Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

TID TIL AT EFTERRATIONALISERE

0
0
HAVETANKER

Hvis du har læst med her på HAVEFOLKET over det sidste år, så ved du, at jeg i 2015 fik en lille efternøler. Med hende fulgte også en beslutning om at omlægge min potager-agtige køkkenhave til en krydderurtehave. Tiden var der ganske enkelt ikke til at gå at passe en køkkenhave.


TEKST & FOTO: LONE




For at spare mig selv for de ærgelser, der ville følge med, når jeg ikke kom ned med vandslangen eller lugekloen på de rigtige tidspunkter, tog jeg den meget rationelle beslutning at droppe grøntsagerne helt. Det betyder, at køkkenhaven i år udelukkende består af en masse krydderurter og en del sommerblomster blandt andet kornblomster og skabiosa. Og jo - de er da fine. Men det er bare slet ikke den samme fornøjelse for mig som at dyrke grøntsager og overdådige blomsterhoveder på farvestrålende dahlia, som jeg plejer at have i samme haverum.

Jeg er ganske sikker på, at det var en god beslutning for netop denne sommer, men næste år så går den ikke længere, for .... JEG SAVNER MIN KØKKENHAVE!

Jeg savner frodigheden i august og september, hvor man stadigvæk kan høste både gulerødder, salater og store tunge tomater.

Næste år skal jeg helt sikkert igen have frilandstomater i højbedene, ærter, der kan nydes før vi tager på sommerferie, og bunkevis af rucola, så det kan bruges til vores hjemmelavede pizzaer. De kuglerunde squash skal bestemt også dyrkes, og bønner ikke mindst - i spandevis.



Næste år skal der lægges kræfter i køkkenhaven. Måske skal jeg investere i et vandingsanlæg, så jeg kan kombinere det med at være småbørnsfamilie. Men helt at skippe grøntsagerne - det går bare ikke.

Hvad med dig? Har du mon noget, som du lidt for rationelt har sløjfet fra din have - og som du gerne vil have tilbage? Hvis ja - så del dine tanker med os. Enten her eller på facebook.

DEN GRØNNE AMBASSADE I AARHUS

0
0
URBAN GARDENING

Er det en UFO? Er det et kæmpe-græskar? Nej, det er da Den Grønne Ambassade i Aarhus. Denne specielle pavillon er stedet, hvor du kan høre om nogle af byens projekter med urban gardening.

TEKST & FOTO:  HENRIK





Vi er igen i Aarhus (måske læste du vores artikel fra BISPETORV og Ø-HAVEN) Det er i øjeblikket en by, der rykker ganske meget, når det gælder urban gardening. Kommunen har engageret sig meget i at få gang i byhaver rundt omkring og har også direkte tilbudt sine borgere, at de kan høste og spise det grønt og de bær, de har plantet som projekter rundt om i byen. Vil du gerne deltage eller vide mere om dette, kan du henvende dig til Den Grønne Ambassade. Den holder til i det fine, svært forvoksede frø, her for enden af strøget i Aarhus lige ved to af byens store pladser, Bispetorv og Store Torv.

Nogle gange skal der noget til at for at tiltrække sig opmærksomhed i en pulserende by som Aarhus. Så ideen med at give ambassaden en anden udformning end blot at opstille en modificeret skurvogn er rigtig fin. Arkitektens motiv har været et frø - men jeg får nu mere associationer til græskar og meloner. Uanset hvad, er der vist ingen tvivl om, at tankerne går i retning af noget levende og organisk. Og det er jo meget passende, når man tænker på formålet.
Skallen består af pil og lægter skruet og bundet på et stålskelet. Det giver lige nok huller og sprækker til, at lyset kan trænge igennem, uden at man direkte kan kigge ind gennem væggen. Sjovt og enkelt. Jeg fik straks lyst til at lave sådan et tag på en pergola til min egen have. 
 
I "gavlen" er der lavet et fint cirkelrundt vindue, og her bliver mønstret fra beklædningen meget tydelig. Går du helt tæt på, kan du se de kobbertråde, som pilegrenene er bundet fast til den underliggende kontruktion med. 
Som sagt er Den Grønne Ambassade lavet for at formidle initiativer, der falder under kategorien urban gardening. Det er primært to af kommunens projekter: Smag på Aarhus og Grøn Medborger, der begge handler om at se byen som et grønt rum, hvor der også er plads og potentiale til at få oplevelser med at dyrke, høste og spise det, som byens parker, byrum og små lommer af grønt kan producere. Kig ind, hvis du er på Aarhus-kanten! 


Dyrker og spiser du også grønt fra byens rum? Eller har du andre erfaringer med urban gardening? Så del det med os her på siden eller på Facebook.

ÅRETS GANG I FRILANDSMUSEETS HAVER - AUGUST

0
0
ÅRETS GANG I HAVERNE PÅ FRILANDSMUSEET

August er en sand eksplosion af farver, høst og halløj i haverne på Frilandsmuseet. Vi skal svælge denne gang. Kom med! 

TEKST & FOTO: MARIANNE






Vi lægger ud med vores hovedattraktion: herregårdskøkkenhaven ved Fjellerup Østergård. Det var her min passion og interesse for at formidle om haverne på Frilandsmuseet blev vakt sidste efterår, og nu skal du få en forklaring på hvorfor. Det bugner simpelthen: amarant, persillerod, pastinak, hvidkål, rødkål, palmekål, rød havemælde, tobak, asparges, tomater, meloner, rødbeder, gulerødder, bladbeder, store områder med blomster til afskæring, purløg, dild, kørvel, bønner af alle mulige slags, koriander og meget mere.





Og nu vi er ved koriander. Den har været plantet mellem kålene i år. Ikke bare rækkevis, men sirligt med hver anden plante forskudt mellem rækkerne, så hver kålplante blev omgivet af en korianderplante. Formålet har været at skræmme utøj bort. Sådan arbejder økologiske og bæredygtige avlere i dag - inspireret af tidligere tiders bønder og gartnere. Da jeg besøgte havelauget, blev korianderplanterne imidlertid hevet op og luget bort. Dels skulle kålene have plads til at udvikle sig færdigt, dels var tiden, hvor kålsommerfugl og gulerodsflue lægger æg, overstået for i år.


Haven er opdelt i fire kvarterer. Der benyttes sædskifte, og hvert kvarter har sin egen lille gruppe ansvarlige fra havelauget. Erfaringer fra både dette og tidligere år udveksles, videregives og drøftes over kaffen og kagen. Har man kun været en del af lauget i et år eller to, så sidder man med spidse ører og en virtuel blyant, så erfaringerne kan skrives bag øret. Jeg bliver hver eneste gang modtaget med imødekommenhed og får også 100 gange flere oplysninger, end disse småartikler kan rumme.



 Fx tager man, når man sår, naturligvis højde for, hvor store de enkelte planter bliver, og det er der også gjort her. Men at amaranterne ville vokse sig så enorme, havde havelaugets medlemmer alligevel ikke regnet med. Neden under dem står en ganske special og attraktiv udgave af vild persille fra Christiansø ved Bornholm. Den er berømmet for sin elegante smag, og planten udvikler sig med garanti alligevel fint, selvom den vokser delvis i skygge af de kæmpestore amaranter. Frøsætningen bliver sandsynligvis spag, men i flg. de kilder, jeg har kunnet finde frem til på nettet, skulle den være flerårig. Det lover jo godt.



Hen ad midteraksen, der deler køkkenhavens fire kvarterer op, er der sået tagetes af sorten "Ildkongen" med det botaniske navn Tagetes patula. Den er - som visse mediehavefolk ofte siger -helt og aldeles uforlignelig. Intet mere, intet mindre. 
Jeg satte mig midt på gangen en årle morgenstund med dis omkring mig og dvælede længe ved den. Mage til spirituel, sensuel og energifyldt sommerblomst skal man virkelig lede længe efter. Og gavnlig er den jo også. Den er plantet her af praktiske grunde, fordi den med sin duft forvirrer diverse fluer, sommerfugle og andre insekter, der lever af at lægge æg på eller at æde af grønsagerne, som jo ellers skulle brødføde herregårdens store husholdning.   
 

