Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

ÆGGEPANDEKAGE MED KIKÆRTER, SPINAT OG URTER

$
0
0
OPSKRIFTER

Få her opskriften på en smagfuld æggepandekage med kikærter, spinat og urter. Endnu en opskrift fra makkerparret Christian Bitz og Claus Holms.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: CHRISTIAN BITZ & CLAUS HOLM




ÆGGEPANDEKAGE

DU SKAL BRUGE
  • 4 spsk olivenolie
  • 2-4 tsk tørret chilipulver
  • 100 g frisk spinat – skyl og tør godt
  • 200 g kikærter fra dåse (eller tørrede kikærter, som er udblødt og kogt) – afdryp
  • 2 tsk revet muskatnød
  • lidt olivenolie
  • 8 æg
  • salt og peber
  • 120 g parmesan, revet eller fast ost
  • 120 g rød eller grøn grønkål – hak groft

SÅDAN GØR DU

Kom olie og chilipulver på en varm pande.

Kom kikærter, spinat og muskatnød på panden, og steg ved høj varme i et par minutter.

Sæt en anden pande, der passer i størrelsen til 2 æg, på komfuret. Kom lidt olivenolie på panden, og varm op. Slå 2 æg ud på panden, rør lidt rundt, krydr med salt, peber og chili. Vendes som en pandekage og steges på den anden side.

Gentag med de sidste 3 æggepandekager.

Server hver pandekage med kikærtefyldet.

Drys med revet parmesan og grønkål.

Du kan finde mange flere opskrifter fra makkerparret Christian Bitz og Claus 'Bum' Holm fra TV2's GO'APPETIT i bogen 'SUND APPETIT - Saft, kraft og masser af grønt'.

Politikens Forlag om bogen:
Bitz og Holm er et e fterhånden sammentømret makkerpar bag gryderne med stor succes på tv. I deres nye kogebog jonglerer de videre med smag, sundhed og hverdagsmad, du aldrig bliver træt af. Det er enkelt og pivnemt. Bogen præsenterer 80 inspirerende, dansende lækre måltider med fokus på smag, sæson og sundhed. Bitz og Holm tager dig hele turen rundt i husets bedste rum – nemlig køkkenet. De skaber måltidet sammen med dig og i øjenhøjde. Ingen hokuspokus. Ingen lange indkøbssedler. Ingen lange dage i køkkenet. Det er sjovt, og så smager det, så sokkerne ryger af dig af begejstring – bum. Fik vi sagt, at der også er masser af bissetriks og fif? God appetit!

ET SPEJLBASSIN OG MEGET MERE

$
0
0
HAVEARKITEKTERNE
KAREN DAHL #3

I dag skal vi med havearkitekt Karen Dahl til en have, hun har tegnet til en kreativ mand i sin bedste alder.
Vi har givet ordet videre til Karen. Læs her, hvad hun skriver.  


TEKST & FOTO: KAREN DAHL




En mand i sin bedste alder med kreativt gen og ikke bange for at tage fat har besluttet sig for at omlægge et sammenvokset, uinteressant bed. Bedet har en meget vigtig placering i forhold til både huset og en overdækket terrasse. De fleste steder inde fra huset kan man se ud på bedet, og når man opholder sig i haven, vil man også kunne se det.

Jeg bliver tilkaldt, da han gerne vil udveksle sin egne ideer med en havearkitekt. Han har før lavet en lille japansk inspireret vandhave, der får vandet tilført fra taget.
Han har i forvejen også en lille dam med fisk, som han gerne vil have forbundet med det nye spejlbassin.

Jeg udarbejdede på stedet et oplæg til, hvordan det nye spejlbassin skulle se ud.

Vi blev enige om, at spejlbassinet skulle hæves, så vandspejlet kunne ses inde fra huset. En lav buksbomhæk blev plantet mellem vandspejl og terrasse for at give vandspejlet en stram, smuk og frodig forkant.





Billederne er taget ved første havebesøg, hvor skitsen blev udarbejdet.

Haveejeren har støbt og anlagt det hele selv. Ret flot. Huset har store vinduer ud mod træterrassen, og derfor er hele vandspejlet hævet, og for at få et frodigt udtryk hele året, er den lave buksbomhæk plantet. Det lille anlæg opleves fra to siddepladser, og der er to vidt forskellige udtryk fra de to kik. Det ene er stramt og enkelt, det andet er mere varieret og vildt i udtrykket. Et gammelt piletræ er bevaret fra den første havearkitekt, Torben Knudsens (Haveselskabet), tid




Undervejs i anlæggelsen kom jeg på besøg for at følge projektet.


Som projektet endte med at se ud:







Flot nyt spejlbassin med et lille vandfald.





Høje lette stauder blev plantet bagtil, så den stramme form blev opblødt. Det blev lette græsser, kertepileurt, stjerneskærm, Skt. Hansurt, dagliljer og alunrod med rødt løv.







Selve rammen på spejlbassinet blev en rusten jernramme, så stauderne skal i enten løv eller blomst ramme noget rødligt eller gyldent. Der blev plantet buksbom hist og pist for at skabe ro i bedet.



Tre meget fine gamle duftsnebolle blev stående. De blev opstammet lidt, så deres meget fine forgrening bedre ses, og en gammel, speciel lille kugleformet pil blev også stående.

Vil du læse mere om Karen Dahl, så klik på linket, og læs vores præsentation her på HAVEFOLKET 

Læs også EN GRØN OASE BLIVER TIL, hvor Karen viser rundt i en anden af de haver, hun har tegnet. 

STAUDEBLOMSTEN - DEN SMUKKESTE VOKSENLEGEPLADS

$
0
0
HAVEREPORTAGE

Vi har været på besøg hos Staudeblomsten ved Harlev. Her har Morten og Kirsten, der begge har en baggrund som anlægsgartnere, i anledning af Haveselskabets Havefestival 2015 åbnet deres legeplads for publikum denne ene dag - sidst i maj.

TEKST & FOTO: LONE





Haven er 5 år gammel her i 2015, hvor vi besøger den. Den er i alt 3000 m2 og er anlagt på et tidligere græsningsareal ved Kirstens fædrene gård ved Harlev.


Parrets ønske var at lave en staudehave med alle regnbuens farver, og for at opdele haven i rum efter farvenuancer, blev haven anlagt som en blomst med 10 kronblade - et kronblad til hver farveskale fra hvid over orange til rødt, violet og blåt mv.


Yderst er der plantet et læbælte af forskellige træer (som det ses på billedet herover). Træerne er nøje udvalgt efter ønsker til farver og bær. Inden for havens rammer er blomstens konturer "tegnet op" ved brug af takshække - ialt 1300 taksbuske fastholder havens hovedgreb året rundt.





Kronbladene rummer alt i alt ca. 820 forskellige stauder plantet i store grupper mellem stier. Herunder ses fx udsnit fra det gule kronblad.







Hele herligheden, som vi ser i dag, er startet ud fra en mindre gruppe af stauder, der er blevet delt og delt og delt. Flere af dem er hentet hos Kirsten Bengtson, der har Thyboesminde Stauder, for der har været et ønske om en bred vifte.


Der er mange flotte stauder at studere her. Så tiden går hurtigt, og vi nyder den store samling i fulde drag!



Stierne er i øvrigt anlagt med ca. 60 kubikmeter slotsgrus, der er en blanding af lergrus, stenmel og skærver. Belægningen er fast og danner en flot opdeling mellem de mange bede.




Først her i 2015 er stauderne ved at lukke helt til over den brune jord, og staudebedene viser sig fra sin flotteste side.


Godt nok har det kolde forår dette år trukket udspringet på flere af stauderne, men Kirsten og Morten er fortrøstningsfulde - det hele skal nok komme!




Vil du gerne se haven med egne øjne, så kan du besøge haven i år, hvor der igen er dage med åben havelåge. Se info om åbningsdage herunder, og læs evt. videre på Haveselskabets hjemmeside. 


HER ER VI 
STAUDEBLOMSTEN
Tandrupvej 5, Hørslev, 8462 Harlev j

Åbningsdage for 2016: Søndage, 12. juni, 10. juli, 7. august

ÅRETS GANG I FRILANDSMUSEETS HAVER

$
0
0
SERIE: ÅRETS GANG I FRILANDSMUSEETS HAVER

Velkommen til den tredje udgave af serien "Årets gang i...", denne gang på Frilandsmuseet. Følg med her, og hør om, hvordan man arbejder i de historiske haveanlæg på Nationalmuseet, som Frilandsmuseet i Brede er en del af.
TEKST OG FOTOS: MARIANNE






Hvordan arbejder de i de historiske haver? Er der mon noget, som vi havefolk kan lære af fra tidligere tiders havebrug? Fra dengang, hvor man ikke brugte kunstigt fremstillet gift og gromidler. Det var nogle af de spørgsmål, der meldte sig, da jeg i efteråret på den sidste åbningsdag stod i herregårdshaven på Frilandsmuseet i Brede og lod mig overvælde af en skønhed og frodighed, der var så sansemættet, at jeg bare måtte dele det med jer.

Derfor har jeg nu fået en aftale i stand med Nationalmuseet, som Frilandsmuseet i Brede på Sjælland er en del af, om at gå på havebesøg i de forskellige haver på det 70 tønder land store område. Der vil jeg dels følge nogle af de frivillige laugs gøren og laden, dels gå i hælene på de ansatte gartnere, der sætter en ære i at holde haver, sådan man gjorde det på den tid, som det enkelte hus repræsenterer.



Vi skal primært følge havelauget, som koncentrerer sig om den mindre herregård fra Fjellerup på Djursland. Gården har en stor og velassorteret køkkenhave samt en smuk, parklignende prydhave. Derudover følger vi arbejdet gennem året i tre andre gårdes haver: en have i læ af stynede gamle piletræer fra Vemb i Vestjylland, en lille have i læ af jordvolde fra Læsø og endelig en have fra Kølvrå i Midtjylland. De er alle beliggende i den nordlige ende af museet, hvilket mange besøgende faktisk overser, når de er på besøg der.
Vi skal også besøge gartnerne, som anlægger, passer og hæger om haverne ved:
  • Stenstrup-huset fra Fyn
  • Husmandsstedet ved Dannemare, Lolland
  • Skomagerens have ved Ødis i Bramdrup, Østjylland
  • Haven ved vandmøllen fra Ellested på Fyn
Samt mange flere. 
    FRA JORD TIL BORD
    Som en naturlig forlængelse af fortællingen om arbejdet i haverne skal vi også følge køkkenlauget, som sørger for at få forarbejdet afgrøder og husdyr til de retter, som befolkningen spiste i hine tider. Der slagtes gæs, laves kålsupper, og urter og grønsager tilberedes, så de kan holde sig vinteren over.


