Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

HVAD BETYDER "POTTEBUNDEN"?

$
0
0
KRUKKERNE

I nogle plantebøger står der, at man skal plante om, dele eller give planten en ny potte, hvis dens rødder er pottebundne. Lad os lige høre, hvad det går ud på, samt, hvad du kan gøre. 


TEKST: MARIANNE
FOTO: MARIANNE & LONE



Det ser jo smukt ud, når ens planter bliver megastore. Men hvis du en dag lige kommer til at løfte op i potten og kigge på rødderne, så kan det være, at de ser sådan her ud. Og så er det altså et tydeligt tegn på, at de skal have en ny potte. Mere plads at gro på, simpelthen. Hvis du ikke gør det, så kan du bide spids på, at din plante lige så stille og roligt vil dø ud. Den har nemlig ikke mere næring at komme efter, og det stresser den.

Jo, du læste rigtigt! Dine planter kan nemlig også blive stressede, hvis ikke de får deres behov opfyldt - hvis de skal kæmpe unødigt, eller hvis der ikke er plads til dem. Så at sige.

Men lad nu være med at løfte planten med rodsystem og gammel jord og det hele over i en kæmpe stor potte med mere pottemuld i. Nej, det du skal gøre er, at klippe ind i de pottebundne rødder, måske ligefrem klippe nogle af dem fra, for så kan den skyde på ny fra det sted, hvor du klippede. Og lad blot potten være et par cm større og højere end den potte, den voksede i tidligere. Det vil af en eller anden grund være bedre for den. Det er nemlig sådan, at den også stresses, hvis den skal skyde for langt gennem jorden inden den møder modstand. Udenfor ville det have været en sten, andre planters rodsystemer mv., men her er det altså pottevæggen.

Husk at trykke jorden let, men fast til - ikke for hårdt - inden du afslutter med at vande den godt igennem. Regn med at den lige hænger lidt, inden den genvinder sit gode humør. men så vil du altså også have liv og glade dage i din stue fremover.

Du kan læse mere om lækre potteplanter samt hvordan du passer dem i HAVEFOLKETs julemagasin 2015.


HVAD HEDDER DEN BLÅBLOMSTRENDE PLANTE?

$
0
0
HAVEBREVKASSEN

Johnny har skrevet til havepanelet for at få opklaret et mysterium omkring en blåblomstrende plante fra sin have. 
SVAR: OLE KJÆR CHRISTENSEN, HAVEPANELET
FOTO: JOHNNY JEPPESEN






Kære HAVEFOLKET

Vi har denne blomst i haven, men vi ved ikke noget om navn, og hvordan man formerer den. Kan I hjælpe?

Bedste hilsner, 
Johnny

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Kære Johnny

Dette billede er af en Salvia patens, pragtsalvia på dansk. Det er en udplantningsplante eller sommerplante, som kan sås indendøre og plantes ud efter afhærdning når nattefrosten er forbi, midt i maj.

Det er ikke nemt konkret at sige hvilken sort det er, der findes mange forskellige blå. Det nemmeste er at søge det latinske navn, og se hvilke frøfirmaer der har dem. Man kunne evt selv tage frø. Jeg vil ikke reklamere, men Albinus Frø har den.

Hilsen Ole



Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 


Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

NYD EN TUR PÅ JULEMARKED

$
0
0
HAVETANKER

Det er altså bare så hyggeligt. Hvis man kan klare alt det med mange mennesker, sjap, brændte mandler, børn, hunde og ristede pølser, Ho ho ho og "jingle bells", så er det lige noget for dig. Sådan én er jeg ikke. Men jeg kan godt nyde et julemarked alligevel. På min måde. Hør her hvordan. 

TEKST & FOTO: MARIANNE






















Jeg skal faktisk helst ikke følges med nogen, for så skal jeg både snakke og opleve på én gang, og det er vildt hårdt for en hjerne som min, der tager alt usorteret ind. Men det er altså hyggeligst at dele oplevelsen med en anden, så jeg følges oftest enten med en veninde eller med min mor. Min mand vil hellere klippe alle hækkene på vores lange vej end at tage med.





Derfor foregår alting enten i et særdeles roligt tempo med mange, mange pauser udenfor markedets område, på markerne, i staldene, på parkeringspladsen mv. Det gør, at jeg kan rumme alle sanseindtrykkene, og dem er der, skal jeg hilse og sige, ualmindeligt mange af. På den hyberjulede måde.

Jeg samler til gengæld på gode kik. Smukke øjeblikke og stemninger. Og dem har jeg fanget en del af gennem tiderne. Se et lille bitte udpluk her.

Ina fra havebloggen "Annas plads" har lavet en linksamling, som dækker Sjælland. Den kan du se her. Bo Bedre har også laveet en liste. Den rummer lidt af hvert og kan ses her. Ellers er du mere end velkommen til at skrive dit eller andres julemarkeder på i kommentarerne. På forhånd tak!

Og så rigtig god fornøjelse rundt på alle markederne.

EN VERTIKAL HAVE I BARCELONA

$
0
0
BYRUM

En havereportage kan vi vist ikke kalde det, men I skal lige se, hvad der er ved at blive lidt af en trend i byggestilen rundt om i storbyerne. Her er det fra en bustur i Barcelona, hvor jeg lige fik skudt et par fotos af en spektakulær have. 
 FOTO & TEKST: MARIANNE




Der er tale om Deutsche Bank på et af hovedstrøgene i Barcelona. Av. Diagonal, for at være mere præcis. Jeg havde læst om haven på forhånd, men som det altid sker, når jeg er i
den by, så er der alt muligt andet, der er spændende og som trækker. Derfor blev besøget til denne have skrottet. Stor var min begejstring derfor, da jeg med familien på vej hjem fra et genbesøg i Gaudis store dejlige park i den vestlige del af byen (modsat havet), kørte lige forbi det store reflekterende og smukke, grønne hus.

Det må være en fest at arbejde der! Det er så gennemført! Dels er det kolde stål en perfekt modspiller til alle de grønne beplantninger. Dels lyser det op på en helt ekseptionel måde i den ellers ret grønne by, som Barcelona jo er.

Der er både plantet træer, græsser, hængeplanter og klatrende planter på altanerne. Og det man oplever, når man kører forbi i de 2-3 meters højde som en turistbus nu kan nå op i, er, at gadens allétræer spejler sig ind i vinduerne samtidig med at selve bygningens beplantning nærmest "vokser ud af huset".


Vil du vide mere om vertikale haver i Barcelona, finder du information her. Og vil du vide mere om dette konkrete hus, så se her. 

De gør det en del i sådanne lodrette haver i især Barcelona, men også i mange andre storbyer.  Hvis du har et tip om nogle lækre vertikale haver, så sig endelig frem. En email til os vil også du. Den sender du her.  


CLAUS HOLM, JULETRÆER OG JULEMAD

$
0
0
JUL

Julen nærmer sig og i dag bliver vi nødt til lige at starte en lille opvarmning til julemåneden med dette interview af Claus Holm kendt fra Go'Morgen Danmark på TV2.  