 De stolte kavalerer er bare så dårende dejlige alle sammen, og magen til nem sommerblomst skal man også lede længe efter. En sublim begynderblomst i børnenes og nybegynderes haver, og hvis den nu er for pink, eller Barbie-lyserød, så findes den altså også i både orange, hvid, lilla, sart gul og nettogul. Bare så du ved det.























VANDRINGSMANDENS SYN
I artiklen om haverne i juli blev jeg betaget af at se langt og strække ud. For det kan man nemlig også på Frilandsmuseet. Gårdene fra Jylland repræsenterer jo egne af Danmark, hvor der var længere afstand mellem gårdene og derfor mere øde. Her er duften af hø og korn slående, og så langt øjet rækker, er der stakke og stubbe. Det giver en enestående oplevelse af ro og virkelyst, flid og enkelhed på én gang. Se bare med.



GÅRDEN OG HAVEN FRA VEMB
Når man går rundt og iagttager haver på Frilandsmuseet, må man tage i betragtning, hvor de enkelte gårde kommer fra, og gården fra Vemb har altså ligget i det vestlige Danmark nord for Ringkøbing mellem Holstebro og Nissum Bredning. Dér blæser det pænt ofte, hvilket også sætter sit tydelig præg på gårdens have. Ordet have kommer fra oldnordisk hagur og betyder et indhegnet stykke land, hvor der dyrkes afgrøder. Selve indhegningens funktion var ofte at skærme mod indtrængende dyr, der åd af afgrøderne. Men også - og særlig i dette tilfælde ved Vemb - var det for at give læ for vestenvinden, der jo er fremherskende i vores land generelt og især for området omkring Vemb. Derfor vokser der pil omkring hele haven ved huset fra Vemb. Det giver et helt særegent og indtagende indtryk, som gør, at haven ikke ligner nogle af de øvrige haver. Næsten skjult i landskabet ligger den. Og når den åbenbarer sig, er det som at træde ind i en tidslomme af en ro og fred, som kan mærkes helt ud i hårrødderne.




Den omkranses af 30-50 år gamle piletræer, der bliver stynet jævnligt gennem året for at skabe lys og luft til haven. Desuden bliver der høstet hvert tredje til femte år med henblik på at samle pil til at flette gærder og andre ting med på museet. Der er også plantet enkelte nye pil, som med tiden skal overtage, når de gamle ikke kan mere.



Selve haven virker som en sunken garden, men i virkeligheden vokser pilen på en jordvold. Heldigvis er der et åløb lige i nærheden, og det kommer pilen til gode, for dens rødder holder rigtig meget af vand. Der er sikkert derfor, de er så afsindigt frodige, de piletræer omkring gårdhaven ved Vemb.

Kikker vi ind i haven, så er der høstet, men også stadigvæk afgrøder. Bl.a. står vinterporrerne strunke, og i krattet omkring gården står den helbredende og livgivende hyld med sortblå bær, moden og lige til at gemme til at bruge mod vinterens forkølelser.

Noget, jeg igen måtte dvæle er ved, krydderurten eller måske snarere "husholdningsurten" ambra. Den er så afsindig lækker med sit støvede grålige filigran-løv, som i morgendisen tog sig helt eventyrlig ud. I tidligere tider blev den brugt som mølurt, dvs. at dens duft dels spredte gode vibrationer i et ellers meget varieret duftmiljø (!) i hjemmene, dels afgav en kemi, der gjorde, at utøj som møl og andet skab afstod fra at slå sig ned i linned og uldtøj.



 

GAMLE SORTERS DAG 
Inden vi slutter af for denne gang, skal du lige have din kalender frem og sætte et X. For d.  24. & 25. september er der Gamle Sorters Dag. Det blev for ganske kort tid siden betragtet som ualmindelig nørdet, sådan noget med gamle sorter. Men nu om dage er der faktisk unge mennesker under 25, der brænder for det og finder det interessant, og der er også mennesker på min alder (50+) og langt mere, der tropper op.

For med al den virak og stramme kontrol, der er fra EU´s side i forbindelse med at gemme, bytte og udveksle frø af historiske urter, planter, grønsager, bær og frugt, så er sådan et arrangement faktisk lidt - for ikke at sige meget spændende. Nordisk genbank samarbejder jo med Frilandsmuseet og Københavns Universitets Pomet, og derfor er det også ekstra spændende, at det er frugt og bær, der er på programmet som hovedemne. Men du vil kunne få alt muligt med dig hjem oven i købet.
Jeg vil absolut være at finde ved Fjellerup én af dagene, for der sker virkelig meget. Havelauget vil være der. De viser rundt i køkkenhaven i Fjellerup og svarer på alverdens spørgsmål. Så vil Frilandsmuseets gartnere være der og fortælle om den landskabelige havestil og meget andet. Foreningen Frøsamlerne, landskabsarkitekten på Frilandsmuseet, Signe Dinsen, samt endnu flere, som bare ved rigtig meget om alt muligt, hvad angår haverne, landbruget, sorter og andet guld. Du har også mulighed for at indkøbe frø, og hvis vi er heldige, og det er vi ganske sikkert, så vil køkkenlauget lave et eller andet fra haverne, som vi kan nyde, nu vi er der.







Mon vi ses?

Næste Årets gang i haverne på Frilandsmuseet fortæller om, hvordan Gamle Sorters Dag gik, og så besøger vi savværket samt tilhørende hus og have. Desuden skal du med en tidlig morgenstund i et diset og magisk eventyrland samt høre meget mere om alle de dyr, der lever på Frilandsmuseet. 

Varme sensommerhilsner fra 
Marianne

FÅ INSPIRATION FRA OUDOLFS MILLENIUM GARDEN

0
0
PLANTER

Inden længe er tiden inde til at flytte rundt i staudebedene og evt. forny med nye planter eller kombinationer. Vi giver dig i dag nogle fristende kombinationer fra Piet Oudolfs Millenium Garden i England.


TEKST: KARINA & LONE
FOTO: LONE




Plantekombinationerne herunder er meget i tråd med den moderne måde at dyrke stauder på. Store grupper, der væver sig gennem hinanden - og gerne suppleret med prydgræsser, så det får et mere naturligt præg end de klassiske staudebede. Alle planterne herunder er stauder, dog pånær den dejlige kæmpeverbena, som kun overlever få danske vintre. Men heldigvis er de nemme at skaffe fra planteskolen, eller du kan i vintertiden så den selv, hvis du skal bruge store mængder.

SØLVLYS + MANDSTRO + KÆMPEVERBENA
Sølvlys, Actea simplex 'James Compton'
Den hvide mandstro, Eryngium yuccofolium 
Kæmpeverbena, Verbena bonariensis

Kugler, skærme og spir er en del af opskriften på dette bed. I forgrunden ses til højre den hvide mandstro med sine kuglerunde blomsterhoveder. Til venstre den blå-violette skærmblomst kæmpeverbena og som en flot farvemæssig kontrast i baggrunden den mørkbladede sølvlys, som i sensommeren sender høje hvide lanncet-formede blomster i vejret.

SOLBRUD + KERTEPILEURT + HJORTETRØST 
Hjortetrøst, Eupatorium rugosum 'Chocolate'
Solbrud, Helenium atumnale ' Rubinzwerg'
Kertepileurt, Persicaria amplexicaulis 'Rosea'

I denne staudekombination er det varme toner, der sætter tonen. Farver som disse er for mange især kærkomne i slutningen af sæsonen, hvor mange områder i haven begynder at være mere eller mindre afblomstrede og farveløse. I forgrunden ses solbrud i en flot rød variant. Bag denne gruppe ses til højre kertepileurt og til venstre hjortetrøst i en smuk mørkbladet udgave.

HJORTETRØST + SOLHAT + KERTEPILEURT
Hjortetrøst, Eupatorium atropurpureum
Solhat, Echinacea ' Green Edge'
Kerte pileurt, Persicaria amplexicaulis 'Rosea'

Tonen i dette bed er mere afdæmpet, da farverne er repræsenteret af hvid solhat i forgrunden, Hjortetrøst med purpurfarvet blomst til venstre og den taknemlige kertepileurt som en flot massiv plantemasse bagerst i motivet.


