Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

STEP UP YOUR TABLE-GAME

0
0
SHOPPING

Så nærmer vi os juleaften og skal de sidste juleindkøb klares, er det nu vi skal ud. Mangler du et par gaver og lidt inspiration dertil - eller har du bare lyst til lidt nyt og lækkert udstyr til julebordet, så se med. 

TEKST: KARINA 
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF PRODUCENTER



Den nordiske og rustikke stil er noget som længe har huseret i boligmagasinerne. Givetvist er det også i denne forbindelse, at det rustikke stentøj i disse dage er på vej tilbage. Da jeg holdt mine første juleaftner herhjemme i vores lille hus, var det det hvide og klassiske porcelæn der blev fundet frem, såvel som den hvide dug og alt det fine sølvtøj. Senere fik jeg lyst til at gøre julebordet mere afdæmpet, og skiftede i denne forbindelse det traditionelle porcelæn ud med det mere uhøjtidelige stentøj. I dag er inspirationen fra sidste afdeling, krydret med lidt lækkert bestik, drikkeglas og alt det som ellers hører sig til på et festeligt opdækket bord. Er du også frisk på et step up på borddækningen i en mere løssluppen step down-stil, så se med, for her kommer syv superskønne bud, hvis ikke til lidt selvforkælelse, så måske som inspiration til et par af de sidste uindkøbte gaver.






Den grafiske og meget vinterlige dækkeserviet er i kork og fra Ferm Living og en cool afveksling til juledugen. Smukke stofservietter skal der også til og er de i hør bliver det næsten ikke mere lækkert. Stofservietten er fra mærket Himla og findes i flere farver. Omdrejningspunket i denne shopping-inspiration var det rustikke stentøj og se lige hvor lækkert det kan gøres. Tallerknerne som her vises er fra Muubs og i farven Terracotta Brown. Vand må der heller ikke mangle på bordet og gerne serveret i en flot karaffel. Den røgfarvede model som du ser her er fra By Nord og kommer med en smart korkprop som matcher fint til dækkeservietten. Vandglas skal der også på bordet. Den skæve model bære det oplagte navn "Twistet" og er fra Bolia. Over glasset er sølvbestikket blevet skiftet ud med et fedt sæt i farven sort. Bestikket her er fra mærket Menu. Levende lys sætter den helt rette stemning, så en lysestage skal der naturligvist også med her til sidst. Det skønne eksemplar, som her er fundet frem, er fra By Wirth og er da slet ikke til at stå for, med sin fine detalje i kernelæder mod det smukke træ i sorten eg.


JULESNAPS TIL FROKOSTBORDET

0
0
OPSKRIFTER

Juletiden er også tiden for julefrokoster. Vi disker op med lækker mad, og til det hører der ofte også øl og snaps. Hvad med at lave din egen kryddersnaps? Oven i købet én, der både smager godt og er nem og hurtig at lave? Og måske har du smagsgiverne i din have.

TEKST & FOTO: HENRIK









Glem alt om snapse, der får dig til at skære grimasser, når den hældes ned. Denne er mild og rund, og det bedste er, at du sikkert har ingredienserne i dit køkken allerede. Hvem ved, måske endda fra din egen have. Det er sjovt at lave kryddersnapse, og det er meget nemt at gå til. Nogle gange må man væbne sig med tålmodighed, fordi de skal trække i månedsvis, men ikke denne her - den er drikkeklar i løbet af 24 timer. Så skal vi ikke bare komme igang? Du kan variere mængden, men når en snaps er så nem at lave, behøver man jo ikke lave så stor en portion.


 Du skal bruge:

1 æble - gerne et sødt et af slagsen - usprøjtet.
1 lille dusk timian
ca. 30 cl snaps uden smag f.eks. Brøndum

Skyl æblet, fjern kernehuset, og skær det i grove tern. Skyl timianen, og dup den evt. fri for væde med noget køkkenrulle. Kom det hele op i et syltetøjsglas. Så hælder du snapsen på, indtil æbler og timian er dækket. Nu skal det bare have lov at stå i 24 timer.

Herefter kan snapsen filtreres gennem et kaffefilter. Den skulle nu have fået en let, strågul farve. Så skal der smages! Smag og intensitet kan variere, så du må prøve dig frem, hvis du synes snapsen skal fortyndes med ekstra snaps. Personligt kan jeg godt lide, at den smager af noget, specielt fordi julemad ofte er ret krydret og fed.

God fornøjelse med "brygningen" - og husk nu, at kryddersnapse skal nydes ved næsten stuetemperatur. Ikke noget med at smide den i fryseren og den slags. Og så skal du selvfølgelig huske at drikke med måde. Har du en god opskrift på kryddersnaps, du kan anbefale? 

GLÆDELIG JUL

0
0
GLÆDELIG JUL

Så blev det den 24. december. Inden længe sænker julefreden sig over de små hjem rundt om i landet - eller måske er det nu, at der indledes en hektisk slutspurt for at få den hyggelige juleaften i hus? 

TEKST & FOTO: HAVEFOLKET



Vi håber, du har hygget dig med vores julekalender her i december måned. Det har været vores måde at give dig en lille, daglig gave på, her mens det er blevet mørkere og mørkere, og vores haver har stået lidt på standby. Undervejs har vi forsøgt at vise, at der er liv derude endnu, og at haven også på denne tid af året kan nydes og give glæde. Om ikke andet, så kan man krybe under det lune tæppe og drømme, at der måske ligger en lækker ting til haven og venter under træet. Du har vel husket at vise vores tips til shopping til dem, du holder af? Så de har kunnet blive inspireret. Måske er du selv den glade giver.

Gaver er der i hvert fald på vej til de heldige vindere af decembers konkurrencer. Tillykke til jer - vi ved, I bliver glade for de lækre præmier.


Her fra HAVEFOLKET vil vi ønske dig og alle andre læsere en rigtig god juleaften, og vi glæder os til se dig igen her på bloggen, på Facebook og på Instagram, når julemaden er fortæret, og gaverne pakket ud. For nu går vi mod lysere tider, og haverne kalder snart på os igen. 

Glædelig jul.

GODT NYTÅR TIL ALLE HAVEFOLK

0
0
GODT NYTÅR

I dag siger vi farvel til 2016. Afrundingen af et år giver altid lejlighed til reflektion og tanker omkring det år, vi går ud af. Og 2016 har for os her på magasinet været lidt af et turbulent år. 


REDAKTIONEN



I starten af året besluttede vi efter mange modne overvejelser at stoppe vores produktion af bladremagasiner. Det var et projekt, som vi havde lagt megen kærlighed i, men da det desværre ikke kunne løbe rundt økonomisk, tog vi beslutningen om at stoppe igen. Det er ikke fordi, vi ikke savner produktionen eller produktet, men det var den nødvendige beslutning. Vi har skåret ind og bruger i dag krudtet på det, vi startede ud med: blogmagasinet.

Dagligdagen omkring blogmagasinet har også været under forandring. Hvor vi allerførst på året var fire kvinder, måtte vi i januar sige farvel til Lene som skribent. HAVEFOLKET var kommet til at tage lidt for meget af Lenes tid i forhold til, hvad hun havde ønsket sig for sin dagligdag og sin familie. Det havde vi selvfølgelig alle stor respekt for, men vi vidste også, at mange ville savne Lenes kreativitet og selvbyg-ideer. Kort tid efter måtte også Marianne skære ned på sin tid i HAVEFOLKET pga. mange andre prioriteringer i sin dagligdag. Hun er dog fortsat tilknyttet som gæsteskribent, som du sikkert har bemærket, og vi får derfor stadigvæk ind imellem alle glæde af hendes fortællinger. Det sætter vi stor pris på.

I stedet for de to dejlige havedamer har vi fået en hane med, og vi er meget glade for vores nye samarbejde med Henrik. Det er et frisk pust med en mand i redaktionen, og vi læser med interesse hans artikler, der ofte dækker steder af Danmark, som vi andre ikke lige kommer forbi. De mange gæsteskribenter, der henover året har skrevet med i magasinet, skal også have en tanke! Magasinet ville ikke være det samme uden. En særlig tak til Ole Fournais, der deler gavmildt ud af sin viden om havernes historie!

Blogmagasinet vil fortsat leve videre ind i 2017. Hvordan vindene kommer til at blæse, tør vi pt. ikke spå om, men kærligheden til formidlingen og haverne bærer os videre - vi er spændte på hvorhen.

Og så en lille bøn!

Hvis du - når du læser med her hos os - skulle få lyst til at lægge en lille kommentar eller blot et 'hej', så vil det blive meget påskønnet. Input fra dig som læser er en stor del af motivationen til at drive blogmagasinet. Når der er helt stille i mange dage, kan det alt andet lige være lidt svært at holde liv i passionen på blogmagasinet, der er født med tanken om at skulle være et sted hvor haveglæde kan deles, næres og vokse - også læsere imellem. Vi ved, at rigtig mange læser med, for det kan vi se via det statistikredskaber, vi har til rådighed - men det er nu altså dejligt, at der også er lidt liv på tværs af havelandet.

Tænk over det, og skriv gerne en lille kommentar, når du læser med. På den måde er du også med til at skrive magasinet .... HAVEFOLKET.