TEKST & FOTO: DANSKE PLANTESKOLER/FLORADANIA MARKETING






Først skal træet vises, siden skal det spises
Claus Holm kendt fra bl.a. madprogrammet ”Go’ Appetit” på TV2 er én af tidens mest populære kokke. Den altfavnende personlighed tager gerne en udfordring op, der involverer livsglæde og god mad og deler her sin oplevelse af julen med os. Som størstedelen af danskerne har han en svaghed for julen og juletræet. Vigtigst af alt er, at hjertet er med.

Det ægte og det almindelige
Vi har sat Claus Holm stævne for at høre om hans syn på julen og møder ham i hans madværksted i Svendborg. Her er smagsudvikleren, foredragsholderen, forfatteren og alle de mange titler, den hyggelige jyde kan smykke sig med, i sit helt rette element.

Han har indrettet madværkstedet i et tidligere slagteri, og stedet emmer af autenticitet og historie – ligesom Claus Holm, der elsker livet, duftene, smagen og er rummeligheden selv,

"Jeg står for det ægte og det almindelige. Jeg går ind for, at vi alle skal være her – tyk eller tynd, økologisk eller ej - speltmor eller til frostpizza. Mad skal ned i øjenhøjde. Bum."

Der er ingen tvivl om, at mad der smager og behager, er en mærkesag for ham,



"Smag er alt, og måltidet er det ypperste. Jeg elsker mad og vil intet andet i verden, jeg vil smage på alt, jeg vil smage på livet."

Claus Julius Holm, som er hans fulde navn, er 45 år og stammer oprindelig fra Vejle. Det med mellemnavnet ”Julius” tager vi som et sikkert tegn på, at vi har fundet den rette person til at fortælle om sit syn på julen, juletraditioner, juletræ og ikke mindst julemad.

Rundt om Claus Holm
På spørgsmålet om, hvordan Claus Holm husker sin barndoms jul, vælter minderne frem,

"Det var hjemme hos mine forældre og mine brødre. Vi havde et kæmpe flot, fyldigt træ, som duftede så dejligt, at man havde lyst til at spise det. Jeg husker, der altid var de små, smukke kræmmerhuse med masser af flæsk og slik i – jeg elskede det", erindrer Claus.

"Min mor pyntede træet den 23. om aftenen. Når vi var kommet i seng, kunne vi høre hende og min far hygge sig. Næste morgen stod det der så i stuen med masser af gaver under."

Som i enhver anden familie havde familien Holm også sine traditioner, og Claus husker, hvordan juleaftensdag bare føltes som en evighed.

"Selv om det er årets korteste dag, føltes det som den længste for os. Det var, som om tiden gik baglæns. Først skulle vi spise, så vaske op, synge en sang hver – og alle vers. Far, mor og 4 brødre skulle vi igennem, men så endelig blev det tid til verdens bedste gaver."

Juletræet med sin pynt
Som en del af besøget og snakken om julen, var vi en tur i en sydfynsk juletræsplantage, hvor Claus Holm med sin spontane tilgang, ikke var bleg for en alternativ pyntning af juletræet midt i plantagen.

For juletræet har en helt central plads i Claus’ julehjerte, men vi fornemmer, at traditionerne ligger ham dybt på sinde.

"Træet var pyntet med bløde sølvguirlander, det man vist også kalder lametta, og kugler i mange farver, masser af kræmmerhus og nisser. Min mor pyntede det smukkeste træ, og så husker jeg min far tænde lyset på træet."





Heldigvis har Claus stadig bevaret glæden ved julen i sit voksenliv.

"Jeg elsker julen med min kone Anne og hendes forældre. Vi finder det smukkeste træ, og så er det i kirke. Når vi kommer hjem, pynter vi træet smukt med masser af forskellig julepynt, som har en historie og betyder noget for os, nyt såvel som gammelt," fortæller Claus Holm, og tilføjer, "Juletræet er tryghed, det skal være smukt pyntet og altid med levende lys."

Tradition og nytænkning
Claus Holms mange minder har taget os med på en spændende rejse rundt i personen Claus Holm. Allerede godt mættet af indtryk beder vi ham nu indvi os i sin spidskompetence og store passion som madudvikler. "Når jeg udvikler opskrifter og nye måder at bruge råvarer på, tænker jeg både funktionalitet og nye oplevelser ind i arbejdet", fortæller Claus.

Han er ikke sen til at gribe bolden, da vi beder ham omfortolke den velkendte strofe "Først skal træet vises, siden skal det spises …" fra julesangen "Højt fra træets grønne top".

Med fantasi, indlevelse og sans for detaljen gør Claus ikke uventet Peter Fabers vers til en lækker smagsoplevelse fra det sunde, danske køkken.

Se den spændende opskrift nedenfor, hvor juletræ og traditioner går hånd i hånd med autenticitet og nytænkning. Et sikkert hit til julefrokosten:

Kold røget torsk eller laks m/gransirup og syltet gran 

Du skal bruge:
Røget torsk eller laks, beregn ca. 120 gram pr. person
Syrlige agurker og gran (her er brugt fyrrenåle, blågran og ellers spiselig gran)
1 stk agurk, skåret i stave, drysses med groft salt. Trækker i 30 min.
2 dl kryddereddike
2 spsk rørsukker
1 tsk peberkorn
100 g granskud

Sådan gør du:
Kog lagen op med peber og sukker. Hæld den over agurke-/granblandingen, og lad det stå et par døgn.

Gransirup:
4 dl vand
2 dl sukker
1 dl honning
Saft af 2 citroner
Peberkorn
100 g gran

Koges til en sirup. Justér undervejs, så den rette konsistens er til stede. Køl siruppen af og hæld den over gran.



Husk:
Træer vokser som bekendt ikke ind i himlen, og det gør juletræer heller ikke, så sørg for at bruge spiselig gran til opskrifterne.

Go’ appetit!

SANGUISORBOR

$
0
0
PLANTER
GÆSTEREDAKTION


Har du en enkelt kvæsurt i haven, vil du vide, at det er en skøn og meget nutidig plante. Den er bl.a. flittigt brugt i staudekompositioner af landskabsarkitekten Piet Oudolf. Men vidste du hvor mange forskellige, der er? Se et bredt udvalg her hos Katarina.
TEKST & FOTO: KATARINA, GÆSTEREDAKTION


Ibland räcker en endaste av några. Bara en från en familj som rymmer många fler. Men så händer det att den allra första bekantskapen lockar mig att lära känna släktingarna också. Plötsligt vimlar det av syskon, kusiner och fler därtill. Möjligheter. Omöjligheter, tänker jag, då jag blickar runt i min lilla trädgård. För en del av dem är storväxta och bullriga typer, som vill omfamna såväl bredd som höjd, medan andra är mer försiktiga i såväl uttryck som växtsätt. Likt och olikt. Variationer av samma. För de bär alla det latinska namnet Sanguisorba, som berättar att den använts för att stilla blod (bland annat). Tilläggsnamnet officinalis innebär att den traditionellt varit en apoteksväxt. På svenska kallas de blodtoppar och pimpineller (på danska "kvæsurt").