INDIANERMYNTE + SOLHAT + FONTÆNEGRÆS

Indianermynte, Agastache foeniculum
Solhat, Echinacea 'Rubinstern'
Kertepileurt, Persicaria amplexicaulis 'Firedance'



Er man ikke helt til de brændte toner, er her en alternativ løsning, som er mindst ligeså farverig. Igen er solhat og kertepileurt med i spillet - sidstnævnte her i den pink-farvede variant. Som kontrast til alt det pink har vi den blå indianermynte, som står i baggrunden med sine flotte ranke blomsterspir og spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Vi håber, at vi har inspireret lidt til fornyelse eller nyanlæggelse af staudebede. Når først man bliver grebet af stauderne, er det næsten ikke til at undvære dem igen. De giver haven et helt særligt liv, og så er puslespillet med at få det hele til at se godt ud en helt særlig havedisciplin, hvor det i den grad gælder, at øvelse gør mester.

Annonce

BREVKASSE: HVILKEN PLANTE ER DET MON?

0
0
HAVEBREVKASSEN

Inger har været på tur i Hanstholm og er faldet over en plante, som hun søger navnet på. Dorte Nissen giver svar.

SVAR: DORTE K. NISSEN, HAVEPANELET
FOTO: INGER HOLLENBO








Kære HAVEFOLKET

Tak for jeres tilbud om hjælp. Det havde jeg megen glæde af, da det gjaldt en dusksalvie i april. Da var der svar efter bare fem timer. Siden har jeg fundet hjælp på pflanzenbestimmung.info, men uden held med “ovenstående”. Kan I hjælpe? 

Den var at se på Isbjerg på kanten af Hanstholm Vildtreservat her i august.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Inger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Kære Inger,


Det ligner planten læge-øjentrøst, Euphrasia officinalis, en halvsnylter, der tilhører gyvelkvælerfamilien. Planten blev tidligere brugt som lægemiddel mod øjensygdomme.

Med venlig hilsen
Dorte K. Nissen
www.urbangreen.dk


Har du, som læser med, kendskab til emnet og er måske klar over, hvilken specifik plante, der her er tale om, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 


Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

BESØG I EN KÅLGÅRD

0
0
HAVEREPORTAGE

Kålgård, sådan én må da være et kedeligt sted, kun med kål! Men det er også meget andet, for det er den gamle betegnelse for en køkkenhave. Vi skal besøge en have af den særlige variant, der vel kan betegnes som arketypen på en sunken garden. Køkkenhaven er fra Vestjylland, hvor der som bekendt blæser en vældig vind.


TEKST & FOTO:  HENRIK



Vi er i Nymindegab på den jyske vestkyst lige syd for Ringkøbing Fjord. Her ligger et vældigt fint lokalhistorisk museum, som blandt andet rummer denne herlige køkkenhave, som den kunne have set ud omkring århundredeskiftet. Haven er simpelthen gravet ned i terrænet, som man i tidligere tider har gjort på de her kanter. Jeg kender det fra Rømø, hvor man stadig kan se spor af sådanne haver rundt omkring i landskabet. Formålet er enkelt: Ved at grave sig ned kan man give lidt tiltrængt læ til grønsagerne og de blomster, der også hører til i sådan en have, og holde på den kostbare muldjord. Et hegn rundt omkring giver endnu mere læ, og så holder det også husdyr og vildt ude, så man kan få afgrøderne for sig selv.


I hullet kan væksterne stå lunt og godt og stadig få sol dagen lang. En simpel stentrappe leder ned til bedene, der på gængs vis består af to store felter med sirlige rækker af grønt og sommerblomster.


Haven rummer alt, hvad man kan ønske sig til selvforsyning. Rodfrugter, salater, kål, bærbuske og mere eksotiske bidrag som asparges. Der er sågar plads til komposten og tre bistader, så både bestøvning og honning er på plads. 


Der er endda plads til tørresnoren, der er spændt ud på tværs af haven i hele dens længde. Og af den fiffige slags, der kører om en talje, så man kan stå uden for haven ved hegnet og trække tøjet (eller måske tørrede fladfisk) til sig, nemt og bekvemt.



Bierne har sit eget hjørne, så man ikke forstyrrer dem alt for meget. Men de har gode betingelser her i skyggen af en kastanje og omringet af syrener. Ved siden af er komposten, hvilket er praktisk, så man ikke skal have besværet med at få det transporteret op af hullet. Der er selvfølgelig et minus i den slags haver: Turen op.



Museet rummer en særlig beboer, nemlig Lønnepigen. Hun er en gammel dame fra jernalderen, men i ganske god stand. I hvert fald er hendes tøj relativt intakt i betragtning af, at det har været begravet i 2000 år. Det er så velbevaret, at man ved, at stoffet var farvet blåt og rødt. Koblingen til haven er planten vajd, som man tidligere brugte til farvning af klæde. Den kan nemlig give den eftertragteede blå farve. Lige nu er det især dahliaerne, som giver et ordentligt farveskud - og dem er der selvfølgelig også rigeligt af i en have fra denne periode.


HVOR:
Nymindegab Museum
Vesterhavsvej 294
6830 Nr. Nebel

DE UUNDVÆRLIGE BLOMSTERLØG

0
0
PLANTER

Snart er det tid til at lægge blomsterløg, og i den forbindelse vil jeg vise nogle af de løg, som pryder min have fra de tidlige til de sene forårsmåneder. Det kan måske være inspiration til dig, enten skal starte helt fra bunden eller bare supplere op. 

TEKST & FOTO: KARINA


For to år siden gravede jeg store dele af mine bede i forhaven op, da dette år stod i staudernes tegn. Nogle skulle flyttes, og flere kom til. I den forbindelse gik en hel del af mine tulipaner og prydløg tabt. Det gjorde, at blomstringen det følgende forår var meget begrænset, hvilket betød, at jeg måtte erhverve mig en ny bestand samme efterår. Dertil købte jeg også en mængde mørke kejserkrone, fritillaria persica, som desværre ikke blomstrede, da de blev ædt op af liljebiller, inden jeg fik set mig om. Om de vil dukke op næste år, ved jeg ikke, men jeg håber det, da de er så dekorative og også ret kostbare i anskaffelse. Det må tiden vise, så ikke mere om det, for nu skal vi kigge nærmere på blomsterløgene. Vi begynder i det tidlige forår.



Det første, der blomstrer, er de små vintergækker. Jeg har ikke mange og prøver hvert år at huske at få købt nogle flere, for som de fleste nok vil give mig ret i, er det de ultimative forårsbebudere.



Det samme er de små krokus. Jeg har både en lille samling hvide af sorten "Jeanne d'Arc" og dertil forskellige blå, jeg dog ikke husker sortsnavnene på.



Når vintergækker og krokus er ved at takke af, begynder blomstringen af de hvide tidlige tulipaner "Purissima", som ses i mange forårshaver.



Dernæst kommer de hvid/grønne "Spring Green", som mange nok kender.




Samtidig med "Spring Green" blomstrer den nok allermest populære "Queen of Night", som er fantastisk i mange sammenhænge.

Her ses en gruppe af mine sammen med spansk klokkeskilla, Hyacinthoides hispanica, som senere afløses af de himmelblå prærielilje, Camassia.

Spansk klokkeskilla


Prærielilje





Her sammen med det skønne prydløg, allium "Purple Sensation". Et flot par og et match, som man aldrig går galt i byen af.



 Et andet prydløg, som kan noget helt unikt sammen med de mørke tulipaner, er allium "Mount Everest", som her står med knopper, inden de begynder at folde sig ud.





Dem kan jeg slet ikke leve uden, for se lige, hvor dejlige de er i alle blomstens stadier.

Hvis jeg skulle pege på en favorit blandt prydløgene, er det helt sikkert denne. Det eneste problem er, at de ikke er helt billige og ej heller så driftsikre som nogle af de andre sorter, så man må derfor forvente, at nogle vil forsvinde for hvert år.


Dette minus tager jeg med og køber gerne nye hvert efterår, så jeg hvert forår kan nyde dette syn. 

BREVKASSE: HVORDAN STYRER JEG HØSTANEMONERNE?

0
0
HAVEBREVKASSEN

Mens nogen kæmper for at få gang i høstanemonerne, så har Carina her problemer med at holde dem i ave og søger råd til hvordan. Læs med i dag, hvor Ole Kjær Christensen fra Havepanelet giver gode råd.


