Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

OG VINDERNE ER!

0
0

KONKURRENCE

Så er der fundet to vindere, der hver får 2 billetter til krydderurtedagen hos Camilla Plum på Fuglebjerggård den 8. juni.

Se her hvem der blev de heldige vindere.






Lørdag den 8. juni fra kl. 12-15.00 er der krydderurtedag hos Camilla Plum på Fuglebjerggård. Vi har fået sponsoreret i alt 4 billetter til vores læsere, og har er vinderne fundet.

De to vindere, der hver får 2 billetter, er:
PIA 
BENTE ELBEK

Vi ønsker stort tillykke til vinderne, og håber I får en rigtig hyggelig dag på Fuglebjerggård. Har I lyst må I meget gerne skrive lidt til os om dagen, når I er hjemme igen, så vi kan høre lidt om jeres oplevelser.

Skynd jer at skrive til os, så vi ved, at I tager afsted - lad os høre fra jer senest 3. juni kl. 20. 

Hører vi ikke fra jer inden dette tidspunkt, må vi desværre forbeholde os ret til at give billetterne videre til den næste på listen. Vi har desværre tidligere erfaret at gode muligheder er gået tabt, og det ønsker vi naturligvis at undgå, når nu så mange gerne vil afsted.

Men selvfølgelig skal I afsted - så skriv til os!


Har du lyst, kan du læse mere om "Krydderurtedagen" på Fuglebjerggaards hjemmeside.


JUNI I HAVEN

0
0
I HAVEN

Pludselig sker det hele på én gang, og nogle af os har travlt som aldrig før. Dog må vi huske os selv på, engang imellem, at slå koldt vand i blodet og huske at nyde også - eller samtidig. Det er jo ikke meningen vi skal gå hen og blive stressede i de haver, der er så gode for os. 







Listerne er lange og måske er der stadig lidt efterslæb fra maj, fordi marts og april ikke ligefrem inviterede til haveaktiviteter. Men vi når det nok og tager det, som det kommer. 

Her er lidt inspiration til de gøremål i haven, der er hensigtsmæssige at tage sig tid til i juni.


BEDENE
  • Udplant de sidste kuldefølsomme sommerblomster her i juni, når al risiko for frost er ovre.
  • Gødning af roserne (de remonterende).
  • Klip hovederne af de sidste tulipaner.
  • Så hornvioler og 2-årige.
  • Så stauder (fra juni og til jan/feb).
KØKKENHAVEN
  • Udplantning af tomater, chili mv. i det fri kan som reglen gøres her først i juni, så snart risikoen for frost er ovre.
  • Vanding af jordbærplanterne efter de har blomstret - dvs. mens de danner bær. Fjern udløbere hvis du vil sikre en god høst.
  • Tynd ud hvor spirerne står for tæt.
  • Så bønner og majs.
  • Så knoldfennikel efter Sankt Hans (så er der mindre risiko for at de løber i stok).
  • Læg evt. jorddække på i bedene, så er der større chance for at du undgår utøj og ukrudt. Samtidig holder det på vandet.
FRUGTTRÆER   
  • Udtynd i frugttræernes besætning for bedre frugt. 
  • Beskær frugttræer (i stenfrugtfamilien) - gøres efter høst  (kirsebær, blomme, abrikos og så videre).
TRÆER OG BUSKE
  • Klipning af den stedsegrønne hæk - bøg og avnbøg - omkring Sankt Hans. Kan du holde ud at se på det lidt vilde look og vente til juli, slipper du for en ekstra klipning i august. Vælger du at klippe her i juni, er det en god idé lige at tjekke hækken for reder og klippe udenom dem.
  • Beskær/trim det stedsegrønne; fx buksbomhækken. Gød gerne.
  • Hold træerne i form med sommerbeskæring
  • Hæng en hængekøje op og besøg den jævnligt.
KRUKKERNE
  • Plant evt. sommerblomster og dahlia i krukkerne.
  • Giv gødning, hvis du ikke har givet langtidsgødning.
OG SÅ ER DER JO LIGE...
  • Fejning af belægninger - måske med nyt fugesand.
  • Gødskning - se "Næring til livet"
  • Jagt på snegle/sæt sneglefælder op.
  • Klargøring til ferien.

Og så skal vi da også lige på ét eller flere besøg på landets mange plantemarkeder eller på besøg i én af de mange, smukke åbne haver. 

Måske ses vi i Geografisk have i Kolding den 5. juni?

LÆKKERT UNDERLAG

0
0
TEMA: HAVENS GULV 

Dem som ligger på jorden må man træde på 
- og dem vi viser her er nogle af de skønneste af slagsen.

Denne artikel handler om lækkert underlag. 

TEKST KARINA
FOTO: LONE & KARINA




Hvis du helt frit kunne vælge hvilket materiale din belægning i haven skulle være, hvilket et ville du så pege på? Vi på redaktionen har alle vores favoritter, og heldigvis har man jo altid lov til at drømme. Se med her, måske er nogle af de udvalgte materialer også med i dine drømme.

Chaussésten er en klassisk belægningstype, der passer ind i enhver have. De små kvadratiske sten, som typisk måler 8-10 cm på hver led, kan anvendes alene eller sammen med andre flisetyper.







Tegl er et supersmukt og levende materiale, som også passer ind i de fleste haver. Tegl fås i et utal af farver, både de klassiske røde og gule, men også mere moderne sorte og grå.






På billederne her kan du se en række smukke teglbelægninger, lagt i forskellige mønstre. 




























Eller her som et dekorativt mønster i det grønne.

Betonfliser er der mange der rynker på næsen af, og det er synd. Betonfliser kan bruges på et væld af måder, som f.eks her, hvor en række smalle teglsten er brugt som ramme om fliseforløbet. 







Pigsten er en ubearbejdet sten, som giver gangarealer og pladser et flot naturligt look. Pigstensbelægninger er et lidt udfordrende underlag for gangbesværede, hvilket bør tænkes ind i overvejelserne om denne type belægning.




Brosten er også en natursten, men tilhugget som en rektangel. Målene ligger typisk omkring 15x16x21 cm men vil altid variere en smule. Brostensbelægninger finder man blandt andet ved indkørsler, og er da også et materiale der tåler tung trafik. I haven kan brosten også bruges, men det er et stort og tungt arbejde, derfor kan det være en god idé at alliere sig med en erfaren brolægger.

Støbt beton er måske lidt for de modige, for når det først er støbt, så sidder det altså fast. ikke desto mindre er beton et smukt materiale, som har sin egen rå charme.

I den minimalistiske have vil den rene flade fra et betondæk smelte smukt sammen med de stramme rammer, men beton kan bruges til meget mere end rene flader, som du kan se på billedet her.


Småsten støbt i beton er et projekt for den tålmodige. Hvis resultatet, som her, er besværet værd, så er det en fin måde at gå i detaljen på. En sådan belægning tager uden tvivl tid, så med mindre man har masser af tid til overs, vil et lille område være passende.
Beton er i det hele taget et materiale der har vundet sit indtog i de danske haver, og der støbes på livet løs. Hjemmelavede fuglebade, krukker, bænke og meget mere, er blevet en sand gør-det-selv-dille. Ligemeget om haven er romantiskklassisk eller en helt anden havestil, kan materialet indarbejdes på kreativ vis.
Møllestenen er der ikke så mange der bruger, og den er da heller ikke den nemmeste at få fat i.
Skulle man være så heldig at have fået fingrene i en af de fine møllesten, kan man, som her i Haven i Hune, bruge den sammen med trædebregner.








Og her kunne vi sagtens blive ved, da der jo findes et utal af materialer. Måske drømmer du om en belægning som dem vi har vist her, eller noget helt andet ? 

TEMA: HAVENS GULV

0
0

UGENS LEDER 

Det er vigtigt at have fast grund under fødderne - både i overført forstand og i særdeleshed også i egentlig forstand. At haven har et gulv: Fliser, sten, grus, bark, græs, jord. Det skal give støtte, må ikke skride og fungere efter hensigten. Ellers kan vi jo ikke komme omkring i vores haver. 

Men det må også gerne være smukt, give haven karakter og udgøre grænsen mellem det vegetative, planterne og så resten af havens elementer. Eller være praktisk - sørge for at vi kan komme tørskoet fra A til B - fra hoveddør til postkasse, til skraldespand, til skur, til carport eller garage.



Der er uendelig mange muligheder for valg af belægning, og i dette tema lægger vi grundstenene til at øge opmærksomheden på hvilken effekt belægninger kan have og give dit haverum.

I min indkørsel ligger der gamle brosten, som tidligere har ligget i Roskildes gader, inden alt blev asfalteret. Man kan næsten fornemme historiens vingesus og høre hestevognenes skramlen.

Der er også historie i de pigsten, jeg har liggende i min have. Stenene er blevet ført hertil under istiden i bunden af gletchere fra Norge og Sverige. De blev - frosset fast i isen - slæbt og slebet hele vejen herned, og da isen smeltede, blev de aflejret sammen med sand og ler, der danner den jord vi går på og som vi dyrker i vores haver.

Disse sten har gennem årtusinder arbejdet sig op gennem jorden og bliver hvert forår i stor stil samlet sammen af landmændene. Det er skiftet mellem frost og tø, der gør at stenene vokser opad, fordi jord og sten leder varme og kulde forskelligt. Der dannes derfor lettest is under stenen, og den is hæver den lidt i hver vinterperiode. Når isen så smelter kommer der jord i hulrummet under stenen, og det hæver den en smule år for år, indtil den kommer til syne på marken. De fleste af stenene er over 1 mia. år gamle! Se, det er da historie, så det basker!

Så er der måske ikke så meget historie over de grå betonfliser, jeg har liggende i min gårdhave, men de virker efter hensigten og det er jo det vigtigste.

Det gør nu absolut ikke noget, at belægninger har en historie, for det er blot med til at gøre haven endnu mere personlig og forunderlig! Og måske skal både historie, personlighed og funktionalitet - de praktiske krav, du har til dem - gå hånd i hånd, når det drejer sig om belægninger?

I denne måneds tema bringer vi dig ud på terrassen, langs havegange og stier, og skriver om mange af de forskellige belægninger der findes. Du kan læse om lækre underlag, og om hvordan man kan komme hurtigt i gang med at lægge pigsten. Sidst på ugen har vi en spændende konkurrence, hvor du kan vinde smukke, dekorerede fliser fra keramikeren Helle Nørby.

Rigtig god fornøjelse!



