Quantcast
Channel: HAVEFOLKET
Viewing all 1793 articles
Browse latest View live

TEMA: HAVENS PLANLÆGNING

$
0
0

UGENS LEDER

Det er vinter, det er koldt. Timerne ude i haven er få, hvis vi da kommer ud. Vi har netop vendt et par blade i vores nye kalender med det skæbnesvangre tal 13 på, og er begyndt at glæde os til en ny tid. En ny tid på året, et nyt haveår - et nyt år i det hele taget. Og vores hoveder er fyldt med alle mulige ønsker og planer, drømme og forestillinger. Det afføder lister. Mange og lange. Som jeg plejer at sige det: Armchairgartneren ser det hele for sig!


Og det vil vi her på HAVEFOLKET jo så gerne hjælpe dig med. At se det for dig. At planlægge, systematisere, tegne, opregne, sætte op mod hinanden, ved siden af hinanden, før eller efter.

Det er ikke nødvendigvis stram planlægning, optegninger og centimetermål, der gør en have dejlig at være i. Den kan jo sagtens være skøn, livgivende og vidunderlig uden. Men har du projekter, som du vil involvere andre end dig selv i, eller vil du være helt sikker på at det du har gang i også "har gang på jord", så er det godt at kunne visualisere. At kunne se dét for sig, som du har indenfor din hjerneskal og så tegne det ned "på papir", som vi kalder det. Skønt det jo altså er ret digitalt nu om dage.

Ugens tema handler derfor også om planlægning på alle mulige måder. Og fra nu af åbner vi temaet her om søndagen og fortsætter det i ugens løb iblandet alskens andre godter.

Vi starter med at tage målebåndet frem og tegne og regne op. For selvom man kan bede uddannede og top professionelle havefolk om det (og det er slet ikke nogen dårlig idé), så kan du også godt selv gå i gang. Hvis du har en allieret, går det nemmest. Vi giver dig professionelle tips!

Så vil vi gerne vise dig, hvor nemt du kan oversætte dine tanker og idéer til "virkelighed" på tegnebrættet. Vi ved godt, at der findes et hav af tegneprogrammer til havefolk, men hvis man ikke lige har fået fingrene i dem, kan simple programmer, der allerede er installeret på din computer sagtens bruges.

Endelig er det også nu, det vælter ind med frøkataloger og andet lokkemateriale. Lad dig endelig lokke! Udenlandske frøfirmaer er ved at vinde større indpas hos os danskere, som ikke længere kun affinder sig med stativernes fristelser. I det hele taget er lille Danmark er ved at være ret godt med på beatet, hvad angår udvalget. Men har du allerede en veletableret have, kan det være rart at holde styr på de planter, du allerede nyder. Hvad er det nu de hedder, hvornår blomstrer de, hvornår skal de gødes, klippes ned osv.? Det giver vi også lige et nemt, enkelt og overskueligt tip til.

Rigtig god fornøjelse!


Ugens artikler om HAVENS PLANLÆGNING:

Hjælp til hvordan du måler din have op.





Brug et af de mange gratis tegneprogrammer, når du lægger planer for nye tiltag i haven.




Et værktøj til at holde overblik over alle planterne i din have.






Glæd dig til flere artikler i de kommende dage om denne uges tema.

Vi besøger en smuk vinterhave i Mindeparken i Århus med en lærerig indretning.




LAV EN PERSONLIG HAVEKALENDER
Der er mange muligheder, hvis du vil lave din egen havekalender. Glæd dig til på tirsdag, hvor vi viser dig hvordan.




Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger

VINTERHAVEN

$
0
0
HAVENS ELEMENTER

Vinteren er det perfekte tidspunkt, hvis du gerne vil vurdere din haves grundform. Vi giver her lidt inspiration til dit arbejde med vinterhaven.

TEKST & FOTO: LONE






Om vinteren, hvor alle de frodige stauder er visnet ned og de løvfældende buske og træer står med nøgne grene, træder havens skelet helt tydeligt frem. Har du hang til den arkitektoniske have, er det nu tid til at se på haven med kritiske øjne - holder formen eller trænger den til en opstramning? 

En af løsningerne på en trist vinterhave kan være brug af indvendige hække i haven, evt. kombineret med belægning for etablering af tydelige rammer i havens rum. Vi har været på havebesøg for at få inspiration.

Haven, vi besøger denne kolde vinterdag, er en staudehave, der ligger som en del af Mindeparken i Århus. Haverummet er rektangulært i sin grundplan med yderste rektangel i brede bøgehække kun afbrudt af nicher som hjemsted for de markante, hvide bænke, hvor der er mulighed for et stille hvil og nærmere besigtigelse af haven.





Indenfor den omkransende bøgehæk ligger et nyt rektangel bestående af mørke betonfliser, der er afgræsningen mod det inderste haverum.







Det inderste haverum rummer et krydsende stisystem med tværgående hække og et smukt vævet tæppe af stauder. Stauderne står på dette tidspunkt af året med de fine, visnede staudetoppe og skinner som ædelmetaller i solen.






Ved kig fra den ene ende af haven (se herunder) ses det sirlige system af hække og stier, der fylder haverummet. Hækkene er - som den yderste hæk - bøg, og farverne er her i vintersolen flotte kontraster til både den omkringliggende grønne plæne og de mørke betonfliser. Bøgens vinterfarver spiller smukt sammen med staudernes gyldne frøstande, mens de grå staudetoppe skaber sammenhæng.

Ved kig på tværs af haven ses helt tydeligt de smalle stier, der opdeler haverummene, og det fremgår hvordan bøgehækkene er placeret forskudt for de tværgående stier, hvorved der skabes en særlig dynamik på trods af de meget stringente former.

























Bedene er jo som udgangspunkt rektangulære - kun brudt af den bølgende sti i midten, der går på langs af hele haverummet - og er sammensat i en kombination af stauder, buske og mindre træer.




De få, men velvalgte, buske og træer har smukke former, grenstrukturer og -farver, der kommer til deres ret her i vinterhalvåret. 

Her til højre ses en knudret troldhassel, som flere nok vil mene netop er allersmukkest i vinterhalvåret.






Herunder et kig på skrå hen over de indre stier og smukke staudetoppe, der lyser op i aftensolen. Mens kig langs de brede stier vidner om rette linier og skarpe strukturer, giver kig på skrå af rummene indtryk af frodighed og dynamik.




Nogle steder er det de gyldne toppe der giver farver - andre steder som her de grå staudetoppe. På denne måde er der en variation på grund af stauderne både sommer og vinter.

Der er mange indtryk fra denne have, der kan give input til arbejdet med den private have. Det kan være brugen af hække, stiforløb, placering af bænke, bøgenicherne, placering af små træer i staudebedene etc. Måske er her også et enkelt element, der hjælper dig videre med din vinterhave?


Vi vil komme tilbage til haverummet på en anden tid af året og se på, hvordan kompositionen virker på dette tidspunkt - måske i foråret eller i højsommeren.


LAV EN PERSONLIG HAVEKALENDER

$
0
0
TEMA: PLANLÆGNING

Der er mange muligheder, hvis du vil lave din egen personlige havekalender. Kig med her!

TEKST & FOTO: LENE







De papkalendere man enten får som reklame fra den lokale ejendomsmægler eller selv køber hos boghandleren er noget så kedelige - men de kan bruges som "indmad" til din egen reklamefri kalender. På nettet fandt jeg kalendersiden.dk, og her kan man designe sin egen.

Man vælger selv hvordan månederne skal fordeles, hvilken farve teksten skal være og hvilke informationer man vil have med. Ligeledes kan man - og det er nu det bliver sjovt - indsætte sine egne billeder og sit eget logo, hvis man har et sådant. Du vælger selv om billedet skal være som baggrund (som vist her), eller om det skal være på halvdelen af siden. Hvis du vælger at lave kalenderen på 2 sider, laver du for- og bagside separat, og du kan så vælge et andet billede til bagsiden - smart ikke? Jeg har brugt nogle af Signes skønne fotos.

Når du er tilfreds med din kalender, downloader du den, og den kan så udskrives - helt gratis! Det eneste det koster er farvepatronerne. Herefter klæber du den op på den førnævnte reklamekalender fra ejendomsmægleren. Du kan naturligvis også bare klæbe den op på et almindeligt stykke kraftigt karton.

Brug den til at notere hvilke åbne haver du skal besøge i sæsonen, hvilke plantemarkeder der er i nærheden af dig, eller skriv hvornår du har sået sommerblomster, og hvornår de enkelte spirer. Ja, der er mange muligheder. Du kan jo også bare vælge at bruge den som en helt almindelig kalender, og måske bliver du nødt til at lave flere, nu du er i gang.



VINTERHVILEN - NU OGSÅ FOR HAVEFOLK

$
0
0

HAVETANKER

Mange havemennesker lider af vinterdepressioner eller kommer i hvert fald i nærheden af dem, når lyset svinder og kulden trænger sig på. Naturen er en god læremester. Den ved altid bedst. Lad os tage dens overlevelsesmekanismer til os.

TEKST: MARIANNE
FOTO: SIGNE & MARIANNE



Når lyset ved vintertide svinder på den nordlige halvkugle kryber dyr og planter i vinterhi. Moder Jord kalder på sig og sine, og for det blotte øje dør alle småblomster og kryb. Med vores forstand ved vi, at det blot er for at vende tilbage igen, når hjulet drejer og foråret sender nye spirer frem under bladmulden - enten fra frø, løg eller fra rod. Men for en sart havesjæl ser det ud som den visse død. Og på sin vis vækkes en indgroet, og måske ubevidst, angst om vores eget endeligt. Vi trænes år for år, men til stadighed er det en udfordring for os at huske på, at tiden er rund og at alt vender tilbage.

