste er fx mungbønner og lucerne, da de har høj spireevne, men man kan godt spire andet end disse. Går du i gang med at eksperimentere er det godt at slå op på nettet først, og tjekke om din idé er tilrådelig.

Her til venstre ses nogle idéer fra rawandmore til frø, der kan bruges til bønnespirer. På rawandmores hjemmeside kan du købe frø til spiring samt finde mere info om typerne - om udblødningstiden, spiretid mv.

Eksempler:
Bukkehornsfrø: Udblødes 6-8 timer og spirer efter 7-8 dage.
Grønne ærtefrø: Spirerne kan spises efter to dage som spirede ærter, eller du kan vente en uge mere til de bliver store og grønne og ligner starten på en ærteplante
Solsikkekerner: Udblødes og spirer efter 9-10 dage.
Karse: Udblødes evt. 15 minutter og spirer efter 6-7 dage.
Rucola: Udblødes i 15 min. og spirer efter 4-5 dage på et klæde eller vat.




SÅDAN GØR DU (SÅDAN CA.)
Jeg kastede mig denne gang ud i de klassiske mungbønner og bukkehornsfrø! Der er forskellige vejledninger til udblødningstiden på forskellige frø, men til mungbønnerne og bukkehornsfrøene brugte jeg samme vejledning:
  1. Læg ca. 1 dl i rigeligt med koldt vand. Her skal de ligge i ca. 24 timer ved stuetemperatur.
  2. Efter 24 timer sier du så alt vandet fra og putter dem i den beholder du vil spire dem i. Det kan være en pose fyldt med huller, i et dørslag med køkkenrulle henover eller i et syltetøjsglas med masser af huller i låget. Det er vigtigt at alt vandet hældes fra, da spirerne ikke må ligge i vand. 
  3. Bønnerne sættes så et mørkt sted - fx i et køkkenskab eller under en skål.
  4. 2-3 gange om dagen skylles bønnerne med koldt vand og sættes tilbage på plads.
  5. Efter ca. 5 dage er spirerne klar til at blive spist, og her er det så at de skal spises med det samme. De går hurtigt til igen.
Skyl altid spirerne grundigt, før de bruges til madlavning og sortér evt. tomme skaller fra. En stor del af skallerne vil flyde ovenpå eller bundfældes, når der skylles og de tages dermed nemt fra.



KAN MAN DA IKKE LIGE GØRE DET LIDT EKSTRA LÆKKERT?
Hvis du tænker på udstyr? Ja, så er der den simple løsning med dørslaget. Men - hvis du nu har hang til lidt lækkert udstyr - og det er der jo nogen af os der har - ja, så kan man selvfølgelig også skaffe sig skønne spireglas. Eller måske en spirepose i hør. Bare fordi det er lidt lækkert og garanteret også sundere end at bruge plastikposer, hvis det er den metode, man er mest til.

Det skønne udstyr vist her er fra rawandmore





DRIV FORÅRET FREM

$
0
0
TEMA: FORÅR INDENFOR

Når det nu næsten ikke blomstrer udenfor, må vi snyde lidt. Hvis du alligevel har beskåret, så er det oplagt at stikke grenene i vaser.

TEKST: MARIANNE
FOTO: KARINA 





Og har du ikke beskåret buske og træer i din have, kan du gå ud og se om der ikke lige er et sted, hvor du med fordel kan skære et par grene af. Og hvis du ikke nænner det, eller ingen træer og buske har, som du kan klippe af, så har de fleste blomsterhandlere et fint udvalg. Vi har samlet nogle, der bringer glæde og forår i stuerne. 

FORSYTHIA
Vved godt at mange er "gul"forskrækkede - særligt Nettogul. Men solen er gul, og den savner vi bare så meget. Så når forsythiaen blomstrer er det bare med at få lidt "solskin" ind i en vase.


KIRSEBÆR 
Selv når det bare er på vej, kirsebærtræeter det vidunderligt. De smukke, lyse knopper, der bryder frem mod den mørke bark - "lovningen" om skønne blomster og endnu skønnere bær (selvom de jo ikke kommer på en fremdrevet gren).





