Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

VI ER I HAVEN

$
0
0
TERRASSEN

Sommerferien er for de fleste nok ved at lakke mod enden, og hvor afslapning de seneste par uger har været et fuldtidsjob, slappes der i stedet af efter fyraften og i weekenderne. 

TEKST & FOTO: REDAKTIONEN


Det samme gælder her på redaktionen, for stille og roligt vender vi også tilbage fra ferien. Det har indtil nu været en dejlig ferie men det der med at vende tilbage til haven kan til tider være en skuffende oplevelse, hvis man ikke har haft hjælp til vanding, mens man har været væk. Det kan lige såvel være, at man vender tilbage til haven og til terrassen, ser det hele med nye øjne og får lyst til at lave lidt om hist og pist. Ofte er terrassen et område, der rokeres rundt på. Møbler trænger måske til at blive udskiftet, og krukkevækster, der ikke ser ud, som da man forlod dem, skal reddes, hvis de kan - eller udskiftes med noget andet? Hører du til én af dem, der står og kigger lidt mismodigt ud på terrassen, så fat mod, for vi har nemlig samlet nogle af vores bedste terrasseinspirationer lige her. Så læs med, også selv om du måske ikke vidste, at du manglede dem.


I DET NYE KVARTER
Det kan være svært at få læ på terrassen, når kvarteret er nyt, og området kort forinden var en brakmark. Vi har været på besøg hos en ung familie med hang til at spise ude - også på sene sommeraftener.




EN FAMILIETERRASSE
Området var trængt, og der var ikke plads til mange armbevægelser. Se hvordan vores lille terrasse bliver forvandlet til et familievenligt uderum.





VELTKAMP GARDENS - I BYEN
Vi tager jer med indenfor i en have fra Veltkamp Gardens i Holland. Denne gang i en rolig have midt i byen.



TERRASSEN BLEV STRAMMET OP
Den trætte gamle terrasse kom på tegnebrættet og blev til tre små haverum i klassiske og enkle materialer.






MORGENTERRASSE I HVIDT
Tag med på besøg på min morgenterrasse. Der er bestemt ikke megen raketvidenskab i designet, men alligevel er der måske en idé eller to at tage med herfra.




ÅRETS GANG I FRILANDSMUSEETS HAVER - JULI

$
0
0
SERIE: ÅRETS GANG I FRILANDSMUSEETS HAVER

Dette er et charmeoffensiv, så er det sagt. Du skal på tur med feriehjerne (min) og et løbsk kamera. Fortællingerne bliver dine egne - stort set. God tur! 

TEKST & FOTO: MARIANNE






Denne gang er der bare så smukt, lige gyldigt hvor jeg vender mig hen og jeg risikerer blot at gentage mig selv, hvilket jeg vil prøve at lade være med. Desuden er der som sagt gået feriehjerne i den, og jeg har overhovedet ikke researchet eller noget. Men sanset, set, oplevet og dvælet, det har jeg. Derfor bliver din tur på Frilandsmuseet sammen med mig for at studere haver og havedetaljer også helt og aldeles på slap line. Håber ikke det gynger for meget!

Stolte mødre, fædre, onkler, mostre og en hel flok af teenagere. Ikke lige, hvad man ville vente at møde på Frilandsmuseet en søndag. De kender mig efterhånden, gæssene. Og i øvrigt afspejler alders- og familiesammensætning så udmærket gæsternes.


Der er så skønt i skyggen, i læ i gårdene og i krogene her og der. Morbærbusken er godt på vej med modne bær. Hvor må de altså have hygget sig, når de altså havde fri! Her f.eks. Det er virkelig en hyggelig lille gårdsplads på siden af huset, ser jeg på min vej. Dér kunne man godt sidde og få sig en snak og en dram.



Men ellers er der jo evigt og altid nok at lave for en bonde! Både inde og ude! Gæt, hvad den unge pige er i gang med! 

Der opstod jo også nok stunder, hvor man skulle vente. Eller hvor man trænger til at sidde lidt ned, fx. på den nye pilebænk, som blev flettet for et par måneder siden ved det nye sansehus, Stenstrup.

Her sidder en skønhed fra køkkenlauget og er i gang med en fantastisk trøje. Smart har de indrettet sig: Garnet er hægtet fast på tøjet med en broche med krog i. Sådan en anordning kunne jeg altså godt finde på at gå med. Nu er jeg jo også blevet mormor, så det er vel på sin plads, tænker jeg. Skønt der i hvert fald i Københavnsområdet bliver strikket igennem i alle aldre.



Der er så mange sansemættede indtryk, som er bedårende på en helt særlig måde. De går lige i hjertekuglen og træder frem i al deres almue-skønhed og enkelhed.


Morsomme og ualmindeligt smarte bygningskonstruktioner er her også at finde. Og detaljer, så man bliver helt svimmel. Hver eneste gang, jeg betræder nogle af de 70 tdr. land herude, får jeg øje på noget nyt. Noget, som er så morsomt, skævt, vidunderligt, patineret og fuld af charme, at jeg kunne fylde en væg, en bog, en masse. Frasorteringen af fotos fra hvert besøg er rigtig hård. Skulle jeg hilse at sige.



Sten og træ. Kan det blive bedre?


Og så er det min mand og jeg sætter tempoet op og går til. Traver man helt ud i "den anden ende" af museet, så er der større afstand mellem gårdene. Man får en tydelig fornemmelse af, hvad en vandringsmands øjne må have set. Enkelhed. Virksomhed. Ro i øjet.

Luft i lungerne får vi. Det er en kæmpe nydelse at strække ud og gå til. Ad lange strækninger, hvor der opstår stilhed oppe i ens hoved, hvor man kan vinke til en ged eller smile til en and. Være sat tilbage i tiden, til før verden gik af lave. Og bare se langt.

 Dybe vejrtrækninger! Himlen oven over al ting.

Overgange mellem grusvej og mark. Havre med bjælder på. Mer´end tyve, tror jeg, på hvert strå.

Men- Der skete faktisk også noget på turen. Noget - lidt - dramatisk.

Lidt. For hele 2 gange på turen måtte jeg have fat i Nationalmuseets hovedvagt, for først var det tre små gedekid, der var undsluppet hegnet og senere var det en stor ged, der gik og hyggede sig med gabet fuld af græs - men - oh ve oh skræk - på vej ind i en af de smukke landbohaver ved gård nr. 32. Sådan en ged kan på en eftermiddag og aften rydde hele rosenbedet, om jeg så må sige, så jeg var klar over, at her måtte der handles. Og det skulle være nu!



Desværre blev jeg så opbragt over at skulle have fat i etaten, så jeg glemte at fotografere det som dokumentation til jer læsere. Men så kan vi tilgengæld slutte juli på Frilandsmuseet af med at studse noget så eftertrykkeligt. For har du nogensinde set får med lange haler? Jeg har ikke - før nu. Det må være en af de historiske og originale racer, de har gående, tænker jeg. Måske en læser kan hjælpe med at opklare det?



Til august skal vi have lidt mere sul på fortællingerne. Vi skal se på pometet ved Fjellerup, hvor masser af historiske æblesorter står, vi skal se lidt mere fra stationsbyen, som stadig er i gang med at blive opført, men som huser patina og træ i lange baner. Og så skal vi nyde sensommeren i brand sammen. Glæd dig! 

Vinkesmil fra Marianne

EN SUMMEN FRA MORGEN TIL AFTEN I AUGUSTHAVEN

$
0
0
HAVEDAGBOG

Måske har du også opdaget, at det lige nu er sæson for svirrefluen. Men det er ikke kun den, der summer rundt omkring i haven. Også bier og sommerfugle har travlt. Kom med en lille tur i min sommerhave.

TEKST & FOTO: LONE





August måned er skøn for haveejere, der har været opmærksom på at få sensommerstauder ind i haven. Og ikke mindst for alle havens insekter. I disse dage er det som om, at svirrefluerne øges i antal fra dag til dag. Da vi netop har et par planter, der hærges af bladlus, er svirrefluerne mere end velkomne. Dahliaer og solsikker er fulde af bladlus, og svirrefluerne gør deres for at hæmme bestanden.

