HAVEFOLKET

TEMA: BARNELEG

Det kan være en udfordring at kombinere to fodboldgale drenges spil med den runde kugle og moderens glæde ved have. Man må indgå nogle kompromisser, og så alligevel lukke øjnene ind imellem!
TEKST & FOTO: LENE

Vores to drenge, som nu begge er voksne, har helt fra de kunne gå begge sparket til en bold, ligemeget om den var stor eller lille. En bold har været det ultimative legetøj i hele deres opvækst, og de har også begge spillet i klub - og selvfølgelig drømt om at blive professionelle fodboldspillere!

Ind imellem har det dog givet lidt udfordringer at være mor til to fodbold"tosser", for selvfølgelig skulle de have lov til at udfolde sig i haven - det er jo blandt andet også derfor vi bor i hus. Engang imellem kunne bølgerne dog gå lidt for højt, og så måtte der beordres en pause. "Mor, vi lover, at vi kun laver trillere", sagde de, men inden jeg havde talt til tre "kom de til" at tyre bolden ind midt i blomsterbedet. Jeg indså dog hurtigt, at jeg lige så godt kunne have bedt dem om ikke at trække vejret, for den bold lå bare der og lokkede og det var umuligt at lade den ligge! Så selvfølgelig fik de lov til at spille.

Vores ældste søn har altid haft en kommentator i maven, og der er blevet spillet mange internationale kampe i haven. Vi har skam haft besøg af mange berømtheder - både David Beckham, Roberto Carlos og mange andre - og ethvert træk med bolden er højlydt blevet kommenteret - stakkels naboer!

Heldigvis var jeg ikke lige så havetosset dengang, som jeg er i dag, og hvad pokker betød en knækket blomst? Den kom jo for det meste igen året efter! Det var nu ikke altid bolden, der lavede den største ravage, men 4 fodboldben, der helt glemte blomsterne, når bolden skulle hentes inde i bedene. Utallige gange skulle bolden også hentes i naboernes haver, når der blev lavet "højdere".

Så blev haven min
Da drengene var omkring 12 og 16 år gamle, blev jeg enig med mig selv om at nu måtte jeg erobre min have tilbage. Så var det nemlig blevet lige lovligt vildt, og der røg også adskillige ruder i drivhuset. Samtidig var min slumrende haveinteresse ved at bryde ud i lys lue, og det var altså ikke foreneligt med vildt boldspil. Vi har en boldbane blot fem minutters gang herfra, og der kunne de tyre bolden lige så meget de ville, og der var ovenikøbet rigtige mål. De brokkede sig heldigvis ikke ret meget!

Jeg er dog helt sikker på, at når vi engang får børnebørn, og der står en lille dreng eller pige og siger: "Farmor, må vi godt spille bold i din have", så bliver svaret selvfølgelig et ja - dog med små forbehold!

I HAVEN I WEEKENDEN

Det er på høje tid at få klippet. Hæk, græs, stauder, snegle. You name it. Her i haven er vi vildt bagud og nu skal det være. Derfor er det ud med saksen, mens drenge og mænd tager sig af det med maskinerne. Og en trillebør rækker ikke. Der skal megasække til!
TEKST OG FOTO: MARIANNE

Tiden er gået med en masse andet. Men nu skal det være. Der er både ugegamle rosenhoveder, rosenbladhvepsens æg, og hoveder, der ikke har kunnet klare al den regn.

Altsammen skal bort. Det skæmmer uden lige.

De visne toppe fra iris, allium, akeleje, slangepileurt, pæon (som i parentes bemærket godt kan klippes helt i bund) skal jeg også have klippet ned.

Og så er der alle storkenæbbene. Ned med dem også. Nogle af dem ryger i vaser, de skaber sådan en skøn luftig og drømmende stemning. Til sidst går jeg rundt med hønsegødnings-hampestrøelsen, for jeg har lært at de skal gødes godt, for at få en mindre genblomstring. Det kan jeg jo altid håbe på.

Imens slæber alle mine mænd sække ind i tørvejr med hækafklip. Jeg har egentlig gerne villet bruge det som jorddække, men det er alt for langt, så det ryger på kommunens genbrugsstation.

Og når vi er er færdige, når aftensmaden er spist og familien Danmark er skvattet om foran fjernsyn eller andet, så går jeg ud og klipper videre. Sneglene, som grådigt tager for sig af retterne i min nyetablerede skærehave får kamp til stregen. Eller fik. Jeg må indrømme, at det er en noget begrænset fornøjelse at gå ud både tidlig morgen og sen aften. Pandelygten lader jeg blive inde. Kan lige nå det inden det "tusser" helt til.

TEMA: BARNELEG

Hvis man selv synes det er hyggeligt at gå i haven, vil man have dobbelt hygge ud af at lokke de små med ud i haven. At hjælpes ad med at så, plante, passe mv. kan være vildt hyggeligt og give anledning til gode snakke. Vi ser i dag på hvilke planter, der kunne være interessante for de små gartnere.
INTRO: LONE
UDDRAG FRA BOGEN "GRØNNE FINGRE"
AF KATJA MAREN THIEL, ANNETTE TIMMERMANN

PLANTER AT ARBEJDE MED, SNUSE TIL OG SPISE AF

Små gartnere kan med lidt hjælp fra deres forældre selv være fagmænd og vælge deres planter.

Kig efter angivelserne på planteskilte og frøposer, og sammenlign dem med forholdene i jeres egen have. Planterne skal være så lette at passe som muligt, ugiftige og hurtigtvoksende. Og hvis de derudover dufter godt, smager lækkert og er kønne at se på, gør det jo ikke noget, vel? En blanding af grøntsagsfrø og sommerblomster kan opfylde alle sådanne ønsker. Disse sommerblomster forfører med farve, duft eller vækst.

ALMINDELIG SOLSIKKE
Helianthus annuus

Kan blive en kæmpeblomst, kernerne kan bruges på mange måder. Høje planter har måske brug for støtte. Også morgenfruer er små sole i bedet og glæder børnehjerter.

Familie: Kurvblomstfamilien.
Vækst: Alt efter sort op til tre m høj. Blomsterfarver: Gul, orange, rød og flerfarvet. Juli til september.
Vækstkrav: Solrigt voksested, højt vand- og næringsstofbehov.
Såning: Fra april direkte på friland. Levetid: Enårig.

CHOKOLADEKOSMOS
Cosmos atrosanguineus

Det lovende navn siger næsten det hele: Den dufter af chokolade.

Familie: Kurvblomstfamilien.
Vækst: Op til 80 cm høj.
Blomsterfarver: Dybt vinrød. Maj til august.

Vækstkrav: Solrigt voksested. Middel vand- og næringsstofbehov.
Såning: Fra maj direkte på friland.
Levetid: Enårig.

DUFTCEPHALOPHORA

Cephalophora aromatica

Små kuglerunde blomster, dufter kraftigt af slik. Populær hos alle nektarsøgende insekter.
Familie: Kurveblomst.
Vækst: 30 til 50 cm høj.
Blomsterfarver: Citrongul. Lang blomstringstid fra juni til oktober.
Vækstkrav: Solrigt voksested. Lavt næringsstof- og vandbehov.
Såning: Langsomt spirende. Derfor bedre egnet til de øvede. Det er anbefalelsesværdigt at forkultivere indenfor ved 10 til 15 grader. Sås på friland fra maj.
Levetid: Enårig.

JOMFRU I DET GRØNNE

Nigella damascena

Denne skønhed indgår endda i eventyr (se side 130) og har fået sit navn på grund af den blå blomst, der har Jomfru Marias farve. Særpræget blomst, der er velegnet til tørring.
Familie: Ranunkel.
Vækst: Op til 50 cm høj.
Blomsterfarver: Blå og hvid. Juli til august.
Vækstkrav: Solrigt voksested. Middel til højt næringsstofbehov, men behøver ikke så meget vand.
Såning: Efterår eller marts/april.
Levetid: Enårig.

ÆGTE HELIOTROP

Heliotropium aborescens

Også denne besnærer med sin lækre duft, nemlig af vanilje.

Familie: Rubladfamilien.
Vækst: Op til 80 cm høj.
Blomsterfarver: Lilla. Maj til september.

Vækstkrav: Solrigt voksested. Kræver ikke megen næring, men er meget tørstig.

Såning: Fra februar/marts. Stiklingeformering er også en mulighed.
Levetid: Flerårig. Dog ikke vinterhårdfør. Spirer i lys.