Rigtig godt nytår til dig & dine.
REDATIONEN

GENSYN MED GRÆSSERNE

0
0
PLANTER

Der er ikke meget, der strutter og stråler i haverne lige nu. Men én ting gør sig bemærket på denne tid af året: græsserne. Vi så i sommer, hvordan græsser er helt fantastiske til at danne grønne vægge, som kan opdele haven i mindre rum. Nu besøger vi dem igen for at se, hvordan de tager sig ud i deres vinterpragt.

TEKST & FOTO: HENRIK



Det er ikke særligt hyggeligt udenfor i øjeblikket. Bevares, man kan da godt bevæge sig ud i haven for en kort stund med en kop varm kaffe i hånden eller alternativt udføre et stykke hårdt, fysisk arbejde, der kan give varmen. Men ellers bliver det nok mest til at sidde indendøre og kigge ud. Hvis man er heldig, har man noget kønt at rette blikket mod, og er man særlig heldig, er noget af det kønne græsser.


Om sommeren påskønner vi deres lette og elegante strukturer, og det bliver om muligt endnu mere udtalt her om vinteren, hvor så meget andet er helt afpillet eller flade plamager på jorden. Græsserne holder stand lidt endnu, og feks. snefrytlen står med sine fine tørrede "blomster".

Græssernes evne til at fange lyset er særligt bemærkelsesværdigt nu, hvor det ikke kun er frøstandene, der gløder i solen, men hvert aks. Her er det en staudehirse, der bliver til gyldne vifter i solen.


Elefantgræs leverer et særligt festligt fyrværkeri med de imponerende duske. De ligner fuldstændig strudsefjer. Sikke en forvandling fra sommerens noget mere beherskede rosarøde pensellignende frøstande til nu, hvor de udfoldede frøstande giver et strejf af luksus og overdådighed.

Struktur er nok det ord, der beskriver græsserne bedst. Her er der en næsten uendelig skattekiste at dykke ned i, hvis man vil dyrke græsser. De gør sig bedst, hvis de får lov at få en baggrund, hvor hver sorts særlige kvaliteter kan træde tydeligt frem. Om ikke andet, så en kølig, blå vinterhimmel.

Et kig ind i gårdhaven, hvor græsmasserne stadig står med fylde og danner levende og bevægelige vægge, selv om det altså ikke er vejr til at rykke sammen om havebordet, uanset hvor hypnotiserende græsserne kan være at se på.


Vil du se, hvordan græsserne tog sig ud i sommer? Så kan du lige hoppe tilbage til dage med sol, lune vinde og lyse aftner og se med her:

http://www.havefolket.com/2016/08/grsser-som-rumdelere.html
PLANTER
Græsser er oplagte, hvis man ønsker enkle og uformelle afgrænsninger af haverum. De gør ikke meget væsen af sig, skal ikke klippes som en hæk eller beskæres som buske og træer. En årlig nedklipning er nok. Alligevel kan de danne vægge, der er tætte nok til, at man føler sig beskyttet og ugeneret.




Hvad siger du? Har du græsser, som du nyder nu i din have? Er der sorter, som du vil anbefale på grund af deres vinterdragt?

NYTÅRSFORSÆTTET

0
0
HAVETANKER

Nytårsforsæt handler ofte om slankekure eller træningsture, men jeg har i stedet sat mig et for, der ikke bliver særlig slemt at overholde. Det er nemlig et af de dejlige.  

TEKST & FOTO: LONE






Af mit fotoarkiv fra 2016 fremgår det tydeligt, at jeg har været på barsel og dermed også har fået lidt nye prioriteter i mit liv. Nogle måneder har jeg faktisk næsten helt glemt, hvor passioneret et havemenneske jeg dybest set er. Mest af alt fordi jeg ikke har haft tiden til at gøre alle de haveting, jeg normalt gør for at nyde min have og tanke havehjertet op: grave i staudebede, dyrke køkkenhave, plukke ind til buketter eller måske bare sætte sig på hug og så ellers luge derudaf i flere timer.


Havearbejde er bare så godt til at få styr på tankerne, det er afstressende og giver fornyet energi til andre ting. Jeg kan næsten føle mig som et helt nyt menneske, når jeg kommer ind igen. Mon ikke du kender det?



Men med et dejligt lille menneske i huset, der nu runder 17 måneder, kan jeg godt se, at 2017 heller ikke bliver et helt sædvanligt haveår for mig. Det bliver et år, hvor der stadigvæk er begrænset tid til havearbejde, og hvor det mest bliver fra børnehøjde, sandkasse eller gynger, haven bliver betragtet. 



Og ikke noget ondt om det, for det har absolut også sine fordele! Men jeg har også brug for alene-havetid - måske bare fem-ti minutter hist og her. Det hele gør en forskel. Og så er det, vi kommer til nytårsforsættet. 

terracottakrukker, terracottakrukker.dk, krukker, krukkehaven


Jeg har ordineret mig selv daglige havegåture med kameraet i hånden. Gåture alene, hvor jeg bare kigger, nyder og fotograferer måske fra andre vinkler, end dem jeg plejer. Tænker, der skal stå et par fletkurve rundt omkring i haven, så jeg kan tage lidt ukrudt på turen (den idé har jeg fra TV2's Søs Kjeldsen, som jeg besøgte i 2015). 



Jeg vil helt sikkert også gå og få nye ideer, der på sigt bliver nedfældet i en havedagbog, på en havetegning, bliver et haveglimt på min instagram-profil eller rundes af med et indlæg her på HAVEFOLKET. 

For ud, det skal jeg. 



Siden 1. januar har jeg holdt mit forsæt. En lille tur i regn eller sne, kulde eller sol. Nogle dage ti minutter - andre blot fem. Der skal ikke meget til, før man kan vende ind med røde kinder og stikkende hænder pga. kulde. Og vende tilbage til arbejdet eller familien - afhængigt af dagen og tidspunktet.



Har du mon et nytårsforsæt, der har noget med have at gøre? Fortæl gerne om det. 
Ellers kan du jo hoppe med på vognen lige nu og her. 

FORTÆL DIN HAVES ÅRSHISTORIE

0
0
GÆSTESKRIBENTER 2017

Vi søger havefolk, der har lyst til at være med til at tegne HAVEFOLKET i 2017. For at kunne være med skal du være rimeligt god til at formidle, kunne tage smukke fotos og have noget på hjerte - have lyst til at formidle din haveglæde.

REDAKTIONEN






I 2012 startede vi som en lille redaktion magasinet HAVEFOLKET og har siden fortalt om stort og småt i både vores egne og andres haver. I mellemtiden har vi også haft en del gæsteskribenter til at skrive med, så flere og flere haver kan inspirere læsere til at få den for dem dejligste have.

Igen i år vil vi gerne kunne præsentere en bred vifte af haver, og derfor søger vi nu en lille håndfuld havefolk, der har lyst til at være med til at præge magasinet i det kommende år. Skribenterne skal fortælle om deres egen have, om havens opbygning, opgaver, udfordringer og glæder, om nye tiltag og nogle gange måske bare om, hvad der sker lige nu og her. Måske vil det netop være noget for dig?

Hensigten med din fortælling er, at læseren skal lære din have at kende og få mulighed for at følge den hen over et helt haveår. Fra vinter til jul.

DINE FORUDSÆTNINGER
Dine forudsætninger for at blive valgt ud som havefortæller til magasinet er, at du skal kunne formidle i ord og billeder af god kvalitet, og så skal du have lyst til at dele din haveglæde med HAVEFOLKETs læsere.

HAVEFORTÆLLING HVER MÅNED
Som udgangspunkt vil du skulle skrive en havefortælling måned for måned - fra februar til december, så læseren kan følge havens udvikling hen over året. Fokuspunktet for hver fortælling bestemmer du selv, blot du starter med i de første måneder at fortælle lidt bredt om haven, så man forstår havens opbygning, dine tanker omkring haven, lidt om stil mv.

Vi hjælper dig med at samle det til en indlæg med evt. beskæring af fotos mm., og vi læser også korrektur før udgivelse samt hjælper teksten lidt på vej, hvis vi skulle have et par spørgsmål mm.

ANSØGNINGSFRIST
Hvis du har lyst til at være havefortæller på HAVEFOLKET, så send os dit bud på en månedsfortælling på mailen info@havefolket.com senest den 23. januar. Din ansøgning skal ud over en månedsfortælling i ord og billeder indeholde dit navn, adresse, mailadresse, mobilnummer samt info om havens størrelse.

Alle interesserede vil få et skriftligt svar, så du ved, at ansøgningen er modtaget. Inden for kort tid vil vi udvælge skribenter til året, men alle henvendelser gemmes, så vi evt. har mulighed for at vende tilbage til dig senere.

Vi håber, at der er mange, der har lyst til at byde ind på at skrive med, og vi glæder os meget til at læse om haver fra nær og fjern.

Spørgsmål?
Skriv blot til os i kommentarerne herunder, så skal vi sørge for, at du får hurtigt svar.

Grønne hilsner,
Henrik, Karina og Lone

ÅRSKAVALKADE I HAVEN / DEL I

0
0
HAVELIV

Endnu et haveår er gået, og jeg tænker, at en lille årskavalkade fra mine små 200 m2 er på sin plads. Kom med mig ind bag havelågen. I dag befinder os i forhaven, hvor vi stikker snuden ned i bedene. 