Men de er også glade gæster i staudebedet - se blot herunder. Her er det violfrøstjerne, der har fået besøg.



En ny asters, som jeg købte sidste år i Holland, er også flittigt besøgt af insekterne. De sidder nærmest som bedøvede og nyder livet i sommersolen.

Sommerfuglebuskene er selvfølgelig også i høj kurs. 

Ganske som navnet siger, er busken kræs for sommerfuglene, og her er et leben uden lige hele dagen.

 En anden plante i staudebedet, som insekterne sværmer om, er solhat.

Også knautia og den pink kattehale er de begejstrede for.


Kærligheden til de luftige og lidt grøftekantsagtige sensommerstauder har insekterne og jeg i øvrigt til fælles. Kertepileurt og kvæsurt er skønne i staudehaven, og begge fungerer så fint sammen med prydgræsser.

Heldigvis er planterne tilfredse med deres placering, så de trives bedre, end jeg havde håbet på. Og at svirrefluerne så også nyder deres blomstring, er et ekstra plus.



Sidst jeg bød på havetur, var i juni måned, og på blot den halvanden måned, der er gået siden, er det tydeligt, hvordan haven over sommeren har skiftet karakter.




Selvom alt er frodigt pga. en regnfuld juli, så er haven ikke længere så lysegrøn. Varmen har gulnet græsserne, og det varme augustlys giver haven en anden charme.

Har du lyst til at se haven i havedagbogen fra juni, kan du finde den her.

ET ROBUST BYRUM - TOOSBUYS TORV

$
0
0
BYRUM

I disse år sker der en forandring i den måde, byrum udformes på. Der lægges mere op til, at de skal kunne bruges aktivt, og samtidig skal de også skal være nemme at vedligeholde. Lidt den samme udvikling er der i haverne rundt omkring, så der er inspiration at hente, når man kommer rundt omkring i landets byer. Her er vi forbi et bytorv, der kun har ganske få år på bagen og indholder mange af de elementer, der er trenden lige nu. Vi skal vestpå - til Bredebro. Dér, hvor Ecco-skoene gror.


TEKST & FOTO: HENRIK


Du har sikkert haft et par Ecco-sko, og du er godt klar over, at det er et dansk mærke, ikke? Ecco er ejet og drevet af familien Toosbuy og har hovedsæde i Bredebro. Når jeg nævner det her, er det, fordi det nye torv, som vi skal besøge, er betalt, anlagt og præget af Ecco, og på den måde adskiller det sig fra de fleste andre offentlige byrum. Torvet er en gave til byen og blev indviet for et par år siden i forbindelse med Ecco's jubilæum.


Da torvet og bygningerne omkring det skulle anlægges, valgte man at nedlægge en lille park og nedrive nogle bygninger. Det betød, at der kunne åbnes mere op ud mod bygaden, og at Ecco's hovedkvarter blev hægtet mere på byen. På billedet herover ser du Ecco i baggrunden og i forgrunden det fine spejlbassin med skulturen med en bronze-fod - hvad ellers? Læmure afslutter pladsen mod vest og er forsynet med bænke.

I forlængelse af bassinet er der lavet fine plinter i lærk og galvaniserede rammer med græs. Det er enkelt og kan bruges på mange måder. Lange, smalle bede tilføjer yderligere et grønt element, og det er befriende at se en uhøjtidelig beplantning af græsser, liljer og robuste stauder. De passer stort set sig selv, når først de er etableret. Træerne er unge endnu, men som de vokser til, vil de give lidt mere rumfølelse til pladsen, som lige nu er ret åben. I øvrigt er billederne taget en aften i sommerferien - derfor er her ikke et øje bortset fra undertegnede.
Mellem græsserne er der sørget for lidt farveklatter i form af liljer, stjerneskærm, storkenæb og lignende vækster, der kan klare sig selv, og som ikke lader sig tyrannisere af ukrudt, hvis det skulle det komme.

En del af konceptet har været, at der skulle være en café og tilhørende lokaler til foredrag og den slags arrangementer. Caféen hedder Sommersko - hvad ellers? Det er et fint lille uderum, som kun vil blive bedre, efterhånden som træerne får mere fylde. I plinterne er der indbygget lys, som oplyser træernes kroner om aftenen.

Selve torvet er omkranset af bygninger efter forbillede af marskgårdene i området. Terrænet er reguleret med et kraftigt fald, så vandet ikke kan være i tvivl om, hvilken vej det skal løbe. Vi skal jo alle huske at tage klimaforandringerne alvorligt, når vi laver faste belægninger. Vandet opsamles i en laaaaaang rist, der zigzagger ned igennem rummet.

Ristene er designet til stedet og er blevet udsmykket med fine fodaftryk - hvad ellers? Godt set, for den slags elementer er også noget, der giver karakter til et byrum - eller et haverum for den sags skyld.

 De rå træelementer er enkle, men alligevel raffinerede, fordi detaljerne er så fine. De tåler, at man ser dem tæt på!


















Til slut et kig til varegården. Den slags er aldrig kønt at se på og skal alligevel være tilgængelig fra både vej og bygninger. Vi kender det derhjemme med de affaldsbeholdere, som er så svære at få gjort usynlige. Her har de løst det ret godt med et lille stykke overdækning med træstørv og pakket ind i samme træbeklædning som flere af bygningerne.

Tillykke til Bredebro med deres nye torv - Toosbuys Torv.

FORÆLDRE INGEN ADGANG

$
0
0
BØRN I HAVEN

Da vores have er ret lille, må man tænke kreativt, så alle kvadratmeter udnyttes til fulde. Der skal være plads til det hele, til store som små. Redskabskuret f.eks. rummer ikke blot haveredskaber, men også en lille legekarnap. Kom med indenfor.

TEKST & FOTO: KARINA


En lille privat afdeling i haven bør man ikke snyde sit barn for. I vores have har vi nu mange områder, hvor der er lagt op til leg. Blandt andet har vi i ved vores terrasse i baghaven lavet pladsen fleksibel, så et telt kan stilles op, hvis lysten er til det. Dertil har vi også en tavle til kridttegning både i baghaven og ved vores spiseterrasse, hvilket er særligt praktisk, når tiden skal fordrives, inden maden er stillet an. Selvfølgeligt er det blot elementer, der er integreret i områderne, så det er aktiviteter for alle aldre og altså ikke egentlige børneafdelinger. Sådan én har min søn fået nu, og den blev lavet helt færdig for blot et par dage siden.



Det startede egentligt med, at jeg, da min søn var nyfødt, byggede et lille legehus til ham. Det brugte han i de efterfølgende 2-3 år, men vi måtte hurtigt sande, at det var blevet lige vel lille - i hvert fald da vores dreng insisterede på, at forældrene også skulle gæste huset - på én gang selvfølgelig. Til sidst blev vi derfor enige om at fjerne legehuset og i stedet tage et lille stykke af redskabsskuret i brug. Her byggede jeg en lille karnap ved husets gavl ved hjælp af skillevægge. Redskabsskuret, som altid er pakket med ting, er størrelsesmæssigt lige i underkanten af, hvad vi har brug for, så vi var nødt til at tænke legekarnappen som et multifunktionsrum, så der også kunne blive plads til vores brænde og havehynder. Det blev der ved hjælp af en bænk, hvorunder en del af brændet ligger gemt såvel som på reolen i siden. Det er forsat ikke stort, men til gengæld er der plads til, at man kan stå oprejst og sidde behageligt derinde.


Foran legekarnappen har vi haft et lidt problematisk område, som bare aldrig har været kønt at se på, og hvor planter ikke vokser særlig godt grundet et stort træ i nærheden. Derfor byggede jeg for nylig en lille træterrasse, som nu er min søns helt egen.