Det er ikke kun naturen, der går til ro om vinteren. Den menneskelige hjerne er jo også påvirkelig for lysets langt lavere intensitet, og mange af os fryser i krop og sjæl. På milde dage - som dem vi har lige pt. - kan vi igen finde ro i sjælen og komme lidt ud og rode i haverne, hvis vi er emballerede godt. For det er unægtelig vådere og koldere end på en mild forårsdag. Og det er livgivende bare at opholde sig ude et kvarter til en halv time dagligt, også om vinteren. Netop i disse dage kan vi faktisk både flytte roser og stauder, luge og klippe hæk, hvis vi skulle få de lyster, og absolut ikke kan holde os i ro. Men vi kan også bare gå lidt rundt og tilse og lægge mærke til - ja, nyde den mindste forandring.



I tidligere tider kunne man ikke så meget om vinteren. Hverken ude eller inde. Det var mørkt, tællelysene og kulden satte deres naturlige begrænsninger for udfoldelserne. Sådan er det ikke længere. Gudskelov for det, kan man sige. Fremskridt er ...fremskridt. Men på mange måder er det ærgerligt, at det moderne menneske i Norden i det 21. århundrede ikke går i vinterhi. Kravene til det arbejdende folk er, at vi skal præstere og være topeffektive på jobbet. Uanset om vi kan lide det eller ej - 24/7. Vi holder ikke siesta midt i eftermiddagsheden, for sådan én har vi ikke her mod nord. Og vi skærer ikke ned på vores ambitioner, krav og forventninger, bare fordi det er blevet vinter.

Nogle trives fint med travlhed, det gør de fleste - i afmålte perioder. Men "det moderne menneske" halser af sted, døjer med influenza, dårlig(e) samvittighed(er), stress og jag, især om vinteren. Uanset at vores omgivelser (læs: naturen) er gået i dvale.

På HAVEFOLKET vil vi gerne slå et slag for at vi skruer en lille smule ned for aktivitetsniveauet om vinteren. Det har alle bedst af. Både dig og dine omgivelser. Eller rettere - omvendt, både dine omgivelser, alle de, der ikke har den føromtalte "vinter-havevisdom" i erindringen, og dig, der er sammen med dem.

Skru ned for blusset, tænd op i brændeovnen, lav det du holder af og som giver dig godt humør. Tag en runde i haven hver dag, grin af så mange gode film du kan komme til og gå en tur, helst hver eneste dag. Og tørster din sjæl efter forår og såning og at pusle med potter, så begynd i det små.

I perioder som denne med tø og milde vinde - kan vi gå rundt og glæde os over de mindste forårstegn. For selvom det sker i det skjulte under bladmulden, så sker der alligevel en masse.

Det er her hele Danmarks vækstlag findes.

Jeg har fundet dette skønne cirkulære årstidsdigt af Thøger Larsen, som jeg synes siger det hele. 

DE FIRE ÅRSTIDER

Foraar
Naar Nordens Lande sig mod Solen bøje,
det unge Foraar skrider over Høje.
Hun vinker Søndenvinden op at danse
og Barnet ud at binde Blomsterkranse.

Sommer
Staar Solen mellem os og Krebsens Stjerner,
i salig Søvn sig nærer Frø og Kerner.
Det næste Livets Flor det faldne følger,
og Ungdom svaler sig i Svulm af Bølger.

Efteraar
Men atter daler Lyset for vort Øje,
og Leen sabler Livet ned om Høje.
Sangfuglen rejser bort, og Græsset mørkner,
og Dyr faar travlt, før Agrene bli'r Ørkner.

Vinter
Stenbukkens Stjerner staar nu Sol bag Ryggen,
Sneriget daler ned, og lang er Skyggen.
Ved Bord og Lampe Jordens Børn sig sætter
og lukker Døren for de sorte Nætter.


ALHAMBRA

$
0
0
POSTKORT

Der findes mange fantastiske steder i verden, og jeg har været så heldig at besøge ét af dem - Alhambra.

TEKST & FOTO: LENE







På UNESCO's verdensarvsliste for Spanien står Alhambra øverst. Det er Spaniens største turistattraktion, og hvis man har mulighed for det, er det absolut ét af de steder jeg vil anbefale at besøge. Alhambra blev bygget af maurerne fra 900-tallet og frem, og under Nasrid-dynastiet (1232-1492) opførtes de mange paladser, der gjorde Alhambra verdensberømt. I tilknytning til paladset ligger Generalife med mange smukke haveanlæg.

Vi besøgte Alhambra en brandvarm sommerdag for nogle år siden, da vi ferierede i bjergene lidt nord for Malaga. Der er ca. 130 km fra Malaga til Granada, hvor Alhambra ligger, men det var hele køreturen værd.

Generalife kommer af arabisk - jannat al-arif  "(byg)mesterens have",  og er beliggende på en høj i nærheden af Alhambra. Der er et lille slot, men det er de smukke haveanlæg, der gør størst indtryk.

Til højre ses en del af Acequiagården, hvor kanalerne danner et kors og deler rummet i fire dele. I midten er der et bassin, og der er fontæner der sprøjter fra hver sin side af den lange kanal. Fra kanalerne er der et vandings-
system, der overrisler en række bede og trapper. Der er mure på hver side, og i hver ende ligger der pavillonagtige bygninger.

Nedenfor ses rosenpergolaen, som desværre ikke stod i fuldt flor, da vi var der, men den var skøn alligevel. I haverummet er der klippede cypresser og masser af dejlige blomster. 



Flere steder er der de smukkeste stenbelægninger, og når man som jeg er "stenoman" er der virkelig kræs for øjnene alle steder.




















Haverne er bygget i terrasser, og murene, der er bygget af brændte teglsten og natursten fra de nærliggende Sierra Nevadabjerge, danner en smuk ramme. Her er bl.a. citrus- og oliventræer og selv om der ofte er mange turisterhviler der en egen ro over stedet. Kanalerne danner vandingssystemer, og det rindende vand opsamles i bassinerne.



Der er kanaler, fontæner og springvand overalt - til højre herover set lidt fra oven.

Her til venstre ses et skønt, nedsænket bassin. Et element som man også støder på i mange af de berømte engelske haver.

I et af Alhambras mange gårdrum står denne smukke fontæne. Rundt om er der bede, som er omkranset af lave, klippede buksbom. Denne have er baseret på en islamisk grundform. Vesten blev på et tidligt tidspunkt stærkt inspireret af den islamiske have, og denne slår tydeligt igennem i den europæiske havekunst. Alhambra er netop et af de mest berømte eksempler på denne sammenhæng.























Heldigvis er der mange søjlegange, hvor man kan få lidt kølighed på varme sommerdage, eller bare sidde og nyde sceneriet.


Fra bygningerne i Generalife er der en enestående udsigt over Granada, og her kan man klart fornemme, hvor højt Alhambra ligger.



Her ses ruinerne af den oprindelige fæstning, Alcazaba, med Sierra Nevada i baggrunden.















Et af de populære motiver er dette, der er fra Nasrid-paladserne. Her boede de muslimske herskere i den smukkeste bolig man kan forestille sig. Og her havde de både udsigt til Granada og Sierra Nevada bjergene.

Her er Myrtegården, hvor der er klippede myrtebuske omkring et stort aflangt bassin, hvor de syv buer spejler sig.

I et andet gårdrum finder man den berømte Løvegård, Patio de los Leones, hvor der er 124 marmorsøjler - alle rigt udsmykket med arabiske inskriptioner. Fontænen/brønden i midten bæres af 12 løver, og den er med små kanaler forbundet med mindre bassiner i buegangene.






















Herunder ses nogle af buegangene i Løvegården tættere på. Læg mærke til de fantastisk udskårne relieffer med arabiske skrifttegn. Det er svært at løsrive sig, og når man kommer tæt på, kan man rigtigt se hvilken detaljerigdom der er.























Om Alhambra formulerer Den store danske Encyklopædi det så smukt:

"Karakteristisk for Alhambras arkitektur er de enkelt og stramt strukturerede bygninger, der på nær afstand opløses visuelt i utallige mønstre, enten i stukrelieffer eller i keramiske flisemosaikfelter. I begge materialer har kunstnerne arbejdet med optiske virkemidler: I stukreliefferne med indviklede geometriske arabesk- og bladmotiver og med lange indskriftsfriser i fuldendt udformet naskhi-skrift og "flettet" kufisk skrift; flisemosaikkerne er komponeret over reciprokke geometriske mønstre".

Ta' lige den!



Hver dag lukkes der 6.000 besøgende ind i Alhambras herligheder, og da der er mange der går forgæves et det en rigtig god idé at bestille billet på forhånd. Man bestiller billet til et bestemt tidsrum, og hvis man ikke er præcis, bliver man ikke lukket ind! Billetterne kan bestilles her.


GIV PLANTERNE PELS PÅ MOD BARFROST

$
0
0
I HAVEN

Selvom solen luner og milde vinde får temperaturerne til at snige sig nogle streger op over nul ind i mellem, så pas på! Barfrosten er den allerværste skurk, når man går rundt i foråret og opregner vinterens fæle skader. Grangrenene kan gøre hele forskellen. Du må i gang!

TEKST & FOTO: MARIANNE




Når vi holder haver her i de nordiske lande, er vinteren selvfølgelig en udfordring. Men sneen er slet ikke den, der er det værste. Og frosten heller ikke. Det har jeg ellers i mange år gået rundt og troet. Men det er faktisk sådan at sneen luner. Den isolerer, så frosten ikke laver skader på planterne. Det lyder lidt underligt, fordi sne jo er frosset vand, men sådan er det imidlertid. Jeg har heller aldrig kunnet forstå, at hullerne er dem der isolerer i en strikket sweater. 

En grangrene-tipi
Der findes et begreb i haveverdenen og i den geologiske/meterologiske verden, der kaldes "barfrost". Det kaldes det, når det er frost uden at der er sne. Og hvis det så oven i købet blæser, så gør "chill-faktoren" at temperaturerne føles langt lavere end de faktisk er. Det føles brændende, svidende koldt. Så næser kunne falde af, hvis man altså var i Grønland. Simpelthen fordi luft køles ved vibrationer (læs: bevægelse/blæst). Heldigvis kommer temperaturerne jo i Danmark slet ikke så langt ned som i Grønland, men i princippet er det det samme. Og sådan noget kan rigtig mange planter ikke tåle ret godt. Heller ikke selvom de er gået i vinterdvale. Det kan både være urter, stauder, roser, buske og stedsegrønne, der reagerer sårbart på barfrost.

