Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

BYD VELKOMMEN MED STIL

$
0
0
SHOPPING

Her i juletiden er vi mange, der elsker at gøre noget særligt ud af ankomsten ved hoveddøren, men hvorfor ikke gøre ankomsten lækker hele året rundt? 

TEKST: KARINA 
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF PRODUCENTER






Faktisk behøver det jo slet ikke at være så svært at gøre området omkring hoveddøren lidt mere indbydende og attraktiv. En simpel udskiftning af dørmåtten kan forbedre ankomsten, og krydrer du det med et par, eller blot en enkelt lækker lanterne, kan du nemt nå til måls. Har du lyst til en yderligere opdatering, er et par lækkert tilplantede krukker også en god løsning, eller hvad med postkassen eller husnummeret, kunne de ikke også trænge til en tur? Er din hoveddør lidt trist, kommer der her et par rigtig fine forslag, der kan upgrade din hoveddør, så du kan byde velkommen med stil.




Hvis vi starter med husnumre og navneskilte til hegnet, døren, muren eller postkassen, har firmaet Designletters flotte eksemplarer i deres kollektion. Stilen er enkel og grafisk - og så er både bogstaver og tal designet af ingen ringere end Arne Jacobsen. Herefter kommer turen til de flotte olielamper fra Menu. Den spinkle wirebase, som holder olielampen, gør udtrykket let og elegant, og lamperne fås i tre forskellige størrelser. Står dørklokken også for tur, er Jacob Jensens tidsløse model ikke til at komme udenom. Den trådløse dørklokke har en rækkevidde på 150 m og fem indbyggede ringesignaler at vælge imellem.

Når du kigger på din dørmåtte, tænker du måske, at den har set bedre dage - og kunne den ikke også godt være lidt mere interessant? Har du brug for lidt nyt, som ikke må larme alt for meget, har Skriver Collection fine eksemplarer at vælge imellem. Den på billedet går under navnet Trendmat Deluxe Art Grey.

Til sidst og ikke mindst kommer krukkerne. I stil med de øvrige fund er her to moderne eksempler fra Ferm Living. De findes i flere størrelser. Her i juletiden vil det da i øvrigt se rasende flot ud med et fint lille cedertræ i den høje og en enkelt mosbeplantning i den lave - ja mulighederne er mange.


JULEKOKEDAMA MED ANNA TAWS

$
0
0
DIY

Dagene bliver kortere, og det bliver tidligt mørkt. Man kan ikke tænke sig en bedre tid til at få hænderne i jorden og lave nogle sjove planteeksperimenter til jul.


TEKST & FOTO: ANNA TAWS, URBAN GARDEN COMPANY








Vi har vist alle set kokedamaer - japanske mosbolde - i snore på Instagram, hængende i stuen eller i butiksvinduer, men er du mon klar over, hvor lette de er at lave? Københavnsbaserede designer og allround super kreative Anna Taws har lavet denne enkle vejledning, så du kan lave din egen hængende kokedama ved hjælp af lerblandet jord. 

Det er på det seneste blevet meget populært med japanske mosbolde også kaldet kokedama, som en fin og kreativ måde at dekorere blandt andet vinduer på. De kan efterhånden købes flere steder, men er faktisk ret simple at lave selv.

Fremstilling af kokedama er samtidig en god aktivitet at lave med børnene, og man kan bruge mange forskellige slags planter til formålet. Derudover fungerer kokedamaer som en fin værtindegave eller en lille sød ting, børnene kan give til deres bedsteforældre. Dybest set er kokedama en plante, som er taget op af jorden eller potten, pakket ind i en kugle af jord, dækket af mos og til sidst snøret sammen med snor.

FOR AT KOMME I GANG SKAL DU BRUGE FØLGENDE
  • En plante efter eget valg. Julestjerner, hyacinter, juleroser eller dufttazetter. Du kan også prøve med et lille juletræ, men det kræver, at du vander tit. 
  • Mos – den skal være fugtig og ren 
  • Ler-blandet jord 
  • Jutesnor 
  • Saks 
  • Evt. dekorative elementer såsom små julekugler eller julepynt. 

OM JORDEN
Der er mange måder at gøre det på, når det kommer til valg af jord. I Japan bruger man akedama, en jordblanding bestående af ler, jord og vand, men man kan sagtens bruge god almindelig havejord.

Hvis du ikke har adgang til havejord, kan du som alternativ bruge posejord. Bland en lille smule ler i, da det holder på fugten og gør det nemmere at forme. Opløs ca. en spsk. dekorationsler i vand til fem gode håndfulde posejord. Jordblandingen skal være fugtig, men ikke mere fugtig, end at du kan forme en kugle af det, uden at det smuldrer.


SÅDAN GØR DU
Fjern først så meget jord som muligt fra mosset. Fjern forsigtigt planten fra potten, men tag ikke al jorden væk. Form herefter din jord-blanding rundt om rødderne, så det bliver rundt. Læg planten på mostæppet og fold mosset rundt om rødderne. Hold snoren fast omkring mosset og bind den rundt om bolden.



Klip overskudende snor væk, og lad bolden trække vand i en skål i 4-8 minutter.



Lad den dryppe af et par minutter, før du hænger den op.


Så har du lavet din egen jule-kokedama klar til ophængning. Afhængig af vejr og valg af jord og plante vil kokedamaen have brug for vanding to gange om ugen eller mere. Et godt trick er at mærke efter af og til. Hvis din kokedama føles let, trænger den til vand.

Held og lykke med projektet.

I morgen kan du igen deltage i en julelodtrækning om en lækker giveaway her på Havefolket.com, hvor netop Anna fra Urban Garden Company har stillet en havegave på højkant.

 Du kan følge med i Anna Taws univers på bloggen hos UrbanGardenCompany eller finde lækre produkter til din have, baggård eller altan i shoppen, som du finder på samme link. 

FRØPAKKER FRA URBAN GARDEN COMPANY

$
0
0
JULEKALENDER GIVEAWAY

I dag har vi fundet gaver frem, som er særligt pakket til havefolket i byerne. Gaverne er fra Urban Garden Company og indeholder de fineste frøpakker - lige til at starte ens egen lille hjemmeproduktion, når lyset igen vender tilbage.


