EN LET BUKET TIL JULEBORDET

December 16, 2014, 10:30 pm

≫ Next: KONKURRENCE

≪ Previous: NATURLIG PYNT

$

0

0

BUKETTER 

Et mix af støvede grønne olivengrene, bourgognerøde hyperikumkviste og et par musegrå afrikanske kogler, er farverne, der samler sig om denne enkle buket. 

TEKST & FOTO: KARINA 

Lad det være sagt med det samme: Jeg er ikke nogen stor blomsterbinder. Faktisk kan jeg slet ikke finde ud af at binde en buket, sådan på rigtig vis. Det har nu ikke forhindret mig i at gøre det alligevel, da julen for mig også er de mange buketter, der får lov til at pryde i stuerne. Mine evner udi blomsterbinderiets kunst er frygtelig mangelfulde, og ved Gud, hvor har jeg prøvet. Faktisk prøvede jeg også med denne buket at binde blomsterne og grenene i den såkaldte spiral. Efter gentagne forsøg og mislykkede resultater sagde jeg pokker ta' det og gjorde, som jeg plejer; stoppede planterne i vasen - sådan på gefüll. 



























Jeg har til denne buket været ude og klippe af mit oliventræ, der trængte til en studsning, så her har jeg været "selvforsynende". 

Ude i byen har jeg snoldet et lille bundt Hyperikum - 5 i alt for nu at være præcis. Jeg faldt også over et par sjove fætre, som jeg ikke havde set før. Afrikanske kogler kaldte blomsterhandleren dem. Jeg ved ikke, hvad de minder om, men koglerne er omtrent 1 cm i diameter og ligner små strikkede bolde. 

Hyperikum er at finde i de fleste blomsterbutikker her i december. Sammen med de meget kølige toner giver de en god varme og den rette julestemning. Vasen jeg har brugt til arrangementet har en lys grå farve, der matcher godt med buketten.  

Trods lidt stampen i jorden efter at have forsøgt mig med at binde,

 er jeg nu meget godt tilfreds med resultatet - og med farverne ikke mindst. 

---

KONKURRENCE

December 18, 2014, 2:48 am

≫ Next: HAVEBESØG VED PACKWOOD HOUSE

≪ Previous: EN LET BUKET TIL JULEBORDET

$

0

0

KONKURRENCE

Gæt med i dagens udfordring, hvor vi igen har en havegave på spil. Og husk - at der også trækkes lod om en gave mellem alle der har leget med i hele december. Så du kan godt være heldig, selvom du ikke kommer først frem til havenissen.

REDAKTIONEN




Kære læser
Vores havenisse er stukket af!

Han vil så gerne lege gemmeleg, men vi orker ham bare næsten ikke. Vi har alt for meget om ørerne med juleartikler og gaveindkøb, og helt ærligt, så snakker han helt vildt og længe. Om julegrød og nisseøl. Men - måske du har lyst til at hjælpe med at lede efter ham? På bordet her i redaktionen efterlod han en ledetråd, der beskriver, hvor han er - på en lidt nisseagtig måde.

Vi har lovet at fortælle, at han er et sted her i magasinet - i én af artiklerne, der er skrevet og udgivet i 2014. Finder du frem til ham som den første, er det dig, der modtager dagens julegave. (Du kan evt. bruge søgefunktionen i sitets øverste højre hjørne - så er du godt på vej).

Her får du ledetråden til den artikel, hvor han gemmer sig:

"Grundet uenigheder, havefolkets damer og mig imellem, 
har jeg nu bosat mig hos en dame i ét af de nærmeste 
nabolande." Hendes fornavn starter med bogstavet; K. 

Når du har fundet ham, så lægger du en kommentar på den artikel, hvor han gemmer sig. Og så kan du let se, om du kom først.

Kom en anden dig i forkøbet, så læg endelig en kommentar alligevel - vi trækker nemlig lod den 24. december om ekstra julegaver mellem alle, der har leget med i nissens gemmeleg. Se gavepuljen lige her. Puljen er med stor venlighed sponsoreret af Haven i Hune, Lindhardt & Ringhof samt Koustrup & Co.

Vil du være med, så læg din kommentar på gemmestedet senest i dag kl. 22, for der lukker vi for deltagelse.

Rigtig god tur!

DAGENS JULEGAVE
Dagens julegave er en Apollo 3 fuglefoderautomat fra Vivara.dk.

Foderautomaten er let at skille ad for fyldning og rengøring. Bunden, låget og spiseåbningerne kan ved hjælp af det unikke Klik & Go system tages ud. Den specielle ventilering i låget sørger for, at der ikke så let dannes kondens, hvorved foderets friskhed bibeholdes i længere tid.

Foderautomaten kan indeholde 450 g frø, har en dia. på 8 cm og er 36 cm høj.

HAVEBESØG VED PACKWOOD HOUSE

December 18, 2014, 10:50 pm

≫ Next: "GARDENING" I DECEMBER

≪ Previous: KONKURRENCE

$

0

0

HAVEREPORTAGE

Tag med på dagens virtuelle tur til haven ved Packwood house. 

TEKST & FOTO: LONE

Packwood ligger i Warwickshire, England, og er du på de kanter en dag, må du ikke gå glip af en gåtur i denne ret unikke have. I dag får du dog en forsmag på herlighederne, for vi tilbyder dig 5-10 minutter væk fra juleriet og med på en tur rundt i denne helt fantastiske have. Noget af det skønne ved denne National Trust-have er, at den er utroligt velpasset. Taks er fint klippet, kanterne er skåret, græsset trimmet, og ukrudt skal man kigge længe efter. Det gælder faktisk de fleste af National Trusts haver, og derfor er det værd at lægge deres haver med i en havetur. Her bliver man sjældent skuffet med hensyn til vedligeholdelsen. Ikke at det er afgørende for at en have har sjæl og inspirerer - men det er bare lækkert at være et sted, hvor der er kælet for detaljer og hvor man kan mærke at nogen virkelig kerer sig om haven og gør sig umage.





Første stop i haven er den muromkransede køkkenhave (årh - hvem der bare havde en sådan!)

Haven er frodig - også her først i september, hvor vi er forbi - og igen er det tydeligt at haven har stor opmærksomhed fra stedets gartnere og hjælpere i øvrigt.



Alene køkkenhaven rummer mange fine små finesser. Se fx de smukke rabarberdrivpotter i terracotta med fine, drejede toppe i træ.



Vi trisser ud af køkkenhaven igen, krydser vejen og går ind bag endnu en mur.


På den anden side af muren venter hovedhuset og prydhaven.

Har du været på havevandring med mig før, vil du vide at besøg i huset ikke er noget jeg gør. Ikke at jeg ikke interesserer mig for bygninger (det er faktisk mit levebrød), men på haverejser er fokus 100% på haverne. Derfor går vi rundt om huset og ind i næste haverum.

Et kig gennem lågen fra den første gårdhave giver et sus i maven. Sikke en forestilling.

Lækre gamle mure, velkomponerede og utroligt frodige blomstrende bede - og så de enorme taksfigurer, som haven er berømt for, troner i baggrunden.

Det er næsten ikke til at koncentrere sig om at se de første haverum med de imponerende blomsterbede - taksene trækker. Og man kan se at mange af havens gæster hurtigt skrår over plænen med retning mod takshavet.

Men vi stopper - nyder synet. Står stille og får alle indtrykkene med. Vi bliver nødt til at vente og først se nærmere på de to blomstrende haverum. Først dette med velpassede græsplæner, hvori der er udskåret to L-formede bede. Bedene er blandt andet fyldt med prydgræsser, kæmpejernurt og rød havemælde.

Straks er solen fri af skyerne, og magien opstår. Solstrålerne fanger de lange aks, og kæmpejernurten spiller med sin tilstedeværelse flot med i sceneriet.

Selve græsplænen er såmænd også en beundring værd - helt vandret, tæt klippet og grøn. En fin base for de andre elementer. På billedet herunder tv. ses kanten af en sunken garden, der rummer en alpin plantesamling.

I midten af "the sunken garden" ses et vandbassin. Rundt om sidder gæster på bænke og snakker. Stille. På billedet herover ses th. en rød mur. Ovenfor den ligger voluminøse, lange, blomstrende bede, der løber mellem to bygningsværker i hver side af haven. Der skal vi op.

Her - måske halvanden meter i niveau over det haverum vi lige har forladt - finder vi en frodighed, som virkningsfuld kontrast til næste haverum (parkanlægget med de store taks).

Vi går strækningen fra ende til anden. Ser på denne gobelin af et blomsterbed - ja to, faktisk. Og selvom de ligger som hinandens spejl i struktur, så er blomstringerne varierende. Dog er der skabt sammenhæng fra ende til anden ved at flere af planterne dukker op igen og igen. Repetition med mellemrum. Og dette skaber harmonien. En harmoni på trods af alverdens planter, bladtyper, blomstringer og farver. Jo, bedet er holdt i gule og orange farver - men flere steder titter også pink og tilmed blå frem. Og det virker. Ret smukt er det.

