Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

PEACH MELBA-JUICE

$
0
0
OPSKRIFTER

Har du lyst til en lækker drik, så prøv denne skønne peach melba-juice fra Louisa Lorang og hendes nyeste bog "JUICE & CO". 

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST: LOUISA LORANG
FOTO: STINE CHRISTIANSEN






INGREDIENSER
2 modne ferskner
100 g hindbær
4 gulerødder
2-3 cm ingefær (ca. 10 g)

FREMGANGSMÅDE
  • Flæk fersknerne og kasser stenene. 
  • Juice ferskner, hindbær, gulerødder og ingefær
  • Server juicen iskold.

Brug gerne en slowjuicer, så får du mere ud af hindbærrene. Eller juice alt det andet, og blend hindbær i til sidst.

Opskriften giver ca. 1/2 liter juice.

TIP
Du kan sagtens bruge nektariner i stedet for ferskner.


TITEL: JUICE & CO.
FORFATTER: Louisa Lorang
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Stine Christiansen
UDGIVELSE: 2014
SIDER: 232
SPROG: Dansk
FORLAG: Lindhardt og Ringhof

Forlaget skriver: 
Lær at lave de lækreste og sundeste juicer af Louisa Lorang. Masser af friskpressede grøntsager og frugter er nøglen til et vitaminboost, større velbefindende og meget mere energi. Louisa Lorang har tidligere udgivet bøgerne Vild med vegetar, Vild med salat, Vild med hverdagen og Vild med mad samt Spisetid og Madpakkebogen. Louisa er aktuel på tv og som madskribent.

POLITIKENS STORE HAVEBOG

$
0
0
BØGER

Som nybegynder i haven kommer man langt med et opslagsværk (nærmest leksikon) fra ét af de store forlag. Vi har kigget i "Politikens store havebog".


TEKST: LONE
FOTO: BOGEN GENGIVET MED TILLADELSE AF FORLAGET






Den står på min hylde og har stået der længe! Indrømmet, jeg har et par stykker af slagsen. Altså - af de der bøger, der nærmest er et slags haveleksikon. Da jeg var barn, slog man alt op i Lademanns Leksikon - i dag bliver det hele googlet. Men når det kommer til basishaveviden, så sker det faktisk tit, at jeg griber til et af de store opslagsværker, og her er dette - "Politikens store havebog" - et af de gode.

Jane Schul og Laila Sølager udgav i 2006, i samarbejde med Politikens Forlag og Det danske haveselskab, denne bibel af en havebog, og hvis du er det sted i dit haveliv, hvor din interesse for haven er tændt, men hvor du helt sikkert mangler basisviden, så kan du med fordel tage denne bog med på læselisten.

Bogen kommer omkring mange af de emner, man har behov for at vide noget om, når man er haveejer. 4 sektioner er den opdelt i: Haveliv, havens planter, haven som gartnerens værksted og årets gang i haven. Nogle større end andre. Man kan læse hele bogen fra ende til anden, eller man kan læse afsnittene efterhånden som man har brug for dem.

Politikens store havebog
Min anbefaling er dog - hvis du orker det - at læse det hele. Det kan godt være, at du ikke har brug for ret meget af det lige i starten af dit haveliv, men der kan være mange øjenåbnere iblandt, og måske finder du ud af, at du tænder på noget helt andet, end det du forventede. Måske kunne du falde for at pode frugttræer eller have din egen kompost.

Politikens store havebog

Måske er det byggerier i haven, der er hittet hos dig? Eller måske er det køkkenhaven, der trækker - meget mere end græsplæne og hækklipning.

Politikens store havebog

Havebogen her giver både næring til havedrømme, beskriver gode haver til børn, og gennemgår flere temahaver, så der også er mulighed for at blive klogere på netop sin egen have.

Politikens store havebog

Der er også et langt afsnit om havearbejde - om hvordan man planter, flytter, formerer, beskærer, luger og vander. Om skadedyr og forebyggelse. Info om hvordan man opbygger belægninger, og hvordan man passer på sin jord. Og meget meget mere!

Politikens store havebog
De sider, der er mest slidt i min udgave af bogen, er helt klar siderne om havens planter. Her slår jeg op, når jeg skal så, når jeg skal finde inspiration, når der skal planlægges køkkenhave og meget mere.

Politikens store havebog

Plantesektionen rummer de gode danske planter, som vi alle kender så godt, men allerbedst er gennemgangen af grøntsager - især for en køkkenhaveentusiast som jeg. Der er mange tidspunkter, sådybder, gødningsanbefalinger mv. at holde styr på, og så er det rart lige at kunne slå op og opfriske hukommelsen.

Politikens store havebog

Så, står du og mangler et haveleksikon, er denne bog bestemt en anbefaling værd.


Politikens store havebogTITEL: Politikens store havebog
FORFATTER: Jane Schul og Laila Sølager
UDGIVELSE: 2006
SIDER: 598
SPROG: Dansk
FORLAG: Politikens Forlag

LÆR DIN HAVE AT KENDE

$
0
0
TEMA: BEGYNDERHAVEN

Den gemmer på mange hemmeligheder, din have. Kender du dem, vil du komme nemmere om ved mange ting. Vi kommer med forslag til, hvordan du lærer din have bedre at kende. 

TEKST OG FOTO: MARIANNE






Det kan godt være lidt af et puslespil, virke som et mysterium - ja, og ovenikøbet opleves som lidt af en en labyrint at finde rundt i, hvilke planter, der trives hvor - og bedst hvordan. Ja, hvilke planter er det nu jeg selv har? Hvordan ser de ud, hvor store bliver de, hvor høje bliver de og hvornår blomstrer de? Står de overhovedet godt, der hvor jeg kunne tænke mig dem? Gartnere, garvede haveejere, havekonsulenter, planteentusiaster og andre såkaldte eksperter skal altså også ofte slå de enkelte planter op, så det siger lidt om, hvor mange parametre, der skal spille sammen for at planterne trives og at haven bliver som du ser for dit indre blik.

TAG EN TUR I NABOLAGET
Begynd derfor én af dagene, når du har overtaget din have, med at gå en tur i dit nabolag. Det er hyggeligt, du kan se, hvordan andre bor og indretter sig, og så kan du, hvis du skærper dit øje og dit fokus, lægge mærke til, hvad andre har stående i deres haver. Det siger nemlig noget om, hvilken type jord, der er dér hvor du har valgt at slå dig ned. Du skal naturligvis se efter det der trives, for det er tegn på, at det står det rigtige sted i forhold til hvad planten har brug for. Sol, skygge, sandjord, lerjord, tør jord, fugtig jord, kalkrig jord osv osv.


TÅLMODIGHED
Derefter er din opgave så egentlig bare at være tålmodig. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men lad gerne et helt år gå - det siger de alle sammen - og vi stemmer med i koret. På den måde får du syn for sagen løbende. Hvad er det jeg har? For uden at vide det, er det svært at finde ud af, hvordan det skal passes. Hvad blomstrer hvornår - ja, hvad er det egentlig overhovedet, der står i haven? Kan jeg lide det? Står det rigtigt?

HVAD ER HVAD?
Du kan bruge din smartphone til at tage et snapshot af planten, og hvis du fx har app'en Evernote, kan du notere navnet, når du sammen med dine forældre, din nabo, en planteveninde eller andre går rundt i haven og snakker om beplantningen. Du kan såmænd også bare skrive det på en malerpind med en permanent pen, så snart du står med et muligt navn, og stikke den i jorden ved planten med det samme. Så kan du altid notere det på et stykke papir eller din mobil, så det kan googles eller slås op, når du får mere tid.

Lad et år gå, siger vi. Dvs. alle månederne, hvor der hver eneste dag sker forskelligt ude i din have. Alt sammen afhængigt af vejr og vind, men også afhængigt af, hvor planterne står og hvordan de hidtil er passet.



KIG EFTER SOL OG SKYGGE
Jeg har været flere år om at erkende, at de hortensier, jeg så gerne ville have i et hævet bed mod syd ved min terrasse i forhaven, bare ikke skulle stå der. Der var både for varmt, for solrigt og for tørt. Så tænkte jeg; jamen roser da, og det gik også meget godt det første år, men de skal altså virkelig vandes - ligesom hortensierne. Og vandes mere end jeg synes er etisk forsvarligt. Nu er det gået op for mig, at min have først bliver rigtig god, når disse to ting går fint i spænd. 1) At plante det, der trives på stedet og så 2) at plante det, jeg holder af at se på. Det er så banalt, men åbenbart ret vanskeligt. Nu vokser der purpursolhatte, græsser og sankthansurt samt buskpotentil. Det siger lidt om hvor tørt der er. Det er nemlig bl.a. steppeplanter og dermed meget meget tørketålende. Hostaerne derimod står fantastisk i skyggen - også den dybe. Så hjælp dig selv ved at tage billeder eller lave nogle optegnelser af din have. Hvor er der sol hele dagen? Hvor skinner den kun i et par timer? Hvor er der tørt og hvor er der fugtigt? Hvordan vandrer skyggen osv osv.? Om vinteren kan du fx se på, at dér hvor sneen smelter først, der kan du forvente, at der er fuld sol.



LÆRING OG ERFARING
Du kan også bare gå i gang og indstille dig på en hel masse læring. Dvs. at noget kommer til at fungere rigtigt godt, andet - måske det meste - må du lave om hen ad vejen. Nogle ville kalde det fiasko og give op, men ikke dig. Du ved jo, at den bedste gartner er den, der har fået oparbejdet en hel masse erfaring, og når haven bliver en hobby for nogle, så er en stor del af grunden den, at det er så sjovt faktisk at få alle disse mange forskellige parametre til at gå op i en højere enhed.

VI ER I HAVEN

$
0
0
MAGASINET

Hvis du leder efter lidt læsestof, giver vi her 3 gode forslag til genlæsning af artikler her på HAVEFOLKET. I dag med fokus på planter.