Ugens artikler om HAVENS GULV:

LÆKKERT UNDERLAG
Dem som ligger på jorden må man træde på - og dem vi viser her er nogle af de skønneste af slagsen. Læs her om nogle af de skønne materialer, man kan bruge som belægninger i haven.



PIGSTENSBELÆGNING
Nogle gange bliver ting mere kompliceret end godt er. Se her hvordan man lægger pigsten på en måske lidt uautoriseret måde. 




Læs eller genlæs også:

SKITSERING I HÅNDEN
Når man selv kaster sig ud i at designe sin have, er der mange måder at gribe det an på. Nogle bruger tegneprogrammer på computeren, andre tænker bedst med pen og papir - og manifold.



OPMÅLING AF HAVEN
At opmåle sin have er ikke det mest sexede i verden. Men svært, det er det ikke! Med en opmåling og en haveplan kan I danne jer et overblik over, hvad der kan lade sig gøre og hvor.
   


HAVESTIL
De skønne, personlige og forskellige havestile gør vores haveverden mangfoldig og interessant. Vi har forsøgt at fange nogle af stemningerne, og vil her vise dig et væld af haver med hver deres særlige udtryksform.





Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

LÆGNING AF PIGSTEN

0
0
Pigsten
TEMA: HAVENS GULV 

Når jeg lægger pigsten i min have sker det på en måske lidt uautoriseret måde. 

Læs med her!

TEKST & FOTO: LENE







Nogle gange bliver ting mere kompliceret end godt er! Jeg kan godt forstå at forarbejdet skal være i orden, hvis man skal brolægge Rådhuspladsen, men for at lave en lille sti af pigsten i sin have er der efter min mening ingen grund til at køre det store skyts frem!

FORARBEJDET
Hvis det skal være rigtigt, skal der først fjernes 30 cm jord. Så skal der lægges et lag stabilgrus, som skal vibreres - helst med en pladevibrator. Derefter lægges der et lag grus, som også vibreres, og så kan man endelig gå i gang med at lægge pigstenene.

Pigsten
Jeg tillader mig at springe over hvor gærdet er lavest. Jeg graver ganske vist jord af, men ikke så dybt som anbefalet. Så springer jeg let og elegant over stabilgruset og går direkte til det almindelige grus. Det bliver så ikke vibreret, men stampet med "fodkraft". Vi går mange ture med gummistøvler og museskridt, og så får det en ordentlig gang med vandslangen, så det falder sammen. Og så er vi klar.


LÆGNINGEN
Da pigsten jo er meget forskellige i størrelsen er det lidt af et puslespil at få dem lagt, og man er nødt til at fjerne eller tilføje grus efterhånden. Men det er sjovt, selvom det tager tid at sortere og lægge stenene. Man har den samme sten i hånden mange gange, før den finder sin endelige placering. Selvom det skal være en natursti bruger vi dog trods alt et vaterpas, så vi har noget at styre efter, og så vi får lavet den rigtige hældning væk fra murene. Bagefter bliver der fuget, og vi bruger lysegrå stenmel. Faktisk er stenene bag væksthuset også mest lagt i stenmel. Det skulle efter sigende kunne "pakkes" hårdere.

Jeg vil dog lige nævne, at vi ikke har så anarkistisk en tilgang til det, hvis der skal lægges almindelige fliser. Der skal det selvfølgelig gøres efter alle kunstens regler. Men når det drejer sig om pigsten snyder jeg så vandet driver - og det oven i købet med god samvittighed. At lægge almindelige fliser, der skal ligge helt lige er ikke min mands spidskompetence (faktisk hader han det), men pigsten kan han godt lokkes til at hjælpe med - og han synes ovenikøbet at det er sjovt. Det er faktisk lige før vi slås om det! 

Pigsten
Sådan en belægning bliver aldrig til stilethæle, uanset hvor omhyggelig man er, og det er jo netop det, der er det charmerende.

Moralen - hvis der da er nogen - er at man ikke skal lade sig begrænse af, at man ikke har muskel- eller maskinkraft til rådighed. Mindre kan også gøre det, og så længe det ikke er stier med tung trafik man skal lave, synes jeg bare man skal gå i gang.






HVOR FÅR MAN FAT I PIGSTEN?
Vi har fået mange af vores pigsten - eller marksten - som de også kan kaldes - hos en god veninde, men de fleste har vi hentet i en nærliggende grusgrav. Vi  lånte en lille trailer på ca. 1 x 2 m, og det kostede 100 kr. at fylde den - der blev til ca. 2 m2. Det er selvfølgelig nemmere - men dyrere - at få leveret en bigbag med sten, men i grusgraven kan man selv sortere stenene, så man får dem man vil have, og selvom man skal køre et par gange, er det stadigvæk meget billigere. 

Pigsten


God arbejdslyst!




HELLE NØRBY

0
0
Helle NørbySPONSORPORTRÆT

For Helle er det de små finurligheder og inspirationen og samspillet med naturen, der gør forskellen. Lyt med, når vi hører en botanisk brugskunstner fortælle.

TEKST: MARIANNE
FOTO: MARTIN BJØRN, THOMAS MARK, LILLY RAVN, MARIE-LOUISE PAUSTIAN OG HELLE NØRBY






Da Helle Nørby var ung troede hun, at hun skulle være biodynamisk landmand, for ved siden af sin yndlingsbeskæftigelse; at lave keramik, er Helle nemlig dybt optaget af alt, der spirer og gror. Af naturen omkring sig og af det levende. Men keramikken vandt og det har Helle aldrig fortrudt.


Helle Nørby
FOTO: MB

Helle lagde ud med kander og vaser og alt det, som andre keramikere også ofte gør, men da Helle ikke er til de lange lakerede negle, kølig hvidvin og overfladisk smalltalk, der oftest præger kunsthåndværkerudstillingerne, søgte hun efter hvordan hun kunne forene sine passioner.

"Da jeg gik på Det Jyske Kunstakademi blev jeg af keramikeren Ursula Munch-Petersen - der dengang var gæstelærer - spurgt om, hvad jeg ville bruge min uddannelse til.", fortæller Helle. Det satte en masse tanker i gang, for Helle havde nemlig lagt mærke til, at hun langt hellere ville være i haven end i værkstedet. Hendes svar blev "botanisk brugskunst". "Jeg ville ikke have et arbejdsliv, hvor jeg skabte smukke,  skrøbelige ting, der blot står og bliver set på, og så gemt væk og glemt. De ting jeg fremstiller skal ind i folks hverdag og gøre dem glade".

Helle Nørby
FOTO: MLP

NICHEN
Selvom Helle Nørby fremstiller alt muligt andet smukt til haven, blev belægningsstenen hendes særkende og er i dag stadig en niche, som flere og flere får øjenene op for. Men hvordan opstod idéen til belægningssten?

Helle Nørby
FOTO: MB
Jo, en dag bad en kunde hende om at lave en lille sten til en venindegave, og Helle gik rask i gang og fik en sød, lille sten færdig. Da kundens veninde, som var uddannet landskabsarkitekt, så kort tid efter ringede til Helle og spurgte om den kunne bruges som belægningssten, var det som om alle brikkerne faldt på plads. Helle er en grundig kvinde, så hun gik derefter i gang med et udviklingsarbejde, der tog hende mere end et år. Til sidst fik hun fremstillet nogle sten af ler med en glasur, der er så hårdtbrændt at de var holdbare, og så sendte hun dem til Teknologisk Institut, der godkendte dem .

Helle Nørby
FOTO: MLP
Dermed åbnede der sig pludselig en hel verden af muligheder for, hvad Helle kunne udsmykke stenene med, og der kommer hele tiden nye idéer. Hun blev naturligvis på et tidspunkt optaget af at sikre sine produkter og undersøgte, om der kunne søges om mønsterbeskyttelse. Men da hver enkelt sten så skulle mønstergodkendes, duede det ikke. Til gengæld viser det sig, at hun - i kraft af, at hun er kunsthåndværker - er beskyttet af loven om ophavsret, og det er Helle godt tilfreds med.

DE SMÅ FINURLIGHEDER
At være keramiker indebærer, som i alle andre erhverv, en masse valg. Og for Helle betyder det også, at hun har fravalgt at lave store skulpturer, der står på en plads, hvor folk passerer hurtigt forbi. Selvom Helle har både Legoland, diverse boligforeninger, Horsens og Københavns Kommune og institutioner af forskellig art på sin kundeliste, kan hun alligevel bibeholde sin passion for finurlighederne. Alt det med poesi i. Helle er nemlig langt gladere for de små finesser - ting, som man kan få øje på, hvis man har øje for detaljen. At fremelske "det store i det små". At få den enkelte ting til at passe ind i helheden giver langt mere mening, synes Helle. Og det er også noget hendes kunder har opdaget.

Helle Nørby
FOTO: MLP


DRØMMEFANGER
Helle er utroligt lydhør, og hun ser det som sin opgave at "lytte mellem linjerne" for at forstå, hvad kunderne ønsker. De er derfor med til at skabe kunstværkerne. "Det vil jeg langt hellere", siger Helle, "for på den måde er jeg sikker på at de bliver glade for det, jeg laver. Jeg er ikke en kunstner, der blot laver, hvad jeg finder smukt, og så må folk tage det eller lade være. Det er samspillet med kunderne, dialogen og processen, der interesserer mig mindst lige så meget som at fremstille stenen. Og jeg har jo faktisk ret travlt, så der bliver ikke altid tid til udviklingsarbejdet, men det kommer så helt naturligt ind, når jeg bliver bedt om at lave noget, jeg ikke har prøvet før".

"Det er samspillet med kunderne, dialogen og processen, der interesserer mig mindst lige så meget som at fremstille stenen."

Helle Nørby
FOTO: TM (tv). MB (th)

Kunderne er også med til at udvikle helt nye produkter, og meget af det sker ved en tilfældighed fortæller Helle. Som f.eks. da Susan Durup og hendes mand var på besøg, og manden gik rundt og så sig om, mens kvinderne snakkede i ét væk. Han fandt nogle farveprøver på glasur på nogle klinker, der lå i en bunke i værkstedet. Så lagde han dem ned i en zinkbakke, der stod i nærheden, og på den måde opstod spejlbassinet, som Helle nu fremstiller. Hun indkøber bakker i specialmål fra Morten hos Zinkbakken, og hvis kunderne kommer og besøger hende, kan de selv være med til at udvælge farver, sten og motiver. Der opstår rigtig mange gode snakke om haver og nydelse og passion i sådan en proces.