TEKST & FOTO: KARINA



Vi starter indendøre, for januar er her hos mig en måned, hvor der ikke sker så pokkers meget i haven. I stedet bruger jeg januar måned på at planlægge slagets gang for det nye haveår, for endnu har der ikke været et år uden en eller anden form for omlægning eller fornyelse.
Og således blev også 2016 et år præget af byggeprojekter i haven. Baghaven stod denne gang for skud med en ny pergola og udvidelse af lounge-terrassen.

Midt i alt save- og malearbejdet, som vi begyndte på allerede i april, var der heldigvis også tid til at komme rundt med kameraet og fange lidt af planternes pragt og vælde.

Vi starter denne tur i forhaven, hvor der er flest blomstrende vækster. Vi slutter af i august og vender tilbage i del II.




FEBRUAR
Ligesom januar kan februar også være en lidt kedelig omgang - det er ihverfald sådan, jeg har det med den måned. Et par snebyger kommer og går, sidste år var det her ved havelågen, jeg fik fanget lidt vinterstemning.



MARTS
Efter en halvlang februar måned, hvor længslen efter at komme ud for længst har meldt sig, kommer marts. Endnu en lidt ustabil måned sådan vejrmæssigt, men det tager de første vintergækker sig heldigvis ikke af.



APRIL
Solen begynder at titte mere frem, og det samme gælder haveredskaberne, for nu melder de første opgaver i haven sig. Fliserne får en tur med kosten, og et smut forbi det lokale plantecenter er også et must, for her står hornviolerne allerede og frister i massevis.



MAJ
Forårsrengøringen i haven fortsætter ind i maj. Staudebedene skal renses op for visne staudetoppe, så alle de tidlige vækster kan komme til sin ret. Her på billedet er det de tidlige Purissima-tulipaner, der står på spring.



Midt i maj - blot et par uger efter - er der sket en masse. Purissima-tulipanerne afløses af Spring Green, den dejlige grønstribede tulipan, som du ser herover.



Mere og mere begynder det hele at blomstre og strutte.

Her i slut maj er blåregn og syren godt i gang, ligesom de mange forskellige allium og den skønne mørke Queen of Night-tulipan.



JUNI
Den første sommermåned er heller ikke dårlig. Min juni-favorit er klart iris, som jeg køber flere og flere af, som årene går.



I baghaven har jeg de hvide og i forhaven forskellige blå. I år overvejer jeg en lille flok lysegule, men nu må vi se...



JULI
Man føler næsten, at man har behov for at trække vejret efter de to foregående måneders utrolige blomstring, og det får man faktisk også lov til hos mig, da der i den første uges tid i juli næsten kun er grønt.




Derefter begynder nye planter at vise sig. Astrantia - stjerneskærm - blandt andet. En staude, jeg længe har ønsket mig, og som jeg endelig fik anskaffet. Den tror jeg ikke, at jeg bliver træt af foreløbig.



En efterhånden gammel dame, som jeg heller ikke bliver træt af, er den italienske skovranke, som vokser op ad vores redskabsskur. Her blomstrer den fra juli og ofte helt frem til oktober.



En anden favorit er hortensia, men desværre har jeg ikke haft held med den. De første, jeg havde, var af sorten Limelight, men de kunne ikke forlige sig med min jord. De næste er Annabel her på billedet. Dem købte jeg, inden vi skulle på ferie, hvilket var ret dumt, da følgen blev, at de døde på grund af manglende vanding.


AUGUST
Endu en grøn pause kommer i starten af august.

Inden længe dukker pileurt op, og alle græsserne begynder snart at vise deres fine aks. Hostaerne står smukt, og i det hele taget er haven bare fantastisk og frodig.



Det var lidt fra forhaven. I næste uge smutter vi en tur om i østhaven og baghaven, hvor det store byggeri har stået på. Håber, at du har nydt turen indtil videre. 


AMALIEHAVEN - ET STUDIE I STEDSEGRØNT

0
0
HAVEREPORTAGE

Vi skal til en af landets mest fornemme adresser og besøge en have, der ud over at være omgivet af diademer og sildesalat også er et studie i effekten af at integrere stedsegrønt i et haveanlæg. Det handler om Amaliehaven i København. Parken, der ligger som en lille perle i aksen fra Marmorkirken til Operaen og dermed er nabo til Amalienborg.


TEKST & FOTO: HENRIK


Det er koldt og vådt under vores besøg. Om få dage vil majestæten holde sin traditionelle nytårstale ved bordet med Tage Andersen-vasen, og den vil blive transmitteret til hele den danske befolkning - de fleste i hvert fald. Vi er i et kvarter, der emmer af historie og store planer, og hvor den absolutte elite i Danmark har færdedes gennem flere hundrede år. Når man bygger her, har det betydning for hele nationen og dens selvforståelse og historie. Det kan derfor ikke have været nogen nem opgave at designe en offentlig park netop her, men det var opdraget fra A.P. Møller Fonden til den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne. Haven blev indviet i 1983 og overdraget til Staten og Københavns Kommune.

Når man går rundt i haven i dag, kan man godt fornemme udfordringen. Haven skal på samme tid respektere arkitekturen og strukturen i Frederiksstaden og alligevel repræsentere sin egen tid. Det er et offentligt rum - men det må ikke appellere til for meget tant og fjas og dåsebajere. Og så ligger den immervæk ud til havnen med, hvad den byder på af vind og salt i luften. Løsningen blev et anlæg i to niveauer og med nogle indre rum, som giver lidt beskyttelse og intimitet i forhold til de store pladser og det åbne havnebassin.

Så planen er enkel og gennemtænkt. Men det, der slår en sådan en grå decemberdag, er, hvor grøn den er. Det skyldes den udstrakte brug af stedegrønne planter, som nu for alvor træder frem. Jeg så haven for første gang for omkring 15 år siden, og dengang var der en del flere træer. Mange af dem er fjernet nu til fordel for stauder, liljer og blomstrende buske. Et rigtigt godt valg, især nu hvor de stedsegrønne, formklippede buske er vokset til.

Taks i forskellige nuancer af grønt spiller hovedrollen og står i bedene som skarpe klodser og kugler. De giver parken den formelle karakter og giver associationer til tidligere tiders haveanlæg ved slotte og herregårde.

Skal jeg være ærlig, så syntes jeg, det var et vildt grimt anlæg, da jeg så det første gang. Alt det kantede og skarpe, retvinklede og styrede var bare for meget. Det lignede et mausolæum for en eller anden fæl diktator. Men tidens tand har gnavet på særdeles gunstig vis. Betonen har fået patina, og roserne og stauderne bløder op i alt det stive, så jeg faktisk synes, det er smukt.

Hyggelig vil jeg ikke kalde haven, men der er en særlig næsten meditativ stemning i de inderste rum med bænkene. Prøv at se, hvor flot og effektfuldt det er med de geometriske former af taks i bedene.

Den japanske kristtorn står med saftigtgrønne blade året rundt og er på vej til at blive formklippet til at følge bedkanten. Havnepromenaden løber langs det nye skuespilhus og frem til Kastellet. Haven er næsten lukket helt til ud mod vandet i takt med, at buske og træer er vokset til.

En del af træerne er kirsebærtræer, som giver et farvekick i foråret mellem alt det grønne. I baggrunden anes Amalienborg.

Haven afsluttes i hver ende af et vandfald af kunstneren Arnaldo Pomodoro. Han er også manden bag de store bronzesøjler ud for slotspladsen.

Jeg tror, vi skal tilbage hertil til sommer og se, hvordan haven tager sig ud på den årstid.


Hvor er vi:
Amaliehaven, ved Amalienborg i København

Web:

CAPABILITY BROWN - MANDEN BAG DEN ENGELSKE ROMANTISKE LANDSKABSHAVE

0
0

HAVEHISTORIE

Mange haveentusiaster og plantekyndige har ofte undret sig over, at man i England oplever så mange smukke og harmoniske haver, og at det ene planteeventyr afløser det andet i dette land i udkanten af Europa. Samtidig spørger mange, hvorfor det netop er England og ikke andre europæiske lande, som har skabt disse pragtfulde, afvekslende haver.

TEKST: OLE FOURNAIS
FOTO: LONE

En simpel forklaring er, at man i England i 1700-tallet oplevede en række have-og landskabsarkitekter, som med en stribe haveanlæg satte helt nye standarder for selve havebegrebet. Den mest betydningsfulde i denne gruppe var Lancelot Brown, hvis 300 års fødselsdag er blevet markeret overalt i det have- og planteentusiastiske Storbritannien gennem hele 2016. Men for at man kan forstå Browns og andres indsats og det nye havebegreb til bunds, skal nævnes, hvad deres virke byggede på.

RENÆSSANCEHAVERNE
Fra ca. 1450 til 1650 dominerede de såkaldte renæssancehaver især i Italien ofte med en opbygning med terrasserede haverum ned ad en bjergskråning, hvor hvert niveau havde sit særpræg og med afskærmende stenmure eller tætte stedsegrønne hække. Desuden rummede disse haver næsten altid en del vandanlæg placeret på en gennemgående akse plus et meget lavt parterreanlæg med sirligt klippede stedsegrønne hække i præcise mønstre - undertiden udformet som familiens våbenskjold. 

Du kan læse Oles beskrivelse af renæssancehaverne i magasinet 2015/01, red.