REDAKTIONEN







En have der blomstrer, det er der rigtigt mange af os, der går og drømmer om. Og den skal helst blomstre hele året - i det mindste hele sæsonen. Men hvordan skal den blomstre, og hvad er det der gør, at det ser godt ud nogle steder og andre steder virker rodet, forvirrende eller "for stift"? Ja, noget af det har med former og strukturer at gøre, og der findes jo så mange bladformer, plantestørrelser og -former, at det faktisk er værd at sætte sig ind i, hvad de "kan gøre" for hinanden. Samtidig er der det med hele farvepaletten, der jo gerne skal gå "op i en højere helhed", også selvom du holder af kontraster eller måske er til tone i tone, hvor farverne lægger sig tæt op ad hinanden. I disse tre artikler sætter vi fokus på planter og giver dig også en guide til turen på planteskolen.

God læselyst, mens vi er i haven.


på planteskoleUNDGÅ FIASKO, NÅR DU KØBER PLANTER
Hvis man er plantenørd og går på planteskole, bliver man let opsuget af alle de indtryk, der møder en. Det kan give en vis distraktion, hvis det er noget særligt man leder efter. Men man fristes jo også gerne og fristelser er der i massevis! Redaktionen sendte Karina og Marianne på planteskole for at drøfte, hvad der er vigtigt at huske, når du køber planter. Kig med her.
Læs mere >>


ORANGE GIVER ENERGI I DIN HAVE
Der er fuld knald på, når staudevalmuerne blomstrer, og selvom jeg gik og gravede mine egne op (fordi de tog en masse opmærksomhed og i øvrigt slet ikke passede ind med resten omkring dem), så måtte jeg "krybe til korset" da jeg så dem i flok i min mors have. Magen til tju bang har jeg sjældent set. Orange er, ligesom farven gul, forhadt i mange haver. Det har den også været i min, men det er som om den selv har bestemt, og nu har den sneget sig ind som tulipan, rose, sommerblomster og urter. Se her, hvad farven kan.
Læs mere >>


SKULPTURELLE PLANTER 
Alle yndlingsfarverne er repræsenteret. Det dufter og det summer, men alligevel er det som om staudebedet bare mangler noget. Men hvad kan det være? Hvis vi må have lov til at komme med et bud, så kunne det måske tænkes at du har overset én vigtig detalje, nemlig at kigge på planternes figur, deres former. At farvevalget spiller, er da selvfølgelig vigtigt, men hvis ikke bladværket eller blomsternes form varierer, kan et bed godt blive lidt kedeligt at se på.
Læs mere >>

KORIANDER

$
0
0
KRYDDERURTER

Det friske drys til madlavningen er også er en smuk plante i køkkenhaven - koriander.

TEKST & FOTO: LONE










korianderKoriander er en fin skærmplante, der i statur minder lidt om kørvel. Planten, der er etårig, kan blive op til 60 cm høj og har fine, fligede, mørkegrønne blade. Blomsterne, der har hvide og rosa toner, viser sig i juli-august, hvis der bliver sået i foråret. Efter blomstringen fremkommer frøene, der har en meget speciel lugt.

KORIANDER
Coriandrum sativum

Koriander kan sås direkte på voksestedet i april måned. Vælg et meget solrigt sted, hvis du vil opnå det store, velsmagende løv, der er attraktivt til køkkenets salater, risretter, dressinger mv. Men flyt endelig ikke på koriander, når den først er sået, da den dårligt tåler en flytning. Ønskes der grønne blade til madlavning gennem hele sommeren, skal de sås med jævne mellemrum. Høst dem før blomstringen, da de mister lidt af deres smag herefter.

Frøene af planten kan tørres og bruges til madlavning, men i den danske madkultur er det nu mest de grønne blade, der er eftertragtede. Jeg har desuden læst, at danskdyrkede korianderfrø i kvalitet ikke kan måle sig med de importerede, men det kunne måske være et forsøg værd.

Planterne foretrækker i øvrigt en løs og næringsrig jord og skal gerne vandes ofte, for ikke at stoppe væksten.

DEN GODE NABO
Koriander er fx en vellidt nabo til køkkenhavens tomater, idet den tiltrækker den hjælpsomme svirreflue.

koriander
OPBEVARING
Korianderbladene egner sig ikke til at blive tørret, i modsætning til mange andre krydderurter. Saml i stedet bladene og pak dem i frostposer, hvor posen lukkes uden at slutte tæt om bladene. Ved at blive nedfrosset på denne måde, kan de anvendes direkte fra fryseren, hvor de frosne blade kan hakkes og drysses direkte over den varme ret før servering.

I KØKKENET
Korianderbladene er hyppigt brugt i thaimad og wokretter, men går altså også rigtig godt til mange af de klassiske, danske retter. Prøv fx at erstatte persillen i den klassiske agurkesalat med korianderens grønne blade. Bruges bladene i varme retter bør den altid tilføjet retten lige inden servering, da den hurtigt mister sin smag ved opvarmning.
Koriander er en krydderurt, som man vist enten elsker eller hader (mange desværre det sidste), men giv den endelig en chance, for den kan altså noget særligt i det danske sommerkøkken. Og vidste du mon, at korianderens frø faktisk indgår i blandingskrydderiet karry?


FAKTA

NAVNCoriandrum sativum
DANSK NAVN: Almindelig koriander
LYSFORHOLD: Sol
HÅRDFØRHED: Etårig, ikke hårdfør
JORDBUND: Løs og næringsrig, samt fugtig 
VÆKST: Høj, spinkel skærmplante
STØRRELSE: Op til 60 cm
BLOMSTRING: Juli-august
ANVENDELSE: Som krydderurt

BARNELEG

$
0
0
BØRN I HAVEN

Kryds og bolle, popcorn på grill, eller hvad siger I til en lille indianerdans på de skrå brædder? Vi kommer her med et par forslag, som gør udelivet ekstra sjovt for de små.

TEKST & FOTO: LENE & KARINA 





I øjeblikket er der mange der holder sommerferie, og måske bruges nogle af dagene hjemme i haven. Bor der små familiemedlemmer på matriklen, eller har du børnebørn på besøg, så se med her, hvor vi giver dig et par gode idéer til sjove udendørsaktiviteter.

Kryds og bolle - eller fisk og søstjerne
Tre på stribe, kryds og bolle - eller her er det nærliggende at kalde det fisk og søstjerne! Det lille spil er for alle - både store og små, og hvis du hører til den voksende gruppe, der støber i beton, kan du bruge en lille rest til at støbe nogle figurer. Her er de støbt i isterningbakker fra IKEA.
Kryds og bolle



Som bræt har jeg fundet en bordskåner af skifer, hvor jeg har tegnet felter med en tusch, der ligner kridt. Du kan også bruge en almindelig grå flise eller et sortmalet bræt. Hvis du vil gøre mere ud af brikkerne, kan de males i nogle dejlige sommerfarver. Måske vil børnene synes det er sjovt at være med til.

Kryds og bolle

På lejrtur i haven
Et telt et afsides sted i haven, eller i en lille krog på terrassen. Uanset hvad er én ting sikkert. Det vil hurtigt blive bosat, måske af en ædel indianerhøvding, eller en glubsk og sulten trold? Teltet her er egentlig beregnet til indendørs brug og står uden pløkker. Det kan nemt laves efter med tre lange pinde og et lagen eller tæppe som teltdug. Saml pindene i toppen med et stykke snor eller ståltråd og hold dugen på plads med et par klemmer. Mere avanceret behøver det ikke at være.
Telt på terrassen


Telt på terrassen




Popcorn på grill
Har man en lille bålplads er det selvfølgelig et oplagt sted at poppe majs, men en grill kan lige så nemt bruges. Anvend en gryde, som kan holde til varmen. Den hyggelige og hule lyd af majs som popper inde i gryden er fantastisk. Hører man til de "uartige" løfter man låget en enkelt gang og lader et par popcorn flyve ud i luften.

Telt på terrassen


























En tavle til de kreative
Bor der en lille kunstner på matriklen, er en udendørstavle lige sagen. Tavlen her er lavet af et par vådrumsplader, som er blevet malet over med tavlelak. Tavlen er monteret på hegnet, men kunne tilsvarende sidde på siden af redskabsskuret, legehuset eller andet. Denne udgave måler 120 x 180 cm, og er altså forholdsvis stor. Mindre kan selvfølgelig gøre det. Det er helt op til placeringens beskaffenhed.

Udendørs tavle











Udendørs tavle
Vand i varmen 
Når der virkelig er skruet op for varmegraderne er der intet der drager som vand. Et badebassin kan være en formidabel investering, ihvertfald hvis man spørger de mindste. Er du til en mere blivende løsning, hvor de voksne også kan være med, kan et gammelt badekar indarbejdes et sted i haven. Følger du linket forneden, kan du se et eksempel på, hvordan det kan tage sig ud.




























Læs også

UDEBAD 
Der er fuld tryk på plusgraderne i øjeblikket, og hvad er da mere behageligt end at hoppe ned i et kølende karbad.


GAIAS HUS
Når man sætter en kreativ mor til at indrette legehuset, bliver der tænkt på sjove detaljer. Kig med og bliv måske inspireret til jeres eget bØrnEhjøRnE.

EN BÅLHAVE TIL TEENAGEREN
Når man, som jeg, har et mantra om at alle i huset skal kunne have glæde af haven, må der være tilbud der lokker. Og denne gang var det min store teenager, der skulle lokkes ud i den friske luft og væk fra pc og iPad.


BÅLMAD OG BÅLHYGGE

$
0
0
GASTRO

Vi har lokket Dorthe med bloggen "Frøken Solhat" til at skrive om, hvordan hun og familien laver mad over bål. De har en stor erfaring, og artiklen er meget inspirerende.


INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: DORTHE STOUGAARD






Bål i haven er altid et hit og bliver hurtigt samlingspunktet for en god havefest eller afslappende hygge før sengetid i en stresset hverdag.  Børn og voksne er alle dage blevet draget mod de slikkende, flotte, orange flammer, og en næsten meditativ tilstand opstår, når mørket falder på og farverne fra bålet bliver mere og mere intense og stemningen mættet af hygge og nærvær.

Bålpladsen i vores have har altid haft en central placering og er ofte midtpunktet, når vi har venner og familie på besøg, og sådan har det altid været - også hjemme i mine forældres have. Ja, selv hjemme hos bedstemor - dengang sommeren altid var varm og uendelig lang - da lavede mine søskende og jeg, sammen med mine fætre og kusiner, ofte bål henne under det store egetræ. Her kogte vi spaghetti i lange baner, lavede snobrød, brændenældesuppe eller kogte lysegrøn heksedrik med hønsetarm og andre for os, den gang, ukendte urter.

Bålmad

Vores bålplads ligger lige op til terrassen ved udekøkkenet.  Bunden er belagt med store betonfliser og bålpladsen er omkranset af marksten. Fliserne i bunden er bestemt ikke en nødvendighed, men hos os har de en funktion. Vi kan nemlig godt lide at bage en lækker pizza på bålet, og her fungerer stenene som bunden i en meget varm ovn når du sætter en pizza på dem og sætter en gryde hen over.

For nogle år siden købte vi en trefod fra Bonfire med rist, pande og gryde - et udstyr vi er rigtig glade for. Vi har haft det med på ødegårdsferie i Sverige, og her blev samtlige måltider i en uge tilberedt over bål. Havregrød kogt i skovens dybe, stille ro smager fantastisk, og det er stadig én af de ferier, der står klarest i erindringen hos mine børn og for den sags skyld også hos os voksne.

Bålmad


Et bål kan sagtens ”stå alene”, og gør det også ofte her, bare for hyggens skyld. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er planen, at der skal laves noget over det, men i takt med at ungerne er blevet ældre, er de ikke sene til selv at komme med ideer, finde frem og krydre hyggen  med  lidt hurtigt mundgodt. De fleste har nok prøvet at riste en skumfidus og spise den søde karamelagtige masse imellem et par mariekiks, bage et snobrød, poppe en håndfuld popcorn i en gryde eller bage en pandekage over de sidste gløder. Alle sammen gode, gamle klassikere, der er et must at prøve når bålet er tændt.    

Bålmad

Lige for tiden er det et stort hit hos os selv at bage sin croissant på en pind, gerne over svag varme, for derefter at fylde den med en skefuld Nutella - det er lige så englene synger. Croissantdejen køber vi bare på dåse, hvorefter det er en hurtig snack at finde frem, når bålet er klar. Man vikler dejen på med den brede ende ind mod pinden, så den får den karakteristiske croissantform.

Bålmad

Til midsommer bliver pandekagerne, inden de bliver vendt på panden, pyntet med en hel klase nyudsprungne hyldeblomster, som bliver bagt med. En super let og lækker måde at give pandekagen et ekstra pift af sommer på.

Bålmad



Skal bålhyggen  mere ligne et måltid, så prøv at forstege nogle hakkebøffer (ikke gennemstege), læg dem på et par stykker stanniol og top med hvad du kan lide af grøntsager - gulerødder, ærter, porre, majs, bladselleri, tomater, champignon m.m. Krydr med salt, peber og andre krydderier - her er vi vilde med karry og chili. Slut af med en lille spiseskefuld smør og pak det hele godt ind. Herefter stilles foliepakken på de varme gløder og steges færdig i 10 -25 min. Mere præcist kan det ikke angives, for med bålmad er det sådan, at man må prøve sig frem, da alt afhænger af vejr og vind og hvor tykt et lag gløder, der er. I sæsonen for ramsløg smager en ordentlig portion ramsløgpesto himmelsk til denne udgave af bøf.

Bålmad


I årenes løb har vi efterhånden fået samlet en del båludstyr sammen - det meste købt i vores lokale genbrugsbutik. Her er det værd at holde øjnene åbne efter ét af de gode gamle vaffeljern, I ved dem med hjerter og uden ledning, robuste støbejernspander og -gryder, toastjern og æbleskivepander mm.  Alt sammen udstyr, der når det kommer over gløderne, kan fremstille den lækreste aftensmad eller dessert.

BålmadSom udgangspunkt kan man lave alt over bål, og det har man gjort lige siden de første flintesten slog ild i et par tørre kviste. Så min opfordring skal lyde:


KAST JER UD I DET! Mad lavet i det fri smager bare altid bedre og appetitten er større. Alle der har prøvet at lave mad på bål ved at det er fantastisk at opleve, hvordan børn er villige til at smage på næsten hvad som helst, der er tilberedt over bål i en mættet atmosfære af nærvær.

PERSILLE POWER

$
0
0
OPSKRIFTER

I dag får du opskriften på en forførende persille-greenie fra Louisa Lorang og hendes nyeste bog "JUICE & CO". 

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST: LOUISA LORANG
FOTO: STINE CHRISTIANSEN






INGREDIENSER
1 citron uden skræl
2 bundter bredbladet persille (ca. 200 g)
4 æbler

FREMGANGSMÅDE
  • Juice citron, persille og æbler. 
  • Server juicen iskold.

Jeg bruger bredbladet persille til denne juice. Jeg synes, at den er nemmere at skylle, og at smagen er lidt sødere end kruspersille. Husk, at stilkene og hele balladen bare kan ryge i juiceren.

Opskriften giver ca. 1 liter.

TIP
Hvis du bruger en centrifuge, er det en god ide at "pakke" persillen mellem to æbler i røret.





TITEL: JUICE & CO.
FORFATTER: Louisa Lorang
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Stine Christiansen
UDGIVELSE: 2014
SIDER: 232
SPROG: Dansk
FORLAG: Lindhardt og Ringhof

Forlaget skriver: 
Lær at lave de lækreste og sundeste juicer af Louisa Lorang. Masser af friskpressede grøntsager og frugter er nøglen til et vitaminboost, større velbefindende og meget mere energi. Louisa Lorang har tidligere udgivet bøgerne Vild med vegetar, Vild med salat, Vild med hverdagen og Vild med mad samt Spisetid og Madpakkebogen. Louisa er aktuel på tv og som madskribent.

ÅRETS GANG I HUNE - JULI

$
0
0
SERIE: HAVEN I HUNE 

Om det nu er debatten om, hvorvidt haven er i gang med en vitalisering, eller om den har tabt ånden, der gør, at besøgstallene er støt stigende, vides ikke. Men man kan roligt sige, at der er en levende have oppe i Hune. Hør her om livet i haven i den varmeste juli i mands minde.

TEKST: MARIANNE
FOTO: JEPPE URBAN





Haven i Hune, juli
Det er mildest talt højsæson i Hune, og besøgstallet stiger pænt i år, hvilket kun kan skabe glæde. At der findes lidt debat rundt omkring om, hvorvidt haven nu ligner det, den altid har gjort, om "ånden" stadig er der, eller om den er i gang med en revitalisering, gør kun, at havefolk bliver nysgerrige og tænker: "Ej, vi må da se den ved selvsyn!". Og heldigvis for det. Sådan noget som en levende have kan ikke opleves rigtigt på den flade skærm eller i bøger. Vi skal være der, selv tage ind, selv finde det unikke. Og det er lige præcis dét, vi går og ønsker for haven her i HAVEFOLKET: At folk kommer og gør sig deres egne oplevelser. Og det der ses, opleves og tages ind, er jo afhængigt af den, der gør det. Om hvad vi lægger mærke til. Hæfter os ved.

Hvordan er arrangementerne gået?, spørger jeg. Og så fortæller Jeppe, at haven er levende af interesserede besøgende hver eneste dag. At haven jo havde besøg af den navnkundige Knud Petersen, som ejer planteskolen Rosenposten. Og at musik- og kunstarrangementerne har været ovenud vellykkede. Knud Petersen fortalte naturligvis om roser. Jeppe fniser ved den fortælling, han kommer i tanker om. Ja, Knud, ham lærte Anne Just at kende, da hun i England havde set den rose, der hedder 'Queen of Sweden'. Da hun kom hjem ringede hun til Knud og bestilte 30 stk. - intet mindre. Sådan var det med hende, men Knud havde kun ti. Så måtte han jo se at få nogle hjem til hende". Vi fniser begge to af Anne Justs fornemmelse for kvalitet og evne til at slå ud med armene og er enige om, at den rose da også sidenhen er gået sin sejrsgang - ja, jeg har den selv i haven og glæder mig usigeligt over den. Og Knuds tilknytning til haven i Hune er der stadigvæk - Gudskelov!

Haven i Hune, juli


Haven i Hune, juli



Haven i Hune, juli

OPGAVERNE I  HAVEN 
DENNE MÅNED
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vi har nået juli, og den intense varme, der overrasker os nordboere hver eneste sommer, når det sker, har nu lagt sig som en dyne over os - fra morgen til aften. I skyggen, som kan være sval, men også lummer, og i solen, som sløver én på et øjeblik. Og så er den - solen - ubarmhjertig overfor planter og andet levende i krukker og potter. I Haven i Hune vander og vander og vander de i ét væk, hvilket der naturligvis er nogle etiske spekulationer omkring, men gæsterne skal jo have noget at se, når de besøger haven. Selvfølgelig vandes der om morgenen inden gæsterne kommer, og igen om aftenen og natten med, men ind imellem også midt på dagen. Heldigvis er hele havens beplantning så gennemtænkt, at der størstedelen af tiden, og i alle haverne, er et eller andet, der topper. Men da der revitaliseres gennemgående og løbende, så har personalet også travlt med at rydde bede og gøre dem klar til nye typer af beplantninger og klippe stauder ned, så de kan tage en ekstra blomstring senere på sæsonen.