    Desuden vi skal høre om det splinternye laug, som renoverer havemøbler, for sådanne hører jo også til i de historiske haver, og de skal vedligeholdes, ligesom vores egne her i det 21. århundrede. Flere og flere haveejere begynder at have en ged, et får, høns, ænder og gæs som led i den stigende interesse for selvforsyning, og derfor skal vi også se, hvordan alle husdyrene på de forskellige gårde passes.

    EN SKATKISTE AF VIDEN
    Frilandsmuseet har en del temadage hen over året, og dem deltager vi også i. Bl.a. er der "De gamle sorters dag", hvor bl.a. foreningen Frøsamlerne deltager,

    Som du nok kan fornemme, er det faktisk ikke så få, der arbejder på at levendegøre Frilandsmuseets haver. Vi bringer en artikel ca. en gang om måneden på baggrund af mine jævnlige besøg i haverne. Får du selv lyst til at bese, sanse og smage på det hele, så er der gratis adgang til Frilandsmuseet, så det er bare om at pakke madkurven og drage afsted.

    Hjertelig velkommen til.

    NY BOG FRA NINA EWALD: DESIGN DIN HAVE MED FARVER

    $
    0
    0
    BØGER

    Her i foråret er der udgivet en yderst anvendelig havebog med styr på fagligheden. Bogen giver dig mulighed for helt bevidst at skabe en have i farveharmoni, hvad enten du vælger at indrette tone-i-tone eller sætte fuld knald på farveskalaen. Lær at gøre det på den holdbare måde med Nina Ewalds nye bog 'Design din have med farver' i hånden.

    TEKST: HAVEFOLKET
    FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET




    Du kender hende godt, ik'? Nina Ewald er aktiv i det danske haveselskab, hun er ofte repræsenteret i landets aviser med spændende havestof fra ind- og udland, og så har hun rent faktisk sit eget forlag, NICE. Her har hun udgivet flere bøger med fokus på havedesign, for det er hendes altoverskyggende passion. Baggrunden for hendes succes som haveskribent må blandt andet findes i hendes evne til at skrive, så vi alle kan forstå det. Hun har fagligheden i orden med en baggrund som indretningsarkitekt fra Danmarks Designskole, og så har hun fingeren på pulsen på grund af sine mange haveinspirationsture - blandt andet deltager hun i det årlige Chelsea Flower Show. Nina får ofte spottet de nye tendenser, før de rammer vores danske haver.


    Et eksempel på de mange lækre fotos fra bogen:
    Ulf Nordfjells Chelsea showhave, hvor farven på 
    planternes løv leger med de gråhvide granitblokke.

    Nina Ewalds nyeste bog om havens indretning tager fat i brugen af farverne i haven. På pædagogisk vis tager Nina os med ind i sin haveverden med indretningsarkitektens briller på. Så hvis man ikke allerede er stærk i brug af den klassiske farvecirkel, så lær i denne bog om, hvordan den kan tages i brug, når der arbejdes med haven.

    Når vi har vores basisfarveviden på plads, tages vi nænsomt ved hånden og får en kort pædagogisk forklaring om farverne og om deres indbyrdes relationer - om hvordan de påvirker hinanden, og hvordan vi opfatter dem hver især. Dette er ganske gavnligt at have i baghovedet, når der skal komponeres en have, for mange haveejere går nok i gang med at skabe en have helt uden vejledning fra professionelle. Laver vi fejl, så laver vi det bare om igen. Men kunne man nu hurtigere komme lidt tættere på målet, så kunne der måske spares penge til møbler, maling og planter. Og så er det jo måske bare også lidt sjovere at arbejde ud fra nyttig viden - specielt når det kan tilegnes så let, som det er at læse denne havebog.

    Bogen tager fx fat i beslutninger om træværkets nye farve på både huset og i haven, om de nye havemøbler skal være sorte eller måske blågrønne, om staudebedet tæt på huset kan være domineret af orange farver, eller om de hvide måske ville være en bedre valg. Her er ingen facitlister eller "in" og "out", men en velmenende guide, som man kan følge på egen matrikel og dermed skabe en harmoniske farveoase.

    Det kan være svært at vælge farve til bygninger og bygningselementer. 
    Se de gode eksempler i bogen, og få forklaret, hvorfor de virker.


    Alle afsnittene, der tager fat i småbygninger, gulv, vægge, møbler mv., er suppleret med masser af fotos, som underbygger teorien, så det er til at forstå ved selvsyn! Og så får vi tilmed en guide i, hvordan man rent praktisk tager hånd om at male udendørs, så det kan holde!

    At belægninger også har en farve, der skal tages med i overvejelserne, er der måske mange, der ikke lige tænker over. Men også her er der tanker, der kan øge designets styrke. Se fx tre forskellige valg af belægninger og effekten på de omkringstående planter.





    Planterne er selvfølgelig også en vigtig del af havens farveholdning, og derfor er flere afsnit da også helliget disse. Igen holdes omgivelsernes farver for øje, når der skal vælges planter.

    Kombinationen herunder er blot ét eksempel fra bogen. Den vil måske virke dristig for mange med pink, blå og hvid. Men Nina giver forklaringen på, hvorfor den virker. En forklaring, der let kan bruges på andre farvekombinationer.

    Ud over inspiration til, hvordan man komponerer de spændende staudebede, får vi også tips til plantevalget hen over året, så der kan vælges planter efter farveholdningen i haven til alle årstiderne. Ikke kun ved at se på blomstringer, men også løvet skiften farve, bær, der modner, og grene med spændende farver.

    Skulle du nu være låst fast i en eller to farver som dine yndlinge, så viser Nina selvfølgelig også en række fristende collager med farvecirklens farver, så du kan mærke efter, om et par nye farver måske kunne friste. Mange er måske allerede ekspert i brug af violet i haven i form af de klassiske iris, påskeklokker, syren og lavendel, men hvad med den sorte palet?

    Tag hul på de sorte planter med den mørke blodmælde (nederst nr. 3 fra v.), den dramatiske slangeskæg (øverst nr. 2 fra v.) eller den smukke sølvlys (ø. nr. 4 fra v.). Den persiske fritillaria er også fantastisk i haven. Nok er det store løg dyrt i anskaffelse, men planten er så flot.







    Bogen er som tidligere nævnt let at læse og forstå, og så er den særdeles inspirerende takket være Ninas skattekammer af inspirationsfotos fra haver verden over. At alle forklaringer netop ledsages af fotos, så man med det samme kan se effekten af farver brugt på forskellige måder, er måske bogens største styrke. Vi har nydt den velskrevne bog og håber, at mange andre havefolk ligeledes vil få stor glæde af Ninas vidensdeling. 


    TITEL: DESIGN DIN HAVE MED FARVER
    FORFATTER: NINA EWALD
    ILLUSTRATIONER/FOTOS: NINA EWALD
    UDGIVELSE: 2016
    SIDER: 129
    SPROG: DANSK
    FORLAG: NICE

    STEGT HORNFISK MED JORDSKOK, ÆBLE, HYLDEBÆR OG SKOVSYRE

    $
    0
    0
    WEEKENDMAD

    Kokken Mikkel Karstad har, siden han som 6-årig tilbragte en sommer på Grønland - i den lokale havn med et par kammerater og en fiskesnøre - været bidt af fisk. 

    OPSKRIFT: MIKKELKARSTAD
    FOTO: ANDERS SCHØNNEMANN






    Siden har Mikkel Karstad brugt mange timer i selskab med fiskeriet, og som kok ligger passionen i tilberedelsen af netop fisk og skaldyr. Kogebogen 'Gone Fishing' udspringer heraf og tager fat i tilberedelse af fisk og skaldyr, man kan fange i havene omkring Danmark.

    Gone Fishing, Stegt hornfisk, Mikkel Karstad, Anders Schønnemann




    Gone Fishing, Stegt hornfisk, Mikkel Karstad, Anders Schønnemann
    stegt
    hornfisk
    med 
    jordskok,
    æble, 
    hyldebær
    og skovsyre


    OPSKRIFTEN ER TIL 
    4 PERSONER 

    2 hornfiskefileter
    lidt mel
    4 jordskokker
    1 dl hyldebær (friske eller frosne) 
    1⁄2 dl æbleeddike
    2 spsk sukker
    1⁄2 dl olivenolie
    2 spsk rapsolie
    salt og friskkværnet peber 
    2 æbler
    Gone Fishing, Stegt hornfisk, Mikkel Karstad, Anders Schønnemann1⁄2 potte skovsyre

    Tjek hornfiskefileterne for ben og finner, og skær dem eventuelt af. 

    Krydr fileterne med salt og friskkværnet peber, skær dem i 8 stykker i alt, og fold dem sammen, så skindsiden kommer udad. Vend dem i lidt mel, og lad dem ligge i 5-10 minutter.

    Vask jordskokkerne grundigt, og lad skrællen sidde på. 

    Kom hyldebærrene i en gryde sammen med eddike, sukker og olivenolie. Bring det hele i kog, og lad det koge forsigtigt i 1-2 minutter. Tag gryden af varmen, og lad hyldebærrene trække i 5-10 minutter.

    Varm en pande med rapsolie op. Kom hornfiskestykkerne på panden, og steg dem i ca. 2 minutter på hver side, så de får en flot og gylden stegeskorpe på begge sider. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber.

    Skær jordskokker og æbler i helt tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern eller en skarp kniv.

    Anret de stegte hornfiskefileter på tallerkener eller et fad. Læg de tynde skiver af jordskok og æble hen over, hæld den lune hyldebærvinaigrette ud over, og drys til sidst med skovsyre på toppen. Server fisken som en frokostret eller hovedret med lidt kogte kartofler og brød.

