Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

OG VINDERNE ER!

0
0
KONKURRENCE

Tak til de mange der har deltaget i denne konkurrence, hvor præmien er en potmaker og en priklepind fra Havegalleriet. 

Se her hvem de heldige vindere er!







Det er skønt at der er så mange der har lyst til at deltage i HAVEFOLKETS konkurrencer. Vi har nu trukket lod og kan hermed udløse spændingen.

De 3 heldige vindere er...

  • Pia Langelund
  • Alice's Eventyrland
  • Gitte


STORT tillykke til jer alle 3!

Kære vindere, I bedes sende jeres navn og adresse til info.havefolket@gmail.com - skriv venligst "Jeg har vundet" i emnefeltet.

Vi vil meget gerne høre fra jer hurtigst muligt, og inden søndag den 17. marts. Præmierne bliver sendt fra Havegalleriet så hurtigt som muligt.



DRÖMMER OM MIN KÖKSTRÄDGÅRD

0
0
KØKKENHAVEN

Vi har kigget mod øst - til Sverige, hvor der findes mange skønne bloggere. Her skriver Charlotta fra Cesars Trädgårdsblogg om sin køkkenhave. 

TEKST & FOTO: CHARLOTTA FRA CESARS TRÄDGÅRDSBLOGG, GÆSTEBLOGGER
INTRO: HAVEFOLKET






Nu när snön fortfarande biter sig fast i marken är det underbart att blicka tillbaka och förundras över hur vackert det var i köksträdgården för bara ett halvår sedan.



Det är nästan omöjligt att föreställa sig detta grönskande överdåd, när köksträdgården nu ligger öde, nervissnad och i en torftig färgskala av brunt, grått och vitt. I min köksträdgård trängs och samsas både blommor och grönsaker. Det blir så vackert och prunkande samtidigt som mångfalden gynnar växterna och förebygger invasion av allehanda sjukdomar och skadeinsekter.


I slutet av säsongen kan det lätt se lite tråkigt ut i odlingsbäddar som redan är skördade. Antingen kan man plantera en sista omgång sallat eller man kan göra vackra stilleben, som här med lök som hängts på tork.


Jag tycker om att odla på höjden. Framför allt störbönor, höga ärter och blomsterbönor är tacksamma, då de snabbt skapar ”väggar” och ”rum”. Även en liten köksträdgård upplevs som större när växterna bygger på höjden och man inte kan ta in allt med en enda blick.












På bilden ovan syns hur jätteverbena och violer samsas i samma odlingslåda som rödbetor, rödkål och kronärtskocka. Det går fint att komponera vackra odlingar om man också tänker på bladens färger och former och inte bara stirrar sig blind på blomfärgen.


I köksträdgården är det lätt att glömma bort bord och stolar, men inget är härligare än en skön sittplats med utsikt över sin köksträdgård. Där kan man njuta av en härlig kopp kaffe i slutet av dagen och berömma sig själv för dagens slit med ogräs och vattning. – Se så fint det blev!



I köksträdgården är det lätt att glömma bort bord och stolar, men inget är härligare än en skön sittplats med utsikt över sin köksträdgård. 


Att använda singel i gångarna har många fördelar. Framförallt ser det alltid städat och prydligt ut, även när vissa odlingslådor inte hunnits med och är lite vanskötta.  I slutet av säsongen när vissa odlingslådor börjar tömmas på sitt innehåll, blir det vackert att lägga ut lite halm över jorden.















Varje år låter jag en odlingslåda stå tom. I den gräver jag ner all kökskompost hela sommaren och nästa vår har jag fantastisk jord till nya plantor och på sommaren får squash och gurka eller andra näringskrävande grönsaker växa där.

Men än är det bara mars månad och det dröjer många månader ännu innan jag kan fylla en skördkorg med solmogna tomater!

STEM PÅ DIN FAVORIT

0
0
KONKURRENCE

Tusind tak til alle jer, der har deltaget! 
Vi har modtaget de skønneste forårsstemninger til konkurrencen "DET FINESTE FORÅRSTEGN". 







Og ja, det har været svært at vælge de 5 finalister ud, men nu er beslutningen taget. Kig nærmere på dem herunder, for NU er det op til dig at vælge, hvem der skal vinde!

Det er nu op til dig, der læser med her på HAVEFOLKET - uanset om du er fast læser eller ej - at vælge det bedste bidrag. Så lad os høre din stemme! Afstemningen finder du ude i højre side, og der kan stemmes helt frem til onsdag aften den 20. marts kl. 20.

De 2 vindere, der har fået flest stemmer, modtager et gavekort fra Gartneriet Spiren.



DE 5 FINALISTER ER...


1. Lili, Ry

"For mig er det helt fantastisk når man efter mange smugkig endelig beslutter sig for at fjerne granrisene og finder masser af liv under. Så ved man det er forår."


















2. Ketty, Silkeborg

"Mit fineste forårstegn kan jeg ikke tage billede af, eller på nogen måde give videre til jer, men jeg er helt sikker på, at I vil genkende det... duften af forår

Der er noget ved luften i foråret, som er helt unik, man kan indsnuse hele verden og blive "beruset" af glæden ved det hele. I "duften" ligger jorden, gødningen som landmanden kører ud, sorte negle, fuglenes kvidren, varmen fra solen, forventningens glæde... alt det som man ikke rigtig kan beskrive, men kun indsnuse."




3. Karin, Farum

"De fineste forårstegn er for mig...
... Når jeg pludselig mærker en sprudlende energi i krop og sjæl.
... Når jeg får lyst til at starte dagen med en løbetur inden jeg går hjem og vasker vinduer.
... Når jeg kan stå og lytte til naboens glade børn i haven, mens jeg hænger vasketøjet op.
... Når jeg frydes over de grønne spirer og smukke blomster der pibler frem under hækken eller danser i     solen i krukken på bordet.
... Når jeg sidder med sorte negle og beskidte knæ og suger solens varme til mig med en kop kaffe på terrassen.
... Når jeg glædes over fuglenes parringsleg i hækken, og nyder deres smukke sang.
... Når jeg trimler om i sofaen med varme kinder og ømme muskler, træt efter en god dag i haven.

Så ved jeg det er forår i Danmark.
Hos mig startede det en søndag."





















4. Ulla, Trige

"Den Blå Anemone er en af mine yndlingsforårsblomster og mangen havedag går jeg rundt derude og nynner melodien, som Kaj Munk har skrevet så fin en tekst til. Anemonen er ukuelig og trofast!

Egil Harder 1945 - Kaj Munk 1943

Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.


På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: »Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer«.


Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

Hvad var det dog, der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden«. da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad.

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!"



5. Trine, Jyllinge

Har selv skrevet følgende digt:

Forår er
Eksplosion i grønt med strejf af gult
En snert af duft
En særlig fornemmelse i kølig luft
En udefinerbar lyd af fuglesang og børnestemmer
En boblende, brusende fornemmelse
I Hjerte og sjæl
Som frigivne køer den første dag på græs

Forår er
Spæde spirende løfter om overvældende frodighed
Kriblende krablende bevægelser
Over og under jord
Den første mariehøne i solens varme stråler
De første blades spæde krøllede liv
Svulmende knopper på buske og træer
Som varsel om blomstrende festfyrværkeri

Forår er
Et spændingsfelt af ny energi
I hoved og krop
I jord og vand
Tid til planlægning
Tid til drømme
Ømme rygge og ru hænder
Sorte negle og brusende lykke

Forår er
Overvældende træthed
I krop og sjæl
Efter kåde dage med rive og spade
Livgivende varme
I krop og sjæl
Den første sol i en lun krog
Omgivet af have i krop og sjæl

Forår er
Som champagnebobler i mit indre
Så proppen truer med at springe af
En ubændig trang til at komme
Ud Ud Ud
En oplevelse med nye dimensioner
En gentagelse som altid forandres

Forår er


SÆT BLOMSTER PÅ MENUEN

0
0
TEMA: KØKKENHAVEN

De spiselige blomster hitter!
Så dem selv i køkkenhaven og giv senere på sæsonen din salat, kage eller pastaen et trendy pift.

TEKST: LONE
FOTOS: LEVERANDØRER






Vil du være med på årets køkkenhavetrend, så er de spiselige blomster et "must". Og er de tilmed næsten sorte eller smukt orange, så er det endnu hottere. Brug dem i salatskålen eller som drys på desserten. Du kan jo også blot dyrke dem fordi de er smukke, og så nyde at du kan spise af kronbladene på din daglige havevandring - eller aftenvandingen i køkkenhaven. Vi giver her et par idéer til de spiselige blomster.



Foto fra Frøbutikken.dk
APPELSINTAGETES
Tagetes tenuifolia 'Orange Gem'

Denne tagetes har en vidunderlig orange farve og så dufter den skønt af appelsin. Blomsterne kan spises og bruges både i salat og på desserter.

Find den fx. hos Frøbutikken.dk







Foto fra Frøbutikken.dk
BLOMSTERKARSE
Tropaeolum majus

Blomsterkarse - også kaldet tallerkensmækker - er en af de virkeligt hurtigvoksende blomster til køkkenhaven. Udover at danne et smukt bunddække, så kan de store flotte blomsterhoveder spises. Prøv den i salaten, hvor den bidrager med en let pebret smag eller lav en lækker tallerkensmækkerpesto.

Find den fx hos Frøbutikken.dk




Foto fra Frøbutikken.dk
MORGENFRUE
Calendula officinalis 'Ball's Orange'

Mon ikke vi alle har prøvet morgenfruer i køkkenhaven? Ud over at de spreder sol og sommer, er kronbladene også velegnede i salatskålen med sin smukke, orange farve og let krydrede smag. Prøv den også i smoothies, på desserten eller lav smuk, orange morgenfruesmør.

Find den fx. hos Frøbutikken.dk





Foto fra Albinus Frø
SQUASH
Cucurbita pepo, ’Cocozella di Napoli’

Du behøver ikke altid vente på de velsmagende squash. Du kan nemlig også snuppe de smukke, gule blomster og fx gøre som italienerne. Dyp dem i en let dej og steg i rygende varm olie, for en på en gang velsmagende og smuk lækkerbisken.

Find dem fx. hos Albinus Frø







Foto fra Albinus Frø
SOMMERASTERS
Callistephus chinensis ‘Creamy White’

Sommerasters er en klassiker i den gammeldags skærehave, men vidste du at man også kan plukke kronbladene af og drysse dem over maden. Brug dem som pynt i en blandet salat eller som drys over nye, kogte kartofler sammen med friskklippet dild lige inden servering!

Find den fx. hos AlbinusFrø.dk





Foto fra Frøbutikken.dk
HJULKRONE
Borago

Her også i en elegant hvid udgave. De smukke stjerneblomster, der smager af agurk, pynter fint i haven men også i desserter og salater - eller i drinks. Blomsterne tiltrækker et væld af nyttige bier under blomstringen fra juni til september.

Find den fx. hos Frøbutikken.dk






DUSKSALVIE
Salvia viridis 'Marble Arch White'

Denne etårige dusksalvie, 'Marble Arch White', får hvide dækblade op langs stænglen. De hvide dækblade kan bruges som et smukt drys i salatskålen. Også bladene på den blå dusksalvie 'Blue Denim' kan spises.