Haven i Hune, juli

Og selvom varmen er slående, så er der stor afsætning på kringlen, fortæller Jeppe, og den bages efter Anne Justs originale opskrift og serveres i kaffehaven. Her står Elna og bager i stegende hede, mens hun nyder de blå, blå stormhatte, som haven er fuld af. De blomstrer først her i sensommeren, men er alligevel nogle af de første, der stikker op ad jorden om foråret, og på den måde kan man gå og glæde sig og se frem til deres blå, blå, blå. Noget, som netop Anne Just gjorde en dyd ud af at formidle sin glæde over. Alle de blå, når man bruger dem, går man ikke naturen imod, sagde hun! Hun mente, at de gav haven en større og bedre rumfornemmelse, samtidig med at de tilføjer en vis kølighed. Hun anbefaler også helt nye haveejere at gå i gang med de blå farver først, for så senere hen at supplere med andre, for blå vil altid sørge for at bære det hele og binde sig sammen med den farve, som himmelrummet har ovenover det hele.

Jeg selv tænker, at blå er uendelighedens farve. En farve, man aldrig nogensinde kan blive rigtig træt af.

Haven i Hune, juli
Jeg får fortalt, at det, Jeppe og hans stab af hjælpere faktisk har allermest travlt med - udover at holde haven og sørge for at planterne overlever i heden -  er, at sørge for at der er en god stemning og så at være til rådighed, hvis nogen vil vide ét eller andet. "På billetten står der: Spørg bare", siger han. "Det er fra Annes tid, for det var det vigtigste for hende, og det mener vi i høj grad stadigvæk. Nogle gange kommer folk over til os med et blomsterhoved i hænderne for at høre, hvad det er, og det behøver de altså ikke", siger han skælmsk. "Vi kommer såmænd hellere end gerne hen til blomsten og svarer. Så kan andre besøgende også få glæde af den". Jeg forstår hans hentydning, men kan også godt sætte mig ind i, at man bliver så begejstret og betaget og nysgerrig, at man bare  vide.

Haven i Hune, juli

Haven i Hune, juli

"Hortensierne og roserne er nogle af de helt store vandslugere her hos os", fortæller Jeppe. "De fleste af roserne er på retur, men "ramblerne", dem der klatrer i træerne har det strålende. Sådan nogle kunne Anne Just rigtigt godt lide, for hos os skal tingene op i højden", siger han. Og fortsætter: "Som Anne sagde: Op, op, op. Det er så trist, når folk går og kigger ned. Hvis de har noget at se på, når de kigger op, så rejser de nakken, og alt bliver sådan lidt mere positivt". Jeppe ler mildt, og hans måde at fortælle om det på gør, at jeg kan mærke, at han forstår ånden i ordene. Han selv lægger vægt på, at der skal være noget at få øje på alle vegne både oppe og nede, henne, over og under. Og hvor folk måske har en tendens til at synes, at der nogle steder virker "forsømt" eller mangler et eller andet, så fortæller han, at det jo kommer an på, hvad øjet ser efter. Hvis øjet leder efter konstant blomstring, så vil der være bare pletter. Hvis man fx derimod finder det interessant at gå og iagttage bladformer, strukturer, sammensætninger og små eventyrlige skjulte budskaber, så er der rigeligt at gå og se på. Og det hele forandrer sig jo hele tiden.

Haven i Hune, juli
Jeg ved han har ret, også selvom jeg ikke har været der endnu i år. Det er først gennem mit samarbejde med Lone og Karina her i redaktionen, at jeg har jeg fået skærpet mit syn omkring alle de nuancer af grønt der findes. Altså at opdage dem, se dem. Og alle de variationer over et blad, en stamme, en gren, der kan trives og supplere eller komplimentere hinanden side om side. Det er altså til at falde i svime over, synes jeg. Jeg har også lært at sætte pris på de rammer, som hække og belægninger giver. De fuldender helhedsoplevelsen og skaber mulighed for, at de enkelte planter får en historie at fortælle hver især. Samt at der er pauser mellem fortællingerne, så man ikke helt mister pusten, men sindet kan falde til ro.  

PLANTER
I JULI
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

"Er der så noget, der blomstrer deroppe hos jer?", spørger jeg. "Jamen, det er der da! Det går stærkt, må vi indrømme, og man må være der, når det blomstrer, men der er da både liljer, hortensier, katost, nøkkeroser og en hel, hel masse andet". "Hvad med det du har sået, er der gang i det"? "Jo, lathyrus er lidt sene, men de skal nok komme. Så er der olieplanterne, de har det også fint. Nogle gange hører jeg folk gå og tale om dens giftighed. Det var jo den, der blev brugt til "Paraplymordet" i 1978, og hvis opklaring beror på, at man opdagede, at der var ricin i offeret. Ricin stammer fra netop denne plante". Planter med anekdoter tilknyttede får altid ekstra opmærksomhed, ved jeg.

Haven i Hune, juli
Til de planter, Jeppe vil fremhæve i denne måned, hører en anden giftighed, som altså samtidig er en skønhed uden lige. Det er stormhatten, som vi nævnte tidligere. Her er den i en sart gammelrosa, og selvom "de hudfarvede" godt kan blive noget blege for Jeppe, så er den jo altså så indtagende og følsom og skulpturel. Det er stormhat, Aconitum carmichaelii 'Pink Sensation', som ses her i midten nedenfor.


Haven i Hune, juli


"Nr. to", siger Jeppe, "er den lyserøde mjødurt, Filipendula rubra 'Venusta'. Den er altså helt vidunderlig! Den er ikke helt sprunget ud endnu, men den dufter helt fantastisk og har noget luftigt, sværmerisk og elegant over sig. Det er den du ser til venstre på billedet ovenfor. De to sidste udvalgte planter er roser, og skønt jeg egentlig ikke er ret meget til roser", indrømmer han, "så er de jo fantastiske. Og en rose, som bare blomstrer og blomstrer, kan stå i halvskygge, som der jo er den del af her i haverne og som er robust, det er Rose de Rescht". Den er jo historisk, ved jeg, og den har også en fantastisk duft, som man til alle tider har udvundet olier af både til kulinarisk brug og til parfumeindustrien. Ikke mærkeligt. Den er pragtfuld! Godt valg, Jeppe. Den anden rose - og sidste juliplante, som Jeppe vil fortælle specifikt om - er den, så vidt han ved, eneste enkeltbladede Austinrose, der findes. Det er The Alexandra Rose, som her ses nederst tv. i billedet. Den er bedårende og faktisk ikke rigtigt kommet til Danmark endnu. Men lur os om havefolket ikke får øje på den!


Haven i Hune, juli


MÅNEDENS 
DEKORATION
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Som dekoration for juli har Jeppe valgt en let "grøftekantsbuket", som dog er bundet for at hver enkelt blomst kan få lov at få sin ret. Buketten er bundet af rød gederams, vild gulerod, hostablomster, frøstande af bredbladet klokke, Campanula latifolia og den store pileurt, Persicaria aconogonon alpinum.

Haven i Hune, juli






Haven i Hune, juli







Ghitas roserJEPPES
BOGREOL 
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
"Månedens bog har jeg valgt, fordi Ghita (Nørby - red.) og Lars Hannibal boede her på hotellet i en uges tid, fordi hun skulle læse op i kirken i Hune. Da hun så besøgte haven, blev hun helt blæst væk af betagelse. Vi gik en tur sammen i haven, og jeg måtte jo så indrømme overfor hende, at jeg ikke interesserede mig synderligt meget for roser. Ved du hvad, så sender jeg min bog til dig, når jeg kommer hjem, så får vi se, sagde hun så, og her sidder jeg så med bogen, som blev sendt i den fineste, lille pakke, og jeg må indrømme, at jeg er fascineret. Derfor vil jeg gerne fremhæve netop denne bog. Ghita er en vidunderlig kvinde, velnok Danmarks største skuespillerinde, og så kan jeg i øvrigt også godt lide hendes indstilling til livet og livsnydelsen. Hun siger jo også "Smil til din skvalderkål", ved jeg", afrunder Jeppe. Den lader vi stå et øjeblik.

DEN KOMMENDE MÅNED
AUGUST 
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jo, der har været gang i den i Hune i juli, må man sige. "Og er der så mere stille i den kommende tid?", spørger jeg. Men det er der langt fra. Under vores små korrespondancer ved tilblivelsen af disse artikler, kommer jeg til at sms'e ham på alle mulige andre tidspunkter "udenfor arbejdstid". Og Jeppe arbejder sådan set hele tiden. I dag, lørdag fx, er han ved at lægge sidste hånd på programmet, som - fortæller han - vil gøre Hyacinth Bucket (fra tv-serien "Fint skal det være", red.) grøn af misundelse. Det må jeg lige høre om, inden vi runder af, insisterer jeg på. "Ok, ok", siger Jeppe. "Vi laver "walking dinner" i haverne for en lille, eksklusiv kreds. Ja, det var nu et tilfælde, at det blev et samlet selskab. Vi besluttede, at der skulle være 65 billetter "and thats that". Og vi havde måske også vores tvivl om, hvorvidt vi kunne få dem solgt. Men de blev købt alle 65 på én gang, så jeg er sikker på, at det bliver et helt fantastisk arrangement. Nu håber vi bare på at gæsterne ikke bliver gennemblødte i en tordenbyge, men ellers har vi alle odds med os". "Skal vi ikke høre mere om det i næste måned, så," spørger jeg. Det bliver vi enige om, og vi takker af for juli i Haven i Hune.

BLOMSTERLIV

$
0
0
BØGER

Man får et helt nyt og mere intimt forhold til blomster efter at have læst og set i denne bog. Hør - og se - lige her, hvorfor. 