BLOMSTERKARSE/TALLERKENSMÆKKER

Tropaoelum majus

Der findes næppe en plante, der kan anvendes så alsidigt som denne i haven. Smuk som kant i pryd- eller grøntsagsbede, som beplantning under træer eller i potter. Absolut let at passe og desuden spiselig, inklusive blomst.
Familie: Tropæolumfamilien.
Vækst: Varierer. Til kantning af bede vælges lave, bunddækkende, ikke rankende sorter; til hurtig bevoksning af hegn vælges klatrende sorter.
Blomsterfarver: Kraftfuld i gul, rød og orange, desuden flerfarvet. April til september.
Vækstkrav: Fuld sol eller halvskygge. Normalt næringsforbrug, men stor tørst.
Såning: Frostfølsom, sås derfor først på friland i maj. Kan forkultiveres.

Levetid: Et- og toårig, hyppigt selvsående.

EVIGHEDSBLOMST

Helichrysum-sorter

De halmagtige blomster er velegnede til at flette med, eller hovederne kan trækkes på snor.

Familie: Kurvblomstfamilien.
Vækst: Alt efter sort 30 til 80 cm høj.
Blomsterfarver: Mange, også lysende farver som gul, orange, pink eller blå; desuden flerfarvede blomster. Maj til oktober.
Vækstkrav: Solrigt voksested, middelhøjt næringsstofbehov, normal til hyppig vanding.
Såning: Friland fra slutningen af april.
Levetid: En- eller toårig.

HAVELØVEMUND

Antirrhinum majus

’Munden’ åbner sig med et let tryk på begge sider af blomsten. I øvrigt har den sarte skønhed også på andre sprog interessante navne på grund af sit store ’gab’: På engelsk hedder den fx ’snap dragon’, altså ’snappende drage’, mens den på fransk hedder ’gueule-de-loup’ – ’ulvemund’.
Familie: Maskeblomstfamilien.
Vækst: 25 til 100 cm høj.

Blomsterfarver: Hvid, gul, orange, rosa, rød. Juli til september.
Vækstkrav: Normalt til højt næringsbehov, lavt til normalt vandbehov.
Såning: Indendørs januar til april under glas, unge planter kan plantes ud i midten af maj.
Levetid: Enårig.

Er du ny i haven og har brug for al den basale viden om det at dyrke have, du kan få fat i, så læs endelig videre i bogen "Grønne Fingre". Den indeholder alt fra A-Z om at komme i gang med dyrkning af haven. Og som i mange andre af livets forhold, så giver viden bare en meget højere succesrate, så tag dig endelig tiden til at læse en god havebog, der giver dig den grundlæggende viden. Denne bog er et godt bud på netop at kunne dette.

TITEL: Grønne fingre - Find din indre haveglæde

FORFATTER: Katja Maren Thiel

ILLUSTRATIONER/FOTOS: Annette Timmermann

UDGIVELSE: 2015

SIDER: 196

SPROG: Dansk

FORLAG: Turbine i samarbejde med Haveselskabet

DYR I HAVEN

Det er så hypet at have høns. Selv er jeg slet ikke så meget til lige netop denne type fjerkræ . Jeg er faktisk lidt bange for dem af én eller andet grund, men kommer det til gæs så er det en helt anden sag. Se blot, hvem kan stå for sådanne kræ?
TEKST & FOTO: KARINA

Så nej, det med høns bliver aldrig noget, vi kommer til at have på vores matrikel, slet ikke da jeg ikke er den eneste om at være lidt rædselsslagen overfor de populære dyr. Til gengæld er vi alle i familien bare helt vilde med gæs, og vi kunne stå i timevis og muntre os over deres fantastiske og også lidt flabede adfærd.

For de ved jo godt hvem det er, der bestemmer. Det er dem! Og har du et problem "så kom du bare an". Helt som jeg tiltrækkes af mennesker, der er stolte, egenrådige og rebelske, så elsker jeg også dyr med disse kvaliteter. Derfor har jeg også en kat!

Men skulle jeg have et par af den fjerede slags gående i haven, så skulle det bare være gæs. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at trække på smilebåndet over dem. Her er da tale om personlighed.

De gæs, du ser her, er faktisk ikke kun fyldt med karakter, men har også en lidt usædvanlig bopæl. De bor nemlig midt inde i en kirkehave i Barcelona. Jeg er blevet fortalt, at de for længe længe siden er flyttet til helt af sig selv og er blevet boende i generationer.

Det er da dedikeret - men hvem turde også smide sådan et par slagsbrødre og tæsketanter ud - ikke jeg.

Har du lyst til at møde de skønne gæs IRL, så er adressen herunder. Kirken er i øvrigt også ganske smuk.

Catedral de Barcelona

Pla de la Seu, s/n

08002 Barcelona, Spanien

REDAKTIONENS HAVEDAGBOG

Måske skinner solen fra en skyfri himmel i læsende stund - måske høvler det ned og blæser både hele og halve pelikaner. Sådan er denne sommer åbenbart, det tager vi med. Vi kan jo ikke rigtigt gøre andet. Jo, nyde det. Nyde al væden. Al frodigheden og alle de muligheder, der er for at samle på regnvand til senere tiders tørke.

Det er vist lang tid siden, jeg har vist noget fra min have. Og denne gang skal du med i gummistøvler, regnjakke og sydvest, for det er "one of those days". Slumretæppet ligger klar i sofaen og den varme kakao står på komfuret og venter - så kom med ud.
TEKST & FOTO: MARIANNE

Det er stormende kuling. Alt i haven er i bevægelse. Det er både skønt og irriterende på én gang. Skønt, fordi det giver ilt til hjernen og irriterende, fordi de mange sekundmeter og bevægelse i mit synsfelt stadig er en kæmpe udfordring for min hjerne.

Nå, det var haven. Jeg er egentlig ikke klar over, hvorfor jeg ikke fortæller mere om min have. Ja, sådan ville jeg have skrevet, men det er ikke helt sandt. For det er jeg. Forklaringen ligger bag tasterne i mit tastatur og på dette website. Måske også i det havemagasin, du sidder med i hånden, eller drømmer om at købe eller forære bort til en god haveven. Ting tager tid.

MEN HVAD SÅ MED HAVEN?
På den ene side er der sket en masse, på den anden ikke en pind. Tingene er bare vokset til og når man som jeg samler på planter og vækster og har mange gavmilde haveveninder, har byttet og sået stauder og etårige selv og desuden har et meget demokratisk forhold til selvsåede planter og ukrudt, så får man en slags "Bedstemor And-have". Sådan en lidt skæv en, der bugner. Med alt muligt, som skulle have været flyttet, skåret bort eller ned, høstet osv. Måske var hun flittig, hende Bedstemor And, men hun har med garanti ikke selv skrevet sine striber. Det har jeg. Og mere til, som du ved. Men ud i haven, kommer jeg da. Mest for at nyde. Kendere kender baggrunden for det - det handler om helbred. Og det er haven jo velsignet til. At helbrede.

TIL EMNET
Jeg måtte af med den store hængepilskulptur, der stod i det ene øbed, da den rådnede i roden og væltede i en storm tidligt i foråret. Jeg skulle selvfølgelig have tjæret den ind, men da jeg jo troede den slog rod, blev den det ikke. Så stod jeg pludselig med en klematis, der ellers havde etableret sig og var klar til at klatre endnu længere opad. Heldigvis kom min mor mig til undsætning og forærede mig et stativ. Klematissen led lidt under at blive viklet ud af hængepilen og ind i stativet, så til næste år ser det forhåbentligt bedre ud.

Jacqueline du Pré, rosenpigen, der står og blinker med de lange rosa øjenvipper er blevet flyttet her i vinter. Hun stod og druknede under en Aïcha i baghaven, og det var jo synd. Jeg har altid vældigt svært ved at forestille mig, hvor store planterne bliver, når de vokser til. Selvom jeg kan læse mig til deres størrelse, så er alt jo mere eller mindre på vej i min have, og jeg bryder mig ikke om huller i bedet eller bar jord, så det er altid et pusle- og efterspil mht. at flytte rundt med planterne.

Jeg skal skåne jer for det allerværste "klondike", men blot vise nogle gode sammensætninger og planter, som jeg er glad for. Og det bliver altså i regnvejr og i stiv kuling, for sådan er det jo altså ind imellem her i Danmark. Jeg samler løs på regnvandet, og måske er det tosset. Jeg kan ikke lide de grimme, grønne plastiktønder, som man kan få for en slik i havecentrene, mine tønder skal være af egetræ, og det vejer jo altså. Et ton! Det er forklaringen på, at de altså ikke lige er landet i min have. Vi er desuden - aner ikke hvordan det gik til - kommet til at købe en bil uden hængertræk. Se det var værre! Så udsigten til egetræstønder til at samle regnvand i er temmelig - skal vi sige - tåget.

Inden vi takker af, så får du lige et kort kig på forterrassen. Mine nye oliventræer vælter hele tiden. De står godt nok i nogle store zinkspande, men det er ikke nok. Går og overvejer, hvad jeg skal gøre, men det må jo nok ende med nogle nye krukker til dem. Damn. Det er der ikke noget at gøre ved! ;-)

PS. Skærehave? Åh, Gud nej. Nævn det ikke.