SVAR: OLE KJÆR CHRISTENSEN, HAVEPANELET
FOTO: LONE




Hej med jer

Jeg har en masse høstanemoner i min have. En meget smuk plante, som blomster rigtig længe.
Den er begyndt at brede sig for meget, og jeg vil høre, om der er nogle tricks, så man kan få styr på den? 

Jeg ved med skvalderkålen, at man kan grave en rille rundt om, så breder det sig ikke, men kan man gøre det samme med høstanemonen?

Glæder mig til at høre fra jer.

Med venlig hilsen 
Carina



. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Kære Carina,

Min allerbedste anbefaling til at holde styr på høstanemoner er denne:

- Køb en 12 liter spand i fx Jem & Fix (koster blot kr. 3,95)
- Skær bunden ud og grav den ned.
- Plant din høstanemone i den.

Det virker.

Med venlig hilsen

Ole Kjær Christensen


Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 




Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

PARKEN VED GISSELFELD KLOSTER

0
0
HAVEREPORTAGER

De fleste kender nok Gisselfeld Kloster for det uendeligt smukke Paradehus. Men omkring godset er der også en meget smuk park , som fortjener et besøg. Det er et fint anlæg, en romantisk landskabshave, som indbyder til styrede kig og iscenesatte tableauer.

TEKST & FOTO:  HENRIK




Som ved de fleste gamle huse knytter der sig en række saftige historier til dette sted. Dem springer vi over i dag og kaster os direkte ud i en slentretur gennem anlægget. Her er pænt og ryddeligt, men man vil kunne fornemme, at vedligeholdet af parken er holdt på et nøgternt niveau, hvor det primære fokus er at holde den overordnede struktur intakt. I betragtning af, hvilke omkostninger der er forbundet med drive sådan et sted, så er det fornuftigt nok. Men man skal ikke forvente overdådige bede og rabatter. 

Blomster kan man til gengæld nyde - og købe - i Paradehuset. Det er et meget smukt og velproportioneret væksthus, som er fyldt med eksotiske træer, kaktus og som sagt en masse godter, der er til salg. Bemærk buskbom-parterret, hvor gartneren er i gang. Er det ikke fantastisk, hvad en klipning gør?

Parken er som sagt en romantisk, landskabelig have. Der er masser af lange kig, hvor effekten af perspektivet udnyttes til fulde.

Andre steder ledes man ad snoede stiforløb gennem stiliserede skovlandskaber med samlinger af buske og træer.

Det er især disse steder, at parken virker lidt død, og der mangler lidt styring. Men det fungerer som et grønt bagtæppe.

Det fine frøbassin står lidt ensomt i alt det grønne, men giver en stram kontrast til omgivelserne. Det er dejligt at se, at sådanne elementer bevares. Frøerne er i øvrigt rigtigt fine - den slags kryb har bare sin egen charme!

Godset er velsignet med en række søer, damme og vandløb, så der er også et fiskemesterhus! Her kan man læse og lære om stedets karper. De har nemlig sit eget museum her. Er du lystfisker eller jæger, tilbyder godset i øvrigt også mulighed for det.


Bemærk detaljerne. Fint udskårne karper på Fiskemesterhuset og de bemalede stolper, der markerer godsets jorde. 

En bænk i solen under et af parkens ældste træer. Det fantastiske ved sådant et anlæg er, at du kan SE tiden. Uanset hvor meget kunstgødning, du hælder på, så tager et træ den tid, det tager, om at blive så stort. 













 En låge afgrænser parken ud mod de omgivende marker. Et gods som dette har i sin tid været et voldsomt aktivt sted med en enorm produktion af afgrøder alene til godsets eget forbrug. 



Her lå køkkenhaverne i sin tid. Det flotte trappeanlæg fører ingen steder hen længere, men er udmærkede siddepladser, hvis man vil have et hvil, mens man ser ud over søen med godsets hovedbygninger i baggrunden.

Gisselfeld har varierende åbningstider afhængig af sæsonen - tjek hjemmesiden.


WEB:



LAVE BUNDDÆKKENDE PLANTER

0
0
PLANTER

Under træer og som forgrundsplanter i staudebedet er helt lavt bunddække en meget fin løsning. Står du selv og leder efter idéer til planter, der dækker jorden, så se med. 

TEKST & FOTO: KARINA


Mange træer og buske har smuk bark eller flotte skulpturelle forgreninger. Vil man gerne fremhæve disse egenskaber, kan det gøres ved hjælp af fodposer med lavt bunddække. Ligesådan kan et lavt bunddække være en flot kantplante i staudebedet inden mødet med græsplænen, fliserne eller højbedskanten. Der er rigtig mange muligheder, hvad angår farver og form, så der er meget at vælge imellem både i forhold til ens havestil og ens indstilling til pasningsniveau. Vi har her samlet nogle fine eksempler på bunddække.



BLÅAKS 
Den helt lave prydgræs, blåaks, Sesleria caerulea, er ikke alene stedsegrøn, men det får også nogle utrolig dekorative blomsterknopper i det tidlige forår. Knopperne, eller akset for at være helt nøjagtig, består af en limefarvet knop, hvorfra der vokser små sorte dun. Nyd den smukke og særprægede blomstring i foråret, og glæd dig over et nemt og frodigt bunddække resten af året.



HASSELURT
Et virkelig smukt bunddække er hasselurt, Asarum, hvor den mest almindelige art er Asarum eupaeum. Bladene er glatte og læderagtige, og planten bliver omkring 25 cm høj. Den trives i skygge, breder sig langsomt og skal derfor plantes relativt tæt.



LAMMEØRE
De dunede blade på lammeøre, Stachys byzantina, er ikke kun denne skønne plantes styrke. Ligeså fin er nemlig plantens nærmest sølvagtige farve og sjove blomstring i sommerens løb. Lammeøre bliver omkring 25-30 cm høj og breder sig moderat. Den trives i veldrænet havejord på en varm vokseplads.


EFEU
Den nok mest kendte og anvendte bundækkende plante i små såvel som større haveanlæg er efeu. Fordelen ved efeu, Hedera helix, er, at den stedsegrøn. Bladende er glatte, og de ændrer - som den eneste plante - form med alderen. En anden fordel er, at efeu kan fylde et plantefelt ud på ganske kort tid. Den trives bedst i skygge til halvskygge.


KLØVER 
Kløver, Trifolium, er ikke bare den kløver, vi kender fra græsplænen, men også en planteslægt, der byder på et talrigt udvalg af arter og sorter. Kendetegnende for kløver er de trekoblede blade, som findes i et væld af farver og former.




Hvad enten du er til limegrøn eller mørk purpur, som på billederne her, er der masser af sorter at vælge imellem.


CAREX
Har man lyst til at have græsser som bunddække, er Carex-slægten et fint bud. Hele Carex-slægten er kæmpestor, derfor er der også her et bredt udvalg. Carex med sortsnavnet "Icedance" er den, du ser på billedet. Den bliver omk. 30 cm høj og har stedsegrønne blade med flotte hvide striber.



FRYTLE
Et anden fantastisk bundække er frytle. Her ses kæmpefrytle, der om sommeren får smukke råhvide blomster, og forneden skovfrytle, der får mørke blomster i foråret. Fælles for dem er, at de er stedsegrønne og supernemme at have med at gøre, hvis de plantes i halvskygge.


























Det var et lille udpluk af lave bunddækkende planter. 
Nogle af eksemplerne er taget fra artiklen "Fokus på havens gulv" i magasinet HAVEDESIGN FOR ALLE udgivet i sommeren 2015.  
Har du lyst til at læse hele artiklen, så klik på linket. 


ÅRETS BEDSTE SOMMERBLOMSTER

0
0
ETÅRIGE

September er ved at rinde ud, men her i haven står flere af sommerens etårige blomster stadigvæk i al sin pragt. Se her fotos af de tre bedste fra dette års såninger.

TEKST & FOTO: LONE






Som jeg fortalte tidligere på året, så har jeg i år primært fokuseret på krydderurter og etårige blomster i køkkenhaven. Selvom jeg især her i høsttiden savner alle grønsagerne, så nyder jeg på sensommerens solskinsdage at have nye blomster i haven. Både til at tage ind i buketter mixet med stauder og prydgræsser og til at nyde, mens jeg er ude.