TEKST: MARIANNE
FOTO: GENGIVET FRA BOGEN






At sidde og kigge direkte ind i et andet levende væsens ædlere dele kan altså godt gøre én noget bly - også selvom man er sømandsdatter. Når det, du ser på, så ovenikøbet er forstørret op til gange 150 eller 3-400, kan det godt komme til at virke lidt overvældende. Når den første indre uro så har lagt sig lidt, og man beslutter sig for at betragte alle billederne som en slags kunstværker, så hjælper det faktisk lidt på det hele. Forfatteren, som altså er fotografen og biologen Jens H. Petersen, har begået en bog, der i sig selv er lidt af et kunstværk, og han har endda vundet præmier for nogle af fotografierne! Billederne kan - rigtigt mange af dem - sagtens tåle at blive blæst op i plakatstørrelse og hængt op, og det siger altså ikke så lidt. Både om motiv og skarphed.

Den verden der åbenbarer sig, når man kigger op under skørterne på blomster - ja, på selv rimeligt undseelige og relativt uinteressante blomster - er på det nærmeste mirakuløs. Orange selvlysende bobler på en lilla stilk med duskbehåring, eller selvlysende pink støvknapper med sukkerkrymmelagtigt fnuller på og sådan noget. Som altså ligner,  og også er, forplantningsorganer. På levende væsner. Forunderligt mærkværdigt, at verden er så farverig og spektakulær indeni en blomst, der vel at mærke udenpå, på kronbladene, også er både fantastisk og farverig.

Blomsterliv


BLOMSTERNE OG BIERNE
Er denne bog spændende? Ja, uomtvisteligt, også selvom kompositionen er triviel! Intro om blomsternes opbygning og forplantningslæren. 69 blomster gennemgås derefter med fotos først af blomsten, som den ses med det blotte øje, så af støvfang, grifler og andet dybt personligt - for en blomst altså. Og rigtigt praktisk er bogen inddelt i blomsternes familier; rosenfamilien, ærteblomstfamilien, korsblomstfamilien osv. Og jo, vi har hørt det før, det der om blomsterne og bierne. Og det lyder kedeligt, når jeg beskriver det. Jeg kan godt høre det selv.

Da jeg havde biologi som barn i Nyboder Skole, var der ikke noget kedeligere, end når vi skulle have om blomsternes støvfang, griflen osv osv. Gaaab og en papirkugle i nakken på Jesper, som så grinede og returnerede med et stykke viskelæder. Og så skulle vi oven i købet tegne det - timerne slæbte sig af sted! Gab igen! Det kan man imidlertid ikke sige om tiden, når man sidder med denne bog. Her bliver man suget ind i de skønne blomsters hemmelige kærlighedsliv og bjergtaget af det forunderlige univers, der åbenbarer sig for øjnene af én. Tiden forsvinder, uden man bemærker det. Det er såmænd næsten, som når man går rundt derude i haven.

Blomsterliv

SÅ KLOGT
Og apropos haven: Sidder du så der på din bænk en morgen med kaffekoppen i hånden og nyder livet og fuglenes morgenkvidder, så er det altså det slår dig, at verden er så stor, så stor og at alt er levende, vibrerende og gennemtænkt. At øjet ikke altid kan se det det ser, og at der er uendelige mængder af skønhed gemt for os. Det ligger derude - det hele - det er bare om at opdage det.

Dette er en bog, som godt kan ligge fremme på sofabordet, selvom det jo i virkeligheden er en slags porno fra ende til anden. Ja, undskyld mig, men det er det jo på en måde. En forplantningsbilledbog, så. Jeg er ganske sikker på, at selv ikke blomsterinteresserede og ikke fotografiinteresserede vil finde den dragende. Også uden at blive alt for forlegne.



BlomsterlivTITEL: BLOMSTERLIV

FORFATTER: Jens H. Petersen
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Jens H. Petersen
UDGIVELSE: 2014
SIDER: 188
SPROG: Dansk
FORLAG: Gyldendal

VI ER I HAVEN

$
0
0
MAGASINET

Hvis du leder efter lidt læsestof, giver vi her 3 gode forslag til genlæsning af artikler her på HAVEFOLKET. I dag med fokus på belægninger.

REDAKTIONEN







At have fast grund under fødderne, at være "groundet" så at sige, har en meget konkret betydning indenfor psykologien. Det betyder, at du kan mærke din egen krop og dens placering i rum og tid. At dine fødder mærker grunden under dig, og at du ikke sådan lige er til at "vælte af pinden", hverken bogstaveligt (du står fast), eller i overført betydning. Du kan mærke, hvad du mener og hvem du er, og identificerer dig med det, også selvom du kommer i "stormvejr" i en diskussion el.lign. I vores haver - som alle andre steder - er det vigtigt at have fast grund under fødderne. Dels er det praktisk, at man kan se, hvor "stierne" fører hen i haven, dels er det smart at kunne gå barfodet, cykle på trehjulet eller køre med trillebør. Du undgår også at slæbe for meget græs eller jord med ind, når du passerer havedøren mellem ude og inde. I disse tre artikler giver vi dig idéer til, hvordan en god belægning kan gøre en forskel i din have.

God læselyst, mens vi er i haven.



stenmel, pigsten
FRA GRÆS TIL STENMEL
Da vi for 3 år siden lavede de to store bede midt i græsplænen blev der helt naturligt dannet et T-kryds, hvor toppen dannes af et langt bed ind mod den ene nabo. Da jeg gerne vil have blomster, der vælder ud over kanterne og bløder de lige linjer op, synes jeg det er ret besværligt med en græssti, og utallige er de gange, hvor græsslåmaskinen (styret af min mand) har mejet det hele ned, hvis jeg da ikke lige har været der og har kunnet løfte blomsterne imens!



pigsten
LÆGNING AF PIGSTEN
Når jeg lægger pigsten i min have sker det på en - måske - lidt uautoriseret måde. Nogle gange bliver ting mere kompliceret end godt er! Jeg kan godt forstå at forarbejdet skal være i orden, hvis man skal brolægge Rådhuspladsen, men for at lave en lille sti af pigsten i sin have, er der efter min mening ingen grund til at køre det store skyts frem!




LÆKKERT UNDERLAG 
Hvis du helt frit kunne vælge hvilket materiale din belægning i haven skulle være, hvilken ville du så pege på? Vi på redaktionen har alle vores favoritter, og heldigvis har man jo altid lov til at drømme. Se med her, måske er nogle af de udvalgte materialer også med i dine drømme. Denne artikel handler om lækkert underlag.



BRÆNDE SOM BLIKFANG

$
0
0

I HAVEN

Som vi før har skrevet om, kan træ bruges til andet end at brænde. Det kan også fylde huller!

TEKST & FOTO: LENE








Uvist af hvilken grund var min paradisæblehæk, der lukker af ind til køkkenhaven, blevet lidt bar forneden. Når jeg tænker mig godt om, er det nok mig selv, der har været for hård med saksen. Det har længe irriteret mig at se på de bare ben, men jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle gøre ved det. For nogen tid siden havde jeg så løsningen.

Brænde

Problemet var bare, at jeg måtte overbevise manden på matriklen om, at brænde ikke nødvendigvis behøver ligge i et brændeskur. Forleden tog jeg chancen og flyttede 3 trillebøre med brænde, og heldigvis blev det godkendt.

Brænde





Brænde

Jeg vil ikke afvise, at der kommer flere små brændestabler rundt om i haven, og så er der også noget til insekterne at bo i.


Læs også:


BRÆNDE SOM DEKORATION
Brænde er indbegrebet af tryghed. Det skaber hygge - både med og uden ild i - og så kan det anvendes som element i haven på rigtigt mange snilde og interessante måder. Her er et par stykker.


KAN DU GÆTTE
... hvor vi har været? Vi har besøgt en kvinde, der må have været engelsk lady i et tidligere liv. Se billederne og du vil give os ret!



FIRE WALK WITH ME
Vi tænder op i stuerne i takt med at kulden bliver mere og mere uudholdelig udenfor. Det er blevet efterår, de lune sommeraftener har vi for længst vinket farvel til og det må vi finde os i.

VAR DU DEN HELDIGE?

$
0
0
AMBASSADØR

Rigtig mange af magasinets læsere har meldt sig som ambassadører, og det er vi vildt beærede over. Det er fantastisk, at så mange gerne vil være med til at udbrede budskabet om HAVEFOLKET og haveglæde. 

REDAKTIONEN





Vi har i samarbejde med Haven i Hune udloddet en præmie om to overnatninger i haven for 2 personer. Og vi har nu trukket lod blandt alle de ambassadører, der har skrevet til os inden fristen den 30. juli, og som dermed deltager i lodtrækningen om overnatning i Haven i Hune.

Den heldige vinder er:

Lene Mols Jensen

Kære Lene,

Tillykke med denne præmie, som vi i redaktionen er vildt misundelige over! Vi håber, I får et par skønne dage i haven. Husk i øvrigt også, at du for at indløse din præmie lige skal skrive til os senest 3 uger fra i dag.


Tak til alle der har meldt sig som ambassadører. Vi vil skrive til jer ind imellem og komme med forslag til, hvad I kan gøre for at hjælpe med at sprede det gode budskab om magasinet. Har du selv en god idé til hvordan vi får budskabet om magasinet endnu længere ud, er du også meget velkommen til at skrive til os. Vi lytter og lærer.

Har du også lyst til at være ambassadør? Læs eventuelt mere her og skriv endelig til os, hvis du har besluttet dig for, at du også gerne vil hjælpe til.

KENDER DU AVISTRICKET?

$
0
0
TEMA: BEGYNDERHAVEN

Du kan godt få planter til at gro i græsplænen eller i en skov af skvalderkål. Du skal bare kende avistricket! 

