HAVEFOLKET

DIY

Ja, det der med de 10 minutter kræver, at du har fundet alle småtingene frem. Men hvis du gør det hen ad vejen, har du et hyggeligt lille weekendprojekt til dig og dine unger. Få lidt inspiration her.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Har du et skur, som bugner af ting og sager, skrammel og dimser, som du godt ved du skal huske at køre på genbrugsstationen? Eller har du måske nogle itugåede kurve og spande med gamle potteskår, som du ikke har fået afsat som dræn i bunden, når du potter planter i krukker? Det kan bruges. Det kan også kogler, småsten, gammel fiberdug, jute og frøstande, som er på vej ud. Ting, som du har gemt (og glemt) uden at vide, hvor du skal gøre af dem (endnu) - ja, så har vi fundet løsningen til dig. Du behøver ikke at smide dem ud - nu kan de gøre nytte.

ET STED TIL DINE NYTTIGE INSEKTER

Du skal lave et insekthotel, bare et lille et. Ikke nødvendigvis et, der fylder 1½ x 1½ m3 og er lavet af paller ligesom på TV. Heller ikke sådan et, du har set i vores tidligere artikel om overvintring til dine nyttedyr. Nej et, der er dekorativt, nyttigt og ultranemt og hurtigt at konstruere. For du ved det jo godt. Insekterne er gavnlige og hjælper med at holde skadedyr nede. De kryber i skjul, de putter sig mellem sprækker i kroge og gamle gardiner.

Måske vil du have krydderurter igen på din altan eller i din gårdhave til næste år, og de tiltrækker jo svirrefluer - du ved de små, der ikke gør en kat (eller havefolket) fortræd, men de bestøver dine æbletræer og blomster.

Måske har du haft lus i dine dahlia, roser eller andre planter i år? Jamen, så er det en god idé at lave et overvintringssted til dine nyttedyr. Ja, så er det bare om at gøre det behageligt for fx mariehønen, som jo guffer bladlus i sig, som var det nordisk gastro.

Jo jo, et insekthotel er godt at have, for så har du et sted til de små insekter, hvor de kan overvintre, måske formere sig, så der kommer mangefold af dem til næste år. Så du har den bæredygtige insektløsning lige indenfor rækkevidde. Når de først er i gang, gør de ovenikøbet arbejdet selv, uden du skal røre en finger.

Gitteret, du ser her til sidst, er et tætmasket hønsenet. Det skal klippes i størrelsen på kassen plus ca. 1½ cm, så du kan bukke det om og hæfte. Her bruger du en hæftepistol eller små dykkere, som du banker i og bøjer omkring. Du kan også, hvis du inget hønsenet har, blot lægge dit lille insekt-B&B vandret på et bord eller en hylde. Så finder de selv vej - dine helt private nyttedyr.

REDSKABERNE, JEG HAR BRUGT

En sættekasse eller en kasse med rum i.
Alverdens organisk materiale
En bidetang
Et stykke hønsenet, der passer til kassen + 1½ cm til ombuk
Dykkere (små søm) og hammer

Læs også:

LUKSUSOPHOLD TIL DINE NYTTEDYR
Insekterne er dine venner. De hjælper dig med at holde bestanden af skadedyr nede. Lav et luksusophold med spa til dem i din have.

SVIRREFLUEN
Svirrefluen er vores ven. Selvom den ligner en hveps er den harmløs. Samtidig er den én af de store hjælpere i en have, hvor man vil undgå anvendelse af gift.

HØST OG TØRRING AF FRØ FRA HAVEN
Ind imellem har vi altså en solrig dag eller to her i efteråret. Og så er det bare om at komme ud med kaffefiltrene.

TEMA: SENSOMMERHAVEN

Astilbe findes i et hav af farver og kan anvendes i utallige sammenhænge i staudebedet.

Den blomstrer fra juli til august, og er en rigtig fin plante til sensommerhaven.

TEKST & FOTO: KARINA

På dansk bærer den navnet pragtspir og på latin Astilbe. Der findes forskellige arter, her er det Astilbe chinensis vi portrætterer. Af arten Astilbe chinensis findes en del forskellige sorter, som - afhængig af variant - bliver fra en halv til en hel meter høj. Ligeså findes Astilbe chinensis i forskellige farver, lige fra hvid og gul til rosa og rød.

Astilbe vokser vildt ved moser, søbredder og vandløb - altså på fugtige områder. I haven skal planten derfor også stå fugtigt. Opfyldes dette, har vi fat i en rigtig nem og robust staude.

PRAGTSPIR
Astilbe chinensis

Astible kan indpasses i mange plantesammenhænge og blomstrer fra juli til august. Blomsterne sidder op langs de lange spir, og bladene er fjersnitdelte. Selvom Astilbe gerne vil stå fugtigt, har den det bedst i sol til halvskygge i god og lun jord. Af jordforhold har den det fint i almindelig havejord og kan også klare sig i surbundsbedet.

Planten er fuldt hårdfør og har derfor ikke behov for vinterdække. På grund af de ret stive stængler, behøver planten heller ikke nogen form for opbinding.

Efter afblomstring står den skønne staude tilbage med kønne og skulpturelle spir, som klæder haven efteråret og vinteren igennem.

FAKTA

NAVN: Astilbe chinensis
DANSK NAVN: Pragtspir
LYSFORHOLD: Sol, halvskygge
HÅRDFØRHED: Ja, staude
JORDBUND: Fugtig og lun jord
VÆKST: Opret
STØRRELSE: 50-100 cm
BLOMSTRING: Juli-august
ANVENDELSE: I staudebede

Læs også:

DA LINIERNE FORSVANDT
Så er vi der igen. På besøg i en have med linier. Men denne dag - på kanten af sommeren - er det ikke de før så markante linjer, der dominerer. Det er et væld af sensommerfarver. Hvor tror du mon, du nu skal med på havebesøg?

PIET OUDOLFS "MILLENNIUM GARDEN"

Piet Oudolf har komponeret en drøm af et haveanlæg til naturreservatet Pensthorpe i Norfolk. Tag med en tur nord for London og drøm med.

DEN GRØNNE PARYKBUSK
Den mest almindelige parykbusk man ser i haverne er den røde, men den findes også i en grøn variant.

DIY

Pottefødder fås normalt i terracottafarvet ler, men jeg er ikke helt tilfreds med den farve til beton- og zinkkrukker. Derfor må jeg selv i gang med støberiet.

TEKST: LENE
FOTO: MARIANNE OG LENE

Hvis man gerne vil beskytte sin nye træ- eller fliseterrasse, kommer man ikke udenom pottefødder. De gør, at du slipper du for de store mærker, som krukkerne sætter, og vandet kan lettere løbe væk. Herudover gør du det sværere for myrerne at bosætte sig under dine krukker. Jeg har efterhånden en del beton- og zinkkrukker, samt halve whiskytønder, og især på den nye terrasse af grå fliser synes jeg at betonfarvede pottefødder passer bedre end dem af terracotta. Jeg har på forhånd opgivet selv at lave støbeforme til de fine pottefødder med løver, og da det må godt må være lidt mere enkelt, går jagten ind på andre materialer.

Her har jeg brugt mindre folieforme, hvor låget er anvendt som skillevæg efter betonen er hældt i. Efter et par dage er betonen lige til at tage ud af formene og knække midt over. Jeg måtte også "ofre" mig og købe nogle chokolader, så jeg kunne få lavet nogle små aflange pottefødder i de små forme. Jeg har aldrig før prøvet at købe chokolader efter hvordan emballagen var, og andre kunder har nok undret sig over, hvorfor jeg gik og trykkede på pakkerne! Ligeledes har jeg eksperimenteret med at bruge isterningbakker af gummi fra IKEA, ligesom jeg har brugt mælkekartoner til nogle af de store pottefødder. Her er hvad det blev til.

Jeg har brugt finbeton, som bare skal røres op i vand, og det er meget nemt at arbejde med. Formene skal smøres med olie (jeg brugte den billigste vindruekerneolie, jeg kunne få), så det er nemmere at få betonen ud igen. Husk også, at du lige skal banke formene ned i underlaget for at betonen kan sætte sig. Dermed undgår du for mange lufthuller. Jeg synes nu godt at fødderne må være lidt grove i det, når det mere tjener et praktisk formål end et æstetisk.

De små runde kagefigurer passer perfekt til en betonpotte, og hvis du ikke vil have dem synlige, kan du bare skubbe dem længere ind under potten, så det ser ud som om den svæver.

Der kan gå helt sport i at finde forskellige forme, og selvom jeg har fået støbt nogle forskellige pottefødder, kan jeg slet ikke lade være med at lede videre efter egnede ting at støbe i.

Læs også:

STØB DINE EGNE POTTER

Efter at have anmeldt bogen "Betonstøbning" fik jeg blod på tanden, og nu - endelig - er de første ting i støbeskeen!

STØB MED HYPERTUFA
At støbe med beton er blevet den helt store dille, men kender du hypertufa? Det er let - i mere end én forstand!

BETONSTØBNING
Betonstøbning kan sagtens gå hen og blive en ny hobby - i hvert fald for mig. Denne bog har hjulpet gevaldigt på lysten til at komme i gang.

OM MAGASINET

Nyt tiltag: Rådgivning til havefolk!
Rådgivningen på havefolket.com er for alle haveinteresserede - uanset om du er med i kundeklubben eller ej - om du har sommerhushave, villahave eller altan. Ønsket er blot at kunne hjælpe endnu flere med at få haveglæde ind i deres hverdag.

REDAKTIONEN

Her på magasinet havefolket.com får vi rigtig mange henvendelser med spørgsmål fra havebegejstrede læsere, og indtil nu har vi blot svaret læserne direkte. Vores nu helt nye initiativ er starten på en åben haverådgivning, hvor vi udgiver svaret direkte på havefolket.com, så alle vores læsere får glæde af det. I den forbindelse har vi besluttet os for at starte "HAVEPANELET", der vil hjælpe med besvarelse af de mange havespørgsmål, så vi har mulighed for at hjælpe endnu flere ude i haverne.

Vi har på redaktionen derfor fået selskab af en række eksperter, der, som os, synes rigtig godt om at kunne hjælpe havefolk i alle ender af landet - og også gerne vores udenlandske læsere - med at få svar på de havespørgsmål, man må have. Ønsket er som altid at danne solid grobund for endnu mere haveglæde.

Med os i havepanelet har vi en velfunderet gruppe af havefolk, der med hvert sit fagområde vil svare på læserspørgsmål:

Mimi Hvass
Ekspertområde: Træer

Grethe Heide
Ekspertområd : Syrener og hække

Ritt Bjerregaard

Ekspertområde: Æbler og bær

Anne Møller Svane
Ekspertområde: Stauder

Mariane Corfitz
Ekspertområde: Prydgræsser

Marianne Rostén
Ekspertområde: Juleroser og påskeklokker

Jens Juhl
Ekspertområde: Økologi i haven

Dorte K. Rhode Nissen

Ekspertområde: Vilde planter

Du kan læse meget mere om hele havepanelet lige her.