Strækker vi os på tæer fra flisegangen, kan man se udover det haverum, vi netop var i. Her ses "the sunken garden", der er omkranset af en kraftig takshæk.

Vi vender hovedet tilbage til det gyldne blomsterhav - ret fascinerende, ikk'?

Nu kan vi ikke trække den længere. Så vi forlader de smukke blomstrende bede og går ned af trappen igen. Denne gang dog til den anden side - til haverummet med takskæmperne.


Nedenfor trappen ser vi dette skilt.

Desværre har ikke alle havens gæster læst skiltet, og overalt løber børn ind og ud af de imponerende taksstrukturer. Det gør ondt i et passioneret havehjerte, men det er naturligvis ikke vores ret at blande os her - vi er jo blot på visit i havelandet. (Men gid de ville passe på og ikke lege i de store taks).

For smukke er de. Som de står her.

Nogle på række, andre ude af system. Klippet i forskellige faconer. Alle minder de dog om noget, der kunne have været dele af et spil skak, og vi er blot fnuller, der blæser rundt mellem brikkerne.

I muren, der omkranser takshaven, finder vi dette fine skilt med forklaring på murens huller: Oprindeligt bygget til at huse bikuber, så bier var sikret til bestøvning af den hosliggende abildgård.

Kom med rundt og fornem virkningen af de imponerende taks. Hvis du ikke er til de stramtklippede naturalistiske figurer, som englænderne jo også er så kendte for, så kan du garanteret glæde dig over disse organiske former.

Selvfølgelig er de også yderst velpassede, men man fornemmer bare, at de på en anden måde har fået deres helt eget liv.

For enden af haven er der bygget en forhøjning omkranset af taks, og her kan man via en gang, formet som en spiral omkring højen, gå op og se udover haven.

Efter en udkigspause med stille snak om det vi ser, går vi igen ned fra højen, ud mellem kæmperne og så drejer vi til venstre. Ud i den store eng, hvor frugttræer stadigvæk står hist og pist. Ved kig tilbage ses den store buksbomhæk, der omkranser hele takshaven. Denne er klippet som skyformationer - en såkaldt "cloud pruning".

Den parklignede have, der er nabo til takshaven, er bestemt også skøn, men øjet faldet uvilkårligt tilbage på taksbrikkerne. Man kan slet ikke lade være med at kigge - og nyde synet.

De tilfører bestemt denne have noget helt unikt.



Du kommer helt sikkert til at se mere til haven ved Packwood House her på HAVEFOLKET, for flere af haverummene er et nærmere kig værd. Så se frem til de kommende magasiner fra os, hvor blandt andet haverum fra Packwood vil være med til at give inspiration til blomstrende bede i din egen have.


Læs evt. flere af årets reportager fra engelske haver lige her:

HAVE UDEN ORD

Et meget moderne haveanlæg er nyeste haverum ved Kiftsgate Court. Haverummet er tilføjet af den nuværende ejer, Anne Chambers.

VILDE BEDE I HAVEN VED GREAT DIXTERNår jeg spoler i hukommelsen for at finde gode haver med græsser, kommer jeg straks i tanke om denne. Den er vild, frodig og farverig på én gang - og det, der gør, at det hele virker, er blandt andet tilstedeværelsen af græsser.

PETOS PERGOLA
West Dean Gardens i West Sussex, syd for London, byder på mange inspirerende haveoplevelser. Én af dem er vandringen gennem Harold Petos pergola.

"GARDENING" I DECEMBER

December 19, 2014, 11:00 pm

≫ Next: KONKURRENCE

≪ Previous: HAVEBESØG VED PACKWOOD HOUSE

$

0

0

I HAVEN

Der er altid noget, du kan lave i haven, selvom det er vinter. Jeg har lagt en slagplan, som kan udfylde op til flere dage og som er vejrsikret - skulle sneen eller regnen falde tungt. 

TEKST & FOTO: MARIANNE

Iår skal det være. Selvom huset står på gloende pæle og alt og alle har juletravlt, så vil jeg altså ud i haven hver eneste dag i december. Bare lidt - og også i de sidste dage helt op under jul. Der er altid mere end meget at lave i min have, for jeg er konstant bagud og stort set alle bede er WIP-bede (work in progress). Der er derfor mange, mange ting, jeg går rundt og gør i min have, selvom det ikke er "sæson". Jeg iklæder mig en meget uklædelig foret "sparkedragt" og begiver mig derud. Ofte kun for at være i haven i en lille time, men kommer lige så tit ind igen efter tre.

Men i år skal der også være tid til noget andet udendørs, for jeg har jeg sat mig for at gøre noget, der ellers hidtil kun er blevet ved de gode intentioner og en enkelt artikel. Jeg vil skærpe mine redskaber. Det kan godt være, at jeg ikke får slebet håndtagene og givet dem lak eller olie, men selve bladene på knive, sakse, ørnenæb, spader og skuffejern, de skal altså være skarpe. Der er jo en verden til forskel fra at bruge gammelt, sløvt værktøj og så noget, der er nyslebet.

Oprigtigt talt føler jeg, at jeg er trådt ind i en helt ny æra i mit haveliv. Sådan en mere moden en. For det med at pleje og vedligeholde værktøj, det er altså noget, som min salig far stod for i mit liv. Ikke noget, jeg selv - eller for den sags skyld min ægtemand - fanger an med. Men det er altså en rigtig god plan, synes jeg. Og i vinter bliver det!

Hvis nu sneen skulle finde på at lægge sig over land og by (og græsplæne), så kan jeg jo glimrende stå med det inde i garagen med høreværn på og et podcast. Ork, denne aktivitet kan sagtens tage nogle dage eller ti og også indbefatte daglige svingture ud i drivhuset og se til stauder, såninger og overvintringer. Og jeg skal da også mange gange forbi en masse bede på min vej fra hønsegård til kompost, eller gennem havens gange hen til fuglenes foderbrætter. På vej ind snupper jeg som regel en armfuld brænde med ind fra brændestablen.

KONKURRENCE

December 21, 2014, 5:08 am

≫ Next: DEKORATION MED HYACINTER OG MOS

≪ Previous: "GARDENING" I DECEMBER

$

0

0

KONKURRENCE

Mon ikke dette er havenissens sidste gåde? Vi håber, der er nogen af jer, der har modet i behold til en gætteleg. Det er, som om det lugter lidt af plastik, der hvor nissens ledetråd kommer fra - mon du kan gætte hvor?

REDAKTIONEN





Kære læser
Vores havenisse er stukket af!

Han vil så gerne lege gemmeleg, men vi orker ham bare næsten ikke. Vi har alt for meget om ørerne med juleartikler og gaveindkøb, og helt ærligt, så snakker han helt vildt og længe. Om julegrød og nisseøl. Men - måske du har lyst til at hjælpe med at lede efter ham? På bordet her i redaktionen efterlod han en ledetråd, der beskriver, hvor han er - på en lidt nisseagtig måde.

Vi har lovet at fortælle, at han er et sted her i magasinet - i én af artiklerne, der er skrevet og udgivet i 2014. I dag trækker vi lod mellem alle, der deltager. Finder du ham, så er du med i lodtrækningen om dagens julegave. (Du kan evt. bruge søgefunktionen i sitets øverste højre hjørne - så er du godt på vej).

Her får du ledetråden til den artikel, hvor han gemmer sig:

"Jeg ved ikke, hvad de bruger dem til, 
men i øjeblikket bor jeg i én af dem.
De findes i alverdens farver og er lavet 
af plastik. Min er grøn."

Når du har fundet ham, så lægger du en kommentar på den artikel, hvor han gemmer sig.

Husk, vi trækker også lod den 24. december om ekstra julegaver mellem alle, der har leget med i nissens gemmeleg. Se gavepuljen lige her. Puljen er med stor venlighed sponsoreret af Haven i Hune, Lindhardt & Ringhof samt Koustrup & Co.

Vil du være med, så læg din kommentar på gemmestedet senest i dag kl. 22, for der lukker vi for deltagelse.

Rigtig god tur!

DAGENS JULEGAVE
Dagens julegave er Flexi Tubs fra Haveshop.nu.

Præmien består af en pink spand på 43 liter og 2 sorte spande, hver indeholdende 27 liter. Vi er sikre på, at du kan finde anvendelse for dem i din have, da de kan bruges til alt muligt: Til ukrudt, til vand, til at plante i, hvis du borer huller i bunden. Du kan læse mere om anvendelsesmulighederne af spandene her.

DEKORATION MED HYACINTER OG MOS

December 22, 2014, 12:14 am

≫ Next: FLÆSK ELLER FJER TIL JUL?

≪ Previous: KONKURRENCE

$

0

0

DEKORATION

Hvis du har haft så travlt med juleforberedelserne, at du helt har glemt at tænke på blomsterne til julebordet, kan du redde situationen med lidt mos og nogle hyacinter.