TEKST & FOTO: MARIANNE






Idéen med avistricket er at skabe en "mur", eller membran, mellem det indtrængende og aggressive ukrudt - det være sig græs, skvalderkål eller andet, så planten får et forspring og kan nå at etablere sig og blive stærk, inden den skal tage kampen op med det omkringliggende ukrudt. Selvfølgelig er det en god idé at luge omkring plantestedet, så din nyplantede vækst får ro til at etablere sig, men det er strengt taget ikke nødvendigt. Bare en god idé, så du sikrer dit projekt succes. Og så er vand også en del af nøglen.

Det hele er ret enkelt. Se bare her:

INGREDIENSER
Foruden frisk mod og beslutsomhed skal du bruge en vis optimisme. Det har hjulpet mig hver eneste gang, jeg har lavet tricket. Og jeg er vis på, at optimisme og en tro på ideen er gavnlig for lysten til at huske at vande og dermed at få det til at lykkes. Desuden skal du bruge: Trillebør, spand med planter, greb, spade, en pose jord. Ja, frisk gødet jord er et must, da den jo dels er ukrudtsfri (det er din jord ikke, selvom du har luget), dels er gødet og indeholder en "madpakke" (læs: næring) til starten af plantens nye liv i trange vilkår.

BESLUT HVILKEN PLANTE, DER SKAL PLANTES UD
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilke planter du vælger på¨trods af, at de får hjælp via avistricket. Det er væsentligt, at du planter dine planter der, hvor de har chance for at trives. Altså planter til sol sætter du mod syd og vest, hvor der er fuld sol uden skyggende, vandslugende træer. Planter til skygge eller halvskygge, planter du, hvor de får det og så fremdeles.


GRAV ET HUL, LUG DET, VAND DET
Når du har fundet stedet - også selvom det er midt i en skvalderkålsskov, så grav jord op (læg det i trillebøren) og lug omkring det. Lug også jorden i trillebøren og tilfør evt. lidt gødet jord, kompost eller andet næringsrigt. Husk ingen dyremøg uden at det har været komposteret.

VAND AVIS
Ja, det lyder måske lidt mærkeligt at jeg beder dig stå der og vande alle nyhederne, men det er fordi papir jo suger, og da planten helst skal have glæde af fugten, og ikke avisen, så vandes den i forvejen, så den ikke suger fra den fugtige jord inde i avisen.

FYLD JORD I OG VAND
Derfor vander du også den jord, du fylder i, godt igennem inden planten plantes ud. Det er jo noget af idéen, at den får mulighed for at være et skridt foran i forhold til den øvrige beplantning, som ellers altid vil være en konkurrent.


I MED PLANTEN OG FYLD PÅ MED EKSTRA JORD
Så planter du din plante - du ved - graver ud, sætter plante, sørger for at rødderne peger nedad, graver jord hen over. Hvis du ikke har jord nok, kan du sagtens bruge noget fra en potte, som tidligere har været tilplantet. Dens næringsindhold er minimal, men hvis du sørger for at gøde den nyplantede plante, så gør de gamle rødder fra den tidligere plante i potten bare, at der tilføres mere organisk materiale, som kan omsættes og dermed også medvirke til at gøre jorden frugtbar.


TRÆD HÅRDT TIL OG VAND IGEN
Det her må du ikke springe over. Du skal træde til med hele din vægt omkring planten. Ikke på planten, altså, men omkring, så dens rodnet får fæste med den fugtige jord. Herefter vander du igen. Ikke i omvendt rækkefølge, for så bliver dine træsko så ekstremt mudrede, at du mister lysten til at tage dem på igen. Det var det.



Lad nu være med at glemme alt om din nye plantning i håb om at den bare klarer sig. Hvis du virkelig vil have succes, så sørg for at håndluge i det mindste omkring planten og tilse den med vandkanden i ny og næ. Så skal den nok tage over, så du kan få tid og overskud til andre gøremål.   


Læs også:

HVIS PLANTER SKULLE VÆLGE VANDING
At vande, er det ikke bare at hælde fra vandkanden eller at sprøjte lidt med haveslangen? Det kan der da ikke være så mange ben i! Nej, det er der heller ikke - og alligevel. Du kan faktisk både komme til at drukne dine dyrt indkøbte (eller hjemmefremstillede) planter, eller lære dem dårlige vaner.
HOLD PÅ VANDET MED JORDDÆKNING
Jordens fugt fordamper hurtigt i dage med varmt og solrigt vejr, eller i blæst. Og sådanne dage har vi jo trods alt nogle stykker af i Danmark. Derfor er det en glimrende idé at anvende jorddækning i form af bladaffald, afklip, sten, kogler eller andet. Se her, hvordan du gør.

SLAGET MOD SKVALDERKÅLEN
Du ved det godt! Skvalderkålen skal holdes nede. Helst helt væk! Også nu, hvor de jo kan nå at vokse sig kraftige. Men hvordan? Kunne vi ikke snart få en effektiv "kur"?

TEMA: PRYDGRÆSSER

$
0
0
MÅNEDENS LEDER

Mange har en mening om dem. Prydgræsserne. Om emnet ved jeg hvor jeg står, og jeg kan finde mange argumenter, der taler for at bruge dem. Jeg elsker prydgræsser, og har gjort det siden min haveinteresse tog fart. Måske hører du til dem, der endnu ikke er overbevist, men følg nu alligevel med i denne måneds tema. Det kan jo være, at du ændrer mening undervejs.  













Prydgræsser kan noget hele året rundt, og uanset hvilken tid vi skriver, så skatter jeg dem højt. I foråret, hvor den nye vækst mænger sig blandt alle tulipanerne, og om sommeren, hvor de viser deres værd i staudebedene. Særligt uundværlige er prydgræsserne, for mig, om vinteren. I en tid, hvor alting ellers ligger brak og øde hen, står de gyldne strå tilbage og kærtegnes af rimfrost og vind. Nok er de visne, og nok er det blot saftforladte skeletter som står tilbage, men paradoksalt nok netop disse, og denne død, der bidrager med liv til vintersceneriet.

Høje som lave, i bede eller i krukker, giver prydgræsser både bevægelighed og karakter til haven - og i min har jeg mange favoritter. For blot at fremhæve et par stykker, så har den skønne elefantgræs vundet mit hjerte, da den giver højde og substans. Den mindre Carex Icedance, som i øvrigt er formidabel som bunddække, bliver jeg heller aldrig træt af at se på. Et hed affære har jeg også med den brogede rørhvene, som er så smuk sammen med de hvide tulipaner i foråret, og også i sensommeren, hvor de gyldne aks smyger sig let henover staudebedet. Marehalmen er jeg også ovenud forelsket i - selvom jeg har måttet sande, at den har en lettere aggressiv måde at gengælde kærligheden på!

Der er så mange dejlige derude, og møder jeg nye på min vej, kan det være svært at stå imod. Udover de græsser, som jeg allerede har, kunne jeg nemlig nemt fortsætte opremsningen af dem, som jeg med fornøjelse ville invitere ind bag havelågen. Den ønskeliste undlader jeg at underholde dig med, og i stedet for vil jeg bruge min snak på at fortælle, hvad du har at se frem til i denne måneds tema om græs.

Først og fremmest skal du med på et par virtuelle havevandringer. Vi tager dig med, både på dansk og på engelsk grund, og i haver, hvor prydgræsserne har en helt særlig rolle. I løbet af måneden stiller vi selvfølgelig også skarpt på nogle særligt udvalgte græsser - måske endda nogle, som du endnu ikke har stiftet bekendskab med? Hvem ved, måske er der en køn lille græs, du vil falde for efterhånden som måneden skrider frem, så bliv endelig hængende og glæd dig til et tema i græssernes tegn. 

Velkommen indenfor!


Månedens artikler om PRYDGRÆSSER:

 GRÆSSER - DER HVOR ÅNDEN KAN FLIMRE
Kender du det at lade sine tanker flyve med ud på vingerne af en sommerfugl? Det kan du også gøre med græsser. De flimrer og vibrerer og er levende liv i haverne. Flyv med her.
GRÆSSERNE I CHARLOTTEHAVEN
Fra fabriksgrund til en moderne boligkarré. I dag skal du med til Charlottehaven i København i et helt unikt gårdrum, kun bestående af prydgræsser.


KOMMUNALE GRÆSRABATTER
Mange kommuner gør heldigvis noget for at forskønne de offentlige arealer. Min kommune har blandt andet på denne årstid nogle skønne blomsterenge.


FRA UKRUDT TIL YNDLING
Da jeg for 15 år siden arvede en masse planter til min nye have, fulgte der en blind passager med - denne brogede græs. Siden har jeg luget og luget for at komme af med den, men da jeg for 2 år siden anlagde et hvidt bed, fik den pludselig et formål.


MAREHALM I KRUKKER
Marehalm vil de fleste nok forbinde med stranden, men den er efterhånden også begyndt at snige sig ind rundt omkring i de danske haver. Den er ret aggressiv og breder sig en del, og af samme grund måske også bedst egnet til krukker.


VILDE BEDE
Når jeg spoler i hukommelsen for at finde en god have med græsser, kommer jeg straks i tanke om denne. Den er vild og farverig på én gang, og det der gør, at det virker, er blandt andet tilstedeværelsen af græsser.


EN SJÆLDEN SKØNHED
På dansk har den, så vidt vides, intet navn, men på engelsk hedder den white topped sedge. Aldrig havde jeg set den før, men det var kærlighed ved første blik, da jeg sidste år fik øje på den - for mig - sjældne skønhed.


MERRITMENTS
Den engelske planteskole Merritments har anlagt en udstillingshave i relation til plantesalget. Se her det afgrænsede haverum, hvor prydgræsserne har hovedrollen.



HAVEARKITEKTENS BEDSTE GRÆSSER 
Harelort rullet ind i kokos, og løsslupne flamingoer. Lyder det lidt kryptisk, så læs videre her. Vi har nemlig spurgt havearkitekt Kjeld Slot om, hvilke græsser, der står på hans top 10 - og selvfølgelig med hans egne morsomme og eftertænksomme betragtninger.