Derfor er det hulens smart, at du nu har et juletræ spændt fast på din trailer eller stående i din garage på vej til genbrugsstationen. Men hooooold på hestene.... og brems. Befri det. Fang din rosen- og grensaks, husk havehandskerne og klip skidtet op. Grenene gør gavn i din have mod barfrosten.

Jeg selv har været haven rundt med grenene. Og jeg har faktisk slet ikke nok. Til trods for at jeg har opstammet en blågran, klippet et 2 meter højt juletræ op samt har klunset usælgelig granpynt fra en planteskole.

Jeg tror faktisk jeg må ud på en tur på villavejene efter andre menneskers afdankede juletræer, som er sat ud til storskrald. (Det er kun dem, der ikke læser denne artikel).

Min baghave, som vender mod nord, men som altså alligevel også huser både roser, rosmarin, salvier og nyplantede stauder, har endnu ikke fået grandække. Men det haster heller ikke lige så meget som forhaven mod syd. For hvis solen samtidig skinner, mens det er koldt/barfrost, så gør det skaderne endnu større. Og det gør den så ikke i samme grad i baghaven, som i haven der vender mod syd. Især ikke om vinteren. Men de skal selvfølgelig også have grandække.

Ekstra "stedsegrønt" i haven

Det korte af det lange:

Sol + frost + blæst giver risiko for barfrostskader. Så haver mod syd skal have dække først. For solen gør endnu mere skade samtidig med barfrost. Det hænger bl.a. sammen med, at solen hen ad forårstide på lumsk vis kan få planterne overbevist om, at det er ved at være lunt forår og tid til at springe ud. Men det kan være rent blændværk.

Derfor er det vigtigt, at planterne er beskyttede, ikke bare mod blæst, men også mod den lunefulde (men dejlige) sol.

Jeg havde flere roser, hvis lange grene/stilke stak op gennem min lille grangrene-tipi. Men så kom jeg i tanke om at jeg havde læst, at hvis man havde en opstammet rosenbusk, blot kunne grave den fri og lægge den ned langs jorden med grangrene til dække. Hæ! Hvis de kan tåle sådan en medfart, tænkte jeg, så kan mine buske med lange grene også godt tåle, at jeg bøjer alle de opadrækkende grene ned mod jorden og dækker med gran. Så tænkt; så gjort. Der var en anelse vold over arrangementet, men jeg både jeg og musvitterne fløjtede mens jeg gjorde det, så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal gå godt.




5 HURTIGE TIL HAVENØRDEN

$
0
0
HAVESNAK

HAVEFOLKET har stillet fem hurtige spørgsmål til Katinka fra bloggen "HAVEplaner & PlanteBEGEJSTRING". 
Læs her hvad hun svarede.

INTRO: HAVEFOLKET 
TEKST & FOTO: KATINKA 





Vi læser med alle de steder, vi kan komme til i Danmarks lille haveunivers - i det omfang, vi nu kan nå at følge med, for der sker mere og mere indenfor dette her område. Vi kikker i magasiner, nyhedsbreve, hjemmesider, blogs, chatfora osv. Og ind imellem støder vi på en person, som vi synes har noget anderledes at byde på. En sjov måde at skrive på, en skæv vinkel, en særlig interesse, et godt fif eller et vidensområde, der kan komme endnu flere til glæde og gavn. Derfor vil vi gerne indlede vores lille feature "Fem hurtige til havenørden" med at "rette mikrofonen" mod Katinka, der aktivt deltager i kommentarfelterne rundt omkring og som bestyrer bloggen "HAVEplaner og planteBEGEJSTRING".

Hængekøje eller knæpude?
Drivertdrømmen overfor sliderens arbejdsomhed!
Jeg ejer begge dele, men ligger ikke mange minutter af gangen i hængekøjen, førend jeg igen får øje på noget det skal ordnes nu og her. Haven her er i sin etableringsfase, så der er altid masser af projekter at tage fat på – og er de ikke lige til at få øje på, ja så finder jeg dem!
Fik faktisk i sommer en rigtig knæpude. Skøn, veldesignet, men stadig håbløs usexet! Minder mig om en gammel kones, men knæ og ryg er nu voldsomt begejstrede for denne irgrønne, amøbeformede sag.
Så det må være knæpuden der vinder – i hvert fald den der bliver mest brugt!




Dit bedste haveredskab?
Svaret må være noget så ukrukket som ”mine håndskovle” (har en del, for de bliver altid væk for mig!). Jeg er et ret nøgternt menneske på dette felt og håndskovlen kan bruges til alt fra staudeplantning og løglægning til fjernelse af ukrudt. Har redskaber der er mere specifikt designet til de forskellige opgaver, men håndskovlen kommer nu alligevel altid med rundt (sammen med knæpuden!).
Jeg kan lide at have næsen i jordhøjde og se hvad jeg detaljeret foretager mig. Giver mere fintfølende resultater end med spaden, hvor jeg hurtigt kommer til at være lidt for hurtig, uovervejet og hårdhændet.
Men selvfølgelig betyder min haves begrænsede størrelse også en del – dette detaljearbejde ville ikke være muligt i større skala – og det er afgjort ikke optimalt at grave plantehuller med graveskeen, det indrømmer jeg.

Hvilken havebog har inspireret dig mest?
Der står mange ufatteligt skønne og inspirerende havebøger i mine bogkasser, men den bog som satte blus under min havebegejstring var ”Den Levende Have” af Claus Dalby. Den bog var for mig en lille åbenbaring i havers sanselighed, poesi og komplekse muligheder. I flere år genlånte jeg den konstant på biblioteket, da bogen ikke var til at opdrive, men sidste år blev den heldigvis genoptrykt.
En forbilledlig bog fyldt til sidekanten med underskønne fotos, tips og havefortællinger, som i allerhøjeste grad gav mig modet til at påbegynde skabelsen af en frodig og forunderlig have uden sirlig revet jord og stive regelsæt.




Hvor kommer din havepassion fra? 
Det spekulerer jeg også på… fra min far tror jeg. Han lærte mig allerede, da jeg endnu lå i barnevogn at værdsætte naturen. Min far er skov- og naturelsker, hvilket jeg har arvet.
Men han har altid siddet hårdt på udformningen og arbejdet i mine forældres lille have, så jeg har selv måttet lære havereglerne efter jeg fik min egen jord at grave i.
Min fars havestil er desuden yderst naturlig og han elsker alt der kan gro (lige med undtagelse af skvalderkål). Her er jeg mere selektiv og hårdhændet i min havestil og sorterer uden udpræget sentimentalitet planter fra, fordi de i form, farve eller væsen ikke passer til den tænkte komposition.
Min tilgang er samtidig præget af mit fag med dets søgen efter at skabe skønhed, nytænke rumligheder og udfordre programmer. Jeg elsker processer og projekter! Og haven er jo en vidunderlig legeplads med de sjoveste muligheder…og jeg synes det er forunderligt at inkorporere den arkitektoniske viden i haverummene. Så min havepassion er også drevet af min ustoppelige skabertrang.

Din yndlingsplante?
Selvom jeg virkelig værdsætter mange af de mere grafiske planter som solhat, lavendel og tidselkuglerne for bare at nævne nogle stykker, samt de tjenstvillige stedsegrønne grænsekontrollører som buxbom er, ja så er jeg forelsket i roser, og her hører fornuften ganske enkelt op!
Jeg ved ikke hvad det er, som de blomster gør ved mig (min mormor mener, at jeg har arvet det fra min oldefar, men dén tror jeg nu ikke helt er mulig)! Roser er lidt for romantiske, primadonna-krukkede og ikke just pragteksemplarer ud i statur, hvis jeg nøgternt betragter dem, men jeg kan mærke i maven, hvor højt jeg skatter dem.
Især er det de historiske roser der kan gøre mig rundtosset – og for mig er det ingen skam kun at blomstre en måned om året, som mange af disse roser nøjes med! Det får mig blot til at elske midsommeren endnu højere!
Faktisk tror jeg, at mine yndlinge er honningroserne eller albaroserne, som har en på én gang yndefuld og overdådig blomstring! Og så den lækreste duft…duften er en kolossal betydningsfuld egenskab for mine havevalg. Det er duften der giver haven sin ægte sanselighed, synes jeg.


På bloggen HAVEplaner & planteBEGEJSTRINGkan du læse meget mere om Katinka og hendes have.




KULDEKIMERE FOR NYBEGYNDERE

$
0
0
TEMA: FRØSÅNING

Purpursolhat og storkenæb hører bl.a. til den type af stauder, hvis frø kræver kulde for at kunne spire. Men det skal man ikke lade sig afskrække af. Det behøver nemlig ikke at være så besværligt, og du kan stadig nå at så dem nu.

TEKST & FOTO: SIGNE





Da jeg overtog min have, var der stort set ikke andet end græsplæne, og der var lang vej igen til de bugnende staudebede, jeg gik og drømte om. Det krævede dog ikke den store hovedregning for at kunne gennemskue, at det kunne have lange udsigter at få råd til at fylde haven op med færdige planter fra diverse planteskoler. Derfor var tanken om at så dem selv ret nærliggende – en oplagt mulighed for at få en masse planter for meget få penge.

Jeg kastede mig derfor over diverse frøhjemmesider og bestilte bl.a. en lang række forskellige staudefrø; purpursolhat, lupiner, rølliker, ridderspore, moskuskatost, violfrøstjerne, klokkeblomster, forskellige storkenæb mm.

Mange af dem var lette at gå til for en nybegynder som mig, og de kunne forspires i foråret eller sås direkte i bedet. Men et par af dem (bl.a. purpursolhat og storkenæb) hører til den gruppe af frø, der kræver en kuldeperiode for at kunne spire. De kaldes for kuldekimere.

Disse kuldekimere såede jeg midt i januar, da jeg modtog dem med posten, og jeg stillede blot såbakkerne ud på terrassen under tagudhænget. Omkring 1. marts, da jeg så småt skulle i gang med at så de andre frø, kom jeg i tanke om dem igen og hentede dem fra terrassen og ind i varmen, hvor hele banden i løbet af kort tid begyndte at spire.