Find den fx. hos AlbinusFrø.dk





Foto fra Albinus Frø
KORNBLOMST
Centaurea cyanus ’Black Ball’

Skab drama i salatskålen med denne skønne mørke - næsten sorte - ’Black Ball’. Den er nem at dyrke og bærer mange blomster. Som med den blå kornblomst er det kronbladene, der er spiselige. De har en let krydret smag. Velegnet i salater, som drys på kager og desserter.

Find den fx. hos AlbinusFrø.dk







NORDISKE KØKKENURTER - REBORN

0
0
TEMA: KØKKENHAVEN

Der er gået mode i at hive de gamle, glemte køkkenurter frem af gemmerne og op på køkkenbordet. Mange af dem kan både nydes for deres pryd og for mavens fryd. Vi kommer her med nogle forslag til, hvad du kan dyrke i din have i år. Alle er også velegnede til krukkedyrkning. 

TEKST & FOTO: MARIANNE




I denne artikel kigger vi på nogle af de urter, du kan bruge til rigtig meget, og som er en del af din nordiske havekulturhistorie. Flere af urterne ville nok være gået til i glemslen i jagten på "det moderne", hvis ikke det lige var fordi historien har for vane at gentage sig. Sådan er det bare med mode, tror jeg. Og gudskelov, for i Norden har vi virkelig noget at byde på - det har vi altid haft. Gennem mange hundredetusinder af år er det jo lykkedes os som folk at overleve de koldeste fimbulvintre og alligevel have skindet på næsen og kunne levere kimen til næste generation.


KÅL
Ja, ordet i sig selv er jo ikke særligt flatterende. Det ligger et ubehageligt sted inde i munden, når vi udtaler det. Men inderst inde ved vi det godt - det er sindssygt sundt. Og står man med sin egen hjemmesåede, friske grønkål med de røde strenge; Brassica Oleracae 'Red Russian' i sin egen have, og sætter tænderne i undres man jo over, at sådan en god smag kan få sådan et grimt navn.

Se nu bare, hvordan den også klæder en lille samling af andre planter. Fra venstre er det såmænd stedmoder, tvillingblomst, oregano, storblomstrende timian, rødspættet salvie og hvidmarmoreret salvie den står iblandt. Jeg synes den er så dekorativ at den vil komme med ud blandt mange af mine stauder til sommer. Det ved jeg at mange entusiastiske og kreative havefolk har gjort med stor succes. I år sår jeg også kruset rød grønkål. Dog skal jeg have udtænkt et system, så kålsommerfuglen ikke gør det af med mine planter, inden jeg selv kan få lejlighed til at nyde dem. Først og fremmest vil jeg plukke løbende. Det med at gemme til natten (læs: vinteren), det dropper jeg. Planen var egentlig at gemme nogle store planter til hønsenes lange vinter, men da Mikkel ræv kom på ubudent besøg i september, kunne det hele være lige meget og kålsommerfuglen fik frit slag. Sådan skal det ikke være i år. Der vil jeg både anvende tagetes, kaffegrums, hvidløgsspray og fiberdug. Og så vil jeg gemme kosten væk, så jeg ikke bliver sendt til Bloksbjerg til Sankt Hans!


PORTULAK
Og så er der portulak. Det lyder sådan lidt grønlandsk, hvis man lytter efter, og måske har de også nydt godt af alle dens gode egenskaber, for den sibiriske portulak, 'Claytonia Sibirica', lyder også navnet Sibirisk minearbejdersalat. De fik nok ikke så meget grønt (eller andet godt) dér i kulminerne, og denne her kan få de fleste stivfrosne og hårdtarbejdende folk til at overleve selv den værste fimbulvinter. Men det siger i hvert fald noget om dens storslåede indhold af gode sager. Den er f.eks. én af de få urter, der indeholder Omega 3 fedtsyre.

Hvis du kan nænne det, kan du spise den frisk (de nye skud), og så kan du anvende den ligesom spinat. Den falder sammen, men har en nøddeagtig smag.

LØG
Løg kommer vi ikke udenom. De har været brugt i millioner af år verden over, særligt i Norden, fordi de trives så godt her og kan bruges til alt muligt. Du kan spise dem rå, bage dem, dampe dem, blande dem i andet mad, lave udtræk af dem - både til indvortes brug og til at afskrække utøj i dine planter med. Og løg findes jo i utallige sorter. I min urtehave står alskens slags løg. Mest forskellige slags hvidløg, for det er det der bedst kan betale sig, og hvis man kan forene økonomi, pryd, sjov, sundhed, helse og fornøjelse, så får løget altså mange stjerner på min lille pointtavle over, hvad der er værd at lægge energi i - hvad angår selvforsyning.

Her ser du blomsterne af kinesisk hvidløg og estisk slangehvidløg. Slangerne er én af mine absolutte yndlinge. De kan både stå og modne på løget og bruges til sætteløg, og så kan de spises som de er i salater. Nede i jorden står dit hvidløg, og det kan sådan set blive ret stort og saftigt. Og endelig er den jo et skue, når den danser ballet i alle slags bede - ikke bare i køkkenhaven.

Af andre spiselige løg skal jeg i år have: Etageløg, skalotteløg, rødløg, kinesisk hvidløg, étfeds hvidløg og almindelige supermarkedshvidløg (de har blød stilk).





HESTEBØNNEN/VALSK BØNNE
Nordens folk har spist den i århundreder, for den trives fint højt mod nord. For havefolk, der interesserer sig for selvforsyning, er hestebønnen (eller den valske bønne) et "must have"Den kan sås allerede når frosten er gået af jorden, og den kan gensås over hele sæsonen. Du kan spise af topskuddene mens den vokser til, og det er en god idé, for der går nemt lus i lige efter blomstring, og de er så saftige og smager af ærter, at det er en lyst at smide dem i den daglige salatskål.

Den kan sås hele året bare du kan komme i jorden, og den gror selv i det vekslende vejrlig vi har her i Norden mellem februar og juni. Den kan sås flere gange over sæsonen, ja - op til tre gange. I det tidlige forår efter første høst i starten af juni, og i efteråret efter anden høst. Ja, du kan så igen lige inden vinter. Så kommer de tidligere, fordi de er så robuste, at de begynder at gro lidt mere hver gang det  ikke fryser, hen over vinteren.



Og så er den god som rumdeler. På dette billede er den ikke vokset helt til, men er så småt begyndt at blomstre. Den vokser også godt som makker til kartoflerne mellem rækkerne. Når du har høstet, vil hønsene (hvis du har nogen) begejstres for resterne, men det vil din jord eller kompost også. Du kan bare hakke dem over med spaden i mindre dele og kultivere/grave delene ned under jordoverfladen. Så vil regnormene stemple ind i løbet af efteråret og gøre deres arbejde.

HVORDAN NYDER DU DEN?
Ja, du kan snuppe topskuddene, som jeg fortalte om. Og så kan du høste de næsten modne bælge og spise dem rå. Jo, det er nemlig (mig bekendt) den eneste bønne, man kan spise rå uden at få forgiftninger. Bælg den og smid den skumgummiagtige bælg på komposten. Og så skal hestebønnerne blancheres eller dampes. Det plejer jeg at gøre. Jeg hælder blot kogende vand over - ligesom med edamamebønnerne. Disse smager næsten ligesådan, og så lidt citronsaft og et fingerknips flagesalt. Vi lader den stå et øjeblik!

Du kan også forspire den i vækst- eller drivhuset. Den gror rigtigt hurtigt til, så lad være med at gøre det for tidligt. Så kan du bare tage din greb og stikke huller i jorden i dit bed, og proppe en bønne ned i hvert hul. Så bliver planterne også mere robuste. Det kan du gøre allerede, når greben kan komme i jorden. Camilla Plum har lært mig, at jo mere modgang en plante som denne får, jo mere robust bliver den. Sådan er det måske bare med os nordboere?  

SELVFORSYNING AF FRØ
Når kålen en gang sætter blomst kan du lade den modne og tørre ud, og derefter høste frøene. Jeg fik jo, som fortalt, ikke nogle, fordi der gik sommerfugl (og dens sultne larver) i den. Men jeg tror jeg har et par frø til rest af dem, jeg ellers har foræret bort, så jeg prøver igen i år.

Når du høster hestebønnenså sørg for at gemme en plante eller to med 5 - 10 bælge. Lad dem modne helt, så du har frø du kan tørre til næste års høst. Og når de så er høstede, så sørg for at gennemtørre dem. Det kan altså godt tage op til en måned eller to. De er jo store, og der er ikke noget ved at opdage at ens såsæd er muggen - så brug nu den tid, der skal til.

Portulakken
 selvsår sig efter sigende. Jeg har ikke selv konstateret fænomenet, for den har kun levet i et års tid i min have. Den blev hjembragt fra Fru Høneballes have efter haveblogtræffet i forsommeren 2012. Men da jeg gik i baglæns selvsving over at mine høns havde ryddet planten fra jordens overflade, sendte den kære Lisbeth da bare nogle haveskovlfulde planter til mig. De står nu i drivhuset og ser dags dato levende ud.

Løgene - ja, lad os se. Du burde gemme nogle stykker af skalotteløgene og så sætte dem året efter. Du kan også lade dem overvintre og have glæde af blomsten. Løgblomster er der noget helt magisk over. Både etageløgene og slangehvidløgene bærer jo yngleløg, som kan forkultiveres og plantes/sættes i det sene efterår/det tidlige forår. Jeg sætter dem selv i drivhuset, og det fungerer fint. Ellers er det bare om at gemme nogle fed, tørre dem og sætte dem igen.

Disse urter indgår alle i de såkaldte "cancer busters". Dvs. at de indeholder stoffer, der aktivt går ind og understøtter kroppens forsvar mod kræft. Du kan læse mere om de aktive stoffer i kål, løg og bønner på Helsenyts side.






STØTTE TIL AFGRØDERNE

0
0
TEMA: KØKKENHAVEN

Find her nogle forskellige forslag til, hvordan du kan give dine afgrøder støtte. Vi kigger på bønner, squash, frilandstomater og bærbuske.

TEKST & FOTO: LONE






En del af planlægningen til årets køkkenhave er også valg af støtte til afgrøderne, og her vil vi kigge nærmere på forskellige løsninger, der er lette at gøre efter hjemme i din egen have. De fleste løsninger kan med fordel arrangeres allerede, før du sår. Så er det bare at hjælpe lidt til undervejs, så planterne kravler den rigtige vej.

Nogle af de smukkeste stativer - efter min mening - når man ser de store køkkenhaver, er arrangementerne til pralbønnerne. Herunder er arrangementet fanget i West Dean Garden, hvor stativerne er sammensat af bambuspinde placeret i to rækker med ens indbyrdes afstand mellem stokkene, og så støttet foroven af en langsgående bambuspind. Her kræves ikke meget hjælp - bønnerne kravler selv til tops, da de er sået enkeltvis ved foden af alle stokkene.






I samme have har vi fundet disse dekorative stativer. Hver komposition består af fem grene blottet for sideskud. De er stukket lodret i jorden og herefter surret sammen i toppen. Der er så suppleret med garn, der løber omkring grenene som en spiral fra bund til top. De uregelmæssige former er et charmerende indslag i denne køkkenhave, hvor alt ellers står på snorlige rækker.