    Du kan finde flere opskrifter på fisk og skaldyr i Mikkel Karstads nye kogebog 'Gone Fishing' med fotos af Anders Schønnemann. 


    Udover, at bogen byder på en perlerække af opskrifter, så er det også en 'nydebog' indeholdende de smukkeste billeder taget af Anders Schønnemann. Dette er en af de bøger, man absolut bør lade ligge fremme, så alle kan bladre og nyde bogens univers.


    Gone Fishing, Stegt hornfisk, Mikkel Karstad, Anders Schønnemann
    GONE FISHING
    Af Mikkel Karstad og Anders Schønnemann
    UDGIVELSE: 2016
    SIDER: 256
    SPROG: Dansk
    FORLAG: Lindhardt & Ringhof

    Forlaget om bogen
    Kokken Mikkel Karstad inviterer indenfor i sin æstetiske verden af mad og råvarer. Med udgangspunkt i en række af de fisk og skaldyr, man almindeligvis finder i havene omkring Danmark, introducerer han os en til en lang række delikate opskrifter på både hverdags- og festmad. 
    Mikkel Karstads kendetegn er enkle og meget anvendelig opskrifter, der ikke er svære at følge. Udover opskrifterne er bogen en fryd for øjet. I samarbejde med den internationalt anerkendte fotograf Anders Schønnemann, har den dygtige kok skabt en smuk og gennemæstetisk stemning, man ikke finder magen til i andre kogebøger. 

    BIRGITS GRØNNE RUM

    $
    0
    0
    HAVEARKITEKTERNE
    GRØNNE RUM #1

    Birgit Aarsleff Sommer, der har tegnestuen Grønne Rum, kalder sig selv for havedesigner, og det er der en grund til. Hvorfor hun har valgt at leve som selvstændig med haven som speciale, kan du læse mere om herunder.

    TEKST: HAVEFOLKET & BIRGIT SOMMER
    FOTO: BIRGIT




    H
    vor gammel er din tegnestue, og hvordan er det startet for dig?
    Jeg startede min tegnestue, Grønne Rum, i 2012. Inden da havde jeg haft små havedesignopgaver, da jeg arbejdede for en anlægsgartner. Den glæde, jeg oplevede hos folk, når de kunne se, hvilken forskel projektet havde skabt, smittede så meget af på mig. Derfor besluttede jeg mig for at lære mere om design af haverum. Tilbage i 1996 blev jeg færdig som grafisk designer og arbejdede med det trykte medie samt lidt udstillingsdesign i mange år for Dansk Design Center. Branchen blev siden hen presset økonomisk, og det gav mig lyst til at gå andre veje.

    Min store passion for haven koblet med min grafiske baggrund var et rigtig godt udgangspunkt. Da vi som familie var udstationeret og bosat to år i London fra 2008-10, havde jeg mulighed for dér at studere havedesign på KLC School of Design i Chelsea.
    Når man arbejder med haverummet, er der mange faktorer, der spiller ind, for at det hele går op i en højere enhed. Det er som et stort puslespil med en masse brikker, der skal passe sammen. Lyset, der er til rådighed, jordens sammensætning, form og farve og årstidernes skiften. Det er en sjov udfordring at løse.

    Jeg arbejder meget med formerne, bladformer og plantens form, og sammensætter beplantningen, så der opstår nogle fine kontraster. Farverne er også vigtige for at skabe et harmonisk udtryk samt højde og drøjde på elementerne, der skal passe til rummets størrelse. I en lille have skal alt vælges med omhu, for at det ikke bliver rodet at se på.



    Hvilken type opgaver har du flest af?

    Jeg arbejder stort set kun med private haver. En del, hvor hele haven tages i betragtning, og et nyt design skal forbedre indretningen. Tit har folk købt nyt hus og oplever efter nogen tid, at haven overhovedet ikke passer til deres behov. Det kan også være forhaven, der skal shines op og gøres mere indbydende.

    Nogle kunde har bare brug for inspiration til fx at finde planter til et enkelt bed. Et ønske, der går igen i stort set alle opgaver, er, at der skal være noget smukt at se på hele året.

    Ofte hører jeg kunderne give udtryk for, hvor glade de er for at få hjælp af en faglig person, der har overblikket og kan placere planterne rigtigt. Det er virkelig let at brænde en masse penge af på planteskolen, hvis man går rundt og køber en af hver af de planter, man godt kan lide. Det er svært at få det til at se harmonisk ud hjemme i haven.

    Desuden handler det ofte om at få nogle andre øjne på. At se mulighederne. Det er lettere for mig, når jeg ser haven første gang, end for kunden, der måske har haft haven i mange år og savner inspiration til at skabe noget nyt og spændende.

    Har du særlige mærkesager, som du kæmper for i projekterne?
    Jeg vil altid argumentere for at lave så grøn en løsning som muligt. Planter skaber liv, er smukke at se på og skifter udtryk alt efter årstiden. Jeg prøver så vidt muligt at begrænse store arealer med fliser, da regnvandet ikke kan sive ned og ender i kloakken som spildevand.

    Et emne, der ligger mit hjerte nært, er at arbejde for øget biodiversitet. At vælge blomster, der tiltrækker bestøvende insekter, og gøre haven til et rart sted at være også for smådyr. Derfor er jeg også meget inspireret af Lise Gartmann, der har skrevet en spændende bog om at bringe flere vilde blomster ind i haven. Den vil jeg fortælle om i en af de kommende artikler her på HAVEFOLKET.

    Er der nogle emner, som du tænker, dine kunder med fordel kunne overveje, før du kontaktes?
    Det er en god idé at lave en liste over ting, der fungerer i haven, og ting, der ikke gør. Er de tilfredse med beplantningen, større buske og træer? Er der uønsket indkig fra naboer eller en mindre køn udsigt, der ønskes skjult? Er der noget smukt at se på hele året rundt? Hvordan er gangmønsteret? Mangler der stier til at gå tørskoet rundt? Er der steder til at sidde og nyde solen? Hvor meget tid vil de bruge på arbejdsopgaver kontra afslapning? Har de andre ønsker som belysning, vand i haven, legeområde til børn eller børnebørn?

    Der er uanede muligheder. Det vigtigste er at gøre sig klart, hvilke behov og ønsker de har, så haven kommer til at passe til dem. Det vil skabe den største glæde.

    Du kan læse mere om Birgit og hendes arbejde med private haver i en række artikler, som vi bringer her på HAVEFOLKET i de kommende uger. Har du spørgsmål til Birgit og hendes tilgang til havedesign, kan du skrive til hende i kommentarerne herunder.



    GRØNNE RUM
    v. Birgit Aarsleff Sommer

    Hobrovej 12, 3000 Helsingør
    Tlf 26 80 85 50
    www.gronnerum.dk
    www.facebook.com/GronneRum

    FRILANDSMUSEETS HAVER I APRIL

    $
    0
    0
    FRILANDSMUSEETS HAVER

    Hvert år i april står den på forberedelse og klargøring i haverne på Frilandsmuseet, og det er et stort arbejde at få alle brikkerne til at falde på plads.

    TEKST & FOTO: MARIANNE






    Men på plads falder de, og mon ikke denne sæson bliver en af de allersmukkeste nogen sinde i museets historie? Det er der i hvert fald rigtigt meget, der lover. I dette kapitel skal vi se på anlægget af den nye have ved huset fra Stenstrup på Fyn, nyplantede roser, en nytilsået køkkenhave på Herregården fra Fjellerup og så al den brune muld, der bliver renset for ugræs, blandet med hestemøg og kompost, så afgrøderne kan få de bedste muligheder for vækst.



    Forbered dig derfor på en del brune fotos på denne første udgave af Årets gang i haverne på Frilandsmuseet. Men jeg er sikker på, at du vil glædes alligevel, for det er jo sådan noget, vi havefolk bare kan, vi kan visualisere. Se det hele for vores indre blik, forestille os, sanse - både via erindringen og i vores fantasi. Disse egenskaber vil jeg bede dig tage i brug, når du nu skal med mig rundt og se på lidt af alt det, der venter os på Frilandsmuseet.

    Lidt, siger jeg. For der er uanede mænger af små og store historier, der ligger derude og venter på os, og det er jo kun en lille brøkdel, vi kan få med her. Derfor kan jeg ikke sige det ofte nok: Hvis du på nogen måde kan få lejlighed til det, så tag derud, og oplev det hele selv.

    Vi lægger ud ved Fjellerup, hvor havelauget mødes hver tirsdag og planlægger dagens opgaver, taler lidt om løst og fast, inden nogle af dem forsvinder ud på diverse gårde i nærheden. Andre maser på, får sved på panden, griner, småsnakker og hygger sig gevaldigt.



    Selv har jeg det sådan, at mit åndedrag falder vældigt til ro, når jeg færdes i og omkring bygninger af ældre dato, og sådan er det også her. Her svirrer af aktivitet, men her er en ro, der er helt ubeskrivelig.



    Denne dag står vi alle med halstørklæder, forede støvler og tøj, der kan klare alskens vejrlig, for april er i sit omskiftelige lune. Gennemsnitsalderen på havelaugets medlemmer ligger vel på 65+, og langt de fleste er gået på pension. I dag mindes vi en kort stund et medlem, der netop er gået bort. Man taler bl.a. om hans pertentlighed og orden mht., hvad der er sået hvor. I de endnu tomme mistbænke ligger en bunke af hans tilsnittede hasselkæppe, som bliver brugt til at markere sårækkerne med, samt til at sikre, at der er navn på det hele. Ugen efter er de alle sat sirligt op med en halv meters mellemrum, og lur mig, om ikke en eller anden vil gøre sit for at pertentligheden videreføres.

    Så står den ellers på hårdt arbejde. Mange, mange læs fra møgbunken i hjørnet af køkkenhaven og fra den store mødding midt i gården køres ud på stykkerne - særligt i tredje kvarter. Det er køkkenhaven, der er opdelt i kvarterer, og til hvert udvalg af havelaugets medlemmer er der knyttet et kvarter. Udvalget tager sig nidkært og med stort engagement af planlægning, indkøb, klargøring, såning, vanding, lugning og alle de mange andre opgaver, der er i sådan en velplejet køkkenhave.