TEKST & FOTO: HAVEFOLKET & URBAN GARDEN COMPANY

Med de fem frøposer i æsken kan du selv dyrke grønt i byen. Frøene gør det nemt at komme i gang med din egen lille byhave. Du kan selv vælge, om æsken skal indeholde frøposer til bladgrønt, krydderurter eller grøntsager. Herudover får den heldige vinder en lille plantesaks, stik-etiketter, en lotion fra Ilse Jacobsen samt en lille vejledning til, hvordan du dyrker frøene. 

HVORDAN DELTAGER JEG?
For at være med i lodtrækningen skal du gøre et af to: 

1. Poste billedet her til højre offentligt på Facebook med deling af dagens indlæg og følge HAVEFOLKET på Facebook.

eller 

2. Poste billedet her til højre på din instagram-profil og følge HAVEFOLKET på Instagram.

På posten tagger du mindst tre af dine venner (meget gerne flere) samt skriver disse tags i kommentarfeltet: @urban_garden_company @havefolket #julekalender2016.

Slut endelig af med at skrive i kommentaren herunder, at du er med, hvor du har postet lodtrækningen - Facebook eller Instagram, og husk at skrive navnet på din profil i kommentarfeltet, så vi kan finde dig, hvis du vinder.

DER LUKKES FOR DELTAGELSE I MORGEN AFTEN

Konkurrencen lukker for deltagelse i morgen aften den 5/12 kl. 22. For at deltage skal du derfor have skrevet dig på og delt inden dette tidspunkt. 

VINDEREN FÅR BESKED
...ved, at vi skriver navnet på den heldige her på indlægget, og vi poster ligeledes navnet på den heldige på Instagram og Facebook. Har du vundet, skal du straks sende os din adresse på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig inden for tre dage, trækker vi en ny vinder.

Held & lykke til alle, der deltager. 

JULEMAD TIL HAVENS FUGLE

$
0
0
DYR I HAVEN

Det er nu, du kan sprede lidt god have-karma ved at give en hjælpende hånd til havens fugle. Du kan selv gå i køkkenet og lave delikate godbidder - eller du kan gå den korte vej til nærmeste dagligvarebutik og få fuglemad som takeaway. Der er med andre ord ikke mange grunde til IKKE at gøre julen - og r
esten af vinteren - til et tag selv-bord for havens fugle. 


TEKST & FOTO: HENRIK



Det er blevet koldt derude, og mens vi hygger os med den gode mad og julepynten indendøre, er det måske værd at sende en tanke til fuglene udenfor. Vores vintre ser ud til at blive mildere og mildere år for år, så måske er føden ikke så knap som tidligere. Alligevel kan det være en god ide at tilbyde et nemt måltid til vore vingede venner, for hvem siger nej til en gratis buffet? På den måde kan du holde fuglene i din have, så du glædes over deres aktivitet året igennem og nyde godt af deres indhug i larver og insekter i sommerhalvåret.

Uanset om du selv laver dit fuglefoder, eller du køber den færdige vare, så er det værd at overveje, om du kan undgå snore og de der plasticnet, som mange fuglekugler kommer i. De små fugle kan godt lide at hænge i kugler og klokker og pirke frø og fedt, men de kan være uheldige og blive viklet ind i net og snore. En måde at komme omkring det på kan være at trække foderet på pinde i stedet. Kuglerne kan kiles fast mellem grene i træer og buske - eller simpelthen lægges på foderbrættet. Du kan også købe automater, som både kan rumme kugler og løse frø.

Æbler er god fuglemad, især hvis du kan få dem placeret, så fuglene har en chance for at sidde og hakke i dem. Det gælder for så vidt al fodring af fugle, at du med fordel kan sørge for at placere foderet et sted, hvor de kan føle sig trygge, mens de spiser. Med mindre du fodrer katte med levende bytte, men det er ikke særligt sportsligt, vel?

Når man fodrer dyr i haven, kan kunsten nemlig være at sørge for, at foderet havner i de rigtige maver. Foder, der lander på jorden, kan ende med at brødføde mus og rotter, og den slags dyr har man ikke brug for at tiltrække og holde fødselstallet oppe på. Som du kan se på billedet herover, så skal der ikke megen uopmærksomhed til, for at der er adgang til fuglefoderet. Her er det en kost, der ubetænksomt er stillet op ad foderskålen). Rettidig omhu er på sin plads.


Her kan du få lidt inspiration fra tidligere artikler på HAVEFOLKET:

Vi har dækket op til dekorativ julefrokost i haven. Fuglenes julefrokost består af hjemmelavede fuglekugler, rosinhjerter, abrikoser, solsikkefrø m.m. 
Måske er du allerede begyndt, men ellers er det på høje tid at komme i gang med at fodre havens småfugle. Jeg har lavet mine egne "holdere" til mejsekuglerne. 
Selvfølgelig kan man købe mejsebolde eller sække i kolo-enorm-klassen. Eller du kan købe en pose med blandet fuglefrø og strø ud i fuglefoderhusets bund. Men du kan også lave fuglefoderet selv. Velkommen til et kogleorgie.

VIND HAVEKALENDEREN 'MIT HAVEÅR'

$
0
0
GIVEAWAY

I dag kan tre heldige læsere vinde en af de nye fine havekalendere fra Turbine Forlaget. Det er en helt ny slags havekalender med plastiklommer, faneblade og masser af noteringsmuligheder. En super fin kalender, som nemt kan blive dit yndlingshaveredskab i 2017. Kalenderen er lavet af Turbine i samarbejde med Haveselskabet.

TEKST & FOTO: HAVEFOLKET




Dette efterår er der kommet en rigtig funktionel havekalender til havefolket. Kalenderen er med praktiske faneblade, med plastiklommer til planteskilte og masser af noteringsmuligheder - vi er ret vilde med den! Derfor har vi i samarbejde med Turbine besluttet os for at udlodde kalenderen til tre heldige læsere. Læs herunder, hvordan du deltager. Det kræver nemlig ikke, at du gætter med eller har særlige talenter. Du skal blot hjælpe med at dele budskabet om dagens give-away til andre interesserede havefolk, der kunne bruge lidt juleforkælelse.