Helle Nørby
FOTO: LR (tv). LR (ø). HN (n)

Helle Nørby
FOTO: MLP
FARVEFORELSKET
Når jeg spørger til, om det kan være rigtigt at Helle er meget forelsket i de turkise farvespektre, giver hun mig ret. Hun forklarer mig, at hun lægger meget vægt på at finde nuancerne i den omgivende natur.

Tag nu farverne på hendes havebord og plantebordet: De opstod fordi der omkring haven vokser en takshæk, og i dens farvespil finder man den mørkegrøn/turkise farve i forskellige nuancer. De farvespil, og det at ikke to sten eller kakler bliver ens, er noget af det, der dels fascinerer Helle, når hun arbejder. Og så er det med til at gøre hendes unika genkendeligt.

"Det giver sådan en levende fornemmelse til overfladen, og en visuel dybde, der tilsammen giver noget nyt at se på hele tiden, selvom det er det samme bord, der står i haven. Det er variationen i gentagelsen, der giver et mildt og blidt udtryk og som samtidig er dynamisk og organisk", supplerer hun. "Det er vigtigt at det væver sig ind i den omgivende natur, så det ikke råber alt for højt om opmærksomheden. Det er det lette, det poetiske, det milde udtryk, som er så vidunderligt at arbejde med.".

Helle Nørby
FOTO: LR (tv). LR (th)
Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvad hun mener. Og at der både er nydelse for keramikeren i selve fremstillings- processen, og så hos ejeren eller brugeren af kunsthånd- værket bagefter - sådan som det er med Helle Nørbys - det giver en rigtig god følelse. Sådan skulle alle jobs bare være!

En farve kan jo også minde én om en oplevelse fra barndommen. Tag nu den strågule klinke sammen med den elfenbenshvide og de vandede turkise. Jeg selv er på stranden en hed sommerdag for mit indre blik. Og Helle fortæller, at der skal mange forsøg til før farven bliver helt rigtig. "Og jeg kan jo lide at stå og eksperimentere".

HELLES HAVE
Med et blik ind i Helles have, kan vi også få øje på de krukker og potter, hun selv har drejet. På trods af, at hun ikke er pottemager, drejer Helle selv en del af sine potter. Når jeg forsigtigt spørger til, om hun virkelig benytter det smukke plantebord til jord og potter og andet, der jo i sagens natur sviner, griner hun (hvilket hun generelt gør, også når hun taler) og siger: "Ja ja. Jamen det er jo bare at svinge en vandslange hen over det, så er det så godt som nyt. Og potterne er jo af et blødere materiale end klinkernes hårdtbrændte glasuroverflade, så det kan det sagtens tåle.".

Helle Nørby
FOTO: MLP

Helle er også glad for roser. Det er mest de historiske og så mosroserne, der tiltaler Helle, som fx. den Félicité Perpetué, Helle her nyder, selvom både Frühlingsduft og Alchymist også har deres plads i haven. At de kun blomstrer én gang giver fin mening for Helle. "Man ser og nyder dem mere intenst, når man ved det er en kort fornøjelse. Og alt har jo sin tid". Og tid til en tur i haven er der altid, når kunderne kommer forbi. Der kan de se den botaniske keramik i sit rette element. "Det er jo en meget væsentlig del af det hele", siger Helle.

Helle Nørby
FOTO: MLP (tv, n). LR (ø)

I løbet af vores samtale bemærker jeg, at der ligger en helt grundlæggende ærbødighed og samtidig jordnærhed i alt, hvad Helle fortæller om. Som om hun med sin metier befinder sig et sted lige midt imellem Moder Jord med leret som materiale, og så hele himmelrummet med både sol og væde til naturens skabninger. Den poesi er at genfinde i alt, hvad Helle rører ved, og minder én om, hvor vigtigt det er at gøre noget ud af at fastholde oplevelsen samtidig med at den konstant kan forvandle sig og tage sig anderledes ud.

Helle Nørby
FOTO: MLP

Hvor er det pludselig godt at tænke på, at jeg snart står overfor en rund fødselsdag, og at der forhåbentlig er flere i vente - for nu er der rigtig mange ønsker, der skal skrives på ønskelisten.

Læs mere om Helle Nørby og hendes sten her.


VIND LÆKKERIER FRA HELLE NØRBY

0
0
KONKURRENCE

Er du også faldet for Helle Nørbys belægningssten? Det er vi! Og nu giver vi en læser mulighed for at vinde lidt af Helles lækkerier.


Snyd ikke dig selv for denne mulighed!








Vil du gerne vinde en smuk dekoration til dine belægninger, bliver du simpelthen nødt til at deltage i denne konkurrence. Vi udlodder nemlig dekorationssten med Helle Nørby som den venlige sponsor. 

Vinderen kan vælge enten 2 stk. 10 x 10 cm dekorationssten (chaussestensformat) eller 1 stk. 14 x 21 cm (herregårdsformat). Man kan således selv vælge det format, der passer til ens egen belægning. Stenens farve er sort, og motivet er valgfrit, idet man selv kan udpege produktet fra Helles sortiment!

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at sende os et billede af det sted, hvor du vil bruge stenen/stenene, hvis du er den heldige vinder. Billedet bedes være i bredformat 1x2 (alternativt skærer vi det til, når vi modtager det), og det må gerne være en collage af flere billeder, hvis det bedst viser dine planer. Billedet må gerne ledsages af en tekst, der beskriver dine tanker - dog max 100 ord.

Vores mailadresse er: 
info.havefolket@gmail.com.

Vi glæder os HELT VILDT til at se hvad netop du kan finde på med denne idé.

HVEM KAN DELTAGE?
Alle HAVEFOLKET's registrerede, faste læsere kan deltage. Er du ikke allerede fast læser, kan du let tilmelde dig som læser ude i højre side under "vær med". 
Husk at oplyse dit fornavn, dit efternavn og din adresse! 

Vi oplyser dit fornavn og din by sammen med dit bidrag, men vær opmærksom på, at kun bidrag med disse oplysninger kan deltage i konkurrencen.

HVORNÅR?
Du kan deltage indtil lørdag den 15. juni kl. 20.00. Herefter lukker vi for deltagelse. Forslag indsendt efter deadline kommer desværre ikke i betragtning.

Herefter overlader vi til Helle at se alle forslag igennem og så vælger hun de 5 finalister ud, som hun synes, har præsenteret de flotteste projekter. Slutteligt er det jer læsere, der skal stemme og dermed vælge den endelige vinder af lækkerier til haven. 

VIL DU VIDE MERE?
Under fanen konkurrencer kan du læse mere om retningslinierne for vores konkurrencer.


Så... skriv til os! 
Vi håber på at se rigtig mange kreative forslag.


ELLIPSEHAVERNE I HYLLESTED

0
0
ÅBEN HAVE

Tag med til et pragtfuldt haveanlæg der ligger i mellemrummet mellem den moderne og den klassiske have.  

En nyfortolkning af landbohaven, der byder på spandevis af inspiration!

TEKST & FOTO: LONE






Jeg besøgte haven i Hyllested første gang for knap tre år siden. Besøget gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg har været her igen et par gange siden, og jeg nyder hver eneste gang den fantastiske have, der har så meget at byde på, at det er en sand fornøjelse! Hver gang opdager jeg nye elementer eller plantesammensætninger, der inspirerer og ganske enkelt bare glæder min havesjæl. Kjeld Slot og frue har med deres have på Djursland skabt en oase, der er noget helt for sig.

Og selvom den billedreportage, du kan se her, er forholdsvis lang, erstatter den absolut ikke et besøg på stedet. Denne have bliver du simpelthen nødt til at opleve selv!

DEN GAMLE ÆBLEHAVE
Æblehaven er det første man møde når man går ind mod gårdspladsen ved haven i Hyllested. Her fornemmer man endnu ikke hvordan hele haven er skabt som en geometrisk hyldest til ellipsen. Æblehaven ligger som en klassisk abildgård med gulv af klippet græs, vægge af bøgehæk og de gamle æbletræer, der får hele opmærksomheden.


GÅRDSPLADSEN
Den trelængede gård danner rammen om grundens gårdsplads, der er belagt med småsten, og kun er brudt af enkelte grupperinger af krukker mv. samt de relativt unge lind, der er plantet direkte i gårdspladsens gulv.


BUKSBOMHAVEN
For at komme til det store haveanlæg, der ligger nord for bebyggelsen, kan man passere vest om bygningerne. Her møder man buksbomhaven, hvor man fornemmer ellipsernes styrke ved sti og buksbomhække der alle er skåret over et stykke af ellipsen. Buksbomhækkene danner ramme om lave græsser mv., men mere interessant er den varierende belægning samt de mange elskelige bakkestjerner, der her nærmest vokser vildt.



KIRSEBÆRHAVEN
Fra buksbomhaven kommer man ud i det store åbne haverum - kirsebærhaven. Haven her er igen et roligt grønt rum uden overvældende blomstringer eller andre overraskelser. Sætter man sig midt på plænen har man udsigten mod markerne over det cirkelrunde spejlbassin og videre igennem næste haverum.



KAVALERGANGEN
Vælger man i stedet at gå fra gårdspladsen og mellem to bygninger i den nordlige længe, støder man på dette prægtige kig gennem "Kavalergangen", der deler hele nordhaven i to og samtidig danner et "point de vue" mod marken med den klippede port i bøgehækken for enden af tunnellen. 

Kavalergangen har fået sit navn efter den gamle lindeallé i Kongens have i København.

KRYDDERURTEHAVEN
Tæt på huset ligger også denne krydderurtehave. Haven er et forholdvis lille, nærmest kvadratisk haverum, der geometrisk er dannet af to ellipsehække i malurt, der står vinkelret på hinanden. De store buksbomkugler er symmetrisk placeret omkring det korsformede stiforløb, og de giver haven en tyngde og orden som modspil til de uregerlige urter og blomstringer.




GRÆS- OG STAUDEHAVEN
Vest for kavalergangen - i en stor andel af nordhavens længde - finder vi græs- og staudehaven. Haven er, som et kæmpemæssigt planteanlæg, styret vest-øst af stramt klippede ligusterhække, og nord-syd af en bugtende græssti der bliver smallere og smallere på vejen mod marken, og dermed set fra huset syner længere end den reelt er.

Planterne i haven her består for ca. 40%'s vedkommende af græsser. Disse er valgt særligt ud til den meget sandede jordbund, og det har været afgørende at de - som de øvrige stauder - har fine efterårsegenskaber.






MÅNESKINSHAVEN
På den modsatte side af kavalergangen møder man flere mindre, ellipseformede haverum, der spiller hver sin rolle på den store græsflade.