Det började den allra första sommaren med trädgård. Jag var på en av de mer namnkunniga plantskolorna här i södra Sverige, då blicken föll på den vanliga, men för mig då okända, blodtoppen - Sanguisorba officinalis. Den fick följa med mig hem och är sedan dess planterad bland andra örter. Den är vacker där den står, men också fantastisk att sätta i vas och glas. Bra att veta kan vara att den kan bli yvig och vilja ta plats. Dessutom har den rätt veka stjälkar, som gärna vill dansa med - eller rentav lägga sig ner över - sin omgivning. Jag begränsar dess framfart med spade, den får inte ta mer plats än den gör nu. Växtstöd och stadiga grannar hjälper också till. Jag ser att höjden ibland anges till sisådär 40-80 cm. Hos mig (skyddat söderläge i södra Sverige) blir den snarare 150 cm. Läget är full sol, vilket verkar gillas av alla sanguisorbor.

Tillsammans med Perovskia atriplicifolia 'Little Spire'


En första bekantskap som leder vidare, som sagt. Den blodtopp som blommar tidigast av dem alla hos mig är Sanguisorba officinalis 'Pink Tanna'. Då den inte är lika stor som många av de andra och dessutom har ett rätt stadigt växtsätt är den lätt att tycka om. Dess karaktär ändras under sommaren, från att inledningsvis vara rätt söt rosa till att senare anta mer brända toner.




En favorit är blodtoppen Sanguisorba officinalis 'Blackthorn', som nog är en av de mest fotograferade växterna här. Den har ett mycket stadigt upprätt växtsätt. Höjden anges ofta till strax över metern, men hos mig är den högre än så.




Här leker den vanliga blodtoppen med 'Blackthorn', nu syns skillnaden i växtsätt, färg och form.

I trädgården står sedan flera år också en vit hängpimpinell - Sanguisorba tenuifolia 'Stand Up Comedian'.


Den vill nå till himmelen! Sträcker sig över allt och alla med lätthet i början, men lite senare under sommaren gör väder och vind att den ofta spretar åt flera håll. Det är synd att den blir så hög. Hos mig, kanske jag ska tillägga, för enligt uppgifter som florerar ska den endast bli kring 150 cm hög. Nåväl, jag klipper av stänglarna efter ett tag då de blir alltför mycket där de står, hm, ligger.



Det gör inte så mycket på just denna, då dess bladverk nästan är dess största tillgång. Ofta är annars inte sanguisorbornas blad något som jag lägger så stor vikt vid, men 'Stand Up Comedian'är vacker med frisk grönska och röda toner. 



Tidigt i somras vandrade jag återigen omkring på den plantskola som bjöd min allra första blodtopp. Nej, jag kom inte tomhänt hem denna gången heller. Nu står några nya sanguisorbor planterade här i trädgården. Bilden visar hur vackert fjäderpimpinellen - Sanguisorba menziezii - blommade på plantskolan i slutet av juni i år. Den verkar således vara något tidigare än många av de andra jag har. Trevligt. Enligt namnlappen ska höjden bli 80 cm. Min erfarenhet är ju att de ofta blir större än vad som anges, så det är väl bara att vänta. Och se.

Sanguisorba menziezii - fjäderpimpinell
En hakusanpimpinell (även kallad nickpimpinell) - Sanguisorba hakusanensis - kom också att flytta hit. Lite osäker på den är jag allt och det är för tidigt att säga hur den kommer att bli här, då den ännu inte etablerat sig. Enligt uppgift ska dess höjd bli 70 cm och blomningen vara i augusti-september.

Sanguisorba hakusanensis - hakusanpimpinell

I september besökte jag en plantskola på Själland, där utbudet av sanguisorbor översteg såväl förväntan som min lilla trädgårds storlek. Det var lätt att välja, men svårare att välja bort. Det hade kunnat bli fler, men jag hoppas att återkomma till denna oas för oss som älskar växter av detta slag. Plantorna är rätt små där de står där i sina krukor, men här några bilder tagna på plantskolan.

Vid hemkomsten betraktar jag fynden. Det är alltid fynd, eller hur? Jag fotograferar växterna och dess namnskyltar, så att jag inte glömmer. Nu ska vi se, bland blodtopparna som följde med hem...





...finns Sanguisorba tenuifolia 'Rosea', Sanguisorba officinalis 'Japan', Sanguisorba hybrid 'Ivory Tower' (tidigare Engeland), Sanguisorba canadensisSanguisorba officinalis 'Chocolate tip' (eller ska den heta chip som står på lappen?), Sanguisorba select 'DHC S35 Corlé Ajaccio' och Sanguisorba tenuifolia 'Atropurpurea'. Den sista är magisk i sitt uttryck.



Nu ska de alla planteras, helst innan den riktiga kylan anländer. Ja, för sensommar har blivit höst. När september övergår i oktober är det framförallt sanguisorborna i rosa-röda-vinröda-bruna toner som pryder trädgården. De dansar i vinden, fångar ljuset och verkar inte tyngas av regn- och ruskväder.


De talar med lågmäld ton, språkar såväl med andra inom släktet och med dem utanför. På svenska kallas de ofta vävarväxter, dvs växter som väver samman trädgården till ett nästan textilt uttryck. Den ena tråden omsluter den andra, utan att dölja densamma.

Denna förmåga är viktig för mig. Min trädgård är liten, mycket mindre än du nog tror. Här blir det sällan många av samma, grupper om tre eller flera ändå. Jag roas av mångfalden och olikheterna som bjuds. Kontrasterna  i färger och former finns där, men växternas lågmälda uttryck gör att det - i mina ögon - blir till en rätt stilla dans. Som jag kan vila i.

Du kan læse mere om Katarina, om hendes haveliv og spændende havebesøg på bloggen "En grön sida", som du finder lige her.


Læs mere:

The Highline
EFTERÅRSSTEMNING PÅ THE HIGHLINE
Vi har tidligere været på vandring gennem The Highline i New York. Har du lyst til endnu en slentretur, så følg med her, hvor efteråret er nået til den skønne oase.



PIET OUDOLFS "MILLENNIUM GARDEN"
Piet Oudolf har komponeret en drøm af et haveanlæg til naturreservatet Pensthorpe i Norfolk. Tag med en tur nord for London og drøm med.


THE HIGHLINE - EN OASE I NYC
En godsbane i det centrale Manhattan blev nedlagt tilbage i 1980, og er nu - godt 30 år senere - et inspirerende, nytænkt og rekreativt område, som byens borgere har taget til sig som deres eget haverum. Her snakkes, spises, festes, slappes af, underholdes og sågar soppes der!

KRISTPALME/OLIEPLANTE - EN DØDSENSFARLIG SKØNHED

$
0
0
PLANTEPORTRÆT

Det er jo nærmest en juleplante, det her. Men den er noget ulig julens budskab også meget, meget giftig. Hvis du er betaget af den, så sørg derfor for at din omgang med den er forsvarlig. Læs her om, hvordan! 