HVORDAN DELTAGER JEG?
For at være med i lodtrækningen, skal du gøre et af to: 

1. Like posten på Facebook og følge HAVEFOLKET på Facebook. (Du kan læse mere om dette på HAVEFOLKETs facebook i dag)

eller 

2. Poste billedet her til højre på din instagram-profil og skriv disse tags i kommentarfeltet under din tekst: @turbine_forlaget @havefolket #havefolketsjulekalender2016 samt følge HAVEFOLKET på Instagram.

På posterne - på Instagram eller Facebook - må du meget gerne hjælpe os med at sprede budskabet, ved at tagge haveinteresserede venner.

Slut endelig af med at skrive i kommentaren herunder eller på HAVEFOLKETs Facebook eller Instagram, at du er med, og hvor du har postet lodtrækningen - Facebook eller Instagram. (Skriver du dig op herunder, så husk at skrive navnet på din profil i kommentarfeltet, så vi kan finde dig, hvis du vinder.)

DER LUKKES FOR DELTAGELSE I MORGEN AFTEN
Konkurrencen lukker for deltagelse i morgen aften den 7/12 kl. 22. For at deltage skal du derfor have skrevet dig på og delt inden dette tidspunkt. 

VINDEREN FÅR BESKED
...ved, at vi skriver navnet på den heldige her på indlægget, og vi poster ligeledes navnet på den heldige på Instagram og Facebook. Har du vundet, skal du straks sende os din adresse på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig indenfor tre dage, trækker vi en ny vinder.

Held & lykke til alle, der deltager. 

MASSER AF MOS I JULEHAVEN

$
0
0
KRUKKEHAVEN

Jeg er desværre ikke ret god til stilleben og krukkesamlinger i haven, men nok bare mest til de der 2, 3 eller 4 krukker på række suppleret med lanterner. Men til jul må der godt ske lidt andet. Efter mange år at have forsøgt mig med juleopstillinger uden særlig succes, har jeg fundet en anden vej, som giver mig julestemning i haven. Dækning af krukker med smukt mos.

TEKST & FOTO: LONE


Når det er jul, så fråser jeg i pudemos. Der går en del kasser til, når de store terrakottakrukker og -fade skal dækkes med mos, men til gengæld elsker jeg resultatet, og fordi de står ude, holder mosset sig smukt længe.

To store fade er fyldt med pudemos og husløg med bordeaux kanter, som passer så fint til de rødlige lerkrukker. Fadene står på vores haveborde på hver side af huset, så jeg kan nyde fadene inde fra varmen.

Også krukker med figner er blevet bragt i hi på bænken i morgenhaven og har fået et lag mos. Her er det en blanding af pudemos og mos fra skoven.

Figenbuskene står nu med massevis af figner. Nogle er vist for store til at overleve til næste år - andre er næste års frugt, har jeg ladet mig fortælle. 

 En selvsået sommerfuglebusk har fået lov at blive boende.


Også disse står, så jeg kan se dem indefra. I år, hvor bladene er faldet så sent af træerne, har jeg haft flere uger med blade overalt (pga travlhed har jeg ikke nået den sidste opsamling), men alle de grønne cirkler med mos har ligesom skabt lidt orden i mit haveunivers.


Denne 'mos-putning' af krukkerne går vist hen og bliver en havetradition, ligesom jeg har et par andre, der med tiden har sat sig fast.

Pssst. Hvis man er plaget af, at fuglene endevender mosset i krukkerne, så kan det være en god ide at fodre dem jævnligt. Så lader de ofte mosset være i fred.

JULEKORT TIL HAVEFOLK

$
0
0
JULEKORT

Ingen jul uden julekort, og i dag har vi traditionen tro lagt et par stykker i dagens låge lige til at printe ud, gemme som PDF til det elektroniske julekort, eller hvad du ellers finder på. 

TEKST & FOTO: REDAKTIONEN



Vi kan efterhånden ikke forestille os at lave en julekalender uden at én af lågerne byder på HAVEFOLKETs helt egne julekort.
Hvert år finder vi på noget nyt, i år er det det klassiske julelandskab, et par julekugler og gavebordet, der pryder kortene - alle tre i et grafisk udtryk.

De er lavet til dig, der for eksempel lige står og mangler et par til og fra kort og har en printer ved hånden. Til dig, der har lyst til at pynte lidt op på din instagram-profil eller din blog. Til dig, der gerne vil føje lidt visuelt til din elektroniske julehilsen på mail eller på din Facebookside. De er lavet til dig, der finder på noget helt andet at bruge kortene til. Kvit og frit, så værsgo og snup det, der falder i din smag.

SÅDAN GØR DU
Uanset om du vil printe dem eller bruge dem via din computer, er det ret nemt. Det eneste, du skal gøre, er at klikke på det motiv, du ønsker at gemme. Når motivet forstørres, trykker du igen og vælger kommandoen Gem og arkiverer dem, hvor du plejer. Lettere bliver det ikke.



STØT JULEMÆRKEHJEMMENE
Har du tænkt dig at sende kortene afsted med posten, vil vi meget gerne bruge anledningen til at gøre reklame for en rigtig smart app, hvor du kan købe årets julemærker.

Ved køb af julemærkerne, uanset om de købes på app'en eller i butikkerne, er du med til at støtte julemærkehjemmene i Danmark. 

Du kan finde link til app'en, hvor du kan købe de danske julemærker, og dermed også støtte julemærkehjemmene her


JULEMÆRKETS HISTORIE Fra julemaerket.dk 
I over 100 år har julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn. I starten var udfordringen tuberkulose. I dag handler det om at hjælpe børn mod mobning, ensomhed og overvægt.

Det hele startede i 1903, da postekspedient – og senere postmester – Einar Holbøll fik en god idé.

Med al den post der blev sendt ved juletid, kunne man med en frivillig ekstraporto på jule- og nytårshilsner samle penge ind til støtte for syge børn. Allerede året efter udkom verdens første julemærke, som i snart 100 år har været grundlaget for oprettelse og drift af julemærkehjem i Danmark. Prisen for julemærket var i begyndelsen 2 øre.


Læs mere her

VINTERENS HAVE

$
0
0
HAVEDESIGN

I vores julemagasin 2015 tog vi dig med ud i vinterens have. I dag tager vi et tilbageblik og ser på nogle af de elementer, der giver vinterens have karakter.