Jeg har været ude en stille solskinsmorgen og fotograferet tre sommerblomster, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed.


TAGETES
Vild
Når jeg nu nævner tagetes, så tænker mange måske, at det er denne triste sommerblomst, som de kender fra fordums tids haver. Plantet én og én, farver som orange eller stærkt gul og ofte brugt i lidt opstillede sammenplantninger i parker mv. Senere har de limefarvede været lidt populære, og flere af os er faldet for appelsin- og citrontagetes. Ikke mindst pga. at de pynter i salater, som tagetes tilfører en lidt pebret smag.



Den, som jeg er allermest begejstret for lige nu, er den vilde tagetes, der med sin imponerende højde kan noget helt andet.



Planten er faktisk rigtig fin. Bladene er smukt grønne med fligede blade og et væld af blomsterhoveder, der holder længe. Dette syn har glædet os i køkkenhaven nu i flere måneder.



Med spindelvæv og dug står de smukt sådan en diset efterårsmorgen.

Jeg er begejstret for det hele - både højde, farver og plantens lette udtryk. Der skal bestemt høstes frø og sås igen til næste år.




ENKEBLOMST
Scabiosa 'Burgundy Bonnets'

Jeg må indrømme, at det er første år, hvor jeg har sået enkeblomst i haven. Jeg ved ikke helt hvorfor: måske fordi planten i sig selv ikke er det skønneste. Den er lidt ranglet og kommer let til at lægge sig lidt.



Men blomstringen - den er så fin. Og derfor har jeg heller ikke fortrudt, at de i år har fået lov til at tage lidt plads i køkkenhaven.



Blomsterne er blevet flittigt plukket ind, og jeg er da helt vild med farven. Den er smuk sammen med både orange, pink, lime, violet... ja, jeg kunne blive ved.



Især har jeg tit haft den inde sammen med de fine tagetes og prydgræsser. Et lækkert grøftekantsagtigt match.

Den eneste ulempe er, at de ikke holder så frygteligt længe i vasen, men har man nok, kan man jo bare plukke ind igen.


KLOKKERANKE
Cobaea Scandens 
Jeg stiftede første gang bekendtskab med denne smukke sommerblomst for 18 år siden, da jeg boede i lejlighed i Aarhus. Min - også dengang meget haveinteresserede mor - kom med et par planter af denne, som hun selv havde sået. Jeg plantede dem ud i en enkelt krukke og lod den stå op ad et nedløbsrør. Inden sommeren var omme, havde vi en imponernede voldsom stor klatreplante fyldt med massevis af klokker.



Siden hørte jeg om udfordringen med at nå at få den i blomst. Jeg må indrømme, at jeg i flere år ikke har sået så tidligt, at jeg har fået nok glæde af blomstringen, hvilket også skete i år.



Til gengæld er glæden så måske det større, når planten endelig beslutter sig for at blomstre.


Lige nu kan vi nyde klokkerne, der hænger side om side. Og med deres størrelse kalder de jo nærmest på opmærksomhed.

Har du også lyst til at dele, hvilke af dine etårige blomstringer, du har været særligt begejstret for i år, så skriv endelig om det i kommentarerne herunder, eller læg et foto op på vores facebookside, som du finder lige her.

QUINOASALAT

0
0
WEEKENDMAD

I dag og de følgende to fredage giver vi dig opskrifter fra Ditte Ingemanns nye bog 'Vegetar'. I dag byder Ditte på en lækker quinoasalat med bagte tomater og syltede løg.


TEKST & FOTO: DITTE INGEMANN



quinoasalat

Quinoa-kornet har et højt indhold af protein og indeholder alle essentielle fedtsyrer og kan derfor være et rigtig godt alternativ til kød. Derudover er quinoa rig på både kalk, jern, zink og magnesium. Skyl quinoaen inden brug, da skallen er dækket af saponiner, som er et bittersmagsstof.

quinoasalat, ditte, ingemann, kogebogINGREDIENSER
4 personer | vegansk

SYLTEDE RØDLØG
2 rødløg
½ dl æblecidereddike
½ dl vand
1 tsk salt
3-4 spsk kokossukker
sort peber

BAGTE TOMATER
500 g cherrytomater
salt og peber
1 spsk olivenolie

ANDET
2 dl hvid quinoa
4 spsk mandler
1 bdt basilikum
1 avocado

DRESSING
4 spsk olivenolie
saft ½ citron
1 tsk grov sennep
salt og peber

SÅDAN GØR DU
Pil rødløgene, skær dem i tynde skiver, og kom dem i et sylteglas. Hæld eddike, vand, salt, kokossukker og peber i en gryde, og giv det et opkog. Hæld lagen over løgene, og sæt glasset på køl. Lad gerne løgene trække i nogle timer eller i et døgn, inden de bruges.

Halver tomaterne, og læg dem i et ildfast fad. Krydr med salt og peber, og fordel en smule olie på tomaterne. Bag dem i ovnen ved 125 grader varmluft i ca. 1 time.

Skyl quinoaen, og kog den efter anvisningen på pakken.

Hak mandler og basilikum fint, og skær avocadoen ud i tern. Vend det forsigtigt rundt i den afkølede quinoa sammen med de bagte tomater. Rør olivenolie, citronsaft, sennep, salt og peber sammen, og fordel dressingen over salaten. Smag salaten til, og top til sidst med et par skefulde syltede rødløg inden servering.


Opskriften - og mange andre grønne forslag fra Ditte Ingemann - finder du i bogen 'Vegetar' fra Politikens forlag.

Forlaget om bogen: Vi danskere er kødelskere med stort K, men både krop, sjæl og miljø har brug for kødløse dage, så derfor er det kokken, madskribenten og grøntsagseksperten Ditte Ingemanns mission at gøre os danskere til grøntelskere med stort G.
I hendes nye personlige kogebog Vegetar finder du alt fra morgenmad og snacks til mættende hovedretter, salater og søde sager. Fælles for de over 140 retter er, at de er sunde og velsmagende, og så repræsenterer de det nye grønne moderne danske køkken anno 2016.
Anvend bogen til at lægge kødet helt på hylden. Eller, hvis du allerede er vegetar, til ny inspiration. Det kan også være, du bare har brug for gode ideer til kødfrie dage – du behøver ikke at være fuldtidsvegetar for at få glæde af bogen. Den afspejler Dittes eget liv, hendes køkken og den mad, hun spiseri hverdagen – hun lever ikke 100 procent vegetarisk, men kødet er det sekundære i hendes kost, og grøntsagerne det primære.

TITELVegetar
FORFATTER: Ditte Ingemann
FOTOS:  Ditte Ingemann
UDGIVELSE: September 2016
SIDER: 296
SPROG: Dansk

GLÆD DIG TIL OKTOBER I HAVERNE PÅ FRILANDSMUSEET

0
0
SERIE: ÅRETS GANG I HAVERNE PÅ FRILANDSMUSEET

Vi vil godt indlede med en indrømmelse: Der er så smukt derude. Det er sagt før i denne serie, men det afstedkommer altså, at vi i oktober vil bringe hele tre artikler om årets gang på Frilandsmuseet. Dette er derfor en lille smagsprøve på alt det, du kan glæde dig til.
TEKST OG FOTO: MARIANNE





I den tid, der er gået siden august i haverne på Frilandsmuseet, har der været Gamle Sorters Dag. Selvom det godt både kan lyde og faktisk også være lidt støvet (i ordets bogstaveligste forstand), så er der så megen skønhed, liv og læring i oplevelserne, at de fortjener bare lidt mere end en hurtig gennemgang i en enkelt artikel. Derfor kan du i oktober måned glæde dig til følgende:






STATIONSBYEN, SAVVÆRKET OG SNEDKERENS HAVE
Her vil jeg tage dig med til snedkerfruens bedårende og lille bitte have fra ca. 1925. Du får også lov til at komme ind i hendes stuer, i hendes forrådskammer og så selvfølgelig komme med over i hr. snedkers værksted. Hus og træværk er malet i den mest bedårende farve, og jeg kan love dig, at vi skal tale både om den og om den måde, haven er struktureret på.





