FRILANDSMUSEETS HAVER
Hvert år i april står den på forberedelse og klargøring i haverne på Frilandsmuseet, og det er et stort arbejde at få alle brikkerne til at falde på plads.
TEKST & FOTO: MARIANNEMen på plads falder de, og mon ikke denne sæson bliver en af de allersmukkeste nogen sinde i museets historie? Det er der i hvert fald rigtigt meget, der lover. I dette kapitel skal vi se på anlægget af den nye have ved huset fra Stenstrup på Fyn, nyplantede roser, en nytilsået køkkenhave på Herregården fra Fjellerup og så al den brune muld, der bliver renset for ugræs, blandet med hestemøg og kompost, så afgrøderne kan få de bedste muligheder for vækst.
Forbered dig derfor på en del brune fotos på denne første udgave af Årets gang i haverne på Frilandsmuseet. Men jeg er sikker på, at du vil glædes alligevel, for det er jo sådan noget, vi havefolk bare kan, vi kan visualisere. Se det hele for vores indre blik, forestille os, sanse - både via erindringen og i vores fantasi. Disse egenskaber vil jeg bede dig tage i brug, når du nu skal med mig rundt og se på lidt af alt det, der venter os på Frilandsmuseet.
Lidt, siger jeg. For der er uanede mænger af små og store historier, der ligger derude og venter på os, og det er jo kun en lille brøkdel, vi kan få med her. Derfor kan jeg ikke sige det ofte nok: Hvis du på nogen måde kan få lejlighed til det, så tag derud, og oplev det hele selv.
Vi lægger ud ved Fjellerup, hvor havelauget mødes hver tirsdag og planlægger dagens opgaver, taler lidt om løst og fast, inden nogle af dem forsvinder ud på diverse gårde i nærheden. Andre maser på, får sved på panden, griner, småsnakker og hygger sig gevaldigt.
Selv har jeg det sådan, at mit åndedrag falder vældigt til ro, når jeg færdes i og omkring bygninger af ældre dato, og sådan er det også her. Her svirrer af aktivitet, men her er en ro, der er helt ubeskrivelig.
Denne dag står vi alle med halstørklæder, forede støvler og tøj, der kan klare alskens vejrlig, for april er i sit omskiftelige lune. Gennemsnitsalderen på havelaugets medlemmer ligger vel på 65+, og langt de fleste er gået på pension. I dag mindes vi en kort stund et medlem, der netop er gået bort. Man taler bl.a. om hans pertentlighed og orden mht., hvad der er sået hvor. I de endnu tomme mistbænke ligger en bunke af hans tilsnittede hasselkæppe, som bliver brugt til at markere sårækkerne med, samt til at sikre, at der er navn på det hele. Ugen efter er de alle sat sirligt op med en halv meters mellemrum, og lur mig, om ikke en eller anden vil gøre sit for at pertentligheden videreføres.
Så står den ellers på hårdt arbejde. Mange, mange læs fra møgbunken i hjørnet af køkkenhaven og fra den store mødding midt i gården køres ud på stykkerne - særligt i tredje kvarter. Det er køkkenhaven, der er opdelt i kvarterer, og til hvert udvalg af havelaugets medlemmer er der knyttet et kvarter. Udvalget tager sig nidkært og med stort engagement af planlægning, indkøb, klargøring, såning, vanding, lugning og alle de mange andre opgaver, der er i sådan en velplejet køkkenhave.
Alle hjælpes dog ad uanset hvilket haveafsnit, man har ansvar for, for bedst som vi står og snakker, bukker Lisbeth sig ned og haler nogle store græstotter op, som har forvildet sig ud i grusgangen. Det på trods af, at hun har ansvaret for en af de andre gårdes haver.
I den fine herregårdshave står der om sommeren havemøbler, og et par af laugets medlemmer bruger tid på at gå og finde dem frem. De skal repareres, og derfor er der et nytilkommet laug i år: havemøbellauget. På Frilandsmuseet ved man nemlig en hel masse om, hvor og hvordan man behandler havemøbler bl.a. med linolie, som vi tidligere har skrevet om her på HAVEFOLKET. Det håber jeg på at kunne fortælle mere om senere.
Man har heldigvis en masse dokumenteret viden om haven omkring herregården, og det har gjort det muligt at tilbageføre den stilmæssigt til omkring 1890. Haven er på flere tønder land og består af flere afsnit. Her er køkkenhave, en parklignende prydhave i landskabelig stil med åløb, broer og små lunde og et mindre pomet med æbletræer med gamle sorter, bærbuske og bistader. Hertil er der en eng med skydehus til herremanden samt en sø, en dam og et område med høns, gæs og ænder.
Havelauget har også andre haver at passe, og de er noget for sig. Særligt det lille lod ved huset fra Læsø, hvor der jo har været vældig vindblæst. Her er tørv brugt som læ i form af jordvolde omkring jordstykket. Jeg taler med havelauget om, hvordan det omkringliggende græsstykke giver anledning til, at der kommer ukrudtsfrø i haven, og der kastes da også masser af græstotter ud over indhegningen, nu hvor jorden klargøres inden såningen.
De hjælpes ad i havelauget, og klokken 12 samles man og nyder den medbragte mad og kaffe.
Piletræerne er stynet hårdt, og har man ikke set det før, så kunne man jo tro, at det var for voldsomt. Men vent og se resultatet om en måneds tid. Det bliver så smukt.
STENSTRUP
Som cliffhanger skal du lige se lidt af anlægget af haven omkring det senest opførte hus fra Stenstrup. Det er en spændende proces, der kunne fortælles meget mere om, men her må vi nøjes med at få et indtryk af, hvad der er gang i, og hvad vi har at glæde os til. Jeg lover at vende tilbage allerede i maj, hvor vi også skal rundt på nogle af de andre gårde, kikke på dyr og meget mere.
Og gør så lige dig selv den tjeneste at læse disse beskrivelser af de valgte mosroser. Jeg sad med tårer i øjnene af lutter forventning. Det bliver SÅ godt, det gør det altså!
På gensyn sidst i maj, hvor vi også tager en tur rundt på flere af de 70 tønder land og snuser til foråret i haverne på Frilandsmuseet.