    Alle hjælpes dog ad uanset hvilket haveafsnit, man har ansvar for, for bedst som vi står og snakker, bukker Lisbeth sig ned og haler nogle store græstotter op, som har forvildet sig ud i grusgangen. Det på trods af, at hun har ansvaret for en af de andre gårdes haver.  


    I den fine herregårdshave står der om sommeren havemøbler, og et par af laugets medlemmer bruger tid på at gå og finde dem frem. De skal repareres, og derfor er der et nytilkommet laug i år: havemøbellauget. På Frilandsmuseet ved man nemlig en hel masse om, hvor og hvordan man behandler havemøbler bl.a. med linolie, som vi tidligere har skrevet om her på HAVEFOLKET. Det håber jeg på at kunne fortælle mere om senere. 

    Man har heldigvis en masse dokumenteret viden om haven omkring herregården, og det har gjort det muligt at tilbageføre den stilmæssigt til omkring 1890. Haven er på flere tønder land og består af flere afsnit. Her er køkkenhave, en parklignende prydhave i landskabelig stil med åløb, broer og små lunde og et mindre pomet med æbletræer med gamle sorter, bærbuske og bistader. Hertil er der en eng med skydehus til herremanden samt en sø, en dam og et område med høns, gæs og ænder. 



    Havelauget har også andre haver at passe, og de er noget for sig. Særligt det lille lod ved huset fra Læsø, hvor der jo har været vældig vindblæst. Her er tørv brugt som læ i form af jordvolde omkring jordstykket. Jeg taler med havelauget om, hvordan det omkringliggende græsstykke giver anledning til, at der kommer ukrudtsfrø i haven, og der kastes da også masser af græstotter ud over indhegningen, nu hvor jorden klargøres inden såningen. 






    De hjælpes ad i havelauget, og klokken 12 samles man og nyder den medbragte mad og kaffe. 







    Piletræerne er stynet hårdt, og har man ikke set det før, så kunne man jo tro, at det var for voldsomt. Men vent og se resultatet om en måneds tid. Det bliver så smukt.

    STENSTRUP
    Som cliffhanger skal du lige se lidt af anlægget af haven omkring det senest opførte hus fra Stenstrup. Det er en spændende proces, der kunne fortælles meget mere om, men her må vi nøjes med at få et indtryk af, hvad der er gang i, og hvad vi har at glæde os til. Jeg lover at vende tilbage allerede i maj, hvor vi også skal rundt på nogle af de andre gårde, kikke på dyr og meget mere.

    Og gør så lige dig selv den tjeneste at læse disse beskrivelser af de valgte mosroser. Jeg sad med tårer i øjnene af lutter forventning. Det bliver SÅ godt, det gør det altså!







    På gensyn sidst i maj, hvor vi også tager en tur rundt på flere af de 70 tønder land og snuser til foråret i haverne på Frilandsmuseet.  





    STRANDKRABBEBISQUE MED MAJS, STEGT KÅL OG ESTRAGON

    $
    0
    0
    WEEKENDMAD

    Tilbring en hyggelig dag i den lille lokale havn i selskab med ungerne og et hold krabbefiskestænger. Når spanden er fyldt med krabber, melder spørgsmålet sig: Hvad skal vi bruge dem til? 
    Få her en opskrift fra Mikkel Karsted på en velsmagende krabbebisque.

    OPSKRIFT: MIKKELKARSTAD
    FOTO: ANDERS SCHØNNEMANN


    Krabberne kan selvfølgelig også købes hos fiskemanden, men at fange dem selv på en skøn sommerdag er hyggeligt for både børn og voksne.

    Gone Fishing, Strandkrabbebisque, Mikkel Karstad, Anders Schønnemann
    Til 4 personer:

    • 1 kg levende strandkrabber 
    • 1⁄2 dl rapsolie
    • 2 løg
    • 2 fed hvidløg 
    • 1 gulerod
    • 2 friske tomater
    • 5 kviste timian
    • 1 dl æblemost
    • 1 hvedeøl, 33 cl
    • 11⁄2-2 liter vand
    • salt, sukker, eddike og friskkværnet peber til at smage til med 
    • en gammel støbejerns-gryde 
    • 2 majskolber
    • 1⁄4 spidskål
    • estragon
    Strandkrabber er meget velegnede til suppe og giver en fantastisk smag og ikke så meget andet. Slå krabberne ihjel ved at skære dem igennem på langs med en kraftig kniv. Læg krabben med rygskjoldet mod spækbrættet. Hold den fast med en kniv ved at presse klingen mod krabbens bugskjold. Tryk så til, så du gennemskærer dens hoved. Fortsæt, til du ikke har flere krabber tilbage, og skrab efterhånden krabber og saften fra spækbrættet ned i en skål.

    Sæt gryden på bålet, og lad den blive rigtig varm. Rist krabberne i olie sammen med de rensede grønsager og timiankviste, til de er godt ristede. Kom most og øl på, og lad det koge og reducere til det halve. Tilsæt derefter vand, så det lige dækker krabberne og urterne, og bring det i kog.

    Lad suppen koge i 20 minutter, inden du sigter den og reducerer den lidt mere. Smag til med salt, sukker, æbleeddike og frisk- kværnet peber.

    Skær majsene af kolben, og del spidskålen i mindre stykker. Server suppen helt varm med de rå sprøde majs, spidskål og lidt hakket estragon i, og server godt brød til. En dejlig enkel og smagfuld suppe.

    Gone Fishing, Strandkrabbebisque, Mikkel Karstad, Anders SchønnemannDu kan finde flere opskrifter på fisk og skaldyr i Mikkel Karstads nye kogebog 'Gone Fishing' med fotos af Anders Schønnemann.


    Gone Fishing, Strandkrabbebisque, Mikkel Karstad, Anders Schønnemann
    GONE FISHING
    Af Mikkel Karstad og Anders Schønnemann
    UDGIVELSE: 2016
    SIDER: 256
    SPROG: Dansk
    FORLAG: Lindhardt & Ringhof
    Lindhardt & Ringhof om bogen
    Kokken Mikkel Karstad inviterer indenfor i sin æstetiske verden af mad og råvarer. Med udgangspunkt i en række af de fisk og skaldyr, man almindeligvis finder i havene omkring Danmark, introducerer han os en til en lang række delikate opskrifter på både hverdags- og festmad. 
    Mikkel Karstads kendetegn er enkle og meget anvendelig opskrifter, der ikke er svære at følge. Udover opskrifterne er bogen en fryd for øjet. I samarbejde med den internationalt anerkendte fotograf Anders Schønnemann, har den dygtige kok skabt en smuk og gennemæstetisk stemning, man ikke finder magen til i andre kogebøger.

    EN DEJLIG HAVE VED SUNDET

    $
    0
    0
    HAVEARKITEKTER
    BIRGIT SOMMER #2

    Jeg fik til opgave at lave et nyt design til denne have, der er anlagt for mange år siden. Haven består af en del gamle æbletræer, roser og blomstrende buske.

    TEKST & FOTO: BIRGIT SOMMER






    Ønsket til et nyt design var at få placeret nogle bede til blomster og frugtbuske samt at få gjort indkørslen mere indbydende og med en lettere beplantning.


    Herunder ses området, hvor der er plads en bærhave.




    Den nye haveplan for dette område ser her:


    Efter anlæggelsen: Masser af solbær, hindbær, blåbær, jordbær og rabarber. Et stisystem af slotsgrus kantet med chausseésten gør det lettere at komme rundt og høste frugten.



    Indkørslen trængte til at blive frisket op.


    Den store fyr blev fældet, og bedet fik ny beplantning med lidt lave græsser, røllike, tidselkugle, kæmpestenbræk og nogle pyntesten.



    Snebærbusken - som ses herunder - blev skiftet ud med havtorn, og den store stedsegrønne er blevet opstammet. 



    Under busken er der skabt liv med et par store sten, hasselurt, hønsetarm, kæmpestenbræk og lidt græsser.



    Foran garagen er der anlagt et farverigt bed med skønne blomster til at lave fine buketter af.



    Som en lille have til lysthuset er der blandt andet plantet små sommerfuglebuske og en koreakornel. Som bunddække er der plantet skovjordbær. Med til haveplanen følger en plan for, hvor forskellige løgplanter kan placeres, så haven også har noget smukt at byde på tidligt på året.



    Den nye have er anlagt efter denne skitse:
    Har du spørgsmål til haven eller tankerne bag, så skriv endelig til Birgit i kommentarerne herunder. 



    GRØNNE RUM
    v. Birgit Aarsleff Sommer

    Hobrovej 12, 3000 Helsingør
    Tlf 26 80 85 50

    STATUS FRA BYGGEPLADSEN

    $
    0
    0
    HAVEDAGBOG

    Det er ved at være nogle uger siden, jeg har gjort status over vores store byggeprojekt i baghaverne, så i dag skal det være. 

    TEKST & FOTO: KARINA






    Man er ikke i tvivl om, at det er et af de helt store projekter, vi har gang i, når man går fra forhaven og om til baghaverne her på matriklen. Ret uoverskueligt ser det ud, men vi er ved nogenlunde godt mod, da vi efterhånden er ved at være vant til den slags. Sidste år var det teglbelægningen, som fyldte fra forår og til sensommer, men vi håber da, at dette projekt ikke kommer til at strække sig over så lang tid. Vi bruger virkelig baghaven meget, da det er her, vi griller og spiser på varme sommerdage. At sidde i rod og få dårlig samvittighed over rodet, gør vi alt for at blive fri for. Af den grund har vi travlt, lige nu. Kom med, så skal du se, hvordan det ser ud nu i forhold til sidste gang, du var med mig en tur i haven.

    Måske ser det ikke ud til, at der er sket så meget. I hvert fald er vi ikke nået til at skulle bygge op endnu. Dette skyldes blandt andet de murede vanger, som ikke lige var så nemme at få ned, som vi (jeg) troede. Men nu er de nede, og næste skridt bliver murreparationer blandt andet omkring den vange, der er tilbage. Den skal ikke ned, da den fortsat skal fungere som et værn mod kælderskakten.



    Endnu et billede fra baghaven ved vores spiseafdeling. Som du nok kan forstå, får man ikke ligefrem lyst til at grille eller bare sidde og nyde det derude. Vi skal være effektive, før vi igen kan benytte området til det, det er beregnet til.