TEKST & FOTO: LONE


Hvis man gerne vil have en vinterhave med lidt pondus, kan det anbefales at se på de faste elementer, der holder på havens geometri vinteren over. Vi kigger her på nogle af de elementer, der kan gøre vinterhaven både karakterfast og indbydende. Også selvom alle blomstringerne har lukket ned for i år.

De måske vigtigste elementer for havens overordnede struktur er velplacerede hække. Her vælges gerne stedsegrønne planter eller alternativt en sort af bøg eller liguster, der beholder bladene hele vinteren. Hækkene tegner tydelige linjer i haven, så havens struktur er synlig og giver mening på trods af, at en stor del af stauder, sommerblomster mv. har givet op, og bedene nu mere ligner kaos end kultiveret have.



Ikke blot er det hyggeligt med afskærmning af enkelte haverum med hække inde i selve haven, men det viser også for alvor sin værdi her i vintermånederne at bruge hække til mere end den traditionelle afgrænsning af matriklen mod naboer og vej.



Herover ses et godt eksempel på netop dette. Hække sat i et fint geometrisk mønster og ledsaget af flisebelagte stier, der er med til at opretholde den ønskede struktur. Stierne med faste belægninger skaber orden i vinterhaven, og ligeledes gør de haven let farbar, selvom det er koldt og vådt.
Om sommeren bliver stedsegrønne hække af mange betragtet som lidt kedelige, og det er en skam, for stedsegrønne hække viser for alvor deres sande værdi om vinteren. Hække af taks, buksbom eller fx den storbladede kirsebærlaurbær er eminente i vinterhaven - særligt sidstnævnte, der lyser op i kulden med sin flotte grønne farve.



Ligeledes er trækroner smukke, især hvis de står med repetition. Så er de med til at give haven karakter - en form for orden. Kigger man ned i bedene, vil man opdage, at nogle af de visne staudetoppe har mere karakter end andre. Kartebollen er et rigtigt godt eksempel.



Selv længe efter afblomstring og langt ind i vinteren står den rank med sine store tidselagtige hoveder og er blot endnu smukkere med lidt is eller rim på takkerne. Mange stauder opfører sig som den i de kolde måneder. Fx løvehale, hjortetrøst, kongelys og astilbe.



Desuden er der mange buske, der helt og aldeles holder deres struktur i de kolde måneder. Fx er sommerfuglebusken meget smuk om vinteren, hvor den fortsat står rank med en del af sine blade, og har du ladet de sidste blomsterhoveder sidde, vil de i silhuetten næsten se ud, som var det sommer.



Andre planter, der har stor værdi vinteren over, er prydgræsserne. Mange sorter står flot med aks langt ind i vinteren, og når der sætter sig rim på de smukke aks, kan man nyde de fineste drømmeagtige syn.



 Og så må vi selvfølgelig ikke glemme de vintergrønne planter som fx juleroser og påskeklokker - Helleborus - der står med flotte grønne blade i bede eller skovbund hele vinteren.

STJERNER, LYS OG JULENAT

$
0
0
KRUKKERNE

Rød er for mange julen mægtigste farve, men også mange andre farver kan bruges, når der skal leges med julestemninger. I år har vi inviteret Catarina Persson, som har en skøn profil på Instagram, til at fortælle lidt om hendes havejulerier. I dag i de lidt mørke farver, der både rimer på blommer og julenat. 

TEKST & FOTO: CATARINA PERSSON


Når der skal jules hos os, så finder jeg i de tidlige juledage i julekassenmaterialer, som ikke er alt for julede. Her har jeg fundet materialer i en bestemt farveholdning: Blommefarvet og rosa mikses med grålige grene, der passer fint til zink og det grå træværk. Og så er der tilføjet lys og fletterier: Lyskæder, levende lys og stjerner giver altid en dejlig julestemning. 

På næste billede går det blommefarvede igen, men her er jeg ovre i de mørkere farver med den mørke baggrund, der gentages i den mørke krukke. De lyse græsser spiller flot op mod den mørke baggrund og giver associationer til en stjerneklar julenat.

'Lyskæder, levende lys og stjerner giver altid en dejlig julestemning.'

Det grønne er med i begge opstillinger for at give en følelse af, at efteråret stadigvæk er lidt i baggrunden - en fin overgang mellem november og december her i den første del af decembermåneden.


Farvematchning i forskellige materialer. 
Mosset er fra græsplænen.




Du kan se meget mere fra Catarina Perssons smukke have på Instagram-profilen: cat.persson.

VIND JULENS FAKKEL

$
0
0
JULEKALENDER GIVEAWAY

I dag har vi igen en lækker præmie på højkant her på HAVEFOLKET. Denne gang er det den lækre blommefarvede fakkel fra Living By Heart sponsoreret af Kaas Outdoor Living, som du kan blive den heldige vinder af. 

TEKST & FOTO: HAVEFOLKET









 De skønne udendørslys fra Living By Heart har en brændetid på op til 90 timer. De er smukke på terrassen i de lune sommeraftener og flotte på trappen, uanset om det er sommer eller vinter. Lysets farve, blomme, signalerer et nordisk, stilrent design, og lyset måler 15 cm i højden, har en robust væge og er derfor udelukkende til udendørs brug.
Vil du gerne have chancen for at vinde den lækre fakkel, så se her, hvad du skal gøre.

HVORDAN DELTAGER JEG?
For at være med i lodtrækningen, skal du gøre et af to:

1. Like posten på Facebook og følge HAVEFOLKET på Facebook. (Du kan læse mere om dette på HAVEFOLKETs facebook i dag)

eller

2. Poste billedet her til højre på din instagram-profil og skriv disse tags i kommentarfeltet under din tekst: @KaasOutdoorliving @havefolket #havefolketsjulekalender2016 samt følge HAVEFOLKET på Instagram. (Du kan læse mere om dette på HAVEFOLKETs instagram i dag)

På både Instagram eller Facebook må du selvfølgelig meget gerne hjælpe os med at sprede budskabet om den fine giveaway ved at tagge haveinteresserede venner.

Slut endelig af med at skrive i kommentaren på Facebook eller Instagram (afhængigt af hvor du har deltaget), at du er med.