Måneskinshaven her er med de hvide, grå og grønne nuancer. Haven er på dette tidspunkt i august en interessant læring udi samspillet mellem det kontrollerede og det ukontrollerede. At kunne lade planterne få spillerum indenfor simple, faste rammer. På dette tidspunkt har fliserne mistet magten, og kun de kantede hække er tilbage til at give de mange grafiske udtryk i græsser, plantespir mv. et fast holdepunkt.


DET GYLDNE SNIT
Haverummet med de gyldne nuancer - igen med græsser, stauder mv.


KØKKENHAVEN
Hvis du er medlem af Haveselskabet og dermed også modtager bladet "Haven", kunne du sidste år læse en føljeton over året i køkkenhaven her. Haven er et skønt mix af kontrollerede hække, grøntsager og urter samt sommerblomster - både spiselige og blot pyntelige. Den er vel nok mit yndlingsrum i haven, og jeg glæder mig ved hvert besøg til at se, hvad Kjeld og frue mon har fundet på dette år!








KOM SELV PÅ BESØG
I weekenden den 15.-16. juni (kl. 12-17 begge dage) åbner Kjeld Slot igen dørene for besøgende i haven til årets havefestival, og du er inviteret med! Læs meget mere her.

Og hvis du tænker, at nu har du da set den have fra ende til anden, så kan jeg glæde dig med at huske dig på, at i juni ser haven helt anderledes ud end i august (hvor reportagen er fra), og giver dig derfor nogle andre oplevelser. Og så er haven jo fuld af mennesker - alle haverum er i brug til besøgende, udstillere og små boder, hvor du kan købe skønne planter, bøger mv. Der er en unik chance for at se haverum i brug. Scenen er sat, og vi er selv både tilskuere og statister!



Ses vi?


SYREN 'BEAUTY OF MOSCOW'

0
0
syren 'Beauty of Moscow'PLANTEPORTRÆT

Duften af syren som en del af forårsstemningen i haven er slet ikke til at undvære. Plant en syren i et af havens bede, som solitærplante i plæne eller belægning, eller sæt den i en krukke.

TEKST & FOTO: LONE






En af de skønneste, hvide syrener er denne 'Beauty of Moscow', der blomstrer i maj/juni måned med store smukke klaser af tætsiddende, hvide blomster med sartrosa knopper. Udover de smukke blomster byder 'Beauty of Moscow' på den skønneste duft, der spreder sig til store dele af haven, når syrenen er i blomst.

syren 'Beauty of Moscow'




'Beauty of Moscow' fås på flere velassorterede planteskoler og er bestemt anbefalelsesværdig, hvis man ønsker syrener i haven. Brug den evt. sammen med andre hvide og sartrosa blomstringer i maj/juni i den romantiske have eller kombinér med kontraster ved brug af naboplanter med mørkt løv eller blomstring til den klassiske have.

syren 'Beauty of Moscow'






syren 'Beauty of Moscow'
FAKTA

NAVNSyringa vulgaris 'Beauty of moscow'
DANSK NAVN: Syren
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØRHED: Hårdfør
JORDBUND: Almindelig næringsrig havejord
VÆKST: Opret busk med stive grene
STØRRELSE: 4-5 m høj
BLOMSTRING: Sartrosa/hvide blomsterklaser i maj/juni
ANVENDELSE: Velegnet som solitær, i grupper og busketter
DIVERSE: Skøn klassisk syrenduft

BRUG DIT UKRUDT I DIN BÆREDYGTIGE HAVE

0
0
Padderokker
ØKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED

Padderokker, er det ikke nogen "Fanden har skabt"? Og brændenælder? Ja, de føles sådan. Men brug dem i stedet for at smide dem ud. De er gode mod både svampesygdomme og lus. Desuden er der næring i dem.


TEKST & FOTO: MARIANNE






Vi er mange, tror jeg, der går rundt og bander stille over de små "grantræer" i form af agerpadderokken, der titter op af jorden gang på gang. Vi hiver dem op, og en uge efter er de der igen. Det er fordi de har alenlange rødder dybt nede i jorden, og derfor kan det faktisk ikke betale sig at forsøge at udrydde dem.

Padderokker


Brug dem i stedet for. Det vil du have stor gavn af i en økologisk have, hvor sprøjtegifte er bandlyst.

Hav tre spande stående:

1 til padderokke

1 til brændenælder

1 til diverse ukrudt.

Hæld vand på.

 


PADDEROKKETE MOD SVAMPESYGDOMME & MELDUG
Lad ca. 1 kilo padderokker og ca. 10 l  vand stå i et døgn. Kog det derefter i en halv times tid. Si teen og afkøl den. Fortynd 1:5 og hæld på en sprøjte. Kieselsyren i planterne vil så forebygge mod svamp og styrke plantens cellemembraner. Du kan også sprøjte på jorden lige omkring planterne. Gentag efter 14 dage sæsonen igennem.


BRÆNDENÆLDETE MOD BLADLUS
Lad ca. 1 kg brændenælder ligge i ca. 10 l vand i 12 timers tid i skyggen. Det må ikke gære, hvilket det gør nemmest og hurtigst i solen. Si det og brug det straks. Kan hældes i en sprøjte eller en håndsprayflaske, og så kan du gå rundt og giv dine planter et dusch. Har du afklip af lavendel, kan du lægge det med i.


BRÆNDENÆLDEGØDNING
Har du glemt dit brændenældevand eller er det begyndt at gære, vil du opdage det, fordi dunsten er temmelig ram (for nu ikke at sige modbydelig). Men efter en uges tid vil du kunne si det og fortynde 1:10 og hælde det i en vandkande. (Dvs. 1 del nældevand og 10 dele vand). Derefter gøder du dine planter. Både grøntsager og prydhaven vil nyde godt af det.

LET GØDNING
Frøbærende ukrudt og ukrudtsrødder er ikke gode at smide på kompostbunken, da de enten kan vokse videre eller smide frø og selvså sig. Smid det i stedet for i en spand vand og lad det stå i en uges tid. Hæld vandet fra rødderne, som nu kan komme på komposten, og anvend vandet som gødning. Fortyndes 1:2 eller 1:4.

Der er en række andre planter, der kan anvendes mod utøj og som gødning. Dem vender vi tilbage til i løbet af sæsonen.


Køkkenhave




ENKLE IDEER TIL KRUKKERNE

0
0
Krukker i haven
HAVENS ELEMENTER

Inspiration til enkle beplantninger af havens krukker.

TEKST: LONE
FOTO: LONE & MARIANNE 







Krukker i havenI en have som min, hvor hele haven er skåret igennem af ét langt staudebed med et væld af blomsterflor i alverdens former og højder, foretrækker jeg at plante nogenlunde enkelt i krukkerne, for at det ikke bliver for rodet. Jeg ved at nogle synes det er for ensformigt med samme plante i repetition, men for mit sind byder det på ro og orden kombineret med den ekstra dimension af frodighed, man får ved brug af krukker på terrasse, havegange mv. 

Mit ønske er her at give et lille indblik i de opstillinger, der inspirerer mig til valg af beplantninger til havens krukker.

Nogle af mine favoritter til krukkerne er laurbærkirsebær og buksbom (fordi de er smukke både sommer og vinter), lavendler, sommerfuglebuske og selvfølgelig alle krydderurterne. Ja, alt for ofte falder jeg for planter fra Middelhavslandene (da jeg sværmer for de italienske og franske Middelhavshaver). Men også fx. hornviolerne er højt agtet hos mig. Med flittig vanding kan de leve i havens krukker i mange måneder.

Eksemplet herunder med de lækre, gule hornvioler er fra Haveselskabets Have på Frederiksberg, og sikke en "eye catcher." De er da vidunderlige.

Krukker i haven

Når jeg skriver, at jeg er storforbruger af laurbærkirsebær er det naturligvis, fordi jeg holder meget af netop denne plantegruppe, men også fordi de minder meget om den ægte laurbær, der er utrolig smuk i opstillinger, som den, der ses herunder i et af haverummene fra Hidcote Manor Garden. Den ægte laurbær er meget frostfølsom og kan som udgangspunkt ikke overvintre i den kolde, danske vinterhave, men det kan en laurbærkirsebær, og den kan tilføje haven noget af det samme som denne; smukke grønne farver, velproportionerede vækstformer og så er de stedsegrønne.


Krukker i haven

En anden plante der efter min mening er meget smuk i flertal er skærmliljerne. Jeg har dem i haven i både blå og hvide, og her prioriterer jeg at bruge plads i garagen til vinteropbevaringen. Billedet herunder, hvor skærmliljerne plantet i terracottakrukker står på rækker langs et stort vandbassin som i en historisk italiensk have, er fra den engelske have "Borde Hill".


Krukker i haven


Af sommerblomster finder man ikke længere mange i min have. Der er dog enkelte, der til stadighed har det med at snige sig ind hist og pist. Fx. er denne felicia en af favoritterne. Plantens smukke og tætte form er tiltalende, og ligeledes er den lette blå farve, der er så klædelig til terracottakrukkerne.

Krukker i haven


Og så må vi altså lige vende tilbage til de der middelhavsplanter. Kombinationer af buske eller fx. agaver og enkle containere af terracotta eller træ er da bare smukke. Har man plads til dem - og også til vinteropbevaringen - giver det haven en skøn stemning af Middelhav og sommerferie.

Krukker i haven

Duftgeranier kan også gøre det - se fx. opstillingen fra den italienske del af haven ved Hidcote Manor herover til højre. En lille smule Italien på letteste vis.


DEN SYDLANDSKE HAVE

0
0
HAVESTIL

Citrusplanter, krydderurter - og dertil et væld af krukker. En gårdhave med plads til familie, venner, mad og vin.
I denne artikel skal vi kigge nærmere på de planter og elementer, der danner ramme om den sydlandske have.

TEKST: KARINA
FOTO: MARIANNE, LONE & KARINA





I den sydlandske have fylder gårdhaven en del, og på gulvet gløder tegl eller sandsten i varme eller nougatfarvede toner. På pergolaen hænger der vinklaser eller blomster fra en frodig blåregn. Roserne vokser på smedejernsbuer, hvis den da ikke optages af de papirsfine blomster fra en skøn bougainvillea. Krukkerne er skabt i ler eller terracotta, og løvefigurer holder vagt i en lydkulisse af rislende fontæner.




















Den skønne duft af krydderurter er overvældende, for dem er der masser af. Måske havner nogle af urterne i aftenens middag, måske i en skøn forening med et par nyplukkede tomater eller en lækker artiskok. I den sydlandske have dominerer de kølige og grålige løvtoner, havens stauder, buske og træer. Hvorfor det grålige løv hersker her, skyldes den lyse farves evne til at holde fordampningen nede - og det er jo vigtigt hvis man er en plante der bor i sydens sol.