    For mit vedkommende er det ikke kun at blive færdig, men også at gøre de nye haverum hyggelige og indbydende, og faktisk har jeg allerede indkøbt de fleste af de stemningsskabende elementer. Den store kumme i corten stål, som du ser her, er en af de ting, som skal pryde den nye hævede terrasse. I den har jeg planlagt at plante en pilebladet pære.



    I forhaven er der også et par tegn, der antyder, at vi er i gang med en hel del, for vores haveskur står også på listen over byggeprojekter. Så voldsom meget er det dog ikke, for det drejer sig såmænd kun om at sætte en stor dobbelt skydedør i gavlpartiet, hvilket er grunden til, at du på billedet kan se den gamle afmonterede læne sig op ad vores hus.


    Men ellers er det nu ikke så slemt i forhaven, egentligt skal der bare ryddes lidt op.





    Tulipanerne - purissima - er noget af det, vi nyder lige nu.



    Ligesådan vores bærmispler, hvis blomster snart springer ud.


    Når dette sker, skal jeg nok prøve at få skudt nogle billeder, så du kan se, hvor skønne de er.


    Med denne lille opfordring til mig selv vil jeg slutte af fra en vinkel, som jeg normalt ikke plejer at tage billeder fra. Jeg ved egentligt ikke, hvorfor jeg glemmer at gøre det, for her får man faktisk et godt billede havens linier. Det må jeg huske de næste gange, hvor jeg er ude med kameraet, men før jeg gør det, så kan du måske ud fra dette indlæg godt fornemme, at jeg har et par småopgaver, der kalder. 

    DANISH SOCIETY OF OPEN GARDENS

    $
    0
    0
    ÅBNE HAVER

    Her i HAVEFOLKET vil vi gøre noget for, at endnu flere haveejere får glæde af alle de vidunderlige haver, der findes. Derfor var det oplagt at takke ja til invitationen og dukke op på Danmarks første havekonference på Gisselfeld Kloster. Det skal du høre om her.
    TEKST & FOTO: MARIANNE





    Der findes så megen skønhed, som bare ligger derude og venter. En tåget dag i starten af april har Danish Society of Open Gardens (DSOG) indbudt haveejere, der gerne vil have besøgende i deres haver, til konference på Gisselfeld Kloster. Alle vi i salen bliver hurtigt enige om, at det, vi selv går og ser på til daglig, er magi for nye øjne. Også når det er brunt og bart, og når gamle kampesten og frønnede, stynede popler danner relief mod den blege forårshimmel. Det handler bare om at se det selv og så om at få budskabet ud over rampen. Det er det, vi har sat os for i HAVEFOLKET med dette besøg og denne artikel.

    For ligesom englænderne og hollænderne og nu også svenskerne er gode til at få mange haveturister, så skal Danmark oppe sig på det område. Vi har så mange skjulte skatte, både i små og store private haver, i anlæg, parker, taghaver og meget mere.

    Arrangementet var både hyggeligt og informativt. Vi hørte om Egeskovs eventstrategi, om vores broderfolks efterhånden veletablerede tradition for åbne haver på den anden side af Øresund. Desuden hørte vi om, hvordan den tidligere chef for Visit Denmark nu har skabt et firma med haveture, og om det voksende turistmarked, der blot ligger derude og venter - på alle os med haver.

    Og det er det, der er kernen; måske du ligger inde med GULD? Hovedbudskabet fra formand for DSOG, Susanne Vind, er nemlig, at mange af de henvendelser fra udlandet om at besøge haver i Danmark, går ud på at se, hvordan den almindelige dansker indretter, dyrker og nyder haven. Og det er det, DSOG kan tilbyde en fælles platform for.

    Ind til videre er det et fornemt selskab, man bliver en del af, hvis man indmelder sig i foreningen. Slots- og Ejendomsstyrelsen er medlem med landets kongelige slotte, flere større herregårde og godser er også, og jeg fornemmer, at disse er den primære målgruppe. Foreningers haver og botaniske haver som Bangsbo Botaniske Have, Vordingborgs Botaniske Have, Geografisk Have og Humlemagasinet på Fyn er medlemmer. Men også mindre temahaver og private haver som fx. De Japanske Haver er repræsenteret.



    En tur rundt på selskabets spritnye hjemmeside giver et godt overblik. Det fungerer især fint, at der under forslag til haveture også er beskrivelser af andre steder, man kan besøge, nu man er på de kanter. Så man kan roligt afsætte hele dagen til skønne oplevelser, skrive destinationerne ind i sin GPS og så blot tage afsted med en forventning om skønhed og oplevelser ud over det sædvanlige.


    Havefolk med alle typer haver kan blive medlem af foreningen, hvis de har lyst. Du kan læse mere om DSOG her.





    RAMSLØGMAYO OG NYE KARTOFLER

    $
    0
    0
    WEEKENDMAD

    Når du kan plukke ramsløg i de danske skove, har du en helt gratis ingrediens til denne lækre pesto, som er eminent sammen med nye små kartofler. Få i dag opskriften fra Mette Løvbom.

    TEKST: METTE LØVBOM
    FOTO:  COLUMBUS LETH








    Nye kartofler 
    med 
    ramsløgsmayonnaise



    INGREDIENSER

    600 g nye kartofler
    1 spsk havsalt
    1 lille håndfuld ramsløgsblade og -blomster

    Ramløgsmayonnaise
    2 spsk ramsløgspesto
    2 pasteuriserede æggeblommer
    2 spsk hvidvinseddike
    2-3 dl koldpresset
    olivenolie
    havsalt og friskkværnet hvid peber

    Ramsløgspesto

    1½ dl mandler uden skal eller pinjekerner
    25 ramsløgsblade
    3 dl koldpresset olivenolie
    ½ dl revet parmesan
    saft af 2 små citroner
    havsalt

    SÅDAN GØR DU
    Skrab kartoflerne, og læg dem i en gryde med vand og salt.
    Bring vandet i kog, og lad dem koge i 5 minutter. Tag gryden af blusset, og lad kartoflerne trække i det varme vand i 10-15 minutter til de er møre. Prøv at stikke en urtekniv i kartoflerne – når den slipper, har de fået nok.
    Hæld vandet fra kartoflerne, og lad dem køle af i et dørslag.
    Del kartoflerne i kvarter, og vend dem i 1-2 dl ramsløgsmayonnaise.
    Anret og pynt med grofthakkede friske ramsløgsblade og -blomster.

    Ramløgsmayonnaise 
    Start med at lave ramsløgspestoen. 
    Rør æggeblommer med eddike i 3-4 minutter, til eddiken har fat. Hæld lidt olie i, mens du pisker godt – i starten meget lidt og efterhånden en tynd stråle. Bliv ved, til mayonnaisen er stiv.
    Tilsæt ramsløgspestoen, og smag til med salt og peber. Ramsløgsmayonnaisen holder sig på køl en uges tid.

    Ramsløgspesto 
    Læg mandlerne i ½ liter vand, der lige har kogt, og lad dem trække i 10 minutter. Tag dem op, og smut skallen af. Blend ramsløgsbladene med olivenolie, parmesan, mandler, citronsaft og salt. Husk at smage den til – den skal have godt med syre.

    Ramsløg finder du i skoven i det tidlige forår. De har en markant duft af hvidløg og må ikke forveksles med liljekonval, der er giftig og dufter stærkt parfumeret.



    Opskriften - og mange andre grønne forslag fra Mette Løvbom - finder du i bogen Salattøsen fra Politikens Forlag.

    Forlaget om bogen: Lækker bog spækket med salater til hele året fra den utroligt populære Salattøsen, der er kendt fra både tv og sin velbesøgte salatblog.
    Salattøsen – alias Mette Løvbom – har gode opskrifter på og inspiration til nye salater til enhver lejlighed hele året rundt. Hvad enten man er til bagt blomkål med sennepscreme, grillet spidskål med porrepesto eller en grønkåls-coleslaw, vil man i denne bog med garanti kunne finde en god salat til både hverdag og særlige lejligheder.
    Bogen er inddelt efter råvarer i sæson, og opskrifterne er sammensat og afstemt ud fra, at der altid skal være lidt surt eller syrligt, lidt sødme, noget blødt og noget knas, som tilsammen giver en velsmagende salat, der har det hele. Så ud over de mange salater er bogen også fyldt med alle former for marinader, pestoer, sylt og lækkert urtedrys, knas og knæk.

    TITELSALATTØSEN
    FORFATTER: Mette Løvbom
    FOTOS: Columbus Leth
    UDGIVELSE: April 2016
    SIDER: 224
    SPROG: Dansk

    VILDT, SMUKT OG NATURLIGT

    $
    0
    0
    HAVEARKITEKTERNE
    GRØNNE RUM #3


    Birgit Aarsleff Sommer, der har tegnestuen Grønne Rum, er stærkt inspireret af bogen 'Vilde blomster i haven'. Læs her, hvorfor netop denne bog fanger hende og nu er hendes yndlingsinspirationsbog.

    TEKST: BIRGIT SOMMER, GRØNNE RUM
    FOTO: LISE GARTMANN



    Gang på gang forundres jeg over, hvor smukt naturen selv sammensætter for eksempel grøftekanterne. Så enkelt, fint og alligevel tilpas spændende og varieret evner naturen at sammensætte blomsterne rundt omkring i landskabet uden menneskelig indblanding. Florlette afstemte farverige tæpper med små fine kontraster drysset ud hist og her.

    I mine øjne er noget af det, der gør de vilde blomster så smukke, deres enkelhed og yndefulde lethed. Sarte og fine skærmblomster, der nærmest svæver i luften. Enkle kronblade, der har så fuldendt en form, at de er små kunstværker i sig selv.


    Glad og forventningsfuld blev jeg da også, da jeg læste, at Lise Gartmann havde skrevet en bog netop om at bringe de vilde blomster ind i haven. Fluks måtte jeg have den i min bogsamling. En bog, der lynhurtigt er gået hen og blevet min yndlingsinspirationsbog.


    Lise Gartmann er passioneret havemenneske og har fuldstændig tabt sit hjerte til vilde blomster.