LØVEHALE
Den gule løvehale er et perfekt match til prydgræsserne - både under blomstringen, men absolut også i sensommer, efterår og vinter, hvor de brune frøstande står skulpturelt i bedet.



LANDSCAPES IN LANDSCAPES
Piet Oudolf, den grønne bølges "Godfather", er en mand der har haft stor indflydelse på den moderne havekunst. I bogen Landscapes in landscapes inviteres du med ind i nogle af hans allerbedste haver og parker.



Læs eller genlæs: 


Great DixterBEDENES ROLLS-ROYCE 
Når vi kigger på bede kommer vi ikke udenom det element, som haven ved Great Dixter høster størst berømmelse for, The Long Border. Bedet er en sand farveeksplosion i stauder, løgvækster, sommerblomster, buske og prydgræsser.


The Courts Garden
NÅR BEDENE VISER VEJ 
For at se på et eksempel, hvor smalle bede viser vej, tager vi jer med et smut til The Courts Garden.




THE HIGHLINE - EN OASE I NYC
En godsbane i det centrale Manhattan blev nedlagt tilbage i 1980, og er nu - godt 30 år senere - et inspirerende, nytænkt og rekreativt område, som byens borgere har taget til sig som deres eget haverum. Her snakkes, spises, festes, slappes af, underholdes og sågar soppes der!

EFTERÅRSSTEMNING PÅ THE HIGHLINE
Vi har tidligere været på vandring gennem The Highline i New York. Har du lyst til endnu en slentretur, så følg med her, hvor efteråret er nået til den skønne oase.







Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.


GRÆSSER - DER HVOR ÅNDEN KAN FLIMRE

$
0
0
TEMA: GRÆSSER

Kender du det at lade sine tanker flyve med ud på vingerne af en sommerfugl? Det kan du også gøre med græsser. De flimrer og vibrerer og er levende liv i haverne. Flyv med her.

TEKST & FOTO: MARIANNE





Vi starter helt nede på jorden. Faktisk på knæ, i gang med at fjerne alle de selvsåede små - eller efterhånden temmelig store - tuer med græs, der har slået sig ned mellem mine Ølandsbrud foran drivhuset. Det er skideirriterende, for nu at sige det lige ud. Og de skal tages nu, for de har sat frø, og det varer kun lige et par minutter, inden de smider dem og sætter gang i en lavine af endnu mere arbejde. Nede på knæ - med det balstyriske græs. Plænen er ikke noget at tale om i denne families have. Der er mos mod nord, og det bliver så blødt at gå på og er grønt som græsset. Det må det gerne, vi siger det ikke til nogen. Så er der græsset mod syd og det, der får meget sol i vest. Det bliver gult og stift og svedent, fordi vi ikke vander i tørkeperioder. Tilbage kommer det jo altid, men det er smukt på sin egen særegne økologisk, bæredygtige måde, som kan glæde én, når man tænker på alt det vand, vi så ikke brugte, og som forhåbentlig kan komme andre og mere trængende til gode.

græsser

græsser
Ja, du har gættet det. Jeg kan ikke lide græs. Kan egentlig slet ikke se idéen med det. Hvad har vi det for? Telt i haven, kroket, kongespil, badminton, fodbold? En pause mellem alt det blomstrende? En rolig flade, der gør godt? Min drøm er en have med bede, der har afvekslende pauser mellem alt det blomstrende. Det både lyder klogt og virker i praksis. Se bare her, hvordan: Pause, salvie, pause, prydløg, pause.Og flimmer og stateligt liv foran nogle store tunge blade. Genialt!

Hvad der er mindre genialt er, at jeg bare ikke kan få det til at fungere i min egen have. Jeg er alt for blomster-og planteglad, og jeg ejer (indtil videre) ikke evnen til at gøre mit hjerte hårdt, så jeg kan skille mig af med nogle af de planter, som jo naturligt må vige, hvis jeg skal realisere det med de pauser, i form af græsser. Og hånden på hjertet. Græsser, er det ikke alle de irriterende stikkejaverter, der står i kanten af mine bede, fordi jeg hverken har sat stenkant eller har ork til at stikke kanter? Det er der nok af, og det er ikke kønt.

KLING KLANG
Der er alligevel et eller andet, der rører sig i mig, når jeg tænker på græsser. Særligt når jeg ser græsser. Ser dem flimre i sollyset i en skovtykning. Ser vandet hænge fast i dets modhager langs bladene. Når jeg ser det, er det som om, jeg bliver bombet tilbage til barndommens mange sensommereftermiddage, som henslumrede sig i doven halvhjertet leg alene i mit legehus på vores sommerhusgrund i Tisvilde Sand i Nordsjælland. Der, hvor lyngen blomstrer, dyrene har deres egne stier rundt på grunden, og de bliver så også vores. Der hvor græsserne står og synger deres egen lille sang, som, hvis man virkelig spidser ørerne og lytter efter, siger "kling klang" som små klokker i Moder Jords egen have.

græsser

Og som det kan glimte og lyse og funkle med en sommerbyge på vådt marehalm. Sådan noget kunne man da måske godt overveje at give sig selv i sin egen have. Det skulle da ikke være så svært. 


græsser





LAZYNESS OG HIMMELSTORM
Men det er ikke galt det hele. Der er nu også et eller andet ved græs, som får mig til at tænke på henslængthed og afslappethed. Eller bare ro og fred. I lydbilledet. I sindet. I kroppen. I synet. Måske er det pausen igen, der spøger? Det som græs bare kan. Lave pause, og i den foregår der altid noget interessant. Som når Mozart fandt på løsningen, når han var gået i stå i en sonate. Eller en hel symfoni.

Jeg elsker i hvert fald selv at lægge mig midt i græsset og lade min bevidsthed flyde ud i hele himmelrummet. Ligge der og vide, at der mellem græsset og den uendelige blå, blå himmel kun er mig. Dét kan godt gøre én høj - på langs altså. Sådan noget kan min svigerfar tilsyneladende også godt lide. Det ved jeg, også selvom vi ikke har talt om det.

græsser


SØGRÆS
Kun 4 minutters gang fra vores matrikel ligger Bagsværd Sø. Der er meget smukt, særligt hvis man kigger efter det smukke. Ellers ser man bare olympiske startbaner til roerne, løbere og hundeluftere, klapvogne og sådan. Men kigger man til siden, og lader blikket glide ind mellem stammerne, så er der mose og eventyrlige græsser alle vegne. Feer og alfer og naturens andre småfolk lever her. Sådan et sceneri ville jeg gerne have i min have. Et sted på jord. En dag.

græsser

GRÆSSER KAN TALE
Ja, nu ved jeg godt, at jeg lyder som om jeg har røget en stråhat. Det har jeg ikke. Men vidste du at græsser kan sige noget? At de taler?

Jeg var til kontrol på Herlev Hospital en dag i højsommeren. Der var mildest talt andre end jeg, der skulle et eller andet på hospitalet, så jeg parkerede vel nok længst borte fra hovedindgangen og havde derfor en lang, lang vej fra bil til ærinde og retur igen .Jeg passerer en vold med selvsåede græsser på. Går og tænker på, om jeg nu kan finde hen, hvor jeg har en aftale. Jeg passerer mennesker med ansigtet langt nede i deres mobiltelefoner og må derfor danse lidt frem og tilbage i en cha-cha-cha, inden vi kommer uden om hinanden. Så - der på tilbagevejen - er det at mit øre pludselig kan høre, hvad det er, det hører. Klik. Klik-klik. Klik. Jeg stopper brat. Bliver gået ind i af en eller anden. Smiler og vinker til ham, tænker at vi nu efter det kosmiske regnskab er lige, selvom det var en hel anden end ham med mobilen. Hvad siger de? Klik-klik. Klik. Jo, jo. Den er go' nok! Græsserne taler. Hvad det nøjagtigt er de siger, aner jeg ikke. Og hvad det nøjagtigt er, der sker rent biologisk, har jeg heller ikke den fjerneste anelse om. Men at det er tørt, og jeg derfor forestiller mig, at det er frøene (eller avnerne) indeni aksene, der giver sig og måske springer fra strået, det ved jeg ikke. Men magi, det er det.

græsser

græsser


Og så er det, at det går op for mig, at der måske slet ikke behøver at være ret meget mellem græsserne og himlen. At de måske bare er himmelske.

Så - rigtigt gættet. Nu har jeg overgivet mig. Dette var en græs-skæbnefortælling. Eller en bekendelsesberetning. Det skulle være noget så retro med sådan noget. At bekende sig. Godt at vide, man er med på beatet.

GRÆSSERNE I CHARLOTTEHAVEN

$
0
0
TEMA: GRÆSSER

Fra fabriksgrund til en moderne boligkarré. I dag skal du med til Charlottehaven i København i et helt unikt gårdrum, kun bestående af prydgræsser. 

TEKST & FOTO KARINA 







På en gammel kryolitgrund, tæt ved Nordhavn Station i København, ligger den moderne boligkarré Charlottehaven. Bygningerne omkring den store atriumgård er tegnet af arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg, og haverummet af SLA.


Græsser i Charlottehaven


Allerede ved indgangen til Charlottehaven, som ikke ligger langt fra havet, bliver vi mødt af græsser og et bølgende landskab, som giver associationer til strand og eng.

Græsser i Charlottehaven




Græsser i Charlottehaven




Græsser i Charlottehaven


De imponerende mængder prydgræsser i forskellige højder er plantet i massive grupper, som kurver sig gennem den store rektangulære grund. Udover de amøbe felter af plænegræs, består beplantningen blandt andet af blåsvingel, bjørnegræs, blåaks, dværgpibegræs og elefantgræs.

Græsser i Charlottehaven



Bygningerne ved Charlottehaven byder, foruden det smukke gårdrum, på 178 eksklusive udlejningsejendomme med glasaltaner og tagterrasser, og dertil også en café samt en række hotellejligheder med fitnesscenter og indendørs swimmingpool.