TEKST & FOTO: LENE






Hvis det er første gang man skal holde jul for hele familien, er der næsten altid ét eller andet man glemmer i sine bestræbelser på at forberede den perfekte jul. Som én, der nu har lært altid at lave et hav af lister, undres jeg over at se folk gå rundt i supermarkedet den 23. december og købe and, flæskesteg, rødkål og andre julevarer. som om det først lige er gået op for dem, at det er jul om et splitsekund. Til gengæld kan jeg godt forstå, at man måske ikke får tænkt så meget over, at der skal blomster på bordet. Der har jeg selv været, men da julebordet jo bliver fyldt med god mad, behøver dekorationen slet ikke være så prangende. Mindre kan gøre det!

Her er der brugt 3 hvide hyacinter, og løgene er pakket ind i tillandsia mos, også kaldet islandsk mos. Jorden er ikke fjernet fra hyacinterne, men mosset er bare lagt udenom og fæstnet med en hårnål af ståltråd.

Hyacinterne har jeg sat i en sølvskål sammen med 3 store bloklys, og det er så det - hurtigt og nemt! Jeg vil foreslå dig at lægge enten plastik eller staniol i bunden af skålen. Både så du beskytter skålen, men også så du kan vande hyacinterne, hvis skålen skulle være utæt.

Du kan naturligvis pynte skålen meget mere med julekugler eller grankogler i kanten, men det er slet ikke nødvendigt, for at julestemningen skal indfinde sig.

FLÆSK ELLER FJER TIL JUL?

December 23, 2014, 12:22 am

≫ Next: GLÆDELIG JUL

≪ Previous: DEKORATION MED HYACINTER OG MOS

$

0

0

TRADITIONER

Ingen jul uden and eller flæskesteg. I hvert fald ikke hvis det står til over 60% af den danske befolkning, som hvert år enten sætter grisen på gaflen eller tanden i anden den 24. december.

TEKST & FOTO: KARINA

Hos mange danske familier kommer både anden og flæskestegen på bordet, mens gåsen ryger ind på en tredjeplads. Hjemme hos os har vi haft både flæsk og fjer på menuen og skifter fra år til år, helt afhængig af hvad vi har lyst til. Et år kastede vi os også over moskusokse, hvilket ikke var noget kæmpe hit. Sidste år overvejede vi at lave rensdyr, men vi endte dog med at lave and.

I år har vi igen været omkring rensdyret, men er nået frem til at prøve gåsen. Det har vi nemlig kun fået en enkelt gang og med stor succes.

Vi har alle vores præferencer hvad angår julemaden, men hvor langt går vores julemadstraditioner egentlig tilbage? Vi kigger på både andens, grisens og gåsens historie i de danske julekøkkener.

GÅSEN 
Gåsen har siden stenalderen ladet livet for sultne munde, og er ét af de husdyr, som går længst tilbage i landbrugets historie. Før komfurets tid blev gåsen konserveret i salt og gemt til den kolde vintertid, hvor kødet blev kogt over bål, formentlig også med andet kød - og dertil frugt og grønt. Den sprøde gåsesteg kommer først til efter at jernkomfuret er inde i billedet. Dog er denne tilberedning endnu kun forbeholdt det bedre borgerskab, da en gåsesteg kræver brændsel, hvilket for den mindre rige, var en dyr affære.

Inden komfuret fik vokseværk kunne man, grundet gåsens størrelse, ikke stege den i hjemmet. I stedet for blev gåsen sendt af sted mod bagerens store ovn. For at holde styr på de mange gæs tog bageren et sæt spillekort i brug. Spillekortet blev klippet over på midten, hvorefter det halve endte oppe i enden på gåsen og det andet halve til den kunde, som gåsen tilhørte.



ANDEN
Førhen, hvor gåsen stod på julebordet, stod den i samme periode også på bordet Mortens aften, men gåsen var dyr. Knapt så dyr var anden, og det var også hvad landmændene i midten af 1800-tallet valgte at spise frem for gæssene, som de jo skulle tjene flere penge på.

Som tiden går, vinder den "beskedne" juleand indpas i flere og flere hjem. Sammen med gåsen er anden danskernes foretrukne julespise, som det ses af tallene fra Danmarks Statistik.







GRISEN 
Siden Middelalderen har grisen været en vigtig del af det danske landbrug. Vi har med andre ord haft et langt og godt forhold til dyret. I den spæde start, hvor grisen kom ind i landbruget, lod bønderne dem mæske sig i bøg og agern. Når grisene var blevet fede, i slutningen af sæsonen, blev de slagtet og nydt over vinteren. Selvom vi har spist gris siden tidernes morgen, er flæskestegen nu ikke så gammel en opfindelse, som man skulle tro. Igen kommer komfuret ind i billedet. Grisen bliver nu stegt i ovnen, og den sprøde svær bliver en af vores gode bekendtskaber. Sammen med flæskestegen har grisen også leveret blodpølse og medister til julebordet. I mange hjem kommer medisteren fortsat med på fadet. Knapt så populær er blodpølsen i dag.

"Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul." 

Sådan lyder ordene i Peter Fabers gamle julesang; Sikken voldsom trængsel og alarm. Rør blot ikke ved min gamle jul. Rør blot ikke ved anden, gåsen eller grisen?

Hvad siger du - og hvad mon der står på menuen hjemme hos dig i morgen?

KILDE: Danmarks Statistik

GLÆDELIG JUL

December 23, 2014, 11:17 pm

≫ Next: VINDERNE AF LODTRÆKNINGEN

≪ Previous: FLÆSK ELLER FJER TIL JUL?

$

0

0

GLÆDELIG JUL

Så oprandt dagen endelig! Den dag, som mange enten synes er den længste af alle - eller den 
korteste. Afhængigt af alder og gøremål.  

REDAKTIONEN

De fleste af jer har nok ret så travlt, uanset at meget er gjort i forvejen, og uanset at I måske er flere om alle forberedelserne til i aften. Men forhåbentlig har I ikke så travlt, at der ikke er tid og overskud til at nyde det hele - sådan lidt fra siden af. Se på det hele, tage det ind, mærke det helt ned i maven og huske at nyde. Nyde at det er nu, det er jul, at det er nu, den fejres bag vinduer, døre, gardiner og porte i hele landet.  Det er nu, (det meste af) verden husker på kærlighedsbudskabet og fejrer, at den grønne, levende og naturlige verden vender tilbage til os med friske skud og frodighed. Det føles som noget ganske særligt at være sammen om, uanset hvor på kloden, vi befinder os.

Vi fire på HAVEFOLKET vil gerne takke jer alle for, at I har haft lyst til følge med her i december, selvom vi ved, at I har travlt derude. Og tak til de af jer, der har haft tid og lyst til at lege med i julekalenderen! Vi håber, at julegaverne er faldet i god jord - enten hos vinderen selv eller måske hos en i familien - eller hvem ved, måske hos en haveven.

Vi vil også gerne takke for alle de søde tilbagemeldinger, vi har fået. I år har vi fået ekstra mange søde julehilsner fra jer læsere på mails - både som opfølgning på det arbejde vi lægger i blogmagasinet og i vores havemagasiner. I skal vide, at hver evig eneste kommentar og mail varmer og glæder os inderligt.

Og så vil vi egentlig blot benytte os af lejligheden til at ønske jer en helt vidunderlig og tindrende jul. Vi lover at hygge lidt om jer igen i morgen, og vi glæder os til at slå mave sammen med jer her mellem jul og nytår. Måske lader I os høre om alle de havegaveønsker, der er gået i opfyldelse hjemme hos jer. Uanset om I er glade givere eller modtagere - af have i gave.

Varme og juleglade ønsker til jer alle om en skøn julefest.
Lene, Karina, Lone & Marianne

---

VINDERNE AF LODTRÆKNINGEN

December 25, 2014, 1:00 am

≫ Next: EN OASE PÅ FREDERIKSBERG

≪ Previous: GLÆDELIG JUL

$

0

0

LODTRÆKNING

Igen i år var nissen på spil, og han gemte sig forskellige steder i HAVEFOLKETS univers. Mellem alle læsere, der deltog i gemmelegene her i december måned i vores julekalender, skulle der trækkes lod om lækre havebøger. Denne lodtrækning er nu foretaget, og her kan du se, om du var én af de heldige vindere.

REDAKTIONEN

1. PRÆMIE
BOGEN OM ANNE JUST'S HAVE
Gaven er sponsoreret af Haven i Hune.


VINDEREN BLEV MARIA ØRUM








2. PRÆMIE

HAVEGLÆDE
Gaven er sponsoreret af Lindhardt og Ringhof.


VINDEREN BLEV HANNE PETERSEN

3. PRÆMIE
SMAGEN AF GRÆSKAR 
Gaven er sponsoreret af Koustrup & Co.


VINDEREN BLEV METTE GRØNHØJ SØRENSEN

4. PRÆMIE
SMAGEN AF HONNING
Gaven er sponsoreret af Koustrup & Co.


VINDEREN BLEV PER A.