I relation til bønnerne er også at bemærke, at man mange steder udnytter squash og bønneplanternes positive indvirken på hinanden, og derfor planter dem sammen. Når squashplanterne er så store at de har brug for meget plads, er bønnernes tid ved at være ovre og kan fjernes - hvorefter squashplanterne får ekstra plads.






Squash fylder i øvrigt ofte rigtig meget i køkkenhaven, og de kan med fordel også vokse på espalier, så de bliver hævet fra jorden og fylder mindre. Squashplanten har fangearme og kan til en vis grad selv gribe om stokkene, men der er bestemt også behov for lidt hjælp undervejs.

Stativerne vist herunder er lavet ved at banke træstokke i jorden som lodrette støtter, hvortil de vandretliggende bambus er bundet. Squashrankerne vokser således vandret langs bambusstokkene.




Bærbuske som hindbær - og her også den lidt sjældnere boisenbær - kan have fordel af støtte, især hvis du har større arealer med buskene. Ved at binde dem lidt op har du styr på de lange grene og kan komme til buskene uden at skulle gå og hive op i grenene. Ved at have flere wirer som vist herunder, kan man løbende holde lidt orden i rækkerne ved opbinding.








Har du prøvet at have frilandstomater i køkkenhaven, har du måske opdaget, at det kan være svært at holde tomatplanterne oprejste ved bambuspinde sidst på sæsonen, hvor tomaterne hænger tungt fra grenene. Og ophæng til loftet - som i drivhuset - er jo som bekendt ikke en forhåndenværende mulighed.

Se herunder det sidste forslag med brug af solide træstokke slået i jorden - én ved hver plante. Mon ikke det kan holde til vægten af de mange modne tomater, vi håber på?



God fornøjelse i køkkenhaven!



EN SMAG AF SOMMER

0
0
OPSKRIFTER

Kender I det? Opskrifter er bare sådan en vejledende ting. Sådan har jeg det ihvertfald, men lige med denne tomattærte må jeg sige, at jeg ikke kan finde på nogle ændringer eller ekstra kreative tilføjelser. Den er lige i skabet - og lækker ud over alle grænser - simpelthen.


TEKST: KARINA  
FOTO: KARINA & SIGNE



Opskriften stammer fra Lone Landmand og vi har fået lov til at bringe den her på HAVEFOLKET. Vi starter med indkøbslisten: 

Det skal du bruge: 

Butterdej til 1 tærteform

1 spsk. dijonsennep

20 blommetomater

1 dl revet Prima Donna ost


Frisk rosmarin og timian i gavmilde mængder

God olivenolie

Groft flagesalt og friskkværnet peber









Sådan gør du:
  • Ovnen tændes og sættes på 200 grader.
  • Beklæd en stor tærteform med bagepapir og derefter udrullet butterdej (eller køb den i en rulle med bagepapir). 
  • Prik dejen med en gaffel og forbag bunden i 5 minutter.
  • Smør sennep ud på den forbagte bund og riv osten over. Bare på den grove side af rivejernet.
  • Fordel nu tomatskiver og friske krydderurter, drys salt og peber over, og vær rundhåndet når du stænker med olivenolie.
  • Sæt fadet i ovnen og bag tærten i 20 minutter. 

...og vupti så ser tærten sådan her ud.

... lækker - ikke?






Hvis du vil se den originale opskrift med Lone Landmands sjove bemærkninger, kan du se den her.

TOMATER PÅ FRILAND

0
0
TEMA: KØKKENHAVEN

Bare fordi man ikke har et drivhus, skal man ikke snyde sig selv for tomater i haven. 

Dyrk dem på friland!

TEKST: LONE
FOTO: LONE & ALBINUS FRØ






Man kan fint få sunde tomater, selvom man ikke har et drivhus. Flere sorter er velegnede til at dyrke på friland - sæt fx. planterne i kummer ved en lun husmur, så varmen der akkumuleres i muren om dagen, giver planterne varme over natten.

Tomater skal forkultiveres indenfor i februar-marts, så du kan stadigvæk nå at så årets tomater. Hvis du vil have tomater på friland kan du så her midt i marts og så plante ud i slutningen af maj, når faren for frost er ovre. For det tåler de absolut ikke. Udsættes de for kulde risikeres det at de går helt i stå i deres vækst og ikke kommer i gang igen.

Tomatfrøene sås i små potter og stilles lunt i et lyst vindue; gerne med masser af sol. Frøene spirer indenfor 1-2 uger, og når de første rigtige bladpar er dannet, prikles der over i lidt større potter. For optimal vækst pottes der løbende om nogle gange, hvor pottestørrelsen forøges hver gang.

Husk at tomater gennem vækstsæsonen i haven har brug for gødning! Og så skal de vandes jævnligt, da de ikke må tørre ud. 

At tomater skal passes og plejes gennem sæsonen er også velkendt. De såkaldte sideskud i bladhjørnerne skal fjernes løbende, og der skal bindes op, så de ikke vælter. Og så skal du lade tomaterne sidde på til de er HELT modne. For så smager de altså bedst!













Fotos fra ALBINUS FRØ
Tomatfrøene til mine seneste tomatplanter - som du ser på billederne herover - var shoppet hos Thompson & Morgan over nettet, men der er bestemt også danske leverandører, der har udbud af frilandstomater.

Vi har spurgt Tine fra Albinus Frø om hendes bedste bud på frilandstomater:

Anna Russian 
en hjerteformet rød tomat

Black from Tula 
en sort bøftomat


Vil du så selv, skal du som nævnt i gang i februar eller her marts måned med forkultivering inden døre. Men... man kan selvfølgelig også købe færdige planter i handlen - du skal bare være ude i god tid, for der er ofte ikke så mange at vælge mellem.









Vedr. opbinding at tomatplanterne i det fri - se fx artiklen om Støtte til afgrøderne.




CAMILLAS SKATTEKISTE

0
0
TEMA: KØKKENHAVEN

I sin tid var "Grønt 1 & 2" en bibel, der stod på mange selvforsyneres bogreol. Nu er den udgået fra forlaget og erstattet af flere forskellige bøger. Her anmelder vi CAMILLAS KØKKENHAVE. 

TEKST: MARIANNE
FOTO: ANNE-LI ENGSTRØM & SIGNE




Camilla Plum er en kvinde, mange enten elsker at elske eller elsker at hade. Det er sagt om og om igen. Jeg hører til den første gruppe, og det smitter nok  af på denne anmeldelse. Jeg sætter pris på at bogen taler til mine sanser, æstetik og intellekt på én gang.  At den kan få mig til at synes, at det jeg gør i forvejen er godt, og alligevel giver mig blod på tanden til at kaste mig ud i nye uafprøvede projekter. CAMILLAS KØKKENHAVE er sådan en bog.

Af Camillas forfatterskaber mærker man hurtigt, at hun fatter kærlighed til alt det der gror. Til alt det, der kan bibringe smag og liv og mangfoldighed til vores verden og til vores sanser. Hun taler permakulturens sag og er selvforsyner om en hals. Hun er forretningskvinde og mediedame og kogekone og haveelsker. Alt dette får man indsigt i, når man læser Camillas bøger og ser hende på TV.

For år tilbage blev et digert mesterværk i to bind udgivet - en slags: "Det her er hvad jeg ved om at have have og om at bruge herlighederne i et køkken". Og det var ikke så lidt, skulle jeg hilse at sige. To kæmpe mursten. Af dem fremgik det med al tydelighed at Camilla er et menneske, der selv har fingrene i jorden og i bolledejen (men ikke samtidig), og at hun ved, hvad hun taler om. Men som alle havemennesker i bund og grund ved, så er summen af al den haveviden vi opbygger gennem vores liv jo altid mindst 10-fold større end det, det kan siges og videregives. Derfor har vi også gang på gang kunnet få lov til at traske i hælene på Camilla i hendes have og køkken i lange, snorlige rækker af TV-udsendelser gennem årene.

"Grønt 1 & 2" findes ikke mere (bortset fra de lasede eksemplarer, der står rundt om på folks bogreoler), og det er lige før jeg rejser et lille kors med R.I.P. på. For der gik køkkenhaven og køkkenet hånd i hånd med hhv. dyrkningsforklaringer og opskrifter ved hver grøntsag. Det skabte en vældig lyst til - og især mod til - at gå ud efter riven og gå i gang derude.

Nu er hendes viden om køkkenhaven så udgivet i flere bogformer - dels "CAMILLAS HAVEBOG" på Politikens Forlag, dels "CAMILLAS KØKKENHAVE" på Peoples Press. Sidstnævnte koncentrerer sig mest om den spiselige have, og i denne anmeldelse går vi hende i bedene, så at sige. Vi går med i køkkenhaven, hendes hjertebarn. Og måske har Camilla flere hjerter - for mad generelt, og blomster og krydderier, æbler og dyr hører jo også til et sted under huden, ved vi.

OG HVAD ER DET SÅ HUN KAN?
Ja, egentlig irriterede det mig i en rum tid at "CAMILLAS KØKKENHAVE" er inddelt i hver enkelt køkkenurt og derfor lægger op til at være et opslagsværk. For der står så meget i hvert afsnit, at man skal skænke sig en meget stor kop kaffe før man kommer til det, man lige vil vide og kan lægge murstenen fra sig og tage gummistøvlerne på.

Til gengæld får man slået sig på lårene så kaffen skvulper, griner sådan næsten slimløsnende (ja undskyld) og får langt større indsigt i hver enkelt plante og plantegruppe - og dyrkning og liv sammen med planterne. Så man, hvis det stadig er så dårligt vejr, at man ikke kan gå direkte i haven - i stedet rækker ud efter avisen for at lede efter et lille landsted, hvor man kan gøre hende kunsten efter.

Hun skriver så levende og entusiastisk, sætter så mange billeder på ens indre lærred, at oplevelsen ved at læse bogen transformeres over i en sansenydelse med både riv og sødme i. Og på en måde er det lige det sådanne bøger skal. I stedet for at give mig svar på rede hånd, som "Google University" ville kunne på et splitsekund, så møder vi en grundighed og en detaljerigdom i et tempo, som vi på den ene side aner, der findes mere af, og på den anden side får lige tilstrækkeligt af til at vi selv kan gå videre ud og erfare - og blive klogere.

I stedet for at give mig svar på rede hånd, som "Google University" ville kunne på et splitsekund, så møder vi en grundighed og en detaljerigdom i et tempo, som vi på den ene side aner, der findes mere af, og på den anden side får lige tilstrækkeligt af til at vi selv kan gå videre ud og erfare - og blive klogere.



Det er Camilla, der fik mig til at kaste mig over hestebønnen, borlottobønnerne og hyacintbønnerne og nogle af alle de andre skønne urter og grøntsager, selvom jeg havde besluttet, at "nej, det er altså for arbejdskrævende". Det er Camilla, der fortæller om, hvordan hun har dyrket kartofler under halm, da hun var gravid - et tip jeg tænker kan hjælpe mennesker som mig, der har så lidt energi og alligevel gerne vil kunne grave efter guld.