FÅ FLERE LODDER I PULJEN
Du kan vælge at deltage både på Facebook og Instagram og dermed få to lodder i puljen.
Skriver du også en kommentar herunder med info om, hvor du har postet, får du et ekstra lod - blot husk at skrive navnet på din profil fra Instagram/Facebook, så vi kan finde dig, hvis du vinder.

DER LUKKES FOR DELTAGELSE I MORGEN AFTEN
Konkurrencen lukker for deltagelse i morgen aften den 12/12 kl. 22. For at deltage skal du derfor have skrevet dig på og delt inden dette tidspunkt.

VINDEREN FÅR BESKED
...ved, at vi skriver navnet på den heldige her på indlægget, og vi poster ligeledes navnet på den heldige på Instagram og Facebook. Har du vundet, skal du straks sende os din adresse på info@havefolket.com. (Hører vi ikke fra dig indenfor tre dage, trækker vi en ny vinder.)

Held & lykke til alle, der deltager.

ET KIG IND I DALBYS BLOMSTERVERDEN

$
0
0
BØGER

Før vi i morgen udlodder to eksemplarer af Claus Dalbys nyeste bog 'Blomster, året rundt', skal I altså lige have et lille indblik i, hvad der venter de heldige. 

TEKST: LONE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET







Igen i dette efterår er der udkommet en fin samling smukke fotos fra Claus Dalby, og som altid er de ledsaget af udførlige beskrivelser med gode råd og tips. Denne gang til at lave de smukkeste buketter. 



Jeg må sige, at jeg med stor fornøjelse har læst bogen fra ende til anden, og jeg har i den grad nydt de mange smukke fotos. Bogen byder på bunkevis af inspiration til at lave ens egne smukke buketter ved brug af blomster og andet grønt fra haven - gerne i kombination med snitblomster fra torvet eller blomsterhandleren. Eller grene fra naturen, Claus bruger det hele. Og så er alt ikke bundet i en sirlig spiral. I bogen får du tips til, hvor let det er at arrangere en buket i en vase uden at stå og fumle med det hele i hånden. Hvis man som jeg ikke helt har gennemskuet teknikken bag spiralbuketten, kan man sagtens lave smukke buketter alligevel. Bygger man det rigtigt op, er det ikke spor svært, forklarer Claus.



Hvis man fx har prøvet at købe de smukkeste juleroser i december og skuffet har set dem ligge hen over vasen, når gæsterne skulle ankomme, så ved man, hvor ærgerligt det er ikke at kende til det fif, der gør, at det hele ser holder sig og bliver ved med at se godt ud. Det er netop tips som disse, Claus er gavmild med, og så er der faktisk penge at spare. Måske har bogen tjent sig ind på kort tid.

Når man kender Claus, så ved man også, at han er 'maksimalist'. Men han arbejder faktisk også med det simple. Se fx denne smukke buket med kun to slags grene.
Den består alene af løngrene og almindelig benved arrangeret i en buttet grøn vase fra Guaxs.

Skulle du savne en god vase til at sætte buketter i, så er bogen også en fin inspirations-kilde. For hver gang Claus Dalby beskriver en af sine kreationer, beskrives også den beholder, buketten står i, hvad enten det er den kendte Aalto-vase af glas eller en keramikvase fra fx det bornholmske keramikværksted Michael Andersen & Søn. For samler af vaser, det er Claus Dalby, og han har ikke så få af dem. Hans eget samarbejde med Holmegård er naturligvis også repræsenteret - vasen Old English, der netop er skabt efter, at den skal være velegnet til buketter.

Udover buketter indeholder bogen også et væld af smukke kranse, gaveæsker med blomsterhoveder eller kurve med smukke blomstersammensætninger. Som altid er der inspiration i overmål.

Skulle du være fristet af den fine bog fra Claus Dalby, så glem ikke at klikke ind til os i morgen, hvor vi i samarbejde med Klematis sætter to bøger på højkant til heldige læsere. 




TITEL: Blomster, året rundt
FORFATTER: Claus Dalby
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Claus Dalby
UDGIVELSE: 2016
SIDER: 288
SPROG: Dansk
FORLAG: Klematis

VIND CLAUS DALBYS 'BLOMSTER ÅRET RUNDT'

$
0
0
GIVEAWAY

I dag har du muligheden for at vinde det nyeste bogprojekt fra Claus Dalby, 'Blomster, året rundt', der indeholder en fantastisk samling af buketter, kranse og andre skønne blomsterdekorationer - det er lige til at få grønne fingre af.

TEKST & FOTO: HAVEFOLKET



HVORDAN DELTAGER JEG?
For at være med i lodtrækningen skal du gøre et af to:

1. Like posten på Facebook og følge HAVEFOLKET på Facebook. Du kan læse mere om dette på HAVEFOLKETs facebook i dag.

eller

2. Like billedet her til højre på instagram og følge HAVEFOLKET på Instagram. Du kan læse mere om dette på HAVEFOLKETs instagram i dag.

På både Instagram og Facebook må du selvfølgelig meget gerne hjælpe os med at sprede budskabet om den fine giveaway ved at tagge haveinteresserede venner.

Slut endelig af med at skrive i kommentaren på Facebook eller Instagram (afhængig af, hvor du har deltaget) at du er med og gerne lidt om hvorfor.

FÅ FLERE LODDER I PULJEN
Du kan vælge at deltage både på Facebook og Instagram og dermed få to lodder i puljen.
Skriver du også en kommentar herunder med info om, hvor du har postet, får du et ekstra lod - husk blot at skrive navnet på din profil fra Instagram/Facebook, så vi kan finde dig, hvis du vinder.

DER LUKKES FOR DELTAGELSE I MORGEN AFTEN
Konkurrencen lukker for deltagelse i morgen aften den 14/12 kl. 22. For at deltage skal du derfor have skrevet dig på og delt inden dette tidspunkt.

VINDEREN FÅR BESKED

... ved, at vi skriver navnet på den heldige her på indlægget, og vi poster ligeledes navnet på den heldige på Instagram og Facebook. Har du vundet, skal du straks sende os din adresse på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig inden for tre dage, trækker vi en ny vinder.

Held & lykke til alle, der deltager.