5. PRÆMIE
ÆBLER - SORTER DER SMAGER
Gaven er sponsoreret af Koustrup & Co.


VINDEREN BLEV FRK. ANEMONE

STORT TILLYKKE til de heldige vindere, og tak fordi I havde lyst til at deltage i nissens gemmeleg. Maria Ørum og Mette Grønhøj Sørensen bedes venligst sende deres adresse til info@havefolket.com. Så vil vi sende bogpræmierne af sted straks efter jul.

FORTSAT GOD JUL!

EN OASE PÅ FREDERIKSBERG

December 26, 2014, 12:03 am

≫ Next: DRIVHUS I DRIVHUSET

≪ Previous: VINDERNE AF LODTRÆKNINGEN

$

0

0

HAVEREPORTAGE

Vi kigger på grønne åndehuller i byerne og skal på besøg i Landbohøjskolens have på Frederiksberg en dag i august. Det er en have, mange kender, og den er dagligt velbesøgt. Alligevel føler man straks, at ens vejrtrækning bliver lettere, at der er højere til "loftet" og at alt ånder fred og idyl. 

TEKST OG FOTO: MARIANNE



Landbohøjskolens have er velbesøgt, men fordi den er relativt stor, føles den slet ikke overrendt. Der sidder folk her og der på bænke og græs og nyder både samvær og opholdet i haven.



Haven er spækket med specielle og sjældne vækster, og selvom det for en planteelsker er en særlig oplevelse, så behøver man absolut ikke være det for at nyde et ophold her. Småbørn, fædre med barnevogn, studerende, pensionister, folk, der lige kommer forbi og går igennem, faste besøgende. Alle sammen får deres helt specielle oplevelse.

Haven blev anlagt i 1853 på en bar mark udenfor København. Her skulle de studerende lære om alt det levende. Siden er verden og byerne vokset, og nu ligger den i hjertet af Frederiksberg, som jo er en selvstændig kommune, der ligger midt i København. Lidt som Vatikanet i Rom, dog helt uden sammenligning i øvrigt. Alle haverne under Landbohøjskolen anvendes i undervisningsøjemed, men er åbne for publikum også. Den er åben året rundt og smuk ligegyldigt, hvornår den besøges!

Studerende - måske fra Landbohøjskolen - finder det perfekte sted til et gruppemøde. De trækker papirer frem og smider sig på græsset. Man kunne frygte, at det ville forstyrre indtrykket, men det er som om intet kan være grimt eller skæmme i denne have, og når jeg står og betragter dem, virker de som en helt naturlig del af haven.

Ligesom der er mange bænke, er der også en hel del skulpturer, og de falder ind i haven på en naturlig - og netop romantisk - måde. At haven kaldes for "Den romantisk have" hersker der vist ingen tvivl om, både som stilart og i ordets egentlige forstand.  

HER ER VI: 

Universitetshaverne på Frederiksberg, også kaldet Campus Frederiksberg.  

Landbohøjskolens romantiske have ligger mellem Grundtvigsvej, Büllowsvej og Ågade.

Du kan læse meget mere om dem her: 

DRIVHUS I DRIVHUSET

December 27, 2014, 1:25 am

≫ Next: DANMARKS VILDE LÆGEPLANTER

≪ Previous: EN OASE PÅ FREDERIKSBERG

$

0

0

I HAVEN

I år vil jeg prøve noget nyt med hensyn til opbevaring af de frostfølsomme. Jeg har lavet en helgardering og sat et drivhus i drivhuset!

TEKST & FOTO: LENE






Vinteren har endnu ikke sådan for alvor vist tænder, men vi har alligevel i god tid prøvet at gardere os mod frostens skader. Selvom mit motto er, at "mit liv skal være smukt", har vi måttet krybe til korset og har købt et drivhus af bobleplast til at sætte inde i væksthuset. Samtidig anskaffede vi os en varmeblæser og en termostat, som nu er indstillet til fem grader. Det skulle være nok til at holde liv i planterne vinteren over. Kønt er det bestemt ikke, men forhåbentlig kan planterne lide de nye omgivelser

De planter jeg er mest øm over er naturligvis de to citrontræer, som bugner med citroner i alle stadier, men jeg vil også være rigtig ked af at miste mine ni agapanthus, hvoraf de seks er hjemmelavede og endnu ikke så store. De fire af dem har blomstret i år, til trods for, at de ikke er så gamle.

På hylderne står også lidt krydderurter, et par hortensiaer og en husfred i en krukke, ligesom jeg også opbevarer de få dahlia jeg fik gravet op.

Sidste vinter opbevarede vi vores 2 citrontræer i stuen ovenpå. Der stod et træ under hvert skråvindue, så de fik så meget lys som overhovedet muligt. Sammen med citrontræerne stod der også en duranta, en blyrod samt en ret stor nerie.

Det var egentlig en hyggelig jungle at se på, og faktisk trivedes de alle. Det eneste, som var ved at drive mig til vanvid, var det faktum, at de alle - undtagen nerien - fik lus. Jeg prøvede at sprøjte med sæbe, men lige lidt hjalp det. Til sidst besluttede jeg mig for at leve med lusene, selvom det var noget klistret stads at få på trægulvet.

For at undgå luseplagen i år, besluttede jeg mig for, at de frostfølsomme måtte holde flyttedag, og derfor står de nu i det nye drivhus af bobleplast. Det er absolut ikke nogen køn anordning, men hvis det lykkes at holde liv i alle planterne må jeg leve med det. Nogle vil måske indvende, at for de penge vi kommer til at betale for strøm, kan vi købe nye citrontræer hvert år. Det er sikkert rigtigt nok, men det er nu sjovere at se træerne trives og blive større og større, end at skulle starte forfra hvert år. Det har jeg prøvet. Så lad os håbe på en mild vinter!

Jeg havde egentlig en romantisk forestilling om, at væksthuset her i vinterperioden skulle pyntes lidt op, så vi kunne sidde derude med tæpper og varm te og hygge os, sådan som man ser i de smarte blade. Men hånden på hjertet, så vil vi nok hellere sidde inde i den varme stue, og derfor bliver væksthuset brugt til opbevaring - men måske til næste år!

DANMARKS VILDE LÆGEPLANTER

December 28, 2014, 12:23 am

≫ Next: UNDSKYLD, VI RODER!

≪ Previous: DRIVHUS I DRIVHUSET

$

0

0

BØGER

Her er bogen, som uddyber alt det, de andre om lægeurter ikke gør. Og som kommer med den seneste forskning på området, de bedste anekdoter og nogle helt exceptionelle fotos. Jeg er begejstret! 

TEKST: MARIANNE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET

Gennem tiden er der skrevet virkelig mange bøger om danske lægeplanter. Interessen for urter og deres medicinske og trivselsfremmende virkning har fået et ekstra nyk op efter at Ny Nordisk Gastronomi har gjort sit indtog på restauranter, i medierne, på danskernes læber og i deres køkkener. Derfor er det også naturligt, at denne bog er udkommet. Den giver en grundig indføring i de vildtvoksende lægeplanter i Danmark - måske egentlig den eneste af slagsen, som kommer hele vejen rundt. Også om emner, der ikke bliver behandlet i alle de andre. Det er noget af det, der gør bogen her speciel.

Bogen er sin funktion bevidst. Den gennemgår kort baggrund, historik og lovgivning, og ellers fungerer den som opslagsbog for hundrede danske lægeurter. Alle er de illustrerede med smukke fotos af urten, enten i dens naturlige habitat eller i nærbillede - eller begge dele. Alle urter har mindst et dobbeltopslag, nogle flere, hvilket skaber dynamik, når man sidder med bogen.

Men det er jo netop det, man ellers ikke gør. Man vandrer rundt derude og slår op, for dette er en opslagsbog, som skal med i rygsækken sammen med kameraet og madpakken. Med mindre altså, man er lægeplantenørd som jeg. Så kan man sagtens sidde med bogen og nyde at læse om hver enkelt urt og undersøge, om der er ny viden, som man ikke har. Det er der, for mit vedkommende, hvilket er meget opløftende - også at læse om kulturhistoriske spidsfindigheder, som man ikke lige vidste eller om forskning, der er sket fremskred i, siden sidst, man læste om urten. Naturligvis er der de sædvanlige formaninger med hensyn til ikke at selvmedicinere sig, men der gives også nogle gode eksempler på, når det er gået galt, så det er ikke kun ens egen selvdisciplin eller fornuft, der får ansvaret her. 

Og jo, det er det så alligevel. Og det er derfor denne bog kan noget andet, end så mange andre. For dens grundighed, som altså ind imellem kan gøre, at man næsten glemmer, hvad det er for et kapitel, man sidder med, er med til at man forstår dybderne af det med, at der stort set findes planter med medicinsk effekt til hver en sygdom eller skavank, et menneske kan gå hen og have.