SKATTEKISTEN
Og det er Camilla, der minder mig om, hvorfor det er værd at dyrke afgrøder selvom man billigere, hurtigere og enklere kan købe sig fra det hele i et supermarked eller ved et klik på nettet. Det er kærligheden til Moder Jord, ærefrygten over og fortroligheden med vores egen skaberkraft, der gør at jeg ydmygt og taknemmeligt hilser hver eneste nye spire velkommen og bruger tid og energi, glæde og opmærksomhed på at gå og skuffe omkring dem i sol, regn og blæst. At jeg sidder i min sofa og drømmer om, hvad jeg skal dyrke i år - og til næste år, og bliver helt lykkelig ved tanken om at det faktisk er muligt at dyrke have, selvom man er på den anden side af 80. For det håber jeg på at blive, så jeg kan få prøvet bare lidt af det hele.

En lille detalje, som altid er medvirkende til at sætte en havebog helt frem på min indre haveboghylde, er at billedfladen er i orden. Samspillet mellem de poetiske og samtidigt hudløst ærlige fotos og Camillas måde at skrive på, er eminent. Her går Anne-Li Engstrøms fotos og valget af de gamle plantetavler som illustrationer rent ind hos mig. Det forbinder mig med alle de tusinder af generationer verden over før mig, der har dyrket deres afgrøder. Og de forener den kærlighed (og indre eller ydre) nødvendighed, mine forfædre og -mødre og alle deres naboer havde til det at dyrke. De indbyder mig til at være med i det store fællesskab. Og jeg takker: Ja!

Titel: Camillas Køkkenhave

Forfatter: Camilla Plum
Udgivelsesår: 2012
Sprog: Dansk
Forlag: People's Press

Bogen kan købes i hendesnetbutik.








BIRKERIS

0
0
TEMA: PÅSKE

Trangen til at pynte op kan godt komme over én, når der er fridage på vej og gæsterne er på trapperne. 

Vi laver kranse af birkeris - og viser her hvordan.

TEKST: MARIANNE OG LENE
FOTO: LENE




Har du en hængebirk, du kan klippe af, eller kan du på anden måde kan få fat i de dejlige, bløde birkeris, er de skønne at bruge til dekorationer. Vi har lavet kranse, der kan bruges til lidt af hvert. Du kan f.eks. også hænge kæmpekransen på hoveddøren som en hyggelig velkomst til påskedagene.



Når du skal lave kransen er det nemmest at bruge et par "rundter" kraftig ståltråd for at stive den af. Så har du mulighed for at stikke den tykke ende af birkerisen ind imellem ståltråden, så den sidder bedre fast.

Herefter vikler du bare birkeris omkring ringen, og fortsætter sådan indtil kransen har fået den ønskede tykkelse.





BIRKEREDE MED ÆG
Hvis du laver kransen mindre kan du bruge den som en rede til påskeæg. Fremgangsmåden er den samme, men du kan lave den lidt løsere, hvis du vil have et "overhængende" look. Sandstensvasen er foret med sammenkrøllet avispapir for at danne en "bund" for mosset. Læg forsigtigt pudemos eller almindelig skovmos i midten af kransen, så det danner "seng" for æggene. De er hårdkogte, og det gør at de dels har en vis tyngde og ikke ligger og triller rundt,  og dels at de ikke bliver dårlige. Kransen er også sød at lægge midt på et fladt fad eller på et lagkagefad, så det kan bruges på bordet som en lav dekoration.




SÅDAN LAVER DU ÆGGENE
Disse æg har jeg lavet hvert år i mange år, og de er ikke en ny "opfindelse" - tværtimod, men jeg synes stadigvæk de er så smukke med deres marmoreringer. Her ser du hvordan de laves.

Æggene vaskes helt rene hvis du - som jeg - har købt dem ved stalddøren. Læg dem på et stykke stanniol og pak dem ind med løgskaller omkring. Du kan både vælge skaller fra almindelige zittauerløg eller fra rødløg.

Pakkerne lægges i vand og koges en halv time eller mere. Lad dem afkøle i vandet og pak dem så forsigtigt ud.

Du kan evt. smøre æggene med lidt almindelig madolie - så bliver de flot blanke.









TEMA: PÅSKE

0
0


UGENS LEDER 

Hvad er nu det, spørger du måske? Et påsketema - er det ikke først påske i næste uge? Jo, det er det da, men på HAVEFOLKET kan vi godt lide at tage glæderne på forskud. Vi er også sådan nogle praktiske grise der tænker, at du da skal have en chance for at nå at handle ind og gøre ved, hvis du finder den kommende uges artikler inspirerende - sagt i alt beskedenhed selvfølgelig.




Der findes mange traditioner omkring påsken. For nogle er traditionen forbundet med religion, for andre som for havefolk, handler det også om haven. Om spæde spirer, en ny begyndelse, en ny sæson. Nogle puster æg, mens andre lader begivenheden drive stille forbi. Nogle spiser sild, andre spiser lam, herefter skyllet ned med snaps, påskebryg eller et godt glas vin.

Vi spiser også lam hos os, men det er nu ikke på grund af religiøse overbevisninger. Nej, her er historien lidt anderledes. Det forholder sig nemlig sådan at jeg er vokset op med mormors påskekylling. Den tradition ville jeg, da jeg blev gift, gerne viderebringe. Desværre endte denne historie med at mormors påskekylling blev til mormors salmonellakylling, og sådan blev en lille kyllingefjer til et stort og fedt påskelam.

Og lige bortset fra påskelammet, den hjemmebryggede dildsnaps eller den iskolde påskebryg, må jeg indrømme at jeg ikke har gjort det store væsen ud af påsken. Maden har haft højeste prioritet og pynten har jeg overladt til andre, men nu da der er et barn i huset forholder det med pynteriet sig anderledes. Nu pynter vi på livet løs med blomster på bordet, og på væggen hænger vi de alle de fine paptallerkener med påklistrede pailletter, som sønnen har hjembragt fra børnehaven. Og når vi har gjort det, ja så klipper vi mere pynt, mens vi spændt venter på om der mon er nogle der har luret gækkebrevets afsender. For hvis ikke, så vanker der jo et stort og lækkert chokoladeæg, eller måske noget helt andet?
Og selvfølgelig sår vi da også karse til æggemadderne, for hvis man ikke kan få lov til at lege gartner ude i haven, så kan man jo altid gøre det i vindueskarmen.

I den kommende uge skal vi også lege med æg, og hvis du ikke er med på legen, så viser vi et par idéer til hvordan du kan fortære dem i selskab med et lækkert lille drys fra Ægypten. For de legesyge viser vi hvordan man bruger skallen, æggeskallen altså, og når vi nu snakker så meget om æg er det også på sin plads at bringe vibeægget frem i lyset.

Men lad os nu først starte ugens tema. I dag viser Lene hvordan man bygger en rede, og til den får du selvfølgelig også et tip til hvordan du laver en flok fantastiske, marmorerede æg.


Rigtig god fornøjelse!


Ugens artikler om PÅSKE

Trangen til at pynte op kan godt komme over én, når der er fridage på vej og gæsterne er på trapperne.




Glæd dig til flere artikler i de kommende dage om denne uges tema

BRUG SKALLEN 
Så karse i den, plant et par blomsterløg i den, brug den i bordopdækningen. Brug skallen.




VAGTELÆG MED DUKKAH 
Dyp dine æg i dukkah. Det er et lækkert ægyptiske drys, der kan bruges til lidt af hvert.




VIBEÆG 
Små, nikkende klokker med de yndigste skaktern, som ligner vibens æg. Dem kan du hurtigt få mange af i din have, hvis de trives, hvor de vokser.




Læs eller genlæs også


SKØNNE PERLER
En lille hilsen fra perlehyacinter, der også er vildt skønne indenfor. Og som efterfølgende fint kan tilbydes et langtidsophold i haven.





FORÅRSFORNEMMELSER
Vi bringer en advarsel. Denne artikel kan friste svage sjæle.
Hvis der skal mere til at skræmme dig væk, så kommer her fem, fremragende, fantastiske og forrygende forårsfristelser.



I denne uge kan du i øvrigt også glæde dig til 

EDENS PELARGONIER
Et paradis må være sådan et sted, hvor man bare ER. Et sted, hvor tid og travlhed forsvinder og hvor alt bare ånder fred og liv. Sådan et sted har Bente og John i Kgs. Lyngby.




Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

BRUG SKALLEN

0
0
TEMA: PÅSKE

Æggeskaller kan bruges til mange ting. Smid dem ikke væk, for her kommer et par idéer til hvordan du kan bruge dem.   

TEKST OG FOTO: KARINA






De fleste har vel prøvet at puste æg. At sidde helt blå i hovedet og puste hvide og blomme ud af det lille hul, som man ellers ikke skulle tro kunne lade sig gøre. Vi har også pustet æg, og hvis du ikke har prøvet det før, så se med her.

SKALLER TIL PYNT
Hvis man vil have sine børn med på legen, kan man starte med at line op med noget lokkemad - det er jo hårdt arbejde at puste æg. For at undgå nogen fare for salmonella, skal du altid huske at skolde æggene inden. Æggene må kun skoldes i få sekunder, ellers begynder hviden bare at stivne, og det dur ikke. Dernæst borer du to små huller i hver ende af ægget med en knappenål, og så kan I komme i gang.

Nu da du jo har skoldet ægget er den værste fare for at lægge læberne på ægget væk. Men er man typen som jeg, der går med livrem og seler, når det kommer til afkommet, så kan man bruge et sugerør til at puste med. Det kræver lidt ekstra koncentration, men med en hjælpende hånd skal det nok lykkes.

Og så er det om at puste indtil al "indmad" er ude. Når den er det skal de hule æg vaskes grundigt i sæbevand. Lad også vandet komme ind i selve ægget og ryst, pust ud og gentag et par gange.

Nu er dine æg rene både udenpå og indeni, og når de er tørre er det i gang med at male. Og hvordan du har tænkt dig at gøre? Det lader vi være helt op til din egen kreativitet. 





Hvis du gerne vil have æggene op at hænge, kan du bruge de små ståldimser der sidder i julekuglerne - de er faktisk ret gode til netop dette formål. 

SKALLER TIL BORDS
Når man tilbereder æg bliver skallerne ofte kasseret, men hvorfor ikke invitere dem med til bords.

I skallerne her har vi sået karse, og brugt arrangementet som en lille borddækningsgimmick. Vi har brugt en æggebakke til at stille dem i, men man kan jo også tage et æggebæger i brug. Det er da hyggeligt!













SKALLER TIL PLANTER
Og så tænker man nu, om man måske også kan så eller plante noget andet i æggeskallerne? Jovist kan man det.

Æggeskaller er faktisk fremragende - og bæredygtige - spirepotter. Sørg blot for at der er et lille hul i bunden af skallerne så vandet kan løbe fra, og så kan du plante i dem, både til pryd og til nytte.

Rigtig god fornøjelse. 


VAGTELÆG MED DUKKAH

0
0
TEMA: PÅSKE 

Dukkah er et lækkert, krydret drys der stammer fra Ægypten. Du kan næsten anvende det i det uendelige. I dag skal vi spise det med vagtelæg. 