DIY

Byg til haven med genbrug af europaller. Trenden er over os og har været det længe efterhånden. Nu er der udkommet en ny bog, der giver inspiration og vejledning til hvordan. Se her bogens tip til hvordan du billigt bygger din egen liggestol til haven.

TEKST & FOTO: FRA BOGEN "BYG MED PALLER"
VENLIGST UDLÅNT AF TURBINE
INTRO: HAVEFOLKET

DU SKAL BRUGE

3 europaller
2 brædder, 60 x 3 x 4 cm
Akryllak, orange 250 ml
4 vinkelbeslag i messing, 4 x 4 cm
4 vinkelbeslag i messing, 1 x 3 cm
Ca. 80 Spax-skruer, 35 mm
Sandpapir, korn 80, 120, 220
Japansav eller rundsav
Skruemaskine

slib alle tre paller grundigt af, først med groft og så med finere sandpapir.

Mål afstanden fra fodsål til knæhase på dig selv, og del to paller op i den længde. Den korte del af den første palle skal være fodstykket, og restdelen anvendes som siddeflade. Den korte del af den anden palle bruges som støtte for den tredje hele palle.

Den første opskårne palle rejses op på siden, og de to dele stilles sammen i den ønskede vinkel. Afkort de nederste brædder. Har man adgang til en rundsav med vinklingsfunktion, kan man lave et skråsnit, så brædderne passer til hældningen på fodstykket.

Når fodstykket er tilpasset siddefladen, slibes savsnittede af. De to dele sammenføjes med to store og to små vinkelbeslag.

Et ekstrabræt skrues fast mellem de indre klodser i siddefladen og fodstykket. Den del af brættet, der rager udenfor, saves af. Vend pallerne om, og gør det samme på den anden side.

Stil den tredje og hele palle på siden. Det korte stykke af den anden palle monteres med vinkelbeslag på den øverste halvdel af pallen. Alt efter hvor man placerer støtten, kan man give ryglænet forskellige hældninger.

Til sidst lakeres fodstykke og underkonstruktion orange. Efter tørring sættes de to elementer sammen.

TIP

Lad være med at skrue de to elementer sammen. Deres egenvægt gør, at de står stabilt i sig selv. Og når de ikke er skruet sammen, er det også lettere at flytte dem rundt i haven.

Du kan få mange flere tips til at bygge med paller i bogen "BYG MED PALLER".

TITEL: Byg med paller - DIY-møbler og indretning til hus og have
FORFATTER: Claudia Guther
FOTO: Michael Ruder
UDGIVELSE: 2015
SIDER: 112
SPROG: Dansk
FORLAG: Turbine

HAVEBREVKASSEN

Gunvor har skrevet til brevkassen for at høre lidt mere om dyrkning af iris.

SVAR: OLE KJÆR CHRISTENSEN, HAVEPANELET
FOTO: LONE

Kære HAVEFOLKET

Jeg har nogle spørgsmål om iris.

Da jeg kæmper lidt med iris germanica, de kan jo ikke li' nærgående naboer, så kunne jeg tænke mig at prøve med iris sibirica. Jeg har hidtil ikke villet investere i den, for jeg har altid troet, den var rimeligt vandkrævende. men nu er der flere der siger, den bare er som almindelige stauder.

Så hvad siger I? Er der nogle der er bedre end andre? De skal jo også være til at finde i almindelig handel, da jeg ikke rigtigt er til den store vilde nethandel, ikke endnu i hvert fald.

Mange hilsner

Gunvor
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kære Gunvor

Iris sibirica er utrolig nemme planter, og er ikke så sarte hvad angår plantningsdybde som iris germanica, der jo har et rhizom. Iris sibirica plantes i almindelig havejord, og tager ikke skade af at det er tørt i perioder. Jeg har selv iris sibirica i tør sandjord og der trives de virkelig godt. Der findes i handelen flere typer. Iris sibirica 'Cambridge' der er lys blå, iris sibirica 'Heavenly blue' og iris sibirica 'Tunkannock' der er hvid.

Det er de mest almindelige, og forhandles i ethvert velassorteret plantecenter/planteskole. Det er ualmindelige letdyrkede stauder, blomstrer juni-juli, gror i fuld sol, bliver 80-100 cm høje og plantes med 5 pr. m2, hvis man ønsker en fyldig beplantning.

Med venlig hilsen

Ole Kjær Christensen
Havepanelet

Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.

PLANTEPORTRÆT

For nogle år siden fik jeg denne blåvinge foræret. Jeg havde aldrig hørt om den før, og det er nu ikke så underligt, for der findes jo tusinder af planter, jeg ikke kender. Den er blevet et dejligt bekendtskab.
TEKST & FOTO: LENE

Det er altid sjovt at få en ny plante i huset, og denne fik jeg foræret som en værtindegave. Den blev straks sat i væksthuset, da jeg læste, at den ikke måtte få temperaturer under 10 grader. Da det stadigvæk var først på sæsonen, turde jeg ikke løbe risikoen.

BLÅVINGE
Clerodendrum ugandense

Da jeg fik den var den viklet om en bøjle, men jeg er ikke så vild med at tæmme blomster på den måde, så den blev viklet ud og plantet i en potte med et lille stativ i. Efterhånden som blomsterne sprang ud, kunne jeg godt se, at den var noget særligt med dens eksotiske udseende. De små klare, lyseblå blomster ligner sommerfugle, og der findes da også en sommerfugl, der hedder blåvinge. Mon ikke planten er opkaldt efter den?

Blåvinge stammer, som det latinske navn også antyder, fra Uganda. Den er meget lyskrævende, og hvis den bliver vandet godt, kan den godt stå i direkte sol. Efter blomstring skal den klippes ned, og det er normalt at den taber bladene om vinteren.

Blåvinge skal vinteropbevares, og den havde det skønt i vores bobledrivhus, der stod inde i væksthuset. Dog fik den lidt lus i slutningen af vinteren. Jeg gav den lidt hjemmelavet insektsæbe, som dog ikke hjalp ret meget, men lige så snart det blev vejr til at sætte den ud, forsvandt lusene. Den står nu som en lille busk.

Der er endnu ikke ansats til blomstring, og hvis det ikke snart bliver ordentligt stabilt sommervejr, vil jeg overveje at sætte den tilbage i væksthuset. Det vil forhåbentlig sætte gang i den. Jeg har læst at den kan blive omkring 175 cm høj. Dette tvivler jeg dog lidt på med vores klima - også selvom den står i væksthuset hele tiden. Men lad os nu se!

FAKTA

NAVN: Clerodendrum ugandense
DANSK NAVN: Blåvinge
LYSFORHOLD: Fuld sol/halvskygge
HÅRDFØRHED: Skal vinteropbevares ved min. 10 grader
JORDBUND: Ynder en kalkholdig jord
VÆKST: Enten som potteplante på bøjle eller som lille busk
STØRRELSE: 175 cm
BLOMSTRING: Fra februar til oktober, hvis den står inde. Sensommer, hvis den er en udeplante.
ANVENDELSE: Som prydplante/busk

TEMA: BARNELEG

Mon ikke alle med små børn har været stillet overfor det inderlige ønske om at få en kanin. Og de er da også ejendommeligt nuttede. Men hvordan lykkes man med at have kanin? Vi spørger i dag jer læsere om gode råd.

TEKST & FOTO: LONE

Mine to piger - der i dag er store teenagere - har begge plaget inderligt om at få kanin i haven. Jeg må med skam erkende, at jeg til hver en tid har sagt nej. Og det skyldes absolut ikke, at jeg ikke kan lide kaniner - for jeg synes de er fantastisk skønne - men fordi jeg altid hører den samme historie. At pasningen ender hos forældrene og at børnene hurtigt taber interessen for det lille nuttede væsen.

Jeg har hørt om, at man kan leje en kanin med bur, tilbehør mv. Så kan man beholde kaninen lige så længe interessen er intakt hos barnet og aflevere den tilbage, når pasningen bliver en sur pligt for forældrene. Men er det ikke også lidt synd for det lille kræ, der så måske kan nå at bo mange forskellige steder i sit korte liv? Jeg ved det ikke. Måske du har erfaringer hermed?

En anden løsning kan være at have sin kanin på et kollektivt opholdssted. Her i byen har vi en selvejende institution, hvor flere børn har ophold til deres kæledyr. Så er der mange der kommer forbi og taler med de små, så de ikke bliver ensomme - og børnene kan mødes omkring deres pasning af kæledyrene og få fælles hyggetid ud af det efter skole.

Hvad er mon dine erfaringer med kaniner? Har du eller dine børn haft kaniner og hvordan gik det? Lad os endelig høre om det, så også øvrige læsere kan drage nytte af gode råd. Ja - hvem ved - måske kommer der indenfor de næste 5-10 år efterspørgsel efter en lille kanin her i huset igen.