I den moderne verden, som vi lever i her i det 21. århundrede, bliver man helt taknemmelig for, at nogen vil påtage sig den store opgave at få skrevet denne bog. Derfor er jeg samtlige forfattere dybt taknemmelig. Og fotografen - tag ham med næste gang, der skal skrives noget lignende! 

TITEL: Danmarks vilde lægeplanter

FORFATTERE: Ina Giversen, Leon Brimer og Birgit Kristiansen.

ILLUSTRATIONER/FOTOS: Lars Norman

UDGIVELSE: September 2014

SIDER: 320

SPROG: Dansk

FORLAG: Gyldendal

UNDSKYLD, VI RODER!

December 29, 2014, 1:05 am

≫ Next: OM BÅL OG BRÆNDEOVN

≪ Previous: DANMARKS VILDE LÆGEPLANTER

$

0

0

OM MAGASINET

Helt kort - vi rydder op. Vi flytter rundt. Og vi sætter nye elementer på. Derfor finder du i dag en masse rod her på HAVEFOLKET. Men du må hjertens gerne læse artikler, hvis du har lyst. Bare du tilgiver os for det rod, vi skaber omkring dig. 

REDAKTIONEN





Når dagen er omme - måske før - så er vi klar til at træde ind i 2015 med et lidt opdateret look. Med endnu mere plads til smukke havekig i toppen af siden, og med - håber vi - en for dig lidt mere overskuelig opbygning af siderne her på sitet. Vi ryster nemlig kurven og lægger det hele på plads igen med sirlig hånd. På en ny måde.

Kig evt. ind i aften. Så skulle der gerne være styr på det hele igen.

Oprydningshilsner fra
Redaktionen

OM BÅL OG BRÆNDEOVN

December 29, 2014, 11:00 pm

≫ Next: ET NYT ÅR FUNKLER FORUDE

≪ Previous: UNDSKYLD, VI RODER!

$

0

0

I HAVEN

Der er flere måder at byde gæster velkomne på end tændte lanterner. Hvad med at lave et bål i stedet for - eller som supplement?

TEKST: LENE
FOTO: LENE & MARIANNE





Jeg elsker bål og ild, ikke på pyromanmåden, selv om jeg synes flammerne er dragende. Nej, jeg elsker at sidde og kigge ind i bålet. Der er noget næsten meditativt over det - især at sidde der en lun og stille sommeraften, hvor røgen stiger lige til vejrs. Og det er et must, at den gør det, for man skal sørge for at tage hensyn til naboerne. Tænd derfor altid kun op, når det er stille i vejret!

Anderledes er det med brændeovnen. Her er det næsten allermest hyggeligt hvis det rigtigt regner og rusker udenfor. Når man tænder op i sin brændeovn anbefales det at tænde op fra toppen i stedet for fra bunden. Denne metode gør, at 80% de farlige gasser brændes af, inden de ryger op i skorstenen. Miljøstyrelsen har lavet en kampagne, som du kan læse mere om her. Jeg har læst, at kun 4 ud af 10 bruger denne metode, så der er plads til forbedring, da brændeovne står for en stor del af luftforureningen i Danmark! Ved at tænde op på denne måde har jeg fundet ud af, at det også er meget nemmere at få ilden til at tage fat.

Når jeg laver bål udendørs, tænder jeg op på samme måde - altså fra toppen. Jeg starter med at lægge 2 stykker brænde i bunden. Ovenpå dem lægger jeg optændingspinde 2 og 2 med optændingsblokke imellem. Her gælder i øvrigt samme regler som for optænding i brændeovnen: Kun rent, tørt træ! Det virker for mig hver gang i stedet for sammenkrøllede aviser og smågrene, eller hvad jeg ellers brugte før. Det skal så lige siges, at jeg aldrig har været spejder!

Vi har et gammelt og efterhånden godt rustent bålfad. Jeg synes det er rigtig flot, når flammerne lyser op i alt det rustne. Jeg har i forbindelse med omlægning af en del af haven ønsket mig et permanent bålsted, og det kan godt være det bliver en realitet en dag, men det er altså ret smart at kunne flytte bålet derhen, hvor man ønsker det. Når sommeren går på hæld, og efteråret så småt begynder, flytter vi bålfadet om i nærheden af hoveddøren, hvor vi jævnligt tænder op. Det er da hyggeligt at blive budt velkommen af et rigtigt bål. Selv om vinteren, når sneen ligger højt, tænder vi bål. Vi sørger så bare for at tage noget af brændet indenfor, så vi er helt sikker på, at det er tørt og varmt!

Husk i øvrigt at tjekke din kommunes hjemmeside angående bål i haven, og ikke mindst: Sørg for at der er god afstand til brændbare ting, og brug i øvrigt din sunde fornuft, når det drejer sig om ild.

ET NYT ÅR FUNKLER FORUDE

December 31, 2014, 1:45 am

≫ Next: JORDFORBEDRING I KØKKENHAVEN

≪ Previous: OM BÅL OG BRÆNDEOVN

$

0

0

OM MAGASINET

Det har her på HAVEFOLKET været et år med masser af nye samarbejder, haverejser i udlandet og haveture i Danmark, besøg på markeder og ikke mindst en masse snak omkring året, der kommer lige om lidt. Vi glæder os allerede.

REDAKTIONEN



Før vi begynder at snakke fremtid, skal vi lige kaste et blik på året, der nu snart er forbi. Vi har valgt at være rigtigt navlebeskuende - og så alligevel ikke. Vi kigger nemlig på årets top 10 blandt de artikler, vi har bragt på havefolket.com i 2014. Det glæder os helt vildt, at vi i år har en gæsteskribent i toppen af listen, for det viser os, at idéen om at magasinet skal skrives af "FOLKET", er en fin tankegang. Vi vil gerne have mange flere havefolk med i det kommende år, men det kommer I til at høre mere om.

Nr. 1 på HAVEFOLKETs top 10 er - som du sikkert allerede har smugkigget og erfaret - netop Tante Grøns artikel om hende og Syrenprinsens nye væksthus. Den morsingbo'ske havepassionist, som vi alle elsker at læse, er blevet en kær haveveninde for mange havefolk, der følger med på de nordiske haveblogs. Hun skriver de dejligste tekster og de varmeste kommentarer - og har man besøgt hende og Syrenprinsen på Mors, vil man vide, at hun også er en havekrammer værd i virkeligheden. Så herfra - tak til Jytte og hendes deltagelse i 2014.

Men jo, nu skal vi til favoritterne. Her får du links3 og uddrag af de 10 artikler, der er læst allerflest gange i 2014.

LÆSERNES FAVORITTER I 2014

MIT VINTERREFUGIUM
HAVETANKER
"Enhver virkelighed starter med en drøm. Glas har i mange år været det stof, mine hedeste drømme var gjort af. Jeg drømte om et væksthus, der kunne fungere som et slags psykisk åndehul."

FULD FART PÅ EN FRODIG HAVE: SKYGGEHAVEN 

PLANTER
"Det er ikke alle, der har haver på solsiden. Eller altaner med sol i ret lang tid ad gangen, hvis overhovedet. I gårde og baghaver er der som regel også ret skyggefuldt. Lad os derfor finde de planter frem, der kan skabe frodighed i skyggen."

VIL DU HAVE NÆSTE MAGASIN I DIN POSTKASSE?
OM MAGASINET
"Vi har fået en del henvendelser fra søde læsere, der rigtigt gerne vil have vores havemagasiner i postkassen - altså i den rigtige postkasse. Derfor har vi nu besluttet os for at sende julemagasinet i trykken. Så ja, nu er det faktisk muligt!"

DEN UUNDGÅELIGE SOMMERFUGLEBUSK
PLANTER
"Mange haveejere mener, at ingen have må undvære en sommerfuglebusk. Jeg har tendens til at give dem ret. Sommerfuglebusken forvandler fra juli-august din have til et inferno af flagrende sommerdrømme, så luk den endelig ind."

KLIP DIN SANKTHANSURT NED OG UNDGÅ ÆRGRELSER
I HAVEN
"Du kender det godt, ikke? Sneen er smeltet, og du går i gang, med raske bevægelser, at rydde op og gøre forårsklar i haven. Nogle stauders tørre stængler kan bare knækkes af, men ikke sankthansurtens! Du får lige et tip eller to."

TID TIL AT SÅ VALMUER
I HAVEN
"Så, nu er frosten gået af jorden, og vi kan glæde os over at kunne komme lidt mere i haven. Der kan stadig nå at komme frostnætter - ja, endog sne endnu - men det skal vi bare hilse velkommen. Det er kun godt, når du lige har sået valmuer. De kan nemlig lide at ligge og godte sig imellem plus og minus, inden de gør sig klar til at spire."

TEMA: KØKKENHAVEN
LEDER TIL MÅNEDENS TEMA
"Man skal jo faktisk ikke have ret meget jord for at kunne dyrke bare en lille smule, der kan spises. Det kan være du blot har en lille baghave, en altankasse eller en terrasse med et par højbede, og hvis du er effektiv i din dyrkning, kan du faktisk få plads til meget på blot lidt plads.
Udgangspunktet er at være god ved jorden og give den noget igen, tilsvarende det du høster af den."