På terrassen står en gammel gyngestol og et blomsterfad med skovfrytler. De sidstnævnte var nu mors ønske, da terrassen trods alt gerne måtte være lidt grøn, da vi ser den inde fra stuevinduet.



Terrassen er bygget af noget genbrugstræ fra den gamle terrasse i baghaven og trænger til at blive slebet ned og malet påny. Det bliver nok ikke i år, da der har været nok at se til. På trods af det synes jeg nu, at det lille børneområde er blevet ret vellykket.



Sidder man inde i legekarnappen, kan man holde øje med de voksne nede ved spiseterrassen - og omvendt kan forældrene følge lidt med, når der nu ind imellem er adgang forbudt for voksne. 
    

HAVELIV, HØST & HONNING - ENDNU ET MAGASIN OM HAVEGLÆDE

$
0
0
MAGASINER

Sommerferien er slut for mange af os, og vi ser frem mod en af de måske mest arbejdskrævende tider i haven. Ikke mindst for alle, der er bidt af at arbejde med staudebede. Her er efteråret det bedste tidspunkt til at flytte om og plante nyt - og vi på redaktionen glæder os til at få spaden i jorden. 

REDAKTIONEN






Men efteråret byder også på mange andre glæder, og nogle af dem har vi sat spot på i magasinet HAVELIV, HØST & HONNING.



en af de udfordringer, som vi i dette nummer af HAVEFOLKET havde besluttet os for at hjælpe med, var planlægningen af sensommerhavens blomstringer, der gøres bedst i efteråret. Inden længe kan du i haver og parker se fantastiske efterårsblomstringer og finde dine helt egne favoritter, hvis du gerne vil have flere sensommerblomster ind i din egen have. Du finder også tre havereportager i magasinet. De byder på skønne efterårshaver med særlig vægt på stauder og græsser – lige til at blive forelsket i. Men vi byder også på meget andet: Læs en havesnak med blandt andet Bodil Jørgensen, der udover at være skuespiller også er havepassioneret. Du kan sylte med Camilla Plum eller binde buketter af alle havens blomstringer. Desuden har vi stillet skarpt på en af tidens havetrends: Biavl. Og så finder du selvfølgelig også meget, meget andet. Klik på forsiden her til højre og læs med.


Magasinet her udkom som trykt magasin i 2015, men i dag udkommer det digitalt, så du - der ikke har bestilt et trykt eksemplar - også kan få glæde af artiklerne. Skulle du få lyst til at få dit eget trykte eksemplar, så har vi stadigvæk lidt magasiner på lager - find det i SHOPPEN.



TID TIL AT SÆTTE GULERØDDER

$
0
0
I HAVEN 

Kan du også godt lide, når grøftekanterne fyldes af vajende, blomstrende skærme? Vil du også gerne have det i din egen have? Skvalderkål blomstrer på netop denne smukke måde - men er måske mindre attraktiv at få inden for havelågen. Du kan heldigvis også købe en række andre stauder, der opfylder dette formål. Men hvis du bare vil prøve effekten, er her en nem og billig måde at få grøften ind i haven på. Vi starter i køleskabet.


TEKST & FOTO: HENRIK 


Mange kender nok tricket allerede. Men jeg er så begejstret, at jeg gerne vil dele det med jer alligevel. Den nemme vej til at få smukke hvide skærme i dine bede er -gulerødder. Jeg har altid tænkt på gulerødder som lave, grønne duske med en farverig og velsmagende rod. Men det er jo kun første år, den ser sådan ud. Andet år svinger den sig op til en elegant og temmelig høj, blomstrende smuksak. Den skal jo sætte frø og formere sig.




Jeg nyder, hvordan den ubesværet fletter sig ind mellem de andre stauder og løg i bedene, og jeg påskønner også, at den kan holde sig oprejst og rank på trods af en strid vestenvind. Det er på alle måder en hårdfør plante, som desuden ikke giver de store problemer i forhold til at kaste frø. Ulempen er så, at der skal nye til hvert år.

Men det er nu nemt at få nye planter. Du skal bare stikke gulerødder ned, der hvor du vil have skærmene til at dukke op. Jeg har haft størst succes med relativt friske rødder med en smule grøn top. Det er derfor, du skal begynde at tænke på næste års blomsterflor nu - inden de gulerødder, der kan opdrives, er for triste og livstrætte. Du kan sagtens bruge det meste af roden i køkkenet - bare lad nogle cm blive tilbage. Stumperne i fadet ovenfor er dem, der blomster i billedet øverst. Til højre ser du en plante, jeg netop har revet op - mere rod har den ikke, og den gør ingen skade eller fylder i bedet, så bare slå dig løs!



Her ses den næsten udsprungne skærm i begyndelsen af juni og frøstanden en måneds tid efter. Insekterne er ret begejstrede for blomsten - især svirrefluer har besøgt dem i stort tal.




Blomst og frøstand fra samme plante her i starten af august. Rødderne har kvitteret med en anden, mindre blomstring, så der nu er en fin blanding af hvide skærme og grønne frøstande.


For nogle år siden satte jeg nogle rødder i en potte, og det lykkedes faktisk også ganske godt. Men de bliver lidt ranglede, så de vil nok gøre sig bedst sammen med andre krukker, der kan dække stænglerne lidt.

Held og lykke med rødderne!

CONTAINERBY NØRREBRO

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Jacob og Camilla er forsinkede, de er ude at hente øl. Jeg sætter mig på en palle, mens jeg venter. Øllene skal de bruge i morgen, for så er der fest i Containerby. 
Jeg kunne ikke selv komme til festen, så i stedet har jeg sat Jacob og Camilla stævne dagen forinden til en lille snak og rundvisning lige her ved foden af Nørrebro Station. 

TEKST & FOTO: KARINA




Når jeg siger ved foden af Nørrebro station, kan det ikke blive mere beskrivende, for lige oven over os, oppe på højbanen, ruller linje F forbi. Mindst lige så beskrivende er navnet Containerby, for dem er der nemlig masser af - altså containere. I én har en cykelsmed sit værksted, og i en anden er det en tømrer. I en tredje holder en arkitektstuderende til, for ikke at glemme den, som bruges som en mobil musikscene.


I morgen bliver musikscenen stående, for her skal være fest, så i dag har Jacob, Camilla og alle de andre travlt med at forberede og gøre klar. De har dog ikke mere travlt, end der kan blive plads til en hyggesnak og en tur omkring på pladsen.




Når vi er nået forbi værkstedsområdet, træder vi ind i nyttehaven, og det første vi får øje på, er en hønsegård, som ikke ligner nogen anden. ”Institut for eggs” står der på et skilt i toppen af det tilhørende hønsehus, som er sat sammen af brædder på kryds og på tværs i befriende skæve vinkler.



I køkkenhaven står et andet skilt, der forklarer, at her vokser jordskokker, og det gør der - sammen med en masse andet. Camilla hiver en gulerod op af jorden, en lille bitte én, men den er der, og den smager godt, bliver vi enige om, efter vi begge har taget en bid.

Camilla begynder at luge lidt i køkkenhaven, mens Jacob viser mig fælleskøkkenet, der opvarmes af en masseovn. Derefter ser vi havens drivhus, hvor der vokser tomater, krydderurter og alt muligt andet godt.



Imens vi trisser rundt, fortæller Jacob lidt om, hvordan stedet blev til, og om Bureau Detours, som har en stor del af æren for, at Containerby kunne blive en realitet.


Bureau Detours er et netværk af kreative ildsjæle, som holder til både i København og i Århus og har flere lignenede projekter på cv’et. Dette kan man læse meget mere om på bureauets hjemmeside, som du finder på linket herunder.



HER ER VI
Containerby 
Ørnevej 3
2400 København NV
www.detours.biz




Artiklen herover er fra efterårsmagasinet 'HAVELIV, HØST & HONNING', som HAVEFOLKET udgav på tryk i 2015. 

Du kan se hele magasinet digitalt lige her, eller du kan bestille din egen trykte udgave lige her.