SERIE: ÅRETS GANG I TIVOLI

Efter en uge med tørke og omkring 35 grader og derefter en uge med stormende kuling og styrtregn, var jeg ret så nysgerrig efter, hvordan en besøgshave som Tivoli tog sig ud. Og selvom sådan en slags vejr ikke går umærket hen over nogen - heller ikke os havefolk - så var det alligevel en skøn oplevelse at gå rundt derinde med vind i håret. Der er virkelig meget - kunne jeg se - at glæde sig både over og til. Kom med rundt på en julitur i denne geniale have.
TEKST & FOTO: MARIANNE

Fordi denne sommer er så vejrmæssigt usædvanlig, opfører alting sig sådan bare så anderledes. Nogle ting er langt bagefter - andre såsom fingerbøl, som vi ville have klippet helt ned forlængst, er ikke færdige med at blomstre. Derfor hersker der stadig en slags overgangsstemning i Tivoli. Men det er en fest uden lige derinde - der er lange ventekøer og fyldte ventebænke og unge i alle aldre og nationaliteter jubler og skriger og griner. Og imens der ventes, er der en masse at kigge på her og der.

Sværdliljerne er endnu kun på vej, men hvor jeg i juni bekymrede mig voldsomt mht. blomstringen, fordi jeg ikke kunne ane nogle knopper nede mellem bladene, er der ingen tvivl nu. Det bliver et orgie i de himmelblå og hvide afrikanske megastore liljer.

Når blomstringen ikke er så voldsom derinde, er det som om, man opdager en masse andet. Bladformer, lysindfald, dyr og sjove detaljer. Det skal der også være plads til i en haveoplevelse, så derfor kigger vi en ekstra gang på dem i denne reportage. Og som du kan se, og genkende, hvis du følger denne serie, så fører mine sko mig konstant hen til enten staude- eller parterrehaven. De går også nærmest mod min vilje over til det såkaldte japanske hjørne. Her er det farve og bladsammensætningerne, jeg overgiver mig til.

Det varer ikke længe inden jeg får rystet på hovedet af mig selv. Sandaler på i Tivoli. Hallooooo, Fru Olsen. Det vidste du altså godt! Mangt en gang må jeg sætte mig og pille sten ud, men jeg elsker jo lyden af at gå i grus, og der er så mange sjove ting, man får øje på, når man sidder der og roder mellem skoremmene. Så pyt!

PARTERREHAVEN

Og så er vi her. Den nydes af alle aldre og i alle mulige højder. Jeg skræver hen over en mand, der ligger på maven og fotograferer. Jeg skal holde på mig selv for ikke at knipse et par fotos af ham. Men smiler i stedet på én gang overbærende og forstående til hans kone med klapvogn.

Udsigten fra parterrehaven er jo formidabel - inden for denne haves rammer vel at mærke. Der er måske mange, der bare synes det er alt for hurlumhej-agtigt, og det er det jo også, men det, der interesserer mig er, hvordan farver, former, natur og kultur er smeltet sammen. Helt bevidst, helt planlagt og meget vellykket.

Dagliljer kan jeg af en eller anden grund ikke stå for. De er egentlig ret besværlige, for de skal jo pudses af dagligt, idet hver blomst kun blomstrer én dag ad gangen og dermed også visner dagligt.

Se lige denne yndling til højre for rebet. Den hedder Hemerocallis 'American revolution. Den kunne jeg godt blive siddende ved siden af resten af dagen.

Et andet sted, der fangede min udelte opmærksomhed, skønt der rendte påfuglemødre med unger omkring benene på mig, er denne sammensætning: Sort, lime og æblegrøn batat (sødkartoffel) sat sammen med Helichrysum Petiolare, evighedsblomst og så Scaevola , fjerblomst. Den vidunderlige blide, blålilla farve er ganske enkelt så gribende smuk, at jeg blev der i en rum tid.

DEN HEMMELIGE PASSAGE

Et sted i haven som jeg er begyndt at sætte rigtigt meget pris på, er den ellers undseelige passage mellem småbørnenes veteranbiler og koncerthuset. Jeg kan huske at jeg som barn fik behov for at tage pause fra al ramasjangen, selvom mine kusiner og jeg havde fået en stok hver med enkroner i.
Så jeg har faktisk siddet her og kedet mig alene mangt en gang til min salig farmors fødselsdage. Men det gør man ikke længere. Her er så smukt, her er så megen pause fra det hele og alligevel sker der en hel masse:

Prøv lige selv at se dig omkring her:

IGEN IGEN
Til sidst gik mine sko tilbage til parterrehaven. Her er altså helt vidunderligt. Og selvom jeg faktisk ikke bryder mig om astilbe, så blødes de op af de blide bleggule dagliljer. Dagliljer igen! Uhmmmm.

På en bænk kan man virkelig sidde og falde i staver. Det er der også mange der gør. Det er ligesom commes il faut. Helt normalt. Nærmest noget, der forventes af en. Støjende adfærd lægges der mærke til. Roen lyttes der efter. Både den inden i og udenpå. Og tilsyneladende også på mobilerne.

Og teaserbilledet? Ihhh hvor det ærgrer mig, at jeg ikke var først med det! Læste lige på dr.dk, at det er Danmarks nemmeste sommerjob, vi ser her. Jeg nåede lige at studse en kende, da jeg så hende. Hvis der er en græsplæne i hele vores lille, store kongerige, der IKKE må betrædes, er det den ved boblerne overfor Nimb.

Og her sidder så en ung pige og troner. Med PC og mobil og sorte solbriller skudt op i panden. En levende reklamesøjle. Dem har vi set før, men hende her skal overvåge ham Peter kanin her. Det var ikke overvældende, hvad hun vidste om robotplæneklippere, og det var egentlig lidt ærgerligt, når nu folk spurgte i et væk.

Men der er vel en grund til, at det er Danmarks nemmeste sommerjob. Bare sid. I regn og rusk, sol og hede. Opsigt, det vakte det, i hvert fald! På sin egen stille og finurlige måde!

KLUMMEN

Find fem fejl - nej, find fem trilliarder. Fem trilliarder syntetiske græsstrå sat sammen som noget, der skulle forestille at være en græsplæne. Må jeg have lov at sige min mening?
TEKST & FOTO: KARINA

Kender du til udtrykket "løvemor"? Sådan én er jeg. Det handler om mødre, der er en kende (for) overbeskyttende overfor deres afkom, dem der blotter tænder og hvæser kløer så snart et menneske kommer afkommet lidt for nært eller ifølge mødrenes opfattelse virker lidt for truende.

Jo, jeg er en løvemor - det indrømmer jeg blankt og jeg får det også ofte at vide. Jeg er bekymret mere end hvad godt er for min lille søn og hvad værre er, er at han snart skal begynde i skole. På sin vis er der jo ikke noget ondt i det, i hvert fald, hvis man ser bort fra mobberi og hvad man ellers har at kæmpe med i de danske skoler. Det er blot én af mine mange bekymringer, og nu også hvilken skole, min mand og jeg har valgt for ham.

Skolen ligger lige ovre på den anden side af vores hus - vi ser på den fra vores stuevinduer. Så det med bekymringer om trafikken er ikke det der fylder pt. Det gør skolens gårdanlæg derimod, eller nærmere det valg man har taget omkring udemiljøets beplantning - eller måske snarere fravalg. Skolen har været underlagt Københavns kommunes "geniale sparekniv", som går ud på at sammenlægge nogle af kommunens skoler. Det har betydet, at netop denne skole skulle udvides til flere spor (man mener at man sparer penge derved), og derfor kom så også et helt nyt byggeri, som skulle huse de (alt for) mange elever. At have lagt ører og øjne til hele denne byggeproces gider jeg slet ikke at komme ind på.

Nu er byggeriet nemlig ved at være færdigt, og nu er vi kommet til selve anlægget. Jeg havde læst noget om at der skulle ligge kunstgræs, men tror at jeg valgte at ignorere denne information, da det simpelthen blev for meget for mig at rumme. Nu er de i gang - og ja, nu SKAL jeg rumme det. Det kæmpestore areal af kunstgræs, som mit barn skal færdes på i hvert et frikvarter og til hver en idrætstime.

Jeg sukker og ser bekymret på. Hvad skete der med duften af græs, græs på knæene? Er der noget, jeg ikke har fanget her? Skal jeg bare være glad for at jeg ikke skal i gang med pletfjerneren de gange jeg pakker mit barns sportstøj ud af tasken? Skal jeg det? NEJ, for pokker da, men desværre kan jeg jo ikke gøre så meget her. Og fik jeg i øvrigt også nævnt at alle træer og hække er helt forsvundet på området? Det er de og det lader ikke til at man tænker på at erstatte dem. Så meget for en grønnere fremtid - og sikke grøn den er! PS: Trappen undlader løvemoderen helt at ta' op.