BAROKKEN
Næste trin var barokkens meget svulstige stil med særdeles store slotshaver helst på helt fladt terræn. Barokkens faste udgangspunkt var den ofte enorme terrasses midtpunkt, hvorfra fyrsten "i eet blik" skulle kunne opleve sit haveanlæg. Alle anlæggets linier skulle mødes her, hvilket krævede omhyggelig planlægning, opmåling og afsætning. Samtidig blev det hele: plæner, parterrer, alleer, bassiner m.m. holdt i meget faste former, så barokkens nøglebegreber dermed var symmetri, geometri og matematik. Alt dette reagerede de unge britiske landskabsarkitekter imod i begyndelsen af 1700-tallet - både med en anderledes havefilosofi og af politiske grunde.

Du kan læse Oles beskrivelse af barokhaverne i magasinet 2015/01, red.

FØRST OM DE POLITISKE GRUNDE
Fra at være et fattigt og tilbagestående land i udkanten af Europa udviklede England sig i løbet af 1500- og 1600-tallet til at være et område præget af dynamisk udvikling af landbrug og håndværk plus skibsfart. Specielt påvirket af regenterne Henrik den 8. og datteren Elizabeth den 1., som begge udbyggede landets forsvar og ikke lod sig kue af de dengang dominerende nabolande som stormagterne Spanien og Frankrig. 

Dette blev forstærket fra omkring 1700, hvor England meget aktivt tog del i en række dynastiske problemer på kontinentet - specielt sejren i 1704 over de ellers så sejrsvante franske styrker i slaget ved Blentheim ved Donau blev et vendepunkt for Englands rolle. Gennem hele 1700-tallet var England næsten konstant i konflikt eller i direkte krig med Frankrig - med klimaks under Napoleonskrigene. Derved opstod i brede engelske kredse blandt aristokratiet og kunstnere en anti-fransk stemning, hvor alt fransk blev set som noget dårligt. 

Således også i havearkitekturen, hvor der ellers mange steder i England med tydelig fransk inspiration var blevet skabt fine barokanlæg ved mange slotte plus ikke mindst ved de nye rige familiers herresæder.

DERNÆST OM HAVEBEGREBET
Blandt den nye gruppe havearkitekter i England opstod en meget stor interesse for det eksotiske i form af planter fra "den nye verden" - altså fra Nord- og Sydamerika, fra Sydafrika og fra alle dele af Asien. Derfor kan barokkens havebegreb betegnes som oplysningstidens fokus på den overlegne europæiske kultur, mens dens efterfølgere nærmest åbnede blikket for globale elementer. Kort sagt, at man inddrog planter fra nær og fjern for at skabe harmoniske og farvemættede botaniske samlinger, som skulle demonstrere ejerens rigdom og viden om den store verden.

Således taler man om, at englænderne ønskede at trække naturen og det åbne landskab ind i haveoplevelsen, mens barokken ønskede at skabe et tydeligt skel mellem den snavsede og vilde natur og den klart menneskeskabte kultur.

Det største engelske navn i denne gruppe var så afgjort Lancelot Brown, som gennem et relativt langt virke satte sit ganske tydelige personlige præg på haver og parker over hele landet. Brown lod sig ikke binde af barokkens faste regler, men ønskede i stedet harmoni og variation.

Brown og de andre ønskede at "lokke" besøgende gæster på slottet eller herresædet med ud for at opleve de talrige nye planter fra eksotiske steder. Derfor anlagde de lange, snoede stier, som skulle lede gæsterne rundt, og undervejs var konstant placeret spændende og interessante elementer som plantegrupper, solitærtræer, statuer, vandløb, søer - og ikke mindst udsigter.



Man ønskede et romantisk miljø - gerne med tydelig inspiration fra det fra antikken kendte begreb, Arkadien, hvor mennesket lever i sorgløs harmoni med dyr og planter. Dermed blev haven et billede på den nye tid præget af opdagelserne af mange lande og regioner, af de talrige for europæerne hidtil ukendte planter og på en måde også en borgerliggørelse af haverne. Blandt havehistorikere taler man pudsigt nok om, at de engelske havebegreber symboliserer de så velkendte begreber fra den franske revolution i 1789: frihed, lighed og broderskab. 

CAPABILITY BROWN
Brown var tidens vigtigste repræsentant for denne havefilosofi, men noget for ham ganske specielt var, at han altid så muligheder, hvor andre kun så begrænsninger. Derfor fik han allerede i sin samtid tilnavnet "Capability", under hvilket navn han omtales i britiske leksika og encyklopædier.

Blandt Browns foretrukne træer var så afgjort Libanonceder, som stående solitært med de brede kroner og lysegrå-grønne farver stadig dominerer talrige britiske haveanlæg. Derudover brugte han og hans efterfølgere også kamfertræer fra Kina, ambratræer fra Chile, tulipantræer fra Nordamerika, de lavere løn fra Japan, pagodetræ fra Koreahalvøen, kæmpetræerne fra vestkysten af Nordamerika og mange andre fra fjerne lande.



Blandt deres foretrukne buske bør nævnes azalea, rhododendron, pagodebusk, kamelia, kalmia, forsythia og mange, mange andre. Endelig indplantede de med tiden også talrige nye stauder fra nær og fjern, hvilket skabte helt anderledes farvespil og variationer. Stauder var ikke nævneværdigt brugt i tidligere perioder som renæssance og barok.

Men Browns efterfølgere kombinerede ønsket om at romantisere haven med de mange blomster fra de typiske britiske cottage gardens. Et uhyre vigtigt element i denne sammenhæng var de såkaldte "Planthunters", som på vegne af velhavere hjemme i England deltog i såvel deciderede opdagelsesrejser som mere almindelige kommercielle rejser til områder uden for Europa. Undervejs var deres opgaver at botanisere, analysere og beskrive planter, som endnu ikke var kendt derhjemme.

Mange planthunters blev senere æret ved at man opkaldte en plante efter denne person - som f.eks. artsnavnet wilsonae efter Wilson, som gennem en årrække udforskede talrige fjerne dale i Himalaya og her opdagede mange nye arter af Rhododendron, Azalea m.fl. og som den første europæer så en frugt, han kaldte "Chinese Gooseberry" = Kiwi-frugten.

Disse plantehunters' betydning for nye plantesortimenter kan næppe overvurderes, men de er alt for ofte udeladt af historien om vore haver og planter.

I Browns ganske særlige og nyskabende design lå også et ønske om at usynliggøre overgangen fra den egentlige have til det åbne græsningslandskab og længere ude selve naturen. Sammen med andre udviklede Brown den yderst enkle, men samtidig særdeles effektive løsning med en gravet grøft med støttemur ind mod huset og skråning af græs ud mod dyrene.



Hermed var det pudsige begreb en "ha-ha-grav" skabt. Dette element betegnes "ha-ha" på alle europæiske sprog og er dermed et internationalt begreb på linie med f.eks. "espalier" og "pergola".

BROWNS BETYDNING FOR HAVEKUNSTEN
Lancelot Capability Browns betydning for udviklingen af Europas havekunst kan næppe overvurderes: For det første skabte han den nævnte havestil med nye elementer og helt anderledes kombinationer af planter. For det andet fik han følgeskab af talrige andre landskabsarkitekter - også uden for Storbritannien. For det tredie dukker Browns ideer op igen og igen i mange senere arkitekters virke, hvor de ofte henviser til det og det Brown-projekt.

Flere havehistorikere nævner vore dages offentlige parkers udformning som udtryk for, at hans ideer stadig kan bruges, og at de faktisk bliver brugt. Fra Brown og hans efterfølgere går en lige linie via en lang række dygtige landskabsarkitekter i 1800-tallet til koryfæer som Rosemary Verey (1918-2001) og Penelope Hobhouse (født 1929), som begge har været store forbilleder for nytidens unge have- og landskabsarkitekter - og det moderne begreb "garden designers".

BROWNS HAVEPROJEKTER
Blandt Browns over 170 haveprojektet bør følgende fremhæves - ikke mindst fordi disse stadig fremstår, som Brown udformede dem, og alle i høj grad er et besøg værd :
  • Alnwick Castle, nord for Newcastle 
  • Badminton House, nord for Bath 
  • Blenheim Palace, nordøst for Oxford 
  • Bowood House, øst for Bath 
  • Chatsworth, sydøst for Manchester 
  • Claremont, sydvest for London 
  • Hampton Court Palace, i sydvest London 
  • Harewood House, ved Leeds 
  • Highclere Castle, syd for Newbury 
  • Holland Park, London 
  • Kew Gardens, sydvest London 
  • Lacock Abbey, sydøst for Bath 
  • Longleat, syd for Bath 
  • Petworth House, sydvest for Gatwick 
  • Prior Park, syd for Bath 
  • Sheffield Park, nord for Brighton 
  • Stowe Landscape Garden, ved Oxford 
  • Syon House, vest London 
  • Warwick Castle, tæt ved Coventry
Blenheim Palace

ÅRSKAVALKADE I HAVEN / DEL II

0
0
HAVELIV

Jeg besluttede i sidste uge at lave en lille årskavalkade her fra min have, hvor jeg lagde ud med en rundtur i forhaven. 

I dag fortsætter turen om mod baghaven, hvor der er sket en hel del.  