Græsser i Charlottehaven

Caféen byder om sommeren på udendørsservering, så haven kan nydes på første parket i de små, møblerede lommer.

Græsser i Charlottehaven





Vi befinder os på Østerbro, som har ry for at være et kvarter med mange børnefamilier. Nok af samme grund er der selvfølgelig også plads til de små poder, for udover den børnevenlige café, findes også en fin naturlegeplads i den centrale del af haven.

Græsser i Charlottehaven



Græsser i Charlottehaven








Et haveanlæg helt uden træer går naturligvis ikke, så selvfølgelig er der også træer at finde i Charlottehaven, men turen i dag handler kun om græsserne.

Græsser i Charlottehaven

Græsser i Charlottehaven




Græsser i Charlottehaven



Mange steder står træerne med fodposer af lave græsser. Underbeplantningen består her, blandt andet, af den stedsegrønne blåaks.

Græsser i Charlottehaven


Samspillet med bygningernes kulbrændte tegl, de rustfarvede elementer af jern og græssernes årstidsbestemte farvepalet, giver en fin variation af varme og kølighed. Ligeledes veksles der mellem det solide og det lette, når vi kigger os omkring, og tilsammen udgør dette en meget fin og balanceret helhed.

Græsser i Charlottehaven

Som året skrider frem, bevæger farverne på de grønne græsser sig over i smukke og brændte nuancer. Om sommeren rammer de rustbrune jernkanter de friskgrønne græsser inde, som kontrast, hvor de om vinteren er med til at definere havens former.

Græsser i Charlottehaven






Materialerne, havens layout og den dristige beslutning om kun at anvende græsser. Charlottehaven er et fint eksempel på et moderne, funktionelt og naturligt haveanlæg - og måske netop det, der gjorde, at Mies Van der Rohes Awardkomité indstillede SLA's have i 2004. Uanset hvad er det velfortjent.

Græsser i Charlottehaven




Græsser i Charlottehaven






Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, hvor smukt græsserne i Charlottehaven tager sig ud om vinteren, og hvem ved, måske går turen tilbage hertil, når den tid kommer. Har du selv lyst til at aflægge haven et visit, finder du adressen herunder.

HER ER VI
Charlottehaven
Hjørringgade 12C
2100 København Ø



VI ER I HAVEN

$
0
0
MAGASINET

Hvis du leder efter lidt læsestof, giver vi her 3 gode forslag til genlæsning af artikler her på HAVEFOLKET. I dag med tilbageblik på havetanker.

REDAKTIONEN







Vi kender det vist alle sammen. Det med tankerne, der dasker rundt i vores hoveder, mens vi går rundt ude og flytter, river, graver, udplanter, potter, klipper hæk, fejer eller har andre gøremål. Nogle gange er det de mails, vi skal huske at skrive, tandlægeregningen, der lige skal huskes, gaveindkøb til Maries fødselsdag eller andre praktiske ting. Andre gange er det overvejelser om"hvorfor sagde hun det" el.lign. Men du kan bevidst vælge at lade dine tanker afspejle eller inspireres af de gøremål, du gør. Feje dumme tanker bort, luge en vane væk, gøde dit gode humør - ja, mulighederne er uendelige. Vi tænker hele tiden i redaktionen, og her har du tre udvalgte artikler, som alle er havetanker. Vi vil selvfølgelig også rigtigt gerne høre dine! 

God læselyst, mens vi er i haven.


havetanker
OM TRAVLHED OG TÅLMODIGHED
Efter jeg er blevet mormor tænker jeg faktisk tit på, at det at være gartner kræver samme type af kompetencer som det at være mor - eller forældre i det hele taget. Det er lige som om jeg ser det hele udefra i stedet for at være midt i det. Amning og bleskift og alt altså. Det jeg selv er midt i, er jo haven med alle dens dejlige udfordringer. Men jeg synes der er så mange lighedspunkter, at det næsten er morsomt. For begge dele er et "job" der kræver, at man både er voldsomt tålmodig, kan gå "over tid" i dét, der føles som én uendelighed, uden at "gå ud af sit gode skind". Og så skal man også kunne være ekceptionel god til at være effektiv og travl. På samme tid! Når først "barnet" er der.
Læs mere >>


KIG OP
At ligge, stå eller sidde og kigge op er en hidtil overset disciplin. Jo, at ligge i hængekøjen, det ved vi hvad er. Og i solsengen, men dér kigger vi oftest på indersiden af øjenlågene eller i et blad eller en bog. Ved et tilfælde har jeg genopdaget en tidligere gratis glæde. Det er den du skal høre om her. Havefolk kigger ned. Mestendels i hvert fald! Og det er jo ikke så mærkeligt, når det er der det hele "sner". I jorden eller i nærheden af jorden. Men der sker altså også meget oppe i luften. Her i efterårets smukke farveeksplosion vil vi invitere dig til at kigge op. 


SE UD
Haven har utroligt mange pladser i mit hjerte og i min bevidsthed. Min have er min legekammerat. Den udfordrer og inspirerer mig, den driller mig og byder på overraskelser. Og så er der selve nydelsen. Nydelse ved bare at iagttage den og følge med i årstidernes skiften, planternes underfundige liv og havegæster som solsorte, spætmejser og skovspurve.
Læs mere >>

HIMMELBLÅ FLIRT

$
0
0
I HAVEN

Hvad står egentlig til lilla? Ja, det gør både lyserød, bourgognerød og bordeaux på den ene side, og så himmelblå, kongeblå, dueblå og havblå på den anden. Begge er farveskalaer, der hver især ligger ved siden af lilla. Og selvom blå længe har været forment adgang til min have, så er den på vej ind. Se her, hvordan blå og lilla kan klæde hinanden.

TEKST & FOTO: MARIANNE



Der er masser af violet i min have, men knap så meget blåt, bortset fra skærmliljerne, der denne sommer har helt optimale betingelser. De blomstrer og blomstrer og strækker deres lange stængler mod den himmelblå, som om de kan se, hvor de hører til. Og fordi jeg igen og igen betages af den måde de blå er blå på, må jeg give mig. Nu skal der blåt i haven.

Skærmlilje, agapanthus

Jeg har sat skærmlilje på et gelænder der omkranser terrassen i vores forhave, og på den måde rækker den hovedet i vejret - op, hvor sommerfuglebuskens lange grene rækker. De danner nemlig behagelig skygge, og det, plus at vi har en markise monteret på huset gør, at forterrassen har fået en gevaldig renæssance. Sommerfuglebusken er særlig mørkviolet og har navnet Buddleja davidii, 'Black Knight'. Jeg klipper den ned hvert eneste forår, også selvom den har skudt. Det giver en lidt senere blomstring og det er skønt. Så sker der lidt mere i sensommeren.

Skærmlilje, agapanthus, sommerfuglebusk



På terrassen vokser også en syrisk rose ved navn Hibiscus syriacus 'Marina', som er lavendelblå. Den har en lilla midte, som bare står så godt til den nye kombination med skærmlilje og sommerfuglebusk. Om aftenen er den endnu mere blå at se til, hibiscussen, men den sart blå farve, som den har om dagen, er også smuk. Humlebierne tumler beduggede - eller rettere bestøvede rundt og fornøjer sig. Det er en god lyd at lytte til.

Skærmlilje, agapanthus, sommerfuglebusk

Hibiscus 'Marina'



Skærmlilje, agapanthus





Læs også: 

DEN UUNDGÅELIGE SOMMERFUGLEBUSK
Mange haveejere mener, at ingen have må undvære en sommerfuglebusk. Jeg har tendens til at give dem ret. Sommerfuglebusken forvandler fra juli-august din have til et inferno af flagrende sommerdrømme, så luk den endelig ind.


skærmliljer
SEPTEMBERPASNING AF SKÆRMLILJER
Brug lidt ekstra krudt på dine skærmliljer her i det tidlige efterår, så planterne er godt rustet til blomstring næste år.




DE SKØNNE BLÅ
I vores have topper det blå staudebed i maj-juni måned. De senere år har jeg arbejdet med at forlænge blomstringen ind i efteråret, og vi har nu de blå nuancer i haven fra deførste perlehyacinter springer ud i det tidlige forår til stormhatten slutter af.

LÆ MED MOBILE VÆGGE

$
0
0
DIY

Når vinden suser kan der godt blive lidt forblæst på terrassen. Kombineret med ønsket om opbevaring af brænde tæt på udepejsen, blev løsningen mobile brændestakke.

TEKST & FOTO: LONE





2014 har været et massivt byggeår i haven. Nye højbede, lounge og nu også nye elementer til terrassen. Det er lidt som om, at når man først kommer i gang og har alt værktøjet fremme, så kan alle drømmene indfries på kortere tid. 

Brænde på terrassen har vi begge længe ønsket, men den rigtige løsning havde ikke lige meldt sig, indtil tanken om at kombinere det med ønsket om at skærme lidt af, dukkede op. 

BrændevægRammerne er lavet af douglas, som spisebordet på terrassen, og de er ca. 100 x 64 x 27 cm. Der er hjul under, så de er lette at flytte rundt, og det er et "must", for tingene står sjældent ens i længere tid i træk. Der skal gerne ske forandring ind imellem.

Rammerne er i hjørnerne blot samlet med vinkelbeslag. Bunden er lavet af en massiv planke, så den er stabil, og så er rammerne i siderne samlet med en pind på tværs.

Brændevæg
Hjulene er aflagte fra gamle ILVAreoler. Genbrug.

Brændevæg

Efterhånden som de lune sommeraftener bliver forlænget med ild i pejsen, synker det i beholdningen og dermed forsvinder væggene langsomt. Heldigvis har vi ekstra brænde i et brændely andetsteds i haven, så der kan hentes friske forsyninger.



Brændevæg
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live