Hvad siger du? Er det her OK? Et tæppe som græsplæne? Er det her, vi skal hen, for så kan jeg se, at jeg skal have opdateret Falckkassen med plasterforsyninger, for det her kommer til at gøre nas! Ja, det gør det på så mange planer.

REDAKTIONENS HAVEDAGBOG

Så kom jeg endelig i gang med at få foretaget den store årlige nedklipning af de stauder, der kan komme med en lille genblomstring i sensommeren. Det meste af ugen skulle gå, men fredag eftermiddag fattede jeg saksen og gik i gang.

Grunden til, at jeg er kommet så sent i gang med nedklipningen, er, at jeg ikke er så begejstret for de mange huller, der kommer i bedet. Fra at have set frodigt og dejligt ud, er det faktisk lidt sølle. Jeg håber blot, at der ikke går ret meget mere end 2-3 uger, før der igen kommer grønne blade, og så håber jeg ikke, at jeg fik klippet for sent.

TEKST & FOTO: LENE

Fire trillebørfulde blev det til, inden jeg var var færdig, og det meste var lodden løvefod, som jeg vil savne i bedene. Ugen er også gået med at soignere alle roserne og dagligt vande krukker.

Ved bassinerne blomster nu alle seks agapanthus. De blev sået i 2012, og sidste år var det kun de fire af dem, der blomstrede - men nu er de alle med! Jeg synes ikke, at jeg normalt er særlig god til alt det med frøsåning, men dette er altså lykkedes over al forventning. Mon de skal omplantes igen i år?

Når det blæser, og det synes jeg det ofte gør i denne sommer, vælter de for et godt ord, så de kunne godt trænge til en større potte. Men de skal heller ikke have for megen jord. Rødderne skal fylde potten ud, før man omplanter.

Alle mine hortensiaer blomstrer helt vildt lige nu - undtagen Limelight, der står på bagsiden af væksthuset. Disse står ved køkkenvinduet i vores lille gårdrum og får kun sol et par timer om morgenen, men de stortrives og har en lang blomstring her i skyggen.

Et andet syn, som jeg dagligt nyder på min haverunde er pletter i luften, der er plantet som fodpose rundt om de tre opstammede blodblommetræer, der alle står i halve whiskytønder.

Jeg havde helt glemt, at jeg havde sat én i et af staudebedene, og den bliver garanteret glad for at få lidt luft.

TEMA: BARNELEG

Det er ikke altid nemt at finde lækkert udendørs legetøj til de mindste, så nu har vi sat os selv på sagen. Se her, for vi har fundet ti af den fine slags.

TEKST: KARINA
FOTOS: VENLIGST UDLÅNT AF FORHANDLERE

De her neonfarvede plasticdimser, som ligger spredt ud over haven når børnene er i gang med deres leg, kan altså være svært for en haveæstetiker at rumme. Om du fra tid til anden har børnebørn i haven eller om du er forældre til en lille børneflok, så har du måske ligesom os også tænkt at det burde kunne lade sig gøre at finde noget legetøj, som er til at holde ud at se på. Du finder det måske heller ikke særligt tilfredsstillende at du hvert eller hvert andet år skal ud og erstatte legetøj der allerede efter en sæson er udpint på grund af en ringe kvalitet. Har du tænkt det samme, og er du også klar til tage kampen op, så er du landet det rette sted, for vi har været på jagt og viser her noget af det lækre, vi har fundet.

Domino er et helt forrygende spil hvad enten det spilles efter "reglerne" eller væltelegen. Spillet her er en kæmpeudgave af den traditionelle størrelse og er derfor også til at tage med ud i haven. Det kan købes hos Legeakademiet for 189,95 kr. Den lækre tippi er fra Roommate og findes i forskellige farver, her vist i natur. Det praktiske ved teltet er, at det med et snuptag kan slås sammen, så det nemt kan skifte lokation. Teltet, som i øvrigt også er lavet i GOTS-certificeret bomuld, kan købes på Roommates webshop for 1195 kr. Det superskønne petanquespil hedder Akiko og kommer fra Trip Trap. Sættet består af en praktisk opbevaringskasse og dertil seks kugler i stål samt to markørbolde i teak. Sættet koster 1095 kr. i Trip Traps webshop. En smukkere balancebold findes vist ikke. "Ballon" hedder den håndsyede bold, som er designet af Nikolaus Hartl og udført i det lækreste kalveskind. Bolden måler 56 cm i diameter og kan købes hos Olisan for 3.499 kr. Ringspillet er måske én af det største klassikere, når det kommer til udeleg. Vi har forvist plastikudgaven og har i stedet fundet denne pæne løsning som kan købes hos Børn i Balance for 129 kr.

Har man lidt større børn i haven vil de helt sikkert elske dette lækre svar på en sækkestol. Stolen hedder Retro It og findes i et væld af farver, her vist i farven Petrol. Du kan læse mere om Retro It hos Dubuy, hvor den koster 2.499 kr. Hæng ud i ordets bedste betydning med hængestolen "Renoir" udført i rattan. Det gyngende æg er set hos Højgaard Brugskunst til 2.495 dk. Fra det gyngende æg og til den helt klassiske gynge, og her har vi også fundet en rigtig smuk en af slagsen. Sædet er i hærdet gummi, og rebene i syntetiske fibre, som holder i mange år. Gyngen er set hos Sundleg og koster 449 kr. Endnu en lækker sag fra Trip Trap er det lille fodboldmål "Akiko" designet af Morten Stenbæk. Stellet er lavet i eg og med flotte snedkerdetaljer i samlingerne. Det kan købes i Trip Traps webshop for 1.695 kr. Det sidste produkt, vi har fundet i rækken af udendørs legetøj er vippen. Denne er fra Legetårnet og koster 1.198 kr. Det anbefales at vippen behandles med træbeskyttelse - for os i redaktionen der har børn i haven, vil vi helt klart vælge at male den sort.

De nævnte priser er alle i DKK og vejledende.

HAVEFOLKET påtager sig intet ansvar for eventuelle prisændringer eller trykfejl.

FORHANDLERE

Børn i Balance

Dubuy

Højgaard brugskunst & interiør

TEMA: BARNELEG

Der er et eller andet magisk over legehuse. Som om man træder ind i lilleputland, hvor børnene har deres helt egen verden. Her er endnu et bud på et legehus. Denne gang i højden, så der er plads til altan foroven og gynge i underetagen.
TEKST & FOTO: LONE

Har du mod på at bygge et helt unikt legehus til børnene, så er her lidt inspiration til projektet.

Huset er bygget på stolper, så det kommer op i højden og pludselig er legen i to etager. Adgang til huset kunne have været løst med en rebstige, men i dette tilfælde er her gangbroer i kombination med trapper.

Når man krydser broen og efterfølgende en lille trappe, er man kommet op på husets lille altan og herfra fejler udsigten absolut ingenting. Straks er man i et helt andet univers. Væk fra den øvrige verden.

Det lille hus er ikke meget større end 4m2 i grundplan, men her er lige præcis plads til et lille bord med stole og et par ekstra fornødenheder. Ville man gøre huset en anelse bredere, kunne her være plads til to små senge, så overnatning i det fri pludselig var en mulighed. Det kunne garanteret vække begejstring hos de små og forlænge husets brugsværdi.

Under huset hænger der en gynge, så man kan gå ned og tage sig en lille svingtur.

At huset her er bygget i tæt forlængelse af et pilekrat, forstærker en følelse af at være i trækronerne, selvom huset faktisk ikke er langt over jorden. Til barnets leg vil det blot tilføre en ekstra dimension af at være i en hel anden verden, når huset tages i brug.

UDFLUGTER

Der er virkelig smukt ved Klint lige mellem Sjællands Odde og Rørvig. Vi tog på en aftentur og høstede strandkål, gik på stejle klinter og plukkede en rar buket med til sommerhushaven. Blomsterne skal frøså sig selv der!

TEKST & FOTO: MARIANNE

Først det haverelaterede - så til turen. Vi vidste at der ville vokse strandkål på stranden, så saksene var medbragt, selvom det også var en aftentur inden middagen. Strandkål smager lidt hen ad broccoli. Den bliver kæmpestor, hvor den vokser, særligt hvis den får sandet, godt drænet jord - tilnærmet plantens naturlige levevilkår så meget som muligt. Sådan er det jo forresten med alle planter. Men strandkål, den vil gerne have plads, fuld sol og rigtigt godt dræn, så den ikke står i stillestående vand og rådner.