TEKST OG FOTO: KARINA







Og det er forholdsvis nemt at lave, se blot her. 

DET SKAL DU BRUGE
12 - 24 vagtelæg, alt efter hvor mange du eller dine gæster kan spise.

50 g blancherede hasselnødder
1 spsk spidskommen
1 spsk korianderfrø
1 spsk fennikelfrø
Et par sorte peberkorn
4 store spsk sesamfrø 

Derudover en lille skål havsalt til at stille på bordet.
Serveres med oliven, fladbrød og lidt syltede chilier, hvis du har. 


SÅDAN LAVER DU DUKKAH
Rist nødder og krydderier på panden og lad det køle af.
Knus derefter blandingen i en morter. 
Man kan også bruge en foodprocessor til formålet, men man skal være vågen, for blandingen skal være grov og ikke en pasta. Nu er dukkahen færdig og kan anrettes i en lille skål.

VAGTELÆG
Så er det vagtelæggenes tur. Sæt en gryde vand i kog, og kom derefter vagtelæggene forsigtigt i, og lad dem simre i 3 minutter.

Når de 3 minutter er gået tages de op og skylles under koldt vand. 






Server vagtelæggene med skal, og lad gæsterne pille dem ved bordet. Vagtelæggene kan nu dyppes i dukkah og havsalt og nydes sammen med resten af tilbehøret.




Dukkah kan også bruges som et lækkert drys over salat eller suppe, 
og smager i øvrigt også fortræffeligt ovenpå laks eller et stykke grillet kylling. 

VIBEÆG

0
0
PLANTEPORTRÆT

Små, nikkende klokker med de yndigste skaktern, som ligner vibens æg. Dem kan du hurtigt få mange af i din have, hvis de trives, hvor de vokser.

TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE, LENE & MARIANNE 






I Lenes have vokser de små, skakternede klokker, vi kalder vibeæg, Fritillaria Meleagris. De står, lige som de ønsker det, i fugtig jord under æbletræet blandt sentblomstrende, mørkviolette påskeklokker og afblomstrede erantis, som har lagt det allerførste forår bag sig og lader de næste vækster komme til.




Vibeægget er almindelig i store dele af Europa, men forekommer yderst sjældent naturligt i Danmark. Så vi må på planteskolerne eller i blomsterhandlerne efter dem. De ynder at vokse et sted, hvor der er kalk i jorden, så surbundsbedet er ikke det bedste sted til dem. Har du ikke så meget kalk i jorden kan du drysse lidt ud i det tidlige forår, når frosten er gået af jorden. Her vil de så stå i årevis og med tiden mangfoldiggøre sig. Det gør de både ved tilvækst af løgene og ved selvsåning af frø.

Hvad der gør at nogle af dem er violette og nogle er hvide er for mig et mysterium. Når jeg ser på samlinger af vibeæg kan jeg se, at de ikke enten er violette eller hvide, men at der også forekommer variationer af meget lysviolet, hvid med en smule mørkere aftegninger af skakternene, og mørkviolet hvor man næsten ikke kan se ternene. Nogle gange kommer der fra samme "klump" løg både hvide og violette blomster frem. Og det at de violette og hvide står sammen gør at man lægger ekstra mærke til de smukke, ternede aftegninger i de nikkende hoveder.

De vokser fint både i bede og i græs, og giver dig en god grund til at vente med den første græsslåning til langt hen på foråret. Deres fjender er tørke, mosegrise (som kan forgribe sig på knoldene) og så den lakrøde liljebille, der godt kan være tidligt på færde og mæske sig. Hvis du ellers kan holde lyden ud (og kommer ud og finder dem i dine vibeæg) så kvas dem straks, du ser dem. Ellers kan de ryge i en plastikpose, og så kan du træde på den bagefter - så kan du ikke høre lyden!



Du kan sagtens have planten stående inde og nyde den "til ende" der, for så at gemme potterne og plante dem ud når du kan komme i jorden. De vil så stå i det sarte, flimrende forårslys og glæde dig de næste mange år på et tidspunkt, hvor du går og sulter efter blomster i haven.










FAKTA

NAVNFritillaria meleagris
DANSK NAVN: Vibeæg
LYSFORHOLD: Sol, halvskygge
HÅRDFØR: Ja
JORDBUND: Almindelig fugtig havejord, let kalket
VÆKST: Let, nikkende
STØRRELSE: 20-30 cm, afhængig af forhold og alder
BLOMSTRING: April - maj
ANVENDELSE: Gode i staude-/blomsterbede. Velegnede til buketter




VINDERNE ER!

0
0
VINDERE AF KONKURRENCEN

Vi har set mange dejlige bidrag i konkurrencen om "Det fineste forårstegn", og nu har I læsere kåret de 2 vindere af et gavekort til Gartneriet Spiren. 









Helt fra starten af afstemningen lagde de 2 vindere sig i spidsen - og blev der.

Tak til Ulla fra Trige for den skønne sang af Kaj Munk, og det dejlige billede af de blå anemoner.Vi er nok mange, der har sunget med.

Og ligeledes tak til Trine fra Jyllingefor det meget smukke digt om forår, som hun har skrevet.

Vi sender jeres adresser videre til Gartneriet Spiren, som sender gavekortet til jer så hurtigt som muligt.



Endnu engang stort tillykke og også et stort tak til alle der har bidraget med fine forårsbekendelser! 




Se eller gense alle bidrag:
ALLE DELTAGERE


Lisbeth, Samsø
"Hermed kommer det fineste forårstegn fra mig, først et lille digt, som jeg holder meget af:

Lysfyldt morgen til marven kold
Med rim på tage og træer
En fuglestemmes vellyd fornemmes
Eja den første stær"


Ketty, Silkeborg
"Mit fineste forårstegn kan jeg ikke tage billede af, eller på nogen måde give videre til jer, men jeg er helt sikker på, at I vil genkende det... duften af forår

Der er noget ved luften i foråret, som er helt unik, man kan indsnuse hele verden og blive "beruset" af glæden ved det hele. I "duften" ligger jorden, gødningen som landmanden kører ud, sorte negle, fuglenes kvidren, varmen fra solen, forventningens glæde... alt det som man ikke rigtig kan beskrive, men kun indsnuse."

Susan, Viborg
"Min fineste forårsbebuder er dén dag hvor vi er i haven for første gang. Krukkerne bliver fyldte med fine blomster, løgplanterne er på vej op, rodet i haven forsvinder så småt, og hundene nyder finder ro til bare at nyde at NU er foråret på vej."








Marie, Vojens



























Anette, Bevtoft
"Ja, for mig er forårstegn et ganske traditionelt fænomen: Vintergækker.
Længere henne på sæsonen skal blomsterne være store
og svulstige, men når de første vintergækker viser sig,
bliver vi SÅ glade for de små hvide spyd, som man
nærmest skal kratte i jorden for at finde – men de er
der, og så starter en ny havesæson. Jubii "
















Lili, Ry
"For mig er det helt fantastisk når man efter mange smugkig endelig beslutter sig for at fjerne granrisene og finder masser af liv under. Så ved man det er forår."



Christina, Odense
"Foråret er for mig et energikick. Jeg lider af Borderline personlighedsforstyrrelse, og går nærmest i hi om vinteren.Jeg mangler lyset og varmen.
Så snart den første forårsdag kommer kan jeg mærke energien sprede sig... ligger i min seng med gardinet trukket fra og lader mig gennenvarme af solen. Ahhh..
Så er jeg kickstartet og bliver kreativ og får lyst til at tage en masse fotos." 







Bine, Ålbæk



"Giv mig et f...F
Giv mig et o..O
Giv mig et r...R
Giv mig et å..Å
Giv mig et r...R
Hvad siger det....? FORÅR :-) :-)

JUHUUUUUU nu siger kalenderen forår, i går var der her i det nordjyske 9,6 grader og vinden var for første gang mild og lun. Suk hvor har vi ventet med længsel i lange tider på lyset og lunen og de lange dage...Der er kun én ting vi skal huske nemlig at der kan komme afveksling i vejret så de lidt sartere ting i drivhuset og haven vil gerne vente lidt længere endnu, så husk at give lidt tid 
Hav den skønneste 1 MARTS forårsdag :-)"



Anne Mette, Søborg

"Der er mange forårstegn, jeg er glad for lige fra vintergækkerne til påskeklokkerne. Dog er det allerfineste for mig, når jeg hører solsorten synge. Så ved jeg foråret er på vej, også selvom man ikke kan se det endnu."

Marit Sønstebo
"Mitt fineste vårtegn er blåveisen eller blå anemone som den heter i Danmark. Det latinske navnet er Hepatica nobilis. Når den blomstrer rett etter snøen har forsvunnet, ja da er det vår! Jeg har mange av den her i min hage, og de øker i anntall for hvert år som går. Maur/myre sprer frøene, og så dukker de opp både her og der. Det kan aldri bli for mange blåveis i min hage!

Jeg vil gjerne ta med et dikt som er skrevet av Anna Marie Roos, og som passer så fint til blåveisen


Blåveisen ute i bakkene står .

Neier og sier nå er det vår!
Småbarna plukker så mange de ser,
springer så hjem – mens de roper og ler.
-
Mor, sier barna – nå er det vår!
Blåveisen ute i bakkene står.
Barbeint og lubben og liten og blå.
Vi kan vel også gå barbeinte nå?
-
Blåveisen får ikke snue som vi.
Går dere barbeint så får dere svi!
Ingen får ta av seg strømper og sko,
før gjøken i grantoppen galer ko-ko.

Anna Marie Roos (1862-1938)"



Jette, Harpelunde

"Erantissøvn

Jeg ventede og ventede
Jeg krattede og krattede
Jeg løftede alle grene
Skrabede al sneen væk
men du sov!

Jeg kiggede og kiggede
Jeg så og så
Du løftede og løftede
hovede efter hovede
og jorden blev endelig gul!"





Ulla, Trige
"Den Blå Anemone er en af mine yndlingsforårsblomster og mangen havedag går jeg rundt derude og nynner melodien, som Kaj Munk har skrevet så fin en tekst til.

Anemonen er ukuelig og trofast!

Egil Harder 1945 - Kaj Munk 1943
 Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.


På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: »Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer«.


Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.


Hvad var det dog, der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden«. da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad.


For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!"



Bente, Stenløse
"Jeg er ikke i tvivl - for mig - er det fineste forårstegn den gule erantis. Jeg bliver altid glad, når jeg finder de små buttede gule hoveder stikke op af jorden eller sneen. Og jeg kommer altid til at trække på smilebåndet, når de igen putter sig i jorden, hvis det er blevet for koldt. Den er driftssikker, den spreder sig villigt, den er helt almindelig og alligevel helt fantastisk. Det fineste forårstegn."







Karin, Farum
"De fineste forårstegn er for mig...
... Når jeg pludselig mærker en sprudlende energi i krop og sjæl.
... Når jeg får lyst til at starte dagen med en løbetur inden jeg går hjem og vasker vinduer.
... Når jeg kan stå og lytte til naboens glade børn i haven, mens jeg hænger vasketøjet op.
... Når jeg frydes over de grønne spirer og smukke blomster der pibler frem under hækken eller danser i     solen i krukken på bordet.
... Når jeg sidder med sorte negle og beskidte knæ og suger solens varme til mig med en kop kaffe på terrassen.
... Når jeg glædes over fuglenes parringsleg i hækken, og nyder deres smukke sang.
... Når jeg trimler om i sofaen med varme kinder og ømme muskler, træt efter en god dag i haven.