TEKST & FOTO: MARIANNE


R
ejser du en tur ned omkring ækvator, har du mulighed for at se denne plante i sin normale størrelse. På Malta danner den store buskadser på 3-8 meters højde, nogle steder endnu større og enorme fingerfligede blade står som paraplyer ud fra den. Dens blomster er undseelige, men dens frøstande utroligt opsigtsvækkende med de strittende, rødt selvlysende, kastanjeagtige frøkapsler. Planten stammer sandsynligvis fra Afrika og vokser vildt bl.a. i Indien og Brasilien, men altså også på Malta. Hele planten er meget giftig og når du håndterer planten og frøene, så bær for en sikkerheds skyld handsker. Lidt olie fra frøene på en paraplyspids kan dræbe en mand. Det var i hvert fald, hvad der skete under den kolde krig i London ved det berømte paraplymord. Og selvom det lyder som lidt af en tilsnigelse eller måske ligefrem overdrivelse, så kan du lige så godt tro på det og lade være med at ignorere eller eksperimentere, for den sags skyld. 

I bogen Giftige planter af Per Mølgaard fra Forlaget Koustrup, fremgår det, at vi mennesker fra for mere end 44.000 år siden har kendt til giften og har brugt den på pilespidser til brug i jagten. Giften er nemlig både en af de stærkeste og hurtigst virkende giftstoffer, vi kender til. Hvis et menneske bliver forgiftet af den, kan det være nogle dage med ulidelige smerter, organsvigt og alt muligt helt forfærdeligt. Omgående behandling er yderst påkrævet, hvis ikke det fører til død.


Men altså: Planten er utroligt dekorativ og spektakulær og kaldes desuden kristpalme, hvilket giver mig lyst til at fortælle om Camilla Plums julefest sidste år på Fuglebjerggård. Efter det ugelange eventyrlige julemarked på gården blev alle ansatte, familie og hjælpere budt på julegilde oppe i det store drivhus, der står i køkkenhaven. Heri voksede en kristpalme, der havde fået enorme dimensioner. Selskabet sad bænket indenfor i det vintermørke drivhus, indhyldet i dejlige dufte og oplyst af levende lys, lyskæder og en juletræspyntet kristpalme. Det skulle have været lidt af et syn og blev efter sigende også til lidt af en fest, som i øvrigt gentages for kunder og gæster i år. Nu har kristpalmen i Camillas drivhus fået fætre og kusiner og er i øvrigt blevet endnu større.

Du skal ikke frygte at se den vildtvoksende her i Danmark, for den kræver varmere temperaturer for at spire og betragtes som etårig. Du kan imidlertid sagtens overvintre den, du kan blot skære den ned til 1/3 eller måske 1/5 og stille den frostfrit.

Jeg fik et par frø af Jeppe Urban fra Haven i Hune, hvor den har stået med sine enorme mørkerøde blade og specielle lysende frøstande og lavet show stop så det klodser, mildest talt. Så smuk og speciel er den. Jeg troede faktisk ikke på at det ville lykkes mig at få frøene til at spire, men det gik over stok og sten og i skrivende stund (november) står der en vindblæst palme på min terrasse og venter på at komme i frostsikker overvintring.

Men jeg er jo blevet mormor, så jeg er lidt i tvivl, om jeg vil have planten i min have til næste år. Har jo en idé om, at jeg vil lære ham, hvordan man skal omgås planter og bl.a. aldrig putte noget i munden, inden han har fået lov. Men nu må vi se, om jeg kan udføre det i praksis. Tre frø af planten er nemlig dødelig dosis for små børn, og så vigtig er den altså heller ikke!

Jeg er ikke helt færdig med at advare imod dens giftighed, for dens ualmindeligt smukke frø har stor lighed med bønnefrø, som jo er spiselige. I flere indvandrerbutikker kan man finde halskæder lavet af dens smukke frø, så lov mig at holde dig fra at eksperimentere med at smide dem med i din gryderet, ikke!

Frø af planten kan købes i webbutikker og planten findes både rød- og grønbladet.


FAKTA

NAVN: Ricinus communis
DANSK NAVN: Olieplante eller kristpalme
LYSFORHOLD: Fuld sol
HÅRDFØRHED: Betragtes som etårig i Norden. Kan dog overvintres frostfrit
JORDBUND: Kan placeres i almindelig, næringsrig havejord
STØRRELSE: Under naturlige eller favorable forhold op mod 6-12 m3. Ellers ca. 1½-2 m3. I en potte omkring 1 m3
BLOMSTRING: Sære og undseelige små blomster helt inde ved stammen
ANVENDELSE: Velegnet på terrassen, i store væksthuse eller i bedene

ROBOTTEN - ET JULEGAVEØNSKE?

$
0
0
GODT GREJ

Har du inviteret en robot ind på din græsplæne? Hvis du har, vil vi rigtig gerne høre fra dig. Hvilken har du købt? Er du tilfreds? Og har du nogle råd til andre, der overvejer at anskaffe sig en?

TEKST & FOTO: LONE




Da jeg i forsommeren var på inspirationstur til Holland og se på haver, havde jeg inviteret min mand med. Han er måske ikke verdens mest haveintereserede, men han ville alligevel gerne med og snuse lidt til det univers, der optager så mange af mine timer. Det var et super hyggeligt tiltag at have ham med, og han fulgte pænt med rundt i de mange haver, i de mange haverum, og han hjalp med at slæbe, hvis jeg var gået amok i det lille plantesalg, der næsten altid er at finde ved åbne haver. En af dagene gik med at se parken Appeltern, som jeg allerede har vist flere ideer fra her på HAVEFOLKET (se link hertil i bunden) og der kommer mere fra haven i 2016 her på sitet, for den gav masser af inspiration. 

En af de haveting, vi måske brugte mest tid på, var studiet af denne lille fætter. Som det fremgår af billederne her, så holdt han sin plæne ret så flot - tæt og grøn - så vi begyndte seriøst at overveje, om vores havetraktor skal udskiftes med en robot som ham her.

Jeg har læst om dem flere steder, men har ikke prøvet den i egen have. Har du mon?

Jeg håber, at du har tid til lige at lægge en kommentar, hvis du har erfaring med robotklipperen. Og fortæl endelig hvilken type du har, hvis nu der er flere end mig der overvejer at investere. 

Måske skal det være julegaven til haven.


Læs mere fra besøget i Appeltern og lidt om godt grej:

Udekøkken
HAVERUM MED UDEKØKKEN
Ønskerne til indretning af en have ændrer sig til stadighed. En af de ting der er større og større efterspørgsel efter er at kunne tilberede sin mad under åben himmel. Så kommer man ud i den friske luft og stegeos mv. kommer med.

ET MOBILT LEGETÅRN
I godt 10 år havde vi legetårn i haven. Midt i græsplænen. Og græsset så forfærdeligt ud - både under og omkring tårnet. Rutsjebanen tager lys fra græsset og langs kanterne voksede græsset op i lange aks og forvirrede billedet. Her er en løsning, der måske er værd at gøre efter.