DYRENE OG GAMLE RACER PÅ FRILANDSMUSEET
Ingen haver uden dyr, og på Frilandsmuseet er det de gamle landracer, der holdes og passes. Derfor følger vi bl.a. Tanja, som er ankerkvinden i forhold til dyrene.







EVENT OG LEVENDEGØRELSE MED DE GAMLE SORTERS DAG
Der er især blus på herregården fra  Fjellerup, som jo et af de huse, hvis have vi har fulgt i denne serie. Her er det høsttid, og der er aktivitet alle vegne. Honning, æblesaft, æbleflæsk, sjældne frøsorter, blonder, kyser og gang i både ildstedet, det 'moderne' brændefyrede komfur - samt knive, pander, økser, pensler, ja alt muligt værktøj.




Der er også foredrag om nogle af alle de sjældne æblesorter og en hel masse yderst interesserede æblefolk.


Hold derfor et vågent øje med udgivelserne i HAVEFOLKET, hvis du interesserer dig lidt for at høre om og følge nogle af de måder, hvorpå man før i tiden har holdt have og forsynet sig med føde. Ja, i det hele taget i, hvordan man har levet på landet i tidligere tider. 

PÅ GENSYN. 

BEDER I KUMMER

0
0
PLANTER
Nogle byer gør meget i plantekummer, og nogle gør det oven i købet sjovt og inspirerende. For nogle uger siden kom jeg i Lyngby forbi disse kummer, som jeg gerne vil dele med jer, for det er da lidt anderledes og farverigt.

TEKST & FOTO: HENRIK






Vi kan ikke undvære blomster i bybilledet. De skal til sammen med andet grønt. I Lyngby ved byens bibliotek faldt jeg over nogle fantastiske sensommer-sammenplantninger med masser af blomster og knald på farverne. Det er måske ikke så usædvanligt med blomster i byens plantekummer, men dét, der fik mine øjne til at stå på stilke, var kombinationen med BLADBEDER! 


Trenden de seneste år har været, at køkkenhaven også bliver brugt til blomster. Mange har en slags skærehave i køkkenhaven, og det er da også helt oplagt til især etårige. Samme tendens er også gået den anden vej: Vi ser planter, der traditionelt hører til i køkkenhaven, få plads i havens øvrige bede.


Det er selvfølgelig mest for den dekorative effekt, men der er ikke noget i vejen for at høste planterne og bruge dem som ellers. Bederne her er jo kun til pynt, men de kunne sagtens indgå i havens bede derhjemme og bidrage med fest og farver i sommerens sidste uger for derefter at ryge på køkkenbordet og ende på familiens tallerkener.


Men jeg må sige, at disse grønsager virkelig bidrager til at gøre sammenplantningerne spændende med hensyn til både farve og struktur, og jeg kunne da sagtens se dem fylde et helt bed. Mere af det, tak.

DEN BEDSTE GRÆSKARSUPPE

0
0
WEEKENDMAD


Weekenden lurer lige om hjørnet, og hvorfor ikke starte fridagene med en lækker græskarsuppe, der passer perfekt til årstiden og grønthandlernes udbud. I dag får du nemlig endnu en skøn opskrift fra Ditte Ingemann, der er højaktuel med bogen 'Vegetar'.

TEKST & FOTO: DITTE INGEMANN










den bedste græskarsuppe ... med sprøde kikærter

Sprøde kikærter er en fantastisk spise – de er gode i salater, som en snack eller som topping til supper og gryderetter. Du kan krydre dem, lige som du kan lide dem – jeg har valgt en blanding af five spice og chili til denne ret. Five spice er et af de mest populære og klassiske krydderiblandinger i det asiatiske køkken og indeholder de fem smage i det kinesiske køkken: sød, syrlig, bitter, pikant og salt.


INGREDIENSER
4 personer | vegansk

3 fed hvidløg
1 rødløg
1 kg græskar, fx hokkaido
25 g saltede citroner
15 g frisk ingefær
2 tsk chiliflager
2 spsk kokosolie eller ghee til stegning
1 ds kokosmælk (4 dl)
6-8 dl grøntsagsfond
salt og peber
mynte

SPRØDE KIKÆRTER
2 ds kikærter
3 spsk olivenolie
1 tsk havsalt
2 spsk five spice
2 tsk chiliflager 

SÅDAN GØR DU
Dræn kikærterne, og lad dem dryppe af i en sigte. Kom dem i en skål, og bland dem med olie, salt, five spice og chili. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 35-40 minutter. Rør i dem undervejs. Tag kikærterne ud af ovnen, lad dem køle af i ca. 15 minutter, sæt dem nu i ovnen igen, og bag dem i yderligere 10 minutter. De bliver sprødere, hvis de bages to gange. 


Pil hvidløg og rødløg, og skær rødløget i kvarter. Skær skrællen af græskarret, og skær det ud i tern. Kom hvidløg, rødløg, saltede citroner, ingefær og chili i en minihakker, og blend det godt sammen til en pasta. Svits det i olie i en varm, dyb pande i ca. 2 minutter. Tilsæt græskartern, og svits det hele godt sammen. Tilsæt kokosmælk og fond, og lad det hele simre i ca. 30-40 minutter, til græskarternene er helt møre. 



Blend det til en cremet og helt glat suppe. Smag til med salt, peber og evt. mere chili. Varm suppen godt igennem, og hæld den i skåle eller kopper. Pynt med mynte og sprøde kikærter.


Savner du en opskrift på saltede citroner, så kan du fx finde den i magasinet 'HAVEFOLKET 01/2015', som du kan læse lige her. Opskriften finder du på side 55.

Du kan i øvrigt finde mange flere lækre grønne opskrifter fra Ditte Ingemann i bogen 'Vegetar' udkommet fra Politikens forlag.

Forlaget om bogen: Vi danskere er kødelskere med stort K, men både krop, sjæl og miljø har brug for kødløse dage, så derfor er det kokken, madskribenten og grøntsagseksperten Ditte Ingemanns mission at gøre os danskere til grøntelskere med stort G.
I hendes nye personlige kogebog, Vegetar, finder du alt fra morgenmad og snacks til mættende hovedretter, salater og søde sager. Fælles for de over 140 retter er, at de er sunde og velsmagende, og så repræsenterer de det nye grønne moderne danske køkken anno 2016.
Anvend bogen til at lægge kødet helt på hylden. Eller, hvis du allerede er vegetar, til ny inspiration. Det kan også være, du bare har brug for gode ideer til kødfrie dage – du behøver ikke at være fuldtidsvegetar for at få glæde af bogen. Den afspejler Dittes eget liv, hendes køkken og den mad, hun spiser i hverdagen – hun lever ikke 100 procent vegetarisk, men kødet er det sekundære i hendes kost og grøntsagerne det primære.

TITELVegetar
FORFATTER: Ditte Ingemann
FOTOS:  Ditte Ingemann
UDGIVELSE: September 2016
SIDER: 296
SPROG: Dansk

EFTERÅRSHAVEN I BLOMST

0
0
PLANTER

Der er stadigvæk masser at glæde sig over derude. På trods af, at efteråret nu for alvor er over os, står rigtig meget fortsat grønt, og her i haven byder staudebedene stadigvæk på blomstringer. Se her, hvilke der tiltrækker opmærksomheden her i midten af oktober.
TEKST & FOTO: LONE







Efteråret står i mange haver i de røde farvers tegn. Derfor er det også planter som sankthansurt, drejeblomst, kæmpeverbena og bordeaux dahlia, som ligger i paletten lige nu. Men den lille sarte matrem er også med, og på grund af årets meget varme september har prydgræsserne igen i år vist deres blomster.

Det er absolut ikke hvert år, at de springer ud på vores kanter, så når det endelig sker, er det lidt som at få en gave.



Den brogede elefantgræs, som jeg har taget med i paletten, står i vores have i selskab med en solhat - nærmere bestemt Rudbeckia subtomentosa 'Henry Eilers'. 

Hvis du som jeg har en forkærlighed til de gule, så er den virkelig anbefalelsesværdig. Den er op til 120 cm i højden, og så har den de fineste sarte kronblade, der er som små rør med et udfoldet blad i spidsen. Specielle at se på, når man går helt tæt på dem, og ret så graciøse på afstand. 