JULESTJERNEN

$
0
0
JUL

Normalt portrætterer vi ikke stueplanter her på HAVEFOLKET, men i anledningen af julen kommer der nu en lille præsentation af en af de planter, der nok købes flest af i tiden op til jul næst efter juletræer, nemlig julestjernen. 

TEKST & FOTO: HENRIK



Denne eksotiske plante er efterhånden så tæt forbundet med julen, at de færreste skænker den en tanke på andre tider af året. Det er også godt det samme, for det er ærligt talt en lidt sart vækst, som sjældent får en levetid i hjemmet ud over en 5-6 uger.

Her er nok også årsagen til, at denne plante deler vandene så markant. Mange elsker den og vil ikke undvære den i julen, og mange kan simpelthen ikke udstå den. De sidste nok mest, fordi de har oplevet, at den smukke vækst hurtigt har forvandlet sig til en skravlet, ranglet pind ganske kort tid efter, den er bragt hjem. Julestjernen – eller Poinsettia, som den kaldes uden for landets grænser - kommer fra Centralamerika og Mexico, hvor der som bekendt er et noget lunere klima end i lille Danmark. Det, vi ser som potteplanter med et par forgreninger, er flere meter høje buske i hjemlandet.

Klimaet i moderlandet er nok også forklaringen på, at så mange af os har svært ved at holde dem i live. De kan ikke tåle frost og bryder sig ikke om træk, så hvis du vil øge din succesrate, skal du undgå at købe eksemplarer, der har stået udenfor i vinterkulden. De vil gerne have lys, men igen: En vindueskarm over en radiator er en dårlig placering, for der er der altid træk. Vand skal der til, men den bryder sig ikke om at soppe i vand, så vis mådehold, og sørg for dræn.

Er man meget dygtig kan man holde en julestjerne i live i flere år. Den skal have mørke mindst 14 timer dagligt i et par måneder op til jul, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at få de farvede højblade frem. Ja, for det er faktisk ikke blomster – de sidder inde i midten af højbladene som små, undseelige knopper. Heldigvis er julestjernerne efterhånden så billige, og farverne så mangfoldige, at vi i julens kommercielle ånd nok ender med at købe nye, når vi trænger til et farvekick her i julen, og så bare nyder dem så længe, de nu holder. For i denne tid skal vi samle på glæder, ikke ærgrelser! 

VIND LØVEFØDDER FRA TERRACOTTAKRUKKER.DK

$
0
0
JULEKALENDER GIVEAWAY

I samarbejde med terracottakrukker.dk sætter vi i dag et sæt løvefødder, håndlavet i Toscana, på højkant. Se lige her, hvordan du kan deltage. 

TEKST: HAVEFOLKET 
FOTO: TERRACOTTAKRUKKER.DK





Vinteren er over os, og har du terracottakrukker i haven, så er det også nu, du skal sørge for, at de står på fødder eller brikker, så de ikke sopper med vand i bunden. Kommer frosten, kan det nemlig hurtigt gøre det af med de flotte krukker. I dag sætter vi et sæt af tre løvefødder på højkant, så deltag og oplev de skønne håndlavede produkter fra terracottakrukker.dk.



HVORDAN DELTAGER JEG?
For at være med i lodtrækningen skal du gøre et af to:

1. Like posten på Facebook og følge HAVEFOLKET på Facebook. Du kan læse mere om dette på HAVEFOLKETs facebook i dag.

eller

2. Like posten om dagens giveaway på Instagram samt følge HAVEFOLKET på Instagram. Du kan læse mere om dette på HAVEFOLKETs instagram i dag.

På både Instagram og Facebook må du selvfølgelig meget gerne hjælpe os med at sprede budskabet om den fine giveaway ved at tagge haveinteresserede venner.

Slut endelig af med at skrive i kommentaren på Facebook eller Instagram (afhængig af, hvor du har deltaget) at du er med.

FÅ FLERE LODDER I PULJEN
Du kan vælge at deltage både på Facebook og Instagram og dermed få to lodder i puljen.
Skriver du også en kommentar herunder med info om, hvor du har postet, får du et ekstra lod - husk blot at skrive navnet på din profil fra Instagram/Facebook, så vi kan finde dig, hvis du vinder.

DER LUKKES FOR DELTAGELSE I MORGEN AFTEN
Konkurrencen lukker for deltagelse i morgen aften den 16/12 kl. 22. For at deltage skal du derfor have skrevet dig på og delt inden dette tidspunkt.

VINDEREN FÅR BESKED

... ved, at vi skriver navnet på den heldige her på indlægget, og vi poster ligeledes navnet på den heldige på Instagram og Facebook. Har du vundet, skal du straks sende os din adresse på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig inden for tre dage, trækker vi en ny vinder.

Held & lykke til alle, der deltager. 


SKRU OP FOR VARMEN

$
0
0
SHOPPING 

Noget, som der virkelig kan give varme til havens rum, er alle de smukke brændte toner. I dag dykker vi ned i netop denne farveskala. Se med, og bliv inspireret til et par gode køb.

TEKST: KARINA 
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF PRODUCENTER





I
rigtig mange danske haver er det gråtonerne, der dominerer på haverummenes gulvflader. En flot farve, der passer til mange havestile og hustyper, men også en farve, der kan få haven til at virke lidt kold. Staudegrupper i forskellige kulører er en helt naturlig løsning på dette, og hvem siger, at de løse elementer i haven ikke kan gøre det samme.
Terrakottakrukker er altid et stort hit, hvis man ønsker at tilføre haven lidt varme og stemning a la Middelhavet. Det samme gælder møbler, hynder, tæpper og puder, og det er netop nogle af de ting, vi i dag tager fat i, så se med, og skru op for varmen på havens uundværlige og stemningsgivende interiør.










