TEMA: GRÆSSER
Kender du det at lade sine tanker flyve med ud på vingerne af en sommerfugl? Det kan du også gøre med græsser. De flimrer og vibrerer og er levende liv i haverne. Flyv med her.TEKST & FOTO: MARIANNE
Vi starter helt nede på jorden. Faktisk på knæ, i gang med at fjerne alle de selvsåede små - eller efterhånden temmelig store - tuer med græs, der har slået sig ned mellem mine Ølandsbrud foran drivhuset. Det er skideirriterende, for nu at sige det lige ud. Og de skal tages nu, for de har sat frø, og det varer kun lige et par minutter, inden de smider dem og sætter gang i en lavine af endnu mere arbejde. Nede på knæ - med det balstyriske græs. Plænen er ikke noget at tale om i denne families have. Der er mos mod nord, og det bliver så blødt at gå på og er grønt som græsset. Det må det gerne, vi siger det ikke til nogen. Så er der græsset mod syd og det, der får meget sol i vest. Det bliver gult og stift og svedent, fordi vi ikke vander i tørkeperioder. Tilbage kommer det jo altid, men det er smukt på sin egen særegne økologisk, bæredygtige måde, som kan glæde én, når man tænker på alt det vand, vi så ikke brugte, og som forhåbentlig kan komme andre og mere trængende til gode.
![græsser]( "græsser")
![græsser]( "græsser")
Ja, du har gættet det. Jeg kan ikke lide græs. Kan egentlig slet ikke se idéen med det. Hvad har vi det for? Telt i haven, kroket, kongespil, badminton, fodbold? En pause mellem alt det blomstrende? En rolig flade, der gør godt? Min drøm er en have med bede, der har afvekslende pauser mellem alt det blomstrende. Det både lyder klogt og virker i praksis. Se bare her, hvordan: Pause, salvie, pause, prydløg, pause.Og flimmer og stateligt liv foran nogle store tunge blade. Genialt!
Hvad der er mindre genialt er, at jeg bare ikke kan få det til at fungere i min egen have. Jeg er alt for blomster-og planteglad, og jeg ejer (indtil videre) ikke evnen til at gøre mit hjerte hårdt, så jeg kan skille mig af med nogle af de planter, som jo naturligt må vige, hvis jeg skal realisere det med de pauser, i form af græsser. Og hånden på hjertet. Græsser, er det ikke alle de irriterende stikkejaverter, der står i kanten af mine bede, fordi jeg hverken har sat stenkant eller har ork til at stikke kanter? Det er der nok af, og det er ikke kønt.
KLING KLANGDer er alligevel et eller andet, der rører sig i mig, når jeg tænker på græsser. Særligt når jeg ser græsser. Ser dem flimre i sollyset i en skovtykning. Ser vandet hænge fast i dets modhager langs bladene. Når jeg ser det, er det som om, jeg bliver bombet tilbage til barndommens mange sensommereftermiddage, som henslumrede sig i doven halvhjertet leg alene i mit legehus på vores sommerhusgrund i Tisvilde Sand i Nordsjælland. Der, hvor lyngen blomstrer, dyrene har deres egne stier rundt på grunden, og de bliver så også vores. Der hvor græsserne står og synger deres egen lille sang, som, hvis man virkelig spidser ørerne og lytter efter, siger "kling klang" som små klokker i Moder Jords egen have.
Og som det kan glimte og lyse og funkle med en sommerbyge på vådt marehalm. Sådan noget kunne man da måske godt overveje at give sig selv i sin egen have. Det skulle da ikke være så svært.
![græsser]( "græsser")
LAZYNESS OG HIMMELSTORMMen det er ikke galt det hele. Der er nu også et eller andet ved græs, som får mig til at tænke på henslængthed og afslappethed. Eller bare ro og fred. I lydbilledet. I sindet. I kroppen. I synet. Måske er det pausen igen, der spøger? Det som græs bare kan. Lave pause, og i den foregår der altid noget interessant. Som når Mozart fandt på løsningen, når han var gået i stå i en sonate. Eller en hel symfoni.
Jeg elsker i hvert fald selv at lægge mig midt i græsset og lade min bevidsthed flyde ud i hele himmelrummet. Ligge der og vide, at der mellem græsset og den uendelige blå, blå himmel kun er mig. Dét kan godt gøre én høj - på langs altså. Sådan noget kan min svigerfar tilsyneladende også godt lide. Det ved jeg, også selvom vi ikke har talt om det.
![græsser]( "græsser")
SØGRÆS
Kun 4 minutters gang fra vores matrikel ligger Bagsværd Sø. Der er meget smukt, særligt hvis man kigger efter det smukke. Ellers ser man bare olympiske startbaner til roerne, løbere og hundeluftere, klapvogne og sådan. Men kigger man til siden, og lader blikket glide ind mellem stammerne, så er der mose og eventyrlige græsser alle vegne. Feer og alfer og naturens andre småfolk lever her. Sådan et sceneri ville jeg gerne have i min have. Et sted på jord. En dag.
GRÆSSER KAN TALE
Ja, nu ved jeg godt, at jeg lyder som om jeg har røget en stråhat. Det har jeg ikke. Men vidste du at græsser kan sige noget? At de taler?
Jeg var til kontrol på Herlev Hospital en dag i højsommeren. Der var mildest talt andre end jeg, der skulle et eller andet på hospitalet, så jeg parkerede vel nok længst borte fra hovedindgangen og havde derfor en lang, lang vej fra bil til ærinde og retur igen .Jeg passerer en vold med selvsåede græsser på. Går og tænker på, om jeg nu kan finde hen, hvor jeg har en aftale. Jeg passerer mennesker med ansigtet langt nede i deres mobiltelefoner og må derfor danse lidt frem og tilbage i en cha-cha-cha, inden vi kommer uden om hinanden. Så - der på tilbagevejen - er det at mit øre pludselig kan høre, hvad det er, det hører. Klik. Klik-klik. Klik. Jeg stopper brat. Bliver gået ind i af en eller anden. Smiler og vinker til ham, tænker at vi nu efter det kosmiske regnskab er lige, selvom det var en hel anden end ham med mobilen. Hvad siger de? Klik-klik. Klik. Jo, jo. Den er go' nok! Græsserne taler. Hvad det nøjagtigt er de siger, aner jeg ikke. Og hvad det nøjagtigt er, der sker rent biologisk, har jeg heller ikke den fjerneste anelse om. Men at det er tørt, og jeg derfor forestiller mig, at det er frøene (eller avnerne) indeni aksene, der giver sig og måske springer fra strået, det ved jeg ikke. Men magi, det er det.
![græsser]( "græsser")
![græsser]( "græsser")
Og så er det, at det går op for mig, at der måske slet ikke behøver at være ret meget mellem græsserne og himlen. At de måske bare er himmelske.
Så - rigtigt gættet. Nu har jeg overgivet mig. Dette var en græs-skæbnefortælling. Eller en bekendelsesberetning. Det skulle være noget så retro med sådan noget. At bekende sig. Godt at vide, man er med på beatet.
OPSKRIFTER