TEKST & FOTO: KARINA




AUGUST 
Vi sluttede af med august måned i forhaven og tager lige måneden med i de resterende haverum.


I den vestvendte have ser det ud, som det plejer, bortset fra en lille ny terrasse foran sønnens karnap ved skuret.



Den blev lavet sideløbende med pergola-byggeriet og mangler fortsat lidt afsluttende finish.



Ellers har vesthaven ikke været udsat for så megen forvandling bortset fra, at der i stedet for at være en havestue mod øst nu er en pergola.



Og herunder er så pergolaen, som vi har brugt hele sommeren på at bygge.



Den stod klar omkring midt august, så det var om at nyde den, så længe vi kunne.



SEPTEMBER
Lounge-terrassen ved baghaven blev i samme ombæring udvidet. Imens pergola-byggeriet stod på, brugte vi denne plads til at male og save, men da det hele stod færdigt, kunne den atter gøres "beboelig".



Fra lounge-terrassen et kig mod den nye pergola. Det var en ufattelig langsommelig byggeprocess at opføre den, men resultatet var hele sliddet værd.



OKTOBER
Netop som det hele stod færdigt, og de sidste solstråler blev nydt, satte efteråret for alvor ind. I forhaven begyndte bedene at falme, ganske som de gør det hvert eneste år.





NOVEMBER
I november begynder træerne så småt at smide løvet. De første, der smider bladene i min have, er kirsebærtræerne.



Derefter kommer hjortetaktræerne, der ikke altid er enige om tidspunktet.



DECEMBER
Til slut blev det december. En skøn tid, hvor julen har taget over derude, og hvor haven nok mest nydes inde fra vinduerne. Her på billedet står et par grantræer og spreder glæde. Det gør de faktisk stadig, for jeg nænner ikke helt at tage dem væk. Måske om et par uger - for lige nu sidder jeg, hvor jeg startede: ved skrivebordet, travlt optaget af nye planer for haven. Alting går i ring, ikke kun i haven - men også for haveejeren.





Gik du glip af Årskavalkaden i haven del I, så klik blot på linket, og kom med mig en tur i forhaven, hvor det blomstrer lystigt forår og sommer. 

VI LÆSER OG LÆSER...

0
0
HAVEGÆSTER

I starten af måneden efterlyste vi ansøgere til årets gæsteskriverier, og vi har fået mange gode fortællinger. Tusind tak til alle, der har bidraget og har lyst til at dele deres haveliv med andre havefolk. 



TEKST & FOTO: REDAKTIONEN




Mens vi læser og finder frem til den lille håndfuld havefolk, der i år skal være med til at invitere dig som læser med inden for havelågen hver måned, vil vi gerne byde på et lille udpluk vinterbilleder fra vinterhaven.









Rigtig dejlig weekend til dig og dine.

EN SKOVHAVE SYD FOR AARHUS

0
0
HAVEREPORTAGE

Det er ved at være et stykke tid siden, at vi har haft jer med i en privat have, så det er præcis, hvad vi skal i dag. Vi skal på besøg i en have hos en familie, der egentlig slet ikke er havemennesker. Haven er mere et ekstra rum for dem.

TEKST & FOTO: LONE


Vi er taget til Højbjerg syd for Aarhus. Huset har adresse i de bakker, som også kendes som Skåde Bakker. Et dejligt område, der ligger tæt på Moesgård, og som byder på både skov og strand i de nære omgivelser. Bakkerne gemmer på en del skønne villaer og haver, men som så mange andre steder i Danmark er det et sted, man umiddelbart kun kommer, hvis man skal på besøg. Og mon ikke også mange aarhusianske småbørnsfamilier på et tidspunkt har været en tur rundt i bakkerne og se på hus, for det er et dejligt kvarter - ikke mindst på grund af den fine beliggenhed i kanten af skoven, nærhed til stranden og et virvar af lukkede villaveje med kort adgang til skole.



Huset her ligger på en 1000 kvm stor grund for enden af en hyggelig villavej, og husets placering på grunden gør, at forhaven er meget lille og nærmest undseelig. Baghaven er stedet, hvor havelivet er. Kun de tre krukker med kuglerunde buksbom ved husets fordør giver hint om, at der er en lille haveperle i vente.



I huset bor en lille familie med to drenge i skolealderen. Der er fart over hverdagen og bestemt ikke tid til havenusseri. "Haven skal være nem at passe, og så må den gerne byde på oplevelser. Den skal kunne bruges." Og det kan den - både til boldspil, leg på trædestubbe, hop på trampolinen eller madlavning over bål.

En del af baghaven huser et skattet stykke græsplæne, hvor der ofte skydes til mål. For enden af græsset - modsat huset og den store terrassen - kan der anes en trampolin gravet ned i terrænet.



En stor del af haven er en skrånende grund, der grænser op mod skel. Dette var tidligere et vildnis, men familien har brugt en del kræfter på at få det tæmmet. Der er fældet flere store træer, og der er plantet en del vintergrønne buske i dele af skel.
En egentlig hæk er her ikke. Hækklipning har ikke været en ønsket del af havearbejdet her på matriklen. Haven er alligevel skærmet af mod omgivelserne, så der ikke kommer rådyr ind fra skoven og spiser blomsterknopper på høstanemonerne m.v. Mod den ene nabo er det raftehegn, der definerer skellet. Mod et andet skel er det kirsebærlaurbær, der i samspil med efeu, skimmia, rododendron mm. giver grønt til haven hele året rundt.




Store flader med belægninger er også undgået i denne have. Arbejdet med vedligehold af flisearealer har man heller ikke ønsket. Det eneste, der skal passes i denne have, er græsset, som slås en gang om ugen, og så klippes der ind imellem lidt ned i buske og træer. Ellers passer det hele stort set sig selv. Haven, der som sagt ligger tæt på skoven, huser i øvrigt stadigvæk en del høje træer og er derfor også med overbevisning fastholdt som en skovhave.

Det er i stort omfang bregner og efeu, der tegner haven. Den er naturlig, og nye elementer som buske og stauder er tilføjet uden at gå på kompromis med grundtanken i haven. Her er nemlig suppleret med blomstrende buske som hortensia, og hist og her finder man lidt stauder som fx høstanemonen, der tydeligvis trives i skovbunden. Begge dele passer godt sammen med skoven.



Fra havens øverste punkt er der udsigt ud gennem krogede æbletræer med sigte over tagryggen og kig videre ud over villavejen. Især et af æbletræerne er meget generøs med æbler.


Der er også udsigt ned over husets træterrasse, hvor familien tilbringer mange solskinstimer.



Familien har anlagt denne store træterrasse, så haverummet bliver et ekstra rum til huset. Træterrassen kan betrædes i strømpesokker eller bare fødder det meste af udesæsonen og bruges flittigt af alle husets beboerne.



Mens jeg besøger haven, ligger hunden Bobby da også netop her på trædækket og slikker sol fra sin yndlingsplet.



Familien er livsnydere. Når de er hjemme, er der ofte gæster. Stolene er købt efter, at man skal kunne sidde her længe - og godt. Plankebordet er forsynet med en bænk på den ene side - så er der altid lige plads til en mere.



Spiserummets dekorative elementer i øvrigt er holdt i rå eller malet træ, der får lov at patinere, beton samt kombination af kurve og lerkrukker fyldt med planter, der giver lidt grafik og farve uden at overdøve haven.



Familien købte huset i 2007, og da huset er fra 1968 har det været en omfattende opgave at få det sat i stand, så det i dag fremstår i en nutidig stil. Det store kig fra køkken og stue til haven er dog en af de ting, som familien har holdt fast i. Når det er regnvejr, og dagene ikke er til ophold i haven, nydes alt det grønne fra den anden side af vinduerne.


Så leves livet indendøre med udsigt til haven - med en god kop kaffe, en hyggestund med avisen på bænken ved spisepladsen eller gang i køkkenet.

Når man er livsnyder, så er man ofte også madentusiast. Og det ses tydeligt både ude og inde. 


Haven - og huset - er i øvrigt sat til salg, siden vi besøgte stedet i sommer. 
Du kan se mere til huset i bakkerne lige her


TERRASSEDRØMME

0
0
SHOPPING

Det er februar, og mindst to måneder går der i hvert fald, før vi sådan rigtig kan komme ud på terrassen og nyde de første solstråler. Det betyder dog ikke, at man ikke kan drømme sig til livet derude. 

TEKST: KARINA
FOTO: PRODUCENTER


Det dér med livet derude på terrassen er faktisk det, vi skal drømme lidt om i dag - eller rettere bestemt den fortrinlige aktivitet at slappe af og nyde timerne mellem alle de daglige pligter. Til dette skal der så afgjort være en god atmosfære, hvad enten vi taler om bløde mageligheder til det have-ømme legeme eller om alle de lækre sager, der blot tjener som vidunderlig øjenfryd.

Nok er det februar, og nok er det stadig bidende koldt, men længere tid går der jo heller ikke, førend vi sidder derude med bøfferne på grillen og et glas et-eller-andet i hånden, alt imens sommermånederne langsomt sniger sig ind på os. Det ved vi, og af samme grund er det slet ikke for tidligt at begynde at skrive lidt terrassen-kræs ind på ønskelisten. Her er lidt inspiration, måske er der en ting eller to, der kan bruges?