Det utroligt fine udelys fra Living By Heart fås i farverne: sort, koksgrå, blå, messing samt kobber og derudover i blommefarvet som på billedet her. Lyset har en brændetid på hele 90 timer og er et must i haven, hvad enten det er sommer eller vinter. På milde vinterdage kan en lille pause ude i en af haves stole være en lise for sjælen - men måske ikke så meget for det forfrosne bagparti. Det sidste kan afværges ved hjælp af dette lækre tibetanske lammeskind fra Nordal. Den lille smarte højttaler bærer navnet aMove og er fraKreafunk. Højttaleren er trådløs og kobles sammen med din smartphone via Bluetooth. Tag den med ud på terrassen, og sæt din yndlingsmusik på. Det indbyggede batteri giver dig musik i op til 20 timer. Når mørket falder på, og du gerne vil blive siddende i haven en lille smule længere, er et godt tæppe eller en vamset plaid et must. Plaiden, som er med her, er rustfarvet og fra Hay. Noget, som også er et must i haven, er lanternerne. Dette fine eksemplar er fra det svenske firma Skargaarden. Marstrand, som lanternen hedder, er udført i brunt læder og glas og måler H28 cm. En lækker loungestol skal vi også have med i rækken. Igen er det Hay, der byder ind med dette skønne møbel i metal. Stolen hedder Hay Hee og fås i flere lækre farver. Den sidste ting, som vi ikke må glemme, er krukkerne, og se lige denne fantastiske sag. Modellen VASO MARCO II måler H62 cm, og så er den håndlavet som alle de øvrige lækre krukker fra Terracottakrukker.dk

JANHAGEL, EN BID AF HOLLAND

$
0
0
OPSKRIFTER

Julemad i lange baner og lidt ekstra godt til glasset. 
Knas og bagværk til den søde tand - kan man forestille sig en jul uden?
I dag vil vi vise lidt fra sidste afdeling, så fat kagerullen, og spænd livremmen ud, for i dag skal det handle om de syndige kalorier. 

TEKST & FOTO: KARINA



Da jeg var midt 20’erne, boede jeg i en kort periode i Holland. Selvom jeg aldrig har haft en sød tand, så var der et par enkelte søde indslag, som fik skovlen under mig. Janhagel var et af dem, og kagerne har fulgt mig som en tro besætning i julekagedåsen, siden jeg for første gang satte tænderne i den for ti år siden.

Janhagel er en småkage med sukker og mandeflager på toppen. Du kan forme den, som du lyster.

Du skal bruge: 
2,5 dl sukker 
250 g smør
1 æg
1 tsk mandelekstrakt 
600 g hvedemel
2,5 dl mandelflager 
1 tsk sukker
1 tsk kanel

Varm ovnen op til 180°. Del æggehvide fra blomme, og gem til senere. Skær smør ud i mindre stykker, og ælt det sammen med sukker, indtil massen er luftig. Dette gøres nemmest med hænderne. Hæld æggeblomme og mandelekstrakt ned til smør og sukker sammen med mel, og bland det godt sammen. Det er meningen, at dejen skal smuldre. Læg dejen på en bageplade dækket med bagepapir, og tryk den ned, mens den spredes ud til siderne. Tykkelsen på dejen skal være omkring 1/2 cm og gerne lidt under. Læg herefter et stykke bagepapir oven på dejen, og rul efter med en kagerulle for at få den jævn. Skær også kanterne til, så de er pæne og lige. Drys nu med mandelflager, så de er jævnt fordelt, og pres dem forsigtigt ned i dejen. Pisk æggehviden, til den er skummende, og fordel den ud over mandlerne. Igen er det nemmest at bruge hænderne. Bland sukker og kanel, og drys det herefter over dejen. Husk at drysse helt ud til kanterne.

Stil nu pladerne i ovnen og bag i 25 min., indtil kagen er gylden. Kagen afkøles i 10 minutter, hvorefter den kan skæres ud i mindre stykker til småkager.

VIND KØBENHAVNERPOTTER

$
0
0
JULEKALENDER GIVEAWAY

I dag kan du deltage i lodtrækningen om et sæt af de fine grå Københavnerpotter. Det er Bergs Potter, der er de glade givere.

TEKST: HAVEFOLKET 
FOTO: BERGS POTTER





Hvem er ikke lidt småforelsket i de fine Københavner-potter? Vi er i hvert fald. Og derfor sætter vi netop et sæt af de fine grå potter på højkant i dagens lodtrækning.



HVORDAN DELTAGER JEG?
For at være med i lodtrækningen skal du gøre et af to:

1. Like posten på Facebook og følge HAVEFOLKET på Facebook. Du kan læse mere om dette på HAVEFOLKETs facebook i dag.

eller

2. Like posten om dagens giveaway på Instagram samt følge HAVEFOLKET på Instagram. Du kan læse mere om dette på HAVEFOLKETs instagram i dag.

På både Instagram og Facebook må du selvfølgelig meget gerne hjælpe os med at sprede budskabet om den fine giveaway ved at tagge haveinteresserede venner.

Slut endelig af med at skrive i kommentaren på Facebook eller Instagram (afhængig af, hvor du har deltaget) at du er med.

FÅ FLERE LODDER I PULJEN
Du kan vælge at deltage både på Facebook og Instagram og dermed få to lodder i puljen.
Skriver du også en kommentar herunder med info om, hvor du har postet, får du et ekstra lod - husk blot at skrive navnet på din profil fra Instagram/Facebook, så vi kan finde dig, hvis du vinder.

DER LUKKES FOR DELTAGELSE I MORGEN AFTEN 

Konkurrencen lukker for deltagelse i morgen aften den 19/12 kl. 22. For at deltage skal du derfor have skrevet dig på og delt inden dette tidspunkt. 

VINDEREN FÅR BESKED
...ved, at vi skriver navnet på den heldige her på indlægget, og vi poster ligeledes navnet på den heldige på Instagram og Facebook. Har du vundet, skal du straks sende os din adresse på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig indenfor 3 dage, trækker vi en ny vinder.

Held & lykke til alle, der deltager. 



GRØNNE JULETONER HOS CAT PERSSON

$
0
0
KRUKKERNE

I dag skal vi lige en tur i haven med Catarina Persson. Mens julen inde er varm og glitrende, juler hun i haven med en skovstemning af mos og grønne vækster. Læs med her, når hun beretter om julestemningen i havens krukker.

TEKST & FOTO: CATARINA PERSSON



Jeg synes, at det er sådan en dejlig oplevelse at skabe julearrangementer ude i haven. Det skal være jordnært og gerne grønt. Det er så spændende at lege med de forskellige materialer og former. Jeg kombinerer gerne fine kranse, glasflasker, grønne mospuder, grene og metaller. Både krop og sind får det så godt at af hygge rundt derude i stilheden, når man lidt spændt og med julestjerner i øjnene skaber, flytter, ændrer og skaber forskellige grupperinger. Et dybt velbefindende. Så leder man i skure, forråd og andre steder, om ikke der skulle findes noget, som kan gøre ens jul lidt anderledes i år. At blande skov, mos og december er opfiskende.