Kæmpeverbenaen har lidt af det samme - mon ikke det er derfor, den er så elsket. Vi har den flere steder i haven. Herunder er den i selskab med kvæsurt, tagetes og lampepudsergræs. 


De seneste dage har budt på masser af regn, men jeg håber, at det snart klarer op, og at vi har mange gode havedage i vente. Der er i hvert fald stadigvæk masser at nyde derude. 

MIN HAVE I OKTOBER

0
0
HAVEDAGBOG

Årstiden er skiftet nu, det er ganske vist. Naturen og vores have begynder at se lidt slidt og nøgen ud. Det er efterår. Min have har stået lidt på standby i år på grund byggeprojekter - både i hus og have. På trods af det giver haven stadig noget tilbage i form af grønt og blomster, næsten uden indsats fra min side.


TEKST & FOTO: HENRIK






Vi er i en fritidshave, så den skal langt hen ad vejen klare sig selv året rundt. Jeg har nogle hjælpere til at vande, når vejret er ekstremt sommerligt, men jeg har i år bedt dem om at koncentrere sig om de mest sårbare: potterne og de små, nyindkøbte planter. Bedene har med andre ord fået lov at sejle i egen tørlagte sø. Langt hen ad vejen har det fungeret, men her sidst på sæsonen kan jeg godt se, at væksterne har lukket ned lidt tidligt i forhold til de lune temperaturer. De har formentlig tørstet. Alligevel er der stadig en del at frydes over. Blandt andet mit nye spejlbassin og de nye, smukke stjerneskærm, der får lov at spejle sig i det.


En af mine favoritter er anisisop, indianermynte. Jeg såede en masse i foråret, flere slags, men de færreste nåede ud i bedet, hvor de var tiltænkt - sneglene åd dem inden. En enkelt er der tilbage af de overvintrende, men hvis sneglene fortsat går til dem på denne måde, regner jeg med at Indianermynte må udgå af haven. Desværre, for jeg synes, duften er fantastisk.


Ellers er der jo de gode, gamle stabile kendinge som for eksempel sankthansurt. Jeg sætter mere og mere pris på de limegrønne skud i foråret og de flotte rosa/røde skærme i efteråret. De har en tendens til at lægge sig lidt på grund af den ensidige vindretning i min have, men så skyder der jo blot nye skud frem fra den blottede bund. Se, det giver jo bonus.


I år har jernurten fået lov at brede sig (næsten) uhæmmet i pigstensbelægningen langs huset. Det er normalt ikke noget, jeg vil anbefale, sådan bare at lade belægningen gro til. Men med jernurten er jeg rimelig eftergivende, for den er da fantastisk på denne tid. Sommerfuglene er tossede med den, og den stikker lige akkurat de flotte skærme så højt op, at vi også kan nyde dem inde fra huset.




Tallerkensmækkere sår jeg altid nogle af, for jeg ved, at jeg bliver i så godt humør af at se de smukke blomster med deres energiladede farver - specielt på denne tid, hvor de snor sig ud og ind mellem havens andre vækster, der næsten alle har mistet deres farvepragt.


Der er dog knald på farverne nogle steder. Dahlia er en af dem, der virkelig prøver at holde gang i festen. Desværre blev de ikke til så meget i år. Om det har været tørke, ved jeg ikke, men de har ikke blomstret meget, selvom der har været masser af knopper. Beslutningen er taget: næste år laver jeg et samlet dahliabed langs carporten. Det kan ikke ses inde fra haven, og så kan de stå der og være så ranglede eller sneglebidte, det skal være - jeg vil så nøjes med at klippe ind fra dem til buketter.




En anden festlig fætter er hortensiaen, som jeg har i en række forskellige farver. En lidt broget forsamling, det medgiver jeg, men når de står der med deres KÆMPE blomsterhoveder, så kan man da ikke undvære dem. Ingen af dem.


Asters er et hit her i oktober. Blomstringen har været overvældende. Jeg har lidt blandede følelser for asters, for lige så smukke blomsterne er, når de er sprunget ud, lige så skæmmende er de visne/halvvisne hoveder imellem dem. Og så vælter de jo nemt, men det får de lov til her i haven. De støttes lidt af afklip fra hortensierne, men når blomsterhovederne folder sig ud, bliver de tit for tunge og ender oveni deres naboer. Jeg har lært, at jeg bare skal lade dem ligge - så fletter de sig bare ind i hinanden, og det ser ud, som om jeg pludselig har dobbelt så mange asters!


Høstanemonerne giver stadig meget fornøjelse. Jeg er ret vild med den måde, de hæver sig over den grønne masse og står som lysende stjerner over bladmassen.


Selv når de er afblomstret, giver de masser til bedet. De flotte frøstande giver lidt struktur til bedet, der ellers stille og roligt er ved at klappe helt sammen, mere og mere dag for dag.


Og så er der som sagt mit nye spejlbassin. Det har allerede giver masser af fine oplevelser, og med efterårsvejret kommer der jo mange dage, hvor man mest nyder haven indenfor i den lune stue. Her er det en fornøjelse at stå og se ud på bassinet, når der falder dråber på vandspejlet. Man bliver helt hypnotiseret og kan glemme alt om tid og sted, når man følger de mange skiftende nedslag og de ringe, de tegner i vandoverfladen.




Der er ingen tvivl længere - det er efterår, og det er slet ikke så tosset endda. Hvad synes du? Læg en kommentar her på siden eller på vores facebookside.

RÅKOST AF RØDKÅL OG COXORANGE-ÆBLER

0
0
WEEKENDMAD


Lav en lækker råkostsalat med de sidste modne hyldebær i selskab med rødkål og vilde æbler. Få i dag en opskrifter fra den nye kogebog 'Meyers Salater, året rundt'.

TEKST: LARS SCHEEL
FOTO: LINE THIT KLEIN






Råkost af rødkål og coxorange-æbler

Coxorange er et lille, saftigt og syrligt æble, der er en af de mest velsmagende danske sorter. Men du kan selvfølgelig også bruge andre æbler, f.eks. Ingrid Marie eller Pigeon. Hyldebær skal koges i mindst 30 minutter, da de indeholder blåsyre. Når du er ude at kigge efter hyldebær, så se, om du kan finde vilde æbler – de kan være meget sure, men nogle gange er man heldig at finde nogle gode. Server salaten som tilbehør til f.eks. en helstegt kylling eller vildt.

INGREDIENSER

4 personer

500 g rødkål 
100 g hyldebær 
75 g honning 
2 dl vand 
2 spsk. dijonsennep 
4 spsk. hyldebæreddike eller balsamicoeddike 
1⁄2 dl koldpresset rapsolie 
4 coxorange-æbler 
havsalt 
friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU
Snit rødkålen fint på et mandolinjern, og læg den i koldt vand.

Kom hyldebær, honning og vand i en gryde, og bring det i kog. Skru ned, og lad det simre i 30 minutter ved svag varme, tilføj evt. lidt mere vand under­vejs. Tag gryden af varmen, og lad bærrene køle af til stuetemperatur.

Kom hyldebær, sennep og eddike i en høj blender eller et glas, som passer til en stavblender, og blend kort, til ingredienserne er blandet. Tilsæt nu olien langsomt, mens blenderen kører, til al olien er tilsat, og dressingen er homogen. Smag til med salt og peber.

Halver æblerne, og befri dem for kernehuse. Skær dem i tynde bådformede skiver.

Slyng rødkålen fri for vand i en salatslynge eller et viskestykke. Vend kål, æbler og dressing sammen, og smag til med salt og peber en sidste gang.


Opskriften - og mange andre skønne salater fra Meyers velsmagende madunivers - finder du i bogen 'Meyers Salater, Året rundt' fra Lindhardt & Ringhof.

Forlaget om bogen: 
100 helt nye opskrifter på grønne salater, fyldige måltidssalater og salater inspireret af asiatiske, mellemøstlige og middelhavets køkkener. Salaterne tager udgangspunkt i de råvarer, hver sæson har at byde på, og kan laves af alle. Undervejs kan du lære at piske perfekt emulgerede dressinger, koge knasende sprøde rodfrugtchips, sylte citroner og meget mere. Eksperimenterende sjæle vil sætte pris på at se teknikker som fermentering og røgning introduceret i salatkøkkenet.
Claus Meyer har skrevet bogens forord, og Lars Scheel, gastronomisk wingman og køkkenchef i Meyers gennem mere end 15 år, er manden bag bogens opskrifter, tips og tricks.