Bor planterne i knapt så varme lande, som i Danmark, kræver bestemte typer, som f.eks. oliven, laurbær og agaver en fornuftig vinterbeskyttelse. Disse kan med fordel bo i krukker, hvis man da ikke vælger alternative og mere hårdføre planter som blandt andet pilebladet pære, laurbærkirsebær eller palmelilje.


Vi har herunder lavet en række forslag, både til elementer og planter, hvis du skulle få lyst til at skabe lidt sydlandsk stemning i din have. Derudover kan du også finde inspiration i artiklen Sommer i Provence.




ELEMENTER 
Pergolaer, belægninger som sandsten eller tegl i rødlige nuancer, ler- og terracottakrukker. Fontæner og dekorative figurer, smedejernslåger og rosenbuer, havemøbler i jern.




PLANTER 
Træer og buske 
Robinie, oliven, pilebladet pære, figen, citrustræ, abrikos, fersken, eukalyptys, havtorn, granatæble, guldregn, tamarisk, rose, blåskæg, sommerfuglebusk.

Klatreplanter 
Blåregn, alm. vin, rådhusvin, italiensk skovranke, slyngrose, efeu, bougainvillea.

Hække 
Lavendel, buksbom, taks, thuja, laurbærkirsebær, liguster.

Stauder
Løvehale, lodden løvefod, vortemælk, lammeøre, husløg, stenurt, staudesalvie, blåkant, jernurt, mandstro, knopurt, tidselkugle, røllike.

Krydderurter 
Rosmarin, salvie, timian, laurbær, basilikum, mynte, estragon, koriander, oregano, anisisop.

Planter i køkkenhaven
Tomat, aubergine, artiskok, squash, chili, rucola, diverse løg og hvidløg. 

Krukkevækster 
Hørpalme, agave, palmelilje, sommerfuglelavendel, skærmlilje, kamelia, nerie, pelargonie, petunie, paradisblomst, kanna, englebasun, fuchsia,


Læs eller genlæs også artiklen Overvintring af frostfølsomme, hvor vi giver dig gode råd til hvordan du kan hjælpe de kuldesarte planter gennem vinteren.

EN BÅLHAVE TIL TEENAGEREN

0
0
UNGE I HAVEN

Når man, som jeg, har et mantra om at alle i huset skal kunne have glæde af haven, må der være tilbud der lokker. Og denne gang var det min store teenager, der skulle lokkes ud i den friske luft og væk fra pc og iPad.

TEKST & FOTO: LONE







Men hvad finder man på, når man gerne vil lokke sine teenagere ud i haven? 

Min tanke var, at det her unge menneske engang var en aktiv FDF'er, så måske en bålplads kunne lokke. Manden blev taget i ed, og så var det ellers med at komme i gang. 

For kun få år siden gik vi her på samme område i haven og skabte et cirkelrundt, hævet bed med masser af lyserøde og rosa blomstringer. Dette skulle lokke prinsesserne ud af huset og ned til gynge, pilehytte mv., men som børnene vokser er det pludselig andre ting der er i fokus - hyggelige sammenkomster, musik og madlavning. Derfor var planen at lave et område i haven, hvor der var dømt hygge og snak - en bålhave!

OPBYGNINGEN
Rammerne måtte godt være lidt rå (til min musikinteresserede datter), så jeg fandt nogle gamle pallerammer og så var det i gang. Rammerne blev sat på græsplænen med belægningssten under hjørnerne, så de er godt stabile, og så er de selvfølgelig sat efter en snor, så overkanten er vandret hele vejen rundt og de passer sammen i højden. I alt har jeg brugt 13 stk. Jeg er jo helt klar over at rammerne har en begrænset levetid, så der skulle heller ikke gå alt for meget tid med det, hvis jeg skal i gang med at lave nye ting her igen om få år.


Stubbene her til venstre har jeg fået af en sød ven, og de bruges nu til at sidde på og ligge op af!

Selve bålstedet er gravet ud i græsplænen, jævnet med afretningssand i bunden og så bygget op af herregårdssten i bund og sider. Dem havde vi en del stående af efter ombygning for nogle år siden.





Rammerne er sat op i et "L", der afgrænser bålhaven fra resten af haven. Kun brudt et enkelt sted for passage til stien bag rammerne. Denne passage passer sammen med en linie fra huset via terrasse og nedgang gennem et staudebed, så det hele hænger lidt sammen. Mon ikke der også på et tidspunkt skal placeres en stor krukke eller andet netop her.

Bagkanten af L'et er beplantet med buksbom,  buxus 'Faulkner', der skal holde på formerne gennem vinteren. I dem er alle ungernes mange kæppe, samlet i skoven, sat. Installationer minder helt om 70'er husenes tremmevægge i slyngelstuen i kælderen! Stokkene skal nok beplantes med stangbønner eller måske lilla snerler inden længe.




Min ældste datter, der er vildt god til at lave mad, var ikke længe om at få sin farmor til at sponsorere et bålstativ, et par bålpander og en si til at lave popcorn i - og så var hun også så venlig at donere en gammel kobbergryde, der er perfekt til fx suppe eller varme drikke lavet over bålet.

PLANTERNE
Plantevalget - udover den grønne kontur af buksbom - kom min yngste med et ønske til. Hendes idé var at der i modsætning til min sædvanlige plantemetode med sammensmeltning af flere planter, bare skulle være én slags blomster i hver kasse. Den ældste ønskede sig grøntsager og krydderurter til madlavningen! Så det kom til et kompromis.

Halvdelen af hver kasse er fyldt helt ud med én plantetype. Farvevalget er intenst: Pink, mørk lilla, blå, næsten sort og orange.

Sommerfuglebusk 'Blue Nanho', pink stolte kavalerer, orange daglilje, "tremmevæggen".
Mørklilla hornvioler, lavendler 'Hidcote Blue', dahlia 'Thomas Edison', rosmarin.


Mellem buksbom og de blomstrende planter skal der sås majs i to variationer (med reference til bålspisen "popcorn"), og i en af kasserne er der desuden fyldt helt op med rosmarin, der jo er godt til bagning af brød med fx olie og salt. I øvrigt har hun fået lovning på at måtte hente alle de krydderurter hun ønsker sig fra den nærliggende køkkenhave.

Der er desuden også blevet plads til de to hvide rhododendron 'Cunningham's white', der boede på stedet, før bålhaven overhovedet var skænket en tanke.

KAN DEN BRUGES?
Ja, det kan jeg heldigvis allerede bekræfte at den kan. På trods af sin unge alder på knap en måned er haven flittigt brugt.



Her senest til en tøseaften, hvor pigerne indtog bålhaven og producerede alle tænkelige knap-så-sunde bålretter - fra pizza til pandekager, fra varme skumfiduser til popcorn.














Til at sidde på var træstubbene i brug med hynder på, og ligeledes fik alle mine sorte murerspande pludselig funktion af skamler.

Bålhaven fungerede som en rigtig god ramme for tøsehygge, og der var dømt madlavning, snak, musik og hygge til langt ud på aftenen. Mon ikke vi voksne også tager en aften eller to ved bålet inden sommeren er ovre!



5 HURTIGE TIL NINA EWALD

0
0
HAVESNAK

Vi har stillet fem hurtige til haveskribent, Nina Ewald. Læs her om baggrunden for hendes havepassion, om inspirationskilderne og meget mere.

INTRO: LONE
TEKST & FOTO: NINA EWALD




Uge efter uge har Ninas skønne artikler omkring havelivet og alt hvad det fører med sig - i hendes artikelserie i Jyllandspostens boligtillæg - hjulpet mig gennem vinteren, og hvad har derfor været mere oplagt end at udsætte hende for vores nysgerrige spørgsmål? For her har vi med en kvinde at gøre, der virkelig bruger tid på at sætte sig ind i alt det nye i haveverdenen, og som i sandhed har fingeren på pulsen!

Vi stiller spørgsmålene - om Ninas havepassion, inspirationskilderne og om hendes opfattelse af  nutidens haveverden. Læs med!



"Hvordan er netop haver blevet så stort et omdrejningspunkt for dit liv?"
Som barn boede jeg i et hus med, hvad jeg dengang syntes var, en kæmpe have – men den har vel kun været omkring 1000 m2. Min mor var passioneret havemenneske og tilbragte så meget af sin fritid som muligt derude. Min morfar boede også hos os. Han var pensioneret landmand og havde anlagt en stor køkkenhave som erstatning for landbruget, og den gik han meget op i. Jeg blev jævnligt beordret til at deltage i havearbejdet, og det var ikke altid lige sjovt. Især at plukke solbær og rense fuger mellem fliserne hadede jeg! Til gengæld elskede jeg at pusle om blomsterne og spise lækkerier i køkkenhaven.


Det er helt sikkert min mor og morfar, som har påvirket mig havemæssigt og har lagt kimen til min have-entusiasme. Jeg tror fuldt og fast på, at man præger sine børn til senere at blive havemennesker ved, så tidligt som muligt, at inddrage dem i havens liv og lade dem være med til at dyrke jorden. Derfor går jeg også stærkt ind for skolehaver!


Det er utrolig vigtig at lære børn glæden ved at have en have.
Mit barnebarn Lukas er blevet meget haveinteresseret – og at høste græskar er rigtig skægt!

Mens jeg var ganske ung, beskæftigede jeg mig ikke så meget med haver – der var meget andet, som var mere spændende. Men da vi selv flyttede i hus, og jeg fik min første have, kom havelysten stærkt igen. Efterhånden som børnene voksede op, fik jeg mere tid til havearbejdet, og interessen greb om sig. Jeg meldte mig ind i Haveselskabet, hvor jeg mødte andre ”havetossede” – og sådan har det stille og roligt udviklet sig.


Oprindeligt er jeg uddannet indretningsarkitekt fra det, der i dag hedder Danmarks Designskole og var ansat på Bo Bedre i flere år. Her kom jeg også til at beskæftige mig med havestof – og fandt ud af, at de principper, jeg anvendte i forbindelse med arkitektur og indretning, ganske udmærket kunne overføres til havens design. Det blev begyndelsen til mit arbejde som havejournalist og fotograf.


