Du kan bare bruge et par gule kepaløg fra køleskabskassen. Eller nogle af dem, du har høstet sidste år. Hvidløg, der har ligget og spiret kan også bruges. Til sommer får du blomster!
TEKST & FOTO: MARIANNE
De skal i jorden nu, for de skal have frost. Men så sætter de også de yndigste blomster til sommer.
Da jeg var for et par år siden var ny haveblogger og i det hele taget ret ny ud i det med køkkenhave, gik jeg chock-amok med et skriv, hvor jeg efterlyste hvad der kunne være årsag til at nogle af mine løg begyndte at blomstre. Det skulle de jo ikke, og åh og suk.
Hvidløgs søde blomsterstand |
Så snart dine hvidløg begynder at skyde, ligger de faktisk og beder om det. Og det smager alligevel efter min smag alt for ramt med et skud i maden.
Jeg sætter dem sammen med de hele små hvidløg i hver sin lille potte, så kan de enten vokse sig store der, eller blive sat i bede til foråret, hvis der bliver plads.
Men hvis man er løgtosset, som vi er i min familie, må man bare prøve mange andre. Etageløg, slangehvidløg, kinapurløg, kinesiske hvidløg, og læg dertil alle sorterne. Der er nok at eksperimentere med i løbet af resten af livet!
Og de kan jo med velberåd hu både sættes i urtebedet og i din prydhave, og til og med gøre gavn. For både løg og hvidløg forvirrer lus og andet utøj, ja selv løgsaft fortyndet i en vandkande kan gøre det, hvis du vander med det omkring roserne. At duftene så (særligt liiiige når du har vandet) blander sig med rosernes i dine egne næsebor, må du så leve med, hvis du hører til den klub, der ikke bryder sig om giftig kemi og utøjsmidler på dåse.
Slangehvidløg er lidt vanskelig at få fat på i handlen, men jeg har da tænkt mig at forsøge at formere på mine i år.