UDFORDRET

$
0
0
FARVER

Kender du det der med, at din have byder på en udfordring? Ikke en af de ubehagelige eller triste. Bare en, som man kan gå og gruble lidt over - lidt som en god gåde.

TEKST & FOTO: LONE




Egentlig er det måske mest af alt lidt af et lykketræf, at vi har et sted i haven, der ser ud, som du skal se længere ned. Den gule solhat her er plantet på dette sted ved en fejl (jeg troede, den var lysere), en bourgogne stokrose har sået sig selv, og bunddække med oregano er også selvsået. Men alt i alt danner området faktisk en af de klassiske farvesammensætninger, som man kan se i mange engelske haver her i sensommeren. Den var bare ikke lige helt planlagt i min have. Jo, de lette mørke som kvæsurt og lampepudsergræs er her med vilje. Men ikke den der tunge stokrose, og ikke den kraftigt gule, som jeg ellers holder så meget af i mange andre sammenhænge - fx. sammen med orange.

Og nu er det, at jeg er udfordret. For hvad synes jeg egentlig? Er det super flot, eller er det bare for meget?

Den fine mørke blærespiræa er en gave fra min kollega Karina, og da jeg ikke har kunnet bestemme mig for en plads til den endnu, har jeg plantet den i en beholder, der er stillet ud i bedet, så den kan jo let flyttes herfra. Men gør jeg det, så falder hele billedet straks fra hinanden. For den er netop den store farveklat, der gør, at alt det mørke giver mening. Og ligner noget, der er planlagt!



Som du kan se bagerst i bedet til venstre herover, så har jeg også gyldenris her. De bliver kraftigt gule som den høje solhat, så inden længe kommer der endnu mere farve på den gule.



Heldigvis har jeg også en del formildende farver i bedet - fx. prydgræsserne og den store kæmpeskælhoved. Lige nu er sankthansurten også en af de milde farver i bedet, men inden længe sætter den også blus på.

Hvad du ikke kan se på oversigtsbilledet, er denne kombination, som står i forgrunden af bedet. Det er en pæn portion kvæsurt i selskab med en rød lampepudsergræs. Kombinationen er så fin, og skal man snakke om staudekærester, så er disse bestemt kandidater.

Jeg har besluttet mig for at lade kombinationen være i fred mindst en uge endnu og se det hele lidt an. Måske skal enkelte planter fjernes - måske skal der tilføjes eller ryddes ud lidt i mængderne. Men jeg tager udfordringen op. Og dette er netop noget af det sjove ved at arbejde med staudebede - man ved aldrig helt, hvad haven byder én.


Længere henne i samme staudebed er det disse farver, der hersker - meget mere afdæmpet og dog et festfyrværkeri. Dette billede skal der ikke pilles ved. Det er netop sensommerhaveidyl for mig.

HAVERNES SVAR PÅ VANILJEKRANSEN

$
0
0
BYRUM

Sommeren har budt på mange ture rundt om i landet, og der er jo heldigvis meget skønt at kigge på, når man kører gennem landskabet. En af de ting, man lægger mærke til, er rundkørsler. Der kommer flere og flere af dem, og heldigvis bliver de ofte betragtet som små haverum med beplantning og andre elementer. Her skal vi besøge en næsten ny rundkørsel ved Odder - vi tager et par runder!


TEKST & FOTO: HENRIK



Rundkørsler er nogle underlige størrelser. De kan være meget fine rum - men man kan næsten ikke nå at se dem rigtigt, hvis man altså også skal holde øje med trafikken - og det skal man. Hvis man endelig har mulighed for at hoppe ud - eller af - sit køretøj for at kigge nærmere, så kan rundkørslerne være så utilnærmelige, at man må opgive at komme i nærheden af dem. Enten på grund af trafikken eller på grund af autoværn og den slags.

 Nu er det heller ikke, fordi jeg vil opfordre til, at man render rundt på kryds og tværs af trafikken, men det er faktisk lidt ærgerligt, at man ikke kan få mere glæde af disse byrum. Det eksempel, jeg viser her, er en ganske nyetableret rundkørsel ved Odder. Den ligger i et meget smukt landskab, blødt kuperet og endnu med frit udsyn til en høj himmel. Her har man valgt et ret enkelt anlæg, men med ret stor effekt. Rustent stål, granit og katteurt.
Det er jo et trafikalt anlæg, så der er nogle ting, der skal være på plads: Man skal hindre frit udsyn på tværs af rundkørslen, så man tvinger dig til at fokusere på trafikken. Men man skal også sikre, at du opdager, at der er en rundkørsel. Det sker ikke så sjældent, at trafikanter pløjer lige igennem en rundkørsel, fordi de opdager den for sent....tro det eller ej. Skulle det ske, skal dit køretøj stoppes, inden du når at ramme andre trafikanter. Her er det løst ved at hvælve rundkørslen som en lille høj og forsyne den med høje Corten-søjler i en cirkel. Lavere pullerter tegner endnu et cirkelslag rundt om højen og fanger eventuelle vildfarne køretøjer. Et bredt bælte rundt om højen er belagt med lyse, grå granitbrosten. 
Det mest markante er dog en svævende ring af rustent stål, som rammer højen ind. Havde det været alle andre steder, var man nok tilbøjelig til at kalde det en bænk. Det er nok ikke tanken. Jeg har dog prøvesiddet den, og der er faktisk en rigtig fin udsigt derfra, og det er ganske underholdende at følge trafikken. I hvert fald for en tid. Så kan man sidde der og nyde et kæmpe tæppe af katteurt og alle de summende insekter, der også har fundet kransekagehullet. 
Jeg har noteret mig den rundkørsel til min samling, og den er pt. en af mine favoritter. Kender du også sjove, smukke eller spændende rundkørsler?

HAVEFOLKETS GUIDE TIL AT LYKKES MED FRØHØST

$
0
0
I HAVEN

Du kan sagtens forsyne dig selv og hele den vej, du bor på, med blomsterfrø, hvis du høster dine egne. Det er en rigtig morsom hobby, og mange går endda så langt, at de skaber deres egne små internetbutikker med frø af egen avl. Det er forbudt nu, men hjemme i vores egne haver og sammen med vores naboer og venner må vi gerne bytte. Både viden og frø. Så høst bare løs. Her får du nogle råd med på vejen. For hvornår er frøene egentlig klar? Det ser vi på her. 

TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE & MARIANNE


Hvis vi spørger ”plejer”, så er det i september, at havefolket høster frø til såning, men mange planter topper op mod 3½ uge tidligere eller senere - afhængig af sommerens vejrlig. De sætter derfor frø over en længere periode, og der er ikke andet for, end at du jævnligt må ud og kigge efter, og du har især succes, hvis de ikke er blevet klippet ned til en genblomstring. Derfor er der formentlig en del frø, du kan tage allerede nu. Hvis du ikke har mod på det med at så eller hører til dem, der synes, at det skal være forår, for at lysten melder sig, så skal du i hvert fald sørge for at få frøstandene klippet bort. Ellers kan du risikere, at de sår sig overalt til næste år. Ved at klippe dem bort kan du spare dig selv for en hel del lugearbejde.



Mange lader en enkelt frøstand af fx de toårige stå og lader dem selvså sig. Det er en god idé, men så må du se frem til måske at skulle i gang med et flyttearbejde, hvis vinden ikke lige blæser i den retning, du har tænkt dig, at planterne skal stå. Det gælder især de toårige som fx studenternellike, stedmoder, natviol, akeleje, stokrose, valmue og fingerbøl, men også flere stauder kan finde på at så sig selv. Så frem med saksen i tide, hvis du vil undgå det. 

FRØ, DER SKAL HØSTES FRISKE
Enkelte frø skal på det nærmeste sås lige med det samme. De skal lige akkurat være modne og taber spiringsevnen på kun tre måneder efter høst. Det er fx kvan, montbretia, iris og hosta. Naturligvis skal de modne først. 