DESIGN DIN HAVE MED HØJBEDE
BØGER
"Ingen have uden højbede! Så kort kan det siges, hvis det står til Nina Ewald.
Nina Ewald fanger med sin nye bog essensen af en af tidens trends indenfor havedesign - brugen af højbede. For flere haveejere er højbedene forbeholdt køkkenhaven, men Nina har øje for at elementerne er på vej ud i mange andre dele af haven - ja, de er der allerede."

TEMA: INDRET TERRASSEN
LEDER TIL MÅNEDENS TEMA
"Smid havehandsken og slå bentøjet op! I denne måned skal vi nemlig slappe af. I hvert fald ind imellem. Jo, vi skal så! Vi skal dovne på terrassen, og det er komplet ligegyldigt, hvordan den ser ud, blot du godt kan lide den. Blot du nyder den og holder af at tilbringe tid på den. Alene - eller sammen med familie og venner. Tæt på huset eller langt væk nede i en skjult krog."

HEIDES PLANTESKOLE - EN PERLE VED LIMFJORDEN
REPORTAGE 
"Tæt på Limfjorden, beliggende i Thisted på bakken med udsigt til Mors, finder man en fantastisk planteskole. Planteskolen lyder navnet "Heides Planteskole" efter ejerne, og dette er ikke et sted, man besøger på kort tid. Her kan man forsvinde i timevis!"

Sjovt nok afspejler læsernes favoritter også en del af vores egne favoritter. Men der er også en del flere, der popper op på lystavlen, når vi tænker tilbage. Vi vil i den forbindelse takke for inspirerende artikler fra både Kjeld Slot, Ole Fournais og Birgitte Sværke Pedersen, der har beriget os indenfor vidt forskellige sider af haveinteressen. Og ikke mindst en kæmpe tak til Jeppe Urban fra Haven i Hune. Vi har alle fulgt haven over året der gik, og det har været spændende at følge med i tankerne bag en have i verdensklasse. Sidst beskrevet i den nye engelske havebog "The Gardener's Garden", der trækker de 250 haver frem, som vurderes at være verdens smukkeste haver - i selskab med Fredensborg Slotshave og de runde haver i Nærum. Det er en super flot anerkendelse. Både til alle der arbejder med Haven i Hune og til Danmark som haveland.

TAK TIL FLERE HAVEFOLK DER SKRIVER MED
En stor tak skal bestemt også lyde til vores relativt nye kolleger i Havepanelet. Til Mimi Hvass, Grethe Heide, Ritt Bjerregaard, Anne Møller Svane, Mariane Corfitz, Marianne Rostén, Jens Juhl, Dorte Nissen og Marianne Bachmann Andersen. Vi er meget begejstrede for, at de alle har ønsket at være med i haveglædens tegn og har stillet deres viden til rådighed for alle HAVEFOLKETs læsere.

I kommer alle til at høre mere fra dem i 2015. Stil endelig spørgsmål - så skal I få de gode svar retur.

HAVEFOLK I DET NYE ÅR

I 2015 vil vi i højere grad prøve at give mikrofonen - eller skal vi sige pennen - videre til flere gode havefolk. Vi vil gerne høre om, hvad vores læsere brænder for. Høre om hvilke elementer i haverne de har allermest glæde af og måske endda lidt om, hvordan de har skabt disse hjørner, områder eller punkter, som de glædes over dag efter dag. Det behøver ikke være store, kunstfærdige anlæg - bare de der områder som giver en helt særlig lykke ved at have en have. Mon ikke du ved præcis, hvad vi mener? Det kan fx være hjørnet med din datters yndlingsgynge og den af morfar byggede sandkasse eller dit udekøkken, som har givet grobund for endnu flere aftener på terrassen. Eller måske er det din flere år gamle køkkenhave, som hvert eneste år er dit yndlingsopholdsrum i haven.

Så, kære læser. Har du både en havefotograf og -skribent i maven, så er du måske en af de havefolk, der i 2015 skal være med til at sætte emner på dagsordenen her i magasinet, så andre kan blive inspireret, imponeret, nysgerrig eller måske bare føle lidt af din glæde ved det gode haverum. Du hører mere om muligheden for at være med - lige her - inden længe. Indtil da: Tænk over, om du har en haveglæde, du gerne vil dele ud af og dermed inspirere andre til at få mere ud af deres egne haverum. For så vil vi gerne hjælpe dig med at få historien ud til alle andre gode havefolk, der læser med.

Udover, at vi gerne vil fortælle mere om havefolk og haveglæder, så vil vi i redaktionen selvfølgelig igen i år invitere jer med på besøg i en masse haver rundt om i verden, præsentere jer for planter, som vi selv holder meget af, og give alverdens tips til haven med udgangspunkt i, hvordan vi selv gør. Ja, og selvfølgelig meget mere af alt det, vi synes er en del af at være daglig eller ugentlig bruger af en have.

Kære læser, vi glæder os til endnu et havehyggeligt år med magasinet. Et år, hvor man kun kan være sikker på een ting: Der vil igen, igen komme alverdens nye initiativer her på HAVEFOLKET, for vi kan slet ikke lade være.

Med ønsket om et lykkebringende nytår til dig, din familie og alle dine kære, takker vi i dag af for et spændende haveår 2014 - i godt selskab med dig.

Nytårsglade og festparate hilsner

fra Lene, Marianne, Karina & Lone 

---

JORDFORBEDRING I KØKKENHAVEN

January 1, 2015, 7:28 am

≫ Next: AT KUNNE LÆSE I SNE

≪ Previous: ET NYT ÅR FUNKLER FORUDE

$

0

0

HAVEBREVKASSEN

HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Jytte, der er i gang med at anlægge en ny køkkenhave oven på et stykke med nedfræset træ. Nu vil hun gerne have råd om jordforbedring.

SVAR: JENS JUHL, HAVEPANELET

Kære Havefolket

Jeg håber, I kan hjælpe mig med lidt råd og vejledning. Jeg er ved at anlægge en ny køkkenhave. På stedet stod 3 store hasselbuske, som nu er blevet fjernet af en rodfræser. Jorden er nu en blanding af god muld og masser af flis fra rødderne. "Stubmanden" sagde, jorden ville være sur de første år. 

Hvad kan vi gøre for at få god køkkenhavejord hurtigst muligt? Vi er i gang med at solle jorden, så de største stykker flis bliver fjernet. Hvad kan vi ellers gøre? Skal vi kalke jorden eller er der andre råd?

Tak på forhånd og tak for et godt tiltag.

Jytte, Præstø

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Kære Jytte

Du skriver, at I er gået i gang med at solle jorden           så de største stykker kommer væk, og det er en rigtig god idé, for de vil være længe om at blive omsat. Herefter skal I kalke jorden, gerne med dolomitkalk. Giv den et lag som "kanel på grød". Dæk herefter jorden af med et godt lag løv, gerne 7-8 cm. Lad så jorden ligge til foråret.

Nu ved jeg ikke, om I fremstiller kompost selv. Hvis I gør, så læg et lag på 2-3 cm på til foråret, og arbejd det godt ned i overfladen, Ikke noget med at grave, for det skader livet i jorden. Laver I ikke kompost, så se at komme i gang med det, for det er vejen til ordentlige grøntsager. Indtil I får kompost selv, så hent det, som de fleste kommuner leverer i april, og læg det på i et lag på 2 cm og brug kultivatoren.

Så og plant så i jorden, og dæk af med plænegræs mellem grøntsagerne, når de er store nok. Til efteråret sås grøngødningsplanter på de afhøstede bede, og sørg så for god afdækning af resten på samme måde som tidligere beskrevet.

Med venlig hilsen
Jens Juhl

www.slottet-i-smoermosen.com

Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 

Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

HKære Havefolket 

Jeg hKære Havefolket 

Jeg håber,I kan hjælpe mig med lidt råd og vejledning. Jeg er ved at anlægge en ny køkkenhave. På stedet stod 3 store hasselbuske, som nu er blevet fjernet af en rodfræser. Jorden er nu en blanding af god muld og masser af flis fra rødderne. "Stubmanden" sagde, jorden ville være sur de første år. Hvad kan vi gøre for at få god køkkenhavejord hurtigst muligt? Vi er i gang med at solle jorden, så de største stykker flis bliver fjernet. Hvad kan vi ellers gøre? Skal vi kalke jorden eller er der andre råd?  Tak på forhånd og tak for et godt tiltag. Jytte Buhl Jyde

Præstøåber,I kan hjælpe mig med lidt råd og vejledning. Jeg er ved at anlægge en ny køkkenhave. På stedet stod 3 store hasselbuske, som nu er blevet fjernet af en rodfræser. Jorden er nu en blanding af god muld og masser af flis fra rødderne. "Stubmanden" sagde, jorden ville være sur de første år. Hvad kan vi gøre for at få god køkkenhavejord hurtigst muligt? Vi er i gang med at solle jorden, så de største stykker flis bliver fjernet. Hvad kan vi ellers gøre? Skal vi kalke jorden eller er der andre råd?  Tak på forhånd og tak for et godt tiltag. Jytte Buhl Jyde Præstø

AT KUNNE LÆSE I SNE

January 2, 2015, 3:36 am

≫ Next: FOTOGRAFERING I HAVEN, TÆT PÅ

≪ Previous: JORDFORBEDRING I KØKKENHAVEN

$

0

0

HAVETIPS

For omkring 20 år siden udkom en bog af Peter Høeg, "Frøken Smillas fornemmelse for sne". I bogen blev alverdens former for sne beskrevet. Det bliver der ikke her, men alligevel kan du lære at "læse i sne".  