Så kære læser. Går du med en haveudfordring, som du gerne vil have hjælp til? Skriv blot til os, og forklar, hvad det er du tumler med. Medsend meget gerne et foto eller to, hvis det kan hjælpe til forklaring af dit spørgsmål.

Alt, du skal gøre, er at sende dit spørgsmål til os på info@havefolket.com og blot skrive "HAVEBREVKASSE" i emnefeltet. Oplys venligst altid navn og adresse.

Indenfor kort tid vil en af vores eksperter, eller HAVEFOLKETs redaktion, besvare dit spørgsmål på mail til dig. Vi prøver at få spørgsmål ekspederet så hurtigt som overhovedet muligt, da man jo ind imellem står lige midt i en udfordring og gerne vil hurtigt videre.

Størstedelen af alle læserspørgsmål og tilhørende svar vil blive udgivet på havefolket.com til glæde for alle læsere, idet vi blot underskriver havespørgsmålet med læserens fornavn og by. Har du medsendt fotos, vil disse ofte også blive vist. Fremsend derfor gerne foto i højest mulig opløsning.

Så benyt dig endelig af muligheden for at få hjælp fra os! Dermed har du i ét og samme greb fået svar på dine egne havetanker, og har ligeledes mulighed for at hjælpe andre havefolk, der står med tilsvarende udfordringer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

PLANTER

Nu hvor det er ved at være lægge-løg-tid, er det godt at have bierne i tankerne. I det tidlige forår vil de takke dig for at lægge løg og sætte forårsvækster nu. Se her, hvilke de særligt er glade for.

TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE

Lad os starte med de ultratidlige og de tidlige, for det er allerede i februar/marts, at bierne vågner op til dåd og har brug for nektar. Den finder de i en masse forskellige løg- og knoldvækster samt i visse træers blomstring - og i det første kvartal af et nyt år er det birks og hassels rakler. Desuden finder bierne også frem til vinterjasmin, kejserkrone og andre vinterblomstrende buske. I dette første afsnit om biernes yndlinge vil vi fokusere på de planter, der blomstrer i det første halvår, dvs. fra januar til og med juni. Der vil altid være afvigelser og flydende overgange, for som vi jo ved, er der sjældent to år, der er ens, hvad angår lys, nedbør, varme og andre vejrmæssige parametre, der medvirker til at afgøre, hvornår en plante blomstrer.

Disse lister skal derfor tages som inspiration og pejlemærke, hvis du gerne vil være med til at sikre, at bierne har noget at komme efter i din have. Vi fortsætter med en artikel om andet halvårs planter lidt senere på sensommeren i år, for vi er jo lige på vej ind i havetid #2 - sensommer og efterår, hvor vi igen kan flytte, bytte, købe og plante nye planter i haverne.

Men nu til de planter, du kan finde i butikkerne her i sensommeren, og som vil gøre en bi og alle hans fætre og kusiner meget meget glade til foråret. Du kan selvfølgelig finde mange andre blomster, som bierne begejstres for, men disse anbefales af biavlere. Og hvorfor ikke hjælpe til, selvom du måske ikke lige har et bistade i din have?

TIDLIGE BIPLANTER, LØG OG KNOLDE

Erantis
Julerose
Krokus
Vintergæk
Perlehyacint
Skilla
Kalkkarse
Snepryd
Anemone - alle farver
Hyacint
Vibeæg og andre fritillaria
Påskelilje

BIPLANTER, FORÅRSBLOMSTRENDE

Påskeklokke
Rhododendron
Akeleje
Blåpude
Kobjælde
Krybende læbeløs
Smalbladet klokke

BITRÆER, FORÅRSBLOMSTRENDE

Blomme
Kirsebær
Morel
Mirabel
Æble
Pil
Lind

BIBUSKE, FORÅRSBLOMSTRENDE

Vinterjasmin
Troldnød
Benved
Dronningebusk
Klokkebusk

Så er det bare frem med planteskeen, løglæggeren og alle knolde, løg og andet guf for bierne - og i gang. Rigtig god fornøjelse.

Informationerne på denne side er indsamlet fra hhv. Praktisk Økologis hjemmeside og Dansk Biavlerforenings leksikon over biplanter.

Læs også:

GODE BIPLANTER
Da jeg første gang læste om "biplanter", troede jeg, det var nogle planter, der sådan var lidt ved siden af de andre - mindre betydningsfulde. Det er lige omvendt! For vi skal gøre alt for at passe på vores bier, og her er det at biplanter altså kommer til deres ret. Vil du være med til at danne en bevægelse?

HONNINGURT FORBEDRER JORDEN OG GØR BIERNE GLADE

Bar jord i bedene er et "no go" i en have. Dels er der frit spil for flyvende ukrudtsfrø, og dels er det oplagt at tilføre jorden ny gødning, når man har halet noget op af den. Gør som naturen. Brug den ledige jord. Honningurt er genial til formålet.

VI VIL HAVE GRØFTEKANTERNE TILBAGE

Det bliver mere og mere moderne at have grøftekanter i sine bede. Der er noget idyllisk og løssluppent over dem. Som en sommerdag i en Morten Korchfilm. Tjek den ægte vare ud her - og bliv inspireret.

INDRETNING

At et orangeri eller en havestue bærer præg af menneskelig leben, er efterhånden ikke sjældent. Det er blevet det nye rum, det skønne ekstra rum, hvor der både er plads til planter og deres ejere. Vi har besøgt et helt specielt orangeri, hvor indretningen oser af stemning og klassiske løsninger.

TEKST & FOTO: KARINA

Vi er jo nået dertil på sæsonen, hvor de dejlige glashuse, som står rundt omkring i haverne, kan udskyde efteråret - ja, bare en smule. Vi har fundet et sted, hvor der oser af dansk sommerstemning. Se med her.

Orangeriet, vi besøgte denne sommer, ligger ved det hyggelige B&B Villa Vendel i Løkken. Orangeriet, som blev opført sidste år, er bygget efter tegninger fra Anne Justs drivhus i Haven i Hune, blot med en lille forlængelse i enderne.

Orangeriet har to afdelinger, og farverne er holdt i afdæmpede og klassiske toner med et strejf af blåt, som giver stilen et hyggeligt og maritimt look.

I den ene ende er der en lille slængekrog, hvor der blandt andet står en skøn sofa med en klassisk, stribet polstring, og omkring her er der planter, krukker og en tallerkenrække med et dejligt udvalg af havebøger, lige til at læne sig tilbage og hygge sig med.

Blandt det skønne møblement finder vi zink- og lerbeholdere, som prydes af planter som nerie, pelargonie med mere - og så selvfølgelig også tomater, som mange ikke vil være foruden i et drivhus eller orangeri.

Et lille spisearrangement er der også blevet plads til, her i den anden ende af orangeriet. De helt enkle, sortmalede træborde er her sat sammen med flettede bambusstole piftet op med komfortable puder i hvide og grå tern.

Det skønne match af gamle møbler og tekstiler af forskellige mønstertyper bindes sammen i en rolig og afbalanceret farveholdning i den helt lyse ende. Møblerne er ligeledes forskellige, og fremstår både i natur, sort og hvidt - igen afdæmpet, men også med til at give indretningen et personligt og afslappet look.

Tæpper, små fund fra lopppemarkeder og fra naturen står som små organiserede udstillinger inde i et par sorte jernreoler. En meget fin måde at få plads til lidt leg og pynt, uden at rummet virker rodet.

Udenfor det smukke orangeri er der også små hyggelige indslag. Her bliver en gammel trækvogn brugt til opbevaring af puder.

Da orangeriet blev bygget, blev der også plads til et stort højbed. Den barske vestenvind og den sandede jord er svære betingelser for mange planter, men med højbedene synes det nu som om det er lykkedes.

På bagsiden af orangeriet har et lille udekøkken plads. Her kan gæsterne klargøre en lille frokost eller tænde op for grillen, når sulten efter aftensmad melder sig.

Et skønt orangeri og en skøn lille plet, der oser af sommerstemning.

Læs også:

OPGRADERING AF UDEKØKKENET
For et par år siden byggede vi et udekøkken på vores overdækkede terrasse. Det har fungeret fint, men vi manglede lige prikken over i'et i form af et nyt bord til gasblusset. Det er nu blevet færdigt. Se her, hvordan det gik til.

HER ER MIT DRIVHUS
Drømmen om et stort drivhus har jeg haft i mange, mange år, men jeg anså det nærmest for en umulighed, at den drøm skulle gå i opfyldelse.

VIS MIG DIT DRIVHUS

Nogle tæller ned til den nye James Bond film, og andre tæller ned til jul. Gæt hvad jeg har talt ned til længe!

TEMA: SENSOMMERHAVEN

Der findes en hel del temmelig nemme planter, du kan have glæde af hele sensommeren. Vi giver et overblik, rørt godt op med en portion tips.

TEKST: MARIANNE
FOTO: MARIANNE & LENE

Det er faktisk ikke så vanskeligt at skabe farver og liv i haverne i sensommeren. Der er et utal af planter, der topper på den tid af året, og frodigheden er en ven, du kommer til at glædes over, hvis bare du vælger planter, der liver op nu. Her er en liste, men det er blot idéer. Der er hundredevis af andre planter, der bare giver liv og glade dage i haven i sensommeren. Måske har du nogle idéer? Så sig endelig til. Og hvis du har lyst, så skal du være velkommen til at lægge dem på HAVEFOLKETs facebookside.

SOMMERBLOMSTER

FRØKENHAT
Bare et eksempel på en sommerblomst, der varer rigtigt længe. Den skaber fryd og glæde, både hvor der er knopper på vej, og når de blomstrer, hvilket de gør længe. De er rigtigt nemme at så, og hvis du gør det i april, så har du glæde af dem i hele sommersæsonen. For glem ikke, at det også er skønt at glæde sig.

KLOKKERANKE

Denne plante er så skøn, at selvom den kan volde nogle havemennesker store problemer, så er den værd at genså. Den findes i blå og cremehvid, hvilket du ser her på billedet, og hvis du blot sår den tidligt om foråret, omkring marts, så skal du nok få glæde af en overdådig blomstring. Folk, som sår denne sommerblomst bliver afhængige!

CHOKOLADEBLOMST
Denne formidable sommerblomst købes som regel i supermarkederne, hos blomsterhandlerne eller i havecentrene. Chokoladecosmos er vanskelig at overvintre, selvom det altså kan lade sig gøre. Men den er uovertruffen sammen med sensommerfarverne. Sørg blot for at pudse de afblomstrede blomsterstande af.

STOLT KAVALER
Stolt kavaler bærer sommeren igennem med sin glade og omfangsrige blomsterpragt. Og den bliver ved og ved, lige indtil frostens komme. Det eneste du må love ikke at gøre, er at give den gødning, for ellers vokser den i et væk uden at sætte blomster. Sørg i stedet for at "deadheade" den, dvs. at klippe de visne blomster af. Så kan du få glæde af en stor blomstring meget meget længe.