MAGNOLIA
Som en sart kvinde, i fede hvide dyner, troner magnolia. Hun er fabelagtig! Har en sart let duft, og holder længe. Helt skulpturelle er blomsterne, og de tager sig særligt godt ud på en sort baggrund.





ÆBLE
Så er det næsten sommer indendøre. Æblegrenene kan godt være lidt lang tid om at gå i knop, men når de først er der, er det lidt af et mirakel. De fine støvdragere skaber minder om summende bier, liggestole og rødmende jordbær.







Det er lidt med forskel, hvor længe de er om at springe ud. En måneds tid er ikke unormalt, men hav tålmodighed - uanset, hvor mange vintergækker og erantis du begynder at kunne nyde ude, så er dét at have grene fra haven inde i stuerne, hvor du stadig opholder dig det meste af timerne i februar og marts, en lise for sjælen.

Og hvorfor ikke tage nogle grene med på job? Så vil der være win win på flere fronter. Alle vil tale om, at nu - NU - er foråret altså på vej! "Og har du ikke hørt musvitterne, de er i fuld gang?" og "jeg har fundet store skud på mine hortensia" osv osv. Lutter latter og længsel!


FINGERBØL "CAMELOT LAVENDER"

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

Fingerbøl Digitalis purpurea "Camelot Lavender" er vidunderlig smuk og utroligt vanedannende. Og så er den noget af det letteste at så.

TEKST & FOTO: LONE







Med fingerbøl i haven hører man på varme dage den hyggelige summen af bier på arbejde, da blomsternes klokkelignende form forstærker lydene, så det er en fryd. Men fingerbøl er ikke blot en skøn biplante. Den er også - på grund af sin storslåede skønhed - toneangivende for hele det haverum, den får lov til at indtage. Det er intet under at denne plante er en "Cottage Garden" favorit. 

Denne fingerbøl - Digitalis purpurea "Camelot Lavender" - er en høj staude på 1-2 meter med store klokkeformede (fingerbøllignende) blomster placeret på lange, oprette blomsteraks. Blomsterne, der har bordeaux indvendige fregner, kommer til syne i maj-juni efterfulgt af en mindre, gentagen blomstring hen over sæsonen, der langsomt aftager.

Modsat mange andre fingerbøl, der er 2-årige, er noget af det skønne ved denne netop, at den er en staude og derfor kommer igen år efter år. Den har dog tendens til at opføre sig som en 2-årig, hvis jorden er for fugtig, men jeg har erfaret i min egen lerholdige havejord, at det kan fremme plantens overlevelse at klippe aksene af, når de er afblomstret.

Jeg såede "Camelot Lavender" i 2009 og faldt pladask for planten. Blomsterne er utroligt smukke og nu helt uundværlige i vores have.


Man sår dem om foråret, og allerede samme sommer er de i blomst! Året efter er der endnu flere blomster, og de står flot uden tendens til at vælte! Planterne er overvældende smukke i flok, men blandet i det blå, rosa eller purpur staudebed er de også helt fortryllende.

Planten selvsår sig ivrigt, hvis frøstandende får lov til at udvikle sig - dog ikke så det er en plage, da de små planter nemt luges væk. Man kan dog ikke være sikker på at de selvsåede frøplanter udvikler samme skønne farve, da de jo ikke er bestøvet under kontrollerede forhold, men så må man jo enten være hård med lugningen eller glæde sig over de nye farver også. Jeg har nu både hvide, cremefarvede og purpur versioner i haven udover gengangerne af "Camelot Lavender", og flytter dem rundt, med succes, på de mærkeligste tidspunkter af året - også når de er i blomst. De skal blot vandes jævnligt, da en flytning naturligvis er lidt hård for rødderne.

Generelt er anbefalingen i øvrigt for denne type digitalis, at klippe aksene af efter første blomstring for at fremdyrke flere sideskud. Efter afsluttet blomstring anbefales det at klippe helt ned til rosetten. Desuden kan planten med fordel gødes i det tidligere forår, men det er ikke en nødvendighed.