TITELMeyers Salater, Året rundt
FORFATTER: Lars Scheel med forord af Claus Meyer
FOTOS: Line Thit Klein
UDGIVELSE: September 2016
SIDER: 296
SPROG: Dansk
FORLAG: Lindhardt & Ringhof

THE BARCELONA PAVILION

0
0
HAVEREPORTAGE

I midten af 1928, et par måneder før indvielsen af verdensudstillingen i Barcelona, fik arkitekt Mies van der Rohe til opgave at tegne en pavillon, der skulle repræsentere demokrati, fremgang og kulturel progression - ånden i Tysklands nye æra som republik. Under et lidt vanskeligt tidspres tegne van der Rohe den tyske pavillon, senere kendt under navnet Barcelona Pavilion.

TEKST & FOTO: KARINA


Sammen med Le Corbusier og Frank Lloyd Wright mfl. var Mies van der Rohe én af de store skikkelser i det 20. århundredes arkitektur. Han blev født i Aachen i Tyskland og arbejdede i sine unge år hos sin far, som var stenhugger. Senere kom han i lære hos Peter Behrens, som var en af tidens førende neoklassisistiske arkitekter.
Efter sin læreperiode startede van der Rohe sin egen tegnestue, og selvom han som arkitekt ikke havde ent akademisk diplom, blev han hurtigt anerkendt. I de tidlige år som selvstændig var Mies arbejde fortsat præget af den neoklassisistiske byggestil, som han blev skolet i hos Peter Behrens.



I tiden efter første verdenskrig begyndte de kunstneriske kredse at præsentere verden for nye og progressive designbetragtninger. Man søgte bort fra den detaljemæssige overflødighed, som jugendstilen blandt andet repræsenterede, og i stedet skulle arkitekturen demonstrere klarsyn, enkelthed og ærlighed. Mies van der Rohe blev én af forgangsmændende for den nye bevægelse og hans bygninger bevægede sig væk fra det neoklassisistiske og blev mere radikale i sine enkelte strukture.



"Gud er i detaljerne" og "Less is more" er to af Mies van der Rohes mest kendte aforismer. Som overskrift vil begge disse sætninger yde The Barcelona pavilion retfærdighed. Få men nøje udvalgte materialer er mesterligt sat sammen og de fineste af slagsen. Grøn marmor fra Grækenland, onyx fra Atlasbjergende og romersk travertin i en smuk forening med moderne elementer som stål og store glaspartier.


Som en smuk kulisse, der ænder sig i takt med årstiden, rammes bygningerne ind af en beplantning af store træer uden for murene. Indenfor murene er de naturlige elementer udsat for en mere arkitektonisk kontrol.


Store munddækkende felter og et par grupper af buske er plantet strategisk ved pavillonens tilbageliggende gårdrum, hvorimod det centrale gårdrum udelukkende består af horisontale og vertikale felter af sten.








I det centrale gårdrum er et massivt spejlbassin skåret ind i gulvfladen, og mod vest en travetinbænk, der strækker sig langs husmuren.



Endu et spejlbassin finder vi i haverummet mod nord hvor skulpturen Dawn af kunstneren Georg Kolbe har plads. Skulpturen, som står ude i bassinets venstre ende, reflekteres i den spejlende flade såvel som i de grønne marmorvægge.



Pavillonen, som kun var tænkt som et bidrag til verdensudstillingen, blev som planlagt demonteret umiddelbart efter, men takket være et team af ildsjæle blev bygningen genopført 50 år senere.



I slutningen af 1950'erne, da Mies van der Rohe havde modtaget stor international berømmelse, anså man Barcelona Pavillonen for et af arkitektens allervigtigste værker, der ikke alene repræsenterede hans karriere, men også den moderne bevægelses udvikling. èn af de, som mente dette, var Barcelonas daværende leder for byplanlægning, Origol Boihigas, som også var ophavsmanden til genopførelsen af pavillonen.

Der skulle gå nogen tid, men da projektet endeligt blev iværksat i midten af 1980'erne, blev pavillonen opført som en reproduktion med arkitekterne Cristian Cirici, Fernando Ramos og Ignasis de Sola-Mórales bag roret. Målet med at genskabe Mies van der Rohes pavillon var, at den skulle stå færdig på hundredårsdagen for arkitektens fødsel (1886). Mies van der Rohe døde i 1969, så selv nåede han ikke at se reproduktionen af pavillonen - det store ikoniske værk og et af de vigtigste monumenter for det 20. århundredes modernisme.



HER ER VI 
Barcelona Pavilion 
Avenida Francesc Ferre i Guárdia, 7
08038 Barcelona



Artiklen herover er fra sommermagasinet 'HAVEDESIGN FOR ALLE', som HAVEFOLKET udgav på tryk i 2015. Du kan se hele magasinet digitalt lige her, eller du kan bestille din egen trykte udgave lige her.

HVIDKÅLS-PÆRE-RÅKOST

0
0
WEEKENDMAD

Forkæl dig selv med denne lille lækre salat fra Meyers Køkken. I dag står menuen nemlig på pærer, hvidkål og tyttebær!

TEKST: LARS SCHEEL
FOTO: LINE THIT KLEIN





Hvidkåls-pære-råkost
med tyttebær og honningdressing

En sprød og enkel råkost med en dejlig syre­sødmebalance fra pærer, tyttebær og honning. Gå efter nogle gode faste pærer som Clara Friis eller Lucas, så salaten ikke bliver for blød. Hvis du ikke kan få friske tyttebær, så er de frosne udmærkede. Det samme er andre efterårsbær som brombær. Server salaten som tilbehør til stegt kød eller frikadeller eller sammen med brød og flere salater.

INGREDIENSER
4 personer

50 g tyttebær
11⁄2 spsk. flydende honning 
500 g hvidkål
1 spsk. dijonsennep
3 spsk. æblecidereddike
1 fed hvidløg
3⁄4 dl koldpresset rapsolie 4 små pærer (gerne Clara Friis)
8 bløde timiankviste havsalt
Frisk kværnet peber

SÅDAN GØR DU
Varm tyttebær og 1 spsk. af honningen i en gryde, til honningen smelter sammen med bærrene – kan gøres dagen i forvejen. Opbevar i køleskabet.

Snit hvidkålen 2­3 mm tykt på et mandolinjern, og læg den i koldt vand.

Rør sennep, eddike og 1­2 tsk. honning sammen med finthakket hvidløg. Tilsæt olien i en tynd stråle, mens du pisker energisk, til dressingen er tyk og homogen. Smag til med salt og peber.

Befri pærerne for kernehuse, og skær dem i fine stænger eller tynde både. Slyng hvidkålen tør, gerne i en salatslynge.

Vend kålen med pærer og dressing. Smag til med salt og peber, og juster evt. med mere honning eller eddike. Drys med tyttebær og timianblade, og server salaten.


Opskriften - og mange andre skønne salater fra Meyers velsmagende madunivers - finder du i bogen 'Meyers Salater, Året rundt' fra Lindhardt & Ringhof.

Forlaget om bogen: 
100 helt nye opskrifter på grønne salater, fyldige måltidssalater og salater inspireret af asiatiske, mellemøstlige og middelhavets køkkener. Salaterne tager udgangspunkt i de råvarer, hver sæson har at byde på, og kan laves af alle. Undervejs kan du lære at piske perfekt emulgerede dressinger, koge knasende sprøde rodfrugtchips, sylte citroner og meget mere. Eksperimenterende sjæle vil sætte pris på at se teknikker som fermentering og røgning introduceret i salatkøkkenet.
Claus Meyer har skrevet bogens forord, og Lars Scheel, gastronomisk wingman og køkkenchef i Meyers gennem mere end 15 år, er manden bag bogens opskrifter, tips og tricks.


TITELMeyers Salater, Året rundt
FORFATTER: Lars Scheel med forord af Claus Meyer
FOTOS: Line Thit Klein
UDGIVELSE: September 2016
SIDER: 296
SPROG: Dansk
FORLAG: Lindhardt & Ringhof
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live