KÆMPEVERBENA
En plante, der som violfrøstjerne danner overstandere over de andre planter i din have. Dens gennemtrængende blålilla farve er, når man først har den i haven, på det nærmeste uundværlig. Kæmpeverbena har vanskeligt ved at overvintre, men når du først har den i din have, så kan du være heldig at den selvsår sig. Ellers kan du nemt finde den på planteskolen eller sågar så den selv.

STAUDER

ASTERS
Dem skal man virkelig kunne lide for at have dem. Og selvom man så ikke kan, så gælder det om at have dem samlet i stor mængde. For i samlet flok ser de helt formidable ud i sensommeren. Særligt sammen med græsser.

RUDBECKIA
En meget, meget høj staude, som kommer igen og igen og igen. Den har det med at brede sig, men den er glimrende til at skabe solskin i en mørk krog.

SOLHAT

Ja, solhatten er uomtvistelig i en sensommerhave. Dens blomster er så indtagende, at den ikke er til at undvære, og har du den først, så vil du bare have flere. Den kan sås, men ellers kan du købe den eller dele med en veninde. Den fås både i rød, rosa, hvid, grøn og sart gul. Såmænd også den solgule. En rigtig nydeplante af de stabile.

HJORTETRØST

Mandshøj er den, hjortetrøst. Smuk og robust. Den kan man bruge til at skabe rum i haven med. Forestil dig en have, hvor sådan en fætter står og fylder i en m3 + lidt mere i højden. Det er skønt at kunne gå rundt om sådan en. Den findes også i rødbladet.

SANKTHANSURT

Det kan være du tænker, at den da ikke ser sådan ud, når du ser på fotoet. Men sankthansurt findes i flere forskellige slags, og denne er rødbladet og med hvide blomster. Normalt er den grønbladet og med limegrønne blomster, der modner til rosa. Selve modningsprocessen er fantastisk at iagttage, og derfor er det en storartet sensommerblomst. Desuden er den spiselig og ultranem at formere.

RØDBLADET KLØVER

Nogle gange kan det, der skaber liv i haven, også godt være bunddækket. Her er det en kløver, der sætter lidt fut i dit bed. Den breder sig fint, men er nem at trække op, hvis den indtager områder, som den ikke hører til i. Er også smuk i krukker.

FLOKS
Utrolig stabil og smuk plante, der når dig til omkring navlen eller derover. Den kan i gode somre blomstre og genblomstre i månedsvis, og den er let at formere, hvis du skulle have lyst til det - både ved stiklinger, såning og ved deling. Desuden trives floks i almindelig havejord, og den kan både lide fuld sol og halvskygge.

VIOLFRØSTJERNE

Vidunderlig overstander, altså en blomst, der svæver hen over de andre planter. Den bliver mandshøj eller højere, og skaber en lilla sky i din have, hvilket er med til at give den et eventyrligt islæt. Violfrøstjerne er nem, bare sneglene ikke forelsker sig i den.

HØSTANEMONE
Findes i rosa, hvid, pink, enkelt og dobbelt. Er lidt lang tid om at etablere sig, men breder sig kraftigt, når den har fået fat. Giv den god plads, og du vil elske den resten af dit liv. Holder længe og er meget, meget smuk i sensommersolen. Høstanemonens frøstande er også rigtigt smukke og kan tørres og bruges i dekorationer.

BUSKE OG GRØNNE VÆKSTER

HORTENSIA
En busk, der vinder mere og mere frem. Du kan have hortensia i mange, mange år, og den kan blive kæmpestor, der hvor den trives. Glæden ved blomstringen varer lige fra de første blomsteranlæg til de for længst er afblomstrede. Kræver en del vand og kan sagtens stå i halvskygge til skygge.

HJORTETAKTRÆ
Et dekorativt og specielt træ, der skaber glæde hele året. Får helt fantastiske sensommer- og efterårsfarver. Hjortetak er også vidunderlig at kigge op i. Sørg dog for at holde eventuelle rodskud nede, ellers breder den sig.

BUKSBOM
Busken kan både bruges til hæk og som solitær busk, altså stående alene, enten i potter eller i bede. Den kan blive oldgammel og klippes i alle de former, du har lyst til. Den skaber ro og "pause" i dine bede, og giver et pust af luksus. Buksbom trives i almindelig havejord.

RÅDHUSVIN
En frodig og hurtigtvoksende klatreplante, der er grøn hele sommeren, og som i sensommeren og ud mod efteråret rødmer som en ung kvinde ved sit første bal. Her fotograferet i museumshaven på Ordrupgård. Rådhusvin vokser langt og meget og skaber farve i sensommeren, der hvor du vælger at plante den.

Følg også med i den kommende tid, og læs reportagen fra Københavns Universitets Lifegarden. Det er en have, der er eminent at besøge, hvis du gerne vil vide, hvilke blomster, både stauder og sommerblomster, der blomstrer i sensommeren.

I HAVEN

Aarstiderne har i 2014 sendt en super brugbar bog om køkkenhaven på gaden. Læs med i denne og næste uge, hvor vi bringer uddrag fra bogen. I denne artikel om den gode kompost: Hvordan gør man?

TEKST: AARSTIDERNES FRANK, SØREN & JACOB
FOTOS VENLIGST UDLÅNT FRA FORLAGET

AARSTIDERNES KØKKENHAVE
OM KOMPOST

HVILKE MATERIALER KAN DU BRUGE?
Alle plantematerialer kan bruges til kompost, men sammensætningen af forskellige typer planter er meget vigtig. Der skal være en god blanding af let og svært omsættelige planterester. Let omsættelige planterester er fx friske blade, grøntsagsskræller fra køkkenet, gamle radiser, spinat, der er gået i stok, og hækafklip. Svært omsættelige planterester er grene, træspåner, jordskokkestængler, grønkålsstokke, der har stået udenfor i haven hele vinteren, barkflis m.m. Blandingsforholdet skal være 50 procent let omsættelige og 50 procent svært omsættelige planterester.

SÅDAN GØR DU
Hvis du vil lave en god, næringsrig kompost efter alle kunstens regler, kan du følge denne fremgangsmåde: En virkelig god kompost, der danner varme efter få dage, skal laves i én arbejdsgang. Hermed mener vi, at du skal samle alle planterester sammen, inden du går i gang med at sætte den endelige kompostbunke op. Du kan med fordel lave forskellige beholdere, hvor du opbevarer de forskellige typer planterester, indtil du har nok materiale. Hent eventuelt det mere svært omsættelige materiale på genbrugsstationer, eller måske vil naboerne bidrage med planteaffald til din bunke, hvis du ikke selv har nok planterester. Du kan også hente noget af den meget næringsrige tang på stranden, men kom ikke mere end cirka 5 procent tang i komposten, da tang indeholder ret meget salt. Hvis du har høns, kaniner eller andre dyr, kan du med fordel putte deres møg i kompostbunken, da det er en god og let omsættelig gødningskilde, der er med til at give din kompost en bedre gødningsværdi. Brug ikke kogte madrester eller rester fra æg, kød eller fisk, da det kan tiltrække rotter. Planterester fra haven tiltrækker derimod ikke skadedyr. I min egen kompostbunke er der masser af snegle og bænkebidere, og der bor endda en snog i nærheden af den, den nyder godt af især sneglene.

Husk, at grene og andre store, tunge ting skal hakkes op, inden du kan bruge dem. Klip eller hak de større elementer i mindre stykker på cirka 10 cm. Det er essentielt for kompoststakken, at alle ingredienser blandes godt sammen.

Til sidst skal du vande din kompostbunke godt igennem. Hele bunken skal være gennemvædet. Du kan med fordel sørge for, at de ting, du lægger i bunken, er våde allerede fra start. Mikroorganismerne og bakterierne har brug for virkelig meget vand i starten af komposteringsprocessen, og hvis kompostbunken er for tør, går processen i stå eller kommer i værste fald slet ikke i gang. Når du har sat bunken op og vandet den igennem, skal du afslutningsvis stampe den godt sammen. Det er afgørende for komposteringsprocessen, at der er god kontakt mellem de forskellige materialer.

Når du har gjort alt dette, er dit arbejde færdigt. Nu skal du blot vente i mindst tre måneder, til komposten er formuldet, og gerne længere. Især om vinteren kan det tage op til et halvt år, før bunken er omdannet til god kompost. Komposten er færdig, når den ikke længere føles varm indeni og er formuldet til jord. Hvis den aldrig bliver varm, er der gået noget galt, og så bliver du nødt til at starte forfra.

En typisk ting, der kan gå galt, er, at der er ubalance mellem den let omsættelige og den svært omsættelige del af komposten. For meget let materiale resulterer i en meget høj temperatur i meget kort tid, mens det er vanskeligt at få varme i en bunke med for meget svært omsætteligt materiale. I sidste tilfælde kan du prøve at ”kickstarte” kompostbunken ved at tilføre hønsemøg eller friskt græsafklip. En anden fejl kan være, at kompostbunken er for tør. Når du tager en håndfuld materialer fra din kompostbunke, skal du lige akkurat kunne presse lidt vand ud. Hvis ikke du kan det, skal du give bunken ekstra vand.

TO ALTERNATIVER: Den hurtige eller den nemme kompostering.

Metoden, vi har beskrevet, er anaerob, og det betyder, at der ikke er brug for ilt. Der findes en anden og mere arbejdskrævende komposteringsmetode, hvor stakken skal vendes mange gange for at tilføre ilt. Processen er ellers den samme som for den anaerobe kompostering. Temperaturen må ikke komme over 65 grader, og bunken skal vendes, hver gang temperaturen bliver for høj. Hvis du har mod på at forsøge dig med denne kompostering, får du til gengæld en fantastisk god kompost allerede efter otte til ti uger.

Skal det i stedet være nemt, kan du kompostere dit husholdnings-, grøntsags- og frugtaffald på denne måde: Køb en kompostbeholder eller byg en selv. Smid dine planterester i beholderen, efterhånden som de produceres. Efter et stykke tid er beholderen fyldt op. Du vil opdage, at den nederste del er blevet omsat til kompost, mens den øverste del stadigvæk består af ikke omsatte planterester. Inden du spreder komposten i din have, fjerner du det øverste lag ikke helt komposterede plante- og grøntsagsrester. Du kan bruge den omsatte del i din have, mens du kommer den ikke omsatte del tilbage i kompostbeholderen og fylder den igen. Denne form for kompostering kan tage lang tid, og resultatet er ikke af helt så god kvalitet. På trods af dette er det dog den mest anvendte form for kompostering i de fleste husholdninger.

OM GOD JORD
Det første, du skal gøre i din køkkenhave, er at grave den. Det kan lyde lidt mærkeligt, men det er en vigtig del af forberedelserne til en vellykket have. Når du graver din have, det vil sige vender jorden ved gentagne dybe spadestik, vender du samtidig gødningen ned i jorden og løsner den, så planterne kan gro optimalt.