TEKST: MARIANNE
FOTO: LENE





Det er i den kolde vintertid, at du kan "læse i sneen" i din have. Ikke at du skal til at være troldkvinde M/K, men dér hvor solen får magt, smelter sneen først, og det er tegn på, at jorden der er mere tør end andre steder. Samtidig fortæller det også, at der er mest solrigt, og at planter som fx roser eller Middelhavskrydderurtebuskene,  som lavendel, isop, rosmarin og salvie vil trives fint.

Omvendt - og længe efter at tøen er kommet - er det dér, hvor der stadig ligger sne, og dér hvor den stadig bliver rigtig hård og brun - er det dér, hvor din have er skyggefuld. En undtagelse er under de store træer med skyggefulde kroner, og hvilke er det i denne tid? Nåletræer.

STEN VARMER 
En anden ting, du også kan iagttage i sneen i din have er, at det tør hurtigt omkring sten og planter. Stenene suger solens varme til sig, og blandt ældre gartnere kan man høre om det tip, at man skal plante rødderne til eksempelvis roser nær på sten, fordi det ikke fryser under dem. Det vil jeg gerne høre jeres holdning til. Kan det passe?

Selvfølgelig skal vi huske at tage højde for at solen står lavt, når vi identificerer de solrige/tørre pletter i haven - og de skyggefulde. Og også huske på, at solen ikke har ret megen magt i januar, når dagtemperaturerne ligger på mellem 2 og 5 plusgrader, men det kan sagtens give en god fornemmelse for områderne i din have.


Får du lyst til at læse om, hvilke planter, der trives i skyggefulde dele af haven, så kan du læse her. Planter til de tørre pletter kan du glæde dig til i serien "Fuld fart på en frodig have".

FOTOGRAFERING I HAVEN, TÆT PÅ

January 3, 2015, 3:00 am

≫ Next: TEMA: DET EKSOTISKE HJØRNE

≪ Previous: AT KUNNE LÆSE I SNE

$

0

0

FOTO-GUIDE

Blomsterfotos, der er skarpe og får havens stemning med, kræver lidt omtanke og træning. Men det kan godt være svært at få til at lykkes. Læs her, hvad, jeg oplever, ofte virker for mig. 

TEKST & FOTO: LONE







Fotografering af haver er blevet lidt af en passion for mig. Jeg startede ud med de lette digitalkameraer, som vi brugte til rejser mv., men for en del år siden gav min mand mig mit første digitale spejlreflekskamera - et Canon. Det er blot en amatørudgave, men det gør fotograferingen sjovere, og der er lidt flere indstillingsmuligheder.

Jeg har brugt en del tid på at prøve mig frem og har læst enkelte fotobøger for at få gode tip. Jeg har her prøvet at granske min hjerne og har samlet de ting, som jeg synes er vigtige for at tage gode blomsterbilleder. Jeg håber, at du måske kan have glæde af skriveriet om, hvordan jeg gør - så kan du snuppe de ideer, som du selv synes er til at indarbejde i din egen fototeknik. Også selvom du har et kompaktkamera. De fleste fif virker uanset kameratypen, så dine billeder måske bliver bedre eller måske anderledes, end de er i dag. Måske er du meget skrappere til at fotografere, end jeg selv er. Uanset det så må du hjertens gerne dele dine erfaringer med os, hvis du har lyst.

SKARPE BILLEDER - SÅ SKAL KAMERAET HOLDES STILLE 
Det måske allervigtigste for at få helt skarpe billeder er at kunne holde kameraet helt i ro. Det kan være svært på dage, hvor jeg har travlt - eller måske drukket alt for megen kaffe :-). Men helt i ro, det skal det - ellers bliver billederne uskarpe. Især når man henter dem ind i sit billedbehandlingsprogram (som fx Lightroom - som jeg selv bruger) og zoomer ind på detaljerne. Så opdager man, at det der syntes skarpt, faktisk er sløret. Og det er så ærgerligt, når motiv, vejr og tidspunkt ellers lige var helt perfekt.

Man kan evt. bruge et stativ for at få kameraet til at være helt i ro. Jeg har sjældent selv tålmodigheden til at bruge stativet, og når jeg er på havebesøg, finder jeg det ualmindeligt uhåndterligt og allermest bare i vejen. Men jeg bruger det nogle få gange om året i håb om at blive glad for det på sigt (for jeg kan GODT se forskellen). Og så håber jeg på at kunne få det lært en dag (dermed ment; finde tålmodigheden til det).

TIP: Hvis du vælger at bruge stativet for at kunne holde kameraet i ro, så skal du huske at slå funktionen, der modvirker rystelserne (stabilizer on/off) fra. Ellers har denne "stabilizer" den modsatte effekt, og billederne bliver alligevel uskarpe.

PLANTERNE, TÆT PÅ
Ned i knæ! Man skal faktisk så langt ned, at man er i øjenhøjde med planterne. Det er ganske enkelt alfa og omega for at få dybde i billederne og se planterne på den smukkeste måde.

En blomst, fotograferet oppefra, kan se lidt flad og trist ud, men kommer man ned i knæ, ses planterne ind fra en vandret vinkel og forskellen er ganske overbevisende. Så finder man ud af, hvor let det faktisk er at tage flotte have- og makrobilleder. Det her gør en KÆMPE forskel.

UNDGÅ VIND
Jeg gør alt, hvad jeg kan for at fotografere på dage med megen lidt vind - med mindre jeg altså direkte går efter at fange bevægelserne på billederne. Når vinden blæser, vibrerer og svajer alle planterne, og billederne vil - med mindre man er ualmindelig god til styring af indstillingerne på kameraet - se utydelige ud. Og det er så ærgerligt at have spildt gode timer med fotografering, der giver utydelige billeder.

Jeg ved, at nogle fotografer bruger at sætte skærme op omkring planter for at få dem til at stå HELT stille. Det har jeg heller ikke tålmodighed til. Jeg venter på de stille dage, og så fotograferer jeg ellers løs.

INDSTILLINGER PÅ KAMERAET
Jeg kan godt lide at blomsterne får den fulde opmærksomhed, og det betyder at jeg gerne vil have baggrunden til at være uskarp. Derfor bruger jeg højest mulige indstilling på AV, så baggrunden forsvinder ud af fokus. Det giver også - i modsætning til brug af fuldautomatik - mulighed for selv at vælge fokuspunktet. Og det er også gavnligt, når man går så tæt på som på billedet herover.

Inden længe skriver jeg lidt om, hvilke tidspunkter på døgnet, jeg finder, er bedst til fotografering. Jeg har mine helt klare favoritter.

TEMA: DET EKSOTISKE HJØRNE

January 4, 2015, 12:18 am

≫ Next: HAVEFOLKET I DENNE UGE

≪ Previous: FOTOGRAFERING I HAVEN, TÆT PÅ

$

0

0

LEDER

Selvom hylderne bugner af havelitteratur og internettet er et univers af uudtømmelig inspiration, er det at rejse, det der inspirerer mig allermest.  Når rejserne går til fjerne, fjerne kroge af verden, synes jeg næsten at inspirationen opnår nye højder. Alting er så fremmed, eksotisk - og dragende ikke mindst. 

Kreativiteten bliver udfordret på en helt ny måde. Farverne, bygningskonstruktionerne, materialerne, alting er så forskelligt fra, hvad vores øjne er vant til. 

Selvom jeg på mine rejser ofte møder designløsninger, der ligger langt fra min personlige æstetik, møder jeg ligeså ofte de fantastiske. Hvad der på den lokale blot virker almindeligt og trivielt, kan på mig virke dristigt og vovet. Engang imellem kan det næsten føles som at få kylet en kold spand vand ind i mit blege fjæs. Overraskende først, men også enormt forfriskende.

En stensætning lagt i et mønster, jeg aldrig har set. En trappe, en pergola, et vandbassin, som får mig til at tænke; ja, hvorfor egentligt ikke? Dertil skal alle duftene, lydene og stemningerne også tilskrives i sansebombardementet. Uvante er de jo utvivlsomt, men de rykker på noget. Helt legesyg, motiveret og frygtløs bliver man igen. På en uforklarlig måde fyldes jeg med gode energier, som tillader mig at tænke nyt.