I dag arbejder jeg freelance og rejser rigtig meget. Jeg besøger haveudstillinger, shows og åbne haver i ind- og udland. Fotograferer og skriver artikler om de steder, jeg besøger og de mennesker, jeg møder. Jeg føler mig som en meget heldig kartoffel, at jeg kan beskæftige mig med min store passion, haver og planter, både i mit arbejdsliv og som privat person. Mere priviligeret kan man vel ikke være!

Jeg elsker blomster i stærke farver. Det stammer helt sikkert fra min barndoms have, der var fyldt med forårsløg, stauder og roser.



"Hvilken have har inspireret dig allermest? - og gør det måske stadigvæk."

Uha, det er et svært spørgsmål! Jeg kan ikke pege på en enkelt have, som har inspireret mig mest. Inspiration kommer jo mange steder fra og vil ofte være summen af alle de indtryk, man får. Jeg er en meget entusiastisk person og bliver vildt grebet af alt det, jeg møder på min vej. Helst vil jeg overføre det hele til min egen have, men da den er ret lille – kun knap 600 m2 – må jeg jo prøve at begrænse mig. Selvom det er svært!


Mange hollandske haver er jeg begejstret for; de rummer tit et fint samspil mellem det overordnede design og beplantningen. Det er meget vigtigt, at plan og design er på plads, for at planterne kan få de bedste udfoldelsesmuligheder og tage sig smukkest ud.


Stor inspiration finder jeg også på de engelske haveshows, især Chelsea Flower Show, som jeg besøger næsten hvert år. Ideerne står i kø, og man bliver bombarderet med indtryk og inspiration. Her kan man virkelig tage pulsen på tidens havetrends og få en fornemmelse af, hvordan fremtidens haver kommer til at se ud, og hvilke farver og planter, der bliver de mest populære.


Chelsea Flower Show vender jeg tilbage til næsten hvert år, på pressedagen.
Det er dagen før den egentlige åbning. Så er der ikke så mange mennesker, og man kan komme til.

Skulle jeg nævne en enkelt have, som har gjort et uudsletteligt indtryk på mig, må det blive den skotske "Garden of Cosmic Speculation", designet af landskabsarkitekten Charles Jencks. Den regnes for en af de mest betydningsfulde i det 20. århundrede. 

Den er mere en slags transformeret landskab end en egentlig have. Her spiller det naturlige landskab sammen med Charles Jencks’ installationer. Det er et fuldstændig unikt sted, som næsten ikke kan beskrives, men skal opleves ved selvsyn. Haven er kun åben en enkelt dag om året i maj måned. 

Charles Jencks’ landskabshave i Dumfries i Skotland er nok den, der har gjort størst indtryk på mig 
– ikke som egentlig inspirationskilde, men som et kunstværk.

"I hvilken retning ser du, at havetendensen bevæger sig?"
Der er sket meget på haveområdet indenfor de seneste år. Heldigvis er mange yngre begyndt at interessere sig for haver igen – efter at vi så at sige har haft en tabt generation. Nemlig børnene fra dengang kvinderne begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet. Så skulle ungerne passes ude – og der var ikke rigtig overskud til havearbejde, når familierne endelig samledes i weekenden. Resultatet blev, at børn og unge ikke lærte noget om planter og haver, og en masse viden gik tabt.


Nu er de unge familier ved at tage haverne til sig igen, og deres interesse og videbegærlighed er stor. Men det er andre værdier, de søger end deres forældre. De har et stort ønske om at skabe et grønt åndehul, med fokus på miljø, økologi, bæredygtighed og biodiversitet. De vil gerne dyrke deres egne grøntsager og vide, hvad det er, de putter i munden. Haven skal være en forlængelse af boligen – et ekstra uderum, hvor familien kan slappe af og børnene boltre sig.


De sirlige, velpassede haver er på retur, i stedet for tilstræber man noget, der efterligner naturen. Lidt mere vildtvoksende, med en blanding af masser af forskellige vækster. Man mikser gerne pryd- og nytteplanter. Purløg og artiskok i staudebedet – lavendler og pæoner i køkkenhaven. Samtidig må haverne heller ikke være for besværlige at passe, for tiden er jo knap for børnefamilierne. Så haverne anlægges også med henblik på dette. Først når børnene bliver ældre, får man mere overskud og lyst til havearbejde. Men sådan har det jo egentlig altid været!


”Vilde” haver med et miks af græsser, stauder og planter fra naturen er en af tidens havetrends. 
Som det kunne ses i ’The Daily Telegraph Garden’ på dette års Chelsea Flower Show.

En helt anden tendens er byens haver. Selvom man bor midt i en (stor)by kan man sagtens have lyst til have. Mange lejlighedskomplekser og andelsboligforeninger går sammen om at skabe grønne rum i de gamle baggårde – altaner og tagterrasser udnyttes, så man på én gang kan nyde havens lyksaligheder og byens mange tilbud.

"Urban gardening" er en tendens, der er slået stærkt igennem. I hjertet af byen kan man skabe oaser og dyrke "egen avl fra nyttehaven".
Her er det grønne rum bygget op med PLUS elementer.

"Har du mon nye projekter i gang eller på vej i din have?"

Når man har have, så har man vist altid gang i et eller andet. Sådan har jeg det også! De helt store, vilde projekter har jeg dog ikke planer om pt. Det er mere i småtingsafdelingen. Jeg leder efter en stor trætønde på 400–500 liter, der skal opsættes som regnvandsbeholder, tilsluttet nedløbsrøret. Men hidtil har jeg kun fundet mindre størrelser. Jeg skal også have anlagt et lille bed omkring et fuglebassin, og der er flere af mine staudebede, der trænger til fornyelse. På længere sigt kunne jeg rigtig godt tænke mig et brusebad i haven med varmt og koldt vand, så det kan bruges i en længere periode. Og et af mine helt store ønsker er et drivhus!



Mange af mine haveartikler bliver til på baggrund af egne ideer og ønsker. Så bliver projekterne fotograferet undervejs og beskrevet udførligt.  Det er i tidens løb blevet til bl.a. en rosenportal, et udekøkken, et plantebord – og det seneste skud på stammen er et stort insekthotel.    


Man er meget velkommen til at komme og besøge haven her i Holte. Vi holder ”Åben have” i Haveselskabets regi søndag den 30. juni, fra kl. 11 – 16. Læs mere her under postnummer 2840.


t.v.: Rosenportalen med den frodige ’Alchymist’ er et af havens mange projekter – og der er altid flere undervejs!
t.h.: 
Sidste søndag i juni holder vi altid åben have, og det er dejligt at få besøg at andre haveinteresserede, som man kan få sig en god snak med.


Min seneste bog er "Design din have",
skrevet sammen med havedesigner Birgitte Busch. 
"Er der nye havebøger i støbeskeen – eller måske bare i tankerne – hos dig?"
Jeg har altid nye havebøger i tankerne og har i tidens løb fået udgivet ti bøger på forskellige forlag. Men nu er det faktisk fem år siden den seneste, ”Design din have” udkom. Så det er på tide at komme i gang igen!


Lige nu arbejder jeg på en havebog, med fokus på et af havens elementer. Alt forarbejdet er gjort, fotografierne taget, og en stor del af teksten skrevet. Den skal udkomme foråret 2014 på forlaget Nice. Det er et nyt forlag, som jeg har startet her i foråret, og hvor jeg også har flere titler (af andre forfattere) på bedding.


Her udover går jeg selv og pusler med tanken om at skrive en bog med en mere holistisk tilgang til emnet. Haver har enorm betydning for os mennesker – meget mere, end man måske umiddelbart forestiller sig, både fysisk og mentalt. Dette ligger mig meget på sinde, og jeg er i fuld gang med research. Så jeg kommer ikke til at kede mig i tiden fremover!






Man kan læse mere om Nina Ewald på www.ninaewald.dk og på hendes ”grønne” Facebook side.


SKOVFLÅTEN

0
0
I HAVEN 

Selvom den ikke er meget større end et støvfnug, er skovflåten værd at tage alvorligt.

TEKST: KARINA
FOTO: LONE & SKOVFLAAT.DK









Skovflåten er en lille mide, der primært lever i de danske skove, og den er på sit højeste fra juni til august. Grunden til at man bør tage skovflåten alvorligt er, at den bærer rundt på bakterien Borrelia, som ikke er til at spøge med.

Færdes man i skovområder og på enge, hvor flåten holder til i det lange græs, er det bedste råd at iføre sig et par lange og tætsluttende bukser, samt en langærmet trøje og lukkede sko. Derved begrænser man risikoen for at blive bidt. Et tægehalsbånd til hunden er også en god idé, hvis man tager den med på tur.

Hvis man er blevet bidt kan man enten fjerne skovflåten med en pincet eller med en flåtfjerner, som kan købes på apoteket. Kig særligt efter i armhuler og andre varme, halvfugtige steder på kroppen.

FOTO : SKOVFLAAT.DK
Med pincet
Tag fat om flåten med pincetten og drej et par omgange til flåten slipper. Husk at hovedet skal være intakt, når du hiver flåten ud

Med flåtfjerner
En flåtfjerner er lavet sådan, at en lille sprække griber fat om flåten, som herefter nemt kan vippes ud

Det frarådes at fjerne flåten med fingrene eller med margarine, som et gammelt husråd ellers foreslår, da dette blot kan forøge risikoen for smitte med Borrelia.


Når flåten er fjernet vaskes området grundigt med vand, sæbe og et desinficerende middel så betændelse undgås. Herefter er det vigtigt at du holder øje med bidestedet. Hvis der kommer en blårød ring omkring det, skal du straks opsøge din læge.






PÅ SKOVFLAAT.DK KAN DU FÅ FLERE OPLYSNINGER OM FLÅTEN, 
SAMT GODE RÅD OG VEJLEDNINGER.




SOMMERHUSHAVEN

0
0
HAVETYPE

Sommerhushaven skal helst kunne klare sig selv i længere perioder. Så hvordan får man det bedste ud af den uden at skulle "arbejde" for meget? Kig med her.


TEKST: MARIANNE
FOTO: SIGNE, MARIANNE & LONE






Mange sommerhus- og fritidsgrunde ligger i naturområder ud mod vand eller skov - eller begge dele. Det giver som regel en sandet jordbund og en hel del sol samt naturlig vegetation. Andre fritidsgrunde ligger i eng- og skovområder, hvor vegetationen er anderledes. Her vokser eg og bøg og der er lunde, enge og vandløb. Fælles for dem er, at den omgivende natur ofte er en del af plantemassen.

Fælles for sommerhushaver er også, at der som regel findes en del servitutter, der bestemmer, at den naturlige vegetation i området ikke må spoleres, og det er jo ofte også derfor vi ønsker at bo på naturgrundene. Så kunsten er at få haven til at falde ind i naturen på bedst mulige måde. Det er nemlig på den måde, du vil få lettest ved at passe din sommerhushave. 