SÅDAN GØR DU
Spred din kompost eller anden gødning ud over jorden, grav derefter din have et spadestik dybt (cirka 25 cm), og vend kompost og gødning med ned, når du graver jorden. Der må ikke stikke planterester eller ukrudt op af jorden, når den er vendt. Hvis du har svært ved at grave ukrudt og græs helt ned, er det bedst at rive det op, inden du går i gang med at grave. Planterester, der ikke er gravet helt ned, kan fæstne sig og spire og genere de nye grøntsager. Desuden bliver snegle tiltrukket af døende planterester, og det er endnu en god grund til at grave omhyggeligt.

Lerholdig jord er vanskeligere at grave end sandjord, og desuden er lerjord svær at få til at smuldre og blive let og løs. Du kan afhjælpe dette ved at grave lerjorden om efteråret. Frosten vil i løbet af vinteren arbejde for dig, og du vil opleve en forvandlet jord om foråret. Sandjord har derimod godt af at være dækket med grønne planter igennem hele vinteren, fordi sandjord ikke har den samme gode evne til at fastholde gødningsstofferne. Planterne, der vokser på jorden om vinteren, modvirker erosion (nedbrydning af jordlag) og udvaskning af gødningsstoffer. Grav din sandjord sidst på vinteren eller tidligt om foråret.

FRÆSER ELLER SPADE
En havefræser er et udmærket alternativ til det hårde gravearbejde med spaden. Sørg blot for, at du gennemarbejder jorden minimum 25 cm ned. Især de små havefræsere kan have vanskeligheder med at komme helt derned. Du kan derfor med fordel løsne den nederste jord med en greb, efter du har fræset. Stik greben i jorden, tryk den helt ned, træk greben tilbage, og vip jorden op uden at vende jordlaget.

Gentag med cirka 20 til 30 cm's afstand, indtil hele bedet er løsnet. Det er hårdt arbejde, men til gengæld slipper du for at gå i motionscentret den dag. Dårlig jordløsning er den primære årsag til, at en afgrøde ikke lykkes optimalt. Løs muld kan indeholde mere vand, frigiver næring bedre, og mange mikroorganismer elsker det luftige miljø. Du får en bedre naturlig balance i jorden, som hjælper planterne med at holde sig sunde og raske. Efter gravning og fræsning skal du rive jorden fint og slå store jordklumper fra hinanden. Små frø kan ikke kæmpe sig forbi massive jordklumper.

Du har netop læst uddrag af bogen "Aarstidernes køkkenhave" bragt her i magasinet i samarbejde med forlaget, People'sPress.

TITEL: Aarstidernes køkkenhave, så - bed - høst - spis

FORFATTERE: Søren Ejlersen, Frank van Beek & Jacob Dietz

FOTOS: Rishi, happyliving.dk

UDGIVELSE: 2014

SIDER: 260

SPROG: Dansk

FORLAG: People'sPress

HAVEBREVKASSEN

HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Gerd vedrørende beskæring af figen- og mandeltræer.

SVAR: MIMI HVASS FRA SITAS, HAVEPANELET
FOTO: LONE

Kære HAVEFOLKET

Jeg har et figentræ - brun tyrkisk - som i denne sommer er vokset meget og har givet en masse dejlige figner. Det er snarere en stor busk end et træ, idet alle grene kommer fra jordhøjde. Den er blevet vældig bred, små 2 m på hver led siden foråret. Hvornår og hvordan skal jeg beskære den for at den forbliver en og holder sig i en rimelig størrelse?

Jeg plejer at dække den med granris om vinteren og skære det forfrosne døde bort om foråret, men hvis vi nu igen får en varm vinter bliver den for stor næste år. Er der tidspunkter, hvor den vil bløde fx, eller er der andet at tage hensyn til?

Jeg fik for 4 år siden et mandeltræ. Det ser ud til at være podet 20 cm over jorden, så er der ca. 1 m stamme og så en pjevset krone. Det står ikke godt ude i haven, det er aldrig lykkedes at få blomster på det, så nu spørger jeg, om jeg kan skære kronen af og provokere det til at skyde fra stammen, så jeg kan omdanne det til en lavere udgave, som jeg kan plante ind under terrassetaget og håbe på blomster og mandler.

Hvis ja, hvornår skal det så gøres?

v.h.

Gerd, Kildebrønde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Svar fra Mimi Hvass / HAVEPANELET:

Kære Gerd

Hvis man spørger figentræet, vil det helst beskæres i sensommeren august/september. Da er træet stadig i vækst, og kan derved nå at lave en forsvarsbarriere inde i såret før vinteren. Beskær træet årligt, så det ikke udvikler for store grene. Beskæring af store grene giver store sår, hvilket gør mere ondt. Betragt træet på afstand og vurder, hvor bredt du ønsker det. Derefter beskær lidt og måske lidt mere - i små bidder, så du ikke kommer til at "barbere det helt", hvilken kan ske, hvis man går for hurtigt til værks. Beskær grene tilbage lige efter en udadvendt knop. Brug korrekt beskæringsværktøj - f.eks ARS beskæringssaks og ARS stangsaks, som kan nå de høje skud uden brug af stige.

Vedr. mandeltræet, så er det hård kost at få skåret hele kronen af. I kronen sidder bladene, som er energimodtagerne fra solen - det er livsnødvendigt med blade, især for så sart et træ. Desuden vil du påføre træet et slemt sår. Træet vokser ikke naturligt her i DK og skal plantes et beskyttet og solrigt sted. Jorden må gerne være varm, dvs. sandblandet og porøs.

Hvis træet ikke er placeret rigtigt, og jorden ej er velegnet, vil jeg tro, det er der, du skal forbedre. Grav træet op efter løvfald og giv det gode vækstforhold. Grav op med en god rodklump, som er væsentlig større, end da du købte det. Plant så træet og sørg for, at rodklump er i niveau med terræn - der må ej komme jord op ad stammen. Så skal du vande træet næste sommer fra maj til oktober 1 gang om ugen med 10-15 liter. Hold området omkring træet fri for græs m.v. I øvrigt vil jeg ikke mene, du skal drømme om mandler med det klima, vi har her i DK.

Held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Mimi Hvass

www.sitas.dk

Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd til Gerd, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

HAVEREPORTAGE

På den sidste solbeskinnede sensommerdag i august besøger vi Egeskov i Kværndrup på Sydfyn. Jeg har kun været der én gang før, for mindst 25 år siden, så når vi alligevel er i nærheden, er dette besøg absolut et must.

TEKST & FOTO: LENE

Ved mit første besøg på Egeskov, for snart længe siden, husker jeg kun en labyrint og nogle gamle biler i en lade. Godt nok var det på en firmatur, men jeg var hverken fuld eller tosset - og heller ikke havetosset på det tidspunkt, og det har helt sikkert været årsag til, at jeg ikke har været mere opmærksom på have og park. Så hold da op, hvor blev jeg overrasket, allerede fra første kig på herlighederne. Her er en lille smagsprøve på lidt af det vi så. Følg med!

Hele Egeskov Gods har et areal på 1.150 HA, hvoraf slottet og parken dækker de 20 HA. Slottet ligger smukt i det sydfynske landskab, omgivet af voldgrave på alle sider. Voldgraven er 5 meter dyb, på det dybeste sted! Man kan godt komme ind og se slottet, men det er nu haverne, vi er kommet for at se, og dem er der mange af; staudehaven og den grå have, fuchsiahaven, urtegården, Baronessens have, renaissancehaven, hvilehaven, den engelske have, dufthaven, humlehaven, vandhaven, den hvide have og rosenhaven.

Allerede ved indgangen mødes vi af smukke blomsterarrangementer i nogle af mine yndlingsfarver.

Vi drejer straks til højre for at følge den anbefalede, grønne rute rundt i parken, og kommer først gennem denne indgang, hvor der står den skønneste, patinerede urne med krydderurter.

Det næste haverum, vi kommer til, er staudehaven, og selvom jeg ikke er til gult, må jeg modstræbende indrømme, at lige netop den farve her er indbegrebet af sensommer sammen med de andre glødende farver. De stramt klippede hække i baggrunden danner en skarp - og smuk - kontrast til de lidt vilde staudebede.

Læg mærke til den kæmpestore hjortetrøst i baggrunden, og læg også mærke til, hvordan farverne er afstemt efter hinanden, og hvordan solhattene, på billedet længere nede, passer perfekt i denne farveholdning.

Det skønne ved disse staudebede er, at de består af store grupper af den samme blomst. Det ser fantastisk ud. Jeg bliver meget inspireret af disse staudebede, og overvejer om jeg selv skulle prøve at plante på den måde - bare i lidt mindre målestok. Jeg har nemlig et helt nyt, jomfrueligt bed, der skal tilplantes her i efteråret.

Urtegården ligger med et smukt kig til slottet, og der er både urter og blomster i dette dejlige haverum. Alt dyrkes økologisk i urtegården som blev anlagt i 1973. Som der står på Egeskovs hjemmeside, bliver der kun brugt håndkraft, rive, gasbrænder og tålmodighed.

I hvert hjørne af urtegården står der en jernsøjle med en skinnende messingkugle ovenpå. Hvis man kigger op på disse messingkugler, får man et overblik over meget af parken!

Slottet spejler sig smukt i voldgraven på denne solskinsdag sidst i august.

Et lille kig ind i Baronessens Have, som er en lille trekantet barokhave, hvor der i 1800 tallet blev plantet to store platantræer. Haverummet bliver i dag brugt som en "nyhedshave", hvor der bliver præsenteret nye grøntsager og snitblomster. Baronessens have gør ikke det store væsen af sig, men er en dejlig fredfyldt plet.

Her ses lidt af Renaissancehaven tæt på slottet. Motivet er en fransk lilje, og langs siderne er der formklippede buksbom i sjove figurer.

På vej ned mod den engelske have, går vi gennem en gammel allé med store, gamle træer med knudrede stammer. For enden af alleen ligger der et skønt, gammelt lysthus, hvor trappen er flankeret af to stenskamler.

Den engelske have har store græsplæner og flere store træer, der giver en dejlig skygge en varm sommerdag. Her kan man indtage sin medbragte mad, eller tage sig et lille hvil i de komfortable liggestole.

Bag ved slottet, og lige op ad den engelske have, står Piet Heins superæg, som en meget moderne kontrast til renæssanceslottet.

Piet Hein var ofte gæst på Egeskov, og i 1989 skænkede han det ni meter høje solur, Helix Helios, til familien Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Omkring soluret er der en forsænket have med masser af roser, stauder, buske og slyngplanter. Vi nåede desværre ikke at se dette haverum, men jeg har planer om at komme tilbage til Egeskov næste år.

De ældste hække på Egeskov er 280 år gamle og 8 meter høje. På et skilt læser vi, at det tager Egeskovs gartnere ca. 800 timer at klippe alle hækkene.

I udkanten af parken finder man et stille område, med flimrende skygge på hyggelige stier, og en portal, enkelt lavet af rionet.