FOR TIDLIGT - TILPAS - FOR SENT
Vi har talt og skrevet sammen med en del havefolk, der af og til er voldsomt i tvivl om, hvornår en frøstand er klar til at blive taget, samt om, hvad der er selve frøet, og hvad der bare er fnuller fra kronbladene. Eftersom der findes mange tusinde, ja millioner af frø, kan dette kun blive generelle retningslinjer.

Hvis du kigger godt efter, er der en hel del frø derude. Agapanthus, som er en del år om at blomstre, men som du så har i de næste tyve, skal sås med det samme i modsætning til agastache, som selvsår sig alle vegne, hvis ikke du klipper, så snart den mister sin farve. Prøv at se efter midt i frøstanden. Når der begynder at være sorte ”prikker” inden i hver frøstol, når den er helt gul og tør, så er det tid - hvis ikke det altså er for sent med nogle af dem. De bliver jo ikke klar allesammen på samme tid. Visse frø kan du tage i tidligere stadier end ved modning. Det gælder fx tallerkensmækker, vinterportulak og morgenfrue. Du kan bare klippe dem af og hænge nogle af dem op. De kan sagtens bruges alligevel.

TØRRING
Frøene skal ind i stuevarmen - dog ikke for varmt. Lad dem ligge en uges tid, afhængig af størrelse. Hestebønner, ærter, pralbønner og andre kæmpestore frø skal ligge længere. Læg dem ned i små glas, dåser, poser eller lignende. Skriv navn på både den skål eller bøtte, de står til tørre i - og igen, når du lægger dem i glas eller pose. Så er der styr på det, når du skal så (eller bytte). Sørg for, at der kan komme luft til dem, så de kan tørre helt.

OPBEVARING
Det kan være en god idé at emballere dem samlet i plastikposer, for frø har bedst af at blive opbevaret køligt for at bevare spireevnen - ja, nogle skal endda i fryseren, for at de kan spire. Men kommer du dem i plast, kræver det, at du har sikret dig, at de er helt tørre, så de ikke mugner. Derfor kan det betale sig at lade dem ligge en dag mere end planlagt bare for at være på den sikre side. 

Hvad der skal sås hvornår og hvordan, er en mindre videnskab, som du kan læse meget mere om på havefolket.com. Nogle frø skal have lys, nogle spirer i mørke. Nogle skal have en uges varme først, og andre skal have seks ugers kulde, inden de spirer, og nogle skal have begge dele i forskellige tempi. Prøv dig frem, læs nogle gode artikler, og spørg løs om, hvad andres erfaringer er i de forskellige havegrupper, der findes på internettet. 

Til frøhøst og opbevaring skal du bruge følgende ting:
  • En si til at sigte frø fra skaller og uld.
  • Opbevaring fx små papbakker, skåle, glas, kaffeposer, hvori de kan ligge og tørre godt igennem.
  • Permanentpen, som du kan bruge til at notere plantens art og navn.
  • Mærkater, som du kan lægge i skålen sammen med frøene, så du kan huske, hvad det er.

8 EKSTRA TIPS TIL HØST & OPBEVARING AF FRØ

#1
Hav tålmodighed! De fleste frø og frøstande skal være helt brune og tørre, før du høster.

#2
Du kan evt. sætte en papirpose over frøstanden, hvis du vil sikre dig, at den modner uden selv at smide frøene i haven først.

#3
Nogle frø er så store, at de godt kan samles op neden under planten. Skidt med, at der er jord på, eller at de ikke er helt tørre, blot det hele tørrer indenfor. Det kan tage et par uger.

#4
Sørg for at mærke alle frøene godt. Et stykke papir, et manillamærke eller lign. i hver skål/kurv med frø. Navn, botanisk navn, sortsnavn, dato og år - evt. høststed.

#5
Tør alle dine frø et godt, velventileret sted, hvor der dog ikke er træk, som kan få frøene til at flyve. Det skaber nemlig så megen ravage, at du kan smide det hele ud. Lad dem stå i 2-6 uger afhængig af frøets størrelse.

#6
Fjern så meget af frøulden som muligt. 

#7
Fordel frøene i papir- eller plastposer, medicinglas mv. Husk at mærke dem igen

#8
Opbevar dem lufttæt på køl, i en kold garage eller i et køligt mørkt skab. 





IKKE FLERE HAVEPROJEKTER

$
0
0
HAVEDAGBOG

"Ikke flere haveprojekter", er en sætning, jeg kan høre mig sige hvert år, når en havesæsonen er ved at være slut. 

TEKST & FOTO: KARINA


Jeg har også sagt det i år, men efterhånden har folk i min omgangskreds svært ved at tro på sætningen. Jeg forstår dem også godt, for der har stort set ikke været et år i mit liv med haven, hvor vi ikke har været i gang med et eller andet kæmpe projekt. Forrige år var det en ny spiseterrasse i vesthaven, som fyldte i sommerprogrammet, og sidste år var det tegl-lægningen, som weekenderne gik med. I år har det været en mindst lige så stor omgang, hvor det største projekt uden tvivl har været at bygge den store pergola dér, hvor vores havestue engang stod.


I forhaven er der til gengæld ikke sket det store - jo forresten fik jeg færdigmalet hegnet, som jeg tog hul på sidste år.








Men ellers ikke det store i forhaven. Et par stauder er blevet flyttet, men det går næppe under kategorien store haveprojekter.


Det er og var derimod projekt pergola, for ikke blot skulle den bygges. Havestuen, som stod der før, skulle nemlig først rives ned. Til den proces hørte også nedrivning af de murede vanger, hvilket allerede dér gav os sved på panden. Er du nysgerrig efter at se, hvordan der så ud dengang, så kan du klikke lige her.




 Ud over vangerne fjernede vi også de gamle pergolaer i baghaven. Hjortetaktræerne var ganske enkelt blevet for store til, at der kunne være plads til det hele, så væk med pergolaerne og i stedet blot én stor terrasse, hvorfra hjortetaktræerne nu vokser op.

I den vestvendte have skete der også en lille smule. Blandt andet har den fået en lille børne-terrasse til min søn, som jeg viste for et par uger siden.



Hvad det projekt angår, var det heller ikke af de store og krævende, men alligevel et projekt, det var rart at blive færdig med.





 En lille ting, der er kommet til ved den vestvendte have og vores spiseterrasse, er et lille afsætningsbord lavet af en tralle, vi havde liggende. Om jeg kan lide det eller ej, har jeg ikke helt besluttet mig for, men praktisk er det da.


 Om afsætningsbordet skal blive eller ej, vil jeg tænke over lidt endnu, men en ting er sikkert: Ikke flere haveprojekter for i år og heller ikke næste år. Nu skal der nydes og slappes af. Karlo her er allerede godt i gang.

SENSOMMERKOMBINATION I STAUDEBEDET

$
0
0
PLANTER

Sensommer i haven er en fantastisk tid. Især i uger som denne, hvor solen skinner og iklæder haven det varmeste sensommerlys, der får alt til at gløde. Og det er ikke mindre smukt om morgenen, når stauderne er viklet ind i spindelvæv fyldt med glimtende dug.


TEKST & FOTO: LONE



Jeg har mange yndlingsstauder, der blomstrer på denne tid af året, men i dag vil jeg blot nævne tre, der i den grad klæder hinanden. To af dem har jeg haft næsten lige så længe, som jeg har haft have. Den tredie er relativt ny i haven. 

STAUDE NR 1 - HJORTETRØST

Hjortetrøsten kom ind i vores have sammen med min interesse for Piet Oudolfs plantesammensætninger.

Den første hjortetrøst var denne - eupatorium maculatum 'Red dwarf'. Siden er flere forskellige kommet til, men denne er efter min mening særligt smuk i farverne, og i selskab med de to andre her i indlægget er den perfekt.