Smuk er den, virkelig smuk! Med sine store bløde, matgrønne blade, er den en rigtig "børnehaveplante", for den er harmløs! Men det er også en plante til et prydbed, så smuk er den. Ja, jeg ved godt, at det nok ikke er "commes ils faut", men det ryster vi havefolk anno 2015 på hovedet af. Nu kan du plante alt muligt sammen, blot du altså - som før omtalt - sikrer dig, at planten står, så den trives. Ellers er det dig, der får bøvlet i stedet for at få nydelsen.

Det var det. Behandl den som almindelig kål, skyl måske blot ekstra meget for at få saltgusen fra havet vasket ud. Snit fint, blancher osv. Uhmmmmm. Og sundt er det oven i købet!

Og det med buketten med blomster, der skulle frøså sig? Joh, i Annette og Percys sommerhushave er det rådyrene, der nyder de fleste af væksterne, og de er jo hyggelige at se på, men det er jo lidt træls. Eller også glemmer hun at vande. Derfor har hun nu besluttet, at de blomster, der vokser naturligt i lokalområdet af Østre Lyng, også skal gro - om end lidt mere koncentreret - i hendes have. En rigtig god beslutning, synes jeg! Alle forudsætninger for et vellykket og afslappende fritidsrum er til stede!

Se nu bare denne almindelige knopurt, Centaurea jacea. Dens knopper er så vidunderlige, drøngode til buketter, karakteristiske, som de er. Ja, og når den blomstrer er der nærmest tale om et kunstværk! Den kan i bedene minde lidt om lægekvæsurt i vækstform, let og luftig. Eller om knautia, der væver sig ind og ud mellem de andre stauder.En nem, billig og elsket plante på det, man kalder morænejord, som mange sommerhusgrunde har.

I Annettes sommerhushave vokser der allerede nu digitalis i store mængder og så denne smukke tidselagtige plante, der altså ikke stikker. Af andre vækster, der vokser i Klint og omegn, er fx denne blodrøde storkenæb. Og så en lyserød gyvelagtig krybende sag. En rigtig smuksak med gråt, mat løv.

MINDFULDE STENSKULPTURER
Når man besøger Klint, opdager man, at der er opstået en slags tradition mht. at stable stenene oven på hinanden. Det ser så zenagtigt ud. Så smukt, bare himmel og hav. Og sten! Vidunderligt. Rensende og stabilt. Som en klippegrund. Som en japansk have. Som et hvidt rum med ingenting i.

Kigger man op, er der ganske vidunderlig istidsagtig natur lige omkring os. Den er da også mere end 7000 år gammel. Vi lod os friste til at klatre op ad en mere end stejl skrænt (kaldet blå rute!). Det var lidt af en overlevelsestur og absolut ikke for folk med højdeskræk, men smukt var det. Se selv:

Efter sådan en lang og til tider en lille smule anstrengende tur, er det godt med et das. Det kan de heldigvis også divertere med i Klint! Det er slet ikke så dårligt!

Hjem kom vi. Med kål og kamera og sten i sandalerne. Med masser af frisk ilt i lungerne, med en buket af diverse blomster, som altså skal spredes for vinden og skabe NATUR i naturhaven.

Læs også:

LÆR DIN HAVE AT KENDE
Den gemmer på mange hemmeligheder, din have. Kender du dem, vil du komme nemmere om ved mange ting. Vi kommer med forslag til, hvordan du lærer din have bedre at kende.

GØR JORDEN GLAD MED JORDFORBEDRING
Vi har før prikket hul i myten om at gennemgrave og fræse. Her fortæller vi om, hvordan du kan forbedre din jord, så den bliver næringsrig, og dermed kan give dig smukke planter og næringsrige, smagsfulde grøntsager.

JORDTYPER
Det er langt fra de fleste af os der har en optimal jord. Enten er den for leret eller også er den for sandet - og jeg tror også, at de fleste af os har oplevet, at nogle planter ikke trives i den jord vi kan tilbyde dem.

OM MAGASINET

Den 30. september i år kan vi her på HAVEFOLKET fejre 3 års jubilæum. Det har vi besluttet os for at markere med deltagelse af nogle af de mange havemennesker, der er med til at forme den verden, hvor vi har fundet hinanden. Og hvor vi den dag i dag fortsat henter megen haveviden, deler havesorger og -glæder. Nemlig i havebloggermiljøet.

REDAKTIONEN

Som du sikkert ved, så var vi alle havebloggere, længe før vi startede HAVEFOLKET. Og vores private haveblogs kører stadigvæk ved siden af magasinet - nogle lidt mere aktivt end andre. Men havebloggeriet er en verden, vi alle sætter stor pris på, og selvom tiden ofte er knap til at få lagt kommentarer alle de steder, vi gerne ville, så nyder vi altid at følge med i, hvad blogvennerne har gang i i deres private haver.

Da havebloggermiljøet ved etableringen af HAVEFOLKET og den dag i dag fortsat er en stor del af vores virtuelle haveliv, så har vi i anledning af HAVEFOLKETs 3 års jubilæum inviteret en lang række havebloggere med på redaktionen for at genfinde noget af den stemning, hele universet kommer af.

Vi har således inviteret et bredt og stærkt hold af nordiske havebloggere til at skrive med over de kommende måneder. Og heldigvis har rigtig mange sagt ja til at deltage på trods af sommerferie, festivaler, havetravlhed mv.

Vi skænker den virtuelle kaffe på redaktionen og lukker dørene op! I får her på havefolket.com frugterne af samarbejdet - en række artikler skrevet af andre havebloggere, der uge efter uge på deres egen blog har kontakt til en stor del af den danske haveverden via deres deling af tanker og fotos fra deres private haveliv.

Ønsket er hermed at vise en flig af den diversitet, man kan opleve ved at læse med på de nordiske haveblogs. Hvis du ikke allerede kender disse havebloggere, så glæd dig til at møde dem her på sitet i de kommende måneder, og se, hvad de har at byde på. Og læs endelig videre på deres egne blogs - vi giver dig selvfølgelig et direkte link videre ind i blogverdenen. Der er nemlig masser af inspiration og gode fif at hente i blogverdenen - og ikke mindst masser af hyggelig havesnak.

Gæsteredaktionen består af følgende havebloggere:

Anette // Fru Pedersens have
Anne Mette // CuginaK
Birgitte // Birgitte Hasholt
Henrik // Havehjernen
Ina // Anna's plads
Jette // Fru Friis' Frøbo
Karsten // Grønne nedslag
Katarina // Katarina's trådgård
Katarina // En grön sida
Lisbeth // CountryLiv
Lisbeth // Høneballehaven
Marianne // Staudebedet
Merete // Vild med have
Michael & Anne-Mette // Enghøj Staudehave
Miri // Vandre blandt ege
Nette // Nettes lille have
Pia // Find inspiration
Rikke Obasi // Have nr 18
Susan // My loving home & garden
Susanne // H(e)aven
Tim // Tim Skovrup
Ulla // Frøken Anemone
Zep // A la Zep

Vi håber, at I alle vil tage godt imod gæsterne, og skriv endelig en kommentar til dem, når deres artikler udgives. Det er noget af det bedste ved at være blogger - at få respons og høre fra ens læsere. Om det så bare er et lille pip :-)

Rigtig dejlig dag til jer - vi glæder os til en inspirerende sensommer i godt selskab.

HAVETANKER

I en helt anden tidsalder, nemlig den inden ferierejsen (de 11 dage på rundtur i Danmark og søsterlandet Norge), blev der lagt kræfter. Masser af kræfter og tid i haven.

TEKST & FOTO: DORTE, GÆSTEREDAKTION
AlaZep

De sidste 8 dage inden blev døtrene stillet gavmilde lommepenge i udsigt mod at overtage tjansen inde, mens mor var i haven. Meget blev nået og alligevel var der kæmpe hængepartier derude - 1-2-3-4 års mere eller mindre uforskyldte forsømmelser forsvinder ikke med et pennestrøg på så kort tid. Men landvindingerne var alligevel til at få øje på, vandingen i drivhuset blev gjort halvautomatisk og alle potterne fra havestuen med fortrinsvis pelargonier i fuldt flor fik en sommerstudsning og kom på friland i den gamle trækladvogn i skyggen ved kvasrodebunken.

Ferien bød på en masse haver. Langt flere end fantasien rakte til forud for en familierejse, hvor det fortrinsvis var undertegnede, som stod med eneretten på den interesse. Skagen blev udsat til engang, hvor det ikke er uge 29 (med et rygte om, at der er sort af mennesker deroppe mellem to have). Fortrydelsen over igen ikke at komme helt til spidsen af storebror Jylland svandt dog hurtigt, da bedsteveninden foreslog, at jeg istedet for første gang skulle sætte mine fødder i Hune sammen med hende og mine døtre.