På opstillingen her ser du pudemos, almindelig mos og juleroser. Det skaber en frodig og skovagtig stemning, og det er et dejligt modspil til den røde og glitrende jul. 

Juleroser er en gave til jorden. Den findes i mange udgaver. Herover ses en type uden blade. De er sat i små mørke krukker - bagved står en fin grøn opsats med noget så simpelt som mos. Enkelt - og fint. Og hvorfor ikke også have hyacinterne ude. Her står de i glas og pynter på bænken.

 Vi håber, du måske har fået lidt inspiration til at jule videre i din egen have med afstemte farveholdninger og brug af hyggelige ting fra julegemmerne.



Du kan se meget mere fra Catarina Perssons smukke have på Instagram-profilen: cat.persson.

VIND TO TRYKTE HAVEMAGASINER

$
0
0
JULEKALENDER GIVEAWAY

Har du lyst til at vinde et sæt magasiner fra HAVEFOLKET, så er det i dag, du kan deltage i lodtrækning om et par magasiner her på sitet.  

TEKST & FOTO: HAVEFOLKET 





Kunne du tænke dig at vinde sommermagasinet 'HAVEDESIGN FOR ALLE' og efterårsmagasinet 'HAVELIV, HØST & HONNING' fra 2015, så skal du lige præcis deltage i dagens lodtrækning. Vi trækker nemlig lod for at finde tre heldige læsere, der får et sæt magasiner tilsendt.

HVORDAN DELTAGER JEG?
For at være med i lodtrækningen, skal du blot lægge en kommentar herunder og skrive, hvorfor du gerne vil vinde de to magasiner.

Alle, der er med i HAVEFOLKETs kundeklub, kan deltage. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det ved at klikke her til højre.

DER LUKKES FOR DELTAGELSE I MORGEN AFTEN
Konkurrencen lukker for deltagelse i morgen aften den 21/12 kl. 22. For at deltage skal du derfor have skrevet dig op i kommentarerne inden dette tidspunkt. 

VINDEREN FÅR BESKED
...ved, at vi skriver navnet på den heldige her på indlægget, og vi poster ligeledes navnet på den heldige på Instagram og Facebook. Har du vundet, skal du straks sende os din adresse på info@havefolket.com. Hører vi ikke fra dig indenfor 3 dage, trækker vi en ny vinder.

Held & lykke til alle, der deltager. 

EIRAS NYE FAMILIERUM

$
0
0
HAVEDESIGN

Flere og flere haveejere bygger udekøkken og loungeområder. I dag skal I møde Eira, der er den ene del af Cattis & Eiras Trädgårdsdesign. Eira har bygget et ret gennemført område i sin have, der rummer masser af gode løsninger. Hør her om designet.

TEKST & FOTO: EIRA, INSTAGRAM: CATTISOCHEIRA





Familiens absolutte favoritplads er her - under den nybyggede pergola. Her drysser lyset ind på et smukt sted, og det gennemsigtige plasttag beskytter mod dug og regn. Vi har faktisk alle puder ud fra april til oktober. Det gør stedet så anvendeligt, at man slipper for slæbe puderne frem og tilbage hele tiden. Og så ser det indbydende ud. At man bare kan slå sig ned, når man har lyst.

De grønne vægge rundt om området beskytter for vinden og gør det endnu mere hyggeligt. Sofaen har min mand selv bygget, og jeg har lavet siddehynder af solsengsmadrasser fra IKEA. Vi tilpassede siddefladen på sofaen efter dem. 



Når børnene kommer hjem fra skole, går de altid herud og slår sig ned med iPads eller laver lektierne. Pergolaen er helt enkelt noget af det bedste, vi har bygget i vores have.

Vores ude-opholdsrum er stort, og det er da også inddelt i forskellige områder. Vi har ladet planterne bestemme opholdesrummenes form netop for at undgå at få een stor plads. Vi har fx en dam mellem udekøkkenet og pergolaen, så når man går ud til sofagruppen, passerer man rislende vand og kan kigge på fiskene for en stund. Det er så beroligende, at man snart glemmer al stress og alt det, man skal have gjort.

Espaliererne med klatreplanter hjælper til med at skabe rumfornemmelse, og det er nemt på den måde hurtigt at gøre sin udeplads hyggeligere og mere indbydende.



Det store spisebord har min mand bygget i lærk, og det giver plads til mange gæster. Lærk ældes smukt og får et sølvagtigt udseende.

Selve udekøkkendet er vældig enkelt bygget. Det tog blot to dage at lave. Men det anvendes flittigt af hele familien og er det naturlige samlingspunkt, når vi har gæster. I sommertiden laver vi det meste mad her. Den store klinke er nedfældet i bordpladen og fungerer som bagebord, når vi laver pizzadej.

Udekøkkenet har lidt en sjov historie. Jeg har gerne villet have et udekøkken i flere år, men min mand syntes ikke, at vi havde plads. Jeg plagede og plagede ham, om ikke han ville bygge et, men det ville han ganske enkelt ikke. Så kom jeg om, hvordan jeg skulle servere den: "Du kunne jo bygge en ude-bar," sagde jeg. Den var han med på, og han kørte ud og købte træ til projektet samme dag og gik i gang. Så - for mig er det et udekøkken - for min mand er det en ude-bar.








 På væggen bag køkkenet vokser klematis 'Summer Snow'. Det er en taknemmelig og hurtigtvoksende klematis, som er god, hvis man vil have dækket en stor flade. Barstolene er beregnet til udemiljøer, og de står ude året rundt (faktisk står alle møblerne ude hele året). Krydderurtetrappen gør det enkelt at komme til krydderierne, når man laver mad. Men vi har også en stor køkkenhaven, hvor vi let kan hente ingredienser til middagen.



Du kan se og læse meget mere om Eira, hendes egen have samt hendes arbejde med havedesign på instagramprofilen Cattisocheira eller på hjemmesiden.

Viewing all 1793 articles
Browse latest View live