På grund af denne succes, har jeg aldrig tænkt på disse kuldekrævende stauder som specielt besværlige at så, og jeg håber at min lille fortælling her kan være med til at give andre blod på tanden, for nogle af de skønneste stauder hører netop til denne kategori.

Så opfordringen herfra skal lyde: Lad dig ikke afskrække af at de kræver kulde. De kan med fordel sås om efteråret, men du kan stadig nå at få dem sået nu, hvor det er vinter. Stil dem udenfor (under et tagudhæng eller i drivhuset, hvor de ikke drukner, når det regner), og tag dem evt. ind igen til marts, hvor de kan kickstartes i en varm vindueskarm.

Nu er det ca. tre år siden jeg såede de første frø, og store dele af græsplænen er ved at blive omformet til de staudebede, jeg gik og drømte om. Det ses selvfølgelig ikke så tydeligt på denne årstid, men jeg ved at alle mine dejlige frøsåede stauder ligger lige under overfladen, klar til at forskønne min have, så snart de lune forårsvinde igen begynder at blæse ind over landet. Og jeg er rigtig glad for, at der blandt dem også er bl.a. purpursolhatte og storkenæb.


SÅ PURPURSOLHAT MED SUCCES

$
0
0
TEMA: FRØSÅNING

En af de populære danske haveblogs er Frøken Solhat, og man skal ikke have besøgt hendes blog mange gange for at opdage, at netop purpursolhat har en stor plads i hendes varme havehjerte. Vi har lokket hende til at fortælle lidt om sine erfaringer med såning af disse.

TEKST & FOTO: FRØKEN SOLHAT - GÆSTEBLOGGER
INTRO: SIGNE



Hører du til dem der nåede at samle frø fra dine purpursolhatte i efteråret, inden de smukke frøstande desværre begyndte at rådne i det våde vejr, så er det ved at være tiden til at få de små, buttede frø i jorden.

Med purpursolhat forholder det sig sådan, lige som med mange andre staudefrø, at frøene jo er kuldekimere. Det vil sige at frøene, for at spire, skal  udsættes for kulde og for purpursolhats vedkommende også gerne høje temperatursvingninger.

Skiftende perioder med kulde, meget gerne frost og perioder med varme, er lige det der skal til for at lokke spirerne fem. Derfor er januar et godt tidspunkt at finde såjorden frem - så er der nemlig rig mulighed for at de små frø kan nå at få den kulde og frost de behøver.


Fremgangsmåde:
  • Så frøene i flamingobakker eller lign. og dæk med et tyndt lag jord eller sand. Fugt jorden.
  • Stil frøbakkerne ud i drivhuset eller et andet beskyttet sted i haven (fuglene vil gerne spise frøene) og vent på en periode med frost.
  • Når frøene har fået frost en periode - gerne on/off i nogle uger - tager du bakken ind og trækker en tynd plastikpose over, og stiller den lunt. Jeg bruger gulvvarmen på badeværelset. Her står frøene lunt og posen sørger for en høj luftfugtighed. Luk ikke posen helt tæt til, men sørg for lidt udluftning ind imellem - ellers rådner frøene.
  • Når frøene på denne måde er blevet stratificeret/udsat for høje temperatursvingninger, begynder de så småt at spire. Tag posen af når det sker, og stil bakken lyst og lunt.
  • Når frøene er spiret, stilles bakken et køligere sted, så planterne ikke bliver alt for ranglede i deres vej frem i verden.

White swan, Magnus og Pallida

Jeg har i flere år selv sået bl.a. den almindelige Echinacea purpurea "Magnus" og "White swan" uden problemer, og i 2012 såede jeg for første gang frø fra min nye Echinacea Pallida. Det var en stor succes, og jeg fik adskillige små nye planter ud af det.

Sunrise
Echinacea purpurea "Sunrise" som jeg også såede sidste år for første gang, var desværre lidt mindre spirevillig end Pallida - ud af de frø jeg havde samlet og sået, kom desværre kun en enkelt plante. Mange af de nye sorter på markedet er sterile og lader sig kun formere ved deling, så der kan altså ikke samles frø fra alle solhatte.

Har man som jeg flere arter af de skønne purpursolhatte i sin have, må man dog ikke regne med at de er frøkonstante – dvs. at udfaldet af blomsterne kan variere, da de summende bier sørger for at især arterne let krydser med hinanden - men det har bestemt også sin charme. Det er jo på denne måde at der pludselig dukke en anderledes udseende blomst op, der så kan forædles videre på - en proces der dog kræver tålmodighed.


Du kan besøge Frøken Solhats egen blog her

TEMA: FRØSÅNING

$
0
0


UGENS LEDER

Hils nu bare sne og frostgrader, vinter og lange, kolde måneder velkommen. Det kan jo ikke være anderledes, når kalenderen viser medio januar. Her på HAVEFOLKET skal vi nok give dig et tip eller to om, hvordan du kan få stillet din "tørst" efter at fifle med haveting. I den kommende uge, hvor vi starter månedens konkurrence op igen, vil vi rette lyskeglen hen mod "frødiller" og vintersåning. Du kan i øvrigt være vis på, at vi i løbet af de kommende måneder vil vende tilbage til emnet mange gange!

For mange havemennesker betyder såning at kalenderen står på marts/april og at der i poserne ligger frø til sommerens blomster, urter og grøntsager. Men du kan sagtens begynde at så nu - så er det bare de såkaldte kuldekimere, der er i højsædet.

At gå i gang med vintersåning er en syssel, som i sin natur er rolig og passer til årstiden. Den indeholder så meget drømmeri, fantaseren, planlægning og research, at mange inde-/aftentimer hurtigt kan gå med det. At "frødimse" er en af de ting, der kan sende tankerne på rejse ind i en varm, frodig, blomstrende og frugtbar have. Og det i sig selv er så opløftende og livgivende som om hjernen har været på en skøn ferie i en stund. Ja, det er også langtidsholdbart: Man kan fortsætte oppe i hovedet mens man venter på toget en blæsende februarmorgen, når man står i køen i supermarkedet eller tager grydeopvasken efter aftensmaden, mens øjnene stirrer ud i havens vintermørke.

Og noget af det rigtigt sjove: Du får oven i købet lejlighed til at komme med på "januar-slanke-moden", fordi du i udstrakt grad får lejlighed til at bevæge din meget omtalte "klikfinger" (den der klikker på "læg i indkøbskurv") i alle de dejlige webbutikker, der findes med frø, løg og havetilbehør. For nogle "havenørders" vedkommende er der direkte tale om, at den kan lide overlast!

Men nu skal vi heller ikke overdrive alle de aktiviteter. Det er jo vinter! 

Vi vil i redaktionen gerne have lov til at tage os selv på ordet. Så når vi råder havefolk til at slappe lidt af, skrue ned for aktivitetsniveauet og følge naturens "dvaletilstand", så vil vi også selv gøre det. Det betyder at vi i stedet for at have en søndag med 3-6 artikler om et tema, vil nøjes med en leder samt 1-2 artikler indenfor temaet. Den kommende uge vil vi så dedikere til temaet, suppleret med forskelligt andet. Der kan være et planteportræt, en tur i en udenlandsk have eller et såkaldt DIY-indlæg, hvor du kan "gøre det selv".


Du kan derfor fra i dag starte ugen med artiklen om, hvordan Signe, som nybegynder kastede sig ud i såning af kuldekimere og hvordan Frøken Solhat får succes med at så sine skønne purpursolhatte. I løbet af ugen vil du kunne læse dig til gode såtips, shoppingidéer og links, og så kan du selvfølgelig deltage i den kommende konkurrence, hvor der er endnu flere frø i vente.

Rigtig god fornøjelse!

Ugens artikler om FRØSÅNING:


KULDEKIMERE FOR NYBEGYNDERE
Læs, hvordan Signe fik nem succes med solhat og geranium





SÅ PURPURSOLHATTE MED SUCCES
Få gode råd fra en yderst dedikeret solhat-entusiast.






Glæd dig til flere artikler i de kommende dage om denne uges tema:

SKAL/SKAL IKKE?
Vi inspirerer og viser nogle af de mange muligheder, hvis du vil så selv.




NY KONKURRENCE
... denne gang om frøsucces!
Du får også et spændende portræt af konkurrencens sponsor.




PLANLÆG DIN SÅNING
Fif til at holde styr på alle dine såninger.






Læs eller genlæs tidligere artikler med inspiration til frøsåning:

SÅ SELV DINE AGAPANTHUS
Om såning af skærmliljer





YNDEFULD OG ROBUST
Så kæmpeverbena i januar måned





STUDENTER OG JOMFRUER
En dejlig buket med blomster du selv kan så





FIND HAVEPLANTER
Et onlineværktøj, der gør det let at finde frem til de helt rigtige planter





STERILISER DIN JORD FØR SÅNING
Lav selv din så- og priklejord






Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

SKAL / SKAL IKKE?

$
0
0
TEMA: FRØSÅNING

Det boomer med frøfristelser derude og man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil modstå dem. 

Jeg troede at jeg kunne, men så skete det uundgåelige. Jeg blev forført - snart af den ene og så af den anden!

TEKST: KARINA 
FOTO: ALBINUS FRØ




Allerførst skal jeg måske starte med at betro jer en lille hemmelighed. Jeg er ikke nogen haj til at så, tværtimod. Gennem flere års forsøg har jeg desværre måttet konstatere, at jeg nok aldrig bliver nogen mester ud i frøsåningens kunst.

Mine erfaringer med at dumpe de små frø ned i jorden, for så derefter at holde liv i de små spirlinger, er nemlig ret så broget. Hvis der fandtes en myndighed, der arbejdede for plantespirlingernes tarv, så havde jeg helt sikkert haft dem på nakken.

Jeg er simpelthen for distræt og nok også for utålmodig, for mange planter er det aldrig blevet til fra min hånd. Det var også derfor jeg sidste år sagde til mig selv, at det nu måtte være slut. Ikke flere frøposer, ikke flere plantebakker, minidrivhuse eller planteskilte. Intet "what so ever". 