Når alt dette er sagt, så er jeg bestemt klar over, hvad der kan lade sig gøre på min egen lille plet herhjemme. En tro bountylands-kopi er slet ikke, hvad jeg er ude på at skabe.

Kuldesarte palmer, papirparasoller og et farveorgie af mønstrede tekstiler er for det første uhyre upraktiske elementer at integrere i en dansk have. De passer også sjældent ind. Det er her, man må se sig lidt omkring og lade fornuften råde.

For et par år tilbage var det på Chelsea Flower Show i England en stor dille at arbejde med pinkfarvede elementer i udstillingshaverne. Hvis man er bekendt med den mexikanske arkitekt Ricardo Legorettas ikoniske bygninger, kunne man måske også fristes til at tro, at disse har været en stor kilde til inspiration for CFS's mange designere. Ricardo Legoretta var en fantastisk arkitekt, det synes jeg også. Men skulle man nu alligevel ikke have valgt at lade hans pinkfarvede, orange og røde murflader blive i Mexico? Vores nordeuropæiske lys og bygningskultur taget i betragtning, synes en pinkfarvet væg, i hvert fald på mig, ret så larmende - og det er det, der er min pointe. At lade sig forføre og inspirere, men også at finde balancen.

Det eksotiske strejf har vi set både i modeverdenen og i boligen. Nu er det ikke fordi jeg vil lyde som en anden trendspotter, men lur mig om det ikke også er på vej ind i haveverdenen. Om man vil det eller ej, er den jo også præget af tendenser. Om det bliver i morgen, næste år eller året efter, det ved jeg ikke, men nu er det jo også kun min egen private spådom.

Det eksotiske hjørne er det vi har valgt som overskrift på denne måneds tema. Ikke fordi vi ved meget om emnet og heller ikke fordi det eksotiske - måske, måske ikke - når ind i haveverdenen. Vi gør det, fordi vi har lyst. Fordi det er sjovt, og fordi vi gerne vil vise et par af vores rejsesouvenirs i form af haver, planter og stil. Så kære læser, sæt dig ned og nyd en måned fyldt med legesyge, humør, dramatik og varme. Mærk stemningen og tag hvad du kan bruge.

Velkommen indenfor.

M Å N E D E N S  T E M A A R T I K L E R

DIXTERS EKSOTISKE HAVERUM

Selvfølgelig har den frodige have ved Great Dixter også et eksotisk hjørne. Det er grundens mindste haverum - altså i areal - for i højden er det ganske imponerende. Vi inviterer dig med til et kig i haven.

BREGNEN

Vidste du, at der findes omkring 20.000 arter af bregner i verden? Bregner findes på alle kontinenter og i alle klimazoner (undtagen Antarktis). Jeg har mange bregner i min have, men kun én slags, og det er den almindelige strudsvingebregne.

BOTANISK HAVE - KØBENHAVN

Her i vintermånederne er længslen efter varme og frodighed begyndt at indtræffe sig - i hvert fald for undertegnede. Min bedste kur er at ta' et smut omkring Botanisk Have i København.

MINIREGNSKOV I VASE

Hvis du ikke har mod på at kaste dig ud i at eksperimentere med store, eksotiske planter, kan du i stedet for prøve at imitere en miniregnskov i en cylindervase. Det er ret sjovt!

BANANEN ER EN STAUDE
Fra den eksotiske afdeling er bananplanten én af de smukkeste stauder, jeg kender. For mange kommer det som en overraskelse, men jo, den er god nok. Bananen er en staude.  

SILKETRÆ

Når man er på ferie, kan man ind imellem studse gevaldigt over de træer, man møder. Her er det silketræet, der gør sig til og gør mig nysgerrig. Hvad i himlens navn er det her for en dulle? Det må lige undersøges. 

STRELITZIA

Man forstår godt, hvorfor den skønne Strelitzia også går under navnet paradisfugl. Med sit lidt spøjse og usammenlignelige udseende er den helt sin egen. Af samme grund er den også én af mine eksotiske favoritter.   

5 HURTIGE

Henrik bor i Nordjylland og skriver bloggen I MIN HAVE. Han dyrker den eksotiske havestil til fulde, og nu, da vi har tema om samme, har vi stillet ham 5 hurtige spørgsmål. 

Læs her hvad han svarer. 

DEN BLÅ PASSIONSBLOMST, PASSIFLORA CAERULEA

Passionsblomsten er en ret maskulin plante, der ifølge de missionærer, der oprindeligt fandt planten, menes at afspejle Kristi lidelseshistorie via sin blomstring.

TIDLIGERE ARTIKLER OM EMNET

DEN EKSOTISKE HAVE
Lad aberne hyle og jungletrommerne lyde. Denne artikel bringer dig dybt ind i junglen - på en villavej i Danmark. Det handler om den eksotiske have og om hvordan man kan erstatte eksotiske planter med nogle der rimer lidt bedre på minusgrader, frost og sne.

JARDIN DE ORQUIDEAS
I dag skal du med under varme himmelstrøg. Her hvor duftene beruser og hvor farverne forfører. Og det bedste ved det hele er at du ikke engang behøver at iføre dig solcreme og klipklappere. Så bliv endelig siddende, slå fødderne op i sofaen og sæt dig godt til rette, for i dag skal du med til De Kanariske Øer. 

NÅR BEDENE VISER VEJ
For at se på et eksempel, hvor smalle bede viser vej, tager vi jer med et smut til The Courts Garden.

HAVEARKITEKTENS BEDSTE GRÆSSER
Harelort rullet ind i kokos, og løsslupne flamingoer. Lyder det lidt kryptisk, så læs videre her. Vi har nemlig spurgt havearkitekt Kjeld Slot om, hvilke græsser der står på hans top 10 - og selvfølgelig er det med hans egne morsomme og eftertænksomme betragtninger.

ILE MAURICE OG ELEMENTERNE
Midt i det Indiske Ocean, og med Madagaskar som nærmeste nabo, ligger den lille østat Mauritius. Med en kyststrækning på blot 160 km er den lille ø ikke meget større end en tredjedel af Fyn.

KARDEMOMME
Kardemomme er et krydderi som mange forbinder med bagværk og julemad, men faktisk kan det pikante krydderi bruges til meget mere end det. I denne artikel kan du både lære mere om den eksotiske og også smukke plante, og hvad du kan bruge den til i køkkenet.

CHILI
Vi vil gerne starte med at bringe en advarsel: Ugens tema kan virke stærkt vanedannende. Både at så, dyrke, pleje og i høj grad også at indtage. Velkommen til en rejse ind i chiliens verden

HJORTETAKTRÆ
Hjortetaktræet er ét af de smukkeste træer, jeg kender. Det skønne, og lidt eksotiske, udseende er ikke til at stå for - for ikke at tale om høstfarverne. 

ACAI - VERDENS SUNDESTE BÆR

Acaibærret er verdens sundeste bær, og det hører under betegnelsen "Superfood". Læs med her, hvis du vil vide mere om den lille vitaminbombe. 

Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

HAVEFOLKET I DENNE UGE

January 4, 2015, 11:39 pm

≫ Next: GREAT DIXTER'S EKSOTISKE HAVERUM

≪ Previous: TEMA: DET EKSOTISKE HJØRNE

$

0

0

MAGASINET // UGE 1

Et nyt år er skudt i gang og ligeså en helt ny uge. Som noget nyt på HAVEFOLKET vil vi hver mandag skrive lidt om, hvad I kan se frem til her på siden de kommende seks dage. I går løftede vi sløret for månedens tema, hvor vi bevæger os ud i haveverdenens eksotiske hjørner og kroge. Lad os nu åbne for en ny uge, et nyt år. Lad os åbne for året med sandalerne spændt på tæerne og kasketten på tværs. Lad os tage imod alt det nye. Åbent og med friske øjne. Vi er friske, kække og energiske som altid. 

Læs her lidt om, hvad du har i vente i denne uge.

I denne uge tager vi blandt andet med Lone på en havevandring i en engelsk have. Og nu skæver du måske til overskriften på månedens tema og tænker England? Eksotisk? Men den er altså god nok, bare vent og se.

Ud over England skal vi også til København, for også dér har vi et eksotisk besøg i vente. Som de planteglade folk vi er, stikker vi selvfølgelig også næsen ned i en ganske særlig vækst, som vi alle kender, og som vi synes har et ret eksotisk ydre.

Vil du gerne have et glimt? Jamen, det får du lige herunder. Et kig fremad i kalenderen - og på ugens artikler her på HAVEFOLKET. Har du selv eksotiske planter i din have? Eller har du måske lavet et tropehjørne med masser af kalla i krukker? Vi håber du har lyst til at snakke med henover måneden, når vi bringer forskellige emner på banen - uanset om du har været "eksotisk" i årevis eller først lige er faldet for det. Dine haveoplevelser er mindst lige så interessante som vores - vi tager bare hul på emnerne.

Så lad os endelig høre fra dig - altså hvis du har lyst.

Rigtig dejlig uge til dig!