En af de smukke udstillingsbygninger. Denne huser en udstilling om mennesker og mekanik fra 1860 til 1910. Egeskov er jo kendt for sine mange udstillinger af forskellig art, og der er både veteranudstilling med biler og fly, motorcykel- og knallertudstilling, Falck museum og en gammel købmandsbutik. For børnene er der et lege- og aktivitetsområde, og man kan "gå" i trækronerne, ligesom der er en segway bane. Der er tænkt på hele familien.

Bag cafeen, hvor man kan købe dejlig, italiensk mad, ligger den hvide have, hvor der bl.a. er en stor rosenportal. Her kan man også sidde og spise, og nyde synet af de mange buksbomkransede bede. Det må være et smukt syn, når roserne står i fuldt flor i juni/juli måned.

Rundt om cafeen, ud mod de store græsarealer, er der et bredt bed af dahlia i alle farver. Bedet er indrammet af en lille "hæk" af lavendel. Det er en skøn farveklat midt i alt det grønne.

Tilbage ved indgangen ligger gartneriet, hvorfra der også er plantesalg, og hvor man nemt kan lade sig friste. I den tilhørende butik er der også lokale lækkerier, som fx rapsolie.

I gartneriet står denne ildkrone, som vist ikke er til salg, og i baggrunden er det blyrod, plumbago.

Jeg er meget imponeret over de smukke haverum og parken, og det er der også andre der er, for Egeskov er præmieret med The European Garden Award, ligesom CNN i 2013 har omtalt Egeskov som en af de 12 mest spektakulære haver i verden.

HER ER VI

Egeskov

Egeskov Gade 18

5772 Kværndrup

www.egeskov.dk

PLANTEPORTRÆT

For et par år siden finder jeg den lækre klatreplante i vandhaven ved Haveselskabets Have på Frederiksberg. Planten klatrer op ad én af galgerne langs vandbassinet, og straks må jeg høre, hvad det er for en skønhed.

TEKST & FOTO: KARINA

Jeg gætter selv på Akebia, men heldigvis har jeg overgartneren lige ved min side, og han fortæller mig, at jeg gætter forkert. Planten er en Schisandra, som jeg hverken har set eller hørt om før. Som jeg husker historien, fortæller han også, at den faktisk er kommet til haven i en plastikpose som en venlig foræring fra en gavmild dame.

SCHISANDRA
Schisandra rubriflora

Planten fås både med røde og hvide blomster, som springer ud omkring medio maj. Den vokser forholdsvis kraftigt og kan blive op til 5 meter høj. Et dansk navn på planten har jeg desværre ikke kunnet finde, men på engelsk kaldes den for Magnolia Wine.

Schisandra har oprindeligt hjemme i Kina, men klarer også det danske klima med lidt hjælp fra et vinterdække og et godt dræn ved rødderne. Den skal stå i sol/halvskygge i en god, næringsrig jord, som skal være fugtighedsbevarende uden at blive alt for våd.

Efter afblomstring begynder hunplanten at udvikle små dekorative klaser med bær, som i Kina anses som en vigtig sundhedskilde, på linje med ginseng. Blandt andet er bærrene rige på antioxidanter og siges at modvirke både dårlige nerver, stress og sågar også stimulere seksualiteten.

I Kina kaldes planten også for Wu Wei Tzu, hvilket betyder "de fem smage". Dette skyldes at bærrene både smager sødt, surt, bittert og salt, som også er grundsmagene i umami.

FAKTA

NAVN: Schisandra rubriflora
DANSK NAVN: Schisandra
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØR: Hårdfør, men har det bedst med vinterbeskyttelse
JORDBUND: Veldrænet, næringsrig og fugtighedsbevarende
VÆKST: Klatreplante
STØRRELSE: 5 meter i Danmark, men kan blive højere
BLOMSTRING: Maj/juni
ANVENDELSE: Dekorativt

PLANTEPORTRÆT

Den gule solhat vinder mere og mere indpas i store haveanlæg - og ikke uden grund. Den er ganske enkelt en fantastisk sensommerstaude.

TEKST & FOTO: LONE

Hvert år, når sommerferien er ved sin afslutning, går jeg og spejder efter den gule solhat. Planterne har jeg fået foræret, og ofte er det netop de planter, man bliver allermest glad for - sådan er det i hvert fald tit her hos mig.

Da jeg fik den gule strålesolhat, var gult absolut ikke et hit i Danmarks haver, men jeg faldt som sagt pladask for den, og den er stadigvæk en af mine yndlingsplanter.

STÅLESOLHAT
Rudbeckia fulgida var. 'Deamii'

Solhatten lyser op og spreder glæde i de sidste havemåneder. Både på grund af den livsbekræftende farve, men absolut også med de fint bagoverbøjede blade - en blomsterform, der minder om et barns blomstertegning.

Strålesolhatten er en staude, og den kommer oprindelig fra Nordamerika. Besøger man den del af verden, vil man se store områder begroet med den smukke gule staude - fx i grøfter langs vejene. Planten er god til at håndtere tørke, og så er den en gave til bier, svirrefluer og sommerfugle.

For at yde sit bedste, skal stauden stå i fuld sol og gerne i veldrænet jord. Ved første udspring er centeret grønt, men modnes langsomt og går over i den mørkebrune.

Når vinteren tager fat, er kronbladene synet ind til nærmest ingenting, og de smukke, brune knapper står tilbage.

Strålesolhat er netop en af de stauder, der bringer værdi til vinterens have pga. det fine efterspil i de kolde måneder.

FAKTA

NAVN: Rudbeckia fulgida 'Deamii'
DANSK NAVN: Strålesolhat
LYSFORHOLD: Fuld sol
HÅRDFØRHED: Tåler ikke megen vind
JORDBUND: Almindelig næringsrig havejord, veldrænet
VÆKST: Staude
STØRRELSE: Højde ca. 60 cm
BLOMSTRING: August-september
ANVENDELSE: Velegnet i bede

Du kan se mere til strålesolhat i disse artikler:

RØD-GUL-GRØN
Efter så mange år med fokus på tone-i-tone bede er de kontrastfyldte bede igen inde i varmen. Og har du ikke et allerede, må du ikke snyde dig selv for dette farveparadis.

THE HIGHLINE - EN OASE I NYC
En godsbane i det centrale Manhattan blev nedlagt tilbage i 1980, og er nu - godt 30 år senere - et inspirerende, nytænkt og rekreativt område, som byens borgere har taget til sig som deres eget haverum. Her snakkes, spises, festes, slappes af, underholdes og sågar soppes der!

FAVORITTERNE I MIN SENSOMMERHAVE

I mange år kæmpede jeg en kamp for at holde "liv i haven" i efteråret. Ganske enkelt fordi jeg ikke havde blomstring i sensommerhaven. Det har jeg siden rådet bod på. Se mine sensommerfavoritter her.

MÅNEDENS LEDER

I øjeblikket stilles der på TV, i en udsendelsesrække om kvinder over 50, spørgsmålet om man kan være tiltrækkende og interessant, selvom den magiske grænse er overskredet, og man pludselig hører til "det ældre" segment. Redaktører på dameblade og på TV bliver udspurgt om, hvorfor, og alle er de enige om, at det da også er forkert, og at det kræver et bevidst, men også gavnligt fokusskifte. At det kræver, vi vænner os til at se fordelene ved erfaring og aldring. Forfald.

Hvad i himlens klare blå har det med temaet høst i haven at gøre?

Jo, det hænger sådan sammen, at rigtigt mange havefolk er virkeligt kede af, at vi har efterår og vinter her i Danmark. Vi vil helst være foruden. Glemme det. Se bort fra det. Det bliver koldt og riv og rusk. Alle de smukke afgrøder bliver høstet, bladene og blomsterne blegner og falder af, skoven først gløder, så falmer, og står om føje tid bar. Og vi går ind, gør vi. Det er slut for i år. Havedøren lukkes og haven derude er død, ligger hen. Skal det blive ved med at være sådan?

Fælles for de to betragtninger er, vil jeg vove at påstå, en dybtliggende, og i nogle tilfælde helt ubevidst angst for døden. Ja, jeg er ked af at sige det i sådan et "feel good" blad, som vores her. Men langt de fleste af os bryder os ikke om at tænke på, at alting forgår. Vi - mange af os - har en forestilling om, at døden er det endelige punktum, og fordi vi mennesker ikke har den fjerneste anelse om, hvad der egentlig venter os der omme bag den matte rude - på den anden side. Derfor er vi angstfyldte. Vi vil helst ikke se det. Tale om det, tænke på det. Derfor lukker vi af og kigger væk. På noget andet. Hvad haven angår, venter vi utålmodigt på, at det går over og trøster os med at året dog er rundt og at al ting vender tilbage. Om nogle måneder - eller 6.

Nu vil jeg lige slå fast, at reinkarnation er en trossag, som alle og enhver efter min mening må afgøre helt for sig selv. Det aner jeg desuden heller ikke en disse om. Af gode grunde. Men jeg vil rigtigt gerne slå et slag for høsten og efteråret. For at alting vender tilbage - ude i naturen. For de visne stauder og forfaldet, der om føje tid - bare med en enkelt nats frost - sætter en stopper for den længste sommer i mands minde. Her i magasinet vælger vi at fremelske og forherlige disse tågede morgener, disse dage med regn og rusk og mærkværdige lygtemænd. Disse nætter med frost og rim på græsset, synlig tåget ånde. Foranderlighed, transformation og fortryllelse. Forvandlingen, som netop vores nordiske landes vejrlig er så kendetegnende for, og som skaber eventyret i levende live lige udenfor havedøren. Dét vil vi gerne tale om. Vise. Glædes over. Glædes sammen om.

For efteråret modner. Det gør, at vi kan høste af de grøntsager, blomster og frugter, som gennem året er vokset til, er klar til at spise og det er da ren lykke. Det behøver ikke at dreje sig om en kæmpe æble- eller chilihøst. Eller om kartofler i jordkælderen frem til marts. Om det så bare er et par mynteblade til morgenteen, vi har stående på altanen eller voksende i en potte ved hoveddøren, så er høst, altså dét at høste, nærmest selve livets mening.

At så og at få. Resten handler om at dyrke, opdyrke, fremavle. Og så selvfølgelig at nyde hele rejsen derhen. Mod høsten. Mod forfaldet. Mod forvandlingen. Mod livet selv.

I denne måneds tema vil vi derfor dvæle lidt ved alle efterårets farver, ved forfaldet og ved det at kunne høste afgrøder, tilberede dem og nyde dem. Vi vil gense artikler om den tynde væg mellem de levende og de døde, besøge høsthaver i nye artikler, hvor vi både vil dvæle ved farveskiftet og også vil fortælle om udvalgte grøntsager og frugter, der kan nydes. Vi vil lyse op i mørket og deltage i naturens store afdansningsbal. Vores balkort er helt ubeskrevet og ledigt. Kjolen er besmykket med dugdråber i spindelvæv.

Skal vi danse?

Månedens artikler om HØST:

ÆBLECHUTNEY

Vi kan så godt lide at komme haven på glas, og i dag er det æblernes tur. Vi har lavet en dejlig nem og krydret æblechutney, som kan bruges til alverdens ting og sager.