Nogle sommerhusgrunde er blevet ryddet så der er græsplæne på en del af grunden, hvor der er plads til  badminton, trampolin og havebassin. Andre steder får græsset lov til at vokse sig langt og vildt med klippede stier rundt omkring, så man kan komme rundt og nyde de dejlige pletter, der findes.



HAVEARBEJDET I SOMMERHUSHAVEN
En stor del af havearbejdet består derfor i at holde naturen i ave, så de få planter man indfører ved egen hånd, og de områder man ønsker at kunne færdes på, bliver vedligeholdt. Det kan være med græsslåmaskinen, krat- og buskrydderen og med en sav fra tid til anden, så der kommer sol ned på terrassen og brænde til brændestablerne. Omkring brændestablerne vokser en selvsået kaprifolie og græsserne står gerne højt og vifter i vinden med solens lysglimt plirrende i aksene.



UDEPLADSERNE
En sommerhushave har ofte mange udepladser. Der er i hvert fald en terrasse, og den har som regel også en overdækket del, så man alligevel kan sidde ude og grille, selvom en regnbyge skulle komme forbi i ny og næ. Hvilket de jo gør i vores lande mod nord. På terrassen finder vi som regel også et udekøkken og en grill, for det at være - og spise - ude det meste af sommerhalvåret er en del af det at have en natur- og sommerhushave. Vi vil gerne være helt tæt på naturen - en del af den, smelte sammen med den.






KRUKKEPLANTER TIL SOMMERHUSHAVEN
Men mange sommerhusejere vil jo gerne skabe lidt stemning og dyrke lidt i krukker alligevel. Og krukker kræver jo lidt ekstra "service" og omsorg, så de der kræver vand, skal enten have et indbygget vandreservoir i krukken eller være temmelig tørketålende, hvis du ikke besøger naturhaven jævnligt. Hvis du er i din sommerhushave hele sommerhalvåret, kan du sagtens nyde både sommerblomster, stauder og urter i krukkerne - blot du er opmærksom på, at planter i krukker jo lever i et mikroklima, hvor deres rødder ikke kan finde vand længere borte, og derfor er afhængig af din vandkande og jævnlige besøg.

Krukkeplanter der kan klare sig med få besøg kan fx være salvie, rosmarin og planter af sedumfamilien - bl.a. husløg.











"HJORTESIKRE" PLANTER
Man kan aldrig være helt sikker når det gælder vegetation, som hjortene går udenom. For det meste vil de altid gå efter nye skud, men der er visse planter, som de ikke bryder sig om og plejer at lade stå. Og selvom vi giver nogle bud på, hvad de går udenom, kan det sagtens være de forgriber sig på dem alligevel. Så betragt listen som vejledende.

Udvalg af "hjortesikre" planter: Morgenfrue, okseøje, fingerbøl, brudeslør, berberis, syren, buksbom, syrisk rose, lavendel, pæon, julerose, påskeklokker, iris, citronmelisse, ridderspore, skilla, krokus, vintergæk, erantis.

En meget anvendt metode er jo at indhegne planterne, når de er nyplantede, eller når de vokser til. At det ikke er voldsomt kønt, må man så leve med, hvis hjortene er begejstrede for netop din have.

Se mere om hjortesikring.



FUNKTIONER I EN SOMMERHUSHAVE
Typiske funktioner i denne havetype er:
  • Terrasser - morgen/aften
  • Overdækket udeareal
  • Udekøkken og grill
  • Ligge- og dækstole, hængekøje
  • Havemøbler der tåler at stå ude
  • Brændestabel
  • Skure til opbevaring
  • Anneks til gæster
  • Børneområde med legehus, bålplads, gyngestativ, sandkasse
  • Trampoliner, badminton, petanquebaner
  • Plateau til vandbassin
  • Fuglebade og piedestaler i terræn
  • Hegn i naturmaterialer





PLANTER I HAVEN
I sommerhushaven er der som oftest en sandet jordbund kombineret med en humusrig, skovlignende jordbund, hvorfor disse planter ofte er velegnede i sommerhushaven:

Slyngrose, floks, vortemælk, høstanemone, prydkongelys, akeleje, klematis, muskatkatost, stokrose, purpursolhat, sankthansurt, lungeurt, pæon, primula, rhododendron.





      TYND UD

      0
      0
      KØKKENHAVEN

      Solen har nu endelig fået fat og sommeren er over os. Det betyder, at alt i køkkenhaven vokser som besat. Der skal vandes på tørre dage, luges - og så skal der tyndes ud.

      TEKST & FOTO: LONE







      Og når der tyndes ud, er det let at gøre det over et par gange. Især ved fx radiserne kan det betale sig at tage det lidt fordelt udover rækkerne med nogle dages mellemrum. Så kan man spise de små radiser, man tager fra, og resten får lov til at vokse sig store og lækre, når de nu får lidt mere plads.

      Det samme kan man gøre med salat, rucola mv. Alt har glæde af at få lidt ekstra plads at vokse på.

      EN LET SOMMERSALAT 
      ... Og det hele bliver så til en skøn sommersalat med de friske skud af salat, rucola og radise - tilføj gerne friske skiver af salatløg.

      Tilsæt en dressing af lidt balsamicoeddike, en god olivenolie, friskkværnet peber og flagesalt samt en god feta.




      Så har man let en skøn sommersalat og har samtidig gjort køkkenhaven en tjeneste.

      FUT UNDER GRILLEN

      0
      0
      SHOPPING 

      Nu er det for alvor blevet sommer og tid til at sætte fut under grillen. Trænger din grill til en udskiftning eller er du blank på en god gaveidé, så se med her.

      TEKST: KARINA
      FOTOS: VENLIGST UDLÅNT AF PRODUCENTER OG FORHANDLERE





      Mad smager bare bedre på grill. Om det er et lækkert stykke lam, noget så simpelt som en bagekartoffel, kongerejer på spyd eller noget helt fjerde - den grillede smag gør bare maden en tand bedre. Et andet aspekt er selvfølgelig også den tilbagevendende glæde over hvor skønt det er at lave mad under åben himmel. Den glæde er ihvertfald aldrig aftagende for mig. 

      Det er skønt at grille, og er grillen pæn at se på, gør det heller ikke noget. Havens grill, altangrillen eller den bærbare grill - vi viser her 10 forskellige og skønne eksempler.   


      Den smukke bordgrill fra Eva Solo fås i sort eller hvid, og er lavet af varmebestandigt keramik. På risten er der plads til to-tre bøffer, og den er perfekt til singlen, parret eller den lille familie. Grillen er ikke længere tilgængelig på Eva Solos eget lager, men fås stadig hos en del isenkræmmere. 
      Vejl. pris: 1.300 kr.

      Foto : Eva Solo  


      2 
      Et andet smukt eksempel på en bordgrill kommer her fra det svenske firma Röshult. 
      Bordgrillen er udstyret med en zinkbakke, som fanger asken fra kullet. Grillen kan købes via firmaets hjemmeside. 
      Vejl. pris: 3.795 SEK.

      Foto: Röshult 


      3 
      Til picnicturen kan denne kombinerede grill og bålfad kun være et hit. Grillen er foldbar og lige til at ta' med på tur. 
      Du kan købe grillen hos Moreland hvor den koster 299 kr. 

      Foto: Moreland




      4 
      Fyrkat er navnet på denne fine picnicgrill. Med grillen følger et låg, der er udstyret med et smart håndtag af varmeresistent silicone. Grillen er fra Bodum og fås i farverne, grøn, sort og rød. Vejl. pris: 449,95 kr. 

      Foto: Bodum 



      Til altanen er denne grill helt ideel. 
      Spar på den kostbare gulvplads og hæng din grill på gelænderet. Besøg siden Altangrill, hvor du kan læse mere om produktet samt finde henvisning til forhandler. 
      Vejl. pris: 475 kr. 

      Foto: Altangrill


      6  7  8 
      Vil du have ben under grillen, er der her tre eksempler.
      Til venstre ses grillen Lillön, som kan købes for 799 kr. hos IKEA. 
      I midten den fine Cubegrill fra Rais - følg linket for forhandler og pris. Til sidst den klassiske grill fra Weber. Grillen fås i forskellige, skønne farver. Besøg Webers hjemmeside, hvor du også kan få oplyst den nærmeste forhandler. 

      Foto: IKEA / Rais / Weber-Stephen Nordic  



      9 
      Skal der grilles til den helt store guldmedalje er denne gasgrill lige sagen. Grillen er fra Weber og har som noget nyt en integreret, såkaldt Sear-station, hvor du kan give bøffen det helt perfekte grillmønster.  
      Find din nærmeste forhandler på Webers egen  hjemmeside. 

      Foto: Weber-Stephen Nordic  



      10 
      For feinsmeckeren har Röshults skabt en grill, der både i størrelse og formsprog vil gøre enhver grillentusiast grøn af misundelse. Følger du linket til producenten kan du læse meget mere om den skønne grill. 
      Vejl. pris: 22.995 SEK.

      Foto: Röshult




      FOTO: EVA SOLO



      Til enhver have og enhver smag, var det her et par eksempler på, hvordan din nye grill kunne se ud. På redaktionen har vi hver vores favorit, måske fandt du også din ?

      Læs eller genlæs også vores artikler om havestile, hvor der er masser af inspiration at hente. 
       

      De nævnte priser er vejledende. HAVEFOLKET påtager sig intet ansvar for eventuelle prisændringer eller trykfejl.  



      PRODUCENTER OG FORHANDLERE



      KAN DU GÆTTE...

      0
      0
      HAVEREPORTAGE

      ... hvor vi har været?

      Vi har besøgt en kvinde, der må have været engelsk lady i et tidligere liv. Se billederne og du vil give os ret!

      TEKST & FOTO: LONE




      En dag sidst i maj besluttede jeg mig for at det var på tide med en inspirationstur. Min mor - der er min faste haverejsekompagnon - blev straks kontaktet, og hun var frisk på en havetur, som altid! Selvfølgelig skulle vi af sted, og min første indskydelse var Tante Grøn på Mors. Nuvel, der er en lille køretur fra Skanderborg, men det gør man gerne, når der er noget godt i vente. Så jeg kontaktede Jytte og hun var straks med på idéen og ville meget gerne vise sin have frem lørdag formiddag i samme uge. "I skal være rigtig hjerteligt velkomne!", var det entydige svar. 