    Hendes idé var at bringe de vilde blomster ind i haven, så haven stadig fremstod planlagt. Ønsket var ikke at få et totalt vildnis, der hverken var til at finde hoved og hale i, ej heller en have, der var alt for pæn og friseret. En gylden og smuk middelvej, hvor der stadig var plads til overraskelser og tilfældigheder.

    Gennem års erfaring har Lise fundet frem til, hvilke planter der er nemme at få til at trives i en almindelig villahave. Blomster, der er lette at starte med, er fx rosenkatost, vild gulerod, vild merian, blåhat og engstorkenæb.


    Bogen er smukt illustreret med en blanding af plantesammensætninger og closeups, der viser hver enkelt blomsts skønhed på smukkeste vis. Til hver plante hører data om oprindeligt voksested, og hvordan den dyrkes i haven.



    DUESKABIOSE, ENGSTORKENÆB & LÆGESTOKROSE


    Et af de mange fortrin, vilde blomster har, er, at de tiltrækker et mylder af bestøvende insekter, der skaber et summende liv i haven. De adskiller sig også fra kulturplanterne ved, at de oftest indeholder mere næringsrig nektar til gavn for insekterne. Kulturplanterne er fremavlet udelukkende til at se smukke ud.



    BLÆRESMELDE


    Bogen kommer også med inspiration til, hvordan flere fugle og smådyr kan inviteres ind i haven, så der opstår et mangfoldigt dyreliv i mere naturlig balance i forhold til fødekæden. Dyrkning sker selvfølgelig uden brug af nogle former for gift i haven, da fugle og smådyr spiser skadedyrene.

    Bogen viser, hvordan der kan bygges pindsvineskjul, laves insektgemmesteder og et lille vandhul, der igen tiltrækker andre smådyr. For at skabe kontrast til alle de smukke blomster kan genbrugsmaterialer som rustent jern og træ bruges til at bygge plantestativer, stole, borde og finurlige skulpturer.


    BOGENS FORFATTER: LISE GARTMANN
    Det er tilladt at plukke planter på offentlige steder i naturen til eget forbrug, med mindre planterne er fredet. På Naturstyrelsens hjemmeside står beskrevet, hvilke arter der er fredet. Flere steder på nettet sælges økologiske frø af vilde planter bl.a. hos Urtegartneriet.dk.


    Alt i alt en skøn bog, jeg varmt kan anbefale til alle, der ønsker sig en mere naturlig have.


    Lise Gartmann
    Vilde blomster i haven – en magnet til masser af liv
    Alle fotos i bogen er taget af Lise Gartmann selv.



    HVIDE FAVORITTER I FORÅRSHAVEN

    $
    0
    0
    PLANTER

    Jeg lovede i sidste uge at vise mine blomstrende bærmispler, men inden jeg fik set mig om, og før jeg nåede ud med kameraet, var de afblomstret.  


    TEKST & FOTO: KARINA


    Nu skal I jo ikke snydes for et blomstrende indlæg, så i stedet for billeder af blomstrende bærmispler har jeg både været i fotoarkivet og taget nye billeder i haven i sidste uge. Jeg har samlet en lille fotoserie af alle mine hvide favoritter, fordi hvide blomster er noget af det smukkeste, jeg ved - ja, faktisk er det nok den farve, jeg holder allermest af, når det drejer sig om planter i haven.
    Dels er hvide blomster jo meget romantiske og har en superfin lethed og elegance over sig, dels er jeg også ret vild med, at de i min have står som en rigtig flot kontrast til af alt det sorte træværk. Steder, hvor de hvide blomster står op ad vores sorte hegn, fremhæves blomstens form og bliver nærmest til et grafisk motiv, og op ad vores vandkumme bliver blomsterne bare ekstra eventyrlige at se på. Kom med en tur i min hvide blomsterverden, og se, hvad jeg har samlet til dig.


    Hornviolerne kommer vi ikke udenom, og for mig er de hvide et 'must have'.




    Jeg køber normalt to, tre forskellige farver på skift fra år til år, men den hvide køber jeg troligt, det skal der ikke laves om på.


    Hornviolerne har jeg i krukker, og i år er det kommet endnu en krukkevækst til.


    Det er den underskønne pragtkærte (gaura), som du kan læse meget mere om ved at klikke på linket.


    En anden favorit er løjtnantshjerte, som jeg måtte finde i mit fotoarkiv, da jeg desværre har fået udryddet dem ved en fejl. Dette skal jeg da vist have rettet op på, for de er da slet, slet ikke til at leve uden.



    Og så kommer vi til en plantegruppe, som står mit og nok de flestes hjerter utroligt nær, nemlig tulipanerne.





    De første, der blomstrer i min have, er 'Purissima' (foroven), som afløses af 'Spring Green', du ser på billedet forneden.



    Fra tulipanerne skal vi til de blomstrende træer og buske.



    Træet/halvbusken, som du ser her, skatter jeg meget højt. Det er min stjernemagnolia, som har de fineste blomster, der i den grad lever op til plantens navn.




    Til sidst og ikke at forglemme er kirsebærtræerne altså også bare vildt lækre, når de står med de kæreste små blomster her i foråret. Det er da kun til at blive glad af.   


    NATTENS DRONNING

    $
    0
    0
    PLANTER

    Jeg viste i sidste uge nogle af mine hvide yndlingsblomster i forårshaven. De er efterhånden afblomstret, og på banen er nu min ubestridte yndling: tulipanen 'Queen of Night'.  

    TEKST & FOTO: KARINA

    Den står i mange haver, den skønne tulipan 'Queen of Night', og det forstår man jo så godt. Den mørkeste tulipan af alle, sofistikeret og hårdfør. I min have kommer den i hvert fald troligt igen år efter år.  Derfor er den også en tulipan, jeg finder utrolig anbefalingsværdig ligesom de hvide og lidt tidligere 'Purissima' og 'Spring Green'.
    Jeg har den i alle bede i forhaven, og den blomster bl.a. sammen med syrenen og en anden helt ny favorit, camassia. Tilsammen en palet i purpur og himmelblå, som jeg er ret så tilfreds med. Jeg har været en tur ude med kameraet og indfanget den skønne tulipan og et par af dens fine mager. Se med.



    Først kan vi jo lige starte ved én af de hvide favoritter, hvor vi slap sidst. Her er vi ved de smukkke 'Spring Green' og i baggrunden 'Queen of Night. Lad os gå tættere på...

    Queen of night fortjener nemlig et foto på klos hold, hvor man kan se blomstens utroligt lækre farvespil.


    Skønne det er de altså, og jeg synes, de danner smukt par med de himmelblå skilla og camassia.


    De fine camassia er nyerhvervelser, som blev plantet i efteråret - og det fortryder jeg på ingen måde. Er den ikke fin?



    Her et kig i det centrale bed i forhaven. I dette står tulipanen sammen med hvide allium, som nok vil blomstre inden længe. Holder tulipanerne, indtil dette sker, er jeg sikker på, at også disse vil danne et flot par.



    Og nu til syrenen, som vi plantede, da vi flyttede hertil for ni år siden.
    Jeg kan desværre ikke huske sorten, men se hvor den passer perfekt sammen med de mørke tulipaner.


    Er du ikke allerede den glade indehaver af 'Queen of Night', og har du lyst til at vide mere om den skønne tulipan, så synes jeg, at du skulle tage et smut forbi Lones planteportræt. Klik på linket, så er du der i en ruf. 

    RIG NATUR I BYEN

    $
    0
    0
    HAVEARKITEKTERNE 
    GRØNNE RUM #3

    Hvis nu du havde et redskab? Ville du så være med til at gøre en forskel og skabe en rigere natur i byen? Skabe rum for en mangfoldighed af dyr og planter? Og endnu bedre: Hvad hvis du kunne slappe af i hængekøjen og se det ske?

    TEKST: BIRGIT SOMMER
    FOTO: BIRGIT SOMMER & HABITATS



    Redskabet hedder Vild Med Vilje og er en grøn bevægelse startet af Habitats, der arbejder for en rigere og vildere natur i Danmark. 

    Rent praktisk er Vild Med Vilje et opgør med alle de toptrimmede græsplæner rundt omkring. De er kortklippede, krævende og har et ensartet udseende året rundt. Disse plæner kan forvandles til rigtblomstrende, spirende rum, hvor græsset får lov til at svaje i vinden, og de vilde blomster kan stråle om kap med solen. 

    Sådanne rum i byen vil tiltrække en rig variation af dyr og planter. De vil være sunde uderum til ophold, opdagelse og leg, der tydeligt viser årstidernes skiften, og de vil øge vores nysgerrighed og fælles kendskab til naturen.

    Vild Med Vilje er også at have en holdning til at lade naturen gå sin gang. Kun at blande sig lidt dér, hvor det fremmer naturen. Se hvilke nye planter, der dukker op og kan trives frem for dem, der er købt på planteskolen og skal vandes, gødes og måske dækkes over for at kunne klare vinterens frostgrader. Vi skal huske at glædes over al den rigdom, vi har til rådighed, hvis bare vi lader den komme til udtryk.


    Det første Vild Med Vilje område etableret i 2011 i 
    samarbejde med KU Campus Service Nord. 
    Foto: Habitats

    Vi skal et par år tilbage, før jeg helt tilfældigt i radioen hørte Philip Hahn-Petersen fra Habitats fortælle om Vild Med Vilje. Jeg blev så begejstret, at jeg kontaktede dem for at høre, om vi kunne starte et samarbejde. I dag er aftalen på plads, og når jeg er ude hos en ny kunde og skal hjælpe med idéer til haven, fortæller jeg kort om konceptet og hører, om de har interesse i at være med. Selv et lille hjørne af haven er med til at gøre en forskel. Et af de gode argumenter for haveejere er, at man slipper for den ugentlige tur med plæneklipperen. Det er ret mange timer på en sæson, der går med den opgave.

    ”Både udsigten til grønne miljøer og det at færdes i dem har påviste fordele for menneskers helbred og trivsel, fordi det mindsker stress og øger velværet.”

    Parker, firmaers og institutioners grønne arealer og rabatterne langs vejene kan også være med til at gøre en forskel. Et driftsbudget kan sandsynligvis mindskes på et areal, der kun skal slås enkelte gange frem for hyppige slåninger hele sæsonen.