Men betyder det så, at man ikke engang må kigge - ikke købe, bare kigge? Nej da! Men klikfingeren klør for:


En enkelt pose frø kan jeg vel godt lige overskue, og én til kan da vel også gå an. Den tredje; jo, nu når man alligevel er så godt i gang. Den fjerde; hej, den femte haps!

- og sådan vil historien fortsætte. Det er ganske vist. Måske kender I nogle af dem i forvejen? Her er hvad jeg har fundet: 


Dansk : Havrerod 
Latin: Tragopogon porrifolius 
Sort: "Mammoth Sandwich Island"
Type: 2-årig 
Højde: 60 - 120 cm
Blomstrer i juni - august
Sås når jorden er over 8 grader (typisk omkring midt april) 
Placeres i sol 
Kan købes her
Andet: Rødderne kan spises og anses som en delikatesse. 
Smagen minder om østers og kaldes på engelsk også "Oyster Plant". 


Dansk : Farvebælg
Latin: Babtisia australis
Type: Staude 
Højde: 50 - 100 cm 
Blomstrer i juni - juli 
Kan sås året rundt og er derfor også velegnet til koldsåning
Placeres: Sol til halvskygge
Kan købes her. 




Dansk : Staudefingerbøl
Latin: Digitalis grandiflora
Type: Staude
Højde: ca. 80 cm
Blomstrer i juli - august    
Kan sås hele året. Er velegnet til koldsåning
Placeres i halvskygge på en fugtig vokseplads
Kan købes her.




Dansk : Ærenpris
Latin: Veronica Gentianoides
Sort: "Ensianbladet ærenpris"
Type: Staude
Højde: 50 cm 
Blomstrer fra maj -juli 
Kan sås hele året
Placeres i sol - halvskygge
Kan købes her.  


Dansk : Orientalsk Nigella 
Latin: Nigella orientalis 
Sort: "Transformer" 
Type: 1-årig 
Højde: 70 cm 
Blomstrer ca. 12 - 16 uger efter såning (med streg under cirka)  
Kan sås direkte på voksestedet fra marts til midt juni.  
Placeres i sol
Kan købes her. 



Dansk : Purpur Kongelys 
Latin: Verbascum phoeniceum 
Sort: "Violetta"
Type: To-årig
Højde: ca. 60 cm 
Blomstrer i juli - august
Sås i forsommeren, primo, midt juni. 
Placeres i fuld sol.
Kan købes her.




Der er mange skønne at vælge imellem. I øjeblikket er jeg meget optaget af de blå og gule sommerblomster og stauder. Planterne I ser på billederne nedenunder er:
 
Farvebælg, staudefingerbøl, ærenprisorientalsk Nigella, purpur kongelys, havrerod, 
Irlands klokke, stjernescabiosa, dild, purpur fredløs, akeleje, voksurt, 
spansk nigella, kornblomst, staudesalvie, kørvel, skovmærke,  engnellikerod, 
hyacintbønne, kvan, thai-basilikum, verbena, hvid hjulkrone, blå hjulkrone.



Dansk : Irlands klokke
Latin: Moluccella laevis
Højde: 60 - 90 cm
Blomstrer 12 uger efter såning
Kan sås direkte på voksestedet i april/maj og kuldebehandles i køleskabet en uge inden såning.  
Placeres i sol. 
Kan købes her.




Dansk : Stjernescabiosa
Latin: Scabiosa stellata  
Type: 1-årig
Højde: 60 cm 
Blomstrer 12 uger efter såning 
Kan sås direkte på friland fra april-juni
Placeres i sol - halvskygge
Kan købes her.




Dansk : Purpur fredløs 
Latin: Lysimachia atropurpurea
Type: Staude 
Højde: 60 - 70 cm 
Blomstrer fra juni - september
Sås hele året. Velegnet til koldsåning.  
Placeres: Sol - halvskygge på en fugtig vokseplads. 
Kan købes her.




Dansk : Akeleje
Latin: Aquilegia vulgaris 
Sort: "William Guinness"  
Type: Staude 
Højde: 50 - 100 cm 
Blomstrer i maj - juni 
Sås hele året. Velegnede til koldsåning 
Placeres i sol - skygge   
Kan købes her.




Ja, de er ret skønne ikke?Skal jeg klikke på knappen "Gå til betaling"?  Hvad synes I? 

ALBINUS FRØ

$
0
0
SPONSORPORTRÆT

Det var en tilfældig opdagelse i hendes egen have der gjorde, at Tine Albinus fik blod på tanden og startede sit frøfirma.

I denne måned kan du vinde skønne, trendy frøpakker fra Albinus Frø.

TEKST: MARIANNE
FOTO: TINE ALBINUS & KIRA BRANDT




Når man spørger Tine Albinus, hvor hun har sin have- og planteglæde fra og hvem, der har inspireret hende mest, så siger hun uden tøven: "Mine forældre".

"De havde en kæmpe have gennem 40 år, og jeg har set den forandre sig sammen med dem. Nu er de begge 80 år og er flyttet fra haven til en meget mindre, som min mor allerede i det første år fik en vidunderlig have ud af.". Og det er én af Tines allervigtigste pointer, når hun fortæller om sin glæde for planter og haver; at haver forandrer sig sammen med dens ejer og ejerens livsforløb.

"Det med have behøver jo slet ikke være så svært. Jeg synes det er dejligt at mange unge mennesker er begyndt at interessere sig for have, men det ermeget synd at mange af dem, der netop har købt hus og have, går og tror at den kan forandre sigpå en weekend  -som ved et knips med fingrene - ligesom man kan se i en vis type TV-programmer. Først står de med en brakmark med byggeaffald og gamle betonterrasser, så blinker de med øjnene, og så står de med en velplejet have med bede fulde af blomstrende stauder. Når TV-holdet så er gået, visner det hele 10 dage efter og de har mistet lysten til at nyde deres have".

Som hun også siger på sin webside: "5 år er ingen tid, når man regner i havetid. Det er ikke uden grund, at de haver, som vi oftest forelsker os i er gamle haver. De har taget tid, træerne har fået lov til at gro op, man har måske oven i købet lavet et par fejltagelser undervejs, man har fulgt et par modeluner og ladet andre passere".



Tine Albinus' egen dejlige have på Sydsjælland er stadig til for hendes fornøjelses og nydelses skyld, skønt den efter hendes eget udsagn bliver noget mere forsømt nu, end da hun for omkring 3 år siden valgte at gøre sin hobby til sin levevej. Hun fik pludselig ca. 3 timer "til overs" fordi hun ikke længere pendlede frem og tilbage mellem Sydsjælland, hvor hun bor i en godsforvalterbolig med sin mand, og til et job som kommunikationschef i København. Og det var vel at mærke tre timer i dagslys, der gjorde at hun kom langt mere ud i sin have.

Det var også der - i haven - at "kimen" til hendes firma Albinus Frø så at sige blev sået. For som hun fortæller på sin webside var det som et mirakel, da en gruppe riddersporers frø efter 1½ år kunne vokse sig til kæmpemæssige grupper, der kunne placeres rundt i haven og som der var så rigelige af, at de kunne foræres bort til venner og bekendte. Så fik Tine blod på tanden og begyndte at eksperimentere med andre frø og såninger. Nu indeholder hendes webshop både staudefrø, frø af sommerblomster og 2-årige samt frø til køkkenhave og krydderurtebed.



Tines shop er en af de få, hvor man også kan købe frø af vilde og sjældnere planter og urter. Og Tine gør altid en dyd ud af at fortælle både de nødvendige informationer om, hvordan deres vækstforhold er og hvordan de opformeres. Og hun vedlægger dem ikke blot sammen med frøene i kuverten eller skriver det på frøposerne, nej, man kan finde grundige beskrivelser på hendes webside. Her fortæller hun også om planternes kulturhistorie, om hvorfor de hedder som de gør (og her er ofte mange sjove, små historier) og om hvordan de kan anvendes. "Planternes historie binder os sammen på tværs af generationerne. Mange af de planters frø, vi kan så i dag er jo afkommere fra planter, der i sin tid har vokset i klosterhaver, eller er kommet hertil med korsridderne fra sydligere himmelstrøg.".

"Planternes historie binder os sammen på tværs af generationerne."



På et spørgsmål om hvorfra hun får sine idéer til nye og specielle frøindkøb fortæller hun, at hun ofte sidder med avisens madsider og lægger mærke til, hvad der serveres. "Og så tænker jeg; orv, sådan nogle kan man da så i sin køkkenhave". Og vi er også "i køkkenhaven", når jeg beder Tine om at komme med nogle bud på, hvad der er havetrends i øjeblikket. Her fortæller hun, at hun kan se 2 hovedstrømninger: Køkkenhaven med urter og spiselige blomster, og så de frodige, vilde og blomstrende haver.

Køkkenhavetrenden er opstået samtidig med - eller i kølvandet af - danskernes ønske om selv at dyrke det de spiser. Det er de noget specielle ting der dyrkes. De mest almindelige grøntsager køber folk jo som regel alligevel i supermarkedet. Men de stribede rødbeder, de lilla gulerødder, strandkålen, ramsløgene og portulakken og mange andre nordiske urter er trukket frem af glemslen og bliver sået i urtehaverne. Og så alle de spiselige blomster, der både pryder i bedene og i salatskålen og som smager dejligt.

Den anden hovedtrend er de vilde, overdådige blomsterbede, som giver indtryk af at det hele er lidt vildt og tilfældigt, men hvor der ligger timers daglig omsorg og pleje bag - den engelske, oprindelige og folkelige cottagestil. Det at have uanede mængder af blomster at plukke af er mange - især kvinders - ønskedrøm.

Tine vender her tilbage til de mennesker, der inspirerer hende inden for haveverdenen. Her er Tasha Tudor et forbillede, selvom det hele er meget opstillet og hyper-æstetisk. Tine morer sig lidt over at Tasha Tudor går rundt med kyse, men hun kan ikke stå for alt det frodige, poetiske og vilde i Tudors have. I samme åndedrag trækker Tine Camilla Plum frem. Camillas interesse for alt, hvad der er sjovt, smukt, spændende og levende er noget, der tiltaler Tine. "For Camilla har også sådan en jordnær måde at sige tingene på, og så skriver hun godt".