Benovelsen over denne blomstrende oase var til at tage og føle på. Pigernes begejstring var næsten lige så stor som undertegnedes, til trods for deres manglende interesse ellers. Mere end én gang måtte jeg lægge øre til: "Sådan skal du også lave derhjemme mor" eller "Den rose skal vi også have, ikke mor?!". Passet og velplejet og iøvrigt akkompagneret af en gartner i skøn fortælleform, når blikket blev spørgende mod en plante. Alligevel var det først i atelieret, at det hele gik op i en højere enhed. Jeg startede i sin tid med at plante blomster for at have noget at lave buketter af - Anne Just plantede for at have motiver til sine malerier. Og hvilke malerier! Blomsterne trådte bogstaveligt ud af billederne og strakte sig imod mig, mens optagelser af Anne Just kørte i baggrunden på en skærm. En nærmest andægtig følelse kom krybende sammen med en vemodighed over, at havens krydderi og forvandler ikke længere var her. En lille potte med mølleblomst, Lychnis kom med hjem til solskinsøen fra Haven i Hune.

Inden ferien fortsatte mod Vejle dagen derpå, havde jeg en aftale ikke langt fra Lundby Krat; Nærmere betegnet i Sønder Tranders/Gistrup hos en jubilant på 15 år. Idéhaven var naturligvis stedet og kvinden bag, Helga Hald. Bedsteveninden og jeg nød hendes store gæstfrihed i såvel haven, fyldt med alverdens skønheder, samt det vidunderlige orangeri, som i sin tid fangede mit blik i blogverdenen. Det er akkurat så stemningsfuldt, som jeg forestillede mig. Og overalt, hvor vi gik og stod kastede katten Joey sig for fødderne af os i håbet om at blive nusset på næsen. På forhånd havde jeg halvvejs reserveret rosen 'Hot Chocolate' - men endnu én kom i "indkøbskurven". Rosen 'Cinco de Mayo' måtte også med hjem til flammebedet.

I Vejle ventede bedstevenindens lille, skønne have, fyldt med blomster. Og dér ventede også de planter fra plantemarkedet i Geografisk Have på Grundlovsdag. Planterne havde ikke været til at proppe i kufferten, da jeg rejste hjem med tog/bus/færge. Det helt store højdepunkt for os på denne fædrelandets festdag er auktionerne, hvor spændingen er til at tage og føle på: "Hvilke særlige dejligheder vinder jeg budet på?!". Og det er i flere år lykkedes at hjembringe planter fra både ønskeliste og helt udenfor kendskab, selvom plantekataloget i knolden ellers er blevet temmelig omfattende med tiden. Overraskelser af bedste skuffe. Og sørme om ikke det også lykkedes den 16/7, på bedstevenindens fødselsdag, som vi fejrede med lagkager i krydderurtehaven i Geografisk Have. Efter en skøn vandretur, hvor vi bl.a. stødte ind i gartneren, som brølende tændte grill op, var vi godt på vej til bilerne, da blikket med ét fangede et lille cafébord med 3 potter roser til salg. Det viste sig at være ret nydøbte damer med det fornemme navn 'Dronning Dorothea'. Og når man nu til hverdag mere eller mindre lystrer navnet Dorte, så kan det vel ikke undre, at to af slagsen måtte med hjem til Bornholm, hvilket betød, at bilens rimelige bagagerum på hjemturen var 1/3 fyldt med planter.

Nu har du nok bemærket den udtalte mangel på fotos fra de nævnte udflugtsmål. Jeg har ladet dig "nøjes" med gallerier på de respektive hjemmesider af den simple, lavpraktiske grund, at mit kamera ganske enkelt blev glemt hjemme, da vi rejste ud. Og i virkeligheden gør det nok ikke så meget. Er måske ligefrem en fordel ikke at sidde og gense sådanne perfekte haver, når man kommer hjem til en langskægget en af slagsen. Og langskægget måtte den være i nogle dage, for der var endelig kommet regn til solskinsøen, som i den grad tørstede. Da billedet her blev taget, havde regnmåleren samlet hele 32 mm og en lille ekstra byge på et par mm var startet.

At komme hjem var som at vågne af en drøm og opdage, at man altså ikke har en gartner til at holde vedlige, forbedre og passe og pleje, mens man vender ryggen til. Allerførst en lidt tam fornemmelse af, at haven ikke er "fin". Men efter et øjeblik, med genkendelsens glæde og forventning til, hvad der nu skal ske, hvad der nu skal gøres og hvor de nye planter skal bo.

Omend ferierejsen var en oplevelse udover det sædvanlige og helt igennem en succes, så svor undertegnede mere end én gang undervejs, at det var absolut sidste gang, at haven blev forladt i så lang tid om sommeren. Bevares, der blev vandet og høstet til UG af passeren, som nyder fuld tillid. Men at gå glip af dufte, lyde, syn og oplevelser, når ganske meget står i flor og insekterne svirrer lystigt, føles helt forkert, Som at svigte sin bedste ven, som man holder så uendelig meget af uanset hvad. Eller hvad mener du?

Jeg lover det højt og helligt, på spejderære. Jeg gør det aldrig mere - ikke før næste gang!

Du kan læse meget mere om Dorte og hendes havetanker på bloggen 'AlaZep', som du finder lige her.

LEDER

Familien Danmark har for længst flyttet stuen udenfor. Og taget det udenfor med ind i stuen, for den sags skyld! For når vi bor i et land, som har så svingende temperaturer, vejrlig og årstider, må man indrette sig. Og det gør vi så. På alle mulige måder. Med mange og mange forskellige midler. At indtage maden udenfor har vi gjort til alle tider, men netop i disse år, hvor hele stuer indrettes under åben himmel, er der næsten ingen grænser for mulighederne.

Vi kan gøre det helt enkelt: Et tæppe eller en træstub og en klemme i en pakke staniol - eller meget kompliceret og stilrent med designermøbler på italienske travertinklinker, pizzaovn og solcelledrevet aftenbelysning. Vi kan også gøre det sådan lidt tilfældigt med forhåndenværende havemøbler. Nydelsen er helt sikkert stor, uanset, hvordan vi gør, for vi kan virkelig lide at spise ude, vi danskere, når endelig muligheden er til stede. Det er ligesom slet ikke sommer, når vi ikke får den mulighed.

Derfor er der også stor opfindsomhed, når det gælder om at indrette sig. Med sol/skyggesejl, med halvtag, overdækkede terrassser eller i udestuer, i drivhuse, havehuse, garager, skure osv.

Jeg har en haveveninde, der ejer hele tre spisesteder i sin have, alle med levende ild som "køkken". Der er bålstedet oppe i haven med stubbene omkring. Så er der pizzaovnen, som de selv har bygget og som bruges mere end ofte, da den står overdækket lige udenfor køkken-alrummet. Sidste skud på stammen er et bålhus, overdækket og med hul i taget til røgen. De har simpelthen taget konsekvensen af to faktorer: Det danske sommervejr er og bliver utilregneligt og så elsker familien simpelthen bare at lave mad over åben ild.

Selv har jeg også mange minder om det at spise mad over åben ild. Nogle af dem indbefatter halvrå kylling på pind til aftensmad eller stenhårde sorte snobrød med jordbærsyltetøj. Andre minder er en medalje for at kunne tænde bål med ildbor og stege rødspætter møre i silende regnvejr en sen nattetime på et spejderløb. Blandt de allerbedste er imidlertid at sidde på en stentrappe med en balje med vand og nyopgravede kartofler, der skal skrubbes. At have god tid, at lade solens stråler skinne ned på mine bare tæer og glædes over duften af røg fra grillen og høre lydene af unger, der leger bag hækkene. Eller - for nu at skrue tiden tilbage igen - at sidde i nattøj på terrassen i vores norske bjælkehytte i Tisvilde og iagttage snogene, der slikkede solskin på de varme fliser, mens jeg indtog mine havregryn.

Det er lige præcis det, det hele handler om. At være ude. At sanse og nyde. Det, der nu er. At kunne spise det, der kommer derude fra, derude.

I dette tema trækker vi derfor udenfor med tallerkenerne og giver dig forskellige idéer, fif og forslag til, hvordan du kan nyde det endnu mere. Du får naturligvis opskrifter, tips om indretning af dine ude-spise-rum og meget meget mere. Du kan både opleve et labert ude-spisekøkken i en velorganiseret og stilren have, du kan få tips til at blive de infame hvidløgsskaller kvit, du kan finde lækre urter til terrassen og få en op opleveren med tapas til to. Endelig kan du høre om, hvordan du holder dit rå træbord, så det holder til rødvin og fedtstænk fra maden. Ja, lur mig om ikke endnu flere af vores artikler kommer til at kredse omkring det med at nyde et eller andet spiseligt - ude i det fri.

Så dingelingeling. Kom med ud, for nu skal vi spise.

Velkommen udenfor.

M Å N E D E N S K O M M E N D E T E M A A R T I K L E R

HAVERUM MED UDEKØKKEN
Ønskerne til indretning af en have ændrer sig til stadighed. En af de ting der er større og større efterspørgsel på er at kunne tilberede sin mad under åben himmel. Så kommer man ud i den friske luft og stegeos mv. kommer med.