    Et Vild Med Vilje-areal slås kun et par gange om året enten med le eller maskine, og høet rives sammen for ikke at tilføre for meget næring til de vilde blomster, der trives bedst i næringsfattig jord.




    Min have på Lærkebakken i København er Vild Med Vilje. Græsplænen får lov til at vokse frit på de steder, hvor den har et interessant og mangfoldigt artsindhold. Jeg bruger le og rive, når det ser for trist ud. På det areal, hvor fotoet er taget, var der året før en swimmingpool, og fyldjorden gemte på en fin og mangfoldig frøbank. Jeg glæder mig til at følge udviklingen af min vilde have. 2014 var første år i haven - Rikke Milbak Foto: Rikke Milbak


    For at gøre indsatsen synlig og konkret hører der et Danmarkskort med til konceptet, hvor alle Vild Med Vilje-stederne bliver registreret og med billeder vises, hvor den vilde natur har fået en plads i byen. Også på de sociale medier bliver de gode historier fortalt, så de kan inspirere andre til at bidrage med en forholdsvis lille indsats, der vil gøre en stor forskel for naturen.

    Så smuk kan en grøftekant se ud, hvis den får lov til at passe sig selv. 


    Det ville gavne naturen gevaldigt, hvis vi fik en lidt mere afslappet holdning til, hvordan en have også kan se ud. Vi skal opdage det smukke i et naturligt udtryk og væk fra det overtrimmede og friserede. Vi kan godt hjælpe naturen lidt på vej og sprede frø af vilde blomster og græsser, som vi synes er smukke, eller som er interessante i forhold til at sikre fødegrundlag for bestøvende insekter, sommerfugle eller andre dyr. Da det er vores have, skal vi kunne trives i den uden at føle os overvældede eller invaderet.







    Lone Loklindt er bedst kendt som formand for Folketingets Miljøudvalg og miljøordfører for de radikale. Hvad færre ved er, at hun også er Vild Med Vilje eller rettere sagt, det er hendes have på Frederiksberg. Tre forskellige steder i haven har Lone erklæret den Vild Med Vilje for at give plads til mangfoldigheden af dyr og planter i byen. Foto: Lone Loklindt

    Æstetik spiller en stor rolle, for at vi føler os godt tilpas, og det må være op til den enkelte, hvor grænsen går for at gribe ind.

    Har du brug for hjælp til at komme i gang med Vild Med Vilje i din egen have, kan jeg kontaktes på birgit@gronnerum.dk. Læs mere om Vild Med Vilje. Har du spørgsmål, eller vil du gerne være Vild Med Vilje i din virksomhed, institution eller kommune, så skriv til philip@habitats.dk. 


    GRØNNE RUM
    v. Birgit Aarsleff Sommer

    Hobrovej 12, 3000 Helsingør
    Tlf 26 80 85 50

    HER BOR EN HAVEDAME

    $
    0
    0
    HAVEREPORTAGE

    Min interesse for havelivet er som så mange andres vakt via min mors haveglæde. Her skal du et lille smut med ind og nyde nogle små kroge i min mors have i Frederiksværk.

    TEKST & FOTO: MARIANNE






    Min mor er blomsterelsker. I hendes have finder du ikke tone-i-tonebede, og den er ikke lavet efter en håndtegnet eller digital plan, men den er intuitivt anlagt og utrolig fredfyldt og vidunderlig at befinde sig i. Den har et naturligt flow med mange rum, og det er noget af hemmeligheden ved at føle sig tryg og godt tilpas. Beundringen af og kærligheden til blomster og alt levende ude naturen lever i hende og har altid gjort det. Hun voksede op i 40'erne og 50'erne i en villahave på 600 kvm i Brønshøj. Der var flagstang og sandstensopsatser med petunia og pelargonier, kæmpemæssige hortensier langs det hvidmalede stakit og direkte udsigt fra vejen ind til en bedårende veranda med roser klatrende op ad den hvide treetagers patriciervilla. Jeg husker, at min mormor altid havde rifter langt op ad armene af at beskære, klippe og arrangere disse roser. Ofte stod der roser som "Peace", "Ingrid Bergman" og "Dronning Ingrid" på flyglet inde i stuen, hvor min mormor gennem tiden har haft elever til klaverundervisning.
     

    Der var også et skønt gammelt skur med zinkvandkander så tunge som bly, og op ad alle murene voksede espalierede pære-, blomme- og ferskentræer. Æbler i massevis lå, hvert enkelt sirligt indpakket i aviser, oplagret i kælderen. Et lysthus var der, en køkkenhave, fint revne grusstier. Der er serveret mange, mange frokoster og varme kopper te i baghaven, hvis græsplæne var fuld af tusindfryd.

    Den have besøger jeg tit i mine drømme, og den var med til - allerede da jeg var barn - at så et frø i mit hjerte. Men det var min mors have også, og inden besøget i haven i Frederiksværk skal du først lige høre om alle min mors haver, for hun har nemlig haft et nogle stykker.

    MANGE HAVER
    Først en helt vild og naturlig én på Sandet i Tisvilde Hegn i Nordsjælland. Der voksede lyng, blåbær, tyttebær, porse, gran, fyr og ikke mindst birk, som det selv ville, og man kunne lige uden for døren sanke både kantareller til aftensmaden og fyrsvamp til optænding i pejsen derinde i min mors og fars smukke norske bjælkehytte.

    Senere fik min mor en byhave på hjørnet af Store Kongensgade og Suensonsgade i Nyboder, hvor Holmens faste stok før i tiden holdt til. Her stødte hun konstant på potteskår i jorden fra tidligere århundreders knuste tekopper og vaskefade, når hun gravede i det lille jordstykke, der hørte til. Derfor voksede der ikke meget andet end pæoner, men de lyste heldigvis godt op om foråret, inden vi drog til Tisvilde. I byhaven var der en selvsået, kroget gammel hyld, der hældede ind over rækværket mellem husene. Der var grus, tørresnor og nogle hyggelige københavnerbænke, som vi sad og drak te på.


    Så boede vi i Espergærde i en almindelig 70´er villa med en flad have og en kæmpe swimmingpool, en gårdhave og en hel masse græs. Begge mine forældre arbejdede, og det skulle være nemt. Alligevel var det der, jeg lavede et stenbed som 15-årig. Senere flyttede mine forældre til fastlandet, og med en afstikker på en 10-15 år til en skrånende have med havudsigt på Haldbjerg mellem Sæby og Frederikshavn, landede hun i Frederiksværk, hvor hun bor nu,

    På Haldbjerg, som er en ås fra første istid, og hvorfra man kan skimte både Læsø og se en lang, lang kystlinje langs hele den ene side af haven, var der ret så forblæst. Alligevel voksede der rododendroner, roser og kvan, og masser af rynket rose dannede en ramme ud mod uendeligheden på den anden side. Dér lå nemlig en stor eng; ovenfor den evigt omskiftelige himmel og nedenfor - havet. Der herskede en enkelhed og renhed, som var så smuk. Min far lavede en gårdhave med en swimmingpool som væg til den ene side, og dér kunne man altid sidde i læ i, hvilket vi gjorde ofte, når vi var der. Det var skønne timer ved grillen med masser af solcreme på og børn om benene.

    HAVEN MED DE MANGE RUM I
    I Frederiksværk, hvor hun bor nu og har gjort det siden 2000, er haven kuperet og består af fire-fem sammenhængende haverum. Min mor har selv lagt fliser og bedkanter samt plantet træer og planter, og hun stod - indtil for et år eller to siden - selv for hækklipningen, da min far blev for syg til at kunne. Nu må en havemand tage sig af det, men så sent som for 14 dage siden savede hun selv et stort gammelt æbletræ op. Hun slår selv græsset, sår, fordi hun bare ikke kan lade være, og planter, deler, flytter og luger dagen lang. Hun hejser flaget på hellig- og mærkedage, og så har hun nogle skønne høns, som dagligt forsyner hende med æg. Jeg gætter og håber på, at hun bliver meget, meget gammel. Hun har netop rundet de 80, så hun er godt på vej. På den gode, sunde måde.


    Tilbage til haven. Hun har også anlagt en vidunderlig lille dam, der ligger neden for disse smukke margueritter. I dammen er der et springvand, hvis lyd får én til at falde til ro. En "sunken garden" med en markise helt op ad huset er der også. Den giver læ for både blikke og blæst, og den er hvert år spækket med skærmliljer, klatrende lathyrus, potter og krukker med nerier, citron og alt muligt andet.



    ALLE ROSERNE
    Der vokser utroligt mange roser i min mors have. Det må hun have arvet fra sin egen mor, dog har hun heldigvis lært at benytte skindhandsker, når de skal beskæres og trimmes. Du får en liste over dem nedenfor. Her er det den sidst tilkomne - 'Alchymist' - som er en af de dejligste, skønt der jo findes så uendeligt mange indtagende, uundværlige, bedårende og smukke duftende roser. 

    Jeg kunne naturligvis fortælle meget mere om hendes have og vise en masse billeder, hvor alt strutter af frodighed, for du har hverken set eller hørt om hendes dronningebusk-portal, snebollerne, paradisæblerne og meget mere, men det må blive en anden gang.







    Tak, fordi du havde lyst til at tage med en tur ind i min primære inspirationskilde og allerbedste havevenindes have. 

    ROSER: 
    • Nina Weibull
    • Heidelberg
    • Tivoli
    • Brilliant Flower Circus
    • Ingrid Bergman
    • Coral Down
    • Alchymist
    • Louise Burgnet
    • Claire Renaissance
    • The Fairy
    • Hanne
    • Queen Elizabeth

      TOFTEGAARDS TOMATER

      $
      0
      0
      PLANTER

      Mange vil kende Lene Tvedegård fra hendes skønne bøger og viden om tomater, chili og krydderurter. På HAVEFOLKET har vi de kommende uger den udsøgte fornøjelse at byde Lene, indehaver af Gartneri Toftegaard, velkommen som gæsteskribent. I dag skal vi gøres klogere på tomater, og hvordan vi bedst passer, hærder og nærer de nyindkøbte planter. Rigtig god fornøjelse.  