FAKTA

NAVN: Digitalis purpurea "Camelot lavender"
DANSK NAVN: Fingerbøl
LYSFORHOLD: Lys og halvskygge
HÅRDFØRHED: Hårdfør
JORDBUND: Almindelig næringsrig havejord. Har tendens til at arte sig som 2-årig, hvis jorden er for fugtig.
VÆKST: Opret, stiv, ugrenet vækst, der ikke behøver opbinding.
STØRRELSE: Højde 100-150 cm. Bredde 60 cm.
BLOMSTRING: Maj-juni med blomstring på sideskud indtil september
ANVENDELSE: Gode i staudebede. Blomsterne bruges til binderi
I ØVRIGT: Frøspredning er hyppig. God biplante.

ALLE PLANTENS DELE ER GIFTIGE
Digitalis er en favorit i cottagehaven.

MRS. WINTHROP'S HAVE

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Det er fristende at komponere staudebede tone-i-tone, men brug af kontrastfarver skal ikke underkendes. Se her et specielt eksempel fra Hidcote Manor Garden

TEKST & FOTO: LONE






Hidcote Manor Garden er skabt af Lawrence Johnston der tog afsæt i sin passion og kreativitet, da han skabte en have inddelt i en lang række haverum. Alle rummene har sin egen specielle atmosfære og karakter - fra formelle haverum til landskabelige rum i de fjerneste dele af haven. Og når man besøger haven, erfarer man hurtigt, at det ikke er uden grund, at Hidcote Manor Garden er en af de mest indflydelsesrige haver i England. 

Haverummet Mrs. Winthrop's Garden, der er en af Hidcote Manor Gardens mindre haver, har Johnston opkaldt efter sin mor. Haven er holdt i et farveskema der bevæger sig fra gule og over i de limefarvede toner og er tilført en stærk, blå farve som kontrast. Desuden er hele sceneriet understøttet af hække og enkelte øvrige elementer i det mørke løv - blandt andet den røde blodbøg og mørke yucca. Desuden er belægningen i haven gennemført i rødlige tegl.


Stormhat vajer over hele haven i juni måned.

For at undgå at de smukke spir vælter, er der i bedene omkring stormhattene elegant stukket grene ned til støtte. Disse fletter sig fint ind i stauderne og ses kun, når man går tæt på.
























Langs belægningen ses her det overvældende flor af Alchemilla mollis 'Robustica' - Lodden løvefod.









I den store krukke står citronverbena - aloysia triphylla

Udover de limefarvede lodne løvefod, der er meget dominerende i haven i juni er der mange andre gode forslag til de gule og limefarvede planter. Fx. vortemælk (euphorbia epihtymoides), staudedigitalis (Digitalis lutea) og liljer.


I den blå genre er de bredbladede ærenpris medansvarlige for den smukke, dybe, blå farve.


Særligt kombinationen af vortemælken og den blå ærenpris er fantastisk.


I øvrigt var jeg glad for at se disse allium - Nectaroscordum siculum ssp bulgaricum - som jeg også har lagt i min egen have. De var forrygende sammen med løvefod, og jeg glæder mig til at gense kombinationen i min egen have.











Se evt. mere fra Hidcote Manor Garden i artiklerne: 
             Havens trofaste elementer 
             Kreative engelske hække

FORÅRPAUSE I DUBLIN

$
0
0
POSTKORT

Indimellem har man brug for pauser, og der er næsten ikke noget som en tur i haven, der kan skabe ro i et overfyldt hoved - også når man er på farten.

TEKST OG FOTO: SIGNE





I starten af februar var jeg til en konference i Dublin. Det foregik i smukke, gamle bygninger på Royal Hospital Kilmainham, der oprindeligt blev bygget som hospital, men i dag bl.a. fungerer som museum for moderne kunst.

Jeg sad i mange timer og lyttede til det ene oplæg efter det andet - på mere eller mindre flydende engelsk og fransk. Efterhånden fik jeg den følelse, at nu kunne der vist ikke proppes mere lærdom ind i mit overfyldte hoved, så jeg listede mig udenfor i forårssolen et øjeblik.