      Så lørdag morgen - tidligt - kørte vi på tur i håbet om at få smukke fotos med os hjem med formiddagssolen over tantens have. Vejrudsigten fejlede nemlig ingenting denne lørdag. Men... ankommet til Mors måtte vi konstatere, at havgusen netop denne dag havde besluttet sig for at omslutte Mors og dermed også Jytte og Johns have. Men derfor skal I nu ikke snydes for dette lørdagssyn for guderne. Haven er skøn - også i havgus!

      tante grøns have


      Straks ankommet til byen Flade, stoppes vi af det grønne skilt, der selvfølgelig viser at her er Tante Grøns have. Forhaven er en drøm af små, podede lind og et bed, der svømmer over af 'Spring Green' tulipaner og hvide alliumbobler på spring. Vi mødes af en storsmilende Jytte, og straks føler vi os velkomne. Det var starten på tre skønne timer i hyggeligt selskab - tid med havesnak, snusen, kiggen, kaffe og meget mere. Godt, vi tog af sted!

      IKKE DEN RIGTIGE HAVE
      Vi starter vores havevandring med at snige os bagom huset gennem "værkstedet". Jytte bortforklarer: "Her er nu ikke noget at se!", siger hun. Men for havepassionerede mennesker som os er værkstedet jo mindst lige så interessant som alt det andet. Og når man som Jytte har et værksted, der rummer alverdens lækre planter og tilbehør, så kan det godt tage tid, også at se alt det spændende i et haveværksted.

      tante grøns have

      tante grøns have

      "Det er altså ikke den rigtige have endnu", fortsætter Jytte, mens vi går igennem et skønt haverum med et lille hyggeligt drivhus og bede med orange og gul, flankeret af grønne og mørke bladplanter.

      tante grøns have

      tante grøns have

      tante grøns have

      Og vi standser nu alligevel op her ved krukker fyldt med de lækreste, orangegule hornvioler som selskab til tallerkensmækkere, chokoladeblomst og ... og.. og ... Ja, vi opdager hurtigt, at denne have er spækket med alle tænkelige skønne planter.

      tante grøns have

      FRI FANTASI
      Den første halve time går med en konstant spørgen til blomsternavne, for her er et væld, der falder i vores smag, og som vi endnu ikke ejer i vores østjyske haver. Og Jytte kan de fleste.

      Vi skriver op, men snart går snakken om alt muligt andet. Om Jytte og Johns ankomst til haven for 12 år siden, hvordan haven er blevet udvidet stykke for stykke efter idéer oppe i Jyttes hoved - aldrig efter en tegnet plan.





      INGEN GRÆSPLÆNE
      Og man må sige, at metoden er ganske velvalgt, for efter sidste græsstykke med datterens gyngestativ forsvandt, er haven nu et stort stisystem fordelt på mange niveuaer og skråninger, adskilt af spændende buske, hække, prunede træer, brændestakke mv. og overalt er der frodighed og massevis af blomstring i farveharmonier.




      Jytte behersker de fleste farvesymfonier her i haven. Blandt andet de gule, som vist herover, var helt fortræffelige og nærmest drømmeagtige. Men også de hvide områder var smukke og trak opmærksomheden, så de var svære at komme fra igen.


      INSPIRATION FRA ENGLAND
      Min tanke var straks, at denne dame da må have været i alle de store engelske haver, for sammenhængen er slående - men nej! Jytte har aldrig været i haven ved Sissinghurst Castle eller Hidcote Manor. "Måske i et tidligere liv", griner hun. Og det tror jeg på, for at gå hos Jytte er som at være i lommen af en af Englands skønneste haver. Både de lækre plantesammensætninger og detaljerigdommen, men også den nye "meadow", der er godt undervejs på skråningen bag huset med dueslag og skønne engkulturer.




      Det er ikke uden grund, at Jytte og Claus Dalby her har kunnet finde materiale til en hel bog - her er ganske enkelt fortryllende.



      NÅR MAN SKAL SAMLE TANKERNE
      ... er det skønt at kunne kigge langt. Og her i haven er det bare at gå en tur op over engarealet, gennem et læbælte i havens skel, og så er den der - udsigten.

      Selvom Jytte er alene om at vise haven frem denne lørdag, hvor vi er på besøg, har hun nu ofte kompagniskab i haven. Hendes mand John, som vi senere på dagen møder på Heides Planteskole, er nemlig også ferm i en have og hans passion for syrener ses med al tydelighed på denne første dag i juni.


      Det er også John, der passer alle de mange roser, der er i haven, fortæller Jytte.

      OGSÅ PLADS TIL DET ENKLE
      To haverum, der bugner af blomstringer, adskilles af dette element. Fire lækre elementer, der klæder hinanden: En brændestak, en hvid Drachmann bænk og så den klassiske klatrehortensia i kombination med roser - naturligvis.


      Kompositionen fungerer perfekt her og vil passe ind i mange haver. Den idé er straks skrevet bag øret!

      ANNE JUST SOM INSPIRATOR
      En flig af forklaringen på havens tydelige engelske præg finder man via Jyttes tidlige fascination af Anne Justs tilgang til havens indretning og plantesammensætninger. Annes have i Hune har været en stor inspirationskilde og påvirkning under Jyttes planlægning af haven her i Flade, og Haven i Hune har bestemt været flittigt besøgt. Det betyder dog alt sammen ikke at Jytte ikke også en dag gerne vil til England, for det er et af de store ønsker. Og hvem ved, måske får hun en dag lokket John med.

      Et af de bede, der emmer af inspirationen fra Hune, er i området med mørke og purpurfarvede blomstringer, og er under vores besøg fyldt til bristepunktet af mørke tulipaner, akelejer, kvan og meget meget mere. Her skal nærstuderes for at få det hele med.




      ALLIUM I LANGE BANER
      Langs alléen, som mange sikkert genkender fra forsidebilledet på Jyttes bog om haven, trives i denne tid de mange allium 'Purple Sensation'. Men vi finder også masser af geranier, løvefod og så den purpurfarvede kulsukker, som jeg slet ikke har tænkt på burde have adgang til den kultiverede have. Men selvfølgelig er den her, for Jytte mestrer i sandhed at have alle de planter, man beundrer i grøftekant og skovbryn, flettet ind i havens bede og kender knebene til at holde dem i ave, så de ikke får overtaget.







      Det er slet ikke til at forstå, at alt dette kan presses ind i en forholdsvis normal villahave, men det kan det! Og en af grundene er - som nævnt tidligere - udelukkelsen af græsplænen, der normalt fylder så stor en del af en have. Og jo, vel er der arbejde med en have som denne, for alt skal passes og plejes - planter gødes, sprøjtes, kigges efter, klippes, studses og sådan kan vi blive ved. Men den er altså også helt fantastisk, og hvor dejligt at haver som disse findes - også i Danmark.

      OGSÅ EN NYTTEHAVE? 
      På vej ned til kaffen kigger vi langt efter køkkenhaven.



      Ja, den er er nærmest helt nedlagt pga. alle dræbersneglene, som John og Jytte har en evig kamp med. De fjernes med pølsetangen, og så må der gives lidt Ferramol, for ellers er det ganske enkelt sneglene der vinder, og den kamp slipper Jytte og John absolut ikke.


      "Men de er vist desværre kommet for at blive", sukker John kort, da vi møder ham senere på dagen, men det tager nu ikke glæden fra hans ansigt, for når vi taler om Jytte og haven i Flade er han ét stort smil.

      Hvis du selv har fået lyst til at besøge den skønne have i Flade på Mors, kan du finde havens adresse samt åbningstiderne her.  

      Du kan også læse Jyttes fortælling om alle årets måneder akkompagneret af Claus Dalbys smukke fotos i bogen "Tante Grøns Have", som vi har anmeldt her i magasinet tidligere på året.

      Begge dele kan varmt anbefales!






      KÆMPEVALMUE - EN STAUDE

      0
      0

      PLANTER

      Der er knald på og ramasjang i den, når du har staudevalmuer i haven. Har du dem først, har du robuste stauder, der blot bliver større og større, og som i øvrigt er lette at dele ud af. 

      TEKST & FOTO: MARIANNE






      Jeg har altid haft et ambivalent forhold til orange. På den ene side er det en utrolig sprælsk, sensuel, kraftfuld og inspirerende farve, der i øvrigt også indeholder både spiritualitet og inderlighed. På den anden side råber den så højt og gør så meget opmærksom på sig selv, at den i haven kan udgøre så hysterisk meget showstop, at det er svært at tilpasse resten af havens beplantning til den. 

      Og har du en staudevalmue har du både "showstop" og gang i den. Planter du den imidlertid så den står solitært, dvs. alene og op ad en neutral farve (her er sort også eminent), så er den helt insisterende med solens lys flimrende i de store, papirstynde blade. Og har du nogensinde prøvet at kigge ned i en staudevalmue? Det er ligesom at blive ført ind i hemmelighedsfulde fortællinger om noget vi godt ved findes, men endnu ikke helt er os bevidste, hvad handler om. 

      Hvis du har den i haven og har fået øjnene op for, hvad denne plante egentlig kan, så tag og nyd den lille måned du har glæde af denne staude. Bryder du dig modsat meget lidt om den, uanset hvad trends og modeluner dikterer lige for tiden - og derfor gerne vil helt af med den - skal du have pælespaden frem, når du skal grave den op. For dels har den dybe og meget sprøde rødder, der meget let knækker. Dels kan selv et lille rodstykke, der bliver i jorden, nemt blive til nye planter til næste år.

      Derfor er den også hypernem at mangfoldiggøre.


      Plantens skulpturelle værdi, både før under og efter blomstring, taler for dens store kvaliteter. Dens buttede knopper har hede løfter, og når de bliver indfriet, skal man næsten flytte hen til den på et tæppe, når solen står lavt på himlen. Når den er afblomstret, får den så de mest hypede, store valmuefrøstande, der er glimrende både "naturel" i en dekoration i frisk tilstand, naturel i tørret tilstand og til jul med guld- eller sølvspray på.
      Hvad andet kan vi sige end: Happy go lucky med staudevalmuer.


      FAKTA

      NAVN: Papaver orientale
      DANSK NAVN: Staudevalmue
      LYSFORHOLD: Sol
      HÅRDFØR: Staude
      JORDBUND: Gerne sandet jord, men trives normalt i al slags jord
      VÆKST: Opret, kraftig stængel
      STØRRELSE: 50-70 cm
      BLOMSTRING: Maj-juni
      ANVENDELSE: I staudebedet

      Viewing all 1793 articles
      Browse latest View live