      INTO: REDAKTIONEN 
      TEKST: LENE TVEDEGAARD
      FOTO: GARTNER TOFTEGAARD & BJARNI JACOBSEN 


      Vi knuselsker maj i gartneriet. Folk strømmer til vores drivhusbutik. Maj er forår, det grønne eksploderer, nu skal der plantes, og vælges. En væksteksplosion uden lige er i gang. Vi nørder med alt til den spiselige have i vores butik.
      Jeg talte med flere til et plantemarked på Kødtorvet i København. ’Der mangler et overskueligt sted med spiselige ting til haven i alle afskygninger’, var meldingen. Jamen det er jo det vi har her...  Med økologiske planter endda!
      Vi håber, at budskabet hermed spredes. Og for at det hele skal lykkes allerbedst, er der her et par gode råd til dyrkning.


      UDPLANTNING, HÆRDNING OG TEMPERATURER
      Mange spørger os til råds om udplantning lige nu, med god grund. Det kan stadigvæk være koldt om natten, og udplantning på friland er absolut bedst sidst i maj måned eller starten af juni. Der er risiko for frost i hele maj. Men i hobbydrivhuset er det tid til udplantning slut april eller i starten af maj. Generelt skal man altid plante ud i en god lun periode. Dvs. nattemperaturerne skal være være minimum 8-10 grader, helst ikke lavere. Hvis planterne har stået varmt, f.eks. inde i en vindueskarm, skal de hærdes, før de plantes endeligt ud. Stil dem udenfor, hvor de skal udplantes, men kun i dagtimerne i 2-3 dage, og tag dem ind om natten. Husk, at de ikke må stå i fuld sol under hærdning, så bliver bladene simpelthen solskoldede. De skal have overskyet vejr eller anden skygge, når de hærdes. Herefter kan de plantes ud. 

      Hvis der kommer en frostnat efter udplantning, skal der passes ekstra godt på planterne. Her i gartneriet bliver planterne dækket med fiberdug hver nat i maj. Fiberdugen, en avis eller andet skaber et lille telt, der holder på jordvarmen rundt om planten. Et fyrfadslys er også en glimrende ide som en lille ventilator i hobbydrivhuset. Det blander varm og kold luft, så den kolde luft ikke får lov til at lægge sig nederst i huset - omkring planterne ved jorden. En sort vandtønde (med låg, så det ikke giver for megen fugt) kan også sættes i drivhuset. Den varmes op i de solrige dagtimer og afgiver varme i en evt. efterfølgende frostnat.

      Her er nogle vigtige gode råd omkring udplantning af de forskellige drivhusplanter:
      Tomatplanter er mindre kuldefølsomme end agurk, auberginer og meloner, som er mere sarte over for køligt og fugtigt vejr. I følge bøgerne skal agurk udplantes ved grundlovsdag, men mange har faktisk held med at sætte en plante her i maj, hvis der er en lun periode. Prøv at plante en enkelt agurkplante på samme tid som tomaterne og så igen en plante senere i starten af juni. Er der held med det, er agurk den frugt, man høster allerførst allerede tre uger efter udplantning. Ved to plantetidspunkter for agurk fordeler man ofte det boom i udbytte, der tit opstår midt på sommeren. Ved udplantning til friland må man have tålmodighed. Tomater på friland skal ikke plantes ud før sidst i maj.





      VAND, NÆRING OG TILPLANTNING
      Efter udplantning skal planterne vandes, så jorden er passende fugtig. Kan der klemmes vand ud af jorden, er planterne overvandet. I en selvvandingskasse skal man også vande selve plantesækken ’for oven’ lige efter tilplantning. Man kan ikke regne med, at planternes rødder med det samme kan nå ned til vandet. Næring er vigtig for at få et tilfredsstillende udbytte. En almindelig spagnumsæk indeholder gødning til cirka de første 14 dage til tre uger afhængig af planternes størrelse mv.

      HVILKE SORTER SKAL JEG VÆLGE TIL HOBBYDRIVHUSET?
      Tænk på høst. Hvad vil jeg gerne bruge til min mad i løbet af sommeren og evt. til vinteropbevaring. Tomater er der altid brug for. Der kan også vælges chiliplanter. Plant dem evt. i krukker, så de kan sættes ud på terrassen midt sommer og videre indendørs i slutningen af august, så der kan høstes chilifrugter helt frem til jul. Overvej krydderurter i drivhuset evt. også i krukker, der kan flyttes udenfor senere.


      Vi har gjort et kæmpe arbejde for at finde virkelig smagfulde sorter - sorter, der kan noget særligt. F.eks. har vi udvalgt 75 tomatsorter af over 1000 afprøvede tomatsorter til salg i vores drivhusbutik. For hjemmeavlerne tager det måske et helt liv at afprøve 100 sorter og derved opleve mangfoldigheden af tomatsorter. På Gartneri Toftegaard tager det kun et år. På vores "store smagedage” har flere tusinde gæster de sidste 10 år hjulpet os med til at udvælge de bedste sorter med fokus på smag. Det samme gælder chilisorter. Vi har 100 chilisorter til salg.

      Toftegaards miniblomme (en dadeltomat, San Marzano tomat) er f.eks. en delikat mini blommetomat (3 cm lang) med den karakteristiske sprøde og knasende konsistens for blommetomaterne. Den har en skøn aroma af figen og en pragtfuld sødme. Alle sorter af tomater går fint i drivhuset. På friland kan alt også vælges, dog giver de meget storfrugtede typer som store blommer eller bøftomater et væsentlig mindre udbytte.



      FOTO: BJARNI JACOBSEN 
      3500 m2 drivhuse har siden 1996 været rammen om Gartneri Toftegaards økologiske produktion. Det har været en fantastisk oplevelse hvert år at opleve flere kunder, der har fundet vej til os. Hovedparten af vores salg sker direkte fra vores drivhuse, hvor en stor gårdbutik inde i drivhuset er hjertet i vores produktion. Vi sælger også planter via vores netbutik i foråret. Her kan folk langvejs fra få planterne leveret hjem til deres hoveddør.

      Se mere på www.gartneri-toftegaard.dk 


      Læs også HAVEFOLKETS anmeldelser af bøgerne BOGEN OM KRYDDERURTER og SMAGEN AF CHILI

      DYBE VEJRTRÆKNINGER I DEN HELBREDENDE HAVE

      $
      0
      0
       HAVEDAGBOG

      "Min egen ven, her har du mig tilbaaaage." Nu er sommeren kommet, og familien - ikke mindst jeg - har efterhånden fået tid til at gå i haven. Ca. 220 flyttekasser er blevet tømt og afhentet, stauderne vælter op af jorden sammen med tommetykke skvalderkål, der bliver plukket i bundter ved jordoverfladen. Alligevel er det bare herligt at være ude. Kom med rundt i min have, inden jeg tager tre måneders orlov. 


      TEKST & FOTO: MARIANNE



      Mærkeligt, at man sådan nærmest kan være forelsket i sin have. At man kan blive klar over, at man har jord i årerne, drømmer om den om natten og bare hverken kan eller vil undvære den. Men sådan er det.

      Vores hus har været brandskadet, og fra december til april har vi været genhuset - og 'genhavet'. Det er jo de måneder, hvor jeg plejer at rydde op, luge, luge og atter luge. For ikke at tale om at fjerne snegleæg. Dele og flytte stauder og i det hele taget får lidt styr på alting. Det har jeg så (i rigelige mængder) på ingen måde, da jeg jo ikke har været hjemme, men jeg har nu indset, at alt er ok, og at livet er langt. Jeg lader i hvert fald som om, og det er vel det allerbedste, vi havefolk kan gøre. Så bliver der lidt tid til også at nyde på trods af, at opgaverne står i kø.

      Min mand og jeg har voksne børn nu, og vi blev fra alle sider rådet til at sælge. Men vi blev så glade for det indvendigt renoverede hus, at vi har valgt at blive boende. Det er jeg ovenud lykkelig for, for det er nu, haven så småt er ved at få noget karakter. Sådan er ved at sætte sig. Det er nu, alle de sidste fem-seks års anstrengelser er begyndt at kunne ses.



      Jeg har været den heldige modtager af mange planter. Byttet mig til dem eller bare fået dem. Nogle af dem, der sætter mest liv i min have, og som jeg virkelig værdsætter, er de røde spidsløn, jeg fik af Karina fra redaktionen. Jeg har suppleret med røde kvan, røde parykbuske, røde og rødmønstrede heuchera, et par lavere acer, der busker, en rød hyld og så ellers stauder, der matcher hen over året. Den dybrøde farve (nogle kalder den sort) kan spille sammen med både pink, violet, orange og blå. Besynderligt nok.


      Det er gået op for mig, at når der er pause mellem tulipanerne og det næste blomsterflor, så er det de røde, der giver haven karakter. Så magter du ikke så meget stauder, løgplanter eller andet, så køb dig nogle røde/sorte buske og træer, der lyser op.

      TULIPANER OP OG DAHLIA NED
      Jeg er hen over vinteren og her i det tidlige forår kommet til totalt at forkøbe mig i dahliaknolde på nettet af angst for, at mine egne ikke klarede den. De stod jo, som de var, blot taget op med jord omkring og lidt halm strøet over i flamingokasser i den kolde kælder for lud og intet koldt vand hele den lange vinter.

      Men de overlevede allesammen. Så nu har jeg halet alle krukke-, balje- og potteplantede tulipaner op for at sætte dahliaer ned. Så sent har jeg aldrig før sat gang i dahliaerne, men de skyder stærke strunke skud i en rasende fart. Det må klart noteres bag et af mine ører, for hvorfor så bøvle med tidlig forspiring og neglebidning i det kolde drivhus allerede i marts?

      Nu har jeg siger og skriver 46 stk. Meningen er egentlig, at de skal i jorden, når jeg får lidt mere energi, tid og havehjælp, men da vi holder ferie hjemme i år, går det nok alligevel. Jeg elsker jo de tidlige morgenvandinger helt alene sammen med tusinder af fuglestemmer og snegleklip. Det får min vejrtrækning helt ned i maven. Jo, jo, alt er, som det skal være i Den Helbredende Have.

      Vi ses en gang om måneden til havevandringer i haverne på Frilandsmuseet. Næste gang er allerede i næste uge. God sommer, og glæd dig.

      Viewing all 1793 articles
      Browse latest View live