Her opdagede jeg haven, der hørte til stedet, og synet af de grønne plæner, de klippede stedsegrønne vækster og ikke mindst de små forårsblomster var liiige netop det, jeg havde brug for. Jeg stjal mig til en halv times tiltrængt pause, hvor jeg kunne tømme hovedet, så jeg var klar til endnu en lang række oplæg - og det er der kommet disse pausebilleder ud af.
















I en travl hverdag kan man nemt komme til at glemme, hvor vigtigt det er også at tage sig tid til selv de små pauser. Pauser, hvor man kan nå at få pulsen ned og lade lidt op, inden man igen kaster sig ind i ræset. Mange gange koster det også et mindre, indre opgør med pligtfølelse og dårlig samvittighed for at kunne få dem trumfet igennem. Min erfaring er bare, at den tid man bruger på pauserne er rigtig godt givet ud, og for mig var en halv times tur rundt i haven her, lige hvad der skulle til på denne dag.

Her på HAVEFOLKET vil vi også rigtigt gerne høre om, hvor du finder dine små livgivende pauser, og hvad de betyder for dig, så vi kan hjælpe hinanden med at huske på, hvor vigtige de er.

Hvis du i øvrigt har lyst til at vide mere om Royal Hospital Kilmainham, kan du besøge deres hjemmeside her

DET FINESTE FORÅRSTEGN

$
0
0
KONKURRENCE

Har du læst Mariannes artikel fra Gartneriet Spiren, og har du set Signes skønne billeder? Så har du sikkert ønsket at bare nogle af alle disse skønheder var dine!

Det kan de blive!








Lige nu titter juleroser og påskeklokker frem af den sorte muld, og det er ét af de skønneste forårstegn, hvis du spørger os! Marianne Rostén fra Gartneriet Spiren har udloddet 2 gavekort á 500 kr., og vi har valgt at temaet for denne måneds konkurrence netop er" Det fineste forårstegn". 


HVAD SKAL DU GØRE?
For at deltage i konkurrencen skal du sende os dit fineste forårstegn. Det kan være et billede af din yndlingsforårsbebuder, eller måske er det solsortens første fløjt, der fortæller dig at foråret er på vej. Måske har du et yndlingsdigt om forår - måske har du oven i købet selv skrevet ét. Vi glæder os til at høre hvad der lige netop er forår for dig. Send dit forslag til info.havefolket@gmail.com. Den ledsagende tekst må max. indeholde 300 ord.


HVEM KAN DELTAGE?
Alle HAVEFOLKETs registrerede, faste læsere kan deltage. Er du ikke allerede fast læser, kan du let tilmelde dig som læser ude i højre side under "vær med". Husk i din mail som minimum at oplyse dit for- og efternavn samt din adresse. Vi oplyser kun dit fornavn og din by sammen med dit bidrag. Som i tidligere konkurrencer udvælger vi i redaktionen hver en favorit, og så er det jer læsere, der vælger de 2 vindere af gavekortet til Gartneriet Spiren!

Under fanen KONKURRENCER kan du læse mere om retningslinierne for HAVEFOLKETs konkurrencer.

DEADLINE FOR DELTAGELSE
Find dit fineste forårstegn frem og send det til os inden deadline, der er den 8. marts 2013 ved midnat. De fem udvalgte vil blive annonceret til endelig afstemning i starten af uge 11.

PRÆMIEN
Hvis du vinder, vil du få sendt gavekortet direkte fra Gartneriet Spiren. Hvis du selv vil udvælge dine påskeklokker - eller nogle af de andre blomster - kan du tage ned til Gartneriet Spiren og gå på opdagelse. Eller du kan bestille på hjemmesiden, hvor du selv kan vælge hvilken slags påskeklokke du ønsker. Bemærk, at du selv skal betale portoen, men du kan naturligvis også vælge at holde dig indenfor de 500 kr. incl. porto.

Hvis du har mulighed for selv at tage til Gartneriet Spiren, der ligger nær Skælskør på Sydvestsjælland, venter der dig en uforglemmelig oplevelse.

Vi glæder os meget til at modtage dit bidrag til konkurrencen om "Det fineste forårstegn".



Viewing all 1793 articles
Browse latest View live