Selv holder Tine rigtigt meget af at researche og skrive, så hun udgiver et skattet nyhedsbrev. Det er her, hun har den direkte kontakt til kunderne, som hun siger.

"Jeg har valgt at fokusere min kundekontakt på webshoppen og på nyhedsbrevene, og har erkendt at med et enmandsfirma må man fokusere og prioritere – man kan simpelthen ikke være ordentligt til stede på alle platforme samtidig".

At Tine gerne vil være med til at slå et slag for at det er let at så frø, er åbenlyst. Samtidig vil hun ikke stikke blår i øjnene på folk. Så når kapersplanten er svær at få til at lykkes, så skriver hun det uden blusel. "Det er sådan ca. 20 % af frøene, der godt kan betegnes som vanskelige. Og det har jeg altså valgt at sige lige ud. Resten - omkring de 80 % er frø, der er lette at få til at lykkes.

Og skulle man blive i tvivl, kan man nemt finde hjælp på Tines webside samt i hendes nyhedsbreve, hvor hun beredvilligt og generøst deler ud af sin viden om frøene og de planter, de bliver til.


Konkurrencen på HAVEFOLKET i denne måned er i samarbejde med Albinus Frø.

MIN FRØSUCCES

$
0
0
KONKURRENCE

Det er ved at være sæson for frøsåning - ja, mange er sikkert allerede i fuld gang med staudesåningen. Konkurrencen i denne måned sætter fokus på såning. 

Fortæl os om din frøsucces!







I samarbejde med Albinus Frø sparker vi nu en ny konkurrence i gang her på HAVEFOLKET. Og hvad er mere aktuelt end frøsåning. Måske er du allerede i gang, måske har du bestilt eller købt i store mængder eller måske sidder du og vil gerne i gang, men mangler ideer til dette års såning. Så lad os dele ud af vores successer fra frøsåning og måske inspirere andre til at komme i gang eller til at vælge andre frø end dem man altid tager ned fra hylden.

Vi håber rigtig mange har lyst til at være med - og så er der en sæsonaktuel gave på højkant til den, der præsenterer den mest fristende FRØSUCCES.


OG HVORDAN FRISTER DU SÅ?
Du sender et foto eller en billedcollage til vores mailadresse info.havefolket@gmail.com, og billedet skal gerne ledsages af en tekst. Det kan være en kort instruktion i hvordan du gjorde, hvorfor denne såning var en særlig succes og hvorfor du anbefaler den til andre. Men det står dig helt frit, hvordan du i ord vil overbringe os den gode historie. 

Vores eneste krav er, at du kun deltager med én plantetype, og at du i din beskrivelse holder dig indenfor 300 ord. Om din FRØSUCCES er sommerblomster, stauder eller ... - her er ingen begrænsninger!


HVEM KAN DELTAGE?
Alle HAVEFOLKETs registrerede, faste læsere kan deltage. Er du ikke allerede fast læser, kan du let tilmelde dig som læser ude i højre side under "vær med". Husk i din mail som minimum at oplyse dit for- og efternavn, din adresse og hvilken plante du deltager med. Vi oplyser kun plantenavne, dit fornavn og din by sammen med dit bidrag. Som i tidligere konkurrencer udvælger vi i redaktionen hver en favorit, og så er det jer læsere, der vælger den endelige vinder!

Under fanen KONKURRENCER kan du læse mere om retningslinierne for HAVEFOLKETs konkurrencer.


PRÆMIE
Gaven til den heldige er fra Albinus Frø og omfatter to skønne frøpakker til skærehaven.

Skærehave, pakke I
Frø af frøkenhat "Envy", hareøre, blå hjulkrone, hør, Irlands klokke, lathyrus "Mammoth Mid Blue", ridderspore "Blue Bell", voksurt, lyserød opiumsvalmue og stolt kavaler "White Purity".

Skærehave, pakke II 
Frø af brudeslør "Rosea", guldvalmue "Pink Champagne", hjulkrone "Alba", jomfru i det grønne "Miss Jekyll Rose", lathyrus "Mammoth Scarlet", mamelukærme "Mont Blanc", klinte, ridderspore "Carmine King", frøkenhat "Oklahoma Ivory" og enkeblomst "Salmon Queen".



DEADLINE FOR DELTAGELSE
Så tjek dit billedarkiv, vælg billede(r), beskriv din succes og send det hele til os inden deadline, der er den 1. februar 2013. De fem udvalgte vil blive annonceret til endelig afstemning i starten af uge 6.


Vi håber, at du vil være med til at dele ud af dine erfaringer og give os alle massevis af viden og inspiration til årets frøsåninger!

Vi glæder os til at høre fra dig!

PLANLÆG DIN SÅNING

$
0
0
I HAVEN

Det er ikke altid nemt at fastholde overblikket over hvilke frø, der skal sås hvornår. Og hvis man ikke lige er udstyret med en bog eller med livslang erfaring, kan det virke som sort magi. 
Såning (og særlig staudesåning) er udråbt som vildt vanskelig, men der er få kneb, der er gode at kunne. Her vil vi give dig nogle af dem.

TEKST & FOTO: MARIANNE


Nogle frøfirmaer sender såkoder med. På posen står der 7 og 8 eller 2 og 3. Det kræver en medsendt liste (og at du kan finde den, når du når til selve såningen), og så kræver det at du holder tungen lige - derinde bag tænderne. 

Men det virker, hvis man er lidt stædig og sidder stille og koncentreret. Hvis du er frøbytter (og vi bliver flere og flere) så er du imidlertid på herrens mark. Så skal du først google dig frem til navnet eller måske sorten, dernæst google et af de meget få steder på nettet, hvor de skriver hvornår det skal sås. Ofte står der ingenting, for det skal du jo læse på din indkøbte frøpose, som du altså ikke har, fordi du har byttet dig til frøene. Albinus Frø er et af de firmaer, der gør en dyd ud af at skrive det på netbutikken, og derfor er hun også værd at handle hos. Hendes fortegnelser og beskrivelser er i øvrigt meget nemt forståelige og interessante. Men det er jo ikke alle frø, hun har skrevet om.

Hvis du vil den direkte vej, kan du kikke på en liste, somRoland Gustavsson, et gavmildt medlem af Frederikshavn havekreds, har udarbejdet. Den er lige til at gå til. Muligvis er den ikke helt og aldeles komplet, det tror jeg faktisk ikke den er, men den er nem. Og meget, meget lang! Jeg er endnu ikke gået forgæves i den. Udfordringen er, at man skal have det latinske navn og ikke det folkelige danske for at kunne bruge den.

Vi vil gøre det lidt nemt for dig, for hvis du klikker på "fotoet" nedenfor, vil du nemt kunne finde det latinske.


Koldt, varmt, lyst og mørkt
Listen arbejder med 4 parametre (og såkoder):

  • Koldt (K)  
  • Varmt (V)
  • Lyst (L)
  • Mørkt (M)

Du kan finde listen her. Inden du trykker på print, så vær opmærksom på at der er 50 sider.

Det er til at have med at gøre! Listen er gemt som et Word-dokument, så du kan altid gemme den på din egen computer eller skrive den ud og have den hængende i dit plantetarium (hvis du har sådan et).

Når jeg skal så sætter jeg mig så med listen og finder de frø frem, jeg gerne vil så, skriver koderne K V L eller M på mine poser. Lægger dem i bunker med samme koder på, og så er det ellers bare om at få varmet så- og priklemulden op. Kan du ikke lige finde nogle steder, hvor de sælger det til havefolk med staudesåningstendenser, kan du jo gribe til et af HAVEFOLKETS tricks og lave ren såmuld selv.

Og så skal du altså lige have et ekstra link med oven i havehatten: The Seed Site. Her finder du billeder af frø og spirer og alskens anden viden for sånørder!


DE GULE POST-IT'S ENDELIGT

$
0
0
HAVETANKER

De er ellers smarte, de der gule post-it-sedler. Jeg havde for vane at sætte dem alle mulige steder. Men efter jeg har købt mig en evighedskalender er det hele blevet skrevet derind - alle to-do-tingene gennem haveåret.

TEKST & FOTO: MARIANNE
 




Og det er faktisk ret smart! Hver eneste gang jeg ser en haveudsendelse, og Just eller Dalby siger: "Dem såede jeg for tre uger siden" eller jeg læser i en havebog, at det er smart at luge allerede i februar, hvis det er lunt i vejret, at roserne skal gødes første gang i marts, beskæres når forsythiaen blomstrer, eller at vi skal huske at sætte fuglekasserne op i god tid - så skriver jeg det ned i min kalender. 

Før i tiden var min havekalender mest en dagbog. Jeg skrev ned, hvad jeg havde gjort det og det år. Og det er jo godt for en hullet hukommelse og hyggeligt at sidde og genlæse. Men ikke særligt fremadrettet eller handlingsorienteret. Og det kan vi jo også godt lide - os havefolk.

Så det, der nu er brug for er en slags huskeliste. En "to-do-liste", som minder mig om ting, der kan være relevante. Når jeg skriver kan være, er det jo fordi lyst, evner, tid, helbred og fornemmelsen af "need to do" og "nice to do" jo skifter gevaldigt i løbet af et havemenneskes (og en haves) liv.

Sådan en kalender kan købes hos Haveselskabet eller hos Claus Dalby. Signe Wenneberg og Isabella Smith har også nogle. Men den kan også købes hos boghandleren eller i Netto. Den du ser ovenfor er derfra og jeg bruger den flittigt. Den er blevet en fast følgesvend, når jeg dyrker "armchair gardening", følger med på Facebook i diverse havegrupper, læser nyhedsbreve fra planteskoler, haveforeninger, frøfirmaer eller ser have-tv.