Så ved jeg det er forår i Danmark.
Hos mig startede det en søndag."









Lisa, Viborg
"Det allerførste forårstegn er for mig erantisen - forårsbebuderen - når de her i marts måned bryder frem af jorden og viser deres små sole, midt i alle de jordbrune farver. Det gør mig glad og forventningsfuld - for med den følger krokus, påskeliljer og alle de andre løgplanter. Men det begynder med erantis."















Jette, Kolding
"Ganske vist er der rigtig mange skønne forårstegn og jeg elsker dem alle. Men når pindgrisen vågner fra sin vinterdvale, og traver ud på min græsplæne ene og alene for at lægge et lille visitkort og snifle lidt omkring, - ja, så er det forår og sommeren står for døren. Så finder jeg kattemaden og vandskålen frem og stiller ved mine to pindsvinebo. Som regel vågner pindsvin, først i maj måned, men er vi heldige og foråret er varmt sker det allerede sidst i april. Jeg vil ihvertfald gå ud og kigge efter de små, aflange spor på plænen...

Billederne er iøvrigt taget i min have for nogle år siden, hvor vi havde pindsvineunger som kom frit frem."









Jannicke,
"Så kjekt med konkurranse nå som vi venter med lengsel på våren:) Det er jo så uendelig mange fine forårstegn:). Men jeg har da valgt ut et som jeg er ekstra glad i."











Ole, Nakskov
"Kært barn har mange navne.
Kobjælde, Vindblomst, Pasque Flower, præriekrokus, Påskeblomst og eng Anemone. Herhjemme kalder vi den for Kobjælde eller på latin Pulsatilla. De blomstrer tidligt idet Pasque henviser til Påske.
Når sneen er væk og man længes efter de første tegn på, at nu er foråret uigenkaldeligt på vej, så skal jeg blot rode lidt i den visne og lidt slatne bunke blade der gemmer kobjælde.
Det giver gerne et lille indvendigt ”jubii” når man ser de små, let lådne spirer der putter sig i dynen.
Såsnart solen får lidt mere kraft vil de lynhurtigt skyde op gennem bladdynen og så er det på tide at fjerne de gamle blade.

Dag for dag kan man se den vokse og pludselig er der ansats til de små nikkende hoveder og ligeså pludseligt er de foldet ud som den skønneste klokkeformede, silkebløde blomst og med lange, bløde og behårede stængler.
Som så mange af planteverdenens virkelige skønheder har den også en ”dark Side”. Den er nemlig meget giftig idet den producerer cardiogene giftstoffer og oxytoxins der hæmmer hjertet hos mennesker.
Den er blevet brugt af indianere i århundreder bl.a. til af fremkalde abort.
Blomsten er indhyllet i en myte. En legende siger at Pasque blomsten sprang op på steder, der var gennemblødt af blod fra romerne og danskerne fordi de ofte viser sig på gamle gravhøje og slagmarker.

Giftig eller ej - for mig er den indbegrebet af virkeligt forår.

Havehilsen
Ole´s have"





Mathias Emil, Otterup
"Joseph Rox sagde engang for mange, mange år siden at `livet er en strøm, på hvilken der driver blomster i foråret og isflager om vinteren´. Hvor er det dog smukt beskrevet og jeg husker ofte mig selv på, at lige så vel som livet går sin stille gang, dagene bliver til uger og uger bliver til år, må vi huske at leve med årstiderne.
Kommer sommer kommer sol og de mest pragtfulde blomsterskatte. Kommer efterår kommer duften af jord, en verden i forfald og et liv indendøre blandt venner og hjemmebag. Kommer vinter kommer sne, kælketure, jul og lykkelige stunder i familiens skød. Kommer forår kommer liv, en ny begyndelse, lyse dage og lykke.
Den fuldkomne lykke overbruser mig ved de første vintergækker, de klart gule erantis og snart både krokus, våriris og skilla.
Det er en fantastisk tid vi går i møde og selvom det kan være både frysende koldt og ganske lunt, må jeg dagligt ud. Ud for at beundre de smukkeste blomster, der lige nu trodser kulden og luner mit sind. Det er forår netop nu."




Vibeke, Herlev
"For mig er det fineste forårstegn, at blive mødt af dette skønne syn i en tur i skoven. Blå og hvide anemoner."
















Helle, Ringsted
"Lys, lys i så store mængder at jeg vågner op af vintersøvnen
Lyden af gulspurven der synger og synet af den første vibe på marken.
Den første varme luft efter vinterens kulde
Det første grønne der stikker op af jordens sorte muld.

Det er forårstegn for mig"




Trine, Jyllinge
Har selv skrevet følgende digt:

Forår er

Eksplosion i grønt med strejf af gult

En snert af duft

En særlig fornemmelse i kølig luft

En udefinerbar lyd af fuglesang og børnestemmer

En boblende, brusende fornemmelse

I Hjerte og sjæl

Som frigivne køer den første dag på græs


Forår er

Spæde spirende løfter om overvældende frodighed

Kriblende krablende bevægelser

Over og under jord

Den første mariehøne i solens varme stråler

De første blades spæde krøllede liv

Svulmende knopper på buske og træer

Som varsel om blomstrende festfyrværkeri


Forår er

Et spændingsfelt af ny energi

I hoved og krop

I jord og vand

Tid til planlægning

Tid til drømme

Ømme rygge og ru hænder

Sorte negle og brusende lykke


Forår er

Overvældende træthed

I krop og sjæl

Efter kåde dage med rive og spade

Livgivende varme

I krop og sjæl

Den første sol i en lun krog

Omgivet af have i krop og sjæl


Forår er

Som champagnebobler i mit indre

Så proppen truer med at springe af

En ubændig trang til at komme

Ud Ud Ud

En oplevelse med nye dimensioner

En gentagelse som altid forandres
Forår er



Nana, 
Alle forårstegn er fine. Men det allerfineste for mig må være de mange dorothealiljer der myldrer frem overalt i min have.











Alice, Værløse 
Jeg sender hermed mit bud på det fineste forårstegn. Jeg har valgt den nøjsomme, påskegule erantis, for ingen anden, trodser så optimistisk den sene vinterkulde, og stråler så glad som solen selv.











SOLÆG

0
0
OPSKRIFTER 

Så vidt jeg ved er solæg en gammel sønderjydsk spise. Nogle synes det er en hel manddomsprøve at sætte tænderne i dem. Så slemt synes jeg nu ikke det er.

TEKST & FOTO: KARINA 




Første gang jeg smagte solæg var til en påskefrokost vi holdt for vores nærmeste venner for 5 år siden. Jeg havde ikke varslet nogen om, hvilke kulinariske lækkerier der var i vente, men jeg kan love for at de slog øjnene op, da de underlige blåt marmorerede æg kom på bordet.

Og jo, indrømmet, æggene ser da lidt ud som om de for længst har overskredet sidste salgsdato, men når man nu ved at udseendet skyldes et lille "køkken-film-trick" så bliver man hurtigt mere fortrøstningsfuld - og synes måske også at de er helt smukke. Jeg gør, og det er derfor jeg holder meget af at lave dem, og så selvfølgelig fordi de smager hamrende godt.

Vil du med på solægvognen er her hvad du skal bruge. 

Til 6 personer:
  • 6 æg
  • 6 spsk salt
  • 1 1/2 l vand
  • Skaller fra 4-5 rødløg
  • 3-4 hele rødkålsblade

Serveres med engelsk sauce, sennep eller tabasco - alt efter smag og behag. 



SÅDAN GØR DU
  • Først skal æggene koges i 20 minutter.
  • Imens piller du skallerne fra rødløgene og tre-fire blade fra et rødkålshoved. Dem smider du i en ny gryde og koger ligeledes i 20 minutter.
  • Vandet som du smed dine rødløgskaller og rødkålsblade i, skulle nu gerne have fået en meget mørklilla farve, som skal bruges til indfarvningen af æggene.
  • Kassér løg og rødkålsblade, og hæld det mørke vand i en beholder, der kan sluttes tæt. Jeg har brugt et stort patentglas.
  • Smid saltet ned i vandet og rør rundt, så det bliver opløst.
  • Dernæst tager du de kogte æg og banker dem forsigtigt med en ske, så skallerne får en let krakelering.
  • Og nu er det ned i det sorte vand med æggene og ind i køleskabet, hvor de skal stå i mindst to dage. Jo flere dage jo bedre, for så får de mere farve. Æggene som du ser her har stået i 4 dage.
  • Og så skal vi vente.Vente, vente, vente!



Og vupti, når du har taget æggene ud af køleskabet og pillet skallerne af, ser de sådan her ud. Og så står du måske lidt, ligesom jeg, og hopper et øjeblik over hvilke farver og hvilke mønstre, der kommer til skue og udbryder; det er jo magi! Det er det da også - næsten.

Skær æggene over på langs, for nu skal de anrettes. Blommen, som nu sidder på hvert stykke, tager du forsigtigt ud. Vend den om og læg den tilbage i hullet, så blommen buler opad. Hvis du nænner det, så smid lidt stærke sager ned i hullet.

Nogle bruger sennep, andre HP-sovs eller tabasco. Jeg vil kunne mærke at jeg lever, og det synes jeg også at mine gæster skal, så her i huset tager vi vores æg med hele svineriet.



Og til sidst skal vi til det nok allersjoveste - fortæringen! Og mindre sjovt bliver det ikke, hvis det er i selskab med en lille snaps.

Skål og velbekomme.

EDENS PELARGONIER

0
0
HAVEBLOGGERENS HAVE

Et paradis må være sådan et sted, hvor man bare ER. Et sted, hvor tid og travlhed forsvinder og hvor alt bare ånder fred og liv. Sådan et sted har Bente og John i Kgs. Lyngby.

TEKST & FOTO: MARIANNE





Da jeg var ung var pelargonien en plante man morede sig lidt over. Jo, jo Dronning Ingrid, den blegrosa, romantiske skønhed, hende kunne vi lide. Men så var resten altså nogle planter, ældre landbokoner gik ud og pillede lidt i ind i mellem kartoffelskrælningen, "Ude og hjemme" og korsstingsbroderierne. Efter at jeg har mødt Bente fra Elmbjergs Eden er mit syn på pelargonier og duftgeranier imidlertid blevet drastisk forandret. Samlingerne i min kolde kælder afslører at der er smitte i omløb!

Da hun kun bor en spytklat fra min egen matrikel var et havebesøg jo oplagt. Og det var her, forvandlingen skete. For hun bor i et paradis - et pelargonieparadis! Allerede i hendes indkørsel på vej ind i haven, hvor jeg møder disse syn, toner en haveelsker frem.

John, Bentes mand, plejede at pudse den gamle lygte fra Statsbanerne så den strålede, men nu får patinaen lov til at smykke den. Under de kraftige takstræer er der næsten intet lys, men alligevel har Bente pyntet op. To kurve af birkegrene er beplantet med sedum, smukke sten og andre robuste planter uden det store pasningsbehov.