DER SKAL TO TIL EN TAPAS
Vores oliventræ står hvert år med fine, lækre oliven i sensommeren og jeg har længe tænkt på at prøve at sylte dem. Nu har jeg fundet en opskrift, så har du selv frodige oliventræer i haven, så læs med.

GÅ VÆK HVEPS
Bierne passer vi på, men hvepsene vil vi gerne undgå. Du kan finde mange hjemmelavede hvepsefangere på nettet. Vi er lidt vilde med de fine udgaver, man kan finde i glas.

TIL TE HOS DRONNINGEN I BERNSTORFFS ROSENHAVE

Vi har lovet at vende tilbage til Bernstorffs gartneri og rosenhave. I dag skal vi til te hos dronningen. Dronnings Louises tehus ligger nemlig i Bernstorff slotspark og er så sødt. Det er oplevelsen også, for det er lidt som at være med i et eventyr. Kom med.

NYE PLANER VED SPISETERASSEN

Sidste år byggede vi en træterrasse ved det område, hvor vi spiser i haven. Den er blevet brugt dagligt lige siden, så alt i alt en stor succes. Dog er vi lidt trætte af de kirsebærtræer, vi har haft stående i nogle år. Nu skal de væk så nye kan komme til.

DET MESTE LIGE VED HÅNDEN
At spise udenfor hænger for mange af os også sammen med at lave mad udenfor. Her er nogle forslag til, hvad der er godt at have ved hånden, så madlavningen går nemmere.

SÅDAN FÅR DU NEMT SKALLEN AF DINE HVIDLØG
At sidde i det fri og ordne grøntsager er en stor nydelse. Nogle grøntsager tager imidlertid tid. Lang tid, hvis man skal bruge mange - hvidløg, fx. Men nu har jeg fundet den ultimativt bedste måde at få sådan noget gjort nemt og hurtigt. Se her hvordan.

GIV DIT BORD EN GANG SÆBE
Holder du af at se på rene, lyse bordplader i lærk, fx så er det en god idé at give dem en omgang sæbevand ind imellem. Også selvom producenten siger det er vedligeholdelsesfrit.

TIDLIGERE ARTIKLER OM EMNET

MIT UDEKØKKEN

Det er blevet mere og mere populært at flytte de indendørs funktioner ud i haven og på terrassen. Her er mit udekøkken. Læs mere >>

FUT UNDER GRILLEN

Nu er det for alvor blevet sommer og tid til at sætte fut under grillen. Trænger din grill til en udskiftning eller er du blank på en god gaveidé, så se med her. Læs mere >>

EN LEVENDE PARASOL
En parasol kan være vederkvægende på varme, solrige sommerdage, både for mad og mennesker. Den fås også i en levende udgave, og giver et helt specielt lys, der er - ja, uforligneligt! Læs mere >>

HAVEFOLKET - MADFOLKET
Ja, hvad er det med os og al den mad, for hvad har opskrifter og køkkentips egentlig med haver at gøre? Måske ikke så meget - og dog! Læs mere >>

Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

REDAKTIONENS HAVEDAGBOG

Det er blevet uge 32, og sommerferien er for mit vedkommende et afsluttet kapitel. Familien og jeg har været et smut på Sicilien og oppe og vende i Nordjylland en tur, og så har vi også haft et par enkelte dage i haven. Kom med, så skal du se, hvordan den tager sig ud lige nu.

TEKST & FOTO: KARINA

Sidste gang jeg skrev havedagbog til jer lovede jeg at vise lidt mere af det lille vandbassin. Det skal I få at se og ligeså lidt af de planter der blomstrer eller er på spring. Vi er i forhaven, hvor vi begynder ved bassinet.

Bassinet nydes hver gang, jeg kommer forbi, og ofte sker det at jeg lige tager 3 minutter ved bænken der står i nærheden.

Engang imellem kan det være svært at rejse sig op igen, især på de dage, hvor man har behov for at tanke lidt mere op - på disse dage kan det blive til hele 10 minutter.

Bag ved bassinet har vi ét af de store højbede. Dette er med to birketræer og hosta med hvide kanter - et virkeligt smukt match synes jeg.

I samme bed er der en anden skønhed, den hvide drejeblomst. Den er virkelig blevet til én af mine store favoritter, der er noget helt eventyrligt ved den.

En ny favorit er den skønne pileurt. Jeg nyder de smukke, hvide blomsterstande og de små violette støvknopper som ses, når man kommer tæt på.

En anden favorit er den dejlige katteurt. Jeg købte et par stykker da vi flyttede hertil og forviste dem senere i et par år. Nu er den tilbage i haven, især til glæde for vores kat, som ofte sidder med snuden helt inde i bedet og nyder duften.

Det var lidt fra haven for denne gang. Jeg håber at I nød den lille tur og får en dejlig uge.

GASTRO

Vores oliventræ står hvert år med fine, lækre oliven i sensommeren, og jeg har længe tænkt på at prøve at sylte dem. Nu har jeg fundet en opskrift, så har du selv frodige oliventræer i haven, så læs med.

TEKST & FOTO: KARINA

Vi er superglade for vores oliventræ herhjemme, særligt da vi er så heldige at det også skænker os frugt. Egentlig er vi tilfredse nok med at de bare sidder der og ser dejlige ud på grenene, men nu vil vi prøve at sylte de få der er. Frugterne er her i starten af august omkring en cm i diameter, hvilket selvfølgelig ikke er nær det samme som de krabater man kan finde syltede i supermarkedet. De skal høstes til oktober og plejer at ta' lidt mere på i volumen, måske til halvanden cm, hvilket jeg tænker går an. Dette år er frugtsætningen nu ikke helt som den plejer og derfor også overskriften, for når frugterne er syltet bliver det nok ikke til mere end en lille portion til to mand.

Grunden til at frugterne skal syltes i saltlage er at oliven indeholder store mængder glykosid, som smager fælt og bittert. Dette var jeg allerede klar over inden jeg selv prøvesmagte en enkelt for at se om ordene holdt stik. Det gjorde de, og jeg har taget ved lære af erfaringen.

Syltes, det skal de altså, og nu har jeg tænkt mig at prøve når olivenfrugterne er plukkemodne i oktober.

Sådan gør du

Vask olivenfrugterne grundigt.
Giv dem herefter et par forsigtige tryk indtil de flækker en smule. Dette er nødvendigt for at saltlagen kan nå hele vejen gennem frugtkødet.
Læg nu olivenfrugterne i en beholder og dæk til med koldt vand. De oliven der vil flyde op til overfladen kan holdes nede ved hjælp af en tallerken eller lign.
Sæt beholderen i køleskabet eller et andet køligt sted hvor frugterne ikke udsættes for sollys.
Lad frugterne stå til næste dag og udskift vandet inden beholderen med oliven igen sættes på køl.
Gentag denne proces i omkring 7 dage.
Efter en uge laves saltlagen. Målene på denne strækker sig til godt 2 kilo.
Til saltlagen røres 1 dl salt og 1 dl hvidvinseddike sammen med 2 liter vand.
Imens saltet opløses i lagen tages olivenfrugterne op af vandbeholderen og kommes på sylteglas rengjort i atamon.
Hæld lagen over olivenfrugterne og tilsæt en kvist rosmarin, et par laurbærblade og evt. et par peberkorn.
Skru låget godt fast og stil glasset i køleskabet, hvor det skal stå i to måneder.

Når de syltede oliven er klar til brug, så ved jeg hvordan jeg vil servere mine - nemlig til en lille tapas med ost, pølse og andet godt.

DRENGE OG FODBOLD

KLIP KLIP KLIP

"GRØNNE FINGRE" OM BLOMSTER TIL BØRNENES HAVE

SÅ HELLERE EN GÅS - ELLER TO

I REGN OG BLÆST

BYG MED PALLER: EN LIGGESTOL TIL HAVEN

ER IRIS SVÆRE AT DYRKE?

BLÅVINGE, EN EKSOTISK PLANTE

HAR I KANIN?

ÅRETS GANG I TIVOLI - JULI

FIND FEM FEJL

NEDKLIPNING OG EN LILLE RUNDTUR

KOM UD OG LEG

HUS HØJT TIL VEJRS

STRANDKÅL VED KLINTEN

SENSOMMERENS GÆSTEREDAKTION

POSTFERIESTEMNING

TEMA: SPIS UDENFOR

I FORHAVENS DYBE STILLE RO

DER SKAL TO TIL EN TAPAS

Latest Images

Doppelsteckdose im Fussraum installieren: Mazda 6 GY

Pressemeddelelse - Parlamentet vedtager sin holdning til EU's lægemiddelreform

Video EuroparlTV - How has the European Parliament acted to strengthen the EU...