Lidt stille baggrundsmusik er altid rart og noget af det, der er med til at sætte stemningen. Den lille højttaler af navnet aGLOW fra kreafunk er bestemt et godt bud. Brandet Vipp, som nok er allermest kendt for deres flotte affaldsspande, producerer også andre lækre ting som fx dette fine serveringsbord. En smuk samhørighed mellem sort stål og teak er, hvad spisebordsstolene fra Skargaarden demonstrerer, de går under navnet Häringe. Bars hedder de fine lanterner fra House Doctor, som har det helt rigtige rustikke udtryk. De sidste fund i denne shopping-inspiration er begge i besiddelse af lige dele komfort og æstetik. Puderne Orlando Light Grey fra Skriver collection er det første gode eksempel, og puffen Full Moon fra Trimm Copenhagen er det andet og dermed det sidste i denne lille samling af terrasse-lækkerier.



Har du fået smag for mere inspiration til TERRASSENså klik på linket eller her på SHOPPING for flere skønne haveting. 

EN HAVE MED PATINA

0
0
HAVEREPORTAGE

Når man interesserer sig for haver, opdager man, at der er en komponent, som er uendelig kostbar, og som kan være svær at opnå: fornemmelsen af tid. Det var dét, der fangede mit blik under et besøg i haven ved museet Ordrupgaard i Ordrup nord for København. Mens træerne er nøgne, og blomsterne lader vente på sig, ser vi os om efter dét, der viser alder.


TEKST & FOTO:  HENRIK





Normalt er alderstegn ikke noget, der får mange positive ord med på vejen. Men i haver er det et særligt krydderi, vi ofte higer efter - patina. Selve ordet kommer fra italiensk patina og betyder lakering. Det er altså overfladen, det drejer sig om. Hvordan vejr og vind, luftens oxydering, syreforbindelser eller alger, mos og lignende vækster over tid påvirker overfladen på sten, metaller og træ.

Sten og beton er gode overflader for alger og mosser at få fodfæste på - når de får lov og tid nok. Langsomt får de små bitte mikroskopiske vækster fat i hver en lille ujævnhed, og de trives især i hulrum og sprækker, hvor vind og sol ikke udtørrer dem helt.

Skarpheden, som en figur var født med, kan viskes væk af vind og vejr, men væksterne kan på samme tid få en dybde frem igen. Måske endda snyde øjet til at se detaljer, der slet ikke er der i virkeligheden?

Jeg har læst, at man kan dyrke mosser frem for at fremme dette look af tidens tand. Det gøres bl.a. ved at blende kærnemælk eller yoghurt med mos til en pasta, som man så "maler" ting og sager med. Hvis nogen har erfaring med teknikken, hører vi gerne nærmere.

Et træ med patina. Barkens struktur - og selvfølgelig dimensionerne på stammen - viser tydligt, at det har stået længe på dette sted. Træ med patina i form af en ubehandlet bænk. Der er delte meninger om den æstetiske kvalitet af den slags forfald, men jeg holder på, at det er smukt. Og i øvrigt praktisk, da støv og fuglelort ikke lige stikker så meget i øjnene.

En tid-viser med patina. Et solur, som både viser dagens gang, men også i sig selv fortæller om tidens gang med sin irrede viser og anløbne bundplade. Og så denne vedbend, det giver associationer til hækken om Torneroses slot.

Den klassiske havebænk. Vi er mange, der slæber havemøbler frem og tilbage forår og efterår, men har man mulighed for at lade et enkelt siddemøbel stå ude året rundt, er det en gave. Dels ser haven ikke helt afpillet ud, men der er jo også dage, hvor man godt kan nyde nogle minutters siddepause, måske i selskab med en kop varm kaffe.


Patina er jo ofte en del af forfald. Drivhuset har set bedre dage, men står tilbage endnu og er nærmest med det afpillede skelet en skulptur af det, der engang har været et rigtigt smukt og ganske stort drivhus. Der er en nostalgisk charme ved afskallet maling - men det rummer jo en konflikt, for maling skal jo ikke kun give farve, men også beskytte det rå træ.

Ordrupgaard var oprindeligt en herskabelig bolig bygget i 1918, som også skulle rumme en stor kunstsamling. Siden blev det museum, og senest er det i 2005 udvidet med en avanceret tilbygning i beton og glas. Kontrasten mellem de to bygninger er modig og har løbende givet anledning til diskussion. Når vi taler patina, er den nye tilbygning måske ikke den, der ældes smukkest. Det er måske værd at lægge mærke til, hvis du selv vil bruge indfarvet, glat, in situ støbt beton (beton, der er støbt på stedet) til havebassiner, støttemure eller lignende. Små fejl i støbningen, frostsprængninger og den slags bliver meget tydelige, som tiden går. Ligesom alger og mos måske nok bløder udtrykket lidt op og får bygningen til at falde mere i med de grønne omgivelser, så var det nok mere hensigten, at bygningen skulle stå skarpt og markant frem som en samlet figur. Men det bliver spændende at følge.

Arbejder du med patina i din have? Og hvordan rammer man balancen mellem smukt slid, forfald og vedligehold?

WEB:
INSTAGRAM:
HAVEFOLKET har tidligere været på Ordrupgaard. Se også denne artikel:
http://www.havefolket.com/2014/06/kunstpark-ordrupgaard.html#more
På Ordrupgaard kan man opleve spændende kunst både indenfor og udenfor. Gæt, hvor vi går hen!

NÅR MAN ER LIDT KRÆSEN

0
0
SHOPPING

På opfordring om at lave flere fristende indlæg om mulige indkøb kommer her endnu et af slagsen.
I sidste uge var artiklen baseret på ting til terrassen, denne gang gælder det lækkert havegrej. 

TEKST: KARINA
FOTO: PRODUCENTER


Når man er lidt kræsen og insisterer på, at kvaliteten og prydværdien i et produkt skal være til stede i lige stort omfang, er det ikke altid, at forventningerne harmonerer med udbuddet. Selv om vores smag og præferencer kan være helt forskellige, har vi i denne shopping-runde bestræbt os på at finde noget, der favner bredt, ligesom det er vigtigt, at produkterne appelerer til begge køn.
Gode materialer og godt håndværk er kodeordene for nedenstående produkter. Et lille udpluk af basisudstyr til haven er det blevet til. Måske er der et par fristelser, du sagtens kunne se ligge i din helt egen have-værktøjskassen - eller måske i ægtefællens. Eller hvad med at købe den til en god ven, som du bare gerne vil forkæle?



Dig The Glove er navnet på de lækre havehandsker fra Burgon & Ball. De fås i forskellige farver. Godt værktøj er det halve arbejde, også når det gælder haveredskaber, og et godt valg kunne være kultivatoren og skovlen fra Joseph Bentley.  
Kommer det til skæreredskaber, er et andet godt mærke franske Opinel. Den lille håndsav er foldbar og med korrosionsbestandigt savblad. Af beskæresakse findes der op til flere gode mærker. Modellen, som vises her, er fra Kent & Stowe og er produceret i carbon-stål, der sikrer en høj kvalitet. Til haveredskaberne er en praktisk bæltetaske et must for mange, og til havearbejde er en god knæbeskytter uundværlig. Både taske og knæbeskytter er fra det engelske mærke Bradleys, og de er begge håndsyet med detaljer i læder. Til sidst vandkanden fra Haws, der ud over denne fine model har adskillige flotte designs i sortimentet.


For flere dejlige TING TIL HAVEN klik da på linket eller på GODT GREJ, hvor vi også viser en række sager testet af redaktionen. 

I DAG KAN VI PRÆSENTERE ÅRETS GÆSTESKRIBENTER

0
0
http://www.havefolket.com/2017/02/i-dag-kan-vi-prsentere-arets.html#more
GÆSTESKRIBENTER

Allerførst tusind tusind tak til alle de passionerede havefolk, der har sendt os en ansøgning. Det var en kæmpe fornøjelse at læse det hele igennem, og faktisk var det vanvittigt svært at vælge nogle fra. Men vælge blev vi nødt til. 
Dog kom der så mange ansøgninger, at vi har besluttet at tage lidt flere med end først planlagt. Se herunder hvem.

REDAKTIONEN






Jeannett Fruergaard 
Jeg hedder Jeannett Fruergaard, jeg er 45 år og bor i Midtjylland på en gård sammen med min mand Leif og vores datter Filippa på 7 år. Jeg er uddannet bager og pædagog, og efter 15 år med kager og brød arbejder jeg nu i en privat børnehave i Viborg. Vi har ingen dyr i drift på gården, noget af jorden er tilplantet med juletræer, noget er lagt ud i naturgrund til jagt, men det meste af jorden er lejet ud til nabolandmanden.
Vores have er en landbrugshave på ca 10.000 kvm. Vi tog første spadestik i år 2000, men vi har lavet en del ændringer siden. Rundt om gården er der to hobby-frugtplantager, en køkken- og skære have, en græs-, staude- og rosenhave, en skovhave samt en guldregnallé. Der er selvfølgelig også en gårdsplads, en del træer samt græs og levende hegn rundt om gården. Jeg synes, det lyder lidt vildt, når jeg skriver det, men meget af det er jo beplantninger, der mere eller mindre passer sig selv.