LÆKKERT GREJ
Beskær, når kniven er skarp!
Sådan lyder et gammelt gartnerråd.
Men hvilken kniv?

BREVKASSEN: HVORDAN SÅR JEG FRØ AF IRIS?

$
0
0
HAVEBREVKASSEN

Hanne har samlet frø fra sine iris, og nu vil hun gerne høre om, hvordan hun sår dem.

SVAR: OLE KJÆR CHRISTENSEN, HAVEPANELET
FOTO: LONE







Kære havefolk

Jeg vil gerne så frø fra irisfrøkapsler, der er indsamlet i min have. Hvor længe skal frøene tørre? Hvornår skal frøene sås? Frøene er fra sibirisk iris. 

På forhånd tak for svar.

Bedste hilsner
Hanne
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  

Kære Hanne

Iris sibirica hører til vores såkaldte frostspirende, selvom denne betegnelse ikke er helt korrekt. Når man skal så denne iris skal man holde såbakkerne varme, mellem 18 og 22 grader i fugtigt såmedie eller evt. i fugtigt sand i en plastpose i 4 uger - denne behandling ophæver frøhvilen. Når de 4 uger er overstået kan man drysse frøene og sandet ud på såmediet (såpotter) og lade disse potter stå køligt i 4 til 8 uger. Køligt er ca. – til + 5, altså den temperatur som normalt er udenfor om vinteren i Danmark. 

Spiringen vil så starte, men over en periode, så man skal altså ikke smide såpotterne væk, hvis det ser ud som om spiringen ikke vil gå i gang, men væbne sig med tålmodighed. 

Er man ikke til denne metode, kan man jo forsøge med den anden metode.

Når man sår Iris sibirica, vil afkommet være arten. Man må således ikke forvente at det bliver samme farve som man tog frø af, men det gør det jo mere spændende. Der kunne jo komme en fantastisk ny farve ud af det. Med denne metode ville jeg varmebehandle i januar og så i februar. 

God fornøjelse!

Hilsen Ole



Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 



Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

GODT GAMMELT KRAM

$
0
0
HAVETANKER

Jeg er - nok ikke overraskende - ikke særlig glad for splinternye haveredskaber. Og hvis de er nye skal de være af træ og naturmaterialer, helst. Gedigent lavet. I mit skur står en del arvegods og det bliver brugt i dagligdagen med stor tilfredsstillelse. Her ser du både en ønskedrøm af en bør og en gammel greb. 

TEKST & FOTO: MARIANNE



Det er som med andre ting, jeg ejer af ældre dato: Patina taler til mig. Ting, som tidligere ejere har elsket og hæget om. Brugt tid med. Været flittige med eller blevet klogere med. Overlevet på grund af, de har brugt det. Den tanke fylder mig med inderlig glæde og meningsfuldhed. Derfor er de ting, jeg nu vil vise frem, også bedagede men dog bevaringsværdige redskaber af forskellig slags. Det er ikke lutter smukt alt sammen, men har med garanti personlighed. De er ikke alle mine, nogle af dem er fra Frilandsmuseet, fra besøg på økogårde eller i Den gamle by i Aarhus.


Se nu fx denne bør fra Aarhus. Den har tappede hjørner, hvilket vil sige, at den er sat sammen af træstykker, der er skåret ud med små tapper, der så er sat sammen. Ikke et søm er brugt. Jo, dér hvor benene og stiverne er fæstnet, men det er der jo nok en grund til. Den har skullet kunnet anvendes til tunge ting. Ikke bare lidt afklip fra haven. Måske kampesten, der skulle bruges til et dige eller en stensætning eller sådan noget. Båret af en ung karl, der havde svulmende muskler af det daglige arbejde. Uh, at eje sådan en gammel bør - det må være lykken!

Så er der denne greb - for det er det vist - og ikke en høtyv, som er noget lettere i konstruktionen. Den fungerer altså bare, gør den. Selvom jeg er en havekvinde, der bruger damespader, fordi de er smallere og lettere at manøvre, fordi de vejer mindre, så giver dens tyngde noget af arbejdet i sig selv. Altså, jeg behøver ikke at bruge så mange kræfter, når først jeg har placeret den, hvor jeg vil bruge den. Den tyngde gør selv resten af arbejdet. Det er da smart!

Har du noget gammelt ragelse, der bare fungerer? Eller samler du på det, fordi det ser sødt ud i din haves indretning? For mig er det begge dele. Men afgørende er det, at det altså kan bruges og ikke bare "ser ud". 

CLAUS DALBYS HVIDE JUL

$
0
0
BØGER

Julen kommer, hvad enten vi vil det eller ej, og hvis det går lidt trægt med at komme i julestemning, er Claus Dalbys nye bog "Hvid jul" en rigtig dejlig inspirationskilde.
TEKST: LENE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET






Med sædvanlig perfektionisme er det endnu engang lykkedes for Claus Dalby at udgive en smuk bog.  Personligt synes jeg at julebogen i år er endnu smukkere end den fra 2014. Allerede inden julen 2014 var forbi, var han i gang med at tænke på næste års jul. Der blev kreeret, med god hjælp fra hans medarbejdere, og der blev fotograferet i de skønneste miljøer. Claus har naturligvis brugt sit fantastiske helårsdrivhus som fotostudie, men har denne gang også været på besøg hos gode venner for at fotografere der. Alle disse anstrengelser er der kommet en meget smuk julebog ud af. Se bare de første to billeder her af henholdsvis pavillonen og det nyeste drivhus. Det er da både smukt og stemningsfuldt! Mange af dekorationerne er i øvrigt blevet til i det skønne drivhus, da Claus har brugt det som sit juleværksted.




Det første jeg lægger mærke til ved bogen er naturligvis forsiden. Den måde lyset skinner på både vase og buket er magisk og giver et fingerpeg om mere magi.

Claus har lavet uanede mængder af buketter, primært i hvidt og grønt, men også med forskellige nuancer af gul og blå. Han har lavet dekorationer med og uden lys, adventsdekorationer, kranse og julekort. Han har pakket julegaver ind, og pyntet dem med glimmer, kort og forskelligt vedhæng. Mange af dekorationerne er lavet udelukkende af naturmaterialer, men der er også med rund hånd drysset med glimmer. Der er bestemt noget for enhver smag. Kort sagt er der blevet tryllet i kreaværkstedet.


Bogen er fyldt med så megen inspiration, at det har været mere end almindeligt svært at vælge fotos, men dem jeg viser, er jeg selv blevet så kraftigt inspireret af, at jeg allerede har købt limefarvede lys til min rustne adventsstage. Nu skal jeg så bare finde det grønne, stagen skal pyntes med.

Den dekoration I ser her til højre er kun én ud af rigtigt mange, som jeg har fået lyst til at prøve kræfter med. Jeg holder meget af det enkle, og disse juletræer, lavet af bl.a. fyrrenåle, har jeg lyst til at sætte på mit julebord i år.