HAVEPYNT
Bente er tingfinder - og samler. Al havepynt er udsøgt, gammelt og kroget. Det der er særegent og fint bliver gemt, og finder med tiden plads i hendes have så der ingen "døde" pletter er. Hun elsker gamle kasser med sjæl, potter samler hun på og køber i den nærmeste "tingeltangel"butik.

Små zinkbaljer med husløg står alle vegne. De er så nemme, som hun siger. De kan klare sig med næsten ingen vand i en længere periode. "Ja, sådan er det faktisk med næsten alle mine planter. Jeg gider ikke være afhængig af at skulle rende rundt og vande hele tiden. Jeg vil hellere nyde.

I haven har Bente hele tre tønder, som er praktiske at stille nogle af alle babyerne på
FRED OG RO
Alligevel ånder stedet af fred og fordragelighed, for øjet finder nemt hvile i de mange sten- og brostensbelægninger, og der er også større flader med græspartier. I haven er der også skønne, gamle frugttræer og der er kælet for detaljerne. Mens jeg går rundt i haven får jeg den tanke, at det der vokser hos Bente bare har det rigtigt rart!

Tvillingeblomsten kan overvintres inde.

Yuccaliljen står ude hele året. Bemærk de store hostaer i baggrunden.
Midt i baghaven har Bente og John anlagt et lille stenbed med rislende vand hen over sten, flankeret af græsvækster. Alene lyden af vand får ens blodtryk til at falde.

De har også mange andre projekter i gang, for de har blandt andet fået lagt solfangere på taget og skal have gravet en stor vandtank ned, så regnvandet ikke går til spilde. Lur mig om ikke der kommer et eller andet spændende bed ud af det!






HVORFOR PELARGONIER?
Når jeg spørger til hvorfor det egentlig blev pelargonier, er der ikke megen tøven. "For det første findes der et hav af arter", påpeger hun, "og så er de nemme at passe. De er vidt forskellige de fleste af dem, og deres prydværdi er høj."

"Det er jo faktisk ikke for blomstringens skyld, men mere fordi bladene er så smukke. Deres smukke aftegninger, overflade og struktur. Og så DUFTER de!"


"Ja,", siger Bente med sit søde, entusiastiske smil, "Det er jo faktisk ikke for blomstringens skyld, men mere fordi bladene er så smukke. Deres smukke aftegninger, overflade og struktur. Og så DUFTER de! Der er også det der med at de er små - lidt som Bonsai, som jeg ellers ikke bryder mig om. Det er jo planteplageri", siger hun. "Men hvis en pelargonie får lov til at blive gammel får den en forveddet, kroget vækst, som er meget smuk".

Og hos Bente er "plageri" et fremmedord. Alle hendes planter lever et vidunderligt liv. Alt ånder og lever. Mens Bente sidder og taler, nulrer hun en af sine yndlinge. "Den er ligesom en blød bamse, hihi", griner hun og netop den blev starten på hendes eget pelargonieeventyr. 

Bente har altid stiklinger på vej. Her står de og hygger side om side
BENTES YNDLING
Navnet på hendes yndling er P. Tomentosum, en vild pelargonie, som hun fandt ved en tilfældighed. Når den blomstrer, hvilket hun kan få den til at gøre hele to gange om året, ligner blomsterne små tofarvede sommerfugle, men det vidste hun slet ikke, da hun så den første gang. Den kom hun nemlig til at mærke på og dufte til en dag hun var på besøg i Paradehuset ved Gisselfeld. Stig havde hørt hendes glædesudbrud og de fik en lang snak om duftpelargonierne, og så var Bente trådt ind i en helt ny verden. 

I baggrunden en dværgsyren, som blomstrer og dufter helt vidunderligt!

OVERVINTRING
Men hvor skal planterne så være om vinteren - de kan jo ikke tåle frost?

Ja, selvom det var udestuen, der kom først i Bentes haveliv, så er den og pelargonierne skabt for hinanden.

Tv. står et Bottel tree, th. Jacaranda, som Bente fik af Ole samt en hjemmesået nektarin
For enden af huset har Bentes mand, John, og hans bror nemlig lavet en dejlig udestue med loft til kip og nedgravet i niveau med haven, der skråner.




Her overvintrer alle Bentes "børn". Og det er også her hun står og potter og hygger i løbet af både forår og efterår.








HESTESKOEN
Dengang der blev gravet ud til udestuen blev der jo en masse jord til overs. Den blev anvendt til at lave en hyggekrog - "hesteskoen" - i baghaven med en salvie- og geraniumblomstrende høj omkring og store stolper, som udgør "væggen". Her sidder Bente og hende familie så snart det er vejr til det og griller og hygger. Den giver læ og der dufter fantastisk. Et rigtigt hyggested.
Storkonval, sød bunddække med hvide blomster, liljekonvaller, lavendler og  Geranium Johnson's Blue

Bag højen er der et lille højbed med grøntsager og urter. Dem kan sneglene ikke komme op til uden at de skal forcere en bred kant. Selvfølgelig står der et lille cafésæt, så man lige kan tage sig en kop af Bentes "IRMA-mocca", hvis man skulle få lyst.

Bente haaaader snegle, "de slimede" kalder hun dem. Så nu er der alukanter på højbedet.

BELÆGNINGER
Der er lagt chaussésten overalt i John og Bentes have
Haven er fuld af brolagte steder. Det er fordi, Bentes svoger er brolægger. Både Bente og hendes mand John nyder de faste elementer, som stenene udgør.

Da de skulle udvælge sten til havepassagen bagom udestuen stod de i 2 - 3 weekender og sorterede flintestenene fra. Det skulle være de rigtige og de mest runde og smukke. Det er bare sådan noget der gør at man er klar over at haven, den er de fælles om, selvom det er Bente der er pelargoniefreaken.

De har f.eks. lige fået installeret solfangere på taget, fået skåret deres store takstræer ved hovedindgangen ned, og under mit besøg er de ved at nedgrave en "brønd" til regnvand, hvor de har planer om at genanvende 50 - 70 % af regnvandet.

Miljøbevidsthed og omsorg for både det nære og det omgivende liv er noget, der ligger Bente og John på sinde! Derfor er gift og kunstgødning også et no go i paradis.



EN DILLE 
Bente har ikke to af samme slags pelargonier, men alligevel potter hun på livet løs. Hun forærer nemlig væk til venner og bekendte, og jeg tror faktisk, at hun er i gang med at få "dillen" til at brede sig ud over hele landet. Hvis du tjekker på de danske haveblogs, kan du gense hendes små stiklingegaver her og der. 

Et fad fuld af de små af Bentes pelargonier. Hun er helt betaget af de tofarvede og af brogede blade.


På spørgsmålet om hun er med i pelargonieklubben, så er svaret "JA", men langt de fleste entusiaster er bosat i det nordlige Jylland, så hun nyder mest sin pelargoniehobby alene.

"Men ude i min have og sammen med planter er jeg jo aldrig helt alene", som hun siger, "og så er der jo heldigvis et hav af søde mennesker på "nettet" og i haveblogland. Det er mine "nære" blomstervenner. Med dem er der altid én, der er frisk på en snak om haven og pelargonierne. Og det elsker jeg!".

Man er IKKE i tvivl!

KONKURRENCE

0
0
KONKURRENCE

Mange er allerede er i gang med at forspire stauder og sommerblomster, og hvad er pænere at opbevare dem i end en zinkbakke?









Det er nu jagten på underskåle, kødbakker, bradepander osv. går ind, for man har aldrig nok at sætte sine forspirede planter i! Og det går helt galt, når der skal prikles. Her kan du vinde flotte zinkbakker til formålet!


Præmien i denne konkurrence er sponsoreret af Zinkbakken.dk og består af:

  • 3 zinkbakker på 53,5 x 31,5 x 5,5 cm
  • 1 m2 Vattex undervandingsmåtte
  • 10 L-formede skilte



HVAD SKAL DU GØRE?
For at deltage i konkurrencen skal du sende os en kort begrundelse for, hvorfor det lige netop er dig der skal vinde denne skønne præmie. Og det er ikke nok at skrive, at det er fordi du fortjener det! Send en kort tekst (max. 200 ord), et vers, eller hvad du ellers kan finde på. Denne gang lader vi Morten, der ejer Zinkbakken.dk om at udvælge de 5 finalister. Så er det jer læsere, der vælger vinderen af de 3 zinkbakker samt tilbehør.

Send dit bidrag til info.havefolket@gmail.com.

HVEM KAN DELTAGE?
Alle HAVEFOLKETs registrerede, faste læsere kan deltage. Er du ikke allerede fast læser, kan du let tilmelde dig som læser ude i højre side under "vær med". Husk i din mail som minimum at oplyse dit for- og efternavn samt din adresse. Vi oplyser kun dit fornavn og din by sammen med dit bidrag. Der bliver, som i tidligere konkurrencer, udvalgt 5 finalister, og så er det jer læsere der vælger vinderen.

Under fanen KONKURRENCER kan du læse mere om retningslinierne for HAVEFOLKETs konkurrencer.

DEADLINE FOR DELTAGELSE
Skriv det bedste du kan og send det til os inden deadline, der er fredag den 5. april ved midnat. De fem udvalgte vil blive annonceret til endelig afstemning i starten af uge 15.

PRÆMIEN
Hvis du er så heldig at vinde, vil vi kontakte dig hurtigst muligt.

Vi glæder os meget til at modtage dit bidrag til konkurrencen.




ZINKBAKKER I METERMÅL

0
0
SPONSORPORTRÆT

Det var en tilfældig løbetur, der fik Morten Lind til at sætte en dansk produktion af zinkbakker i værk. I denne måned, hvor du sikkert står med masser af såpotter, udlodder vi 3 zinkbakker med tilbehør fra Zinkbakken.dk.

TEKST: MARIANNE
FOTO: MORTEN LIND





Det er et par år siden; Morten er ude på en løbetur sammen med yngstebarnet. Han spekulerer over, hvordan han skal finde nogle egnede zinkbakker til sit nye drivhus. De skal passe i målene, og de skal både kunne udgøre vandingsbakke til planterne og såbakke til basilikumspirerne. Morten og datteren løber tilfældigt forbi en stor barak med nogle zinkbakker stående i døråbningen, og da han er en mand med kort fra tanke til handling, får han en god handel i stand og hjembringer bakkerne. Mortens kone synes imidlertid at prisen er "lige flot nok", så Morten sætter halvdelen af dem i den blå avis og ser til sin store overraskelse at de forsvinder på "no time". 

Det er faktisk begyndelsen til den virksomhed Morten ejer i dag, og som han siden årsskiftet har brugt sin fulde tid på. Morten får bakkerne lavet lokalt og i en kvalitet, der overgår de limede bakker, der findes i handlen, og som er importeret fra Indien. "Fordelen ved vores er, at de har en holdbarhed på 15 - 20 år, måske mere. De er lavet i ét stykke og i et tykkere materiale", forklarer Morten.