Her ses den med en prydgræs som nabo. Det er zebragræs, der har striber på tværs af bladene. Jeg er stor fortaler for prydgræsser. Efter min mening tager de på bedste vis toppen af havens romantik, og samtidigt giver de den klassiske have kant. De er slet ikke til at undvære.



Som det ses på billedet herover, har hjortetrøsten smukke mørke stængler, og varianten 'Red dwarf' har en super flot dyb bordeaux farve. På tørre dage kan den godt finde på at hænge lidt med næbbet og kan kræve lidt vand fra vandslangen. Kort efter kvikker den op og står igen med strakte blade.

Du kan læse mere om hjortetrøsten her.


STAUDE NR 2 - KERTEPILEURT
At denne er kommet ind i min have, er et konsekvens af besøget i Millennium Garden i England. Her var den i så store grupper, at den for alvor viste sit værd. For et par år siden blev den købt til krukker, sidste år røg den i staudebedet, og nu har den for alvor fået fat.



Denne plante er et levende bevis på, at jeg bliver nødt til hele tiden at udvikle haven, bare lidt. Jeg elsker simpelthen, når der er noget nyt at følge.



At jeg også har hang til stauder med blomstrende spir, er tydeligt at se i vores staudebede. Derfor var kertepileurten selvfølgelig uundgåelig. De meget slanke spir fungerer i øvrigt godt sammen med andre spir som fx kongelys og kattehale. Den harmonerer også fint med de vandrette blomsterklaser fra sommerfuglebusken, der her er en af naboerne.



STAUDE NR 3 - HØSTANEMONE
Jeg er måske den haveejer, der har købt høstanemoner flest gange. De første mange år villle bestanden ikke rigtigt tage til, så jeg fornyede hvert eneste år for at få skabt en ordentlig gruppe, der gav noget volumen til bedet.



Måske skulle jeg bare have væbnet mig med tålmodighed, for pludselig et år begyndte de at tage ved, og siden voksede de pænt i omfang hvert år - så godt, at jeg nu kan flytte lidt af dem til andre steder.



Knopperne på høstanemonen er næsten lige så attraktive som blomsterne. 



En anden af forcerne ved høstanemonen er, at den er smuk allersidst på havesæsonen, når den springer i frø og står med store bomuldsagtige frøstande.

Pssst. Vil du gerne flytte på dine høstanemoner, så husk, at det er i foråret, du skal gøre det - og ikke efterår, som med så mange andre stauder. Du kan læse mere om høstanemonen her.


1-2-3
Tilsammen giver de tre stauder et fint sensommerflor i bedet bl.a. pga. variationen i planternes grafiske former. Skulle man anlægge blot et mindre sensommerbed, der ville være let at vedligeholde, så kunne man vælge at kombinere disse tre og supplere med et mindre udvalg af de halvhøje græsser for ekstra volumen, som jeg har gjort her.



Hjortetrøsten og høstanemonen har i øvrigt værdi for haven langt ind i vinteren med deres fine frøstande. Nu er jeg spændt på at se, hvad kertepileurten giver til det billede.




Du kan læse mere om sensommerfavoritter i efterårsmagasinet, hvor hele 2015-redaktionen gav sine bud på favoritter til sensommerhaven:

'HAVELIV, HØST & HONNING', som HAVEFOLKET udgav på tryk i 2015. Du kan se hele magasinet digitalt lige her, eller du kan bestille din egen trykte udgave lige her.

GRØN FESTIVAL I ØKOLOGIENS HAVE

$
0
0
MARKEDER

I disse uger afholdes der en del markeder og høstfester rundt omkring i landet. Fx kan du i den kommende weekend tage til grøn festival i Økologiens Have.

INTRO: REDAKTIONEN
TEKST & FOTO: ØKOLOGIENS HAVE





Grøn Festival i Økologiens Have
I samarbejde med forskellige grønne foreninger holder Økologiens Have Grøn Festival igen i år. Der er ca. 40 forskellige udstillere og salgsboder med grønne og miljøvenlige produkter, og der er debattelt med forskellige oplægsholdere. Der er også kulturindslag og aktiviteter for børn.






Programmet indeholder bl.a:
  • Musik og kultur: oplev fx billedskolen for børn, duoen Ramt og Cowboys.
  • Debatteltet: her kan du bl.a høre Lone Landmand, om Frøsamlerne, om bæredygtige byggematerialer og om miljøvenlig påklædning.
  • Rundvisninger: i urtehaven, ved bierne og ved hønsene.
  • Andet: hør om Kogræsserforeningen, om Fælleshaverne, besøg dyrene og få en trækketur, besøg bålet og lav et snobrød, smag på godbidder af havens råvarer lavet af en mesterkok.
Du kan se det fulde program med tidspunkter på havens hjemmeside: www.okologienshave.dk.

Der er café i væksthuset og stader med mad, hvor du kan få stillet din sult og tørst, og der er en stor parkeringsplads med gratis parkering.


INFO
GRØN FESTIVAL
Tidspunkt: Søndag d. 28. august 2016, kl. 10 – 16
Sted: Økologiens Have, Rørthvej 132, Odder
Entré: 50 kr. for voksne, 10 kr. for børn


Kender du til et godt marked eller en hyggelig høstfest, der afholdes her i efteråret og er åben for alle, så skriv endelig om det i kommentarerne herunder. Arrangementet skal være interessant for have- og/eller madglade og være noget, som du gerne vil anbefale.

GRÆSSER SOM RUMDELERE

$
0
0
PLANTER

Græsser er oplagte, hvis man ønsker enkle og uformelle afgrænsninger af haverum. De gør ikke meget væsen af sig, skal ikke klippes som en hæk eller beskæres som buske og træer. En årlig nedklipning er nok. Alligevel kan de danne vægge, der er tætte nok til, at man føler sig beskyttet og ugeneret.


TEKST & FOTO: HENRIK



Græsser er forunderlige planter. De står med smukke silhuetter om vinteren og skyder fra bunden til meterhøje bundter af grønt, gult, rødt - ja, nogle endda med et smukt metallisk skær. Deres evne til at danne tætte vægge, der alligevel lader dig få flimrende kig imellem stråene, gør dem yderst velegnede til at opdele et haverum i forskellige områder.


Er  der en lyd, der virker afslappende og beroligende, så er det vindens raslen i græs. Bare et lille pust er nok, så vajer de enkelte strå og danner den fine lyd. Det er bestemt en god baggrund for et rum til afslapning og hygge!

Græsser kan danne lave, ret tætte rum, som ikke bliver klaustrofobiske, fordi væggene bevæger sig og har denne lette transparens. Muligheden for variation er stor både mht. højde, farve og tekstur. 




Med græsserne kan der dannes lette afgrænsninger, der ikke kræver det store vedligehold. De forskellige strukturer giver mange variationer i tæthed - både i forhold til, hvor meget de lukker af for indkig, men også for, hvor meget lys de lader trænge igennem. 

 En særlig effekt er visse arters evne til at fange dug og regndråber, så de hænger som fine diamanter i de lette frøstande. Det gælder feks. staudehirsen.

Er du - ligesom jeg - blevet lidt småforelsket i græsser?


PÅ GASTROTUR I PALERMO

$
0
0
GASTRO

Palermo, Siciliens hovedstad, er et sandt mekka for madelskere, og det berømte Ballaromarked er ikke nogen undtagelse. Vi har været på besøg og viser her et lille udpluk af det skønne og livlige marked og alle de lækre råvarer, der får tænderne til at løbe i vand og sender sanserne på himmelflugt. 

TEKST & FOTO: KARINA




Det er alle de lækre råvarer, Ballaro er kendt for. Lokalt dyrkede grøntsager og frugt plukket og opgravet dagen før er kun små 24 timer efter til salg her ved standene, hvor bordene bugner, og de talrige kasser er pakket til bristepunktet. Kød af den lækreste kvalitet og fisk fanget i Middelhavet samme morgen er der også, hvis du vel at mærke kommer tidligt på dagen. Fra morgen til lukketid er her fuldt af liv. Fra morgenstunden er det mest de indfødte, som kommer og forsyner sig, hvad enten de er restauratører eller private. Senere på dagen bliver besøgstallet fordoblet af nysgerrige turister og foodies, der ligesom os er kommet for at mærke den sitrende stemning.