Det gode ved bogen er ikke kun de smukke billeder, men også at der er vejledninger til, så det hele bliver lidt lettere!

Til dekorationerne er det naturmaterialer, der er de fremherskende, og det er jo helt i tidens ånd. Jeg selv skal i hvert fald en tur i skoven i weekenden og samle lidt ind til en hyggesøndag ved spisebordet.

"I min drømmeverden er landskabet altid dækket af sne i julen, og derfor er denne bog da også bygget op omkring det, som nogle måske ville kalde en illusion. Men jeg har altid elsket at skabe eventyr, stemninger og tableauer, både ude og inde."


Jeg prøvede at tælle buketter i bogen, og tror nok, jeg nåede til 49. Nedenfor er én af de mange smukke.

Claus præsenterer også store dele af sine julekollektioner. Noget kan fås i Bilka, mens Inspiration har eneforhandling af en kollektion, kaldet New Nordic, som er lavet specielt til dem. Fx kan de rillede lys, som er i adventskransen ovenfor, fås hos Inspiration. Der er også lavet en kollektion til Ilva. 












Netop eventyr, stemninger og tableauer er det, der gør denne bog så helt igennem inspirerende på alle måder. Der er drømme nok til de næste mange år, og jeg har svært ved at forestille mig, at det kan blive meget bedre næste år!


TITEL: Hvid jul
FORFATTER: Claus Dalby
FOTOS: Claus Dalby
UDGIVELSE: 2015
SIDER: 290
SPROG: Dansk
FORLAG: Klematis

JULEDEKORATIONER & FORKLÆDER

$
0
0
HAVEFOLKETS SHOP

November og december er tiden, hvor vi er rigtig mange, der kaster os ud i julerier og dekorationer - både inde og ude. I den anledning har vi igen efterspørgsel på haveforklæderne og har derfor fået en lille produktion på lager. 
REDAKTIONEN







Så hvis du også går og mangler et forklæde, til når du skal julehygge, så forkæl dig selv med et af de lækre forklæder. Eller måske har du lyst til at forkæle en du har kær.



Forklædet har i alt fire lommer, hvoraf de to største sidder i midten, og de smalle i siden.  Sidelommerne er i størrelse og format designet således, at der er plads til fx mobiltelefon eller beskærersaks. Bindebåndene til taljen er ekstra lange, så de kan bindes foran, og på nakkestroppen har vi monteret metalringe, så længden kan reguleres. Forklædet er ca. 72 cm bredt og 78 cm langt (uden nakkestrop). Forklædet kan krybe op til 5% (ca. 2 cm i længden).

Forklæderne er syet i Danmark og er i en lækker denim med skinddetaljer, så det er velegnet til både mænd og kvinder.

Du kan bestille det med det samme lige her i HAVEFOLKETs SHOP. Her kan du også se flere billeder af forklædet - i fuld figur.

TØR KOGLER I OVNEN

$
0
0
DEKORATION

I mange år har jeg kun sanket kogler om sommeren. Der var de smukke tørre og udfoldede. Men selvom de er lukket helt sammen og våde, kan du sagtens samle alligevel. Lær her, hvordan du tørrer dem. 
TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE






De ser jo også kære ud, når de er helt lukkede, men efter min mening er det kun de store pinjekogler, der gør det. Almindelige fyrrekogler er ikke ret smukke i lukket tilstand. I hvert fald ikke, når man ser dem fra oven af. (Fra bunden er det en anden sag - det kan du se en anden gang). Men står du nu og her og skal bruge smukke åbne kogler, så skal de tørre. Tager du dem bare ind i stuens varme, kan det godt komme til at tage for lang tid. De kan komme til at mugne og det er hverken smukt eller lugter særligt godt. I stedet for kan du lyntørre dem - i en jernkurv over din brændeovn. Kig til dem jævnligt og tag dem af, når de har åbnet sig.

Du kan også bruge din almindelige ovn. Åben vinduet, sæt din emhætte til. Sæt varmen på omkring 50 grader gerne varmluft. Kig til dem. Når de er fuldt åbne, er de tørre og kan tages ud og bruges. Det hverken sviner eller er uhygiejnisk.


Hvor længe de skal have er afhængigt af, hvor våde/fugtige de er og af din ovns kapacitet. Hold derfor øje med dem. Du kan evt. give dem lidt mere varme og så køre med åben ovndør. Det bruger lidt mere energi, men sikrer en god gennemluftning.


Læs også: 

JULEDUFT MED BIO-OPTÆNDING
"Når der lugter brunt og brændt, er det som en sommerdag, der hvor træet kommer fra", synger vi i en af julens sange. Og duft er noget af det, der allerbedst kan fremkalde søde minder.

HVID JUL MED TING FRA NATUREN
Naturen er et hit - kan det blive bedre? Næppe! De seneste år har der oven i købet været hvid jul! Men når vi bor i Danmark, aner vi ikke om den bliver hvid igen - eller og der er tale om den "grønne jul". Derfor vil vi i HAVEFOLKET gerne være med til at sikre, at det bliver hvid jul hos dig. På den naturlige måde. 

LYNDEKORATION MED KOGLER
Hvis du har susende travlt - eller bare, som jeg, har lige omkring 10 tommelfingre for meget, så er her en løsningsmodel til at få det fint i en ruf. 

EUPHORBIA - ET TURISTMINDE DER GROR

$
0
0
PLANTER

Vi er vist mange havefolk, der kniber en stikling eller gren eller nupper et par frø med os, når vi er på ferie udenlands. Jeg inklusive, og i min have vokser nu en storartet og robust Euphorbia.
TEKST & FOTO: MARIANNE  






På en tur op i bjergene ved den sydfranske by Saint Georges des Fennulet, snublede jeg bogstaveligt talt over en plante, da jeg skulle hen til kanten for at beundre en af de mange kilder og søer, der findes der - langt nede mellem bjergklinterne. Og jeg har jo på mine ældre dage lært, at jeg skal tage tegn alvorligt, så da denne plante sådan gjorde opmærksom på sig selv, halede jeg den med mig.




Den lå så i vores lejede bil resten af ferien, blev smidt i en avis og plastikpose og kom med flyet hjem igen. Blev glemt i en uges tid eller mere, hvorefter jeg plantede den i et højbed mod syd. Jeg tænkte på, hvordan dens naturlige habitat havde været, og kigger du på dette foto, så får du en fornemmelse af det.

Der gik to år. Så tog den til i vækst, og nu er en enkelt ugleset stængel blevet til en busk på mindst 50 kubikcentimeter. Det må da være et eller andet vink med en vognstang, som jeg stadig ikke har fundet ud af, hvad går ud på - andet end, at det er en utroligt smuk og nem plante.


Dens blade er så lækre og skulpturelle, at jeg vist er blevet fan af endnu en plantegruppe.

SALT, GRUS ELLER HVAD?

$
0
0
I HAVEN

Det er de glatte fortoves tid. Hvad skal vi bruge, når vi gerne vil passe på hundepoter og planter, men heller ikke vil sætte en medborgers liv og lemmer på spil? Vi kigger på valgmulighederne og taler lidt for og imod. Deltag gerne i debatten. 