At Morten har en fortid som drifts- og økonomiansvarlig i større internationale virksomheder er nok en af hans styrker, for han har valgt nogle helt oplagte konkurrenceparametre. Dels er zinkbakkerne produceret i Danmark - hos de lokale håndværkere, og dermed undgås den CO2-belastende og fordyrende transport, og dels går han udenom detailleddet, og endelig er der fast fragtpris, når man handler hos Zinkbakken.dk. Det gør at bakkerne prismæssigt er til at komme i nærheden af.

Morten har også erkendt at hans kunder har samme behov, som han selv havde. De skal passe til vindueskarmene, i orangerierne, stuerne eller i driv- og væksthusene, og de er jo som bekendt langt fra ens. Derfor kan man bestille bakker i specialmål hos ham. Det er der rigtigt mange, der vælger at gøre.

Morten går i det hele taget meget op i at lytte til, hvad folk har brug for. På markeder og messer dukker han op og får mange gode snakke med folk om deres ønsker og drømme. For tiden er han i gang med at udvikle vækstkasser til husfacaderne i København, fordi en mand ønsker at dyrke i højden i 4 etager. Og der er også et samarbejde med skoler på Nørrebro, hvor bakkerne skal specialdesignes til skolehaverne.

Ind imellem får Morten også ønsker om andre ting. Han producerer og forhandler derfor også spejlbassiner, og alle bakkerne findes også i aluminium, fordi mange kunders drivhuse er i dette materiale. Sidste år blev han kontaktet af foreningen "Frøsamlerne", der arbejder for bevarelse af oprindelige frø og mangfoldighed. De bad ham om at tage fiberdug hjem til beskyttelse af nysåede planter samt som værn mod utøj.




Når jeg spørger, hvad Morten selv har sået, må han indrømme at han indtil videre har prioriteret tid til sit firma. Han har været heldig at få planter fra venner og familie. Men han vil hvert år gerne have tomater - både blomme-, cherry- og bøftomater. Og selvom omsætningen stiger støt, er han optimistisk, så måske han får sået i år, hvor han kun har ét job at passe.

Han går ikke så meget op i sorterne, bare de er sygdomsfri og bærer meget. "Og så skal der selvfølgelig være til pigernes madkasser. Skoleagurkerne kan lige nå at bære godt inden mine døtre går på sommerferie i slutningen af juni, så dem har jeg hvert år".

Men basilikum forspirer han, for der findes ikke noget bedre end at kunne gå ud og hente bundter til hjemmelavet pesto hen over sommeren. Han har fire hylder med bakker - 2 i hver side af drivhuset, og han har "fået tildelt" de øverste. Så kan pigerne så lige hvad de har lyst til i de andre.



På spørgsmålet om, hvilke planter, Morten ellers holder af at dyrke, er det hosta. Familien har mange forskellige slags, og Morten nyder i særdeleshed at se de forskellige smukke bladstrukturer og blomster. For han hører til dem, der nyder blomstringen i fulde drag. Da han hører, at man kan så dem med stor lethed, vækker det en vis interesse i hans stemme.

At have firma på hjemmeadressen betyder også at Morten får en smule mere tid til at komme ud i sin egen have. Og så er det bare om at slå til, når ungerne spørger om de ikke skal udnytte det gode vejr og de lune forårstemperaturer til bål og snobrød.



Mortens daglige virke er i Låsby og omegn, hvor han samarbejder med anlægsgartnere, smede og andre lokale håndværkere. Men Morten kommer også til Sjælland, hvor du bl.a. kan finde ham på "Dit hjem er dit slot", hvor han viser, hvordan zinkbakkerne kan bruges i byhaver eller små haver.

Desuden har han i påsken åbent hus lørdag den 30. marts fra 10 til 16 på "lageradressen" Scandiavej 9, 8670 Låsby. Der vil man kunne se produkterne og spejlbassinerne samt få en snak omkring løsninger til haven og drivhuset.

Åbent hus lørdag den 30. marts fra 10 til 16 
på "lageradressen" Scandiavej 9, 8670 Låsby



ÅHH, AT VÆRE EN GARDEN WOMAN!

0
0

TEMA: KLAR PARAT START

Hvordan ser du ud, når du arbejder i din have? Ligner du en drøm eller noget der er løgn - eller måske noget midt imellem? Jette fra Fru Friis' Frøbo er en drømmer. Læs her om drømmene og virkeligheden - og det er ikke kedelig læsning!

TEKST & FOTO: JETTE FRA FRU FRIIS' FRØBO, GÆSTEBLOGGER
INTRO: HAVEFOLKET







Mange kvinder drømmer om at blive hvid brud i det smukkeste skrud og i en drøm af en kjole.  Sådan har jeg ganske vist aldrig haft det selv. Til gengæld har jeg en lille, hemmelig drøm om engang at blive en ægte Gardengirl med en garderobe fyldt med bukser, bluser, forklæder og sko som alle har lyserøde roser på matchende, prikket baggrund. Så vil jeg gå i min have med en stråhat på hovedet og en kurv over armen, mens jeg deadheader et par roser og tænker hyggelige tanker ...

SKRATSSCHHHHH…… 
(lyden af grammofon pick-up henover vinyl LP!!)




Tilbage til virkeligheden! 
For virkelighedens verden ser ganske anderledes ud og er knap så køn.

For år tilbage var mit forhold til malertøj og havetøj nogenlunde det samme. Afdankede cowboybukser der kunne smides ud efter brug. Dette forhold gælder stadig når det drejer sig om malerarbejde, men tøj til haven stiller helt anderledes krav.
  • Det må ikke stramme, når jeg laver akrobatiske øvelser henover stauderne for at nå et genstridigt stykke ukrudt.
  •  Der må ikke fremkomme et stykke med bar ryg, når jeg gentagne gange bukker mig ned.
  • Det skal kunne holde kulde, vind og vand ude på en fornuftig måde, samtidig med at jeg frit kan røre mig.
Dette har affødt en garderobe af mystisk oprindelse, men hvor alle dele er gennemtestede og fundet i orden af mig og til mig! Det eneste der måske halter en smule, er sammensætningen af farver og mønstre…


JAKKER
...har jeg et bredt udvalg af. Med eller uden ærmer samt med eller uden tykt eller tyndt foer. Det skal være muligt hurtigt at kunne skifte til noget passende, hvis vejr og aktivitetsniveau ændrer sig henover en havedag. Og det skal være muligt at befinde sig i haven på (næsten) alle årstider. Lige nu er yndlingsjakken en termojakke, som på genial vis opfylder alle disse krav.







BUKSER
...er et kapitel for sig. Der er dem der kan stramme eller blot sidde helt forkert.  Derfor er mine yndlingshavebukser i øjeblikket et par Kansas overalls, købt på genbrug til absolut ingen penge. De er kraftige, praktiske og rummelige (næsten som en chokoladereklame) og derfor alt hvad jeg ønsker mig.






Faktisk er genbrugsbutikker et genialt sted at finde sit havetøj. De fleste butikker har et lille hjørne med professionelt arbejdstøj til alle slags erhverv. Hvordan så meget arbejdstøj – ofte helt nyt – kan ende her, er mig en gåde, men hvorfor spekulere over det, hvis der er et eller andet der passer min kropsbygning.

Så udover mine blå overalls har jeg også fundet et par kække, røde bukser og et par grønne shorts.




I sidste uge gjorde jeg så mit nyeste genbrugskup. Et par vissengrønne termobukser, som allerede er afprøvet og fundet i orden til brug i vinterhaven. Uden sammenligning et par geniale havebukser til overgangssæsonerne!!









SKO OG STØVLER
Dette kapitel handler om sko og støvler.  Her stilles også skrappe krav.  Nogle gange skal de være vand- og muddertætte, altså gummistøvler med eller uden foer. Andre gange skal jeg bare hurtigt kunne smutte i dem for at gå en haverunde eller plukke et par blomster.  

Men når der skal knokles med spade og greb, eller køres sand, sten og kompost  med trillebøren, skal fodtøjet sidde fast og være robust. Så når det virkelig gælder og sveden skal springe, ifører jeg mig mine (ikke så feminine) sikkerhedssko. Disse har jeg arvet fra min mand, og igen har jeg fundet noget der bare virker.  Robuste såler der nemt kan tvinge en spade i lerjorden og så gør det heller ikke noget de er forstærkede i tåen, hvis jeg uforvarende skulle tabe en marksten!






HANDSKER
Nu hvor det meste af kroppen er dækket af praktisk beklædning, kommer vi til handskerne.  Jeg hører nemlig til den type mennesker der hader at få ru hænder efter at have arbejdet med jorden. Derfor har jeg altid handsker på, men også disse skal passe til forholdene. Forbi er den tid hvor jeg købte billige, blomstrede havehandsker i grelle farver, der kun holder et kvarter! 

Nu skal det  være tykke skindhandsker til det grove arbejde og til det der stikker, og tynde, vandtætte handsker når der skal fifles med frø og småplanter eller renses for ukrudt. Jeg skal kunne mærke hvad jeg arbejder med.

Enkelte gange er det lykkedes mig at finde nye havehandsker i genbrugsbutikker, men oftest finder jeg mig selv i håndværkerafdelingen på byggemarkedet. Arbejdshandskeafdelingen er guf, og her finder jeg gerne noget der passer til mit behov og til en fornuftig pris.

Tv. handsker fra byggemarkedet
























Men når jeg er på plantemarkeder og i specialhavebutikker står jeg også og prøver handsker – føler og mærker. Måske min Gardengirldrøm kommer til at starte ved handskerne, for der laves rigtig mange skønne og praktiske handsker.


DRIVHUSVASK
Nogle havejobs er mere populære end andre. Mit absolutte hadejob nummer et, er drivhusnedvaskning!

"Det at arbejde med vand og sæbe med bagoverbøjet nakke og armene over hovedet, betyder som oftest at der siver køligt vand ned af indersiden på jakkeærmerne - en meget ubehagelig fornemmelse."


Når drivhuset i efteråret skal tømmes og vaskes grundigt, kræver det en helt speciel påklædning.  Det at arbejde med vand og sæbe med bagoverbøjet nakke og armene over hovedet, betyder som oftest at der siver køligt vand ned af indersiden på jakkeærmerne - en meget ubehagelig fornemmelse. Samtidig stænker der vand i øjnene, så man kun når at fornemme at rundt om fødderne løber edderkopper så store som tekopper, forvirrede rundt.

Det er bestemt en udfordring. Til gengæld er det  skønt, når der står et vinterklart og velduftende drivhus og venter på forår. Glemt er alle trængsler om kolde vandløb ned af armene.

Måske min drøm om at blive en Gardengirl aldrig rigtig kommer til at gå i opfyldelse, og måske er jeg i virkeligheden lige så lykkelig som praktisk Gardenwoman. Men det er vel i bund og grund heller ikke så vigtigt. For hvis tøjet virker efter hensigten og jeg (og dig som læser med) har det godt når vi går derude, så kan tøjet være romantisk lyserødt eller Limpopoflodsgrågrumsefarvet - bare vi hygger os!

FOTO AF GARDENGIRL TØJ. VENLIGST LÅNT FRA MP HAVEDESIGN
Og jeg drømmer  videre, og det er ganske vist... 



Viewing all 1793 articles
Browse latest View live