Min daglige kalender
Da jeg ræsede rundt i jobmøllen, var min Filofax læderkalender den jeg bladrede op i før jeg sagde "ja" til noget som helst. Lidt af en mursten, men uundværlig. Så kom mobilens smarte system, der korresponderer med computerens og som man kan dele med andre. Nu er jeg vendt tilbage til det helt enkle. Det er blevet væsentligt at tage al ting langsomt og forenkle livet, og så er en Maylandkalender sagen igen.

Den viste her er illustreret af akvarelmaleren Inga Linde Jensen. Hendes søde, lidt naive, illustrative årstids-akvareller viser havefolkets liv og levned gennem året. Billederne er krydret med små "visdomsord" á la "Varme i marts spår om kulde i maj" og "Vejbredssaft er et godt middel mod myggestik" - og jeg kan slet ikke stå for dem.

Nogle år har hendes familiekalender prydet vores køkkenvæg, hvis det ikke har været Findus og Peddersen, hvis glade børnetegninger også har haft sin tid. Nu ligger hun på mit skrivebord og gør mig glad hver eneste nye dag.




LØGBLOMSTER

$
0
0
LØG

Du kan bare bruge et par gule kepaløg fra køleskabskassen. Eller nogle af dem, du har høstet sidste år. Hvidløg, der har ligget og spiret kan også bruges. Til sommer får du blomster! 

TEKST & FOTO: MARIANNE





De skal i jorden nu, for de skal have frost. Men så sætter de også de yndigste blomster til sommer.

Da jeg var for et par år siden var ny haveblogger og i det hele taget ret ny ud i det med køkkenhave, gik jeg chock-amok med et skriv, hvor jeg efterlyste hvad der kunne være årsag til at nogle af mine løg begyndte at blomstre. Det skulle de jo ikke, og åh og suk.

Hvidløgs søde blomsterstand
NEJ, sagde de kloge havefolk. Det er nok fordi de fik den sene frost i maj. Jeg halede dem resolut op og smed dem på komposten, ærgerlig over hullerne i de ellers velordnede rækker. Sidenhen fik jeg travlt med andet end køkkenhaven, og kunne ikke være over det hele på én gang. Og gudskelov for det, for der var faktisk flere, der gik i blomst, og da jeg så resultatet, begejstredes jeg.

Både de røde løg, de gule kepaløg og hvidløgene får nemlig de yndigste blomster. Og hvis du godt kan lide Alliums sarte paraply- eller boldagtige blomsterstand, så er det bare med at få smækket dem i jorden en dag, du kan det for den vægelsindede frost.

Så snart dine hvidløg begynder at skyde, ligger de faktisk og beder om det. Og det smager alligevel efter min smag alt for ramt med et skud i maden.

Jeg sætter dem sammen med de hele små hvidløg i hver sin lille potte, så kan de enten vokse sig store der, eller blive sat i bede til foråret, hvis der bliver plads.

De kan også sættes samlet i en større potte - det ser faktisk ret sødt ud. Og så er det praktisk at have stående lige ved køkkendøren, hvis du altså kan nænne at høste af dem til spisebrug. For et drys af sådan nogle blomster (evt. sammen med de yndige, lilla purløgsblomster) i en salat er ikke bare smukt, det smager fortryllende. Og så kan du være hip med de hippe, og det er jo heller ikke så galt, skønt kvinder verden over formentlig har praktiseret det i årtusinder.

Men hvis man er løgtosset, som vi er i min familie, må man bare prøve mange andre. Etageløg, slangehvidløg, kinapurløg, kinesiske hvidløg, og læg dertil alle sorterne. Der er nok at eksperimentere med i løbet af resten af livet!

Og de kan jo med velberåd hu både sættes i urtebedet og i din prydhave, og til og med gøre gavn. For både løg og hvidløg forvirrer lus og andet utøj, ja selv løgsaft fortyndet i en vandkande kan gøre det, hvis du vander med det omkring roserne. At duftene så (særligt liiiige når du har vandet) blander sig med rosernes i dine egne næsebor, må du så leve med, hvis du hører til den klub, der ikke bryder sig om giftig kemi og utøjsmidler på dåse.

Her ser du slangehvidløgets særegne krøller, der danser ballet og kan få enhver til at spærre øjnene op. En showstopper, som Anne Just ville have sagt. Især hvis de får lov til at figurere i dine blomsterbede.

Slangehvidløg er lidt vanskelig at få fat på i handlen, men jeg har da tænkt mig at forsøge at formere på mine i år.

HAVETID - ALTID

$
0
0

BØGER

Man skulle jo tro, at manden havde taget navn efter gavn, og uanset om han har, så er Bob Flowerdew´s bog HAVETID blandt mine absolutte yndlings.

TEKST & FOTO: MARIANNE 




Her har vi en havebog af en forfatter, der har holdninger og som virkelig VIL noget med sin bog. Han er et ikon i sit hjemland, England, både blandt økologisk interesserede, og de der går ind for genanvendelse og genveje. Blandt "parnasset" eller blandt alle de, der mener at vide "alt om alt" indenfor have, er han et torn i øjet. 

Uanset hvilken fløj man synes, man hører til, har han imidlertid virkelig noget at byde på. 


For det første er han økologisk orienteret og anvender ingen sprøjtegifte i sin store have. Han anviser glimrende alternativer og logiske, forhåndenværende løsninger.

For det andet tjener han til dagen og vejen som havemand og efterspurgt foredragsholder, og har dermed mange, mange års erfaringer ophobet, som han beredvilligt og velformuleret giver videre i sine bøger.

For det tredje mener han ikke, at man behøver betale dyrt for noget, man alligevel kan lave selv. Og man behøver ikke at være snedker for at udføre det - det er næsten noget af det bedste!

For det fjerde er han opfindsom og har garneret bogen med en masse illustrative stregtegninger.

For det femte er hans absolutte mantra, at ting ikke behøver at være besværlige eller tage lang tid. Han forærer mange guldkorn bort om nemme genveje og smarte løsninger på praktiske problemer.

For det sjette er der poetiske og billedskønne fotos fra haver, bede, interieurs og dyreliv i haver. Det er sådan noget, der gør, at man kan drømme og inspireres, samtidig med at man er blevet klogere. Både på den instruktive måde og på den måde, der handler om, at man får ribbet lidt op i sine egne "plejer" og "sådan er det da bare", fordi han er en mand af sine meningers mod. 






SÅ DIN EGEN CHILI

$
0
0
TEMA: CHILI

Når man spørger Conny fra Nykøbing Sjælland, så er den allerstørste faldgrube ved at så chili, at det griber om sig!

Læs med her om, hvad hun har af fif og idéer.

TEKST & FOTO: CONNY OG MARIANNE




At så chili er en beskæftigelse, der kan nydes året rundt, men her i det høje nord, giver det mest mening at gøre det om vinteren. De har nemlig en ret lang tilvæksttid. Vælger du at bruge vinterens mørke til at så, skal de have tilskudslys, men ellers er det bare at gå i gang. De spirer som regel efter 5 - 10 dage, men nogle sorter kan være op til 5 uger om det, så det er en god idé at så lidt forskelligt. 


Der er ikke så meget fikumdik ved dem. Vil du bare eksperimentere lidt, kan du tørre nogle frø fra en chili, du har købt og så dem. De har sædvanligvis en pæn spiringsprocent. Ellers findes der mange gode udbydere af chilifrø, særligt her på nettet. De kan vokse både i en vindueskarm, på altanen, i haven eller i et vækst- eller drivhus.

I redaktionen har vi ikke den helt store erfaring, og derfor har vi dels undersøgt hvordan Camilla Plum gør, dels taget Conny Sørensen i hånden og bedt hende om nogle fif.

Conny startede sidste år med at så 150 sorter, hvilket selvsagt var alt for meget. I år har hun "begrænset sig" til 70, og i skrivende stund har hun 135 planter, fordelt på 62 sorter. Conny vil i år kun beholde én af hver sort (og det giver jo immervæk en del potter) og så forærer hun resten væk til familie, naboer, venner og bekendte.

Når vi spørger Conny, hvad det er der gør chili så fantastisk, siger hun: "At det griber om sig og man bliver afhængig. Både chiliplanten og dens frugter er så smukke. De kan sås året rundt, men jeg selv er blevet vild med dem, fordi det er så livsbekræftende at se noget spire, gro og trives". Og særligt om vinteren hvor der ikke er så meget andet, der spirer, giver det mening.





Lad os høre, hvordan Conny og Camilla gør:

Hvornår skal de sås?
Har man plantelys, kan de sås hele året. Hvis man ikke har købt en såkaldt LED-lampe, kan man vente til midt/slut februar eller i starten af marts, og så dyrke dem i vindueskarmen uden at de bliver ranglede. De har nemlig en lang/langsom tilvækstperiode. Nogle mennesker starter allerede i november/december med at så, og så kan de gå i gang med at potte om anden gang nu.


Hvad der det der LED-lys for noget? 
I gamle dage fandtes det man kalder for dagslyspærer. I dag er det LED-lys. De bruger ikke ret meget strøm, kan købes i et supermarked, hvis det bare er et par potter, du vil give lys, men ellers kan du købe det i diverse frø- og planteshops på nettet. Det er en hel verden for sig, og hvis du vil sætte dig ekstra ind i det, kan du finde mere information om lamper og lys bl.a. her, hvor én af chili-"koryfæerne" Anja Egeriis forklarer det:"Led for ikke-nørder". Kort fortalt er der både blåt og rødt lys i sådan en lampe, så planterne kan vokse. Det har noget med lysbølgerne at gøre og giver altså et ret sært lys i dagligstuen, skulle vi hilse og sige.

SÅ har du et rum i din bolig, hvor du ikke opholder dig, kan du dedikere det til din chilidyrkning. Så kan du have dit tilskudslys kørende i de ca. 16 timer, der er brug for det. Det er en god idé at sætte en "timer" til din lampe, for chili skal som alle andre planter (og mennesker) have mørke/hvile i omkring 8 timer.