TEKST & FOTO: MARIANNE





Da jeg skulle ud og skrabe sne forleden, slog det mig, at vi vist ikke havde noget at anvende til at strø ud med bagefter. Vi nåede nemlig ikke at skrabe, inden der var blevet gået og kørt på sneen i indkørslen og på fortovene, så der var ingen vej udenom. Sneen samler sig jo og er ikke til at få ordentligt væk. "Hmmm, salt er ikke så godt", tænkte jeg ved mig selv. Det er ikke godt for hundepoter og for jordens kvalitet, planterne og alt det levende. Men: Det er ret så effektivt, javel, og det skal det jo altså bare være, hvis man bor på en vej med et fortov, man selv skal passe. For ellers hænger en potentiel menneskelig ulykke og sagsanlæg, forsikringspræmienedgang og alt muligt over dit hoved som en truende faktor. For sæt nu et medmenneske glider på dit fortov og kommer til skade. Sådan noget vil give rigtig dårlig havekarma at have på samvittigheden.

Frem og tilbage tænkte jeg: Vi kan jo håbe, at folk med hund og hundepoter sørger for at skylle saltet af bagefter. Men kunne vi gøre noget andet? Noget, der også er bæredygtigt?



GRUS
Af alternativer er der kattegrus, sand og allerbedst skåret grus. Det er altid anvendeligt - der skal bare nok til! Et tyndt lag strøet over alle flader. Det tager tid, men lader sig gøre, hvis man altså har grus stående eller liggende et eller andet sted. Det er også nemt at feje bort, når Frøken Tø gør sit indtog. Jeg synes faktisk, at det er helt hyggeligt at skulle ud og feje, med lyden af Hr. Solsort på tagryggen og et par pigefnis akkompagneret af rulleskøjtehjul, sådan en forårseftermiddag. Så kan man tage alle bladene, gamle glemte enlige vanter, gennemgumlede sutter og sådanne ting, der af en eller anden grund altid havner under hækken i løbet af vinteren, med i samme hug. 

ØKO"SALT"
Som alternativ til grus, kan du bruge det relativt nye produkt, som er økologisk. Det er nogle hvide "korn", som er ufarligt for planter, dyr og jord. Det står der i hvert fald på posen, og ved et nærmere studie af indholdet, kommer jeg lige til at hviske, at det er lavet af det samme vulkanske materiale som Perlite er. Et meget dyrt produkt, som mange havefolk bruger til at ilte såjord med. Ja, også jorden i dine højbede, krukker og sådanne steder, hvor du vil være ekstra rar ved dine planter. Det er da ikke så dårligt at vide, vel?




HAMP 
Men tilbage til mig, der altså stod og ikke kunne finde resterne fra sidste år. De var såmænd nok røget i bede og potter. Og så var gode råd dyre, for de havde endnu ikke fået det økologiske vidundermiddel i butikkerne. Jeg lod blikket vandre i skuret og det faldt på det strøelse, jeg anvender i hønsehus og -gård. Det er skåret hamp, hampestrøelse, ganske som det, den gode Signe i TV-serien "Arvingerne" gerne vil dyrke på sine marker. Jeg bruger det i hønsegården, fordi det komposterer hurtigere end halm. Mon det kunne bruges?

Op med det i en spand og på med vanten. Det er jo meget meget let og porøst, så det skal strøs på en relativt vindstille dag, for ikke at flyve over til naboerne eller ud på vejen. Men det gik fint, og ved en glatføretest, som jeg udsatte min mand og yngstesønnen for, fremgik det at det var ganske umuligt at bruge som skøjtebane. Med andre ord: Det duede! Oven i købet selvom det sneede igen senere, og vi igen gik på det. Jo jo. Nød lærer rådvild havekvinde at strø med hamp.


Hvad du vælger at anvende er jo helt op til dig selv. Skriv gerne herunder, hvad du bruger - måske har du flere gode alternativer til salt?


HVAD ER DET FOR EN SÆR "BLOMST" PÅ VILDROSEN?

$
0
0
HAVEBREVKASSEN

Louise har skrevet til brevkassen for at få svar på hvad det er for en underlig "gevækst" hun har set på en vildrose.

SVAR: DORTE K. RHODE NISSEN, HAVEPANELET
FOTO: LOUISE









Kære Havefolket

I mine svigerforældres sommerhus beliggende i skoven lidt vest for Karlshamn i Blekinge, Sverige, fandt vi denne vækst. Det er en vildrose fra skoven med en meget sær "blomst" voksende på selve stænglen. Er det mon en type svamp eller en anden sort snylter? Den føles tør og blød - ikke hård som lav.

Håber I kan hjælpe, da den har dannet grundlag for en del undren.

Mange hilsner
Louise
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 





Kære Louise

Der er ikke tale om en blomst. Det er insektet bedegaur-galhveps, Diplolepis rosae, der har været på spil. Denne galhveps er også almindelig i Danmark. Hvepsene lægger æg i de nye blade af den vilde hunderose, lige før bladene springer ud. Insekterne påvirker bladenes vækst, så der dannes små kamre, hvor larverne udvikler sig til nye galhvepse. På den vilde rose dannes de centimeterstore, stærkt fligede eller frynsede galler, som kan være grønlige eller rødviolette. Kaldtes tidligere for bedeguar eller mosgaller. Gallerne skader ikke rosens vækst. 

Naturen er forunderlig!

Mange hilsner
Dorte K. Rhode Nissen
Biolog



Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 




Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

GIV FUGLENE FODER LIGE UDENFOR DIT VINDUE

$
0
0
DYR I HAVEN

Der findes næsten ikke noget mere vinterpoetisk end at iagttage fuglene tage for sig af retterne udenfor. Og det føles så godt at være med til at sikre, at de klarer sig igennem i den kolde tid. Hvorfor ikke fodre lige udenfor vinduet?

TEKST & FOTO: LENE & MARIANNE





Mange havefolk fodrer hele året, andre kun omkring juletid, eller i hvert fald om vinteren, når det plejer at begynde at blive lidt småt med hyben, bær og andet i haverne. Grenen her er en grov troldgren af hassel og kan bruges året rundt. I denne udgave er den gjort udpræget juleagtig. Vi har desuden hængt den op under tag, for Lene har en overdækket terrasse, der gør det ganske oplagt at bruge hængende fyrfadsstager til formålet. Men de kan jo sagtens hænge i det fri og vil med garanti se supersøde ud med lidt sne på! En lyskæde kan jo også sagtens bruges. Vi har draperet troldgrenene med thuja, monteret jutegarn omkring foderkuglerne og hængt dem op på grenene. 



Så er det bare at sætte vand over til kaffe eller te, tænde nogle stearinlys og glæde sig over at der er så meget at glæde sig over. Sætte sig på "første parket" og stirre stille ud i vintertusmørket, der kommer krybende. Høre småfuglene kvidre mens de forsyner sig på denne svævende "julerestaurant" inden det er tid at krybe i ly for natten.