AARSTIDERNES KØKKENHAVE

Læs med i dag, hvor vi bringer uddrag af bogen "Aarstidernes køkkenhave" med tips til opbevaring af de høstede grøntsager fra køkkenhaven.

KØKKENHAVEN - KAOS OG KONTROL

En køkkenhave behøver ikke fylde så meget, som man måske tror. I denne lille køkkenhave er der alt, hvad du behøver, og så er den fyldt med inspirerende designløsninger.

MIN HØJRE ARM FOR EN LANDEJENDOM

Fra den pulserende Istedgade til det mere rolige Vanløse udenfor København. Skal jeg rykke længere væk, så ryk mig helt ud på landet.

SVAMPETÆRTE MED MASCARPONE
Den ligner næsten et lille botanisk motiv, og så smager den så englene synger. Er du vild med svampe, så se med her og få opskriften.

KNALD OG FALD
Træer, buske og og planter gløder i brændte farver, lige inden de sender deres bladpragt ind i tidscentrifugen, og forvandler sig til gavnlig muld. At betragte processsen giver stof til eftertanke.

EFTERÅRSSTEMNING VED HOVEDDØREN
Her i starten af efteråret får jeg altid sådan en ubændig lyst til at pynte op udenfor. Det er nærliggende at starte ved hoveddøren med en grøn velkomst.

ÆBLESALAT MED JOMFRU I DET GRØNNE

Når æblerne hober sig op, leder vi efter opskrifter for at undgå runkne æbler resten af året. Her er en hjemmekomponeret opskrift, som familien blev begejstret for. Vi spiste den til dampet vildlaks marineret i honning, men den går også godt til kød og asiatisk mad.

SAMBAL OELEK - LAV DEN SELV

Sambal Oelek er simpelthen noget af det nemmeste i verden at lave. Kvit de færdiglavede og følg med her.

TIBETANSK KIRSEBÆR
Ligesom birk, er barken på det tibetanske kirsebærtræ en sand fryd for øjet, og en særlig glæde i vinterhaven. Lad os kigge nærmere på det skønne træ.

IT'S A WRAP

GRÆSKAR OVER HELE BEDET
De vokser godt til, græskarrene, hvis de får kompost. Så godt at du pludselig indser, hvorfor Walt Disney fandt på at tegne Askepots eventyrkaret som et kæmpestort græskar! Læs her om den store grøntsag.

EFTERÅR I VASEN
Nu er det ved at være ved vejs ende ude i haven. Snart står alle træer og buske nøgne tilbage, men lige inden, med et festfyrværkeri af høstfarver. Vi har taget et par grene ind for at nyde den smukke palette.

MANDSHØJE MAJS
Gule som solen, og næsten også på vej derop. Sådan er majs, som du sagtens kan dyrke i et højbed, bare du sørger for at gøre nogle enkle ting, så du kan høste til hele familien.

Snart er det tid til at beskytte de sarte krukkevækster ude i haven. Har du ikke lige et sted at stille dine krukker beskyttet for vinteren, så se denne søde løsning på problemet.

PÅ HØSTBESØG I SMØRMOSEN
Jens Juhl og hans kone, Sølva Falgren, bor ikke ret langt væk fra min egen plet her på jord. I dag tager vi på besøg i deres dejlige, økologiske høsthave. Kom bare med!

Læs eller genlæs også:

AARSTIDERNES KØKKENHAVE: KOMPOST // I HAVEN
Aarstiderne har i 2014 sendt en super brugbar bog om køkkenhaven på gaden. Læs med i denne og næste uge, hvor vi bringer uddrag fra bogen. I denne artikel om den gode kompost: Hvordan gør man?

HAR DU EN STAUDEBØRNEHAVE? // I HAVEN
Man har næsten altid ét eller andet, man gerne vil dele eller flytte eller lige har købt eller sået - men som ikke har en rigtig plads endnu. Det kan der rådes bod på. Lav dig en staudebørnehave!

BÆR, BLOMSTRING OG HØSTFARVER // PLANTER
Der er meget mere end højde, bredde og former at tænke over, når man vælger et træ til haven. Træer rummer et væld af muligheder og byder på farveskift, bær og blomstringer.

PYNT OP MED DJÆVLEÆG // DEKO

Hvis kransebinding ikke er din spidskompetence, og hvis du heller ikke vil have et stort orange græskar med bredt grin og hugtænder, så kan de små pyntegræskar være en hurtig og spændende efterårsdekoration.

BÆR PÅ DEN SKØNNE MÅDE // BØGER
Ritt Bjerregaard er kendt for at vide en hel masse om æbler. Nu kan hun skrive sig ind i almanakken som bærkvinden. Sammen med sin læremester og livsven, Jørgen Vittrup, har hun begået en bog om bær. Skal man så være bærnørd for at kunne bruge den?

JAG DET ONDE BORT MED LYS OG LYGTER // DEKO
Den mørke tid er over os. Der løber spøgelser og gespenster rundt i gaderne. Så tænd et lys og jag mørkets magter bort. Det hygger i efterårshaven.

Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

I HAVEN

Læs med i dag hvor vi bringer uddrag af bogen "Aarstidernes køkkenhave" med tips til opbevaring af de høstede grøntsager fra køkkenhaven.

TEKST: AARSTIDERNES FRANK, SØREN & JACOB
FOTOS VENLIGST UDLÅNT FRA FORLAGET

AARSTIDERNE KØKKENHAVE
OPBEVARING AF GRØNTSAGER

Det nemmeste og måske mest charmerende er selvfølgelig at spise grøntsagerne direkte fra haven. Men når høsten har været god, kan der være så meget grønt, at du kan lave forråd til koldere tider. Herunder er samlet nogle teknikker, som får din høst til at holde sig langt ind i vintermånederne.

Rodfrugter har bedst af at blive i jorden, til de skal spises, og derfor kan man med fordel bruge jorden som sit spisekammer.

SÅDAN OPBEVARER DU GRØNT I JORDEN
Om efteråret, typisk sidst i oktober inden frosten sætter ind, tager du et stykke sort plastik, der kan dække alle de grøntsager, du vil beskytte. Sørg for, at plastikstykket er cirka 50 cm bredere på alle sider end arealet, du vil dække til. Du behøver ikke at fjerne eventuelle bladrester og plantetoppe inden dækningen – de rådner helt af sig selv i løbet af vinteren. Strø derefter halm over plastikken i et lag på mindst 40 cm. Du kan sikkert skaffe halm hos en lokal landmand eller på en rideskole. Kvaliteten af halmen er ikke så vigtig, og du kan eventuelt bruge hø i stedet. Plastikken forhindrer, at rødderne kommer til at smage af våd halm, og den beskytter yderligere imod ekstrem kulde og blæst. Det er typisk kombinationen af hård blæst og frost, der ødelægger rodfrugterne, og derfor skal du som nævnt være omhyggelig med at få plastikken og halmen til at dække et godt stykke ud til siderne. 50 cm vil være nok i de fleste vintre.

Når du har dækket jorden ordentligt, kan du hente friskopgravede rødder igennem hele vinteren. I vores have har vi høstet gulerødder i snestorm og 15 graders frost.

OM OPBEVARING I KULER
I gamle dage opbevarede man kartofler og roer i kuler. Dybest set er en kule bare en stak med rodfrugter, der beskyttes mod frosten. Den kan nemt laves, ved at du graver en beholder ned i jorden, fylder den med rodfrugter og dækker den med plastik og et tykt lag halm på samme måde som ved halmdækning. Husk at drysse lidt jord imellem rødderne, så de ikke tørrer ud. Beholderen skal være tæt, så der ikke kan sive vand ind fra siderne. Plastikken på toppen skal også holde fugt og vand ude, som kom- mer fra oven. Mus vil sikkert tiltrækkes af din kule, og derfor anbefaler jeg, at du beskytter den med et fintmasket jernnet. Hvis du har en kælder, kan du stille beholderen med rodfrugterne der.

Du har netop læst uddrag af bogen "Aarstidernes køkkenhave" bragt her i magasinet i samarbejde med forlaget, People'sPress.

TITEL: Aarstidernes køkkenhaven, så - bed - høst - spis

FORFATTERE: Søren Ejlersen, Frank van Beek & Jacob Dietz

FOTOS: Rishi, happyliving.dk

UDGIVELSE: 2014

SIDER: 260

SPROG: Dansk

FORLAG: People'sPress

OM MAGASINET

Vi bringer en advarsel! Det er i dag HAVEFOLKETs to års fødselsdag, og i de følgende minutter vil vi gå helt over gevind og tale om os selv. Det er altså ikke din skærm, der kammer over i begejstring, men vores tastatur. Tag endelig del i festen.

REDAKTIONEN

Fortæl os lige: Hvad får 4 kvinder i deres bedste alder - tilhørende hvert sit årti - med hver sin havesmag - til, dag efter dag, i to år at skrive, fotografere og udgive den ene artikel efter den anden? Uden løn (endnu - vel at mærke), med forskelligt syn på sagen, og deraf drøftelser, søvnløse nætter, tænders gnidsel og lange, lange skypemøder. Med tårepersende latterbrøl, frisættende fnis og fjas, skøre indfald, dybsindige reflektioner og en fortælle- og formidlingslyst, der næsten ikke er til at styre. Hmmm! Svaret ligger og blafrer lige her. I kan godt høre det, ik´?

For magasinet HAVEFOLKET er nemlig blevet en del af hvert eneste redaktionsmedlems familie, sindstilstand og liv. Det løber i vores årer, vi taler HAVEFOLKET, vi ånder HAVEFOLKET, vi drømmer HAVEFOLKET og vi er HAVEFOLKET. Og fornemmelsen af, at I derude på den anden side af skærmen vitterligt har lyst til, og får noget gavnligt ud af, at læse med, det er vores absolutte drivkraft. Det, at vide, at vi kan være med til at gøre en forskel, gør, at vi konstant gør os umage for at holde kadencen.

FART PÅ
Kadencen, ja. En og anden har måske også i sit stille sind gået og tænkt: Kan de nu det? Holde kadencen? Og det har vi såmænd også spurgt os selv om fra tid til anden. Sjovt nok ofte samtidig med, at vi har søsat det ene projekt efter det andet. Uden at være uddannede i det og uden at vide, hvordan. Bare gjort det. Sådan ret så Pippiagtigt, når hun siger: "Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.".

Der er da også forskellige tiltag, som holder små pauser ind imellem, fordi andre og vigtigere ting er kommet ind foran. Det at få et ambassadørkorps op at stå, så ringene kan brede sig, frøene sprede sig og kendskabet til vores lille magasin kan gøre nytte, sprede glæde og give inspiration hen over endnu flere hække. Det er vigtigt, og det gik så lidt ud over havevideoerne, fx som lige for øjeblikket ligger lidt stille. Her ville en kamera- og redigeringsglad nabo have været helt i top at have, ligesom et professionelt udstyr ville kunne gøre en vældig forskel (på lydkvaliteten og optagefrekvensen). Derfor går der lidt tid inden vi fortsætter med samme fart ud af den sti.