Med høj vokal synger sælgerne om kap på et sprog, vi desværre ikke forstår. Alle har de deres helt egen klang, som man godt kan gå og muntre sig lidt over, når man passerer dem.



Efterhånden har vi besøgt en del madmarkeder, og alle har de deres egen lyd og deres eget unikke liv.



Ballaromarkedet hører indtil videre til ét af de bedste, jeg har besøgt i Europa. Stemningen er helt unik, og variationen af råvarer mere omfattende, end jeg ellers har set.



Nu har jeg jo af gode grunde ikke gået og sat tænderne i alt, hvad der var at finde, men ud fra det, jeg ser, står kvaliteten til mange stjerner.


Ballaro hører til Siciliens ældste madmarkeder og ligger i Palermos gamle kvarter. Du kan komme ind til markedet ad mange veje eller af den officielle indgang ved Piazza Ballarò.




Selvom de fleste boder på smågaderne er forsynet med store parasoller, mærkes varmen dog stadig, hvis du som os rejser hertil i sensommeren. Bered dig på dette og på den lidt hektiske stemning, hvis du ikke er vant til det, eller hvis du har mindre børn med på turen.



HER ER VI
Ballarò Street Market
Via Ballaro
Palermo
Sicilien 



Artiklen herover er fra efterårsmagasinet 'HAVELIV, HØST & HONNING', som HAVEFOLKET udgav på tryk i 2015. Du kan se hele magasinet digitalt lige her, eller du kan bestille din egen trykte udgave lige her.

GERANIUM 'ROZANNE'

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

De gode sensommerstauder er ofte i varme farver som pink, bordeaux, rød, orange og gul. Men der er fx også lige denne blå skønhed, som er fantastisk i sensommeren.

TEKST & FOTO: LONE

Geranium 'Rozanne' er en smuk og gavmild staude, og det er bestemt ikke uden grund, at den i 2013 blev kåret som århundredets plante på det kendte engelske Chelsea Show. Den blomstrer hele sommeren og langt ind i efteråret - helt fra juni og frem til frosten sætter ind. Nogle år kan man se den stå i blomst endnu i december måned.

Planten trives både i sol og i halvskygge og er eminent til staudebede. Den er super flot i store grupper, hvor den blålilla farve rigtig kan få lov at slå igennem. Også i krukker er den fortrinlig. Her hænger dens fine ranker ud over kanten.

STORKENÆB
Geranium 'Rozanne'



Man ser tit Rozanne brugt i offentlige anlæg, og det er netop, fordi det er en dejlig og nem staude, der blomstrer i så utrolig lang tid og derfor er flot det meste af havesæsonen.

Rozanne er blandt andet smuk sammen med hvide og grå toner, der ligger i den mere afdæmpede ende af farveskalaen. Fx er den fin til hvide roser, den gråbladede pilebladet pære, blå petrovskia, blåkant eller blå sibirisk iris, der alle ofte ses sat sammen med den fine Rozanne.

I vores have er det sibirisk iris, der er nærmeste makker, som det ses på billederne her. Også staudesalvie 'Ostfriesland' står den sammen med.

Har du mon gode sensommerstauder i de kolde nuancer, som du gerne vil slå et slag for? Så sig gerne frem. Du kan deltage ved at skrive i kommentarerne herunder.

FAKTA

NAVN: Geranium 'Rozanne'
DANSK NAVN: Storkenæb
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØR: Hårdfør staude
JORDBUND: Alm. havejord
VÆKST: Bunddækkende
STØRRELSE: 40-60 cm
BLOMSTRING: Juni-september
ANVENDELSE: Staudebede og krukker

SOMMERHUSET: NÅR HAVEN IKKE ER EN HAVE

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Sommeren er ved at gå på hæld, og mange kan se tilbage på dejlige timer tilbragt i sommerhuset. Det er stedet til afslapning og nydelse, og for mange er det lig med det enkle liv. Mange stræber efter noget, de kalder en naturgrund - men er det natur? Her besøger vi en have, som indeholder en række elementer, der både er med til at adskille grunden fra den omgivende natur og samtidig invitere den indenfor.

TEKST & FOTO: HENRIK


Vi er i det nordvestlige Sjælland på halvøen Røsnæs. Et naturskønt område med skov og strand, eng og marker draperet ud over et blødt, bakket landskab. I sådanne omgivelser gælder det om at ramme den rigtige balance mellem afsondrethed og udsigt. Mellem uberørt natur og kultiverede omgivelser. Læ for vind og vejr, men samtidig åbning mod landskabet. Huset her har gode bud på, hvordan den afvejning kan gøres og lykkes, så kom med på besøg på denne våde sensommerdag.

INDGANG
Her er ingen hæk, havelåge eller andre markante markeringer af grundens afgrænsning. Et hul i krattet åbenbarer huset og indkørslen. Allerede her bliver følelsen af at være ude i naturen slået an.

VÆGGE/RUM
Man kan godt opdele grunden og haven i minde sektioner eller skabe læ med enkle vægge. Det er meget effektfuldt at sætte sådan en brændestabel mellem træerne. Det tjener et praktisk formål, men giver også muligeheden for at arbejde med forskellige rum i haven på en subtil måde. 


STIER OG GANGE
Den mest enkle måde at skabe forbindelser på tværs af grunden er ved at slå stier i græsset. Dels markerer det helt naturligt ganglinierne, dels og ikke mindst kan resten få lov at stå uberørt og give plads til, at urter og selvsåede blomster og træer kan få lov at skyde frem.
 
LÆ
Sådan en udsigt vil man ikke gemme væk, vel? Alligevel er det rart med lidt afskærmning for vinden og måske også følelsen af privatliv bag en skarpt klippet, lav hæk. Den klippede flade  er også med til at understrege horisonten og virker ret stærkt i det bløde landskab.


SKURE OG UDHUSE
Den slags skal jo til. Men hvorfor ikke gøre det til et sted med en terrasse og en siddeplads. På den måde skaber du en lille ø i alt det vilde og grønne, hvor det helt naturligt er her, at tingene bor.
DET "UNATURLIGE"
Måske en lidt provokerende måde at stille det op på, men et klart afgrænset og markeret område som denne træveranda danner en modsætning til naturen udenfor. Og dermed er den faktisk med til at understrege den. 
DET "NATURLIGE"
Omvendt kan man lade naturen få foden indenfor så at sige. Gerne med en uregerlig og uhæmmet repræsentant som humlen her. Det giver lidt samme stemning, som du får af de kunstige ruiner i romantiske haver rundt omkring på herregårde og slotte. 
SIDDEPLADSER
Uformelle siddepladser som denne med en stor eg som skyggegivende parasol giver virkelig følelsen af at være på skovtur.
NATURENS PROCESSER
Elementer, der viser årets gang og vejr og vind, er gode til at øge opmærksomheden mod den natur, du har omkring dig. Et vandspejl som her, et vindspil og den slags er gode, små indslag. 
UDSIGT
Sørg for at have steder, hvor særlige kig i haven eller en markant udsigt kan opleves fra. Ligesom verandaen skaber det lille trædæk en helle, en ø, der altid står flot markeret og indbydende, selvom græsset er langt og vådt. 

STYLING
Noget af det, jeg selv er rigtig dårlig til, er styling, iscenesættelse. Men det er her, du virkelig kan trække indtrykket mod det naturlige og rå eller mod det friserede og polerede. Træ, især ubehandlet træ, matte metaller som zink, irret kobber, rusten corten, galvaniserede overflader og ikke mindst sten slå tonen an.
DYR OG INSEKTER
Vildt kan være en sand plage, hvis du drømmer om en frodig, blomstrende have. Man kan også vælge at sige, at det hører med til den natur, som man netop synes er så dragende og smuk. Og så må man prøve at gemme enkelte godbidder til sig ved at skærme af som her og indstille sig på, at træer og buske alligevel vil blive raseret af og til. I hvert fald må du vælge, om du vil lade dyr og insekter færdes frit på deres præmisser, eller om du vil holde dem ude - og så er et hegn om grunden nok det, der skal til. 