Jörgen Bengtson
Jörgen Bengtsson heter jag och jag har hunnit bli 56 år. Jag och min hustru Susanne bor på Skånes västkust några kilometer norr om Löddeköpinge i ett område, som heter Hofterup. Våra to katter Nero och Molly bor också här, och ibland också våra to döttrar, när de kommer på besök.
Vi flyttade från Löddeköpinge år 2011 och byggde ett hus, som är lite mer anpassat för ett boende utan barn, ett enplans-hus på 130 m2 med en tomt på strax under 1000 m2. Jag vet inte exakt, när mitt intresse för trädgård började, men det var innan, vi flyttade till Hofterup - i den förra trädgården. Den trädgården förvandlades från att ha varit 95% gräsmatta till att bli 0% gräsmatta. I stället planterade vi buxbom, hortensior, iris och lavendel med mera. Mitt intresse för trädgård växte och blev till slut större än den mindre trädgården, vi hade då. Det blev en av anledningarna till, att vi byggde ett nytt hus; att få möjligheten att planera en trädgård från början.

Ulrika Sabel
Mitt namn är Ulrika Sabel, och jag är 41 år gammal och bor med min familj i ett klassiskt gult tegelhus från 70-talet. Huset ligger i ett område som kallas Fågelsång i samhället Södra Sandby, som ligger utanför Lund i Skåne. Min familj består av min man Hans och mina tre barn, Erik (13 år), Ebba (11 år) och Flora (6 år). Mitt trädgårdsintresse började väckas, när mina äldsta barn var små, och hade blommat fullt ut, när Flora föddes, därav prägeln på hennes namn. Min trädgård är min andra i ordningen, och vi flyttade hit 2012 för att först börja anlägga en ny trädgård 2013 efter att husets grund hade dränerats. Trädgården är ca 1000 m2 stor, och få träd, buskar och planteringar fanns bevarade, när vi flyttade hit, så jag har börjat från början med att anlägga en modern trädgård, som ska passa till huset, men som även kan rymma min kärlek till blommor och växter. Jag har en naturvetenskaplig utbildning och arbetar till vardags på Jordbruksverket med frågor som rör lantbruk, vatten och miljö.

Bonnie Hall
Mit navn er Bonnie Hall. Jeg er 45 år og uddannet jurist. Jeg er enlig mor til to drenge, Mingus og Seamus, på henholdsvis 12 år og 9 år. Vi har en airedale terrier på 1 år, der hedder Ozzy.
Vores have er en nyanlagt kolonihave på 400 m2, der ligger i en haveforening i Gladsaxe nord for København.
Vi købte kolonihaven i septemter 2014. Huset viste sig at være i så dårlig stand, at jeg valgte at rive det ned og få sat et råhus på grunden. Alt det indvendige i huset har jeg stort set selv bygget med hjælp fra en nabo. Ved overtagelsen bestod haven primært af en græsplæne, et enkelt æbletræ og en syren. Jeg startede derfor fra bar bund og kunne give haven det udtryk, som jeg ville. Haven er anlagt i cottage gardenstil med en uformel kombination af buske, stauder, roser og sommerblomster.


Tina Østergård Simonsen
Jeg er uddannet byplanlægger og er 34 år.
Jeg bor med min familie i Trekroner - i udkanten af Roskilde - i et gult klyngehus, som egentlig bare er et rækkehus, der ikke ligger på en række men i en klynge. Vi har boet her i nu godt tre år. Grunden er 274 kvm stor og ligger placeret på et grønt fællesareal sammen med 24 andre klyngehuse.
Haven består af ca. 70 kvm grønt og fliser på husets vestside og tilsvarende på husets østside. Her bor jeg sammen med min mand Morten og vores tre børn - Anna (5 år), Mille (3 år), Magnus (1 år) - samt i maven en lillebror, der gerne skulle komme til verden her til sommer. Med så mange små børn i huset vil mit fokus helt naturligt være på børn i haven, på havelivet med børn og på haveindretning til børn.

Monica Langelund
Hej! Jeg hedder Monica og er 44 år. Jeg er gift og har to børn på 16 og 19 år. Vi bor i Vangede i Gentofte og har en 200 kvm baghave og en fliseforhave.
Min mand og jeg deler haveinteressen, men det er mig, der er 'chefgartneren' ifht at få ideer m.m.  Min haveinteresse blev for alvor vakt i kølvandet af en stressrelateret depression i 2012. 
Den tætte kontakt med natur- og dyreliv blev afgørende for min tilknytning til haven. Jeg er kunstner og bruger også havelivet som inspiration til mine tegninger. 


Lotte Sørensen
Mit navn er Lotte Sørensen, jeg er 47 år. Til daglig arbejder jeg som sosu-hjælper i en hjemmepleje. Jeg har to børn på 16 og 20 år.
Jeg bor i et rækkehus i Odder. Haven er lille af format ca. 100 kvm plus en mindre forhave
Jeg flyttede ind for ca. fire år siden. Haven bestod af en græsplæne og en flisebelagt terrasse og var meget kedelig. Der var ganske få planter i haven dvs en rose, en hortensia og lidt høstanemoner.
Jeg havde ingen erfaring eller det store kendskab til planter eller havearbejde, men da foråret kom, begyndte jeg at få ideer til, hvordan jeg kunne få noget ud af den lille have. Diverse havecentre og plantemarkeder blev flittig besøgt. Lidt efter lidt begyndte haven at ligne det, jeg havde forestillet mig. Men en have er jo i konstant forandring, og ideer til, hvordan den kan ændres og gøres smukkere, får jeg mange af.



Karen Haubro
Jeg hedder Karen Haubro. Jeg er en årgang 1964. Jeg bor i Avnslev, en lille landsby ca. 10 km vest for Nyborg. Her bor jeg sammen med min mand, Arne. Husstanden består desuden af vores kat Luna og vores lille hønsehold af varierende størrelse.
Jeg arbejder på et botilbud for børn og unge med autisme og er uddannet socialpædagog.  I fritiden er det haven, naturen, kajaksejllads og udenlandsrejser, der optager mig. Jeg er naturmenneske, også når det gælder ferierejser, hvor jeg gerne søger ud i udkantsområder og nyder alle former for naturscenarier.
Haven indeholder drivhus, terrasse, bede med stauder og sommerblomster, to åbne brændeskure, haveskur, køkkenhave med højbede og græsplæne med æbletræer. Haven er en brugs- og nydelseshave. Her kan vi arbejde, hvile og slappe af. Det er ikke en pragthave, men derimod en have, hvor der godt må være ukrudt i hjørnerne.


Redaktionen ønsker alle nye gæsteskribenter rigtigt hjerteligt velkommen ombord. Vi glæder os og håber, at du også vil være med til at tage rigtig godt imod de nye skribenter.

VINTERHITS - GRÆSSER OG DELIKATE FRØSTANDE

0
0
HAVEDESIGN
Det er bitterligt koldt derude, men kalenderen siger jo altså også stadig vinter. Mens frosten bider, ser vi på nogle af de vækster, der kan tage sig interessant ud på denne tid af året. Måske endda smukt!


TEKST & FOTO:  HENRIK


Det er den mest barske tid for vores haver, vi er inde i nu. Mens vi venter på foråret, kan vi med fordel se på, hvad vi kan gøre for at tilføre haverne noget interessant, også på denne tid. Der er skønne stedsegrønne, flotte grenstrukturer på hække og træer. Men der er også andre bud, blandt andet græsser og visne blomsterstande og frøkapsler. Eksemplerne her er fra bedene ved Toosbyes Torv i Bredebro, som vi har besøgt tidligere. Bedene er højbede og rigtigt gode eksempler på - næsten - vedligeholdelsesfri bede. Men de har yderligere den kvalitet, at de også tager sig godt ud her om vinteren.


De klarer sig normalt ikke gennem hele vinteren - Storkenæb - men de holder ud længe, og får hurtigt fat i foråret. Sorten Geranium macrorrhizum bevarer løvet vinteren igennem som en undtagelse, og det er måske værd at gå efter i staudebedet som stedsegrøn bunddække.

Astrantia, Stjerneskærm, er smuk året rundt. Ikke kun med sine mange fine blomster i sommerhalvåret, men også på denne tid, når blomsterstandende står tilbage som forstenede blomsterhoveder. 

Græsser er jo moderne! Normalt mener vi jo de høje elegante slags, men sådan en dag med frost i luften, er en ganske almindelig - om end lidt langhåret - græsplæne, slet ikke så tosset!


Det er denne type vi egentlig mener, når vi taler græsser. Sådan en uordentlig bunke vil jo ellers ikke betegnes som smuk, men her i det blege vinterlys er græsser en god "filler", som skaber interessante strukturer i bedet.


Sankt Hansurt er jo en klassiker som vinterstand. Nogle år klapper de sammen, når frosten kommer, men som regel vil de stå tilbage med tørre, rustrøde skærme.


Lad endelig staudernes frøstande sidde efter afblomstring! Her er det de ganske store kapsler fra liljer, og de er ret eksotiske efter dansk standard - og kombinationen med græsser er en vinder! Liljerne er jo ret ordinære før blomstringen, så det er en god ide at give dem en makker, som sommeren igennem kan give lidt fylde og danne bagrund for blomsterne, uden at tage opmærksomheden fra dem.