Er det ikke drøndyrt med tilskudslys?
Selve lamperne kan godt løbe op i 400 - 600 kr., men du kan såmænd sagtens komme til at give omkring et par 1000 for en lampe. Så har den kraftigere lys og spreder det over en større flade, og kan dermed give lys til flere planter. Under sådan en lampe kan du jo også genstarte dine pelargonier og andet, du har haft til vinteropbevaring. En LED-lampe kan holde til mellem 30.000 og 50.000 timer og bruger for ca. 3,5 øre i timen. Så forbruget er ikke værd at tale om og holdbarheden batter.


Så sår vi
Strø frø ud på jorden i et tyndt lag - ca. 3 - 5 frø i hver potte. Fjern de svageste, når de er spiret (brug en neglesaks til at klippe med i stedet for at hive. Så undgår du at forstyrre rødderne - og dermed de blivende planters vækst.Så har du en eller to spirer i hver potte, som så kan prikles om. Pak dem ind i en plastikpose med huller i, så der kan komme ilt til potten. Du kan også bruge et minidrivhus. I denne fase kan de godt stå mørkt, men til gengæld helst lunt. Såkaldt stuetemperatur på 20 - 29 grader er godt.

Når de er spiret, skal de frem i lyset. Hold dem fugtige, men ikke våde. Når planterne har fået de første rigtige blade efter kimbladene, kan du prikle dem om - f.eks. i avispotter. Pot løbende om under tilvæksten. Kik i bunden efter rødder, og når du kan se dem,  skal de videre i en større potte. Lad være med at springe over og give dem en alt for stor potte. Deres vækst (det gælder stort set alle planter i den fase) kan gå i stå, hvis de kommer op i en for stor potte.

Det er en fordel, at de efter deres første rigtige bladpar flyttes til et køligere rum (eller at du sænker temperaturen i det rum, de står i. På den måde undgår du at planterne bliver ranglede. Men sørg for at temperaturen ikke kommer under 12 grader, for det kan de ikke lide.Så skal de sådan set bare vokse støt og roligt. Når de begynder at blomstre skal du til at buske planten, og sikre at den sætter rigtig mange blomster. Det kan du læse mere om i artiklen om pleje af chili.


Vil du vide endnu mere, så kig med i vores kommende artikler med chili-links og litteratur.

CAPSICUM ANNUUM

$
0
0
TEMA: CHILI

Chilifrugtens popularitet er ikke til at tage fejl af. Omkring 4 milliarder mennesker bruger nemlig krydderiet i deres husholdning - hver eneste dag. 
Vi starter ugens tema med et planteportræt, og lidt om chiliens udbredelse. 

TEKST & FOTO: KARINA 




Chiliplanten tilhører natskyggefamilien (Solanaceae) og omfatter omkring 25 forskellige vildarter, hvoraf 5 af arterne bruges til dyrkning. Af kultivarer findes der hundredevis, så jeg synes vi skal springe let og elegant over hele opremsningen.

Af arterne er annuum nok den mest udbredte, og det er også den vi skal beskæftige os med her.

Ordet capsicum er antageligt affødt af ordet capsa, hvilket på latin betyder noget i retning af "beholder". Om det er frugtens hulrum, der har givet anledning til navnet ved jeg ikke, men det virker da oplagt.

Selvom ordet annuum betyder årligt, skal man ikke lade sig narre, for mange af kultivarerne er nemlig flerårige, hvis blot de håndteres korrekt. Chiliplanten tåler ikke frost, overhovedet! Faktisk er den slet ikke glad for at komme under 10 grader, så hvis man vil have sin chili til at overleve, skal den opbevares under de rette forhold. Vi vil senere på ugen komme ind på hvordan du selv kan dyrke chili, herunder også lidt forskelligt om pasning og pleje. 

HISTORIE 
De første arkæologiske beviser for anvendelsen af chili er fundet i Peru,og kan dateres tilbage til 10.000 - 6.000 år før vores tidsregning. Fra Peru blev chilien senere spredt til Syd- og Mellemamerika, hvorefter Christoffer Columbus tager ansvaret for udbredelsen i resten af verden. 


Da Christoffer Columbus i 1492 ankommer til Caribien og dermed opdager Amerika, var det for at finde søvejen til Indien mod vest.
Den vestlige søvej skulle blandt andet lette adgangen til den almindelige peber, som dengang stod i høj kurs i Europa.

Columbus skriver hjem om et stærkt krydderi, de indfødte bruger i madlavningen. Krydderiet får navnet Indian Pepper – selvom det hverken er indisk eller i familie med den oprindelige peber - Piber Nigrum.

(Piber Nigrum: Stedsegrøn klatrende busk med sorte stenfrugter). 

Man må formode at Indian Pepper, som vi i dag kender som chili, fik sit navn, da den har den stærke smagsoplevelse tilfælles med Piber.
Sammen med tobak og ananas bragte Columbus, under stor opsigt, det nyopdagede krydderi hjem til Europa.Siden spredte chilien sig, via handel, til Indien, Asien og Afrika.


I Danmark optrådte chilien første gang omkring år 1600, da Christian IV sad ved vældet. Kongen donerede et jordareal til Københavns Universitet, primært til dyrkning af lægeplanter, men også til eksotiske planter - som chilien. Anlægget blev i øvrigt Danmarks første botaniske have.



FAKTA

SLÆGT: Capsicum
ART: Annuum,
ANDRE ARTER: Chinense, baccatum, pubescens samt diverse vildarter
DANSK NAVN: Chili eller spansk peber.
LYSFORHOLD: Sol
HÅRDFØR: Nej
JORDBUND:  Pottemuld eller jord fra en plantesæk
VÆKST: Halvbusk med spredt stillede blade.
STØRRELSE: Omkring 20-50 cm, afhængigt af sort
BLOMSTRING: Hvide eller violette blomster fra juni - september
ANVENDELSE: Frugten anvendes til madlavning og som lægemiddel.

TEMA: CHILI

$
0
0


UGENS LEDER

Vi vil gerne starte med at bringe en advarsel: Ugens tema kan virke stærkt vanedannende. Både at så, dyrke, pleje og i høj grad også at indtage. Velkommen til en rejse ind i chiliens verden.




Der er masser du kan så her om vinteren (stauder f.eks.), men der er ikke så mange små spirer at følge med i, hvis ikke man har et opvarmet væksthus. Og når det nu er noget af det allerdejligste, så må vi jo gøre noget ved det. Denne kriblende, boblende glæde, der fylder hele kroppen og sender godt humør helt ud i tåspidserne, når man har øjnet små grønne nakker nede i jorden. Den skal vi alle have mulighed for at få. 

Og det kan du med chili! Chili kan nemlig dyrkes hele året, og har du tilskudslys en vindueskarm (eller et rum) til formålet, så er det bare at gå i gang. Har du ikke tilskudslys, så kan du begynde i slutningen af februar og bruge tiden nu til nøje at udvælge, hvilke sorter du vil give dig i kast med.

Men pas på, for starter du først med at dyrke chili, er der stor sandsynlighed for at du kan blive afhængig af det. Det er nemlig noget af det allerbedste til at jage vinterdepression og haveabstinenser bort med - at have sådan nogle småpus at gå og pusle om.

Chili? Er det ikke kun for folk, der kan lide at det gør ondt når de spiser?

NEJ! Det er for folk, der kan lide smukke, graciøse planter - folk, der holder af planter der dufter - folk, der kan lide at dyrke sine egne urter, og folk, der kan lide at lave mad fuld af smag.

For en stor del af sorterne gælder det naturligvis at de har meget styrke, men du kan sagtens dyrke de milde og halvstærke. Det vil give mad med riv i, og du kan jo starte lidt forsigtigt. Jeg har gjort den interessante opdagelse, at når man jævnligt spiser chili, vænner man sig gradvist til mere og mere varmefornemmelse. Sorter, som jeg for et år siden omtalte som djævelsk, brændende stærke, dem spiser jeg nu med største velbehag.

Mange mennesker bliver rigtigt glade for en chiliplante som gave. Min egen datter og hendes forlovede har en plante, som er blevet til et helt træ, stående i deres køkkenvindue inde på Bryggen. De er glade for den og glæder sig til at en ny sæson er på vej. Så indendørsdyrkning er også en mulighed.

Skal man have særlige evner og kompetencer som chili-havemenneske? Næh, det synes jeg ikke. Jo, én, men det gælder faktisk al dyrkning: Vær god med skiltningen! Jeg kom et par år til at skrive på ispinde (det så så økologisk ud) men nix, den duer ikke. Og det er altså drønærgerlligt at miste overblikket over navne og sorter, når man bare interesserer sig en lille smule for det. Så frem med den permanente pen og et hvidt skilt til at skrive på. Plastikbestik eller opklippede persienner kan også sagtens bruges.

Hvis du nu bliver bidt af det, kan du glæde dig til denne uges tema. Og hvad vi ikke selv ved, det spørger vi folk om. Desuden har vi en række links til dig, der gerne vil læse mere.

Hvis chili nu ikke lige er noget for dig, så vil vi henlede opmærksomheden på vores opsamlinger af tidligere temaer. Så hvis du trænger til HAVEFOLKET, er der lidt at gå i gang med der. Ellers kan du jo bare lade dig "flyde" med i strømmen af vores "LinkWithin"-fristelser nedenfor hver artikel.

Rigtig god fornøjelse!


Ugens artikler om CHILI:

CAPSICUM ANNUUM
Vi starter ugens tema med et planteportræt, og lidt om chiliens udbredelse





SÅ DIN EGEN CHILI
En såguide til dig, der vil kaste dig ud i en dejlig hobby!
 





Glæd dig til flere artikler i de kommende dage om denne uges tema:

HOT STUFF
De fleste mennesker forbinder chilien med den gastronomiske verden, men i den lægevidenskabelige verden er man også begejstret for den lille stærke frugt.




FOR ETHVERT SMAGSLØG
Chili er ikke bare chili. Der findes flere tusinde sorter. Her kommer vi med nogle bud på, hvad du kan kaste dig ud i at så.




 DYRKNING AF CHILI
Gode tips til hvordan du får succes med chili.  





CHILI-LINKS
En samling links for folk, der vil vide mere. 

 




Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.


Viewing all 1793 articles
Browse latest View live