Konkurrencerne er også et eksempel på noget, der er stilnet lidt af, og det er fordi skattelovgivningen sætter visse begrænsninger for festen. Det er jo helt hen i vejret, men vi skal betale flere tusinde gode danske kroner for at gøre alverden glade. Derfor lægger vi nu vores "æg" i flere og andre "kurve". Vi er begyndt at udgive de populære e-magasiner, og går med en inderlig drøm om at udgive dem "live", analogt, IRL eller hvad vi nu kalder det, når vi gerne vil efterkomme jeres ønsker om at sidde med et virkeligt HAVEFOLKET i hænderne. Den drøm kan kun realiseres ved reklameindtægter og sponsorater, og det er så bl.a. dér, noget af vores arbejdsindsats bliver lagt. Dels er vi kræsne, dels tager det selvfølgelig lidt tid, før vores haveomverden lærer os at kende, og ved at vi er kommet for at blive.

Et tiltag, som vi er rigtigt glade for, er vores splinternye havepanel. Det har netop set dagens lys og kan nu hjælpe hele haveDanmark med diverse spørgsmål, der nu kan gå og rumstere oppe under havehatten. Det er en meget, meget stor ære for os, at kapaciteter i haveverdenen gerne vil stille deres erfaring til rådighed. Måske vokser det - panelet. Det vil alt sammen komme an på, hvilke typer af interessante havespørgsmål, I rumsterer med.

EKSISTENSBERETTIGELSE?
Har magasinet så sin berettigelse i mediebilledet? Har det læsere, der interesserer sig for det stof, magasinet indeholder? Det kan vi heldigvis hurtigt svare et stort og rungende JA til! Hen over en tilfældig måned læser mellem 20 og 25.000 havefolk med herinde + alle dem, der altså læser med over skuldrene. Og det hele året rundt. Ja, hele døgnet rundt. Ikke blot de par måneder om foråret, hvor de allerfleste valfarter til planteskolen eller sår et par solsikker. Ikke blot i frokostpausen på jobbet eller før eller efter dagens dont. Læselysten er ganske jævnt fordelt over dagen. Året rundt. I sol og regn og ferier, til påske, pinse og jul. Og det er jo også takket være alle jer læsere, at vi findes. Alle jer, ambassadører og andre, der fortæller det videre til havevenner. Alle jer, der deler jeres haveerfaringer, fortæller jeres mening, og hvad der sker ude i det ganske danske haveland. Og alle jer, der anvender jeres tid og energi til at hjælpe med at besvare havespørgsmål. Alle er vi havefolk - alle er vi HAVEFOLKET, og den fællesskabsfølelse er helt umulig at sætte akkurate ord på. Den er bare go´, er den.

Så for at svare på, hvorfor HAVEFOLKET stadig findes her to år efter, så er det dels fordi vi simpelthen ikke kan lade være, dels fordi det giver os sådan en grundlæggende tilfredsstillelse at tænke på, at endnu flere går ud i deres have, på deres altan, ud i et grønt område eller bare ud og nyder alle de glæder der findes derude. Og at I derude med mudder på gummistøvlerne og vind i håret vil være sammen om at dele haveglæderne, spekulationerne og passionerne.

I en tid, hvor det flygtige, det forfængelige eller det forfærdelige får en uforholdsmæssig stor opmærksomhed i mediebilledet, er det at tale om haver lidt som at gøre verden til et lille smule bedre sted at leve i.

Har du lyst til at genopfriske nogle af tiltagene (eller fravalgene) her på HAVEFOLKET over det sidste år, så læs med herunder:

HAR DU HUSKET?
Man studser lige lidt, når man bliver stillet det spørgsmål. For man kan måske ikke altid huske, om man har husket, eller om man bare tænkte på at huske det. Sådan er det ofte, når man har mange jern i ilden. Kender du det?

SIDEN TIL DEN VISUELLE LÆSER
Nu har vi igen fundet på noget!
Vi har samlet en ny side til dig, der er ultra visuel - og det er rigtig mange havemennesker jo. Siden giver overblik over magasinets indhold.

HÅNDHOLDT TV TIL HAVEFOLKET
Vil du med ud i haverne sammen med HAVEFOLKET? Så tag en tur på YouTube, hvor vi nu starter en håndholdt HaveTV-kanal op. Du finder også HAVEFOLKETs TV her med udgivelser ind imellem artiklerne og i menulinjen under TV.

VI HOLDER IKKE LAGERSALG
I nogle af de større jyske byer kan man nu finde skilte, hvor der står HAVEFOLKETS lagersalg. Hvad går det mon ud på?

NYT TILTAG - ÅBEN HAVERÅDGIVNING
Nyt tiltag: Rådgivning til havefolk!
Rådgivningen på havefolket.com er for alle haveinteresserede - uanset om du er med i kundeklubben eller ej - om du har sommerhushave, villahave eller altan. Ønsket er blot at kunne hjælpe endnu flere med at få haveglæde ind i deres hverdag.

HAVEBREVKASSEN

HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Jane vedr. stiklingeformering af kattehale.

SVAR & FOTO: MARIANNE

Kære brevkasse

Jeg har i foråret købt stauden kattehale, Lythrum salicaria 'Blush'.

Den er så dejlig, at jeg gerne vil have et par mere. Og da jeg har læst et sted, at den er nem at stiklingeformere, kunne jeg godt tænke mig at prøve dette – men hvornår? Og hvordan?

Jeg er helt grøn ud i formering, så forklaringen må gerne være "for dummies" :o)

Kh Jane, Gadevang

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Svar fra Marianne, redaktionen HAVEFOLKET

Hej Jane

Det kan du tro, jeg godt forstår, det er også en rigtig dejlig plante! Billedet th. er ikke 'Blush', men 'Zigeunerblut', og de er alle sammen skønne! Stiklingeformering er ikke spor svært, blot man vælger at gøre det på et tidspunkt, hvor stiklingen kan nå at sætte rødder. Vinterhalvåret er godt at sætte de træagtige, og sommerhalvåret er godt til de urteagtige stiklinger. Kattehale hører til de urteagtige, som hurtigt sætter rødder, men som også er lidt ekstra følsom og sart. Derfor kræver den lys (men ikke direkte sol) og luft, men alligevel et beskyttet, fugtigt miljø. Vi er altså lige ved at være lidt sent på sæsonen. Men det skal da ikke forhindre dig i at give det et forsøg, synes jeg. Så kan du altid gøre det igen til næste sommer, hvis det fejler.

Du gør følgende: Klip et par stængler eller fem af planten. Del dem i to-tre stykker afhængigt af, hvor meget du har klippet af. Sørg endelig for at vende "hovedet opad og benet nedad", for ellers kan planten ikke finde ud af det, når den skal sætte rødder. Tag/flå alle bladene af hver "pind/stængel" undtagen det øverste bladpar, dem skal planten bruge. Fyld et par potter (gerne firkantede, men det er ikke et must) med plantemuld og tryk det godt til, så der ikke er lufthuller dernede. Vand jorden og tryk igen. Stik plantestænglerne i langs kanten af potten og tryk til, så de får jordkontakt. De må gerne røre bunden, men det er ikke nødvendigt. At de rører pottens kant, skal du ikke være bekymret for. Det er erfaringsmæssigt noget af dét, der skal til, for at de nemt sætter rødder. Så er det bare i med 2-4 små bambuspinde eller grillpinde eller bare pinde, der udgør et "stativ", så planterne ikke rører den plastikpose, som du bagefter sætter over dine stiklinger og pinde - posen skal have bunden opad. Derefter snører du til med snor eller elastik omkring potten, og oppe i bunden af posen klipper du nu et hjørne af i begge sider, så der kommer luft til stiklingerne. På den måde undgår du råd og svamp. Nu er det bare at vente og tilse dem. Måske vande lidt, hvis du synes de ser tørre ud. Da det jo er stauder, så lad dem blot stå i dit drivhus, hvis du har et sådant. Ellers et beskyttet sted ude, hvor du kommer ofte. Lad vinteren gå, og modstå fristelsen til at undersøge, hvordan det går. Begynder planterne at skyde, og/eller kommer der rødder i bunden af potten, har du haft succes.

Mvh. Marianne

Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd til Jane, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

HAVEBREVKASSEN

HAVEFOLKET har fået en del post med spørgsmål til haven. Her et spørgsmål vedrørende såning af lupiner.

SVAR: MARIANNE
FOTO: LONE

Kære Havefolket,

Hvis man sår lupiner nu, blomstrer de så næste år?

Med venlig hilsen
Peter

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Svar fra Marianne, Havefolkets redaktion.

Kære Peter,

Det er absolut værd at prøve. Faktisk er det mest oplagt at så stauder på det tidspunkt, hvor de ellers ville have smidt frøene - i sensommeren/tidligt efterår, i stedet for at vente til vinter. Du kan lade dem stå ude - måske bedst i drivhus, da du derved bedre kan styre vandingen, men det går også fint under en havebænk eller lignende. Så får de vejr og vind, som de ville have fået ude i den vilde natur. Du kan nok godt regne med, at de spirer allerede inden vinteren, men hav alligevel tålmodighed, hvis de ikke gør. Da det er stauder, burde de kunne klare det. Måske vil det være en god idé at dække dem lidt med blade, men de er jo robuste og visner ned for at komme igen med fornyet kraft.

Hvorvidt de blomstrer til næste år, hvis du sår dem allerede nu? Hmmm, det skulle jeg mene, der er en god chance for. Jeg har sået lupiner i januar, og ca. 25% af dem blomstrede allerede første år. Men vær opmærksom på, at førsteårsblomstringen - eller førstegangsblomstringen - på stauder altid er lidt mere spag end de følgende år, hvor den rigtigt har etableret sig.

God fornøjelse med såningen.

Grønne hilsner,
Marianne

Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

Vil du læse alle brevkassespørgsmål? Klik her.

TEMA: HØST

Vi kan så godt lide at komme haven på glas, og i dag er det æblernes tur. Vi har lavet en dejlig nem og krydret æblechutney, som kan bruges til alverdens ting og sager.

TEKST & FOTO: KARINA

Æbler - måske ligger du inde med et større parti og har lidt svært ved at få spist dig igennem årets høst. Vores lille æbletræ giver ikke så meget, men det gør træerne hos familie og venner. Af dem aftager vi gerne et par poser hvert eneste år, og selv dét kan virke som uoverskueligt mange.
Der er mange måder at få æblerne til at bringe glæde i månedsvis, fx ved at lave marmelade, juice, grød og meget, meget mere. I dag laver vi en dejlig krydret chutney, som kan bruges til alt fra indiske risretter til et godt stykke brød med ost. I mange opskrifter på æblechutney bruges der rosiner, men vi har i stedet erstattet dem med tørrede tranebær for ekstra bid og syrlighed.

Den skønne chutney er aldeles nem at lave, og du kan selvfølgelig ændre mængden af krydderier og chili, hvis du vil.