Hvad gør du for at ramme balancen mellem natur og kultur i din (sommerhus)have?

HAVESNAK MED KAREN SYBERG OG BODIL JØRGENSEN

$
0
0
HAVESNAK

Hvordan nyder havefolk deres efterårshave og alle de ting, man kan spise derfra? Det har vi spurgt to kvinder om. Den ene kendt fra de skrå brædder, den anden fra tastaturet. 

TEKST: MARIANNE 
FOTO: POUL ERIK MUNK NIELSEN OG MORTEN SØBORG




KAREN SYBERG
Journalist, kulturredaktør og forfatter. Skiver på Information, hvor hun er berømt for sine humoristiske og livskloge oplevelser og refleksioner om livet i sin landsbyhave på Møn. 

Karen Syberg bor med sin mand i Stege på en gammel gård med tilhørende 4000 mhave, som hun og gemalen i nu snart 30 år har sat skik på, nydt, rapporteret fra og skrevet om. At spørge Karen om, hvad hun spiser fra sin have, virker nærmest omsonst, for afhængtig af sæsonen og vejrliget plus et par tusinde andre faktorer, så er Karen stort set selvforsynende. Fra det runde drivhus, som hendes mand selv har bygget over ensilagebeholderen, henter hun alverdens krydderurter, tomater og agurker. Drivhuset er forsænket næsten en meter, så der er frostfrit om vinteren. Det lyder som en drøm for et havemenneske. I haven er der gamle buske og frugtræer: Blommer, kirsebær, ribs, stikkelsbær, solbær, pærer og ikke mindst æbler. ”Men jordbær, dem gider jeg altså ikke mere,” siger hun mildt men bestemt. ”Man har ligesom fået en alder, hvor ens prioriteter bliver tydeligere. Og jordbær formerer sig jo hele tiden. De skal passes og plejes, fornys hvert tredje år og alt det der. Nej, dem køber vi hellere.” Kartofler, kål, ærter, salat og et hav af andre grøntsager er et fast indslag i haven, og Karen anvender sædskifte og har bier. ”De er så nemme”, siger hun. Jeg ser Peter Plys for mig med en kæmpemæssig bisværm omkring sig og hovedet nede i honningkrukken. Sværmer de da ikke? ”Joh, det kan de godt finde på”, siger Karen, og det er tydeligt, at hun tager det helt roligt. ”Men hvis man er hurtigt ude, så har man pludselig to familier i hvert sit stade, så honning og bestøvning mangler vi heller ikke.” Vi snakker kort om sneglene - de iberiske - og til det emne har hun også en lidt nonchalant tilgang: ”Man kan jo ikke blive ved med at føre en kamp derude. Så ender det jo med, at vi bliver jægere snarere end samlere,” siger Karen Syberg smilende.



BODIL JØRGENSEN
En elsket skuespiller og berømt for sine mange film og satiriske indslag i revyer, serier mv. Hun ejer bl.a. en skøn skovhave ved sit sommerhus i Hornbæk.

”Jeg er jo vokset op på landet på en stor gård sammen med min søster”, fortæller Bodil fra sin plads under yndlingstræerne i sin elskede sommerhushave i Hornbæk. Den er på 3000 m2, og hun har haft den i 15 år. Bodil fortæller videre: ”Mine forældre var selvforsynende, så havelivet er faktisk en stor del af mig. Det er mit frirum, det er her, jeg lærte at gå efter ulykken, og det er her, jeg finder ro og både indre og ydre styrke. Man får jo faktisk meget motion i en have,” siger hun med sit karakteristiske grin! Vi ler lidt ad, at det er godt for en hel masse at kunne bukke sig og nå sine tæer. Bodil fortsætter: ”Jeg tænker på haver som Guds have, vores allesammens - de er fulde af gaver. 

Da jeg var barn, lavede vi hyldeblomstsaft, hybenmarmelade, brændevin med stjerneanis - det skulle du prøve - og så plukkede vi jordbær i ét væk. Alt det har jeg videreført nu, hvor jeg er blevet mor. Det er så hyggeligt og meningsfuldt.” Vi udveksler lidt idéer til dejlige urter og opskrifter, og så er vi stille lidt. ”Det er, som om tiden går i stå, når jeg er i haven,” siger hun så. ”Man glemmer alt omkring sig, og alligevel falder det hele på plads indeni. Af spiseligt har jeg flest krydderurter, de tilføjer maden en dybde, som vi virkelig nyder.” Hun har fået ”proppen” af nu og fortsætter: ”Vi har netop solgt vores store herskabslejlighed på Nørrebro i København og flytter til et enderækkehus i provinsen. I haven er der et figentræ og blåbær, men jeg har planer om mange flere spiselige krydderurter og også en masse løgvækster.”
Jeg spørger, om det så betyder, at de afhænder deres sommerhus i Nordsjælland, og hun svarer prompte: ”Aldrig i livet! Det kunne vi ikke drømme om!”


Artiklen herover er fra efterårsmagasinet 'HAVELIV, HØST & HONNING', som HAVEFOLKET udgav på tryk i 2015. Du kan se hele magasinet digitalt lige her, eller du kan bestille din egen trykte udgave lige her.

VORES BONUS-TERRASSE

$
0
0
HAVERUM

Før vi begyndte at bygge vores store nye pergola i foråret, var der en lille ekstra ting på programmet, nemlig at udvide den gamle terrasse i baghaven. Den har stået lidt ubeboet over sommeren, men nu har vi endelig indtaget det hyggelige bonus-haverum. Kom med. 

TEKST & FOTO: KARINA


Vi har af gode grunde ikke rigtig haft tid til at tage dette rum i brug, da vi har brugt det meste af sommeren på vores pergola, og når vi ikke har knoklet, har vi holdt nogle fridage fra sliddet.
Først nu er den udvidede terrasse værd at vise ordentlig frem, skønt jeg nu ikke er helt færdig med at arrangere krukker. Terrassen måler omkring 20 m2, hvor det gamle terrassedæk i baghaven kun målte godt og vel otte.
Ud over det gamle terrassedæk var her både pergolaer og bede, men da træerne til dels var blevet for store til, at der også kunne være plads til pergolaer, og da bedene drillede mig en del, gjorde vi noget ved sagen og fjernede det hele.

Baghavens terrasse set fra den hævede pergola.




Noget af det, som vi ikke har haft tid til i sommer, er blandt andet at samle de gamle lounge-bænke. Da vi nåede til dem, genbrugte vi de gamle skeletter og udskiftede siddefladerne med nye brædder. Nu er de blevet gen-indviet med hynder og puder lige til at nyde i de lune efterårstimer.




De efterhånden gamle hjortetaktræer står rigtig fint i de udskårne huller og er i stedet for at være til gene kommet mere til sin ret. Selvom vi har lagt terrasse over hele området, hindrer det dem dog ikke i at skyde, og mindst en gang om ugen må jeg hive et skud op mellem sprækkerne i terrassedækket, men det gør jeg gerne, da resten i haverummet er rimelig pasningsfrit.



Det eneste, jeg sådan set skal gøre i dette haverum, er at feje i ny og næ samt vande planterne i krukkerne.



I krukkerne har jeg hvid iris, hvid pragtkærte, hosta og zebragræs.

Om der skal flere krukker til, eller om der skal andet i krukkerne, ved jeg ikke, men det kan jo så være noget af det, jeg kan gå og pusle med næste år.



Det var lidt fra min baghave, som jeg ikke har delt billeder fra før nu. Håber, at du nød den lille fremvisning. 

Viewing all 1793 articles
Browse latest View live