Hvis du vil gense bedene og de øvrige omgivelser, kan du læse artiklen her: ET ROBUST BYRUM - TOOSBYES TORV 

DEN MODERNE HAVE

0
0
http://www.havefolket.com/2017/02/den-moderne-have.html#more
HAVETANKER
GÆSTEREDAKTION

Det er februar. Min have sover stadigvæk, men mine havetanker er i fuld gang med at reflektere over sidste sæson og er rettet mod nye planer for haveåret 2017. Kender du det?

TEKST & FOTO: ULRIKA SABEL







Refleksionen er meget vigtig for mig. Jeg vurderer, hvad der gik godt i min egen have, og bearbejder alle de indtryk og inspiration, havesæsonen har budt på. Og haveåret 2016 tilbød virkelig meget inspiration.
I 2016 besøgte jeg flere dejlige haver i Sverige og havefestival i Danmark. Drømmen om at se High Line i New York gik i opfyldelse, og jeg var helt forelsket i skovhaver i området Forest Hill i Toronto. Washingtons botaniske have viste sig være en perle midt imellem alle de hvide bygninger. 
Haverne har gjort stort  indtryk og har sået små frø af tanker. Nogle af disse tanker ønsker jeg at realisere i min egen have i 2017. For min have er i konstant forandring, giver mulighed for kreativitet og rummer mange havedrømme.

Inden haveåret begynder, vil jeg byde dig velkommen til min have og præsentere dig for havens opbygning og tema.

Mit hus har den samme alder som jeg, men min have er ung, et havebarn med behov for kærlighed og en smule opdragelse. Fra den oprindelige have fra 70’erne var der få elementer og træer at gå ud fra, da planlægningen af haven begyndte i 2013. Havens stolthed er kæmpestore bolde af benved, og jeg har bevaret de fleste hække for at indramme haven. Men det er alt, hvad der nu er tilbage fra den oprindelige have, ud over et enkelt træ, en stor fyr.

Det betyder, at jeg næsten har startet helt forfra. Det er min store udfordring, men der er også en mulighed for at skabe en meget personlig have med mit valg af stauder, buske, prydgræsser, blomsterløg og træer.

Planlægningen af havens forskellige rum, stil og farvepalet er i de seneste år vokset frem.



Og jeg har måttet være en smule streng, fordi der ikke er plads til alt på 1000 m2 have. Hække og næsten tyve træer er blevet plantet for at skabe struktur, vægge og tag. Græsplæne er blevet gravet til fordel for store staudebede og en køkkenhave. Den gamle terrasse er erstattet med en ny, der har en pergola over spisepladsen. Haven er langt fra færdig. Den vil i virkeligheden aldrig blive færdig. Det ønsker jeg heller ikke, men jeg har en indramning og et tema at gå ud fra – a shimmering garden. 


Haven har en metallisk skær med stauder i sølv og prydgræsser i guld. Blomsterne har en farvepalet i hvid, blå, lilla og mørk lilla/bordeaux/sort. Nogle af mine valg af materialer i haven er terrakottakrukker, pilekurve og grå natursten.



Havens stil er moderne men stadig blomstrende vild. De store staudebede er fyldt med mange stauder, blomsterløg og træer af samme type.




I min haves årshistorie vil jeg fortælle om mine forskellige haverum, om dette års projekt at omdanne køkkenhaven til en cut flower garden med dahlia og ærteblomst og om forårets allium-eksplosion, et blåt hav af stauder og om høstliv i haven.
Måske vil du også blive inviteret til en champagnefrokost under pergolaen.
Velkommen i haven

Du kan se meget mere til Ulrika's have på hendes instagram-profil @enskimrandetradgard som du finder lige her.

EN HAVE ELLER EN FORLADT BYGGEPLADS?

0
0
HAVETANKER
GÆSTEREDAKTION / FEBRUAR

Vores haveliv er fuldstændig uløseligt forbundet til vores familieliv. Det betyder, at vi i perioder når en masse i haven og i andre ingenting – andet end at lege og nyde den ro og livsglæde, som udelivet giver os. 

TEKST & FOTO: TINA ØSTERGÅRD SIMONSEN






Havens projekter må indrette sig under familiens præmisser og afspejler i høj grad vores måde at være familie på. Det betyder, at haven gerne må være fyldt med leg; den skal ikke være ”perfekt”. Den må gerne nogle gange rode og være lettere kaotisk, så længe der stadig kan findes fredelige lommer. Vi har intet ønske om snorlige kanter og polerede overflader, men dog er der alligevel en helt klar, overordnet plan og en fuldstændig bestemt retning for tingene. Så her startede for nu tre år siden historien om en lille ny have – propfyldt med børn og byggeprojekter…

”Lær barnet at leve selv”. Det stod på muren overfor den lejlighed, vi boede i tidligere. Og jeg tænker, at dét er vores fineste opgave som forældre. Ikke bare at overlade børnene til dem selv, men med masser af omsorg og kærlighed at styrke dem til at leve livet med de glæder og udfordringer, som det nu engang bringer. Lidt på samme måde er det med vores have. Den skal også kunne klare tidspunkter, hvor jeg ikke er der til at holde den i hånden. For pludselig kan jeg stå med to børn med skoldkopper, og så ryger alle tidsplaner om fx forspiring eller beskæring helt i vasken…

Der skal derfor helst ikke være for mange regler og ting der skal gøres på bestemte tidspunkter og på bestemte måder – her er ingen planter med for mange særlige pasningsbehov. For vores have skal ikke være baseret på for meget ”bør” men være drevet af lyst.

Konkret betyder det, at februar er en måned i lidt af en venteposition. Vi venter på foråret, og vi venter på tid og bedre vejr til at komme videre med årets helt store projekt – vores nye drivhus. I sommers sidste år fik vi muligheden for at erhverve os nogle vinduer gratis – mod at min mand rev en udestue ned. Det gav pludselig luft under vingerne til drømmen om et drivhus. Et nyanlagt bed i forhaven måtte derfor i efteråret lade livet, og så gik vi ellers i gang med at grave. Der var dog ingen af os, der havde forestillet os, at der allerede omkring fundamentet skulle tages så mange beslutninger. Og ej heller vidste vi, at vores forhave var hård som sten, så alt gravearbejde måtte foregå med hakke og håndskovl. En yderligere joker i det hele var, at jeg fik så utrolig meget graviditetskvalme, så vi pludselig kun var én funktionsduelig voksen i familien. Derfor gemmer der sig nu et halvt færdig-støbt drivhusfundament under en stor presenning i forhaven. Og de mange vinduer fylder halvdelen af vores carport, så vores dusinvis af cykler og børnekøretøjer er forvist til at måtte klare vintervejret under åben himmel.




Men – når alt det så er sagt, så fejler gåpåmodet her i denne halvgrå februar-måned ingenting! Børn såvel som voksne glæææder vi os til at påbegynde vores fjerde år i haven. Og drivhuset bliver den absolutte førsteprioritet at komme videre med. Da vi har en meget lille have, vil drivhuset i forhaven komme til at være et meget dominerende element. Fraregnet indkørslen er her kun ca. 70 kvadratmeter forhave i alt, hvoraf drivhuset kommer til at optage de 10. Senere har vi også planer om en pergola og en køkkenhave, hvilket skal supplere de allerede eksisterende børneting som legehus, sandkasse og køkkenvæg. Forhaven bliver derfor på sigt et meget bebygget miljø, hvorfor alle elementer holdes i en enkelt stil med sort træ og rust som gennemgående materialer. Plantevalget er faldet på grønne former med kugler og græsser iblandet hvide, lette blomster Sådan er planen, når vi forhåbentlig i løbet af året skal til at genetablere de temmelig hærgede bede i den forhave, der nu mest af alt ligner en byggeplads forladt i al hast…





I vores baghave, som også måler ca. 70 kvadratmeter (og som ikke har nogen direkte sammenhæng med forhaven andet end gennem huset eller ud på fællesarealet), går jeg efter et mindre bebygget og mere organisk og ”vildt” look. Her er flere bløde former og flere farver i bedene – startende med de blå, herefter pink og til sidst lilla, hvor mine overvejelser pt. går på enten at give det endnu mere spræl med også orange og gul eller tone det mere ned, så det kun er blåt og hvidt... Hvor der i forhaven gerne skal kunne findes en ro via enkelt materiale-, form- og farvevalg vil det i baghaven snarere være i referencen til den vilde natur, at roen kan findes. Men heller ikke baghaven er noget i nærheden af sin endelige form. Også her har jeg et hav af planer - græsplænen skal helt væk og fyldes med planter og omdannes til en mini-skovhave - forhåbentlig med en træterrasse og en masse stier og gangbroer. Så baghaven i endnu højere grad end i dag bliver et sted at gå på eventyr for børnene.

Så hele vores have er kun i sin spæde opstart og er ved at tage sine første, men vigtige skridt. Her males stadig med den helt store pensel og først senere kan vi gå i gang med detaljenusseriet. Som garanteret er præcis lige så sjovt og livsbekræftende.



Det gode ved at have to separate haver er, at selvom der ikke er meget egentlig ”have” tilbage i forhaven, så har vi da heldigvis stadig baghaven, at glædes over her og nu. Og vi venter med spænding på, at alle ”de små blå” melder deres ankomst som de første.


Hvis du ikke kan vente til næste måned, hvor Tina igen skriver om sin have her på HAVEFOLKET, kan du også finde hende på Instagram lige her.
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live