Du skal bruge

1 kg æbler
3 rødløg
2 røde chilifrugter
100 g ingefær
200 g tørrede tranebær
300 g rørsukker
3 dl æbleeddike
4 kardemommekapser
1 spsk korianderfrø
1 spsk fennikelfrø
1 spsk salt

Sådan gør du:

Skær æbler og løg i tern
Riv ingefær på et rivejern og hak chilien i små stykker.
Rist krydderierne på en pande og sæt til side
Kom æbler, løg og ingefær i en tykbundet gryde og tilsæt, chili, ingefær og krydderier.
Tilsæt sukker, eddike og saften fra en citron, og lad det simre, indtil konsistensen er grødet men stadig med lidt bid. Det tager cirka 40 minutter.
Lad chutneyen køle af og vend den med de tørrede tranebær
Nu kan din chutney hældes på glas, som er skoldet og skyllet i atamon for længere holdbarhed.
Stil de fyldte glas i køleskabet, og lad gerne din chutney trække et par dage i køleskabet.

Den færdige chutney, som den ser ud, når den er klar. Kølig fra køleskabet og dejligt krydret - lige til at spise.

Læs også:

RAMSLØGSKAPERS PÅ TO MÅDER
Vi bringer her et par opskrifter fra Anne Hjernøes bog "Annes spisekammer" med de nordiske ramsløg.

GRØNNE SAFTER
Friskpressede safter er sunde og et godt alternativ til at få ekstra grøntsager indenbords – også i børnene. Vi har kigget nærmere på bogen "Safter".

SYLTEDE HAVTORN
I nutidens nordiske køkken er det ikke til at komme udenom havtorn. Vi giver her en opskrift fra bogen "Annes spisekammer", så du selv kan prøve lykken med det syrlige bær.

HAVEREPORTAGE

Jens Juhl og hans kone, Sølva Falgren, bor ikke ret langt væk fra min egen plet her på jord. I dag tager vi på besøg i deres dejlige, økologiske høsthave. Kom bare med!

TEKST & FOTO: MARIANNE

Rønnebærrene og hylden hænger tungt og duvende med modne bær under det skiftende skydække på sensommerblå himmel, da jeg kører ind ad havelågen til haveforeningen Smørmosen. Der ved jeg, at slottet ligger gemt. Slottet i Smørmosen, det er nemlig dér - i et kolonihavehus - Jens Juhl lever som selvforsyner i hele sommerperioden sammen med sin kone, Sølva. Han er agenda 21-formidler i Gladsaxe kommune, og efterhånden lidt af et ikon i økologisk havebrugs sammenhæng. Hans have må da bugne, tænker jeg, og haler kameraet med mig, skønt mit ærinde egentlig er at spørge ham om grøntgødning og sensommersåning.

Allerede et stykke derfra kan jeg se, at havelågen står åben. Det, får jeg senere at vide, er et tegn til omverdenen på, at alle er velkomne - man kan bare gå ind uden at have en forhåndsaftale. Det er fornuftigt, for Jens og Sølvas have er en meget, meget besøgt have. Der kommer sommerhalvåret rundt, besøg af både vuggestuer, børnehaver og skoleklasser, som gratis får undervisning og a-ha-work shops i deres have. Haven rummer - foruden bugnende bede og fyldte krukker alle vegne - også en stor tredelt, velfungerende kompost, bistader og en hønsegård, så der er en masse at tale om og lære af.

Det slår mig, allerede inden jeg har råbt hej til Jens, som jeg gennem flere år kun har kendt via mail og mobiltelefon, at denne høsthave er mere end levende. Alle vegne vibrerer det, og selvom vi er langt henne på sensommeren, hvor mange haver ellers er ved at blomstre af, så kan man ikke se det i Slottets have.

Stauder, sommerblomster, urter, grøntsager og georginer er sat i de samme bede, helt bevidst. I ét virvar, er jeg lige ved at sige, men jeg ved det jo godt; mangfoldigheden er et alfa og omega her. Forklaringen er, at man har fundet ud af, at monokulturer - dvs. bede med kun den samme slags plante - tiltrækker utøj. Så ikke alene er her rigeligt med tagetes, purløg og andre "utøjsskræmmere", planterne vokser også mikset med grøntsager og prydplanter side om side. På den måde efterligner vi naturen mest muligt, siger Jens, Jeg smiler og føjer til: Ja, den er klogest.

I et hjørne lige ved hønsegården står det, jeg kom for - grøntgødningen. Det er planter, som man sår i bedene, når de er færdige med at yde inden vinteren. Der er nemlig ingen jord, der har godt af at være bar. Så hellere tilføre den mineraler, som den fremtidige avl vil kunne have glæde af. Her er det honningurt, men du kan også bruge blodkløver, gul lupin og andre grøntgødningsplanter.

Vi kigger ned i de øvrige bede lige ved siden af, og Jens fortæller mig, at det er tredje såning af spinaten, bederne og gulerødderne. "Vildt", tænker jeg, men det har også både været et langt forår og en lang, lun sensommer. Af samme grund står Sølva og nipper blomsterhovederne af solhattene, for at de lige kan tage sig endnu en ekstra omgang. "Det gjorde jeg også med floksene for tre uger siden", fortæller hun. Utroligt, de står alle fint, højt og frodigt blomstrende. Ellers står den i dag, for Sølvas vedkommende, på frøindsamling, og hun sidder sirligt med papirsposer, kuglepen og en mappe med dato, navn og andre noter og fører hver høst ind.

Så trasker vi rundt i den lille have, der simpelthen bugner så meget, at man har fornemmelsen af at gå i afgrøder og blomster til navlen. "Jamen, vi kan næsten heller ikke følge med", fortæller Jens. "Lige nu er det hele klar, og vi fryser selvfølgelig, sylter og tørrer. Og så spiser vi så meget vi kan af alt det friske. Det er alligevel det bedste." Jeg kigger på palmekål, grønkål og spidskål og alt muligt andet, og bemærker - også højt, at der absolut ingen kålsommerfugle har været. Næh, siger Jens spagfærdigt. Selvfølgelig ikke.

Vi kommer forbi en kæmpe bleggrå, bynkeagtig plante. Jeg stopper op og stirrer. Det er tydeligvis ikke bynke. Mon det er malurt? Jeg stryger hånden gennem den og dufter til min håndoverflade. Næh, heller ikke malurt. Skuffen med svaret i er ikke til at trække ud lige i dag, så Jens må hjælpe. Det er ambra. Den er god til at lægge mellem lagnerne, så undgår man møl, siger han. Jeg stirrer på ham. Hmmm. Ja, duften minder lidt om havtorn, sådan frisksyrlig, men også dyb umami. Smuk er den i hvert fald. Luftig og vibrerende.

Vi snakker om det forunderlige ved tagetes, som både er god for jorden, fordi den renser træt jord og udrydder nematoder, og fordi dens duft forvirrer mange af skadedyrene over jorden. Og her er mangefold. Både af citrusarterne og af de gode gammeldaws, der får sådan en smuk overhængende og buskagtig facon, når de vokser til. Og så er farven bare lige til at blive glad af og på vej tilbage i havemodebilledet. I baggrunden på billedet nedenfor kan du se en anden orange plante, nemlig italiensk ingefær, som er skrigende giftig, men som har en rigtig interessant livscyklus. Her i sensommeren står den med sine korte, tykke prangende spir, beklædt med små perler og uden blade. En sær skabning, men skulpturel og morsom.

Mandstro er der en del af i Jens og Sølvas have. De har fået lidt støtte, for man skal kunne komme rundt på alle gangene mellem planterne. Rudbeckiaen, som bliver så stor så stor, lyser op mange steder i haven og giver ekstra højde.

Det er ved at blive kaffetid, og Jens fortæller, at det ikke varer længe før hyldebærrene skal høstes. Træet, som står i indgangen til baggården, i haven bag kolonihavehuset, fandt selv vej ind i deres have for 19 år siden, da de netop selv havde slået bo der. Det trækker i øvrigt kraftigt sammen til en byge, og da vi sidder i deres dejlige lille udestue er det nærmest som at sidde ude i haven alligevel. Blot kan man skue ud over alle herlighederne fra "slottets" store vinduer. At der er rigeligt at høste af her i den selvforsynende have så sent på året, siger lidt om, hvor effektivt et havebrug alligevel kan gøres, på trods af, at vi bor så højt mod nord.

Jeg går hjem med kameraet godt i læ inde under min jakke, da en byge slår skråt over den lille parkeringsplads et lille stykke fra Slottet i Smørmosen.

TEMA: HØST

Her i starten af efteråret får jeg altid sådan en ubændig lyst til at pynte op udenfor. Det er nærliggende at starte med en grøn velkomst ved hoveddøren.

TEKST & FOTO: LENE

Græskarsæsonen står for døren, og nu også ved døren. Jeg er gået amok i den lokale plantage, og har indkøbt græskar i grøn, støvet grøn og de lyse farver, som jeg er helt vild med, og som jeg synes passer rigtig godt til den grønne beplantning i min gamle whiskytønde.

Beplantningen består i øjeblikket af pletter i luften, en lille efeu og tre forskellige farver husfred, samt vedbendtorskemund, der har kastet frø op i luften, og nu snor sig rundt om pletter i luften.

Jeg havde en krans af birkeris liggende, og heri stak jeg de skønne, grønne blomster af efeu. En nem og hurtig måde at dekorere sådan en krans på, og lige nu ser min efeuhæk vildt flot ud med disse blomster, hvor svirrefluerne summer, så det er en lyst.

Sammen med et par lanterner er der skabt et hyggeligt tableau ved hoveddøren, og når vi nærmer os Halloween bliver samlingen sikkert udvidet med et stort, udskåret orange græskar, der kan lyse op i skumringen sammen med lanternerne.

LAV ET INSEKTBO PÅ 10 MINUTTER

ASTILBE

SÆT FOD PÅ DIN KRUKKE

NYT TILTAG - ÅBEN HAVERÅDGIVNING

FORÅRSBLOMSTER TIL DINE BIER

DEJLIGE DRIVERLIV

FULD FART PÅ EN FRODIG HAVE - NEMME SENSOMMERPLANTER

AARSTIDERNES KØKKENHAVE: KOMPOST

BESKÆRING AF FIGEN- OG MANDELTRÆER

PÅ SENSOMMERTUR TIL EGESKOV

UNDERSKØNNE SCHISANDRA

GUL STRÅLESOLHAT

TEMA: HØST

AARSTIDERNES KØKKENHAVE: OPBEVARING AF GRØNT

HAVEFOLKET FYLDER TO

STIKLINGEFORMERING AF KATTEHALE

SÅNING AF LUPINER

ÆBLECHUTNEY

HØSTBESØG I SMØRMOSEN

EFTERÅRSSTEMNING VED HOVEDDØREN

Latest Images

Doppelsteckdose im Fussraum installieren: Mazda 6 GY

Pressemeddelelse - Parlamentet vedtager sin holdning til EU's lægemiddelreform

Video EuroparlTV - How has the European Parliament acted to strengthen the EU...