Idéen er inspireret af blomsterkunstneren Margit Engen og fotografen Peter Bilde Foghs julebog "Julefryd og englelyd" fra Klematis. Du kan med lethed "brodere" videre på idéen selv.

ADVENTSKRANS I SIDSTE SEKUND

$
0
0
DEKORATION

Godt, så står vi der og panikker i weekenden op til første advent. What to do? Jo, det er nemt nok. Du finder fire flasker. Gerne uens, ellers fx gamle saft- eller ølflasker med patentlåg. Så har du en hurtig adventskrans. Se lige her, hvor nemt! 



TEKST & FOTO: LENE & MARIAINNE




Ja, vi behøver jo ikke skrive så meget, det giver nærmest sig selv, hvad du skal gøre. Men nu sidder vi ved tasterne, så her kommer det:

Find din "blyantsspidser", "lysespidser" eller "gulerodsspidser" frem. En almindelig urtekniv eller ostehøvl kan til nød også bruges. Spids dine lys, så de passer ned i flaskernes åbning. Sørg for at de står stabilt, det kan godt kræve lidt fingerspitzgefühl. Måske skal du blødgøre dem over en flamme for at de kommer til at sidde ordentligt fast. Det er naturligvis af sikkerhedshensyn, at vi gør et nummer ud af at skrive dette.

Bind et stykke bredt jutestof, ostelærred eller et andet stykke groft stof/jutegarn omkring, lige der hvor lys og flaske mødes. Så ser man ikke dit håndarbejde og samtidig sikrer du, at tingene ikke vælter. Særligt ikke med flammer på.



Bind lidt dekorativt. Hæng evt. tal på dine flasker. Stil dem et smukt og dekorativt sted. Måske i en vindueskarm. Måske på trappen, måske på en afsats. Eller noget helt fjerde.



Klokkeklang og julesne. Så kan julen godt begynde.

NOLDE-MUSEETS HAVE

$
0
0
MUSEUMSHAVER

I Seebüll lige syd for den dansk-tyske grænse ligger Nolde-museet, der foruden at være en spændende bygning med mange af malerens kunstværker også byder på en farverig staudehave.
TEKST & FOTO: KIRSTEN HØGHOLM, GÆSTESKRIBENT




Emil Nolde blev født i 1867 som Hans Emil Hansen i landsbyen Nolde i nærheden af Tønder. Da grænsen blev flyttet i 1920, blev Nolde dansk statsborger, hvilket han forblev resten af livet.

Han betragtes som er en af de største tyske ekspressionistiske malere og er især kendt for 

sine smukke akvareller af farverige blomster.


I 30’erne blev Noldes kunst stemplet som entartet (degenereret) af nazisterne, og i 1941 fik han totalt maleforbud og måtte i stedet male i hemmelighed – heraf betegnelsen umalede billeder.




I 1927 flyttede ægteparret Nolde til Seebüll. Her byggede de et funktionalistisk hus, som Nolde selv tegnede. Det er det, der nu fungerer som museum for Noldes kunst.



Ægteparret anlagde en ny have på markerne omkring huset. Nolde tegnede en have, der var bygget op omkring forbogstaverne i Ada og Emil med et ovalt bassin, der forbinder bogstaverne.  




Om havens design skrev Nolde:

”Ingen fik øje på, hvad der gemte sig i disse stier med deres rabatter til begge sider. Og vi sagde det ikke til nogen. Heller ikke, da vores gartnerven fra Møgeltønder nysgerrigt spurgte os, efter hvilket princip haven var anlagt, røbede vi noget.”




Den smukke staudehave er omkranset af høje hegn for at beskytte den mod den konstante vind, og der er plantet hække, buske og træer. Staudehaven består af en lang række sommer- og efterårsblomster, som maleren har brugt som motiv for sine malerier og akvareller.



Vi besøgte haven sidst i juli, hvor blomstringen var på sit højeste. Bedene er domineret af gule blomster så som solhat, kongelys og pragtrøllike.



I forbindelse med haven er der salg af nogle af stauderne. 





HER ER VI

Seebüll 31
25927 Neukirchen
Tyskland
www

SNART DECEMBER

$
0
0
JUL

Inden længe træder vi ind i december, og i dag tager vi lidt forskud på julen ved at give dig direkte link til en veludvalgt stribe af tidligere juleartikler her på havefolket.com.


REDAKTIONEN






Varm op til december med HAVEFOLKET-julestemning. Vi har samlet en række gode ideer til december herunder.


T I L   B Ø R N E N E 

LAV DIN EGEN CHOKOLADEKALENDER
Der er et væld af chokoladekalendere ude i butikkerne, men særligt kønne er de altså sjældent. Har du det lidt ligesom jeg, så se med.









I   H A V E N

ET CEDERTRÆ TIL JUL
Sæt et træ i en kurv og supplér med mos, kogler og måske stjerner. Det er bare én af mange idéer til havens julestemning.


LAURBÆRKRANS
Der findes utallige opskrifter hvor laurbær indgår, og i julestegen er bladene for mig helt uundværlige. I dag er det nu ikke en opskrift, jeg vil dele, men en simpel krans uden så mange dikkedarer.








D E K O R A T I O N

EN JULEBUKET
Uanset hvor meget naturlig jul jeg har i hele december, og ligemeget hvor meget jeg i det hele taget holder af det naturlige look, så bliver jeg altså en "smule" rødfikseret, når jeg begynder at tænke på buketten til julebordet. Og i år er ingen undtagelse. Her har den dog fået et tvist af lilla, pink og rosa.


Den letteste måde at lave adventskrans på er at snuppe en kubusstage, noget grønt og vindseltråd. Og så bare gå i gang.






I  K Ø K K E N E T

BAG DIN PYNT!
Hvis du er til naturlig jul er hjerter og stjerner af rugbrødsdej måske noget for dig!








Madeleinekager
Madeleinekager skal være lette og luftige og bages i madeleineforme, så de kommer til at ligne små muslingeskaller. Og så er de lækre til morgenens te og caffe latte - den perfekte spise til en julemorgen med ekstra forkælelse.


Ingen jul uden and eller flæskesteg. I hvert fald ikke hvis det står til over 60% af den danske befolkning, som hvert år enten sætter grisen på gaflen eller tanden i anden den 24. december.




Der findes bare så mange dårlige og ligegyldige glögg-drikke. Her får du genvejen til den velsmagende glögg. Den som får gæsterne til at spørge dig, hvordan du har gjort. Og nåede du ikke at lave julesnapsen, som udgør den krydrede bund, så kan du godt trylle lidt. Vi giver dig opskriften.


Næsten alle familier har et eller andet, der gør julen til deres. En tradition, en skik, en farve, en sang. Her bringer vi en gæstebloggers lille indslag om en juletradition, der ikke er til at stå for.




Hvis du, som jeg, elsker julebrunchen, så er her en hurtig, nem og meget velsmagende julemarmelade, som godt kunne blive en fast ingrediens hver jul - fra nu af!





Viewing all 1793 articles
Browse latest View live